Dyrevennen nr. 4 2013 uddrag

Dyr bliver smidt ud Alene sidste år havde Dyrenes Beskyttelse mere end 500 sager om dyr, folk havde smidt ud. I langt de fleste tilfælde er det katte, der dumpes Tema side 10-16

G A R D UD

aDeT L B e L e G FÅ H

eM o L D e M V – BLI

Mere end

25.000

er nu ægtivister.

Hvad med dig?

Danske grise får klart bedre forhold

Dyrevelfærd i din Yankiebar: Toms dropper buræg

Side 4

Side 8

AUGUST 2013

4

Yankiebar bliver nu

uden buræg Efter henvendelse fra Dyrenes Beskyttelse har chokoladeproducenten Toms nu droppet at bruge buræg i sine produkter. Dyrenes Beskyttelse arbejder på at få flere til at følge det gode eksempel

Ifølge Toms direktør Jesper Møller var det en nem beslutning at droppe buræggene.

8

Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg

I december 2012 henvendte Dyrenes Beskyttelse sig til chokoladeproducenten Toms for at få koncernen til at overveje brugen af æggehvider fra buræg i deres produkter. Henvendelsen var en del af optakten til Dyrenes Beskyttelses store ægtivistkampagne mod salg af buræg, og reaktionen fra Toms var positiv: Koncernen ville med det samme undersøge sagen.

– På det tidspunkt var jeg faktisk helt uvidende om, at vi brugte buræg, siger Jesper Møller, koncerndirektør i Toms.

Toms arbejder i forvejen målrettet med de etiske forhold bag deres ingredienser, ikke mindst i kakaobønneproduktionen i Ghana. Derfor var koncernen allerede gearet til at tage etiske beslutninger, og efter et møde med Dyrenes Beskyttelse og en konstatering af, at det ville være relativt ukompliceret at skifte buræggehviderne ud med bedre dyrevelfærd, kom svaret: Toms vil fremover fremstille

Yankiebar, Yankiebar lakrids, Hollybar og Guldbarre med æggehvider fra fritgående høns.

Simpelthen det rigtige – Det var ikke svært at tage beslutningen, fortæller koncerndirektør Jesper Møller.

– Moralsk er det helt oplagt – jeg køber for eksempel også kun selv æg fra fritgående eller økologiske høns. Og enhver virksomhed har da ansvar for at forbedre tingene, hvor de kan, hvis det passer til deres drift.

– Vi synes simpelthen, det er det rigtige at gøre.

Toms vil overgå til at bruge æggehvider fra fritgående høns i fjerde kvartal af 2013. Koncernens årlige forbrug af æggehvidepulver er på cirka 4 tons.

Det svarer til hviderne fra omtrent 900.000 æg. 

Vi spiser skjulte buræg Havde du heller ikke lige tænkt på, at du spiser buræg, når du får en Yankiebar? Op mod halvdelen af de æg, vi danskere spiser, indgår i færdigvarer, og langt de fleste er buræg. Det drejer sig eksempelvis om æg i varer som mayonnaise, pålægssalater, koldskål og flødeboller.

Dyrenes Beskyttelse arbejder lige nu på at få flere producenter til at erstatte buræggene med æg fra høns, der ikke lever hele livet i små bure uden sollys og uden rimelig mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd.

Vil du helt undgå buræg, skal du købe økologisk eller gå efter produkter, hvor det tydeligt fremgår, at æggene ikke kommer fra burhøns.

Halvfærdige Yankiebarer venter på chokoladeovertræk. Det er i skummet i midten, der indgår æggehvider.

9

TEMA | DUMPEDE DYR

Hundreder af dyr

smides ud Især katte bliver dumpet, ofte i drægtig tilstand eller med små killinger. Dyrenes Beskyttelse efterlyser mere ansvarsbevidsthed fra danske dyreejere – især er det vigtigt, at alle tager aktivt stilling til, om deres kat bør neutraliseres

En typisk sag: Fem killinger fundet efterladt i en papkasse foran et hus i Billund.

10

Sæk i skoven bevægede sig

“

Et ungt par, som havde været ude at gå tur i en skov ved Auning, fandt et godt stykke nede ad skovvejen en sæk, som de kunne se, der var noget levende i. De havde ikke lyst til at åbne den, for tænk, hvis det var en slange eller lignende. Jeg sagde, at jeg ville komme med det samme. Da jeg åbnede sækken, lå der to killinger i den. De havde det sådan set rimeligt, men kunne jeg finde vedkommende, der havde gjort det, ville jeg melde det. Det er jo tilfældigt, at sækken overhovedet blev fundet.

”

Områdeformand Poul Sønderskov Sørensen, Aarhus

840 DYR BLEV I 2012

DUMPET

Kurs mod affaldskværnen

“

Det var i nærheden af Gentofte. Der var nogen, der var ved at flytte og havde smidt en masse ting ud til storskrald.

Da de dagen efter skulle smide mere ud, kunne de se, at nogen havde rodet rundt i skraldet, og det syntes de var mærkeligt. De rykkede lidt rundt på tingene og opdagede en papkasse med en kat indeni. Kassen var sat i spænd under nogle brædder, så katten ikke kunne slippe ud. Det betyder jo, at det var hensigten, at den kat skulle ende i en affaldskværn!

Det var en rigtig sød, voksen hankat – helt sikkert vant til mennesker og rigtig kælen. Den kunne lige så godt ikke være blevet fundet! Det er så grusom en tanke.

”

Kredsformand Babette Holme Andersen, Gentofte

219 DYR BLEV FORLADT,

Tekst: Lars Madsen. Foto: privat

DA DERES EJERE

S

idste år blev over 800 dyr i Danmark smidt ud i papkasser, cykelkurve, affaldscontainere, transportkasser og plastikposer. Langt de fleste var katte – alle var ofre for afmagt og uansvarlighed fra deres ejeres side.

Herudover blev over 200 dyr – igen flest katte – bevidst efterladt ved flytninger. Alt i alt er der tale om et rekordstort antal dumpede dyr, og udviklingen vækker harme hos dyreværnschef Jens Svenningsen fra Dyrenes Beskyttelse.

FLYTTEDE – Det er en total mangel på respekt for levende væsener, at folk kan finde på at sætte dem fra sig og overlade dem til en fuldstændig uvis skæbne, som de ingen indflydelse har på, siger han.

– Man påtager sig et ansvar, når man anskaffer sig et dyr. Man kan ikke bare smide det væk, hvis situationen bliver besværlig.

2013 svær at spå om Allerede sidste sommer stod det klart, at 2012 ville blive et år, hvor voldsomt

mange katte blev smidt ud. Massevis af tydeligt tamme katte blev fundet på rastepladser, i skove og sågar smidt ud af biler i fart. Flere internater meldte om endnu værre overbelægning end sædvanlig – eksempelvis havde Roskilde Internat sidst i juli fire-fem gange så mange katte, som det egentlig har plads til, og internatet ledte desperat efter nye hjem til 20-30 katte.

Om situationen bliver lige så grel i år, kunne internatleder og dyrlæge Rikke Christensen-Lee fra Roskilde Internat 

11

Nyt center skal nedbringe

Tekst: Lars Madsen. Foto: istockphoto

antallet af forsøgsdyr Fødevareministeriet opretter nu et center, der skal fremme arbejdet med alternativer til dyreforsøg – Dyrenes Beskyttelse er begejstret Forsøgsdyrene i Danmark skal have bedre forhold, og der skal bruges færre af dem. Dette har længe været et udtrykt mål for Dyrenes Beskyttelse, og med den kommende oprettelse af et nationalt center for alternativer til dyreforsøg er målet nu mere realistisk end nogensinde.

som forsøgsdyr offentliggjorde fødevareminister Mette Gjerskov (S) således i juni, at Danmark får et såkaldt 3R-center. Forud for offentliggørelsen havde Dyrenes Beskyttelse deltaget i en række drøftelser om centrets udformning, og Dyrenes Beskyttelse har også indvilget i at bidrage til centrets finansiering.

I forbindelse med et seminar om fisk

– For Dyrenes Beskyttelse har det længe været et mål at få skabt bedre forhold for de mange forsøgsdyr, der hvert år bliver brugt i Danmark. Både så forsøgene er mindre belastende for dyrene, og i høj grad også for at udvikle alternativer til forsøgsdyr. Det er en stor glæde, at centret nu bliver en realitet, så der kan ske konkrete forbedringer for dyrene, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis. 

Umage par bag lobbysucces Dyrenes Beskyttelse har i flere år arbejdet sammen med Lægemiddelindustriforeningen om at få regeringen til at fremme alternativer til forsøgsdyr Da den tidligere regering i foråret 2011 forpligtede sig til at lave en national strategi for forsøgsdyr, skete det efter direkte pres fra Dyrenes Beskyttelse og Lægemiddelindustriforeningen (Lif ) og blandt andet for at fremme alternativer til forsøgsdyr. Godt to år senere er dette nu mundet ud i, at Danmark får et 3R-center og kan blive et af de førende lande i verden inden for alternativer til dyreforsøg.

Men forud for dette ligger adskillige års utraditionelt samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Lif, som strækker sig tilbage til mindst 2007, hvor parterne diskuterede revisionen af

18

EU’s Dyreforsøgsdirektiv. Et samarbejde, som ifølge Dyrenes Beskyttelses projektleder for forsøgsdyr, dyrlæge Søren Kent Pedersen, giver mening, fordi brugen af forsøgsdyr aldrig har været et mål i sig selv for lægemiddelproducenterne.

– Dyreforsøg er dyre og omstændelige.

Kan de erstattes med cellebaserede tests og kemiske analyser, er det nemmere og billigere for industrien, forklarer han.

Eksempelvis har Novo Nordisk, som også har sin egen dyreetikkomité, brugt 10 år på at udvikle cellebaserede testsystemer, så koncernen kan und-

lade anvendelsen af levende dyr til kvalitetskontrol af produkter. I stedet bruger virksomheden i dag celletests, som myndighederne har godkendt til formålet.

Lobbyisme bar frugt Derfor har Dyrenes Beskyttelse og Lif den seneste håndfuld år afholdt adskillige møder om at fremme alternativer til forsøgsdyr. Efter en række drøftelser i 2011 fik det umage par fælles foretræde for Folketingets Retsudvalg i forbindelse med udvalgsbehandlingen af en revideret dyreforsøgslov og efterlyste ved den lejlighed en national strategi for dyreforsøg.

Det nye 3R-center vil betyde konkrete forbedringer for forsøgsdyrene.

Bag om 3R-centret

Her kommer pengene fra

3R-centrets navn dækker over de engelske udtryk Replacement, Reduction og Refinement. Centret skal arbejde med at finde alternativer til dyreforsøg (Replacement), udvikle metoder, der bruger så få dyr som muligt (Reduction) og sikre, at man får mest muligt ud af de forsøgsdyr, det stadig er nødvendigt at bruge (Refinement).

3R-centret koster 4,5 mio. kr. om året. Parterne bag centret har indtil videre aftalt tre års finansiering med følgende fordeling:

3R-centret skal samarbejde med lignende centre i hele verden og udveksle viden og information. Det vil bestå af et sekretariat placeret i Fødevarestyrelsen og en bestyrelse på syv anerkendte eksperter på området, som udpeges af fødevareministeren.

En uge senere meddelte daværende justitsminister Lars Barfoed (K) – tvunget af et flertal uden om regeringen – at han ville udarbejde en sådan strategi.

Samarbejdet med Lif er siden fortsat for uformindsket kraft og resulterede i december 2012 i, at Dyrenes Beskyttelse og Lif fremsendte en fælles skrivelse til Fødevareministeriet med ønsker og tanker om, hvordan et nationalt 3R-center kunne fungere i praksis.

• • • • • •

Fødevareministeriet 3.000.000 kr.

Novo Nordisk 300.000 kr.

Lundbeck Pharma 300.000 kr.

LEO Pharma 300.000 kr.

Dyrenes Beskyttelse 300.000 kr.

Alternativfondet/Forsøgsdyrenes Værn 300.000 kr.

Dette er i høj grad blevet efterkommet, og Dyrenes Beskyttelse roser fødevareminister Mette Gjerskov (S) for beslutningen om at etablere et 3R-center.

Havde hun ikke haft en reel ambition om at støtte alternativer til forsøgsdyr, kunne hun være sluppet af sted med en langt mere skrabet løsning.

– Etableringen af et nationalt 3Rcenter viser, at politisk lobbyisme fra vores side kan frembringe konkrete

resultater, siger Søren Kent Pedersen.

– Samtidig viser vores parløb med Lif, at mål, som vi hver for sig ville have meget vanskeligt ved at opnå, kan nås gennem et umiddelbart umage samarbejde. Og så synes jeg, at etableringen af 3R-centret er en cadeau til den pragmatiske forhandlingsform, som historisk har kendetegnet Dyrenes Beskyttelse. 

19

Skønne killinger og katte

søger nye hjem Lige nu har vi masser af dejlige katte og søde killinger på vores internater, som gerne vil ud i en ny familie og skabe glæde Overvejer du at få kat, eller kender du nogen, der gør, så gå ind og se dem på www.dyrenesbeskyttelse.dk/find-dyr Alle kattene er dyrlægekontrollerede, mærkede og neutraliserede. Derfor er det praktisk taget billigere end gratis at købe kat hos Dyrenes Beskyttelse.

Tre dejlige killinger fra Brande Internat, som hvert år får mange hundrede nødstedte katte ind.

Bliv medlem og få Dyrevennen

Dyrevennen nr. 4 – 2013

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året.

Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et familiemedlemskab.  Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år)  Familiemedlemskab (300 kr. pr. år)  Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år)

Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by:

Tlf.

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C



Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B