Dyrevennen 5 2017

DYREVENNEN OKTOBER 2017 | NR. 5

TEMA

25 ÅR MED DYR PÅ MARKERNE

Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” fylder 25 år.

Det har udviklet sig kraftigt og er stadig topaktuelt her i 2017, hvor det guider forbrugerne og er med til at udvikle endnu bedre forhold for dyrene TEMA side 10-19

SAGEN OM DE 91 HUNDE – VI VAR MED I RETTEN

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

25 ÅR MED UDVIKLING AF GOD DYREVELFÆRD

I AF | PER JENSEN

DYRENES BESKYTTELSES PRÆSIDENT

år er det 25 år siden, at mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” kom til verden.

Det skete 1. januar i 1992 som en naturlig følge af, at Dyrenes Beskyttelse sammen med blandt andet en gruppe jyske svinebønder havde været med til at udvikle de første regler for hold af frilandsgrise og økogrise i Danmark.

Her 25 år senere har mærket udviklet sig kraftigt. Producenter i hundredvis er kommet

KORT FORTALT

TEKST | LARS MADSEN FOTO | ARKIV/DYRENES BESKYTTELSE, RITZAU/JOHNER, PIXABAY

MERE VELFÆRDSGRIS PÅ TALLERKENEN Antallet af økologiske slagtesvin steg ifølge Danmarks Radio med 17.214 fra 2015 til 2016. Velfærdsgrise som øko- og frilandsgrise har i dag en markedsandel på 6 pct., men ifølge slagteriselskabet Friland er en fordobling inden for en overskuelig årrække ikke urealistisk. Til dr.dk siger Friland-direktør Henrik Biilmann: – Vi oplever en stigende efterspørgsel. Det er en trend, vi har set gennem længere tid, som er blevet forstærket de sidste to-tre år.

2

DYREVENNEN

til, dyrearterne tæller nu alt fra gæs til bisonokser, og mærket findes også på æg, mælk og forarbejdede produkter som pålæg. I en tid, hvor detailhandel og forbrugere i stigende grad vælger dyrevelfærden til, og udbuddet er blevet både større og sværere at finde rundt i, garanterer vores mærke, at både kravene til dyrevelfærden og kontrollen med de enkelte opdræt er i orden.

INDHOLD Men mærket handler ikke blot om at administrere et regelsæt udtænkt bag skriveborde i København. Det ligger i tankerne bag det, at det konstant skal være med til at undersøge og udvikle de krav, opdrætterne skal leve op til. Det sker blandt andet i dialogen med opdrætterne selv, og vi bliver hele tiden klogere på god dyrevelfærd og modeller for frilandsproduktion. Det skal afspejle sig i den måde, dyr med Dyrenes Beskyttelses mærke bliver opdrættet på.

Som dyrevelfærdsorganisation skal vi gå foran med det gode eksempel. Det kan vi på en unik måde med vores egen mærkeordning, og jeg glæder mig over, at flere og flere dyr i

dag bliver opdrættet på friland. Blandt andet fordi Dyrenes Beskyttelse har været med til at skabe både rammerne for opdrættet og efterspørgslen i supermarkedet.

Men vigtigst af alt er stadig forbrugerne.

Vi kan sørge for, dyrene har et godt liv, og at dette fremgår tydeligt i køledisken. Men vi kan ikke putte varen ned i folks indkøbskurv.

Derfor er fejringen af de 25 år med mærket i høj grad også en fejring af hver eneste forbruger, der har gjort den gode dyrevelfærd mulig ved at vælge en vare med vores mærke på.

Det har ført til konkrete forbedringer for mange landbrugsdyrs liv.

TEMA | 25 år med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” | 10-19 02 | Leder & Kort fortalt 04 | Årets Dyreven 2017 06 | Dyreværnssag 07 | Kampagne 20 | Nødhjælp 21 | Forbrugerhjælp 22 | Gode kyllinger 26 | Velfærdsdelikatesser 28 | Tips til dine dyr 29 | Krydsord 30 | Arv og gaver &

Nyt fra kredsene 31 | Siden sidst

HVERT SEKUND KLIPPES EN GRISEHALE Hvert eneste sekund døgnet rundt er der en dansk pattegris, der får klippet halen. Dette sker, selv om rutinemæssig halekupering er ulovligt. En Epinion-undersøgelse foretaget i sommer for Dyrenes Beskyttelse viser samtidig, at danskerne hellere vil have grise med haler end billigt svinekød.

– Halebid mellem grise sker, fordi dyrene er stressede og lever under pressede og unaturlige forhold. Halebid skal ikke bekæmpes ved at klippe halerne af grisene, det skal bekæmpes ved at indrette forholdene i svinestalden, så de tager hensyn til grisens behov, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

KAN DANSK GRÆS UDKONKURRERE IMPORTERET SOJA? Danske økogrise fodres ofte med importeret økosoja, fordi det har det helt rigtige indhold af aminosyrer. Men nu skal et treårigt projekt undersøge, om sojaen kan erstattes af græs og kløver, hvis proteiner også har en god sammensætning af aminosyrer. Det rapporterer Effektivt Landbrug.

Målet er en mere bæredygtig økologisk svineproduktion baseret på lokale afgrøder og helt uafhængig af importeret foder.

DYREVENNEN

3

OG DE NOMIN Ni vidt forskellige kandidater er i spil til titlen som Årets Dyreven 2017.

Du kan være med til at bestemme, hvem der løber med titlen.

TEKST | ANNA DALGAARD OG PERNILLE SCHOUSBOE

FOTO | PRIVAT

ÅRETS BROBYGGER

ÅRETS FRONTLØBER

– personer, der bidrager til at synliggøre eller fremme dyrs værdi og den værdi, dyr kan tilføre mennesker og samfund.

– personer, der går foran og yder en ekstraordinær indsats for bedre dyrevelfærd et sted i kæden fra bonde til bøf.

Hjemløse-Dyrlægerne Hjemløse-Dyrlægerne hjælper hjemløse i København med mad, dyrlæge og pleje til deres hunde. Foreningen drives frivilligt af fire dyrlæger, som sørger for at bemande fire åbne konsultationer i Ørstedsparken.

Hjemløse-Dyrlægerne hjælper ikke kun hunde og mennesker, men sætter med deres arbejde også fokus på værdien af den gode relation, som mennesker og dyr kan have med hinanden uanset position i samfundet.

4

DYREVENNEN

May Bjerre Eiby Sygeplejerske May Bjerre Eiby står bag plejehjemmet Dagmarsminde, hvor dyr spiller en vigtig rolle i arbejdet med svært demente. Dyrene indgår i omsorgsbehandlingen, hvor beboerne eksempelvis får styrket deres koncentrationsevne og empati i omgang med dyrene. Mays involvering af dyrene har medført, at beboerne ikke længere har behov for beroligende medicin.

Karen Thodberg Karen Thodberg, seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, forsker i dyrs adfærd.

De seneste år har hun beskæftiget sig med dyr, der deltager i terapi for mennesker, både for at undersøge, hvordan dyr kan bidrage til menneskers velfærd, men også med fokus på, hvordan dyrene håndterer at være en del af dette arbejde. I en tid hvor dyr oftere bruges i terapi, er Karens arbejde utrolig vigtigt og anvendeligt.

Henrik Hindby Med sit enorme engagement i dyrevelfærd for alle dyr har journalist Henrik Hindby ved siden af sit daglige virke skabt netmediet Globalen.dk, hvis budskaber Henrik udbreder via andre sociale medier, hvor han også aktivt opsøger debat og mulighed for påvirkning til fordel for dyrene. Henrik formår at sætte dyrevelfærden i større perspektiv i sammenhæng med andre store aktuelle temaer som miljø, klima og bæredygtighed.

Johanne Schimming Johanne Schimming driver Hegnsholt Hønseri ved Lejre. Her går æglæggende høns, kyllinger, Spælsau-får og sortbrogede landracegrise ude hele året.

Hos Johanne sættes dyrenes trivsel over alt andet. Med håndholdte rutiner uden samlebånd og robotter har Johanne en daglig gang i direkte relation til dyrene, hvor alle processer er tilpasset dyrene og ikke omvendt. Med Johannes empatiske tilgang til dyrene beviser hun, at etik og kvalitet ikke er hinandens modsætninger.

Årets Dyreven 2017 |

NEREDE ER ...

KOM MED TIL FEST

Den 17. november bliver årets kategorivindere og Årets Dyreven 2017 kåret ved et festligt arrangement i Kedelhallerne på Frederiksberg i København. Ud over prisuddelingen byder vi på spændende oplæg om dyrevelfærd i tiden. Kom og vær med til en festlig dag, hvor du også møder en masse andre mennesker, som interesserer sig for dyr og deres velfærd.

Tilmeld på www.dyrenesbeskyttelse.dk/åretsdyreven2017

ÅRETS HELT – personer, der har leveret en langvarig indsats for dyrene eller udført en spektakulær handling for at redde dyr.

Meyers Kantiner Meyers Kantiner, ved Michael Steijn, viser vejen frem for god dyrevelfærd i et stort og vigtigt område, nemlig kantinedriften. Meyers Kantiner har i år udfaset industrikyllinger i deres kantinevirksomhed og arbejder kontinuerligt med udvikling af råvarer, som tager udgangspunkt i god dyrevelfærd.

Tiltaget har en kæmpe signalværdi overfor omverdenen og vil hjælpe med at sætte fokus på den ringe dyrevelfærd i den industrielle kyllingeproduktion.

Anne-Marie Madsen Et fjeldskred i Grønland udløste en kæmpe flodbølge i juni måned, og en bygd blev totalt raseret. Anne-Marie Madsen, embedsdyrlæge i Grønland, påtog sig opgaven med at få de efterladte 2-300 slædehunde fodret og senere evakueret. Anne-Maries store indsats for de hjælpeløse hunde kom bl.a. til syne i hendes koordinering af import og uddeling af 1,5 tons hundefoder doneret fra Hill’s. Uden Anne-Maries indsats havde det set svært ud for både hunde og ejere.

Anja Kjeldbjerg I år er det 10 år siden, hestemassør og dyrepasser Anja Kjeldbjerg etablerede Hestens Håb i Stubbekøbing. Et privatejet projekt, som hjælper vanrøgtede, mishandlede heste og heste, der er blevet tilovers. Anja er en fagligt kompetent person, som yder en kæmpe frivillig indsats med at få vanrøgtede heste på benene igen. Dyrenes Beskyttelse har med stor tilfredshed samarbejdet med Hestens Håb i dyreværnssager, hvor heste var involveret.

Per Jacobsen og Kamilla Blume Jørgensen Dyrenes Beskyttelse har i mange år oplevet et velfungerende samarbejde med makkerparret fra dyrevelfærdsgruppen i Midt- og Vestsjællands politikreds, Per Jacobsen og Kamilla Blume Jørgensen. Kamilla og Per er altid behjælpelige med dyreværnssager og tager foreningens henvendelser alvorligt. Senest gjorde de en stor indsats i maj måned for de 17 vanrøgtede hunde fra terpentinsagen. De er et godt forbillede for resten af de danske politikredse.

STEM

PÅ WWW.DYRENESBESKYTTELSE.DK/ ÅRETSDYREVEN

DYREVENNEN

5

”DET ER JO OVER TO ÅR SIDEN” Dyrevennen var med i retten, da dyreværnssagen om de 91 hunde omsider kom for en dommer i august. Der var på det tidspunkt gået mere end to år siden politianmeldelsen – og det bar hovedvidnernes hukommelse præg af TEKST | DANIEL HOLMBERG JEPSEN

S

tanken er næsten uudholdelig, allerede inden vi kommer ind i stalden.

Da politiet brækker låsen op, vælter lugten af urin og afføring ud og skærer i næsen og øjnene – og så ser jeg hundene.

Der er nok 30-40 hunde, som suser forbi mig og ud i det fri. Deres pels er fuld af afføring og urin. Jeg glemmer det aldrig.

Sådan fortæller Jeanne Friis Petersen en formiddag i retten i Næstved om den dyreværnssag, hun var ude på i begyndelsen af maj 2015. Dengang var hun frivillig kredsformand i Dyrenes Beskyttelse. Det er hun ikke længere – især på grund af oplevelserne den dag. Hun var den første ude på gården, hvor der blev fundet i alt 91 vanrøgtede hunde fordelt på en gårdsplads, en stald og i huset.

Nu befinder vi os i retten i Næstved, hvor Danmarks største dyreværnssag nogensinde skal afgøres – over to år efter den blev politianmeldt.

Ved siden af forsvareren står en stol. En tom stol. Hundenes daværende ejer, en yngre kvinde, har valgt ikke at møde op og forsvare, hvordan hun kunne have 91 hunde under så kummerlige forhold.

Sagen kører dog alligevel – den tiltalte kvinde har på forhånd nægtet sig skyldig.

Stinkende, beskidt og ulækkert Tilkaldt som vidner er blandt andre Jeanne Friis Petersen, en politimand og en dyrlæge. I fuld politiuniform møder politiman-

6

DYREVENNEN

FOTO | SOFIE SIDELMANN YDERSTRÆDE

den op. Hvilke andre sager, han har haft siden den majaften for over to år siden, vides ikke. Men der har været mange, fortæller han, mens han undskylder sin hukommelse. Den lange sagsbehandlingstid har tydeligvis sat sit præg. Anklageren viser ham de billeder, som han selv tog dengang, og han bliver bedt om at uddybe billederne. Han er usikker.

– Det er jo over to år siden, siger han tøvende og klør sig i nakken, mens han prøver at huske, hvilket af de mange stinkende, beskidte og ulækre rum, anklageren nu viser billeder fra.

Herefter tager forsvareren over.

Hun spørger igen ind til hvert enkelt sted, der er fundet hunde. Politimanden husker cirka 20-25 hunde i stalden, hvor forholdene var værst, og hvor der hverken var mad eller vand, fortæller han.

De andre hunde husker han som bedre end de andre, men ikke i alt for god stand. ”Det værste jeg har set i 12 år” Næste vidne er Dyrenes Beskyttelses daværende internatleder i Roskilde, Rikke Christensen-Lee. Hun fortæller: – Det er det værste, jeg har set i mine 12 år som dyrlæge. Det var horribelt. Der var måske 12-15 ”sunde” hunde, resten var i forfærdelig stand. – Men ... siger hun, stadig tydeligt berørt af sagen ... hukommelsen er ikke så god. Det er jo over to år siden.

Fængselsstraf eller frikendelse Efter gennemgang af sagen mener anklageren, at den tiltalte har behandlet 91 hunde groft uforsvarligt. Der er tydeligvis tale om en hvalpefabrik, og den tiltalte er tidligere dømt for brud på dyreværnsloven. Anklageren kræver derfor mindst 60 dages ubetinget fængsel samt rettighedsfrakendelse til hold af dyr i mindst 5 år.

Forsvareren er ikke enig. Hun har noteret sig, at flere vidner er usikre i deres beretning og mener, at der kun er ført bevis for, at de 20-25 hunde, som politiassistenten husker i stalden, har været behandlet groft uforsvarligt. Intet tyder på, at den tiltalte har haft ønske om at skade dyr, og den store medieomtale har været belastende for den tiltalte, mener forsvareren.

Derfor skal den tiltalte frikendes.

Tiltalte fik næsten, hvad hun håbede på Efter præcis én times votering kommer dommeren tilbage. Han finder det bevist, at 67 af de 91 hunde er blevet behandlet groft uforsvarligt, mens 24 hunde har haft det okay. Derfor idømmer han den tiltalte 30 dages betinget fængsel og en frakendelse af retten til at have hund i tre år.

Dermed er retten hævet. Den eneste, som er tilfreds med dommen, er forsvareren: – Jeg er meget godt tilfreds. Jeg havde drøftet det med tiltalte inden, og vi har fået et resultat, som er ganske tæt på det, vi håbede.

Dyreværnssag |

DET MENER DYRENES BESKYTTELSE: Efter retssagen har direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, kommenteret dommen: – Det er fuldstændig grotesk og uacceptabelt, at ejeren ikke er frakendt retten til at holde dyr i enhver forstand, og at forbuddet mod at holde hunde ikke er gjort permanent, siger hun.

– Desuden er mere end to år en uacceptabelt lang sagsbehandlingstid. Især når det gælder hvalpefabrikker, hvor bagmændene i mellemtiden frit kan avle videre og fortsætte opdræt under samme dårlige kår.

DYREVENNEN

7

GRISEKAMPAGNE FIK LANDBRUGET TIL AT SE RØDT Dyrenes Beskyttelse lancerede i forbindelse med sidste nummer af Dyrevennen kampagnen ”Burgrise – Nej tak”.

Det fik i dén grad landbruget op af stolen TEKST & FOTO | LARS MADSEN

D

yrenes Beskyttelses ”Burgrise – Nej tak”-kampagne fik i august landbruget helt op i det røde felt. Målet med kampagnen er at standse industriproduktionens ulovlige halekupering, få afviklet kastration af hangrise og skaffe grisene bedre plads og rodematerialer – og det fik i sjælden grad landmændenes hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer, til at reagere.

Efter at Dyrenes Beskyttelse i kampagnens første dage blev udsat for (og svarede igen på) massiv kritik fra landbrugets interesseorganisationer på sociale medier som Facebook og Twitter, rykkede debatten over i pressen. I en kronik i Jyllands-Posten betegnede Landbrug & Fødevarer-direktør Karen Hækkerup eksempelvis kampagnen som ”myter og fanatisme” – uden at hun dog kunne gendrive en eneste faktuel oplysning fra kampagnen.

Situationen er nemlig den, at 97 pct. af de danske pattegrise bliver halekuperet, selv om rutinemæssig halekupering er ulovlig. Landbruget har brugt mere end 20 år på ikke at løse et kendt og ofte kritiseret velfærdsproblem.

Ligesom langt størstedelen af hangrisene i Danmark kastreres – altid uden bedøvelse – og at et slagtesvin på 100 kg kun har krav på 0,65 m2 plads. Det er disse forhold, Dyrenes Beskyttelse kræver ændret i sin kampagne.

8

DYREVENNEN

Spin og hule argumenter Landbruget var også stærkt fortørnet over begrebet ”burgris”, som i kampagnen benyttes som en reference til burhønsenes kummerlige forhold og i øvrigt dækker over, at slagtegrisene i den danske industriproduktion lever hele deres liv indespærret i trange aflukker i lukkede staldsystemer.

I flere af angrebene på kampagnen

har det lydt, at dyrevelfærden i Danmark er i top, og at det er internationalt, der skal sættes ind. Karen Hækkerup har betegnet Dyrenes Beskyttelses fokus på danske forhold som ”hyklerisk”. Til det er der tre ting at sige: 1. Kampagnen er netop del af en fælleseuropæisk indsats for at indsamle 1 mio. underskrifter, så svins velfærd kan blive taget op i EU.

Kampagne |

LANDMÆND FÅR LOV TIL SELV AT BEDØVE Efter pres fra bl.a. Dyrenes Beskyttelse vil miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, nu give landmænd lov til selv at bedøve pattegrise ved kastration.

Tiltaget bør dog være obligatorisk for alle svineavlere og ikke kun en frivillig løsning FLERE END

32.000

DANSKERE HAR ALLEREDE SKREVET UNDER PÅ KAMPAGNEN

Du kan stadig støtte kampagnen med din underskrift på dyrenesbeskyttelse.dk/burgris

2. Grisene har det bedre i flere europæiske lande, blandt andet Norge, Sverige og England.

3. Argumentet om de dårligere forhold i udlandet klinger hult, når den industrielle svineproduktion i Danmark årligt sender 14 mio. smågrise på lange transporter til opfedning og slagtning i netop udlandet – efter at man har klippet deres haler af, kastreret dem og taget dem for tidligt fra moren.

TEKST | CLAUS NIELSEN

98

pct. af alle danske hangrise bliver i dag kastreret uden bedøvelse. Kastration udføres af landmanden med en skalpel eller tang, og indgrebet er meget smertefuldt. I dag er det kun dyrlæger, der må bedøve grisene, men det vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og et flertal i Folketinget nu lave om på. Landmanden skal efter et kursus selv kunne lokalbedøve sine grise. Det siger ministeren i en pressemeddelelse, som er sendt ud en måned efter, at Dyrenes Beskyttelse lancerede sin kampagne, ”Burgrise – Nej tak”.

Kampagnen fra Dyrenes Beskyttelse handler netop om bl.a. at få indført obligatorisk bedøvelse ved kastration af pattegrise. Derfor hilser foreningens direktør, Britta Riis, også de lempeligere regler velkommen.

– Det her er et vigtigt resultat af vores kampagne. Kastration er en unødvendig lidelse for over 15 mio. danske grise hvert år, og det skal naturligvis stoppes. Indtil det sker, glæder det mig, at man i det mindste sørger for, at grisen lider mindst mulig overlast ved indgrebet, siger Britta Riis og fortsætter: – Ministeren har lagt op til, at det skal være en frivillig løsning. Jeg vil dog opfordre ham til at gøre bedøvelse ved kastration obligatorisk, hvis tiltaget for alvor skal løfte dyrevelfærden for de mange millioner danske grise.

– Dyrenes Beskyttelse kæmper fortsat videre for at nå foreningens mål om, at bedøvelse ved kastration bliver obligatorisk, og at kastration stopper helt inden 2024.

DYREVENNEN

9

DANSKERNE TEMA GÅR EFTER DYREVELFÆRDSMÆRKER

25 ÅR MED ”ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE”

Danskerne vil gerne guides til at købe god dyrevelfærd.

En ny undersøgelse viser, at ni ud af 10 indkøbsansvarlige danskere, der går op i dyrevelfærd, når de køber ind, orienterer sig efter dyrevelfærdsmærker som ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller det røde Ø-mærke TEKST | RENÉ RAU-ANDERSEN

E

n ny Epinions-undersøgelse foretaget for Dyrenes Beskyttelse viser, at hele 87 pct. af de indkøbsansvarlige danskere, der går op i dyrevelfærd, enten altid eller nogle gange orientererer sig efter dyrevelfærdsmærker som ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller det røde Ø-mærke, når de køber fødevarer med god dyrevelfærd.

– Et letaflæseligt mærke er vigtigt. Der er så mange forhold, der gør det svært for forbrugerne at finde rundt i, hvornår noget er god dyrevelfærd.

Derfor er det vigtigt at have et mærke, som giver forbrugerne sikkerhed for, at dyret har levet et godt liv med adgang til det fri og mulighed for at udfolde sin naturlige adfærd, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Danskerne køber mere dyrevelfærd Danskerne vil ikke blot guides, men ønsker i stigende grad også at betale merprisen for varer med god dyrevelfærd. I undersøgelsen svarer fire ud af 10 danskere, at de køber flere produkter med god dyrevelfærd, end de gjorde for tre år siden.

Og det er en trend, som ser ud til at fortsætte. Af de adspurgte svarer næsten halvdelen, at de i fremtiden forventer at købe endnu flere produkter med god dyrevelfærd. Et tal som vækker glæde hos Britta Riis: – Det er en vigtig forbrugertrend, for den viser, at dyrevelfærd er en sag, som er vigtig for danskerne. Det er glædeligt, at så mange i fremtiden forventer at prioritere dyrevelfærd endnu højere. Det beviser vigtigheden af et mærke som ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, som er forbrugernes garant for, at dyrene er opdrættet anstændigt og ikke har været lukket inde i en stald hele livet.

87% 10 DYREVENNEN

Mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” fylder 25 år. Mærket har betydet, at tusinder af dyr har fået et liv på friland i stedet

af de indkøbsansvarlige danskere, der går op i dyrevelfærd, orienterer sig enten altid eller nogle gange efter dyrevelfærdsmærker som ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller det røde Ø-mærke, når de køber fødevarer med god dyrevelfærd

for i en lukket stald TEKST | LARS MADSEN FOTO | RED STAR, THOMAS DEGNER

25 år med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

MÆRKEORDNING HAR ÆNDRET DEN MÅDE, VI OPDRÆTTER DYR PÅ I DANMARK

N

år en økologisk mælkebonde vil have mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på sin mælk, skal han leve op til en række ekstra krav om dyrevelfærd. Malkekøerne skal for eksempel have mere plads, der skal være et vist antal kobørster i stalden, som de kan gnubbe sig mod, og det er forbudt at aflive tyrekalve ved fødslen.

For mælkebonde Jens Krogh fra Ølgod i Vestjylland var ændringerne dog overkommelige, da han for et par år siden kom med under mærket. Jens Krogh leverer økologisk mælk til Naturmælk og kunne nøjes med at installere en ekstra kobørste for at leve op til kravene, mens det for

andre kræver flere investeringer at sadle om.

– Jeg synes, det er fornuftigt med nogle ekstra krav, siger Jens Krogh til Dyrevennen.

– Økologi og dyrevelfærd hænger jo rigtig godt sammen. Og så er det konstruktivt, at vi sammen skal være med til at udvikle nye standarder for dyrevelfærden: Jeg sidder i en følgegruppe med mælkebønder og Dyrenes Beskyttelse, hvor vi diskuterer, hvilke krav det giver mest mening at stille. Det er her, jeg synes, Dyrenes Beskyttelse er med til at gøre en vigtig forskel.

Mærket sikrer tyrekalves liv ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er nemlig mere end blot et pejlemærke for forbrugerne. Det driver også en udvikling, hvor husdyrene får stadigt bedre forhold og velfærd. Sådan har det været lige siden begyndelsen i 1992, hvor udarbejdelsen af de første regler for frilandsgrise skete i samarbejde med en gruppe svinebønder fra Skiveegnen.

Mælk og mejeriprodukter er et af de nyeste produkter under ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og et godt eksempel på, hvordan mærket betyder reelle forbedringer for dyrene.

DYREVENNEN 11

SÅDAN OPSTOD MÆRKET I 1991 går en gruppe fremsynede landmænd fra Skiveegnen med tanker om at producere svin på en ny måde med bedre dyrevelfærd.

I et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse udvikler de et koncept om at holde grise på friland, hvilket sætter helt nye standarder for svineproduktion og dyrevelfærd i Danmark.

Allerede 1. januar 1992 er konceptet for Frilandsgris på plads, og mærket ” Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” ser dagens lys.

Udviklingen af frilandskonceptet viser den innovation og nytænkning, der kan opstå, når landmænd sætter sig for at udvikle deres produktioner med fokus på at skabe bedre dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse har altid været og vil også i fremtiden være åben over for at støtte sådanne udviklingsprojekter.

Noget af det vigtigste er, at mælkebønderne forpligter sig til at lade alle tyrekalve leve og enten selv opdrætte dem eller sælge dem videre til en dansk opdrætter i stedet for at slå dem ned ved fødslen, som man praktiserer i nogle dele af mælkeproduktionen.

– Mælkeproducenterne må heller ikke sælge deres kalve til eksport. Det krav handler dels om at undgå, de eksporteres til produktioner med dårligere dyrevelfærd end herhjemme, og dels om at de ikke udsættes for lange dyretransporter, siger Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

Grænserne for dyrevelfærd rykkes Mælkebønderne skal også give dyrene ekstra plads i stalden. Hvor en økologisk ko skal have 6 m2, skal en ko i mærkeordningen have 8 m2 – og lidt mindre, hvis det er en lille race. Modsat i økoproduktionen er det heller ikke tilladt at binde dyrene i stalden om vinteren.

Reglerne i ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er således på en række områder skrappere end de økologiske, og på den måde er de med til at rykke grænserne for, hvad der definerer god dyrevelfærd, siger Pernille Fraas Johnsen.

– Vi har for eksempel et krav om, at frilandsgrise skal føde deres unger på friland. Det krav har man så også taget til sig i den økologiske produktion i Danmark, 12 DYREVENNEN

men det er ikke en del af EU’s økoregler. Økologisk svinekød fra Tyskland eller Holland kan sagtens stamme fra dyr, der er født inde og aldrig har løbet rundt på en mark, men blot haft adgang til nogle udearealer, siger hun.

– Jeg synes godt, man kan sige, at vores krav har hævet barren for, hvordan man holder grise udendørs i Danmark.

Nye muligheder i fremtiden Før mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” så dagens lys for 25 år siden, fandtes der slet ikke et organiseret opdræt af frilandsgrise i Danmark. I dag er situationen en helt anden – mærket findes på kød fra grise, kvæg, kyllinger, ænder, gæs, får og sågar bisonokser, og man kan få mejeriprodukter, æg og pålæg, der er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

– Vi har en ambition om at udvide forbrugeranbefalingerne og fremme dyrevelfærd ad den vej. Vores mærke giver forbrugerne noget entydigt at gå efter, og jeg går selv efter vores mærke, når jeg køber ind. For så ved jeg, dyrene har haft det godt. Men som forbruger mangler jeg stadig produkter derude, og det ville generelt være dejligt, hvis der var et endnu større sortiment, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

– Bare de sidste fem år er der sket en enorm udvikling. Mærket er kommet på flere dyrearter og findes i dag i stort set alle butikker. Vi har faktisk en målsætning

om, at det skal endnu bredere ud, og jeg kunne for eksempel sagtens forestille mig mærket på dyrefoder. Noget af det nyeste er, at vi også bliver bedt om at rejse ud og godkende opdræt i udlandet, som det for eksempel er sket med kyllinger fra Løgismose. Det vil jeg heller ikke afvise, at der kommer mere af.

MÆRKE UNDER UDVIKLING Dyrenes Beskyttelse er medejer af Udviklingscenter for Husdyr på Friland, som forsker i at få flere dyr på friland og i forbedringsmuligheder for alle dyrene.

Udviklingscenteret har forsket i en lang række forhold omkring især grises velfærd, blandt andet bedre miljø og dyrevelfærd. De har blandt andet kørt projekter om beplantning af grisenes miljø med piletræer, bygget fælles farehytter og forsket i mulighederne for lokalbedøvelse af hangrise inden kastration samt de udfordringer, som opstår omkring ornelugt.

Et af udviklingscentrets seneste forskningsområder handler om at holde grisene på marken i længere tid ved at udvikle fodertrug, som letter landmændenes arbejde og mindsker foderspildet. Det kan gøre det mere rentabelt og dermed realistisk at give grisene endnu bedre forhold.

25 år med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

SÅ MANGE PRODUCENTER ER MED I MÆRKET

SVIN 119

KØDKVÆG 234

(91 ØKO/25 FRILAND)

ÆG 41

GÆS 1

MÆLK 33

UAFHÆNGIG KONTROL ER FORBRUGERNES GARANTI

KYLLING 10 ÆNDER 5

LAM 4

Hanne Gustafsson, 60 år: ”Det er rart at vide, at dyrene har haft det godt, så længe de lever. Jeg synes, mærket plejer at være et godt tegn på, at dyrene har haft det godt. Det er vigtigt, at dyrene har gået i det fri og ikke har fået en masse giftstoffer. Derfor kan jeg også godt lide at købe økologisk.”

BISON 1

Louise Beck, 51 år: “Jeg vælger det af samme grund, som jeg vælger økologiske varer: For det første skal man passe på tingene, man skal proppe noget ordentligt i munden, og man skal også sørge for, at det man propper i munden, har haft det godt – hvad enten det er dyr eller planter. Det går jeg meget op i.”

Alle producenter i mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” får årlige kontrolbesøg for at sikre, at alle krav til dyrevelfærd bliver overholdt.

Kontrollen foretages af en uafhængig kontrolmyndighed, og producenterne skal selv betale en del af udgifterne til kontrollen. Hovedparten af udgifterne afholdes dog af Dyrenes Beskyttelse.

Sophie Nue Møller, 42 år: “Det er primært, fordi jeg tænker, at dyrene må have haft det bedst, når de er anbefalet af jer. Jeg går meget op i, at der med hensyn til økologi ikke er brugt en masse penicillin og genmodificeret foder. Og selvfølgelig er det vigtigt, at de har haft et godt dyreliv, så de kommer ud og har det godt i den tid, de nu er her på jorden.”

DYREVENNEN 13

GRISE

•

Alle grise kommer ud i den friske luft og har god plads.

•

Søerne føder deres pattegrise i hytter på friland og kan altid bevæge sig frit rundt.

•

Smågrisene tages tidligst fra soen, når de er 30 dage gamle.

•

Ingen grise halekuperes.

•

Alle grise har adgang til halm som rodemateriale og til redebygning.

KØDKVÆG

•

Dyrene går på friland det meste af året og kommer kun på stald i de koldeste vintermåneder.

•

Kalven går sammen med sin mor, til den er mindst fem måneder gammel.

•

•

•

14 DYREVENNEN

Staldene er indrettet med løsdrift og masser af halm – spaltegulve er ikke tilladt i hvilearealet.

Køerne indgår ofte i naturpleje, hvor de græsser på meget store arealer.

Kødkvæg er generelt meget robuste racer med gode moderegenskaber og høj sundhed.

MEJERIPRODUKTER

•

Alle køer og kvier kommer på græs i sommerhalvåret, hvor de har god plads og kan udvise naturlig adfærd.

•

•

KYLLING

•

Ingen tyrekalve aflives – og de skal opdrættes i Danmark.

Alle kyllinger har adgang til et udeareal med god plads og vegetation, hvor de kan skrabe i jorden, støvbade, finde insekter og spise planter.

•

Staldene er indrettet med løsdrift og store sengebåse, hvor køerne kan rejse og lægge sig naturligt.

Kyllingerne har plads til at bevæge sig frit, gå, løbe og strække vingerne.

•

•

Køerne bindes aldrig – bindestalde er forbudt under mærket.

Der er krav om dagslys i stalden – derfor har kyllingerne en naturlig døgnrytme.

•

•

Køerne kan udføre naturlig hudpleje og klø sig på roterende kobørster i stalden.

Kyllingerne er af en langsomtvoksende race, hvilket medfører stærkere ben og sundere dyr, som lever længere.

•

Kyllingerne har siddepinde, som de hviler og tilbringer natten på.

25 år med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

GUIDE: SÅDAN HAR DYRENE DET UNDER ”ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE” Dyrenes Beskyttelses mærke er din sikkerhed for, at kød og mejeriprodukter kommer fra dyr, der har gået i det fri og haft langt bedre levevilkår end deres artsfæller i industriproduktionen TEKST | LARS MADSEN

AND OG GÅS

•

Dyrene holdes i mindre flokke bestemt ud fra art og adfærd.

•

Flokkene har adgang til et udeareal med god plads, hvor dyrene kan bevæge sig frit og udleve naturlig adfærd.

•

Der er krav om dagslys i stalden – derfor har dyrene en naturlig døgnrytme.

•

Ænder skal altid have adgang til vand, så næb, næsebor og hoved kan holdes rent.

•

Dyrene lever hovedparten af deres liv på friland.

FOTO | RIKKE MADSEN/ARKIV

ÆG

•

Hønsene har adgang til et udeareal med god plads, hvor de kan udleve naturlig adfærd: skrabe i jorden, støvbade, finde insekter og spise planter.

FÅR OG LAM

•

Dyrene går på friland det meste af året og kommer kun på stald i korte perioder.

•

Der er krav om dagslys i stalden. Derfor får dyrene en naturlig døgnrytme.

Lammene går sammen med deres mor, til de er mindst tre måneder gamle.

•

•

Kupering af næb er ikke tilladt.

Staldene er indrettet med løsdrift og masser af halm.

•

•

Under mærket arbejdes der på fremover at opdrætte i stedet for at aflive hanekyllinger.

Ofte indgår får og lam i naturpleje, hvor de græsser på meget store arealer.

•

Det er ikke tilladt at halekupere lammene.

•

•

Hønsene har siddepinde, som de hviler og tilbringer natten på.

DYREVENNEN 15

16 DYREVENNEN

25 år med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

GRISE I FÆNGSEL KULTIVERER BÅDE JORD OG INDSATTE Et af svineopdrættene under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” skiller sig noget ud fra de andre: Grisene har dagligt arbejde med at kultivere jorden i et skovbrug, de lever ekstra længe – og så bliver de passet af en gruppe indsatte fra Kragskovhede Fængsel TEKST | LARS MADSEN FOTO | POUL MADSEN

DYREVENNEN 17

T

re-fire grise har klumpet sig sammen under et lærketræ og er ivrigt i gang med at gennemrode den sandede jord omkring stammen. Det eneste, der høres her midt ude i den tyste, nordjyske skov, er grisenes dæmpede grynt og den sprøde lyd af rødder, der bliver gnavet i.

Iført orange gummistøvler står værkmester Kristian Baggesen en snes meter fra lærketræet og betragter gruppen.

Over brystlommen på hans sorte polo står der ”Kriminalforsorgen”. Han nikker over mod grisene: – Jeg tror, gutterne må have smidt noget majs der. De smider majs ud hver morgen for at lokke grisene hen til de 18 DYREVENNEN

områder, vi gerne vil have gravet igennem.

Effektive arbejdsgrise ”Gutterne” er den gruppe på 10 indsatte fra Kragskovhede Fængsel, der arbejder i fængslets skovbrug og ud over at fælde træer og kløve brænde har ansvaret for grisene. Flokken på 16 økogrise har nemlig den særlige funktion, at de i løbet af en sæson skal kultivere et stykke jord, så der kan sås nye træer på det. De er en del af skovbruget, og de indsatte skal hver morgen ind i skoven for at se til dem.

– De skal herud og gå hver dag hos grisene. Arbejdet består i at gå rundt og tjekke strømhegnet, tjekke om nogen af

grisene halter eller har skader, fodre dem og sprede majs ud til dem, fortæller Kristian Baggesen.

Inde på folden er det tydeligt at se, hvor grisene har gået – her er den løse sandjord gennemrodet i en grad, så den minder om et månelandskab. Hist og her stikker træstubbe op, oversået med mærker efter grisetænder. Til oktober, hvor grisene skal slagtes (de skal arbejde hele sæsonen og tager derfor kun langsomt på i vægt), vil arealet være meget større.

Noget at stå op til Det er populært blandt de indsatte at arbejde hos grisene. Ganske vist kan de

25 år med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

”At kunne stå op om morgenen og passe et job er jo det vigtigste succeskriterium her hos os. Og de er meget stabile, dem der arbejder med grisene” Kristian Baggesen, værkmester Kragskovhede Fængsel

ikke selv vælge, men bliver visiteret til arbejdet – men Kristian Baggesen kan se på det daglige fremmøde kl. 7.45, at pasning af grise er noget, de indsatte sætter pris på.

– At kunne stå op om morgenen og passe et job er jo det vigtigste succeskriterium her hos os. Og de er meget stabile, dem der arbejder med grisene, siger han.

– Det lyder gammeldags, men der er rigtig meget værdi i at skulle stå op om morgenen og gøre noget. Før de kom herud, har mange af de indsatte ikke haft noget, de skulle, når de stod op. Mange steder ville man nok nærmere helst ikke have, at de kom.

Første møde med en gris Det er tredje sæson med svinebrug i fængslet, og Kristian Baggesen har mødt vidt forskellige typer på skovholdet. Han har set store, overtrænede gutter blive grebet af arbejdet med grisene. Og han har set unge med anden etnisk baggrund end dansk fra såkaldt belastede bydele få nyt lys i øjnene, når de er hos dyrene.

– Nogle af de unge kommer fra Aarhus Vest og har aldrig set en gris før. Så må det jo også være en stor oplevelse at få ansvaret for at passe en flok. Lige pludselig har det en betydning, om de møder ind om morgenen eller ej.

Kristian Baggesen tænker, at dyr bare kan noget særligt, som mennesker ikke

kan på samme måde.

– Jeg tror, det er den der kontakt, man får med dem. Dyr kan noget – og så stiller de ingen spørgsmål, siger han.

Han husker stadig, hvordan en somalisk indsat overraskede ham på sin sidste dag.

– Han havde passet grisene gennem tre måneder. På hans sidste dag kom han med frugt, som han havde stået og skåret ud til dem – for at sige farvel.

Grisene fra Kragskovhede Fængsel slagtes i oktober og kan købes i København hos Slagteren på Kultorvet.

DYREVENNEN 19

| Nødhjælp

EFTER TSUNAMI PÅ GRØNLAND: 1,5 TONS HUNDEFODER SEJLET TIL EVAKUEREDE SLÆDEHUNDE Over 200 slædehunde blev i juni evakueret, efter en tsunami oversvømmede tre bygder på Grønland. I samarbejde med foderproducenten Hill’s har Dyrenes Beskyttelse doneret 1,5 tons hundefoder til de evakuerede hunde TEKST | KATHERINA MOLLERUP PETERSEN

U

nder et fjeldskred en lørdag aften i juni faldt et klippestykke på størrelse med 42 fodboldbaner i havet og forårsagede en tsunami, der oversvømmede tre bygder i Nordvestgrønland.

Med til evakueringsarbejdet efter tsunamien var embedsdyrlæge Anne-Marie Madsen, fordi der i bygderne befandt sig et stort antal slædehunde.

– Sammen med Arktisk Kommando planlagde vi, hvordan slædehundene skulle evakueres fra bygderne, hvorhenne hundene skulle placeres i byen Uummannaq, så der var mindst mulig smitterisiko mellem dem og de oprindelige slædehunde i byen, og hvordan der kunne transporteres nok foder og vand til de evakuerede slædehunde, fortæller Anne-Marie Madsen.

– Alt, hvad folk ejede, var jo blevet skyllet væk af tsunamien. Folk havde kun det, de flygtede i den lørdag aften.

20 DYREVENNEN

FOTO | STEFFEN FOG

Udstyret var kilden til mad I alt blev der evakueret over 200 slædehunde. Men fordi beboerne skulle flygte over hals og hoved fra tsunamien, havde de ikke nået at tage deres jagtudstyr med, og det blev et problem for hundene: – Normalt lever slædehundene af de fisk og sæler, deres ejere fanger på jagt.

Når nu alle de evakuerede måtte flygte uden deres jagtudstyr, har de hverken økonomiske ressourcer eller udstyret til at forsørge deres slædehunde. Derfor er der brug for al den hjælp, der kan samles, siger Anne-Marie Madsen.

Det er hjælp til både hund og ejer Selvom nødhjælpen fra Dyrenes Beskyttelse kommer i form af 1,5 tons hundefoder fra foderproducenten Hill’s, så påpeger chefkonsulent for familiedyr hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen, at foderet vil hjælpe både hunde og ejere, idet de evaku-

erede familier stadig ikke har mulighed for at forsørge deres slædehunde.

– Når man laver nødhjælp for dyr, er det meget sjældent, at det kan foregå uden at inddrage den lokale befolkning.

Og vi har i det her tilfælde set, at der var en masse familier, der grundet tsunamien ikke kunne forsørge deres dyr. Derfor har vi valgt at hjælpe dem dér, hvor vi så mest behov: nemlig ved at donere hundefoder, siger Jens Jokumsen.

Hundefoderet blev sendt til Uummannaq i samarbejde med foderproducenten Hill’s, der har doneret de 1,5 tons nødhjælpsfoder til de evakuerede slædehunde.

Hundefoderet blev sendt til Uummannaq i samarbejde med foderproducenten Hill’s, der har doneret de 1,5 tons nødhjælpsfoder til de evakuerede slædehunde.

Forbrugerhjælp |

ANDEGUIDE VOKSER SIG IHJEL De seneste år har Dyrenes Beskyttelse udgivet en populær andeguide op til mortensaften og selvfølgelig jul. I år bliver andeguiden afløst af en række gode anbefalinger – guiden var simpelthen blevet for omfattende og svær at forstå TEKST | LARS MADSEN

D

a Dyrenes Beskyttelse i oktober sidste år udgav sin seneste andeguide, blev den modsat de tidligere år ikke trykt i Dyrevennen, men kun lagt ud på nettet. Guiden var simpelthen vokset så meget, at den ville skulle aflæses med lup, hvis den blev trykt i bladet.

Mens supermarkedernes sortiment af eksempelvis slagtekyllinger eller svinekød kan inddeles i nogle få typer – industri, friland, økologisk etc. – er andeopdræt nemlig en langt mere kompliceret størrelse.

Mange variabler Små, men vigtige forskelle i blandt andet flokstørrelse, plads pr. and, adgang til badevand og krav om grovfoder – kombineret med stor forskel på de mest populære anderacers temperament og behov – kræver en individuel bedømmelse af hver

FOTO | HENRIK WESTH

eneste and, der ligger i de danske kølediske. Sidste år indeholdt guiden således 32 ænder, der skulle bedømmes på ni forskellige parametre, kommenteres individuelt og have tildelt et antal stjerner.

Det krævede med andre ord noget af en indsats at finde hoved og hale i guiden – og dermed fungerede den ikke efter hensigten.

Tommelfingerregler Hvad skal man så gå efter? Det allernemmeste er at gå efter mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller Ø-mærket.

Så er man sikker på, anden har haft et godt liv. Den har gået ude, haft god plads både ude og i stalden, ikke levet i for store flokke, haft adgang til badevand og er hverken blevet næb- eller klokuperet.

På samme vis kan man stort set være

sikker på, at ænder købt ved stalddøren har haft et godt liv –her er det også nemt at spørge opdrætteren selv om dyrenes forhold.

Omvendt kan man sige, at hvis ikke det tydeligt fremgår, at en and er opdrættet økologisk eller på friland, så er det næsten med garanti en industriand, der har levet hele livet inde i en stald.

Endelig skal man typisk gå helt uden om berberiænder, som er en race, der ikke egner sig til at gå i store flokke. Derfor får berberiænder i næsten alle produktioner kuperet både næb og kløer for at undgå blodige kampe PÅ SIDE 14-15 ænderne KAN DU SE, HVORDAN imellem.

ÆNDER ”ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE” HAR DET

DYREVENNEN 21

DER KOMMER ENDNU FLERE

GODE KYLLI Danmarks største kyllingeproducent, Rokkedahl, satser nu stort på velfærdskyllinger. Alene i år vil Rokkedahl opdrætte over 1 million fritgående og økologiske kyllinger, og forventningen er, at efterspørgslen vil fortsætte med at stige TEKST | LARS MADSEN FOTO | POUL MADSEN

22 DYREVENNEN

Gode kyllinger |

ØKOLOGISKE ELLER FRITGÅENDE? HER ER FORSKELLEN Såvel de økologiske som de fritgående slagtekyllinger hos Rokkedahl er af racen Hubbard, og de lever lige længe. De økologiske får dog økofoder og skal have mere plads. Udendørs har de krav på 4 m2 pr. næb, mens de fritgående skal have 2,5 m2 . Indendørs må der være 10 økokyllinger pr. m2, mens der må være 12-13 fritgående pr. m2 .

de halmballer, der ligger spredt rundt om.

Tanken er, at besøgsafdelingen skal være åben hver måned, så alle interesserede forbrugere kan komme og høre om, hvordan kyllingerne lever.

INGER D

e økologiske kyllinger fra Rokkedahl har brugt den solrige formiddag ude mellem foldens nyplantede pile- og poppeltræer, men her over middag er solen blevet trængt i baggrunden.

Tunge, gråblå skyer pisker nu og da en hidsig byge fra sig, og stort set alle kyllingerne er trukket ind i stalden. Kun en halv snes optimister går stadig ude under den åbne himmel.

– Det er utrolig hyggeligt at stå og kigge på. Man kan se, at de bare nyder det, siger Anders Laursen, adm. direktør i Rokkedahl Kylling, mens han betragter kyllingerne gennem en af de store panoramaruder i Rokkedahls nye besøgsafdeling.

Gennem andre ruder i besøgsafdelingen kan man kigge lige ind i stalden og iagttage 4.800 næsten slagteklare økokyllinger traske rundt, spise, drikke og hvile på

Færre, men bedre – Det er vigtigt, forbrugerne kan se, vi har god dyrevelfærd, siger Anders Laursen.

Ordene falder, da han skal svare på, hvad det betyder for Rokkedahl at have mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på deres fritgående og økologiske kyllinger.

– Vi kan se, at Dyrenes Beskyttelses mærke er et, forbrugerne navigerer efter.

Kendskabet og tilliden til mærket har været rigtig vigtige for os. Vi havde også Dyrenes Beskyttelse med på råd, da vi omlagde produktionen sidste år, siger han.

I 2016 producerede Rokkedahl 10 millioner slagtekyllinger, som alle var helt almindelige, hurtigvoksende industrikyllinger, der aldrig kom uden for stalden. I år vil Rokkedahls samlede produktion falde til 7-8 millioner kyllinger, til gengæld er omtrent 1,25 millioner af dem fritgående eller økologiske og mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Der er flere årsager til, at Rokkedahl kommer til at producere færre kyllinger, siger Anders Laursen og peger på kyllingerne inde i stalden: – Velfærdskyllinger kræver mere plads. Her kunne der have gået dobbelt så mange konventionelle kyllinger. Desuden lever konventionelle kyllinger kun i helt ned til 33 dage, hvorimod kyllingerne her lever i nærmere 60 dage. Så man producerer bare langt færre kyllinger om året.

DYREVENNEN 23

| Gode kyllinger andet vil ske på grund af klimadebatten, og fordi kylling er sundt – så tror jeg også, efterspørgslen vil stige yderligere.

”Vi har taget et stort skridt ved at omlægge cirka halvdelen af produktionen, og jeg forventer, at vi løbende kommer til at omlægge mere fremover” Anders Laursen, Rokkedahl

Lørdagskyllingen ikke fin nok Rokkedahl har for nylig fået konkurrence af en anden tung spiller i klassen: Danpo lancerede her i sommer produktserien ”De Danske Familiegårde” med hhv. fritgående og økologiske kyllinger. Anders Laursen hilser dog konkurrenten velkommen på markedet, som han langtfra mener er mættet: – Jeg tror, der er økokyllinger nok til efterspørgslen lige nu. Men markedet for de 24 DYREVENNEN

fritgående tror jeg vil vokse meget mere, vi ser en svag stigning hele tiden, og den vil fortsætte. Vores fritgående kylling koster 80-100 kr., og det er til at betale for forbrugerne, siger han.

– Økologiske kyllinger er stadig relativt dyre i forhold til, at kylling ikke har et high class image. Det er måske ikke lige kylling, man køber, når der kommer gæster i weekenden. Men efterhånden som kødets image bliver bedre – det tror jeg blandt

Ingen stress på slagteriet Få hundrede meter fra kyllingestalden bryder en nyopført rødstensbygning af industrielt tilsnit det bakkede landskabs bløde kurver. Det er Rokkedahls eget slagteri, hvor de fritgående og økologiske kyllinger ender deres liv, og hvor en vigtig del af historien om deres velfærd bliver fortalt.

Dels betyder slagteriets beliggenhed, at kyllingerne fra selv de fjerneste gårde under Rokkedahl højst skal transporteres i 25 minutter. Dels er deres sidste færd ind på slagteriet langt mindre stressende end på almindelige kyllingeslagterier.

På Rokkedahls slagteri bliver kyllingerne nemlig bedøvet med CO 2 i stedet for i et strømbad, hvilket betyder, at de undgår alt, hvad der hedder stressende håndtering. Anders Laursen håber, den ekstra dyrevelfærd også i dyrenes sidste timer kan styrke Rokkedahl og efterspørgslen på deres kyllinger.

– Vi har taget et stort skridt ved at omlægge cirka halvdelen af produktionen, og jeg forventer, at vi løbende kommer til at omlægge mere fremover. Hvis der bliver endnu bedre mulighed for at afsætte dyr med et godt liv til en højere pris, så vil landmændene selvfølgelig gerne det. Jeg kan tydeligt mærke på vores egne driftsledere, at de synes, det er sjovt og dejligt at gå med disse kyllinger i stedet for dem, der ikke kommer ud. Landmænd kan jo godt lide deres dyr – og derfor kan de også godt lide at se, de trives.

I mere end 75 år har Hill’s Pet Nutritions mission været at medvirke til at berige og forlænge det særlige forhold mellem mennesker og deres kæledyr.

Samtidig brænder vores hjerte også for hunde og katte, der ikke har en kærlig familie og et rart hjem.

Derfor støtter vi lokale internater og velgørenhedsorganisationer i hele verden – deriblandt Dyrenes Beskyttelse i Danmark.

Ved at give dyrene præcis den ernæring, de har brug for, fra den dag de ankommer til internatet, sikrer vi, at deres sundhed er højeste prioritet. Og sunde dyr er glade dyr!

DYREVENNEN 25

SOMMERLIV OG MASSER AF GRÆS ER HEMMELIGHEDEN BAG KLIMAVENLIG DYREVELFÆRD Kødproduktion er en af de store klimabelastere, men i mærkeordningen Velfærdsdelikatesser er det lykkedes at udvikle klimavenlige opdræt.

Blandt andet ved at bruge særlige racer og lade opdrættet følge årstiderne TEKST | JOHANNE GABEL OG LARS MADSEN

U

dvalgte racer, et opdræt der følger årstiderne, masser af græs, udeliv og energivenlige boliger til dyrene – det er nogle af de midler, der gør, at mærkeordningen Velfærdsdelikatesser formår at opdrætte husdyr på ekstra klimavenlig vis.

Det er interessant i en tid, hvor mellem 20 og 30 pct. af EU-landenes udledning af drivhusgasser kommer fra produktion og forbrug af fødevarer – og hvor de største syndere i den sammenhæng er kød og mejeriprodukter.

Ifølge den klimavenlige tænketank Concito er klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost faktisk større end personens samlede forbrug af el, varme, benzin og diesel.

FOTO | JOHANNE GABEL

med erstatter de en del af maskinparken og de fossile brændsler, siger Bent Hindrup Andersen, projektleder for Velfærdsdelikatesser i Dyrenes Beskyttelse.

Mere kød med mindre foder Velfærdsdelikatesser lægger også vægt på at have træer og buske i gårdenes omgivelser. Det giver både skygge og læ til dyrene, nedfaldsfrugt og nødder til grisene,

kødkvæg. Et kilo kød fra disse racer kan altså skabes med langt mindre foder.

En anden afgørende forskel er, at kvæget udelukkende lever af græs, som er langt mere klimavenligt end korn. Velfærdsdelikatesser har sæsondrift, hvor kalvene fødes i foråret og slagtes i efteråret, og det betyder, at der kun opdrættes slagtedyr, når der også er naturligt foder til dem på markerne.

Grise efter årstiden At opdrættet følger årstiderne er også afgørende for, at klimabelastningen kan holdes nede hos grisene. Slagtegrise fødes i foråret, lever et frit og naturligt liv om sommeren og slagtes i efteråret, hvor de er op mod fem måneder gamle og vejer højst 50 Bent Hindrup Andersen, projektleder for Velfærdsdelikatesser kg. Årsagen er, at Dyr på arbejde i grisenes udnyttelse naturen af mad og mælk er En af hemmelighederne bag Velfærdsdebedst, indtil de vejer 50 kg. liv i landskabet og miljøvenlighed, fordi likatessers klimavenlighed er, at dyrene Ud over græsning bruges der desuden buske og træer optager CO 2 og binder det som kulstof. skal opdrættes i så naturlige rammer som i videst muligt omfang spildprodukter fra Oksekød er kendt som den mest muligt. De lever fortrinsvis af græs, som anden fødevareproduktion til at fodre grise klimabelastende kødproduktion, men er en flerårig afgrøde, så jorden hverken og høns. Det kan være mask fra økologisk Velfærdsdelikatesser adskiller sig fra induskal pløjes op eller tilføres en masse gylle øl- eller whiskyproduktion, frasorterede striel produktion af okse- og kalvekød ved hvert år. økologiske grøntsager, klid, kim og skaller at bruge langt mindre og mere nøjsomme – Udgangspunktet i Velfærdsdelikatesfra økologiske møllerier eller madrester fra racer, der ikke kræver nær så meget foder ser er, at alle dyr er nyttedyr, der arbejder økologiske restauranter. for at tage på som de store kødracer. for føden. Græssende kvæg og får laver Forsøg har vist, at en race som Galloway naturpleje, grise luger i bund og bearbejder Enkelt udeliv med morvarme kan komme ned på næsten halvdelen af jorden, og alle dyr henter selv foderet på Den store vægt på udeliv og sæsonbetofoderindtaget pr. kilo tilvækst i forhold til marken og bringer selv gødningen ud. Dernet produktion gør, at Velfærdsdelikates-

”Udgangspunktet i Velfærdsdelikatesser er, at alle dyr er nyttedyr, der arbejder for føden. Græssende kvæg og får laver naturpleje, grise luger i bund og bearbejder jorden, og alle dyr henter selv foderet på marken og bringer selv gødningen ud”

26 DYREVENNEN

Velfærdsdelikatesser |

HER KAN DU KØBE DET Læs mere om velfærdsdelikatesser og find forhandlere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ velfærdsdelikatesser

ser ikke har brug for store staldbygninger med kunstig belysning, ventilationsanlæg, foderanlæg og så videre. Dyrene går ude året rundt og har skygge, læ og lune liggepladser i meget enkle folde.

Orner, tyre, væddere og gaser finder sammen med søer, køer, får og gæs selv ud af at bringe unger til verden. Der er altså ikke insemination, rugemaskiner og varmelamper. Ungerne har kun deres mor som klimaanlæg.

Hun er til gengæld energieffektiv og utrolig intelligent styret.

SÅDAN BELASTER INDUSTRI- OG ØKOPRODUKTIONER Både økologisk og konventionelt landbrug belaster miljø og klima med kvælstof, metan og lattergas. Groft sagt kan man sige, at den konventionelle produktion i dag belaster mere end den økologiske per hektar, mens den økologiske produktion belaster mere end den konventionelle per dyr. Det skyldes, at økologisk landbrug skal bruge mere areal for at producere den samme mængde vare, da udbyttet per hektar er mindre.

Kilde: Concito.

DYREVENNEN 27

| Tips til dine dyr

SE VIDEOEN

på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr

DINE FUGLE KAN MERE END AT SIDDE PÅ EN PIND

Ligesom katte og hunde har fugle også brug for aktivering i hverdagen.

Heldigvis findes der mange nemme og sjove muligheder, som er lette at gå til

F

ugle er intelligente dyr, og mange er meget sociale af natur. Derfor er gode relationer og daglig aktivering vigtigt for deres velfærd og trivsel.

Aktivering behøver hverken tage tid eller koste penge, for hverdagen byder på masser af gode bud.

Noget så simpelt som en papæske kan eksempelvis fyldes med foder og hænges op i en gren eller lægges på jorden. Alt efter æskens størrelse og stabilitet kan fuglene forsøge at klatre ind i den eller prikke hul i den og på den måde finde føden.

Giv fuglene naturlige omgivelser Det er en god idé at prøve sig frem med få og simple udfordringer ad gangen. Det er vigtigt, at fuglene oplever succes og tilfredshed ved at afprøve aktiveringen, ellers kan de miste motivationen til at prøve noget nyt fremover.

En anden mulighed for aktivering er at give dine fugle friske grene. Det kan være usprøjtede grene fra æbletræer, bambus, hassel og elm. Grenene skal gerne være 28 DYREVENNEN

TEKST | ANNA DALGAARD

FOTO | THOMAS DEGNER

friske, da fuglen piller barken, blade og knopper af, som den enten spiser eller lader falde til jorden.

Vær dog opmærksom på at undgå giftige grene fra kirsebærtræ, hyldeblomst, ligusterhæk, kvalkved med flere.

Del en gulerod Som alternativ til fuglenes almindelige foder kan du også forsøge at give dem noget frugt og grønt fra køleskabet. Det kan eksempelvis være broccoli, gulerødder, æbler og bær. Det er meget subjektivt, hvad den enkelte fugl kan lide både at spise og lege med, så prøv dig lidt frem.

Det vigtigste er, at fuglen bliver stimuleret både fysisk og mentalt.

Fugle kan være meget underholdende at observere og snakke med. Derfor kan aktivering også være med til at styrke dit forhold til dine fugle, så I får gensidig glæde af hinanden i hverdagen. Så længe der er en form for interaktion imellem jer, træner fuglene deres intellektuelle færdigheder.

ET SOCIALT DYR Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man altid holder flere fugle sammen. Social stimulering er vigtigt for god velfærd hos fugle. Fuglene skal også have god plads, så de kan flyve og holde sig i fysisk form.

TRE NEMME TIPS 1. Gem foder i papæsker 2. Giv friske grene 3. Supplér foderet med frugt og grønt

Krydsord |

DYREX .

VIND ”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr.

DyreX vindere nr. 4/2017: Anne Bjørn, Hellerup Susanne Aagaard, Marstal Annette Mortensen, Væggerløse – præmien er på vej!

Løsningen var: Sneglehus

Løsningen til DyreX nr. 4/2017.

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds Senest den: 25. oktober 2017

DYREVENNEN 29

>

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

ARV & GAVER Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2016 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver.

Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden fra 19. juni til 21. august 2017.

Gaver Lis Lund kr. 20.000, Skoda Ejby kr. 12.870 mrk. Fyns Internat, Tove Andersen kr. 2.500, Gerda Romlund Christensen kr. 5.000, Erling Draaby i alt kr. 32.000, Ida Bakke Nielsen kr. 5.000, Eugen Schmidt kr. 3.000, Jann Pedersen kr. 2.000, Sonja Johansen kr. 2.000, Anette Hansen kr. 4.000.

Sekretariat Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

Legater og fonde SFL (Sophie Fonnesbech) fond legat kr. 10.000, Legat Hulda Kristine Andersen fond kr. 2.000, Birgit & Svend Igor Pock-Steens fond kr. 40.000.

Boer Dorte Dagmar Paaske Sørensen kr. 471.017, Svend Jørgensen kr. 6.281, Edvin Larsen kr.

Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab.

Ring direkte på 33 28 70 25.

Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

DYREVENNEN

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm Forsidefoto Poul Madsen Oplag 54.844 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO 2 -neutralt hos Stibo Printing Solutions

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

Område København/Bornholm: Louise Bjørke Schwartz, tlf. 25 75 68 83, e-mail louise2607@gmail.com Område Roskilde: Jonas Damsgaard, tlf. 81 44 44 18, e-mail jonas@damsgaard.cc Område Nordsjælland: Anders Bloch Jørgensen, tlf. 50 44 09 65, e-mail andersblochj@gmail.com, Merethe Nielsen, tlf. 22 54 41 54, e-mail mlindhoj@hotmail.com Område Storstrøm: Henrik Bruun, tlf. 20 92 32 13, e-mail henrik.bruun@c.dk Område Vejle: Thomas Andersen, tlf. 50 67 50 99, e-mail grejs6b@gmail.com, Danny Møller Andersen, tlf. 24 80 97 91, e-mail privat@dannyandersen.dk, Anne Steffensen, tlf. 20 65 15 82, e-mail annesteffensen1982@gmail.com Område Viborg: Diana Bjørndal, tlf. 51 82 88 55, e-mail dianabjorndal@gmail.com, Julie Moth Frederiksen, tlf. 28 34 30 83, e-mail julie_moth@hotmail.com Område Nordjylland: Lene Rosengren Jensen, tlf. 22 77 76 85, e-mail dokkedal016@hotmail.com

Område Roskilde: Tove Falland Område Nordsjælland: Tina Vibeke Rasmussen Område Storstrøm: Peter Yttesen, Maria Holm Kragh og Bjarne Bundgaard Område Sønderjylland: Heidi Samuelsen og Christina Jensen Område Nordjylland: Heidi Tamstrup Andersen

MILJØMÆ R KN ING

N OR D I

Konstitueret som kredsformand

Ophørt som kredsformand

5041-0004 TRYKSAG

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

30 DYREVENNEN

NYT FRA KREDSENE

Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest den 10. oktober 2017 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C.

Næste blad Omdeles uge 48.

SK

16.021, Oda Rasmussen kr. 98.000, Jonna Karin Carlsen kr. 500.000, Anne Nielsen kr. 378.872, Doris Minnamaria Petersen kr. 50.000, Grethe Maren Karoline Rasmussen kr. 1.171.137, Alena Bicher Frederiksen kr. 767.561, Margit Christence Søltoft kr. 494.764.

Kredsformand søges

Område København/Bornholm: Vallensbæk, Brøndby, Ishøj, Rødovre, Hedehusene, Herlev, Høje-Tåstrup og Bornholm. Kontakt: Områdeformand Toni Lykke Christiansen, tlf. 27 43 68 69 eller e-mail tonilykke@gmail.com Område Roskilde: Roskilde Midtby, Hvalsø og Jyllinge. Kontakt: Områdeformand Tobias Holm, tlf. 26 58 13 98 eller e-mail tobaholm@gmail.com Område Nordsjælland: Helsinge, Helsingør, Jægerspris, Stenløse, Måløv og Smørum. Kontakt: Område-

formand John Stubtoft Nielsen på tlf. 24 63 20 56 eller e-mail dbstubtoft@gmail.com Område Vestsjælland: Slagelse. Kontakt: Områdeformand Arne Stevns Sørensen på tlf. 59 26 88 76 / 40 26 88 76 eller e-mail ass@privat.dk Område Storstrøm: Vestlolland, Nakskov og Guldborgsund. Kontakt: Dyrlæge Yvonne Johansen på e-mail yj@dyrenesbeskyttelse.dk Område Fyn: Odense, Svendborg og Kerteminde.

Kontakt: Områdeformand Nils Bursøe på tlf. 40 40 30 28 eller e-mail bursoee6@mail.tele.dk Område Sønderjylland: Aabenraa. Kontakt: Områdeformand Hans Jørn Frisk på tlf. 20 11 59 22 eller e-mail mandbjerghus@mail.dk Område Ribe: Esbjerg og Vejen. Kontakt: Jørn Rørvang på tlf. 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@mail.dk Område Aarhus: Aarhus og Djursland. Kontakt: Områdeformand Mette Tvede Andersen på tlf. 21 74 53 22 eller e-mail mettetvede@live.com Område Ringkøbing: Ringkøbing. Kontakt: Midlertidig områdeformand Jørn Rørvang på tlf. 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@mail.dk Område Nordjylland: Aalborg, Jammerbugt og Mariagerfjord. Kontakt: Områdeformand Kurt Isaksen på tlf. 98 44 37 70 / 40 14 47 70 eller e-mail kurt.isaksen@skagennet.dk

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil Som kredsformand får du: • en fritid med indhold, hvor du gør en forskel • kontakt med mange mennesker • større social forståelse og indsigt i det samfund, der omgiver dig • viden om og indsigt i alle aspekter af dyrevelfærd • frivilligt arbejde, der er godt for dit cv

Indsats |

KATTE I TAL TEKST | LARS MADSEN FOTO | THOMAS DEGNER GRAFIK | RE-PUBLIC

Pr. 1. september 2017 husede Dyrenes Beskyttelses internater:

1.204 katte

Det er

113

flere end sidste år (2016: 1.091 katte)

I juli og august 2017 har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

Dyrenes Vagtcentral havde i juli og august 2017

891 katte

4.359

Det er

Det er

93

flere end sidste år (2016: 798 katte)

sager om katte

214

flere end sidste år (2016: 4.145 sager) DYREVENNEN 31

EFTERLAD ET HÅB OM ET BEDRE LIV TIL DYRENE

Du kan let sikre ordentlige forhold for dyr med dit testamente Hver dag svigtes mange dyr i Danmark. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, efter at du har sørget for dine nærmeste, kan du være med til at sikre hjælp, oplysning og politisk arbejde for, at dyr ikke skal lide. Det har været vores opgave i 142 år, og det vil vi arbejde for hver eneste dag fremover.

Alle kan gratis lave et testamente, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09 og hør mere.