Vild med dyr nr. 4 2013

AUGUST 2013 • 4

Clara elsker katten Maggie Guide

Sådan passer du din kat

Børn redder dyr i nyt tv-program

Mød de små dyr fra internaterne

Vind

ny bog om ræve!

Præm på ve ie j

Vilma Mose, 7 år, Skagen

 Maria Hasager, 8 år, Harlev J

Helena Jacobsen, 9 år, Kjellerup  Nina Swanepoel, 10 år, Langå 

Freja Rainhard Zacho, 10 år, Løgstrup

Pil Vea Andersen, 8 år, København Ø

2

UDGIVER: Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15,

FORSIDEFOTO: Poul Madsen

1826 Frederiksberg C, telefon 33 28 70 00,

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

www.dyrenesbeskyttelse.dk

OPLAG: 37.500

REDAKTØR: Lars Madsen

MEDLEMSKAB: medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

REDAKTION: redaktion@dyrenesbeskyttelse.dk

Artiklerne gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning

LAYOUT: Sanne Kjall Egeberg

FACEBOOK: www.facebook.com/vildmeddyr

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Send dine tegninger til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C. Husk at skrive navn, alder og adresse bag på din tegning

I vores redekasse har en musvit og en blåmejse fået fire unger – vi kalder dem for "blåsvitter".

Astrid Skjødt-Andersen, 12 år, Odense N

Vind

sæt med 12 tre farvebly kantede an fra Staedt ter Vild med ler. trækker Dyr lod o tre sæt m !

Præm på ve ie j

Præm på ve ie j

Mira Kastrup Jørgensen, 11 år, Ishøj

Nanna Nørgaard Petersen, 10 år, Kolding

Ida Jarlholm-Jensen, 8 år, Solrød Strand

Tusind tak for de mange flotte tegninger – desværre har vi ikke plads til dem alle, men du kan se flere på www.facebook.com/vildmeddyr

3

“På et tidspunkt havde vi

25 kaniner” Når folk bliver trætte af deres kaniner og marsvin, smider de dem nogle gange ud. En hel del af dem ender på Dyrenes Beskyttelses internater Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen, Carsten Snejbjerg

Det er mest hunde og katte, der er på Dyrenes Beskyttelses internater. Men vidste du, at der faktisk også er masser af kaniner, marsvin, hamstere og chinchillaer?

Det er der nemlig! Men det lader til, at der er mange, der ikke ved det, for der er ikke så mange, der kommer og kigger på dem. Derfor sidder dens slags små pelsdyr tit ekstra lang tid på internaterne. Og det er ærgerligt, for internaterne gør et rigtig stort arbejde med at tage sig af dyr i nød, men de er ikke et sted, dyr skal bo i længere tid. De skal meget hellere ud til en ny familie.

– Jeg tror simpelthen ikke, at folk ved, at vi har den slags små dyr, siger Rikke, der

Palle blev fundet ved

vn – det er Langelinie i Københa ue sidder. vfr ha e lill der, hvor den , han var Han virkede som om mennesker. d me t tak vant til kon

4

er leder af Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde.

mange smådyr, siger Kent, der er leder af Dyrenes Beskyttelses internat i Brande.

Kaniner i papkasser

– Og det er især kaniner. Der var et tidspunkt, hvor vi havde 25.

Grunden til, at der nogle gange er ret så mange kaniner, hamstere og chinchillaer på internaterne, er at deres ejere er blevet trætte af dem. Og så har de simpelthen smidt dem ud.

Det ved man, fordi mange af dyrene bliver fundet på gaden. Enten i en transportkasse eller en papkasse – eller også løber de bare frit rundt. Men når man tager dem op, er det ofte tydeligt, at de er tamme og vant til mennesker.

– Det er især om sommeren, vi får

I Roskilde oplever de noget af det samme. Dyrene kommer om sommeren – og før andre skoleferier. Så det er nok fordi, folk ikke gider have dyrene mere og ikke kan finde nogen til at passe dem.

Heldigvis lykkes det normalt at finde nye hjem til dem. Men hvis du skal have en ny kanin eller et marsvin, så kan det jo være, den helt rigtige bor på et internat.

Se alle internaternes dyr på: www.dyrenesbeskyttelse.dk/alledyr

Maj

kom ind på Roskilde Da der ingen, der var t, Interna var drægtig. Men hun at vidste, tre det var hun – og hun fødte fået har Alle tet. rna inte på unger nye ejere nu.

Nulle

blev fundet på Kaninen i Nordsjælland hovedgaden i byen Nærum in. De var begge sammen med en anden kan tit: Det er det er rimelig tamme, og sådan e hos mm hje t tydeligt, at dyrene har boe nogen tidligere.

Vims

Pinky

blev samlet op i Køge – endnu en kanin, der blev fundet midt inde i en by.

Britta

blev Marsvineungen at. Hendes født på Roskilde Intern i en kasse mor var blevet fundet fuld andre sammen med en hånd det kun voksne marsvin. Nu er komme ud Britta, der mangler at kommer i et nyt hjem, men det nemlig hun snart, for der er eret hende. erv res r ha nogen, der

blev fundet Kaninen r den midt inde i Ikast, hvo vde hoppede rundt. Den ha på boet lidt over en måned v taget. ble t internatet, da billede

chinchilla

Denne kom på internat, fordi dens eje r døde.

Men ellers ender chinch illaer tit på internat, fordi der es ejer ikke gider dem mere. Muligv is fordi de er nataktive og lar mer, mens deres ejer gerne vil sov e.

5

tekst: lars madsen. Foto: Scanpix

d e r o t s Du m o s en st æ n

En

blomst

insekt, der æleren er et n ek id rk O N. ukke farver INDONESIE ed sine sm m g o n ie østas orkide. lever i Syd sten fra en ligner blom andre små Den lever af m bliver insekter, so at den lig, af snydt st, og ner en blom re i den kan væ ge fred for man m rovdyr, so også tror, den er en blomst .

t m e g g o g ti f i G

findes s giftig slange, der eren er en særdele dd ffa Pu A. bliver BI er MI esk NA hel del menn a syd for Sahara. En rik Af i r de lur ste på e r ng ge lig ma se, når den fordi den er svær at år, ert t. hv n de de af r af t dø t, bid der bliver bid 5 og 10 pct. af dem, m lle Me . tte by er eft

Farlig fisk med stor mund BELIZE. Dragehovedfiskefamilien tæller mange virkelig giftige fiskearter – faktisk nogle af de gifti gste i verden. En af dem er plettet dragehovedfisk. Den lægg er sig helt stille på havbunden og venter bare på, at der kommer et passende bytte forbi – og så hapser den det med sin store mun d. Giften bruger den kun til at forsvare sig med.

Gekko med

le ha e g a l f ou m a c

6

den på Madagaskar, og dhalegekkoen lever gen da Om d.

MADAGASKAR . Bla et vissent bla di dens hale ligner yr, vd ro for sig har fået sit navn, for e til at gemm kkoen sit udseende . ter ek ins er jag bruger bladhalege når gekkoen mouflagen smart, og om natten er ca

dyreverden Minisøhest

fundet

for nylig NY GUINEA. Pygmæsøhesten er den mindste søhest i verden. Den er så lille, at den kan være på din fingernegl. Arten her hedder Hippocampus denise og lever i det vestlige Stillehav. Når den sidder på en gorgoniekoral, er den stort set umulig at få øje på – man skal i hvert fald kigge godt efter. Måske derfor blev den først rigtig opdaget for 10 år siden.

d in k es s d u t ed m k Fis

forskellige des i en hel række fisk kan faktisk fin se tud le gu n utrolig god til De er . n THAILAND billedet, og de rødlig som den på re væ t de an rubtudse. t sk nd en farver og bla lidt ligesom ene har nopret skind sk efi ds Tu . k, men nogle fis sig e ere dr at camoufl ste jager an vfisk, der for det me ro v ssi gre ag g eli Det er en rim spise hinanden. k også finde på at gange kan tudsefis

Blade med ben MALAYSIA. Du har nok hørt om vandrende pinde, men kender du også til vandrende blade? Man kan finde dem i Sydøstasien og Australien, og det smarte ved dem er, at rovdyr ikke kan se forskel på dem og rigtige blade. De har endda en rokkende gang, som kan få dem til at ligne et blad i vinden.

7

serie

l Sådan ska ses dyrene pas

Maggie er et

y d e l æ k super Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen

Da Vild med Dyr kommer på besøg hos Clara i Odense, ligger hendes kat, Maggie, og hviler sig inde på hendes lillebrors værelse. Faktisk ligger Maggie så godt, at hun knap nok gider dreje hovedet, da vi kommer ind. Og da fotografen begynder at fotografere den fine, syvårige hunkat, sender den ham bare et kort, dovent blik og bliver liggende.

– Hun er en meget afslappet, chilleren kat, fortæller Clara.

– Hun har ikke noget imod nye mennesker eller nye steder. Fremmede kan bare nusse hende. Vi har flyttet med hende to gange, og hver gang er hun bare gået ind

med løftet hale og har ikke gemt sig eller noget.

Altid i nærheden Da vi sætter os ned i stuen for at snakke videre, følger Maggie med.

Dejlig og nem

– Hun er altid omkring os, fortæller Claras mor.

Claras pligter med Maggie er at give hende mad og vand hver dag. Det er ret nemt, synes hun – og det er en af de ting, der gør, at katte er et super kæledyr.

Og Clara er også meget omkring Maggie.

– Katte er dejlige og nemme, siger hun.

– Vi nusser og sover sammen, og jeg børster hende en gang imellem, siger hun.

– Og så er de rigtig hyggelige at nusse og sove med. Vi har også haft kaniner og marsvin, men jeg kan bedre lide katte, fordi man kan nusse meget med dem.

Og så er de så chillede – og de er mere omkring én.

– Vi har også legetøj, men hun gider ikke altid lege så længe. Og selv om hun kan gå ude, så går hun kun en tur rundt i hu-

kat, Maggie, n si er sk el ra la C ge ri -å 14 rt bedre og synes, katte er et kla arsvin kæledyr end kanin og m

8

set og ligger måske ude i haven. Hun er lidt som en hund – man kan bare kalde på hende, så kommer hun.

5

yr

vigtige ting

om at have kat

1

Hvor gamle bliver de?

2

Hvor mange skal man have?

En kat bliver typisk mellem 14 og 16 år. Men verdens ældste kat, som boede i USA, blev hele 38 år!

Helst to – især hvis de ikke kommer ud. For selv om katte ikke er flokdyr, er de sociale og har behov for kontakt med andre katte.

Det er nemmest at anskaffe sig to katte fra samme kuld.

3

Maggie lå og slappede af, da Vild med Dyr kom på besøg.

Hvad kan du lave med en kat?

For det første vil katte gerne nusses og have kontakt med dig – når de er i humør til det. Og husk, at jo mere du selv leger med din kat, jo stærkere et bånd får I. For det andet kan man godt træne sin kat, for eksempel til at komme, når man kalder. Det kan man gøre med klikkertræning, som kræver masser af godbidder og tålmodighed. Du kan læse om klikkertræning på www. dyrenesbeskyttelse.dk/klikker Teksten handler om hunde, men man kan også træne katte – det tager bare tit længere tid.

Vidste

du mon, at …

I 1879 forsøgte postvæsenet i Belgien at træne 37 katte til at gå med post. Idéen gik ud på, at man tog katte fra en stribe landsbyer og tog dem ind til hovedpostkontoret og gav dem en sæk post på, og så håbede man, at kattene ville løbe hjem igen. Men idéen blev hurtigt droppet, fordi kattene gjorde lige, hvad de havde lyst til i stedet for at få posten frem.

Hvad kræver en kat af dig i dagligdagen?

Katte skal have frisk vand og fode r hver dag. Gruset i kattebakken skal renses et par gange om dage n og skiftes ofte, men det kommer lidt an på, hvad for noget grus man bruger.

Hvad kræver de af fysiske forhold?

Især indekatte skal have mulighed for at være aktive. De skal have legetøj, som de kan jage, gribe, bide i og kaste rundt med. Katte vil også gerne have hylder, de kan kravle op på, og de skal have noget at kradse i. Hvis man ikke køber et kradsebræt, kan det nemt gå ud over møblerne.

4

Hvad skal man passe på med?

Mange stue– og haveplanter er giftige for katte, blandt andet påskeliljer, tomatplanter, vintergækker, hyacinter og blå anemoner.

Derfor skal man altid sørge for, at katten har adgang til kattegræs, for så er der ikke så stor risiko for, at katten spiser af de andre planter. Katte spiser græs, fordi de bruger meget tid på at slikke sig og derfor får en masse hår ned i maven. Hårene samler sig til hårboller, og græsset får katten til at kaste op, så hårbollen kommer ud.

5

Hvad skal man også huske?

Hvis man ikke vil have killinger, er det meget vigtigt at få sin kat neutraliseret hos dyrlægen. Især hvis det er en udekat, selvfølgelig.

Hvert år bliver der født rigtig mange killinger i Danmark, som ingen vil have, og det er synd. Det er også vigtigt, at katten bliver øreeller chipmærket, så du kan få den tilbage, hvis den løber hjemmefra. Det gælder især indekatte, for de ved slet ikke, hvordan de skal finde hjem, hvis de slipper ud.

9

Skoleskema for

Klasse

Klokken Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

foto: istockphoto

Tekst: Lars Madsen. Foto: Thomas Larsen

Ebba og Anton

redder dyr Nu kommer der snart et program på Ramasjang om børn, der redder og plejer vilde dyr. Det hedder ”Vilde Venner”, og to af børnene er Ebba og Anton på syv år

er ude at redde Ebba og Anton med biologen ænder sammen lse renes Beskytte Michael fra Dy

12

Det er Ingrids og Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation, Vilde Venner blev optaget på.

Her taler Ingrid med Ebba og Anton om, hvordan man passer og plejer dyr.

Da Ebba fik at vide, at hun kunne komme med i et program om at redde dyr, og at hun skulle tage en dreng med, valgte hun straks Anton. De går nemlig i 1. klasse sammen i København, og de er gode venner i virkeligheden.

– Vi har meget til fælles, fortæller Anton.

– Ja, rigtig meget, siger Ebba.

– Vi er begge to meget fjollede nogle gange, og vi kan både lide stille lege, og vi kan rigtig godt lide morderlege. Det er sådan nogle, hvor man går rundt med legepistoler og skyder hinanden.

Nederen udsigt Både Ebba og Anton kan også rigtig godt lide dyr. Antons yndlingsdyr er en landskildpadde, og han ønsker sig en, så den kan gå rundt i hele huset. Lige nu har han kun fisk, og sådan bliver det nok et stykke tid endnu.

– Jeg må først få kæledyr, når jeg flytter hjemmefra, forklarer han.

– Det er lidt nederen.

Ebbas yndlingsdyr er en hund.

– Måske kan vi få en, når jeg bliver 11 år.

Hvis min mor og far synes, det er en god idé. Det skal være en sort labrador, siger hun.

Hånden på et andehjerte Men det er ikke den slags dyr, Ebba og Anton hjælper i Vilde Venner. Det er nemlig dyr, der lever i naturen i Danmark, for eksempel egern og ænder.

– Vi skulle blandt andet hjælpe en andemor, der var inde i en gård med sine ællinger og ikke kunne komme ud, siger Ebba.

– Så fandt vi det sted, hvor de var, og så skulle vi lige først ødelægge en hel hæk for at komme ind til dem. Moren var let nok at fange, siger Anton.

– Ja, for vi satte bare et net op. Og så fløj moren op i det, og så fangede vi hende, siger Ebba.

– Jeg fik lov til at holde der, hvor hendes hjerte sad, og så kunne jeg mærke hjertet dunke.

– Gjorde du? Det så jeg ikke, siger Anton og ser lidt misundelig ud.

Hvordan det gik med at redde ællingerne og med at hjælpe en masse andre dyr, kan du se i Vilde Venner, som Ramasjang efter planen sender første afsnit af tirsdag 13. august kl. 17.30. Der er programmer med Ebba og Anton, og der er også programmer med andre børn.

Har du selv hjulpet et

dyr i nød?

Så send historien sammen med et foto eller en tegning til Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C – eller til redaktion@dyrenesbeskyttelse.dk

Du hjælper også dyrene Når du holder Vild med Dyr, går pengene til Dyrenes Beskyttelse. Og Dyrenes Beskyttelse redder mega mange dyr – både vilde dyr og kæledyr!

De vilde dyr kan blandt andet få hjælp på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer, og det er faktisk på en af dem, at Vilde Venner bliver optaget.

Bare i 2011 hjalp vildtplejestationerne cirka 2.300 dyr – blandt andet ræve, ugler, musvåger, spurvefugle, måger, pindsvin, ænder, svaner, egern og hjorte, der var kommet til skade.

Når dyrene er blevet raske, bliver de altid sat ud i naturen igen.

13

Ny rævebog til børn

Ræven er et af de mest almindelige rovdyr i Danmark – og nu er der kommet en bog for børn om, hvordan de danske ræve lever Tekst: Lars Madsen. Foto: Morten hilmer

I Danmark lever der ræve rigtig mange steder – også selv om man ikke ser dem så tit. Ikke bare ude i naturen, men også i mange byer, hvor ræve kan slå sig ned ved parker, kirkegårde eller endda villakvarterer med mange haver. Ræven er nemlig dygtig til at tilpasse sig nye forhold, og den er næsten altædende – den spiser alt lige fra bær, frugt og biller til mus, egern og fasaner.

Og i den nye børnebog om rævehvalpen Line og hendes søskende kan man blandt andet læse, at rævehvalpene også spiser snegle!

Ræven ser skidt Bogen hedder ”Rævehvalpen” og er fuld af flotte rævebilleder, og den har taget lang tid at lave. Hvis du er heldig at se en ræv, kan der godt gå et stykke tid, før den opdager dig. Man skal bare stå stille, og det skal være i modvind, så lugten af dig

14

ikke blæser hen til ræven. Den kan nemlig ikke ret godt se dig, for rævens syn er dårligt, så den bruger mest høresansen og lugtesansen til at orientere sig.

Hvis du kan pibe som en mus, kan du endda være heldig at lokke ræven tættere på. Mus er nemlig en af dens livretter. Vidste du, at ræven fanger dem på en sjov måde? En ræv kan ikke liste sig helt tæt på en mus uden at blive hørt, og derfor gør den noget andet: Den lytter sig frem til, hvor musen helt præcist sidder, og så springer den helt op til 3-4 meter hen og fanger musen mellem forpoterne!

Det eneste rovdyr, ræven selv skal være bange for, er mennesket. Jægere skyder nemlig tusindvis af ræve hvert år, mest for sportens skyld. Derfor bliver de fleste ræve i Danmark højst et par år gamle, selv om de egentlig godt kan blive 10 år.

Vind bogen!

Nu kan du vinde Rævehvalpen, som er en superflot børnebog om ræve. Du skal bare svare på dette spørgsmål: Hvad er det for et dyr, rævehvalpene prøver at spise i bogen? Svar på www. dyrenesbeskyttelse.dk/raevebog eller send svaret til Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C senest 10. september 2013. Vi trækker lod om fem bøger.

RED ET DYR

På dupperne og få et førstehjælpskit til dyr

Har du engang reddet et dyr?

Fortæl, hvordan du gjorde, og send din historie til Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C. Har du et foto af dyret, eller kan du tegne, hvad der skete, så send din tegning eller foto med. Bliver din historie bragt i bladet, sender vi en præmie.

Kattekilling reddet

fra druknedøden Vores yngste kat, Pjevs, flyttede hjem hos os i slutningen af en sommerferie en dag, hvor jeg egentlig bare skulle afleveres af min far i fritidshjem. Da vi kom hen til fritidshjemmet, kunne vi høre en lille killing pibe højlydt et sted ude på fritidshjemmets legeplads, og vi begyndte derfor at lede. Lyden kom fra en kloak, og min far fik sammen med nogle af fritidshjemspædagogerne kloakdækslet af og fik hevet en bladopsamlingspose fra indersiden af kloakken op – men lige da posen blev hevet op, røg killingen med et plump ned i vandet – dybt nede i kloakken!

Nede i vandet kunne man se, at der lå en anden lille killing, som desværre allerede var druknet. Min far havde fået nogle havehandsker på og måtte lægge sig helt ned på maven for at få hevet den levende killing op af vandet. Puha, det var en slem forskrækkelse!

De to vilde killinger var selv kravlet ind i kloakken gennem et lille vandopsamlingsrør. Efter redningsaktionen blev killingen behandlet på en dyreklinik. Den viste sig at være en meget lille hunkilling på kun cirka seks uger. Min mor insisterede på, at vi skulle beholde killingen, fordi vi i forvejen har to voksne katte, som ville kunne oplære den.

Killingen fik navnet Pjevs, fordi hun bare var en bette pjevs. Og hos dyrlægen fik hun både antibiotika, klinisk bad, ormekur, lusekur og plejemad. Dyrlægerne gav hende også en lille, hvid stofmus, som hun var rigtig glad for at bide i. Siden har Pjevs været hos dyrlægen for at blive vaccineret og neutraliseret.

Den dag i dag er Pjevs blevet en dejlig, social og velopdragen kælekat, som vi alle – både mennesker og katte – har rigtig stor glæde af.

Hilsen Silas, 9 år

Hvad siger en biolog l? e a h c i M Det var flot, at I sørgede for hjælp til killingen – og super, at I valgte selv at beholde den!

Finder du et vildt dyr, der er kommet til skade, så ring altid til Dyrenes Vagtcentral på 1812. Der er åbent døgnet rundt.

Magnu ringed s e ti

1812

l

Due hang med hovedet nedad En dag før sommerferien, hvor Magnus på 14 år var på vej hjem fra skole, fik han øje på en due, der hang i et træ. Med hovedet nedad! Da han kom nærmere, kunne han se, at den havde fået det ene ben viklet ind i noget, der lignede fiskeline. Magnus prøvede at kravle op til duen, der hang cirka 2 meter oppe, men det var umuligt at komme derop. Så fik han stoppet en dame, der kom cyklende, og spurgte, om hun kunne hjælpe. De ringede til Dyrenes Vagtcentral på 1812 for at høre, hvad man kunne gøre. På vagtcentralen sagde de, at det bedste og hurtigste ville være, hvis de selv kunne få duen ned. Damen skyndte sig hjem at hente en stige og en saks, og så fik de befriet duen.

Det er helt perfekt, at du selv prøvede at hjælpe duen og sørgede for, at der blev ringet til Dyrenes Vagtcentral.

1515

Laura har kattene Fidus og Bamsus (som hun sidder med på billedet)

agstrup t S n g e D h t e b a is l Navn: Laura E Alder: 9 år By: Herning

r y d e l æ k t mig og mi

tekst: lars madsen. FOTO: carsten snejbjerg

Hvordan fandt du på navnene Fidus og Bamsus?

Den grå syntes jeg skulle hedde Is-tiger på grund af farven, men så syntes jeg det ikke alligevel, og så blev det Bamsus.

Den anden ligner lidt en kat, der boede overfor og hed Findus. Men den skulle ikke hedde helt det samme, så den kom til at hedde Fidus.

Hvordan fik du dine katte?

Min moster kendte en, hvis katte fik helt vildt mange unger, og så ville jeg rigtig godt have kat. Så skulle jeg bare overtale min far. Jeg lavede en tegning og hængte den op på køleskabet, hvor jeg havde tegnet mig, min mor, min far og min lillebror. Der var en kat under hver af os og en lille kasse, man kunne sætte kryds i, hvis man gerne ville have kat. Vi havde alle sammen sat kryds undtagen far. Så syntes han, at tegningen rodede ude ved køleskabet, og så sagde jeg, at hvis han

16

sagde ja til, at vi måtte få kat, så ville jeg tage den ned.

Det var smart! Vidste du godt, han ville synes, at tegningen rodede?

Ja, det vidste jeg godt.

Hvordan vil du beskrive dine katte?

De er meget søde, men nogle gange, når man går forbi, kan de godt finde på at kradse ens fødder, hvis de er i legehumør. Og så elsker de at sove i min lillebrors seng, jeg ved ikke hvorfor.

Hvad laver I sammen?

I starten gav jeg dem mad og tømte kattebakker og sådan noget, men så blev det lidt kedeligt. Så nu leger vi mest og hygger os. Vi leger, at de skal fange en mus, der hænger i en snor. Men det gider de ikke så meget mere. Så lægger de sig på sofaen, og så kæler jeg med dem.

De vil gerne aes på maven og kløs bag ørerne.

Er katte så dit yndlingsdyr?

Det ved jeg egentlig ikke. Jeg kan bare godt lide dyr!

m dit o e l l æ t r o f å s g Vil du o yr?

D d e m d il V i r y d kæle

hedder, hvor at skrive, hvad du sk Hu r. dy t di mmer. rtæl lidt om uge dit telefonnu Skriv til os og fo r. Vi skal også br bo du or hv og , .dk kyttelse gammel du er ion@dyrenesbes erg C. aile os på redakt , 1826 Frederiksb 15 ej av Du kan enten m br m ha Al r, Dy ed ev til Vild m eller sende et br

Tekst: Adfærdsbiolog Aiko Sho Nielsen. foto: istockphoto.com

y NyT om d r Fugl danser til sin egen sang

k tunge

stis Flagermus med fanta

(Latin: Glosske flagermus an ik er m da Den sy sternektar. Den lever af blom ) na ci ri so libri, a sophag ligesom en ko ran blomsten fo n fte klu ne i r e svæve til at labb n lange tunge si er ug br n r de ha n mens eciel, fordi de . Tungen er sp spiser. en us taren op med rm ge fla jser sig, når re m so ", fast år ar "h små t mulig nekt nger der mes hæ e åd rmum n ge På de selv om fla t er smart, for de g O . et en eg ng m på tu æver det imeter lang , kr nt ce 5 e er n fin n ku sen ften. Se de "stå stille" i lu at n de r fo / gi om ener w.tinyurl.c ge i aktion: ww flagermusetun tungesmart

I det sydøstlige Australien lever pragtlyrehalen (la tin: Menura novaehollandiae), som er en spurvefugl med mange talenter. Hannen har en flot hale, som den svinger op over ryggen og hovedet, mens den synger for hunner.

Og man har længe beu nd ret pragtlyrehalens evne til at efterligne lyde som popmusik, plæ nek lippere og barnegråd. Men hver lyr ehalehan har også sin hel t egen sang, og nu har forskere opd aget, at fuglen laver en særlig dans til sangen.

Trinene og tempoet i dan sen ændrer sig i takt med sangen – næsten ligesom når vi me nnesker danser.

Se en lyrehalehans techn osang og dans: www.tinyurl.com/lyreha ledans

Fårehunde beskytter fugle et, hvid hyrdehund, som er Den italienske hund maremmaen er en vams mmaen fået en ny tjans – nemlig særligt dygtig til at passe får. Nu har mare : Eudyptula minor), som lever at passe på verdens mindste pingviner (latin iner var ved at blive udryddet på Middle Island i Australien. De små pingv maremmaer til at passe på af ræve, indtil en forsker fik den idé at træne e, bliver de gradvist vænnet de små fugle. Mens hundene stadig er hvalp knytter til at være sammen med pingvinerne, så de dem. på r passe e voksn som bånd til dem og

Derfor flyver pingviner ikke Forskere har undersøgt, hvordan det kan være, at pingviner med tiden har mistet evnen til at flyve. Ved at kigge på alken og lomvien, som minder lidt om flyvende pingviner, fandt man ud af, at disse fugle bruger utrolig meget energi på at flyve, fordi deres krop er så tung og vingerne små. Samtidig er de ikke lige så gode dykkere, som pingvinerne er. Derfor tænker forskerne, at det måske bedre har kunnet betale sig for pingvinerne at bruge kræfterne på at dykke og fange føde end på at flyve. Med tiden er deres vinger blevet mindre og mindre, indtil de nu ikke kan flyve mere.

Rotter med skøre øjne

Ved hjælp af et meget lille kamera sat på rotters hov eder har forskere opdaget, at rot ters øjne bevæger sig hel t anderledes end vores. Mens vi kigger med begge øjne i samme ret ning for at fokusere, kan rotter for eksempel rul le øjnene i hver sin retning. På den måde kan rotten altid se mest muligt opad, så den kan spotte rovfugle og andre fjender.

17

D U K S PLET STE ED P

LETSKU

 Min søde kat, Flora, vil også med på ferie.

D

Katrine Kjær Madsen, 10 år, Hornslet

Posemissen Sigurd.

Kirse Beck, 9 år, Præstø 

Tåremis snuser til Liers numse: "Du lugter ikke så godt".

 Her er min skøre kat ,Tiger, kravlet op i bogreolen.

Magnus Graarup, 13 år, Vrå 

STE ED P

LETSKU

B

Carla Kvorning, 11 år, Brønshøj

D

B

. . . e t t Sk a k ø re

 Figaro tager en middagslur med Kaninus.

Nikolai Krogsfeldt, 7 år, Virum

 Her er Sabbie, min dejlige maincoon på 10 måneder.

Julie Flugt, 10 år, Holstebro

Min kat, Creamy, drikker  kaffe på havebordet.

Monique Matz, 10 år, Tureby

18 18

Send dine bedste skud, NAVN, ALDER og hele din adresse til: ske@dyrenesbeskyttelse.dk Billeder af dyr med tøj på kan være sjove, men dyrene synes ikke selv, det er så sjovt. Faktisk vil de helst slippe for tøj – og de har jo tit i forvejen pels eller fjer til at holde varmen med. ”Pletskud” bringer derfor ikke billeder af dyr med tøj på. Men send os endelig en masse billeder af jeres fine dyr – bare som naturen har skabt dem!

STE ED P

LETSKU

B

De tre pletskudbedste en fotobovinder CEWE, so g fra kan fyld m du dine helte med billederegne

D

 En nysgerrig ræv foran sommerhuset på Fanø.

Celina Karlsson, 12 år, Viborg

Andemor med sine unger Chanett Koldsø, 26 år, Holstebro 

 Edderkoppemor ligger ved sine æg på min lillesøsters strømpebukser.

Matilde Rye Olsen, 11 år, Ejby

 Den lille spætte kommer flyvende mange gange i løbet af dagen, og her ses den, mens den stopper nødder fra foderhuset ind i sit lille "forrådskammer" i træet.

Isabella Hauschildt, Skive

Dyrenes Beskyttelse har ret til at offentliggøre indsendte fotos i foreningens publikationer

19 19

m e v o d dyr j S

Er du blevet for stor til Vild med Dy r?

Hvis du sy

nes, Vild med Dyr er mest fo mindre børn r , så kan du få Dyrevennen i stedet for. D yrevennen er vores blad til voksne, m en du kan go dt få det i stedet for Vild med Dyr, selv om du er under 18 år. Pr isen er den sa m me.

Du skal bare kontakte med le m ss ervice på tlf. 33 28 70 25 eller på m ed le m @dyrenesbeskyttel se.dk. Husk at opgive medlemsnummer (står bag på bl adet) eller navn og adre sse.

Vi traekke om 3 smarr lod rygsækkete

Kig godt efter – hvor mange hele fugle kan du finde?

Skriv løsningen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/sjov eller på et postkort og send det til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, senest den 10. september, så deltager du i lodtrækningen om tre smarte rygsække. Se vinderne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/vindere

 Sådan får du Hvis du vil modtage Vild med Dyr, så udfyld kuponen og put den i postkassen – eller tilmeld dig på www.dyrenesbeskyttelse.dk/junior Inden for ca. 1 uge modtager du et girokort og betaler det på posthuset – så er du medlem og får automatisk bladet med posten.

Jeg ser frem til at modtage et girokort fra Vild med Dyr Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Telefonnr.:

Fødselsdag og -år:

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C

Vild med Dyr udkommer 6 gange om året og koster kun 125 kr. årligt.

Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B