Dyrevennen nr. 3 2014 uddrag

Nye vinde i svinestalden Efter svinetopmødet i marts er der enighed om, at dyrevelfærden i den danske svineproduktion skal forbedres. Men hvad skal der ske – og er det nok?

aDeT L B e L e G fÅ H

Tema side 10-17

G A R D UD

eM O L D e M V – BLi

Ægtivisterne

er tilbage skjulte buræg i din mad

Hjælp til dyr for millioner

Ny kampagne – Klar til hund?

Side 4

Side 18

JUNI 2014

3

Hjælp

for mange millioner

Tekst: Lars Madsen. Grafik: Sanne Kjall Egeberg

Dyrenes Beskyttelse kom ud af 2013 med et millionunderskud, selv om foreningens indtægter steg med 11 pct. Årsagen er, at Dyrenes Beskyttelse redder flere dyr end nogensinde og derfor har rekordstore udgifter til dyreværnsarbejdet

7,1 mio. kr. gik Dyrenes Beskyttelse i minus i 2013, selv om foreningens indtægter var på hele 76,7 mio. kr. Det kan måske forekomme en kende mærkeligt, men forklaringen er, at Dyrenes Beskyttelse får rekordmange henvendelser fra befolkningen og hjælper flere dyr end nogensinde før.

Svenningsen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.

Hvilket betyder stigende udgifter til dyrlægebehandling, internatophold og ambulancekørsler.

Alene dyrlægeregninger for operationer, neutraliseringer og vaccinationer af internatdyr løb sidste år op i 6 mio. kr. I det hele taget er internatdriften en væsentlig udgiftspost i regnskabet, men

– Vi har rigtig travlt, bekræfter Jens

Dyrenes Beskyttelses internater havde også travlt som aldrig før og fandt nye hjem til rekordmange hunde, katte og smådyr i 2013. I alt 4.851 dyr blev passet, plejet og kom ud til nye familier – svarende til 13 dyr hver eneste dag.

– Vi behandlede 27 pct. flere dyreværnssager i 2013 end året før, og antallet af henvendelser til Dyrenes Vagtcentral steg fra 75.000 til 108.000.

Privatbetalt samfundsopgave

En anden stor udgiftspost er den døgnbemandede Dyrenes Vagtcentral, som i 2013 altså havde 108.000 opringninger om dyr i nød og sørgede for 10.000 ambulancekørsler til nødstedte dyr.

– Vi løfter i virkeligheden en stor sam-

Indtægtsfordeling Øvrige indtægter | 0,6 %

Kontingenter | 29,6 %

Momskompensation | 2,3 % Statsstøtte | 6,6 % Indsamlinger, fonde mv. | 4,5 % Gaver og rettigheder | 5,3 %

Arv | 51,1 %

4

Hjælp os med at redde dyr i nød

Brug girokortet

– eller sms DYR til 1277 og støt med 100 kr.* – eller ring 90 56 50 50 og støt med 100 kr.* *Det koster 100 kr. + alm. trafiktakst

fundsopgave med Dyrenes Vagtcentral og den døgnåbne vagttelefon 1812.

Dyrenes Vagtcentral er fuldstændig gratis at benytte for alle borgere og sikrer hjælp til dyr i nød over hele landet, lige fra skagen til Bornholm, siger Jens svenningsen.

– Men selv om vi udfører en samfundsopgave, er vi fuldkommen afhængige af bidrag fra private. Vi modtager 2 mio. kr. årligt i statslig støtte til drift af vagtcentralen, men det dækker kun 18 pct. af udgifterne til den.

Arv er helt afgørende alt i alt modtog Dyrenes Beskyttelse 5 mio. kr. i statsstøtte i 2013. stort set resten af indtægterne stammede fra medlemskontingenter, gaver, indsamlinger og ikke mindst arv, som er den mest betydelige indtægtskilde og udgjorde halvdelen af de samlede indtægter.

– nogle gange støder vi på den opfattelse, at Dyrenes Beskyttelse er en meget rig organisation. Men sandheden er, at vi bruger rigtig mange millioner hvert år på at redde, hjælpe og pleje dyr. Bare i 2013 løb vores udgifter til dyreværnsarbejde op i 53 mio. kr. 

– Uden arveindtægter fra private ville vi ikke i nær samme grad have mulighed for at gøre det, vi er sat i verden for, nemlig hjælpe dyr i nød, siger

Udgifter til at hjælpe dyr i nød

Vildtplejestationer | 4 %

økonomichef erik nielsen fra Dyrenes Beskyttelses sekretariat.

Udgifter til dyreværnsarbejde Dyrenes Vagtcentral | 28 % (inkl. Falck og dyreambulancen)

Mio. kr.

60 50 40 30 20

Internater | 41 %

Dyrlæger | 27 %

10 0 2010

2011

2012

2013

5

ÆGTIVISTER

GÅR IMOD DE SKJULTE BURÆG Vil du heller ikke spise buræg mod din vilje?

Bak op om ægtivisterne, når de går til kamp mod skjulte buræg i dine fødevarer. Mejerigiganten Arla har netop fjernet buræg fra sin koldskål efter en dialog med Dyrenes Beskyttelse

6

Bank til

BURÆG

Det nytter at støtte ægtivistern e:

TeksT: Lars MaDsen. fOTO: kaMPaGnefOTO

Ægtivistkampagnen blev søsat i 2013. samme år faldt salget af buræg for før ste gang i 13 år.

selv om du aldrig kunne drømme om at købe buræg, spiser du sandsynligvis buræg i massevis. Der indgår nemlig æg i en lang række af vores mest almindelige dagligvarer, og medmindre varen er økologisk, kan du roligt regne med, at det er buræg, der er blevet brugt.

– Op mod halvdelen af de buræg, der bliver spist i Danmark, indgår i færdigproducerede fødevarer, siger retail manager Henrik Westh fra Dyrenes Beskyttelse.

– Det er ikke fair for de rigtig mange forbrugere, der helt bevidst undgår at købe buræg. Derfor retter vores ægtivistkampagne nu sigtekornet mod de skjulte buræg. Vi synes simpelthen, fødevareproducenterne bør tage stilling til og ansvar for, hvilke æg de anvender i deres fødevarer. Og det bør fremgå tydeligt for forbrugeren, hvad for en slags æg, der er i.

Arla dropper buræg koldskål fra arla er et af de produkter, der har indeholdt buræg. Men det er

slut nu, fortæller marketingdirektør Jakob Bernhard knudsen fra den danske mejerigigant.

grad prioriterer bæredygtighed og dyrevelfærd. Og vi har haft en dialog om æg med Dyrenes Beskyttelse.

– Vi har besluttet at gå over til kun at bruge æg fra fritgående høns i arla Danmark. Vi bruger 300 tons æg om året, primært til koldskål, siger han.

Der går dog nogle måneder, før skiftet er en realitet.

fra Dyrenes Beskyttelse er det Henrik Westh, der har haft kontakten til arla.

– Det har vist sig lidt sværere at ændre, end vi havde håbet, fordi vi simpelthen ikke kan få så mange æg, som vi skal bruge. Men fra 1. november i år vil vi gå over til udelukkende at benytte æg fra fritgående høns, siger Jakob Bernhard knudsen.

Flere producenter skal med arlas beslutning skyldes tre forhold, fortæller marketingdirektøren.

– Det er en del af arlas profil at prioritere bæredygtighed og dyrevelfærd, og derfor er det et naturligt skridt for os at gå væk fra buræg. Det er vores vurdering, at forbrugerne også i stigende

– Jeg har gennem det seneste år været i tæt dialog med arla i forhold til dyrevelfærd. arlas brug af buræg i deres koldskål har selvfølgelig også været diskuteret. Jeg er rigtig glad for, at arla har lyttet og fulgt vores opfordring til at droppe buræg. Der er ingen tvivl om, at det er den helt rigtige beslutning, siger han. en nylig rundspørge fra analyse Danmark viser, at seks ud af 10 danskere ville vælge varer uden buræg, hvis de havde valget. rundspørgen viser også, at hele 86 pct. mener, fødevareproducenter og detailhandlen har et ansvar for dyrevelfærden i de fødevarer, de sælger.

Derfor fokuserer ægtivistkampagnen nu på at få flere producenter som arla i tale og motivere dem til at overveje, hvilken type æg de putter i deres fødevarer. 

HER ER

BLIV ÆGTIVIST

Buræg indgår blandt andet i meget is, mayonnaise, pasta, brød, farsretter, leverpostej, saucer, chokolader, melboller, rødvin og mange flere ting.

skriv under på www.aegtivist.dk og støt kampagnen mod buræg. Har du allerede skrevet under, skal du ikke skrive under igen. Men du kan hjælpe burhønsene med at få endnu flere ægtivister ind i kampen ved at hjælpe med at sprede budskabet. Hver eneste støtte tæller, når Dyrenes Beskyttelse skal overbevise store virksomheder som arla om, at også de bør tage ansvar for dyrevelfærden.

DE SKJULTE BURÆG

Kilde: Danmarks Radio

7

Molly i dag. Hun vejer nu mere end dobbelt s책 meget, som da hun kom p책 Brande Internat, og er en glad og aktiv hund.

20

Molly

var kun skind og ben

TeksT: Lars MaDsen. fOTO: POUL MaDsen OG BranDe inTernaT

Molly vejede under det halve af, hvad hun burde, og var så afmagret, at hun hverken kunne gå, stå eller spise. Alligevel lykkedes det Brande Internat at få hende på fode igen. I dag er den blide og kontaktsøgende hund bogstaveligt talt ikke til at kende

Hun er sådan en hund, der glider ud ad døren forbi Vagn og med logrende hale tripper rundt på fliserne og snuser sig ind på dagens gæster. Der er en blidhed over hende: hun er rolig i sine bevægelser og siger ikke en lyd. først når man er set godt an, vil Molly overveje at springe op og kræve nærvær ved at omfavne én med forpoterne.

– Hun sagde intet de første tre uger, oplyser Vagn og beretter om, hvor forsigtig den hund er: sengen lister hun rundt om, men hun springer aldrig op i den, det samme gælder stuemøblerne. kun briksen på iris’ computerværelse drister Molly sig til at bruge. Her ligger hun til gengæld meget.

– Uha, hun er sød, erklærer iris og fortæller, at Molly ligesom passer på hende.

– nogle gange, når jeg tager overtøj på, spærrer hun vejen for mig. som om hun ikke vil have, jeg går, siger hun.

iris og Vagn tænker, at det må være border collien i hende. for resten af pengene er hun labrador.

Mere og mere tryg Halvanden måned er det siden, Vagn og iris kørte til Brande internat og hentede Molly hjem til gulstensparcelhuset mellem Vejle og fredericia.

De kender noget af hendes forhistorie, men ikke alt. De ved, hun ikke blev fodret ordentligt, fordi hendes ejer var gået ned med flaget. Men de har ikke set billederne af Molly, da hun kun 9 kg tung kom til Brande internat og var så afkræftet, at hun hverken kunne stå eller spise. iris er ikke sikker på, hun har lyst til at se de billeder. nu vejer Molly over 20 kg og er helt perfekt efter Vagns mening, mens iris siger, at: – nu skal vi heller ikke glemme, at det er en hund, Vagn. Hun skal heller ikke blive tykkere.

Men de forstår sagtens, at Molly er glad for at spise, og iris blev ikke vred, dengang hun havde sat en skål frosne kød- og melboller til optøning på kanten af køkkenbordet og pludselig hørte en sjov raslen, som viste sig at være lyden af frosne kød- og melboller blive slugt af en hund.

– Jeg var mest bekymret for, hvad det ville gøre ved hendes mave med alle de frosne boller, husker hun.

Den første tid klinede Molly sig til sine nye ejere. nu er det som om, det er aftaget lidt, og hun er blevet mere tryg ved situationen, siger iris og fortæller om seneste lille gennembrud: – i morges løb hun for første gang selv om bag huset og tissede. Det er første gang, jeg ikke behøvede at gå med. Det er jeg meget stolt af, at hun turde. Jeg er jo rørt over hendes historie og vil rigtig gerne give hende et godt hjem. 



21

Din arv kan redde liv Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse.

Ring uforpligtende på tlf. 33 28 70 09 – her sidder testamenterådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål. Du kan også skrive til Marit på my@dyrenesbeskyttelse.dk

Bliv medlem og få Dyrevennen Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året.

Dyrevennen nr. 3 – 2014

  

Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år) Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år) Ønsker kun at modtage Dyrevennen elektronisk

Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by: Evt. e-mail:

Tlf.

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C



Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B