Dyrevennen nr. 5 - 2013 uddrag

G A R D UD

eT D a L B e Å HeL F G o M eDLe M V I L B –

Hundeliv på vippen Hundeloven skal revideres her i efteråret.

Dyrenes Beskyttelse ønsker raceforbuddet rullet tilbage og skambidningsparagraffen forbedret – begge dele kan redde tusinder af hundeliv Tema side 12-17

Årets Dyreven – stem på d e nominerede

Ægtivistsejr: Nu har Kvickly droppet buræg

Kat blev skudt med sømpistol – se dens nye liv

Side 4

Side 18

OKTOBER 2013

5

Kvickly dropper buræg – KÆMPE SEJR FOR

ÆGTIVISTERNE KVICKLY

VISER, AT DET NYTTER

sI SA G S LG TO AF P FO R BU RÆ G

NU

4

VI ER ÆGTIV ISTER

TekST: IDa MarIa JUST oG LarS MaDSen

På direkte opfordring fra Dyrenes Beskyttelse har Kvickly som den første landsdækkende supermarkedskæde i Danmark valgt at stoppe salget af buræg. Det er en milepæl for Dyrenes Beskyttelses ægtivistkampagne

Den 1. maj i år gik Dyrenes Beskyttelse i luften med en kampagne, der opfordrer detailhandlen til at stoppe med at sælge buræg. nu har kvickly som den første supermarkedskæde besluttet at følge opfordringen – siden midt i august har buræg ikke længere været en del af kvicklys sortiment.

– Det er intet mindre end fantastisk, at kvickly vælger at følge Dyrenes Beskyttelses opfordring og droppe buræggene, siger Britta riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

– kvicklys beslutning viser, at de gerne vil være med til at løfte deres ansvar for dyrevelfærden hos de danske høns, og det kan vi i Dyrenes Beskyttelse kun rose. kvickly glæder sig også over at have sat stop for buræg.

– når vi fjerner buræg fra hylderne i kvickly, er det i tråd med vores kunders holdning og et vigtigt skridt i

kvicklys rejse mod at tilbyde vores kunder flere ansvarlige varer. Vi tager ansvar, og det samme gør vores kunder, siger Jesper Faurholdt, kædedirektør i kvickly.

Opbakning fra kunderne Både Dyrenes Beskyttelse og kvickly har spurgt til danskernes holdning til at fjerne buræg fra butikkernes sortiment, og begge undersøgelser viser stor tilslutning.

I Dyrenes Beskyttelses rundspørge svarer hver anden dansker, at de ville være glade, hvis det ikke længere var muligt at blive fristet af buræggenes lave pris. og kvicklys undersøgelse blandt kædens egne kunder viser, at mere end hver anden kunde vil være glad for ikke at have mulighed for at købe buræg i kvickly.

– Det viser jo blot, at danskerne ønsker at tage ansvar for dyrenes velfærd, men at prisen stadig kan lokke. Det er ærlig snak, og derfor er kvicklys

beslutning om at hjælpe kunderne til ikke at blive fristet et kæmpe skridt i en enormt vigtig udvikling mod at højne vores 150 millioner pressede landbrugsdyrs velfærd, siger Britta riis.

Udvikling vil fortsætte Dyrenes Beskyttelse håber, at andre supermarkeder vil blive inspireret af kvickly, som sammen med Irma er de eneste supermarkeder i Danmark, der indtil videre har sagt nej til at sælge buræg.

– Jeg er ikke i tvivl om, at dette blot er begyndelsen på en udvikling, hvor vi ser både forbrugere og forhandlere tage mere ansvar for, hvordan vores dyr skal leve. For vi har et ansvar, både når vi sælger, ognår vi køber animalske produkter. Vores valg bestemmer, om hønsene skal leve på marken eller i bure, om koen skal på græs eller stå i en stald hele livet, og om grisen skal være spændt fast eller rode i jorden udenfor, siger Britta riis. 

Bliv en del af succesen

Tjek vores æggeguide

Skriv under på www.ægtivist.dk og bliv en vigtig del af Dyrenes Beskyttelses kampagne, der skal få detailhandlen til at stoppe salget af buræg. over 29.000 danskere har allerede skrevet under. Jo flere underskrifter, jo mere vægt har Dyrenes Beskyttelse, når vi forhandler med supermarkederne.

Vil du vide mere om forskellen på de æg, du finder i køledisken? eller kender du nogen, der kunne have godt af lidt oplysning? Så tjek Dyrenes Beskyttelses store æggeguide på www.dyrenesbeskyttelse.dk/guider

Hjælp os i dag – det er let, hurtigt og helt gratis.

WWW

Tjek vores store æggeguide på WWW.DYRENESBESKYTTELSE.DK/GUIDER

5

Før vingerne

kunne bære Tekst: Lars Madsen. Foto: Gitte Skovgaard Henningsen og Henning Sørensen

To nødstedte unger af stor hornugle kom sidst i april i pleje på Farstrup Vildtplejestation i Nordjylland. Her kan du i tekst og billeder følge deres fantastiske udvikling gennem de mere end tre måneder, det varede, før de selv kunne klare sig i naturen

8

1

Sidst i april får Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation i Farstrup en melding om, at to unger af stor hornugle er faldet ud af deres rede, på en afsats 18-20 meter oppe ad en skrænt.

Især den mindste af ungerne er svag; den kan ikke holde hovedet oppe selv, har slørede øjne og er desuden ganske udmagret. Ungerne bliver kørt til Farstrup Vildtplejestation, hvor de straks bliver indkvarteret under en varmelampe og fodret med små stykker mus og daggamle kyllinger drysset med kalk til at styrke deres knogler. I begyndelsen er der tale om håndfodring med pincet. Billedet er fra den dag, ugleungerne ankom til vildtplejestationen. De er på dette tidspunkt omtrent to uger gamle.



2

Efter bare fem dages pleje gør ugleungerne allerede fine fremskridt. De tager cirka 30 gram på om dagen og trives godt på en kost af småbidder af mus og daggamle kyllinger dyppet i vand.



4

3

Efter knap et par uger i pleje kan ungerne flyttes ud i flyvevoliere om natten. Den største er nu i stand til selv at spise store muse- og kyllingestykker. Vildtplejerne – ægteparret Kristian Mosgaard og Gitte Skovgaard Henningsen – er på dette tidspunkt holdt op med at veje de små ugler. De skal ikke håndteres mere end højst nødvendigt, da de jo skal ende med at leve som vilde dyr.



5



En uge senere og ungerne gør fortsat store fremskridt. De forlader nu ofte deres rede selv og leder efter føde på jorden. Kommer vildtplejerne for tæt på, klaprer de advarende med næbbet mod dem. Det er et godt tegn på, at de reagerer som naturligt vilde ugler.

Ungerne bliver ringmærket af Farstrup Vildtplejestations erfarne ringmærker. Ringene er lavet specielt til stor hornugle, så de passer i størrelsen, når de bliver voksne.

6

Efter blot en måned i pleje er ungerne vokset til ukendelighed. De kommer nu over i en større og mere åben voliere, som er beriget med blandt andet træstammer, som de klatrer op på.

De får også græstørv, som de kan rode efter mad i.

9

TEMA | REVISION AF HUNDELOVEN

Dyrenes Beskyttelse kræver

hundeloven ændret Den omstridte hundelov er her i efteråret oppe til revision. Fødevareministeren lægger op til, at skambidningsparagraffen skal ændres, mens det omstridte forbud mod 13 hunderacer fortsat skal bestå. Dyrenes Beskyttelse er stærkt utilfreds med det sidste og arbejder lige nu for, at raceforbuddet bliver afskaffet Boerboel

Labrador-amerikansk bulldogengelsk bullterrier-mix

Amerikansk Staffordshire terrier

12

TekST: LarS MaDSen. FoTo: ISToCkPHoTo

“L

øse dræberhunde i efterårs-

skoven”

“Muskelhunden glammer” “Dræberhund amok”

fatteren Jane aamund skrev en kommentar i Berlingske Tidende under overskriften ”næste gang dræber de et barn”, og det blev anslået, at bestanden af farlige hunde i Danmark var vokset eksplosivt og nu talte omtrent 20.000.

Det lå i luften, at noget måtte gøres – og jo hurtigere, jo bedre.

Sådan rungede de danske medier for tre-fire år siden af historier om farlige hunde i Danmark og deres overfald på især andre hunde, men også mennesker. Politikerne var ikke sene til at gribe debatten, og justitsminister Brian Mikkelsen (k) nedsatte i begyndelsen af 2009 et udvalg, der skulle gennemgå hundeloven og komme med forslag til ændringer, så de farlige hunde kunne tøjles.

I den offentlige debat blev der ikke mindst talt om at udvide det raceforbud, som siden 1993 har omfattet racerne pitbullterrier og tosa inu. For-

Raceforbud var et krav I hundeudvalget under Justitsministeriet, som blandt andet havde deltagelse af Dyrenes Beskyttelse, var der imidlertid ikke flertal for et raceforbud. erfaringer fra udlandet viser nemlig klart, at et sådant forbud er både svært at håndtere og reelt uden virkning. Desuden var Dyrenes Beskyttelse og flere andre – heriblandt Den Danske Dyrlægeforening, Dansk kennel klub og Danmarks Civile Hundeførerforening – grundlæggende af den opfattelse, at problemet med farlige hunde ikke handler om race, men

om opdragelse og træning. Populært sagt ligger problemet altså i den anden ende af hundesnoren.

Men Justitsministeriet ville det anderledes. Hundeudvalget fik at vide, at der uanset udvalgets indstilling ville komme et raceforbud. og for ikke fuldstændig at miste indflydelse gennemgik udvalget ministeriets liste over racer, der måske kunne forbydes, og pegede på 11 af dem som de mest oplagte at forbyde. netop disse 11 racer blev således forbudt, da hundeloven blev vedtaget af Folketinget i forsommeren 2010. Ud over pitbullterrier og tosa inu omfattede raceforbuddet pr. 1. juli nu også amerikansk Staffordshire terrier, Fila brasileiro, Dogo argentino, amerikansk bulldog, Boerboel, kangal, Centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak samt  Sarplaninac. I februar 2011 tilføjede

Fila brasileiro Amerikansk bulldog

Observationslisten anatolsk hyrdehund Bullmastiff Cane corso italiano Cao fila de sao Miguel Dogo canario Iberisk dogge Maremma Mastin espanol Mastino napoletano Polski owczarek podhalanski rottweiler Staffordshire bull terrier

Hundelovens konsekvenser 465 hunde var i juni 2013 blevet aflivet på grund af raceforbuddet

SKRIV UNDER

MOD RACE T E FORBUDD

157 hunde var i juni 2013 blevet Skriv under her:

www.dyrenesbeskyttelse.dk/ skrivunder

aflivet på grund af skambidningsparagraffen

Kilde: Fødevareministeriet

13

Lad dyrene arve Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse.

Ring uforpligtende på tlf. 33 28 70 09 – her sidder testamenterådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål. Du kan også skrive til Marit på my@dyrenesbeskyttelse.dk

Bliv medlem og få Dyrevennen

Dyrevennen nr. 5 – 2013

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året.

Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et familiemedlemskab.  Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år)  Familiemedlemskab (300 kr. pr. år)  Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år)

Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by:

Tlf.

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C



Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B