Dyrenes Beskyttelse 1 2021

FORÅR 2021 NR. 1

TEMA

FREMTIDEN ER DYRENES

s. 8-20

S H EL A S H EM M EL I G HED s. 6 DREN G E B L E V DY REH ELT E s. 2 1 D U S M ED Å RE T S DY RE V EN N ER s. 28

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

BRUG FOR ET NYT FORHOLD TIL DYRENE I 2020 viste klimakrise, covid-19 og et presset landbrug, der måtte slå millioner af dyr ned, klart og tydeligt, at der er behov for, at vi mennesker får et langt mere bæredygtigt forhold til dyrene, naturen og klimaet.

I Danmark går 80 procent af det dyrkede areal til at producere foder til vores mange husdyr.

Vi producerer 30 millioner grise og 120 millioner kyllinger om året. Hver dag dør 28.000 smågrise, og søerne er fikseret en stor del af deres liv. Det er hverken god dyrevelfærd, bæredygtigt eller godt for klimaet. Og det skal der ændres ved.

Dyrenes Beskyttelse har i 145 år været bannerfører for at styrke dyrevelfærden i Danmark, og det er et ansvar, der forpligter.

Vi påtager os ansvaret og opgaven med at skubbe på for at ændre landbrugets indretning fra det enkelte dyrs dyrevelfærd til de overordnede strukturer og rammer. Vi vil komme med løsningsforslag og muligheder, så vores landbrug kan blive grønnere, mere bæredygtigt og med bedre dyrevelfærd for alle dyr. Det kræver en omfattende omlægning og ændring af landbruget, så vi for eksempel kan få alle dyr ud af

Som en veletableret og erfaren “ dyrevelfærdsorganisation kan vi ikke sidde med hænderne i skødet og se på, mens verdens dyr lider

”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

s. 17

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

burene og sikre, at de får adgang til det fri, hvor de kan udleve deres naturlige adfærd.

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at drive udviklingen i den rigtige retning mod en fremtid med bedre dyrevelfærd, mere plads til naturen og respekt for klimaet. I fælles flok kan vi råbe politikere og beslutningstagere op. Via vores internationale samarbejder kan vi sætte dyrevelfærd på dagsordenen i EU og resten af verden.

Tak for din støtte!

s. 02 Leder s. 04

Den frivillige: Flemming

s. 08

Tema: Fremtiden tilhører dyrene

s. 15

Ny global dyrevelfærdsorganisation

s. 22

Året, der gik 2020

Årets Dyreven 2020

s. 12

s. 20 s. 28

Bye-bye, buræg

Guide: dyrevenligt 2021 Team Servicehunden er

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

COOL T YPER

SENESTE NY T

MÆRK DIN KAT

ISKOLDE SOMMERFUGLE Vidste du, at nogle sommerfuglearter overvintrer i Danmark? Her sidder de med sammenklappede vinger og venter på foråret og varmen. Den danske nationalsommerfugl nældens takvinge, går i dvale i hule træer eller kolde rum, og dagpåfugleøje udser sig også i løbet af efteråret et vinterskjul. Citronsommerfuglen er iskold og overvintrer udenfor i for eksempel en barkrevne, hvor den kan tåle sne, is og frost.

SENESTE NY T

HURRA, 1812 BLEV REDDET En politisk redningsaktion fik i sidste øjeblik afværget en lukning af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, som har kørt i næsten 10 år. I finanslovsudspillet var der skåret seks millioner kroner af støtten til 1812, og tjenesten hang i en tynd tråd. Heldigvis blev 1812 skrevet ind i politiforliget i december med to millioner kroner årligt frem til 2023.

Samtidig gav landbrugslotteriet en million kroner af overskuddet. Nu kan 1812 køre videre, så der stadig er et sted at ringe hen, når et dyr er i nød.

Alene i 2019 tog redningstjenesten sig af 124.000 opkald.

Svar på quizzen på side 31:

Katte er det mest udbredte familiedyr i Danmark. Tilsammen har vi ca. 650.000 ejerkatte, hvoraf hver fjerde ikke er mærket. Det overlader et stort arbejde med at opspore kattens ejer, når katte bliver indleveret på internat. Alligevel bliver mange katte ikke genforenet med deres ejere. Den 1. juli 2021 træder en lovændring i kraft, som betyder, at man ikke skal fremlyse en kat i 72 timer, hvis man finder den. I praksis betyder det, at internaterne ikke behøver at annoncere herreløse katte og lede efter ejerne. Det vil vi gøre alligevel, men hvis du som katteejer vil gøre dig håb om at få din kat igen, hvis den forvilder sig væk eller kommer til skade, så er det helt afgørende, at du mærker og registrerer katten.

Antallet af katte, der indleveres på Dyrenes Beskyttelses internater, er næsten firdoblet siden 2004 og endte i 2019 på 8.870 svarende til ca. 80 procent af de indleverede dyr. Dyrenes Beskyttelse bruger ca. 30 millioner kroner årligt på at tage sig af internatsdyr og finde nye hjem til dem.

FRA ALLE JER

3.775

… viste deres julehjerte for dyrene ved at donere fire adventsgaver à 60 kroner. Endnu flere valgte at give en donation på 50 kroner. En stor tak fra os – og fra dyrene på internaterne.

TIDSMASKINEN

HISTORISK HESTEVANDING Vandposten var stadig en del af gadebilledet helt op i 1900-tallet, så hestene for vognen og andre dyr kunne få slukket tørsten. På nogle drikkekar stod der "Foreningen til Dyrenes Beskyttelse". Her en vandpost i den historiske gade på Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm.

1. Otte 2. World Federation for Animals DYRENES BESK Y T TELSE

3

KO R T N Y T

MINIPORTRÆT

HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ?

Jeg er skytte ved Dyrenes Beskyttelse. Når jeg får en opgave, så kommer den altid gennem 1812. Først får jeg et opkald om sagen, og herefter får jeg en mail med alle oplysningerne, så jeg ved, hvor jeg skal køre hen. Så tager jeg mit udstyr, og så starter jeg med at ringe til de mennesker, som har oprettet sagen, for at give dem en status på, hvor lang tid der går, før jeg er der. Når jeg så ankommer til stedet, vurderer jeg dyret, og enten nødafliver jeg det, eller også tager jeg det med på vildtplejestation, hvis der er mulighed for, at det kan komme sig igen. De mennesker, der ringer om påkørte dyr, er altid søde og taknemlige, når der kommer professionel hjælp.

Jeg har aldrig mødt nogen, der var sure, når jeg kom frem til stedet.

FOTO KL AUS BEK NIELSEN

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Jeg er jæger og går meget på jagt, og da jeg hørte, at Dyrenes Beskyttelse ville oprettet et skyttekorps, meldte jeg mig straks til at være frivillig. Jeg går meget op i, at dyrevelfærden er i orden, når jeg går på jagt, og derfor ville jeg gerne hjælpe.

Den frivillige Flemming Sørensen, skytte

HVAD KAN DU GODT LIDE VED ARBEJDET? Jeg kan rigtig godt lide at møde en masse folk og tale med dem, og så er det vigtigt for mig at hjælpe dyrene. Jeg kører så mange ture, som jeg kan, især i weekender og om fredagen, hvor jeg har fri, kører jeg døgnet rundt. Jeg synes, det er kanonspændende, og det betyder rigtig meget at kunne hjælpe dyr i nød. Når jeg en gang imellem kan hjælpe et dyr i stedet for at aflive det, så gør det virkelig en stor forskel for mig. Selv om det ikke er sjovt at skulle nødaflive dyr, så gør jeg det gerne for at befri dyret for lidelse.

K E N D E R D U ...

KR ATLØBEREN?

FOTO DONALD HOBERN

4

Kratløberen sover om dagen og jager om natten. Det er en stor bille, der lever i hele landet. Kratløberen jager snegle, orme, edderkopper og andre mindre insekter, som den afliver med en lammende gift, der opløser byttet indefra. Kratløberen kan klare sig året rundt i den danske natur. Hvis det er frost, overlever kratløberen ved hjælp af en frostvæske, den har gemt i kroppen.

DYRENES BESK Y T TELSE

D O G , K Æ G K Æ R E G T K R A T GÆ S D R Æ F L E K V I E R R P DY D Ø R N E D ME

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men der er stor forskel på, hvordan landbrugsdyrene har haft det. Nogle dyr har levet hele deres liv på begrænset plads uden adgang til det fri, hvor andre har haft mulighed for at gøre det, de helst vil, for eksempel rode i jorden og nyde den friske luft.

Din beslutning ved køledisken er med til at afgøre, hvilket slags liv dyrene skal have.

Når du vælger produkter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, er du med til at sikre, at dyrene har haft mere plads, mulighed for at udleve naturlig adfærd og adgang til det fri.

Læs mere om dyrevelfærd på påskebordet på www.levdyrevenligt.dk

KULD I KULISSEN

SHELAS HEMMELIGHED Rottweilerblandingen Shela boede de første år af sit liv hos en psykisk syg mand.

Da manden blev indlagt, kom Shela til Nordjyllands Internat, og her viste hun sig at gemme på en stor hemmelighed.

Shelas otte hvalpe tilbragte de første uger på Nordjyllands Internat. Her blev de socialiseret og fik miljøtræning, eksempelvis som her, hvor de er på stranden for første gang.

6

DYRENES BESK Y T TELSE

KULD I KULISSEN

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

Shela boede de første to år af sit liv på et landsted i Jylland. Hendes ejer var psykisk syg og havde derfor svært ved at passe sine dyr ordentligt. Heldigvis ringede mandens socialrådgiver til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for at få hjælp til Shela.

– Shela var godt tilpas i rollen som hundemor, og hun blev ikke træt af at passe hvalpene på noget tidspunkt.

Hun var så kærlig og god overfor både dyr og mennesker, og hun kom virkelig ind under huden på os alle sammen, fortæller Karina Fisker.

Det viste sig at være lettere sagt end gjort, for selv om manden skulle indlægges, så ville han nødig af med Shela. Det lykkedes dog mandens socialrådgiver at overbevise ham om, at det var den bedste løsning.

Shela kom derfor til Nordjyllands Internat i midten af oktober.

Shela boede på Nordjyllands Internat i næsten tre måneder, og i den tid fik hun en helt særlig plads i medarbejdernes hjerter! Det var derfor med en lille tåre i øjenkrogen, da de vinkede på gensyn og held og lykke til Shela, da hun rejste ud i nyt hjem. Heldigvis får hun det skønt med sin nye familie, på landet i Nordjylland.

GEMTE PÅ EN HEMMELIGHE D Shela er en blanding af en rottweiler og en dogo canario, og hun er derfor en stor hund. Ud over en stor naturlig størrelse så hun også lidt overvægtig ud. Hun blev derfor skannet til sit dyrlægetjek, og det viste sig at Shela slet ikke var overvægtig – hun var drægtig og skulle have hvalpe.

– Vi har før haft hvalpe på internatet, så situationen var ikke ny. Det var dog vigtigt at sørge for, at vi kunne give Shela og hendes hvalpe de bedste rammer, så de fik en god start på livet. I første omgang forsøgte vi at finde den helt rigtige plejefamilie, men vi kunne desværre ikke nå at finde den rette i tide, før hun skulle føde. Vi besluttede derfor, at Shela skulle have hvalpene på internatet, og hun fik hele isolationsstalden, så der var ro. Vi lavede herefter et vagtskema, så der altid var fagligt personale ved hende, fortæller Karina Fisker, internatsleder på Nordjyllands Internat.

STJAL ALLES HJERTER I slutningen af oktober fødte Shela otte fantastiske hvalpe. Tre piger og fem drenge. Fødslen var ukompliceret, og Shela havde det godt bagefter. Allerede inden hvalpene kom, stod det klart for personalet, at Shela var noget særligt, men det kom alligevel som en overraskelse, hvor kærlig og god en mor Shela var. ↑ Shela er en kærlig og hengiven hund. Her nyder hun kram fra en af internatsmedarbejderne.

DYRENES BESK Y T TELSE

7

TEMA / FREM N AV T I DI GE N ATSI ODY N R E V E L FÆ R D

8

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / F R E MNTAV I DIEGNATS I DY O NR E V E L FÆ R D

FREMTIDEN TILHØRER DYRENE Fremtiden tilhører dyrene og god dyrevelfærd. Det skal være slut med dyr i bure. Det hører fortiden til.

Ligesom halekupering, tvangsfodring og næbkupering gør det. Til gengæld har alle dyr ret til plads, adgang til det fri, naturlig døgnrytme og til at udleve deres naturlige adfærd. Dyr er levende og sansende væsener, der har ret til et værdigt og naturligt liv.

FOTO THOMAS DEGNER

DYRENES BESK Y T TELSE

9

T E M A / F R E M T I D E N S DY R E V E L FÆ R D

Færre landbrugsdyr, som har det langt bedre og lever mere naturligt, er en del af omlægningen til et landbrug på naturens betingelser. Her hos skovlandbruget Katrinelunden, Velfærdsdelikatesser/Dyrenes Beskyttelse.

SÅDAN SMILER LANDET TIL DYR OG NATUR Summende insekter, fuglefløjt og græssende dyr. Vi kan få livlige landskaber, der samtidig skærer CO2 -udslip og giver masser af mad til mennesker. Det kræver, at landbruget lægger om fra foder til føde. Dyrenes Beskyttelse og fem andre organisationer har vist hvordan.

TEKST OG FOTO JOHANNE GABEL

Vi ser dem ikke. Landbrugsdyrene. For de er lukket inde i store staldanlæg. I millionvis. Langt flere, end vi er mennesker i Danmark. Faktisk 200 millioner slagtedyr om året, og det kræver enorme mængder foder. Derfor optager foderafgrøder, eksempelvis byg og majs, 80 procent af vores landbrugsjord. Oveni importerer vi foder, ikke mindst soja fra Sydamerika.

10

Danmark er det land i verden, der producerer flest kilo kød per indbygger, nærmere betegnet 330 kilo.

Det er uholdbart for klimaet, naturen og dyrene: For landbrugsdyrene, der er klemt sammen indenfor uden nogensinde at se solen eller bevæge sig frit omkring; og for de vilde dyr, som mister deres levesteder udenfor.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / F R E M T I D E N S DY R E V E L FÆ R D

Det er ganske enkelt et regnskab, “der aldrig kommer til at gå op.

Hvis vi i stedet for foder, dyrker mad til mennesker på markerne, kan vi ernære mange flere på meget mindre plads

”

Birgitte Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse

MARKER MED MAD TIL MENNESKER

Kød er desuden en stor omvej at tage for at ernære mennesker. Der går mange kalorier tabt ved at servere brødkorn for dyr for at få koteletter og bøffer på bordet.

– Det er ganske enkelt et regnskab, der aldrig kommer til at gå op. Hvis vi i stedet for foder, dyrker mad til mennesker på markerne, kan vi ernære mange flere på meget mindre plads. Det er der brug for, fordi vi bliver flere og flere mennesker på jorden, men også fordi vi af hensyn til klima og biodiversitet skal have flere arealer med vild natur og skov, siger Birgitte Damm, chef konsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

For landbrugsdyrenes såvel som de vilde dyrs skyld har Dyrenes Beskyttelse sammen med fem andre organisationer i rapporten ’Fra foder til føde’ fremlagt 18 forslag, der viser, hvordan dansk landbrugs omfattende CO 2 -udslip kan reduceres, samtidig med at vi sikrer sund kost, plads til natur og meget bedre dyrevelfærd.

NATUREN INDENFOR OG DYRENE UDENFOR

– Vi skal have langt færre landbrugsdyr, som til gengæld har det markant bedre, og så skal vi med på den rivende udvikling, hvor landbruget dyrker planter til fødevarer på en måde, der inviterer naturen indenfor og dyrene udenfor. Det kan blive et nyt eksporteventyr, hvis vi er vakse ved havelågen.

Samtidig får vi sundere kost, og vi undgår de tætte dyrehold, som udgør en risiko for udvikling af virus og antibiotikaresistente bakterier, siger Birgitte Damm og forklarer, at danske forbrugere kan gøre en forskel ved at vælge mere grønt, mindre kød og økologisk, men en egentlig omlægning kræver en politisk prioritering, fordi størstedelen af dansk animalsk produktion eksporteres.

DYRENES BESK Y T TELSE

↑ Mange er ved at få munden op for de mange forskellige spiselige vilde og dyrkede flerårige planter, som kan give nye smagsoplevelser. Her på kurset ’Smagen af vildt landbrug’ for frivillige i Dyrenes Beskyttelse.

– Selv om kødet havner i kølediske i andre lande, er det stadig vores dyr, vores natur og vores klimamål.

Det må vi gøre noget ved i fællesskab, og derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse politisk med at vise løsningerne sammen med de andre organisationer.

Rapporten ’Fra foder til føde’ er udgivet af Dyrenes Beskyttelse, Dansk Vegetarisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Plantebranchen, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling.

11

T E M A / F R E M T I D E N S DY R E V E L FÆ R D

HØNEN FØR ÆGGET Skrabeæg har af løst buræg som det billigste valg til indkøbskurven. Men der er meget vundet for hønsene ved give få kroner mere for en bakke med økologiske æg.

12

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / F R E M T I D E N S DY R E V E L FÆ R D

T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O T H O M A S D E G N E R O G D AVA F O O D S / G R A F I K S A N N E F R E D I N

Skrabeæg. Det lyder måske hyggeligt. Som en hønseflok, der går og kratter i gruset på gårdspladsen. Men bag navnet er en virkelighed, hvor tusinder af høns går i store haller uden dagslys eller adgang til det fri.

– Skrabehøns går indenfor i staldanlæg uden vinduer.

Der er ikke en øvre grænse for flokstørrelsen, og der må være ni høns per kvadratmeter. Selv om de kan bevæge sig mere rundt end burhøns, så bliver de holdt mange tusinde høner i samme flok og går meget tæt sammen uden mulighed for at komme udenfor, siger Pernille Fraas Johnsen, chef konsulent for landbrugsdyr og fjerkræ i Dyrenes Beskyttelse.

Skrabeæggene har i høj grad afløst buræggene som det billigste og hyppigste valg til indkøbskurven og udgør 42 procent af den samlede danske ægproduktion (2019-tal). Derfor starter Dyrenes Beskyttelse sammen med ægleverandøren Dava Foods en kampagne, som skal få os til at vælge et bedre liv for hønsene ved at give få ekstra kroner for en bakke med økologiske æg.

– De økologiske høns har adgang til det fri, de har meget mere plads, de kan støvbade, og der er beplantning, som de kan skjule sig i og hoppe op på.

Det er alle de naturlige ting i et hønseliv. For Dyrenes Beskyttelser er adgang til det fri en forudsætning for at begynde at tale om god dyrevelfærd, siger Pernille Fraas Johnsen.

I løbet af foråret kan du derfor opleve, at der står "Tak, fordi du vælger god dyrevelfærd" på nogle af de æggebakker med økologiske æg, som også er Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

De økologiske høns har adgang til “det fri, de har meget mere plads, de kan støvbade, og der er beplantning, som de kan skjule sig i og hoppe op på

”

Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for landbrugsdyr og fjerkræ i Dyrenes Beskyttelse

GLAD I LÅGET AF ÆG

– Det er en fornøjelse at se, hvordan hønsene bevæger sig rundt og bruger hele hønsegården, når de er skærmet af beplantning, siger direktør i Dava Foods Ivan Noes med henvisning til, at der er plantet træer og buske i alle hønsegårde hos virksomhedens leverandører af frilandsæg og økologiske æg. Beplantningen var et mål for 2020, og det er altså kommet i hus.

Næste mål er at få flere høns ud i friluftslivet ved at øge andelen af solgte økologiske æg til 50 procent af omsætningen til butikkerne. I dag er det cirka 38 procent. Dava Foods leverer hovedsagelig hele æg til de danske supermarkeder og håndterer samlet set cirka →

ENDELIG: STOP FOR BURÆG I DANMARK Skrabeæg har afløst buræg som det billigste valg til indkøbskurven. Men der er meget vundet for hønsene ved give få kroner mere for en bakke med økologiske æg.

– Det er en god start. Dyrenes Beskyttelse har kæmpet for udfasning af buræg i Danmark i årtier. Mange tusind danskere skrev under på et stop for salg af buræg med 'ægtivistkampagnen' fra 2013, og det var med til at lægge massivt pres på supermarkederne, som valgte at fjerne buræg fra hylderne. Men der produceres stadig buræg som ingrediens i andre fødevarer.

Nu ser det ud til, at vi endelig kan blive buræggene helt kvit. Vi glæder os selvfølgelig til at få en dato på banen, før vi kan sætte punktum for buræg og koncentrere os om at arbejde for at give alle æglæggende høner i Danmark vingerum og adgang til det fri, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

DYRENES BESK Y T TELSE

13

T E M A / F R E M T I D E N S DY R E V E L FÆ R D

Flokstørrelse Høner per kvadratmeter Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse Dagslys i stalden Økologisk foder Adgang til udearealer Reder Forbud mod næbtrimning Siddepinde Strøelse

BURÆG

SKRABEÆG

FRILANDSÆG

ØKOLOGISKE ÆG

Intet maks.

Intet maks.

Intet maks.

Maks. 3.000

13 (maks. 10 per bur)

9

9

6

÷ ÷ ÷ ÷    

÷ ÷ ÷ ÷    

÷ ÷ ÷     

       

↑ FORSKEL PÅ ÆG Der er stor forskel på livet for en æglæggende høne, alt efter om den lægger buræg, skrabeæg eller økologiske æg.

Er du en skrabehøne, er der 9 høns per m 2, og du ser ikke dagslys på noget tidspunkt i livet.

Er du økohøne, er der adgang til det fri og mindst 4 m 2 per høne udenfor i hønsegården, hvor der også er træer og buske til ly, skygge, beskyttelse og til at sidde i.

Buræg findes stort set ikke på hylderne med æggebakker mere. Men buræg indgår som ingrediens i andre fødevarer. Du kan undgå skjulte buræg ved at købe økologiske fødevarer.

→ to milliarder æg årligt i alle dele af produktionen, som

også tæller de nordiske lande. Målene kan altså ændre livet for mange høns.

– Hønsene i de forskellige produktioner er den samme hybrid (race), så det er sjovt at se, hvor dybt den naturlige adfærd med for eksempel at gå i ly for rovfugle og tage støvbad ligger i hønsene, når de bliver sluppet ud. Hvis der ikke er beplantning, går hønsene kun lige uden for lugen. Men når der er beplantning, går hønsene og pirker helt henne ved det fjerneste hegn 150 meter ude. Det er altså noget, man bliver glad i låget af at se, siger Ivan Noes og fortsætter: – Det er helt klart vejen frem. Vi har længe set, at det er den retning, forbrugerne trækker. Men nogle vælger stadig efter prisen, og vi er nødt til at arbejde for, at flere køber økologiske æg og tro på, at de bliver ved med at gøre det, når vi skruer produktionen op.

14

Ifølge Ivan Noes er Davas producenter allerede klar til at skifte over til eller udvide den økologiske produktion. Optimismen i forhold til at indfri den nye målsætning stammer også fra erfaringerne med skiftet fra buræg, som viste, at ændringen er mulig.

– Mange af producenterne er glade for at passe høns på en anden måde, siger direktøren.

DAVA FOODS OG ÆGGENE

Dava Foods har ægproduktion i hele Norden samt Estland og omsætter i alt to milliarder æg årligt. Næsten 90 procent af omsætningen er æg i bakker til detailhandlen.

I 2020 ramte Davas omsætning af buræg til detailhandlen næsten nul, mens skrabeæggene nu udgør 53 procent. De økologiske æg udgør 38 procent og frilandsæg tæt på 8 procent.

Målet er at øge andelen af økologiske æg til 50 procent af omsætningen (målt i kroner) i detailhandlen i 2025.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / F R E M T I D E N S DY R E V E L FÆ R D

GOD DYREVELFÆRD KENDER INGEN GRÆNSER Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, er initiativtager og bestyrelsesformand for den første globale dyrevelfærdsorganisation, World Federation for Animals, som vil sætte dyrevelfærd øverst på den globale politiske dagsorden. → DYRENES BESK Y T TELSE

15

T E M A / F R E M T I D E N S DY R E V E L FÆ R D

→ Det er dette 18. verdensmål World Federation for Animals blandt andet kommer til at kæmpe for

GOD DYREVELFÆRD

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O N A J A B E R T O LT J E N S E N O G A D A M W I L L O U G H B Y- K N O X

19 store og veletablerede dyrevelfærdsorganisationer fra hele verden er gået sammen om at danne en ny verdensomspændende dyrevelfærdsorganisation, der netop nu ser dagens lys. Organisationen hedder World Federation for Animals, og initiativtager er Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis: – Det er mig en stor glæde at kunne fortælle, at alverdens dyr nu har fået en verdensomspændende organisation, der taler deres sag på internationalt plan.

World Federation for Animals er dyrenes stemme i verden og vil kæmpe for at sætte dyrevelfærd øverst på den globale dagsorden, siger Britta Riis.

Britta Riis påbegyndte arbejdet med World Federation for Animals for to år siden, i erkendelse af at dyrevelfærd mangler i FN's verdensmål.

16

– Dyrevelfærd er ikke repræsenteret i FN's verdensmål, og da virksomheder, organisationer og nationer retter strategier og indsatser ind efter verdensmålene, betyder det, at dyrene glemmes.

Derfor må vi sikre os at få dyrenes velfærd og forhold sat ind på FN's agenda, da vi strukturelt kan ændre forholdene for milliarder af dyr.

I de to år, der er gået med at oprette World Federation for Animals, er gruppen af organisationer, der står bag oprettelsen, nået op på 19 medlemmer, blandt andet fra Asien, Afrika, USA og Australien. Formålet med organisation er at tale dyrenes sag på globalt plan og at påvirke FN.

DYRENES BESK Y T TELSE

World Federation for Animals er dyrenes stemme i verden og vil “ kæmpe for at sætte dyrevelfærd øverst på den globale dagsorden ”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse og initiativtager til World Federation for Animals

– I Danmark er Dyrenes Beskyttelse de danske dyrs stemme, i Europa er samarbejdet Eurogroup for Animals de europæiske dyrs stemme, og World Federation for Animals er dyrenes globale stemme.

Det er væsentligt, at vi løfter i flok for derved at stå stærkere over for FN. Og det er i særdeleshed en glæde, at vi har formået at samle nogle af verdens største dyrevelfærdsorganisationer til at være med. Det giver en god styrke og troværdighed i FN-systemet, siger Britta Riis.

Foreningen vil arbejde på at sætte god dyrevelfærd på dagsordenen i FN og påvirke FN's beslutninger i retning af bedre dyrevelfærd. På langt sigt er målet, at FN's 17 verdensmål skal udvides med et 18. verdensmål, der omhandler dyrevelfærd. Og det er oplagt, at det er Dyrenes Beskyttelse, der står som initiativtager og hovedansvarlig for at få organisationen stiftet, mener Britta Riis: – Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation, og vi er i en situation, hvor vi mere og mere oplever, at dyrevelfærd er et globalt anliggende, hvilket vi tydeligt og skræmmende blev mindet om med covid-19. Som en veletableret og erfaren dyrevelfærdsorganisation kan vi ikke sidde med hænderne i skødet og se på, mens verdens dyr lider, slutter Britta Riis.

DYRENES BESK Y T TELSE

WORLD FEDERATION FOR ANIMALS: Stiftende organisationer: • Africa Network for Animal Welfare (ANAW) / Kenya • American Anti-Vivisection Society (AAVS) / USA • Animals Australia International / Australien • Asia for Animals / Asien • Compassion in World Farming / International • Cruelty Free International / International • Deutscher Tierschutzbund / Tyskland • Djurens Rätt / Sverige • Dyrenes Beskyttelse / Danmark • Eurogroup for Animals / Europa • Fondation Birgitte Bardot / Frankrig • FOUR PAWS / International • GAIA / Belgien • Mercy for Animals / USA • RSPCA / Storbritannien • The Brooks Institute / USA • World Animal Net / USA • World Animal Protection / International • World Horse Welfare / International Stiftet: 22. december 2020 Har intet hovedkontor p.t. og fungerer digitalt.

Foreningen åbner nu for, at alle dyrevelfærdsorganisationer kan blive medlemmer. www.wfa.org

17

T E M A / F R E M T I D E N S DY R E V E L FÆ R D

INGEN DYR HØRER HJEMME I SMÅ BURE Faren for covid-19-smitte gjorde, at den danske minkproduktion blev lukket ned i 2020. Der er forbud mod at holde mink i Danmark frem til 2022, men forbuddet bør være permanent, mener Dyrenes Beskyttelse, der ligeledes arbejder for et globalt forbud mod at holde mink.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO NEPTUN DINA MYLNER

I efteråret 2020 fulgte mange danskere med i situationen i først Nordjylland og senere resten af Danmark, hvor covid-19 spredte sig hastigt fra minkfarm til minkfarm. Ud fra et forsigtighedsprincip valgte regeringen, at alle danske mink skulle slås ned.

Efterfølgende blev vi mødt af voldsomme billeder af aflivninger, der gik galt, og hvor minkene tydeligvis blev mishandlet og stressede. Dyrenes Beskyttelse rettede derfor henvendelse til Fødevarestyrelsen for at sikre, at reglerne for korrekt aflivning blev overholdt.

Derudover skrev Dyrenes Beskyttelse til alle relevante politikere med en opfordring om forbud.

I december 2020 vedtog Folketinget et midlertidigt forbud mod at holde mink i Danmark frem til 2022.

Et forbud, der bør gøres permanent, mener direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis: – I flere europæiske lande er minkproduktionen allerede fortid, og i mange lande har man forbudt eller er i gang med at udfase minkproduktionen. Minkproduktionen har overskredet sidste salgsdato, og de danske politikere må lægge sig i selen for, at vi kommer op på niveau med det øvrige Europa.

18

Minkproduktionen er fortid i lande, vi normalt sammenligner os med rent dyrevelfærdsmæssigt, for eksempel Norge, Storbritannien og Østrig. Men også lande, der normalt ikke scorer højt i forhold til dyrevelfærd såsom Tjekkiet og Serbien, har overhalet Danmark indenom og iværksat forbud eller udfasning.

– Dyrevelfærd er et globalt anliggende, og vi har via vores medlemskab i inderkredsen i Asia for Animals Coalition sendt en opfordring til den kinesiske regering, hvor vi opfordrer til at forbyde minkproduktion i Kina, ligesom vi via vores europæiske netværk Eurogroup for Animals har opfordret EU til, at man akut suspenderer minkavl i hele EU, siger Britta Riis.

Opfordringen til den kinesiske regering blev stilet til henholdsvis den kinesiske præsident, Xi Jinping, og til fødevareminister Han Changfu. Anbefalingen til EU blev sendt til kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Stella Kyriakides og landbrugskommissær Janusz Wojciechowski

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / F R E M T I D E N S DY R E V E L FÆ R D

DYRENE UD AF BURENE

Mink er solitære dyr, der lever på store territorier ved vand, men som i minkindustrien holdes flere sammen i små trådnetbure på farme med op til 150.000 dyr.

Mink er langtfra de eneste landbrugsdyr i bure. Det anslås, at mere end 300 millioner dyr holdes i bure i Europa, hvor søer ligger fikseret i bøjler, høns holdes som burhøns, og spædkalve isoleres i enkeltbåse.

– Buralderen skal afskaffes, og vores landbrugsdyr fortjener at have adgang til det fri og at kunne udleve naturlig adfærd. Et liv i et lille bur er meget langtfra et liv med god dyrevelfærd. Derfor skal vi have alle dyrene ud af burene, siger Britta Riis.

Sammen med 169 andre dyreværnsorganisationer har Dyrenes Beskyttelse indsamlet og overdraget 1,3 millioner underskrifter under borgerinitiativet 'Ud af buret' til EU-Kommissionen i oktober 2020. Det er nu pålagt kommissionen at tage stilling til, om den nuværende måde at holde landbrugsdyr i bur på skal forbydes. Kommissionen vil i løbet af foråret 2021 svare på borgerinitiativet.

DYRENES BESK Y T TELSE

Minkproduktionen har “overskredet sidste salgsdato, og de danske politikere må lægge sig i selen for, at vi kommer op på niveau med det øvrige Europa

”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

KEND DIN MINK Minken kan kendes på de runde ører, et spidst hoved, pjusket hale og den aflange krop.

Minken findes ikke naturligt i Danmark, men er en art, der kom til Danmark i forbindelse med minkproduktionens opstart i 1930’erne.

Fritlevende mink er undslupne mink fra minkfarme og er en invasiv art i den danske natur.

19

T E M A / F R E M T I D E N S DY R E V E L FÆ R D

SPIS DIG TIL ET DYREVENLIGT 2021 Gør 2021 til et sundt, grønt og dyrevenligt år. Spis mere grønt, mindre kød – og fisk, som er fanget med omtanke. Her er, hvad du kan pejle efter.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO COLOURBOX

HJÆLP LANDBRUGSDYRENE

Grise, køer, kalve, høns og kyllinger har trange kår i den danske fødevareproduktion, hvor dyrene oftest bliver betragtet som produktionsenheder – ikke levende væsener.

PAS GODT PÅ FISKENE

Fisk er sansende væsener, og derfor skal stress og smerte naturligvis minimeres ved fangst, håndtering og aflivning.

Dyrenes Beskyttelse arbejder for bedre fiskevelfærd med krav til, hvor længe fiskene må være i fangstredskaberne, at de løftes forsigtigt om bord på fiskebådene, og at de bedøves før aflivning. Men i øjeblikket kan man ikke købe fisk, hvor der er gjort en ekstra indsats for fiskevelfærden.

Det bedste, du kan gøre, er derfor at købe fisk fra bestande, der ikke er overfiskede, og som er fanget med fiskeredskaber, der ikke skader havbunden. Et sundt havmiljø er i sidste ende med til god fiskevelfærd, fordi det er her, fiskene lever.

Når du køber fisk, så kig efter: 1• NaturSkånsom: Det nye statslige mærke NaturSkånsom

sikrer, at fiskene er fanget kystnært fra mindre både med skånsomme redskaber og fra sunde bestande. Den bedste måde at udbrede skånsomt fiskeri er at spørge efter det og købe det, hvis det er der.

2• MSC (Marine Stewardship Council) for vildtfangne

fisk, hvis du ikke kan finde NaturSkånsom

3• Økologimærket for opdrætsfisk, sekundært ASC

(Aquaculture Stewardship Council), hvis du ikke kan undvære eksempelvis laks, men …

4• Hold igen med laks og ål, fordi de vilde bestande er

pressede, og opdrætslaks ofte har dårlig dyrevelfærd, lakselus og parasitter

Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for et landbrug, hvor dyrene har det markant bedre.

Du kan hjælpe landbrugsdyrene ved at spise mere grønt og mindre kød fra dyr, der til gengæld har haft et bedre liv med adgang til det fri, mere plads og mulighed for at udleve deres naturlige adfærd.

Når du køber kød, æg og mælk: 1• Spis mere grønt og mindre kød 2• Kig efter ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ og

Ø-mærket Heldigvis er mærkerne til at finde i de fleste butikker.

3• Brug resterne, ikke skraldespanden

Planlæg indkøb, lav gode retter af rester, og husk, at mindst holdbar til betyder, at varen sandsynligvis godt kan bruges efter datoen.

20

DYRENES BESK Y T TELSE

UD AF NET TET

FODBOLDDRENGE REDDER UHELDIG HARE Et fodboldnet viste sig at være en farlig fælde for en ung hare. Heldigvis blev den fundet i tide af to unge drenge, som var snarrådige og hurtigt fik ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

være ved haren. Drengene var klar til at hjælpe, og de lovede derfor at blive ved haren.

– Da jeg kom derud, var det helt mørkt, og det havde derfor været svært at finde haren alene, men heldigvis var drengene der til at vise mig den, fortæller Michelle Braganza, kredsformand i Dyrenes Beskyttelse.

Når dyr og mennesker lever tæt sammen, opstår der nogle gange uheldige situationer. Det skete for en hare, der var blevet viklet så kraftigt ind i et fodboldnet, at den ikke kunne komme fri. Heldigvis for haren kom to unge drenge forbi.

Drengene havde egentlig planlagt at bruge fodboldnettet til at spille fodbold, men da de opdagede, at haren sad fast, gik de straks i gang med at prøve at hjælpe den fri. Desværre sad den så godt fast, at de ikke kunne få den fri selv. Drengene besluttede sig derfor for at ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for at få hjælp.

BLEV VED HAREN, INDTIL HJÆLPEN KOM FREM 1812 ringede til kredsformand Michelle Braganza, der straks satte kursen mod Hammel, hvor de to drenge havde fundet haren. Michelle kommer fra Århus, så det ville vare omkring 40 minutter, før hun kunne DYRENES BESK Y T TELSE

I fællesskab fik Michelle og drengene klippet haren fri og sat den forsigtigt ind i transportkassen. Herefter tog Michelle den med hjem til sin vildtplejestation for at tjekke, at den ikke var kommet alvorligt til skade.

Skrammerne var kun overfladiske, og haren kunne derfor sættes ud igen allerede næste morgen.

– Jeg kunne ikke have befriet den og fået den over i transportkassen alene, så jeg er så taknemmelig for, at de her drenge bekymrede sig om haren og fik tilkaldt hjælp. Det er klart deres fortjeneste, at haren klarede sig og kom tilbage ud i det fri, afslutter Michelle.

HAREKILLINGER ALENE I NATUREN ER IKKE NØDVENDIGVIS I NØD Harekillinger er nogle af forårets første dyreunger, og i februar kan man få øje på dem i landskabet, fordi planterne ikke er begyndt at spire endnu. Når ungerne kommer til verden, har de både pels og åbne øjne, og i løbet af få timer efter fødslen bevæger de sig omkring.

Kun én gang om dagen samles mor og harekillinger, så de kan få mælk af moren. Hvis du ser en harekilling, der ligger alene, er det derfor vigtigt at lade den være i fred.

21

Å R E T, D E R G I K

ET ÅR, VI ALDRIG GLEMMER 2020 viste med skræmmende tydelighed, at der er brug for at ændre vores forhold til dyrene, så vi kan gå en fremtid i møde med fokus på bedre dyrevelfærd, klima og bæredygtighed. Dyrenes Beskyttelse kunne på trods af covid-19 fejre, at flere sejre kom i hus i et helt særligt år.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

I 2020 satte covid-19 sit præg på hele verden og understregede tydeligt, at den måde, vi holder dyr på, er uholdbar for både dyrene, naturen og vores helbred.

I naturen er vi for tæt på de vilde dyr, når der bliver ryddet for eksempel skov til fordel for landbrug og infrastruktur, og i landbruget holdes alt for mange dyr på for lidt plads. Det så vi klart med covid-19, hvor regeringen på grund af sundhedsfaren reelt lukkede ned for minkproduktionen i Danmark.

Heldigvis var 2020 også meget mere og andet end covid-19 på dyrevelfærdsområdet, og du har som medlem sørget for hjælp til dyrene på trods af vanskelige omstændigheder.

Dette har du hjulpet dyrene med i 2020:

§1 LOVEN HAR TIL FORMÅL AT FREMME GOD DYREVELFÆRD, HERUNDER BESKYTTE DYR, OG FREMME RESPEKT FOR DYR SOM LEVENDE OG SANSENDE VÆSENER. LOVEN HAR ENDVIDERE TIL FORMÅL AT VARETAGE DYREETISKE HENSYN ↑

I starten af året fik Danmark en NY DYREVELFÆRDSLOV, der erstattede den 100 år gamle dyreværnslov. Den nye dyrevelfærdslov slår fast, at alle dyr er levende og sansende væsener med behov, der skal imødekommes. Vi har i Dyrenes Beskyttelse arbejdet intensivt på at få denne sætning med i den nye lovtekst, og Danmark er det første land i verden, hvor dette står sort på hvidt i lovteksten.

Men arbejdet med loven slutter ikke her. Nu gælder det nemlig om at få opdateret bekendtgørelserne og gøre lovteksten til virkelighed for de mange danske dyr. Et arbejde, der gik i gang allerede sidste år, hvor organisationen i høj grad forsøgte at påvirke udformningen af loven. Dyrevelfærdsloven trådte i kraft 1. januar 2021.

22

DYRENES BESK Y T TELSE

Å R E T, D E R G I K

↑

134.762

I 2020 kunne Dyrenes Beskyttelses endelig sætte punktum for en årtier lang kamp for at FÅ FORBUDT VILDE DYR I CIRKUS. De fire cirkuselefanter Lara, Jenny, Djungla og Ramboline kunne nemlig træde ud i deres endelige hjem på Elefantsletten i Knuthenborg Safaripark den 30. maj, og dette markerede slutningen på en meget lang kamp for at få de vilde dyr ud af cirkus.

↑

Så mange opkald fik Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i 2020. Det er 10.000 mere end året før, og telefonerne gløder året rundt i vagtcentralen, når bekymrede borgere ringer om dyr i nød. Efter opkaldet løser organisationens frivillige beredskab sagerne, der består af mange forskellige typer af opgaver, for eksempel dyreredning, dyreværnsarbejde, rådgivning, hjælp og støtte til socialt udsatte.

– Stigningen i antallet af henvendelser skyldes formentlig, at danskerne har fået langt større kendskab til 1812.

I efteråret 2020 rundede vi 1 million opkald, så man må DYRENES BESK Y T TELSE

virkelig sige, at danskernes har taget 1812 til sig siden lanceringen for knap 10 år siden. At være Danmarks største beredskab for dyr i nød forpligter, og vi er klar til at påtage os ansvaret i 2021, siger dyreværnschef Yvonne Johansen.

De mange opkald resulterede i knap 81.300 sager om dyr i nød, hvilket er flere end nogensinde før. 64 procent af sagerne handler om vilde dyr, mens kæledyrene står for omkring 31 procent af sagerne.

23

Å R E T, D E R G I K

6.668 ← Dumpede katte, forladte kattekillinger og katte i det hele taget fylder meget på vores otte internater. 6.668 katte fik i 2020 nyt hjem efter at være blevet passet, plejet og have fået dyrlægebehandling på et af Dyrenes Beskyttelses internater. På trods af et omfattende lobbyarbejde blev 2020 desværre ikke året, hvor Danmark fik en kattelov med krav om obligatorisk mærkning og registrering af katte. Arbejdet med at gøre kattens status bedre fortsætter derfor.

→ Dyrenes Beskyttelse lancerede i 2020 kampagnen 'Stop salg af turbokyllingen' for at gøre opmærksom på turbokyllingens dårlige vilkår. TURBOKYLLINGEN KOM PÅ DAGSORDENEN, da flere supermarkeder og virksomheder meddelte, at de ville udfase og stoppe salget af turbokyllinger. En turbokylling er af racen Ross 308 og vokser så hurtigt, at den får store velfærdsproblemer. Et farvel til turbokyllingen er kun ét skridt i den rigtige retning.

Slagtekyllinger skal nemlig have god plads, adgang til det fri og en naturlig døgnrytme, og det arbejde fortsætter Dyrenes Beskyttelse ind i 2021.

24

DYRENES BESK Y T TELSE

Å R E T, D E R G I K

TAK FOR DIN UUNDVÆRLIGE S TØ T TE TIL DYR I NØD

→ 20 PROCENT FLERE DYR blev formidlet fra Dyrenes Beskyttelses internater i 2020 i forhold til året før. 2020 nåede op på rekordmange dyr, og i alt 8.207 dyr fandt nye kærlige hjem.

↑20%

→ GOD DYREVELFÆRD KENDER INGEN GRÆNSER En stor del af dyrevelfærden i Danmark bliver besluttet i EU, og Dyrenes Beskyttelses, direktør Britta Riis, har derfor været formand for den europæiske sammenslutning Eurogroup for Animals i perioden 2016-20. Eurogroup for Animals er dyrenes europæiske stemme, der arbejder for at få dyrevelfærd på dagsordenen i EU. Men god dyrevelfærd kender ingen grænser, og i 2020 blev Dyrenes Beskyttelse optaget i inderkredsen af Asia for Animals Coalition, der arbejder for bedre dyrevelfærd i hele Asien. Koalitionen er talerør mod dyremishandling og dårlig velfærd hos husdyr, arbejdsdyr, kæledyr og vilde dyr.

AfA

ASIA FOR ANIMALS COALITION

50.500

↗ Så mange skrev sidste år under på Dyrenes Beskyttelses underskriftsindsamling om, at handel med vilde dyr på markeder skal stoppes. 2020 viste hele verden tydeligt, hvad der kan ske, når man holder vilde dyr på markeder. Overalt i hele verden sælges og slagtes millioner af vilde eksotiske dyr på markeder. Dyrene lever ofte kummerligt med store pinsler og bliver solgt som eksotisk mad eller ingredienser til traditionel asiatisk medicin med tvivlsom effekt. Dyrenes Beskyttelse har blandt andet via medlemskabet i Asia for Animals Coalition arbejdet på et krav til den kinesiske regering om at lukke dyremarkederne. Og arbejdet mod handel med eksotiske vilde dyr fortsætter i 2021 via Eurogroup for Animals om blandt andet en bedre regulering af vilde dyrearter, som er egnede til at holde som kældedyr.

DYRENES BESK Y T TELSE

25

O M TA N K E F O R E F T E R T I D E N

DYRENE ARVER, NÅR VI ER VÆK For Tina og Søren Jensen er det vigtigt, at de selv har besluttet, hvordan deres formue skal fordeles, når de ikke er her mere. De har valgt Dyrenes Beskyttelse, fordi de gerne vil bidrage til at beskytte alle slags dyr.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

– Jeg har haft hund, siden jeg var barn, har altid elsket dyr og har et stort ønske om at hjælpe og beskytte dyr. Det kan jeg jo ikke gøre alene, men med mit testamente kan jeg give dyrene min stemme på deres vegne, siger Tina Jensen, som er mangeårigt medlem af Dyrenes Beskyttelse og sammen med sin mand Søren Jensen har valgt at skrive foreningen ind i testamentet.

– Jeg kender Dyrenes Beskyttelse som en seriøs og bredt anerkendt forening, der varetager dyrevelfærd for både kæledyr og produktionsdyr i såvel Danmark som i Europa til gavn for både dyr, mennesker og 26

↑ Tina og Søren Jensen og cockerspaniel Stella på fire år ved St. Dyrehave i Hillerød. – Vi er begge helt skudt i cockerspanieler.

Så Stella er den tredje af slagsen her hos os.

vores natur, siger Tina Jensen om valget af, hvem der er tilgodeset i testamentet.

Arven fra Tina Jensen skal deles ligeligt mellem Dyrenes Beskyttelse, Kræftens Bekæmpelse og Tinas søster.

– For os er det vigtigt, at vi selv har besluttet, hvordan vores formue skal fordeles den dag, vi ikke er her mere, siger Tina Jensen, som er 55 år og gift med Søren Jensen, 57 år. Allerede i 2006 oprettede parret testamente, da de måtte erkende, at de var ufrivilligt barnløse.

DYRENES BESK Y T TELSE

DET GODE TESTAMENTE ... er et samarbejde mellem 40 af Danmarks velgørende organisationer, der rådgiver om at testamentere til velgørenhed. Få mere at vide om, hvordan du kan testamentere til dyrene på dyrenesbeskyttelse.dk/testamente

– For nylig ændrede vi nogle få punkter i testamentet, til dels inspireret af at jeg i efteråret deltog på et webinar om Det Gode Testamente og fik genopfrisket arvereglerne. Det er forholdsvis enkelt at oprette testamente, og dertil kommer, at der ikke er boafgift på den arv, der går til de velgørende organisationer.

Jeg kan stærkt anbefale at tænke velgørende organisationer ind i testamentet med enten et bestemt beløb eller en procentsats af formuen.

arbejder i en bank, hvor det hører til hverdagen at tale om arv og testamente. Alligevel oplever parret, at der kan være en vis tilbageholdenhed over for at tænke på og tale om, at der kommer en tid, hvor man ikke er her mere. Selv har de det godt med, at der er styr på, hvad der så skal ske med den eventuelle formue, som de efterlader.

– Vi er superglade for beslutningen, siger Tina Jensen.

Tina og Søren Jensen har været meget åbne om deres overvejelser og har drøftet testamente med deres familie, i vennekredsen og blandt kollegaer. Tina Jensen DYRENES BESK Y T TELSE

27

FAKTA

• Team Servicehunden uddanner

hunde til psykisk og fysisk sårbare mennesker. I 2020 blev virksomheden kåret til Årets Dyreven.

28

DYRENES BESK Y T TELSE

PORTRÆT

NÅR EN HUND TAGER DIG I HÅNDEN Sneen er lige til at snuse i. Hoppe i. Spurte rundt i. Især for en labradorhvalp, som er næsten ny i verden og sætter potestempler med rekordfart i alt det hvide, der ligger på marken ved Catja Vernals hus i Ringsted.

TEKST OG FOTO JOHANNE GABEL

Catja er den ene halvdel af Team Servicehunden.

Tibbe Shamigo er den anden. Og så er der alle hundene. Dina, den treårige bokser-labrador-blanding, der tager imod som den første; de to kommende servicehunde Maggie og Berta på tre og fire måneder; og Alma og Cody, som hopper ud af Tibbes bil. Hun er lige kommet fra Fyn. Turen mellem Ringsted og Odense er hverdag. De to ses tre-fire gange om ugen og krydser i øvrigt landet rundt, alt efter hvor deres servicehunde er i arbejde. Tibbe har sat en servicehund af på vejen herover. Den skal hentes igen i eftermiddag. Enhver overlevering til brugere foregår over lang tid og med flere besøg i en glidende overgang, som både hund og bruger kan kapere. I dag til en bruger, der har svær ptsd.

– Hunden giver nærhed og dæmper angst, blandt andet ved at flytte brugerens fokus og ved at skærme af, når de er ude sammen, forklarer Tibbe.

Tryghed er noget af det, som servicehunde kan give.

Når de vel at mærke er udvalgt og trænet af Tibbe og Catja. De to er tidligere kollegaer og startede Team Servicehunden i 2019. Siden har de haft rygende travlt.

– Allerede i år har vi otte hunde ude og 10 hunde på vej, siger Catja og tilføjer: – Vi mangler faktisk foderværter.

MOTIVERENDE MATCH

Servicehunde starter som hvalpe hos foderværter, der går til træning med hunden hos Catja eller Tibbe DYRENES BESK Y T TELSE

hver uge i de første cirka syv måneder. Blandt de mere bemærkelsesværdige foderværter er indsatte i Søgård fængsel på Fyn. – Det er vildt, som de indsatte udvikler sig. De får mere selvtillid og mere empati på grund af ansvaret og fællesskabet, siger Catja.

De to i teamet tjener intet på den tid, som de bruger i fængslet, men ligesom i det øvrige arbejde har de enorm glæde af at se, hvor stor en forskel de kan gøre for mennesker, der har det svært.

– Vi går efter succes. Ikke for os. Men med at matche bruger og hund rigtigt. Det kræver, at vi ved noget om de diagnoser, som vi er ude at hjælpe med. Det går ikke, at du brager ind ad døren hos en borger med ptsd og gentraumatiserer den person, forklarer Tibbe, der har arbejdet som speciallærer på bosteder for psykisk sårbare unge. Catja har en fortid i sygeplejen.

De har begge trænet hunde i henved 30 år. Vi ser en lille film af Catjas første beagle, som artigt sidder med popcorn på snuden, indtil den får lov til spise dem.

Catja griner. Det gør hun meget. Hun har lært hunde alt muligt. For sjov. Legelyst er læremetoden hos Team Servicehunden, og det fornægter sig ikke, når øvelsen for en halv times tid går ud på at samle to livlige labradorhvalpe og teamet på to mennesker på ét billede – en sneklædt dag i tindrende sol på en mark ved Ringsted.

29

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR G O D T G R EB

K N Æ S K A L L ER PÅ S P EED

HUNDESMIL

Jeg er 'ægtivist' og har flere gange læst om, at det er vigtigt for høns at have siddepinde, så de føler sig trygge, når de hviler. Men hvordan kan det være, at høns ikke falder af pinden, når de sover? /Anita

Strudsen er for mig et fascinerende dyr: Verdens største fugl, der ikke kan flyve, men til gengæld på sine to ben kan løbe fra rovdyr på savannen. Jeg har hørt, at strudsen er det eneste dyr, der har to knæskaller. Er det rigtigt, og er det hemmeligheden bag strudsens lynhurtighed? /Andreas

Jeg har læst om hunden som flokdyr, og hvordan den altid advarer for at undgå konfrontation, hvis dens grænser bliver overskredet.

En af de første advarsler er at vise tænder, som er det, vi mennesker gør, når vi smiler. Men kan jeg så smile til min hund uden at blive misforstået? /Lone

Kære Andreas

Kære Lone

Kære Anita

Høns sover fra naturens side oppe i høje træer for at undgå at blive fanget af rovdyr. Det er derfor naturligt for høns at sove med kløerne fæstet omkring en gren, og de mister ikke grebet, når de falder i søvn. Ligesom andre fugle har høns en låsemekanisme, der gør, at de lukker kløerne sammen, når de har bøjede ben, og det har de jo, når de sidder. Kløerne åbner sig, når benene strækkes. Grenen eller siddepinden skal passe til hønens størrelse, og de har det bedste greb, når hønens klør når ca. 3/4 rundt om pinden. Da det er en del af deres naturlige adfærd, skal de høns, vi holder, også have adgang til siddepinde, som de kan sidde på om natten. I et hønsehus er der ikke rovdyr, men det er mere hygiejnisk, når hønsene sover på en pind væk fra deres egen gødning

Ja, strudsen, den afrikanske altså, har to knæskaller, men deres nøjagtige funktion er ikke helt klarlagt. Den øverste knæskal – den, der ligner andre dyrs – er muligvis med til at sikre, at leddet kan rettes ud meget hurtigt og på den måde bidrage til strudsens fart.

Den nederste knæskal er unik for strudsen, og den er der måske for at beskytte den sene, der løber hen over knæet. Det forvirrende her er, at andre strudse såsom emuer og kasuarer helt mangler knæskaller.

Så der er en del, vi endnu ikke ved om disse jordbundne fugles fysik og motorik. / Michael Carlsen

Hunde har levet med mennesker i årtusinder og har lært at afkode vores sprog og signaler. De tror altså ikke, at de kommunikerer med en hund, når de i virkeligheden kommunikerer med et menneske. De kan godt kende forskel og ved, hvordan de skal kommunikere med deres menneskerelation, og hvordan de skal kommunikere med andre hunde. Så smiler man til sin hund, vil den ikke misforstå signalet og tro, at du er en sur hund. Din hund har lært dit sprog, men alle hunde er ikke ens, så en fremmed hund vil kunne misforstå de signaler, som din egen hund har lært at forstå hos dig. / Jens Jokumsen

/ Pernille Fraas Johnsen

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk PERNILLE FRA AS JOHNSEN CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR OG FJERKRÆ

30

MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

DYRENES BESK Y T TELSE

DV 01/21 ©ULLA

FUGL, DER YTTRIUM IKKE GIDER FLYVE?

ALFAB. FØLGE

GUD

HÅNDVÆRK

CATJA OG TIBBE TRÆNER HUNDEHVALPENE TIL AT BLIVE

DRENGENAVN

DESSERT

ÆSKE

VÆGT

1

VEDRØRENDE

TYSKLAND

MISSIONÆR

UDENLANDSKE HESTE?

VOKSE

NEDBØR

LØFTE

SLANGE

LAND

KØR

KUER

LEVER

UNION

KUNNE SNØREDE

VIA

TONE

TEKNOLOGI

REDSKAB

DEBATTEREDES

GUDINDE

ROMERTAL

TRÆ

SVIMMEL

TONE

GRISEN

UJÆVN

SPIDS

IGEN

GRINE

VIRKE

KOVENDING?

FØDEVARE

T R O

ROM.TAL

E R

R E

K O

K

S

O

G

E

N

Y

D

E

E

D

E

N

T

E

K A

S

A

J

A

O

G

S S

E

F

S

T

J

A

O

R

G

E

S

V Æ R

G

E

K

L

N

E

S

E

E

E

C M

N

Ø

K

V

I

O

L

Æ R

I

N

D

E

R

L

G

E

E

O

E

R

N

E

L

U

R

T

G

F

U

E

E

T

B

R

I N Y

H L

E

R

E

D

E

L

D

R

A

G

T

E

L U

I

A D

G T

O

T

S K

F

E

O

GUD

NORGE

OPHAV

LET

6 LYSBILLEDE

FØLE

PLANTE

BANDEORD

REGNING

FART

TO ENS ITALIEN

BESKEDEN

FORKORT.

NORD

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds Senest den: 23. april 2021 Vindere nr. 4/2020: Helle Nissen, Aalborg Hanne Nørhave, Frederikssund Per Larsen, Ringe Jeres præmie er på vej!

7

Løsningen var: Sneglefart

9

Å L

QU IZ 1: Hvor mange hvalpe overraskede Shela med at bringe til verden på Nordjyllands Internat?

N

D

R L

R

D

ANBEFALET

TONE

S E

FUGL

REDSKABET

← Løsningen fra nr. 4/2020.

A

MODERNE

VANDLØB

TYVE I SVINESTAL8 DEN?

B

FORKORT.

5

TON

PÅ TVÆRS

F

VEST

HUSDYR?

ANONYM

UDDANNELSE

3 SPANIEN

GRAM

GAV LOV

DAMPER

TIL

BIPRODUKT?

TYSKLAND

OGSÅ

KENDEORD

R

IRRITERENDE

4

NORGE

U

NYTTE TIDSRUM

LEDIG

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

FORKORT.

FUGL IMOD KRIG?

2

O

HUNDETEGN?

FISKETEGN?

TORSK PÅ CHARTERTUR?

DV 04/20 ©ULLA

PERIODE

Vind

TO UNGE DRENGE FIK HELDIGVIS REDDET EN HARE UD AF ET

V R

A N

L

D

Y

R

S

I

G

R

E

N

B

O

R

G

DYRENES BESK Y T TELSE

2: Hvad hedder den nye globale dyrevelfærdsorganisation, som Dyrenes Beskyttelse har stået i spidsen for at starte?

31

AKTIVER DIT KÆLEDYR Giv dit kæledyr de bedste betingelser, og aktivér den mentalt og fysisk, mens den leger eller spiser.

DENTA DISH 50 KR.

BØRSTE 50 KR.

AKTIVERINGSBOLD 120 KR.

CATNIP 30 KR.

FIND PRODUKTERNE HER: shop.dyrenesbeskyttelse.dk

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Thomas Degner OPLAG 48.332 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol) TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 22 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK E 10-02-2021 14:39:22

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

T

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen PRÆSIDENT Per Jensen DIREKTØR Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab.

Ring direkte på 33 28 70 25.

Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

S

Kolofon:

Webshop_210x232.indd 1

SMIDT UD SOM AFFALD Den lille malteser Mogens blev fundet alene og kold i en grøft på Mors kort før jul. Han havde blod i hovedet og var meget tynd. Heldigvis ringede den chokerede kvinde, som fandt Mogens, til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, og han blev hurtigt kørt til en dyrlæge på Mors.

Det viste sig, at hans tænder var så rådne og betændte, at blodet stammede derfra. Mogens fik derfor en akut operation, inden han blev flyttet til Viborg Internat. Her viste hans tandrøntgen voldsomme og betændte tandbylder. Han havde store smerter og var afmagret, fordi han ikke kunne spise. ”Da vi fik Mogens ind, var han utrolig sky og ville ikke røres omkring munden. Han har simpelthen haft så mange smerter pga. sine tænder” Lise Svejgaard, internatsleder og dyrlæge på Viborg Internat Mogens havde en udenlandsk chip, og ejeren kunne ikke spores.

Derfor blev han overdraget til Viborg Internat. Han er en kærlig og sød hund, og han er nu på vej tilbage til livet hos en ny kærlig familie.

Vil du hjælpe hunde som Mogens videre i livet? Så giv et bidrag på girokortet herunder. Tusind tak.

STØT DYRENE • Giv dit bidrag på girokortet

→

Med venlig hilsen Jens Jokumsen, familiedyrschef

• Send NØD til 1277 og støt med 150,• Mobilepay til 23155

Afrives inden betaling

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

7

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

237-1200

237-1200

Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414

Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

JA, jeg vil gerne hjælpe svigtede dyr  155 kr.  265 kr.  505 kr.  kr.

Tusind tak – alle bidrag hjælper Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2013-12 DB 485-27987

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

.

.

Øre

,