Dyrenes Beskyttelse 25112018

DECEMBER 2018 NR. 4

P EL S T ER A P I PÅ H A M M EL NEU ROC EN T ER s. 10

F IS K K A N F Ø L E S M ER T E OG S T RES S s. 22

TEMA

HJÆLP I EN SVÆR TID

s. 8-17

P O R T R Æ T T E T: S EB A S T I A N K L EIN s. 28

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

NÅR DYR HJÆLPER MENNESKER I løbet af et menneskeliv vil man uundgåeligt komme ud for nogle af livets store kriser: sygdom, dødsfald, skilsmisse eller ulykker. Alt kan synes ligegyldigt, når katastrofen rammer, og livet ramler. Der er grå dage uden meget håb og mange hårde timer at komme igennem. Men heldigvis kan vores kæledyr i den grad træde til og hjælpe, når der er brug for det. De firbenede venner kan nemlig være en trøst i en svær tid.

Det er danskerne enige i. 79 pct. af danskerne svarer i en undersøgelse lavet for Dyrenes Beskyttelse af Epinion, at det kan være en hjælp at have et kæledyr i en svær tid som ved fx dødsfald, sygdom eller skilsmisse. Vores kæledyr har nemlig helt særlige egenskaber, der kan gøre de grå dage lysere.

Med deres humør, umiddelbarhed og ofte bløde pels er de uvurderlige at have i hjemmet, når lynet slår ned fra en klar himmel. En gåtur med hunden, en leg med katten eller at

er slet ikke mig at have min“dreDetdyrevelfærd.

Hvis du giver dem

de arealer, der skal til, får du dem at se sprudle og være glade. Det med at putte dyr i bur, det er jeg ikke særlig begejstret for.

”

Niels Henrik Ove, bisonfarmer, Ditlevsdal

s. 18

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R I D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

klappe kaninen kan i sig selv være med til at få en videre. Dyrene kan få os til at tænke på noget andet end os selv, og selvforglemmelse er en god ting i en svær tid. Lad os sammen passe godt på vores kæledyr og give dem de bedste liv.

Det fortjener de.

s. 06

Fra udstødt til selvsikker

s. 08

Tema: Hjælp i en svær tid

s. 22

Ikke torskedum

s. 25

Årets Dyreven

s. 18

s. 24 s. 27

Bison i blodet

Guiden: Kend din fisk Sådan aktiverer du hund eller kat

s. 30 Brevkassen

s. 31 Gadekrydset

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

MINISTERK AFFE

I august holdt Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis møde med miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann Jensen om dyrevelfærden i Danmark. På mødet blev der blandt andet diskuteret de problematiske lange dyretransporter, hvor millioner af smågrise bliver eksporteret ud af Danmark på lange og opslidende transporter. Dyrenes Beskyttelse anbefalede ministeren at skærpe kontrollen med transporterne og at nedsætte en hastearbejdsgruppe, der kan undersøge forholdene for transport af smågrise for at belyse området grundigt.

SIDSTE NYT

UNGDOMMELIG DYRE VELFÆRD Ungdommen mødte talstærkt op til Dyrenes Beskyttelses workshops på Ungdommens Folkemøde, et årligt arrangement, hvor elever fra hele landet møder organisationer og politiske partier tæt på. Engagementet hos de unge fremmødte viste stor interesse for god dyrevelfærd for de danske landbrugsdyr. Det var første gang, Dyrenes Beskyttelse var på Ungdommens Folkemøde, men det bliver bestemt ikke sidste.

TA L O G F A K TA

OVER

VIDSTE DU?

AT EDDERKOPPENS BEN ...

fungerer ved hjælp af hydraulik? Når en edderkop bruger sine otte ben, er det ikke muskler, men blod, der får den til at strække benene. Systemet pumper blod ud i benene, der bliver strakt af blodtilførslen. Edderkoppen bruger muskler til at trække benene sammen. Når edderkoppen dør, stopper hydraulikken med at fungere, og musklerne trækker ufrivilligt benene sammen. Det er derfor, benene krøller sig sammen under en død edderkop.

DYRENES BESK Y T TELSE

1 MIO.

EU-borgere siger nej til burgrise. De har skrevet under på et fælles europæisk opråb, der gør EU-Kommissionen opmærksom på grisenes vilkår. Sammen med 63 europæiske dyrevelfærdsorganisationer har Dyrenes Beskyttelse sat fokus på grisenes velfærd, og i efteråret 2017 lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen ”Burgris – Nej Tak”. 39.210 danskere har skrevet under på, at grisene skal have bedre dyrevelfærd.

VIDSTE DU?

AT SPIDSMUS FORSVARER DERES TERRITORIE ...

med skrigeri. Den almindelige spidsmus er et af de mest almindelige pattedyr i Danmark og er kendetegnet ved den lange spidse snude.

Den lille mus vejer mellem 5-15 gram, men den klejne vægt afholder ikke spidsmusen fra at forsvare sit territorie med stort engagement.

En spidsmus forsvarer nemlig sit territorie med ivrig aggressivitet, hvor den udstøder skingre skrig.

SIDSTE NYT

CIRKUSELEFANTERNES FREM TID Vilde dyr i cirkus var på dagsordenen i efteråret, og det forventes, at Folketinget i den nærmeste fremtid vil forbyde eksotiske dyr i cirkus. Det vil gøre elefanterne Lara, Djungla og Jenny fra Cirkus Arena og Ramboline fra Cirkus Trapez hjemløse. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse sammen med Knuthenborg Safaripark og de to cirkusser for at opføre et nyt stort elefantanlæg i Knuthenborg Safaripark, hvor elefanterne kan nyde deres otium. Parterne afventer miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensens udspil.

Svar på Quizzen på side 31: 1. Over en million 2. Smerte og stress

SIDSTE NYT

3

KO R T N Y T

D O N AT I O N

DIAMANTBRYLLUP I DYRENES TEGN En dag i september kom en herre ind ad døren i Dyrenes Beskyttelse med 1100 kroner i lommen. Børge Traun Larsen og hans kone Bente Traun Larsen havde nemlig samlet ind til deres diamantbryllup, og i stedet for blomster havde parret ønsket sig, at gæsterne gav penge, som de kunne donere til Dyrenes Beskyttelse.

MINIPORTRÆT

Den frivillige Olav Wulff, kredsformand Fyn

– Vi har haft mange hunde gennem ægteskabet og har to i dag, som vi holder meget af. Vi synes, at Dyrenes Beskyttelse gør et rigtig godt stykke arbejde med at hjælpe dyr i nød, og derfor ville vi gerne give en ekstra skilling, fortæller Børge Traun Larsen fra Lyngby. Ægteparret har været faste medlemmer af foreningen i mange år og gør derfor en stor forskel for dyr, der har brug for omsorg og pleje, når deres ejer ikke har overskud til det længere.

KENDER DU

DEN LAKRØDE MØGBILLE ?

Den lakrøde møgbille lever i den grad op til sit navn, for den elsker at bo i en god kokasse.

Men ikke alle kokasser lever op til den lakrøde møgbilles krav om en bolig. Billen foretrækker nemlig en god tør kokasse at indrette sig i og går udenom de våde og mere sumpede boliger. Den lakrøde møgbille har desuden kastet sin kærlighed på Jylland, hvor den ses hyppigst.

4

HVAD KAN DU GODT LIDE VED DET FRIVILLIGE ARBEJDE? Det, der giver energi, er de dyreværnssager, hvor vi kan få ændret på tingene ved hjælp af rådgivning. Der er mange, der har mistet overblikket og ladet stå til, og med en god snak kan vi hjælpe med at få rettet op på det igen. Det er også at hjælpe de dyr, der er dumpet og få dem i trygge rammer på Fyns Internat.

HVAD HÅBER DU, DU KAN BIDRAGE MED? På et kursus i konflikthåndtering skulle man med ét ord beskrive sit arbejde og Dyrenes Beskyttelse. Jeg valgte ordet ”samarbejde”, for vi kan ikke gøre det alene, og det virker, som om der altid er et bagland, hvor vi kan søge hjælp og gode råd.

DYRENES BESK Y T TELSE

ARNE ER MEDLEM. DET SYNES HAN OGSÅ, DIT KÆLEDYR SKAL VÆRE. SMS KÆLEDYR TIL 1277

ELL AS REDNING

FRA UDSTØDT TIL SELVSIKKER For et år siden blev 12 gravhunde overdraget til Dyrenes Beskyttelses Internat i Nordjylland. En af dem var Ella, den mindste, udstødt og derfor også mest udsatte hvalp i flokken. Et år senere har hun fået mod på tilværelsen og nyder livet hos sin nye familie.

TEKST ANNA DALGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

Af kræftet, udsultet og kun fem uger gammel blev Ella fundet sammen med 11 andre hunde i et hjem, der ikke var beboeligt. Opgaven var steget ejer over hovedet, og det havde blandt andet resulteret i indavl, der gav hundene en lang række fysiske problemer.

Derfor blev de overdraget til Dyrenes Beskyttelse.

PLEJEMOR KUNNE IKKE SLIPPE HENDE

SURVIVAL OF THE FITTEST

– Da vi nærmede os dagen, hvor Ella var klar til at blive videreformidlet, kunne jeg alligevel ikke slippe hende. Så jeg valgte at beholde hende, og det er jeg meget glad for, siger Frederikke Kolind.

I hjemmet, som de 12 gravhunde voksede op i, havde der sjældent været mad nok, og hundene var derfor vant til at kæmpe om pladsen ved foderskålen. Det var tydeligt at se på Ellas størrelse, at hun havde haft svært ved at vinde den daglige kamp om at få stillet sulten. Ella var så underernæret, at personalet på internatet tvivlede på, om hun ville overleve.

– Da vi fik alle hundene tjekket, kunne vi ikke finde en mor, der ville tage sig af Ella. Vi forsøgte at sætte hende sammen med de andre hvalpe, men de skubbede til hende og hun sad derfor for sig selv, siger Karina Fisker, internatleder på Nordjyllands Internat.

Uden en mor at støtte sig til havde Ella brug for konstant tilsyn, så Karina Fisker besluttede at tage hende med hjem, hvor hun kunne få mælkeerstatning for at vokse sig stærkere. Om natten sov Ella på Karina Fiskers bryst for at holde varmen.

6

Efter opfostring hos internatlederen kom Ella i pleje hos Frederikke Kolind, der til daglig arbejder på internatet. Men da dagen kom, hvor Ella skulle tilbage til internatet for at finde et nyt hjem, kunne Frederikke Kolind ikke give slip på hende.

I dag er Ella over et år og i absolut topform. Hun får meget opmærksomhed på gåturene, både fordi hun er særdeles lille af sin bygning, men også fordi hendes bagben er længere end hendes forben.

Ella har fået så meget selvtillid, at hun sommetider kommer med på arbejde på internatet, men der er stadig tidspunkter, hvor Frederikke Kolind bliver mindet om, at Ella har haft en hård start på livet: – Hun kan godt blive usikker og nervøs ved mennesker, hun ikke kender, og vi arbejder på, at hun bliver mere tryg ved andre mennesker. Bortset fra det er Ella en utrolig kærlig hund med en karakteristisk personlighed, der altid er glad og har masser af energi.

DYRENES BESK Y T TELSE

ELL AS REDNING

← FLASKEHUND Da Ella kom til Nordjyllands Internat, var hun så underernæret, at hun måtte med internatlederen hjem og få flaske.

Hun kan godt blive usikker og “ nervøs ved mennesker, hun ikke

kender, og vi arbejder på, at hun bliver mere tryg ved andre mennesker. Bortset fra det er Ella en utrolig kærlig hund med en karakteristisk personlighed, der altid er glad og har masser af energi.

”

Frederikke Kolind, dyrepasser på Nordjyllands Internat

DYRENES BESK Y T TELSE

7

T E M A / HNJAV Æ LI PG AT I EI O N NS VÆ R T I D

8

DYRENES BESK Y T TELSE

AVLIPG AT T E M A / H NJ Æ I EINO NS VÆ R T I D

FIRBENET HJÆLP I EN SVÆR TID Når lynet slår ned, og man oplever sygdom, dødsfald eller ulykker, kan det være en hjælp med et firbenet familiemedlem. Det mener i hvert fald 79 pct. af danskerne, der i en undersøgelse lavet af Epinion for Dyrenes Beskyttelse svarer, at dyr kan hjælpe under livskriser.

Dyr kan nemlig være en stor hjælp i en svær tid.

DYRENES BESK Y T TELSE

9

T E M A / H J Æ L P I E N S VÆ R T I D

PELSTERAPI Pels, pote og logrende hale: På Hammel Neurocenter kan patienter med hjerneskade genoptræne sammen med terapihundene Gaia, Bliða og Pila.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

Lisbeth kan næsten ikke vente med at begynde på øvelserne og er allerede i gang med at flytte godbidder fra skålen over i snackbolden. Hendes hænder er spændte og lettere krogede, efter hjerneblødningen ramte.

På en stol ved siden af Lisbeth sidder terapihunden Gaia og venter tålmodigt. Hun er en islandsk fårehund og færdes hjemmevant på hospitalet, hvor hun sammen med sin ejer Anne Bjerre har hjulpet folk med hjerneskade i fire år.

– Værsgo, siger Lisbeth og Gaia hopper ned fra stolen og begynder at trille godbidderne ud af snackbolden.

Da Gaia er færdig, begynder Lisbeth igen at fylde bolden op med godbidder. Hun er kommet fra kørestolen over i en almindelig stol og sidder ved et ergonomisk bord i lokalet, der tre gange ugentligt er mødested for hunde og hundeglade patienter.

Lisbeth træner at bruge hænderne og det såkaldte pincetgreb, hvor man griber fat i ting mellem to fingre. Imens venter Gaia tålmodigt.

ET SUPPLEMENT

Hammel Neurocenter er et hospital for folk, der har haft et almindeligt liv, før de fik en hjerneskade.

Patienterne kan være udfordret motorisk og være lammet i den ene side eller have svært ved fx at tale, koncentrere sig og med at forstå kontekst. De træner dagligt for forhåbentlig en dag at kunne vende tilbage til livet før skaden.

10

I 2014 indgik Hammel Neurocenter og TrygFonden et samarbejde om terapihunde på hospitalet. Her fik patienterne mulighed for at træne med hunden Gaia, hundeejer Anne Bjerre som ansvarlig for hunden og en ergoterapeut som ansvarlig for træningen. Det var så vellykket, at hundeejer Anne Bjerre og hunden Gaia fortsatte som træningstilbud på hospitalet. I dag er én terapihund blevet til næsten tre, Pila er stadig i træning, og hos terapihundene kan hundeglade patienter måske glemme, at de rent faktisk træner: – Træningen med hundene er et supplement til den daglige træning. Der er altid et træningsformål med at komme her, men det kan give en glæde og et pusterum for mange af patienterne, siger Inge Himmelstrup Hansen, ergoterapeut.

Lisbeth har igen fyldt godbidder i snackbolden og siger et ”Værsgo” til Gaia, der hopper ned af stolen.

Ro er det vigtigste, for alt “ muligt andet kan de lære,

men ro kan det være svært at lære en hund.

Anne Bjerre, hundetræner

”

DYRENES BESK Y T TELSE

SJOVERE TRÆNING → Der er altid et formål med at komme ned til terapihundene, hvor træningen kan være lidt sjovere.

ROLIGE HUNDE

Ikke kun Lisbeth, men hundredvis af andre patienter har haft glæde af terapihundene. Hundeejer Anne Bjerre og terapihundene havde besøg af en voksen kvinde, der ikke reagerede på hverken verbal eller fysisk kontakt. Hun sad i kørestol, og Anne Bjerre lagde hunden op foran hende. Der gik nogle minutter, så begyndte patientens fingre at bevæge sig. Der gik yderligere nogle minutter. Så åbnede hun øjnene.

Det havde behandlerne ikke set før.

Det er ikke alle hunde, der kan blive terapihunde, for det kræver helt særlige egenskaber: – Udgangspunktet er, at det skal være en hund, der er rolig og kan finde en ro i sig selv. Ro er det vigtigste, DYRENES BESK Y T TELSE

for alt muligt andet kan de lære, men ro kan det være svært at lære en hund, siger hundeejer Anne Bjerre.

Roen er helt essentiel for terapihundene, og den kan også bruges i selve behandlingen: En lille pige på 3-4 år var spastisk og meget urolig med skrig og hvin.

Behandlerne lagde hende på en rød måtte, lagde Gaia ved siden af og pigens arm rundt om hunden. Det gjorde, at pigen slappede af. Det var det eneste tidspunkt, hun slappede af. Hundens ro kunne altså give den lille pige ro.

Men det kræver mere end ro at være terapihund på et hospital som Hammel Neurocenter. Patienterne kan sidde i kørestol, være intuberede (få hjælp til at trække  vejret via en tube i halsen, red.), have svært 11

T E M A / H J Æ L P I E N S VÆ R T I D



ved at tale og styre deres fagter. Alt dette skal hundene kunne rumme uden at blive synderligt påvirket.

En terapihund på Hammel Neurocenter skal også kunne ligge og vente på, at det fx kan tage patienter lang tid at fylde snackboldene, hvis der er problemer med delvis lammelse og finmotorik. Derfor gør Anne Bjerre meget ud af at træne sine hunde til uforudsete hændelser, larm og uro. For hundene skal ikke blive for påvirkede af at være terapihunde: – Du skal have den samme hund med hjem, det skal ikke være en hund, der tager skade af at komme ud og lave det, den bliver bedt om.

Anne Bjerre og hendes hunde har i løbet af de fire år på hospitalet oplevet lidt af hvert. Nogle patienter har fundet sproget, en pige kunne pludselig sætte sig på hug ved hundene, og andre har kunnet dreje hovedet igen. Hundene kan nemlig være med til at motivere: – Hunde tager dig for det, du er. De er ligeglade med, om du har morgenhår, en brækket arm eller sidder i kørestol. Hvor man er sygeliggjort og patient i en sygehusverden, så kan det være et frirum at komme herned, hvor man ikke er patient, men kommer ned til en pelset ven, vurderer Anne Bjerre.

For Anne Bjerre er dét at bruge sine hunde som terapihunde dejligt både i forhold til patienter og hunde: – Det er bare at komme ud og give de stjernestunder og gode øjeblikke og se, at mine hunde elsker at komme her.

12

Hundene har orange tørklæder med TrygFondens logo på, når de skal på arbejde på hospitalet, for terapihundene er organiseret gennem TrygFonden.

TRÆNING MED ET SMIL

I et skab finder Anne Bjerre et nyt stykke aktivitetslegetøj frem, hvor hunden skal regne ud, at den skal trække skuffer ud for at komme frem til godbidderne.

Og legetøjet kan bruges til både hund og patient: – Det kræver opmærksomhed, og det er en kognitiv udfordring for mange af vores patienter at samle spillene. Mange liver op, og vi ser store smil, som ikke altid kommer frem på afdelingen, forklarer Inge Himmelstrup Hansen.

Lisbeth lægger godbidder i aktivitetslegetøjet med urolige hænder, inden det kommer ned på gulvet til Gaia, der hurtigt finder frem til godbidderne. Lisbeth er en af de patienter, der er glad for at komme og lave øvelser med Anne Bjerre og hendes tre hunde Gaia, Bliða og Pila.

– Det er dejligt, jeg har selv hund. Det er nogle gode hunde, siger Lisbeth.

Hun begraver hænderne i pelsen på Pila, der er kommet op at ligge på bordet foran Lisbeth. Hun aer hunden og lader pelsen glide op mellem fingrene.

Lisbeth har ønsket at være anonym, men hendes navn er kendt af redaktionen

DYRENES BESK Y T TELSE

DYR FREM FOR MEDICIN På plejehjemmet Dagmarsminde er dyr en vigtig del af behandlingen for de demente ældre og deres ægtefæller, der bor i de hjemlige og landlige omgivelser.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO MARIE HOUGA ARD

Inge har egentlig sat sig ud i solen med avisen, men da hunden Trolle lægger sig op på bænken ved siden af, lader hun nyhederne ligge og glider hænderne gennem den røde pels.

DYRENES BESK Y T TELSE

– Det får mig til at tænkte på mine bedsteforældres hunde, de havde jagthunde. Jeg er 80 år, så det er  nogle år siden, husker Inge.

13

T E M A / H J Æ L P I E N S VÆ R T I D

HJÆLP I EN SVÆR TID 79 pct. af danskerne er enten helt eller delvist enige i, at kæledyr kan være en hjælp i en svær tid som ved fx sygdom, skilsmisse eller dødsfald.



Udover den røde golden retriever Trolle bor også katten Herman, fire dværggeder, 20 høns, fem dværgkaniner og et akvarie fuldt af fisk sammen med beboerne på plejehjemmet Dagmarsminde ved Græsted. Et plejehjem for folk med demens, og et plejehjem som leder May Bjerre Eiby stiftede, fordi hun mente, der manglede et sted, hvor man kunne tage sig af beboerne hele tiden.

– Den bedste beskrivelse af Dagmarsminde er, at det er et hjem. Vi har ikke noget, der minder om en institution, og vi har rigtige møbler, trægulve og ingen skilte. Idéen er, at man ikke skal være alene inde på sit værelse. Det handler om fællesskab, fortæller May Bjerre Eiby.

ET UDGANGSPUNKT MED DYR

Dagmarsminde åbnede døren for godt 2 år siden, har plads til 12 beboere og ligger ude på landet tæt på Græsted i Nordsjælland. Hunden Trolle går hjemmevant rundt blandt beboerne, mens gederne nyder sensommervejret i deres indelukke. I hønsegården 14 støvbader en høne, og kaninerne hopper rundt i deres bur og løbegård. Dyrene var tænkt med i plejehjemmet helt fra den første spæde idé, hvor May Bjerre Eiby havde købt en anden hund til stedet. Imidlertid tog det syv år at få plejehjemmet realiseret, så det nåede at blive en ældre hund inden åbningen.

– Folk med demens kan miste fornemmelsen for andre mennesker, men det er anderledes med dyr, der er noget, man instinktivt skal tage sig af. Med dyr kan man stimulere dét at tage sig af nogen, og vi fandt hurtigt ud af, at det blev styrket i de ældre, når de sad 14

med dyrene, siger May Bjerre Eiby.

Dyrene er en vigtig del af hverdagen på Dagmarsminde, hvor beboerne hjælper med at give madrester og brød til høns og geder og gulerødder og agurker til kaninerne. Hunden og katten er med til at gøre Dagmarsminde til et hjem. Hos hønsene skal der hentes æg hver dag, og aktiviteten kan være med til at forbedre beboernes finmotorik.

– Beboerne kommer stolt op med æggene som et bidrag til husholdningen. De føler sig som en del af husholdningen og træder altid til, når vi spørger, om de vil hjælpe med at passe dyrene. Det kan knibe lidt mere, når vi spørger, om de vil hjælpe med at dække bord, siger souschef Dorte Toft Bank-Mikkelsen.

Kaninerne fungerer også som læsekaniner, når de daglige aviser skal læses, og her er de pelsede gnavere med til at give beboerne koncentration. May Bjerre Eiby har været meget bevidst om, at plejehjemmet har DYRENES BESK Y T TELSE både kæledyr og landbrugsdyr, så der er et tilbud til alle de forskellige typer af dyreglade beboere: – Her er dyrene en del af hverdagen, og der er dyr til enhver. Når du flytter ind på en institution, er det ærgerligt, hvis der kun er et tilbud, så hvis man har dyr, synes jeg, man skal gøre det ordentligt og have forskellige valgmuligheder.

KATTEN SOM BEROLIGENDE

Hunden Trolle har været ude at gå en tur i haven og kommer ind i den store dagligstue, hvor beboerne DYRENES BESK Y T TELSE

er et vigtigt led i “ atDyrene kunne skrue ned for medicinen.

May Bjerre Eiby

”

opholder sig det meste af dagen. Han er en glad etårig hund, der kommer hen og hilser for så at gå hen for at hvile sig. På Dagmarsminde er der kun levende dyr og ingen robotsæler til beboerne, og det er et klart valg: – Det er mennesker, vi har med at gøre, og det handler om værdighed. Hos mennesker med demens skal man ind at røre ved det grundlæggende, og det gør man lettere ved noget, der ligger naturligt i os som fx at have kontakt med dyr, forklarer May Bjerre Eiby.

En af beboerne har problemer med at sove, og for at hjælpe beboeren med at falde til ro har nattevagten prøvet at sætte sig ind og holde i hånden. Men det hjælper ikke rigtigt. Det gør det til gengæld, når beboeren får katten ind på dynen.

DYRENES BESK Y T TELSE

Og på Dagmarsminde vil man i det hele taget hellere bruge dyrenes egenskaber end give medicin. På et plejehjem med samme type beboere bliver der i gennemsnit givet 10 piller pr. person, mens Dagmarsminde er nede på 1,4 pille pr. person. Dyrene spiller en klar rolle i dét regnskab, fortæller May Bjerre Eiby: – Dyrene er et vigtigt led i at kunne skrue ned for medicinen. Det er lidt alternativt at have så mange dyr på et plejehjem, men dyrene giver arbejdsopgaver og noget at tage sig af.

15

SUSANNES HJERTE En blodprop var ved at tage livet af Susanne Olsen, men hendes hund holdt hende i live, til ambulancen kom.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

Det var en helt almindelig dag. Susanne Olsen var kommet hjem fra en travl kongres i fagbevægelsen.

Hun elskede at have fart på og gang i den, og arbejdet med at arrangere store kongresser, hovedbestyrelsesmøder og stormøder passede hende godt. Hun kørte ned til sine forældre og hentede sin hund Uffe, en dværgpuddel, og glædede sig til en forlænget weekend, hvor der skulle slappes af. Trætheden var naturlig efter kongressen, tænkte 47-årige Susanne Olsen og gik i seng. Det næste, hun husker, er, at hun vågnede op igen på hospitalet.

HUNDEN REDDEDE MIT LIV

I dag er Uffe blevet afløst af de to sorte dværgpudler Anja og Viktor, der hopper ud af hver deres transportkasse i bilen, klar til at gå en tur i parken. Det er en grå efterårsdag, og vinden tager i hundenes krøllede pels. Susanne Olsen har knappet frakken og tager de to hundeseler i hånden.

– Mine hunde betyder alt for mig, det er der ingen tvivl om. De er lige så vigtige som mand, børn og børnebørn, og hunden var med til at redde mit liv, siger Susanne Olsen.

Det er 10 år siden, Susanne Olsen vågnede op på hospitalet, ramt af en blodprop i hjertet. Falck-redderne har fortalt, at da de kom med ambulancen, lå hendes hund Uffe med snuden inde i hendes hånd. Falck-redderne mener, han har reddet hendes liv ved at puffe til hende, mens hun lå på gulvet, ramt af blodproppen.

– Vi skal nok hjælpe mor, sagde Falck-redderne til hunden og gik i gang med at behandle blodproppen.

16

Uffe blev liggende med snuden i Susanne Olsens hånd, mens behandlingen stod på.

En del af Susanne Olsens hjerte blev ødelagt af blodproppen, og hun lever i dag med kronisk hjertesvigt.

Det er en sygdom, hvor hjertet har nedsat pumpefunktion, og hvor man derfor let bliver udmattet, træt og forpustet.

OP OG AFSTED

Efter blodproppen gav lægerne Susanne Olsen fem år at leve i. Hun fik besked om, at hun ikke kunne arbejde længere, og hendes verden blev vendt på hovedet.

– Hunden har sørget for, at jeg kom op at stå, ud at få motion, og at jeg fik livet og livsmodet tilbage, fortæller Susanne Olsen.

For fire år siden flyttede dværgpudlen Viktor ind hos Susanne Olsen, og for tre år siden fik de selskab af Anja. I dag har Susanne Olsen levet fem år længere end lægerne forudså. Ikke kun den daglige gåtur og motion har hundene hjulpet med. De har i høj grad også været med til at give Susanne Olsen livsgnisten tilbage igen.

– Du bliver glad, for så laver de tosserier, og så kan du ikke lade være at grine indimellem. Hvis du er ked af det, så kommer de med pibedyr for at få dig i bedre humør. Der sker hele tiden et eller andet, hvor man kan få smilet frem, hvis man er lidt opmærksom på det, siger Susanne Olsen.

DYRENES BESK Y T TELSE

Det var også noget, de lagde mærke til på hjerteafdelingen på hospitalet, hvor de kaldte Viktor for Susanne Olsens lykkepille.

– Den der paniske angst du får, når det sætter ind, den er de med til at få dæmpet, så jeg kan få trukket vejret godt igennem.

HUNDENES BEROLIGENDE EFFEKT

Det har taget 10 år, men nu er Susanne Olsen endelig ved at acceptere sin nye hverdag. Hun går en tur om dagen, for mere kan hun ikke klare, og resten af hundenes gåture sørger hendes mand for. Ude på gåturene står hundene for en stor del af kontakten til andre mennesker. Der bliver sludret om hunde og hverdag, og Susanne Olsen nyder ikke hele tiden at tale om sygdom:

Efterårsbladene ligger spredt på stien, og tempoet er roligt. Engang imellem stopper Susanne Olsen. Nogle gange tager gåturen to timer, andre gange en halv, det af hænger af hjertets form. På nogle dage mærker Susanne Olsen ikke meget til det syge hjerte, andre dage er den gal. Det er især vejrtrækningen, der kan give problemer, for nogle dage kan Susanne Olsen ikke få luft.

– Det første, der sker, er frygt, og så begynder man at hyperventilere. Man føler panik med det samme, og jeg tror ikke, man kan lære at mangle luft, forklarer Susanne Olsen.

Når det sker, kommer hundene til hjælp. Anja lægger sig tæt op ad Susanne Olsen, og Viktor skal helst op at sidde hos hende. Ved at sidde og klappe hundene bliver panikken dæmpet, og Susanne Olsen kan igen begynde at trække vejret roligt: DYRENES BESK Y T TELSE

– Det kan nemt blive lidt gråt kun at tale sygdom for både den syge og omgivelserne, og hunden kan skabe kontakten til den almindelige samtale. Det er vigtigt, du får mulighed for at tale med mennesker på samme niveau, som da du var rask, og føle, du er med i en dagligdag.

Den almindelige dagligdag er hundene Anja og Viktor i den grad med til at bidrage til, da de hopper ind i bilen igen og gør klar til at køre hjem.

17

BISON I BLODET Revisor Niels Henrik Ove blev forelsket i bisonen på en rejse for 28 år siden og droppede sit arbejde som revisor til fordel for at arbejde med bisoner.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO MARIE HOUGA ARD

Bisonens horn peger mod himmelen, mens den går roligt rundt på de grønne græsmarker. Det meste af tiden læner den det brede hoved mod jorden for at græsse. Den karakteristiske silhuet med den høje pukkel på ryggen er dækket af brun pels.

18

Bisonen går sammen med 400 artsfæller på Ditlevdals jorde på Fyn. Her har Niels Henrik Ove holdt bisoner i 25 år, og dét, der begyndte som en forelskelse i det stolte dyr, har senere udviklet sig til en livslang kærlighed.

DYRENES BESK Y T TELSE

B E S AT A F B I S O N

PRÆRIENS VILDE SØNNER OG DØTRE DITLEVSDAL BISONFARM • Ditlevsdal ligger i Morud på Fyn. • Der er gennemsnitlig 400 bisoner på gården.

• Bisonkødet fra Ditlevsdal er mærket med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse • Gårdbutikken har åbent torsdag og fredag 15-18.00 og lørdag kl. 10-12.

• Der er guidede ture på gården hver fredag kl. 17.30 i sommerhalvåret eller efter aftale.

• Restauranten har åbent fredag aften eller efter aftale.

• Overnatning i præriehuse året rundt.

• Se mere på: ditlevsdal.dk

Niels Henrik Ove stiftede første gang bekendtskab med bisonen for 28 år siden på en rejse til Australien.

Han arbejdede for føden på en gård med bisoner og gik hver dag op og ned ad dyrene.

– Jeg blev mere og mere fascineret af dem. Det er et stolt dyr, og et dyr, der tror på sig selv. Det er også flokdyr med en særlig mentalitet. Det var mit første møde med bisoner, og jeg blev helt forelsket i dem, husker Niels Henrik Ove. Han faldt for sammenholdet i flokken, hvordan ungdyrene løber og leger sammen, og at de accepterer et hierarki og sjældent skader hinanden. Niels Henrik Ove har oprindeligt grunduddannelsen indenfor landbrug, og han tænkte, at hvis det kan lade sig gøre at have bisoner i Australien, så kan det også lade sig gøre i Danmark. Han tog derfor hjem og begyndte at arbejde på at få de første bisoner til Danmark. Et arbejde, der endte med at tage flere år.

DYRENES BESK Y T TELSE

Den amerikanske bison er et flokdyr, der i naturen græsser på præriens vidder og vandrer videre, når der ikke er mere græs. Køerne passer godt på deres kalve og danner en cirkel omkring kalvene, hvis der opstår farer. De retter hornene mod fx rovdyret og skiftes til at angribe. Den amerikanske bison levede et uforstyrret liv på prærien, indtil den hvide mand kom til USA, hvor han begyndte at nedslagte millioner af dyr. Man mener, der levede 50-60 millioner bisoner på prærien, inden nedslagtningen begyndte. Der var omkring 1000 bisoner tilbage i 1890’erne.

På Ditlevsdal går bisonerne sammen i flokke med flere ældre tyre, køer og kalve. Hele sommeren græsser de med de store hoveder tæt ved jorden. Dyrene er ikke tamme og passer i høj grad sig selv, men der bliver set til dem hver dag. Niels Henrik Ove flytter dyrene fra areal til areal, så de året igennem kommer på nye marker.

– Vi forsøger at gøre forholdene så naturlige som muligt, og det er målsætningen. Hvis de var ude i det fri, ville de komme ud på større arealer, men her styrer jeg det på grund af avlsarbejdet, så vi undgår indavl.

Jeg flytter dem fra areal til areal på grund af parasitter.

I stedet for at bruge ormemidler kan man gøre meget ved at have skiftefolde. De har ikke godt af at gå i samme indhegning, siger Niels Henrik Ove.

Jeg blev mere og mere fasci“ neret af dem. Det er et stolt

dyr, og et dyr, der tror på sig selv. Det er også flokdyr med en særlig mentalitet. Det var mit første møde med bisoner, og jeg blev helt forelsket i dem.

”

Niels Henrik Ove, Ditlevsdal



19

B E S AT A F B I S O N



Bisonfarmeren er af hængig af, at køerne får kalve hvert år, for han satser både på avlsarbejdet og på salg af kødet. Avlsarbejdet er Niels Henrik Oves store interesse, og han har seks forskellige linjer og familier, og ønsket er at udbrede bisonen mest muligt. Han beholder 90 pct. af kviekalvene og slagter altså 10 pct., mens det modsatte gør sig gældende for tyrekalvene, hvor 90 pct. bliver slagtet. Og det er ikke noget, den bisonglade landmand er glad for: – Jeg elsker mine dyr, og slagtningen er det, jeg dårligst kan lide, det skal ikke være nogen hemmelighed. Hvis det er ungtyrene, der skal slagtes, er det en medarbejder, slagteren og dyrlægen, der får lov til det. Jeg kan bedre lide dem levende, men det er en del af gamet. Jeg synes det vigtigste er, at det man spiser, kan man stå inde for, og det kød, jeg selv spiser, er bisonkød.

FRA TAL TIL DYR

Den lille lysebrune kalv går hen mod sin mor for at spise. Hovedet er ikke vokset til stor bisonstørrelse endnu, og puklen, der i høj grad bærer det tunge hoved, kan stadig ikke ses gennem den uldede pels.

Bisonmoren står tålmodigt og venter, mens ungen drikker. Hendes store brede hoved er dækket af den mørkebrune pels.

have været fornuftig, så skulle jeg have fortsat som revisor, men det er dyrene, jeg brænder for. Det er fascinationen af dyrene, der er det gennemgribende hele vejen igennem. Jeg arbejder en del timer, men når det er ens livsstil og passion, hvornår er det arbejde, og det man godt kan lide? Nogle går til det ene eller andet, og jeg har så mine dyr.

Bisonernes dyrevelfærd er vigtig for Niels Henrik Ove, der ikke er meget for at skrue ned for dyrevelfærden for de fritgående dyr. Han mener, man skal behandle både dyr og mennesker, som man selv gerne vil behandles: – Det er slet ikke mig at have mindre dyrevelfærd. Hvis du giver dem de arealer, der skal til, får du dem at se sprudle og være glade. Det med at putte dyr i bur, det er jeg ikke særlig begejstret for, siger bisoneksperten.

Hvert år besøger mellem 40-45.000 gæster bisonerne på Ditlevsdal. De ser ved selvsyn, hvordan de store dyr har det. Niels Henrik Ove håber, de mange gæster bliver lige så passionerede omkring dyrene, som han selv er det. For glæden ved dyrene er grundstenen i hans arbejde.

Niels Henrik Ove har i mange år arbejdet som revisor for at få det til at hænge sammen økonomisk, men valgte i sidste ende dyrene fremfor tallene: – Jeg havde et godt job førhen, og hvis jeg skulle 20

Niels Henrik Ove har arbejdet med bisoner i mere end 25 år

– Vi skal sørge for, de har det bedst muligt. Som forbruger behøver du ikke købe det billigste. Det er dyrere at have dyrevelfærd, og man kan effektivisere mange ting, men det er ikke den måde, jeg vil have dyr på. Jeg kan bedst lide at se dyrene være glade. Det er derfor, jeg ikke er konventionel landmand i dag, slutter Niels Henrik Ove. DYRENES BESK Y T TELSE

B E S AT A F B I S O N

VIDSTE DU? • Bisonslægten består af to arter: europæisk og amerikansk • Den amerikanske bison findes i to underarter nemlig skov bison og præriebison • Bisonen kan løbe op til 60 km i timen

H VA F F O R E N F I S K?

DANSKERNE VIL HAVE GLADE FISK

IKKE TORSKEDUM Fisk kan føle smerte og stress, men har i hav- og dambrug, også de danske, for lidt plads og får ikke opfyldt deres naturlige behov.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO EUROGROUP FOR ANIMALS

Vi fanger dem i havet, vi opdrætter dem i dam- og havbrug, og vi har dem som hobbydyr. Fisk er udbredt både i det fri og i fangenskab, men får sjældent samme opmærksomhed som andre landbrugs- og hobbydyr.

Danskerne spiser gerne fisk, og i en undersøgelse foretaget af Epinion for Dyrenes Beskyttelse svarer mere end halvdelen, at de spiser fisk to til tre gange om måneden eller mere.

Til gengæld ved danskerne næsten ingenting om de fisk, de spiser. I samme undersøgelse svarer knap 70 pct., at de har dårligt kendskab til danske fisks dyrevelfærd.

Selvom der altså ikke er megen viden om de fisk, danskerne spiser, er interessen for dyrevelfærd stor. To ud af tre mener det er vigtigt, at fisk har god dyrevelfærd, og mere end halvdelen af danskerne vil gerne have information om fisks dyrevelfærd på emballagen af fiskeprodukter.

Fisk er gamle væsener, og deres udvikling begyndte for 530 millioner år siden. I dag findes der omkring 32.000 forskellige arter, der dækker over størrelser fra små ansjoser til hvalhajen med en kampvægt på 20 tons.

Der er spraglede fisk på koralrevet, mystiske skabninger i dybhavet og stimer af sild i Øresund. Fisk kommer i et væld af størrelser, former og farver og bor i oceaner og fjorde, søer og floder.

22

DYRENES BESK Y T TELSE

H VA F F O R E N F I S K?

Flere videnskabelige studier viser, at de finnede væsener, ligesom pattedyr, kan føle smerte, frygt og nydelse.

– Der er ingen tvivl om, at fisk kan føle smerte og frygt. De er sansende væsner og slet ikke så anderledes fra andre dyr og for så vidt os selv, som vi går og tror.

Det er helt essentielt, at vi tager deres dyrevelfærd alvorligt, siger Birgitte Damm, chef konsulent hos Dyrenes Beskyttelse BURFISK

Akvakultur er den del af fiskeproduktionen, hvor fisk bliver opdrættet i hav- eller dambrug. Et af kendetegnene ved den danske akvakultur er, at enormt mange fisk er presset sammen på lidt plads, og at fiskene ikke kan udleve deres naturlige adfærd.

– Akvakulturen er udviklet og indrettet med produktivitet for øje. Det handler om at holde omkostninger nede og produktion oppe, så prisen på fiskene kan konkurrere med andre produktioner verden over. Som i den industrielle landbrugsproduktion betyder det, at hensynet til dyrene sættes i baggrunden, specielt når det gælder de behov, der ikke er en direkte økonomisk interesse i, siger Birgitte Iversen Damm.

I Danmark blev der i 2016 produceret godt 42.000 ton fisk i akvakultur, hvor regnbueørred udgør langt størstedelen af fiskene. I havbrug bliver fisk holdt tæt sammen i flydende net, der som gigantiske bure fyldt med fisk flyder i vandet. Her er ingen muligheder for beskæftigelse af nogen art for fiskene.

– Vi skal holde op med at behandle fisk, som om de ikke kan føle og ingen naturlige behov har og se i øjnene, at der for alvor skal ske noget med den danske akvakultur. Fiskenes forhold i de danske hav- og dambrug er stressende for fiskene, der går alt for tæt og lider. Det er på tide, vi begynder at behandle fisk som de sansende væsener, de er, vurderer Birgitte Iversen Damm.

GOOGLE MAPS I HJERNEN

Fisk kan ikke kun føle smerte, frygt og nydelse – de DYRENES BESK Y T TELSE

Der er ingen tvivl om, at fisk “ kan føle smerte og frygt. De

er sansende væsner og slet ikke så anderledes fra andre dyr og for så vidt os selv, som vi går og tror.

”

Birgitte Damm, chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse

kan også lære nyt og danne indre kort over områder.

Hver art er specialiseret til den levevis, som lige præcis denne art har.

Især laksen er kendt for at kunne finde hjem til den flod, hvor den selv er blevet udklækket, efter flere års svømmetur i havet. Forskere mener, at laksen danner en form for mentalt kort over det geomagnetiske felt.

Dét kort kan den finde frem igen, når den skal vende tilbage til sit fødested. Laks kan ikke kun finde vej, de kan også lære af hinanden: En laks kan nemlig lære at fange nyt og ukendt bytte ved at se, hvordan en anden laks gør det.

Kutlinger kan hoppe fra vandpyt til vandpyt uden at kunne se dem. De kortlægger nemlig området under højvande og kan derfor finde frem til vandpytterne ud fra hukommelsen.

Fisk kan også samarbejde, som fx kæmpemuræner og havaborrer gør det. Havaborren vækker murænen og overtaler den til at tage med på jagt, og de svømmer ud efter bytte sammen. Murænen sniger sig gennem korallerne, mens aborren svømmer over korallerne.

Murænen skræmmer bytte op til aborren og omvendt.

23

GUIDEN

KEND DIN FISK Det kan være svært at finde rundt i oceanet af fiskemærker. Her guider vi dig til, hvad de forskellige mærker står for.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO EUROGROUP FOR ANIMALS

fiskebestandene. Mærket tillader dog bundtrawl, hvor man trawler havbunden op med et stort net.

Bundtrawl skader i høj grad havbundens dyreliv.

• Det røde økologimærke er kendt

Danskerne spiser i høj grad også importerede fisk

Dyrenes Beskyttelse har ikke et dyrevelfærdsmærke for fisk, sådan som der er det for fx svinekød. En række mærker forsøger at sætte klima- og miljøforhold på dagsordenen, men de er ikke tydelige og ambitiøse, når det kommer til dyrevelfærden. Det vurderer chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Birgitte Iversen Damm, der efterlyser større fokus på fisks behov og trivsel: – Mærkerne på fisk mangler at tage dyrevelfærden seriøst, og det er på tide, vi får øjnene op for, at fisk er 24

komplekse sansende dyr, der kan føle smerte, frygt og stress – præcis lige som andre dyr. Hvis vi vil spise dem, skal de derfor holdes, fanges og aflives under ordentlige forhold.

• MSC er det mørkeblå fiskemærke

og står for Marine Stewardship Council. Det omfatter kun vildtfangne fisk. Et af principperne bag mærket er, at fiskerne ikke må fange mere, end fiskebestanden kan holde til. Mærket kræver derudover blandt andet også, at fiskerne skal bevare økosystemer og værne om

af de fleste og kan også sættes på fisk. Kravene er bestemt af EU, der skal kunne tjekke, hvad fiskene har spist. Det kan man ikke med vilde fisk, og fisk mærket med økologimærket er derfor altid opdrættet i dam- og/eller havbrug. De økologiske fisk svømmer maks. 25 kg fisk per 1000 liter vand, hvilket giver dem mere plads end de konventionelt opdrættede.

Derudover er der en række andre krav, opdrætterne skal leve op til, blandt andet at der skal være ilt nok i vandet.

• ASC står for Aquaculture

Stewardship Council. Mærket dækker over fisk, der er opdrættet i dam- og havbrug og stiler efter, at produtkionen skal være så bæredygtig som muligt. Mærket har ikke krav om økologi, så fisk mærket med ASC kan godt være fodret med fx ikkeøkologisk foder.

DYRENES BESK Y T TELSE

Å R E T S DY R E V E N 2 0 1 8

PRISREGN OVER DYRE VENNER Landmænd kan i den grad være med til at vise vejen til bedre dyrevelfærd.

Det viser vinderne af Årets Dyreven 2018, hvor det var en familie med hjerte for kyllinger, der løb med den store pris.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER/ROKKEDAHL

Det blev slagtekyllingeproducenten Rokkedahl, der løb med prisen som Årets Dyreven 2018 for deres store arbejde med at forbedre dyrevelfærden for slagtekyllinger.

Plads, adgang til det fri og mulighed for at udleve naturlig adfærd. Det er nogle af kodeordene for produktionen af fritgående og økologiske kyllinger hos producenten af slagtekyllinger Rokkedahl. Men det er især byggeriet af eget slagteri med fokus på en god sidste rejse, der giver Rokkedahl prisen.

– Rokkedahl er i den grad med til at skubbe dyrevelfærden i køledisken i den rigtige retning. De viser med deres arbejde, at det er muligt at tænke på god dyrevelfærd helt til det sidste. Rokkedahl gør en stor forskel for tusindvis af dyr hver eneste dag, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Rokkedahl producerede i 2017 omkring 800.000 økologiske og fritgående kyllinger og regner med at komme op på omkring 1,5 millioner i 2018.

FRA KODER TIL KATTE

Ikke kun Årets Dyreven og Årets Frontløber, men også Årets Helt og Årets Brobygger bliver kåret af Dyrenes Beskyttelse hvert år.

Prisen for Årets Brobygger gik til bisonfarmer Niels Henrik Ove, der vandt for sit store engagement i dyrevelfærd, hvor han giver bisonerne så naturlige forhold som muligt.

DYRENES BESK Y T TELSE

Niels Henrik Ove har holdt bisoner i 25 år og sætter dyrevelfærden i højsædet i sin produktion, hvor dyrene lever så vildt som muligt.

I kategorien Årets Helt var det Hans Olsen bag foreningen Kattepatruljen, der vandt prisen for sit store arbejde med danske katte i nød.

Du kan læse mere om Ditlevsdal Bisonfarm på s. 18.

25

H Ø J DY R E V E L FÆ R D

SALLING GROUP ER GODT PÅ VEJ MOD MÅLET I 2016 indgik Dyrenes Beskyttelse og Salling Group et samarbejde, der skal resultere i et øget salg af fødevarer med højt niveau af dyrevelfærd på mere end 500 mio. kr. frem mod 2020. Vi har taget en temperaturmåling på processen, der allerede er i fuld gang.

TEKST ANNA DALGA ARD / FOTO CL AUS SJÖDIN - CSPRESS.DK

Når danskerne står foran køledisken, har dyrenes velfærd større og større betydning for deres valg af animalske produkter. Salget af æg, mejeriprodukter, pålæg og fersk kød med Ø-mærket eller Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse er på to et halvt år steget med 250 mio. kr. i føtex, Netto og Bilka.

– I vores kundeundersøgelser ser vi, at interessen for høj dyrevelfærd er stor, og den udvikling vil vi gerne tage ansvar for, ved at kunderne kan finde varerne på vores hylder, lyder det fra indkøbsdirektøren i Salling Group, Jeppe Dahl Jeppesen.

På billedet ses Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, Niels Jensen, landmand og ejer af Store Lyngdal, der producerer kød med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, og Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør i Salling Group.

Derfor har Jeppe Dahl Jeppesen også høje forventninger til det kommende julesalg, hvor Salling Groups butikker har flere ænder og grise med mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og Ø-mærket end sidste år.

SAMARBEJDE MED DYRENES BESKYTTELSE GAVNER PROCESSEN

Sammenlignet med for tre år siden vil målet på den halve milliard svare til en tredobling af salget af varer på det højeste niveau af dyrevelfærd. I sommer rundede Salling Group et skarpt hjørne, da de nåede halvvejs med den ambitiøse målsætning. Men det betyder ikke, at de kan komme sovende til den sidste halvdel, pointerer Jeppe Dahl Jeppesen: 26

– Kigger vi tre år tilbage, hvor vi igangsatte den her indsats, var den største udfordring at skaffe varerne.

I takt med, at efterspørgslen er voldsomt stigende, er den største udfordring fortsat at skaffe nok af de rigtige råvarer.

Udover gode råd og vejledning om dyrevelfærd mener Jeppe Dahl Jeppesen, at samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse kan få flere leverandører til at lægge om til økologi eller friland. Det kan løse udfordringen og gøre varerne tilgængelige for kunderne.

Dyrenes Beskyttelse ser frem til de næste par år, hvor samarbejdet forhåbentlig resulterer i, at tusindvis af produktionsdyr har fået markant bedre levevilkår.

DYRENES BESK Y T TELSE

FODERGUIDE

GODE AKTIVITETER TIL FODRING Der findes en række gode aktiviteter til fodring af hunde og katte:

SÅDAN AKTIVERER DU DIN HUND ELLER KAT

• Man kan gemme foderet på gulvet inde i huset eller sprede det på græsset ude i haven. På den måde får hunden kun én pille ad gangen, som bliver tygget, inden næste pille er fundet.

• Der findes også forskellige slags aktivitetslegetøj, som foderet lægges ind i, så hunden eller

katten har sværere ved at få fat i det. Det kan også bare være en toiletpapirsrulle, æggebakke eller plastikflaske. Det gør selve oplevelsen med at spise både længere og mere udfordrende.

Vær opmærksom på, at aktiviteterne ikke må være en større udfordring for dyrene, end hvad de kan gennemføre.

De skal opleve succes ved aktiviteten, for ellers kan det blive en frustrerende og stressende oplevelse.

Når kalenderen viser december, bliver både mennesker og dyr forkælet med ekstra kalorier. Men det kan være en god idé at kombinere måltidet med aktiviteter, der holder dyrenes hjerner stimulerede, anbefaler ekspert i kæledyr.

TEKST ANNA DALGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

I den kommende tid står julen for døren, og det betyder, at vi mæsker os i chokolade, slik, flæskesteg og brun sovs. Men fordi vi mennesker nyder den slags mad, er det ikke nødvendigvis en god idé at dele glæden med vores kæledyr.

Hvis man gerne vil gøre lidt ekstra for sit kæledyr i denne tid, anbefaler Jens Jokumsen, at man i stedet køber godbidder produceret til dyr. Men det kan også være en hyggelig aktivitet at give sit kæledyr helt almindeligt foder.

– Dyr kan ikke tåle den slags mad, vi mennesker spiser. Udover at det gør dem overvægtige, kan de også blive syge med diarré, og så belaster det deres velfærd, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

– Næsen er langt mere udviklet hos hunde end hos os mennesker. Når de bruger lugtesansen, bliver deres hjerne stimuleret, og det giver dem en naturlig træthed. Det er derfor en god idé at servere måltidet på andre måder end i foderskålen, fortæller Jens Jokumsen.

DYRENES BESK Y T TELSE

27

FAKTA

• Født 20. juli 1972 • TV-vært, forfatter, • •

• •

foredragsholder og skuespiller I vrig og engageret ornitolog Har medvirket i blandt andet Naturpatruljen som Dr. Pjuskebusk, Anton min hemmelige ven og Bidt, brændt og stukket S øn af Jesper Klein og Lykke Nielsen G ift og far til to

PORTRÆT

DYR ER MIT ”DRUG” Den barnlige fascination og begejstring over dyrene stoppede aldrig for Sebastian Klein, der bliver dybt misundelig, hvis en ven har set en sjælden fugl før ham.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO MIKKEL ØSTERGA ARD

Der er de behårede, de bevingede og dem med skæl, men det var de farlige dyr med store tænder, Sebastian Klein godt kunne lide som barn. Han nød at læse dyrebøger og se dyreprogrammer, og glæden ved dyr falmede ikke. Den blev bare ved.

I dag er fascinationen og begejstringen for naturen og dyr intakt, og Sebastian Klein bruger en stor del af sin tid på at observere og fortælle om dyr.

Sebastian Klein er ivrig ornitolog, praler gerne med sine ornitologiske fund og bliver dybt misundelig, hvis en ven har set en sjælden fugl før ham. En god dag i naturen er en dag, hvor Sebastian Klein ser noget, han ikke har set før – og han kan godt lide sporten i at spotte dyrene.

– Nogle kan godt lide at køre stærkt i racerbil, jeg kan godt lide at iagttage dyr. Det er mit drug, og når jeg ser et fantastisk dyr, så er det mit faldskærmsudspring, mit bungy jump. Dyr er ekstremt fascinerende, og jeg bliver meget begejstret over dem, siger Sebastian Klein.

En del af fascinationen indebærer, hvordan de forskellige dyr, som fx næbdyret, er blevet skabt, og at ethvert dyr er specialiseret og både udnytter og udfylder sin egen lille niche. Der er altid en god grund til, at et dyr har bestemte træk og egenskaber – myreslugeren har fx udviklet lige præcis dén lange snude, fordi den skal kunne fiske myrer og termitter ud af boet.

DYRENES BESK Y T TELSE

Nogle kan godt lide at køre “ stærkt i racerbil, jeg kan godt lide at iagttage dyr. Det er mit drug.

Sebastian Klein

”

KONSTANT NYSGERRIG

For Sebastian Klein er dyreinteressen koblet med en stor del nysgerrighed og videbegærlighed, og tv-værten og forfatteren kan ikke forstå dem, der ikke bliver fascineret af dyr og naturen, for der er så meget at opdage: – Der er en konstant nysgerrighed over dyr og natur inden i mig, jeg vil gerne oplyses og vide mere. Der lever flere millioner organismer på planeten, og vi kan kun kommunikere med hinanden som mennesker.

Dyreentusiasten Sebastian Klein mener, at vi skal passe godt på naturen, og at både den enkelte borger, men også politikerne skal gøre sit i arbejdet på at bevare naturen. Det er en del af drivkraften bag hans mangeårige kærlighed til dyr og naturen: – Jeg elsker naturen og synes, at dyr og naturen er noget af det fedeste, vi har. Jeg vil gerne have, at andre også elsker dyr og natur, for man passer på det, man elsker, slutter Sebastian Klein.

29

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR EG ER N

KO KO M M U N I K AT I O N

S O M H U N D O G K AT

Leger egern? / Laura Bloch

Hvad kommunikerer køer, når de muher? / Claus Olesen

Man siger jo, at hunde og katte ikke kan være venner, men er det sandt? / Pia Bach

Kære Laura

Egern leger ikke på samme måde som mennesker, men selvfølgelig øver ungerne sig i alle de ting, de skal kunne som voksne. Egernene kan løbe, klatre, springe så sindssygt stærkt rundt i træerne, at det kan se ud, som om mange egern leger helt vildt. Det tidspunkt, hvor man mest kunne forestille sig, at det egern laver er leg, er når de skal parre sig. Når hunnen er klar til parring, afsætter hun en speciel duft på træerne i hendes område. Dét kan hannerne lugte, og derfor samles de i hunnens område. Da det kun er én af dem, der får lov at parre sig med hende, så jager de rundt med hinanden for at se, hvem der vinder parringsretten. / Michael Carlsen

Kære Claus

Godt spørgsmål, for hvad siger koen egentlig, når den brøler.

Koen kommunikerer med forskellige typer muh alt efter situationen. Hvis mange køer brøler på samme tid, er det som regel, fordi køerne er utilfredse.

Køer kommunikerer dog også med hinanden på andre måder end ved at vokalisere, og derfor er der ofte meget stille i en kostald. Ved hjælp af adfærd kan den f.eks. gøre opmærksom på, hvis en anden ko er kommet for tæt på.

En ko og dens kalv, der går sammen, bruger lydene til at holde kontakten. Forskere fra England fandt ud af, at koen bruger et dybt lavfrekvent muh til at kommunikere med sin kalv, de første 3-4 uger efter kalven er født. I den periode ligger kalven gemt på marken og sover i umiddelbar nærhed af koen. Hvis kalven derimod er på opdagelse på egen hånd, og koen ikke kan se sin kalv, kalder koen på sin kalv med et meget højt muh for at kalde kalven til sig. / Pernille Fraas Johnsen

Kære Pia

Selvom hunde og katte begge er pattedyr, er deres sociale adfærd og kommunikation vidt forskellig.

Katten lever fx alene, mens hunden er flokdyr, og en logrende hale hos hunden er oftest en venligtsindet hund, mens det hos katten kan forbindes med aggressivitet.

Mange vil opleve, at de trods deres forskellige adfærd godt kan knytte bånd og få positive relationer til hinanden. Vokser en hvalp og killing op sammen og tilpasser sig hinandens forskellige former for kommunikation, kan de danne bånd for livet. Voksne dyr kan have negative oplevelser med modparten og kan derfor være vanskelig at holde under samme tag. Hvis de ikke tidligere har lært hinandens sprog og fået positive erfaringer med modparten, kan det blive en udfordring. Det vil også kunne ses hos to katte eller to hunde, som skal introduceres som voksne. Så nej, det er ikke sandt.

Hunde og katte kan godt være venner. / Jens Jokumsen

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

30

PERNILLE FRA AS JOHNSEN CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR OG FJERKRÆ

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

DYRENES BESK Y T TELSE

G A D E K RY D S E T

PÅKLÆDNING

DV 04/18 ©ULLA

KENDEORD

VENE

UDSTRÅLING

KRYDSNING MELLEM PATTEDYR OG FUGL?

YTTRIUM

PLADE

PIGENAVN

NORGE

HENSIGT DØDT DYR?

ÆG

ANTAL

KLAPPER GUD

2 VERDENSMESTERSKAB

VRAGES

ROMERTAL

FEST TIL HAVS?

VRISSENT

REDSKAB

SKJUL

KRYBDYR I GRÆSPLÆNEN?

RETNING

BELGIEN

3 ITALIEN

VAND

BLÅØJET

SPANSK TITEL

FLÅEDE

TIDSBETEGN.

PORTIONER VÆMMELSE

PIGENAVN

5

SPANIEN

ROM.TAL

TO ENS

PIGENAVN

SYD

BAGEMIDDEL

DRIK

SAMLE

KEDELIG FISK

TRE SNESE

SLÆGT

VERDENSKORT

FEST

NORGE

6

DYR

ANERKENDELSE

LED

ALFAB. FØLGE

HALM

VOKAL

BANKE

TØJ

VÆGT ARABERE, DER ER KRØBET TIL KØJS?

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds

ITALIEN

FORKORT.

FOREVISNINGSSTED

MANI

NORD

TONE

TON VANDLØB

8

9

← Løsningen fra nr. 3/2018.

V

DV XX/XX ©ULLA

L

I

A

L

E

S

L

T

A

L

E A

E

L H

I

L

Ø

G

E O

N

G

E

R

A

N

E

A

G

N

I

D

O

E

N

B E

J

D

S

S

K

R

E

S

D

A

R P

T

L

O

I

S

T

U

E

S

E

L

V

L

A

E

B

D

E N

G E

N

T

Y

Y

R

M A R

Senest den: 23. januar 2019

QU IZ

A

S

E M

E

7

SKRIGENDE

MÆNGDE

Å

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

LÆGE

STRÅ

N

Løsningen var: Misgerning

ANBEFALET

MÅL

C

4

TRÆ NAVNGAV

UDTRÆK

U

Vindere nr. 3/2018: Joan Jørgensen, Nakskov / Sidse Kærsgaard, København N / Annette Waaben, Svenstrup.

Jeres præmie er på vej!

SMYKKESTEN

DANSK BY

TONE

.

HOLLAND

RENHOLDER?

UDBRUD

D

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

ANBEFALET

1

MØDES

M U

HESTEDÆKKENER?

SAMLE

SCENE

R

Vind

HUNDEN REDDEDE HENDE. NU HAR TO NYE HUNDE GIVET HENDE

LIGE SIDEN SEBASTIAN KLEIN VAR DRENG, HAR HAN VÆRET

G

E

E

L

U

B F

I

N

E

E

S

S

E

A F

E

A

V L

I

O

L

I

I

T

Å

N K

S

1: Hvor mange EU-borgere har skrevet under på bedre forhold for grise?

E

U

M A

E N

E

D

N

V

L

U

N

A

E

R

E

N

I

L

D

G

2: Hvad kan fisk føle?

R

R

Ø

S

T

I

L

E

G

I

E

N

A

N

N

E

G

DYRENES BESK Y T TELSE

31

KØB EN DYREMAKKER PÅ: www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyremakker

GLÆD DE SMÅ I FAMILIEN MED EN DYREMAKKER

Bamserne er 100% økologiske

Når du køber en Dyremakker, hjælper du os med at sikre bedre dyrevelfærd for dyrene – både i familien, landbruget og naturen.

Bogen er fyldt med klistermærker og sjove aktiviteter

Dyremakker bamserne er en fantastisk gave til børn, der elsker dyr. Børnene får viden om dyr og deres helt egen Dyremakkerbog fyldt med klistermærker og sjove aktiviteter.

Kolofon: DB_magasinet_210x232_dyremakker_2018.indd 1

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 3328 7000 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Marie Frederikke Withagen FORSIDEFOTO Thomas Degner OPLAG 54.844 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 8 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

E 13-11-2018 12:55:18

T

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab.

Ring direkte på 3328 7025.

Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

S

Pris 400 kr. (fortsætter som juniormedlemskab til 125 kr. om året)