Dyrenes Beskyttelse 2 2020

SOMMER 2020 NR. 2

TEMA

VILD, VILDERE, DANMARK

s. 10-19

S T O RE L IDEL SER PÅ DY REM A RK EDER s. 6 ENDEL I G H J EMME – EL EFA N T ERNES A NL ÆG s. 24 G ROV VA NR Ø G T: MIND S T ÉN H U ND S U LT E T IH J EL s. 26

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

MED PL ADS TIL ALLE Brunlig perlemorssommerfugl, hedepletvinge og engblåfugl er alle smukke danske sommerfugle, der er gået stærkt tilbage i antal, og som derfor er i fare for at uddø. Ikke kun sommerfuglene, men også insekterne og fuglene kæmper for overlevelse, for den danske natur er presset.

Presset på naturen kommer af, at der ikke længere er de levesteder, som de nøje tilpassede arter har brug for. Levestederne er blevet forvandlet fra skov, krat, eng og mose til byer, industri og især landbrug. Mere end 60 procent af Danmarks areal er landbrugsjord, og størstedelen af jorden bliver brugt til at dyrke foder til dyr, der ofte har dårlig dyrevelfærd. Det er ikke sådan, vi skal bruge vores land.

Det er på tide, at politikerne skrider til handling.

Vi bliver dagligt mødt af historier om, at dyrene og naturen er presset, at sjældne arter er truede og uddør. De danske politikere skal afsætte ressourcer til at redde den danske natur, mens tid er.

Flere arealer skal udlægges til vild natur, der skal etableres vilde hegn mellem markerne, og der skal være sammenhæng mellem naturområderne, så bestandene af dyr og planter kan overleve.

Vi skal væk fra at betragte de her “ planter som ukrudt. En blomstrende

gul plæne er smuk, og den blomstrer tidligt til glæde for insekterne

”

Signe Schrøder, formand for Praktisk Økologi

s. 12

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R I D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Ikke kun politikerne og landmændene skal handle nu. For at komme i mål må vi løfte i samlet flok, og man kan som privatperson gøre en masse for naturen og de vilde dyr. I sin egen have, på altanen eller i sommerhuset kan man indrette sig sådan, at der er plads til bier, sommerfugle og vilde dyr. På arbejdspladsen kan vi opfordre til, at de kedelige græsørkener uden for firmaet i stedet bliver enge med valmuer, gøgeurt og græsser.

Således at der igen bliver plads til alle.

s. 02 Leder s. 04

Den frivillige

s. 10

Tema: Vild natur, hvor du bor

s. 08

Problemer i Europa

s. 15

Guiden: Den dyrevenlige have

s. 20

Pindsvinedronningen af Danmark

s. 18

s. 26

s. 28

På havesafari

Grov sag: Mindst én hund sultet ihjel Portrættet: Vicky Knudsen

s. 30 Brevkassen

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

SENESTE NY T

SENESTE NY T

FANGE T I GRÆNSEK Ø

TRAVLHED I VAGTCENTRALEN 1812

Grænselukningen i forbindelse med coronakrisen medførte massive problemer for dyretransporter, der holdt i lange køer ved de europæiske grænseovergange. I Danmark var der dage, hvor lastbilkøerne kom op på 1,5 kilometer ved den dansk-tyske grænse, og i udlandet var problemet endnu større med køer på op til 40 kilometer ved den tysk-polske grænse. Det skabte massive problemer for de mange dyretransporter, der sad fast i køerne, mens de fragtede dyr fik en endnu længere transporttid. Hver dag bliver der i gennemsnit kørt 40.000 smågrise ud af Danmark på lastbiler i op til fem etager til primært Polen, Tyskland og Italien, fordi det bedre kan betale sig for svineproducenterne at sælge smågrisene til opfedning og slagtning i udlandet. Men transporten er meget belastende for grisene, der kæmper med blandt andet for lidt plads, dårlig luft, stress, sult og udmattelse.

Siden coronavirus ramte Danmark, og Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11. marts 2020, er antallet af sager om vanrøgtede kæledyr og husdyr faldet markant hos Dyrenes Beskyttelse. Antallet af henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om dyreværnssager er faldet med 22 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

TIDSMASKINEN

– Det er en sårbar situation, vi som samfund står i, og jeg er meget bekymret for, hvilke konsekvenser det her kan få for kæledyr og husdyr i udsatte hjem. Jeg tror desværre, at det er udtryk for, at når folk ikke besøger hinanden så ofte som før i hinandens hjem, så fatter man heller ikke mistanke om dyr, der udsættes for dårlige forhold, siger dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse Yvonne Johansen. Hun opfordrer ikke til selvtægt, men til opmærksomhed, og at man ved den mindste mistanke om dyr i nød ringer til 1812.

Samlet set har Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtaget flere henvendelser til dato end sidste år. Men hvor antallet af dyreværnssager er faldet, er antallet af henvendelser om vilde dyr steget markant, primært fordi danskerne bevæger sig mere udenfor, vurderer Yvonne Johansen.

TA L O G F A K TA

38.334

har skrevet under på Dyrenes Beskyttelses underskriftindsamling for at få en kattelov gennemført. En kattelov skal sikre, at alle ejerkatte i Danmark skal øre- eller chipmærkes og registreres i et katteregister, så færre katte overlades til en uvis og forhutlet skæbne uden ejer. Det anslås, at omkring 650.000 katte bliver holdt som kæledyr i Danmark. Dertil kommer et større ukendt antal ejerløse katte. Men ikke alle katte har det godt, og velfærden halter for tusindvis af danske katte; mange overlades til egen skæbne, katte løber bort og bliver aldrig forenet med deres ejer, eller de bliver syge uden nogen til at tage sig af dem.

Meget kunne undgås, hvis alle ejere tog ansvar for deres kat. En god ejer tager nemlig ansvar for sin kat og sørger for mad, dyrlægebesøg, pasning og pleje. Men alt for ofte kan man ikke finde ejeren, fordi det langtfra er alle, der får mærket deres kat. Undersøgelser viser, at hver fjerde kæledyrskat ikke er mærket. Det skal ændres nu! Hjælp os med at hjælpe de danske katte. Man kan skrive under ved at gå ind på kattelovnu.dk Svar på quizzen på side 31: 1. Fuglekongen

2. Fire DYRENES BESK Y T TELSE

3

KO R T N Y T

SENESTE NY T

MINIPORTRÆT

FARVEL TIL TURBOKYLLINGEN I marts måned stoppede Lidl salget af den ekstremt hurtigvoksende industrikylling Ross 308, også kendt som turbokyllingen. Det er en kylling, der vokser så hurtigt, at den allerede efter en måned vejer 2 kg, og den vokser sig så hurtigt tung, at den efter et par uger ikke længere kan bevæge sig normalt, og derfor sidder ned det meste af tiden.

I april fulgte kyllingeproducenten Danpo trop, da de meldte ud, at de inden udgangen af 2021 vil have udfaset produktionen af turbokyllinger helt og i stedet vil bruge en mere langtsomtvoksende race.

– Det er en kæmpe sejr for dyrevelfærden. Det er på høje tid, og vi synes, at Danpo udviser rettidig omhu ved at basere deres produktion på en kylling, der vokser lidt langsommere, men minder om, at man som forbruger skal købe en kylling, der er mærket med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse eller er økologisk, for at vælge en kylling, der har god dyrevelfærd, siger Pernille Fraas, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

Den frivillige

Heidi K. Christensen, kører dyreambulancen for Nordjyllands Internat HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ?

Jeg koordinerer dyreambulancens ture, som jeg sammen med tre andre frivillige kører for at hente dyr på vores opsamlingssteder.

Dyrene på opsamlingsstederne kommer fra de sager, kredsformændende tager sig af, eller gennem 1812. Jeg kører også selv en del af turene, som vi kører mandag og torsdag. I nogle perioder har vi meget travlt, for eksempel når killingerne begynder at komme hen over sommeren, mens andre perioder er mere stille. I 2019 kørte vi med i alt 341 dyr fra de to opsamlingssteder, vi kører til. Vi hentede primært katte, men også kaniner, marsvin og fugle.

HVORFOR VALGTE DU AT BLIVE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Jeg har en pige, der har det svært i skolen, og som har adhd og autisme. Hun kan noget helt særligt med dyr. Selv om vi har heste, hund og katte derhjemme, giver det noget ekstra at komme ud på internatet for hende. Hun får en ro sammen med dyrene, der ikke kræver noget af hende, og hun lader op derude. Desuden går jeg hjemme, fordi jeg blev førtidspensionist for et par år siden med ødelagt ryg, og efter et stykke tid måtte der godt ske lidt mere. Vi tog til en frivilligaften på Nordjyllands Internat for 3-4 år siden, og vi har været frivillige lige siden. Vi er bare dyremennesker, så det var helt naturligt for os at vælge at være frivillige i Dyrenes Beskyttelse.

HVAD KAN DU BEDST LIDE VED DIT FRIVILLIGE ARBEJDE? Det bedste er at se, at dyrene får det bedre og ender med at komme steder hen, hvor de har det godt. Den positive udvikling er noget af det bedste. At sidde med en hund, der i begyndelsen slet ikke tør nærme sig mennesker, og som ender med, at man kan fodre den med hånden, det er løn nok i sig selv. Vi vil helt sikkert fortsætte med at være frivillige.

4

DYRENES BESK Y T TELSE

DYREMAKKER INDEHOLDER • En valgfri økologisk dyremakkerbamse • Et juniormedlemskab til 125 kroner om året • En 50-siders aktivitetsbog

KOM MED I KLUBBEN FOR BØRN, DER ELSKER DYR Et helt specielt forhold opstår, når dyr og børn er sammen. Børn deler deres kærlighed og barnlige legesind med dyrene, og det gør de to til perfekte makkere.

Dyremakker er et sjovt og lærerigt fællesskab, hvor dyrene er i centrum.

Børnene får deres egen dyremakkerbamse, spændende nyheder og sjove og lærerige aktiviteter. Dyremakkergaven koster 400 kroner som betales én gang. Herefter fortsætter juniormedlemskabet til 125 kroner årligt.

Bliv dyremakker her: www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyremakker

TILMELD DIT BARN INDEN 1. AUGUST, OG FÅ EN GRATIS PLAKAT MED I PAKKEN

C O R O N AV I R U S

er en frygtelig kombination “afDyremarkederne grusom lidelse for de millioner af dyr, der

hvert år indfanges eller opdrættes til handel, og er et arnested for dødbringende nye sygdomme og vira til fare for både mennesker og dyr. Derfor skal de stoppes nu!

”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

6

DYRENES BESK Y T TELSE

C O R O N AV I R U S

DYRENE LIDER PÅ MARKEDERNE Overalt i verden sælges og slagtes millioner af vilde dyr på åbne markeder. De er spærret inde i små bure og står tæt pakket oven på hinanden. Markederne volder både dyrene store lidelser og er et arnested for farlige vira. Derfor skal de stoppes nu, mener direktør i Dyrenes Beskyttelse.

T E K S T M I K K E L D O H N / F O T O J O -A N N E M C A R T H U R / W E A N I M A L S

Levende slanger i glas. Desmerdyr i bure. Skjoldet fra et bæltedyr. På dyremarkederne rundtomkring i verden er synet af vilde dyr langtfra sjældne.

anden eller fra dyr til menneske. En virus, som måske er harmløs for den ene art, kan være dødbringende for den anden art eller for mennesker.

Tværtimod er mange af de dyrearter, der ender deres liv på markederne, truede. De er blevet jaget og indfanget for at kunne sælges, ofte for store summer.

Andre er blevet opdrættet under forfærdelige forhold udelukkende med handel for øje.

På den måde skaber de tætpakkede markeder perfekte betingelser for mulige epidemier. Den nuværende coronapandemi kan muligvis spores tilbage til et marked i den kinesiske millionby Wuhan, ligesom både fugleinfluenza og sars opstod på dyremarkeder.

Og frygten for sygdomsspredning er endnu en god grund til at få lukket markederne, mener Britta Riis.

Fælles for dyrene er, at de tvinges til at udstå store pinsler, før de ender under slagterkniven. Solgt som eksotisk spise eller som alternativ medicin.

På markederne er de mange dyrearter stuvet tæt sammen. Og det gør de mange dyrs situation endnu mere alvorlig.

– De åbne markeder er dyremishandling af værste skuffe, men de er også en smeltedigel for overførsel af farlige vira og bakterier. Når et stort antal forskellige dyrearter samles og slagtes på et meget lille område, er det uundgåeligt, at dyrene blander sekreter som blod og ekskrementer, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

FRYGTEN FOR SYGDOMSSPREDNING På dyremarkederne kan vira og bakterier, der længe har været i omløb blandt én dyreart, let overføres til en DYRENES BESK Y T TELSE

– Dyremarkederne er en frygtelig kombination af grusom lidelse for de millioner af dyr, der hvert år indfanges eller opdrættes til handel, og er et arnested for dødbringende nye sygdomme og vira til fare for både mennesker og dyr. Derfor skal de stoppes nu!

VÆR MED I KAMPEN MOD HANDEL MED VILDE DYR! En stor del af den handel med vilde dyr, der foregår i dag, er et internationalt problem. Vi kæmper for bedre beskyttelse af vilde og truede dyrearter og for lukning af dyremarkederne. Skriv under på www.dyrenesbeskyttelse.dk og bliv en del af kampen i dag! Du kan også støtte vores arbejde for de vilde dyr med 50 kroner ved at sende en sms til 1277 med teksten FORBYD.

7

C O R O N AV I R U S

HANDLEN MED EKSOTISKE KÆLEDYR STORTRIVES I EUROPA I kølvandet på covid-19 er opmærksomheden omkring asiatiske dyremarkeder stor.

Samtidig stortrives handlen med eksotiske kæledyr i Europa. Der er brug for ny lovgivning, hvis vi skal komme den problematiske handel med vilde dyr til livs på europæisk plan, mener Dyrenes Beskyttelse.

8

DYRENES BESK Y T TELSE

C O R O N AV I R U S

T E K S T M I K K E L D O H N / F O T O J O -A N N E M C A R T H U R / W E A N I M A L S

Den intensive handel med vilde dyr verden over er et stort problem. Eksotiske og ofte truede dyrearter jages, avles og sælges under kummerlige kår. Dermed medfører handlen både grundlag for dårlig dyrevelfærd, tab af biodiversitet og sundhedsmæssige risici.

– Mange eksotiske dyrearter kan i dag handles som kæledyr uden nogen former for kontrol. Men handlen er både problematisk for de enkelte dyr, for vores biodiversitet og for vores fælles sundhed. Derfor skal vi have ændret reglerne for handlen i EU, siger hun.

Alene i Europa estimeres handlen med vilde dyr at have en værdi på mere end 100 milliarder euro årligt, ifølge en EU-rapport fra 2016. Disse tal inkluderer blandt andet handel med skind, elfenben, medicin og eksotiske kæledyr.

BEHOV FOR EN POSITIVLISTE Sammen med sine europæiske samarbejdspartnere i Eurogroup for Animals kæmper Dyrenes Beskyttelse for at få indført en såkaldt positivliste for kæledyr. En positivliste er en opgørelse over de dyr, der er egnede og sikre at holde som kæledyr.

Mange vilde dyr, fra krybdyr til aber og flagermus, kan i dag handles fuldstændig lovligt som kæledyr inden for EU, og det er dybt problematisk, mener Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og formand for Eurogroup for Animals, en international sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer.

– En positivliste kunne være med til at fjerne mange af de gråzoner, der findes i dag på europæisk niveau, ved at indskrænke antallet af dyrearter, der er godkendt som kæledyr, betydeligt, siger Britta Riis.

Positivlisten udgør sammen med fem andre punkter grundlaget for de ændringer, som Eurogroup for Animals og Dyrenes Beskyttelse forsøger at få indført på EU-plan i forbindelse med handel med vilde dyr.

Dyrenes Beskyttelse og Eurogroup for Animals kæmper for et opgør med den problematiske handel med vilde dyr i Europa i kølvandet på covid-19.

Dyrenes Beskyttelse arbejder blandt andet for at: • EU's biodiversitetsstrategi for 2030 bør indeholde specifikke retningslinjer for, hvordan handlen med eksotiske kæledyr effektivt kan reguleres med henblik på at beskytte EU-borgeres sundhed, dyrenes velfærd og den europæiske og globale biodiversitet mod de risici, som handel i dag medfører.

• EU bør indføre en positivliste, der gælder i alle medlemslande, og som angiver, hvilke dyrearter, der er egnede og sikre til at blive handlet som eksotiske kæledyr.

• EU bør tilskynde nationalstater til straks og permanent at forbyde dyremarkeder med vilde dyr.

Foto fra marked i Hanoi, Vietnam

DYRENES BESK Y T TELSE

• Medlemslandene bør som nødforanstaltning indføre økonomisk støtte til redningscentre for

vilde dyr. Disse faciliteter spiller en afgørende rolle for at støtte medlemslandenes bestræbelser på at bekæmpe den problematiske del af handlen med vilde dyr og sikre velfærden for de vilde dyr, der konfiskeres. Som følge af den nuværende nedlukning af de europæiske lande er redningscentrene økonomisk hårdt pressede.

• De nationale regeringer bør permanent forbyde importen af jagttrofæer. Trofæerne er potentielle sygdomsbærere og bidrager til en industri, der udnytter naturens ressourcer og lægger unødigt pres på biodiversiteten. EU bør bevare og styrke sin globale lederrolle i den fortsatte kamp mod den problematiske del af handel med vilde dyr.

9

T E M AN AV / VI GI LAT D EI OHNAV E R

10

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M AN /AVVIIGLAT D EI OHNAV E R

VILDT OG VIDUNDERLIGT Den danske natur er vild og vidunderlig og levested for 40.000 arter. Fra de små bjørnedyr over kirkeugler til den store grævling er den danske natur spækket med en rigdom af arter, som man kun kan blive begejstret af.

F OTO THOMAS DEGNER

DYRENES BESK Y T TELSE

11

T E M A / V I L D E H AV E R

LAD DEN VILDE HAVE BLOMSTRE

Signe Schrøder er vild med mælkebøtter og skvalderkål og kunne aldrig drømme om at køre afklippede kviste og grene på genbrugsstationen. Som formand for Praktisk Økologi arbejder Signe Schrøder blandt andet for at sikre mere plads til den vilde natur i de danske haver.

12

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / V I L D E H AV E R

TEKST MIKKEL DOHN / F OTO SIGNE SCHRØDER

Harer og hjorte. Insekter og fugle. Kvashegn og gamle døde træer. Når Signe Schrøder i dag går rundt i sin have, er den fuld af vild natur. Sammen med sin mand, Mads Syberg, og parrets tre børn har Signe Schrøder nemlig overtaget Ritt Bjerregårds gamle frugtplantage på Midtsjælland for at kickstarte drømmen om at drive et cideri. Og med en grund på ni hektar er der heldigvis masser af plads til naturen.

Signe Schrøders grønne interesse startede dog under langt mere beskedne kår. Som 20-årig fik hun lov til at dyrke en overgroet plet i sine bedsteforældres baghave, mens hun selv boede i en lille lejlighed i København.

EN ØJENÅBNER Efter sine første erfaringer med havearbejdet rykkede Signe Schrøder fra baghaven til et lille kolonihavestykke, hvor hun sammen med Mads Syberg begyndte at dyrke grøntsager. Og det var her, Signe Schrøder for alvor fik øjnene op for naturen.

– Når man begynder at dyrke sin egen mad selv, så får man øjnene op for naturen på en helt anden måde.

Pludselig blev jeg meget bevidst om alt det liv, der er i naturen og i jorden. Derfra var der ikke så langt til, at jeg også begyndte at tænke meget over, hvordan vi kan passe bedre på alt det liv, siger hun.

Samtidig meldte Signe Schrøder sig ind i foreningen Praktisk Økologi, som hun i dag er formand for. Her mærkede hun hurtigt at blive en del af et fællesskab, der havde øje for de samme ting som hende.

– Jeg tror på, at hvis man har selv har fingrene i jorden, så bliver det meget mere nærværende for én, hvordan alt det andet liv har det. Tag for eksempel de ellers forhadte hvepse. Jeg har set dem ribbe en hel kålplante for kållarver og flyve dem ind i deres bo.

Når først man har set det, bliver hvepsen en ven for køkkenhaveejeren, for hvem skal ellers spise kållarverne, før de spiser kålen? Sådanne oplevelser giver mig stor respekt for hele den balance, vi alle er en del af, siger hun.

DYRENES BESK Y T TELSE

En blomstrende gul plæne er smuk, “synes jeg, og mælkebøtten kan spises, både roden og blomsten.

Den blomstrer tidligt til glæde for insekterne, og det er en fantastisk farve, den har

”

Signe Schrøder, formand for Praktisk Økologi

LAD HAVEAFFALD BLIVE TIL HAVEGULD Efter at have dyrket den lille nyttehave i små ti år fik Signe Schrøder og Mads Syberg mulighed for at flytte til en stor grund i Birkerød med en kæmpe have. Her var både skovhave og masser af krat og kvas. Og det gav for alvor Signe Schrøder chancen for at kaste sig over havens vilde natur.

– Jeg begyndte at gå meget op i at holde al havens affald inden for egen matrikel. Der er ingen grund til at køre på genbrugspladsen, for alt haveaffald er i virkeligheden haveguld. Man skal bare have det lagt de rigtige steder, så både mennesker og dyr kan være der. Et kvashegn er en gave for alle mulige slags insekter, fugle og pindsvin, og det kan laves smukt med blomstrende klematis og kaprifolie hen over, siger hun.

I det hele taget er Signe Schrøder fortaler for det, hun selv kalder en ny haveæstetik. Hun har blandt andet kastet sin kærlighed på planter som mælkebøtter og skvalderkål, der normalt betegnes som ukrudt.

– Vi skal væk fra at betragte de her planter som ukrudt og at bruge tid på at hive dem op af jorden hele tiden.

En blomstrende gul plæne er smuk, synes jeg, og mælkebøtten kan spises, både roden og blomsten. Den blomstrer tidligt til glæde for insekterne, og det er en fantastisk farve, den har. Jeg vil gerne slå et slag for, at man lader den være og bruger sin energi på noget → andet, siger hun.

13

T E M A / V I L D E H AV E R

VORES NATUR 2020 er naturens år. Vores Natur er et partnerskab mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet, De Naturhistoriske Museer og DR. Partnerskabets mål er at invitere alle danskere ud i naturen.

Som en del af Vores Natur er organisationerne Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, KFUM Spejderne og Praktisk Økologi gået sammen om at skabe 'Vild natur, hvor du bor' .

→ EN HYLDEST TIL DEN DOVNE HAVEEJER

For Signe Schrøder handler kampen om at give plads til den vilde natur i haven i høj grad om at gøre op med de dogmer, vi er vokset op med.

- Jeg tror, der stadig ligger sådan en kristen-protestantisk arbejdsmoral i, at man ikke må være en doven haveejer, men jeg vil gerne slå et slag for, at man er lidt mere doven og i stedet udvikler en ny haveæstetik. Det første, jeg lærte, var, at hækken skulle klippes inden sankthans, men en helt almindelig ligusterhæk blomstrer faktisk helt overdådigt lige i den periode. Den lever og summer, så lad den være i fred om sommeren, og lad fugle og insekter få del i den, siger hun.

På samme måde håber Signe Schrøder, at folk også vil begynde at holde mere igen med sprøjtegiften.

- Jeg ville ønske, at folk brugte mindre krudt på at ligge og sprøjte under hækken. Det er brandærgerligt at sprøjte sin have, for det dræber en masse liv, ligesom de helt tætklippede plæner er grønne ørkener for insekter og dyr. Jeg synes, der skal være plads til alle i haven – også til alt det krible-krable, der lever side om side med os, siger hun.

14

I projektet 'Vild natur, hvor du bor' gør vi altankassen vild, vi gør haven vild, vi gør gårdmiljøet vildt og parken vild. Kort sagt: Vi gør Danmark vild igen og inviterer de vilde dyr og planter ind i vores haver og bynatur.

Følg med på de enkelte organisationers hjemmesider eller på siden voresnatur.dk, for at se mere og følge med i gode tips og tricks, arrangementer, kurser og events.

INSEKTERNE HJÆLPER TIL På frugtplantagen ved Stestrup er de første pæretræer allerede begyndt at springe ud. Signe Schrøder er i fuld gang med at lægge kartofler med sine børn, og plantagens ni bistader er begyndt at summe af liv. Der er nok at tage fat i for Signe Schrøder og familien, der er selvforsynende med frugt og grønt det meste af året.

Derfor er der god brug for alle insekter og bier i den store køkkenhave til at bestøve og holde hinanden i ave.

- Jeg satser på at skabe mere liv og mangfoldighed i haven ved at sørge for en mangfoldighed af blomster, træer og urter. Der er for eksempel helt utrolig mange humlebier her, og mange af dem bor i huller i den bare jord. Dem lader jeg selvfølgelig være i fred, afslutter hun.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / V I L D E H AV E R

GUIDEN: DEN DYREVENLIGE HAVE I den dyrevenlige have kan man være heldig at møde både jordhumle og tudser, gærdesmutter og pindsvin. Der er masser af ting, man selv kan gøre for at få flere arter ind i sin have eller altankasse og på den måde være med til at fremme vores natur- og dyreliv.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O K AT R I N E T U R N E R

Der er godt nyt til den afslappede haveejer, for i en have med høj biodiversitet er der plads til både mælkebøtter, skvalderkål og bellis. I den dyrevenlige have er der masser af planter, insekter, fugle og pattedyr, der alle har områder i haven, hvor de kan søge føde, vand og ly. Heldigvis er det ikke spor svært at indrette haven mere dyrevenligt: 1.

1 En stor buffet: De danske dyr er tilpasset de danske planter og urter, og det er derfor vigtigt, at der er hjemmehørende danske planter i haven. Hvis man er den ambitiøse havetype, kan man sørge for, at der er pollen og nektar fra forår til efterår. Og hvis man er den mere afslappede haveejer, kan man lade ukrudtet blomstre og undgå at luge for meget.

2.

2 Godt og gammelt: Tusindvis af vores insekter lever på de gamle krogede træer, og det er derfor vigtigt at bevare de gamle træer frem for at fælde dem. Bunker af kvas, blade og grene er de perfekte insekthoteller og fungerer også som pindsvinets vinterhi.

3.

3 Noget at varme sig på: Mange dyr, for eksempel firben, er vekselvarme og har brug for at få varmet kroppen op for at komme godt i gang med dagen. Det kan man hjælpe dem med ved at have små DYRENES BESK Y T TELSE

stendynger – gerne placeret i morgensolen. Hullerne mellem stenene kan sommerfugle, biller, insekter og edderkopper bruge til at gemme sig i.

4.

4 Swimmingpool: Alle dyr har brug for vand, og man kan derfor gøre en stor forskel med en lille indsats: En underskål med vand er en god begyndelse, man kan placere baljer eller fuglebade i haven, og er man ambitiøs, kan man lave en havedam med plads til både tudser, smådyr og insekter.

5.

5 E t godt gemmested: For gærdesmutten, løvgræshoppen og snegle er et krat et vigtigt sted at

kunne søge ly. Krattet skal gerne give skygge og læ til smådyrene, der også kan søge ly for rovdyr derinde. Et krat kan for eksempel bestå af hjemmehørende danske planter, så der er føde til de danske dyr.

6.

6 Drop den grønne ørken: En kortklippet græsplæne er rent plantemæssigt en grøn ørken med meget få arter. Tænk over, hvor stor en traditionel plæne du egentlig har brug for. Ved at lade græsset gro til et græsland med langt græs bliver plænen ly til insekter, som igen er fødegrundlaget for eksempelvis gærdesmutten og skrubtudsen.

15

T E M A / E T K AT T E N S Ã… R

VIDUNDERLIG NATUR F OTO LEVON BISS

16

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / E T K AT T E N S Å R

Naturen og dyrelivet er rigt og forunderligt. Som denne såkaldte Sternotomis pulchra, der er en træbuk. Sternotomis pulchra bliver omkring 2 centimeter lang og lever i flere afrikanske lande såsom Sudan, Angola og Togo.

DYRENES BESK Y T TELSE

17

T E M A / V I L D E H AV E R

DET SUMMER OG SVIRRER PÅ EN HAVESAFARI Fugle og frøer, biller og bier. Lige nu er der masser af liv i landets haver, især hvis man sørger for levesteder til de mange danske dyr.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / I L L U S T R AT I O N A N N E - S O P H I E H E L G E R

Det er med at spænde safarihjelmen, finde kikkerten og nysgerrigheden frem og komme ud i sin have, mens foråret og sommeren titter frem med svirren, snurren og kvidder.

Der er omkring 40.000 arter i Danmark, fra de mindste insekter til fuglene og de større pattedyr.

Mange af dem kommer på besøg i vores haver, parker og altankasser, hvis der er blomster, føde og levesteder til dem. Der venter en masse oplevelser i haven og altankassen, hvis man kigger efter det væld af liv, der pibler frem med forårets og sommerens komme.

Vi guider her til en håndfuld dyr, man kan være heldig at se i sin have.

LILLE DRAGE Den lille vandsalamander findes i stort set hele Danmark og er en lille padde på 9 centimeter. Om foråret går vandsalamanderen fra land til vandhul, hvor de parrer sig, og hunnen lægger æg. Æggene klækker efter 10-14 dage, og de små salamandere ser dagens lys – i første omgang uden forben og bagben, der dog hurtigt vokser ud. De små salamandere ånder ved hjælp af en række gæller, der sidder som en vifte på siden af hovedet, indtil de senere på året udvikler lunger og går på land. Den voksne salamander bliver hængende hos de små i vandhullet, indtil den i juni eller juli måned igen går op på land. Når vinteren nærmer sig, smutter salamanderen i hi.

MEN K AN DEN FLY VE? Humlebier er lodne, buttede og sociale bier, det vil sige, de bor i samfund med en dronning og et hold arbejdere, der alle er dronningens døtre. Humlebier er livsvigtige bestøvere i naturen.

På benene har de såkaldte pollenkurve, hvor de samler pollen, når de flyver fra blomst til blomst. På den måde bliver pollen flyttet rundt mellem blomsterne, der bliver bestøvet. Humlebierne skal bruge pollen til at opfostre larverne, der bor inde i boet.

I Danmark er en af de almindelige humlebier mørk jordhumle. Den mørke jordhumle flyver helt op til 10 kilometer for at finde føde.

De første æg bliver lagt i det kolde forår, og da de har brug for 30 graders varme for at udvikles, ruger dronningen på æggene. Ved at baske flittigt med vingerne hæver dronningen sin temperatur, så æggene kan udvikles.

18

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / V I L D E H AV E R

HELE DANMARKS SOMMERFUGL Nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl og er meget almindelig at se i hele landet fra marts til oktober. Sommerfuglen er en dagsommerfugl og er, som navnet antyder, meget glad for brændenælder. Her lever larverne i store spind, mens de spiser af brændenældernes blade. Når brændenælden er spist op, er det flyttedag for sommerfuglelarven, der flytter til en frisk plante og laver et nyt spind. Hannen er territorial, og selv om en sommerfugl ikke umiddelbart virker meget skræmmende, jager han andre insekter væk fra området omkring sin hvileplads. Nældens takvinge bliver også kaldt for lille ræv.

EN HÆNGEKØJE TIL FAMILIEN Fuglekongen er en lille regent på 5 gram og er Danmark og Europas mindste fugl. Hannen er let at kende på sin sorte, gule og orange kongekrone på hovedet, mens dronningens krone kun er sort og gul. Fuglekongen findes i hele Danmark. Den bygger sin rede af edderkoppespind, som den former til en hængekøje med mos og lav. Begge de kommende forældre hjælper til med arbejdet og bygger reden højt oppe, 4-10 meter, i et grantræ. På en typisk menu for den lille fugl står især masser af bladlus og edderkopper.

EN K AMP PÅ SKRIG Man skal ikke lade sig snyde af størrelsen på en spidsmus, for det er et særdeles temperamentsfuldt dyr, der gerne kæmper for både territorium og enemærker. Den almindelige spidsmus er eneboer. Når to spidsmus mødes på territoriegrænsen, udstøder de høje kampskrig, som skal afgøre, hvem der er den stærkeste uden kamp.

EN GRYNTENDE GÆST Pindsvinet er med de karakteristiske pigge umulig at forveksle med andre dyr. Når pindsvinet bliver født, har ungen omkring 100 bløde pigge, mens et voksent pindsvin har 5.000-7.000 hårde pigge. Som beskyttelse har pindsvinet en særlig muskel, så det kan rulle sig sammen som en kugle, hvorefter hele dyret bliver dækket af piggene. Pindsvinet kan også rejse piggene, fordi der ved hver enkelt pig sidder en lille muskel.

Om vinteren kan det være sværere at finde føde for spidsmusen, der tyr til en smart mekanisme: Den kan nemlig skrumpe både kraniet, rygsøjlen, hjerte, lunger og hjerne med omkring 20 procent. Når foråret atter banker på, vokser spidsmusen igen.

Spidsmusen er et af Danmarks mest almindelige pattedyr og findes i store dele af landet.

DYRENES BESK Y T TELSE

Territorier er ikke noget, pindsvinet går alt for meget op i, og selv om pindsvinet lever alene, kan der godt færdes flere dyr i de samme områder. Det finder de ud af ved at markere med urin og ekskrementer.

19

PINDSVINEDRONNINGEN

PINDSVINEDRONNINGEN FÆLDEDE EN TÅRE OVER VERDENS ÆLDSTE PINDSVIN Under sit arbejde med at skrive ph.d. om de danske pindsvin fandt Sophie Lund Rasmussen et pindsvin, der tilsyneladende er verdens ældst kendte pindsvin. Fundet fik Danmarks eneste pindsvineforsker til at fælde en tåre.

20

DYRENES BESK Y T TELSE

PINDSVINEDRONNINGEN

TEKST MARIE HOUGA ARD / F OTO THOMAS DEGNER

Kitlen er på plads, og det store mikroskop står klar, da Sophie Lund Rasmussen skal vise, hvordan man kan bestemme et pindsvins alder. Hun justerer på mikroskopets fokus, så den lille knogle på glaspladen bliver helt skarp.

– Når vi skal aldersbestemme pindsvin, kigger vi på kæbeknoglen. Pindsvin vokser hele livet, men når de går i hi, vokser de ikke, og der kommer derfor små sorte årringe, hver gang de har været i dvale. Ved at tælle årringene kan man regne ud, hvor gamle de er, forklarer Danmarks eneste pindsvineforsker.

Man kan altså bestemme et pindsvins alder på præcis samme måde, som man kan bestemme et gammelt træs alder: ved at kigge på årringene.

Mikroskopet står i laboratoriet på Københavns Universitet, hvor Sophie Lund Rasmussen har tilbragt en stor del af de sidste år med at skrive sin ph.d.-afhandling om pindsvin. Af handlingen bliver skrevet hos hhv. Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Naturama. Men det er ikke en ny interesse, forskeren lige har fået. Sophie Lund Rasmussen har nemlig været fascineret af pindsvin, siden hun var barn og gik rundt i haven og kiggede på dyr: – De er meget specielle at kigge på, meget nuttede og der er ikke andre dyr i Danmark, der ser sådan ud.

De har en slags godmodighed, hvor de går rundt og snøffer, og du kan komme helt tæt på dem. Jeg synes, det er vildt fascinerende, at man kan komme tæt på vilde dyr på den måde.

DE DANSKE PINDSVINS TILSTAND

Pindsvin er fredede i Danmark, og Sophie Lund Rasmussen ville ikke lave prøver på levende pindsvin på grund af dyrevelfærden. Hun fik derfor danskerne til at indsamle døde pindsvin til sin forskning, og i alt 700 pindsvin blev der samlet ind til nærmere undersøgelse.

– Jeg vil bruge de døde pindsvin til at forstå de levende. Jeg har arbejdet med levende pindsvin, og der er mange ting, vi ikke kan få svar på fra dem. Så jeg besluttede mig for at bruge de døde, for når de er døde, kan jeg udsætte dem for alle de prøver, jeg gerne vil have undersøgt, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Forskningen skal i sidste ende afdække, hvordan de danske pindsvins tilstand er, og undersøger en lang række parametre om de danske pindsvin, blandt andet deres arveegenskaber, fødevalg og tandsundhed.

Studiet er det største pindsvinestudie i verden.

– I 70’erne kiggede man på maveindholdet hos pindsvin, men det var svært på grund af mavesyren. Vi vil bruge dna-teknikker til at undersøge, hvad der ligger i tarmene på pindsvinene. Det glæder jeg mig til, for hvad spiser de rent faktisk? De er kategoriseret som insektædere, men spiser de også døde dyr eller udelukkende kattemad, undrede forskeren sig. →

Efter at have været frivillig på Dyrenes Beskyttelses vildplejestation i Roskilde ville Sophie Lund Rasmussen gerne komme endnu tættere på pindsvinene og skrev derfor speciale om de piggede dyr, blev uddannet biolog og fortsatte forskningen i pindsvin med sin ph.d. Forskningen har været som at åbne Pandoras æske for Sophie Lund Rasmussen, fordi der endnu mangler megen viden om de små havegæster.

DYRENES BESK Y T TELSE

21

PINDSVINEDRONNINGEN

NØRD SELV VIDERE Sophie Lund Rasmussen har udgivet flere videnskabelige artikler om sin forskning. De er alle såkaldte open access, det vil sige gratis at læse, og man kan finde dem ved at gå ind på dyrenesbeskyttelse.dk/drpindsvin

→ De supertynde tværsnit af pindsvinenes kæber er blevet farvet, så man kan tælle årringene.

→ I en anden del af forskningen ville Sophie Lund Ras-

mussen undersøge, hvordan pindsvineunger klarer sig i løbet af deres første leveår. Hun satte derfor radiosendere på 35 pindsvineunger, så hun kunne følge dem på deres færd rundt i de danske haver. De pindsvin, hun fulgte, levede alle i de københavnske forstæder, hvor de klarede sig overraskende godt. De var i stand til at tage nok vægt på til at kunne klare at gå i hi, og overlevelsen var 70 procent det første leveår. I gennemsnit besøgte pindsvineungerne 10 haver i løbet af en nat om efteråret og 14 haver om foråret og sommeren.

VERDENS ÆLDSTE PINDSVIN

Et af de helt store fund kom ved en af de mange og lange dage ved mikroskopet. Sophie Lund Rasmussen var i gang med at aldersbestemme endnu et pindsvin, og da hun begyndte at tælle årringene på kæbeknoglen, fik hun sig en stor overraskelse. Talrækken stoppede nemlig ikke.

– Lige pludselig stod jeg med et pindsvin på 11 år.

Det var meget overvældende, og jeg kan afsløre, at jeg fældede en tåre. De andre på laboratoriet syntes, at jeg var dybt åndsvag, men tænk, at han fik lov til at blive så gammel. Jeg havde indtryk af, at pindsvinene var så pressede i Danmark, at det aldrig ville kunne finde sted, men tænk, at vores projekt har slået verdensrekord, siger Sophie Lund Rasmussen.

Hun blev rørt over, at selv om der er mange pindsvin, der bliver kørt over, drukner i swimmingpools eller 22

bliver skadet af haveredskaber, så kan nogle stadig få lov at leve meget længe og dø af alderdom. Sophie Lund Rasmussen synes, det er et godt tegn, at de har fundet pindsvin, der er så gamle, for det betyder, at de kan nå at få en masse unger i deres levetid, så bestandens overlevelse bliver sikret.

Generelt siger man, at pindsvin kan blive mellem 8 og 10 år, så biologibøgerne skal altså skrives om med den danske forskers fund. Senere fandt forskerne et endnu ældre pindsvin, nemlig et eksemplar på 16 år, hvilket gør det til verdens ældste pindsvin.

I august 2019 kunne Sophie Lund Rasmussen efter et vellykket phd.-forsvar endelig kalde sig 'dr. pindsvin' – og tilmed Danmarks eneste pindsvineforsker. Et andet vigtigt fund fra hendes forskning viser, at de danske pindsvin er indavlede, sandsynligvis fordi Danmark i stor grad består af øer, og fordi pindsvinene bliver lukket inde mellem store veje.

Hun arbejder nu på at finde penge, så hun kan fortsætte sin forskning i pindsvin.

– Jeg har tænkt mig, at jeg skal forske i pindsvin hele mit liv. Der er masser at tage fat på, og ph.d.en har sine begrænsninger, for den er kun tre år, slutter Danmarks eneste 'dr. pindsvin'.

'Dr. pindsvin' deltager også i Ph.d. Cup 2020, som er en konkurrence i formidling af videnskab.

DYRENES BESK Y T TELSE

PÅ D E N S I K R E S I D E

FORSIKRINGER REDDER DYRELIV Et besøg hos dyrlægen kan være dyrt. En god forsikring kan derfor være afgørende, hvis dit kæledyr bliver sygt eller kommer til skade. Det oplevede katteejer Christina, da hendes kat, Theo, fik brug for hjælp. Heldigvis var Theo forsikret.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O P R I VAT

Theo er en ung og frisk kat, som Kristina adopterede fra Viborg Internat i august 2019. Han er bare 11 måneder og har derfor mange gode år foran sig endnu. Uheldigvis blev Theo ramt af en bil og pådrog sig en lang flænge i poten, hvor der var åbent helt ind til senerne. Theo havde derfor akut brug for behandling.

Theo blev straks kørt til Egelund Dyreklinik, som er ejet af Lise Svejgaard. Lise Svjegaard driver også Viborg Internat. Theo blev røntgenfotograferet, fik blod og blev syet. Herefter var Theo indlagt på Egelund til den efterfølgende dag for at sikre, at alt var ok.

– En behandling som den, Theo fik, løber hurtigt op i omkring 7.000 kroner. Heldigvis havde han ikke brækket noget, for så var vi endt på 25.000 kroner.

I dag er det muligt at behandle dyr nærmest lige så godt som mennesker, og derfor er det ofte muligt at redde de fleste dyr. Det skal selvfølgelig også være etisk forsvarligt, men i dag kan man ofte hjælpe dyret tilbage til at blive 100 procent rask, forklarer Lise Svejgaard.

DYRENES BESK Y T TELSE

FORSIKRINGEN REDDEDE THEO

En god forsikring sikrer dyreejeren mod ubehagelige økonomiske overraskelser, hvis kæledyret bliver sygt eller kommer ud for en ulykke. Det kan være en utrolig dyr omgang at få sit kæledyr behandlet hos dyrlægen.

– Alle burde forsikre deres dyr. Det burde aldrig være økonomi, der afgør dyrets skæbne, afslutter Lise Svejgaard.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler alle dyreejere at tegne en god forsikring til deres dyr, så det ikke er økonomien, der skal afgøre, hvilken behandling ens dyr skal have.

Dyrenes Beskyttelse har sammen med Gjensidige Forsikring arbejdet med deres dyreforsikringer, der blandt andet betyder: • Ingen aldersbegrænsning på, hvornår man kan tegne forsikring til sin hund, kat eller hest • Ingen fast mindste selvrisiko, kun egenbetaling på 18 procent. Dette betyder, at du også er dækket ved mindre beløb og behandlinger • Langt færre racebestemte forbehold Dyrenes Beskyttelses medlemmer får særlige medlemsfordele, hvis de har deres dyreforsikring hos Gjensidige Forsikring. Det er: • Pasning af dyret i op til 21 dage ved sygdom i husstanden • Kiropraktor ved behov

23

PÅ P E N S I O N

ELEFANTERNES NYE HJEM I L L U S T R AT I O N S A N N E F R E D I N / T E K S T M A R I E H O U G A A R D

I 2015 startede Dyrenes Beskyttelse en underskriftsindsamling for et totalforbud mod vilde dyr i cirkus. I 2018 bar arbejdet frugt, da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen meddelte, at der var politisk f lertal for forbud mod vilde dyr i cirkus. De fire cirkuselefanter fra Cirkus Trapez og Cirkus Arena blev derfor pensioneret og kommer nu til deres endelige hjem i Knuthenborg. Den 15. maj f lyttede de ind, og den 1. juni bliver anlægget indviet.

24

DYRENES BESK Y T TELSE

PÃ… P E N S I O N

DYRENES BESK Y T TELSE

25

HOARDERSAGEN

GROV VANRØGT: MINDST ÉN HUND SULTET IHJEL Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt en sag nær Juelsminde, hvor to hunde er døde og yderligere fem hunde vanrøgtet. Dyreværnsorganisationen advarer om såkaldte hoardersager med folk, der samler flere dyr, end de kan tage sig af.

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E O G F I E B A U M A D S E N / F O T O D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

I starten af marts fik Dyrenes Beskyttelse overdraget fem hunde og to katte i en dyreværnssag nær Juelsminde i Østjylland. Kvinden havde også tre heste på ejendommen. Dyrene havde det efter omstændighederne godt, men de viste sig at have en hård fortid med i bagagen. Dyrene kom nemlig fra et såkaldt hoarderhjem, og da ejendommen blev undersøgt, fandt Dyrenes Beskyttelse to døde hunde i en skraldespand.

relation til en landejendom, hvor vedkommende havde set adskillige beskidte bure med hunde i. En frivillig kredsformand fra Dyrenes Beskyttelse besøgte derfor ejendommen, hvor hun ikke kunne få adgang til at se forholdene indendørs, men dog fik lov til at tilse dyrene udenfor.

– Det syn, der mødte vores frivillige kredsformand, var ikke kønt. Her flød med affald og ting over det hele, og der var generelt meget beskidt. Dyrene lugtede af urin og afføring, men var ellers umiddelbart sunde og raske. Det er sager som denne, der gør vores arbejde svært, for vi kan jo se, at hverken mennesker eller dyr lever under optimale forhold. Men omvendt er det ikke ulovligt at leve i skidt, så længe dyrene ikke

– Den ene af hundene er blevet obduceret, og obduktionen viste desværre, at den er sultet ihjel. Vi afventer stadig obduktionen af den anden hund, men der tegner sig allerede en dybt tragisk sag, som alle vi involverede er meget berørte over. Det er simpelthen dyremishandling af værste skuffe, og det er naturligvis også derfor, at vi nu har valgt at politianmelde sagen, forklarer Yvonne Johansen, dyreværnsVi ser desværre chef i Dyrenes Beskyttelse.

BY T TEDE DYRENE FOR EN SOFA

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik i starten af marts et tip fra en borger med 26

en hel del sager, hvor nogle “mennesker, der typisk i forvejen lever på kanten af samfundet, får samlet en masse dyr sammen, men ikke er i stand til at tage sig af dem

”

Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse

DYRENES BESK Y T TELSE

HOARDERSAGEN

↓ Hundene levede under kummerlige forhold i beskidte bure

vanrøgtes. Og da vi ikke er en myndighed, kan vi ikke bare gå ind at fjerne folks dyr, siger Yvonne Johansen.

Derfor begyndte Dyrenes Beskyttelse i stedet sammen med en lokal borger at lægge pres på ejeren af dyrene for at overdrage dem. Det lykkedes i bytte for en sofa.

Der var tale om fem hunde og to katte, som alle blev kørt til Dyrenes Beskyttelses internat i Brande, hvor de blev dyrlægetjekket og fik den nødvendige pleje.

Først efterfølgende blev Dyrenes Beskyttelse gjort opmærksom på, at der lå døde hunde i skraldespanden.

– Sager som denne viser, hvor alsidige vores folk ofte skal være i deres arbejde. Takket være indsatsen fra en bekymret borger med ben i næsen og en sofa i overskud blev dyrene overdraget til vores internat. Det er en utrolig tragisk sag, der hurtigt tog en drejning fra trist til værre, da vi finder ud af, at nogle hunde er blevet passet, mens andre formentlig er blevet sultet ihjel, fortæller Yvonne Johansen.

HOARDERSAGER ER ET PROBLEM

De fem hunde og de to katte er heldigvis allerede kommet ud til kærlige hjem gennem Dyrenes Beskyttelses internat i Brande. De tre heste har også fået en DYRENES BESK Y T TELSE

ny ejer. For dem endte det lykkeligt, og de får i dag al den kærlighed og omsorg, de fortjener. Desværre er sager som denne ikke unormale.

– Vi ser desværre en hel del sager, hvor nogle mennesker, der typisk i forvejen lever på kanten af samfundet, får samlet en masse dyr sammen, men ikke er i stand til at tage sig af dem. Denne tendens kalder vi dyrehoardere, og det går desværre ofte ud over dyrenes ve og vel, når dyreholdet vokser ejerne over hovedet.

Dyr kræver rigtig meget af deres ejere i form af blandt andet foder, pasning og pleje, og det er et rigtig trist syn, når mennesker ikke lever op til deres ansvar over for deres dyr, pointerer Yvonne Johansen og fortsætter: – Ofte vil vi forsøge os frem med dialog og vejledning til at få rettet op på forholdene, men nogle gange er det for sent. I en sag så grov som denne har vi måttet politianmelde den tidligere ejer for groft uforsvarlig behandling af dyr, og vi følger naturligvis sagen og stiller os til rådighed for politiets efterforskning. Det er vores klare holdning, at den her slags mennesker skal have en hård straf og dermed fratages retten til at holde dyr fremover, siger hun.

27

FAKTA

• Alder: 33 år • Uddannelse: biolog • Arbejder som naturfomidler • Har medvirket i: '1 døgn, 2 hold, 3 dyr' og 'Vores vilde vej' TV2

• Aktuel: på DR P1 med programmet • •

28

'Vildt Naturligt'.

Kåret som Årets Naturformidler i 2017 Tidligere ansat i Dansk Ornitologisk Forening

DYRENES BESK Y T TELSE

PORTRÆT

BEGEJSTRET DYREAMBASSADØR Vicky Knudsen får pulsen i vejret og føler sig som en uovervindelig verdenskvinde, når hun har set et sjældent dyr.

TEKST MARIE HOUGA ARD / F OTO THOMAS DEGNER

– Nøj, det er et svært spørgsmål.

Vicky Knudsen er blevet stillet spørgsmålet, hvilket dyr i Danmark hun er gladest for at have set, og må have sig en tænkepause: – Sidste efterår havde jeg sat mig for, at jeg skulle se et såkaldt hit, en sjælden fugl, inden året var omme. Jeg gik flere hundrede kilometer og kæmpede og kæmpede, men så ingenting.

Vicky Knudsen fandt sig selv siddende på en sten og fældede en tåre i frustration over sin egen uduelighed i forhold til at finde en sjælden fugl. Kunne hun overhovedet finde ud af det, og kunne hun nå det, inden efteråret blev til vinter, og året var gået? Med betændelse i akillessenen efter de mange vandringer gik hun en dag tur med sin mors hunde, og pludselig hoppede en undseelig lille brun fugl op foran hende.

Det var en himalayasanger, der var fløjet forkert. Den bor normalt i Centralasien og er derfor meget sjælden i Danmark. Vicky Knudsen begyndte at ryste og fældede en tåre over oplevelsen.

– Nogle vil måske mene, at det bare er en brun fugl, men den er meget smuk med flotte aftegninger på vingerne, siger hun om sit fund.

– Det får helt klart pulsen op at se sådan en fugl og jeg føler mig som en uovervindelig verdenskvinde.

BEGEJSTRET FASCINATION

Som barn voksede Vicky Knudsen op med heste, får, køer, katte, hunde, kaniner, høns og kælerotter.

DYRENES BESK Y T TELSE

Den lille Vicky elskede at være udenfor og observere dyrene.

– Alle, der har kæledyr, ved, hvor meget man elsker dem. Den kærlighed, man føler til sit kæledyr, den føler jeg også til de vilde dyr. Den kærlighed har altid ligget i hjertet, og den er jeg vokset op med, forklarer Vicky Knudsen.

Hun begyndte at læse biologi og blev fuldstændig opslugt af at kigge på fugle. Begejstringen for fuglene smittede senere af på alle andre dyr, og i dag kan Vicky Knudsen blive fascineret af alt fra snegle til dolkhaler: – Hver gang man ser en ny art, har den nogle sindssyge egenskaber. Vi har omkring 40.000 arter i Danmark, og hver eneste af dem har en vanvittig historie. Det er et uudtømmeligt skatkammer af gode historier, og jeg har svært ved at styre min begejstring og fascination.

Vicky Knudsen mener, at naturen og dyrelivet er en verden, de fleste ikke får lukket op til, og at det derfor er vigtigt at øge kendskabet til naturen, arter og biodiversitet.

– Når man har set moshumlen og har set, hvor bedårende den er, den er jo lige så bedårende som en panda, så har man ikke lyst til, at den forsvinder. Hvis man ikke kender alle de arter, der er ved at forsvinde, kan det være svært at forstå, hvorfor vi skal passe på dem. Hvis der er større kendskab til naturen, er det let at forstå, hvorfor vi skal passe på biodiversiteten.

29

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR S T O R P ER S O N L I G H ED

EN H U N D EF T ER O P G AV ER

EN S T RI B E T D Ø RM A N D

Har elefanter forskellige personlige træk? / Peter

Hvilken hunderace er den mest populære til arbejde med mennesker? / Louise

Næsten hver sommer kæmper vi med hvepse ude i haven. Men hvorfor er hvepse så aggressive? / William

Kære Peter

Elefanter har personlighed præcis ligesom os mennesker. Elefanter er sociale dyr, og i naturen lever hunnerne i store flokke med flere generationer, der består af tanter, søstre, bedstemødre og kusiner.

Hannerne forlader flokken, når de bliver kønsmodne, men de har relationer til andre hanner.

De mødes stort set kun med hunnerne, når det er parringstid.

Nogle elefanter i flokken af hunner er meget populære. De er udadvendte, sociale og har mange venner. Andre elefanter kan bedst lide at være for sig selv.

Selv om de lever i en flok, vil de mere indadvendte elefanter holde sig lidt for sig selv og være mere introverte og asociale. / Sofie Meilvang

Kære Louise

Labradorretrieveren er en meget populær hunderace og bliver brugt både som arbejdshund, jagthund, schweisshund, bombehund, servicehund og som blindehund.

Det er en hund, der er meget samarbejdende, og som også har god tålmodighed. Det er derfor, den bliver brugt til så mange forskellige typer opgaver og i så mange sammenhænge. Den er enormt motiveret til at arbejde for godbidder og vil gerne samarbejde med sin ejer. Det er en hund med masser af potentiale, og det skal man huske at udnytte, for den har også behov for at bruge næsen og komme ud at arbejde. Det er også en god familiehund, den er meget godmodig og gør ikke så stort væsen af sig selv. Men den har lige så stort behov for at blive stimuleret som mange andre hunde. Det er en nem og tilpasningsdygtig hund, men man skal give den mulighed for at udnytte sit potentiale.

Kære William

Når vi snakker om hvepse, så mener vi oftest de store og kraftigt byggede sort-gule gedehamse, som ofte bygger bo i skure og udhæng og derudover opsøger vores frokosttallerken, når vi spiser ude om sommeren. Der er langt over 4.000 hvepsearter i Danmark i alle størrelser og former, men det er næsten kun gedehamsene, der skræmmer folk med risikoen for aggressive stik. Gedehamse er meget sociale og lever i boer med hundredvis af individer – og de forsvarer ivrigt og aggressivt deres bo! Indgangene dertil er forsynet med 'dørmænd', som slagter enhver, der truer boet.

De gedehamse, vi oftest stifter bekendtskab med, er 'madhenterne', og de er egentlig ikke særlig aggressive. De er interesseret i maden – ikke i os. Og jo roligere vi opfører os, jo mindre er risikoen for, at de viser aggressivitet. / Michael Carlsen

/ Jens Jokumsen

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk S O F I E M E I LVA N G BIOLOG OG PROJEKTLEDER F O R I N T E R N AT I O N A L E PROJEKTER

30

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER F OR FAUNADYR

DYRENES BESK Y T TELSE

GADEKRYDSET

DV 02/20 ©ULLA

ISLÆNDER, SPANIEN GNUBBEDE DER STU­ DERER?

RENDE

PÅ EN TUR I HAVEN KAN MAN VÆRE HELDIG BÅDE AT SE PINDSVIN OG

NYVASKET DYR?

DANSK Ø

LITER

DYR, DER SES OM FORÅRET ?

1 VARSOM

TIDS­ RUMMET

KIGGET

GUDINDE

SVIDES

2 STEDORD

JOMFRUER

3 50

BANDEORD

MÅL

DANSK Ø

PIGENAVN

STEDORD

KENDEORD

REN­ HOLDERE?

VISMAND

VOKAL

SMERTE

KENDELSE

FJELDSIDE

5 FRA

PARTEN

SPILLEDE

ANBEFALET RØRE SVIMMEL

HAVE DET VARMT

DRIK

ITALIEN

VÆLGE

LÆRLING

7

SØD

GANGEN

GAD VIDE

TONE

SYGDOM STED0RD TYSKLAND

F O

A

O

G

R

E

T

G

E

D

N

E

G

H

V

A

J

E

R

F

A

Æ G

S

T

S

R

N S R

L

E

O

T

J

A

T

T

Æ R

E

L L

D

L

E

E

R

N

I

E

N

T

R

O

R

N

E

S

O

M Å

U M

V

I

L L

E

R

E

E

R

O

S

I

S

K

A

E M

O

R M S

D

K

A R

A

U

N

G

E

E

L

M

M N

E

D

S

S T U

S

L

U L

ANTAL FART

UNION

ØSTRIG

ANHOLT

DYR, DER DANSER 10 LANCIER?

N

E

8

FÅRE­ KLÆDER?

KIGGE

← Løsningen fra nr. 1/2020

R

LIGE

MØNT­ ENHED BYGGE­ MATERIALE

GODE

A

APPARAT

SMYKKEDEL

MODE­ SKABER

L

VELHÆNGT

STOLPE

ELEKTRISK SOMMER­ FUGL?

P

DRIKFÆL­ DIG FUGL?

TO ENS

T

R Æ G

T

E

K

E

I

R

T

N D

U

R

R

U

E

E

D

U

Ø

D

I

O

N

S

O

E

I

Vindere nr. 1/2020: Karen Johansen, Hjørring Gunhild Jakobsen, Viborg Helge Borre, Strib Jeres præmie er på vej!

Løsningen var: Fredsduer

QUIZ 1: Hvad hedder Europas mindste fugl?

2: Hvor mange pensionerede cirkuselefanter flytter til Knuthenborg Safaripark?

S

R O M

H S

B T

Senest den: 22. juli 2020

I

T N

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

E

E

N

E

D

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds

PATINA

FUGL

BABY­ UDSTYR

S

4

KONSO­ NANT

UDE

9

FARTØJ

FORKORT.

6

SMERTE

SPANIEN

EFTER

GRÆSK DØD FUGL? BOGSTAV

BINDEORD

MILLIMETER

MÅLEEN­ HED

LANDSKAB

PRESSES

G

HUSDYR?

SVERIGE

DES

L

RETNING

BETALINGS­ DYGTIGHED

HUSDYR?

DV 01/20 ©ULLA

LEVER

Vind

VICKY KNUDSEN FØLER SIG UOVERVINDELIG, NÅR HUN HAR SET ET

F

I

K Æ

L

DYRENES BESK Y T TELSE

31

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er vigtige for os mennesker. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt, uanset om dyrene er i familier, landbruget eller naturen.

Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød, at lovgivningen tager hensyn til dyrs behov, og at der bliver skabt respekt om dyrs behov. Det har været vores opgave i 144 år, og med din hjælp vil vi også sikre det i fremtiden.

Det er gratis at lave et testamente, uanset om du vælger at betænke Dyrenes Beskyttelse med et beløb eller en andel af din arv. Du kan sagtens betænke dine nærmeste samtidig.

Alle donationer kommer dyrene til gavn.

Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09, og hør mere.

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Thomas Degner OPLAG 49.179 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol) TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 35 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

E

T

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen PRÆSIDENT Per Jensen DIREKTØR Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab.

Ring direkte på 33 28 70 25.

Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

S

Kolofon: