Dyrevennen 2 2016 medlem

April 2016 | nr. 2

Tema

Stop de lange dyretransporter I EU bliver over en kvart milliard dyr årligt sendt på lange dyretransporter.

Dyrenes Beskyttelse vil have et loft på maksimalt 8 timers transporttid TEMA side 12-20

Ny serie Tips til dine dyr

Nyt dyrevelfærdsmærke under beskydning

Side 8

Plejefamilier passer rekordmange dyr

Side 22

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

Et grænseoverskridende problem

L AF | PER JENSEN dYRENES BESKYTTELSEs PRÆSIDENT

astbiler læsset med levende landbrugsdyr kører hver dag tusinder af kilometer på kryds og tværs gennem Europa. Bilerne er tæt pakket med svin, kalve, køer, heste samt millioner og atter millioner af kyllinger, og næsten hver tredje af dem ender med at transportere dyrene i mere end otte timer, før de når deres destination.

Af en lang række årsager er det hårdt

Kort fortalt

for dyr at blive transporteret. Stress, sult, tørst, pladsmangel, aggressivitet og øget dødelighed er bare nogle af følgerne. I de værste tilfælde varer transporterne op mod fire døgn. Og vi taler om over en kvart milliard dyr. En kvart milliard. Så mange dyr i EU bliver årligt sendt på dyretransporter, der varer mere end otte timer.

Dyrenes Beskyttelse og adskillige andre organisationer og politikere har gennem

TEKST | Lars Madsen FOTO | OLIVER’S, DAVA FOODS, ARKIV

Første hundefoder med dansk økomærke Hundefoderet OLIVER’S ORGANIC har som det første foder på markedet fået det danske økomærke. Foderet indeholder ferskt økologisk svine- og oksekød fra gårde nær produktionsstedet i Tyskland samt certificeret vildtfanget fisk (udenlandske fødevarer kan få det danske Ø-mærke, hvis de overholder de danske økoregler samt er pakket og kontrolleret i Danmark). Med det nye foder har man altså som forbruger mulighed for at prioritere dyrevelfærd ikke blot på tallerkenen, men også i hundeskålen. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du 15 pct. i rabat på alt foder fra OLIVER’S – og yderligere 10 pct. på din første bestilling. Desuden donerer OLIVER’S fast 10 pct. af indtægterne fra dit køb til Dyrenes Beskyttelse.

Onlinesupermarked dropper buræg Onlinesupermarkedet nemlig.com har droppet buræg og sælger nu kun skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg, ligesom det allerede er tilfældet i Irma, Kvickly og Lidl. ”Vi kan se, at danskerne ønsker en højere standard for dyrevelfærd, og det ønske vil vi helt naturligt gerne efterleve. Samtidig har vi helt grundlæggende et ansvar for, at vores varer bliver produceret under ordentlige forhold,” forklarer direktør for nemlig.com Stefan Plenge i en pressemeddelelse.

Seminar på Forsøgsdyrenes dag I anledning af Forsøgsdyrenes Dag er Dyrenes Beskyttelse fredag 29. april medarrangør af et heldagsseminar om forsøgsdyr. Emnerne er de to principper ”replacement” (erstatning) og ”reduction” (reduktion), og seminaret foregår på Københavns Universitet og byder på en række oplæg på højt fagligt niveau. Dagen arrangeres i samarbejde med DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (også kendt som DOSO). Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ forsoegsdyrenes-dag-2016.

2

Indhold mere end 10 år arbejdet på at få sat grænser for, hvor lang tid dyr maksimalt må transporteres. Vi har sat den grænse ved otte timer. Men trods ganske massivt pres er det endnu ikke lykkedes at få EU’s transportforordning ændret.

Vi nægter at lade stå til, så nu prøver vi igen. Vi gør det i samarbejde med dyreværnsorganisationer over hele Europa, og vores mål er at påvirke de enkelte landes ministre, så de sammen tager problemet op i EU.

TEMA: Stop de lange dyretransporter side 12-20 02 | Leder & Kort fortalt 04 | Hjælp til over 60.000 dyr i 2015 06 | Boom i salget af gode kyllinger 08 | Nyt dyrevelfærdsmærke får kritik 10 | Stor mærkeguide 22 | Flere katte i privat pleje 24 | Velfærdsgrise helt uden MRSA 25 | Ny serie – tips til dyr 26 | I aktion for dyrene 28 | Internatet 29 | Krydsord 30 | Arv og gaver & Nyt fra kredsene 31 | Siden sidst

Det er i sager som denne, at vi har allermest brug for det europæiske samarbejde, vi heldigvis er en stærk del af gennem Eurogroup for Animals.

Kun sammen med de andre EUlande har vi i sidste ende mulighed for at sætte en stopper for de lange dyretransporter. Men for at vi kan nå så langt, er vi nødt til at begynde her, i det nære.

Jeg håber, du kan finde et øjeblik til at markere din støtte til de berørte dyr på www.stoplangedyretransporter.dk

Flere produkter med Dyrenes Beskyttelses anbefaling Udbuddet af madvarer med så god dyrevelfærd, at de kan opnå mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, vokser støt og roligt. Går man som forbruger efter produkter med god dyrevelfærd, hvor dyrene har haft en naturlig opvækst og kunnet gå ude, er der efterhånden et ganske bredt sortiment at vælge mellem. Noget af det nyeste er økologiske suppehøns og små hønsefrikadeller, ligeledes gjort på økohøne. De er i handlen nu, bærer navnet ”Gaardbo” og kan findes i Rema 1000.

Medvirkende i minkannonce føler sig ført bag lyset Brancheforeningen Kopenhagen Fur har i januar indrykket flere annoncer i Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten udformet som en lille avis i sig selv, nemlig ”Pels-Avisen”.

Heri bringer pelsbranchen artikler med overskrifter som ”Dyrevelfærden hos danske mink er god”. To af kilderne i Pels-Avisen ville imidlertid ikke have medvirket, hvis de havde forstået, at der var tale om en annonce. Det skriver fagbladet Journalisten. Den ene er veterinærdirektør Per Henriksen, den anden er formand for Den Danske Dyrlægeforening Carsten Jensen, som ærgrer sig over, at hans ord får karakter af en anprisning. ”Ordene i sig selv kan godt være anprisende, men publikum får et andet syn på det, du siger, når det bliver brugt i en annonce,” siger han til Journalisten.

ANNONCE

PELS-AVISEN TORSDA G D. 7. JANUAR 2016

Eksperter:

Dyrevelfærden hos danske mink er god

Har danske mink tilfredsstillende forhold, når alle gældende regle r overholdes? Ifølge forskere og Den Danske Dyrlægeforening er svare t ja.

-

Min holdning er, at sundhed srådgivningsaftalerne og de regelmæ ssige besøg har været med til at sætte fokus på dyrevelfærd. Der er fokus på både forebyggelse, og handlet når det er nødvendigt, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlæge forening.

Danske mink har bl.a. halm og redekasser i deres bure og bliver ikke udsat for fysiske indgreb som halekupering eller kastration. Når de skal aflives, foregår det på farmen, så de slipper for at blive transporteret.

Resultatet er en lav forekomst af sygdom, dødelighed og skader hos mink.

Forskerne har desuden afkræftet idéer om, at mink har behov for svømme vand og større bure, mens andre forsøg har resulteret i krav om hylder og rør til at stimulere minkene. Det fremgår af rapporten "Velfærd hos mink" fra Aarhus Universitet udarbej det til Justitsministeriet.

IKKE PERFEKT

Men som i enhver anden husdyrproduktion kan man aldrig undgå, at enkelte dyr kan blive syge eller komme til skade. I Danmark avles der

- Ud fra en veterinærfaglig tilgang er der ikke grundlag for at bortdømme dansk minkproduktion.

Tværtimod - branchen er nået rigtigt langt med hensyn til avl og produktionsforhold. Men der er altid plads til forbedringer, og her vil danske dyrlæger også fremover spille en konstruktiv rolle.

Kilde: Leder i Dansk Veterinærti dsskrift, maj 2011.

ca. 17,8 millioner mink, og bare én promille udgør 17.800 dyr. Derfor er der i branchen stor fokus på, at avlerne bruger viden om syg

stadig episoder med bidskade r. Men det tror jeg, vi kan minimere med den nye måde at se fravænningen på, hvor man deler store problematiske kuld, så der i de tilfælde er færre mink i burene på et tidligere tidspunkt end ellers.

Man skal altid tænke på, hvordan man kan forbedre produktionen, så dyrene har nogle gode forhold, siger Helle Andreasen.

En anden udfordring er gruppein dhusning, altså flere mink i samme bur.

Mink gik traditionelt sammen to og to, før de blev kønsmodne. Efter pres fra dyrevelfærdsorganisationer blev mulighed for gruppeindhusning , hvor tre eller fire mink går sammen , indført på europæisk niveau i 1999.

Den mulighed blev som en direkte følge heraf også indført i Danmark i 2007.

Det har givet nogle velfærdsproblem er, som naturligt opstår, når man vil huse flere individer sammen. Udfordri ngen for minkavlerne er at finde de rigtige

når de har valgt avlsdyr. Minkene skal være rolige og velafbalancerede.

Som i andre dyrehold bliver der ikke avlet på aggressive eller nervøse dyr.

- Vi har nogle mink nu, som er meget mere egnet til at holde som husdyr i forhold til, da jeg kom på minkfar me i midten af 1990’erne. Her er man kommet langt med at avle dyr, som trives.

Der er en mærkbar forskel.

Når jeg kommer som helt fremmed på en farm, kommer minkene ud og kigger nysgerrigt. Da jeg kom på farme i 1990’ern e, løb de hen i det fjerneste hjørne, siger Helle Andreasen.

DEN OVERSETE FAKTOR I VELFÆRDS­ STATISTIKKERNE

En stor del af anmærkning falder den administrative del produktionen.

- Det er meget de administra mærkninger, vi ser går igen, har været kontrol. Nogle avle stadig ikke, det er så vigtigt a alt ned, for eksempel medicin Eller at følge en anvisning h for eksempel har fået at vide mink skal have tre sprøjter, så s have tre sprøjter, selvom man den ser rask ud efter to. Det e af de anmærkninger, vi især s bliver givet. Men de bliver bedre hele tiden, og det er langt de fæ efterhånden, der ikke har forstå siger Helle Andreasen

3

Hjælp til over 60.000 dyr i 2015 Statistikkerne for 2015 viser, at Dyrenes Beskyttelse sidste år hjalp mere end 60.000 dyr. Antallet af dumpede dyr er steget drastisk TEKST | Lars Madsen FOTO | Stine Haar Tornvig, arkiv GRAFIK | PERNILLE STOKHOLM

De stod for udrykningerne Rådgivning Kredsformænd Dyrenes Beskyttelses egen dyreambulance Falcks dyreambulancer Schweisshundeførere Træklatrere 2.000

4.000

6.000

Flest sager om katte

Mange flere dumpede dyr

Cirka 29 pct. af henvendelserne til Dyrenes Vagtcentral drejer sig om katte.

Sådan var billedet også i 2014. Kattene bliver tæt forfulgt af sager om vilde fugle.

Antallet af dyr, der bliver bundet til en lygtepæl og efterladt eller puttet i en papkasse og smidt af på en rasteplads er på bare ét år steget med 48 pct. I alt blev 3.509 dyr således dumpet i 2015.

Den største relative stigning i 2015 angik henvendelser vedrørende hjorte. Årsagen er sandsynligvis, at flere danskere er blevet opmærksomme på, at de skal ringe 1812, når de påkører en hjort.

Henvendelser til Dyrenes Vagtcentral fordelt på dyreart: Katte ............................................................ 17.326 Fugle ............................................................15.083 Hjorte...........................................................10.035 Hunde ........................................................... 5.428 Faunadyr ..................................................... 3.752 Svaner............................................................ 2.539 Landbrugsdyr og heste .......................... 1.827 Eksotiske dyr.............................................. 1.485 Gnavere ............................................................992 Maritime dyr...................................................826

4

82 pct. af de dumpede dyr er katte – det er klart den dyreart, der oftest bliver smidt ud. Oftest er der tale om killinger eller kattemødre med killinger. Den næststørste gruppe er kaniner, som der i 2015 blev efterladt 363 af. Det er 63 pct. flere end i 2014.

Top 10 – Dumpede dyr i 2015 1. Katte....................................................... 2.889 2. Kaniner..................................................... 363 3. Eksotiske fugle ........................................66 4. Skildpadder...............................................58 5. Rotter og fritter........................................32 6. Marsvin........................................................24 7. Slanger og krybdyr............................... 22 8. Hamstere.....................................................21 9. Hunde...........................................................18 10. Høns og ænder..........................................16

8.000

10.000

12.000

3.065 dyreværnssager i alt Dyreværnssager er sager, hvor mennesker er ansvarlige for, at dyret er i nød. I dyreredningssager er der ikke en person, der er ansvarlig. Grundløse sager skyldes ofte uvidenhed eller chikane.

Producenttanker Statistisk set |

4.110

sager blev løst gennem telefonisk rådgivning fra Dyrenes Vagtcentral

To af hundene fra den store hundesag slapper af på Fyns Internat.

Rekordsag fyldte I maj stod Dyrenes Beskyttelse over for sin mest omfattende dyreværnssag nogensinde, da 91 vanrøgtede hunde blev reddet og taget ind på Dyrenes Beskyttelses internater.

To af Dyrenes Beskyttelses frivillige kredsformænd var taget ud til en gård på Sydsjælland for at undersøge en sag om ulovlig kenneldrift og vanrøgt. På gården fandt de 91 hunde, hvoraf en stor del var

låst inde i en garage. Hundene i garagen havde hverken vand eller mad og var smurt ind i afføring.

Hundene blev kørt til Roskilde Internat og Fyns Internat. Her blev de tilset og fodret og i de følgende dage og uger behandlet af dyrlæger, plejet, leget med, socialiseret og på alle måder hjulpet. I dag er de fleste af dem værdsatte familiehunde i nye gode hjem. Deres liv er ble-

vet et helt andet, end det tegnede til.

Hundesagen er enestående på grund af omfanget af det arbejde, det krævede at hjælpe hundene og få dem på ret køl igen.

Dyrenes Beskyttelse har dog oplevet en dyreværnssag med flere dyr. Det var i 2010, hvor Brande Internat tog sig af 99 udsultede bengalske racekatte, som var blevet fundet spærret inde på en landejendom nær Silkeborg.

63.492 Så mange dyr hjalp Dyrenes Beskyttelse i 2015

5

Tjek vores opdaterede kyllingeguide på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ guider

Bak op om kampagnen ”Tilbage til den gode kylling” – skriv under på kyllingemanifest.dk

Forbrugerne elsker den gode kylling Salget af velfærdskyllinger boomer. Ifølge Økologisk Landsforening steg salget af økokyllinger med 80 pct. i 2015, Nettos bedst sælgende ferske kylling er nu en fransk frilandskylling fra Løgismose, og i Sønderjylland er en kyllingeproducent begyndt at importere italienske frilands- og økokyllinger for at følge med efterspørgslen. Danskerne spiser velfærdskylling som aldrig før TEKST & FOTO | Lars Madsen

6

God smag |

De franske frilandskyllinger går frit på mark og i skov – og forbrugerne er vilde med dem.

S

alget af dansk økokylling steg sidste år med 80 pct. – en rekordstor stigning. Det viser tal fra Økologisk Landsforening.

Markedschef Henrik Hindborg forklarer: – Vi oplever vækst overalt inden for økologien i øjeblikket. Salget af økologiske grøntsager er steget med knap 30 pct., salget af økologisk frugt er steget med 50 pct., men den absolutte højdespringer er salget af frisk fjerkræ, som hovedsagelig tæller økologiske kyllinger og økologiske ænder.

I Økologisk Landsforening er der glæde over udviklingen. Forbrugernes interesse for at bidrage til at sikre dyrene god dyrevelfærd er meget stærk i øjeblikket, og det er med til at sende et klart

signal til producenterne.

– Det er enormt positivt, at forbrugerne bakker så tydeligt op om dyrevelfærd og økologi. Den store opbakning får i øjeblikket mange producenter til at overveje at lægge om til økologi til glæde for både dyrene og for miljøet. Faktisk har den aldrig været stærkere og mere overbevisende, end den er i øjeblikket, og alle vores analyser viser, at det kun vil blive yderligere styrket i de kommende år, siger Henrik Hindborg.

Stor udbredelse Netop producenterne og udbuddet er helt centrale for udbredelsen af velfærdskyllinger. Hvor det for få år siden, ifølge Henrik Hindborg, var nærmest umuligt at opdrive en økologisk kylling i et supermarked, så er det nu muligt at finde økologiske kyllinger i langt de fleste supermarkeder.

– Det er nu normalt, at man kan finde både hele økologiske kyllinger samt diverse udskæringer som brystfilet og kyllingelår. Det giver os en tro på, at vi kan udfordre de konventionelle industrikyllinger, så vi år efter år får vippet mere af salget over på økokyllingerne, siger Henrik Hindborg Samme tendens oplever den sønderjyske producent Gråsten Fjerkræ, som for nylig har indgået aftale med den italienske storproducent Fileni om leveringer af både frilands- og økokyllinger.

I 2015 solgte Gråsten Fjerkræ omtrent 1,2 millioner øko- og frilandskyllinger, og det salg regner virksomheden med at tredoble over de kommende fem år for at imødekomme efterspørgslen i Danmark og Sverige, oplyser medejer og bestyrelsesformand Gunder P. Jensen til hjemmesiden Food-Supply.

– I 2015 har vi leveret alle de bestillinger, vi fik, men vi kan simpelthen ikke producere mere, siger han.

Til Dyrevennen oplyser Gunder P. Jensen, at væksten fortsætter og ser ud til at ramme en stigning på 47-48 pct. i første kvartal af 2016 i forhold til samme periode sidste år. Gråsten Fjerkræ forventer en årlig import på 2-2,5 millioner velfærdskyllinger fra Italien.

Coop udvider igen Hos Coop har man det seneste år oprustet ved at introducere øko- og frilandskyllinger fra producenten Sødam. Et år senere kan informationsdirektør Jens Juul Nielsen gøre følgende status: – Salget af Sødam Fritgående kylling går

rigtigt godt. Vi har gennem hele 2015 solgt alt, hvad der er produceret.

Den positive udvikling går igen i salget af økokylling, men også hos Coop ærgrer man sig over ikke at kunne følge med efterspørgslen.

– Vi oplever en stor efterspørgsel af økologisk kylling, men desværre kan vores leverandør, Rose Poultry, ikke levere den efterspurgte mængde, og vi har oplevet store restordrer på økologisk kylling, fortæller Jens Juul Nielsen.

– Derfor har vi sammen med Sødam lavet en plan for en markant udvidelse af produktionen i 2016, sådan at vi i højere grad kan imødekomme efterspørgslen.

Hos konkurrenten Dansk Supermarked bliver der også langet mange velfærdskyllinger over disken. I Netto er det således den franske frilandskylling fra Løgismose – som bærer mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” – forbrugerne oftest putter i indkøbskurven.

Netto oplyser, at kæden i de sidste tre kvartaler af 2015 solgte 67 pct. flere frilandskyllinger end i første kvartal, og den fritlevende kylling er nu den bedst sælgende ferske kylling i Netto.

Glæde og ærgrelse I en pressemeddelelse skriver Netto, at ”ændringen i danskernes valg af kylling blandt andet er kommet efter en kampagne fra Dyrenes Beskyttelse”.

Det glæder Dyrenes Beskyttelses retail manager Henrik Westh, som dagligt arbejder på at højne detailhandlens interesse for dyrevelfærd.

– Ingen tvivl om, at Dyrenes Beskyttelses kampagne har været med til at få danskerne til at efterspørge flere kyllinger opdrættet med god dyrevelfærd, siger han.

Samtidig kan Henrik Westh dog ikke lade være med at ærgre sig over, at udbuddet af velfærdskyllinger er presset.

– Detailhandlen og kyllingeproducenterne har svært ved at følge med, men vi håber, den øgede efterspørgsel vil skubbe til de danske kyllingeproducenter, som p.t. overvejer at starte en produktion op af velfærdskyllinger, siger han.

Trods den positive udvikling udgør salget af velfærdskyllinger stadig kun en meget lille del af det samlede kyllingesalg. 99 ud af 100 kyllinger, der produceres i Danmark, er hurtigvoksende industrikyllinger.

7

Grise som disse kan blive presset af et statsligt dyrevelfærdsmærke, der vil belønne lukkede indendørsproduktioner med en stjerne for god dyrevelfærd.

Se den store

mærkeguide

på side 10-11

8

Mærkeligt |

Nyt dyrevelfærdsmærke vil forringe dyrevelfærden Regeringens planer om at lancere et statsligt dyrevelfærdsmærke møder skarp kritik fra flere sider. Dels er mærket overflødigt, fordi den gode dyrevelfærd allerede er forsvarligt mærket, dels vil det statslige mærke forplumre markedet og skade den dyrevelfærd, det i princippet skulle fremme TEKST | Lars Madsen

E

t nyt, statsligt dyrevelfærdsmærke vil forvirre forbrugerne og gøre det så svært at skelne mellem god og middelmådig dyrevelfærd, at produkterne med god dyrevelfærd kan blive de store tabere.

Sådan lyder kritikken af det dyrevelfærdsmærke, regeringen i forbindelse med den seneste landbrugspakke har bebudet.

17 mio. kr. er indtil videre afsat til over de kommende fire år at etablere mærket. Mærket skal guide til dyrevelfærd på tre niveauer – der gives henholdsvis en, to og tre stjerner – og i første omgang vil det blive lanceret til svinekød.

I januar gik Dyrenes Beskyttelse, Økologisk Landsforening og Forbrugerrådet Tænk ud med en stærk kritik af mærket i en kronik i Jyllands-Posten. ”Der lægges op til, at det nye mærke får tre forskellige niveauer for dyrevelfærd, og der er dermed en risiko for, at forbrugerne fremover bliver vildledt til at købe kød, som reklamerer med bedre dyrevelfærd, selv om det kan være produceret under vilkår, der i dag ikke vil kunne bære et dyrevelfærdsmærke,” lyder det blandt andet i kronikken.

Forbrugerrådet Tænk har tidligere meldt ud, at der allerede er for mange mærker på varerne i de danske butikker.

I guiden ”11 mærker, du skal gå efter, når du køber ind”, anbefalede rådet sidste år forbrugerne at gå efter Økologisk Landsforenings og Dyrenes Beskyttelses

FOTO | RIKKE MADSEN/ARKIV

egne mærkeordninger, hvis de vil have ordentlig dyrevelfærd.

de for eksempel præsenteres som mere bæredygtige, end de reelt er.

Kraftig kritik fra Coop Supermarkedsgiganten Coop har også meldt sig i koret af kritikere og i et usædvanligt brev til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg rettet en hård kritik af dyrevelfærdsmærket. Det skriver den politiske nyhedsportal Altinget. ”Vi har fra anden side fået kendskab til udkastet til kriterierne. Kriterierne (…) beskriver, hvordan fersk svinekød kan inddeles i 3 velfærdsanpriste grupper markeret med 1, 2 eller 3 ”velfærdsstjerner”,” lyder det i Coops brev, som fortsætter: ”Baseret på det foreløbige kriteriesæt ønsker Coop ikke aktivt at markedsføre kød anprist med kun én ”velfærdsstjerne”. Det tangerer efter vores opfattelse vildledning at anprise et velfærdsniveau, der ikke adskiller sig væsentligt fra det, som størstedelen af den danske standardproduktion af svinekød i forvejen har forpligtet sig til at arbejde hen imod,” fortsætter kritikken i brevet, hvor Coop opridser otte problemstillinger forbundet med det nye mærke.

Andetsteds i brevet skriver supermarkedsgiganten, der ifølge sine egne oplysninger står for cirka 40 pct. af salget af fersk kød til de danske forbrugere, at ”efter Coops opfattelse tangerer forslaget greenwashing”. Greenwashing eller ”grønvaskning” er en betegnelse for vildledende markedsføring af produkter, så

Frygter kannibalisering Hos Dyrenes Beskyttelse deler chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen Coops bekymring omkring grønvaskning.

– Vi frygter, det nye mærke vil kannibalisere produkterne med den bedste dyrevelfærd. De forbrugere, som i dag køber frilands- og økokød, kan blive fristet til at købe kød med én velfærdsstjerne, fordi det signalerer, man kan købe det med god samvittighed. Men ifølge Coop skal én stjerne blandt andet kunne gives på baggrund af, at man ikke halekuperer, og at man sørger for at give dyrene rodemateriale. Det er ting, som allerede er lovpligtige i dag, siger hun.

– Det er et paradoks, at man vil honorere dyrevelfærd ud fra kriterier, som går ud på at leve op til den gældende lovgivning. Skal man virkelig kunne få et dyrevelfærdsmærke for det? Det synes vi ikke.

Dyrenes Beskyttelse afventer nu at se de officielle mærkekriterier. Dyrevennen følger udviklingen tæt.

Stærke mærker Ø-mærket kendes af 98 pct. af danskerne, og 80 pct. har tillid til det. ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” kendes af 52 pct. af danskerne, og 63 pct. har tillid til det.

9

Her er mærkerne, der garanterer dyrevelfærd Den gode dyrevelfærd er allerede tydeligt mærket i dag.

Her er Dyrenes Beskyttelses guide til de mærker, du som forbruger trygt kan gå efter TEKST | Pernille Bæk Petersen og Lars Madsen FOTO | ISTOCK

10

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse – Velfærdsdelikatesser

Mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” garanterer produkter med høj dyrevelfærd.

Producenterne er godkendt af det uvildige kontrolorgan DB Kontrol og aflægges årlige kontrolbesøg.

Mærket stiller krav til dyrenes velfærd, sundhed og fodring samt miljømæssige hensyn.

Velfærdsdelikatesser har til formål at fremme et naturligt og alsidigt husdyrhold. Mærket findes kun på produkter, der lever op til kravene for Ø-mærket samt vidtgående krav om størst mulig naturlighed angående adfærd, foder og avl.

Velfærdsdelikatesser kontrolleres af DB Kontrol.

Mærkeligt |

Ø-mærket

Label Rouge

EU’s økologimærke

Krav

Findes på danske og udenlandske fødevarer, der overholder de danske regler for økologi samt er pakket og kontrolleret i Danmark. De danske regler for økologi er på enkelte punkter skrappere end EU’s. Produkter med Ømærket er underlagt kontrol af de danske myndigheder.

Det franske Label Rougemærke stiller krav til opdræt, race, foder, omgivelser og dyrevelfærd. Mærket udstedes og kontrolleres af det uvildige kontrolorgan Avicert og de franske fødevaremyndigheder. Produkter med mærket er under løbende kontrol.

Det fælles mærke for økologiske produkter fra EU svarer næsten til det danske Ø-mærke. Mærket garanterer, at EU’s regler for økologisk produktion er overholdt. De nationale myndigheder skal løbende kontrollere, at kravene til mærket overholdes.

Krav-mærket er det svenske økologimærke. Mærket garanterer, at EU’s regler for økologisk produktion er overholdt, og i nogle tilfælde er kravene endda skrappere. Et uafhængigt og uvildigt kontrolorgan garanterer, at mærkekravene overholdes.

Debio

EKO

Bio Siegel

AB Bio

Det norske økologimærke garanterer, at de norske regler for økologisk produktion er overholdt. Mærket administreres af Debio, der er et uvildigt kontrolorgan underlagt kontrol af de norske myndigheder.

EKO-mærket er Hollands økologimærke og garanterer, at fødevarerne som minimum overholder EU’s økologiregler.

Mærket udstedes af det uvildige kontrolorgan Skal. EKOmærket bliver også brugt af enkelte producenter i andre lande, heriblandt Tyskland.

Det tyske økologimærke Bio Siegel garanterer, at produkterne lever op til EU’s krav for økologisk fødevareproduktion. Mindst 95 pct. af indholdet i Bio Siegel-mærkede produkter skal være økologisk. Mærket udstedes og kontrolleres af de tyske landbrugsmyndigheder.

AB Bio er et statskontrolleret fransk økologimærke, som kan findes på produkter produceret eller pakket i EU og med mindst 95 pct. økologisk indhold. Mærket ejes af den franske stat. Produkter med mærket overholder EU’s økologiregler.

Ecocert

Demeter

ASC

MSC

Fransk økologimærke, der har vundet international udbredelse. Ecocert er et uafhængigt og uvildigt kontrolorgan, der kontrollerer og udsteder mærket. Ecocert udfører certificering ud fra samme standarder som dem, der ligger bag EU’s økologimærke.

Findes på fødevarer, som er produceret biodynamisk og efter demeterprincipperne.

Fødevarer med demetermærket skal både overholde de danske økologikrav samt Demeterforbundets krav.

Fødevarer med mærket kontrolleres af NaturErhvervstyrelsen og Demeterforbundet.

Findes på fødevarer, der indeholder opdrættede fisk.

ASC-mærket kontrolleres af det uafhængige og uvildige kontrolorgan Aquaculture Stewardship Council og stiller blandt andet krav til beskyttelse af natur og miljø omkring dambrugene samt korrekt håndtering og aflivning af fiskene.

MSC-mærket findes på fødevarer indeholdende vildtfanget fisk. MSC-mærket kontrolleres af Marine Stewardship Council, der er et uafhængigt og uvildigt kontrolorgan. Fiskeproducenter kan bruge mærket, når fangsten lever op til en række regler for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri.

11

Skriv under her

stoplangedyretransporter.dk

12

Transportproblemer | TEMA

STOP de lange dyretransporter

Millionvis af dyr bliver hvert år sendt på lange dyretransporter i EU. Også danske landmænd sender deres levende grise, kalve og slagtekyllinger på timelange eksporttransporter. For dyrene er de lange ture lig med stress, pres, sult, tørst, ubehag – og i de grelleste tilfælde død. Dyrenes Beskyttelse vil have indført et loft over den maksimale transporttid. Ingen levende dyr bør transporteres mere end otte timer – allerhøjst Læs temaet

13

Lange dyretransporter fra Danmark er fordoblet I løbet af seks år er antallet af transporter med grise over otte timer fordoblet på trods af intentioner om bedre dyrevelfærd i Danmark og Europa. Politiet oplever jævnligt, at grisene ikke har adgang til vand TEKST | Gitte Roe Eriksen GRAFIK | Pernille stokholm

K

nap 7 millioner grise blev i 2015 eksporteret fra Danmark til andre EU-lande med en transporttid på over otte timer. Det er mere end en fordobling af antallet af grise, der må ud på en af de lange transporter, på blot fem år. I 2010 lå tallet på lidt over 3 millioner grise, der blev sendt på en meget lang køretur. Også antal-

let af eksporterede kvæg, der må ud på en køretur på over otte timer, er steget markant i samme periode fra 19.641 til knap 50.000. For fjerkræs vedkommende har antallet konstant ligget på cirka 20 millioner om året. Det viser tal fra EUKommissionens Traces-team.

– Jeg er meget overrasket over den stigning af de lange dyretransporter, og

”Samtidig oplever vi overbelægninger i transporter af smågrise. Der er altså for mange grise ombord i forhold til, hvad der må være. Og det er lige fra 40 og helt op til 200 smågrise for mange.”

Svend Otto Pedersen, politiassistent 14

jeg synes, det er foruroligende, som tallene stiger. Især når man tænker på, at vi gerne vil have en bedre dyrevelfærd, så er det her jo stik modsat, lyder det fra agronom og chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Siden EU-reglerne for at skabe bedre dyrevelfærd blev vedtaget i 2007, er antallet af de lange transporter for grise altså vokset drastisk.

Og der er ingen tegn på, at det er aftagende. Det går kun en vej, og det er opad, siger Pernille Fraas Johnsen.

Flere smågrise til opfedning Ifølge Pernille Fraas Johnsen er det antallet af smågrise, der sendes til opfedning i andre lande, som er steget voldsomt. Den lange dyretransport for de små grise er i stigende grad blevet en del af pro-

Transportproblemer | TEMA

3.032.153

6.826.888

19.641

48.309

20.335.073

19.800.709

Så mange danske dyr bliver sendt på lange dyretransporter

2010

2015

2010

2015

2010

2015

duktionen af grise. Skruen er endnu en gang blevet strammet i jagten på profit og effektivisering – og igen sker det på bekostning af dyrevelfærden.

– Det er et skråplan, at man skal acceptere en præmis med, at dyrene skal ud på disse lange transporter, for at man kan tjene penge på svineproduktion. I stedet for at de bliver fedet op i Danmark, lyder det fra Pernille Fraas Johnsen.

Ikke adgang til vand Det er ekstremt belastende for både grise, kvæg og fjerkræ at blive sendt ud på de lange transporter. Kalvene er spæde og kan bl.a. ikke finde ud af at drikke af de vandingssystemer, der findes i transportbilerne. Kyllingerne er meget følsomme overfor temperatursvingninger og bukker under for kulde og træk om vinteren og varme og

fugt om sommeren.

Hos Tungvognscenter Syd har man ansvaret for at kontrollere dyretransporter på over otte timer i de sydjyske områder. Omkring 400 transporter bliver årligt stoppet. Politiassistent Svend Otto Pedersen fortæller, at de jævnligt oplever transporter af smågrise, der slet ikke har adgang til vand.

– Samtidig oplever vi overbelægninger i transporter af smågrise. Der er altså for mange grise ombord i forhold til, hvad der må være. Og det er lige fra 40 og helt op til 200 smågrise for mange, siger Svend Otto Pedersen.

Der har længe været politisk opbakning i Danmark til en maksimal transporttid for dyr på otte timer. Intentionerne er der, og i slutningen af 2014 lavede Danmark en deklaration sammen med Tyskland, Holland og Sverige, hvori man konkret beskrev en transport-

tid på maks. otte timer. En deklaration, som Danmark altså ikke selv overholder.

Tværtimod.

– Det er et dilemma, at vi ikke kan leve op til vores egne værdier og målsætninger. Det virker ærlig talt lidt paradoksalt, at vi i Danmark ikke formår at gå foran med det gode eksempel, siger Pernille Fraas Johnsen.

24 timer uden hvil Langt de fleste grise, der sendes ud på lange transporter, er smågrise på 15-50 kg. De må transporteres i op til 24 timer i træk. Herpå skal de hvile et døgn, før de må transporteres i 24 timer igen. Håndtering, omlæsning og transportbilens rystelser og bevægelser er stressende for grisene. Sammenblanding af flere grupper kan føre til aggressivitet og kamp mellem dyrene. De mindste grise kan have svært ved at regulere deres kropstemperatur under transporten.

15

Europæisk forbud er vejen frem Millioner og atter millioner af landbrugsdyr bliver hvert år sendt på lange, opslidende dyretransporter i EU. Dyrenes Beskyttelse vil have sat en stopper for transporter, der varer mere end otte timer TEKST | Lars Madsen GRAFIK | Pernille stokholm FOTO | CARSTEN ANDREASEN/POLFOTO, hayden verry/scanpix, Jo-Anne McArthur / We Animals, RSPCA

I

kke mindre end en kvart milliard europæiske kyllinger, grise, heste, køer og kalve bliver hvert år sendt ud på dyretransporter af over otte timers varighed. Undervejs bliver de udsat for stress, sult, tørst, dehydrering, ubehag og smerte. Disse transporter til slagtning eller opfedning, som altså omfatter 250.000.000 dyr, kan vare helt op til fire døgn, og dyrene transporteres ikke kun på kryds og tværs af EU, men også til så fjerne destinationer som Libyen, Jordan og Rusland.

Nu vil Dyrenes Beskyttelse sammen med en lang række dyreværnsorganisationer i andre lande have sat en stopper for de lange dyretransporter én gang for alle.

– Vi vil simpelthen have skrevet et transportloft på 8 timer ind i EU’s transportforordning, siger chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen fra Dyrenes Beskyttelse.

– Det er ubegribeligt mange dyr, der hvert år bliver sendt på meget lange transporter. Der er flere forhold omkring transporterne, vi vil have ændret, så de bliver mere skånsomme for dyrene. Men den vigtigste faktor er transporttiden.

Den forstærker alle de gener og lidelser, dyrene kan blive udsat for under transport.

Dødeligheden stiger drastisk Adskillige videnskabelige undersøgelser har dokumenteret den belastning, dyr bliver udsat for under transport. Belast-

”Den vigtigste faktor er transporttiden. Den forstærker alle de gener og lidelser, dyrene kan blive udsat for under transport.”

Pernille Fraas Johnsen, agronom og chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse 16

ningen omfatter blandt andet stress, fysisk pres, ubehag, sult, tørst, dehydrering og smerte, hvilket alt sammen er faktorer, der forværres og forstærkes i takt med transporttidens længde. For hver time, dyrene tilbringer på lastbilerne, øges både stressniveauet og den generelle belastning på grund af pladsmangel, sult, tørst, udmattelse og manglende hvile.

Man ved også, at dødeligheden for både kvæg og grise stiger på de lange transporter. Undersøgelser har påvist seks gange så høj dødelighed for kødkvæg på transporter over 300 kilometer og en femdobling i antallet af dødsfald hos slagtesvin.

– Med den viden er der ingen undskyldning for at lade de lange dyretransporter fortsætte, siger Pernille Fraas Johnsen.

– Det er aldrig nødvendigt, at slagtetransporter af levende dyr skal vare halve og hele dage.

Dyrenes Beskyttelse mener grundlæggende, at dyr skal opdrættes og slagtes så tæt på deres fødested som muligt.

Lange transporter skal kun være tilladt i form af transporter med sæd til avl eller med kød – ikke med levende dyr.

Transportproblemer | TEMA

I 2009 varede

32,5 %

af dyretransporterne mellem EU-landene og fra EU-lande til tredjelande mere end

8 timer Kilde: Europa-Kommissionens 2011beretning om forordningens effekt.

3.000.000

Så mange køer, grise og får eksporteres helt ud af EU om året og sendes på ekstremt lange slagtetransporter:

Kilde: CIWF 2013.

17

Spanske slagtekyllinger lastet i lave transportkasser er klar til at blive sendt ud på de europæiske landeveje.

Fjerkræ udsættes oftest for meget lange transporter – med talrige problemer for dyrene til følge.

Politikere må træde til Problemet med de lange dyretransporter har eksisteret i en årrække, og det samme har modstanden mod dem. Flere forsøg på at få transportforordningen ændret har ikke ført til noget, og senest er en fælles henvendelse fra Danmarks, Tysklands og Hollands fødevareministre stødt på grund. Det er i det lys, at

behovet for den omfattende europæiske transportkampagne skal ses.

– Transportreglerne skulle blandt andet skabe bedre forhold for dyr under transport. Men reelt har den desværre vist sig at være totalt ineffektiv. Der er store forskelle på, hvordan forordningen bliver fulgt i de enkelte lande, og den lever langtfra op til sit mål om at beskytte

dyrene. Faktisk er antallet af lange dyretransporter steget, siden forordningen trådte i kraft i 2007, fortæller direktør Reineke Hameleers fra Eurogroup for Animals, der lancerer kampagnen.

– Målet med vores kampagne er nu at få de politiske ledere i så mange europæiske lande som muligt til at bakke op om en ændring af transportforordningen, så

Mange års kamp mod lange dyretransporter 2003 Dyrenes Beskyttelse lancerer i

april underskriftkampagnen ”Støt kampen mod dyretransporter”.

Målet er at påvirke Ministerrådet til at skrive et transportloft på otte timer ind i den kommende transportforordning.

18

2003 I december kan Dyrenes Beskyt-

telse overrække hele 475.000 underskrifter til fødevareminister Marianne Fischer Boel (V). Et samlet Folketinget og flere EUlande bakker også op om kravet.

2005 Trods presset ender EU’s

ministerråd med at vedtage et transportdirektiv uden loft over transporter eller krav om mere plads til dyrene. Kun små forbedringer som skrappere krav til chaufførerne, bedre opstaldning af heste og indførelsen af et GPS-system til monitorering af transporterne er med.

Transportproblemer | TEMA

Sådan påvirkes dyrene af transporten

Kalve har svært ved at drikke Småkalve på cirka to uger må transporteres i 2 x 9 timer med en times pause imellem, hvor de skal have vand. Håndtering, sammenblanding samt af- og pålæsning er stressende for dyrene.

Får de plads nok, vil småkalve foretrække at lægge sig ned under transport – uden at røre andre. De mindste kalve bliver så stressede, at de ikke sanser at drikke ved omlæsning. Mange har knap nok lært at drikke af en spand eller et trug, og nogle er ikke vant til at drikke vand.

Slagtefjerkræ brækker ben og vinger Pålæsning af fjerkræ er ofte meget hårdhændet. Dyrene bliver løftet i den legemsdel, som er lettest at gribe fat i, og mange brækker ben og vinger. De anderledes temperaturforhold og det første møde med dagslys er stressende for dyrene. Slagtefjerkræ får desuden hverken mad eller vand under transport, selv om de er avlet til at vokse hurtigt og har en glubende appetit. Dette er også en alvorlig stressfaktor. Mange har ondt i benene, fordi de er avlet til at vokse ekstremt hurtigt, hvilket kan gøre bilens rystelser og bevægelser smertefulde. I Danmark er der et særligt branchekrav om ventilation på transporter med slagtehøns, der skal til udlandet, men ellers har dyrene ofte store problemer med at regulere deres kropstemperatur.

De yderste i kasserne fryser, hvis det er koldt i vejret, og de inderste overopheder, hvis det er varmt. De høje temperaturer er farligst – man ser hyppigere fjerkræ dø af varmestress end af kuldestress. Transporttiden er også farlig – dødeligheden stiger for hver time, transporten varer.

Ministerrådet i EU ikke kan sidde det overhørigt. Vi vil have indført et transportloft, så dyr ikke længere må transporteres i mere end otte timer, og herudover har vi en række krav til blandt andet bedre pladsforhold på dyretransporterne.

Du kan hjælpe dyrene

2007 5. januar 2007 træder transport-

2012 1,1 mio. underskrifter mod lange

forordningen endeligt i kraft i hele EU.

2011 Den 15. marts 2011 vedtager

Europa-Parlamentet en erklæring, hvori det opfordrer EU-Kommissionen til at sikre et transportmaksimum på otte timer for slagtedyr.

I Dyrenes Beskyttelse ønsker vi et stop for lange opslidende dyretransporter. Med din underskrift og opbakning er du med til at støtte vores kamp og handle på vegne af millioner af udsatte dyr.

Læs mere og skriv under her

stoplangedyretransporter.dk

dyretransporter – indsamlet gennem en storstilet europæisk kampagne – bliver overrakt til EU-transportkommissær John Dalli. Dalli udtaler, at EU-Kommissionen vil fremsætte forslag til ændring af forordningen i 2014. Få dage senere ændrer han mening og erklærer sig tilfreds med reglerne.

2015 Daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) og hans kolleger fra Holland og Tyskland afleverer en fælles opfordring til EU-Kommissionen om at revidere forordningen og blandt andet indføre et transportloft på otte timer.

19

TEMA | Transportproblemer

Velfærdsmærke er garant mod lange transporter

Så mange dyr sendes på lange transporter i EU hvert år:

243 mio.

Under mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er der klare grænser for den maksimale transporttid TEKST | Lars Madsen GRAFIK | Pernille stokholm

H

vis du køber kød med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, er du stensikker på, at dyret ikke er blevet sendt på lange transporter. Det forklarer Søren Kent Pedersen, dyrlæge og projektleder i Dyrenes Beskyttelse.

– Det er et krav i mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, at transporttiden maksimalt må være på otte timer, siger han.

– For fjerkræ er det i øvrigt inklusive af- og pålæsning, og det er ikke uvæsentligt, for der kan gå ganske lang tid, fra slagtekyllinger indfanges og stables i kasser, og til de bliver kørt af sted. Når de ankommer til slagteriet, risikerer de også at stå længe i kasserne i larmende, stressfyldte omgivelser.

Også den franske frilandskylling fra Løgismose er omfattet af reglerne – den må endda højst transporteres tre timer eller 100 km til slagteriet.

28 mio.

4 mio.

4 mio.

150.000

Kilde: Europa-Kommissionen: ”Milestones in improving animal welfare – 2012”.

5

krav til transportreglerne

1. Der skal fastsættes maksimale transporttider på maks. 8 timer 2. Bedre fysiske forhold på transporterne, herunder bedre plads 3. Forbud mod at omlæsse dyrene fra et køretøj til et andet 4. Obligatorisk veterinærkontrol af alle dyretransporter på afgangsstedet 5. Intensiveret og brugerbetalt stikprøvekontrol af dyretransporter

20

I mere end 75 år har Hill’s Pet Nutritions mission været at medvirke til at berige og forlænge det særlige forhold mellem mennesker og deres kæledyr.

Samtidig brænder vores hjerte også for hunde og katte, der ikke har en kærlig familie og et rart hjem.

Derfor støtter vi lokale internater og velgørenhedsorganisationer i hele verden – deriblandt Dyrenes Beskyttelse i Danmark.

Ved at give dyrene præcis den ernæring, de har brug for, fra den dag de ankommer til internatet, sikrer vi, at deres sundhed er højeste prioritet.

Og sunde dyr er glade dyr!

21

Frivillige danskere hjælper internaterne Dyrenes Beskyttelses internater havde i 2015 flere dyr i familiepleje end nogensinde før. Samtidig oplever internaterne, at et stigende antal danskere tilbyder sig som plejefamilie

I

2015 kom flere internatdyr end nogensinde før i privat familiepleje, inden de efterfølgende blev formidlet ud til et hjem. Det viser en ny opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses internater.

Sidste år havde internaterne næsten 1.100 dyr i pleje hos frivillige plejefamilier, og det er 23 pct. flere end i 2014.

Samtidig er antallet af frivillige familier også steget – i 2015 valgte hele 177 familier rundt om i Danmark at tage internatdyr i pleje.

– Det er en fantastisk hjælp til de nødstedte dyr, at folk vil åbne deres hjem og give deres arbejdskraft for at give dyrene 22

TEKST | Lars Madsen FOTO | istock

en god ballast. Selvom det lyder hyggeligt at have et kuld killinger i pleje, så er det hårdt arbejde, siger Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse.

Vigtig socialisering Dyrenes Beskyttelses internater får indleveret et stadigt stigende antal dyr, og det giver i perioder pladsmangel på internaterne. Derfor er de frivillige plejefamilier en rigtig stor hjælp, fortæller internatleder Kent Karlsen fra Brande Internat, som er det internat, der havde flest dyr i pleje sidste år, nemlig 306 dyr

fordelt på 50 plejefamilier.

– Plejefamilierne betyder meget for de killinger, vi får ind i den travleste tid på året. Fra august og ind i november har vi virkelig mange dyr og især mange katte og killinger, så der er det en fordel for os at have flere hænder til dyrene, forklarer han.

Endnu vigtigere er det imidlertid, at plejefamilierne løser en socialiseringsopgave. Det er primært kattekillinger, der kommer i familiepleje, og formålet er at vænne dem til dagliglivet i et privat hjem, så de er godt rustede til at få en ny familie, når de bliver 12 uger.

Familiepleje |

I 2015 var

1.022 – I hjemmene møder de måske børn, en hund, almindelige lyde fra støvsugeren og fjernsynet og en lang række andre ting – de oplever kort sagt at leve i et hjem. På internatet kan vi stimulere kattene, og vi har frivillige nussepiger, der kommer og kæler med dem, men vi er jo stadig ikke et hjem. Vi er et internat, hvor en masse dyr er samlet. Plejefamilierne har også mere tid til det enkelte dyr, end vi har. Derfor bliver der rigtig gode katte ud af det, siger Kent Karlsen.

Beskrivelser letter formidlingen Efter at have tilbragt nogle uger i familiepleje er kattene blevet godt rustet til at finde sig til rette i en ny familie – hvis de da overhovedet kommer så langt.

Brande Internat oplever nemlig, at de fleste plejefamilier har svært ved at give slip på alle dyrene igen. Især første gang de har dyr i pleje.

46 og

8

– Mange plejefamilier overtager en eller to af kattene bagefter. De kan sjældent lade være, siger han.

Det er dog kun et fåtal, det drejer sig om. De fleste katte kommer tilbage til internatet i en periode, indtil der bliver fundet en ny familie til dem. Også her har de katte, som har været i familiepleje, en særlig fordel, fortæller Kent Karlsen.

– Vi beder altid plejefamilierne følge det enkelte dyr og føre en slags dagbog. Derfor får vi nogle utrolig fine beskrivelser af kattene, som vi kan bruge, når vi formidler dem videre. Det gør det nemmere at finde det helt rigtige hjem til dem.

Brande Internat oplever i øvrigt, at plejefamilierne melder sig til opgaven år efter år. Og det på trods af, at det både er hårdt og tidskrævende arbejde, og at det kan være hårdt følelsesmæssigt at knytte sig til et kuld killinger blot for at

i pleje hos

177

familier

skulle give slip på dem igen.

– Plejefamilierne gør en forskel, og de er med til at gøre et meningsfuldt stykke arbejde, siger han.

– Vi er dem dybt taknemmelige.

Den praktiske side Alle Dyrenes Beskyttelses internater samarbejder med frivillige plejefamilier.

Det enkelte internat vurderer selv, om en familie har de rigtige rammer for at have et dyr i pleje. Man skal have god plads, bo i nærheden af internatet og have transportmulighed, så man kan komme til internatet – både til planlagt tjek og hvis man får brug for akut hjælp.

Hvis du har lyst til at blive plejefamilie for et dyr i nød, er det en god idé at holde øje med internaternes facebooksider. Her efterlyser internaterne plejefamilier, når de mangler.

23

| Sund fornuft

Velfærdsgrise er fri for MRSA Mens politikerne debatterer, om det overhovedet er muligt at opdrætte grise uden svinebakterien MRSA, viser en kontrol af Velfærdsdelikatessers sortbrogede landracegrise, at det kan det godt. Når der er styr på smittevejene, dyrene har gode forhold, og de ikke får store mængder antibiotika, er risikoen for MRSA betydeligt mindre TEKST | Lars Madsen

E

n test af samtlige forældredyr på alle Velfærdsdelikatessers 20 gårde med grise har vist, at ikke et eneste af dyrene var smittet med MRSA på kontroltidspunktet. Testen er foretaget i 2015, og resultatet står i skærende kontrast til situationen i det konventionelle landbrug, hvor langt de fleste grise i dag er MRSA-positive.

Når det kan lade sig gøre for Velfærdsdelikatesser at holde deres svinesti ren for den frygtede bakterie (som fem danskere indtil videre er døde af ), skyldes det i høj grad de forhold, dyrene opdrættes under.

I Velfærdsdelikatesser går grisene således udendørs i små grupper med masser af plads, og pattegrisene får lov til at blive hos moren. Antibiotika benyttes stort set aldrig.

– Årsagen til det meget beskedne behov for antibiotika i Velfærdsdelikatessers svinebesætninger er primært, at pattegrisene går sammen med soen indtil naturlig fravænning i en alder af 16-18 uger, siger Bent Hindrup Andersen fra

24

FOTO | CARSTEN SNEJBJERG/ARKIV

Velfærdsdelikatesser i Dyrenes Beskyttelse.

Trængsel øger smitten I en pressemeddelelse fra Velfærdsdelikatesser bakkes han op af Peter Damborg, lektor på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet: – I besætninger med få dyr og minimal brug af antibiotika vil vores forventning være, at MRSA optræder langt sjældnere end i store besætninger med mange dyr og relativt større forbrug af antibiotika, siger han.

I den konventionelle produktion går dyrene derimod meget tæt, hvilket øger smittefaren. Det mest alvorlige er imidlertid, at pattegrisene tages meget tidligt fra moren. Deres tarmsystem er ikke klar til at undvære modermælken, og derfor gives grisene ofte store mængder antibiotika, så de ikke får diarré.

Fingerpeg om fremtidssikring Dyrlæge og chefkonsulent Birgitte

Damm fra Dyrenes Beskyttelse ser derfor resultatet som en naturlig konsekvens af den produktionsform, der benyttes i Velfærdsdelikatesser.

– De gode resultater fra Velfærdsdelikatesser viser, at vejen frem er at sikre sig, at man ikke har smitten i besætningerne, og at dyrene lever under forhold, hvor de har det godt, og bakterien har vanskeligt ved at få fat. Altså ved at holde dyrene i små flokke med meget plads og luft, sen fravænning og et absolut minimalt forbrug af antibiotika, siger hun.

Velfærdsdelikatesser Sammen med en række pionerer inden for økologisk landbrug står Dyrenes Beskyttelse bag konceptet Velfærdsdelikatesser. Det har til formål at fremme naturligt og alsidigt husdyrhold på mindre, økologiske bedrifter. Du kan læse mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/velfærdsdelikatesser

Tips til dine dyr | Foderaktivering fungerer rigtig godt, når hunden skal lære at være alene hjemme.

Det vil holde den beskæftiget i de første minutter, som er de mest kritiske – det er oftest her, den vil stresse mest og bide sofaen i stykker. Herudover frigives der beroligende enzymer i spyttet, når hunden spiser – ganske smart.

Se

videoerne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr

Fyns Internat anvender selv aktiv fodring, men bruger dog også hundeskåle af praktiske årsager. I videoerne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/tipstildyr kan du se, hvordan en tom plastikflaske eller et marvben kan bruges til foderaktivering.

Væk med hundeskålen I en ny serie videoer giver Dyrenes Beskyttelses internater dig tips og tricks til, hvordan dine familiedyr får en bedre hverdag. Vi lægger ud med at opfordre dig til at gemme hundens madskål af vejen TEKST | Lars Madsen

H

jemme hos internatleder Lene Frahm fra Fyns Internat har hundene ingen madskål.

– I naturen er der jo ingen dyr, der spiser af en skål, siger hun.

– Hvis vi kun fodrer i en skål, får dyrene ikke lov til at arbejde for maden, som de ellers ville gøre i naturen. Prøv at gemme foderskålen væk en uge og fodr hunden på anden vis, det er i høj grad med til at stimulere dens naturlige adfærd.

FOTO | FYNS INTERNAT

Nemt at gøre det selv En metode kan være at smide foderet ud i haven og lade hunden opsnuse det selv – så kan den bruge en halv time på at finde maden. Har den ikke prøvet det før, skal du nok hjælpe den med at finde maden i begyndelsen.

Man kan også købe mange typer foderbolde og andre dimser beregnet til aktiv fodring både ude og inde – eller man kan lave tingene selv. Fyns Inter-

nat har lavet et par videoer med super nemme forslag til dig, som du kan se på www.dyrenesbeskyttelse.dk/tipstildyr.

– Vi bruger selv aktiv fodring på internatet, fordi det er stressreducerende for en hund at have noget at beskæftige sig med og bruge sanserne. Samtidig er der tale om rigtig god mental aktivering, som hunden bliver dejligt træt af, siger Lene Frahm.

25

I aktion for dyrene tak for hjælpen Finder tog musvåge med i bilen

TEKST | Lars Madsen FOTO | Pia Kjærskov/Silkeborg Vildtplejestation, Kristian Mosgaard og Gitte Henningsen/ Farstrup Vildtplejestation, Fyns Internat og privatfoto

En bilist ser denne musvåge sidde i rabatten på motorvejen ved Hjørring. Hun samler fuglen op, pakker den nænsomt ind i håndklæder og kører selv den passive rovfugl til Farstrup Vildtplejestation. Musvågen er formentlig påkørt, men har ud over et lille sår ved venstre øje ikke pådraget sig fysiske men. På vildtplejestationen kommer den i første omgang til opvarmning og tørring under varmelampen. Efter fem dages ro og hvile er den klar til at komme i flyvevoliere, og herefter er det et spørgsmål om få dage, før den kan flyve frit igen.

Tårnfalk blev i haven

En tårnfalk har i et par dage hoppet rundt i en have ved Galten nær Aarhus uden at kunne komme på vingerne. Til sidst bliver Dyrenes Beskyttelse kontaktet, og tårnfalken køres til Silkeborg Vildtplejestation. Vildtplejeren skønner, at fuglen formentlig er fløjet mod en rude og stadig døjer med efterveerne fra sammenstødet – den har dog ikke brækket noget. Efter en uges tid i pleje kan tårnfalken ringmærkes og genudsættes.

26

Uden din støtte kunne vi ikke hjælpe disse dyr og mange andre ...

Sms DYR til 1277 – så støtter du dyr i nød med 100 kr .

Det koster 100 kr. +

For ung hvalp solgt til ældre mand

alm. sms-takst

Dyrenes Vagtcentral får et opkald fra de pårørende til en mand på 80 år, som nogen har solgt en blot syv uger gammel labradorhvalp over nettet. Salget er ulovligt på grund af hvalpens alder, og manden er ikke i stand til selv at tage vare på den. En kredsformand tager hånd om sagen, og hvalpen – som hedder Sally – ender på Fyns Internat. Herfra bliver den hurtigt sendt ud i pleje hos en familie, der slet ikke kan stå for den og gerne vil beholde den, hvilket de også ender med at gøre. Det forreste billede er taget på internatet – det andet er fra Sallys nye familie, hvor den lille hvalp efter en begivenhedsrig første dag er trimlet om af træthed .

Hjælp til dyrene |

Efterladt kat med killinger

Knopsvane stod på vejen

En ung knopsvane bliver fundet midt på vejen nær Vodskov lige nordøst for Aalborg . Svanen reagerer hverken på mennesker eller biler omkring sig. Det viser sig også snart, at den har en skade på det ene ben. Knopsvanen bliver kørt til behandling og rekreation på Ålbæk Vildtplejestation, hvor den bliver plejet, indtil den er frisk nok til at klare sig i naturen .

En del familiedyr bliver hvert år dumpet på den måde, at deres ejer simpelthen efterlader dem i forbindelse med en flytning . I værste fald kan dyrene ende med at dø af sult og tørst, hvis de ikke bliver fundet i tide. Denne kat med killinger blev netop efterladt ved en flytning , men heldigvis blev dyrene opdaget og Dyrenes Vagtcentral/1812 kontaktet. Den noget stressede kattemor og kuldet af fem-seks uger gamle killinger bliver taget ind på Fyns Internat, hvor de får ro og kyndig pleje. Når killingerne er gamle nok og klar til livet i en ny familie, vil alle dyrene blive videreformidlet.

Dyr i nød ring 1812

Vil du have mere ud af dit medlemskab?

Få medlemsfordele: • 15% på køb af foder hos Oliver’s Petfood. Samtidig donerer Oliver’s Petfood yderligere 10% til Dyrenes Beskyttelse.

• 10% på dyreforsikringer hos Agria Dyreforsikring.

• 20% på skønhedsprodukter hos Vegan Cph Cosmetics.

Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/medlemsfordele

| Internatet

Shelly på jagt i sine nye ejeres have.

Hun har dog ingen mus fanget endnu.

Serie

Historier fra Roskilde Internat

Shelly – en kat med en mission Hvis katte har ni liv, har Shelly nok kun otte tilbage. Hun havde et alvorligt bidsår, da hun kom til internatet. Men efter to måneders behandling og pleje fandt hun et nyt hjem, hvor hun nu vogter over haven TEKST & FOTO | SOFIE SIDELMANN YDERSTRÆDE, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER OG DYREPASSER PÅ ROSKILDE INTERNAT

H

er på Roskilde Internat ser vi ofte småskader og skavanker på de dyr, vi modtager. Men med katten Shelly stod vi over for en af de mere alvorlige skader, som krævede behandling.

Et par dage forinden var hun nemlig blevet bidt af en hund, og desværre havde den haft så godt fat i hende, at der var bidt hul. Det udviklede sig hurtigt til en kæmpe byld, og da hun kom til os, havde hun store smerter og var meget syg.

Vi fik Shelly til dyrlægen i en fart, så bylden kunne blive skyllet, der kunne blive lagt et dræn, og hun kunne komme i gang med en lang antibiotikakur.

Sår og sind helede I begyndelsen var Shelly en noget arrig 28

dame på grund af smerter og gener fra såret, som skulle renses hver dag.

Men som det helede, blev hun mere og mere kælen og glad. Hun knyttede sig meget til dyrepasserne på internatet, men kunne også godt lange en øretæve ud, hvis der var noget, der ikke passede hende.

Vi gjorde meget for at berige hendes hverdag; blandt andet fik hun lov til at snuse rundt ude på vores lager hver dag, hvor hun gik på opdagelse på alle hylder, og vores frivillige brugte meget tid på at hygge om hende.

Fanger muldvarpe Efter et par måneder var Shelly så rask, at vi kunne begynde at lede efter et nyt hjem til hende. En dag – ligesom Shelly var færdig med sin daglige pligt som

”lagerforvalter” – kom Morten forbi, fordi han havde set Shelly på internatets hjemmeside. Han skulle bruge en musefanger til haven og skuret, og vi var sikre på, at Shelly passede på den jobbeskrivelse.

– Men hun har ikke fanget nogen mus endnu, fortæller Morten med et smil.

Der er dog ingen tvivl om, at Shelly er på jagt, når hun er i haven. Hun er ikke nogen hyggekat, men en kat med en mission! Så mon ikke musene snart får ”hilst” på husets nye beboer. Familien er rigtig glade for Shelly, og det er gensidigt.

Lige bortset fra et enkelt familiemedlem.

– Hun er meget bange for vores store kanin. Jeg tror, hun ser den som en hund, fortæller datteren i familien, Julie.

Krydsord |

DV 02/16 ©ULLA

NYVASKEDE FORH.ORD DYR?

MÅL

SIGTE

FUGLE, DER ER IMOD KRIG ?

VÆGT

DYRENES BESKYTTELSE MENER, AT LANGE DYRETRANSPORTER URAN

KLARE

METEOROLOGISK FUGL?

3

TIL

HAR LOV

TYGGER KØER

STEDORD

FORLIGES SY

GÅ I STYKKER

ANBEFALET N O R D

GENI

HOLDEN

ITALIEN

MORE SIG

FISK ALFAB. FØLGE

KURS

SPIDS

IKKE

FROSSEN KYLLING?

REDSKABER

4

MØRK

TONE

RUMMET UDBRUD

UDSENDING

SMÅ

Vind

LIDELSE

ORGAN

VÆGT

TO ENS

5

HUNDETEGN?

VÆSEN RØG

REDSKAB IKKE

GERNING

2

KLÆDET

PRODUKT

SMERTE

SPILLE BOLD

6 DISC JOCKEY

TO ENS

VIRKE

ARTER

OMRÅDE VÆSEN

FISKETEGN?

GRISERUTE?

PATINA

BÆR

RETNING

VOKAL

LED

TONE

ØSTRIG

DÅRLIG

BESKED

7

8

GUD APPARAT

HELT

DRIKFÆLDIG FUGL?

O

Å

L

R

O

E

G

N

T

R

Y

N

E

D

S

E N

O

DV 1/16 ©ULLA

E

N

A

V

E

S

A M E

T

B R N

R R

A

A

L

L

L

Ø

V

V

I

L

D

E

Y

V

L

A

E

N

T

Ø M

D

I K N

R R

I G

A N

N

D

E

E

N

L

I

N

D

E

N

E

G

L

A

Ø

I

L

G

G

E

A

L

V

B

O

I

C

I

R

K

R

A

N

E

T

E M

Y

R

E

V N

D

U

E

L A

N

S H

D

I

R

Ø

E

Y A

S

L

R

E

R

N

Y

D

S

A

E

R G

M A

V

E

T

I

S

R

T V

S

U

L

N

N

I

G

R

U

I

I

L

E

N

D

D

G D

O

U

S

>

NYVASKET

SYGDOM

Løsningen til DyreX nr. 1/2016.

NARKOTIKA

TO ENS

ANHOLT

RETNING

FARVE

ROM.TAL

URAN

FORKORT.

9 TRÆER

”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr.

DyreX vindere nr. 1/2016:

BEHANDLING

LITER

B

FUGLEREDE?

1

DØDT DYR?

R

FUGL

DyreX

DYRENES BESKYTTELSES DYREINTERNATER FÅR HJÆLP AF

GRAM

Kirsten Thrane, Terslev Ellen Lander, Nykøbing F Peter Ekkelund, Odense – præmien er på vej.

Løsningen var: Natteravn Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C Senest den: 22. april 2016 Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds 29

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

Arv & gaver Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis Sekretariat Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab.

Ring direkte på 33 28 70 25.

Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 250 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2015 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver.

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden 1. januar 2016 til 23. februar 2016.

Gaver

Frede Skipper kr. 6.500, Arne Søgaard kr. 5.000, Morten Westergaard kr. 2.000, Niels Christian Oddershede kr. 2.000, Lene Hansen kr. 2.000, Kirsten Christensen kr. 10.000, Torben Nielsen kr. 5.000, Ida Bakke Nielsen kr. 3.000, Mary Anne Albertsen kr. 2.000, Ulla Aalberg kr.

Nyt fra kredsene Konstitueret som kredsformand Område Aarhus: Randers-Favrskov kreds: Caroline Surland Vernersen, tlf.: 29 33 13 73, e-mail caroline@vernersen.dk

Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest 18. april 2016 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frb C.

Ophørt som kredsformand Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm Forsidefoto Carsten Andreasen/POLFOTO Oplag 57.338 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Næste blad Omdeles i uge 21 2016.

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

30

Område København, Christine Sarah Rutving, Herlev kreds Babette Holme Andersen, Gentofte kreds Område Vestsjælland, Christian Koed, Holbæk kreds Gitte Kristine Slott Mortensen, Slagelse kreds Helge Mortensen, Slagelse kreds Område Fyn, Sandie Munck, Odense kreds Område Fyn, Else Lisbeth Hansen, Odense kreds RETTELSE I Dyrevennen nr. 1 er det ved en fejl opført, at i Område Fyn er Else Olga Hansen stoppet som kredsformand i Middelfart kreds. Der skulle have stået, at Else Lisbeth Hansen, Odense kreds, er stoppet som kredsformand. Vi beklager fejlen.

Kredsformand søges

Område København: Bornholm og København kredse. Kontakt: Områdeformand Toni Lykke Christiansen, e-mail: tonilykke@gmail.com Område Roskilde: Roskilde kreds. Kontakt: Områdeformand Tobias Holm, tlf. 26 58 13 98 eller e-mail: tobaholm@gmail.com Område Frederiksborg: Helsingør og Hillerød kredse, i Hillerød bosiddende i Græsted eller Gilleleje. Kontakt: Områdeformand John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56 eller e-mail: dbstubtoft@gmail.com Område Vestsjælland: Slagelse og Korsør kreds.

Kontakt: Områdeformand Arne Stevns Sørensen, tlf. 59 26 88 76 eller 40 26 88 76 Område Storstrøm: Lolland kreds, bosiddende i Nakskovs nærområde. Kontakt: Dyrlæge Yvonne Johansen på e-mail: yj@dyrenesbeskyttelse.dk Område Fyn: Odense og Svendborg kreds. Kontakt: Områdeformand Nils Bursøe, tlf. 40 40 30 28 eller e-mail bursoee6@mail.tele.dk

2.000, Edel Møller kr. 2.000, Kirsten Lillering kr. 2.500, Inge Ottesen kr. 15.000, Jill Byrnit kr. 4.000, Karsten Gronemann kr. 15.000, Puck Bechgaard kr. 2.000, Per Frederiksen kr. 2.000, Karen Knudsen kr. 2.000, Flemming Kristensen kr. 3.000, Charlotte Rasmussen kr. 2.000, Aase Hansen kr. 2.000, Eugen Schmidt kr. 3.000, Egon Andreasen kr. 4.000, Lajla Dam kr. 2.500, Birthe Christoffersen kr. 2.500, Vibeke Hove Nielsen kr. 2.000, Henning Christensen kr. 10.000, Inge Grothe Mathieu kr. 5.000.

Boer

Hother Christensen kr. 269.160, Martha Nørholm kr. 108.633, Gunner Tønner Hansen kr.

76.097, Grethe Hansen kr. 115.332, Annie Sørensen kr. 56.411, Sigrid Marie Kamilla Nielsen kr. 288.187, Erik Bøttcher kr. 2.059.004, Lars Hebjørn kr. 400.000, Annelise Martine Iversen kr.

146.773, Lis Dinna Nielsen Moritsen kr. 490.099, Henning Mathiasen kr. 337.841.

Område Sønderjylland: Flere kredse. Kontakt: Konstitueret områdeformand i Sønderjylland, Bjarne Pedersen, tlf. 21 79 44 42 eller e-mail: bjarneuglevej12@gmail.com Område Ribe: Vejen kreds. Kontakt: Områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@mail.dk Område Vejle: Fredericia, Vejle og Kolding kredse.

Kontakt: Områdeformand Leila Andersen, tlf. 25 32 74 85 eller e-mail: leilaandersen25@gmail.com Område Aarhus: Randers/Favrskov, Aarhus og Norddjurs/Syddjurs kredse. Kontakt: Områdeformand Mette Tvede Andersen, tlf. 21 74 53 22 eller e-mail: ejstruplund@andersen.mail.dk Område Viborg: Skive og Thisted kredse.

Kontakt: Områdeformand Anne Marie Pilegaard, tlf. 97 97 77 44 / 23 28 77 44 eller e-mail am.pilegaard@gmail.com Område Ringkøbing: Brande og Struer kredse.

Kontakt: Områdeformand Camilla Vejlby, tlf. 28 12 33 01 eller e-mail camillavejlby86@gmail.com Område Nordjylland: Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland og Mariagerfjord kredse.

Kontakt: Områdeformand Kurt Isaksen, tlf. 98 44 37 70 /40 14 47 70

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil Som kredsformand får du: • En fritid med indhold – gør en forskel • Kontakt med mange mennesker – nyt netværk • Feel good-fornemmelse – altid den gode sag • Større social forståelse og indsigt i det samfund, der omgiver dig • Viden og indsigt i dyrevelfærd i alle aspekter • Frivilligt arbejde er godt for dit CV

Indsats & aktivitet |

Siden sidst

1.132

TEKST | Lars Madsen GRAFIK | Pernille stokholm

Pr. 1. marts 2016 var der på Dyrenes Beskyttelses internater:

243

gange sendte Dyrenes Vagtcentral dyreambulancen afsted for at hjælpe dyr i nød i januar og februar.

100

7.438

kaniner, marsvin og andre smådyr

katte

sager håndterede Dyrenes Vagtcentral i januar og februar.

35

2.000

Dyrenes Vagtcentral havde i januar og februar flest sager om:

1.500

hunde I januar og februar har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

96

hunde

650 katte

1.000

120

500

kaniner, marsvin og andre smådyr

er Sv an

de un

Fu

kl . (e

ks

H

sv g an le er )

e rt jo

I medierne

H

Ka tte

0

Mens salget af svinekød generelt har været faldende i Danmark, melder Dagrofa om godt nyt for svinekød fra friland. Alene i MENY-kæden steg salget af Frilandsgris i 2015 med 7 pct. Kødet bærer mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

>

> >

Pelsbranchen indledte i januar en større charmeoffensiv med indrykningen af den avisagtige annonce ”Pels-Avisen” i flere landsdækkende dagblade. Dyrenes Beskyttelse er langtfra enige i ”Pels-Avisens” budskaber om, at minkene har det fint, og for at nuancere det fortegnede billede tog foreningen til genmæle i et indlæg i Politiken

Salt er skidt for hundepoter – det trænger ind i rifter og sprækker på poterne og svier, og det øger risikoen for poteforfrysninger. Sådan lød advarslen fra Dyrenes Beskyttelse, da kulden begyndte at tage til, og en lang række medier valgte at bringe historien videre til deres læsere. Dyrenes Beskyttelse foreslår, at man i stedet for at salte bruger grus.

31

>

Din arv kan redde dyr Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, sikrer du pleje og omsorg til de dyr, som ingen andre tager sig af Skriv testamente Vælger du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving til et bestemt beløb eller en procentdel af arven eller som arving til hele formuen.

Alle gaver uanset størrelse gør en stor forskel for dyrene. Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09. Du kan også skrive til Marit med dine spørgsmål på my@dyrenesbeskyttelse.dk

32

Gratis rådgivning Marit Ytterdal tlf: 33 28 70 09 my@dyrenesbeskyttelse.dk