Dyrevennen 1 2015 - uddrag

februar 2015 | nr. 1

UDD

det a l b e l e h å f g o m RAG – bliv medle Sådan var 2014 for dyrene Side 22

Tema

Landbrugets glansbillede krakelerer Malkekøer kommer ikke på græs, grise får mavesår, slagtekyllinger kan ikke gå normalt. Ny opgørelse viser, at dyr og miljø er under hårdt pres i dansk landbrug Side 12-15

Internat overtog 27 chihuahuaer Side 10

Ny strategi for dyrevelfærd i Europa Side 20

Internat redder 27 chihuahuaer

Støt med 100 kr.

Støt Dyrenes Beskyttelses arbejde med 100 kr.* sms VUF til 1277. *+ alm. sms-takst.

En ældre kvinde med begyndende demens mistede grebet om sit dyrehold.

Da Dyrenes Beskyttelse sidst i november blev varskoet, fik foreningen overdraget 27 hunde, som alle kom på Vestsjællands Internat TEKST | Lars madsen FOTO | David Lohmann & Lars Madsen

P

ersonalet på Vestsjællands Internat fik mere end travlt sidst i november, da en ældre kvinde på grund af to blodpropper og begyndende demens måtte opgive at passe sine dyr. Kvinden indvilgede i at overdrage dyrene til Dyrenes Beskyttelse – og således gik det til, at Vestsjællands Internat med ét slag fik 27 chihuahuaer at tage sig af.

– Dyreholdet var simpelthen vokset over hovedet på kvinden, siger Alec Barington, der driver internatet sammen med sin hustru, Lola.

Da hundene blev afhentet hos ejeren, gik de rundt i deres egen afføring. To måtte aflives på grund af adfærdsproblemer og sygdom, og en håndfuld af dem var noget magre. Det skyldes dog næppe manglende fodring fra ejerens side, men nærmere konkurrencesituationen med de andre hunde. Internatet skyndte sig derfor at finde midlertidige plejefamilier til de fem hårdest ramte chihuahuaer, så de kunne få lidt ekstra ro og opmærksomhed.

Allerede velfungerende De resterende 20 chihuahuaer er i fuld 10

vigør, da Dyrevennen besøger Vestsjællands Internat ganske få dage efter hundenes ankomst. Chihuahuaerne går mestendels i mindre grupper – herrer og damer hver for sig for at undgå uønsket drægtighed. En enkelt højdrægtig tæve, som er blind på det ene øje, er indkvarteret i en boks alene, så hun kan få ro.

Flere af hundene nærmer sig nysgerrigt gæsterne, andre holder sig på afstand, men følger interesserede med.

Lola Barington fortæller, at hundene generelt er sociale og allerede er blevet ganske trygge ved hende og det øvrige personale.

– De tør allerede godt komme hen og hoppe op ad ens bukseben. Det er rigtig dejligt at se, siger hun.

Renlighed skal læres Omtrent halvdelen af hundene var chipmærkede, da de kom ind. Resten er nu blevet det, fortæller Alec Barington.

– Derudover er alle hundene blevet sundhedsundersøgt og vaccineret mod kennelhoste. De har alle fået loppe- og ormekur, og nu er vi i færd med at få dem vaccineret mod hundesyge.

Det største problem med hundene er, at de har været vant til at gå inde og besørge, hvorfor de ikke er renlige.

– Det giver en del ekstra rengøring, siger Alec Barington.

– Vi prøver at gøre dem renlige ved at gøre rent efter dem og give dem mulighed for at gå udenfor, men deres nye ejere vil nok skulle indstille sig på at løfte en ekstra opgave.

Til gengæld vurderer Lola Barington, at hundenes fremtidsudsigter ser rigtig positive ud.

– Et par af dem er seks-syv år gamle, men de fleste er kun tre-fire år, og det er nogle meget søde hunde. Vi skal nok finde nye hjem til dem alle sammen, siger hun.

Dyreværnssager Næsten hver femte Dyreværnssag skyldes, at ejerne ikke kan give dyrene den nødvendige omsorg og pasning, fordi de har problemer med eksempelvis misbrug eller sygdom. I disse sager træder Dyrenes Beskyttelse til og sørger for, at dyrene kan flytte ind på et af foreningens internater, indtil de er klar til at komme ud til nye hjem.

DyrevĂŚrnssag | Internatleder Alec Barington med en af de 27 chihuahuaer. > De fleste chihuahuaer blev indkvarteret i grupper. De svageste blev sendt i familiepleje. >>

< Chihuahuaerne var nysgerrige og generelt ganske sociale.

<

Selv om hundene bliver passet og plejet efter alle kunstens regler, skal de alle videre ud til nye familier hurtigst muligt.

11

Et landbrug med konsekvenser for landet Ny publikation fra Dyrenes Beskyttelse og Danmarks

Naturfredningsforening viser, at dansk landbrug i sin nuværende form går hårdt ud over både dyr og miljø TEKST | Lars Madsen FOTO | Lars Bahl/Scanpix, Henning Bagger/Scanpix & Tomas Bertelsen/Scanpix

12

Sådan ligger landet | TEMA

”Samtlige problemer udspringer direkte eller indirekte af, at produktionen er blevet så intensiv og hård, at dyrene bliver syge og stressede.”

F

ærre malkekøer end nogensinde får lov til at komme på græs i Danmark. Mens tre ud af fire malkekøer i 2004 kom ud at græsse på en mark, er det i dag kun hver fjerde. Og trækker man de økologiske malkebesætninger (som alle kommer på græs i sommerhalvåret) ud af regnskabet, er det kun 15 pct. af køerne, der kommer ud. Selv om det er veldokumenteret, at adgang til afgræsning har stor indflydelse på køers velfærd og blandt andet resulterer i færre klovproblemer og lavere dødelighed.

Udviklingen hos malkekøerne er blot en af adskillige kedelige tendenser, man kan blive bekendt med i 2014-udgaven af ”Sådan ligger landet”, en publikation som her i januar udgives af Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening. ”Sådan ligger landet” sætter veldokumenterede tal på landbrugets konsekvenser for dyrevelfærd, klima, miljø, sundhed og natur og giver samtidig et indblik i landbrugsproduktionens værdi for samfundet.

Det er, næsten ligegyldigt hvilken synsvinkel man anlægger, dyster læs-

ning og ofte svært foreneligt med sloganet i landbrugets egen brandingstrategi, som kendt fra tv-reklamer lyder, ”fremtiden er ikke så sort, som den har været”.

I ”Sådan ligger landet” dokumenteres det nemlig, at udviklingen på en række centrale områder er negativ. Ikke blot for dyr, klima og miljø – men også for landbruget selv.

Presset landbrug belaster De sidste 20 år er beskæftigelsen i dansk landbrug næsten halveret, så det i 2013 blot var 2,3 pct. af arbejdsstyrken, der var ansat i landbruget. I 1966 var det hele 12,8 pct. Samtidig er landbrugets gæld mere end fire gange så stor som værdien af produktionen, og hver femte landmand er i alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Ikke desto mindre er Danmark det mest intensivt dyrkede land i verden – over halvdelen af landets areal er decideret under plov. De stadigt mere intensive produktioner betyder færre landmænd, større bedrifter og større koncentrationer af dyr, der skal dyrkes

foder til (herudover importerer landbruget også store mængder soja fra Sydamerika). Over halvdelen af de undersøgte dyrearter i agerlandet går tilbage, og næsten halvdelen af de danske humlebiarter er truede. Årsagen skal findes i blandt andet landbrugets belastning med sprøjtegifte, større marker og færre græssende dyr.

Landbruget fylder således meget i Danmark, men ikke så meget i verden.

Dansk landbrug producerer blot fødevarer til 2 promille af verdens befolkning og udgør kun 0,34 pct. af klodens samlede landbrugsproduktion. Et tal, der harmonerer dårligt med landbrugets markedsføring af sig selv som meget væsentligt for fødevareforsyningen til den voksende befolkning i verden.

Landbrug på afveje På dyrevelfærdssiden dokumenteres det endnu en gang i ”Sådan ligger landet”, at der er adskillige grundlæggende problemer for dyrene i den danske landbrugsproduktion. Samtlige problemer udspringer direkte eller indirekte af, at

13

Slagtesvin i den konventionelle produktion får klippet halen af, så de ikke bider hinanden på grund af stress og kedsomhed.

produktionen er blevet så intensiv og hård, at dyrene bliver syge og stressede og i mange tilfælde bukker under og dør før tid.

Tallene viser også, at der er et højt niveau af lovovertrædelser i de danske husdyrbesætninger. Mindst 5 pct. af landets besætninger med over 10 dyr skal hvert år have foretaget uanmeldt besøg af myndighedernes kontrollanter, og for eksempel udløste 41 pct. af kontrolbesøgene i de danske svinebesætninger i 2013 indskærpelser, påbud eller politianmeldelser. Det er endda et fremskridt efter flere år med endnu flere sanktioner fra myndighederne.

– ”Sådan ligger landet” tegner et klart billede af et dansk landbrug, som i sin nuværende form er kørt helt af sporet og presser dyrene langt ud over deres formåen, siger direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse.

– Omvendt viser tallene også, at en niche som den økologiske produktion har succes. Eksporten af økologiske produkter er mere end firedoblet på otte år, og Danmark har den største økologiske markedsandel i Europa. Hvis dansk landbrug sadler om og satser på økologi og dyrevelfærd, vil det ikke blot komme miljøet, dyrene og forbrugerne til gavn, men også landbruget selv. Vi er et lille land og bør satse på kvalitet og eksklusivitet i stedet for at konkurrere med konventionelle landbrug i Ukraine og Kina.

Antal af søer, der ender deres liv som selvdøde eller aflivede 1990-2013 (%) 35 30 25 20 15 10

Slagtekyllingers gangproblemer i pct.

60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0%

14

1998/1999 2004/2005

2011

Doser pr. 100 dyredage

9

Normal og ubesværet gang Svag udefineret defekt Lettere ujævn og let haltende gang Betydelig halt + ujævn gang Svært ved at rejse sig, kan kun gå enkelte skridt Ude af stand til at gå

10

90 % 70 %

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

Antibiotika i dansk svineproduktion 2013

100 % 80 %

1992

1990

0

1991

5

8 7 6

Økologisk

5

Konventionel

4 3 2 1 0

Søer & pattegrise Fravænningsgrise (ca. 4 uger til 30 kg)

Slagtesvin (vægt > 30 kg)

Sådan ligger landet | TEMA

”Omvendt viser tallene også, at en niche som den økologiske produktion har succes.”

I dag har næsten alle konventionelle slagtekyllinger benproblemer, fordi de vokser for hurtigt.

Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

Slagtekyllinger

Grise

Malkekøer

Slagtekyllingeproduktionen er den husdyrproduktion i Danmark, som omfatter flest dyr. I 2013 blev der produceret 118 mio. slagtekyllinger i Danmark. Produktionen er koncentreret på få bedrifter, som typisk har plads til mindst 25.000 kyllinger ad gangen.

Samtlige konventionelle slagtekyllinger er af racen Ross 308, som er en ekstremt hurtigvoksende race, der når slagtevægten på ca. 2 kg i løbet af lidt over en måned. Den hurtige vækst går ud over dyrenes evne til at gå normalt. Ganske vist er der nu færre kyllinger, som næsten ikke kan bevæge sig, men den samlede andel af kyllinger med benproblemer er vokset. Den seneste undersøgelse fra 2011 viser, at det nu kun er under 1 pct. af slagtekyllingerne, der kan gå helt ubesværet.

Pattegrisedødeligheden er skræmmende høj – i 2013 døde der i gennemsnit 24.000 pattegrise om dagen i Danmark, når man tæller dødfødte med. Gennem de seneste to årtiers avlsarbejde er antallet af producerede grise pr. kuld øget fra 11,6 i 1992/1993 til 17,1 i 2013. Denne avl for stadigt flere grise i kuldene har stor betydning for dødeligheden. Samtidig dør næsten hver fjerde so i stalden – enten fordi den må aflives, eller fordi den bliver fundet død. 99 pct. af grisene halekuperes, selv om det er ulovligt at klippe halerne af rutinemæssigt. Hver anden so og knap hvert tredje slagtesvin får mavesår – først og fremmest fordi de ikke får groft nok foder.

I 2013 viste en rundspørge fra Landbrug & Fødevarer, at omtrent 25 pct. af de danske malkekøer kommer på græs om sommeren. Det er et fald på 75 pct. på 10 år, og tager man de økologiske køer ud af regnskabet (som alle skal på græs om sommeren), betyder det, at kun en ud af seks malkekøer i den konventionelle produktion nogensinde kommer ud af stalden.

Aarhus Universitet har lavet to undersøgelser – senest i 2011 – som viser, at jo mere tid en ko har på græs, jo lavere er dødeligheden. Desuden giver muligheden for afgræsning køerne bedre velfærd på en række punkter.

Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent med ansvar for fjerkræ og kvæg i Dyrenes Beskyttelse: – Det er helt grotesk, at man har avlet sig frem til en slagtekylling, som ikke længere kan gå normalt. Det viser, hvor galt det kan gå, når der i avlen fokuseres på stadigt hurtigere vækst og et større brystparti hos kyllingerne.

Birgitte Damm, chefkonsulent med ansvar for svin i Dyrenes Beskyttelse: – Problemerne i svineproduktionen er velkendte, og der har gennem flere år været opmærksomhed omkring dem. Dyrene presses alt for hårdt, der udvikles resistente bakterier, og så er det ikke engang en god forretning. Det er rystende, og det kan ikke fortsætte.

Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent med ansvar for fjerkræ og kvæg i Dyrenes Beskyttelse: – Danmark er det land i Europa, hvor færrest køer kommer på græs. Kun ved at endnu flere forbrugere vælger økologisk mælk, kan vi sikre, at malkekøerne kommer ud på græs om sommeren.

15

Din arv kan redde liv Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af

Bliv medlem af Dyrenes Beskyttelse Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Voksne medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året.

Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år) Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år) Familiemedlemskab (300 kr. pr. år) Ønsker kun at modtage Dyrevennen elektronisk Juniormedlem (125 kr. pr. år – adgang til Dyrenes Kids Club) Navn: Fødselsdato og -år: Tlf. Adresse: Postnr. + by: Evt. e-mail: Dyrevennen nr. 1 2015

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse.

Ring uforpligtende på tlf. 33 28 70 09 – her sidder testamenterådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål.

Du kan også skrive til Marit på my@dyrenesbeskyttelse.dk

Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B