Dyrevennen 3 2017

DYREVENNEN JUNI 2017 | NR. 3

TEMA

STOP HVALPEFABRIKKERNE Handlen med hunde har kronede dage på nettet, og alt for mange hunde bliver opdrættet under forfærdelige forhold, som holdes skjult for køberne Side 8-21 Flere vil opdrætte velfærdsgrise Side 4 Stor fødevarekoncern satser på dyrevelfærden Side 22

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

KUNSTEN AT STOPPE EN HVALPEFABRIK

F AF | PER JENSEN

DYRENES BESKYTTELSES PRÆSIDENT

remtiden er dyster for landets producenter af buræg. Samtlige supermarkeder har for nylig besluttet at droppe de udskældte æg, og nogle kæder er også allerede begyndt at fravælge varer, hvor buræg indgår som ingrediens. Både kunder og detailhandel har simpelthen valgt, at de ikke vil have æg fra høns, der sidder hele livet i et lille bur. Konsekvensen er, at mange burægproducenter sandsynligvis må finde noget andet at lave.

KORT FORTALT

Historien om buræg illustrerer, at markedet er stærkere end producenterne. Hvis der ikke er kunder til det, de producerer, så er de nødt til at lukke eller producere en anden vare.

Lige præcis sådan forholder det sig også med hvalpefabrikker: Hold op med at købe hvalpene, så holder folkene bag fabrikkerne også op med at opdrætte dem.

Sådan lyder den enkle opfordring fra Dyrenes Beskyttelse i en tid, hvor vi på få år har oplevet flere og meget alvorlige sager med

TEKST | LARS MADSEN GRAFIK | PERNILLE STOKHOLM FOTO | MOMENT FOTOGRAFI, POUL MADSEN/ARKIV, CARSTEN SNEJBJERG/ARKIV

KØER VIL KÆMPE FOR AT KOMME PÅ GRÆS

MANGE DYREVÆRNSSAGER I 2016

Køer vil kæmpe lige så meget for at komme ud af stalden, som de vil for at komme hen til fodertruget. Det skriver globalen.dk med henvisning til en rapport fra canadiske University of British Columbia. Forskere havde lært 22 køer at skulle gennem en port for at få mad og for at komme udenfor. Ved at gøre portene sværere og sværere at skubbe op kunne forskerne måle køernes trang til at komme gennem portene. – Vores resultater viser, at køer er stærkt motiverede for at være udenfor, forklarer en af forskerne på universitetets hjemmeside. Kun 14 pct. af de konventionelle malkekøer i Danmark fik i 2015 lov til at komme på græs.

Dyrenes Beskyttelse modtog i 2016 3.483 anmeldelser om dyreværnssager, som omfattede i alt 17.888 dyr. Det er en stigning i forhold til 2015, hvor der blev registreret 3.065 dyreværnssager.

Dyreværnssager er sager, hvor mennesker har haft ansvaret for, at et dyr er kommet i nød, eksempelvis ved at mishandle eller vanrøgte dyret. – Der er ikke nødvendigvis tale om, at man generelt behandler dyr dårligere, men siden vi startede Dyrenes Vagtcentral for fem år siden, er flere nok blevet bevidste om, at man kan ringe 1812, hvis man ser et dyr, der ikke har det godt, siger Henrik Bucholdtz, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.

2

DYREVENNEN

INDHOLD store flokke af hunde, der opdrættes under stærkt kummerlige kår i beskidte lader og garager. Vi er nødt til at komme hvalpefabrikkerne til livs, og det kommer vi ikke, hvis folk bliver ved med at købe hvalpene.

Problemet er bare, at selv om løsningen er enkel, så er problemet komplekst.

For det første er hundehandlerne dygtige til at skjule de elendige forhold, deres hunde ofte går under. For det andet er det følelsesmæssigt meget kompliceret at skulle fravælge en sød hundehvalp, selv om man kan fornemme, at noget ikke er helt, som det skal være. Hvem vil ikke gerne redde en hund og give den et godt liv?

Hanne og Bob Adly fra Ebeltoft stod

i sådan en situation, da de i vinter skulle købe en hvalp. Selv om de fornemmede, at noget var galt, endte de alligevel med at købe hvalpen. Men bagefter meldte de hundehandleren til politiet – og sagen udviklede sig til den næststørste hundesag i Dyrenes Beskyttelses historie.

Du kan møde Hanne og Bob i vores tema på side 14.

At melde sagen er det allervigtigste, hvis man får mistanke om, at nogen driver hvalpefabrik. Man kan ringe til politiet eller til Dyrenes Vagtcentral på 1812. Dyrenes Beskyttelse tager sig af dyrene, og de ansvarlige bliver meldt til politiet. Sådan kan man også stoppe hvalpefabrikkerne.

8-21 | Stop hvalpefabrikkerne

02 | Leder & Kort fortalt 04 | Flere opdrætter gode grise 22 | Dyrevelfærd hos Løgismose Meyers 26 | To forbrugermærker du skal kende 27 | Læserundersøgelse – deltag & hjælp 28 | Tips til dine dyr 29 | Krydsord 30 | Arv og gaver & Nyt fra kredsene 31 | Siden sidst

ØKOAREAL SÆTTER DANMARKSREKORD Det økologiske areal i Danmark blev fra 2015 til 2016 udvidet med 21 pct. og er nu oppe på 216.794 hektar, viser en ny opgørelse fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, og det er Danmarksrekord. Samtidig er der sket en markant stigning i antallet af økologiske landmænd, som der nu er 3.173 af. Det er blandt andet produktionerne af æg og slagtekyllinger, der er i vækst. Fra 2015 til 2016 er der kommet 22 pct. flere æglæggende økohøns og 49 pct. flere økologiske slagtekyllinger.

STIGNING I SALG AF DYREVELFÆRD PÅ OVER 100 MIO. KR.

NY EU-RAPPORT: BEHOV FOR MERE DYREVELFÆRD

Dansk Supermarked har på blot et år øget salget af produkter med høj dyrevelfærd med 111 mio. kr.

Løftet kommer et år efter, at Dansk Supermarked indgik en samarbejdsaftale med Dyrenes Beskyttelse og lancerede en målsætning om at øge salget af produkter med god dyrevelfærd med en halv mia. kr. i 2020. – Danskerne efterspørger dyrevelfærd som aldrig før, og vi kan tydeligt mærke en øget interesse fra kunder, som vil vide, hvordan dyrene har levet, siger Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør for ferskvarer i Dansk Supermarked Group, i en pressemeddelelse.

Ifølge en rapport fra EU-Parlamentet er der så alvorlige huller i europæisk dyrevelfærdslovgivning, at op mod 35 pct. af de europæiske dyr ikke er beskyttet mod overtrædelser. Ifølge rapporten er forbedringer på dyrevelfærdsområdet i EU stagneret. Rapporten, som blev udsendt sidst i marts, konkluderer, at der i EU-regi bør udfærdiges en generel dyreværnslov, der gælder alle dyr, ligesom der bør laves flere artsspecifikke love, der beskytter særligt udsatte dyr.

DYREVENNEN

3

FLERE VIL VÆRE LANDMAND MED DYREVELFÆRDEN HELT I TOP Velfærdsdelikatessers opdræt af små husdyrhold med ypperlig dyrevelfærd oplever stor fremgang. Nye producenter er strømmet til i 2016, og flere er på vej i år TEKST | LARS MADSEN FOTO | CARSTEN SNEJBJERG/ARKIV

4

DYREVENNEN

Dyrevelfærd hitter |

10

Flere vil opdrætte sortbrogede landracegrise under de bedste forhold for dyrene. Naturligheden i opdrættet og dyrenes liv tiltrækker både landmænd og forbrugere.

nye producenter kom i 2016 med i ”Velfærdsdelikatesser”, som er en mærkeordning for små besætninger af landbrugsdyr med den bedste dyrevelfærd, man finder i Danmark.

I og med at ordningen tidligere blot omfattede 23 producenter, er der tale om en væsentlig stigning – og forventningen er, at der i år vil komme endnu flere til, fortæller Bent Hindrup Andersen, som er projektleder for Velfærdsdelikatesser.

– Det regner jeg med. Vi går efter at få i hvert fald fem nye producenter på Bornholm – hvor vi allerede har fået en del, fordi der er åbnet et nyt slagtehus.

Og så skal vi til at satse mere på Fyn og Jylland, hvor der ikke er så mange producenter endnu. Til gengæld har vi rigtig meget gang i den på Sjælland, hvor vi har fået mange nye, siger han og fortæller, de nærmest er kommet af sig selv.

– Det er ikke noget, vi har annonceret efter. Men det er typisk yngre mennesker, ofte familier, som flytter ud med børn og

gerne vil bo på landet med små gårde og nogle få dyr. Flere af dem er meget små producenter og har måske blot to søer.

Naturlighed trækker Der er både kommet nye producenter af sortbrogede grise, kødkvæg og gotlænderfår og -lam med i 2016, men det er griseproducenterne, der er kommet flest af.

En af dem er 33-årige Maria Penter Petersen, der med mand og to børn har bosat sig på Askvad Skovgård ved Jyderup på Sjælland. Her opdrætter de sortbrogede landracegrise, som de sidste år fik optaget i Velfærdsdelikatesser.

De har otte søer, en orne og godt 30 pattegrise, som om få måneder bliver de første, parret kan sælge som Velfærdsdelikatesser.

– Jeg kan godt lide, grisene får lov til at gå hos moren lige så længe, de vil, og at de i det hele taget skal leve så naturligt som muligt, forklarer Maria Penter Petersen.

– Jeg ville gerne have landbrug for at holde nogle dyr, der lever et naturligt liv,

DYREVENNEN

5

SVINEKØD UDEN MRSA Det vurderes, at mere end 75 pct. af alle svin i Danmark er bærere af den multiresistente MRSA-svinebakterie CC398 – men ikke dyrene på velfærdsdelikatessegårdene. Alle grisebesætninger i konceptet er testet og fundet fri for MRSA, og Velfærdsdelikatesser har lagt en klar strategi for at fastholde og dokumentere den MRSA-fri status fremover.

Når det kan lykkes at holde Velfærdsdelikatesser fri for MRSA, skyldes det flere faktorer: Velfærdsdelikatesseproducenter har ikke brug for at anvende særlig meget antibiotika, fordi produktionen er naturlig, blandt andet er der meget lav dyretæthed på gårdene.

Smågrisene går med deres mor indtil naturlig fravænning, hvilket betyder, at grisene ikke får den diarré, som præger de industrielle stalde og medfører brug af antibiotika.

Endelig har producenterne ikke været uheldige at indkøbe en MRSA-smittet gris til nogen af deres besætninger.

Grisene går ude hele livet og kan rode, regere og rulle sig, præcis som de lyster.

og som man kan spise med god samvittighed. Jeg bryder mig ikke om at købe almindelig industrigris – det er en af grundene til, at vi lige valgte at have grise.

At vi så er kommet med i Velfærdsdelikatesser, er rigtig fedt. Det er et kvalitetsstempel at få lov til at være med, og jeg er glad for, at vi er underlagt en kontrol.

Det er med til at garantere kvaliteten over for vores kunder, siger hun.

Kødet røg i skraldespanden Tilgangen af nye svineproducenter hænger godt sammen med, at kødet fra de sortbrogede landracegrise er genstand for særlig bevågenhed lige nu: Grisenes kød er nemlig testet fri for MRSA. Det vækker opsigt i en tid, hvor ingen andre svineproduktionsformer i Danmark kan erklære sig MRSA-fri, og hvor screeninger fra Fødevarestyrelsen viser, at forekomsten af MRSA blandt de konventionelle grise er steget fra 68 pct. i 2014 til hele 88 pct. i 2016.

Johanne Gabel, som er blandt de mere rutinerede velfærdssvineproducenter og i år er ved at opdrætte sit tredje kuld grise, vurderer, at MRSA spiller en stor

6

DYREVENNEN

rolle for mange af hendes kunder.

– Jeg tror, en hel del kommer på grund af det. Lige efter dokumentarudsendelsen ”Den dag penicillinen ikke virker” (vist på DR 1 i september 2016, red.), var der for eksempel en professor fra DTU, som skrev og spurgte, om vi kunne levere noget kød uden MRSA. Da de kom ud og hentede kødet, fortalte hans kone, at hun efter programmet simpelthen havde smidt alt svinekød ud. Spegepølse og leverpostej og så videre – hun ville ikke have det i sit hus. Det var et meget markant eksempel.

MRSA får større betydning Johanne Gabels indtryk er dog, at det er meget forskelligt, om kunderne lægger vægt på MRSA-aspektet. I hvert fald indtil videre.

– Nogle tænker meget over det, og andre gør overhovedet ikke. Men jeg tror, det vil komme til at betyde mere. Det er jo kedeligt, at man får en øget afsætning på grund af en ulykkelig situation, men det er jeg sikker på vil ske, siger hun.

Johanne Gabel kan i øvrigt allerede nu melde udsolgt for i år – de knap 30 slagtegrise, der lige nu render rundt

på hendes jord, er alle forudbestilt.

– Jeg oplever helt klart en stigende interesse for vores kød. Og kunderne er helt almindelige mennesker, hvilket faktisk har overrasket mig lidt. Jeg havde troet, det var akademikere i Nordsjælland med overskud på kontoen. Dem er der også et par af, men ellers er det en husmor i Greve, et rækkehus i Hvidovre, en lejlighed i Istedgade, villaen i Lyngby og så nogle kunder her i nabolaget, siger hun.

– De vil alle sammen have kød med god dyrevelfærd.

SJÆLDENT SÆSONKØD Producenterne i Velfærdsdelikatesser har små besætninger og fokus på langsom tilvækst. Slagtedyrene fødes i foråret og slagtes i efteråret. Nogle producenter har en webshop, hvor det er muligt at forudbestille, andre har ikke. Find producenterne nærmest dig på www.dyrenesbeskyttelse. dk/velfaerdsdelikatesser

Unik dyreforsikring til hund og kat med masser af dyrevelfærd

Pas ekstra godt på dem, der Det er umuligt at sætte en pris på den kærlighed og loyalitet, som vores kæledyr giver os. Derfor er det også en ekstra ulykkelig situation, hvis det alene er økonomi, der skal afgøre deres skæbne, hvis de bliver syge eller kommer til skade.

Gjensidige har, i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, udviklet en helt unik dyreforsikring til hunde og katte, der er baseret på princippet om dyrevelfærd. Der er både fokus på at forebygge og, hvis uheldet er ude, helbrede gennem positiv aktivering.

Forsikringen kan købes af både hunde- og katteejere, og findes i pakker så du kan vælge den kombination, der passer bedst til dit behov.

Forsikringerne dækker bredt og indeholder

dig mest

spændende dækninger, fx adgang til kostvejledning og luftning af overvægtige hunde, pasning i op til 2 uger hvis du bliver syg samt tilskud til forebyggende hundesvømning.

Er du medlem af Dyrenes Beskyttelse, får du ekstra fordele, bl.a. får du pasning ved sygdom og dækning i hele Europa med gratis.

Når du bestiller en dyreforsikring gennem Dyrenes Beskyttelse, er du via dine forskringsprodukter i Gjensidige med til at støtte Dyrenes Beskyttelses arbejde for bedre dyrevelfærd.

Besøg gjensidige.dk/DB, se alle fordelene og find prisen til netop dit kæledyr

HVALPEFABRIKKER

HAR KRONEDE DAGE PÅ NETTET Det er nemt at købe og sælge kæledyr takket være digitale tjenester som Facebook, DBA.dk og GulogGratis.dk. Men onlinehandel har også gjort det lettere for folk, som skrupelløst opdrætter og handler med dyr uden hensyn til dyrenes behov TEKST | CLAUS NIELSEN FOTO | INGER LUND OVERGAARD/DYRENES BESKYTTELSE

8

DYREVENNEN

TEMA

Stop hvalpefabrikkerne

Hund fra Randerssagen – Dyrenes Beskyttelse havde i marts 2017 sin næststørste hundesag nogensinde, der omfattede 61 hunde.

D

igitale tjenester som DBA.dk, GulogGratis.dk og Facebook har fået tag i danskerne, og mange bruger disse platforme, når de skal finde et nyt kæledyr. Det er nemt og overskueligt, og ofte kan man tilsyneladende også gøre en god handel.

Således havde DBA.dk i 2016 omkring 9.900 annoncer for hunde til salg, og en optælling, som Dyrenes Beskyttelse har lavet i år, anslår, at omkring 14.000 hunde årligt sættes til salg alene via de fire største danske hundegrupper på Facebook.

Samlet set registrerer danskerne ifølge Dansk Hunderegister omkring 60.000 nye hunde om året.

Onlinesalg er med andre ord blevet en af danskernes foretrukne veje til at finde familiens nye, firbenede medlem. Ifølge Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse, så er det dog ikke uden en bagside.

– Problemet med den stigende online-

handel især på Facebook er, at det er blevet for let som sælger at gemme sig bag en anonym salgsannonce. Det har fået de lyssky sælgere til at se muligheder i hundemarkedet, for der er store summer at tjene på handel med hunde, og ofte bliver hundene avlet uden hensyn til dyrets behov. Sådan opstår de hvalpefabrikker, som i starten var et udenlandsk koncept, men nu også i stigende grad ses herhjemme, siger Jens Jokumsen.

Køberne er kontrollen I Dyrenes Beskyttelse har man den seneste tid oplevet flere tragiske dyreværnssager, hvor store hold af avlshunde holdes under stærkt kummerlige forhold.

Hundene skal producere hvalpe, som afhændes til intetanende nye ejere, der ofte falder for et sødt billede og en god pris.

Hvalpefabrikkerne benytter sig af komplekse systemer med stråmænd og udlejningsejendomme til at vise hvalpene

frem, så køberne aldrig fatter mistanke om, at de har været med til at støtte en dårlig opdrætter. I den største af sagerne blev hundene blandt andet solgt via annoncer på DBA.dk og Facebook.

– Så længe hundesalget kan foregå uden kontrol, kan vi kun komme hvalpefabrikkerne til livs, hvis køberne er opmærksomme på mistænkelige sælgere og melder det til Dyrenes Beskyttelse eller politiet.

Men det kan være svært for en uerfaren køber at gennemskue en dårlig opdrætter, siger Jens Jokumsen.

Ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Dyrenes Beskyttelse blandt hundeejere eller kommende hundeejere, mener kun hver tredje, at der er nok information om, hvordan man som hundekøber undgår at støtte dårlige opdrættere.

Undersøgelsen viser også, at blandt dem, som havde købt hund inden for de seneste 10 år, havde en tredjedel aldrig DYREVENNEN

9

OVERBLIK 5 STORE HUNDESAGER

JANUAR 2013

MAJ 2015

Dyrenes Beskyttelse tager imod 53 hunde, der har levet under kummerlige forhold på en kennel på Sjælland. Nogle af hundene har så store bylder i munden, at de ikke kan spise, en hund går rundt på et brækket ben, en anden har slebet sine tænder helt ned af at stå og bide i tremmer.

Det er Danmarkshistoriens største hundesag, da 91 cockerspaniels reddes fra en kennel i Sydsjælland og bringes til Dyrenes Beskyttelses internater i Roskilde og på Fyn. Hundene har gået i deres egen afføring, så deres pels er fuldstændig indsmurt og tynget af store klumper ekskrementer. De lider blandt andet af øjenbetændelse, øremider, diarré, orm og lopper.

To år senere bliver ejeren af kennelen idømt en bøde på 25.000 kr. og frakendt retten til erhvervsmæssigt hundehold.

set stedet, hvor hunden var vokset op, og kun halvdelen havde set hundens mor.

To vigtige indikatorer, når man skal vurdere hundens baggrund.

Levering lige til døren Samtidig afskrækker det tilsyneladende ikke køberne, hvis hundesælgeren ikke har styr på tingene. Kun halvdelen af hundeejerne svarede, at sælgeren ved

deres sidste køb virkede troværdig, og langt færre svarede, at sælgeren var god til at informere om købet og forberede køberen på livet som hundeejer.

– Det tyder på, at det går for hurtigt, når vi køber hund. Vi sætter os ikke ind i, om det er et ordentligt sted, vi køber hunden fra, eller om hunden er det rette match til vores livsstil, og sælgeren bruger ikke tid på at sikre, at hunden kommer ud i det

Sagen har endnu ikke været for en domstol.

rette hjem for den, siger Jens Jokumsen.

– I de helt slemme tilfælde ser vi handler, hvor man aftaler at mødes på en rasteplads, eller sælger tilbyder at levere hunden direkte til døren. Der er ingen baggrundstjek af hverken køber eller sælger, og ofte står køberen uden mulighed for at kontakte sælgeren igen, hvis nu det skulle vise sig, at hunden er syg eller ikke passer ind i familien.

MANGE ALVORLIGE HUNDESAGER Alene i 2016 fik Dyrenes Beskyttelse 42 henvendelser om mulige dyreværnssager med 10 eller flere hunde.

Hvalpefabrikker er svære at komme til livs – køberne bliver aldrig forevist de forhold, hundene reelt opdrættes under. Alligevel er der flere ting, man som køber bør være opmærksom på.

10 DYREVENNEN

Stop hvalpefabrikkerne TEMA

NOVEMBER 2016

NOVEMBER 2016

FEBRUAR 2017

25 labradorer reddes fra et sommerhusområde i Nordsjælland. Flere af hundene er meget udmagrede og har orm og ekstremt dårlig mave på grund af manglende fodring og vand. Fire af hundene må aflives på grund af svære psykiske og fysiske skader som følge af vanrøgt og underernæring.

27 hunde bliver reddet fra en gård vest for Aarhus. Hundene går rundt i deres egen afføring uden adgang til mad og drikke. En hvalp er død på stedet, og politiet tilkalder en lokal dyrlæge, som vurderer, at det er nødvendigt at aflive 11 hunde.

61 hunde er involveret i Danmarkshistoriens næststørste hundesag. Politiet finder 16 døde hunde i plastiksække, mens de levende hunde går i store mængder afføring i små bure i en kold staldbygning, hvor de ikke har adgang til vand.

Ejeren er politianmeldt.

Politiet har rejst sigtelse mod ejeren.

Ejeren er politianmeldt.

Bange, magre og dehydrerede hunde, der gik i store mængder ekskrementer i en kold og beskidt bygning. Sådan var forholdene i dyreværnssagen fra Randers.

DYREVENNEN 11

FIK TO HUNDE LEVERET TIL DØREN – MÅTTE OPGIVE DEM I SAMME DAG Når en ny bedste ven skal ind i hjemmet, er det vigtigt at handle med stor omtanke. Ellers risikerer du at støtte dårlige opdrættere og få en hund med bagagen fuld af problemer.

Sådanne hunde ender alt for ofte på Dyrenes Beskyttelses internater TEKST | DANIEL HOLMBERG JEPSEN FOTO | FYNS INTERNAT

D

et tager kun fem minutter at handle nede i butikkerne, og bestiller du noget på nettet, er det leveret til døren få dage senere. Det gælder alt fra barberblade til tørretumblere – og nu også dyr. Men dyr og især hunde er ikke blot en vare, der kan købes uden omtanke.

Hvis man køber hunden det forkerte sted, kan man risikere at få en ”vare”, som er stærkt beskadiget – og så ender den ofte hos Dyrenes Beskyttelses internater. Dette er, hvad der skete med Maria og Mario.

Leveret til døren – syge og magre Hos Fyns Internat har de mange oplevelser med hunde, der er købt fra dårlige opdrættere, men især én sag har for nylig gjort stort indtryk på internatleder Lene Frahm: – Maria og Mario, to bulgarske gadehunde, blev her i marts 2017 købt af en kvinde i Danmark. Kvinden havde fundet hundene på Facebook gennem en bulgarsk side og syntes, at deres historie var forfærdelig og ville derfor redde dem. Få

12 DYREVENNEN

dage senere blev Maria og Mario leveret til døren hos den nye ejer. Men hun havde selv en hund og to katte i forvejen, og de nye hunde gøede ved ankomsten, hvilket gjorde, at naboerne klagede – og hun kunne ikke overskue at beholde dem, fortæller Lene Frahm.

DYRENES VAGTCENTRAL FIK I 2016 5.293 HENVENDELSER OM HUNDE 707 hunde fik nye hjem gennem Dyrenes Beskyttelses internater i 2016 Så mange hunde formidlede internaterne: Bornholms Internat 22 Brande Internat 152 Roskilde Internat 208 Spøttrup Internat 64 Nordjyllands Internat 120 Fyns Internat 141

Derfor ringer kvinden grædende til Dyrenes Beskyttelse efter blot fem timer, og hundene bliver så kørt til internatet.

Begge hunde var magre, stressede og havde kronisk hudbetændelse, og Mario haltede på bagbenet. Nærmere undersøgelser viste senere, at begge hunde var så syge, at dyrlæger vurderede, de ikke kunne reddes eller få et værdigt hundeliv.

De har derfor begge fået fred.

– Det er grotesk handel med hunde: Der er tale om hunde, som er købt kun på baggrund af nogle billeder. Man kender reelt hverken deres fysiske eller mentale tilstand, eller om man har overskud til sådanne hunde, og de er solgt helt uden interesse for andet end penge. Det er rå handel, og det gør mig trist, fordi historien ikke er enestående, siger Lene Frahm.

For nemt at anskaffe sig hund Sagen med Maria og Mario vækker genklang hos de andre dyreinternater, hvor der er mange lignende sager med hunde fra kummerlige forhold, hvalpefabrikker

Stop hvalpefabrikkerne TEMA

Maria blev købt over nettet og leveret til døren.

Hun endte senere med at måtte aflives på grund af sygdom.

eller fejlkøb. Og der er én bestemt grund til, at der er så mange ulykkelige skæbner: – Det er for nemt at anskaffe sig hunde, siger Mie Munck, dyrepasser på Roskilde Internat.

– Netop fordi det er så nemt, når folk ikke at tænke sig om, inden de køber en hund. De ser bare en lækker hund på eksempelvis Facebook og tænker, at den skal de have. De tænker slet ikke på, om de er et match til hunden, eller hvordan hunden har levet de vigtige første otte uger af sit liv.

Internatleder på Nordjyllands Internat, Lotte Brink, har samme indtryk: – Helt op til 75 pct. af de hunde, vi får indleveret fra private, kommer, fordi ejerne ikke magter hunden mere. Hunden har vist sig at være for besværlig eller har haft for meget med i bagagen, siger hun.

En billig hund er dyr i længden Ifølge Lotte Brink er der mange, der tænker, at ”en hund er en hund”, og at man derfor lige så godt kan købe den billige fra tvivl-

ØSTRIG FORBYDER PRIVATES ONLINEANNONCER FOR SALG AF DYR

somme forhold, fremfor den dyrere hund fra en ordentlig sælger. Men den logik holder ikke: – Hunde fra hvalpefabrikker eller kummerlige forhold har typisk både fysiske og mentale skader. De fysiske skader kan vi gøre noget ved, men det løber hurtigt op i mange tusinde kroner. De mentale skader derimod er svære at gøre noget ved. De første otte uger af en hvalps liv er helt afgørende for den videre socialisering, og hvis de otte uger har været dårlige, kan hunden være præget resten af livet. De stoler ikke på nye mennesker, reagerer uventet på situationer og vil formentlig altid have de problemer. De kan blive næsten almindelige hunde igen, men det vil tage lang tid, og det er dyrt i både tid og penge.

Dyrlægeregninger for 30.000 kr.

Hos Roskilde Internat kender Mie Munck alt for godt til problematikken med billige hunde, der bliver dyre i længden. Sidste år fik hun 25 labradorer ind fra en hvalpefabrik, der var i så forfærdelig tilstand, at

I Østrig har den lovgivende forsamling, Nationalrådet, vedtaget, at al reklame for salg af dyr online fremover er ulovligt, medmindre man er registreret opdrætter eller en dyreværnsorganisation. Det sker for at forsøge at stoppe hvalpefabrikker og lignende.

Fremover skal opdrættere godkendes, før de må annoncere online for salg af dyr.

det kostede helt op til 30.000 kr. at gøre en enkelt hund fysisk rask igen: – Rigtig mange af labradorerne skulle have trukket tænder ud og foretaget tandrensninger. Så skulle de have vacciner, ormekure, ørebehandlinger og taget blodprøver – og fordi hundene stadig var dårlige herefter, blev vi nødt til at få taget røntgen af både deres ryg og alle ben. Det er rigtig dyrt i alt. Men én ting er de fysiske skader – dem kan man gøre noget ved.

Noget andet er de mentale.

– Alle labradorerne har det bedre i dag, men det har taget måneders arbejde, og det vil tage flere år endnu, fordi der hele tiden vil opstå nye situationer, hvor hundene vil blive mindet om deres fortid og ofte reagere uventet, siger Mie Munck.

DYREVENNEN 13

14 DYREVENNEN

Stop hvalpefabrikkerne TEMA

REDNINGSAKTION

KARLA

Det var en udsultet og sky lille hund, Hanne og Bob Adly fra Ebeltoft fik med hjem fra det, der viste sig at være en hvalpefabrik.

Men det går fremad nu – ikke mindst takket være parrets gamle hund, Kvik TEKST | SØREN FLOTT FOTO | POUL MADSEN

H

un havde gummistøvler på.

Indenfor. I stuen.

Hanne og Bob Adly fra Ebeltoft var netop trådt ind ad døren efter at have passeret et par bilvrag ude foran i vintermørket. En vammel stank havde nær fået dem til at træde et skridt tilbage, og da de fik øje på skidtet i stuen, undrede det dem ikke, at damen havde fornuftigt fodtøj på.

Hun undskyldte, at lyset ikke var tændt, men fugt i systemet ville bare få sikringerne til at springe. ”Hvad er det her for et sted?!” tænkte Bob og udvekslede et blik med sin kone.

I en lille indhegning kunne de se fem hvalpe og en apatisk tæve, der måske – måske ikke – var hvalpenes mor. Rundt om dem lå avispapir i lag over dyrenes efterladenskaber. Skåle til vand eller mad var der ingen af.

Hanne og Bob bad om at få hvalpene ud på gulvet, så de kunne se dem gå. Den lille han, de havde set på et billede, var som sine søskende smurt ind i afføring og dertil så skrutrygget, at deres blik i stedet faldt på en af hunnerne. Hanne tog hende op. Hun kunne tydeligt mærke knoglerne under den filtrede pels og ville bare væk

så hurtigt som muligt. Igen mødtes hendes og Bobs blikke, og Bob vidste, at beslutningen allerede var truffet.

Få øjeblikke og 3.000 kr. senere sad de i bilen. Hanne havde tårer i øjnene og det lille nye familiemedlem på skødet. Hvalpen rystede af angst, så på trods af stanken og møget tog hun Karla, som den kom til at hedde, op i sine arme.

Huggede maden i sig Hjemme i træhuset i Ebeltoft kunne et nyt liv nu tage sin begyndelse for Karla – sammen med parrets 11-årige Kvik, der også er en blanding af puddel og Cairn Terrier. Karla kom straks i bad, og derefter blev hun svøbt i tæpper og lagt i sengen i soveværelset, mens Hanne og Bob skiftevis så til hende og hurtigt blev enige om

Trods en svær start på livet er Karla en vidunderlig lille bandit, som går lige i hjertet på alle, siger Hanne Adly.

DYREVENNEN 15

at tage til dyrlægen for en sikkerheds skyld. Her fik hun vaccinationer og en ormekur, men heldigvis var det derudover bare mad, der skulle til.

– I dag spiser hun stille og roligt, men i starten huggede hun maden i sig, fortæller Hanne.

– Hun tog et par mundfulde af sin egen mad, og så gik hun om bord i Kviks skål. Hvor hun kom fra, gjaldt det jo om at komme først, hvis man skulle nå at få noget, tilføjer Bob. Han klør Karla, der står på skødet af ham, på brystet. Ved siden af sætter fotografen en stor taske på gulvet, hvilket får hende til at hoppe ned og bakke ind under bordet på terrassen.

16 DYREVENNEN

– Karla dog – kan du slet ikke klare, at her er to fremmede mænd? spørger Hanne.

Kvik beskytter Karla Karla kan nemlig godt være lidt sky – især i mørket, når det blæser, så bølgerne bruser, og grenene rasler, eller når der kommer nye folk på besøg.

– Hun har slet ikke været vant til livet uden for mørket i den stue, forklarer Bob. Men hun er kommet efter det.

En stor del af fortjenesten ligger ifølge Hanne og Bob hos Kvik, der samtidig har fået en del af sin ungdom tilbage. Tag nu bare den dag, han kom op at slås med naboens labradoodle, Charlie, da han

måtte forsvare sin lillesøster, eller når han leger med legetøj, hvilket han ellers aldrig har gjort. Og når de er alene, er der ingen tvivl om, hvem der er ”prinsessen” i familien, som Hanne udtrykker det.

– Kvik beskytter hende. Når vi er ude at gå, og hun bliver bange, går hun tæt op ad ham, og så kan hun også spejle sig i ham, siger Bob. Tilbage står problemet med renlighed, som Karla ikke har lært endnu. Det har ført til en del uheld indenfor, men Bob og Hanne er tålmodige mennesker, der roser hende, når hun besørger ude, og blot gør rent, når det sker inde i huset. Skældud er de ikke tilhængere af.

Stop hvalpefabrikkerne TEMA – Hun har oplevet nok traumer i sit korte liv, siger Hanne.

– Vi tager én dag ad gangen – det skal nok komme, siger Bob. Et rædselsfuldt dilemma Hvad har I tænkt i forhold til, at I jo gav 3.000 kr. til en hvalpefabrik?

– Det er sandt. Vi har været med til at støtte ejeren. Den slags ville der jo ikke være, hvis ikke sådan nogle som os betalte, men vi anede jo ikke, at der var tale om en fabrik på det tidspunkt, for vi så kun de fem hvalpe, siger Hanne og understreger, at hun og Bob vælger hund med hjertet – ikke efter sted eller opdræt.

– Men det er da et rædselsfuldt dilemma, siger Bob. Hanne finder et par hundekiks frem til Karla og Kvik.

– Jeg kunne ikke tage af sted uden bare én af dem – Karla. Flere kunne vi ikke forsvare over for Kvik, siger hun.

Parrets tanker blev dog ved med at kredse om Karlas søskende, og nogle dage efter tog de kontakt til politiet, hvis efterforskning førte til den næststørste sag om vanrøgtede hunde herhjemme, som involverede 61 hunde. Dermed blev parrets værste anelser fra turen til Randers bekræftet.

– For os blev det egentlig en redningsaktion, siger Bob.

Hanne og Bob Adly har det stadig svært med, at de måtte vælge fire af hvalpene fra. Men den nagende tvivl fik dem til at gå til politiet, der dermed fik optrævlet en af Danmarks største sager om vanrøgt af hunde.

DYREVENNEN 17

GUIDE: SÅDAN SKUER DU HUNDEHANDLEREN PÅ HÅRENE Vi har samlet en række gode råd og tips til dig, der skal have ny hund og gerne vil undgå at støtte hvalpefabrikker og dårlige opdræt TEKST | LARS MADSEN

H

vis ingen købte hunde fra hvalpefabrikker, ville hvalpefabrikkerne forsvinde af sig selv. Og omvendt: Så længe der er købere til hundene, bliver hvalpefabrikkerne ved med at avle løs på deres tæver og sende dårligt socialiserede, forsømte og ofte syge hundehvalpe ud i verden.

Men hvordan kan man overhovedet vide, om man er i færd med at købe en hund fra en hvalpefabrik og dermed støtte et opdræt, der kun handler om penge og ingen hensyn tager til dyrene?

Ofte handler det om at bruge sin sunde fornuft. Føler du, der er noget uldent eller ubehageligt ved situationen? Så er der nok noget om det.

Og er du det mindste i tvivl, bør du altid undlade at købe hunden.

Med Dyrenes Beskyttelses guide til faresignaler og vigtige ting at bide mærke i, når du er ude at se på hund, er du rigtig godt klædt på til at undgå de værste fælder.

SVÆR SITUATION MED ENKEL LØSNING

SÆRLIGE FALDGRUBER PÅ NETTET

Mange ender med at købe en hvalp fra en opdrætter, de ikke føler sig helt trygge ved. Det skyldes ofte et ønske om at redde hvalpen og give den et bedre hjem. I en nylig Epinion-undersøgelse for Dyrenes Beskyttelse svarer næsten halvdelen af de adspurgte, at de ville købe en hund for at redde den fra dårlige kår.

Mange hunde handles på nettet – en markedsplads, som er umulig at kontrollere og ofte foretrækkes af lyssky hundehandlere.

Her er tre gode råd til at undgå at ryge i deres fælde:

Det er utvivlsomt en følelsesmæssigt tung og kompleks situation at stå i, men når man redder én hvalp, er man samtidig med til at holde hundehandlerens forretning i gang.

– Man skal ikke købe, man skal anmelde, siger Jens Jokumsen, der er chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse.

– Hvis du er i tvivl om en opdrætter, så køb aldrig hvalpen. Du støtter dårlige opdrættere ved at købe en hvalp hos dem, og så får opdrætterne bare nye og flere hvalpe, som kommer til at leve under samme dårlige forhold.

18 DYREVENNEN

1. Vær varsom, hvis annonceteksten er skrevet på ubehjælpsomt oversat dansk. Læg også mærke til, hvis flere annoncer med forskellige hundekuld er ensartede i deres formulering eller henviser til samme telefonnummer eller mere eller mindre identiske mailadresser.

2. Vises hvalpene frem på mærkeligt tuttenuttede billeder – i den store hundesag fra Randers tidligere i år blev hvalpene eksempelvis affotograferet enkeltvis i en pink miniaturelænestol – eller spilles der på anden vis meget på nuttethedsfaktoren, hvor hvalpene nærmest fremvises som små dukker? Så bør det mane til eftertanke.

3. Prøv at google sælgers telefonnummer og/eller navn. Forvis dig om, at sælger er til at identificere, og at vedkommende ikke får dårlige anmeldelser fra flere tidligere købere.

Stop hvalpefabrikkerne TEMA

5 GODE RÅD 1 Sørg altid for at se hvalp og mor sammen. Dette giver en rimelig (men dog ikke fuldstændig) sikkerhed for, at hvalpen ikke er hentet til landet fra en udenlandsk hvalpefabrik.

Hop ikke på historier om, at tæven er for stresset til besøg eller lige et smut ved dyrlægen. Nye tal fra en Epinion-undersøgelse foretaget for Dyrenes Beskyttelse viser, at kun 53 pct. har set tæven i forbindelse med deres seneste hundekøb.

2 Spørg om du må se, hvor hvalpen er vokset op. Så får du et indtryk af forholdene og den opdrætter, der sælger hvalpen. Hvis tæve og hvalpe holder til i en lade eller garage, bør advarselslamperne begynde at blinke. Hvis sælger helst vil møde dig helt uden for hjemmet – f.eks. på en rasteplads – er der noget galt.

3

4

Mærk efter, om hunden er vant til og tryg ved mennesker. Er den sky og bange eller aggressiv, kan det tyde på, at den er opvokset isoleret og med et minimum af menneskelig kontakt. De svigt, en hvalp bliver udsat for i de første uger af sit liv – eller de genetiske problemer den kan have på grund af dårlig avl – kan have konsekvenser for resten af hundens liv og koste dig megen tid og mange penge. Der er ingen garantier for en lykkelig slutning: En hvalp kan være uopretteligt skadet af indavl eller manglende socialisering.

Selv en otte uger gammel hundehvalp kan have en meget tung bagage.

5

Forsøger sælger at presse dig til at tage en hurtig beslutning – f.eks. ved at sige, der kommer en anden og ser på hvalpen senere på dagen?

Eller ved at spille på dine følelser i situationen? Så er det en god idé at være varsom. Den ansvarlige hundehandler kerer sig om sit ry og sine dyr og ønsker, de kommer ud til et godt liv i et blivende hjem.

Virker sælger oprigtigt interesseret i de rammer, du kan tilbyde hunden?

Prøver sælger at klæde dig godt på som hundeejer? Igen er det parametre, som kan være med til at indikere, om sælger er mere interesseret i at komme af med sine hvalpe hurtigst muligt end at finde det rette hjem til dem.

TIP:

Beslut dig aldrig første gang, du ser hunden. SLET ikke, hvis du har mistanke om det mindste!

FÅ PAPIR PÅ HANDLEN Insistér på at få en købskontrakt eller som minimum en kvittering med sælgers fulde navn, adresse og telefonnummer. Hvis sælger ikke er meget for at få papir på handlen, skal det opfattes som et faresignal.

Med en kontrakt eller kvittering og købeloven i hånden har du to års reklamationsret, hvis din hvalp viser sig at have fejl eller mangler, hvilket ofte vil være noget medfødt eller arvet. Selv hvis du ikke kunne drømme om at levere din hvalp tilbage, er det vigtigt med en kontrakt, så sælger er klar over, han kan blive stillet til ansvar for hundens forfatning.

BILLIGT KØB KAN VÆRE DYR FORNØJELSE En racehvalp til halv pris kan nemt ende med at blive en dyr oplevelse.

Understimulerede og syge hvalpe kan i længden koste dig langt mere end en dyrere, men stærk og sund hund fra et godt opdræt.

ER DEN HELT GAL?

Så ring til politiet på 114 eller Dyrenes Vagtcentral på 1812. Ser du tegn på vanrøgt eller ulovligt opdræt, så meld det – for dyrenes skyld.

DYREVENNEN 19

DYRENES BESKYTTELSES

HUNDEPAKKE PRÆSENTERET PÅ CHRISTIANSBORG Dyrenes Beskyttelse har fremlagt sin hundepakke for både miljø- og fødevareministeren og folketingspartiernes dyrevelfærdsordførere. Her kan du blive klogere på pakkens indhold og på, hvordan dens ni punkter er blevet modtaget TEKST | RASMUS HAMMER-JAKOBSEN OG LARS MADSEN

D

yrenes Beskyttelse er af den klare opfattelse, at det vil kræve både lovændringer og flere ressourcer til Fødevarestyrelsen og politiet, hvis der skal dæmmes op for hvalpefabrikker og anden uetisk og ulovlig hundehandel.

Oven på flere meget store og voldsomme hundesager i vinter har Dyrenes Beskyttelse nu fremlagt en hundepakke med ni punkter, som skal komme hvalpefabrikkerne til livs.

I marts holdt Dyrenes Beskyttelse møder om hundepakken med såvel miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) som dyrevelfærdsordførere fra flere partier på begge fløje. De ordførere, som det ikke har været muligt at holde møde med, har fået pakken tilsendt.

Endelig har Dyrenes Beskyttelse også haft foretræde og præsenteret hundepakken for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Direktør Britta Riis og chefkonsulent Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse præsenterede hundepakken for miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

20 DYREVENNEN

Stop hvalpefabrikkerne TEMA

HUNDEPAKKENS 99 PUNKTER 1 Lovpligtig registrering ved salg af hunde I dag er der kun krav om registrering af erhvervsmæssige hundehold. Med en lovpligtig registrering via NemID af alle hunde, så hver hund får et unikt ID-nummer, vil det være muligt at kontrollere, om en hundehandler overskrider grænsen for erhvervsmæssig handel og skal omfattes af Fødevarestyrelsens regler om dyrlægetilsyn og kontrol. En Epinion-undersøgelse foretaget for Dyrenes Beskyttelse viser, at 64 pct. af danskerne er enige i, at alt hundesalg bør registreres.

Status: Det er ikke lykkedes Dyrenes Beskyttelse at finde politisk flertal for forslaget.

2 Alt salg af hunde uden registrering skal være ulovligt Påbuddet om en lovpligtig registrering skal flankeres af muligheden for at sanktionere dem, der ikke følger loven. Derfor skal det gøres ulovligt og strafbart at sælge hunde uden at lade salget registrere hos myndighederne. Bødernes størrelse bør afspejle, at hundehvalpe kan sælges for op mod 20.000 kr.

Status: Det er ikke lykkedes Dyrenes Beskyttelse at finde politisk flertal for forslaget.

3

Der skal etableres et åbent register over hundehold Alle skal have adgang til at kontrollere en hunds unikke ID-nummer i et åbent onlineregister, for myndighederne sidder ikke og tjekker hver eneste annonce på nettet.

På den måde kan man nemt efterprøve, om sælger er registreret.

Status: Fødevarestyrelsen gjorde lige før påske det nuværende register over alle registrerede hundehold åbent for alle.

Dyrenes Beskyttelse fastholder dog sit ønske om et register over samtlige hunde, der sælges.

4 Det skal være attraktivt at få sit hundehold registreret og godkendt Som det ser ud nu, findes der ikke mange gode grunde til at lade sig registrere som stueopdrætter. Bekendtgørelsen på området er rettet mod erhvervsmæssigt hundehold, eksempelvis med et krav om fire årlige dyrlægebesøg. Det kan virke voldsomt, hvis man blot opdrætter tre kuld om året.

Status: Dyrenes Beskyttelse arbejder nu for at få bekendtgørelsen revideret, så det bliver mere attraktivt at få sit hundehold godkendt.

7 Politiets indsats skal styrkes Sager om misrøgt af hunde skal anmeldes til politiet – som ofte mangler ressourcer til at behandle sagerne. Justitsministeriets kommende initiativer til at styrke politiets indsats i dyreværnssager skal gennemføres hurtigst muligt – der er behov for både ressourcer, viden og uddannelse.

Status: Justitsministeriet har bebudet en række initiativer for at styrke indsatsen over for ”dyrevelfærdskrænkelser”.

Dyrenes Beskyttelse har aftalt et møde med justitsministeren før sommerferien.

8 5 Bedre kontrol af erhvervsmæssige hundehold På grund af besparelser er det blevet meldt ud, at allerede godkendte hundehold ikke kontrolleres af Fødevarestyrelsen i 2017. Skal man som hundekøber kunne stole på, at systemet virker, er det afgørende, at myndighederne holder øje med dyrene. Dyrenes Beskyttelse ønsker bedre kontrol – gerne med årlige uanmeldte besøg fra Fødevarestyrelsen.

Status: Miljø- og fødevareministeren har efter Dyrenes Beskyttelses henvendelse bedt Fødevarestyrelsen lave en kontrolindsats hos godkendte hundehold i andet halvår af 2017.

6 Fødevarestyrelsens indsats skal styrkes Det skal være nemmere, hurtigere og mere gennemskueligt at kontakte Fødevarestyrelsen, hvis man har mistanke om, at der drives ulovligt erhvervsmæssigt hundehold. Regler og retningslinjer for anmeldelse og kontrol af opdrætterne skal stå helt klart for alle. Fødevarestyrelsen skal tilføres ressourcer for at sikre, at de altid kan rykke på anmeldelserne.

Status: Miljø- og fødevareministeren tilkendegiver over for Dyrenes Beskyttelse, at han er opmærksom på vigtigheden af, at samarbejdet mellem politiet, Fødevarestyrelsen og Dyrenes Beskyttelse er velfungerende.

Sagsbehandlingstid skal forkortes Sagsbehandlingstiden på dyreværnssager er katastrofalt lang. Den rekordstore hundesag fra 2015 med 91 cockerspaniels er efter to år endnu ikke kommet for retten.

Sagsbehandlingstiden skal ned – både af hensyn til retssikkerheden og for at undgå yderligere overtrædelser af dyreværnsloven, mens sagen behandles.

Status: Der er umiddelbart ingen udsigt til markante forkortelser af sagsbehandlingstiden.

9 Strafferammen skal udnyttes Dyreværnsloven giver gode muligheder for at straffe dem, som vanrøgter hunde.

Mulighederne omfatter store bøder, fængsel i op til to år og frakendelse af ret til privat og erhvervsmæssigt dyrehold.

Alligevel bliver der kun i yderst sjældne tilfælde afsagt strenge domme for dyreværnskriminalitet. Det bør ændres, så kriminelle dømmes, som loven giver mulighed for.

Status: Det er op til domstolene at udnytte den eksisterende strafferamme bedst muligt. Dyrenes Beskyttelse bifalder, at strafferammen blev udvidet i 2016, men en nævneværdig effekt lader indtil videre vente på sig.

DYREVENNEN 21

”DYREVELFÆRD ER EN NATURLIG DEL AF VORES UDVIKLING” En af Danmarks mest profilerede fødevarekoncerner, Løgismose Meyers, har indgået et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse for at øge dyrevelfærden i deres produkter.

Sidste år var Løgismose de første i landet til at lancere en mejeriserie under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, og ved udgangen af næste år er det målet, at 80 pct. af alt kød i Løgismose Meyers skal være fra fritgående dyr TEKST | LARS MADSEN FOTO | CARSTEN SNEJBJERG

D

u skal lave en cocktailpølse, kommer det pludselig fra Løgismose Meyersdirektør Steen Aalund Olsen.

– Hvad? siger Torben Bager, innovationschef i Løgismose.

– Du skal lave en cocktailpølse, gentager direktøren og lyder begejstret.

Torben Bager fisker en kuglepen frem og begynder at notere.

– Det kommer jeg lige i tanke om nu, fortsætter Steen Aalund Olsen, vi skal have gjort cocktailpølsen god igen. I gamle dage smagte cocktailpølser godt, i dag er der jo ikke nogen, der spiser cocktailpølse længere. En god, velsmagende cocktailpølse – det kunne eddermame være lækkert.

22 DYREVENNEN

– Med en klassisk wienersmag, foreslår Torben Bager.

– Ja, siger Steen Aalund Olsen, en du har lyst til at smide på din pizza eller bare til din spaghetti i tomatsauce. Der mangler en god cocktailpølse, den ville jeg købe lige på stedet. Og det er en, du ville have lyst til at give børnene med på madpakke, og de ville jo synes, det er sjovt at få en med. Og når det er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, og det smager godt, og det er fra Løgismose – så siger de ”Yessir, den skal vi have!”

Løgismose bliver 100 pct. dyrevelfærd Idéer, indfald og associationer fyger over bordet, når man interviewer Steen Aalund

Olsen og Torben Bager i Løgismose Meyers’ kontorer på en af de yderste matrikler i Københavns Nordhavn. Både Meyers og Løgismose er kendte for deres innovation og fokus på den gode smag.

På gangene dufter der af bolognesesauce fra dagens produktion af færdiglasagne i etagen under, og det er også her, der røges laks og eksperimenteres med lufttørret charcuteri af danske frilandsgrise.

– Det er fra dyr, der har haft det godt, understreger Steen Aalund Olsen, inden vi går nedenunder og tager billeder.

– Vi kan ikke længere arbejde med kød, uden at det er anerkendt af Dyrenes Beskyttelse. Det er meget, meget vigtigt

Erhvervssamarbejde |

Innovationschef Torben Bager (tv.) og direktør Steen Aalund Olsen fra Løgismose Meyers ser til nogle af de kødprodukter, der netop nu er under udvikling.

for os. Vi har arbejdet sammen siden 2015 og sat os nogle mål. Vi er holdt helt op med at bruge foie gras. Og nu har vi et mål om, at ved udgangen af 2018 skal mindst 80 pct. af kødet fra Løgismose Meyers være fra dyr, der har adgang til det fri.

– I Løgismose-brandet ”Smagen af Frihed” overgår vi allerede her i uge 17 (sidst i april, red.) til udelukkende at bruge kød fra dyr, der har haft adgang til det fri. Vi arbejder ud fra dogmerne smag, holdning og håndværk, og holdning handler meget om dyrevelfærd, siger Torben Bager.

Som innovationschef får han samtlige nye Løgismoseprodukter ind over sit bord, og med en fortid som kok på blandt andet Kong Hans står han ofte selv for den praktiske udvikling af produkterne.

– De sidste fire produkter, der går over til frilandskød, bliver pølserne. Det har været en kamp, for der er meget forarbejdning i pølser, så de er tunge lønmæssigt og svære at omlægge, siger han.

– Det er dyrt med kød fra dyr, der har adgang til det fri, indskyder Steen Aalund Olsen.

Stor tiltro til Dyrenes Beskyttelse Ifølge Torben Bager er problemet ikke at udvikle nye produkter med god dyrevelfærd. Problemet er at lave om på de produkter, der hidtil er blevet lavet med konventionelt kød. Frilandskød er ikke bare dyrere, men kan også være svært at skaffe i tilstrækkelige mængder. Det er lettere at lave nye varer, siger han.

Og det er her i samtalen, Steen Aalund Olsen får sin åbenbaring og udbryder: – Du skal lave en cocktailpølse!

Men inden den pølse er færdigudviklet, kunne man spørge, hvordan Løgismose Meyers overhovedet vil bære sig ad med

at nå målet om, at 80 pct. af alt deres kød om halvandet år skal være fra fritgående dyr.

Steen Aalund Olsen tager en tår og stiller kaffeglasset fra sig.

– Det vil vi gøre ved at stille krav til de samarbejdspartnere, vi har, siger han.

– Kræve at de lever op til enten ”Smagen af Frihed” og de regler, vi har defineret omkring det, eller op til Dyrenes Beskyttelses mærke. Vi vil faktisk helst have begge mærker på pakkerne. Det er stærkest for os, at vi også har Dyrenes Beskyttelses stempel på, for jeg har stor tiltro til det mærke. Det er jo også derfor, vi er

OM LØGISMOSE MEYERS Familiefirmaerne Løgismose og Meyers fusionerede i januar 2015 for at skabe en af Danmarks mest iøjnefaldende fødevarekoncerner.

Løgismose står blandt andet for hotel- og restaurantdrift, produktion af mejeriprodukter og andre fødevarer til dagligvarehandlen, import af mad og vin og drift af egne butikker.

Meyers driver restauranter, butikker, bagerier og catering, avler frugt og formidler uddannelse, rådgivning, kurser og teambuilding.

Koncernen nåede i 2015 en samlet omsætning på over 1 mia. kr.

DYREVENNEN 23

erhvervsmedlem af Dyrenes Beskyttelse og har en ret stor samarbejdsaftale med Dyrenes Beskyttelse.

Du taler om at stille krav, men der skal vel deciderede omlægninger til – og det er allerede fra næste år?

– Vi er i fuld gang allerede. Vi har blandt andet en tidligere konventionel landmand nede i Guldborgsund Kommune, der lægger om nu og skal lave rigtig mange grise til os om året. Og ellers finder vi nye samarbejder. Det gør vi også.

Løgismose Meyers er et af de største fødevarebrands i Danmark. Samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse og den øgede fokus på dyrevelfærd er en helt naturlig del af virksomhedens udvikling.

24 DYREVENNEN

Dyrevelfærd og mindre kød – Dyrevelfærden er en helt naturlig del af udviklingen hos os i dag, siger Torben Bager.

– De sidste to år har vi ikke udviklet produkter, som har haft konventionelle dyr blandet ind i dem, hvad enten det har været i form af mælk, æg eller kød.

Har I udviklet produkter, hvor dyrevelfærden har haft en betydning for, hvordan produktet endte med at blive?

– Den nye pølseserie har været svær, fordi markedet er hårdt, og pølserne skulle gerne have den rigtige pris og pakkestørrelse og samtidig ligge i Netto, som jo er en discountbutik. Det, vi har gjort, er at prøve at komplementere kødet med noget mere smag. For eksempel har vi til oksepølsen brugt artiskokbunde, peberfrugter, grillede løg og frisk hvidløg. Vi kan faktisk komme

op og putte 25 pct. grønsager i, og det er rigtig godt for kødprocenten, i og med at vi generelt skal spise mindre kød, siger Torben Bager.

– Det skal ikke misforstås sådan, at nu putter vi bare en masse grønsager i for at spare penge – for så havde jeg ikke valgt grillede løg, artiskokker og peberfrugter, så havde jeg valgt selleri og gulerødder. De koster ingenting. Det gør de her grønsager.

Men de er ikke lige så dyre som kødet, så selvfølgelig ser det bedre ud i kalkulationen at putte dem i. Det bliver ikke nogen guldgrube, men jeg synes, det bliver godt for Løgismosebrandet.

Stærkere sammen Samtalen om dyrevelfærd har varet en times tid, da direktør Steen Aalund Olsen

Erhvervssamarbejde | sætter ord på sine grundlæggende tanker om samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse.

– Dyrenes Beskyttelse og Løgismose Meyers tænker faktisk meget ens omkring, at dyr og mennesker skal have det godt.

Det vil vi gerne støtte. Vi er på en fælles mission, og det er, at de dyr, vi spiser, de skal have haft et godt liv. Ikke kun hele vejen derop til, men også i selve aflivningsprocessen. Der synes jeg, Dyrenes Beskyttelse gør et godt stykke arbejde, og det har jeg det rigtig godt med at være medlem af, siger han.

– Når man træder ind på jeres sekretariat, kan man mærke, at det for mange er et kald at være i Dyrenes Beskyttelse. Jeg kan godt lide at mærke et fællesskab omkring den mission, man er på, og den

slags kan jeg godt lide at støtte. Så længe vi kan berige hinanden, og vi kan være med til at understøtte Dyrenes Beskyttelse, og de laver et godt og sobert stykke arbejde, hvorfor så ikke bidrage til det? Det synes jeg er helt fair. Vi betaler noget til denne aftale og så noget pr. solgt produkt, og det er med til at gøre Dyrenes Beskyttelse endnu stærkere.

Hvor meget betyder det, at I med samarbejdsaftalen også kan trække på Dyrenes Beskyttelses faglighed, som I gjorde under udvikling af de første mejeriprodukter, der fik tildelt mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”?

– Det har vi brugt, men jeg tror, vi også havde fået den hjælp uden at betale, hvis vi havde ringet og spurgt. Sådan oplever jeg Dyrenes Beskyttelse. Det handler

mere om at have et partnerskab, hvor vi kan være med til at udvikle hinanden. Den rejse vi er taget på med Dyrenes Beskyttelse – og med ”Smagen af Frihed” – det er det sted, vi nu har sat barren. Og vi går ikke under den igen. Vi kan ikke lave en ny pølse med konventionelt kød. Det vil vi ikke.

TRE MARKANTE MÆRKEVARER Løgismose havde ved udgangen af 2016 lanceret 26 produkter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Her er tre af de mest markante.

FRANSK FRILANDSKYLLING

I november 2015 fik Nettos populære Løgismosekylling mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Kyllingen er en af Løgismoses mest kendte varer, og Dyrenes Beskyttelse har rost dens velfærd ved flere lejligheder.

MEJERISERIEN ”SMAGEN AF FRIHED”

Den første serie mejeriprodukter til at opnå Dyrenes Beskyttelses mærke. Serien blev lanceret i 2016, og mælken kommer fra gårde, hvor alle køer kommer på græs, tyrekalve ikke må aflives ved fødslen, og dyrene har ekstra god plads i stalden.

PÅLÆG

Sortimentet af pålæg med god dyrevelfærd er begyndt at blomstre i de danske kølediske. Løgismose er med på bølgen og lancerede i 2016 leverpostej, kødpølse og rullepølse ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

VELFÆRD UDEN MÆRKE Siden slutningen af april 2017 har alle Løgismoses varer med animalsk indhold været fra dyr med adgang til det fri. Nogle produkter kommer dog fra frilandsbesætninger, der ikke hører under Dyrenes Beskyttelses mærkeordning. Derfor bærer de ikke mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Den franske frilandskylling er en af Løgismoses absolut bedst kendte varer.

Kyllingerne går frit i det sydvestlige Frankrig og bærer i køledisken Dyrenes Beskyttelses anbefaling.

DYREVENNEN 25

| Navigering

SÅDAN FINDER DU VEJ I JUNGLEN AF DYREVELFÆRDSMÆRKER Det statslige dyrevelfærdsmærke er nu kommet på kødpakkerne, og dermed skal den bevidste forbruger kende forskel på flere mærker og flere niveauer inden for mærkerne end nogensinde.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man går efter det sikre og enkle TEKST | LARS MADSEN FOTO | AALBÆK SPECIALITETER

M

ed det statslige dyrevelfærdsmærke ude i butikkerne er skoven af dyrevelfærdsmærker nu tættere bevokset end nogensinde. Ud over det nye statslige mærke lancerede COOP i efteråret 2016 sin egen mærkeordning, og i forvejen fandtes veletablerede ordninger som mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og det økologiske Ø-mærke.

Samt en række produktserier med navne, der i forskellig grad skulle give associationer til god dyrevelfærd.

Konsekvensen er, at det i dag kræver en meget omfattende indsigt at navigere i mærkejunglen. Ikke mindst fordi de nyeste mærkeordninger indeholder flere niveauer.

Forbrugeren, der i en travl hverdag bare gerne vil købe en frikadellefars fra dyr, der har haft det godt, skal ikke alene kende forskel på de forskellige ordninger, men

også forstå gradsforskellen, når en vare får to hjerter ud af tre i ét mærke eller tre kløverblade ud af fire i et andet.

Selv Dyrenes Beskyttelse, som er meget opsat på, at varer med god dyrevelfærd er tydeligt afmærkede, synes, det er gået for vidt.

– Det er rigtig godt, at kæderne tager dyrevelfærden til sig, og at der bliver konkurrence på området. Men der kommer en enorm forvirring af så mange forskellige mærker, siger foreningens direktør, Britta Riis.

Løsningen er enkelhed Blandt andre Forbrugerrådet Tænk har været ude med en lignende kritik. Der går en hårfin grænse mellem oplysning og uigennemskuelighed, og den er overskredet i dette tilfælde.

Hvilket er ekstra ærgerligt i et marked, hvor forbrugerne netop efterspørger produkter med god dyrevelfærd, og butikskæderne er mere ivrige end nogensinde efter at konkurrere på dyrevelfærd og levere varen over for deres kunder.

– Udfordringen er, at man kan blive forledt til at købe dyrevelfærd på så lavt et niveau, at dyrene for eksempel ikke har haft adgang til det fri på noget tidspunkt i deres liv, siger Britta Riis.

– Derfor har vi en simpel anbefaling til forbrugerne: Gå efter de velkendte, gennemkontrollerede og letforståelige mærker som ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og Ø-mærket. Her behøver du ikke kende til forskellen mellem forskellige niveauer, og du får i begge tilfælde produkter fra landbrugsdyr, Dyrenes Beskyttelse vurderer har haft en opvækst med god dyrevelfærd.

DET MENER DYRENES BESKYTTELSE: Gå efter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og Ø-mærket. Så er du sikker på at købe god dyrevelfærd.

26 DYREVENNEN

Mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og Ø-mærket er forbrugernes garant for god dyrevelfærd i mærkejunglen.

Læserundersøgelse |

GIV OS DIN MENING OM DYREVENNEN

V

i vil gerne gøre Dyrevennen endnu bedre – derfor har vi stærkt brug for at høre, hvad du synes om bladet.

Hvad vil du gerne læse mere om?

Hvad bladrer du altid forbi? Og hvad kan i det hele taget gøre Dyrevennen bedre for dig?

Deltag i vores læserundersøgelse på www.dyrenesbeskyttelse.dk/bedreblad og giv os din uforbeholdne mening. Den sætter vi pris på!

SKAB BEDRE DYREVELFÆRD MED DIT TESTAMENTE Du kan let sikre, at arbejdet med at skabe respekt og omsorg for dyr fortsætter Dyrene kan ikke selv bestemme deres liv. Men du kan bestemme, om de skal have glæde af det, du efterlader. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, efter at du har sørget for dine nærmeste, kan du sikre, at vi også i fremtiden kæmper for ordentlige forhold for alle dyr i Danmark. Det har vi gjort i 142 år, og det vil vi med din støtte fortsætte med i fremtiden.

Alle kan gratis lave et testamente, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09 og hør mere.

| Tips til dine dyr

Se videoen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr Mie Munck fortæller, at Roskilde Internat blandt andet har fundet et nyt, godt hjem til en 11-årig kat.

Der er masser af kærlighed tilbage i de ældre dyr, mener Mie Munck fra Roskilde Internat, så frygt ikke, at de blot vil gå og savne deres tidligere ejer. – De elsker dig nærmest ud til tåspidserne, siger hun.

NY HUND KAN GODT VÆRE EN GAMMEL SVEND Et nyt kæledyr kan sagtens have nogle år på bagen. Der er klare fordele ved at anskaffe sig en ældre hund eller kat – især hvis man selv er oppe i alderen TEKST | LARS MADSEN VIDEO | LISE HØEGMARK

L

ige så kær en hundehvalp eller kattekilling kan være, lige så meget arbejde med socialisering, renlighed og lydighed kan man forvente at få med de søde små.

Tænk, hvis bare man kunne få en kat, der ikke hvæssede klør i sofaen eller en hund, der ikke kunne drømme om at tisse på gulvet? Det ville nogle sikkert foretrække. Den gode nyhed er – at det kan man sagtens. Der er masser af muligheder for at få dyr, som andre har haft besværet med at træne og gøre stuerene – ikke mindst hvis man køber dyr på internat,

28 DYREVENNEN

som altid har voksne katte og hunde, der søger nye hjem.

– Den helt klare fordel ved at adoptere et ældre dyr er, at dyret har prøvet at leve i et hjem og prøvet en masse forskellige ting, nikker hundeansvarlig Mie Munck fra Roskilde Internat.

Motion med måde Især i den sidste tredjedel af deres levetid har ældre dyr et lavere energiniveau og motionsbehov. Det betyder ikke, at det er mindre vigtigt at stimulere dem. Men man behøver ikke nødvendigvis gå 10 km om

dagen eller lege højintensivt med dem i timevis.

Derfor kan ældre dyr også passe rigtig godt til ældre mennesker. Omvendt skal man dog også være varsom med at ryge for langt over i den modsatte grøft, siger Mie Munck.

– Man skal passe på ikke at overmotionere dem, for ældre dyr kan have lidt slidgigt i kroppen og sådan nogle ting.

Men vi skal også være opmærksomme på at holde vægten på det ældre dyr.

De bevæger sig jo ikke lige så meget, som når de er unge.

Krydsord |

DYREX VIND ”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr.

DyreX vindere nr. 2/2017: Henny Graversen, Bække Søren Monsrud, Højbjerg Anne Johansen, Aalborg – præmien er på vej!

Løsningen var: Hestekraft

Løsningen til DyreX nr. 2/2017.

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds Senest den: 21. juni 2017

DYREVENNEN 29

>

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

ARV & GAVER Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2016 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver.

Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden fra 20. februar til 17. april 2017.

Gaver

Jytte Ina-Rose Iversen kr. 2.000, Kirsten Skaare Hansen kr. 4.000, Æ Genbrug kr. 5.000, Jann Pedersen kr. 2.000, Ida Bakke Nielsen kr.

3.000, Eugen Schmidt 3.000, Flemming Kristensen kr. 3.000, Laina Michelsen kr. 3.000, Inge Ottesen kr. 10.000.

Sekretariat Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab.

Ring direkte på 33 28 70 25.

Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

DYREVENNEN

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Mette Secher og Pernille Stokholm Forsidefoto Cathrine Blake Cocks Oplag 54.844 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions Næste blad Omdeles uge 32.

KN ING

N OR D I

Konstitueret som kredsformand

Område København: København kreds: Ellen Hertz Bilberg, tlf. 42 92 91 52, e-mail ellenbilberg@gmail.com Område Roskilde: Roskilde kreds: Ninna Nestved, tlf. 26 27 66 69, e-mail ninna.nestved@outlook.dk. Jette Pommer Rasbo, tlf. 20 73 20 61, e-mail jette.pommer@rasbro. dk. Annette Damsgaard, tlf. 81 44 44 18, e-mail annette@damsgaard.cc Lejre kreds: Liza Rueløkke, tlf. 28 30 17 90, e-mail liza@hjemmenet.dk Køge kreds: Sofie Evalu Marie Willadsen, tlf. 41 81 61 53, e-mail sofiewilladsen@hotmail.com.

Joy Sølberg, tlf. 24 86 12 01, e-mail joysoelberg73@gmail.com Område Vestsjælland: Fåborg-Midtfyn kreds: Lene Møller, tlf. 41 41 03 04, e-mail lenedahlmoeller@gmail.com.

Sine Frydenlund Andersen, tlf. 22 27 83 65, e-mail sinefrydenlund@hotmail.com Område Vejle: Fredericia kreds: Nelli Just Bukh, tlf. 26 79 30 08, e-mail nellibukh@gmail.com Område Ringkøbing: Herning kreds: Lisbeth Agerbo, tlf. 51 50 09 20, e-mail lisbethagerbo@gmail.com Område Aarhus: Norddjurs-Syddjurs kreds: Linda Klindrup, tlf. 40 98 62 69, e-mail lindaklindrup@gmail.com Aarhus-Odder-Samsø kreds: Torben Jensen, tlf. 29 71 11 64, e-mail tjsally13@gmail.com Område Nordjylland: Frederikshavn kreds: Heidi Tamstrup Andersen, tlf. 27 89 59 40, e-mail heiditandersen@live.dk Jammerbugt kreds: Karen Krogshave, tlf. 20 71 85 51, e-mail karenkrogshave@gmail.com

Område Sønderjylland: Bjarne Pedersen Ny områdeformand: Hans Jørn Frisk, tlf. 74 83 52 22 eller 20 11 59 22 eller e-mail mandbjerghus@mail.dk

MILJØMÆ R

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

Boer

Karen Kirstine Johannesen kr. 61.474, Vagn Ebbe Olsen kr. 61.474, Bente Schmitt Læssøe kr. 6.914, Else Selchau kr. 1.600.741, Susanne Baagøe kr. 10.000.

NYT FRA KREDSENE

Ophørt som kredsformand

5041-0004 TRYKSAG

30 DYREVENNEN

Donation fond 241208 kr. 165.000 Mrk. hjælp til Hundene, Etatsråd August Brinkmann og hustru Sophie Marie f. Ringners mindelegat kr. 3.117, Owesenske fond kr. 740, Legat Mango Christia kr. 100.000, Den levende Sydkyst mrk.

Roskilde Internat kr. 6.350.

Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest den 7. juni 2017 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C.

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

SK

Legater og fonde

Kredsformand søges

Område København/Bornholm: Vallensbæk, Brøndby, Ishøj, Rødovre, Hedehusene, Herlev og Høje-Taastrup og Bornholm. Kontakt: Områdeformand Toni Lykke Christiansen, tlf. 27 43 68 69 eller e-mail tonilykke@gmail.com Område Roskilde: Roskilde Midtby, Hvalsø, Jyllinge, Herfølge. Kontakt: Områdeformand Tobias Holm, tlf. 26 58 13 98 eller e-mail tobaholm@gmail.com Område Nordsjælland: Jægerspris. Kontakt: Områdeformand John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56 eller e-mail dbstubtoft@gmail.com

Område Vestsjælland: Team Slagelse (Skælskør/ Dalmose). Kontakt: Områdeformand Arne Stevns Sørensen, tlf. 59 26 88 76 eller e-mail ass@privat.dk Område Fyn: Odense, Svendborg og Kerteminde.

Kontakt: Områdeformand Nils Bursøe, tlf. 40 40 30 28 eller e-mail bursoee6@mail.tele.dk Område Sønderjylland: Tønder, Kruså og Sønderborg. Kontakt: Områdeformand Hans Jørn Frisk, tlf. 74 83 52 22 / 20 11 59 22 eller e-mail mandbjerghus@mail.dk Område Ribe: Vejen og Ølgod. Kontakt: Områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@mail.dk Område Aarhus: Aarhus og Djursland. Kontakt: Områdeformand Mette Tvede Andersen, tlf. 21 74 53 22 eller e-mail mettetvede@live.com Område Ringkøbing: Brande, Struer og Herning.

Kontakt: Områdeformand Camilla Vejlby, tlf. 28 12 33 01 eller e-mail camillavejlby86@gmail.com Område Nordjylland: Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland og Mariagerfjord. Kontakt: Områdeformand Kurt Isaksen, tlf. 98 44 37 70 eller 40 14 47 70 eller e-mail kurt.isaksen@skagennet.dk

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil Berigtigelse I seneste nummer af Dyrevennen var artiklen på side 24-25 ved en fejl ikke blevet underkastet det faktatjek, bladets artikler normalt gennemgår. Det betød desværre, at artiklen indeholdt en række forkerte informationer, som hermed rettes: Det er i Sverige og ikke i Storbritannien, at der ikke halekuperes i den konventionelle svineproduktion.

Det er ganske rigtigt ulovligt at kastrere grise i Holland og Schweiz – men kun i fald dette sker uden bedøvelse. Antallet af danskere, der i 2016 blev konstateret smittet med svine-MRSA, er 1.208 og ikke 3.484 personer. Det er ikke korrekt, at der nu findes under 30.000 landbrug i Danmark – ifølge Danmarks Statistik var der i 2015 36.637 landbrug i Danmark.

Dyrevennen beklager fejlene.

Indsats & aktivitet |

SIDEN SIDST Dyrenes Vagtcentral i marts og april:

TEKST | LARS MADSEN GRAFIK | PERNILLE STOKHOLM

Pr. 1. maj 2017 husede Dyrenes Beskyttelses internater:

1.446

sager

udrykninger med dyreambulancen

2.500

kaniner, marsvin og andre smådyr

2.000

I marts og april har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

1.500

1.000

katte

r )

dy

te

or

na

hj

ks

kl.

Fa u

(e

e nd Hu

te vil or

kl.

dt

0

ks

kaniner, marsvin og andre smådyr

500

(e

hunde

tte

I MEDIERNE

Dyrenes Vagtcentral havde i marts og april flest sager om:

Ka

416 121 132

sager sendt videre til Dyrenes Beskyttelses kredsformænd

Hj

hunde

49

Fu

katte

38

sv g an le er )

183

8.374 1.952

>

Forår og sommer er højtid for > beskæringer og træfældninger i haver landet over – men det er også sæson for egernreder. En appel til de danske haveejere om at passe på de ynglende egern mellem marts og september førte til artikler i en lang række medier landet over.

>

Professor i fødevaresikkerhed Hanne Ingmer fra Københavns Universitet vurderer, at antibiotikafrie dyr er fremtiden for den danske svinekødseksport. Dyrenes Beskyttelse arbejder netop for at fremme produktionsformer, hvor dyrene ikke presses og stresses, så det er nødvendigt at fylde dem med medicin.

Den store europæiske kampagne mod lange dyretransporter, som blandt andet Dyrenes Beskyttelse er involveret i, fik i et debatindlæg i Jyllands-Posten opbakning fra Europaparlamentsmedlem Jeppe Kofod (S), der også er næstformand for parlamentets dyrevelfærdsgruppe.

DYREVENNEN 31

UØNSKET. SVIGTET. EFTERLADT Det vil mange dyr opleve at være denne sommer.

Du kan give dem glæden tilbage Hjælp de mange dyr, der bliver svigtet denne sommer, så de kan få den nødvendige dyrlægebehandling, træning og pleje, inden de er klar til komme ud i nye kærlige hjem.

Vi har akut brug for din hjælp over sommeren

Dyrenes Beskyttelses internater vil også denne sommer blive helt fyldte med dejlige hunde, katte og andre dyr, som er svigtet af deres ejere. Der er derfor akut brug for din hjælp til at få internaterne igennem sommeren.

Hjælp internaterne gennem sommeren, så vi sammen kan redde de mange dyr, der dumpes og svigtes.

Sommeren er altid den travleste periode på internaterne, så alle rum selv badeværelser - er i brug for at få plads til de mange dyr. Allerede nu er det begyndt at vælte ind med nye dyr. Dumpede killinger og katte.

Hunde og kaniner, der er for besværlige at få passet, når familien skal på ferie. Dyreværnssager. Årsagerne er mange, men egentlig ligegyldige for det vigtige er at få hjulpet dyrene, så de kan få en frisk start i et nyt kærligt hjem.

Mange skal igennem dyrlægebehandling. De skal vaccineres. De skal alle passes og bringes på fode igen.

Hjælp dyrene med et ekstra beløb i de 3 måneder juli, august og september, hvor der er ekstra mange, der har behov for hjælp.

Når du tilmelder dig akutkampagnen, donerer du tre gange i træk, nemlig 1. juli, 1. august og 1. september. Du vil hver måned få en e-mail fra dyrene på internaterne, så du kan følge den forskel, du gør for dem. Whitney og hendes 8 killinger Vi var uønskede Dyr skaber glæde hos os mennesker. Men nogle dyr har brug for, at du hjælper med at give dem glæden tilbage.

Siwa Jeg blev for stor Støt nu – senest d. 16. juni • Gå ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ akut, og vælg selv det beløb, du vil støtte med, eller Gå ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/akut, og vælg selv beløb, du vil • SMS AKUT til 1277. Så bliver din GÅ IND PÅ WWW.DYRENESstøtte med, eller trukket med 150 kr.

Anton BESKYTTELSE.DK/AKUT SMS ’akutsommer’ til 1277. så bliver din mobilregning trukket med 150 kr. mobilregning Ingen gad passe d.

30/6, 30/7 og 30/8, ellermig den 30.06, 30.07 og 30.08, eller • Indsend nedenstående svarkort.

Indsend nedenstående svarkort

Støt nu - senest d. 16. juni • • •

SKAB GLÆDE I DAG

Messi blev uønsket, da hans ejere fik en lille baby. Alle, der støtter akutkampagnen, modtager e-mails, der følger Messi og andre dyr.

Læs Whitney, Siwa og Anton’s historie på www.dyrenesbeskyttelse.dk/akut

Ja, JA, jeg JEGvil VILgerne GERNEvære VÆREmed MEDtil TILatATredde GIVE de mange der TILBAGE svigtes denne sommer.

DYRENE dyr, GLÆDEN DENNE SOMMER.

Husk porto porto

150kr. kr.  150 250kr.kr.  250 500kr. kr.  500 Vælgselv selv beløb:  Vælg beløb: Navn: Navn: Medlemsnummer: Medlemsnr.: Adresse: Adresse: Postnr. + by: Postnr. + by: E-mail: E-mail:

Tlf.: Tlf.

Betalingen trækkes i 3 måneder, nemlig i juli, august og september.

Hvis du ikke allerede tilmeldt BetalingsService, kontakter dig. og september.

Betalingen trækkes viaerBetalingsservice i 3 måneder,sånemlig i juli, vi august Hvis du ikke allerede er tilmeldt Betalingsservice, så kontakter vi dig.

Dyrenes Beskyttelse Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C