Dyrenes Beskyttelses magasin, forår 2022

F ORÅR 2022 NR. 1

TEMA

DE DYREBARE UNGER

s. 10-21

K A R A K T ERF U L D K A NIN s. 8 AV L OV ER G E V IND s. 14 H VA L P E PÅ C AT WA L K s. 16

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

MENNESKERS DESIGN AF DYR Omsorgen for ungerne ligger dybt i de fleste dyr. Af naturlige årsager. Det gælder, uanset om yngelplejen udfoldes af en fugl, der bygger rede i toppen af et træ, eller en so, der bygger rede i en underskov, hvis den får lov. Forældredyrenes adfærd er kodet til dels at sikre hensigtsmæssig blanding af generne, når de finder en mage, dels at opfostre deres afkom på den bedst mulige måde. Alt passer sammen med henblik på at få næste generation på vingerne, på poterne eller ud over stepperne.

Systemet er evolutionært forfinet over tid, lang tid, og nøje afstemt, indtil vi begyndte at blande os i avlen og sætte menneskers behov over dyrenes. Når vi vil have flere flæskestege ud af den samme so. Når vi vil have stadig flere og større æg ud af hver enkelt lille høne. Når vi vil have en nuttet hund med babyface uden skelen til, om den kan trække vejret. Men dyrene kan ikke holde til det, og det giver dem uværdige liv. Pattegrisedødeligheden er højere end nogensinde før, læggehøner brækker brystbenet, og hundehvalpe avles med blik for den seneste mode frem for dyrenes sundhed og velvære.

Vi kan ikke være bekendt at spille Gud på den måde uden respekt for livet. Dyrelivet.

Avlen er gået over gevind, så “ mange af pattegrisene mangler

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

I Dyrenes Beskyttelse arbejder vi for indførelse af krav og avlsmål, der sætter sunde dyr i centrum. Vi er oppe mod industrier, der stirrer stift på bundlinjen, og forbrugere, der kigger på priserne og hele tiden vil have mere for mindre, og atter andre, der kun er ude efter selskab eller sjov med det seneste fancy design … af dyr.

Som medlem hjælper du os med at hjælpe dyrene ved at bakke op om alle dem, der heldigvis avler, anskaffer og holder dyr med usvigeligt fokus på dyrenes behov.

Tak for din støtte!

s. 06 s. 08

næring allerede i forstertilstanden og fødes derfor underudviklede som de såkaldte delfingrise

s. 10

Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, ph.d. og chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse om konsekvenserne af avlen efter stadig større kuld i dansk svineproduktion, hvor der dør 28.800 pattegrise om dagen, når de dødfødte regnes med. Det højeste antal nogensinde.

s. 20

s. 15

s. 28

”

s. 12 s. 14 s. 16 s. 22 s. 24

Nova blev Nanukas stjerne

Slå ørerne ud for kaninerne

De dyrebare unger Designerhundene Griseavl gør ondt

Hvalpeguf gør godt

Når brystben brister

Rema rykker for dyrene

Dyrenes rekordår

Pionerparrets proteiner DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

TÆ N K S I G , AT…

G AV E R E G N M E D S TJ E R N E S T Ø V

200.000 KRONER

I L L U S T R AT I O N T E A G A N W H I T E F RA BOGEN OCEANARIUM

HENDE MED HAREM Nede på havets bund findes den knoglespisende snotblomst. En orm, der spiser hvalknogler. Hunnen bliver op til syv centimer lang og savler sig så at sige vej ind til knoglemarven ved hjælp af spytenzymer, der opløser knoglen. Hannerne er meget, virkelig meget, mindre end hunnen og bor i flokke inden i hende. Lidt som en skare af tilbedere, der har slået sig sammen og slået sig ned i kroppen på en kvinde, som de alle sammen er vilde med. Der er fundet op til 111 hanner i en enkelt hun. Det kaldes hendes harem.

Tak til trommeslager Lars Ulrich, som valgte at give 200.000 kroner til Dyrenes Beskyttelse, da han selv modtog en donation fra Familien Hede Nielsens Fond.

Den berømte danske trommeslager fra rockbandet Metallica valgte at give pengene videre med det samme til velgørenhed og opfordrede på sin instagramprofil andre til at følge hans eksempel. I Dyrenes Beskyttelse kan vi slet ikke få armene ned af glæde over gaven, og at Danmarks største musiknavn slår på tromme for Dyrenes Beskyttelse.

TA K E R K U N E T F AT T I G T O R D

13.325

danskere støttede gavmildt dyrene i julen.

En stor tak fra os – og fra dyrene på internaterne.

H A R D U H Ø R T, AT…

HUNDE HAR SPROGØRE Din hund forstår dig … eller den forstår i hvert fald omkring 89 af de ord, du siger til den. Hvis det er en gennemsnitlig hund, vel at mærke. Det viser et nyt videnskabeligt studie, som har undersøgt, hvor mange ord menneskets bedste ven forstår. Det var i studiet ligegyldigt, hvor gammel hunden var, men racen og hundens profession havde betydning for forståelsen. En hyrdehund kunne forstå flere ord end en selskabshund, mens en arbejdende hund som en politihund eller servicehund også kunne forstå flere ord. De hunde, der forstod flest ord og små sætninger i forsøget, var oppe på omkring 200 ord, hvor de mere specielle for eksempel var ”tør dine poter” og ”hvisk”.

Svar på quizzen på side 31: 1. Fårene

2. Ross 308 DYRENES BESK Y T TELSE

3

KO R T N Y T

A K T U E LT

MINIPORTRÆT

DANSKE EU-POLITIKERE SKUFFER Danske EU-politikere stod bag dårligt nyt for millioner af europæiske landbrugsdyr. Ved en afstemning i EU-Parlamentet stemte et flertal imod at anbefale et loft på otte timer for transport af levende dyr. Danske parlamentsmedlemmer fra Venstre og Konservative stemte imod, mens medlemmerne fra Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne forgæves stemte for forslaget.

Anbefalingerne spiller en central rolle for EU-Kommissionens kommende arbejde med en revision af de fælles dyrevelfærdsregler.

Dyrenes Beskyttelse kæmper sammen med flere end 80 andre dyreværnsorganisationer for, at den endelige revision bliver mere ambitiøs.

VELKOMMEN

DANSK DYREVÆRN ÅRHUS Nødstedte dyr i Aarhus og omegn kan fortsat få hurtig hjælp. Det stod klart, efter at Dyrenes Beskyttelse den 1. september 2021 overtog driften af internatet i Tranbjerg J. ved Aarhus gennem en fusion med Dansk Dyreværn Århus. Internatet har nye faciliteter, herunder en stor kapacitet til hunde, katte og kaniner, og vil fremover kunne modtage op imod 2.000 dyr årligt. Den erfarne internatleder Karina Fisker har sammen med sit team og de lokale frivillige skruet op for fuld styrke på dyrenes aarhusianske oase, som allerede inden årsskiftet blandt andet havde modtaget og hjulpet over 200 katte.

4

Den frivillige

Arne Stevns Sørensen, områdeformand i Vestsjælland HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ?

Min primære opgave er at sørge for, at et område hænger sammen, og at der er nok kredsformænd. I øjeblikket er vi 21 frivillige fordelt på kredsformænd og skytter. Det er min opgave at motivere folk og holde motivationen ved lige. Derudover holder jeg vores folk opdateret om, hvad der sker i foreningen, og så er jeg 1812’s forlængede arm. Det betyder, at hvis de brænder inde med et problem, så er det mig, de ringer til. Områdeformanden er nemlig altid tilgængelig og hjælper med at løse alle opgaver. Jeg bruger cirka 10 timer på Dyrenes Beskyttelse om ugen.

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Min far var stationsleder på Falck Holbæk i 40 år, og de havde et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, hvor vi primært reddede svaner om vinteren og kørte al dyreredning. Jeg er derfor vokset op med foreningen. Jeg har også selv arbejdet hos Falck, og det var derfor helt naturligt for mig at sige ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i 1989. Jeg gik på efterløn som 60-årig, og nu er jeg blevet 75. I 15 år har Dyrenes Beskyttelse haft min fulde opmærksomhed.

HVAD KAN DU GODT LIDE VED ARBEJDET? Jeg kan godt lide det praktiske og selve dyreredningen. Min holdning er, at dyrevelfærd også er at kunne aflive et dyr, hvis der ikke er andre muligheder. Derudover kan jeg godt lide at motivere folk og opleve den opbakning, de frivillige giver, når jeg for eksempel arrangerer områdemøde for alle i området to gange om året. Det gør en stor forskel at kunne mødes med folk i virkeligheden.

DYRENES BESK Y T TELSE

KOM MED I KLUBBEN FOR BØRN, DER ELSKER DYR Som dyremakker bliver dit barn en del af et sjovt, lærerigt fællesskab med dyrene i centrum og støtter samtidig dyr i nød. Som dyremakker får dit barn sin helt egen dyremakkerbamse og viden om dyr fra vores nyhedsbreve og aktiviteter.

Et juniormedlemskab, inklusive dyremakkergave, koster 400 kroner. Juniormedlemskabet fortsætter herefter til 125 kroner om året.

BLIV DYREMAKKER: www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyremakker

Dyremakker2022_210x148,5.indd 1

10-02-2022 13:52:33

FORKÆL DIG SELV

Køb på shop.dyrenesbeskyttelse.dk Porcelænsskåle. Søde, håndlavede keramikfigurer.

Måler 3,5 x 5 cm. 195 kr. pr. stk.

Termoflaske. Indhold kan holde sig koldt i 24 timer og varmt i 12 timer. 200 kr.

N O VA B L E V S TJ E R N E N

Nanukas nye stjerne: Charlotte Brix Lundgrens hund, Nanuka, faldt pladask for hvalpen Nova, som familien havde i pleje for Fyns Internat, hvor Charlotte er souschef. Hundenes særlige bånd fik hurtigt Charlotte overtalt til at udføre Nanukas beslutning om at adoptere Nova.

6

DYRENES BESK Y T TELSE

N O VA B L E V S TJ E R N E N

NANUKA ADOPTEREDE NOVA Charlotte Brix Lundgren er souschef på Fyns Internat, og gennem sit arbejde har hun ofte fungeret som plejemor, hvis der var hvalpe på internatet. I december fik Charlotte og hendes hund, Nanuka, to hvalpe i pleje. Det stod hurtigt klart, at den ene hvalp, lille Nova, skulle blive hos Charlotte og Nanuka.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

Charlotte Brix Lundgren er en garvet hundedame.

Hun træner sin bullterrier Nanuka i både nosework og som schweisshund. Samtidig hjælper hun dyr på Fyns Internat, hvor hun har været ansat siden 2014, da internatet slog dørene op. Siden 2020 har hun fungeret som souschef.

Gennem sit job på internatet har Charlotte løbende haft hundehvalpe med hjem i pleje. Nanuka har altid fungeret som en støtte og samarbejdspartner, når der var små hvalpe, som havde brug for omsorg, og det var ingen undtagelse, da hvalpene Nova og Stella kom til Fyns Internat i starten af december 2021.

Til trods for de mange plejehunde har Charlotte ikke adopteret et eneste dyr fra Fyns Internat i løbet af de syv år, hun har arbejdet der. Det fik Nanuka og Nova dog ændret på.

ET SÆRLIGT BÅND To hvalpepiger, Stella og Nova, kom til Fyns Internat, da deres tidligere ejer indså, at det var for stor en opgave for familien med de små energibundter.

Heldigvis blev de indleveret på internatet, som kunne hjælpe med at finde nye hjem til hvalpene. I første omgang skulle hvalpene med hjem til Charlotte, så de kunne være sammen med hende og Nanuka, indtil de helt rigtige hjem blev fundet.

DYRENES BESK Y T TELSE

- Nanuka har altid været en virkelig god støtte for de hunde, jeg har haft i pleje, men da jeg kom hjem med Stella og Nova, kunne jeg hurtigt se, at der var et særligt bånd mellem Nanuka og Nova. De søgte hinanden konstant, og de var bare tæt knyttet fra første dag. Det har jeg aldrig oplevet før med nogen af de hunde, jeg har haft i pleje, fortæller Charlotte Brix Lundgren.

Charlotte havde ikke planlagt at udvide familien med endnu et medlem netop nu, men hun kunne hurtigt se, at hun måtte ændre sine planer for familieforøgelsen.

EN LILLESØSTER TIL NANUKA Det stod hurtigt klart, at Nanuka og Nova havde udviklet et helt særligt bånd. Charlotte besluttede derfor, at Nova skulle blive ved hende, og sådan fik Nanuka en lillesøster. Kun tre dage efter at hvalpene var ankommet til Charlotte, adopterede hun Nova, og et par dage senere fik Stella også sit drømmehjem.

- Jeg havde virkelig mange overvejelser, før jeg besluttede at adoptere Nova, men jeg er så glad for, at hun nu bor hos Nanuka og mig. Vi er startet til hvalpetræning, og Nova er en lille stjerne. Jeg er spændt på at se, hvilken type træning hun bliver mest glad for. Jeg tror i hvert fald, at vi skal prøve agility, for hun har virkelig meget energi. Men vi kommer også til at træne nosework, det er helt sikkert, afslutter Charlotte.

7

KO M P L I C E R E T K A N I N

DANMARKS MEST MISFORSTÅEDE DYR I 2021 blev 722 kaniner formidlet fra Dyrenes Beskyttelses internater. Tallet er en markant stigning i forhold til tidligere år og dækker over, at flere og flere kaniner bliver tilovers i de danske hjem.

TEKST STINE F REDBERG PEDERSEN / F OTO KIM JOHNSEN

Kaniner er det tredjemest udbredte familiedyr i Danmark. Desværre er det også et dyr, hvis behov i høj grad bliver misforstået. Alt for mange mennesker er desværre ikke klædt godt nok på til livet med kanin.

KANINER SKAL HOPPE, GRAVE OG GNAVE

– En udbredt misforståelse om kaniner er, at de kan bo i et lille lukket bur. Men kaniner har brug for plads og aktivering både fysisk og mentalt, hvilket ikke kan blive opfyldt tilstrækkeligt i et bur uden mulighed for at løbe, hoppe, grave og gnave, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse. Ifølge foreningen kan kaniner holdes både inde og ude, så længe de har plads og minimum ni kvadratmeter.

Under de rette omstændigheder med plads og aktivering er det tydeligt, at hver enkelte kanin er unik, har masser af personlighed og potentiale til at være et særdeles interessant familiedyr.

8

Et trist burliv uden hensyntagen til kaninernes fysiske og psykiske behov betyder omvendt et liv, som kan føre til alvorlig sygdom og mental mistrivsel.

KANINER ER IKKE ET BØRNEDYR

Der er ingen tvivl om, at et dyr kan berige en familie under de rette omstændigheder, men et dyr kan aldrig være et barns ansvar. Det gælder også kaniner.

– Kaninens relativt lange levetid bliver ofte overset.

Med den rette pasning og pleje kan kaniner blive helt op til 15 år. Det er vigtigt at tage højde for, når man overvejer at anskaffe sig en kanin. Børns interesse kan nå at skifte mange gange på 15 år, siger Jens Jokumsen.

Desuden er kaninen ikke nødvendigvis et nemt dyr for børn.

DYRENES BESK Y T TELSE

↑ Kaninunger er nuttede, tæt på uimodståelige og meget populære – og det er måske deres uheld, for mange falder for det bløde søde look uden at vide noget om kaninens natur.

– Kaniner er i udgangspunktet bange for at blive løftet. Et løft kan derfor føre til, at kaninen bider fra sig i forsvar. Det kan være svært for et barn at forstå. Det er ikke ensbetydende med, at kaniner ikke kan kæles eller nusses, men det skal ske på kaninens præmisser og med god hjælp fra voksne, indtil en god gensidig relation er blevet skabt mellem barn og kanin, siger Jens Jokumsen KANINKAMMERATER

KLAR TIL KANIN? Kaniner er sjove og spændende dyr, hvis man er parat til at give dem et godt liv på kaninens præmisser. Du kan blive meget klogere på kaninens pasning og pleje på: www.klartilkanin.dk

DYRENES BESK Y T TELSE

I naturen lever kaniner i mellemstore kolonier, og de er sociale dyr, der trives i selskab med andre kaniner.

Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at man som minimum holder to kaniner sammen. Når flere kaniner skal sammensættes, er neutralisering et vigtigt værktøj, fordi det lægger en dæmper på kaninernes territoriale adfærd. Sammensætning af to kaniner er ikke nødvendigvis let, så også her er det vigtigt at sætte sig ind i kaniners naturlige adfærd.

9

T E M A / DNEAVDY I GRAT E BI O A RN E U N G E R

Dyreunger har ret til forældrenes omsorg og til at vokse op til sunde og leveværdige liv. Som hvalpene her hos Rikke og John Dyrbye i kennel BCWORLD’S.

10

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / DNEAV DYI GRAT E BIAORNE U N G E R

DE DYREBARE UNGER Hunde, der ser søde ud, men gisper efter luft.

Grise, der får alt for store kuld. Små høner, der lægger alt for store og stadig flere æg.

Mennesker avler nådesløst dyr efter egne behov, hvad enten det er til mad, til bundlinjen, til selskab eller for sjovs skyld. Men ikke for dyrenes skyld. Derfor er der hvalpefabrikker. Derfor er pattegrisedødeligheden historisk høj. Derfor brækker høner brystbenet.

Vi skal tænke os om, hver gang vi vælger et dyr.

Uanset om det er til børnene, til sofaen, til Instagram eller til middagsbordet. Dyreunger er dyrebare, helt uimodståelige, og de har krav på at vokse op til leveværdige liv.

F OTO THOMAS DEGNER

DYRENES BESK Y T TELSE

11

T E M A / D E DY R E B A R E U N G E R

HUNDE SOM SKABT TIL MENNESKER

Avlen af hunde har til alle tider givet os det, vi ønsker: Hunde, der er skabt til mennesker.

T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O P I X A B AY

De har store øjne, lange ører, krop som en kommode, er kæmpestore eller så bittesmå, at de passer i lommen, er hårløse, langhårede, korthårede, ruhårede eller har overskud af hud i folder og rynker og har underbid eller babyface – og vi falder for forskelligt, alt efter hvem vi er, hvor vi bor, og hvad vi har behov for. Når vi vælger hund.

I så godt som umindelige tider er hunde avlet og valgt efter menneskers behov, uanset om det er til vagt, jagt, selskab eller accessoires. Kravet til hundens egenskaber har flyttet sig i takt med opgaven. Hvor vi tidligere havde brug for hunden som praktisk hjælp på gården, har vi i stigende omfang brug for hunden som selskab i byen.

– Selv brugshunde som jagthunde og politihunde er ikke længere udenfor på gården. De er også familiehunde og er kommet helt indenfor i sofaen og sengen.

Hundene er fulgt med mennesker fra land til by og her passer de små hunde bedre i bussen, i tasken og i lejligheden end de store. Derfor er det de små hunde, som er i fremgang. Hundene opfylder også i stigende grad behov for selskab i de mange singlehusstande, hvor hunden kan erstatte en partner, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

12

DOODLEDESIGNS For tiden er det især de mange puddelblandinger, doodles, som er populære, altså hunde, som for eksempel labradoodles, der er en blanding af labrador og puddel.

– Labradoodles er meget populære til børnefamilier.

De ser søde og sjove ud, og man får som udgangspunkt en labrador, der fælder mindre, hvis man blander en puddel ind. Men hvis man regner med at få en labrador af sind, så kan man lige såvel få en hund med psyke som en puddel og aktivitetsniveau som en labrador, og det er ret krævende, siger Jens Jokumsen og fortsætter: – Pudlen er meget misforstået. Det er en meget intelligent og lærenem hund, som oprindelig er jagthund.

Den er alsidig og fleksibel og god til at indrette sig, men det er ikke en skødehund til familiens ældste eller en nem lille legekammerat til de yngste. Der skal ske noget i en puddels liv, siger familiedyrschefen og peger på, at priserne på doodles er steget i takt med populariteten, så en doodlehvalp nu koster op til 25.000 kroner.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / D E DY R E B A R E U N G E R

MODEHUNDENE

Doodledesigns er blot den nyeste trend i hunde, som også Lassie-hunden, collien, Disney-darlingen, dalmatineren, og Paris Hilton-puslingen, chihuahuaen, har været det. Senest har babyfacehundene som bulldogs og mopser med korte snuder og store øjne ligget øverst på top-20 over de mest populære hunderacer, uagtet at avlen efter ansigtet med babytræk eller et let komisk underbid har en tendens til at give hundene vejrtrækningsproblemer. Undersøgelsen ’Hvorfor køber folk ekstreme hunderacer’ fra Københavns Universitet, 2017, viste, at ejere af de kortsnuderacer, som har flest racebetingede lidelser, ikke tænker på hundes velfærd, når de vælger race, men mere på hundens personlighed.

Dyrenes Beskyttelse har siden 2013 arbejdet politisk og sammen med blandt andre Københavns Universitet og Den Danske Dyrlægeforening for indførelse af krav til avl, som tilgodeser hundens sundhed og velfærd, herunder at hundene avles til et liv med fri bevægelighed, med evnen til at føde egne unger og til et liv uden lidelse.

DYRENES BESK Y T TELSE

↑ Kvælende design: Dyrenes Beskyttelse er blandt andet en del af sammenslutningen Vets Against Brachycephalism, som bekæmper fremavl af karaktertræk som flade kranier og korte snuder, de såkaldte brachycephale racer, som kan give dyrene alvorlige velfærdsproblemer.

NÅR DU VÆLGER HUND:

1. Når der fremavles ekstreme egenskaber i udseende eller mentalitet, kan det blive en sårbarhed, som kan få betydning for hundens velfærd. Læs derfor op på de racespecifikke lidelser.

2. Sæt dig grundigt ind i racens eller forældredyrenes egenskaber og karaktertræk. Det gælder ikke mindst, hvis du vælger en blandingshund, hvor egenskaberne fra to vidt forskellige slags hunde kan blive blandet med meget vilkårligt udfald. Hvis du blander en selskabshund og en jagthund, får du måske mere jagt end selskab.

3. Se på forældredyrene, om de virker sunde og velafbalancerede, og vælg en seriøs opdrætter, der går op i sundhed og socialisering, og som forstår at matche kommende hundeejere med de individuelle hvalpe.

13

FØDT SVAG Stadig flere pattegrise fødes til at dø i en produktion, hvor avlen efter ekstremt store kuld er gået over gevind, og soen er fuldstændig frarøvet muligheden for omsorg og yngelpleje.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO CAMILL A STEPHAN OG JOHANNE GABEL

– Grisen fødes svag, underudviklet og lige ud på et betongulv uden strøelse, hvor den skal konkurrere med alt for mange andre om den varme og næring, som er nødvendig for at overleve, siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, ph.d. og chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse om konsekvenserne af avlen efter stadig større kuld i dansk svineproduktion, hvor der i dag går flere pattegriseliv til end nogensinde.

– Pattegrisedødeligheden er siden 2014 steget fra 21,6 procent til 23,1 procent i 2020, når de dødfødte tælles med. I absolutte tal svarer det til en stigning fra gennemsnitligt 24.200 døde pattegrise om dagen til 28.800 døde pattegrise om dagen, konstaterer Birgitte Iversen Damm.

AVL OVER GEVIND

– Avlen er gået over gevind, så mange af pattegrisene mangler næring allerede i forstertilstanden og fødes derfor underudviklede som de såkaldte delfingrise. De dør af sult, kulde eller klemning kort efter faringen, blandt andet fordi de ikke har kræfter til at kæmpe om råmælken og dermed bliver endnu svagere, så de ikke skriger op eller flytter sig, når soen lægger sig.

For soen er det stort set umuligt at drage omsorg for smågrisene, når hun er fikseret, og når der er så mange pattegrise, så bliver det også vanskeligt at lægge sig ned uden at komme til at ramme dem, forklarer Birgitte Iversen Damm og fortsætter:

14

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / D E DY R E B A R E U N G E R

– De danske søer er avlet til formentlig de største kuldstørrelser i verden. Avlen blev i 2004 ændret til avl for LG5, altså antal levende grise på dag fem, frem for avl for antal grise ved fødsel. LG5 er imidlertid også avl for stadig større kuld, og siden er den gennemsnitlige kuldstørrelse steget med fem pattegrise til nu at være oppe på 19.

SLÅET ITU

– Evolutionært er det hele så fint afstemt, at soen inden fødslen af grisene bygger en rede og efter fødslen instinktivt vil skrabe og dreje om sig selv, inden hun lægger sig for at give die i reden. På den måde advarer hun de små, som samler sig til den ene side, så hun kan lægge sig til den anden, hvorefter hver pattegris har sin egen dievorte, der giver den portion, som grisen stimulerer den tilhørende mælkekirtel til.

Den patteorden bliver ødelagt, når der er for mange grise i forhold til dievorter, og når man flytter rundt på pattegrisene ved kuldudjævninger på grund af alt for store kuld. Der er så mange led i det biologiske system, som er slået fuldstændig itu i produktionen,

kan ikke vende sig rundt …

“Hun hun kan ikke engang opsøge sine

”

unger og snuse til dem

Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse

fordi soen bliver til et højtydende produktionsapparat og smågrisene til produkter, og jo flere grise der er i kuldene, desto flere grise kommer der ud af den samme so, også selv om det samtidig betyder, at flere pattegrise dør undervejs, siger Birgitte Iversen Damm.

– For soen betyder det, at hun i lange perioder er enten drægtig eller diegivende uden mulighed for at udleve sit naturlige behov for redebygning og yngelpleje, ikke mindst fordi hun er begrænset af farebøjler, som er 65 centimeter brede ved forkroppen og højst 95 centimeter bagtil. Hun kan ikke vende sig rundt … hun kan ikke engang opsøge sine unger og snuse til dem.

SUND AVL

Dyrenes Beskyttelse arbejder for en omlægning af avlen, så kuldene ikke bliver større, men derimod mindre. Der skal satses på færre, større og mere levedygtige grise i kuldene. Målet skal være, at søer føder det antal grise, som de selv kan passe. Det vil samtidig være et opgør med den systematiske brug af ammesøer til overproduktionen af pattegrise. Ammesøer holdes fikseret i længere tid på grund af forlænget diegivning til pattegrise, som er i overskud fra andre søers alt for store kuld.

DYRENES BESK Y T TELSE

15

T E M A / D E DY R E B A R E U N G E R

GRAVERET I GENERNE Glæden ved at blive brugt bruser i blodet hos hvalpe, der kommer til verden hos Rikke og John Dyrbye. Hundenes fysiske og mentale sundhed er målet med parrets avl af border collie.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO THOMAS DEGNER

Fem uger gammel, mindre end en vinterstøvle og allerede i gang med at hyrde et par bukseben. Border collie-hvalpen Mr. Coal leger den leg – eller løser den opgave – som er dybt indgraveret i hans gener: at samle og hente får.

Sammen med sin mor, Spy, og sine syv søskende er han denne solrige januardag ude for at lære græs, grænser og gæster at kende. Det sidste, socialisering af hvalpene, er meget vigtigt for Rikke og John Dyrbye i Kennel BCWORLD’S på Fyn. Hvalpene kommer ud i haven, ind i stuen, i hvalperummet, er med ude at køre – og parret investerer timer og atter timer i at have kommende hvalpeejere på besøg.

– Hvalpene skal i hænder. I mange hænder. Jo mere, jo bedre. Sidste gang var der nogle, der fik husnøglen, så de selv kunne komme og gå, når vi var på arbejde, fortæller Rikke Dyrbye, som undervejs i hvalpenes opvækst og de mange besøg matcher hvalpe med 16

kommende ejere. Ud fra en snak med menneskene og oplevelsen af hver enkelt hvalp.

NEJ TIL MANGE

Rikke Dyrbye har haft hund, siden hun flyttede hjemmefra som 17-årig, og har avlet border collie som hyrdehunde gennem de sidste mange år. Det her er 10. kuld.

Hun holder to hvalpe i favnen.

– Tess skal flytte får på Ærø, og Ziva skal til Esbjerg til agility, fortæller hun. Mr. Coal er den sidste, som mangler af finde sit menneske. Til trods for at der har været rift om ham med interesse fra Grønland og fra Tyskland. →

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / D E DY R E B A R E U N G E R

DYRENES BESK Y T TELSE

17

T E M A / D E DY R E B A R E U N G E R

→ – Jeg har sagt nej til virkelig mange denne gang.

Hvis folk skriver til mig, om jeg lige kan sende nogle billeder af hvalpene, så de kan vælge én, siger jeg nej. Hvis de siger, at de skal købe en hvalp til deres forældre, siger jeg nej. For Mr. Coal gælder det samme som for de andre:

– Han skal bruges, og det må gerne være købere, som vil have et sundhedstjek, siger hun med slet skjult henvisning til, at hun har fremtidsplaner for den lovende lille hyrdehund.

JA TIL BRUG

Avlen hos BCWORLD’s er ikke tilfældig. Rikke Dyrbye har brugt lang tid på at finde den tyske far, Cap, til dette kuld. Hun kigger primært efter, om det er en hund, der ’kan flytte får’, og hun kigger efter dna-test og røntgenbilleder.

– … så er feltet allerede snævret meget ind. Dertil skal det så være en hanhund, der matcher tævens stamtavle og passer til hendes hyrdeform, siger hun, som selv er en garvet hyrde.

Spy får et forælderfrikvarter for at vise, hvad hun kan med den hundevante lille flok får på marken. Hun spurter ivrigt af sted, men reagerer, som om Rikke havde et joystick til samspillet mellem hyrde og hund.

Det tager Spy under 30 sekunder at hente fårene – og hun er i sit es. Det er den glæde, der ruller i blodet hos hendes rollinger derinde. De er skabt til brug.

→ De første 24-36 måneder er sådan en hvalp en pest.

Det bruger jeg lang tid på at forberede hvalpekøberne på. Det er heldigt, at hvalpene er så søde. Det er det, der redder dem, siger Rikke Dyrbye og griner.

18

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / D E DY R E B A R E U N G E R

DYRENES BESK Y T TELSE

19

T E M A / D E DY R E B A R E U N G E R

AVL OVER BRISTEPUNKTET Ny forskning viste, at cirka 85 procent af alle læggehøner har brud på brystbenet uanset produktionsform. Dyrenes Beskyttelse samlede branchen om løsninger og har ændret mærkekravene til æg.

20

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / D E DY R E B A R E U N G E R

T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O A LV I N A S U H A R D J O

Et studie fra Københavns Universitet gav i september ny viden om såvel årsager til brud på brystbenet hos æglæggende høner som udbredelsen af bruddene, der viste sig at være mere reglen end undtagelsen i alle typer ægproduktion. Hidtil havde antagelsen været, at bruddene opstod som følge af udefrakommende slag, når hønerne for eksempel kom i karambolage med inventar i staldene. Men forskerne fra Københavns Universitet påviste, at mange af bruddene skyldes indre skader, som opstår tidligt i hønens liv, altså i forbindelse med at hønen lægger sine første æg.

Forskerne påviste en sammenhæng mellem brud på brystbenet og hønens størrelse, æggets størrelse og hønens alder ved æglægningens start. Det tyder på, at bruddene skyldes en målrettet avl mod øget effektivisering, hvor mindre og mindre høner lægger stadig flere og større æg.

BRANCHEMØDE MED ALVOR

det er er

Det var selvsagt en forfærdende erkendelse, og Dyrenes Beskyttelse meldte med det samme ud, at det er fuldstændig

DYRENES BESK Y T TELSE

uacceptabelt, og at det omfattende problem ikke skal have lov til at fortsætte i årevis, hvilket vi desværre har eksempler på i andre dele af den intensive produktion af husdyr.

Sammen med Økologisk Landsforening samlede vi derfor alle med ansvar for og indflydelse på problem og løsninger. Det var første gang, at hele branchen var samlet på tværs, hvilket markerede sagens alvor.

Repræsentanter fra både den konventionelle og økologiske produktion samt avlsfirmaer, ægpakkerier, foderfirmaer og detailkæder deltog. Fødevareminister Rasmus Prehn deltog også og understregede på mødet, at han ville tage kontakt til sine europæiske kollegaer for at lægge maksimalt pres på avlsfirmaerne, hvilket han allerede har gjort ved en lejlighed.

INGEN ÆG KAN ANBEFALES LIGE NU

Fra Dyrenes Beskyttelses side vil vi i 2022 have fortsat fokus på problemet og lægge maksimalt pres på avlsmålene og dermed en mere langsigtet løsning, ikke mindst via vores europæiske samarbejdspartnere i Eurogroup for Animals.

Kravene til produktion af æg under ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ er nu opdateret, så der selvfølgelig ikke må forekomme brystbensbrud hos høner, der lægger æg omfattet af mærket. Eftersom producenterne ikke nu og her har mulighed for at efterleve det krav, har vi desværre været nødt til at opsige aftalerne for æg under mærket. Det betyder, at der lige nu ikke er nogen æg, som kan anbefales af Dyrenes Beskyttelse. På grund af opsigelsesperioden vil du dog som forbruger i en overgang kunne opleve, at der er æg med mærket i butikkerne. Vores råd til forbrugerne er fortsat at spise færre æg og at vælge økologiske æg, når der skal bruges æg, fordi hønerne her lever under alle de øvrige gode forhold, som kravene til økologisk produktion foreskriver.

21

REMA 1000 RYKKER

REMA 1000 RYKKER FOR DYREVELFÆRD Efter lang tids dialog indgik Dyrenes Beskyttelse og REMA 1000 den 22. december 2021 en skelsættende aftale om at løfte dyrevelfærden til højeste niveau på langt flere produkter fra grise, kyllinger og køer.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO DYRENES BESKY T TELSE

Aftalen indebærer blandt andet, at 25 procent af salget af alt fersk kød fra gris og kylling skal være fra dyr, der er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ inden for de næste to til tre år. Det svarer til, at der over en årrække sker en fordobling af antallet af frilandgrise og fritgående kyllinger. Derudover bliver salget af den hurtigtvoksende kyllingerace Ross 308 helt udfaset.

SÆT TER FLERE LANDBRUGSDYR FRI

– Det er en meget stor og god nyhed for alle de mange landbrugsdyr, som i kraft af aftalen vil få et liv med 22

adgang til det fri, mere plads og mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Vi er rigtig glade for, at REMA 1000 ønsker at gå hele vejen og ikke stiller sig tilfreds med dyrevelfærd på konventionelt ethjertet niveau. Aftalen med REMA 1000 er et resultat af en lang og grundig dialog, hvor der er sat ambitiøse mål, som flytter såvel sortiment som markedsføring af varer med høj dyrevelfærd meget hurtigt, så danske forbrugere får nem adgang til at vælge god dyrevelfærd i de daglige indkøb, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

DYRENES BESK Y T TELSE

REMA 1000 RYKKER

PARTNERSK ABET MELLEM DYRENES BESKY T TELSE OG REMA 1000

• Aftalen er femårig og indeholder målsætninger for mejeriprodukter, kylling og gris.

• Kyllinger mærket 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse' skal udgøre mindst 25 procent af det samlede salg af kylling i 2024.

• Hurtigtvoksende kyllinger, såkaldte Ross 308, udfases. Først i fersk form i 2023 (sortiment og kampagne) og senere i frossen og bearbejdet form.

Ambitionen i aftalen er, at Ross 308 som råvare og ingrediens er helt udfaset i alle produkter med udgangen af 2025.

• REMA 1000 tager et såkaldt anatomisk ansvar for fritgående kyllinger. Det betyder lancering af langt flere slags kyllingeprodukter.

• Grise med mærket 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse' skal i 2023 udgøre mindst 25 procent af det samlede salg af grisekød i 2023.

• REMA 1000 tager anatomisk ansvar for hele grisen. Der er allerede lanceret cirka 40 nye produkter produceret af frilandsgris i REMA 1000.

• Gram Slot skal certificeres under mærket.

• Salget af Gram Slot mejeriprodukter ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse' skal øges med 25 procent i 2023.

– Vi oplever, at flere og flere kunder gerne vil købe varer med høj dyrevelfærd, som er 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse', fordi der er en kæmpe tillid til mærket.

En tillid, som vi deler og gerne vil give kunderne mulighed for at tilvælge i endnu større udstrækning, fortæller indkøbs- og marketingdirektør i Rema 1000 Anders René Jensen.

bliver muligt at finde flere produkter af mindre kendte udskæringer, der er mærket med Dyrenes Beskyttelses anbefaling, i forhold til i dag, hvor flæskesteg og kyllingebryst er dominerende.

ANSVAR FOR HELE DYRET

Med aftalen tager REMA 1000 også ansvar for hele dyret. Det betyder i praksis, at det i langt højere grad DYRENES BESK Y T TELSE

23

Å R E T, D E R G I K

ENDNU ET REKORDÅR 147.970

I jubilæumsåret for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 slog antallet af opkald endnu en gang rekord. Den 17. august 2021 var det 10 år siden, at 1812 blev oprettet.

Siden da er antallet af henvendelser til 1812 kun steget.

759

Rekordmange plejefamilier

På initiativ fra Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, fik verdens dyr i februar en samlet global stemme, da vi sammen med 18 andre dyrevelfærdsorganisationer stiftede World Federation for Animals, der skal tale dyrenes sag på højeste politiske niveau.

24

Rekordmange familier tog dyr i pleje for Dyrenes Beskyttelse.

759 plejefamilier hjalp med at pleje og socialisere i alt 4.223 dyr i 2021. Dermed er antallet af plejefamilier for dyr næsten firedoblet siden 2014.

DYRENES BESK Y T TELSE

Å R E T, D E R G I K

HISTORISK SEJR I EU Vi gjorde det. EU-Kommissionen forpligtede sig til at foreslå lovgivning, der udfaser bure til landbrugsdyr i hele EU. De mange danskere, som sammen med i alt 1,4 millioner andre EU-borgere underskrev borgerinitiativet End the Cage Age og krævede dyrene ud af burene, er blevet hørt.

Den 30. juni 2021 var en historisk dag for dyrevelfærden og for demokratiet i EU.

SPANSK TIGER PÅ DANSK PENSION I juni kom den hårdtprøvede spanske cirkustiger Keni endelig på velfortjent pension i Europas største tigerskov, der er resultatet af et fortsat samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark om at skabe et fristed for vilde dyr, der bliver reddet fra et indespærret og uværdigt liv i cirkusmanegen.

50.532 DYRENES BESK Y T TELSE

danskere krævede et forbud mod lange transporter af spæde kalve. Den 6. december overrakte vi underskrifterne til fødevareminister Rasmus Prehn.

25

NIX MINK

FORBYD MINK I DANMARK Dårlig dyrevelfærd, sundhedsrisiko, flere år med underskud og miljøproblemer peger i én og samme retning: et totalt forbud mod minkproduktion i Danmark.

TEKST MARIE HOUGA ARD / F OTO NEPTUN DINA MYLNER

I 2020 gjorde den udbredte forekomst af covid-19 på minkfarme, at den danske minkproduktion blev lukket ned under stor bevågenhed fra både den danske befolkning og presse. 17 millioner mink, hvoraf størstedelen alligevel skulle have været slået ihjel og brugt som pels, blev gasset. Efterfølgende vedtog Folketinget et midlertidigt forbud mod at holde mink i første omgang frem til 2022 og siden med forlængelse til 2023.

26

– Vi har nu en historisk mulighed for at stoppe en produktion, hvor dyrevelfærden altid har været virkelig dårlig. En produktion, der ikke hænger sammen i forhold til hverken dyrevelfærd, sundhed, miljø eller økonomi, siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, ph.d. og chef konsulent hos Dyrenes Beskyttelse.

Ud over den dårlige dyrevelfærd viste covid-19 også, at minkproduktionen kan udgøre en øget sundhedsDYRENES BESK Y T TELSE

NIX MINK

sakker bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner “osDanmark med, og i forhold til hele Europa. Men hvis vi gør det nuværende midlertidige forbud permanent, kommer vi op på niveau med de andre EU-lande, der allerede har forbudt minkproduktion

”

Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse

risiko for mennesker. Statens Serum Institut fandt i en undersøgelse i sommeren 2021 muteret virus fra danske minkfarme, og minkfarme vil samtidig kunne fungere som reservoir for virus, der efterfølgende kan sprede sig til befolkningen.

Ikke kun dyrevelfærd og sundhed er problematisk i minkproduktionen. I 2013 lå prisen på et minkskind på omkring 600 kroner, men den var i 2019 faldet til omkring 200 kroner, og minkproducenten satte 250290 kroner til per minkskind. Minkproduktionen har altså i årevis været en underskudsforretning.

– Engang var det almindeligt at slå børn, ryge i flyveren og køre uden sikkerhedssele. Men mennesket bliver heldigvis klogere, og ligesom tiden er løbet fra revselsesretten og cigaretter, er den også løbet fra minkproduktion. Vi har en unik chance for at lukke et forældet erhverv ved simpelthen at gøre det midlertidige forbud permanent, siger Birgitte Iversen Damm.

DANMARK SAKKER BAGUD

I flere europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med, for eksempel England og Østrig, er minkproduktion allerede fortid. Men også lande som Serbien og Tjekkiet, der normalt ikke scorer højt på dyrevelfærd, har overhalet Danmark og iværksat forbud eller udfasning af minkproduktion.

– Danmark sakker bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, og i forhold til hele Europa. Men hvis vi gør det nuværende midlertidige forbud permanent, kommer vi op på niveau med de andre EU-lande, der allerede har forbudt minkproduktion, siger Birgitte Iversen Damm.

EN INVASIV GÆST

Minken kom til Danmark fra USA med jazzmusikken i 1930’erne, hvor man etablerede de første danske minkfarme. Der findes ikke hjemmehørende vilde mink i den danske natur, og de vilde mink i Danmark er undslupne dyr fra minkfarme. Bestanden af vilde mink i det fri er derfor størst i områder af landet med mange minkfarme.

Mink er solitære dyr, der i det fri lever på store territorier på en til flere kilometer og gerne med adgang til vand. Små pattedyr og fisk er blandt yndlingsføden, men minken kan også tage fugle, æg, frøer og krebsdyr.

DYRENES BESK Y T TELSE

KEND DIN MINK

Mink kan kendes fra ilder, der også bliver kaldt fritte, og mår på, at ansigtet er helt mørkt fraregnet et hvidt felt under hagen. Ilderen har et næsten hvidt ansigt med større eller mindre mørke 'briller'.

Måren har lyst bryst, hvor både ilder og mink har mørkt bryst.

Oprindelse: Nordamerika Vægt: 0,75-1,5 kilo Længde: 43-68 centimeter, inklusive hale Invasiv art

27

P I O N E R PA R R E T

Tiden var inde til et nyt lag i “bæredygtighed: det plantebaserede.

Vi har sendt kulstof op i atmosfæren de sidste 60 år. Nu skal det gå den anden vej: ned i jorden

”

Ulrich Kern-Hansen, Organic Plant Protein

28

DYRENES BESK Y T TELSE

P I O N E R PA R R E T

DE HAR SATSET ALT Hele pensionsopsparingen blev hævet og investeret i de frilandsgrise, som blev til den økologiske succeshistorie om Hanegal. Nu investerer iværksætterparret i proteiner fra planter og fra køer, der går med deres kalve på naturrige marker. Mød Årets Dyreven 2021.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN

Svarende til 320.000 slagtesvin årligt. Så meget kød kan der produceres i den diskrete bygning på bare 2.400 kvadratmeter uden for Hedensted i Jylland.

Eller: så meget proteinrigt plantekød kan der fremstilles på Organic Plant Proteins fabrik, når den kører for fulde omdrejninger. Dermed kan den spare mange tusinde slagtedyr for et liv i det industrielle landbrug.

Plantekødet er nemlig lavet af ærter og hestebønner, men bid, tekstur og proteinindhold svarer én til én til kød fra dyr.

– Tiden var inde til et nyt lag i bæredygtighed: det plantebaserede. Vi har sendt kulstof op i atmosfæren de sidste 60 år. Nu skal det gå den anden vej: ned i jorden, siger fabriksejer Ulrich Kern-Hansen, som sammen med Fie Graugaard udgør ægteparret, der har for vane at risikere alt, hvad de ejer og har, for det, som de tror på: At reformere vores landbrug og fødevareproduktion, så dyr, klima og biodiversitet har det godt.

FRA GRISE TIL PLANTER …

De er iværksætterparret, som startede Hanegal, mærket på den økologiske leverpostej og andet pålæg lavet af kød fra grise på friland hele året og hele livet. Vel at mærke i en tid, før økologi og friland var udbredte begreber endsige til salg på supermarkedernes hylder.

I dag står der Hanegal på prisvindende plantepostejer og færdigretter. Fordi Hanegal for længst har besluttet, at 85 procent af produkterne i 2030 skulle være plantebaserede. Da den succesrige virksomhed nærDYRENES BESK Y T TELSE

mede sig sit 25-års jubilæum, var Ulrich og Fie klar til at slippe. For at tage fat på noget nyt. De solgte deres andel af Hanegal og investerede endnu en gang alt som pionerer for de økologiske planteproteiner, som nu sælges i for eksempel Meny, Irma og Nemlig.com.

Proteinindholdet i det spiseklare plantekød er 18 gram per 100 gram. Til sammenligning er indholdet i fersk kylling 20 gram per 100 gram. Klimabelastningen af plantekødet er 0,9 kilo CO 2 e per kilo. Til sammenligning udleder et kilo hakket oksekød ca. 30 kilo CO 2 e.

– Vi kan lave mad nok til alle på den her måde. Hvis du vil have noget nyt til at ske, så kan du ikke gøre det bagudskuende ved en markedsanalyse af det bestående. Så må du selv tro på det og gå forrest, investere i det og skabe det marked, siger Ulrich Kern-Hansen. ... OG KLIMARIGTIGE MALKEKØER MED KALVE

Parret har netop investeret i en gård med malkekvæg ved Limfjorden, hvor køer går med kalve og græsser på områder med vedvarende græs. Køernes græsning lagrer kulstof i jorden og fremmer biodiversiteten på arealerne.

– Projektet skal vise koens rolle i fremtidens landbrug, hvor 15 procent af vores proteiner skal komme fra græssende dyr og 85 procent fra planter i et landbrug, der optimerer klimahensyn, biodiversitet og dyrevelfærd, siger iværksætteren, som har udsat pensionen på ubestemt tid.

29

BREVK ASSEN

DILEMMA MED KANIN K A N I N K A M M ER AT ER

K A N I N TÆN D ER

H A N G T I L H ÆN G E Ø RER

Hvordan får min kanin en ven?

Jeg har en kanin på tre år og har nu erfaret, at kaniner helst skal holdes med andre kaniner, fordi de er meget sociale dyr af natur. Er der noget, jeg skal tænke på, inden jeg anskaffer kanin nummer to? / Lisa

Jeg har hørt, at kaniner ikke er gnavere. Er det rigtigt? / Emma

Hænger vædderkaniner med ørerne? Jeg synes, at kaniner med hængeører er virkelig søde, men er det et problem for kaninerne, at deres ører hænger? / Sofie

Kære Lisa

Kaniners naturlige sociale organisering i kolonier betyder, at kaniner i fangenskab også har behov for en daglig kontakt med artsfæller, hvor de kan udvise naturlig social adfærd. De skal derfor så vidt muligt holdes mindst to sammen. Nøglen til et harmonisk par ligger i god plads, masser af skjulesteder og mulighed for at grave gange, så de hver især kan opretholde deres eget delterritorium og kan uundslippe og undgå hinanden efter behov.

Chancen for succes er størst, når kaninerne bliver sat sammen som helt unge. Hvis man sætter to fremmede kaniner sammen, skal det altid ske med omhu og en tilstrækkelig lang tilvænningsperiode, og der er desværre ikke garanti for, at det lykkes.

Kære Emma

Ja, det er rigtigt. Kaniner er ikke gnavere, men såkaldte lagomorfer og tilhører ligesom harer den støttetandede hareart. Kaninen har ingen trædepuder og har seks fortænder, som vokser 2-4 millimeter om ugen. Oprindelig stammer kaniner fra Spanien og Portugal og lever af meget fiberrig kost, som naturligt slider deres tænder. Derfor skal de altid have fri adgang til frisk hø, som udgør 95 procent af deres føde.

Kaninen er et byttedyr, hvilket definerer deres adfærd. Hvis de ikke kan flygte, må de kæmpe for deres liv. De har god hørelse, syns- og lugtesans, og de finder stor tryghed i at være flere kaniner sammen. Kaniner er kolonidyr.

Som udgangspunkt er de ikke højlydte, men kommunikerer med andre kaniner med dufte og kropssprog. / Jens Jokumsen

Kære Sofie

Ja, det er det desværre. Kaniner med hængeører, vædderkaniner, findes ikke i naturen. De er blevet avlet frem, og det kan give kaninen en række problemer. Vædderkaniner har en mere snæver øregang end kaniner med stritører. Det kan blandt andet medføre, at der ophobes mere ørevoks, som kan medføre smertefulde øreinfektioner og endda døvhed. Avlen kan også have en negativ effekt på kaninens tænder og kæbe, så de har tendens til forvoksede tænder, hvilket kan medføre store smerter for kaninen. Har man en vædderkanin, kan ørerensninger hos dyrlægen ofte forebygge problemerne.

Men selv om vædderkaniner i diverse størrelser ser søde ude, så er der mange gode argumenter for ikke at vælge den. / Jens Jokumsen

/ Jens Jokumsen

Kaninerne har koloniseret brevkassen denne gang, hvor vi har samlet læsernes spørgsmål om det populære kæledyr med den store personlighed, som helst ikke vil sættes i bås – eller bur.

30

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

DYRENES BESK Y T TELSE

dv 01/22 ©ulla

fugl, der leger med fyrværkeri?

halvt kilo

liter

vener

stand

område

luften

østrig

f0rlovede fugle?

teknologi

rågeleje?

sats

løses

stedord

1

snedig

ødelagt

sporer

nord

vægt

gudinde

norge

union

tange

3 halv snes

vest pigenavn

anbefalet

partier

væsen

talent

4

gram madding

fugl

sære

mål

godt materiale

alfab. følge

mælkevejen?

det dansende rovdyr?

stedord

forkort.

pigenavn

tilsagn

5

område

to ens

t o n e drik tyv i spanien svinestalvia den?

række

løfte

klageudbrug

til

bedrøvet

dyr

slags

fjeldside

6 navn

giv

bevægelig

vokal flod være bange

tyskland

sport anonym

7 vest

vægt

materiale

kurs

norge

nære

ujævn

strøm

kort

liter

vinterleje

8 mobilhome?

sø

spanien trillet

9 svin

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk Senest den: 22. april 2022

hundested?

spanien

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

2

procedure

væg

Vind

meget store kuld har næsten frataget soen mulighed for i naturen lever kaniner i mellemstore kolonier, for de er

Vindere nr. 4/2021: Birgit Pedersen Maribo Kurt Nielsen Ebeltoft Vibeke Scheppan Odense C Jeres præmie er på vej!

Løsningen var: Hønsestrik

pigenavn

10

← Løsningen fra nr. 4/2021.

S

DV 04/21 ©ULLA

H

H

E

J

O

E

S

M

B

L

V

T I

D

L

K

T U

R

E

F

E

R

E

R

I

G

E

N

A

S

I

Ø

E

R

E

D

S

N

E

I

N

N

R

O

S M E

E

T

T

A

L

I

A

N

L

T

I

D

I

D

E

V

A

N

A

D

T

E

T

E

N

A

N Æ S

E

N

L

T

I

S

K

E

I

S

T

E

V

G

E

N

E

T

R

U

K

M

L

N

E

E M S

L

Ø

F

S

K Æ

S

T

O

N

I L

D

S

K

A

Å

D

A

R I

N

L

R D

U

QUIZ

S

D

O U

R

U

S

U

K

L

U

E

R

U

E

S

L

A

R

O

L

I

G

E

E

G

E

N

E

1: Selv om man er mor til otte unger, tager det kun 30 sekunder at hente de her ude på marken. Hvem?

2: Hvad hedder den hurtigtvoksende kyllingerace, som Rema 1000 nu har lovet at udfase?

G

DYRENES BESK Y T TELSE

31

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er vigtige for os mennesker. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt, uanset om dyrene er i familier, landbruget eller naturen.

Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød, at lovgivningen tager hensyn til dyrs behov, og at der bliver skabt respekt om dyrs behov. Det har været vores opgave i 145 år, og med din hjælp vil vi også sikre det i fremtiden.

Det er gratis at oprette et testamente, uanset om du vælger at betænke Dyrenes Beskyttelse med et bestemt beløb eller en andel af din arv. Du kan sagtens betænke dine nærmeste samtidig.

Alle donationer kommer dyrene til gavn.

Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09, og hør mere.

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen BESTYRELSESFORMAND Per Jensen DIREKTØR Britta Riis SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15.30 33 28 70 25 medlem@dyrenesbeskyttelse.dk NÆSTE BLAD Omdeles uge 22 OPLAG 50.521 ifølge senest kontrollerede oplag ved Danske Medier

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, bestyrelsesformand REDAKTØR Johanne Gabel jga@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Thomas Degner KORREKTUR Marianne Worm

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions ISSN: 2596-5158

Tryksag 5041 0004

Grundet strejke hos vores papirleverandør udkommer årets første magasin i en anden papirkvalitet.

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

E

T

S

Kolofon: