Hans Egedes Kirke - Vinter 2013

VINTER 2013

HANS EGEDES KIRKE Jul Julemarked Pigekor Tavlen i Vordingborggade

Kirkens kontor: Vardegade 14,1 2100 København Ø tlf. 35 42 64 46 su@km.dk ons - fre. kl. 10-14 tir. kl. 10-13 og 16-18

Kordegn Svend Ulstrup tlf. 35 42 64 46 E-mail: su@km.dk

Kirketjenervikar Adriana Kjerulf Tlf: 20 22 74 86

Organist Robert Hofstetter Tlf: 35 42 64 87 / 24 49 42 43 E-mail: roberthofstetter@hotmail.com

Musikpædagog Sofie Schelde E-mail: sofieschelde@gmail.com

Organistvikar Nadja Aristoff Tlf: 36 92 04 93 / 31 12 99 89 E-mail: nadja.aristoff@gmail.com

Menighedsrådsformand/ Personalekontaktperson KFUM-spejderne

mandag lukket Sognepræst Rune Reimer Christensen Vardegade 14 - 2100 København Ø Tlf: 20 55 40 65 - E-mail: rrc@km.dk

Ole Hansen tlf. 39 18 03 22

Træffes efter aftale.

Mandag er fridag Præst for den færøske menighed Olavur Bergur Jacobsen E-mail: bjac@km.dk

Kirketjener Brian Hansen Kirken tlf. 35 42 64 86 / 20 22 74 86

Kirkeværge Jesper Winding-Lauesen tlf. 45 83 01 34

Dåb: Man henvender sig til præsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor dåben skal finde sted. Når datoen er fastlagt, aftales et møde med præsten.

Vielse: Først aftales tidspunkt for vielsen med kirkens præst. Dernæst henvender man sig til kommunen, hvor parret eller en af parterne bor. Her udfærdiges en prøvelsesattest (kun gyldig i 4 måneder). Prøvelsesattesten sendes sammen med kopi af dåbsattesten til kirkekontoret. Ved en samtale med præsten forud for vielsen aftales salmer m.m. - til samtalen medbringes navne og adresser på to vidner.

Begravelse/bisættelse: Begravelser og bisættelser aftales med bedemand, præst, kirkekontor og kirkegårdskontor. Det er mest hensigtsmæssigt først at henvende sig hos en bedemand, som er behjælpelig med at træffe alle aftaler.

Brug kirkebilen! Både til højmessen og eftermiddagsgudstjenesterne i Hans Egedes Kirke kører der kirkebil for ældre og/eller gangbesværede. Ønsker De at benytte den, så ring til kirkekontoret senest fredag kl. 12.30 på tlf. 35 42 64 46.

Kirken er åben dagligt mellem kl. 9 og 14 (medmindre der er tjenester i kirken)

Hans Egedes Kirke

Vardegade 14 2100 København Ø Giro 320-0027, menighedsplejen Giro: 653-5070 Kirkekassen 5013 – 1433 729 www.hansegedeskirke.dk Kirkebladet udgives af Hans Egedes Kirkes menighedsråd.

Redaktion: Rune Reimer Christensen og Svend Ulstrup.

Produceret af Stenby Tryk A/S

3

www.hansegedeskirke.dk

Hans Egedes Kirke hvor julebuddet høres!

Advents og juletiden er nær, også i sognets kirke, Hans Egedes Kirke.

Hvis det er svært at komme i julestemning, så kom og hør julens budskab i sognets kirke! Det er en kold og mørk tid, men julenat vender lyset tilbage, dagene bliver længere og nætterne igen kortere.

Det er en svær tid for dem som savner nogen at dele julen med. Det er også virkeligheden for flere i Hans Egedes Sogn. Nogle mennesker lever ensomme og glemt af deres nærmeste.

I skrivende stund har jeg Beatles-sangen Eleanor Rigby i hovedet.

Kun præsten Fader McKenzie er med til Eleanor Rigbys begravelse, efter hun i sit liv blandt andet har hjulpet i kirken, når der skulle ryddes op efter et bryllup.

Kirken har været i hendes liv, det er dog en trøst, men det kunne have været meget bedre!

Adventstiden er håbets tid. Hvor lysets genkomst og det nye års forventninger fylder os med fornyet mod på fremtiden. Jeg vil ønske at alle havde nogen at dele håbet med!

Med håbet om at hjælpe og støtte hinanden, vil jeg ønske alle glædelig advent!

Rune Reimer Christensen Sognepræst, Hans Egedes Kirke

Gudstjeneste hver søndag kl. 10.00 i Hans Egedes Kirke

Julens yderligere gudstjenester: d. 24. dec. - Juleaftensdag: kl. 14 og 16

ved Rune Reimer Christensen d. 25. dec. - Juledag kl. 10.00

ved Rune Reimer Christensen d. 26. dec. – 2. juledag kl. 10.00 ved Rune Reimer Christensen d. 1. jan. – nytårsdag kl. 15.00 ved Rune Reimer Christensen Vi ønsker hinanden godt nytår med et glas efter tjenesten

Sognet i gamle dage!

Hans Egedes Kirkes spændende bagbo! Østerbrohusets historie Lige bag Hans Egedes Kirke ligger Østerbrohuset, et hus der har præget bydelen siden det åbnede som sporvognremise i 1901. Det er et af bydelens historiske vingesus at tænke tilbage på de tider hvor sporvognene skramlede igennem byens gader, og trafikken både i Vordingborggade og Århusgade var præget af de store vogne, der kørte frem foran resten af gadens trafik!

I dag danner huset i Århusgade rammerne om en palet af aktiviteter fra badminton og basket, over møder og fester, til musik, tango og skak. Oprindeligt var huset én blandt Københavns mange gamle sporvognsremiser, åbnet i perioden fra 1863 til 1943.

Remisen i Århusgade åbnede da elektrisk drift blev indført på Blegdamsvej- og Farimagsgadelinierne.

Bygningen er tegnet af den danske arkitekt Heinrich Vilhelm Friederichsen (1841-1913). Hans stil var inspireret af klassicisme og renæssance, og han havde en forkærlighed for gule mursten. I dag er huset pudset med grå puds.

Ved introduktionen af trolleybusdrift i København i 1927, dvs. indførelsen af busser drevet af elektricitet via køreledninger, ombyggedes den vestlige side af remisen, således at busserne kunne opstilles her. På den led var remissen aktiv indtil 1964.

Da huset fungerede som sporvognsremise, kørte vognene ind i den ene ende af huset for næste morgen at komme friske og klar ud af den anden. Det har sikkert kunne høres i kirken når vognene kørte forbi, selv om Hans Egedes Kirke fik placeringen i den stille Vardegade, væk fra den larmende trafik. Østerbrohuset fremstår i dag lyst og åbent med den gamle sporvognsremises bjælkekonstruktioner smukt bevaret og vidner om fordums tider, længe før metroen kom til at præge byen!

Rune Reimer Christensen Sognepræst, Hans Egedes Kirke

5

www.hansegedeskirke.dk

De ni læsninger Den 2. søndag i advent fejrer vi vor advents-julefest “De ni læsninger” De ni læsninger er en gudstjenesteform, der oprindelig er en engelsk tradition, Festival of Nine Lessons and Carols, der første gang blev afholdt julen 1880. Siden 1918 er de 9 læsninger blevet afholdt hver juleaften i King’s College Chapel i Cambridge med deltagelse af det berømte kor King’s College Choir.

For Hans Egedes Kirkes vedkommende begyndte denne tradition den 2. søndag i advent i 1976.

Selve læsningerne består af ni bibeltekster, som spænder fra skabelsen over syndefaldet til profetier om Jesus og slutter med juleevangeliernes beretning om Jesu fødsel, og som går hånd i hånd med korsang, fællessang og forskellige former for musik-

fremførelse. Teksterne oplæses af forskellige personer, der har tilknytning til kirken, fx konfirmander, spejdere, forældre fra børnekor- og baby-rytmik samt medlemmer fra den færøske menighed.

Den musikalske del består hovedsageligt af Benjamin Brittens “A Ceremony of Carols” for damekor og harpe gennemført af vokal-ensemblet SWE-DAMES, dirigeret af Kasper Beck Hemmingsen.

Efter festlighederne i kirken er der sammenkomst i den store sal med adventshygge og et lettere traktement, hvor SWE-DAMES underholder med et program af verdslig julemusik.

Der er gratis adgang og alle er velkomne.

SWE-DAMES med dirigent Kasper Beck Hemmingsen

Den juleprædiken, der ikke holdes!

Til jul hører vi om fødende jomfruer og vandrende stjerner. Men det er ikke jul uden juleevangeliet. Hvad var kristendommen uden sin fantastiske fortælling? Mange siger at man ikke skal pille ved den gamle jul. Men lad mig give teksten et kritisk blik. For hvad ved vi om Jesu fødsel?

Der er ingen, som aner hvad der skete...

Forskerne vil gerne tilskrive historien, at der var en vigtig skikkelse ved navn Jesus. Men, der var sandsynligvis ingen folketælling udskrevet af Kejser Augustus. Den er i hvert fald ikke bevidnet af andre historiske kilder.

Maria blev naturligvis gravid enten ved Josefs eller ved en anden mands mellemkomst, og Maria var – bare for en god ordens skyld – nok heller ikke jomfru i fødselsøjeblikket.

Der var ingen vandring til Bethlehem, fødslen foregik muligvis hjemme hos Marias mor, muligvis hos Josefs familie – som skulle findes i byen Nazareth. Fortællingen om stalden, er meget lidt sandsynlig. Og barnet blev af samme grund ikke lagt i en krybbe, for hvorfor skulle man dog det?

Jeg pointerer her at beretningerne om undfangelsen, folketællingen, vandringen til kongebyen Bethlehem, stalden og krybben netop er beretninger. Myter der er blevet fortalt for at forstå hvem det var der var blevet født. Myter der er opstået i kølvandet på en højst usædvanlig mand.

Den vise tømrersøn fra Nazareth Og fordi manden – i det liv, som fulgte hans fødsel – var så usædvanlig pga. den indsigt han havde, og som han helt sikkert ikke havde arvet fra sin tømrerfar Josef eller fra sin mor Maria, så opstod der historier, forklaringer på, hvordan det dog kunne være, at denne tømrersøn var så sjældent be-

gavet, hvordan han dog kunne have denne dybe og intuitive forståelse for livet, for hvad der var størst her i livet, og havde helt usædvanlige evner til at formidle det.

Poetisk forklaring?

Jomfrufødselen var en poetisk forklaring. Det usædvanlige kommer fra det usædvanlige. Det, som man nok ville udtrykke med denne myte, var, at her var et åndsmenneske, der i helt usædvanlig grad var en kombination af ånd og krop.

Fortællingen om den usædvanlige og unaturlige fødsel bliver en fortælling om en ny skabelsesmorgen, hvor Gud igen – tilsyneladende – havde blæst ånd i støvet.

Englesang og hyrder Der var således ingen engle der sang, andet end på samme måde, som englene synger når alle små børn kommer til verden.

Englene sang den aften i Maria og Josefs hjerter. Og – som barnet voksede til – var det som om, at de mennesker, som mødte ham, pludseligt stod på grænsen til det, han kaldte Gudsriget. Hjertet brændte i brystkasserne på dem.

De forstod, de indså, de blev forbløffede så englene sang, men – den nat var en nat som alle andre, men – ham, som blev født var ikke som alle andre. Der var ingen hyrder, som pludselig forlod arbejdet og kom på barselsbesøg, men ham, som blev født skulle selv blive som en hyrde for sin hjord.

Jesus blev det samlende punkt, en varm stemme.

Stjerne for noget mere end en aften Der var ikke en særlig stjerne som tændtes på himlen i fødselsøjeblikket, og der var ingen vise mænd fra østerland eller andetsteds, som vandrede efter den.

7

www.hansegedeskirke.dk

Men – drengen skulle selv blive den stjerne, som folk i generationer vandrede efter. Og de som vandrede efter stjernen var måske ikke vise, men blev det på deres vej og færden.

Det gamle alterbillede I Hans Egedes Kirke ses et billede oppe ved kirkens pulpitur, der viser evangeliets fødselsscene. Billedet er kirkens første af tre altertavler. Den blev brugt i kirken fra 1920, da kirken blev indviet.

På billedet ser vi et meget stort barn, der lige er blevet født, svøbt og lagt i krybben, og Maria og barnet har glorie, mens hyrderne tilbeder barnet, der som nyfødt myndigt ser op på de tilbedende.

Barnet ser ikke nyfødt ud, og Maria ligner ikke en kvinde der lige har født et alt for stort barn.

Men billedet fortæller os julens evangelium – den fortælling der giver troen på det utrolige og håb i den mørke nat.

Noget særligt Fordi – selvom jeg må erkende at fortællingerne og fremstillingerne af Jesu fødsel ikke stemmer overens med fornuften, og jeg derfor må forstå dette mytologisk, så vil jeg stadigt hævde, at den dreng, hvis fødsel vi vil fejre i denne jul, var et helt særligt menneske. En mærkelig syntese af helligånd og menneske. Et menneske, som rummede flere dimensioner end man lige kunne eller kan forklare ud fra denne verdens normale beskrivende sprogbrug.

Hverken genetiske, kulturelle og psykologiske forklaringsmodeller kunne fortælle fyldestgørende for eftertidens forståelse af det liv der julenat kom til verden. Et menneske og liv, som stadig i dag forundrer, beriger, inspirerer og frelser...

Myten Myten fortæller historier i legendens form, og pointerne bindes op på fantastiske beretninger. Sådan er de største historier, de historier, hvis sandhed vi kun kan forstå med mytens billeder og mytens sprog.

Julen er festen for en grænseoverskridende, uselvisk kærlighed.

Jul bliver det, når denne julens Ånd igen lader sig føde ind i vores verden, ind i os, ind i vore hjerter. Når barmhjertighed får plads, når mildhed tager over eller man bliver grebet af godhed. Når fjendskab og rethaveriskhed lægges i graven.

Når vi kan mærke hinanden i stedet for kun at kunne mærke os selv.

Dér vil englene synge: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Glædelig jul!

Færøsk jul i rigets hovedstad Traditionen med færøsk julegudstjeneste i København er mere end hundrede år gammel.

I år skal Den Færøske Menighed i København for første gang fejre julegudstjeneste i Hans Egedes Kirke, 2. Juledag kl. 14:00. Indtil 1. januar i år var menighedens hjemsted den nu lukkede Samuels Kirke på Nørrebro.

Man regner med at der bor omkring ti tusind færinger i det Storkøbenhavnske område – nogle er fastboende, andre er her for at studere. Der har været færinger i rigets hovedstad siden Færøerne blev en del af det Danske Rige i middelalderen.

Man begyndte lejlighedsvis at arrangere færøske gudstjenester i 1880’erne, men fra den 28. november 1915 har der været regelmæssige færøske gudstjenester i København. Især to af årets gudstjenester har samlet mange færinger – den 29. juli, Sankt Olai, Færøernes nationaldag, og 2. Juledag.

Julen er, som bekendt, ”hjemlængslernes tid”, og derfor har den årlige færøske julegudstjeneste altid samlet mange. Siden 2. Juledag 1938 har DR også transmitteret den færøske julegudstjeneste – den første gang fra Christiansborg Slotskirke. Traditionen tro transmitterer DR også færøsk julegudstjeneste i år – denne gang på P1 fra Hans Egedes Kirke 2. juledag kl. 16:03. Flere tusinde første og anden generations færinger hører gudstjenesten direkte eller på internet som en del af deres juletradition.

Meget har ændret sig, siden færingerne først kom til København. I sejlskibenes tid var der måske forbindelse to gange om året, og rejsen kunne vare i

måneder. Med dampskibenes ankomst, blev rejsen gradvis kortere, og forbindelsen mere regelmæssig.

Til at begynde med en gang om måneden via Skotland og Norge, så hver fjortende dag, og til sidst en gang om ugen om vinteren og to gange om ugen om sommeren.

Nu er der forbindelse med fly flere gange om dagen, internettet sørger for adgang til alle nyhederne hjemmefra, og gennem Skype har man daglig kontakt til sine kære og bekendte på øerne. Bestiller man sin billet i god tid, kan den fås til en rimelig pris.

Færingerne i hovedstadsområdet fejrer også julen med forskellige arrangementer i Det Færøske Hus, ligesom der også bliver holdt færøsk gudstjeneste Juleaften på Det Færøske Patienthotel. Der er også en gruppe færinger som ufrivilligt fejrer julen i København, og det er de patienter fra Færøerne, som er indlagt på, især, Rigshospitalet og deres medfølgende pårørende.

Den færøske gudstjeneste 2. Juledag er kl. 14:00, med efterfølgende kaffe og hygge i menighedslokalerne.

Når der er færøske arrangementer i Hans Egedes Kirke, afløser det færøske flag Dannebrog

9

www.hansegedeskirke.dk

Julemarked i Hans Egedes Kirke Inger Jensen fortæller om Hans Egedes Kirkes julemarked: Jeg deltog første gang i 1982, hvor jeg fik som opgave at stå i juleboden og sælge hjemmelavede julestrik, lys og julepynt.

Folk kom og købte ind til deres juletræer, så de kunne få lidt nyt pynt til juleaften.

Dengang havde præstens kone en strikkebod til julemarkedet, hvor damerne i sognet igennem året havde lavet håndarbejde til. Der var også dukkebod med hjemmelavet dukketøj. Pigerne legede stadig med dukker, den bod er der ikke i dag! Desuden havde spejderne lotteri med flotte præmier, og der var tit gevinst på lodderne. Sådan er det jo stadig med lotteriet!

Dengang havde spejderne pyntet salene med markiser.

Oprindeligt begyndte det hele som en 2-dages julebasar helt tilbage i 1950’erne. I 1970’erne var det en gruppe i kirken der kaldte sig ”De unge Hjem” der stod for basaren - de sørgede for at den blev til det som den stadig er i dag, nemlig julemarkedet, som altid er i Hans Egedes Kirke den sidste dag i kirkeåret, nemlig lørdagen inden 1. søndag i advent.

I dag er det menighedsplejen, der igennem mange har arrangeret julemarkedet. Kirkens personale, menighedsråd, menighedspleje, spejdere og mange frivillige lægger hvert år et meget stort arbejde i forberedelserne til denne lørdag.

Vi glæder os i menighedsplejen altid til at mærke den gode stemning og til at hilse på vores gæster og

hermed sige tak for støtten til julemarkedet. Det er en vigtig støtte, fordi overskuddet fra julemarkedet ubeskåret går til at hjælpe de økonomisk trængte i sognet, særligt i tiden op til jul.

Julemarkedet er en af Hans Egedes kirkes gode traditioner. For mig er julen først rigtig begyndt med julemarkedet i kirken.

På gensyn 30. november kl. 10 til 15!

Inger Jensen

Hans Egedes pigekor er startet!

I begyndelsen af september startede vi vores nye Hans Egedes pigekor! Allerede søndag den 23.09.2013 debuterede pigekoret i kirkens traditionelle høstgudstjeneste med små solosange, og senere medvirkede koret i Familiegudstjenesten sammen med babyholderne og konfirmanderne.

Vi synger, klapper, hopper, synger efter håndtegn, lærer om rytmer og noder. Børnene lærer gudstjenesten at kende og lærer også at synge de salmer, som vi bruger i kirken.

Korleder er Nadja Aristoff, som er konservatorieuddannet musiklærer og organist.

Koret er til piger fra 7-11år. Vi øver tirsdag eftermiddag fra 15.00 -16.15. Lyder det som noget for dig, dit barn, dit barnebarn eller en, du kender? Så kom forbi

Vinterudstilling i kirkens sale med Elsebeth Kjærtinges malerier.

I kirken er der skiftende udstillinger, og til vinter bliver salene fyldt med Elsebeth Kjærtinges farverige malerier. Elsebeth er en del af kunstnergruppen ”de8”, der før har udstillet i kirken.

I Elsebeths kunst er naturen og mennesket inspirationskilden. Lyset, farverne og dybden er udtryksmidlerne. Alt arbejdes op i en ekspressionistisk, stærkt koloristisk stil, og medierne er olie, akryl og akvarel.

Der er fernisering i kirken med Elsebeth Kjærtinge efter gudstjenesten d. 15. december.

en tirsdag og prøv at være med. Du kan sagtens nå at hænge på, selvom du begynder lidt senere. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte korleder Nadja Aristoff på tlf.: 31129989 eller mail: nadja. aristoff@gmail.com

Billede fra Høstgudstjenesten søndag den 23.09.2013.

Den nye informationstavle på Hans Egedes Kirke Mange af jer borgere i Hans Egedes Sogn har sikkert lagt mærke til, at der er blevet hængt en elektronisk informationsskærm op på kirkens nordgavl mod Vordingborggade.

Vi i kirken har i lang tid talt om, at kirken godt kan overses – den er lidt hengemt og skilter ikke så meget med alt hvad der foregår i kirken. Og selv om beskedenhed er en dyd, har vi i kirken nu ikke noget problem med at gøre opmærksomme på at vi er på banen! Derfor den nye skærm, som døgnet rundt gør opmærksom på små og store

tiltag i vores kirke i den umiddelbare fremtid.

Den nye skærm er god, men selvfølgelig lidt overfladisk – hvis man vil vide lidt mere er det en god idé ikke alene at læse dette kirkeblad, men også at gå ind på vores hjemmeside www.hansegedeskirke.dk, hvor man kan læse mere indgående om kirkens historie, de ansatte, menighedsrådet, kommende gudstjenester, koncerter, foredrag, babyrytmik og meget andet. Der er heldigvis meget at læse om, for der sker meget i Hans Egedes Kirke!

De Små Synger i Hans Egedes Kirke Som noget nyt har der i Hans Egedes Kirke været et musik- og rytmikhold for små børn i alderen 1- 3 år. Kirkens musikpædagog Sofie Schelde tager sig godt af undervisningen. Mange kender Sofie godt fra tiden på babysalmesangsholdene.

De Små Synger er en musikalsk legestue for børnene i den alder, hvor hele verden åbner sig motorisk, sprogligt og musikalsk. Det er en stor glæde at mødes i musikkens tegn, og kirken giver børnene og musikken et rum hvor de kan folde sig ud samt nyde en lille time sammen.

De Små Synger foregår hver onsdag i kirken 14.45- 15.30 Tilmelding til kirkens kontor: su@km.dk

11

www.hansegedeskirke.dk

Nb. Der er fortsat babysalmesangshold onsdage kl. 11, 12 og 13. Tilmelding til su@km.dk

Den tidligere hovedløse engel

Hvis englen på billedet ser lidt misfornøjet ud skyldes det måske at den på et tidspunkt for nogle år siden mistede hovedet! Nogle håndværkere kom til at strejfe hovedet på statuen, hvorved de kom til at halshugge den stakkels engel. Om englen så mere tilfreds ud før den mistede hovedet skal ikke kunne siges, men mon ikke?

Englestatuen kan til daglig ses over hovedindgangen til kirken.