Dyrevennen nr. 1 - 2014 uddrag

Sociale

sager

Dyrenes Beskyttelse hjælper også mennesker.

Tema om Dyrenes Beskyttelses sociale profil Tema side 10-16

G A R D D U

DET A L B E L Å HE F G O M EDLE M V I L B –

Schweisshunde finder påkørte dyr

Dokumentation: Pleje af pindsvin er en succes

Side 18

Side 22

FEBRUAR 2014

1

2013 – Året der gik 2013 var blandt meget andet året, hvor en landsdækkende supermarkedskæde droppede buræg, og hvor forsøgsdyrene fik gode nyheder i form af udsigten til et nyt center, der skal reducere brugen af forsøgsdyr

1

Dyrevennen satte i årets første nummer fokus på de såkaldte slagskader – sår og mærker på svin, der har fået voldsomme tæsk. En vigtig undersøgelse om denne vold, som Fødevarestyrelsen var blevet pålagt at udarbejde i 2011, var nemlig ikke blevet gennemført. Efter Dyrenes Beskyttelse satte fokus på sagen, rettede daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) en skarp kritik mod Fødevarestyrelsen og krævede undersøgelsen gennemført. Fødevarestyrelsen har beklaget over for ministeren og igangsat undersøgelsen, som ventes færdig her i 2014.

Populær mælk siede dyrevelfærden fra Dyrenes Beskyttelse havde lige præcis nået at lancere en mælkeguide, da Arlas kendte ”Lærkevang” sadlede om og droppede at sætte køerne på græs.

Nu slår Lærkevang sig i stedet op på, at der højst går et døgn fra malkning, og til mælken er i butikkerne. Tre ud af fire danske malkekøer kommer aldrig ud af stalden. Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man køber økologisk eller biodynamisk mælk.

4

Danske grise

får tæsk Flere hundrede danske grise får hvert år voldsomme bank, når de skal transpor teres til slagterie t. Alle er enige om, det er uaccepta at belt, alligevel fortsætte volden. Nu viser r det sig, at den undersøgelse, der skulle bringe os nærmere løsning, er mindst en to år forsinket Tema side 10-16

Tatoveringshammeren er et af de redskaber, flest grise bliver tævet med

Dyrevelfærd truet af billig mælk

Side 4

32 år i Dyrevennen – en ildsjæl takker af

Side 22

FEBRUAR 2013

Tema om slagskader slog igennem

Endelig slut med dyreforsøg i kosmetik 2013 blev året, hvor et totalforbud mod dyreforsøg i kosmetikbranchen omsider trådte i kraft i EU. Det var i forvejen forbudt at udføre dyreforsøg i EU, og nu må kosmetikproducenterne heller ikke bruge resultater fra dyreforsøg foretaget uden for EU.

Ny hesteviden afslørede manglende rytterviden Selv kloge ryttere kan lære mere. Og mange overvurderer sig selv, når de tror, de er eksperter i hesteadfærd. Det viste evalueringen af den test om konfliktadfærd, man kan tage for at afprøve sin hesteviden i Dyrenes Beskyttelses Hest i Harmoni-kampagne. resultaterne tyder på, at dyrevelfærden generelt vil kunne øges i de danske rideklubber, hvis rytterne bliver dygtigere til at tolke hestens signaler.

TV-serie satte gang i svinedebat Dr-serien ”Borgen” fik i høj grad sat fokus på den danske svineproduktion, da en af seriens karakterer blev syg af at spise en kotelet med penicillinrester. Videncenter for Svineproduktion var stærkt kritisk og oprørt over afsnittet, selv om det indeholdt en række fuldstændig korrekte oplysninger om svineproduktionen i dagens Danmark. Blandt andet om, at der dagligt dør 25.000 pattegrise i Danmark, at grisene får klippet halen af, og at søerne spændes fast i metalbøjler i næsten halvdelen af deres voksenliv.

Toms droppede buræg – og vandt pris

Ægtivisterne

slog til

I en stor kampagne satte Dyrenes Beskyttelse i 2013 fokus på supermarkedernes salg af buræg. Målet med kampagnen er at få supermarkederne til at fjerne buræg fra deres sortiment, og efter drøftelser med kvickly vandt ægtivisterne deres største sejr indtil videre: Som den første landsdækkende kæde i Danmark er kvickly nu holdt helt op med at sælge buræg.

På opfordring fra Dyrenes Beskyttelse er chokoladefabrikanten Toms holdt helt op med at bruge buræg i sine produkter – blandt andet Yankiebar. I stedet benytter virksomheden nu æggehvider fra fritgående høns. Beslutningen satte fokus på fødevareindustriens enorme forbrug af buræg, og Dyrenes Beskyttelse hædrede senere på året koncerndirektør Jesper Møller som Årets Dyreven.

Ulvecomeback skabte splittelse Ulven er tilbage i Danmark efter 200 års fravær, men ikke alle er begejstrede.

Dyrenes Beskyttelse modtog i løbet af 2013 flere opfordringer om at ”gøre noget” ved rovdyret, men sandheden er, at ulven har præcis lige så meget ret til at være i naturen i Danmark som ræven, ørnen og husmåren.

Hver fjerde so

dør i stalden Der er meget galt med dyrevelfærden i de danske svinestalde, og i 2013 kom endnu et tankevækkende tal på bordet: Hver fjerde so bukker under for sygdom og skader i stalden.

Godt nyt for grise Der var også godt nyt for de danske grise i 2013: regeringen vedtog – blandt andet efter pres fra Dyrenes Beskyttelse – en ny svinepakke, som vil forbyde fiksering i en væsentlig del af søernes liv. reglerne gælder for alle nybyggede stalde fra næste år – men desværre først for eksisterende stalde fra 2035.

Nyt center skal nedbringe antallet af forsøgsdyr Danmark får nu et såkaldt 3r-center, som skal fremme arbejdet med alternativer til dyreforsøg. Centeret vil gennem forskning og formidling kunne nedbringe antallet af forsøgsdyr og gøre Danmark til et af de førende lande i verden inden for alternativer til dyreforsøg. Den gode nyhed er frugten af flere års utraditionelt lobbysamarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Lægemiddelindustriforeningen.

Truede ål ud af flere supermarkeder Dansk Supermarked stoppede i 2010, COOP fulgte trop i 2012, og i 2013 holdt også grossisten SuperGros, som leverer varer til SuperBest, kIWI og SPAr, op med at føre ål. Det er på høje tid: Ålebestanden er i dag kun få procent af, hvad den var for 30 år siden.

5

TEMA | SOCIALE SAGER

Det handler også om

mennesker Kiki Hahn, Roskilde internat

Tekst: Lars Madsen. Foto:Bornholms Internat,

Sager om dyrevelfærd har ofte et stærkt menneskeligt aspekt. I en række vidt forskellige sociale sager strækker Dyrenes Beskyttelse sit arbejde ekstra langt, så det også hjælper dyrenes ejere. Både for ejernes og for dyrenes bedste

10

D

a en kvinde på Bornholm sidste år måtte søge tilflugt fra en svær hverdag på et kvindehjem, medbragte hun sin datter på ni år. Datterens elskede kat, Musse, kunne imidlertid ikke flytte med dem, da man ikke må have dyr på kvindehjemmet. Hvilket både mor og datter var meget kede af.

– Min datter er enebarn, så vi syntes, det kunne være en rigtig god idé med et kæledyr. Hun havde længe ønsket sig et, men det var svært, fordi hun var allergiker i sine første leveår. Det er hun ikke længere, og for et år siden fik vi Musse fra Dyrenes Beskyttelses internat på Bornholm, fortæller kvinden.

– Musse betyder alt for min datter, så vi ville jo meget nødig af med hende.

Min datter skal heller ikke lære hjemmefra, at man kan anskaffe sig et dyr og bare aflevere det igen.

Da hun kom på kvindehjem med datteren, valgte kvinden derfor at få Musse sat i pension på internatet, selv om hun som førtidspensionist ikke havde helt råd til at betale opholdet.

Hun forelagde sin knibe for kvindehjemmets leder, og lederen tog kontakt til Dyrenes Beskyttelse for at høre, om der kunne findes en ordning, hvor Dyrenes Beskyttelse dækkede nogle af omkostningerne, mens mor og datter

tilbragte fire lange måneder på kvindehjemmet.

– Det var et mareridt, husker kvinden.

– Hver aften ved sengetid spurgte min datter: Hvordan har Musse det? Tror du, hun savner os? Tror du, hun kan kende os, når hun ser os igen?

Et særligt ansvar Når mennesker har det hårdt, og deres dyr kan komme i klemme, har Dyrenes Beskyttelse et særligt ansvar, som rækker ud over den mere gængse fokus på dyret. Det fortæller dyrlæge Jens Svenningsen, som er dyreværnschef i Dyre-

Musse i leg på Bornholms Internat, mens hun ventede på at kunne vende hjem til sine ejere.

nes Beskyttelse og blandt andet har de sociale sager som hjerteområde.

– Det handler om at hjælpe både dyrene og deres mennesker. I de sociale sager ser vi ofte, at det er to sider af samme sag – enten fordi det vil komme dyret til gode, at dets ejer får hjælp, eller fordi det vil gøre en stor forskel for ejeren, at vi hjælper dyret.

Eller begge dele på samme tid, som det jo er tilfældet med historien fra Bornholm, siger Jens Svenningsen.

– Når mennesker befinder sig i social eller mental nød, vil det ofte have en effekt på deres dyrs velfærd. Vi har hvert år en lang række sager, hvor dyr ender i nød, fordi deres ejer ikke magter at passe dem. Det kan ende med vanrøgt eller med, at ejere må skille sig af med dyr, der spiller en meget stor rolle i deres liv, og begge dele vil vi gerne være med til at forebygge. Så for at hjælpe dyr beskæftiger vi os også med at hjælpe mennesker.

I praksis består dette arbejde af alt fra tilskud til medicin til hjemløses hunde, medfinansiering af akut dyrlægehjælp, forebyggende indsatser på bosteder for mennesker med psykiske problemer, pleje af dyr, hvis ejer er indlagt eller i fængsel og til mere eller mindre formelle samarbejder med kommunale hjemmeplejer eller socialforvaltninger.

I 2012 var Dyrenes Beskyttelse involveret i 1.674 dyreværnssager. Mindst hver femte af disse bundede i sociale eller mentale problemer.

Aftale udviklede sig Internatleder og dyrlæge på Roskilde Internat, Rikke Christensen-Lee, har oplevet en række af disse sager på nært hold. Roskilde Internat har i flere tilfælde haft dyr i pleje, mens deres ejer var på kvindehjem, ligesom internatet har haft dyr inde, fordi ejeren var hjemløs og ikke kunne passe dyret i en periode.

– I Dyrenes Beskyttelse har vi en lang tradition for at hjælpe socialt udsatte mennesker, hvis dyr kommer i klemme, så dyrene kan få et anstændigt liv, indtil deres ejer kommer på ret køl, eller indtil vi kan finde en anden god løsning for dyrene, siger Rikke Christensen-Lee. Da denne artikel blev skrevet i december 2013, husede Roskilde Internat eksempelvis hunhunden Tinka – en sharpei-blanding – hvis ejer var en hjemløs mand med misbrugsproblemer.

– Tinka havde fået hvalpe, og de kan jo ikke vokse op på gaden. Vi lavede en aftale med manden om, at vi gerne ville passe hundene, indtil hvalpene var gamle nok til at blive taget fra moren, fortæller Rikke Christensen-Lee. – Vi aftalte også, at han gerne måtte komme og besøge hundene. Han kom flere gange om ugen – gående fra Roskilde, så det er en tur på 4-5 kilometer.

11

Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg

Leif Nielsen anslår, at han får 100-150 opkald om anskudt eller påkørt vildt om året. Nogle gange fire på en dag.

Andre gange kan der gå uger imellem, at han og Valde skal i aktion.

18

“Det kan se voldsomt ud” Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg

Frivillige schweisshundeførere og deres specialtrænede hunde sørger hvert år for, at tusinder af anskudte og trafikramte hjorte ikke må dø en langsom og pinefuld død af deres kvæstelser

Det gik helt galt, da schweisshundefører Dan Foglmann en weekend i oktober 2013 tog ud på en rutineopgave for at finde en såret hjort.

En jæger havde skudt hjorten, men ikke dræbt den, og det sårede dyr var stukket af. Nu skulle schweisshundeføreren og hans golden retrievere Nala og Cognac opspore dyret og gøre en ende på dets lidelser. Men da hundene fandt den anskudte hjort og bed sig fast i den, som de er trænet til, blev situationen misforstået af en forbipasserende mand.

Han ville komme hjorten til undsætning, greb et jernrør og gav sig til at tæske løs på schweisshundene for at få dem til at slippe.

– Alle synes, det er forfærdeligt.

Fokus på sporet Leif Nielsen har selv været schweisshundefører i to år. Han arbejder frivilligt og ulønnet og står til rådighed døgnet rundt sammen med sin gule labrador Valde, som er specialtrænet i at følge sporet efter et stykke hjortevildt – og holde sig til det. Det er i bund og grund det, en schweisshund kan: Holde fokus på netop det dyr, den skal finde. En jagthund kan også følge et spor, men den kan blive distraheret af en anden, kraftigere fært og give sig til at forfølge den i stedet.

Sagen er ikke den første af sin karakter – sidste år fik en schweisshund i Jylland eksempelvis under lignende omstændigheder tæsk med en stige – og den har skabt røre blandt landets 165-170 schweisshundeførere.

Når Leif Nielsens mobil ringer med besked om et påkørt stykke hjortevildt, som er stukket af og formodes kvæstet, kører han til påkørselsstedet og lader Valde snuse i rabatten efter spor af vildtet. Sporet er typisk ”schweiss” – et tysk jagtudtryk for blod – og når det er fundet, bruger Valde lidt tid på at snuse det grundigt ind i hovedet, så han kan huske færten.

– Det er klart, der bliver talt om det, siger schweisshundefører og skovløber i Nykøbing Sjælland Leif Nielsen.

Og så er det af sted efter det sårede dyr. Schweisshundeføreren er bevæbnet med en kniv og en kortløbet

riffel, som det er muligt at klemme sig gennem krat og tæt skov med på ryggen. Han har også altid en ”pejl” – en gps med kort og kompas, som viser ham retning og afstand til den sender, schweisshunden har om halsen.

Når det sårede dyr er opsporet og inden for synsvidde, tager Leif Nielsen bestik af det. Som erfaren jæger kender han sit vildt. Hvis han kan se, det er såret, og han kan komme tæt nok på, skyder han dyret. Ellers slipper han Valde løs.

Voldsomt syn – Jeg slipper hunden, og så spæner jeg efter den, forklarer Leif Nielsen.

– På pejlet kan jeg hele tiden følge, hvor den er, og hvor langt den er væk.

Hvis det er et stykke råvildt, indhenter hunden det gerne inden for de første 500 meter. Mens kronvildt godt kan løbe 2-3 kilometer, før vi når det.

Valde er trænet til at standse det sårede dyr. Hvis det er et stykke kronvildt, som hunden ikke er stor nok til selv at holde, ”stiller” han dyret. Det vil sige, han løber rundt om det og giver

19

Din arv kan redde liv Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse.

Ring uforpligtende på tlf. 33 28 70 09 – her sidder testamenterådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål. Du kan også skrive til Marit på my@dyrenesbeskyttelse.dk

Bliv medlem og få Dyrevennen

Dyrevennen nr. 1 – 2014

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året. Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et familiemedlemskab.  Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år)  Familiemedlemskab (300 kr. pr. år)  Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år)  Ønsker kun at modtage Dyrevennen elektronisk Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by: Evt. e-mail:

Tlf.

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C



Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B