Skip to main content

DJV nyt april 2026 trykfil

Page 1

Nyt fra

DANSK-JØDISK VENSKAB Nr. 2 – april 2026 – 49. Årgang

I mørkets dal... side 2 At overleve side 3 Betydningen af samarbejdet mellem jøder og kristne side 4 Et fællesskab af omsorg. side 5 Israel i krig igen side 6-7 Manasses sønner vender hjem side 8-9 Det sidste gidsel vender hjem side 10

DJV – et fælleskirkeligt arbejde for Israel


Dansk-Jødisk Venskab Konto 1551 000932 7398 Mobilepay: 248066

mail: info@djvenskab.dk web: www.djvenskab.dk webmaster: Davis Zivadinovic BESTYRELSE:

Eva Ravn Møenbak, formand E-mail: ravn.moenbak@mail.tele.dk Filip Graversen, kasserer, tlf.: 5765 8989 E-mail: info@djvenskab.dk Kirsten Graversen Linda Møller, rejsesekretær E-mail: info@djvenskab.dk Helga Björk Oskarsdottir, E-mail: info@djvenskab.dk Kjeld Gudmandsen, E-mail: info@djvenskab.dk Anine Lillemæhlum E-mail: info@djvenskab.dk

Nyt fra DANSK-JØDISK VENSKAB

Redaktion: Eva Ravn Møenbak ansv.red. (se ovenfor) Oversættere: Eva Ravn Møenbak, Kirsten Graversen (se ovenfor) Layout og tryk: Davis Zivadinovic, Stenby Tryk

BLADSEKRETÆR

Kjeld Gudmandsen E-mail: info@djvenskab.dk Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab kan bestilles hos bladsekretæren.

DJV VOLONTØR

Kontaktperson: Linda Møller (se ovenfor)

ARTIKLER

t

”I mørkets dal …” (Salme 23)

Af Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab Vores venner i Keren Hayesod: Talia Sapir, Peter Samrén og Ole Konstantyner var initiativtagere og indbydere til et helt specielt møde med det befriede gidsel Maxim Herkin. Københavns Frikirke havde stillet sin kirkesal og café til rådighed for arranEva Ravn Møenbak gementet den 1. februar, hvor over 200 tilmeldte – jøder og kristne – var kommet for at lytte til Maxims stærke vidnesbyrd om sine over to års fangenskab i Gaza. Til mødet i København var Maxim ledsaget af sin mor, begge var de for flere år siden immigreret til Israel fra Ukraine. Den 13. oktober 2025 blev Maxim hjembragt til Israel af IDF efter at have overlevet to års rædsler i Hamas’ fangenskab i Gaza. Under det Hamas-ledede terroristangreb den 7. oktober 2023 blev Maxim bortført, mens han desperat forsøgte at undslippe massakren ved Nova-musikfestivalen i det sydlige Israel — den første musikfestival, Maxim nogensinde havde deltaget i. Han var der sammen med to venner, som han så blive dræbt ved sin side, mens de forsøgte at flygte. De tre løb mod deres biler og begyndte at køre, men opdagede hurtigt, at vejen var spærret af terrorister. Maxim forlod bilen og sluttede sig til de paniske mennesker, der flygtede ud over de omkringliggende marker. Netop da modtog han et desperat opkald fra sin ven — en tidligere IDF soldat fra Libanon-krigen i 2006 — som led af PTSD og nu var lammet af en voldsom posttraumatisk reaktion. I et splitsekund traf Maxim sin beslutning. Han vendte om og løb tilbage mod sine venner, mens terroristerne rykkede nærmere og affyrede skud i bølger. Da Maxim kom frem til sin rædselsslagne ven, omfavnede han ham, og i skjul sammen med sine to venner skrev han en sidste besked til sin mor om, at han elskede hende, og kastede derefter sin telefon og sit IDF-officerscertifikat fra sig. “Hvis de fandt det på mig, var jeg død,” sagde Maxim. Hans to venner blev dræbt af Hamas, og en kugle susede forbi hans venstre øre og missede ham med få centimeter.

EFTERTRYK

Selvom han selv blev bortført, fortryder Maxim ikke sit valg. Tanken om blot at være fortsat uden sine venner var ubærlig. “Hvis jeg bare var gået videre og havde sagt: ‘Følg mig, jeg er her’ … så ville jeg ikke have kunnet leve med det,” sagde han. “Selv efter fangenskabet, efter alt, ved jeg — jeg er sikker — at jeg gjorde det rigtige.”

FORSIDEN

På et spørgsmål fra salen om hvad der havde holdt ham i live igennem rædslerne, svarede Maxim: Min tro og håbet om at gense min familie.

der gengives i bladet, dækker ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter med tydelig kildeangivelse er tilladt Maxim Herkin (th.) befriet israelsk gidsel. Foto: Kjeld Gudmandsen

ISSN:2245-1021

”Selv om jeg går i mørkets dal, er du hos mig” (Salme 23, 4).


Foto: Kjeld Gudmandsen Mødet med Maxim Herkin i Københavns Frikirke, 1/2 2026

At overleve Ella Chievitz viderebringer her sine indtryk fra Maxim Herkins vidnesbyrd om to års helvede i Hamas’ fangenskab i Gaza. Henrik* og jeg hørte i går Maxim Herkin fortælle sin historie. Tak til Keren Hayesod Danmark og Dansk-Jødisk Venskab m. fl. for at arrangere denne eftermiddag. Vi begyndte aftenen med en gammel hebraisk bøn. Der var sang. Og så ordene: ”Velsignet er du Herre, vor Gud, universets konge, som har holdt os i live, bevaret os og ladet os nå dette øjeblik”. Det er en velsignelse, der siges i taknemmelighed over livet. Over at have overlevet. Over at være nået hertil. Han kom tilbage til sin datter. Han kom tilbage til sin mor. Han kom tilbage til sin familie. Han kom tilbage til sit Land – Israel. Og så begyndte Maxim at fortælle. Han blev taget som gidsel af Hamas den 7. oktober 2023 og blev først frigivet den 13. oktober 2025. 738 dage. Over to år i helvede Han blev taget fra Nova-festivalen. En fest for livet. For unge mennesker, der dansede og fejrede fællesskabet. Indtil det tidligt om morgenen begyndte at regne med missiler. Han fortalte, hvordan han forsøgte at redde sine venner. Hvordan de blev dræbt ved hans side. Han fortalte om ondskaben. Ikke i abstrakte ord – men konkret. De havde tid. De havde ikke travlt. De henrettede mennesker én efter én. Og de nød det. De smilede. De grinede. De nød at påføre andre smerte.

De første otte måneder blev han flyttet fra hus til hus – otte forskellige steder. Derefter endte han i tunnellerne. Uden lys. Uden dagslys. Uden tid. Han fortalte, hvordan de sultede ham. Han vejede 90 kilo, da han blev taget. Da han blev frigivet, vejede han 50. Han blev slået. Ydmyget. Truet. Igen igen. Han blev spurgt om Røde Kors. Han smilede skævt og sagde, at den eneste gang han så Røde Kors, var den dag, han blev løsladt. Han fortalte, at der var læger, ingeniører og civile blandt Hamas. At mange i UNRWA var Hamas-medlemmer. At ondskaben var åbenlys. Og han sagde, at det eneste, der holdt ham i live, var hans tro og hans håb. Håbet om at se sin familie igen. Håbet om at se sin datter igen. Det var næsten ubærligt at lytte til. For bag alle slagord, konferencer og anklager findes der virkelige mennesker. Med navne. Med familier. Med liv, der blev revet itu den 7. oktober. Og det fortjener at blive hørt. Da jeg hørte Maxim tale, blev jeg fysisk utilpas. Jeg blev ramt af en blanding af vrede, sorg og afmagt. Jeg bliver både ked af det og samtidig rasende ved tanken om, at mens jeg sad og lyttede til Maxim, var der ikke langt derfra en demonstration, hvor der blev råbt ”Death Death to IDF”, altså ønske om hans død, min families død og mit folks død. Jeg kan ikke engang beskrive mine følelser med ord. * Henrik Chievitz er formand for Dansk-Israelsk Forening Aarhus og Fælleskomitéen for Israel. DJV - side 3


Maxim Herkin bringer sit vidnesbyrd om to års brutalt fangenskab i Gaza

Talia Sapir, Keren Hayesod Jerusalem, tolket af Jan Lindell

Betydningen af samarbejdet mellem jøder og kristne Af Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab. TALIA SAPIR, europæisk leder af Keren Hayesod, har sendt os denne hilsen efter mødet med det frigivne gidsel Maxim Herkin den 1. februar 2026. Arrangementet blev afholdt i Københavns Frikirke. Jeg er netop kommet tilbage til Israel, og jeg er stadig i gang med at reflektere over den meningsfulde rejse, vi er på sammen. Tusind tak for at arrangere mødet med Maxim. Det var vidunderligt at se så mange forskellige mennesker, alle venner af Israel, samlet for at lytte til hans vidnesbyrd. Vores samarbejde bliver stærkere for hvert skridt, vi tager sammen. Den økonomiske støtte til helbredelse og genoprettelse af brudte liv pga. krig og terror betyder selvfølgelig meget for os. Men det er jeres solidaritet og oprigtige støtte i disse svære tider, som bærer vores mission og giver os liv og styrke til at fortsætte. Jeg glæder mig til at se, hvad vi sammen kan udrette fremover. Fælles opbakning til Israel Dansk-Jødisk Venskab var medarrangør af mødet med Maxim Herkin, og vi værdsætter samarbejdet med Keren Hayesod i støtten til Israel. For vi tror på, at et sådant samarbejde er sandt og rigtigt og har fremtiden for sig. Derudover blev det store arrangement med Maxim Herkin bakket op af en række forskellige Israel-organisationer: Dansk-Israelsk Forening Aarhus med Henrik Chievitz som formand, Nordjyske Venner af Israel med Per Cæsar Torp som formand, Dansk-Israelsk Selskab med Otto Rühl DJV - side 4

som formand, dernæst Kristne Venner af Israel, hvor Per Nielsen er formand. Ligeledes var der repræsentanter fra Midtjyllands Frikirke med præst Ulrik Flinta. Disse forskellige grupperinger repræsenterer et bredt udsnit af støtten til Israel, et bredt udsnit af det netværk for Israel, som findes her i landet, for vi står samlet i støtten til Israel, og det gør vi henholdsvis som jødiske, kristne og kulturelle foreninger, alle er vi støtter af folket og landet Israel. Dette samarbejde er selvfølgelig ikke nyt for os i DJV. Siden foreningens oprettelse i 1978 har vores arbejde været et udtryk for samarbejde mellem os som kristne og Israel og det jødiske folk, og alle DJV’s projekter igennem årene er en konkret manifestation af netop jødisk-kristent samarbejde. Men efter Hamas’ massakre på Israels civilbefolkning den 7. oktober 2023 er dette samarbejde blevet intensiveret og udvidet på en mere synlig måde. Stærkt engagement for Israel Vi er alle i de forskellige foreninger målbevidste og beslutsomme og har igennem de sidste to år på forskellig vis talt og handlet for Israels sag. Vi har demonstreret for gidslernes befrielse og hjembringelse og for støtte til Israel, sådan som Kehila-gruppen fra den jødiske menighed har organiseret det. Vi har bedt for gidslernes befrielse, og mange af os, der var samlet den 1. februar for at høre Maxims vidnesbyrd, kender hinanden netop fra de sammenhænge. Vi er forskellige, men vi danner sammen en venskabsring omkring Israel, med hvem vi har et åndsfællesskab. Vi deler de samme værdier, respekt for det enkelte menneske og troen på tikkun olam, det bibelske, levende håb og tro på, at der er en fremtid for Israel - og for verden.


Et fællesskab af omsorg Vi viderebringer her Ruthi Shenfelds hjertelige hilsen og tak til alle i Dansk-Jødisk Venskab, der har været med til at give en meget kærkommen donation til DJV’s samarbejdspartner Jewish Agencys hjælpearbejde Youth Futures (Unges Fremtid). Det er et støtteprojekt, der er målrettet traumeramte børn og unge i Israel. Ruthi Shenfeld er leder af hjælpeprogrammet Youth Futures. På vegne af os alle i Youth Futures og lokalsamfundet i Shlomi vil vi gerne udtrykke vores dybfølte taknemmelighed til jer i Dansk-Jødisk Venskab for jeres støtte og partnerskab, særligt i disse utroligt udfordrende tider siden den 7. oktober. Jeres engagement og donation gør det muligt for os at yde afgørende støtte i Family Space Shlomi og sikre, at børnene og familierne i dette lokalsamfund, som har gennemlevet frygtelige prøvelser gennem de seneste to år, bliver støttet, styrket og opbygger modstandskraft. Family Space etableres som svar på et akut behov for at tilbyde følelsesmæssig støtte og familievejledning til familierne i programmet i Shlomi, særligt i kølvandet på begivenhederne under Swords of Iron-krigen og Operation Rising Lion. Shlomi ligger i det vestlige Galilæa, blot en kilometer fra den libanesiske grænse, og er beboet af særligt udsatte befolkningsgrupper. Mange familier er børnerige, enlige forsørgere eller nytilkomne immigranter. Under de hårde tider de sidste to år blev byen fuldstændig evakueret til mange forskellige områder i Israel. Da indbyggerne efter disse to års vedvarende krig langsomt begyndte at vende hjem i juni 2025, brød Operation Rising Lion (12-dages Irankrig) ud og undergravede endnu en gang enhver følelse af normalitet. Krigens konsekvenser Forskning viser konsekvent, at børn, som udsættes for krig og terrorhandlinger, har øget risiko for at udvikle psykiske lidelser og oplever en række psykologiske konsekvenser, herunder angst, depression og traumer. Langvarige regionale konflikter kan desuden forstyrre skolegang samt den sociale og emotionelle udvikling. I marts 2025 gennemførte Youth Futures i samarbejde med en forsker fra Ben-Gurion Universitetet en undersøgelse for at vurdere traumepåvirkning og posttraumatiske symptomer blandt de børn, vi arbejder med. Ved brug af UCLA PTSD Reaction Index for DSM-5 (et evidensbaseret klinisk redskab til identificering af PTSD hos børn og unge) blev 866 Youth Futures-børn i alderen 9–15 år samt deres forældre spurgt. Selvom vi fortsat analyserer resultaterne, er flere væsentlige datapunkter allerede fremkommet:

• 34 % af børnene udviser alvorlige posttraumatiske symptomer. • 17 % af børnene blev fordrevet fra deres hjem på grund af krigen og sikkerhedssituationen. • 13 % af børnene boede i lokalsamfund, som blev infiltreret af terrorister. • 11 % af børnene kendte nogen, der blev dræbt, såret eller kidnappet. • 36 % af børnene blev eksponeret for traumatisk indhold på sociale medier. • 37 % af forældrene rapporterede om betydelige læringsmæssige efterslæb hos deres børn. • 22 % af forældrene udtrykte bekymring over en forværring i deres børns adfærd. • 20 % rapporterede et fald i deres børns sociale interaktioner. På en mere positiv note oplyste 80 % af Youth Futuresforældrene, at de modtog betydelig støtte fra Youth Futures under krigen, og 51 % angav, at de fik professionel terapeutisk hjælp takket være programmet. Hjælpeindsatsen Indsigterne fra denne undersøgelse er med til at forme vores arbejdsplan for 2025–26. De understreger behovet for at fokusere vores indsats på tre kerneområder: personlig robusthed, social trivsel og faglig støtte. Youth Futures Shlomi tilbyder en afgørende ramme af håb, heling og tilhørsforhold – uanset omstændighederne. I Family Space vil vi kunne behandle, yde omsorg og give vigtige redskaber til at håndtere traumerne efter begivenhederne den 7. oktober samt forældreskab i denne vanskelige tid. Vi vil også gerne dele, hvor dybt berørte vi blev af jeres organisations særlige kampagne i forbindelse med jul og hanukkah. Det lys og den solidaritet, som kampagnen bragte, nåede os her i Israel på en meget håndgribelig måde. Det er virkelig inspirerende at vide, at kristne venner i Danmark tænker på børnene og familierne i Shlomi og står sammen med dem på så hjertelig en måde. Vi er dybt taknemmelige for jeres mange års venskab og trofaste støtte. Blot det at vide, at I arbejder sammen med os og for os, giver os stor styrke. Vi håber inderligt, at vi en dag får mulighed for at møde jer personligt og byde jer velkommen her i Israel. Med dyb taknemmelighed Ruthi Shenfeld DJV - side 5


Israels kampagne mod Iran bærer navnet: Roaring Lion (brølende løve) inspireret af profeten Joel, 3,16 og Amos 3,18.

Israel i krig - igen Siden den 28. februar har vi i Dansk-Jødisk Venskab (DJV) været i tæt kontakt med vores samarbejdspartnere i Israel. Iran foretager vedvarende angreb mod den israelske befolkning efter den fælles operation mellem USA og Israel mod iranske militære og nukleare mål. I DJV iværksatte vi straks en kampagne gennem vores hjemmeside og FB, hvor vi opfordrer til forbøn og støtte for Israel. Se også dette blads bagside. En af vores mangeårige samarbejdspartnere er den israelske organisation Jewish Agency, der står for al jødisk immigration til Israel. Danielle Mor, vicepræsident i organisationen og vores gode ven, giver os her indblik i den vanskelige og smertelige situation, den israelske befolkning befinder sig i. Af Danielle Mor, Jewish Agency I Jewish Agency har vi specielt ansvaret for over 20.000 personer, blandt dem tusindvis af olim (nye jødiske immigranter), der bor på vores integrationscentre, og som for første gang oplever missilangreb. Bag overskrifterne er der virkelige mennesker, som gennemlever smertelige dage. Forældre, der beroliger deres børn i beskyttelsesrum. Familier over hele Israel, der haster mod beskyttelsesrum og sikringsrummene i deres boliger, mens missiler og droner fra Iran sammen med raketter fra Libanon rammer byer rundt omkring i landet. Sirenerne lyder uden ophør. Hver ny bølge af affyringer sender millioner af mennesker på flugt for at søge i sikkerhed i beskyttelsesrum. Med 11 civile dræbt – heriblandt tre børn fra samme familie: Yaakov (16), Avigail (15) og Sara (13) – samt hundredvis af sårede og evakuerede fra deres hjem, bliver der betalt en hjerteskærende pris. Hundredvis af huse og lejlighedsbygninger er blevet alvorligt beskadiget, hvilket efterlader tusindvis af mennesker pludselig uden hjem. Samtidig er vi fast besluttede på at holde fast i vores i støtteprogrammer og række en hjælpende hånd til alle, der har brug for det. DJV - side 6

Dette er en tid med reel fare og reel frygt Jewish Agencys redningsarbejde De første timer og dage er afgørende. Hurtig, koordineret støtte hjælper med at stabilisere familier og hele lokalsamfund i en periode med intens usikkerhed. Fra den første sirene aktiverede vi nødprogrammer over hele Israel. Vores døgnåbne kommandorum (24/7) er i kontinuerlig drift. Vi er i direkte kontakt med sikkerhedsmyndigheder, lokale myndigheder og vores teams på stedet. Vi arbejder tæt sammen med kommuner og lokale partnere for at vurdere skader og akutte behov. Vores indsats omfatter: • Akutte økonomiske tilskud til familier, hvis hjem er direkte berørt • Øjeblikkelig støtte til de tilskadekomne og evakuerede familier, der har mistet deres hjem • Traumebehandling og resiliensindsatser for børn og sårbare grupper • Opsøgende indsats over for ældre, der skal håndtere sirener trods mobilitetsudfordringer, for at sikre, at de er i sikkerhed og ikke står alene Mennesker i nød får hjælp Jeg vil bare nævne for jer to eksempler på den hjælp, som Jewish Agency yder: Rina har boet i Petach Tikvah i årtier efter at være flyttet dertil fra Rumænien og har opfostret sin familie der og blevet en central skikkelse i lokalsamfundet. Under Golfkrigen i 1991 installerede hun et forstærket beskyttelsesrum i sit hjem, som stort set ikke har været brugt siden. Men den 28. februar, da sirenerne lød, gik Rina ind i dette beskyttelsesrum, hvilket reddede hendes liv, da en raket ramte hendes hus direkte. Eksplosionen ødelagde alt undtagen det beskyttelsesrum, hun befandt sig i. Inden for 24 timer var vi ved hendes side og gav øjeblikkelig økonomisk hjælp, så hun kunne begynde at erstatte de mest nødvendige ting, da hun ikke havde andet tilba-


ge end det tøj, hun stod og gik i. Lige så vigtigt var det, at vi forsikrede hende om, at jøder og kristne verden over står sammen med hende. Selvom hun i øjeblikket bor hos sin søn, er hun fast besluttet på at genopbygge sit hjem i Petach Tikvah, og vi vil hjælpe hende med at gøre det muligt. Nær den arabisk-israelske landsby Kfar Qasim hjalp Abed, en af Israels arabiske borgere med israelsk statsborgerskab, sin far på familiens gård, da sirenerne begyndte at lyde. Mens de løb mod beskyttelsesrummet, ramte et missil deres ejendom, dræbte 40 drægtige får og kvæstede Abeds ben alvorligt med granatsplinter. Abed blev hastet til operation, og dagen efter indgrebet besøgte medarbejdere fra Jewish Agency ham på hospitalet og bragte livsvigtig økonomisk støtte til hans familie. Men vi kom også med et stærkt budskab: at jøder og kristne over hele verden står i solidaritet med alle Israels borgere i denne krisetid. TAK til vores danske venner Jeg er taknemmelig og stolt over vores partnerskab med jer, jeres forbøn og støtte, der er med til at muliggøre hele dette hjælpearbejde. Dette er ikke bare en konflikt, det er en krig mod de værste fjender af vores folk, det onde iranske regime, og hvis vi kan støtte frihed for iranerne, vil det være en velsignelse for alle. Din støtte gør det muligt for os at handle i øjeblikke som dette. Takket være den enkelte af jer, vores venner, kan vores teams reagere hurtigt, nå frem til familier i krise og give hjælp, når behovet er størst. Dit engagement sender et klart budskab om, at venner over hele verden står sammen med Israels folk. Vi er ikke alene! Forbillederne: Esther og Mordokaj Som vi har vidst gennem de seneste år, lever vi i begivenheder af bibelske dimensioner. Purim-højtiden indleder vi i aften (Danielle skriver sin hilsen til os d. 2. marts, hvor Purim-højtiden indledes, se Esthers bog). Må vi alle have Mordokajs og Esters mod og visdom. Må vi i denne tid opleve, at frygt viger for håb, og at en ny vej til fred vil åbne sig. Vores mentale status er, at vi er tyndslidte efter 2 års krig, sorg og konstante anstrengelser og vilje til at tjene vores folk og land og kæmpe for vores familiers sikkerhed. Vi oplever en tyngende træthed og udmattelse.

MEN vi vil være som Esther og Mordokaj, og vi stoler på Herrens indgreb.

Rapport fra Orr Shalom

Orr Shaloms logo: Ethvert barn fortjener et hjem Orr Shalom, Dansk-Jødisk Venskabs samarbejdspartner i støtten til 1500 udsatte og sårbare børn i Israel. Debbie Faier, DJV’s kontaktperson og gode ven, skriver: Vi arbejder alle hjemmefra, det er for risikabelt at bevæge sig ud på vejene. Samfundet er lukket ned, kun det mest nødvendige holder åbent: apoteker, supermarkeder, så folk kan købe mad. Vi har været ind og ud af sikringsrummene så mange gange, at jeg har mistet tællingen. Det er en meget presset situation. Vores familiegruppehjem arbejder med børnene derhjemme, skolerne er lukket. Børnene er der, og de går også ind og ud af sikringsrummene. Vi forsøger at få ekstra personale, hvor det er muligt, for at hjælpe plejeforældrene. Socialrådgiverne arbejder nærmest i døgndrift for at tage kontakt til hver familie for at forvisse sig om, at de er i sikkerhed. Det er virkelig så anspændt, og vi har svært ved at sove, samtidig med at vi prøver at holde moralen oppe hos alle. Det er ikke let – mange bliver kaldt ind til hæren. At fejre Purim i år var virkelig en mærkelig oplevelse. Under læsningen af Esthers bog, og mens vi havde vores traditionelle Purim-måltid, lød alarmsirenen. I Purim-fejringen mindes vi jo, hvordan Haman ville slå alle jøderne i Perserriget ihjel, og her er vi nu i samme situation efter alle disse tusinde år stadig med samme slags vanvittige ledere i Iran, der vil udslette os. Vi håber på et Purim-mirakel! Må Herren gribe ind!

DJV - side 7


Scan qr koden og læs hele folderen:

BNEI MENASHE COMING HOME: ALIYAH FLIGHTS AND PROGRAMMING

ALIYAH & ABSORPTION

STRENGTHENING ISRAELI SOCIETY

CONNECTING COMMUNITIES

EMERGENCY

PROJECT PROPOSAL 2026

Bnei Menashe (Manasses sønner) vender hjem

”Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land” (Ezekiel 36,34).

Ole Konstantyner, projektleder i Keren Hayesods danske afdeling, har sendt os vigtige informationer om et nyt aliyah-projekt, der omfatter det jødiske Bnei Menashe-samfund, som stammer fra et etnisk mindretal i Indien. Gennem generationer har Bnei Menashe bevaret jødiske traditioner, og cirka 4.500 er allerede immigreret til ALIYAH & STRENGTHENING CONNECTING EMERGENCY Israel. Det nye projekt har somCOMMUNITIES mål at bringe de resterenABSORPTION ISRAELI SOCIETY de 6.000 til Israel, især på baggrund af øget vold i deres område i Indien. Keren Hayesod og The Jewish Agency har udarbejdet en plan, hvor 1.200 Bnei Menashe årligt skal immigrere til Israel over en femårig periode. Der vil her være fokus på familiesammenføring. Forhistorien og nødsituationen Bnei Menashe er en del af de etniske minoritetsgrupper Kuki-Chin og Mizo, som lever i det nordøstlige Indien. I over 2.000 år har Bnei Menashe bevaret deres forfædres tilknytning til jødisk tradition og videregivet deres historie, arv og tro fra generation til generation. Manasse er ifølge Bibelen en af Josefs to sønner. Ifølge Bnei Menashes lange tradition stammer de således fra en af de ti nordlige, israelitiske stammer, som blev ført i eksil efter det assyriske riges erobringer af Nordisrael i 700-tallet f. Kr. (se fx Anden Kongebog kapitel 17). Nogle af israelitterne migrerede over tid østpå gennem Centralasien og slog sig ned i det nuværende Indien. I forbindelse med oprettelsen af staten Israel i 1948 organiserede de sig i samfund, overholdt jødisk livsførelse og

DJV - side 8

fejrede jødiske helligdage og højtider. I 1970’erne styrkede Bnei Menashe deres officielle forbindelser til Israel og begyndte at følge ortodoks rituel praksis i overensstemmelse med Israels overrabbinat. Mens cirka 4.500 Bnei Menashe har foretaget aliyah (jødisk indvandring) til Israel i løbet af de seneste 50 år, befinder næsten 6.000 Bnei Menashe sig fortsat i Indien – mange med familiemedlemmer og nære pårørende, PROJECT PROPOSAL som ivrigt ønsker at blive genforenet med deres familier i 2026 Israel. Samtidig er den etniske vold i det nordøstlige Indien eskaleret. Hjem og synagoger er blevet brændt ned til grunden, jødiske samfund er blevet fordrevet, og de humanitære forhold er blevet forværret. Keren Hayesod og Jewish Agency udtrykker det helt klart: ”Vi står nu over for en moralsk forpligtelse til at bringe de resterende Bnei Menashe hjem til Israel”. Hjælpeprojektet Som svar på nødsituationen og den fortsatte aliyah blandt Bnei Menashe har Jewish Agency og Ministry of Aliyah and Integration (Ministeriet for Aliyah og Integration) udarbejdet en omfattende plan for at fuldføre aliyah for de resterende medlemmer af Bnei Menashe. Denne plan indebærer, at nye immigranter ankommer hvert år, opdelt i to årlige runder. Den første aliyah-runde begynder i 2026 og vil prioritere sager om familiesammenføring for den nærmeste familie. Den anden aliyah-runde vil omfatte alle øvrige årlige ansøgere om aliyah. Elementer i en vellykket integration Integrationsprocessen for Bnei Menashe vil forløbe to gange om året og foregå i to faser:


FASE 1: Indledende integration (seks måneder). Ved ankomsten til Israel vil medlemmer af Bnei Menashe blive modtaget i to af Jewish Agencys integrationscentre i Kiryat Yam og Nof HaGalil. Disse integrationscentre vil blive tilpasset for at imødekomme denne nye befolkningsgruppes særlige behov. De ydelser, der tilbydes i denne fase, omfatter: • Boligindkvartering • Færdiggørelse af deres formelle religiøse konverte ringsproces (som kræves af Israels overrabbinat på grund af Bnei Menashes lange migrationshistorie og mulige mangel på dokumenteret maternel slægtslinje) • Undervisning i hebraisk (ulpan) – 5 timer dagligt, 5 dage om ugen • Beskæftigelsesprogrammer og adgang til kommunale tjenester • Økonomisk støtte til mad og nødvendige fornødenheder • Omfattende støtte under hele opholdet i integrationscentret FASE 2 Integration i samfundet. Efter de første seks måneder vil immigranterne primært blive henvist til Nof HaGalil for fortsatte integrationsydelser og programmer baseret i lokalsamfundet. Programmerne før aliyah og aliyah-flyvningerne vil blive finansieret af Jewish Agency og organisationens samarbejdspartnere, og integrationsydelserne vil blive finan-

sieret af Israels regering. Da Bnei Menashe ankommer til Israel fra et kulturelt og socialt miljø, der er meget forskelligt fra det israelske, vil der være behov for yderligere finansiering til ekstra integrationsindsatser for at sikre en vellykket integration af disse nye israelske borgere. Sammen kan vi gøre en reel forskel Hjembringelsen af Bnei Menashe-stammen vil være et enestående nationalt projekt, der har som mål at genforene et gammelt jødisk samfund med det jødiske folk og staten Israel. Keren Hayesod og Jewish Agency sender en appel om hjælp og støtte: ”For at realisere visionen og genforene tusindvis af Bnei Menashe med deres kære i Israel har vi brug for støtte fra vores venner verden over til at mobilisere målrettet finansiering til forberedelser før aliyah, flyrejser og rejseomkostninger samt integrationsindsatser for disse nye israelske borgere. Vores fælles indsats vil forvandle en 2.000 år gammel drøm til en levende virkelighed præget af tilhørsforhold, fællesskab og fornyelse. Vi er sammen dybt engageret i at række ud til en af det jødiske folks tabte stammer og føre dem tilbage til deres retmæssige plads i vores hjemland, Israel”. “Jeg planter dem på deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op fra den jord, jeg har givet dem, siger Herren din Gud (Amos 9,15).

FAKTABOKS To store organisationer i Israel står som fundamentale søjler i genopbygningen af landet. Det drejer sig om Keren Hayesod, der er den organisatoriske del med fundraising og Jewish Agency, som er den udøvende del i genopbygningsarbejdet. Der er selvsagt et tæt samarbejde imellem disse to betydningsfulde organisationer. I Dansk-Jødisk Venskab glæder vi os over muligheden for at samarbejde med begge organisationer i vores fælles engagement for Israel. I mere end et århundrede har Keren Hayesod og Jewish Agency i fællesskab og med stort engagement medvirket til det jødiske folks hjemvenden (aliyah) fra jordens fire verdenshjørner til deres fædres land. Keren Hayesod og Jewish Agency sikrer, at enhver jøde, uanset hvilket land vedkommende kommer fra, har mulighed for at gøre Israel til sit hjem. De faciliterer alle former for aliyah og tilbyder vejledning før aliyah samt støtte

efter aliyah for at lette overgangen for nye immigranter. Hvert år hjælper de titusindvis af mennesker på deres aliyah-rejse. Rundt om i verden tilbydes aliyah-seminarer, aliyah-hotlines og praktisk bistand, herunder flyrejser, midlertidig bolig og en bred vifte af integrationsprogrammer for immigranter med alle baggrunde – herunder dem, der er blevet evakueret fra fjendtlige lande, hvor deres jødiske identitet udsætter dem for risiko. I efterdønningerne efter 7. oktober-massakren og krigen mellem Israel og Hamas og Israel og Iran, og mens antisemitismen er i kraftig fremgang verden over, er aliyah ikke blot en mulighed – den er en nødvendighed og en livline. Samlingen af det jødiske folk i deres land Israel, som de bibelske profeter beretter om, er helt central og et bærende fundament for Israels modstandskraft og fremtid.

DJV - side 9


Det sidste gidsel er kommet hjem Jewish Agencys ledelse med bestyrelsesformand Doron Almog sender følgende hilsen til os i anledning af, at politiofficer Ran Gvilis jordiske rester er blevet hjembragt til Israel. Kære samarbejdspartnere og venner Med Ran Gvilis hjemkomst, det sidste gidsel fra Gazastriben, er et smertefuldt og dybt bevægende kapitel i Staten Israels og det jødiske folks historie afsluttet. Dette er et øjeblik af lettelse og trøst, men også et øjeblik for stille eftertanke. Den 24-årige politiofficer Ran Gvili blev dræbt af Hamas-terrorister den 7. oktober 2023, hvorefter hans lig blev bortført til Gaza. Ran kæmpede for at forsvare kibbutz Alumim, der var under voldsomt angreb fra terroristerne. En storstilet IDF-operation bragte Ran hjem til en værdig begravelse i hans hjemby Meitar den 28. januar 2026. Det fælles bånd I denne tid har vi lært noget grundlæggende om os selv som folk. Vi har lært, hvordan man kan savne mennesker, man aldrig har mødt, og hvordan deres fravær kan skabe et tomrum i vores hjerter. Denne længsel og omsorg er ikke en selvfølge. De afspejler dybden i vores bånd, vores følelse af fælles ansvar og den dybe kærlighed, dette folk har til hinanden. Gennem denne periode, midt i den største krise Staten Israel har stået overfor siden sin grundlæggelse, har ordet hjem fået en klarere og stærkere betydning. Hjem er ikke blot et fysisk sted. Det er at vide, at nogen venter på dig, kæmper for dig og nægter at opgive dig. Rans hjemkomst minder os om, hvor dyrebart dette hjem er, og hvor dybt forpligtede vi er over for det og over for alle, der lever i det. DJV - side 10

Tid til genopbygning, heling og fornyelse Dette er et øjeblik, hvor et særligt betydningsfuldt kapitel er afsluttet, og samtidig et afgørende tidspunkt for at begynde det næste kapitel. Et kapitel om genopbygning, heling og fornyelse for Staten Israel og for det jødiske folk overalt. Det er en tid til at mindes det, der skete, dem der gav så meget, og de sikkerhedsstyrker, som fortsat – også nu, dag efter dag – gør det muligt for os at leve i vores land. Det er takket være dem, at alle gidsler kunne vende hjem. Tak for forbøn I dette øjeblik vil vi sige tak til det jødiske folk over hele verden og til vores kristne venner, som bad for denne dag. Til de samfund, organisationer og enkeltpersoner, som – uanset hvor de befandt sig – samledes om ét fælles mål. I handlede, I bad, I kæmpede, og I gav ikke op. På trods af den store fysiske afstand, men med en dyb nærhed i hjertet, blev der skabt en stærk forbindelse, som mindede os om styrken i et folk og i venner, der står sammen – selv i de mørkeste øjeblikke. Israels folk lever! Vores tanker er hos familien Gvili. Hos hans mor, som sagde, at Ran var den første, der gik ud for at kæmpe, og den sidste, der vendte hjem. Vi omfavner dem i dette smertefulde øjeblik og udtrykker vores dybeste medfølelse, mens dette vanskelige kapitel afsluttes. Dette øjeblik minder os om, hvem vi er. Et folk, der drager dyb omsorg for hinanden, fuld af modstandskraft og håb. Et folk, der gennem denne kærlighed fortsætter med at bestå, genopbygge og tro. Gennem dette fælles bånd lever Israels folk – am Israel chai.


Kassererens hilsen Kære trofaste venner af Israel og DanskJødisk Venskab. Her godt i gang med et nyt år, er det igen en glæde at sige jer meget stor tak for alle gaver og kontingentbetalinger, der er kommet i de første måneder af 2026. Mellemøsten er et uroligt område, og nu er Israel igen i kamp for sin overlevelse. Tankevækkende at Purim-festen ligger her først i

den konflikt, som nu er udbrudt mellem Iran, Israel og også USA. Lad os håbe og bede for, at der må komme et andet styre i Iran, og at der kan opstå fred mellem Israel og Iran, noget mange mennesker i Iran ønsker. Vores venner i Israel har mere end nogensinde brug for vores støtte og venskab. Endnu en gang stor tak for jeres gaver de seneste måneder. Bedste hilsener Filip Graversen Kasserer i Dansk-Jødisk Venskab

Kvittering for gaver og kontingenter til Dansk-Jødisk Venskab JANUAR 2026 Uspec. Gaver: Bjarne Kühnrich 500, Keld Åge Yttesen 1.000, AP 400, Tage Barrit Nielsen 150 ,IDA 100, HBH 400, Jette Bøgh Larsen 200, Peter & Lene Kusk Thomsen 300, Vinnie Nielsen 300, Dora Bjørnboe 300, LGD 500, Anni & Jørgen Anker Hansen 100, Kirsten Nielsen 500, Shalom 500, ANP 600, Mrk.S 100, Birta Hansen 200, Gerda Hedeby 3.000, GG & TG 200, Levi A. Hansen 300, HF 200, Jette Hyldgard 100, Helle W. Flensted 100, Brigitte Torp 100, Ove Stage 200, Susanne K. Plenborg 100, Lene Brandstrup 100, Vera & Ole Jensen 500, RE 200, Elisabeth Stein 3.000, Lis Bech 200, HB 200, Merethe W. D. Jensen 100, Lis Ankjær Nielsen 6.000, Gudrun Larsen 100. Uspec. Gaver Anonym: 200, 300, 200, 500, 300, 200, 100, 100, 75, 200, 400, 1.000, 400, 100, 100, 100, 500, 100, 300, 100, 400, 100, 250, 200. AKI: Gudrun Larsen 100, Dunja Novak 400. Anonym: 500. Jewis Agency: Anonym: 300, 500,500.

FEBRUAR 2026 Uspec. Gaver: Ingo Høgh 200, AP 400, LGD 500, Tage Barrit Nielsen 150, Johannes316 1.609, HBH 300, Birta Hansen 200, H&C Pedersen 500, Kirsten & Egon Olesen 200, Ove Stage 200, ASHV 100, Alice Aaberg 100, Peter & Lene Kusk Thomsen 300, Jette Bøgh Larsen 100, Vinnie Nielsen 300, Kaj Moslev 300, Shalom 500, Anni & Jørgen Anker Hansen 100, Dora Bjørnboe 300, Bent Balle 100, ANP 500, Else & Svend Vig 6.200, TG 500, Jørgen Nielsen 400, Kirsten Nielsen 1.000, Jens Schytt 300, Axel Sørensen 300, GOHM 300, Kjeld Gudmandsen 200, Filip Ipsen 1.200, Eskil Holm 100, Levi Andreas Hansen 200, Jette Hyldgard 100, HPJ 150, Hanne Petersen 400, Helle W. Flensted 100, IMKA 600, Kirsten Nielsen 500, Lis Bech 200, HB 200, Lora-Lisa Lauterlein 1.600. Uspec.GaverAnonym: 135, 200, 200,100,300, 200, 200, 100, 200, 300, 500, 200, 100, 200, 100, 100, 200, 100, 100, 100, 100, 100, 500, 100, 5.000. 300, 100. AKI: RDG48 1.000. Jewish Agency: Anonym: 300, 200, 500.

Fattige nødstedte Jøder: Rita Madsen 2.000, Chanah 400, Brigitte Torp 1.000. Anonym: 500, 200.

Fattige Nødstedte Jøder: Rita Madsen 2.000, Bent Balle 100, Brigitte Torp 1.000. Anonym: 500 .

Orr Shalom: Grethe Jørgensen 1.000, KIG 500, Gudrun Larsen 100. Anonym: 1.000.

Orr Shalom: KIG 500, KML 1.000, Hanne M. Fredberg 200, Grethe Jørgensen 500. Anonym: 1.000.

Lone Soldier: Gudrun Larsen 100. Anonym: 500, 200.

Lone Soldier: Bent Balle 100. Anonym: 500.

Postboks 50 4700 Næstved

Postboks 50 4700 Næstved

DJV - side 11


Israel i krig – igen! Der er brug for din forbøn og støtte. Dit engagement sender et klart budskab om, at Israel ikke er alene i denne voldsomme kamp mod kræfter, der vil landets udslettelse (se situationsrapporter s. 6-7). Du kan støtte Jewish Agencys akutte redningsarbejde i Israel gennem Dansk-Jødisk Venskab. Din gave vil ubeskåret gå til israelere i nød. Mobilepay: 248066

Giro: 1551 000932 7398

Mærk din gave: STØTTE TIL ISRAEL Hjertelig tak for enhver gave!

Generalforsamling i Dansk-Jødisk Venskab Afholdes d. 18. maj 2026, kl. 19.00 i Birkebjergkirken, Tommerupvej 4, 4700 Næstved Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Årsberetning v/formanden 3. Årsregnskab v/kassereren 4. Valg til bestyrelsen På valg: Kirsten Graversen Filip Graversen Helga Björk Oskarsdottir Kjeld Gudmandsen 5. Eventuelt Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes til formanden (se kolofon for kontaktoplysninger) senest en uge før.

Vi inviterer til bøn for Israel Den 21. april, kl. 19.30. Sted: Frelsens Hær, Valby Langgade 83, 2500 Valby Den 19. maj, kl. 19.30. Sted: Københavns Frikirke/Vandværket, Rabarbervej 2, 2400 Kbh. NV. Den 16. juni, kl. 19.30. Sted: Københavns Frikirke/Vandværket, Rabarbervej 2, 2400 Kbh. NV. (I juli er der sommerferie) Alle er hjerteligt velkomne!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
DJV nyt april 2026 trykfil by Davis Zivadinovic - Issuu