Skip to main content

Hans Egedes Kirke - Vinter 2015/16

Page 1

VINTER 2015/2016

I begyndelsen var‌ Ny organist Julemarked

HANS EGEDES KIRKE Nordhavnens kirke


Kirkens kontor: Vardegade 14,1 2100 København Ø tlf. 35 42 64 46 su@km.dk ons - fre. kl. 10-14 tir. kl. 10-13 og 16-18

Kordegn Svend Ulstrup Tlf. 35 42 64 46 E-mail: su@km.dk

Kirke- og kulturmedarbejder Sofie Schelde Tlf: 21 18 80 20 E-mail: ssc@km

Organist Johan Sigvard Jensen Tlf.: 20 83 82 72 E-mail: johansigvardjensen@gmail.com

Menighedsrådsformand/ Personalekontaktperson KFUM-spejderne Ole Hansen Tlf. 39 18 03 22

mandag lukket Sognepræst Rune Reimer Christensen Vardegade 14 - 2100 København Ø Tlf: 20 55 40 65 - E-mail: rrc@km.dk

Kirketjener Brian Hansen Kirken Tlf. 35 42 64 86 / 20 22 74 86

Kirkeværge Jesper Winding-Lauesen Tlf. 45 83 01 34

Træffes efter aftale. Mandag er fridag Præst for den færøske menighed Olavur Bergur Jacobsen Tlf: 38 79 61 46 E-mail: bjac@km.dk

Kirketjenervikar Adriana Kjerulf Tlf: 20 22 74 86

Dåb: Man henvender sig til præsten og aftaler en dato. Vielse: Først aftales tidspunkt for vielsen med kirkens præst. Dernæst henvender man sig til kommunen, hvor parret eller en af parterne bor. Her udfærdiges en prøvelsesattest (kun gyldig i 4 måneder). Prøvelsesattesten sendes sammen med kopi af dåbsattesten til kirkekontoret. Ved en samtale med præsten forud for vielsen aftales salmer m.m. - til samtalen medbringes navne og adresser på to vidner. Begravelse/bisættelse: Begravelser og bisættelser aftales med bedemand, præst, kirkekontor og kirkegårdskontor. Det er mest hensigtsmæssigt først at henvende sig hos en bedemand, som er behjælpelig med at træffe alle aftaler. Brug kirkebilen! Både til højmessen og eftermiddagsgudstjenesterne i Hans Egedes Kirke kører der kirkebil for ældre og/eller gangbesværede. Ønsker De at benytte den, så ring til kirkekontoret senest fredag kl. 12.30 på tlf. 35 42 64 46.

Hans Egedes Kirke

Kirken er åben dagligt mellem kl. 9 og 14, medmindre der er tjenester i kirken

Vardegade 14 2100 København Ø Kirkekassen 5013 – 1433 729 Menighedsplejen Reg. nr. 2191 kontonr. 8127 347 639 www.hansegedeskirke.dk Kirkebladet udgives af Hans Egedes Kirkes menighedsråd. Redaktion: Rune Reimer Christensen og Svend Ulstrup. Produceret af Stenby Tryk A/S


3

I begyndelsen var...

www.hansegedeskirke.dk

Temaet for dette kirkeblad er begyndelse. I forbindelse med julen begyndte et liv, som skulle få afgørende betydning for milliarder af mennesker i årtusinder. Inde i bladet kan I læse vores præst Rune Reimer Christensens artikel om Jesu fødsel og dåbens betydning for alle kirkeretninger gennem alle tider. Når der er afbildet et dåbsfad her til højre, er det blandt andet for at markere, at dåben er begyndelsen på børnenes medlemskab af ikke alene Folkekirken, men hele det kristne samfund. Der er altså virkelig tale om en ny begyndelse for alle de søde spædbørn, der bliver døbt i ikke alene Hans Egedes Kirke, men i alle kirker rundt omkring i verden. Her hos os er vi da i øvrigt også rigtigt glade for, at over 30 børn er blevet døbt hos os i løbet af det forgangne år – det er på enhver måde livsbekræftende for os som kirke at opleve alle de glade dåbsfamilier. Selve begrebet begyndelse hænger ofte tæt sammen med fornyelse. Hele Hans Egedes Sogn oplever jo i denne tid i dén grad fornyelse ved, at rigtig mange mennesker flytter ind i det nye Århusgade-kvarter i det gamle Frihavnsområde. Dette skaber en masse spændende udfordringer for os som kirke, og vi vil gøre alt for at favne de nye beboere, så de føler sig velkomne i vores sogn. Fornyelsen foregår imidlertid også internt her i kirken: i begyndelsen af året startede vores nye kirke- og kulturmedarbejder Sofie Schelde, og her i starten af november er vores nye organist Johan Sigvard Jensen begyndt her i kirken, og vi glæder os alle meget til samarbejdet, som tegner yderst lovende. I kan inde i bladet læse Johans præsentation af sig selv. Der er ingen tvivl om, at begyndelse og fornyelse er grundlæggende nødvendigt for, at et sogn kan udvikle sig i en positiv retning. Det er dog også af altafgørende betydning, at man er sig sin tradition bevidst: hvis vi ikke har traditioner, bliver vi let rodløse. Heldigvis har vi her i kirken gode traditioner, som vi nødigt ville undvære, blandt andet det traditionelle julemarked, som i år – lidt utraditionelt - finder sted på en søndag. Læs mere om julemarkedet inde i bladet. Vi glæder os alle til at byde jer velkommen til Hans Egedes Kirke, hvor vi gør vores bedste for at kombinere fornyelse med traditioner. Glædelig jul og godt nytår! Svend Ulstrup Kordegn

I Hans Egedes Kirke er der gudstjeneste hver søndag kl. 10

Julens gudstjenester: Juleaften 24/12 kl. 13.30: Børnegudstjeneste kl. 15.00: Gudstjeneste Juledag 25/12

kl. 11.00: Højmesse

2. Juledag 26/12 kl. 10.00: Højmesse ved Anne Kathrine Giversen Julesøndag 27/12 kl. 10.00: Højmesse ved Erik Balslev-Clausen Nytårsdag 1/1

kl. 15.00: Højmesse

Alle gudstjenester ved Rune Reimer Christensen, medmindre andet er nævnt

Se kirkens hjemmeside: www.hansegedeskirke.dk


De Ni Læsninger Søndag den 6. december kl. 19 er der De Ni Læsninger med koret Swe-Dames. I en vekselvirkning mellem satser fra den engelske komponist Benjamin Brittens ”A Ceremony of Carols” og julens bibelske tekster skabes smuk og opløftende julestemning. Swe-Dames er udsprunget af den svenske kirke i 1988 og ledes af dirigent Kasper Beck Hemmingsen, som til daglig underviser i korledelse på Musikvidenskab på Københavns Universitet. Koret synger primært klassisk musik for lige stemmer. Udvalget af julens bibelske tekster læses af kirkens præst Rune Reimer Christensen. ”A Ceremony of Carols” er skrevet i 1942. Der er gratis entre til koncerten, som varer en god times tid.

Musikalsk julegudstjeneste for børn Juleaftensdag, torsdag den 24. december kl. 13.30 er der julegudstjeneste for børn. Vores præst Rune Reimer Christensen fortæller Juleevangeliet. Undervejs sættes evangeliet i musik, som beskriver de forskellige momenter og stemninger. Der vil være både ældre og nyere julemusik, som fremføres af sanger, musiker og komponist Benjamin Aggerbæk samt kirkens kulturmedarbejder og sanger, Sofie Schelde. En hyggelig, stemningsfuld og anderledes julegudstjeneste helt i børnehøjde - men bestemt også kan nydes af voksne. Kl. 15.00 er der almindelig julegudstjeneste.

Familiegudstjenester i 2016 Den første tirsdag i måneden er der familiegudstjeneste kl. 17. Det varer en halv times tid, og bagefter er der mad i salen. Det er gratis at spise med, og man må gerne tilmelde sig på ssc@km.dk. Temaet for 2016 er dyr i Bibelen. I foråret ligger familiegudstjenesterne i februar, marts og april.


5

www.hansegedeskirke.dk

Sankt Olavs menighed - 100 års jubilæum Den færøske menighed i København holder til i Hans Egedes Kirke. Det har den imidlertid kun gjort i godt tre år. For 100 år siden, den 28. november 1915, blev den første færøsksprogede gudstjeneste i Sankt Olavs menighed holdt. På daværende tidspunkt var gudstjenestesproget på Færøerne dansk, hvilket ellers var i modstrid med reformationens sproglige intention. Manden bag dette var den nyuddannede teolog Gudmund Bruun, der var født på Færøerne, men havde danske forældre. Han sagde om sig selv, at der ikke var en dråbe færøsk blod i hans årer i de 300 år, hvor han kendte sine aner. På trods af dette endte han med at være ansvarlig for de færøske gudstjenester i København helt til sin dødsdag i december 1956. Gennem de allerfleste af disse 41 år rejste han hver måned fra Hesselager på Sydfyn, hvor han var provst, til København for at holde færøske gudstjenester.

Det arbejde, som Gudmund Bruun igangsatte dengang, lever endnu i bedste velgående. De sidste tre år har Sankt Olavs menighed holdt til i Hans Egedes Kirke og haft sine to faste månedlige gudstjenester her. Netop i disse dage fejrer Sankt Olavs menighed sit 100 års jubilæum. I den forbindelse har der været afholdt foredrag og et debatmøde, og om få dage vil der blive udgivet en bog, der bl.a. fortæller menighedens omskiftelige historie.

Teolog Gudmund Bruun


I begyndelsen var ordet. Juledag er gerne en fredelig dag, hvor man puster lidt ud efter Juleaftens fejring med juletræ og gaver. Men Juledag er i kirken dagen, hvor julens budskab bliver sagt med glæde og fylde. Teksten, vi læser i år, er den poetiske begyndelse på Johannesevangeliet. En skabelsesberetning, der lægger vægt på ordet. Hvilket skal forstås med julens budskab for øre. Julenat bliver verden forandret, fordi ordet på ny kommer til verden i barnet, der bliver født i Betlehem. Evangeliet – det gode budskab - bliver hermed åbenbaret for mennesket.

nesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Joh 1,1-14 Ordet i kunsten Her er der tale om, at et menneske forsøger at udtrykke hele livsmysteriet med begreber på en måde, så selve begreberne hele tiden når ud over sig selv. De enkelte ord griber efter andre virkeligheder. Ordet hos Johannes er det skabende ord. Som der skrives allerførst i Bibelen: Gud sagde: ” Lad der blive lys, og der blev lys”, men Ordet er også meget mere end Guds ord om skabelsens morgen.

Johannesevangeliets tekst er både poetisk, filosofisk og smuk. Den lyder: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vid-

Det er Ordet som det, der udtaler den sandhed, der kan gribes med mangfoldige ord i digternes poesi, hvor vores verden bliver sat i ord og tanker og skaber en ny måde at beskrive og forstå verden. Det er Ordet, som det gribes, når musikeren forener tonerne og med dem skaber veje i sjælen for en større forståelse. Det er også Ordet, som malerne udtrykker det med deres farver og med deres skikkelser. Ordet, der får mennesker til at se. Ordet, der får mennesker til at se virkeligheden; en virkelighed, der kræver al den finfølelse, forståelse, al den


7

www.hansegedeskirke.dk

eftertænksomhed og nærhed, der findes i verden. En virkelighed, der finder mening i det, som øjet ser. Ordet imellem mennesker Ordet kommer også til os i forbindelse med andre menneskers handlinger. Den, der har mødt et medmenneske i et forstående blik, i et inderligt håndtryk, i en kærlig gestus ved, at der kan siges så meget mellem mennesker og være en dybtfølende forståelse, som aldrig synes at kunne finde det helt rette udtryk. Men den, der mærker den kærlighed, er ikke et øjeblik i tvivl om, at her udtrykkes der en evighed - her bliver der givet udtryk for noget, som er livets egen orden.

Ordet vi taler om, skaber orden i kaos. Men Ordet er ikke bare en tanke, et princip, en idé. Ordet skaber også kærlighed imellem mennesker, tro på fremtiden og håb om en mening, vi engang kommer nærmere. Troen postulerer netop det nærmest uhyrlige, at Gud trænger sig helt ind på mennesket med en ny verden – en ny begyndelse. I troen har vi tillid til, at verden ikke er overgivet til et kaos. Det kaos vi frygter, og som vi til tider opdager konstant truer os i form af menneskers magtmisbrug, af egoisme, af afstumpethed, af had til andre mennesker - det kaos er blevet modsagt, og det bliver inddæmmet med troens afslørende postulat: at Gud elsker verden og i sin kærlighed skaber en eftertanke, en følelse, en handling, som genspejler hans vilje til liv. Hvilket viser sig i et barn i en krybbe født ind i verden julenat. Jesu fødsel Ordet har taget bolig i blandt os. Når det sker, tør man drømme om den verden, som skal komme. Drømme om, at det nye lys, den nye tanke, det nye liv også lader sig føde i os, imellem os. Vi drømmer om, at Gud må lægge sig imellem os og gøre os medfølende, eftertænksomme, så vi tør gribe den sande tanke, gøre det rigtige, værne den svage.

Ordet og livet Når vi betragter verden, kan vi ikke få tankerne væk fra, at det ser ud som om, at der findes et forfærdeligt kaos i verden, der hele tiden truer med at bryde ud og tage kontrollen fra os.

Kristus blev født – vi tror og håber på, at det dagligt viser sig i verden til fred og glæde. Glædelig jul!


Når det nye år begynder Nytårsgudstjeneste i Hans Egedes Kirke Nytårsdag kl. 15 er der gudstjeneste i Hans Egedes Kirke, og efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med et glas champagne og kransekage.

get passende ved vintersolhverv, hvor lyset kommer tilbage. Men også kalenderåret fejres i kirken med en særlig gudstjeneste.

Det er en god tradition at fejre nytåret med en gudstjeneste. Det ses på fjernsynet nytårsnat, hvor DR-kirken viser årets første udsendelse fra en gudstjeneste et sted i landet.Hvis vi ser i kirkens kalender, så har det allerede været kirkeårets nytår en måned forinden d. 1. Søndag i advent. Den vigtigste begyndelse fejres Juledag, hvor vi fejrer kristendommens begyndelse med Jesu fødsel. Vi fejrer det me-

Meget passende går man ind i det nye år med at prædike over Fadervor. Det er aldrig for tidligt at bede om livet, det daglige brød og tilgivelse fra Gud og hinanden. Bedre nytårsforsæt findes næppe. Og så synger man selvfølgelig også – Vær Velkommen Herrens år. Godt Nytår!


9

www.hansegedeskirke.dk

Julemarked i Hans Egedes Kirke. Traditionen tro holder vi julemarked i kirken i slutningen af november. Julemarkedet startede helt tilbage i 50’erne, hvor det var en 2-dages julebasar. Her var både hjemmestrikket dukketøj, mulighed for at købe juletræer, julekort og juledekorationer. Juletræer og strikket dukketøj har vi ikke længere, men det sidste har vi heldigvis endnu. Og der er mange, som hvert år indkøber både deres julekort, julepynt, adventskranse og dekorationer på kirkens julemarked. Derudover er der loppemarked med rig mulighed for at gøre sig gode loppefund. Der vil være lotteri med masser af præmier. Præmierne doneres hvert år af de lokale butikker, som på denne måde støtter op om menighedsplejen. Man kan købe god julemad, smørrebrød, steg eller frikadeller, og få sig et glas vin, øl eller vand – eller et dejligt glas gløgg til. Julemarkedet afholdes ud over af menighedsplejen, spejderne, menighedsrådet og kirkens personale, af en masse frivillige, som hvert år lægger et stort arbejde i at få tingene op at stå. Overskuddet fra julemarkedet går til at give de trængende i sognet en økonomisk håndsrækning op til jul. Som noget nyt i år har vi rykket datoen for julemarkedet. Det ligger i år 1. søndag i advent, nemlig søndag den 29. november, umiddelbart efter højmessen kl. 10. Dette gør vi

dels for at prøve noget nyt, dels for at arked imødekomme vores færøske menigJulem advent hed, som har deres gang her i kirdag i 1. søn vember ken. Den færøske menighed fejrer 29. no 15. nemlig 100 års jubilæum lørdag kl. 11den 28. november, hvilket man kan læse mere om her i bladet. Vi glæder os til at fejre julen med god julestemning og gode oplevelser sammen. Ligger du inde med gode ting og sager hjemme som du gerne vil donere til vores loppemarked, så tager vi gerne imod i kirkens åbningstid. Senest 27. november.


Dåb Alle begyndelser er svære , men ikke i folkekirken. Der er enhver begyndelse en fest. Og den enkeltes begyndelse med kirken foregår for de fleste som barn med dåben. Ved dåben takker vi Gud for vores barn, og vi beder Gud være med ham eller hende gennem hele livet. Barnet bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse. Barnet får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner. Hvad siger jeg ja til? Barnet bliver døbt på den kristne tro og får et fundament at stå på. Derfor svarer vi i dåben ja til den kristne trosbekendelse. Dåben er Guds gave, som forældre og faddere siger ja tak til på barnets vegne. Ved dåben bliver barnet medlem af kirken.

Ved dåben bliver barnet velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse.

Hvad skal du huske? Fødselsanmeldelse Tidligere skulle forældrene selv indgive en fødselsanmel-

delse, men det bruges ikke længere. Hvis forældrene ønsker fælles forældremyndighed, men ikke er gift, skal faren til barnet indenfor 14 dage efter fødslen udfylde en Omsorgsog ansvarserklæring på borger.dk. Hvis erklæringen ikke bliver udfyldt inden for 14 dage, sendes sagen videre til Statsforvaltningen, som derefter indleder en faderskabssag. Navngivning Barnet skal navngives inden seks måneder. Navngivning kan ske i forbindelse med dåb ved at oplyse det ønskede navn til kirkekontoret eller præsten. Skal barnet ikke døbes, eller skal det navngives før dåb, sker navngivning ved at udfylde en blanket via NemID på borger.dk. Du kan søge efter godkendte navne og finde inspiration på Familiestyrelsens hjemmeside. Har du ikke NemID? Hvis du ikke kan fremsende digitale meddelelser eller ikke har et NemID, så kan du få de nødvendige blanketter på kirkekontoret. Aftal dåb Hvis I gerne vil have jeres barn døbt, skal I henvende jer til kirkekontoret eller præsten. I aftaler i fællesskab et tidspunkt for dåben. I Hans Egedes Kirke foregår barnedåb som en del af søndagsgudstjenesten, men kan undtagelsesvis også arrangeres som særlige dåbsgudstjenester, eksempelvis om lørdagen. Før dåben mødes forældre og præst til en samtale om dåbens forløb og betydning. Faddere Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal 1) være døbt ved den kristne dåb enten i folkekirken eller en anden kristen kirke i Danmark eller udlandet, og 2) være i mindst konfirmationsalderen. I skal oplyse faddernes navne og adresser (ikke CPR-numre!) til kirkekontoret eller præsten.


11

www.hansegedeskirke.dk

Kirkens nye organist Den 1. november tiltrådte jeg som Hans Egedes Kirkes nye organist, og jeg har fået lov til at fortælle lidt om mig selv her i bladet: Jeg er 31 år gammel, født 10. oktober 1984 i Haderslev og er fra barnsben rundet af den kirkemusikalske tradition min mor er således også organist, min far var skolelærer og violinist, hun er københavner, han var vestjyde, og da det primært var min mor, der snakkede i vores hjem, måtte min ellers spirende sønderjyske dialekt tidligt vige for et sprogligt blandingsprodukt, der nok mest af alt ligner... rigsdansk. Som 7-årig begyndte jeg i min mors børnekor ved Gl. Haderslev Kirke; 10 år senere blev jeg korsanger ved Haderslev Domkirke og nåede sideløbende at spille både violin, cello, rytmisk el-bas og guitar, inden jeg efter endt gymnasieuddannelse begyndte at spille klaver - og i 2004 flyttede jeg til København og begyndte på Musikvidenskabeligt Institut. For denne 19-årige sønderjyske knægt var mødet med storbyen en øjenåbner af de helt store, og jeg havde nogle meget inspirerende første år i hovedstaden: Jeg lejede et værelse i præstegården ved Dyssegårdskirken (hvor min mors mands søster var præstekone) og fik adgang til at øve ved orgelet således begyndte min orgelkarriere. Min fascination af ”in-

strumenternes dronning”, latent siden barndommen, blev nu for alvor vakt til live og efter et par års arbejdsraseri med meget lidt nattesøvn men rigtig meget orgelspil, blev jeg optaget på konservatoriet i 2008. I 2010 blev jeg ansat som organistassistent ved Hellerup Kirke, og året efter fik jeg den store chance at komme et år til Paris, dels for at arbejde ved Den Danske Kirke i Paris, dels for at studere orgelimprovisation hos en af de absolutte verdensstjerner inden for dét felt - Pierre Pincemaille, organist ved katedralen i St. Denis. Det blev et på alle måder inspirerende år, hvor jeg både på det musikalsk-kulturelle og det personlige plan udviklede mig meget. Efter dette eventyr af en tur vendte jeg hjem og færdiggjorde min konservatorieuddannelse - og mødte kvinden i mit liv: en medstuderende på konservatoriet (organist, sågar!) - og mange læsere vil allerede have mødt min kone Maria og vores nu tre måneder gamle datter Sofia Cecilie. Som det fornemmes, markerer min ansættelse her ved kirken i høj grad et nyt kapitel i mit liv - og jeg har på fornemmelsen, at det bliver et rigtig spændende et. Jeg glæder mig allerede nu meget over samarbejdet med mine nye kolleger, og jeg fornemmer, at vi i fællesskab kan udvikle Hans Egedes Kirke med både fornyelse og respekt for traditionen. Jeg vil arbejde målrettet mod at skabe en smuk og højtidelig musikalsk ramme om højmessen, og jeg vil forsøge at gøre det foreneligt med, at vi som kirke kan møde vores menighed i øjenhøjde - højtidelighed og folkelighed hånd i hånd. NB: Min store interesse ud over musik er fodbold, og det er med skælvende fingre at jeg må skrive, at jeg er mangeårig tilhænger af - Brøndby IF (...) Johan Sigvard Jensen


GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Hans Egedes Kirke - Vinter 2015/16 by Davis Zivadinovic - Issuu