Hans Egedes Kirke forår-sommer 2014

FORÅR - SOMMER 2014

Sognet før, nu og i fremtiden Bordfællesskab Konfirmation 2015

HANS EGEDES KIRKE

Kirkens kontor: Vardegade 14,1 2100 København Ø tlf. 35 42 64 46 su@km.dk ons - fre. kl. 10-14 tir. kl. 10-13 og 16-18

Kordegn Svend Ulstrup tlf. 35 42 64 46 E-mail: su@km.dk

Kirketjenervikar Adriana Kjerulf Tlf: 20 22 74 86

Organist Robert Hofstetter Tlf: 35 42 64 87 / 24 49 42 43 E-mail: roberthofstetter@hotmail.com

Musikpædagog Sofie Schelde E-mail: sofieschelde@gmail.com

Organistvikar Nadja Aristoff Tlf: 42 77 66 78 E-mail: nadja.aristoff@gmail.com

Menighedsrådsformand/ Personalekontaktperson KFUM-spejderne

mandag lukket Sognepræst Rune Reimer Christensen Vardegade 14 - 2100 København Ø Tlf: 20 55 40 65 - E-mail: rrc@km.dk

Ole Hansen tlf. 39 18 03 22

Træffes efter aftale.

Mandag er fridag Præst for den færøske menighed Olavur Bergur Jacobsen Tlf: 38 79 61 46 E-mail: bjac@km.dk

Kirketjener Brian Hansen Kirken tlf. 35 42 64 86 / 20 22 74 86

Kirkeværge Jesper Winding-Lauesen tlf. 45 83 01 34

Dåb: Man henvender sig til præsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor dåben skal finde sted. Når datoen er fastlagt, aftales et møde med præsten.

Vielse: Først aftales tidspunkt for vielsen med kirkens præst. Dernæst henvender man sig til kommunen, hvor parret eller en af parterne bor.

Her udfærdiges en prøvelsesattest (kun gyldig i 4 måneder). Prøvelsesattesten sendes sammen med kopi af dåbsattesten til kirkekontoret. Ved en samtale med præsten forud for vielsen aftales salmer m.m. - til samtalen medbringes navne og adresser på to vidner.

Begravelse/bisættelse: Begravelser og bisættelser aftales med bedemand, præst, kirkekontor og kirkegårdskontor. Det er mest hensigtsmæssigt først at henvende sig hos en bedemand, som er behjælpelig med at træffe alle aftaler.

Brug kirkebilen! Både til højmessen og eftermiddagsgudstjenesterne i Hans Egedes Kirke kører der kirkebil for ældre og/eller gangbesværede. Ønsker De at benytte den, så ring til kirkekontoret senest fredag kl. 12.30 på tlf. 35 42 64 46.

Hans Egedes Kirke

Kirken er åben dagligt mellem kl. 9 og 14 (medmindre der er tjenester i kirken)

Vardegade 14 2100 København Ø Giro 320-0027, menighedsplejen Giro: 653-5070 Kirkekassen 5013 – 1433 729 www.hansegedeskirke.dk Kirkebladet udgives af Hans Egedes Kirkes menighedsråd.

Redaktion: Rune Reimer Christensen og Svend Ulstrup.

Produceret af Stenby Tryk A/S

3

www.hansegedeskirke.dk

”Hans Egedes Kirke centrum i sognet” Hans Egedes Kirke og Hans Egedes Sogn!

I dette kirkeblad fra Hans Egedes Kirke kan du læse om sognets historie - som det var før, som det er nu og som det ser ud til at blive i fremtiden!

Hans Egedes Kirke stod færdigbygget i 1930. Dengang var der ikke tæt bebyggelse rundt omkring kirken. Havluften og livet i havnen kunne høres og mærkes også i Vardegade. Siden hen er vandlinjen rykket længere fra kirken og sognet er blevet tæt bebygget.

Hans Egedes Kirke har i al den tid ligget midt i sognet og fulgt med ved at være kirke for alle dem, der har brugt kirken til gudstjenester, barnedåb, konfirmation, bryllupper, bisættelser og begravelser.

Alle disse vigtige mærkedage i vores liv med hinanden sætter kirken en ramme omkring.

Man kan sige at kirken er det faste anker, som holder sammen på livet. Og så er kirken også det faste anker, som holder sammen på sognet! Det gælder også for Hans Egedes Kirke, som bedst ses, når man passerer forbi i Vordingborggade, på vej til eller fra havnen ind til Strandboulevarden og indre Østerbro. Det er ikke det mest fremtrædende sted. Men stadig er kirken det faste orienteringspunkt åndeligt og mentalt for de fleste i sognet!

Læs mere om det spændende område du bor i – og den spændende kirke, der ligger på hjørnet af Vardegade og Vordingborggade.

Med venlig hilsen og god læselyst!

Rune Reimer Christensen Sognepræst

I Hans Egedes Kirke er der gudstjeneste hver søndag kl. 10!

Se kirkens hjemmeside: www.hansegedeskirke.dk

Bordfællesskab Til bords Når vi går til bords sammen, så bliver vi fælles om måltidet, vi indtager det samme sammen. Dette er vigtigt både til hverdag og fest. Og det er vigtigt både i kirken og hjemme! Når vi spiser sammen bliver vi ”sammenspiste”, og derved forstås at man kommer til at tage ansvar for hinanden og bliver del i hinandens liv.

Til både påske og pinse er bordfællesskabet i kirken i fokus. Særligt på skærtorsdag i påsken, hvor vi mindes Jesu sidste måltid med disciplene, og hvor Jesus indstiftede nadveren som et mindemåltid vi i kirken skulle gentage for at huske på vores liv med Gud. Til pinse fejrer vi at kirken bliver udbredt til hele verden, og at vi i dag kan samles fra fjerne egne om en fælles tro. En tro på at vi alle er skabt for at være noget for hinanden. Også til pinse fejrer vi det omkring bordet. Det er en nyere tradition i Danmark at spise fisk til pinse.

Nadver er et gammelt nordisk ord for dagens sidste måltid.

I de evangeliske kirker, som Folkekirken tilhører, lægges vægten i begrebet nadver (Abendmahl på tysk) på dette ord, som man (engang!) kendte fra dagligdagen. Men vi bruger også udtrykket ’at gå til alters’.

Den sidste nadver - Leonardi

Man knæler – hvornår gør man ellers det?

Nadveren har været genstand for hidsig debat i hele den kristne kirkes historie. Hvordan skal det forstås, at brødet er Jesu legeme, og vinen er Jesu blod? Og hvordan ’virker’ nadveren? Det har de enkelte kirkesamfund haft forskellige bud på.

I folkekirken har vi det grundsyn på nadveren, som Martin Luther formulerede i reformationstiden. Det betyder blandt andet, at dåb og nadver hænger uløseligt sammen, at Gud selv står bag de ord, som siges i dåb og nadver (eller Gud ER det ord, som siges, og giver sig selv). Gud overskrider kløften mellem sig selv og mennesket i et møde, og dåb og nadver ’virker’, når mennesket tager den erfaring til sig.

Alle nadvergæster har hver deres oplevelse af nadveren. Mange lægger vægt på, at man knæler, som vi i folkekirken har tradition for.

5

www.hansegedeskirke.dk

Alle – uden undtagelse – er velkomne ved Herrens bord i Hans Egedes Kirke!

-----------Pinsedag er der fælles pinsefrokost med den færøske menighed, der også bruger Hans Egedes Kirke.

Vi spiser en fælles frokost efter vi har haft en fælles gudstjeneste! Til frokosten er der selvfølgelig fisk på bordet!

Tilmelding til pinsefrokost sker ved kirkens kordegn: 35 42 64 46 eller su@km.dk Rune Reimer Christensen Sognepræst, Hans Egedes Kirke

I 2013 deltog 2.026 i nadveren i Hans Egedes Kirke.

Gudstjenestens nadver er en forenklet gentagelse af det måltid, som Jesus delte med sine disciple den sidste aften, han levede. Han bad dem huske på ham, hver gang de delte brød og vin imellem sig, og ved gentagelsen af ordene om brødet og vinen: dette er mit legeme, og dette er mit blod, at spise og

En kirkegænger har i Hans Egedes Kirke beskrevet nadveren: ”Nadveren er en fælles handling, som man er en del af.

Man glider ind i en ældgammel kollektiv form, hvor ansvaret ligger andetsteds, man kommer uden for sig selv på en god måde. Og man knæler – hvornår gør man ellers det? Det er kun i kirken man gør det. Og det giver mening at man får lov til at knæle her.” drikke sig til en enhed og et fællesskab med ham. I denne enhed opløses menneskets synd, dvs. alt det som skiller menneske og Gud, og i fællesskabet får Gud også kød og blod gennem de mennesker, som ved at deltage i nadveren bliver til Kristi legeme, det legeme, som Kristus lever ved i verden her og nu.

De Fattiges Dyrehave Et lille stykke lokalhistorie De Fattiges Dyrehave var kælenavnet for den samling værtshuse og traktørsteder, der fra 1840’erne lå på Østerbro i København på de jorder uden for Østerport, man kaldte Slagtervangen. Bortset fra den gamle kalkfabrik var hele området ganske øde, og grundene langs kysten ud til Svanemøllen blev på det nærmeste betragtet som værdiløse. Det gjorde heller ikke stedet mere attraktivt, at hovedstadens officielle ådselsplads netop lå her, men det havde sin praktiske forklaring. Kystlinjen lå dengang omtrent ved den nuværende Strandboulevarden, og det gav rakkermanden mulighed for at føre sin pram lastet med selvdøde dyr helt ind til den stinkende kule, som var målet for ådslernes sidste rejse. På denne strand syd for Ny Kalkbrænderi, omtrent ved Batterivej (nutidens Viborggade) og ved den nuværende Århusgades udmunding i Sibbernsvej (nu Strandboulevarden)., opstod ”De fattiges Dyrehave” ”De Fattiges Dyrehave”, der var en konkurrent til Dyrehavsbakken i den ”rigtige” Dyrehave, strakte sig fra Århusgade i nord til Vejlegade i syd. De eneste levende dyr, man kunne møde i ”De fattiges Dyrehave”, var vandrotterne og en lænkehund, der gik løs om natten. ”De fattiges Dyrehave” opstod først i 1840’erne, i starten som telte og fra 1852, efter at demarkationslinjen var flyttet fra Nøjsomhed til Svanemøllen, blev det første bindingsværkshus bygget. De forskellige etablissementer havde deres storhedstid i anden halvdel af 1800-tallet. Fra teltbeværtninger serveredes brændevin fra den nærliggende spritfabrik »Fortuna« til arbejdere og bådførere fra kalkbrænderiet og andre steder. ”De Fattiges Dyrehave” øve-

de en umådelig tiltrækning på mange jævne mennesker og var især kendt blandt ”søens folk” og havde også et ry derefter. Forfatteren Knud Bokkenheuser beskrev stedet som ”... et hjemsted for fordrukne matroser, Nyboderdrenge og byens laveste pøbel.” Men der var også karruseller, en lukket keglebane og andre forlystelser for folk, der blot ville more sig. En af de mest kendte forlystelser var ”Rhinen”, der havde en stor karrusel med larmende lirekasse (gadeorgel). Stedet lukkede 1908, men bygningen blev først revet ned omkring 1950. Den lå mellem Kryolitfabrikken og Hjørringgade. Guldalderdigteren Henrik Hertz har skrevet en vaudeville i en akt med titlen De Fattiges Dyrehave og med musik arrangeret af Henrik Rung (1854).

Endnu i 1876 lå der 25 lysthuse i haven. Århusgade blev lagt hen over området i 1884, og ”De Fattiges Dyrehave” forsvandt næsten helt med anlæggelsen af Københavns

7

www.hansegedeskirke.dk

Frihavn 1891-94.

På den enorme grund – der tidligere havde været en del af ”De Fattiges Dyrehave” – blev Tietgens Have opført i 1990’erne. Bebyggelsen blev opkaldt efter den allestedsnærværende finansmand C.F. Tietgen, der også var involveret i kryoliteventyret. Her ligger i dag også Charlottehaven.

Ole Hansen

Fremtidens Nordhavn og fremtidens Hans Egedes Sogn Fra den 1. maj 2014 får Hans Egedes Sogn nye sognegrænser, således at hele Nordhavnen lægges til sognet.

Der er sogne, provstier og stifter, når man taler om folkekirkens landkort. I sogne er der en eller flere sognepræster, som har en leder, der er provst for en større samling af kirker. På Østerbro er det provsten for Holmens og Østerbro, der sørger for at alle kirker i det område fungerer, som de skal. Endeligt er biskoppen leder af stiftet - for Østerbro er det selvfølgelig under Københavns Stift.

Hans Egedes Kirke ligger i Hans Egedes Sogn, som er området omkring kirken. Man kan sige at det er kirkens opland! Inden for dette område betjener kirken området med gudstjenester, barnedåb, konfirmation, bryllupper og bisættelser samt andre aktiviteter i kirken. I gamle

Nordhavnen set fra luften.

dage sagde man ude på landet, at sognets grænse gik dertil, hvor man kunne høre kirkeklokken ringe. Inde i byen og her på Østerbro har det altid været sådan, at man kunne høre de andre kirkers klokker blande sig med hinanden søndag morgen. Det har aldrig været svært at høre klokkerne i sognet. Men København udvider sig i disse år, og særligt Hans Egedes Sogn.

Nu kan Hans Egedes kirkeklokke ikke længere høres i hele sognet!

En ny bydel er ved at skyde op af de gamle havnearealer i Nordhavnen, og det er naturligt, at den nærmeste kirke skal betjene de nye boliger. Derfor er Hans Egedes ved at blive et stort sogn med mange boliger og mange indbyggere.

Det er en spændende fremtid for byen, sognet og Hans Egedes Kirke.

Den nye sognegrænse fra 1. maj 2014

9

www.hansegedeskirke.dk

Nordhavnen bliver en del af Hans Egedes nye sogn fra 1. maj 2014

Lidt historie Davids Østre Sogn (i dag Hans Egedes sogn) er udskilt fra David Kirkes Sogn i 1923. Indtil den havde fået sin egen kirke, holdt menigheden gudstjeneste i Davidskirken og Lutherkirken. Den nye kirke fik sit navn til minde om Grønlands apostel, Hans Egede, med anledning i 200 års-jubilæet for dennes ankomst til Grønland i 1721.

Sognegrænsen blev fastlagt til at løbe fra Middelfartgade til Jens Munks Gade, Strandboulevarden, Viborggade, Løgstørgade og til Middelfartsgade.

Vidste du:

kontor få nem kirkens Man kan igen forbini en ort til kirk sp an tr lt ta be ndag kl. dstjenesten sø ! delse med gu de er dårligt gåen ebi10, hvis man rk ki kendt som , som Ordningen er xa ta en er aliteten an len, som i re m skal for både når hør nærkirken sørger og g igen. Rin em hj og ed afst l kirkens t er aktuelt ti mere, hvis de 42 64 46 kontor på: 35

Sognegrænser Efter et par års arbejde har kirkeministeriet i samarbejde med Københavns Stift og efter indstilling fra Sions-, Kastels- og Hans Egedes sogn besluttet at sognegrænsen fra Hans Egedes Sogn fra 1. maj 2014 er fra Middelfartgade, på tværs af banen til Sundkrogsgade, gennem Kalkbrænderihavnsløbet (vand) rundt om hele Nordhavnen og ind langs Marmorkajen over banen til Jens Munks Gade, Strandboulevarden, Viborggade, Løgstørgade og til Middelfartsgade.

Opslagstavlen Pigekor med gratis undervisning

Hans Egedes Kirke har pigeko r – hvis du er glad for musik og sang, er der gratis undervisnin g tirsdage 15- 16.30.

Folkekirkens nødhjælp

I Hans Egedes sogn ind samlede frivillige 8.538 Kr. for Folkekirkens Nødhjælp.

Beløbet er sendt til Fo lkekirkens Nødhjælp og vil hjælpe i kampen mod sult i verdens ud viklingslande. Mange tak til alle indsamlere og bidragsydere!

Konfirmation 2015 Kære konfirmand!

Det er forår, og du går måske med tanker om konfirmation. Det kan være det er et helt selvfølgeligt valg at blive konfirmeret, eller måske er du i tvivl om det er noget for dig, men du er parat til at give det en chance.

Ved konfirmationsundervisning har man en unik chance for at lære om, hvad kristendommen går ud på.

Når du forlader barndommen og voksenårene er på vej, har du nået en alder, hvor du med dine erfaringer i livet måske er begyndt at tænke dybere over meningen med livet, og hvordan du ønsker dit liv skal være!

Ved konfirmationsundervisningen får du godt et halvt år, hvor du lærer om kristendommen og kirken og får mulighed for at stille alle de spørgsmål du har, og høre, hvilke svar kristendommen kan møde dig med i dit liv.

At kende til kristendommen betyder også at kende til den kultur, du er vokset op i. Kende til de

værdier vi har og vide hvorfra vi har dem! At kende til kristendommen betyder at prøve at forstå Gud og mennesker. Det er en viden som har betydning for vores liv med hinanden.

Igennem konfirmationsforløbet følges du med din præst på en spændende vandring både i tanker og konkret ved regelmæssigt at komme i kirken til gudstjeneste.

Når du har gennemgået dette forløb, må du selv vandre videre ud i livet. Men du er nu klædt godt på til din videre færd, og du kan godt være stolt, ranke dig op, se mod stjernerne og glæde dig over livet!

Tilmelding til konfirmation Tilmelding sker til sognepræst Rune Reimer Christensen på tlf.: 20 55 40 65 eller på mail: rrc@km.dk Undervisningen vil i år være onsdage fra 15.30 – 17. 30 i Hans Egedes Kirke Elever, der efter sommerferien 2014 begynder i 7. klasse eller 8. klasse, kan indskrives til konfirmation.

Kunstudstillinger:

I Hans Egedes Kirke er der gode muligheder for at udstille kunst! Hvis du er kunstner eller kender nogle der savner udstillingsmuligheder, så er kirken en mulighed, der er værd at overveje.

For nærmere aftaler kontakt sognepræst Rune Reimer Christensen på 20 55 40 65 eller på rrc@km.dk

Opslagstavlen Nye babysalmesangshold:

Efter sommerferien starter nye babysalmesangshold torsdag kl. 13 og 14 Der er også rytmik for de lidt ældre kl. 15 Se mere på kirkens hjemmeside: www.hansegedeskirke.dk

Kirkens organist fejrer 40 års jubilæum D. 1. september har kirkens organist Robert Hofstetter 40 års jubilæum. Robert er den i kirken der har været ansat længst. Vi kender ham i daglig tale som Bob. Det er Bob vi kan høre alle kirkens historier fra. Og Bob husker godt og fortæller gerne.

Det er ikke alle der tænker på det, men organisten spiller en central rolle i gudstjenesten sammen med præsten. Grunden til at man ikke tænker på det er at præsten er synlig – og organistens arbejde høres! Det kan både være med det store brus fra alle piberne og den lille fine tone der fylder kirkerummet. Musikken sætter stemningen for enhver begivenhed.

Derfor er det et samspil imellem musik og ord, der er grundlaget for alle kirkens gudstjenester og kirkelige handlinger.

I Hans Egedes Kirke er vi glade for en erfaren organist, der kender hver en lille krog, ikke kun i orglet, men også i kirken. På menighedens vegne stort tillykke med 40 års jubilæet i Hans Egedes Kirke.

Sognepræst Rune Reimer Christensen I anledning af, at organist Robert Hofstetter den 1. september i år kan fejre 40 års jubilæum som organist i Hans Egedes Kirke, har han skrevet følgende indlæg:

Det usynlige spejl

På mit orgel her i Hans Egedes Kirke har jeg 2 spejle: ét på hver side af klaviaturerne. Spejlet til venstre bruger jeg til at kigge ned i kirkerummet, og her kan jeg derfor orientere mig om, hvornår jeg skal spille og hvornår jeg ikke skal spille, f.eks. når der er indgangsprocession ved barnedåb og ved vielser. Under altergang kan jeg se hvornår præsten er færdig med uddelingen og klar til at sige bortsendelsesordene. Ligeledes ved bisættelser og begravelser kan jeg være klar til at spille musikken ved udbæring.

Gudstjenester og kirkekaffe

I Hans Egedes Kirke er der gudstjeneste hver søndag kl. 10, og der er kirkekaffe bagefter for de kaffetrængende i kirkens sognelokaler!

Der er tirsdagstræf hver tirsdag kl. 14- 16 fra første tirsdag i september til sidste tirsdag i maj.

Ja! Spejlet til venstre kan simpelthen ikke undværes.

Spejlet til højre er faktisk en helt anden sag. Det er nemlig usynligt, undtagen for mig. Her er der tale om et spejl som ikke kan bruges til at se i bagud i kirkerummet med, men tilbage i mit hukommelsesrum; det er nemlig et “erindringsspejl”!

Når jeg kigger i det ser jeg, at i næsten 60% af mit liv har jeg har været i kirkens tjeneste.

Jeg kan se, at lige efter min ansættelse blev min datter døbt, og 30 år senere blev hendes datter, og siden også hendes søn døbt.

Jeg ser det nye orgel, som jeg var med til at tegne og få indviet for 30 år siden.

Jeg ser de flere end 10 forskellige præster, som jeg har arbejdet sammen med. Og ikke at forglemme: de dejlige damer fra menighedsplejen, som kom ind og gik ud af vort kirkefællesskab.

Konfirmander, spejdere, børnehaven og gæster fra virksomheder og kirkelige organisationer samt den færøske menighed Santa Ólavs Kirkjulið, altsammen noget, som har givet mit liv indhold og mening.

Ja! Tænk at jeg har fået lov til at deltage i så mange spændende sammenhænge i løbet af min Hans Egedes tid.

Derfor er jeg taknemmelig for, at jeg via mit arbejde som kirkemusiker har haft mulighed for at få alle disse berigende oplevelser.

Robert Hofstetter Vi fejrer jubilæet d. 31. august kl. 12.00 med gudstjeneste og efterfølgende reception!

Dette billede er efter alt at dømme taget under eller lige før krigen. Den festlige anledning kendes ikke – det eneste, der er sikkert, er, at der er tale om en temmelig stor forsamling i Hans Egedes Kirkes Store Sal. Billedet er under alle omstændigheder tilpas gammelt til, at stort set alle har opmærksomheden rettet mod fotografen. Skulle der sidde nogen ude i sognet, som kan fortælle os mere om billedet, hører vi meget gerne fra jer!

Svend Ulstrup