Skip to main content

Risø - arkitektonisk identitet

Page 1

RISØ ARKITEKTONISK IDENTITET DTU RISØ

Studio

COMMON CONNECTION

SUBSTRATA


DOKUMENTINFORMATION Opdragsgiver: DTU CAS Rapportnavn: Arkitektonisk identitet DTU Risø Dato: 28.06.2026 Rapporten er udført af SUBSTRATA i samarbejde med Common Connection. Faglig bemanding: SUBSTRATA: Mag.art. og Ph.D Rikke Stenbro og cand.arch. Dot Severine Nielsen. Common Connection: Arkitekt MAA Maria Crammon, ba.arch. Victoria Bergvall Hansen. Kontaktperson i DTU CAS: Ina Borup Nørløv, sektionsleder og Bettina Mylin, projektleder, Plan- og projektudvikling. Klimastrategi: Klimastrategi -fremtidsscenarier v/ Rob Marsh, C. F. Møller Architects. Arkivmateriale: Tegninger og kort er venligst udlånt af Risøs arkiv, som ejes af BYGST. Kreditering: Ved hel eller delvis gengivelse af rapportens indhold anvendes kreditering: Arkitektonisk identitet, DTU Risø, SUBSTRATA. Fotos: Hvis ikke andet er angivet, er fotografen Dot Severine Nielsen og krediteres således: Dot Severine Nielsen / SUBSTRATA. Øvrig foto og grafik krediteres som angivet i billedtekster. Rettigheder: SUBSTRATA og Common Connection har alle rettigheder over de ideer og det materiale, som er udarbejdet i forbindelse med rapporten. Rapportens tekstlige indhold kan gengives i citat, eller ved at DTU omsætter teksten til egne formuleringer. Bruges materiale fra rapporten helt eller delvist, er DTU pligtig til at kreditere. Forside: Foto, februar 2026, af Dot Severine Nielsen / SUBSTRATA.

COMMON CONNECTION

Studio

2 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


ARKITEKTONISK IDENTITET DTU RISØ

ANALYSENS AFSÆT

6

Rammesætning og formål Introduktion Opsummering

I

RISØS TILBLIVELSESHISTORIE

12

Forskning og arkitektur med internationalt format Arkitekterne bag plan, bygning og landskab Preben Hansen Paul Niepoort Paul Niepoort og Preben Hansens samarbejde C.Th. Sørensen og Ole Nørgård Mellem internationel modernisme og lokal landbrugstradition Forsøgsgårde og -stationer Inspirationen fra Le Corbusier

II

PRINCIPPER FOR BEBYGGELSENS ORGANISERING

22

Bygningers organisering i landskab

III

PRINCIPPER FOR LANDSKAB OG BEPLANTNING

24

Landskab og beplantning

IV

PRINCIPPER FOR BYGNINGER

26

Bygningsvolumener Det modulære system Facadeopbygningens horisontale linjer Facadeopbygningens vertikale linjer Basen Gavlen Materialepalette Farvepalette Tekniske anlæg og forskningsinfrastruktur

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 3


ANALYSENS AFSÆT

Rammesætning og formål

Atomenergikommisionens Forsøgsanlæg på Risø-halvøen blev påbegyndt i 1956 og indviet i 1958. Risø var dengang en selvstændig forskningsinstitution under staten. Arealet og bygningerne på halv­ øen er i dag ejet af Bygningsstyrelsen, som udlejer areal og bygninger til DTU, Aarhus Universitet samt Dansk Dekommissionering. DTU er den største lejetager og har siden 2007 forestået driftsherreopgaven på Risø Campus. Nærværende rapport er et internt dokument, som DTU kan bruge til at styrke og videreudvikle Risøs identitet og den arkitektoniske kvalitet i de områder, som DTU disponerer over som ejer og drifts­ herre. Målet er at opnå en fælles forståelsesramme, som kan anvendes til at give retning for ny bebyggelse på Risø Øst (DTU ejerskab) og nybyggeri samt renovering i vest (DTU driftsherre). Strategisk campusplan DTU Risø Campus udtrykker DTU’s ønsker om den fremtidige udvikling af DTU Risø Campus. I udviklingen skal der tages afsæt i bevaring af den oprindeligt planlagte hovedstruktur og landskabet. Denne rapport er et tillæg til Strategisk campusplan DTU Risø Campus og bidrager med ny viden om Risøs historie og arkitektoniske identitet. Rapporten vil understøtte DTU’s dialog med myndig­heder­, naboer, samarbejdspartnere og rådgivere.

UDVIKLINGS­ OMRÅDE

Areal og bygninger, som DTU lejer 1:20000 Areal og bygninger, som DTU ejer Areal ejet af Roskilde Kommune

Risø 1:20.000. På det af DTU erhvervede areal ligger Risøs ikoniske vandtårn, et vandværk, et gæste­hjem med værelser, Risø Huse, der er en boligklynge, samt en klynge kontor- og forsknings­ bygninger. Disse bygninger er opført samtidig med Risø Vest og har et tydeligt arkitektonisk slægtskab hermed. Der er store forskelle i planstrukturen for Risø Vest og Risø Øst. Risø Vest er karakteri­se­ret1:20000 af luft mellem de eksisterende bygninger og landskabets storslåethed. Udvikling af Risø Øst er baseret på fortætning og højere byggeri i op til 5 etager jf. Lokalplan 566.

COMMON CONNECTION

Studio

6 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Introduktion

På Risø har ønsket om at være en forskningsinstitution i verdensklasse manifesteret sig i forskningen og i arkitekturen, helt fra den spæde begyndelse. De høje ambitioner og det internationale udsyn er, sammen med det funktionelle, det industrielle og det løsningsorienterede, selve kernen i den danske forskningsarv på Risø. Verdensklasseambitionen lever i bedste velgående i dag i den forskning som bedrives på stedet, hvor Risø fungerer som et globalt kraftcenter for grøn energiomstilling. At positionere sig som en forsk­ nings­institution med en overleveret kulturel og videnskabelig kapital - eller “legacy”- er noget som førende forskningsinstitutioner verden over kæmper for at kunne. Historien og traditionen giver en indbygget autoritet og troværdighed, som ikke kan købes for penge. Den skaber en stolthed, som kan tiltrække investeringer, forskere og nye studerende. Af den grund er der et incitament til at genbesøge de høje ambtioner og det internationale udsyn som - sammen med det funktionelle, indu­stri­elle og det løsningsorienterede - er kendetegnende for de arkitektoniske principper som stedet blev skabt med. Forudsætningerne for at positionere sig som en forskningsinstitution med en overleveret kulturel og videnskabelig kapital er bestemt tilstede på Risø, men det kræver at man, når forskningsfacilliterne udvikles, ikke alene viderefører og formidler de stolte forskningstradioner, man står på skuldrene af, men også den arkitektoniske arv. Den arkitektoniske arv skal ikke bare forstås som en bygningsarv, man respektfuldt skal forvalte gennem bevarende tiltag. Forvaltningen af den arkitektoniske arv handler også om aktivt at videreføre og nyfortolke de bærende arkitektur- og planlægningsprincipper, som Risø oprindeligt blev udviklet med. Nærværende rapport bestræber sig på at beskrive disse principper.

Bygningerne B136 og B111 med metalbeklædning i forskellige farver over vinduerne ved siden af en skovfyr og et teknikskab. Imellem bygningerne ses forbindelsesgangen og bagest et udsnit af Niels Bohr-auditoriets facade.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 7


Opsummering

På overordnet niveau vurderes de principper for landskab og organisering af bebyggelse i landskab, som planen blev skabt med, at være vigtige for, at området kan udvikles med en sammenhængende identitet. De arkitektoniske principper fungerer hver især på egne præmisser, men fordi de er skabt med en tæt indbyrdes sammenhæng, bliver helheden større end summen af delene. Forandring var fra starten af et vilkår, som man skulle tage højde for, da man byggede anlægget. Det afspejles i den måde, de landskabelige, planlægningsmæssige og arkitektoniske principper virker sammen på. Principperne omfatter: Bygningerne, både nye og gamle, har et vist slægtskab med industrialiserede landbrugsbygninger. Det skal de fortsat have. Deres indbyrdes organisering i gårdlignende klynger må ikke bygges væk. Alléen er, og bør fortsat være, en grøn rygrad i anlægget, som sætter en retning for bebyggelsen, og som længebygninger, organiseret i gårdlignende klynger, konsekvent vender gavlene mod. Pla­nens grønne elementer, alléen, skovfelterne, lundene, parkstrøgene og læhegnene skal videreføres i hen­hold til de beskrevne principper herfor, således at det formede og det groede fortsat vil gå hånd i hånd. I den oprindelige bebyggelse bør man fastholde det karakteristiske arkitektoniske udtryk. I det ydre skal proportioner og materialer og farver fastholdes. Ved behov for udvidelser eller tilføjel­ser skal man aktivt støtte sig til de principper, som er beskrevet i rapporten, så anlæggets historiske og kultu­rel­le kulturarvsdimensioner aktivt kan leve videre. Tekniske forskningsanlæg har fra starten af været en del af anlæggets DNA. I stedet for at gemme dem væk bag skærmende vægge, skal oplevelsen af den nytænkende forskning, der foregår på Risø, være tydeligere og mere synlig. Retningslinjer for hvordan det kan se ud i fremtiden bør udvikles. I de nye udviklingsområder øst for Frederiksborgvej omsættes Risøs arkitektoniske principper i en moderne fortolkning. Kompositionsprincippet fastholdes, men behovet for større volumener og øget tæthed skaber behov for at supplere principperne med en række nye greb. Grundvolumenerne er de samme, men konfigurationen mellem dem skal ændres for at opnå større variation og bryde skalaen ned. Længebygningen vil også i en ny bebyggelse være det gennemgående grundelement, som kan varieres næsten uendeligt gennem forskydninger og tilføjelser af andre grundvolumener, i forskellige højder og drøjder. Den skråt afskårne tagflade, den tunge base og den lette overfacade går igen, men fordi materiale­pa­ letten er udvidet, er der mulighed for at skabe et mere nutidigt udtryk. Ved at videreføre de rationelle byggeprincipper fra den oprindelige bebyggelse, samtidig med at man øger skalaen og kombinatorikken mellem grundvolumener og materialer, får man en robust udbygningsmodel, hvor nye variationer af længebygninger kan lægges til i takt med nye behov, uden at man nødvendigvis kender den endelige form.

COMMON CONNECTION

Studio

8 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Relation mellem bygning og alléen

Bygning i terræn

Klynge og beplantning

Grundvolumener

Modulsystem

Tung base - let top

Gavlmotiv

Horisontale og vertikale linjer

Taghældning

Forskydning

Materialer

Farver

Principper for arkitektonisk identitet, Risø.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 9


Risø rummer en tydelig arkitektonisk logik Stedet er formet ud fra en række indbyrdes forbundne arkitektoniske principper. Der er en tæt sammenhæng mellem bygningernes program, place­ring og relation til landskabet. Den arkitektoniske tilgang er både logisk og rationel, samtidig med at den er følsom over for stedets kvaliteter – det kuperede terræn, nær­he­den til vandet og infra­strukturen. Med en nøjsom anvendelse af virkemidler samt et begrænset form-, materiale- og farverepertoire er der skabt en robust og funktionel ramme om forskningen med et begræn­set ressource­forbrug. Denne tilgang er fortsat efter­ stræbelsesværdig i en tid præget af ressource­knaphed og klimakrise. Nye bygninger kan føjes til samme familie Det grundvolumen, som går igen i hele bebyggelsen, er længebygningen – den har en fast, horisontal base med en gennemgående linje. Længen danner det udgangspunkt, som øvrige volumener kobles til og varierer ud fra. Nye bygninger behøver ikke kopiere det eksisterende byggeri, men kan videreføre dets proportioner, robusthed og enkle formsprog. Campus kan udvikle sig uden at miste sig selv Risø kan vokse og forandres gennem nye koblinger, udvidelser og variatio­ner, samtidig med at den særlige identitet og helhed bevares. Det inte­res­sante ved Risø er, at stedet allerede indeholder reglerne for sin egen videre udvikling.

COMMON CONNECTION

Studio

10 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Bygningsgruppering omkranset af træbeplantning og koblet af forbindelsesgang mellem bygningerne B202 og B204, bag hvilke anes B203, B201 og B200.

Strukturen og vægtningen af stoffet Kapitel I, Risøs tilblivelseshistorie, giver et indblik i de samfundsmæssige, tekniske og arkitektoniske strømninger, som havde betydning for anlæggets arkitektoniske udformning. De følgende kapitler identificerer og udfolder de bærende historiske arkitektur- og planlægningsprincipper ét for ét under hovedoverskrifterne II Principper for bebyggelsens organisering, III Principper for landskab og beplantning og IV Principper for bygninger. Sidstnævnte vil dog blive behandlet mere dybdegående, da et væsentligt mål med analysen er at sætte en retning for nyt byggeri i området mod øst. For hvert af de tre kapitler, som befatter sig med de arkitektoniske principper, de oprindelige - og måden disse kan fortolkes og omsættes på i en nutidig situation, vises principperne i dobbeltopslag. På venstre side rede­gøres der for, hvori principperne består, og hvordan de er anvendt, og på højre side beskrives, hvad og hvordan de pågældende principper tages med videre. Dette for at sikre, at sammenhængen mellem analyse og anbefalinger er tydelig. Hensigten er at gøre det lettere at bruge rapporten som et opslagsværk, et kompas for udviklende og bevarende indsatser på Risø. Rapporten afsluttes med et kapitel, som ser på den store sammenhæng og vægter principperne op imod hinanden. Kapitlet munder ud i en række overordnede retningslinjer for bevarende tiltag i det historiske anlæg og landskab og ny udvikling i området mod øst, således at hele området, til trods for landskabelige og planmæssige forskelle, kan udvikles med et helhedspræg.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 11


I RISØS TILBLIVELSESHISTORIE

Forskning og arkitektur med internationalt format

Risø er resultatet af en ambitiøs samfundsplanlægning og økonomisk prioritering. Da forsøgs­sta­ tionen blev etableret, var den Danmarkshistoriens største forskningssatsning. Omregnet til nutids­kro­ ner kostede det to milliarder kroner at etablere forsøgsstationen, svarende til ca. en procent af det samlede statsbudget. I 1955 blev det ved lov besluttet, at Danmark skulle være med til at fremme den fredelige udnyttelse af atomenergi. Man oprettede Atomenergikommissionen, som havde Niels Bohr i spidsen. Allerede inden 1955 var omme, havde kommissionen indgået en aftale med den amerikanske regering og med den britiske atomenergikommission om at anskaffe tre reaktorer. En lille reaktor (DR-1), som hurtigt kunne leveres fra USA og var særligt egnet til trænings- og instruktionsformål. En større ame­ rikansk reaktor (DR-2) til produktion af isoto­per og til visse fysiske forskningsformål, og endelig en britisk reaktor (DR-3), der var egnet til forskning vedrørende industriel udnyttelse af atomkraft. Disse reaktorer var helt centrale i opbygningen af den nye forskningsinstitution. Foruden de tre forsøgsreaktorer skulle forskningsanlægget rumme talrige laboratorier, administration og et begrænset antal personaleboliger. Formålet med den forsøgsstation, man ønskede at etablere, var at skabe en praktisk anvendelig teknologi og forskning inden for kerneenergi og markere sig som internationalt førende inden for denne. I en årrække efter åbningen var det obligatorisk, at man på alle officielle statsbesøg lagde vejen forbi Risø, for at se vise verden at man var blandt verdens førende nationer når det kom til forskningen i kernekraft. I forhold til valget af beliggenhed var det afgørende, at der var let adgang til vand, og at sikkerheds­ betingelserne for at drive nuklear forskning kunne opretholdes. I tillæg var det vigtigt at rejseafstan­ den til universitære forskningsinstitutioner ikke var for lang, og at folk, som fik job her, kunne bosætte sig i nærheden med deres familier. Halvøen Risø på den østlige side af Roskilde Fjord blev valgt som et egnet sted at anlægge forsøgscenteret. Det lykkedes at erhverve størstedelen af arealet ved frivillig aftale med ejerne, men da der opstod van­ske­ligheder, der kunne forsinke projektet, gennemførtes lov 126 af 25.5.1956 om ekspropriation. Det samlede areal udgjorde 293 hektar. Fra projekteringens start og til Risøs indvielse gik der to år, hvilket var meget kort tid for så omfatten­ de en udbygningsopgave. Det blev ligefrem en talemåde i statsadministrationen, at når noget skulle gå stærkt, så skulle det ske i “Risø-tempo”. De første laboratorier for kemi, reaktorudvikling, elektro­ nik og fysik, samt værksted og meteorologistation, blev taget i brug allerede i maj-juni 1957. Det skul­ le gå stærkt, og der var ikke tid til at afvikle en arkitektkonkurrence forud for at byggeriet gik i gang. I stedet valg­te man at satse på to bygningsarkitekter, som i al deres forskellighed komplementerede hinanden; den unge lovende og internationalt orienterede arkitekt Paul Niepoort (1922-2017) og den mere erfar­ne og veletablerede Preben Hansen (1908-1989). Landskabsarkitekterne C.Th. Sørensen og Ole Nørgård bistod Hansen og Niepoort i arbejdet med dispositionsplanen, og de lavede også landskabs- og beplantningsplaner til anlægget.

COMMON CONNECTION

Studio

12 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Risø-halvøen omkring 1950. Foto: Helmer Lund Hansen, danmarksetfraluften.dk.

Arkitektonisk identitet DTU Risø

Juni 2026

Niels Bohr på byggepladsbesøg under opførelsen af Atom­energikommissionens forsøgsanlæg på Risø, 1956-1958. Videnskabernes selskab.1 COMMON CONNECTION

Studio

Foto af Risø, ca. 1958. Trap Danmark, lex.dk.

SUBSTRATA 13


Da arkitekterne, som var engageret til at tegne bebyggelsesplanen, i marts 1956 satte sig sammen, for at finde ud af, hvordan forsøgsstationen på Risø skulle organiseres, havde de som bekendt travlt. Byggemødereferater fra processen har ikke været tilgængelige, men tegninger og dispositionsplaner fra Bygningsstyrelsens lokale arkiv på Risø viser, at arkitekterne var meget indspireret af landbrugsbygningers typologi og organisering. På Risø blev bygningsmassen organiseret i mindre gårdlignende klynger langs en central allé, ligesom ved større herre­gårde. Landskabets naturlige bakkedrag trådte frem mellem klyngerne og tillod kig på tværs. På grund af det særlige program var det et krav, at topografien og de nukleare funktioner med tre reaktorer blev tænkt sammen på en ny måde. De to største reaktorer, både af hensyn til deres behov for nedkølingsvand og af hensyn til strålesikkerheden, blev placeret helt ude for enden af halvøen i to bygningsklynger og indrammet af egelunde og læhegnsbeplantninger. Arbejdet med radioaktive stoffer kunne så foregå i god afstand til anlæggets øvrige funktioner. Den mindste reaktor havde kun meget lave strålingsniveauer og kunne derfor placeres tættere på anlæggets største klynge af bygninger. Hovedparten af bebyggelsen er opført i gule tegl med profilerede aluminiumstage. Længebygningen var bygningstypen, som med variationer blev brugt i alle gårdklyngerne. Den var velegnet til ind­­ ret­­­ningen af både administrative og laboratoriemæssige forhold. Den største bygningsklynge med længebygninger blev placeret øverst på bakkens plateau omkring en stor central plads, Labora­torie­ pladsen, tæt ved den centrale adkomst fra Frederiksborgvej. Alléen lægger sig vinkelret på denne bebyggelse. De længebygninger, som blev placeret tættest på alléen, bygger sig op mod plateauet og indoptager højdeforskellen i terrænet. De blev fra starten af indrettet til bibliotek, kantine og admi­ nistration og tegnet med skærmende gårdhaver imellem sig. Laboratorielængerne på den anden side af den centrale plads blev anbragt her, så de efter behov kunne udvides mod nord, hvad de

Da dette luftfoto blev taget var C. Th. Sørensens plan endnu ikke gennemført. Alléen var anlagt, men træene ikke plan­tet. Det fremgår at området har undergået en voldsom bearbejdning. Aerokort, 1959. Danmark set fra luften.

COMMON CONNECTION

Studio

14 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Kig mod øst langs alléen af gråpopler til Niels Bohr-auditoriet og længebygningerne omkring Laboratoriepladsen.

senere hen også er blevet. Laboratoriepladsen blev mod vest lukket af Niels Bohr-auditoriet, der er en af anlæggets signaturbygninger, ikke mindst fordi det er formgivet med forskudte blokke, som indpasser sig i og udnytter det faldende terræn i sin auditorieindretning. Alléen blev anlagt som et stramt og storslået landskabstræk. Den markerer indgangen til området, følger terrænets kurve, som buer ned og siden op på bakkeøen mod klinten, og afsluttes opad og ud mod fjordens åbne vand og himmel. Molen på halvøens pynt ligger i forlængelse af Molevej, som med en rotunde af gråpopler blev koblet på Alléen. Yderst på halvøen blev der plantet skovlignende lunde omkring bygningerne. De består i dag af eg, men var ifølge C. Th. Sørensen og Ole Nørgårds plan for vedligeholdelse af havearealer oprindeligt sammensat af eg, lærk, bævreasp og sølvpoppel. I dag står lundene af ege­træer uden selskab af andre træarter og uden den skovlignende sammengroning, de var tiltænkt at skulle have. Skovplantningerne blev formet som rektangulære felter og danner læ for bebyggelsen. Sydvest for reaktor DR 1 er en mindre skovplantning med den samme oprindelige plantesammensætning. Mellem bygningerne og ved hjørner og længebygningernes gavle blev der plantet træer solitært og i små grupper. Robinie, eg, fyr, ahorn, mindre træer/buske og enkelte æbletræer på række skulle bløde det stringente udtryk op. I den oprindelige landskabsplan var flere pladser indrammet af trærækker, herun­der Laboratoriepladsen, som formodentlig var kantet spidsløn og en lille række træer nord for reaktor DR 2. Disse er i dag væk og pladsbeplantning af trærækker ses kun ved reaktor DR 1, hvor den lille plads foran bygningen er kantet af spidsløn på to sider. Der blev tegnet to deciderede haveanlæg til bebyggelsen på Risø; Bibliotekshaven og Kantineha­ ven. I dag er det kun Bibliotekshaven, som rummer nogle af de oprindeligt planlagte træk. Den var tænkt til at have karakter af lund, hvis rum skulle veksle mellem lys og skygge. Under robinietræer på en klippet græsbund danner de mørkegrønne takshække cirkelformede rum med klinkebelæg­ ninger, som i dag er udskiftet med brosten. Kantinehaven blev skabt med inspiration fra det histo­ riske haveanlæg “Patio de los Naranjos” ved Mezquita de Cordoba, som både C. Th. Sørensen2 og Ole Nørgård3 var optaget af og har skrevet om. Kantinehaven var en gårdhave med æbletræer i kvadratiske plantehul­ler, flettede læskærme med slyngplanter, gul klinkebelægning, smalle vandrender langs med kanti­nen og biblioteket og bassiner i hver ende af gårdhaven. Haven har stadig gule klinker, men fremstår i dag med et radikalt ændret udtryk og plantevalg. Tilkørselsramper fra hovedvejen blev beplantet med små egelunde, som dannede en port ved ankomsten til området. Tilkørslernes vejtracéer er siden flyttet, og egelundene står nu for sig selv på vejanlæggets skråning. Det oprindelige anlæg var præget af et tæt samspil mellem topografi, infra­ struktur, planlægning, landskab og arkitektur.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 15


Arkitekterne bag plan, bygning og landskab Preben Hansen Preben Hansen (1908-1989) blev færdiguddannet som arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1927. Han arbejdede efter endt studietid hos Frits Schlegel og Edvard Thomsen, og etablerede egen tegnestue i 1937. Han modtog 1933 Akademiets lille guldmedalje og i 1943 den store. Fra 1941 underviste han på akademiet, hvor han blev professor i bygnings­kunst i 1954. Hansens tegnestue løste en lang række store opgaver for store danske indu­stri­virk­somhe­der (C.W. Obel, De Danske Spritfabrikker, Tuborg). Hansen var i sin praksis inspire­ret af udviklingen i USA og undersøgte, hvad industrialiseringen af byggeriet og de nye kon­struk­tions- og materialemuligheder, kunne bruges til. Hans projekter er kendetegnet ved stramme og velstrukturerede hovedgreb. Hansen blev udnævnt som kongelig bygningsinspektør i 1958, og hans tegnestue overtog samme år - efter de to første hektiske byggeår sammen med Niepoort - alene ansvaret for den videre udbygning af Risø. Dette fremgår af arkivets teg­ningsmateriale. Han blev Honorary Corresponding Member of The Royal Institute of British Archi­tects 1963 og Honorary Fellow of the American Institute of Architects 1969.

Paul Niepoort Paul Niepoort (1922-2017) blev uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1946. Efter studierne arbejdede også han hos Edvard Thomsen, hvorefter han sammen med stu­diekammeraten Jean-Jacques Baruël rejste til Finland. Her arbejdede Niepoort for arkitekt Viljo Rewell og Baruël hos Alvar Aalto. I 1949 modtog han Akademiets store guldmedalje. I 1950 fik Niepoort ansættelse hos Le Corbusier og Pierre Jeanneret i Paris, i samme periode som Notre Dame du Haut blev tegnet. Efter opholdet i Paris rejste han til New York og arbej­dede for William Lescaze. Inspirationen fra arbejds­ opholdene i udlandet er tydelig i hans egen arkitektoniske produktion, fra han i 1952 etablerede egen tegnestue, og frem til hans død. På Risø vidner især den vovede og udanske farvesætning og de ret avancerede kompo­sitoriske principper om den inspiration, han havde med fra sine udenlandske læremestre. Niepoort var karrieren igennem internationalt orien­teret. Han fungerede i en årrække som husarkitekt for Sveriges Riksbank. Sammen med Jean-Jacques Baruël tegnede han Nyköping Stadshus. Niepoort blev professor ved Tekniska Högskolan i Lund i 1970.

Paul Niepoort og Preben Hansens samarbejde Forsøgsanlægget på Risø er Paul Niepoort og Preben Hansens eneste kendte fælles projekt. Efter den første hektiske byggeperiode var overstået, fortsatte Hansen, som i mellemtiden var blevet udnævnt til kongelig bygningsinspektør, som arkitekt for byggeriet på Risø. De arkitekttegninger som findes i Bygningsstyrelsens lokale arkiv på Risø, og som er produceret i perioden fra 1959 og frem til 1978, bærer kun Preben Hansens stempel og signatur.

COMMON CONNECTION

Studio

16 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


C.Th. Sørensen og Ole Nørgård C. Th. Sørensen (1893-1979) regnes for at være en af det 20. århundredes mest betydningsfulde og nytænkende danske landskabsarkitekter. Han var uddannet gartner, etablerede egen tegnestue i 1922 og underviste ved Kunstakademiet Arkitektskole fra 1940, hvor han blev professor i 1954. C. Th. Sørensen havde, da han blev engageret til at lave have- og beplantningsplanen for Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg på Risø i 1956, allerede en meget betydelig produktion bag sig, med prestigeprojekter som Aarhus Universitetspark (1933-42), H. C. Andersen Haven i Odense (1942) og Vor Frue Plads i Kalundborg (1952-1955). Herudover var de stort skalerede landskabsplanlægnings­ projekter af nye boligområder i hovedstadsområdet, blandt andet Blidahpark, Bellahøj og Tingbjerg, en del af bagkataloget. Også herregårdslandskabet havde livet igennem C. Th. Sørensens faglige bevågenhed. Han blev uddannet gartner på herregården Løndal i perioden 1908-1916 og arbejdede senere som landskabs­arkitekt med flere herregårdshaver og anlæg, herunder blandt andet Liselund, Egeskov og Clausholm. Den fine, men knivskarpe balance mellem det groede og det formede, er kendetegnende for mange af hans projekter. C. Th. Sørensen modtog gennem livet flere hædersbevisninger og priser, herunder Eckersberg Medail­len. Hans oeuvre omfatter mere end 2000 anlægsprojekter. I årene 1955-1958 havde C. Th. Sørensen tegnestue med den noget yngre Ole Nørgård (1925- 1978), der efterfølgende, sammen med sin kone, Edith Nørgaard, tegnede landskabsplanen for Dan­marks Tekniske Universitet i Lundtofte. Nørgård og læremesteren C. Th. Sørensen var pio­nerer i udviklingen af landskabsarkitektfaget, som i årtierne mellem 1950 og 1960 bevægede sig fra havekunst til samfundsplanlægning.4 Nørgård arbejdede både med motorvejsudbygninger og stort skalerede, nybyggede byer som blandt andet Albertslund og Munkebo. Også Nørgård blev belønnet med Eckersberg Medaillen. C. Th. Sørensen og Ole Nørgårds fælles produktion er kendetegnet af en udogmatisk nytænkning. De skiftede ubesværet mellem en lille og en stor skala i projekt­løsningerne. Med en række indbyrdes forbundne greb - som strakte sig fra det store landskab og helt ned i det enkelte haverum - skabte de rumlige og ople­ velses­mæssige forbindelser mellem velfærdssta­tens bygninger, funktioner og landskaber. Inspirationen hentede de både fra histo­riske haveanlæg og mo­ der­ne kunst, som blev omsat i diagram­ matiske projektforslag og tegninger, der viste, hvordan visioner kunne blive til virkelighed, efter­hånden som anlæg og haver voksede til og fik karakter.

Arkitektonisk identitet DTU Risø

Juni 2026

Landskabsplan/planteregi­strering på Aarhus Universitet fra 1933 af C.Th. Søren­sen. Bygnings­kroppe der forskyder sig i forhold til hinanden og i forhold til fald i terræn, finder vi også på Risø. Aarhus Universitet. COMMON CONNECTION

Studio

På både luftfoto og plan fra begyndelsen af Aarhus Universitet ses en organisering af bygningsvolumener, som minder om den vi ser på Risø. Luftfoto 1935, Aarhus Universitet.

SUBSTRATA 17


Mellem international modernisme og lokal landbrugstradition

Foderstofforeningen Fælleslykkes Forsøgsgården Overbygaard med sine stort skalerede landbrugsanlæg, Børkop 1961. Syl- lager og si­lo, Farsø 1960-63. Foto: vest Jensen Luftfoto, danmarksetfraluften.dk. Aksel Jacobsen, Lokal­historisk Arkiv for Farsø og Omegn/arkiv.dk

Ladebygning med pandeplader, ståltag og rulleport, Darup, Roskilde, 1957, Sylvest Jensen Luftfoto, danmarksetfraluften.dk

Forsøgsgårde og -stationer I Danmark startede man op med landbrugsvidenskabeligt forsøgsarbejde inden for både mejeribrug og husdyrbrug i 1870’erne. Forsøgsaktiviteterne startede som et privat initiativ, men blev hurtigt over­ taget af staten. Forsøgsgårdene og forsøgsstationerne dannede grundlaget for det moderne landbrug. Målet var at formindske afstanden mel­lem landbrugets teo­ri og praksis. Historien om forsøgsgårdene fortæller om dansk landbrug i en overgangstid, hvor land­bruget gik fra at være tradi­ tionsbaseret og familiedrevet til at være en viden­skabsbaseret føde­vare­ industri. Antallet af forsøgsstationer og forsøgs­ gårde toppede i 1950’erne og 1960’er­ ne, samtidig med at Risø blev byg­get. På dette tidspunkt blev der bedrevet landbrugsvidenskabelig forskning i alle dele af landet. Forsøgsvirk­som­ he­derne blev dog styret centralt, så man kunne sammenligne klima- og jordbundsfor­hold og dyrknings­ metoder. På forsøgs­stationerne og -gårdene satte den nye tids udvikling sig igennem. Det var her, man først implementerede og afprøvede nye tek­nologier, som kunne hjælpe til at effektivisere driften og optimere udbyttet.

18 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

Tegninger af proprietærgård (Jørgen Jensen og I.C. Lou­ring Nielsen), præmieret i Akademisk Arkitektforenings kon­kur­ren­ce om landbrugsbygninger 1938. Nye Danske Land­brugs­byg­nin­ ger, 1939, af L. Hansen Larsen og Knud Brücker. COMMON CONNECTION

Studio

De traditionelle gårdanlæg, som man var startet ud med inden for det landbrugsvidenskabelige forsøgsarbejde,

SUBSTRATA


blev frem mod midten af det 20. århundrede gradvist udbygget, og de traditionelle bygningstypologier løbende erstattet af store, specialiserede, industrilignende produktionsanlæg, opført med brug af nye materialer. Resten af landbrugssektoren fulgte i løbet af 1950’erne og 60’erne trop i takt med strukturudviklingen i landbruget – med færre og meget større skalerede industrielle anlæg. Atomenergikommisionens forsøgsstation på Risø indskri­ver sig i denne historie. Ambitionen om at udnytte banebrydende teknologi til at blive førende inden for sit felt, sætter sig igennem inden for både forskningen og arkitekturen. Anvendelsen af nye serielt fremstil­lede materialer og de nye måder at bygge og disponere landbrugets bygninger på var oppe i tiden og anlægget viderefører da også nogle af de banebrydende ideer, som blev bragt til torvs i Akademisk Arkitektforenings konkurrence om landbrugsbygninger fra 1938. Risøs arkitektur er i ordets bedste mening fusions­arkitektur. Her forenes impulser fra nogle af samtidens mest fremsynede internationale arkitekter med en enlokalt forankret tradition for at bygge og organisere landbrugsbygninger i et åbent landskab. Forskningsprogrammet; nuklearvidenskab i praksis var sammen med de modu­lære bygge­systemer og farvesætningen super moderne, da forsøgsstationen blev etableret. Risø var en ambitiøs manifestation af den tidlige velfærdsstats politiske fremtidstro. De nye laboratorier og reaktorer blev udformet som land­brugets længebygninger og siloer og placeret som gård­anlæg i det åbne landskab. De var ved op­førelsen forbundet med hinanden af et fælles arkitektonisk formsprog og en stort anlagt herregårds­ allé.

Organisering af gårde som øer i landskabet, Himmelev, Roskilde, 1961. Sylvest Jensen Luftfoto, danmarksetfraluften.dk

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 19


Inspirationen fra Le Corbusier Den schweizisk-franske arkitekt Le Corbusier (1887-1965) var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige arkitekter. Med sine byggemetoder, standardiseringsideer og byplanlægnings­koncepter anviste han en vej for, hvordan man hurtigt og effektivt kunne genopbygge Europa efter Anden Verdenskrig. Også Le Corbusiers teorier om arkitekturens farvesætning vandt stor udbredelse i efterkrigstiden. Måske fordi det rationelle og repe­ti­tive industrielle systembyggeri, som i stort omfang blev brugt til at genopbygge og modernisere byerne med, havde brug for differentiering, liv og dybde for at være appellerende. Le Corbusier betragtede farver som et arkitektonisk materiale på lige fod med plantegninger og konstruktion. I manuskriptet til Polychromie Architecturale, som udkom i 1933, sammen med en serie kuraterede farvepaletter, forklarer Corbusier, hvordan samspillet mellem farverne og de rå, ubehand­ lede materialer, herunder tegl og beton, kunne anvendes som et arkitektonisk virkemiddel, der kunne skabe en strukturel balance mellem de farvesatte flader og de ubehandlede naturlige materialer, der kunne patinere. Farven skulle aldrig skjule de rå materialer, men derimod ramme­sætte dem og fremhæve deres tekstur. I samarbejde med tapetfirmaet Salubra gjorde Corbusier farverne tilgængelige som et standardiseret, industrielt værktøj, der passede perfekt sammen med de stadig mere udbredte industrialiserede byggemetoder.

Salubra farveklaviatur, Le Corbusier og Pierre Jeanneret, 1932. Auctionet.com.

COMMON CONNECTION

Studio

20 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Risøs arkitektur er opført som et standardiseret rationelt systembyggeri. Man mærker tydeligt inspirationen fra Le Corbusier, når man ser på bygningerne og den måde, de er organiseret på - både i landskabet og i forhold til hinanden. Risø blev skabt med afsæt i et modulært system, og repetition og forskydning var, tillige med landskabstilpasningen, farvesætningen og materialepaletten de vigtigste arkitektoniske virkemidler. Det er disse greb, der tilsammen tegner anlæggets arkitektoniske identitet. Paul Niepoort, der var den internationalt orienterede unge arkitekt, som Atomenergikommissionen hyrede ind til at tegne den nye forskningsstation sammen med Preben Hansen, havde arbejdet for Le Corbusier og Pierre Jeanneret 1950-1951, i den periode, hvor pilgrimshuset til Notre Dame du Haut blev tegnet. Denne bygnings kompositoriske principper, landskabstilpasning og farvesætning synes at have dannet forlæg for de forskudte længebygninger på Risø, som fra starten af var anlæggets hyppigst forekommende bygningstype. Pilgrimsbygningen byggede videre på nogle af de principper, som Le Corbusier og Pierre Jeanneret ti år tidligere havde udviklet til Maisons Murondins.

Murondin-husets snit viser de samme principper, som ses i Risøs normalbygninger - og i Ronchamp på billeder­ne nedenfor. Le Corbusier og Pierre Jeanneret, arbejdstegning af et hus af typen Maison Murondin, 1940.5

Ser man på Risøs farvesætning, tager denne, som det vil blive vist senere i rapporten, med al sandsynlighed, afsæt i farveklaviaturet Sable II fra Polychromie Architecturale. Se side 40-41.

Pilgrimsboligen i Ronchamp har mange træk til fælles med Risø. Le Corbusier: Pilgrimsbolig ved Notre Dame du Haut, Ronchamp, 1950-54. www.instagram.com/architecture_in_a_blink

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 21


ervisning/Kontor/Laboratorie

per II PRINCIPPER FOR BEBYGGELSENS ORGANISERING Bygningers organisering i landskab

Alléen er anlagt som en linje i landskabet. Den tegner rygraden i anlægget. Forskningsinstitutionens gårdklynger er organiseret ud fra den. Længebygningerne vender konsevent gavlene mod alléen.

acering

Alléen er et retningsgivende landskabe­ligt element, som længebebyggelsen altid placeres vinkelret på.

Princip for forskydning

Ved gentagelse kan længerne forskydes og tilpasses terrænet. Det skaber variation og opbryder bygningsmassen.

Bygninger organiseres i klyngeformation som gårde i landbrugslandskabet.

Bebyggelse placeret på plateau.

Bebyggelse placeret, så den optager fald i terræn.

COMMON CONNECTION

Studio

22 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Bygningerne B202, B203, B201 og reaktor DR2 (B200) ligger på det flade og skrånende terræn omkranset af træer.

Videreudvikling af organiseringsprincipper Alléen er og bør fortsat være en grøn rygrad i anlægget, som sætter en retning for bebyggelsens orientering. Længebygninger, organiseret i gårdlignende klynger, adresserer - uanset om alléen forlænges eller ej - denne retning. Risø Vest tager udgangspunkt i landbrugs- og gårdmotivet. Længerne repræsenterer Risøs normalbygninger, mens silo-/punktmotivet repræsenterer teknikbygningerne. I viderefortolkningen af Risø Øst skal disse motiver ikke forstås som enkeltstående bygningsvolume­ ner, men som en samlet konfiguration. Længer og punkter supplerer hinanden og indgår i sammenstillinger, hvor gårdmotivet danner den overordnede rumlige struktur. Selvom terrænet er mindre kuperet i området mod øst, kan fald i terræn fortsat accentures gennem bebyggelsens placering og være med til at give det nye udviklingsområde en landskabelig kvalitet.

Principper for organisering

· Bebyggelsen disponeres, så den indpasser sig i landskabet og understøtter landskabets bevægelser. · Alléen sætter retning for bebyggelsen. · Bebyggelsen organiserer sig i gårdlignende klynger.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 23


III PRINCIPPER FOR LANDSKAB OG BEPLANTNING Landskab og beplantning

1.5

1.5

2.0

1.5

1.5

1.5

1.5

2.0 1.5 1.0 0.5

14.0

ALLÉEN · Alléen af gråpopler binder området sammen og sætter retning for bebyggelsen. 1.5

1.0

2.0

0.5

0.5

1.0

0.5

0.5

0.5 0.5

10.0 11.0

0.5 0.5 0.5 0.5

TERRÆN, TRÆER · Bygninger optager det skrånende terræn. · Træer er plantet ved bygningernes hjørner og opbløder formen. · Træerne optræder i både grupperinger, spredte be­plantninger og solitært.

SKOVFELTER, TERRÆN, PLADSBELÆGNING · Bygningerne er placeret på bakkekammen, så de optager terrænets højdeforskelle. · Fladen er fremhævet med en rektangulær plads belagt med chaussé­­sten. · Rektangulære skovfelter skær­mer og omkranser bygningerne.

TRÆER · Solitærtræer og spredte grupper af træer er indplantet i parkstrøgene mellem længebygnin-­ gerne.

TERRÆN, SKOVFELTER, TRÆRÆKKER · Solitære bygninger placeres på fladen ovenfor skrå­ning, så fald i terræn accentueres. · Bygningerne skæmes af egelundsbeplantning på skråningerne. · Forplads markeres af trærækker.

TRÆRÆKKER, PLADSBELÆGNING · Laboratoriepladsens oprindelige udformning med rækker af træer. · Centrale pladser som Laboratoriepladsen er belagt med chaussésten i buesætning.

COMMON CONNECTION

Studio

24 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Træer indrammer reaktor DR 1; forpladsens rækker af spidsløn og den skærmende egelund på skråningen.

Videreudvikling af landskab og beplantning ALLÉEN. Alléen er et vigtigt og strukturende element i planen. Da popler har en begrænset levetid - ofte under 100 år - bør træernes tilstand løbende vurderes og der bør laves en plan for udskiftning. Alléen kan fortsættes i øst, så trærækkens linje trækkes over på vestsiden af Frederiksborgvej. SPREDTE TRÆER. Spredte, solitære og grupperinger af træer mellem bygninger og ved bygnin­gers hjørner og gavle bløder strukturen op. Det er et markant og særligt træk, som bør medtages til øst. SKOVFELTER, LUNDE OG LÆHEGNSBEPLANTNING. Disse landskabselementer er karaktergiven­ de og skal bevares og vedligeholdes, gerne med afsæt i den oprindelige plan. Som typologier kan de med fordel introduceres i øst, hvor de vil kunne skærme og danne læ i det åbne landskab. TRÆRÆKKER PÅ PLADSER. Det ville styrke Laboratoriepladsens rumlige karakter, hvis beplantningen langs pladsen genindføres. I øst kan trærækker bruges til at accentuere centrale pladsdannelser og knytte an til vest. TILKØRSLER OG MARKERING AF VEJ OG TERRÆN. Den oprindelige markering af ankomsten på tilkørselsramperne bør bevares, ligesom markeringen af Tværvej 1, hvor terrænet falder.

Principper for landskab

· Alléen er planens strukturerende akse og angiver bebyggelsens retning. · Træer plantes spredt, solitært og i grupper mellem bygninger og ved bygningers hjørner. · Skovfelter indrammer bebyggelsen. · Trærækker og chausséstensbelægning kan bruges til at fremhæve centrale pladser. · De nævnte grønne elementer skal behandles således, at det formede og det groede på Risø fortsat vil gå hånd i hånd.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 25


IV PRINCIPPER FOR BYGNINGER Bygningsvolumener

Forsøgsstationen på Risø er skabt ved brug af relativt få grundvolumener, som har kunnet varieres, og som optræder i forskellige konfigurationer med hinanden. Længebygningen, blokken, forbindel­ sesgangen og den cirkulære punktbygning. Alle typer af volumener tager udgangspunkt i det modu­ lære system, som er beskrevet på side 28-29. De er opført af samme materialer og med brug af den samme farvepalette. Længebygningen Længebygningen er den mest almindelige af Risøs oprindelige bygningstyper. Dens længde varierer - 46-70 meter - alt efter hvilken anvendelse og konfiguration den optræder i. Den er kendetegnet ved sin længdeaksialitet og sin skråt afskårne tagflade. Denne bygningstype optræder hyppigst i en konstellation med en tilsvarende længebygning, som er spejlet, ofte med en fordelingsgang imellem. Taget fra den ene længe er i det tilfælde trukket ud over fordelingsgangen, som er markeret i gavlen. Forlængelsen af den skråt afskårne tagflade skaber den karakteristiske og asymmetriske gavl, hvor bygningens indgangsparti som oftest er placeret. Niepoort omtaler denne bygningstype som en midtkorridorbygning. I campusplanen kaldes den en normalbygning. Denne bygningstype viste sig velegnet i forhold til at huse forskellige funktioner, både laboratorier, kontorer og fællesfunktioner som kantine og bibliotek. Længebygningens proportioner er betinget af det modulære system på 3 x 3 meter, som Hansen og Niepoort arbejdede med, men dens højde og placering i forhold til de bygningsvolumener, den er koblet sammen med, kan variere. Længebygninger vender konsekvent deres gavle vinkelret mod alléen. Længebygningerne er kendetegnet ved at have en muret base under et sammenhængende vinduesbånd, typisk med en farvesat aluminiumspladebeklædning over. Blokken Blokken har flere træk tilfælles med længebygningen: dens skråt afskårne aluminiumstag, basen, det sammenhængende vinduesbånd, materialitet og farvesætningen, Men selvom blokken optræder i en konfiguration med andre bygningsvolumener, har den ikke noget gavlmotiv. Blokken forholder sig til den øvrige længdeaksiale bebyggelse og det underliggende gridsystem, men har ikke nødvendigvis et gavlmotiv som vendes mod alléen. Punktbygningen Punktbygningen er en bygningstype, der fungerer som stedsmarkør. Den har en materialitet, en komposition og en farvesætning, som integrerer den i den store sammenhæng. Alligevel er den særlig, og dens udtryk betinget af den specialfunktion, som den varetager; vandtårn eller reaktor. Forbindelsesgange Forbindelsesgangene er en sekundær bygningstypologi, der fysisk forbinder den øvrige bebyggelse. Det er en systemisk brugsarkitektur, opført af smalle betonelementer med glasfyldninger. Gulvene er belagte med hasleklinker. Forbindelsesgangene er rum- og læskabende, men tegner ikke anlægget. Udskud En lavere udbygning, som skyder sig ud fra en hovedfacade. Det mest karakteristiske ved et udskud er, at hovedbygningens tag er trukket med ud og ført helt ned over udbygningen. Udskud er et additivt bygningsprincip. Den forlængede tagflade er dét, der skaber sammenhængen mellem delene.

COMMON CONNECTION

Studio

26 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Videreudvikling af bygningsvolumener

De arkitektoniske principper, som bebyggelsen på Risø oprindeligt blev skabt med, rummer et bety­deligt potentiale for at kunne bruges i udvikling af områderne øst for Frederiksbborgvej, hvor der ønskes opført nyt byggeri til campusfunktioner, og hvor man vil arbejde med en øget bebyggel­ ses­pro­cent og øgede højder. At fastholde og udvikle den arkitektoniske identitet, så der er en klar arki­tek­­tonisk identitet, som binder områderne øst og vest for Frederiksborgvej sammen, kræver at de arkitek­to­niske principper for bygningstyper/volumener bliver omsat til en ny skala og ændret land­ skabs­situation. Principperne for at koble, variere og forskyde det standardkatalog af volumener, som Niepoort og Hansen introducerede, kan ikke bare reaktiveres, men skal genfortolkes, og mate­ri­ale­ sortimentet suppleres og bruges på nye måder, med flere skift i facaderne, så de store volumener og flader brydes ned og hverken opleves som utidssvarende eller for voldsomme.6 Den øvre grænse i forhold til nye længers højde og længde skal vurderes fra gang til gang, for at sikre at den arkitektoniske identitet fastholdes og skalaen ikke opleves som sprængt. Med en højere bebyggelsestæthed og større volumener, som påtænkes i det nye udviklingsområde mod øst, opstår der behov for at opdele bebyggelsen yderligere. Her bliver forskydninger og tilbage­ træk­ninger vigtige arkitektoniske greb, der reducerer oplevelsen af tyngde og skaber variation.

Grundvolumener punktbygning

blok

længebygning (grundvolumen)

længebygning (variationer)

forbindelsesgang

udskud

Principper for bygningsvolumener

· Længebygningen, blokken, forbindelsesgangen og den cirkulære punktbygning skal fortsat være det standardrepertoire af bygningsvolumener, som Risø er bygget op med. · Alle disse typer af volumener tager udgangspunkt i det modulære system. · Det er forskydningen og variationer af de genkendelige volumener, der tegner både helheden og det særlige på campus. · Længebygningen er det gennemgående grundelement, en robust og tilpasningsdygtig struktur, der kan udvikles over tid uden at miste sin arkitektoniske identitet.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 27


Det modulære system

Kompositionsprincippet er logisk og rationelt. Bygningerne er placeret og opbygget med afsæt i et modulært gridsystem på 3 x 3 meter. Spærkonstruktionen i armeret beton tegner facaderytmen med mulighed for små vertikale markeringer og skift for hver 3 meter. Bygningernes struktur er et underliggende designelement. Det modulære byggesystem understøtter en robust og tilpasningsdygtig bygningsstruktur, som kan ændres over tid. Paul Niepoort om Risøs dispostitionsplan i Projektering, bygning og inddretning af Laboratorier, Dansk Ingeniørforenings fabrikingeniørsgruppe, 1961, side 9:

”Anlægget er som helhed disponeret således at betydelige udvidelser og tilbygninger kan finde sted…” Det modulære system gør det let at ændre på rumstrukturen, lave nye dørgennembrud og vindues­ åbninger med mere. Det er fleksibelt og robust. Paul Niepoort om Risøs dispostitionsplan i projektering, bygning og indretning af laboratorier:

”Ved underdelingerne opnås variationsmuligheder på 0,5, 1,0, eller 1,5 meter af rumbredderne, hvilket giver en større smidighed end en ensartet modulfordeling”

Bygning B111. Arkitekten 24, 1959.

COMMON CONNECTION

Studio

28 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Videreudvikling af det modulære system

Risøs arkitektur bygger på en rationel og modulær byggelogik. I videreudviklingen af Risø Øst vi­ dere­føres denne tilgang gennem nutidige byggesystemer baseret på et 30 cm modul. Modulopbygningen tager udgangspunkt i et 30 cm grundmodul, som er tilpasset moderne pladematerialers standardmål på eksempelvis 60, 90 og 120 cm. Samtidig relaterer 60 cm modulet sig til nutidige trækonstruktioner og præfabrikerede bygningsdele. Anvendelsen af standardiserede mål understøtter en fleksibel og industrialiseret byggelogik, der reducerer materialespild og ressourceforbrug. Herved videreføres Risøs oprindelige princip om rationelt og effektivt byggeri i en nutidig kontekst. Et modulbaseret byggesystem kan desuden bidrage til at minimere materialespild i anlægsfasen gennem en mere effektiv udnyttelse af materialerne

Normalbygningen - længen Ny bebyggelse viderefører Risøs karakteristiske længetypologi og horisontale bygningsmotiver. Et tilpasset modulært system gør det enklere at lave udvidelser og ændre funktioner og imødegå nye rumlige behov. · Længder opbygges i moduler, der går op i 30 cm. · Ved øget bygningshøjde øges længden på bygningen tilsvarende for at fastholde proportionerne. · Nye længer varierer derfor mellem 42-72 m.

Principper for det modulære system

· Risøs rationelle og modulære byggelogik videreføres i en form, som er tilpasset nutidige materialeformater. Der arbejdes med et modul på 30 cm. · Standardiserede mål reducerer materialespild og ressourceforbrug. · Understøtter fleksibilitet, ombygning og fremtidig tilpasning.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 29


Facadeopbygningens horisontale linjer

De sammenhængende og horisontale vinduesbånd med en muret base under og en lettere facadebeklædning over kendetegner langt de fleste oprindelige bygninger på Risø. Den murede base i bygningernes længderetning giver en vis tyngde til byggeriet. Samtidig betoner den, sammen med vinduesbåndene, et horisontalt plan i facaden. Det horisontale plan er ofte også subtilt markeret i aluminiumsfacaderne og markerer her den bagvedliggende konstruktion. Bygningernes horisontalitet fremhæver og kontrasterer det kuperede landskab, som de er placeret i.

Horisontale vinduesbånd og farvet aluminiumsbeklædning langs det naturlige terræn. Bygning B202 set fra Molevej.

Reaktor DR1/B117, har vandrette elementer i form af vinduesbånd og vandret markering i faca­ debeklædningen. Desuden har længebygningen vinduesbånd, bånd af farvet aluminiumsbeklædning og halv­ mure med horisontal overkant. COMMON CONNECTION

Studio

30 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Videreudvikling af facadeopbygningens horisontale linjer

Det horisontale plan markeres af basen og skift i beklædning mellem etagedæk og gennem materialeskift, vinduesbånd og tilbagetrækninger, hvor en svag forskydning imellem de horisontale bånd skaber skygge og er med til at bryde facaden op. Horisontaliteten kan også understreges gennem skift i beklædningstyper og profileringer, som opdeler facaden. Når bygningerne øges i højden, bliver den horisontale opdeling vigtig for at undgå et ensartet og lagdelt udtryk, hvor hver etage aflæses som et selvstændigt lag. Derfor arbejdes der med et princip om én horisontal deling mindre end antallet af etager, så bygningen får et lettere udtryk og ikke fremstår som en stabling af etageplaner. Landbrugsbygningernes enkle, robuste og horisontale karakter omsættes derved til en større skala.

Toetages bygninger aflæses som ét volumen eller med en enkel opdeling.

Fire etager underopdeles i tre horisontale felter.

Fem etager underopdeles i fire horisontale felter.

Rijkskantoor Justitie, Studio Prototype.

Trudeslund, Vandkunsten.

Vuoga, Nu.ma.

Orchesterhaus, E. Fischer.

Principper for facadeopbygningens horisontale linjer

· Basen markerer bygningens horisontale forankring i terrænet og understreger den samlede bygningskrop. · Skift i beklædningstyper og profileringer bryder facaden op og fremhæver de horisontale linjer. · Når bygninger opføres i mere end to etager, arbejdes der med én horisontal deling mindre end antallet af etager for at undgå et ensartet og lagdelt udtryk og fastholde oplevelsen af bygningen som et samlet volumen.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 31


Facadeopbygningens vertikale linjer

Det vertikale markeres i den oprindelige arkitektur af vinduesbåndenes opsprosninger, facadebeklædningernes aluminiumprofilstrukturer og de opadstræbende skorstene og ventilationsrør. De er sammen med gavlpartiernes vertikale markeringer med til at skabe rytme, variation og balance i facaderne.

Facadebeklædningens vertikale profilering sammen med vinduernes sprosser på bygning B106.

32 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

Gavlmotivets vertikale beklædning på bygning B300.

Forbindelsesgangens lodrette betonsøjler ved bygning B300.

COMMON CONNECTION

Studio

På bygning B203 markeres det lodrette af blandt andet den farvede aluminiums­be­ klædning, af værkstedsbygningens højt­siddende vindue og af skorstene.

SUBSTRATA


Videreudvikling af facadeopbygningens vertikale linjer

Vinduernes vertikale markeringer i facaden er med til at bryde de lange flader op og give de nye bygninger en lethed. Facadebeklædning med skiftende profileringer skal altid placeres vertikalt. Dette letter udtrykket, sikrer at bygninger på tværs af campus fremstår som forbundne og tillader endvidere, at vand kan løbe af. Det vertikale i facaderne markeres gennem skift i beklædningstyper og profileringer. Samtidig under­streges den lodrette opdeling af vinduesformaterne samt variationer i deres placering, rytme og indbyrdes afstande. Dette skaber en vertikal struktur, der giver facaderne karakter og skala.

Vertikale markeringer i vinduessætninger.

Morgan Library & Museum.

Vertikale markeringer i modultakt.

Vertikale markeringer i formatet.

Habsburg Isele Architekten.

Kunsthal 44, Pihlmann.

Principper for facadeopbygningens vertikale linjer

· Profileringen af facadebeklædning i aluminium placeres altid vertikalt. Dette sikrer trods variationer en sammenhæng på tværs af anlægget. · Vertikale vinduesformater og variationer i deres placering og indbyrdes afstande bryder de lange facadeforløb op. · Det vertikale udtryk understreges gennem skift i beklædningstyper og profilering.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 33


Basen

Det tektoniske hierarki, som findes i de oprindelige længebygninger på Risø, som Niepoort og Hansen stod bag, er samtidig helt tydeligt beslægtet med det, vi finder i historiske danske landbrugsbygninger. Bygningerne er opbygget med en tung, robust base, som bærer en lettere overbygning, hvorved der bliver en horisontal markering i facaden, der hvor materialerne mødes. I de historiske bygninger beskyttede anvendelsen af tunge materialer nederst i konstruktionerne mod indtrængende fugt og gjorde bygningerne robuste i forhold til ind- og udkørsel af landbrugsmaskiner og dyrehold. I tillæg tillod denne måde at opbygge en facade på, at man sparede på tømmeret, som skulle bruges til de øvre dele. Samtidig tillod dette byggeprincip at skader på de lette overdele kunne udbedres uden at man skulle pille ved bygningens fundament. De ældste bygninger på Risø er opbygget med en tung, robust base i gule tegl. Hvor bygningerne er tilpasset terrænspring varierer basens højde. Over basen er der en horisontal markering. Et vinduesbånd med en lettere pladebeklædning i emaljerede metalplader eller profilerede aluminiumsplader over, som en nyfortolkning af landbrugets avls- og ladebygninger. Sameksistensen af den tunge base i tegl og de lettere facadeelementer oven over den, er kendetegnende for Niepoort og Hansens facadeopbygninger på Risø. Fordi bygningerne ikke er så høje, er facaderne i reglen kun markeret med et enkelt materialeskift.

34 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

Bygning B116. Basens højde varierer i forhold til terrænets skrånen. Basen i tegl med gennemgående vinduesbånd og farvesat alupladebeklædning over går igen.

Bygning B126. Ovenover basen er vindu­ es­­bånd i forskellig bredde og facadebe­ klædning af profilerede metalplader. Det er en horisontal markør.

COMMON CONNECTION

Studio

Bygning B111. Basens højde varierer i forhold til vinduesbåndenes bredde. Her med farvede aluminiumsplader ovenover. Gavlen er i gule tegl ligesom basen.

SUBSTRATA


Videreudvikling af basen

Basen udføres i et tungt materiale som gul tegl eller beton, mens overbygningen udføres i lettere materialer. Basen optager terrænskift og forankrer bebyggelsen i landskabet. Den kan enten følge terrænet eller fremstå som et præcist aflæseligt plateau, der giver bygningen en klar placering i land­ skabet. Basen kan trækkes op til vinduesunderkant, forskyde sig i takt med terrænet og tilpas­ses de enkelte volumener. Samtidig binder den bebyggelsens volumener sammen til en samlet arkitektonisk helhed. Gavle kan udføres i basens materiale for at understrege bygningernes robuste og sammenhængende karakter.

Tung base og let top. Basen i beton eller gul tegl. Overbygningen i lettere materiale.

Basen optager terrænet.

Gallery of Energy Hub.

Gallery of Energy Hub.

Basen kan forskydes.

Principper for af basen

· Horisontal base udført i tegl eller beton, som forankrer bygningen i terrænet og er i kontrast til overbygningens lettere materialer. · Basen optager terrænskift og kan forskyde sig for at understøtte stedets topografi. · Basen kan trækkes op til vinduesunderkant og bidrage til bygningens proportionering. · Basen binder bebyggelsens volumener sammen til en samlet arkitektonisk helhed.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 35


Gavlen Mange af bygningerne på forsøgsanlægget Risø blev opført som længebygninger. De typiske byg­ ningslænger med kontorer eller laboratorier er spejlet på hver side af en gennemgående fordelings­ gang. Paul Niepooort kaldte denne bygningstype for midt­­­korridorbygninger. I midtkorridorbygningerne er taget fra den ene længe forlænget hen over korridoren mellem længer­ne. Denne løsning gav, som tegningen nedenfor viser, mulighed for at have teknik både under korri­dor­gangen i midten af bygningen og i rummet over den. Signaturgavlen med indgangspartiet i midten er en afledt effekt af denne måde at bygge på. Den er i det oprindelige anlæg altid opført i basens materiale. Det synes at have ligget lige for, at indgangen skulle markeres med en farve. Resultatet blev den asymmetriske signa­ turgavl, der fremstår som et bærende arkitektonisk motiv på Risø. Gavlen markerer både koblingen mellem bygninger, indgang, midtpunkt og intern bevægelse.

15,6 Dybde/ eksisterende forhold

Opstalt af bygning B201 og reaktor DR 2, der viser det sammensatte gavlmotiv. Motivet viderefortolkes i en ny sammenhæng i øst.

Gavlen af bygning B116 med indgang og den karakteristiske markering af midterkorridoren. Bygning B116 ligger som en del af en rytmisk sekvens med til venstre Niels Bohr-auditoriet B112 og B211 yderst. Alle bygningerne er også markeret med træer.

COMMON CONNECTION

Studio

36 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Videreudvikling af gavlprincippet Sammenstillingen og forskydningen af bygningskroppe med de karakteristiske forskudte tagfla­der med hældning på 15° skal bruges til at give den nye bebyggelse mod øst en identitet, som er be­slæg­ tet med den oprindelige arkitektur, også selv­om det karakterisktiske gavlmotiv fra Niepoort og Hansen ikke overtages 1:1. Med en højere bebyggelsestæthed og større volumener opstår der behov for at opdele bebyggelsen yderligere. Her bliver de forskydninger og tilbagetrækninger, som kendetegner gavlene, et vigtigt arkitektonisk greb. Forskydninger og tilbagetrækninger anve­n­des til at opdele bebyggelsen og skabe en mere slank og varieret fremtoning. Forskydningerne kan udføres inden for den modulære rytme, så de understøtter Risøs rationelle byggelogik og vide­re­fører områdets karakteristiske arkitektoniske principper. Gavlmotivet tager udgangspunkt i længen som normalbygningens grundelement. Ved at udføre gavlene i basens materiale understreges bebyggelsens robuste karakter og den arkitektoniske sammenhæng mellem base og volumener. En horisontal base danner udgangspunkt for bebyggelsen, mens øvrige volumener kobles til og varierer ud fra dette princip. Herved videreføres gavlens karakteristiske rolle som identitetsskabende element i en ny og mere kompleks bebyggelsesstruktur. Bygningsdybden tilpasses bygningens funktion og anvendelse. For kontor- og undervisningsbygnin­ ger arbejdes der med en dybde på ca. 18 meter, mens laboratoriebygninger har en dybde på ca. 24 meter. Dybderne understøtter gode dagslysforhold, effektive planløsninger og en rationel bygnings­ struktur.

La Lyre, Alta Architectes.

Strata & Lantern House.

Maison Louis Carré, Elissa og Alvar Aalto.

Principper for gavlen

· Tagprofil med 15° hældning. · Bygningsdybden tilpasses funktion og anvendelse. Kontor, uddannelse og laboratorieer: 18-24 meter. · Forskydninger og tilbagetrækninger opdeler større volumener. · Gavlen udføres i basens materiale for at skabe sammenhæng og videreføre Risøs arkitektoniske logik.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 37


Materialepalette Niepoorts og Hansens materialepalette var nøgtern og industrielt orienteret. Tegl, aluminiumsplader og farvesatte metalpaneler er de gennemgående facadematerialer i Risøs oprindelige arkitektur. Ind­ imellem suppleret med træ på døre og porte og beton i forbindelsesgangenes vinduesindramninger.

Materialer på Risø, bygningerne B201, B106, B200, B204.

For at sikre at eksisterende og ny bebyggelse mod øst vil fremstå med et tydeligt slægtskab, fore­ slåes den enkle materialepalette videreført og suppleret med overfladebehandlet træ og fibercement­ plader med bølge­pro­filering. Bølgeeternit er allerede anvendt enkelte steder i den oprindelige bebyg­gel­se. Det er et mate­riale, som er typisk for det industrialiserede landbrugsbyggeri, som Risøs arkitektur, som vist først i rapporten, tydeligvis er inspireret af. I de stort skalerede bygninger, som man ønsker at opføre mod øst, vil nye materialer som fibercement og overfladebehandlet træ kunne tilføre facader­ne variation og stoflighed. Når man skal bygge facaden op, bør man arbejde bevidst med at sammen­stille rå materialer - beton og tegl - med malede eller pulverlakerede facadeelemen­ter, for derved at fremhæve taktile forskelle. Dette vil være i tråd med den mate­riale­æstetik, som Niepoort og Hansen dyrkede, og som vi finder beskrevet hos Le Corbusier. Ifølge tal fra klimastrategi for DTU Risø, vurderes valget af facadematerialer kun at have en margi­nal betydning i forhold til byggeriets samlede klimapåvirkning. For hvert materiale er der udført en variant­ analyse, hvor klimapåvirkningen pr. m² facademateriale sammenlignes. Beregningerne er baseret på EPD’er (Environmental Product Declarations), som er en verificeret miljøvaredeklaration, der dokumenterer et bygge- eller industriprodukts miljømæssige fodaftryk. De er opsat efter følgende model: · Generiske: Generisk LCA-data fra BR18s bilag 2, tabel 7; det svarer til et worst case-scenarie. · Typiske EPD’er: Medianværdi af tilgæn­gelige EPD’er på det danske marked. · Bedste EPD’er: Nedre kvartil af tilgæn­gelige EPD’er på det danske marked. For gul tegl vises

EPD’en for genbrugstegl.

Analysen med baseline fra klimastrategiens side 13 viser, at klimapåvirkningen skal minimeres med ca. 40 % for at overholde lavemissionsklassen. Det antages, at hvis der findes materialer med EPD’er, som er ca. 40 % under de generiske LCA-data, vil det være muligt at bruge det pågældende materiale som en del af materialepaletten. Om der vælges en lav, tung base (i tegl eller beton) med en høj og let klimaskærm i alu eller træ (be­ hand­­let eller ubehandlet), eller en høj, tung base (i tegl eller beton) med en let klimaskærm over, antages at være næsten uden betydning. Ved valg af facadematerialer bør man dog tage i betragtning, at sand og grus, der er en vigtig bestanddel i beton, og leret i tegl, er ikke-fornybare materialer.

COMMON CONNECTION

Studio

38 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Videreudvikling af materialepalette

terialer påvirkning erialer Klimapåvirkning for facadematerialer for facadematerialer Klimapåvirkning for facadematerialer Træ Gul Fibercement tegl plader

Træ

Fibercement med bølgeprofilering

1,0 1,0 1,0

1,0 1,0

Gul Metalplad tegl

Klimapåvirkning kg CO /m22 år

stål-plade træ beton

træ gul eternit tegl

1,0 1,0

gul stål-plade tegl

2

gul eternit stål-plade tegl

Klimapåvirkning CO år /m Klimapåvirkning kgkg Klimapåvirkning kgCO CO/m² /m2 år ²

1,0 1,0

træ beton eternit

Træ Metalplader Beton

Klimapåvirkning kgkgCO /m²222 år Klimapåvirkning CO ² /m år

1,0 1,0

stål-plade beton

2 2 Klimapåvirkning CO/m² Klimapåvirkning kgkgCO år ² /m

1,0

eternit

Træ Beton Fibercement For atplader sikre at eksistende Gul Fibercement Metalplader tegl og ny bebyggelse plader mod øst vil fremstår med et tydeligt slægtskab, foreslåes Hansens og Niepoorts enkle materialerpallette for facadematerialer Gul tegl Beton videreført og nyfortolket: • Beton • Fibercement • Metalplade • Træ (med behandling) • Gul tegl. år Klimapåvirkning kgkgCO Klimapåvirkning CO/m² /m22 år ²

1,0

2 år Klimapåvirkning kgkgCO Klimapåvirkning CO/m² ² /m

Klimapåvirkning kg CO /m2 år

eksistende Fibercement og ny Forbebyggelse atplader sikre at eksistende Metalplader Beton og ny bebyggelse emstår med et tydeligt mod østslægtvil fremstår med et tydeligt slægtes Hansens og Niepoorts skab, foreslåes enkle Hansens og Niepoorts enkle lette for facadematerialer materialerpallette for facadematerialer nyfortolket: videreført og nyfortolket: Aluplade • Beton ent • Fibercement de • Metalplade behandling) • Træ (med behandling) • Gul tegl.

Bedst EPD Bedste EPD'er Genbrug EPD

Typiske Typiske EPD'er EPD'er

Baseline Baseline Baseline

Bedste EPD'er EPD'er Bedste

Typiske EPD'er EPD'er Typiske

Baseline Generisk

Bedst EPD Genbrug EPD Bedste EPD'er

Typiske EPD'er

Baseline Generisk Baseline

Bedst EPD Bedste EPD'er

Typiske EPD'er

Baseline Generisk Baseline

Bedste EPD'er

Typiske EPD'er

Generisk

Bedst EPD

Bedste EPD'er

Baseline

teriale har vi udført For en hvert variant materiale har vi udført en variantFor hvert materiale har vi udført en variant0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 vi sammenligner analyse, klimapåvirk hvor- vi sammenligner klimapåvirk analyse, hvor vi sammenligner klimapåvirk 2 facademateriale ningen for: pr m2 facademateriale for: ningen pr m2 facademateriale for: 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Generisk 0,6 LCA-data • fra Generisk: BR18s Generisk LCA-data fra BR18s • Generisk: Generisk 0,6 LCA-data fra BR18s Litate Litatesin sin sincumque cumque cumquevolupidenimo volupidenimo volupidenimodenditia denditia denditia Litate Litate sin sin cumq cumq denditia Litate sin cumque volupidenimo denditia Litate Litate sin sin cumque cumque volupidenimo volupidenimo denditia denditia Litate Litate sin sin cumque cumque volupidenimo volupidenimo denditia denditia Litate sin cumque volupidenimo denditia Litate Litatesin sincumque cumquevolupidenimo volupidenimodenditia denditia Litate abel svarer tilcomnis en bilag worst2, tabel 7; det svarer tilcomnis en worstbilag 2, tabel 7; det svarer tilcomnis en worstconsed ut fugia anditatemque consed ut anditatemque consed ut fugia anditatemque consed consed consedut ut utfugia fugia fugiacomnis comnis comnisanditatemque anditatemque anditatemque consed consed ut ut fugia fugi mque 7; det consed ut fugia fugia comnis anditatemque consed consed ut ut fugia fugia comnis comnis anditatemque anditatemque consedut utfugia fugiacomnis comnisanditatemque anditatemque consed molorep erupta doluptur? Quis et molorep molorep erupta doluptur? Quis et molorep molorep moloreperupta erupta eruptadoluptur? doluptur? doluptur?Quis Quis Quiset et et molorep molorep erupta erupta t molorep erupta erupta doluptur? doluptur? Quis Quis et et molorep molorep erupta erupta doluptur? doluptur? Quis Quis et et moloreperupta eruptadoluptur? doluptur?Quis Quiset et molorep 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 arie. case scenarie. case scenarie. atumqui des doluptium dolupis veligen atumqui atumqui des doluptium dolupis veligen atumqui atumqui atumquides des desdoluptium doluptium doluptiumdolupis dolupis dolupisveligen veligen veligen atumqui atumqui des des do d eligen atumqui des des doluptium doluptium dolupis dolupis veligen veligen atumqui atumqui des des doluptium doluptium dolupis dolupis veligen veligen atumquides desdoluptium doluptiumdolupis dolupisveligen veligen atumqui ihictatempe sum odissitEPD'er: atibus et Medianværdi ihictatempe odissit ihictatempe sum reaf eari odissit atibus et ihictatempe ihictatempe ihictatempesum sum sumre re reeari eari eariodissit odissit odissitatibus atibus atibuset et et ihictatempe ihictatempe su su tibus et Medianværdi ihictatempe sum sum re re eari odissit atibus atibus et et ihictatempe ihictatempe sum sum re reTypiske eari eari odissit odissitEPD'er: atibus atibus et et Medianværdi ihictatempesum sumre reeari eariodissit odissitatibus atibuset et ihictatempe PD'er: • reTypiske afearitilgænafeari tilgæn•raeseque tilgænfuga. fuga.Facerfe Facerfe Facerferaeseque raeseque raesequeratqui ratqui ratquiblatur blatur blaturaut aut aut fuga. fuga. Facerfe Facerfe rr atur aut fuga. Facerfe raeseque ratqui blatur aut fuga. fuga. Facerfe Facerfe raeseque raeseque ratqui ratqui blatur blatur aut aut fuga. fuga. Facerfe Facerfe raeseque ratqui ratqui blatur blatur aut aut fuga. Facerfe raeseque ratqui blatur aut fuga. fuga.Facerfe Facerferaeseque raesequeratqui ratquiblatur blaturaut aut fuga. D'er på det gelige EPD'er på det0,2danske marked gelige EPD'er på det 0,2danske marked 0,2 0,2 0,2 0,2danske marked 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 m, qui lacescia quam volorer spitis sam, qui lacescia lacescia quam quam volorer volorer spitis spitis sam, sam, qui qui lacescia lacescia quam quam volorer volorer spitis spitis sam, sam, qui qui lacescia quam volorer spitis sam, qui lacescia lacesciaquam quamvolorer volorerspitis spitissam, sam,qui qui lacescia lacescia lacesciaquam quam quamvolorer volorer volorerspitis spitis spitissam, sam, sam,qui qui qui lacescia lacescia quam quam D'er: Nedre kvartil • af Bedste tilgænEPD'er: Nedre kvartil af tilgæn• Bedste EPD'er: Nedre kvartil af0,43 tilgænnt omdolupta tempere nectasp elendent omdolupta dolupta tempere tempere nectasp nectasp elendent elendent omomdolupta dolupta tempere tempere nectasp nectasp elendent elendent omomdolupta tempere nectasp omdolupta doluptatempere tempere nectasp elendent elendent omomdolupta dolupta doluptatempere tempere tempere nectasp nectasp elendent elendent elendent omomomdolupta dolupta temper tempe 5 kg 0,26 kg 0,22 kg 0,63 0,41 kg 0,31 0,28 kg 0,23 0,25 kg 1,00 0,41 0,26 kg kg kg 0,30 0,28 kg kg 0,22 0,18 0,25 kg kg kg 0,99 0,63 0,26 kgkg 0,31 kgelendent 0,22 0,28 0,23 kgkg 1,00 0,63 0,41kg kg kgnectasp 0,30 0,31 0,28kg kg kg 0,18 0,23 0,25kg kg kg 1,00 0,99 0,26 kg kgnectasp kg 0,30 0,43kg kg 0,22 0,18 0,28 kgkg kg 0,99 0,63 er Klinker Klinker D'er på det0danske marked. gelige EPD'er For på det 0danske marked. For gelige EPD'er på det danske marked. For 00 00 000 00 00 ises EPD'en for genbrugstegl. gul tegl vises EPD'en for genbrugstegl. gul tegl vises EPD'en for genbrugstegl.

d baseline-bygningerne Analysenpå med sidebaseline-bygningerne på side Analysen med baseline-bygningerne på side mapåvirkningen13skal viser, minime at klimapåvirkningen skal minime 13 viser, at klimapåvirkningen skal minime • Der erres kunmed én leverandør • Typiske EPD'er er ca. Der er res kun én leverandør Typiske er kun EPD'er én leverandør er ca. Typiske EPD'er er ca. Typiske Der er kun EPD'er én leverandør erca. ca. •• Typiske Typiske a.0 % for at TypiskeEPD'er EPD'erer erca. ca. Typiske EPD'er er ca. •• Typiske EPD'er er •• Typiske EPD'er er ••• Typiske overholde lavemis ca. 40 - % for at overholde lavemis med ca.ca. 40 % for •at Der overholde lavemis med en EPD 50% endder baseline medbedre en EPD 55% 50% bedre en at EPD endder baseline 50% bedre end baseline 55% medbedre bedre en EPD endbaseline baseline 55% 50% be be eline 30% bedre 30%bedre bedreend endbaseline baseline 30% bedre end baseline baseline 70% end 70% end 70% Man kan antage, sionsklassen. at hvis der Man kan antage, at hvis sionsklassen. Man kan med antage, hvis • EPD'en er ca. 15% bedre • De bedste EPD'er er ca. •• De EPD'en er ca. 15%er bedre • EPD'en GenbrugsDe bedste er ca. EPD'er EPD'en 15% er bedre erca. ca. ••• De De bedste EPD'er er ca. GenbrugsEPD'en er EPD'er ca. EPD'en 15%erbedre erca. ca. •• Genbru De bed r ca. Debedste bedsteEPD'er EPD'erer erca. ca. •• De De bedste EPD'er er ca. bedste EPD'er ca. bedste generiske LCA-data, % under så vildet detgeneriske 65% LCA-data, vil baseline det % under det generiskeend LCA-data, vil baseline det end baseline bedresåend end baseline 75% 65% baseline bedreså end 65% bedre end baseline 75% end bedre baseline bedreend endbaseline baseline 75% 65% be be eline 40% 40%bedre bedreend endbaseline baseline 40% bedre end baseline baseline 80% bedre end 80% 80% at bruge• det pågældende være muligt mate at- bruge• det pågældende mate være muligt at bruge• det pågældende mateFibercement performer Metalplader performer Fibercement performer Fibercement Teglsten Metalplader performer performer performer Metalplader performer Teglsten Fibercement performer performer •• Teglsten Metalp odt Beton performer godt Beton performer godt Beton performer godt •• Træ med behandling •• Træ med behandling ••• Træ med behandling del rialeprodukttype, som en del af materialepaletten. rialeprodukttype, som en del af materialepaletten. godt som meget godt som faca godtfacademateriale, som godt meget som godt produkttype, facademate som faca -meget godt som faca godt som facademate produkttype, godt meget so le, af materialepaletten. som facademateriale, som facademateriale, som performer meget godt performer meget godt performer meget godt med eller uden EPD. demateriale. medder eller EPD. med riale. demateriale. eller uden EPD. demateriale. riale. medfacademateriale. eller uden EPD. riale. demate o når der er krav om ro når der er krav om ro når er uden krav om ro som facademateriale. som som facademateriale. DTU Risø Juni 2026 Arkitektonisk identitet DTU RisøArkitektonisk Juni 2026 identitet DTU Risø Juni 2026 2026 51 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 51 SUBSTRATA SUBSTRATA SU busthed. busthed. busthed.

DKAST 1.juni 2026

UDKAST 1.juni 2026 UDKAST 1.juni 2026

UDKAST 1.juni 2026

Diagram fra DTU’s klimastregi ved Rob Marsh, C. F. Møller Architects.

TU RISØ / Klimastrategi

20

20

DTU RISØ / Klimastrategi

DTU RISØ / Klimastrategi

Principper for materialepaletten

· Den eksisterende materialepalette videreføres og nyfortolkes for at sikre et tydeligt slægtskab mellem den eksisterende bebyggelse og den nye udvikling mod øst. · Bølgeeternit kan indgå som et supplerende materiale og videreføre referencer til det industri­a-­ liserede landbrugsbyggeri, som Risøs arkitektur er inspireret af. · Rå, ubehandlede og tunge materialer som beton og tegl skal sammenstilles med lettere faca­­dematerialer (træ/fibercement eller aluminumsplader) med glatte og eventuelt farvesatte over­flader for at fremhæve taktile forskelle.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 39


Farvepalette

Farverne er vigtige, hvis man vil forstå den arkitektoniske ambition, som Risø blev skabt med. Farver­ ne er typiske for sin tid, men alligevel usædvanlige i en dansk kontekst. Sammenholder man farverne i Le Corbusiers farveklaviatur, Sable II, med de farver, som optræder både ude og inde i de bygninger, som Niepoort og Hansen tegnede til Risø, er det overvejende sandsynligt, at anlægget oprindeligt blev farvesat med farver, som var hentet specifikt fra dette farveklaviatur. Den orange og de blå/turkise nuancer, som er en væsentlig del af anlæggets arkitektoniske identitet, er sammen med den mønjerøde, som vi finder på dørene, påfaldende ens med dem, som vi finder i Le Corbusiers farveklaviatur. Farverne på Risø er markante. De er meget langt væk fra den klassiske jordfarvepalette, som man tradionelt har brugt i dansk arkitektur. De intense og mættede farver på Risø, den orange og mønje­ røde, bruges som hos le Corbusier til at understrege de kompositoriske grundelementer og få dem til at træde tydeligt frem. De “holder planet” og rykker visuelt tæt på beskueren. De blå træder derimod tilbage. Le Corbusier beskrev den lyseblå og havblå som farver, der “opløser fladen” skaber dybde, luft og går i et med himlen.7

Sammenligning af farver i byg­ ning B106 med Sable II.

Note om Risø farvekort fra Risø arkiv.

40 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

Sammenligning af farver på byg­ning B115 med Sable II.

Sammenligning af farver på byg­ning B228 med Sable II.

Farvesætning på Risø Huse.

COMMON CONNECTION

Studio

Sable II i Le Corbusiers Polychromie architecturale

SUBSTRATA


Videreudvikling af farvepalette

Farvesætningen er vigtig for oplevelsen og for formidlin­gen af den oprindelige arkitekturs internatio­ nale orientering og understøtter de øvrige arkitektoniske greb. Farverne opbryder og differentierer funktionerne og er orienteringsgivende for dem, der færdes i området. Farvesætningen er endvidere tæt forbundet med arkitekturens materialitet. De rå materialer som beton og tegl kontrasteres af de farvesatte elementer. Farver­ne understøtter bebyggelsens industrielle og tekniske karakter. Det anbefales at fastholde farverne i det oprindelige byggeri og at anvendelse af farver i byggeri på den østlige side er afstemt hermed. Den gennemførte analyse viser at der er et tydeligt slægtskab mellem Risøs farvekort og Le Corbusiers farveklaviatur Sable II. Farvearkæologiske undersøgelser vil præcist kunne afdække det oprindelige byggeris farvesætning og bruges til at rekonstruere Risøs farvekort, så de oprindelige farver vil kunne videreføres ved re­ no­vering af de oprindelige bygninger og i nybyggeri. Det er oplagt at videreføre farverne fra det, der antages at være Le Corbusiers farveklaviatur Sable II, eventuelt på en måde, hvor man anvender mere end de blå/turkise farver, den orange og den mønjerøde farve. Dette vil sikre at nye farver er afstemt med de farver, som findes i Niepoort og Hansens arkitektur, herunder også Risø Huse, som er bevaringsværdige, og hvis farver er beskyttet af lokalplan 566.

Brighton Road, Dublin, TAKA architects. https://www.taka.ie/brighton-road. Aggersvold Gods, COBE

Principper for farver

· Farver understøtter, opbryder og differentierer funktioner og bidrager til orientering og wayfinding. · Farvesætningen er vigtig for oplevelsen og for formidlingen af den oprindelige arkitekturs internationale orientering. · På vestsiden videreføres farverne. På østsiden skal der udvikles en farvepalette der er afstemt med farverne på Risø Huse, der er udpeget som bevaringsværdige. · Det skal nærmere vurderes om dette kan løses ved at tillade brug af flere - eller måske alle de farver, som indgår i Le Corbusiers farveklaviatur Sable II.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 41


Tekniske anlæg og forskningsinfrastruktur

I den oprindelige arkitektur på Risø eksponeres de tekniske anlæg og forskningsinfrastrukturen. Rør og udluftningskanaler, ventilationsriste og skorstene blev ikke gemt væk. I stedet gjorde arkitekterne en dyd ud af nødvendigheden og viste rørføringerne frem og brugte dem til at artikulere facaderne med. Farvesætningen og den arkitektoniske bearbejdning af teknikken blotlægger funktionerne og viser dem frem, både bag glasfacaderne og foran dem og i selvstændige indstallationsskabe desig­ net til formålet. Om denne legesyge arkitektoniske tilgang tager afsæt i Le Corbusiers credo om, at arkitekturen skulle formgives og konstrueres rationelt og præcist, som velfungerende maskiner, står hen i det uvisse. Sikkert er det imidlertid, at Risøs arkitekter med deres greb, som eksponerer de tekniske anlæg og forskningsinfrastrukturen, var forud for deres tid og foregreb en udvikling, som først blev forløst arkitektonisk i 1970’erne, med bygninger som Pompidou-centeret og herhjemme med Panum Instituttet.

Udluftningsrør ved bygning B300.

42 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

Teknikskab ved bygning B111.

COMMON CONNECTION

Studio

Container ved bygning B204.

SUBSTRATA


Videreudvikling af tekniske anlæg og forskningsinfrastruktur

I Risøs eksisterende bebyggelse blev ventilation, teknik, trapper og andre funktionelle elementer eks­poneret, og mange steder også accentueret af, at de er farvesatte. Herved bliver teknikken gjort til en kvalitet frem for noget, der gemmes væk. I en nutidig fortolkning bør man arbejde videre i samme spor, hvor teknisk infrastruktur, trappeanlæg og ventilation farvesættes for, åbent og stolt, at vise Risøs tekniske anlæg og forskningsinfrasturktur frem. Der en integritet og ærlighed i at eksponere de forskningsaktiviteter, så alle, der færdes her, kan få en ide om den innovation og videnskabelige udvikling, som foregår på stedet.

Dynia Architects, Denver, Colorado.

Energy Hub, Morris + Company.

Centre Pompidou, Renzo Piano og Richard Rogers. https://blog.thal.art/fr/ le-centre-pompidou-paris.

Principper for tekniske anlæg og forskningsinfrastruktur

· Teknisk infrastruktur eksponeres bevidst for at videreføre Risøs identitet og udtrykke en åbenhed og stolthed over områdets afsæt i teknik, innovation og videnskabelig udvikling. · Farver kan anvendes til at fremhæve tekniske og funktionelle elementer som ventilation, installationer og trappeanlæg, så de bliver en integreret del af arkitekturen, frem for noget, der skjult.

Juni 2026

COMMON CONNECTION

Studio

Arkitektonisk identitet DTU Risø

SUBSTRATA 43


NOTER 1 2 3 4 5

6 7

Videnskabernes selskab, http://publ.royalacademy.dk/backend/web/uploads/2019-10-03/ AFL%204/SP_63_00_00_1964_1690/SP_63_15_00_1964_5419.pdf C. Th. Sørensen, Europas Havekunst fra Alhambra til Liselund, 1959, 1979. Ole Nørgård, “Gårdhaver”, Havekunst, 1962, nr.1. s.1-5. https://www.landskabsarkitekter.dk/tidsskrift/ Le Corbusier and Pierre Jeanneret, working drawing of a “Murondin” house, 1940, from Le Corbusier, Les Constructions “Murondins” (Paris and Clermont-Ferrand: Chiron, 1942). Reproduction, including downloading of Le Corbusier works is prohibited by copyright laws and international conventions without the express written permission of Artist Rights Society (ARS). © F.L.C./ADAGP, Paris/ARS, New York 2015. http://grahamfoundation.org/grantees/5291-le-corbusier-s-response-to-world-war-ii-lesmaisons-murondins Anbefalinger for øgede bygningsvolumener er baseret på omfattende volumenstudier se Arbejdsdokument af 22.06.2026. Le Corbusier, Polychromie architecturale, s. 114 . “Le rouge (et ses composés bruns, oran­ges,etc...) fixe le mur, affirme sa situation exacte, sa dimension, sa présence”.

KILDER Atomenergikommisionens forsøgsanlæg, Risø, Arkitekten 24, 1959 (Temanummer om Risø). DTU Campus Service, Strategisk campusplan DTU Risø, 2021. L. Hansen Larsen og Knud Brücker, Nye Danske Land­brugs­byg­nin­ger,1939. Roskilde kommune, Risø helhedsplan 2023. Julie Bjergbakke, Marie-Anne Weber, Pernille Ploug: “Forsøgsstation Risø”, C.Th. Sørensens virke, kompendie, Kunstakademiets Arkitektskole, Landskabsafdelingen, Byggeriets Studiearkiv, 1992. Henrik Knudsen, Risøs Reaktorer, Kulturarvsstyrelsen, rapport 2006. Henrik Knudsen, Maskinerne i haven, museumsrapport, Elmuseet, Steno Museet, Roskilde Museum 2007. GHB, Risø Rammeplan, 1995. Anne Marie Lund, Danmarks Havekunst III, Arkitektens Forlag 2002. Bent Dehlholm, Projektering, bygning og inddretning af Laboratorier, Dansk Ingeniørforenings fabrikingeniørsgruppe, 1961. https://trap.lex.dk Danmark set fra luften.dk

COMMON CONNECTION

Studio

46 Arkitektonisk identitet DTU Risø Juni 2026

SUBSTRATA


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Risø - arkitektonisk identitet by DTUdk - Issuu