Dyrenes Beskyttelses medlemsmagasin nr. 3, 2021

EF TERÅR 2021 NR. 3

TEMA

OGSÅ ET LIV

s. 8-19

DE T P E RF E K T E PA R s. 6 K A LV E V E LVÆ RE s. 10 DY RE NE S H Æ V N s. 18

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

DYR ER IKKE PRODUKTER Mennesker, dyr og natur har i årtusinder levet sammen i en fint justeret harmoni. Men især i 1960´erne undergik landbruget en industrialiseringsbølge, som endegyldigt tippede balancen.

Vi overgik til at producere dyr. Som om dyr er noget, der skal produceres. Industrialiseringen af dyrene var drevet af vores, forbrugernes, krav om billigt kød. Konsekvenserne for dyrene var fatale.

Nu er det er på tide, at vi som moderne velfærdssamfund gør op med det tankesæt, hvor dyr betragtes og behandles som produkter. Vi skal holde op med at klippe i dyrene for at få dem til at passe i industriens staldsystemer, at give dem foder, som de ikke naturligt spiser, for at spare på CO2 -udledningen, at holde dem kunstigt vågne for at øge tilvæksten eller tage kalven væk fra moderen, fordi vi skal bruge mælken.

Opgøret er nødvendigt for dyrenes skyld såvel som for vores egen skyld. Tre fjerdedele af alle infektionssygdomme, der rammer mennesker, stammer fra dyr. Jo tættere og større dyrehold, desto større er risikoen for sygdom, der kan smitte fra dyr til mennesker med kimen til at sprede sig over hele kloden.

Det har taget tre år. Det har været “ en indsats af hidtil usete dimensioner

fra borgere og organisationer på tværs af EU. Det har været en insisteren hele vejen igennem et til tider tungt system, som for de fleste er svært at gennemskue. Men det lykkedes

”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

s. 14

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Derfor er det en klog investering i forebyggelse af nye pandemier at lade dyrene i landbruget få leveværdige liv med plads, frisk luft og dagslys.

Og omvendt holde op med at se på dem som produktionsenheder. De er hver især et levende, følende og sårbart liv. Det gælder hver eneste af de årligt 30 millioner slagtegrise. Det gælder hver eneste kalv i mælkeproduktionen. Sårbart på grund af den produktion, som de er født ind i – og prisgivet, at vi passer på dem i et ressourcestærkt samfund, der skal måle sig på, hvordan vi behandler hver enkelt af dem.

s. 04

Plejemor for flaskekillinger

s. 08

Tema: Også et liv

s. 06

Dobbeltadoption gav pote

s. 10

Billeder: At leve kalvelivet

s. 16

Stop pandemispringet

s. 14

Burforbud på vej i EU

s. 18

Arkæologen opdagede dyrevelfærd

s. 26

Jubilæum for 1812

s. 20

De lovløse katte

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

HJÆLP TIL MÆLK

TAK FOR MÆLK TIL DE MANGE FLASKEKILLINGER Aldrig har Dyrenes Beskyttelse haft så mange moderløse killinger, der er for små til at spise selv og derfor skal flaskes op for at komme på fode igen.

Den danske virksomhed Diafarm med hovedkontor i Vejle har derfor generøst valgt at donere mælkeerstatning og andre tilskudsprodukter til vores internater og plejefamilier. Diafarm er grundlagt af dyrlæge Johannes Gjelstrup, og familievirksomheden drives i dag af sønnerne Jesper og Jacob Gjelstrup. Hjælpen fra Diafarm betyder, at vi kan opflaske killingerne med et godt og nærende produkt, så de får den bedste forudsætning for at klare sig videre i livet.

REKORDMANGE SOMMERVENNER

8.279

Så mange sommervenner har meldt sig på banen for at hjælpe alle sommerens nødstedte dyr ved at støtte med 100 kroner i hver af månederne juli, august, september og oktober.

Hver eneste sommer bliver vores internater fyldt op med dyr, der er blevet svigtet eller dumpet af deres ejere. Katte, hunde, kaniner og andre efterladte dyr får dyrlægehjælp, pleje, træning og omsorg, indtil de er klar til nye, kærlige hjem. Det er en stor opgave. Derfor er de mange sommervenner en kæmpe hjælp til de svigtede dyr.

TIDSMASKINEN

I 1992 skrev Ditte dette fine brev til Dyrevennens brevkasse for børn og unge. Vi har talt med Ditte, som fik svar fra en anden dyreglad pige i Viborg. Pigerne skrev sammen i et års tid, og Ditte fik også besøg en enkelt gang. Ditte nåede at have fire marsvin, inden hun blev gift med en allergiker.

BLOMSTEN & BIEN

ROMANTISK SERIE En håndfuld vilde hanbier af arten rødhalet jordbi holdt til i en have. På en nærliggende mælkebøtte landede en hun. En af de vilde bikarle susede hen og kastede sig uden videre forførelseskunster ind i en parring. Hvis du har hørt, at biromancer er kortvarige, så kan du godt tro om igen. Efter halvandet minut hang hannen stadig på i et hedt haletag. Hunnen satte igen sugerøret i mælkebøttens nektardrink, et diskret vink om, at en hunbi har andre gøremål. Det fløj imidlertid helt hen over hovedet på kavaleren. Hans udSvar på quizzen på side 31: kårne måtte gribe til korporligheder, krumme sig sammen og afbryde ved hjælp af kindbakkerne. Nu atter adskilte kunne hun gå i gang med at samle nektar igen. Hannen fløj – eller svævede – videre.

1. Et lagen 2. Den fjerde rytter

DYRENES BESK Y T TELSE

3

KO R T N Y T

SNABELFLET TERI

MINIPORTRÆT

ELEFANTVENINDER Nye venskaber kan tage sin tid. Ikke mindst for elefanter. Derfor er det et ualmindelig godt tegn, at den svenske elefant N’yoka allerede efter tre uger på Elefantsletten i Knuthenborg begyndte at flette snabler med Jenny, Lara og Jungla, de tre tidligere cirkuselefanter fra cirkus Arena.

N'yoka flyttede i juni til Knuthenborg Safaripark efter at have boet størstedelen af sit liv i Borås Djurpark i Sverige i en flok på otte elefanter. På sine ældre dage var N'yoka blevet utryg ved elefantflokkens tyre og kalve og holdt sig stadig mere for sig selv. Derfor blev hun tilbudt et nyt hjem på Elefantsletten sammen med de andre tunge damer Ramboline, Jenny, Lara og Jungla.

I første omgang er N’yoka ved at finde sig til rette med kliken fra Arena.

Ramboline er den højest rangerende elefant, så hun bliver først præsenteret for den nye svenske veninde, når de andre har fundet melodien og fastlagt hierarkiet.

Det ser altså ud til at gå over al forventning, når man tager i betragtning, at der her er tale om elefanter, der ikke er født ind i familieflokken, som det sker i naturen.

Den frivillige Anette Faarborg, plejemor for killinger

HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ?

Vi er plejefamilie for små killinger, der af forskellige årsager har mistet deres mor og derfor skal flaskes op. Killingerne er typisk mellem et par dage og op til tre uger gamle, når de kommer her. De mindste af killingerne skal fodres hver tredje time, og det går ud over nattesøvnen de første par uger, indtil de begynder at kunne spise selv. Men min mand og jeg skiftes til nattetjansen, så det går nemt. Ellers går jobbet som med alle andre dyrebørn ud på at holde dem varme, mætte, raske og trygge. Der er altid hjælp at hente på internatet, hvis noget ikke går helt, som det skal, og det er en god tryghed at have.

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Jeg begyndte at arbejde hjemmefra og mindre i 2019 og havde pludselig en masse ekstra tid. Jeg faldt over et opslag på Facebook, hvor Fyns Internat søgte plejefamilier. Vi har selv haft katte (og hunde) i mange år, og det lød, som om jeg kunne gøre en forskel for nogle af de små.

Jeg tog ud til et informationsmøde og blev godt forberedt på indsatsen.

Alligevel var det med en god portion usikkerhed, da vi kørte hjem med 'vores' første kuld. Vi har jo altid haft missemor til at tage det største træk, så kunne vi mon klare det? De er jo så små. Men det gik fint.

HVAD KAN DU GODT LIDE VED ARBEJDET? Jeg nyder at se de bittesmå skravl, som man får ind ad døren, vokse op og blive stærke, glade, nysgerrige killinger, der har mod på hele verden.

Jeg nyder at høre deres små poter, hurtige som trommestikker, ræse rundt i hele huset. Og måske især alle de rigtig mange gode grin, som sådan nogle småtrolde giver, mens de med større eller mindre held forsøger at lære at kravle op alle vegne, falde ned alle vegne, skubbe alting ned af enhver vandret flade og fange fluerne i vinduet. De killinger bringer solskin selv på den mest kedelige gråvejrsdag.

4

DYRENES BESK Y T TELSE

AKTIVER DIT KÆLEDYR Køb på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

Denta dish. Smart foderskål, som hjælper til at stimulere din hunds hjerne og får den til at spise langsommere. 50 kr.

Webshop_annonce_210x148,5.indd 1

GIV TRYGHED Med din støtte giver du tøjhunden Viggo til et barn på et krisecenter, mens barnets bedste dyreven er i kærlig pleje på et af Dyrenes Beskyttelses internater.

Sammen med LOKK driver vi et initiativ, hvor kvinder kan få deres kæledyr passet på et af Dyrenes Beskyttelses internater, mens de selv opholder sig på krisecenteret.

For kvinder og børn er det en utrolig lettelse at vide, at deres kæledyr er i sikkerhed og passes af mennesker, der elsker dyr.

SMS TRYG TIL 1277 Støt med 150 kr.

Catnip. Populært kattelegetøj i tre varianter med katteurt i, som er attraktivt for din kat. 30 kr.

10-08-2021 13:03:12

S Å Y N D I G T AT F Ø L G E S A D

MAX OG AIKA HAVDE BRUG FOR HINANDEN Indimellem ankommer hunde på Dyrenes Beskyttelses internater med en tung bagage fra deres tidligere liv. Tilbage i 2019 kom Max til Nordjyllands Internat med en masse adfærdsproblemer. Det viste sig, at løsningen blev schæferen Aika og deres nye ejer, Annette.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

I 2019 ankom schæferblandingen Max til Nordjyllands Internat. Han var lige knap et år og havde på daværende tidspunkt allerede haft flere hjem, hvilket kunne ses på hans adfærd. Max kunne ikke være 6

alene hjemme, han gøede, så naboerne klagede, og han ødelagde ting. Han kunne heller ikke med andre hanhunde eller børn og havde aldrig fået nogen træning i sit korte liv.

DYRENES BESK Y T TELSE

S Å Y N D I G T AT F Ø L G E S A D

På omtrent samme tid ankom schæfertæven Aika til internatet, fordi hendes tidligere ejer måtte indse, at hverken økonomien eller overskuddet var til en hund som hende. Heldigvis sørgede ejeren for, at hun kunne få et nyt og kærligt hjem, hvor der var overskud og tid til hende.

Der var ingen, der havde forudset, at de to hunde skulle vise sig at være verdens bedste match.

ANNET TE ADOPTEREDE BEGGE HUNDE Den første hund, som blev klar til adoption, var Aika. Annette ansøgte om at komme til samtale om Aika, og det viste sig, at hun var lige præcis det, som Aika havde brug for:

Da Annette kommer og skal møde Aika første gang, er Max lige præcis blevet klar til adoption.

De to hunde går udenfor i hver deres løbegård, og mens Annette hilser på Aika, går det op for både hende og internatet, at de to hunde er meget interesserede i hinanden.

Det bliver besluttet, at de to hunde skal have lov til at hilse rigtigt på hinanden. De bliver derfor lukket ind i den samme løbegård, og her viser det sig, at de går perfekt i spænd sammen og bliver meget glade for hinanden med det samme.

Heldigvis mærker Annette straks, at de to hunde har brug for hinanden. Hun adopterer derfor dem begge to, så Max og Aika ikke skal skilles ad.

De to hunde nyder nu livet med deres ejer, Annette. Det er to år siden, at hundene kom ind på Nordjyllands Internat med hver deres bagage. Efter at de begge fandt drømmehjemmet hos Annette, er al Max' negative adfærd forsvundet. I dag er de bare to glade hunde, som har fået det bedste hundeliv, de kunne forestille sig.

DYRENES BESK Y T TELSE

←↑ At de to hunde havde brug for hinanden, blev straks tydeligt for Annette, som ellers i første omgang var kommet for at adoptere Aika.

7

T E M AN AV / OI GGAT S ÅI OENT L I V

8

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M AN AV / OI G AT S ÅI OENT L I V

OGSÅ ET LIV Kalve, der går med koen på marken og selv drikker sin mælk.

Grise, der tager sig et mudderbad under åben himmel og holder sig så rene og fine, som næsten kun grise kan. Det burde være hverdag. Men er det sjældent, fordi de er dyr i en produktion, hvor kalve tages fra koen kort efter kælvning, tyrekalve aflives eller eksporteres som spæde, og grise er klemt sammen indendørs i tusindvis, så lugten i sig selv fortæller os, at noget er galt. At det er usundt for dyr, natur og mennesker.

Vi skal genlære at dele livet med dyrene i en balance.

Vi skal genfinde respekten for natur, klima, hinanden – og for hver eneste kalv, ko, pattegris og so.

F OTO THOMAS DEGNER

DYRENES BESK Y T TELSE

9

TEMA / OGSÅ E T LIV

MED MOR OG MÆLK PÅ Svanholms kalve går med køerne på marken. Det gør dem helt usædvanlige i dansk mælkeproduktion.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO THOMAS DEGNER

Smagen er blød og cremet. Friskmalket og lige ned i kaffen eller over jordbærrene, hvor den gør fløde overflødig. Måske fordi denne her drik er direkte fra koen, som serverer alle måltider med en naturlig fedtprocent på fem.

10

Intet under, at jerseymælken er en superfødevare. Der er rift om den rige mælk, som vi normalt ikke holder os for gode til at tage fra dem, som den er tiltænkt.

I praksis ved at tage kalven fra koen senest efter det første levedøgn, som det sker i størstedelen af dansk → mælkeproduktion.

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / OGSÅ E T LIV

MARKEN

PROJEKT: ØKOLOGISK ANSVAR FOR KO MED KALV Svanholms mælkeproduktion er med i udviklingsprojektet ’Økologisk ansvar for ko med kalv’ med deltagelse af Økologisk Landsforening, Center for Frilandsdyr, ØkologiRådgivning Danmark, Dyrenes Beskyttelse og mælkeproducenter.

DYRENES BESK Y T TELSE

↑ SÆRSYN 30 køer går med deres kalve i den tidlige junimorgen på Svanholms græsmarker. Lige efter kælving går ko og kalv sammen i tre døgn, for at kalven kan få sin råmælk, alt imens sløjfen mellem ko og kalv bindes, så de efterfølgende kan finde hinanden i systemet, hvor de er adskilt og sammen på forskellige tider af døgnet. På marken her går køer og kalve sammen om natten, indtil kalvene er seks uger. Derefter skifter de over, så kalvene, indtil de er tre måneder, går sammen med koen om dagen. Begge dele giver mulighed for at malke koen, samtidig med at kalvene selv kan drikke mælk fra deres mor.

11

TEMA / OGSÅ E T LIV MÆLKEPRODUKTIONENS PROBLEM • Malkekøer skal have en kalv for at producere mælk - som udgangspunkt en kalv årligt. I langt størstedelen af mælkeproduktionen bliver kalven taget fra koen maksimalt 24 timer efter kælvning, for at mælken kan gå til produktionen. Ifølge lovgivningen må kalven tages fra koen efter 12 timer. I økologisk produktion og i ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ skal der gå 24 timer.

• Mange tyrekalve bliver aflivet eller sendt af sted som spæde til opfedning, ofte på lange transporter. I 2020 blev cirka 43.700 danske kalve under to måneder eksporteret. I 2018 blev cirka 22.000 tyrekalve aflivet efter fødslen.

• Kviekalve holdes i kalvesystemer i båse, alene eller sammen med andre kalve • Cirka 75 procent af alle danske malkekøer kommer aldrig på græs.

↑ KALVE I TOPFORM ”Vi får nogle helt andre kalve. De bevæger sig og får muskler, og de kan drikke al den mælk, de vil. Det giver en kæmpe tilvækst.”

Kristine Dalbach, Svanholm

Mælk mærket med ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ er fra produktion, hvor tyrekalve ikke må aflives, kalve må ikke sendes ud på lange transporter, og køerne kommer på græs. Under mærket ønsker vi også, at ko og kalv får mere tid sammen. Derfor er vi med i udviklingen af ko-kalv-systemer som eksempelvis projektet på Svanholm.

→ Men for de 120 køer og deres kalve på græsmarkerne

ved Svanholm Gods i Hornsherred er det anderledes.

Over de sidste tre år har godset arbejdet på at udvikle et system, så vi kan deles om mælken, give kalven den bedste start på livet og lade koen være mor. På græs, hvor køer hører hjemme.

Det giver robuste kraftkarle af kalve, fortæller driftsleder Kristine Dalbach en tidlig junimorgen på den 12

morgenrunde, hvor hun roligt vækker køer og kalve på marken, så kalvene kan få morgenmad, inden de så at sige skal i børnehave på kalvefolden, mens køerne går på dagfolden for at græsse.

Synet, roen og duften af køer med kalve på græs siger det hele om en produktion på dyrenes præmisser.

Desværre er det et særsyn. Men det kan bane vejen for mere malkekvæg med familieliv.

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / OGSÅ E T LIV

VELVÆRE ”Det er så meget dejligere at arbejde med, selv om meget skal tænkes om: fra indretning af foldene til kalvene, hvor vi har været vant til, at det var os, der passede dem og tildelte mælken.

Nu er det koen, der selv passer dem.”

Kristine Dalbach, Svanholm

DYRENES BESK Y T TELSE

13

TEMA / OGSÅ E T LIV

HISTORISK SEJR: BURFORBUD PÅ VEJ I EU Vi gjorde det. EU-Kommissionen har forpligtet sig til at foreslå lovgivning, der udfaser bure til landbrugsdyr i hele EU. De 1,4 millioner EU-borgere, der underskrev borgerinitiativet og krævede dyrene ud af burene, er blevet hørt. Den 30. juni 2021 var en historisk dag for dyrevelfærden og for demokratiet i EU.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO DYRENES BESKY T TELSE OG THOMAS DEGNER

Takket være de mange danskere som sammen med i alt 1,4 millioner andre EU-borgere underskrev borgerinitiativet End the Cage Age, er der nu udsigt til, at de mange millioner landbrugsdyr i hele EU kan få et bedre liv. ØREDØVENDE KRAV

– Rekordmange borgere i hele EU skrev under på kravet, og mere end 170 organisationer stod sammen om at løfte borgerinitiativet. Der var overvældende tilslutning ved både høring og afstemning i Europa-Parlamentet. Det kunne EU-Kommissionen 14

ikke sidde overhørig. Den har lyttet til borgernes krav om anstændig behandling af vores landbrugsdyr.

Nu er der endelig udsigt til, at dyrene kan sprede vingerne, vende sig rundt, passe deres unger, rette sig ud og i det hele taget bevæge sig naturligt omkring, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse om EU-Kommissionens officielle svar på borgerinitiativet End the Cage Age. – Det har taget tre år. Det har været en indsats af hidtil usete dimensioner fra borgere og organisationer på tværs af EU. Det har været en insisteren hele vejen DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / OGSÅ E T LIV

Vi har lyttet til de 1,4 millioner EU-borgere, “der skrev under, og til de mange mange andre

EU-borgere, som bekymrer sig stadig mere om dyrenes velfærd. Udfasningen af burene er en moralsk, sundhedsmæssig og økonomisk forpligtelse. Et burfrit landbrug handler om både vores og dyrenes sundhed

”

Stella Kyriakides, kommissær for sundhed og dyrevelfærd i EU

igennem et til tider tungt system, som for de fleste er svært at gennemskue. Men det lykkedes. Og når det lykkes at få en politisk beslutning om lovgivning for landbrugsdyrene i hele EU, så er det noget, der batter.

For de mange millioner dyr, der i dag lever indespærret i bure, men nu har udsigt til at få bevægelsesfrihed og leveværdige liv, siger Britta Riis.

FOR DYRENE, MORALEN OG SUNDHEDEN

På EU-Kommissionens pressemøde den 30. juni sagde kommissær for sundhed og dyrevelfærd Stella Kyriakides blandt andet: – Vi har lyttet til de 1,4 millioner EU-borgere, der skrev under, og til de mange mange andre EU-borgere, som bekymrer sig stadig mere om dyrenes velfærd. Udfasningen af burene er en moralsk, sundhedsmæssig og økonomisk forpligtelse. Et burfrit landbrug handler om både vores og dyrenes sundhed.

Kommissæren understregede, at dyrevelfærd nu er en klar politisk prioritet, og at kommissionen herefter vil arbejde videre med at fastlægge udfasningsperiode og økonomisk støtte, så landmændene kan ændre indretningen af deres produktion og komme ind i en burfri fremtid. Kommissionen vil desuden sørge for, at også produkter, der importeres til EU, skal overholde de fremtidige regler om burfri produktion.

NY ÆRA

– Sammen med de 170 andre europæiske dyrevælfærdsorganisationer vil Dyrenes Beskyttelse selvfølgelig følge lovgivningarbejdet hele vejen til dørs, understreger Britta Riis, der ser kommissionens klare udmelding som begyndelsen på et opgør med industrialiseringen af dyrene og starten på en ny æra, hvor dyr betragtes og behandles som levende, sansende, sårbare og følende væsener.

DYRENES BESK Y T TELSE

BORGERINITIATIVETS VEJ TIL SEJR 2018 • Borgerinitiativet End the Cage Age blev lanceret i Bruxelles i september 2018

2019 • Da underskriftsindsamlingen sluttede et år senere, var der 1,4 millioner gyldige underskrifter fra EU-borgerne • Det blev dermed det sjette borgerinitiativ, der lykkedes med at samle de fornødne antal underskrifter, af i alt 76 lancerede borgerinitiativer i løbet af 10 år • End the Cage Age er desuden det første borgerinitiativ for landbrugsdyrenes velfærd, og det største samlede politiske krav nogensinde for landbrugsdyr i EU

2020 • I oktober 2020 blev underskrifterne overdraget og præsenteret i EU

2021 • I april 2021 var der høring i Europa-Parlamentet med overvældende tilslutning til kravet om udfasning af bure • I maj 2021 vedtog parlamentets landbrugsudvalg en resolution om udfasningen • Den 10. juni 2021 var der ved en afstemning i parlamentet flertal for et forbud mod burene • Den 30. juni 2021 melder EU-Kommissionen ud, at der vil blive foreslået lovgivning, der udfaser bure til landbrugsdyr i overensstemmelse med borgerinitiativets krav og med henblik på ikrafttræden i 2027.

15

TEMA / OGSÅ E T LIV

STOP PANDEMISPRINGET Gang på gang er pandemier udsprunget fra dyr. Derfor skal vi gentænke, hvordan vi producerer mad og behandler vores landbrugsdyr, mener Dyrenes Beskyttelse.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO CL AUS NIELSEN

Mange af os trækker vejret en hel del lettere, efterhånden som mundbindene er faldet, og vi igen kan mødes, se smilene og omgås uden at betragte hinanden som en smittefare.

Det sidste halvandet år har vi lært på den hårdeste måde, at smitte kan springe fra dyr til mennesker og sprede sig som en steppebrand kloden rundt. Fra et marked med vilde dyr i Kina eller potentielt fra en dansk minkproduktion.

SUNDHEDSRISIKO

De fleste pandemiers oprindelige smittekilde er dyr.

FN har i rapporten ’Preventing the next pandemic’ (2020) slået fast, at 60 procent af alle kendte og 75 procent af alle kommende infektionssygdomme hos mennesker stammer fra dyr, de såkaldte zoonoser, som blandt andet tæller ebola, zikavirus, fugleinfluenza og sars. Historisk stammer kopper, mæslinger og tuberkulose fra kvæg, mens influenza kommer fra fugle og svin, som for eksempel den spanske syge, der var en amerikansk svineinfluenza. Her peger pilen pludselig ned gennem historien på os selv og den måde, vi i dag holder vores landbrugsdyr på. Det gælder ikke mindst vores intensive svineproduktion, der blandt andet omfatter 30 millioner slagtesvin, tæt presset sammen i store staldanlæg uden frisk luft, sollys eller mulighed for naturlig renlighed.

16

– Vi udsætter os selv for sundhedsfare ved at have så mange produktionsdyr samlet på meget lidt plads.

Det udgør den perfekte grobund for, at farlig virus kan udvikles og opformere sig. Det er et kæmpestort biologisk eksperiment alene for at masseproducere billigt kød, siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, ph.d. og chef konsulent for landbrugsdyr og mink i Dyrenes Beskyttelse.

WAKEUPCALL

I oktober 2020 viste en tysk undersøgelse fra Institut for Diagnostisk Virologi ved den nationale veterinære forskningsenhed Friedrich-Loeffler-Institut, at der er flere stammer af svineinfluenza A i omløb i europæisk svineproduktion. Herunder også den danske.

Undersøgelsen omfatter mere end 18.000 prøver fra syge dyr fra tæt på 2.500 svinebesætninger i Europa, herunder 2.463 prøver fra syge danske grise. Det særlige ved influenzavirus er, at den både muterer og rekombinerer, så den potentielt kan springe til mennesker. Sandsynligheden for, at sådan en virus opstår, øges uvægerlig, når der er mange stressede individer tæt sammen, hvilket er grundvilkåret i den intensive industrielle husdyrproduktion.

– Vi kan ikke forsvare at producere mad af dyr, som lider i trange, lukkede stalde. De enorme besætninger giver perfekte muligheder for, at farlig virus kan DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / OGSÅ E T LIV

I hjertet af vores svar på zoonoser og andre af de udfordringer, “som menneskeheden står overfor, skal være den enkle tilgang,

at vores sundhed af hænger af planetens og andre arters sundhed.

Hvis vi som mennesker giver naturen en chance for at ånde, vil den være vores bedste allierede i forsøget på at skabe en grønnere og mere retfærdig og tryg verden for alle

”

Inger Andersen, Executive Director, United Nations Environment Programme juli 2020, forord, ‘Preventing the next pandemic’

udvikle sig. Det er et politisk ansvar at få omlagt landbruget fra den store danske kødproduktion til et bæredygtigt landbrug, der producerer fødevarer på en måde, der tilgodeser dyr, klima, miljø og natur – og ikke mindst menneskers og dyrs sundhed. Det hele hænger sammen, men nu, hvor vi har covid-19, kan man håbe, at frygten for den næste pandemi bliver et DYRENES BESK Y T TELSE

wakeupcall, der rykker noget, siger Birgitte Iversen Damm.

Dyrenes Beskyttelse taler dyrenes, sundhedens og klimaets sag, blandt andet i de igangværende forhandlinger om landbrugets klimahandlingsplan.

17

FAKTA

• Arkæolog og forfatter til indtil

videre syv historiske bøger. Fra 2007 til 2018 museumsinspektør på Moesgaard Museum, Århus.

Siden 2018 museumsinspektør på Nationalmuseet i København.

18

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / OGSÅ E T LIV

DYRENES HÆVN Hun har skrevet historien om dyrenes hævn over menneskenes dårlige behandling.

Arkæolog Jeanette Varberg er museumsinspektør på Nationalmuseet og opdagede dyrevelfærds altafgørende betydning, da hun skrev om pest, kolera og corona.

T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O C AT H R I N E C O C K S

Det var, mens hun arbejdede med bogen ’Den fjerde rytter’, at dyrevelfærds betydning dæmrede for Jeanette Varberg. Hun er museumsinspektør på Nationalmuseet, forfatter og lidt af en rockstjerne inden for historieskrivning.

– Det gik op for mig, at vi har en udfordring med den måde, vi holder husdyr på. Jeg havde ikke tidligere tænkt over, at det hang sammen på den måde. Men det viser sig, at de første sikre spor efter epidemisk sygdom optræder, samtidig med at vi begynder at holde husdyr, fortæller hun i en kort pause fra forberedelserne af den store vikingeudstilling, som skal åbne sidst i juni.

Bogen om pandemiernes historie skrev hun sammen med historiker Poul Duedahl. Den ramte midt i den værste coronatid og påpeger, at selv om covid-19 var første gang, at mange af os oplevede en pandemi, så var den ikke overraskende, men forventelig. Forklaringen står i bogens ’bagord’: "Da vi mennesker blev bønder for over 10.000 år siden, var det måske nok et valg med kontant udbytte, men det kom ikke uden omkostninger. Husdyrhold og omlægningen af den utæmmede natur til velfriseret kulturlandskab optimerede mikrobernes overlevelsesmuligheder."

LÆR AF HISTORIEN – Det har fået mig til at tænke meget mere over dyrevelfærd, siger Jeanette Varberg, som er en glad katteejer, men det er landbrugsdyrene, det her handler om.

– Tre fjerdedele af alle sygdomme stammer trods alt fra dyr, og selv om man skulle tro, at det hjælper, at DYRENES BESK Y T TELSE

der uddør 100 arter om dagen, så er det faktisk lige omvendt. For udryddelsen betyder ikke, at der bliver færre dyr, men at der er flere af samme slags. De såkaldte nyttedyr, som opstaldes tæt, mange sammen og passes og tilses af mennesker, skriver forfatterne i bogen.

– Vi griber ind i naturens orden, og det har nogle bivirkninger, som er risikoen for sygdomme, siger Jeanette Varberg, som på en måde kan vurdere risikoen for en ny pandemi i bagkundskabens klare lys: Stor, er svaret.

– Denne her pandemi skulle egentlig være kommet før. Der går nok kortere tid næste gang, hvis vi ikke lærer af historien.

TAKKEN FOR DÅRLIG BEHANDLING Forfatterne vælger at slutte deres bog af med en indiansk myte, som siger, at der engang var en konflikt mellem mennesker og dyr, som endte med, at dyrene gav deres herrer en række sygdomme til gengæld for dårlig behandling.

"… og i gamle myter og sagn er der, som bekendt, ofte en kerne af sandhed. En del af de sygdomme, vi har beskrevet her i bogen, er nemlig resultat af, at mennesket klumper sig sammen, omlægger vild natur til landbrug og producerer og slagter flere dyr i takt med, at jordens befolkning vokser. Kvæg, svin, høns. Og ensartede dyr udveksler mikrober så let som ingenting, så dårligdomme må konstant holdes nede med vacciner og antibiotika. (…) Dyrene er med andre ord ikke færdige med at hævne den dårlige behandling."

19

L O V L Ø S E K AT T E

§

HVIS DU HAR DIN K AT K ÆR …

• Den 1. juli 2021 trådte en ændring i lovgivningen for katte i kraft. Pligten til at fremlyse umærkede katte er afskaffet, så ejerskabet af kattene automatisk overgår til den, der har fundet eller fået indleveret katten, som med det samme kan videreformidles.

• Er katten mærket og registreret korrekt, har internatet eller finderen pligt til at kontakte ejeren inden for 24 timer. Når kontakten er etableret, har ejeren 24 timer til at afhente katten, medmindre andet bliver aftalt. Ellers bliver finderen ejer af katten. … SÅ GØR DET OFFICIELT

Du kan registrere din kat i enten Det Danske Katteregister www.katteregister.dk eller Dansk Katteregister www.dansk-katteregister.dk

20

DYRENES BESK Y T TELSE

L O V L Ø S E K AT T E

HVIS DU HAR DIN KAT KÆR Fra 1. juli kan hvem som helst tage en umærket kat til sig uden at spørge om lov.

Dyrenes Beskyttelse har til gengæld vedholdende bedt om lov, nærmere betegnet om en kattelov, der er lige så selvstændig som katten og sidestiller den med hunden.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO THOMAS DEGNER

Katten går sine egne veje. Det ved vi om kattens selvstændige natur. Uanset hvor højt skattet et familiemedlem den er, sker det gang på gang, at katte forvilder sig hjemmefra.

– Selv om ejerne tænker, at katten jo bor her og ikke sådan lige forsvinder. Men det gør de. Det ser vi jo på internaterne, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

I 2020 fik 6.668 katte nye hjem via Dyrenes Beskyttelses internater. Frem til 1. juli 2021 var der i lov om mark- og vejfred pligt til at fremlyse umærkede katte, der er fundet og eventuelt indleveret på et internat.

Det vil i praksis sige, at internaterne lægger et billede og kort beskrivelse af katten samt findested på siden for fremlysning, hvor ejerne kan efterlyse eller finde deres kat. Fra 1. juli er den pligt bortfaldet som led i en såkaldt incitamentsordning.

INGEN SPØRGER EFTER DIG – Hvis du finder en kat i dag, som ikke er registreret eller mærket, så kan du faktisk bare beholde den. Der er ikke længere nogen pligt til at gøre opmærksom på, at du har katten, eller til at lede efter ejeren i form af en fremlysning, siger Jens Jokumsen, men tilføjer, at Dyrenes Beskyttelses internater fortsat vil fremlyse kattene, fordi den bedste udgang på den ulykkelige historie jo er at finde kattens ejer.

DYRENES BESK Y T TELSE

Når lovændringen kaldes en incitamentsordning, henviser det til, at det skal få katteejere til at tænke en ekstra gang over, at de kan miste deres kat så let som ingenting, hvis de ikke sørger for så at sige at gøre forholdet officielt ved at registrere sig som ejer.

– Hvis katten smutter eller kommer til skade og bliver fundet, så er der som udgangspunkt ingen, der spørger efter dig, og chancen for at få din kat hjem igen er forsvindende lille, siger familiedyrschefen.

KAT TEVÆRDI Dyrenes Beskyttelse har i årevis arbejdet på at få en selvstændig kattelov på lige fod – eller pote – med hundeloven, som kræver, at en hund er registreret, mærket og ansvarsforsikret. Tidligere var hundene også en del af lov om mark- og vejfred.

– Vi havde meget gerne set en decideret kattelov, der sidestiller katte med hunde for at hæve kattens anseelse. I dag er der stort set ingen krav til det at have en kat. Katte koster næsten ingenting, og det er nemmere at dumpe dem. Det gør man jo ikke med en hund, som du er registreret ejer af, og som har kostet flere tusinde kroner, som hvalpe oftest gør i dag.

I 2020 havde Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 sager med i alt 999 dumpede dyr, heraf 882 katte. Det vil sige katte, der af mennesker er blevet efterladt i papkasser, tasker, bure og lignende.

21

SAGER F OR SOMMERVENNER

DE SIGER TAK TIL SOMMERVENNER T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O K I M J O H N S E N O G P R I VAT

↑ KILLINGEN EGON BLEV EFTERLADT ALENE I EN SKOTØJSÆSKE En kvinde opdagede en skotøjskasse en eftermiddag, hun var ude at gå en tur. I kassen sad en lille våd og skræmt killing, som var blevet overladt til sin egen skæbne. Heldigvis skyndte kvinden sig at samle killingen op, hvorefter hun tog den med hjem og sørgede for, at den fik varmen. Kvinden vendte tilbage for at se, om der var flere killinger, men fandt ikke nogen.

Den lille killing blev hurtigt kørt på Roskilde Internat. Her fik han navnet Egon og blev tjekket af dyrlægen, hvorefter han kom ud i en kærlig plejefamilie, indtil han er gammel nok til at finde et nyt hjem.

22

DYRENES BESK Y T TELSE

SAGER F OR SOMMERVENNER

↑ KILLINGER DUMPET I PAPKASSE PÅ ROSKILDE DYRSKUEPLADS I midten af juni fik en mand sig noget af et chok. Han var på en cykeltur gennem Roskilde Dyrskueplads, da han pludselig fik øje på en papkasse under et træ. Kassen viste sig at indeholde fem små killinger på bare fire uger. Manden skyndte sig derfor at ringe til 1812, og fordi killingerne var dumpet så tæt på Roskilde Internat, var det en af medarbejderne selv, der hentede dem.

Killingerne viste sig heldigvis at være i god behold, og de blev alle sendt ud i kærlig pleje, hvor de skal bo, indtil de fylder 12 uger og er gamle nok til at finde nye hjem.

← KANINER EFTERLADT VED EN SØ I slutningen af juni var et par ude at gå tur ved en sø i Tranbjerg. Her så de en kvinde og et barn, der tilsyneladende var ude at lufte to kaniner nær vandkanten. Men pludselig smed kvinden noget mad på græsset og forlod stedet med sit barn. Uden kaninerne. Parret skyndte sig hen til stedet ved vandkanten og fik indfanget den ene kanin. Den anden kanin var for hurtig og smuttede fra dem ind i et krat. De skyndte sig derfor at ringe 1812.

Da vores frivillige kredsformand i Område Århus ankom til stedet, lykkedes det ved fælles indsats at indfange den skræmte kanin. Begge dyr blev efterfølgende kørt i sikkerhed på et af vores internater.

DYRENES BESK Y T TELSE

23

UD AF RØRET

KILLING FANGET I RØR I OVER ET DØGN Nogle gange kræver det en ekstra indsats, når et dyr er i nød og skal have hjælp. I juli blev en killing opdaget i et ventilationsrør i en parkeringskælder. Redningsaktionen blev en af de mere usædvanlige.

TEKST F IE BAU MADSEN / F OTO MICHELLE BRAGANZA

En killing, der græder, er ikke det, man forventer at høre i en parkeringskælder midt om natten. Alligevel var det, hvad en mand syntes at høre, da han skulle hente sin bil en lørdag nat i juli. Det lød, som om lyden kom fra et rør, men han kunne ikke se killingen.

Han måtte derfor køre hjem og ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 som det første søndag morgen.

1812 vurderede, at Falck havde de bedste chancer for at få den lille killing ud, og Falck blev derfor kaldt ud til parkeringskælderen for at forsøge at redde killingen op af røret. Desværre lykkedes det ikke, og killingen bevægede sig bare længere ned i røret. Til sidst måtte Falck give op, og sagen gik videre til kredsformand i Århus Michelle Braganza.

24

6,5 TIMER, ET KAMERA OG HJÆLPENDE HÆNDER Michelle nåede ikke at få morgenmad, før hun måtte af sted for at hjælpe killingen, som på det tidspunkt havde været i røret i lang tid. Situationen var kritisk. Det var umuligt at nå den med hånden, så derfor måtte Michelle være kreativ, hvis killingen skulle reddes.

– Jeg forsøgte først at kaste et håndklæde ned i røret og derefter både et net, et reb og et lagen. Tanken var, at hvis bare killingen kunne gribe fat i noget, så kunne jeg lige så stille løfte den op, men desværre virkede det ikke, fortæller Michelle Braganza.

For at kunne se hvad der skete i røret, havde Michelle brug for et lille inspektionskamera. Hun ringede rundt til både kloakfirmaer og tv-stationer, men uden DYRENES BESK Y T TELSE

UD AF RØRET

held. Hun eftersøgte også et inspektionskamera på Facebook, og efter mange timer fik hun et opkald fra en mand, der havde et kamera og gerne ville hjælpe.

De nåede dog slet ikke at bruge det, for da Michelle kom tilbage til røret, kunne hun pludselig se killingen i toppen af røret.

Killingen var kravlet op ad lagnet, som var blevet efterladt i røret. Da Michelle nærmede sig, forsvandt den dog ned igen, men med lidt mad lykkedes det at få killingen så langt op, at Michelle kunne få en hånd ind under den og løfte den det sidste stykke op.

HELDIGE LUCKY Killingen fik navnet Lucky, fordi den var så heldig.

Heldig, fordi den blev opdaget af en opmærksom DYRENES BESK Y T TELSE

→ En meget lettet kredsformand kunne endelig tage Lucky med sig hjem til internatet.

forbipasserende, og heldig, fordi Michelle var så utrættelig og blev ved at prøve i 6,5 timer. Der er ingen, der ved, hvor længe Lucky var i røret, men det var mindst et døgn. Heldigvis lykkedes det, og lille Lucky fik dermed en ny chance i livet.

25

JUBIL ÆUM

1812 HAR TAGET DYREVAGTEN I 10 ÅR Fra solsort til kronhjort. I Dyrenes Beskyttelse er alle dyr lige, og det finder flere og flere danskere ud af. Antallet af henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral er steget i alle årene siden oprettelsen for 10 år siden. Nu er der jubilæum for en kæmpestor succes.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO DYRENES BESKY T TELSE

– Vi kører til alt. Fra solsort til kronhjort. Vi er Dyrenes Beskyttelse, så vi gør ikke forskel på dyr, siger Camilla Jensen, teamchef for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Hun har været med fra starten af redningstjenesten den 17. august 2011, hvor hun var blandt de første seks ansatte. I dag er der 25 ansatte, som i 2020 varetog 134.762 opkald om nødstedte dyr.

– Antallet af henvendelser er steget hvert år siden etableringen af 1812, og vi forventer, at kurven fortsætter med at stige, fortæller 1812-pioneren, som i august kunne fejre 10-års jubilæum sammen med 1812 og alle de frivillige landet over, som gør det muligt at holde beredskabet kørende.

AKUT TE KRAV – Vagtcentralen er en kæmpe succes. Flere og flere finder ud af, at der er mulighed for at ringe 1812, og i takt med det stigende antal henvendelser skal vi sørge for at udvide og tilpasse hele foreningens beredskab til mængden af sager, typen af dyregrupper og responstider. Hvor nogle frivillige kredsformænd inden etableringen af 1812 håndterede et par dyreværnssager om måneden, bliver nogle i dag kontaktet flere gange dagligt om både dyreværnssager og akutte dyreredningssager. Det har også givet større pres på vores vildtplejestationer og internater, som i dag får markant flere dyr indleveret, siger Camilla Jensen.

26

ORKANENS ØJE – Vi er i orkanens øje, hvor det hele kommer ind over.

Det er os, der fordeler opgaverne videre ud i beredskabet – nogle gange også til træklatrere, der skal hente dyr ned, eller schweisshundeførere for at opspore trafikskadede hjorte, ræve og grævlinger. Det kræver en kæmpe koordinering, viden og erfaring hos både 1812’s ansatte og de frivillige, og det har til tider været en udfordring at følge med, efterhånden som flere og flere henviser til os, og vi faktisk løser en myndighedsopgave. Både Naturstyrelsen og politiet henviser til os, så vi kan gøre benarbejdet og så eventuelt visitere tilbage til dem eller anmelde en sag, siger Camilla Jensen og fortsætter:

– 1812 bliver kun delvis finansieret af det offentlige, så driften kan kun løbe rundt på grund af donationer og støtten fra vores medlemmer.

DYRENES BESKY T TELSES VAGTCENTRAL Oprettet den 17. august 2011 Beskæftiger 25 ansatte, som besvarer ca. 135.000 henvendelser årligt.

Vagtcentralen 1812 er en landsdækkende service, som vejleder i sager om dyr i nød. Beredskabet er en del af Dyrenes Beskyttelse og finansieres hovedsagelig af foreningens støtter.

DYRENES BESK Y T TELSE

JUBIL ÆUM

→ Teamchef Camilla Jensen har været med siden den 17. august 2011, hvor Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral slog dørene op – eller rettere: åbnede telefonerne og sendte redderne ud til nødstedte dyr

OPK ALD TIL DYRENES BESKY T TELSES VAGTCENTRAL 1812 ↘ 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000

2011*

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

* Perioden 1/8-31/12 2011 DYRENES BESK Y T TELSE

27

K E N I S H J E M KO M S T

EUROPAS STØRSTE TIGERANLÆG

Europas største tigeranlæg blev indviet i Knuthenborg Safaripark tidligere på sommeren. Anlægget er blevet til i samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark, hvor fokus har været på den bedst mulige dyrevelfærd.

TEKST MARIE HOUGA ARD / F OTO ASGER THIELSEN

Klip, klap og endelig: tigertid. Det var en solrig sommerformiddag, da Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark kunne indvie Europas største tigeranlæg, Tigerskoven i Knuthenborg Safaripark.

Her skal Knuthenborgs egne tigre og den tidligere cirkustiger Keni, som levede et hårdt liv i et lille bur i et cirkus, alle sammen bo.

28

Direktør i Knuthenborg Safaripark Christoffer Knuth takkede ved indvielsen Dyrenes Beskyttelse for samarbejdet om at finde en tiger, der i den grad havde brug for et fristed, hvor han kan nyde sit otium. Anne Sofie Meilvang, biolog i Dyrenes Beskyttelse, fulgte op: – Anlægget her er helt i tråd med Dyrenes Beskyttelses vision for, hvordan sådan et anlæg til vilde dyr skal DYRENES BESK Y T TELSE

K E N I S H J E M KO M S T

se ud: Dyrene har en høj grad af selvbestemmelse, de kan vælge, om de vil være ude eller inde, eller om de vil spise, sove eller bade. Keni har boet mere end 10 år i et lille bur i cirkus, og han får et fantastisk liv her i Tigerskoven, sagde Anne Sofie Meilvang.

plads til endnu flere nødstedte tigre fra cirkus, den internationale handel med vilde tigre og handlen med tigre som eksotiske kæledyr. Fra naturens side er tigre solitære dyr, og i Tigerskoven får de hver især et stort areal at boltre sig på.

En rød snor blev klippet, anlægget var indviet og pressen, politikere og øvrige indbudte kunne endelig træde ud på den fem meter høje gangbro, der slynger sig ind gennem Tigerskoven. Fra gangbroen kan man kigge ned på tigrene, og det store spørgsmål var: Får vi Keni at se?

Med stor tålmodighed har Tigerskovens første gæster ventet på, at Keni skulle træde frem. Og endelig kan man se hans tigerstriber gennem det grønne. Han lunter roligt og uden hastværk af sted, mens gæsterne endnu en gang kan forundres og begejstres over det helt fantastiske og majestætiske dyr.

PLADS TIL FLERE TIGRE Tigerskovens areal er i første fase 60.000 kvadratmeter, men skal udvides yderligere, så der bliver

Keni selv – ja, han er endelig kommet hjem.

DYRENES BESK Y T TELSE

29

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR H ÆN G EM Å G ER

D EL F I N H O P

N U S S E Ø RER

Når jeg kører over Storebæltseller Øresundsbroen, er der altid måger i luften over broerne, og jeg har tænkt over, hvad de egentlig laver deroppe. Så altså, er der en god grund til, at man som måge hænger ud over broerne? / Elias

Hvorfor er der nogle delfiner, der hopper mere i vandet end andre? / Malene

Hvorfor har hunde så bløde ører? / Marie

Kære Malene

Hundens ører er bløde af to grunde. Dels er øret opbygget af brusk, der er en blød knogle og ikke de hårde knogler som eksempelvis hundes ben, og så er hundes ører dækket af en dunagtig pels. Det giver hunden de meget bløde og bøjelige ører. Der er stor forskel på hundes ører. Nogle har rejste ører, og andre har ører, der hænger. Under domesticeringen af hundene er de fleste blevet avlet til at have ører, der hænger. Den udvikling kalder man for domesticeringssyndromet. Udviklingen har taget flere hundrede år, og ser vi på ulve og vildhunde, kan man se, at de har rejste ører.

Kære Elias

Måger kan ’ride’ på de opvinde, som opstår langs broer, når vinden rammer broen og tvinges opad.

Mågerne kan på den måde flyve rundt næsten uden at bruge energi.

De bruger ofte kystskrænter på samme måde. Faktisk ligesom paraglidere og hangglidere, der udnytter opvinde ved for eksempel Møns Klint. Mens mågerne sejler rundt i vinden, holder de skarpt øje med vandet under sig for at se efter mulige mågemenuer, altså alt spiseligt, som flyder. / Michael Carlsen

Delfinhøjdespring kan være et signal til andre delfiner om for eksempel rovdyr eller bytteforekomst. Det kan også være en måde for springeren selv at få overblik og se efter bytte. Nogle delfinarter springer mere end andre. Vores hjemlige marsvin gør det for eksempel meget lidt. Jeg har selv kun set marsvin komme næsten fri af vandet i et spring, og det var midt i angreb nedefra på fiskestimer. Det vil sige, at springet måske kun er en følge af marsvinets lodrette højhastighedsangreb på byttet. Det hører med til historien, at delfiner ånder med lunger. De er altså nødt til at ånde ved overfladen. Jo hurtigere de svømmer, jo mere ilt skal de bruge, og jo tættere ved overfladen skal de være for at kunne ånde hyppigere. Ved knap 20 km/t. bliver det nemmere for delfinen at accelerere yderligere ved at springe fladt. Nogle delfiner kan på denne måde øge farten til ca. 27 km/t.

Kære Marie

/ Jens Jokumsen

/ Michael Carlsen

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER F OR FAUNADYR

30

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

DYRENES BESK Y T TELSE

DV 03/21 ©ULLA

FOR­ BILLEDE

LITER

MESTER­ GRÆDENDE SKAB KAT?

UBE­ HØVLET

FART

FUGLE­ REDE?

USTYRLIGT HAR LOV

LØFTE

HOLLAND

BINDE OP

KRIKKE

ROMERTAL

MÆRKE

TO ENS

STRØM­ FØRENDE SVÆRMER?

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

GUD

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

DYBFROS­ SET DYR? MÅL

3

STRØM

KONSO­ NANT

1

2

DASKER RUNDT

KLO

INSTRU­ MENT FUGL

NYVASKET DYR?

SPANIEN

SINGLE

SLÆGT

GJORDE ONDT

GISNE

PIGENAVN

DERPÅ

ALDERDOM

AMERIK. EJENDOM PIGENAVN

LITER

LEVER

MØBLER

HUSDYR? NORGE

DYR

FESTER I JUNGLEN?

4 BANGE

REDSKAB

OMRÅDE

TYSKLAND

TON

IKKE SÆRLIG FRISK FISK?

RET KENDEORD

KRIKKE

STEDORD

5 EJER

PRIK

VEJ SKIBS­ BETEGN.

7 HAKKET KØD

SKITSE

MODERNE

BINDEORD

RUSTE

PIGENAVN

INSEKTER PÅ FISKE­ TUR?

8 LAVNING

DRIK

STEDORD

OPDAGE

TO ENS

SMERTE

KLÆDNING

BELGIEN

GRAM

TYSKLAND

FEST TIIL HAVS?

LED

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk Senest den: 22. oktober 2021 Vindere nr. 2/2021: Kirsten Hansen, Gudhjem Helge Borre Strib, Middelfart Jytte Irene Nielsen, Tønder Jeres præmie er på vej!

Løsningen var: Frostskade

10

I

S

F

N

Y

E

D

E

U

T

R

A

N

E M

DV 02/21 ©ULLA

E

SPANIEN

TO ENS

V

V

E

J

R

H

A

I

D

E

R

I

G

T

I

U

N

E

BANDEORD

KEND. BOGST.

9

S

SMERTE

DEJLIGT

ØJNET

L

6

DENGANG

GERNING

D

DØD FUGLE­ UNGE?

TYVERI

NORSK ELV KIGGER

IND­ SKÆRING

RIDDER

Vind

DE TO UNGE HUNDE MAX OG AIKA VISTE SIG AT VÆRE DENNE SOMMER BLEV EUROPAS STØRSTE TIGERANLÆG

R R

E

T

G

E

B

I

E

R

K

A

R

N

A

N

E

J

E

R

E

R N

E H

K

R

O

K

O

N

S

T

I

A

I

N

D K

T

O M

S

E L

G D

O

O

G

O

R I

← Løsningen fra nr. 2/2021.

N

P

L

I

D

S

N

E

R

E

N

F

Æ

O

L

K

K

S E

E Å

D

R

B

A

L

U

N

E

I L

L

R

R

N

R

G

E M M E S

U

U

K

R M

E

I K

N

O

K

L

Ø

V

E

E

F

QUIZ 1: Hvad kravlede killingen i ventilationsrøret op ad til sidst?

2: H vad hedder bogen, som advarer om nye pandemier på grund af den måde, mennesker holder dyr i landbrug på?

N

I

T

A

N

I

H

A

V

S

N

E

U

Ø

D

L

DYRENES BESK Y T TELSE

31

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er vigtige for os mennesker. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt, uanset om dyrene er i familier, landbruget eller naturen.

Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød, at lovgivningen tager hensyn til dyrs behov, og at der bliver skabt respekt om dyrs behov. Det har været vores opgave i 145 år, og med din hjælp vil vi også sikre det i fremtiden.

Det er gratis at oprette et testamente, uanset om du vælger at betænke Dyrenes Beskyttelse med et bestemt beløb eller en andel af din arv. Du kan sagtens betænke dine nærmeste samtidig.

Alle donationer kommer dyrene til gavn.

Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09, og hør mere.

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen BESTYRELSESFORMAND Per Jensen DIREKTØR Britta Riis SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15.30 33 28 70 25 medlem@dyrenesbeskyttelse.dk NÆSTE BLAD Omdeles uge 48 OPLAG 50.521 ifølge senest kontrollerede oplag ved Danske Medier

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, bestyrelsesformand REDAKTØR Johanne Gabel jga@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Thomas Degner Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions ISSN: 2596-5158

Tryksag 5041 0004

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

E

T

S

Kolofon:

Kære dyreven Kære dyreven En ny rekord har i sommer gjort 2.476 killinger hjemløse i de første DET ER HJERTESKÆRENDE, NÅRat sommermåneder.

Det er en hjerteskærende rekord, der betyder, nyfødte killinger starter deres liv på de mest grusomme og triste DYR BLIVER SVIGTET OG MÅ LIDE måder.

Nogle gange harkillinger dyrene er det så dårligt, sleti skraldespande, ikke er til at bære.

Forsvarsløse blevet svigtetat ogdet smidt Sådan var det, da vi på Roskilde Internat fik overdraget 44 stærkt dumpet på veje eller efterladt i skove til egen skæbne. Hvis vanrøgtede kaniner. killingerne ikke bliver fundet og bragt i sikkerhed, risikerer de at dø af tørst eller hedeslag – eller de ender deres dage som bytte

Opgaven med for vilde dyr.at passe kaninerne var vokset ejeren over hovedet, så vi måtte træde til og hente de svigtede dyr.

Heldigvis bliver mange af killingerne reddet i sidste øjeblik og kommer et afMETER vores internater, LEVEDE I EN på HALV AFFØRINGhvor de får al den pleje og omsorg, de har brug for.

Det var et grimt syn, der mødte os, da vi ankom til huset. De 44

kaniner levede så tæt i alt for små bokse, at de sloges indbyrdes.

De får med andre ord en ny start på livet fuld af Mange kærlighed af de alvorlige skader stammede fra slåskampene. Vi kunne og tryghed. se, at der i al for lang tid ikke var muget ud og gjort rent. Kaninerne gik rundt på en halv meter tætstampet Sommerens helte redder dumpedeafføring. killingerSom resultat af de Hunden Lady Gaga er blot én af sommerens Darifter hun var dårlige forhold havde mange af kaninerne sår,helte. bylder, og alt ude atkløer gå med ejer, stoppede hun op ved en skraldespand for lange og sin tænder. ved Langesø på Fyn på en meget insisterende vis.

↑

10 små kattekillinger var dumpet i en skraldespand ved Langesø på Fyn. Heldigvis blev disse ↑ Kaniner ne havde sår og bylder killinger fundet af hunden Lady overalt . Og fler e af dem var i så Gaga og dens ejer, der var på dårlig stand, at de måt te aflives. gåtur. Det lykkes at redde 8 ud af de 10 killinger.

→→

Støt sommerens dyrdyr NU Hjælp svigtede og svigtede vanrøgtede – giv din støtte her

→

→

Læs omom killingerne Læsmere mere de stærkt

vanrøgtede kaniner

Klip herinden betaling Afrives

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

7

JA, jeg vil gerne støtte dyr, der har JA, gerne hjælpe svigtede dyr brugjeg forvil hjælp:   155 157,-kr.  349,265 kr.   505 kr.  635, Andet kr. 

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

237-1200

237-1200

Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414

Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Tusind tak – alle bidrag hjælper Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2013-12 DB 485-27987

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

.

.

Øre

,

De vanrøgtede kaniner var i så dårlig stand, at en af dem døde i bilen på vej til internatet. Og flere måtte aflives kort efter.

På internatet blev kaninerne dyrlægetjekket, vaccineret og neutraliseret. De blev delt op i mindre grupper, fik meget mere plads og blev fodret korrekt. I det hele taget blev de passet, som kaniner bør. Og flere af dem har nu fået en ny, kærlig familie.

”Antallet af svigtede kaniner er eksploderet. Sidste år modtog vi 645 kaniner på internaterne og i år ser det kun ud til at blive værre.” Jens Jokumsen, familiedyrschef DET BOOMER MED SVIGTEDE KANINER Vi får flere og flere efterladte og vanrøgtede dyr ind på internaterne.

Ikke mindst kaniner. To kaniner bliver hurtigt til rigtig mange, hvis ikke de bliver kastreret eller steriliseret. Og mister man overblikket eller lysten til at passe sit kæledyr går det desværre hårdt ud over dyrene, som mistrives eller bliver efterladt i deres eget skidt. En del af dem bliver dumpet. Og det er ikke i orden!

DU KAN HJÆLPE DYRENE VIDERE I LIVET Det er en kæmpe opgave at få svigtede dyr på fode igen. Og det kan KUN lade sig gøre med hjælp fra trofaste støtter som dig. Så derfor håber jeg, at du vil støtte med et bidrag nu. Dermed vil du være med til at hjælpe svigtede dyr som de vanrøgtede kaniner videre i livet. Støt nu og hjælp dyrene.

Tusind tak for din støtte!

Joh

ns e n

Med venlig hilsen

im

→

:K Foto

Rikke Agner Jørgensen Internatleder, Roskilde Internat Dyrenes Beskyttelse

STØT SVIGTEDE DYR

• Giv dit bidrag på girokortet • Send NØD til 1277 og støt med 150 kr.

• Mobilepay til 23155

↑ Den s øde ka nin, S unny, va r en a f de he ldige, der o verlevede de t b arske li v i d e tr ange bure . I da g ha r h un fåe t e t tr yg t ny t hjem h os Is abella fr a Øls ty kke og e god legekam n mera t i Ted dy – en anden ka nin adop tere t fr a Ro skilde D y rein terna t.