Dyrevennen nr. 6 2013 uddrag

G A R D UD

dET A L B E L FÅ HE G o M E EdL – BLiV M

Tema om

syge dyr Dårlig dyrevelfærd i svineproduktionen betyder, at det er nødvendigt at fylde grisene med medicin. Men det voldsomme forbrug af antibiotika kan ende med at blive et alvorligt problem for os mennesker

Stor

andeguide Her får du den bedste dyrevelfærd

Tema side 6-11

Rekordmange katte på internaterne

Her er Årets Dyreven 2013

Side 4

Side 22

DECEMBER 2013

6

TEMA | SYGE DYR

Voldsomt forbrug af

antibiotika

til grise

kan ramme mennesker Et voldsomt antibiotikaforbrug i den danske svineproduktion truer i stigende grad vores helbred. Jo mere antibiotika dyrene får, jo flere bakterier vil udvikle multiresistens, så de bliver ekstremt svære at behandle og potentielt livsfarlige for mennesker. Problemet er i høj grad et spørgsmål om dyrevelfærd, for lever grisene blot under ordentlige forhold, er det ikke nødvendigt at pumpe dem med medicin

6

Antallet af MRSA-positive svin ved slagtning

er steget fra 44 % i 2011 til

Tekst: Lars Madsen. Foto: scanpix

77 % i 2012 F

or få år siden var et dansk spædbarn tæt på at dø af lungebetændelse.

Lungebetændelsen var usædvanligt farlig, fordi den var forårsaget af en multiresistent stafylokokbakterie, som barnet var blevet smittet med af sin far. Eftersom bakterien var multiresistent og dermed immun over for en lang række antibiotika, havde lægerne langt sværere end normalt ved at få bugt med lungebetændelsen.

Barnets far var landmand – og det er ikke tilfældigt i denne sammenhæng.

Når mennesker smittes med multiresistente stafylokokbakterier – også kendt som MRSA-bakterier – sker det nemlig i stigende grad efter at have været i kontakt med svin.

Svin regnes netop for at være den vigtigste kilde til smitte med MRSA CC398, som er den bakterie, barnet var blevet smittet med.

Smittefordobling 1.556 danskere blev i 2012 smittet med MRSA – en fordobling siden 2009.

232 af tilfældene skyldtes ”svinetypen” CC398. Da Sundhedsstyrelsen reviderede sin vejledning om MRSAbakterier i november sidste år, indførte den kontakt til svin som officiel risikofaktor.

Samtidig er der på ganske få år sket en eksplosion i forekomsten af multiresistente stafylokokker hos danske slagtesvin. De seneste tal viser, at antallet af MRSA-positive svin ved slagtning på blot ét år er steget fra 44 pct. i 2011 til 77 pct. i 2012.

– Undersøgelsen er lavet på slagteriet, og da der også sker smitte mellem svinene under transport og før slagtning, kan vi ikke med sikkerhed sige, at det er 77 pct. af alle slagtesvin ude i besætningerne, der har MRSA. Men

der er sandsynligvis sket en stigning i besætningerne, siger Yvonne Agersø, som er seniorforsker i DTU Fødevareinstituttets afdeling for epidemiologi og genomisk mikrobiologi.

– Vi producerer rigtig mange svin i Danmark – næsten 30 millioner om året – så vi må også formode, at stigningen omfatter rigtig mange dyr. Man kan sige, at jo flere svin der smittes med MRSA, jo flere mennesker vil også potentielt komme i kontakt med smittede dyr – og dermed risikerer flere mennesker at blive smittet.

Farligt overforbrug Men hvor kommer alle disse multiresistente bakterier fra? Svaret skal findes i de konventionelle svineavleres forbrug af antibiotika – både i mængden og i måden, hvorpå medicinen bliver brugt.

Af de 112,3 tons antibiotika, der sidste

>

7

Den store andeguide Maks. flokstr.

Krav om adgang til det fri?

Producent

Forhandler

Race

Procanar / Celtys (Frankrig)

SuperBest, Spar, Kiwi, Føtex og Bilka (i de to sidstnævnte under navnet ”Bertrand”)

Berberi

12

10.000

Nej

Nej

Gastronome* (Frankrig)

COOP,¹ Kiwi, Super Spar, Euro Spar og SuperBest

Berberi

10-14

8.000

Nej

Nej

Ronsard (Frankrig)

COOP¹

Berberi

5-6

14.000

Nej

Nej

Fläminger (Tyskland)

Kiwi og Kwik Spar (under navnet ”Julius”)

Peking

5-6

33.000

Nej

Nej

Wichmann* (Tyskland)

Føtex og Bilka (under navnet ”Victors”) , SuperBest og Spar (nogle gange under navnet ”Julius”) samt Netto

Peking

5-6

12.000

Nej

Nej

VSE* (Holland)

LIDL

Peking

7,5

16.000

Nej

Nej

Hungerit* (Ungarn)

COOP¹ (under navnet Grønnemark Landand) Kiwi, Spar og SuperBest (under navnet ”Anton Landand”)

Peking

5

5.000

Nej

Nej

Soulard* (Frankrig)

Føtex og Bilka (under navnet ”Oscar fransk berberiand”) samt Netto

Berberi

8

6.000

Ja

Ja

Dansk And* – konventionel

Føtex og Bilka (under navnet ”Oscar dansk traditionel and”) samt Netto

Peking

3

11.500

Nej

Nej

Cherry Valley (England)

COOP¹

Peking

6

10.000

Nej

Nej

Gressingham standard*

Kiwi, Grøn Spar, Euro Spar og SuperBest

Peking

4,5

15.000

Nej

Nej

Hungerit – fritgående (Ungarn)

SuperBest (under navnet ”Anton Berberi fritgående”)

Berberi

3

5.000

Ja

Ja

Celtys ”Nature and respect” SuperBest og Spar (Frankrig)

Peking

7

4.400

Ja

Ja

Dansk And – fritgående

COOP¹

Peking

3

4.000

Ja

Ja

Dansk And – økologisk

COOP¹, Rema 1000, Føtex og Bilka

Peking

3

3.600

Ja

Ja

Gressingham – fritgående* (England)

Føtex og Bilka (under navnet ”Oscar fritgående”), COOP¹ (under navnet ”Grønnemark fritgående”) og SuperBest (under navnet ”Anton fritgående”)

Peking

4,5

500

Ja

Ja

Lindbjerggård

Irma samt en enkelt SuperBest i København

Mulard

3

1.500

Ja

Ja

* sælges også som udskæringer

16

Ænder pr. m2

Krav om grovfoder?

¹ COOP dækker over Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta. Sortimentet varierer fra butik til butik

Berberiand

Pekingand

Mulardand

Opdrættet udgave af den vildtlevende moskusand. Har mere brystkød og lidt mindre fedtlag end pekinganden.

Nedstammer fra vild gråand og kommer oprindeligt fra Kina. Mindre end berberianden, men med lidt større fedtlag.

En krydsning mellem pekingand og moskusand. Kødfuld and med ganske magert kød.

Del vores guide med venner og familie!

Find den på www.dyrenesbeskyttelse.dk/andeguide

M2 pr. and udendørs

Krav om adgang til svømmevand?

Næbog klokupering tilladt?

–

Nej

Ja

70-82 dage

Min. slagtealder

Maks. transport til slagteri

Det mener Dyrenes Beskyttelse

130 km

For lidt plads, går indendørs hele livet. Rutinemæssig næbkupering trækker kraftigt ned

150 km

For lidt plads, går indendørs hele livet. Rutinemæssig næbkupering trækker kraftigt ned

Bedømmelse

          

–

Nej

Ja

70-80 dage

–

Nej

Ja

84 dage

100 km

Lidt bedre plads, går indendørs hele livet. Rutinemæssig næbkupering trækker kraftigt ned

–

Nej

Nej

42 dage

400 km

Store flokke, går indendørs hele livet, lang transport til slagteri

–

Nej

Nej

42 dage

400 km

Lidt store flokke, går indendørs hele livet, lang transport til slagteri

–

Nej

Nej

45 dage

3 timer

Store flokke, går ret tæt indendørs hele livet

–

Nej

Nej

42-50 dage

80 km

Udmærket plads og flokstørrelse

0,5 m2

Nej

Ja

91 dage

50 km

Krav til udearealer er stort plus, men går ret tæt, og næbkupering trækker kraftigt ned

–

Nej

Nej

56 eller 98 dage

744 km

God plads, men lidt store flokke og meget lang transport til slagteri

–

Ja

Nej

45-49 dage

90 km

Krav om svømmevand trækker op

–

Ja

Nej

Cirka 50 dage

80 km

Krav om svømmevand trækker op

2 m2

Nej

Ja

84 dage

80 km

Rigtig god plads og adgang til udearealer, men næbkupering trækker kraftigt ned



2,2 m2

Nej

Nej

49 dage

100 km

Går ret tæt. Adgang til svømmevand ville være en klar forbedring



5 m2

Ja

Nej

56 eller 98 dage

744 km

Rigtig god plads og gode forhold både inde og ude, men den meget lange transport trækker ned

20 m2

Ja

Nej

56 eller 98 dage

744 km

Rigtig god plads og gode forhold både inde og ude, men den meget lange transport trækker ned

 

4 m2

Ja

Nej

52-56 dage

80 km

Små flokke og rigtig gode forhold både inde og ude



10 m2

Ja

Nej

90 dage

Slagtes på gården

Små flokke, masser af plads og ingen transport til slagtning



Tommelfingerregel nr. 1



Fritgående og økologiske ænder kommer udenfor og har typisk adgang til grovfoder og svømmevand – det er god dyrevelfærd. Ænder kan kun holde næb, næsebor og hoved ordentligt rent, hvis de har mulighed for at dyppe hovedet i vand. Adgangen til vand gør det også muligt for dem at soignere deres fjerdragt – og dermed holde den ”vandtæt”. Derfor er adgang til svømmevand et vigtigt velfærdsparameter for dem.

Tommelfingerregel nr. 2



Berberiænder får kuperet næb og kløer, det gør pekingog mulardænder ikke. Derfor har de grundlæggende en bedre dyrevelfærd. Berberiænderne næb- og klokuperes rutinemæssigt, fordi deres temperament ikke egner sig til at gå i store flokke. Dyrenes Beskyttelse finder det helt forkert at holde dyr under så unaturlige forhold, at producenterne fysisk ændrer på dyrene for at få dem til at passe ind.

17

�De kan de dyr�

Emma med hundehvalpen Bernhardt.

18

Internatleder Rikke Christensen-Lee på besøg hos Ane på 88 år, som her har fået Bjørn i favnen.

Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg

Hver uge får beboerne på Margrethe Hjemmet i Roskilde besøg af dyr fra Roskilde Internat.

En ordning, som er til glæde og gavn for både dyrene og de ældre

Hver torsdag formiddag kl. 11 kommer internatleder Rikke Christensen-Lee på besøg på Margrethe Hjemmet i Roskilde. Med sig har hun internatdyr, der venter på at få et nyt hjem.

Nogle gange er det hundehvalpe, andre gange kattekillinger, nogle gange voksne dyr.

og hunden slikker hende prøvende på halsen. Ane har svært ved at holde tårerne tilbage, når hun fortæller om at få besøg af dyrene.

I dag er det hundehvalpene Bjørn og Bernhardt, et par hjerteknusende Sharpei-Schnauzerblandinger på seks uger. Det er for første gang nogensinde, at de skal prøve at være væk fra deres mor og fem søskende.

– Jeg savner dem.

– Lad os besøge Ane først, siger Rikke, som har medbragt plejedatteren Katarina som medhjælp.

Ane på 88 sidder klar på sit værelse og får først Bjørn i favnen.

– Nårh, siger hun, åh, hvor er du sød.

Hun peger på et indrammet foto af to schæferhunde.

– Jeg er så glad for, at Rikke kommer med dyrene. Jeg har selv haft to store schæferhunde. Den ene var så god, den anden var så tosset.

Hun spørger, om hun også må prøve at holde Bernhardt, og snart ligger den lille, tykke hvalp helt oppe under hagen på hende. Ane hviler sin kind mod dens varme krop og pludrer med den,

– Det betyder rigtig meget for mig. Jeg kommer til at tænke på mine egne dyr, siger hun med blanke øjne.

Nuttethed overvinder angst Rikke fortsætter op på 1. sal og standser ved Ruth, som sidder ved et bord på gangen og læser Billed-Bladet. Ruth er oprindeligt fra Tyskland og ikke helt tryg ved de livlige hvalpe. Hun kigger lidt bekymret på dem, men de er for nuttede til, at hun kan stå imod, og snart sidder hun og holder den ene.

– Er den nicht herrlich, ja? Du bist ein guter, lieber Kerl. Aber ich habe ein bisschen Angst für dich, fortæller hun den lille hvalp.

Efter Ruth er det Gerda, der skal nusse med hundene. Og derpå Emma, i hvis skød Bernhardt hurtigt falder i søvn.

– Se, nu sover han, udbryder Emma begejstret.

– Han har det så godt!

Noget at tale om Hundene runder også lige Henning og er en tur inde og blive kælet med af

Astrid, inden Rikke tager dem ind til 99-årige Ejner, som lige har besøg af sygeplejersken Ina. – Da I kom herind, sad han og småsov, fortæller Ina, efter at Ejner har fået den ene hvalp i armene.

– Prøv lige at se hans smil nu. Tænk at være 99 år og få det sådan. Det er faktisk lige meget, hvad for dyr Rikke kommer med – beboerne får altid lyst til at drage omsorg for dem. De kan noget, de dyr.

Flere undersøgelser har da også vist, at dyr på plejehjem kan gøre de ældre mere glade og mindre ensomme og sågar øge deres appetit. Tidligere i år offentliggjorde TrygFonden desuden de første resultater af et treårigt forskningsprojekt om effekten af besøgshunde på plejehjem, som viser, at ikke blot stimulerer kontakten med dyrene beboerne, de får også noget at tale om.

– Når Rikke går igen, kan vi snakke om, at vi har haft besøg, nikker Ina. – Måske har beboerne selv haft dyr. Så taler vi om det.

Win-win-besøg Rikke har sat kurs mod trappen til stueetagen, da Rosa, som ellers er svagtseende og går med stok, kommer stormende imod hende. Hun er lige kommet tilbage fra et besøg hos hud-

19

Din arv kan redde liv Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse.

Ring uforpligtende på tlf. 33 28 70 09 – her sidder testamenterådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål. Du kan også skrive til Marit på my@dyrenesbeskyttelse.dk

Bliv medlem og få Dyrevennen

Dyrevennen nr. 6 – 2013

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året. Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et familiemedlemskab.  Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år)  Familiemedlemskab (300 kr. pr. år)  Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år)  Ønsker kun at modtage Dyrevennen elektronisk Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by: Evt. e-mail:

Tlf.

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C



Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B