Jørlunde sogn: Marts-april-maj 2021

KIRKEBLADET

JØRLUNDE SOGN

Alder er ingen hindring for at blive døbt.

Her døbes Lea, 14 mdr. gammel og klædt i en fin dåbskjole strikket af Pauline Rasmussen.

MARTS - APRIL - MAJ 2021

1

Pilgrimsinterv

Dorte (DD)

Dorte Dideriksen, præst i Jørlunde kirke, er blevet sat stævne af Marika Thinggaard til at tale om foranderlige gudsbilleder, den vibre‐ rende tone, ørkenvandringer og en barndom med Lagerlöf og Ibsen.

n gråvåd formiddag i januar stævner de ud fra kirken, og godt pakket ind i frakke og hue går turen mod Slagslunde skov via Slagslundevej.

E

Gudstjenesten som et åndedrag MT: Den første gang, jeg mødte dig, delte du alterbrød ud ved Pinsegudstjenesten i Svineforyngelsen. Bøgen var lige sprunget ud, og der var fællessang og lette sind. I var flere præster, der sammen varetog højmessen, hver med jeres eget udtryk og tone. Jeg husker dig som en præst med en varm udstråling, der ledte friluftsguds‐

Sognepræst: Dorte Dideriksen Strandhøjen 7 3600 Frederikssund Kontor i Jørlunde Sognehus Mobil: 20 36 34 84 dodi@km.dk Fast fridag: Mandag Graver: Katrine Nyholm Nielsen Mobil: 24 91 23 30 jorlundegraver@gmail.com

2

tjenesten fint mod finalen. Anden gang, jeg mødte dig, var i Jørlunde Kirke, hvor du havde en helt almindelig søndagshøj‐ messe. Der delte du ikke nadveren stille ud, men åbnede i stedet munden og mes‐ sede smukt og tydeligt inde i det højlofte‐ de rum med de tavse, berømmede, kalk‐ malerier. Jeg blev lidt forskrækket, men også glad og taknemmelig.

Hvilke tanker ligger til grund for, at du vælger at messe ved nadverritualet?

DD: Jeg messer nadverritualet, fordi det er et højdepunkt i gudstjenesten. Det talte ord

Organist: Poul E. Lorenzen Rymarksvej 51, 1, 3 2900 Hellerup Mobil: 29 61 30 42 pel67@live.dk

Menighedsrådet: Formand, ansv.: Jesper Moritz Hansen Mobil: 50 50 43 34 jmh@elverholm.dk

Kirketjener, kirkesanger og udlejning af sognehuset: Marika Thinggaard Mobil: 20 26 56 75 jlkirke@gmail.com

Fotos: Unsplash, NLF, arkiv.dk

Kirkens hjemmeside: joerlundekirke.dk

Layout: Nils Finken nilsfinken@gmail.com Tryk og distribution: Stenby Tryk A/S

rview med Dorte Dideriksen klinger på en anden måde end det sungne, og der er en større dybde og klang. Man kommer længere ned i kroppen, ikke kun som sanger, men også som lytter. Vi kommer ned i hjerteregionen og kan mod‐ tage Gud gennem hans søn. Den formid‐ ling kan jeg bedre gøre som fagperson, når jeg synger, og derfor er sangen et rigtig godt arbejdsredskab for mig som præst.

Jeg tænker, at nadveren både er fasci‐ nerende og skræmmende. Det er voldsomt at få at vide at ”dette er Jesu legeme og blod”. Når nadverritualet bliver sunget, hjælper det os med at ihukomme budska‐ bet: det er sådan Jesus har delt sig med os.

Der er måske også nogle, der bliver skræmte af det, men det afhænger jo også af stemmen. Jeg håber, at jeg messer med en blødhed og klang, som giver dybde, og hvor man også mærker traditionen.

MT: Er det en katolsk skik at messe?

DD: Nej det er det faktisk ikke. Men vi bygger jo på levende stene der går langt tilbage, ja faktisk gamle liturgiske tradi‐ tioner som går helt tilbage til den jødiske synagoge. Men i ritualbogen står der, at præsten selv kan vælge, om vedkommende vil messe eller ej.

MT: Ordene, der siges i gudstjenesten, er jo ikke på det jævne danske, men egentlig

Marika (MT)

krævende at lytte til, i hvert fald når man, som jeg, ikke er opvokset med dem. Jeg kan huske, at det stemmen gjorde ved mig, var at jeg pludselig kunne slappe mere af.

Jeg skulle ikke koncentrere mig så meget om de ord der blev sagt, budskabet blev jo også leveret i den messende tone.

DD: Ja, der kommer en frihed ind, man hører det på en anden måde. Gudstjenesten er tænkt som et åndedrag, og åndedraget er dybere i sang end i det talte ord.

En barndom med bøger og sang MT: Efter høstgudstjenesten i efteråret holdt vi æblerov og spiste æblekage med menigheden i præstehaven. Din mor var med, og hun fortalte mig om din og dine fire søskendes opvækst på en proprietær‐ gård i Kolding. Allerede som 9-årig sagde du, at du ville være præst. Dine forældre kørte dig til kirke, læssede dig af – og

3

hentede dig igen. Gennem hele barndom‐ men var det din egen verden. Var det en bestemt hændelse, indflydelse fra en særlig person, eller tilfældigheder, der gjorde sig gældende for din beslutning om at blive præst?

DD: Jeg ved ikke, om jeg har taget en beslutning, men jeg føler, at jeg er blevet ”kaldet” ind i kirkerummet meget tidligt i mit liv. Det har været klangen, sangen og det fællesskab som jeg har oplevet, der betød noget.

MT: Du er oprindeligt kirkesanger?

DD: Ja, fra jeg var 11-21 år, sang jeg i Sct. Nicolau kirke, som er en større købstads‐ kirke i Kolding. Det har været meget for‐ mende for mig at vokse op ved siden af orgelet, men der er flere gode grunde til at jeg endte foran alteret. Ordet har løftet mig, også på et personligt plan. Hjemme i min farfars og farmors stue stod et mahog‐ nibogskab som var lidt en helligdom, for det var fyldt med Selma Lagerlöf, Ibsen og Karen Blixen. Jeg var nysgerrig efter litte‐ ratur og hvordan ordet kan ”tænde” en gnist i mennesket og få noget til at vokse.

Min farfar var også sognerådsformand, så de kom i den lille landsbykirke hver søndag. Der var en rytme; i ugens løb blev der knoklet, og så hver søndag i kirke. Den rytme var meget vigtig for mig, og i kirken var der et rum og en ”helle”.

4

MT: Ordet har en central plads i kristen‐ dommen, og der er mange ord i gudstje‐ nesten. ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud”. Var det ordet der kaldte dig ind i kirken?

DD: Nej, jeg tror jeg blev sunget derind.

Der er en vidunderlig Narniafortælling, hvor løven Aslan skaber den nye verden med sang. Det vibrerende ord er mere og andet end det talte ord. Det er en streng der slåes an og klinger, også efter man har for‐ ladt kirkerummet.

Som barn fik jeg også et ståsted i forhold til det at værne om det enkelte menneske og vise ind i et fællesskab, fra min mors side. Min mormor var ærke‐ socialdemokrat og visitator af hjemme‐ hjælpen. Nogle gange var jeg med hende ude og møde de ældre, der skulle visiteres.

I den verden oplevede jeg det sociale engagement.

At massere hjertet De drejer væk fra vejen og går ind i Slags‐ lunde skov, ned mod Svineforyngelsen.

Træerne er mørke og nøgne, bunden fugtig og blød, helt anderledes end ved forårets fællesgudstjeneste, hvor flere menigheder samles under åben himmel for at bede og synge under bøgen.

MT: Nu står vi midt i den lund, hvor vi hvert år holder pinsegudstjeneste. Sidste år var der ikke noget arrangement her. Hele året var atypisk, og vi ved godt, hvad vi

har givet afkald på. Tror du også, der er kommet nogle gode ting ud af Corona‐ krisen; er der noget vi har lært, som vi kan tage med os?

DD: Det gode er, at tempoet er blevet sat ned. Vi er flokdyr og har en længsel efter nærheden. Vi har fået noget nærhed via te‐ lefon og de online muligheder, der er, men den fysiske nærhed har vi skullet undvære længe. Men længslen betyder også, at vi ved, hvad der har været, og hvad der skal komme.

Man kan sige, at fordi vi har stiftet nærmere bekendtskab med længslen, har den givet os en besindelse i forhold til at komme tilbage til nærheden og ikke have så travlt med at løbe derudaf.

MT: Vi har haft en lang fastetid fra det levende samvær?

DD: Ja, det har været en ørkenvandring, og frustrationen ligger jo lige nedenunder, ligesom hos Israelitterne, der vandrede i 40 år. Men muligheden er at leve i tillid og tro, det er bønnens vej at overgive sig og sige ”ikke min vilje, men din vilje ske!”

Det er en svær øvelse, men det har det nu altid været.

Vi selv, og verden, forlanger af os, at vi yder og bidrager. Det skal vi også, men vi skal gøre det på en måde, hvor ydmyg‐ heden i forhold til det . at være medmenneske også får plads.

Bønnen giver en besindelse på,

hvad det vil sige

at være menneske

MT: Så det, at vi gennemgår en svær peri‐ ode, hvor vi længes meget, kan vi bruge til at vide, at vi har et behov og skal passe på nærheden?

DD: Ja, det masserer hjertet. Selve Fader‐ vor er en grundbøn om alt det, der handler om at være menneske. Det kan godt være, vi tager skeen i egen hånd og knokler der‐ udaf for at skaffe brød på bordet, men ”brød” i sig selv er alt det, der nærer os i en større sammenhæng end det at skaffe til dagen og vejen. Bønnen giver en besindel‐ se på, hvad det vil sige at være menneske.

Foranderlige gudsbilleder De går videre op ad en stejl skrænt og syd‐ over mod Søris. Her taler de om et af de tidlige gudsbilleder, mange har fra barn‐ dommen: julemanden. Oprindeligt var ju‐ lemanden en helgen fra Rusland, men han er nok mest udbredt i den reformerede ver‐ sion – nemlig amerikanske Coca Colas på‐ fund.

De taler også om billedet af en ældre hvidskægget herre i himlen, og om hvor‐ dan man kan tilegne sig et brugbart guds‐ billede udfra denne figur, hvis man fx har haft en barndom med en tyrannisk, ukærlig far.

5

MT: I hvilken form tror du på Gud? DD: Det bliver meget svært at leve med Gud, hvis man ikke tillader et billede af Gud, der kan forandre sig, så det kan blive vitalt. Jeg havde en konfirmand, der tegne‐ de et billede af sin cykel, da han skulle tegne et billede af himlen. For ham var det at cykle ensbetydende med at være tæt på Gud. Det er godt at gøre sig tanker om, hvornår vi bliver særligt glade eller særligt ydmyge. Ligegyldigt hvem man er, er der vel en taknemmelighed og ydmyghed, over at være blevet sat i denne verden.

Man kan have behov for at vende sin tak et sted hen. Kan vi mødes i det sprog? Min opgave er at åbne det felt så meget som muligt og gøre det vedkommende.

MT: Jeg kan godt lide tanken om et for‐ anderligt gudsbillede; det giver en vis fri‐ hed, at man selv kan fortolke det. Det gi‐ ver også en mulighed for at forholde sig mere lyttende til hvor Gud nu kan gemme sig i dag, hvis han ikke bare sidder der‐ oppe i himlen blandt sine engle.

DD: De store spørgsmål kommer tit fra børn. Hvis man taler med et barn om guds‐ billeder og barnet spørger ”Hvorfor er jeg her i verden?”, så vil man jo også stille sig åbnende for barnets følelser og tanker.

Samtidig vil man kunne pege på konkrete billeder, fx Gud som en julemand, eller

Gud som en far. Det handler om at give plads og frihed til at de her ”tros-frø” kan vokse. Men det billede, Jesus peger på, er konkret: Gud er vores far.

MT: Når Jesus siger at Gud er vores far, betyder det så at vi skal blive ved med at være små børn i forhold til ham, altså forholde os åbent og nysgerrigt?

DD: Ja, tillidsfulde i forhold til, hvad der måtte komme. Ligesom et barn ikke be‐ stemmer selv, men må have tillid til de voksne, således må vi som voksne også have tillid til Gud. Vi lever et liv med sorger og bekymringer. I tilliden er der en frihed. Det handler ikke om at lægge ansvaret fra sig, men om at sige ”ja, jeg arbejder med på det her, men i sidste ende er det dig, Gud, der tager over”.

Og således, rødkindede og lettere vådskoede, vandrede de nedover en bølgende bakke til bunden af dalen og tilbage op mod Jørlunde Kirke.

som er hårdt ramt af klimaforandrin‐ gerne. For når tørken raser og over‐ svømmelser skyller ind over verdens fattigste lande, er der ikke noget værn, som beskytter befolkningen.

Klimahjælp kan derfor være: ▪

▪

Indsamling til Folkekirkens nødhjælp d. 14. marts i passer på hinanden – både i Danmark ude i verden og her‐ hjemme.

Derfor har Folkekirkens nødhjælp ændret den årlige landsindsamling fra en dør til dør indsamling til en digital indsamling.

I verdens fattigste lande mærker de dagligt sårbarhed over for omstæn‐ digheder, sådan som vi også gør det her i Danmark grundet coronasmitten.

Du kan stadig hjælpe med at ind‐ samle klimahjælp til verdens fattigste,

V

▪

Træplantning, som modvirker jordskred, optager CO2 og giver livsvigtig skygge, mad og medicin.

Diger og opsamlingssøer, så orkaner og oversvømmelser ikke koster menneskeliv.

Opsamlingssøerne giver vand i tørkeperioder og mad på bordet, fordi der opdrættes fisk i søerne.

Huse af klimavenlige mursten, som sikrer befolkningen i Nepal slidstærke og robuste hjem, der kan modstå over‐ svømmelser, mudderskred og jordskælv.

Sådan kan du selv støtte: MobilePay til 88 00 77 eller Bankoverførsel til reg. nr.: 4183, konto nr.: 5400023

Forældremøde for konfirmander øndag d. 21. marts kl. 10 er der efter gudstjenesten et kort foræl‐ dremøde i kirken. Der møder en for‐ ælder op pr. konfirmand. Her vil der blive givet nogle praktiske informa‐ tioner om selve konfirmationen. Man er også velkommen til at skrive og ringe til sognepræsten.

S

Søndagstur med Henrik Pontoppidan orfatteren Henrik Pontoppidan er en af Danmarks nobelpristagere.

Han fik prisen i litteratur i 1917. En stor del af sit voksne liv boede han i Hornsherred og blev gift i Selsø kirke.

Henrik Pontopidan var en del af den moderne tid blandt andet med romanen Lykke-Per og en del af højskolebevæ‐ gelsen. Hans bror Morten var højskole‐ forstander i Jørlunde.

Slangerup og Jørlunde kirke laver i samarbejde en søndagstur d. 18. april kl. 11.30 om Henrik Pontoppidans liv i Hornsherred. Vi kører i egne biler og gør stop flere forskellige steder om‐ kring Skibby, Selsø kirke og Østby,

F

8

Henrik Pontoppidan i 1917. Foto: Nobel arkiv

hvor Pontoppidan boede og hentede en stor del af sin inspiration til sit forfat‐ terskab. Der fortælles undervejs om hans liv og skrifter.

Tilmelding til Dorte Dideriksen tlf.

20 36 34 84. Deltagelse er gratis, men hav selv madpakke med.

Torsdagscafeer orsdag d. 25. marts om Biblens forunderlige verden. Sognepræst Dorte Dideriksen har gennem Folke‐ universitetet været med til at undervise i den nye bibeloversættelse 2020. Hun vil levende fortælle om sammenhæn‐

T

gen mellem Det gamle Testamente og Det nye Testamente og om hvordan man i oversættelsesarbejdet arbejder med de tre t`er, nemlig tiden, traditio‐ nen og teksten.

Påske i Jørlunde Kirke almesøndag d. 28. marts kl. 10 indledes påskeugen med fejring af Jesu indtog i Jerusalem.

P

orsdag d. 29. april tager vi kaffe‐ kurven med på tur og besøger Valgmenighedskirkegården, hvor man fortsat kan se nogle af de historiske gravsten, bl.a. gårdejer i Sundbylille Jens Svendsen og Ane Guria Svend‐ sens, som skænkede den altertavle, der hang i valgmenighedskirken.

T

Valgmenighedskirken, der blev revet ned i 1969.

Fotograf: Knud Larsen, Slangerup 1943. Fra Frederikssund lokalhistoriske arkiver Slangerup arkiv

Fra indtoget i Jerusalem. Kender du motiverne på kirkens kalkmalerier? Mange af dem forklares af tidligere sognepræst i Jørlunde, Ingrid SchrøderHansen, i den lille gratis folder om kirken.

S

kærtorsdag d. 1. april kl. 19 er der aften- og nadvergudstjeneste.

9

angfredag d. 2. april kl. 10 er en liturgisk gudstjeneste hvor passionshistorien læses i kombination med påskens store musik.

L

Lørdag d. 1. maj kl. 11 Rebecca Eleonora Johannessen Fels Annika Lurger Darlov Alberte Rytter Christensen

åskedag d. 4. april kl. 10 fejres påskens store og glædelige begivenhed – Jesu opstandelse og besejring af døden.

P

Konfirmationer Jørlunde kirke er konfirmationerne af årets 19 konfirmander i skrivende stund fordelt på følgende datoer:

I

Lørdag d. 24. april kl. 11 Mads Carlsson Duun Sarah Vullum Hansen Filuca Egede Beicher Cornelius Oliver Vilhelm Overgaard Jonathan Weide Mathiesen Karoline Dalby Mangelsen Natascha Pia Engedahl Alexander Engedahl Kirstine Borre Knigge Noah Aagaard Haffner Sofie Stjernholm Wøldike Maja Vinding Fredag d. 30 april kl. 11 Alberte Oline Trane Ida Boye Møller Madsen Amalie Lauge Kilde

10

Kirken vil være oplyst natten fra d. 4. maj til d. 5. maj, hvor flaget vil være hejst hele dagen. Man er velkommen til at gå en tur på kirkegården og tænde og sætte lys langs kirkemuren.

Pinse I al sin glans nu stråler solen øndag d. 23. maj kl. 10 er der høj‐ messe, hvor vi fejrer pinsen og synger nogle af Grundtvigs storslåede pinsesalmer. På den måde fejres kir‐ kens fødselsdag og menighedsfælles‐ skabet, som kan føres helt tilbage til Jesu disciple.

S

Anden pinsedag andag d. 24. maj kl. 10.30 er der fællesgudstjeneste i svine‐ foryngelsen i Slagslunde skov. Vi fej‐ rer gudstjeneste sammen med vore nabokirker på en fredelig plet i skoven, hvor de store trækroner danner en skovens katedral.

M

Morgenfordybelse

Litteraturkreds

en første onsdag i hver måned kl. 8 er der morgenfordybelse i Jørlunde kirke. Morgenfordybelse er en mulighed for at begynde dagen med at mærke kroppen og vejrtrækningen.

Lytte til gode ord, som man kan tage med sig på vejen i fællesskab med andre.

itteraturkredsen mødes den anden fredag i måneden i Islebjerg kirke kl. 10-11.30 hvor sognepræsterne Christian Mølgaard, Lotte Nysted og Dorte Dideriksen skiftes til at frem‐ lægge månedens bog. Programmet kan ses på hjemmesiden eller man kan tage en folder i en af kirkerne.

D

L

11

Gudstjenester i Jørlunde marts - maj �� 7. marts

3. s. i fasten

Kl. 10

Dorte Dideriksen

14. marts

Midfaste

Kl. 11.30

Caja Winterø

21. marts

Mariæ bebudelse

kl. 10

Dorte Dideriksen

28. marts

Palmesøndag

kl. 10

Dorte Dideriksen

1. april

Skærtorsdag

kl. 19

Dorte Dideriksen

2. april

Langfredag

kl. 10

Dorte Dideriksen

4. april

Påskedag

kl. 10

Dorte Dideriksen

5. april

2. påskedag

kl. 11.30

Klaus Meisner

11. april

1. s.e. påske

kl. 10

Elisabeth Stage

18. april

2. s.e. påske

kl. 10

Dorte Dideriksen

24. april

Konfirmation

kl. 11

Dorte Dideriksen

25. april

3. s.e. påske

kl. 9.30

Charlotte Ustrup

30. april

Bededag konfirmation

kl. 11

Dorte Dideriksen

1. maj

Konfirmations

kl. 11

Dorte Dideriksen

2. maj

4. s.e. påske

kl. 10

Dorte Dideriksen

9. maj

5. s.e. påske

kl. 10

Dorte Dideriksen

13. maj

Kristi Himmelfart

kl. 10

Dorte Dideriksen

16. maj

6. s.e. påske

kl. 10

Dorte Dideriksen

23. maj

Pinsedag

kl. 10

Dorte Dideriksen

24. maj

2. pinsedag

kl. 10.30

Dorte Dideriksen

30. maj

Trinitatis

kl. 10

Dorte Dideriksen

Besøg af præsten: Ønsker du besøg, er du mere end vel‐ kommen til at kontakte sognepræsten på mobil 20 36 34 84 eller e-mail dodi@km.dk.

Kirkebil: Kirkebilen kan inden for Jørlunde Sogn bestilles til at køre til og fra alle kirkens gudstjenester. Bestil selv taxi 12

på telefon 48 48 48 48. Oplys konto 6424. Kirkekassen betaler for kørslen.

Kirkekaffe: Efter hver gudstjene‐ ste er der kirkekaffe uden for kirkerum‐ met. Det er en god og rolig lejlighed til at få talt sammen som menighed.