Jødisk-kristne relationer – et håbets tegn

Vi bringer her 1. del af Eva Ravn Møenbaks indlæg om emnet ’Jødisk-kristne relationer – et håbets tegn’. Talen blev holdt i forbindelse med DJV’s Israel-stævne i København den 28.- 29. oktober 2022.

Vi er samlet om temaet Jødisk-kristne relationer – et håbets tegn. Det er som titlen angiver et tema, der rummer håb. Og hvis der er noget, der er brug for i dag, så er det tegn på håb. Lige som for lidt over to år siden, da coronapandemien startede, så fyldes i dag avisforsiderne igen med alarmerende overskrifter som fx her i oktober 2022, efter at regeringens sikkerhedspolitiske rapport blev offentliggjort. Vi ser her nogle eksempler på overskrifter, man kunne læse i aviserne.

Status på verdenssituationen oktober 2022

Status på verdenssituationen oktober 2022

Status på verdenssituationen oktober 2022

Status på verdenssituationen oktober 2022

• ”Vi stirrer lige ind i et mareridt af usikkerhed” (Berl Tidende)

• ”Vi stirrer lige ind i et mareridt af usikkerhed” (Berl Tidende)

• ”Vi stirrer lige ind i et mareridt af usikkerhed” (Berl. Tidende)

• ”Vi stirrer lige ind i et mareridt af usikkerhed” (Berl. Tidende)

• ”Rædselskatalog af nye trusler” (Information)

• ”Rædselskatalog af nye trusler” (Information)

• ”Rædselskatalog af nye trusler” (Information)

• ”Rædselskatalog af nye trusler” (Information)

• ”Verden er gået amok” (Politikken)

• ”Verden er gået amok” (Politikken)

”Løft jeres hoved!”

• ”Verden er gået amok” (Politikken)

• ”Verden er gået amok” (Politikken)

I sådan en situation er det vigtigt at få et perspektiv og nogle klare pejlemærker, der kan løfte os op over truslerne og styrke vores tro på, at Gud har alt under kontrol, han leder os som enkeltpersoner, og han leder denne verden frem mod genoprettelse og nyskabelse. Det er det Jesus siger til os: ”Når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig” (Luk. 21, 18).

Det er det, vi vil gøre, vi vil se det store perspektiv, det har vi gjort før til DJV’s Israel-stævner, og det vil også være målet for i år. For derigennem kommer vi til at se, hvor stor Gud er, han er Herren og han har alt under kontrol. Og det giver rigtig god mening, at det netop er i år, at vi har valgt dette tema. For i år fejrer vi 75-året for tre epokegørende begivenheder, der i den grad har haft og har betydning for både den jødiske og den kristne verden, og for vores indbyrdes relationer. Inden jeg kommer ind på de tre begivenheder, vil jeg også lige nævne, at det i år også er 400 året for jødernes ankomst til Danmark, idet Christian d. IV, i 1622 inviterede jøder til at bosætte sig i Danmark, og Edith Theis-Nielsen har haft en rigtig spændende artikel om det i vores blad.

1947 – et skelsættende år

Men som sagt for 75 år siden i 1947 skete der noget på flere områder, som man uden at overdrive kan kalde epokegørende, et paradigmeskifte med gennemgribende konsekvenser for både den jødiske og den kristne verden. Vi vil se ganske kort på disse begivenheder, for de danner baggrunden for det, jeg videre gerne vil dele med jer. Den første opsigtsvækkende begivenhed i 1947 drejer sig om fundet af Dødehavsrullerne.

1947 - De første Dødehavsruller blev fundet

1947 - De første Dødehavsruller blev fundet sen til en fornyet, bibelsk relation mellem jøder og kristne. Det sker alt sammen for 75 år siden. Vi skal nu især se på fornyelsen af de jødisk-kristne relationer.

Det drejer sig om det 20. årh.’s største arkæologiske tekstfund. Disse mange tekster blev fundet i grotter i Qumran-området ved Det Døde Hav. Og det var en beduinhyrde, som angiveligt kastede en sten ind i en grotte for at få en af sine geder ud. Han ramte en krukke og opdagede rullerne med nogle meget betydningsfulde skrifter. Disse 800 skriftruller er et af de mest spektakulære bibelske fund nogensinde. Der er en del tekster, der viser det jødiske miljø på Jesu tid og giver værdifuld viden til den jødiske social-historiske kontekst i evangelierne. Men den største gruppe tekster er gammeltestamentlige skriftruller. Blandt Dødehavsrullerne er der nemlig fundet afskrifter af samtlige bøger i Det Gamle Testamente, bortset fra Esters Bog. Hele Esajas-rullen blev fundet og bekræftede de yngre håndskrifter, man allerede havde. Det er netop i Esajas-bogen kapt. 66,8, at vi læser: ”Kommer et land til verden på én dag? Fødes et folk på et øjeblik? Ja, Zion får veer og føder straks sine børn”.

Nogle gange tænker vi måske, at der ikke rigtigt sker noget i relationen mellem jøder og kristne, vi sukker og længes efter, at mange flere kristne, og ikke mindst mange flere kristne ledere må få forståelse og hjerte for Israel. Men fakta er, at der er sket rigtig meget. Det kan vi se i dag, men det var ikke noget den beskedne gruppe på 65 jøder og kristne, der i sommeren 1947 mødtes til en konference i den lille by Seelisberg i Schweitz, havde nogen idé om.

Seelisberg- konferencen 30. juli – 5. august 1

Seelisberg- konferencen 30 juli – 5 august 1947

Guds timing var perfekt, for nogle måneder senere, den 29. november 1947, stemte De Forenede Nationers Generalforsamling med 33 stemmer for, heriblandt Danmark, 13 imod og 10 undlod at stemme, for en delingsplan, der skulle træde i kraft ved afslutningen på det britiske mandat i Palæstina. Vi ved, hvordan denne beslutning med jubel blev modtaget af jøderne.

29.11. 1947: FN-resolution om delingsplan. Jøderne jublede, araberne nægtede at anerkende delingen

29.11. 1947: FN-resolution om delingsplan. Jøderne jublede, araberne nægtede at anerkende delingen.

Men fra arabisk side nægtede man at anerkende FN’s vedtagelse, og fem arabiske hære angreb den første spire til den jødiske stat. Det blev Uafhængighedskrigen, som førte til, at Ben Gurion den 14. maj 1948 erklærede den jødiske stat Israel genoprettet.

1947 blev også året, hvor grunden blev lagt til et nyt forhold mellem jøder og kristne. Det var en jøde ved navn Jules Isaac, der tog initiativ til, at nu skulle kirken ændre sin ubibelske, fuldstændig forkerte opfattelse af det jødiske folk, som ofte bliver kaldt for erstatningsteologien. Jules Isaac, der havde mistet hele sin familie i Holocaust, fik inspirationen til denne fornyelse, og han handhandlede på den. Det var en modig og menneskelig set uoverstigelig opgave, men Gud lod det lykkes, og vi er her i dag som et resultat af det, der startede for 75 år siden.

Starten på fornyelsen

I 1947 får vi altså Bibelens ord bekræftet ved fundet af Dødehavsrullerne, og vi får lagt grundstenen til staten Israels oprettelse ved FN’s delingsplan, og vi ser begyndel-

De havde forhåbninger til, at deres arbejde ville bære frugt, men der var intet i deres samtid, der viste tegn på det. Mange var blevet indbudt til konferencen, men de viste ingen interesse, og de kom ikke. Så det endte med den forholdsvis begrænsede gruppe på 65 jøder og kristne, der havde sat sig som mål sammen at afdække rødderne til antisemitisme og pege på, at den kristne lære har et medansvar for århundreders forfølgelse af det jødiske folk, og at tiden nu var inde til at ændre denne falske lære. De var samlet på Jules Isaacs initiativ, fordi de kunne se, at kirkens traditionelle lære om jøder og jødedom måtte ændres, og de fremkom med et charter på 10 punkter. Vi ser nogle af dem her.

Seelisberg charteret (1947)

Appel til de kristne kirker

• Husk at det er den samme levende Gud, der taler til os alle, i GT og NT.

• Husk at næstekærlighedsbuddet først står formuleret i Det Gamle Testamente

• Husk at Jesus blev født, levede og døde som jøde.

• Husk at alle de første disciple og apostle var jøder.

• Undgå at nedvurdere jødedommen for at ophøje kristendommen.

• Undgå at fremstille Jesu korsfæstelse som udelukkende jødernes skyld. Jesus døde for at sone alles synd.

• Undgå at støtte den uhyrlige opfattelse, at det jødiske folk er forkastet af Gud.

Det er jo for så vidt nogle meget moderate formuleringer. Denne appel fremstår da heller ikke på nogen måde som yderliggående, men yderst rimelig, i hvert fald for os i dag. Gruppen, som udformede dette charter, kom til at udgøre the International Council of Christians and Jews. Det internationale råd for kristne og jøder, et råd, som fortsat eksisterer.

En proces blev sat i gang

Men denne erklæring gik stort set upåagtet hen, der var næsten ingen reaktion, ingen respons. Prøv og se her, hvordan en historiker formulerer situationen.

Ingen respons på appellen

• “The address to the Churches, incorporating the 10 points and calling for profound changes in Christian teaching and preaching, had little impact at the time. It remained little known and produced no immediate respons”.

Tradt. kristen lære > < Bibelens l

• Jøderne er Kristus-mordere.

• Jøderne bærer derfor på en kollektiv skyld og er forkastet af Gud

• Jødedom er værdiløs lovtrældom.

• Den kristne kirke har erstattet det jødiske folk og overtaget forjættelserne. Kirken er Guds nye folk (erstatningsteologi).

Tradt. kristen lære > < Bibelens lære

(Historiker, dr. Judith Banki, USA, tale i anledning af 75-års jubilæet, 2022)

• Jøderne er Kristus-mordere.

• Jøderne bærer derfor på en kollektiv skyld og er forkastet af Gud

Charteret havde ingen umiddelbar virkning og forblev relativ ukendt. Hvad deltagerne på konference kunne håbe på, men som de jo ikke vidste, det var, at de havde sat en proces i gang. Og det viste sig, at det havde de, en proces er sat i gang, som intet kan stoppe, fordi det er Herrens værk. Dette Charter blev begyndelsen på en gennemgribende transformation af relationerne mellem jøder og kristne.

• Jødedom er værdiløs lovtrældom.

• Den kristne kirke har erstattet det jødiske folk og overtaget forjættelserne. Kirken er Guds nye folk (erstatningsteologi).

Men ethvert nybrud, hvor banebrydende det end er, står altid på skuldrene af andre, og det gælder selvfølgelig også Jules Isaacs bedrift, og det charter der kom ud af det. For på trods af at forfølgelserne af jøderne op igennem århundrederne i de kristne lande desværre var den mest udbredte holdning, så var der også kristne, der forstod Bibelens ord om det jødiske folk, og at de en dag ville vende tilbage til landet Israel, som Gud havde givet dem. Som eksempler på sådanne kristne kan vi nævne puritanerne og pietisterne i 1600- og 1700-tallet. Og i 1800- og 1900-tallet har vi de første kristne zionister, fx William Hechler, der var en stor hjælp for Theodor Herzl. Og vi kunne nævne flere. Men det bibelsk-teologiske gennembrud i synet på det jødiske folk kom først efter de to historiske begivenheder, der rystede den kristne verden: Holocaust og staten Israels genoprettelse

Jødisk initiativ

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan det over hele linjen er jøder, der sætter denne udvikling i gang, der fører til en total transformation af forholdet mellem jøder og kristne. Vi ser det inden for den jødiske Jesus-forskning, hvor især jødiske historikere peger på jøden Jesus. Og vi ser det tydeligt i forb. m. Seelisberg-erklæringen, som Jules Isaac følger op på ved i 1948 at udgive bogen ’Jesus og Israel’, hvor han afdækker den teologi, som han kalder Foragtens lære. Det er meget vigtigt for Jules Isaac at understrege, at det ikke er en lære, der står formuleret i Det nye Testamente. Men det er en lære, som de kristne i århundreder har forkyndt og lært om jøder og jødedom.

• Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd” (Johs. Ev. 1,29).

• ”Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig” (Rom. 11,2).

• ”Frelsen er fra jøderne” (Johs. Ev. 4,22). ”De er jo israelitter. De har … pagterne og løfterne og loven …” (Rom. 9,4).

• ”Hedningerne (=ikke-jøderne) er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus” (Ef. 3)

• Se, dér er Guds verdens synd” (Johs.

• ”Gud har ikke forkastet han først har vedkendt (Rom. 11,2).

• ”Frelsen er fra jøderne” 4,22). ”De er jo israelitter. pagterne og løfterne (Rom. 9,4).

• ”Hedningerne (=ikke medarvinger og legemet og har medandel forjættelsen i Kristus

De første århundreders kirkefædre formulerede erstatningsteologien, og når vi kommer til Middelalderen er det den fremherskende kristne teologi i forståelsen af jøder og jødedom, og det er situationen helt frem til vore dage, hvor fornyelsen sker.

Den mørke fortid

Måske tænker I, om det dog er nødvendigt, at vi beskæftiger os med den mørke fortid. Det er det, for den kollektive jødiske hukommelse har ikke glemt de lidelser, som den antijudaistiske teologi har forvoldt det jødiske folk. For at illustrere det vil jeg citere en passage fra overrabbiner Marcus Melchior, som er overrabbiner Bent Melchiors far. Marcus Melchior skriver sådan her.

Jøders holdning til kristendom på baggrund af kristnes forfølgelse og

Jøders holdning til kristendom på baggrund af kristnes forfølgelse og forkastelse af jøder forkastelse af jøder

• ”Hvorledes vurderede jødedom den kristendom, der på den ene side var dens datterreligion, og som på den anden side behandlede sin gamle moder så grumt?

• ”Hvorledes vurderede jødedom den kristendom, der på den ene side var dens datterreligion, og som på den anden side behandlede sin gamle moder så grumt?

• Simpelthen således, at man afskyede al kristendom som umenneskelig og betragtede alle kristne som umennesker. En anden dom kunne man slet ikke have om en religion og dens bekendere, der forfulgte mennesker med bål og brand, og som myrdede dem i millionvis – til deres Guds ære”.

• Simpelthen således, at man afskyede al kristendom som umenneskelig og betragtede alle kristne som umennesker. En anden dom kunne man slet ikke have om en religion og dens bekendere, der forfulgte mennesker med bål og brand, og som myrdede dem i millionvis – til deres Guds ære”.

(Tidl. Overrabbiner Marcus Melchior, 1964)

(Tidl. Overrabbiner Marcus Melchior, 1964)

Dette skriver han i 1964, og der er heldigvis sket meget siden da i jødernes opfattelse af de kristne, men det vender jeg tilbage til.

2. del af Evas tale bringes i april-nummeret af ’Nyt fra dansk-Jødisk Venskab’.