Dynamo nr. 87

DTU – TIL GAVN FOR SAMFUNDE T

NR. 87

11

2026

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

FØ D E VA RE ALLE RG I VACCI NE:

ET STIK, DER SKAL HJÆLPE FOLK TIL AT SPISE TRYGT CO 2 - FA N G S T I HAVET :

Jern øger optaget – men for hvilken pris? TEMA

INNOVATION Når viden bliver til virksomheder

DY N A M O S PØRG ER :

Er pyrolyse en klimahjælper eller miljøsynder? MAGNETISKE BAKTERIER UNDER LUP FOR DERES EVNE TIL AT FANGE FOSFOR

2

IND HOLD

30

En brandvarm debat

04

06

Pyrolyse møder både begejstring og modstand. Seniorforsker Wolfgang Stelte udlægger fordele ved og forbehold over for at bruge teknologien i den grønne omstilling.

Svampes indre liv

Ny viden om, hvordan svampe kommunikerer og spreder sig i afgrøder, skal give indsigt i, hvordan man på bæredygtig vis bremser infektionerne.

Ét stik, bred beskyttelse

ANSV. CHEFREDAKTØR Tine Kjær Hassager REDAKTION Lotte Krull, lkru@dtu.dk Miriam Meister, mirme@dtu.dk ABONNEMENT Hvis du ønsker at oprette et abonnement eller har ændringer til et eksisterende så skriv til: dynamo@dtu.dk Magasinet er gratis og udkommer fire gange om året. DESIGN & PRODUKTION Creative ZOO ISSN 1604-7877 FORSIDEFOTO Getty Images/Creative ZOO

Han har regnet den ud Professor David Pisinger står bag en algoritme, som i 20 år er blevet brugt til f.eks. at sikre tog til tiden, fragte gods effektivt rundt i verden og sikre, at ældre får besøg af velkendte hjemmehjælpere.

Fødevareallergier kan være livsfarlige. Forskere er ved at udvikle en vaccine, der skal behandle en række beslægtede fødevareallergier på én gang, så folk kan spise trygt.

UDGIVER Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej 101A 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45 25 25 25, dtu.dk

34

08 TEMA

Innovation

Universiteterne skal være drivkraften for forskningsbaseret innovation. Læs om, hvordan DTU’s mangeårige indsats med innovation har skabt entreprenante forskere og studerende, som omdanner forskning til forretningsidéer.

DY N A M O

NR. 87

11

3

2026

40 Er jerntilskud en god idé?

37

Tilførsel af opløst jern i havområder med jernmangel kan øge havets CO2-optag. Et studie viser, hvor godt metoden virker i forskellige have og hvordan den påvirker økosystemerne nært og fjernt.

Høst af en knap ressource

42

Visse magnetiske bakterier evner at optage det kritiske næringsstof fosfor. Seniorforsker Marlene Mark Jensen undersøger, om de kan bruges til at høste den knappe ressource fra spildevand.

På sikker grund Grønland oplever et hastigt accelererende antal jordskred. Ph.d.-studerende Steffen Ringsø Nielsen skaber viden om dem, så fremtidige jordskred bedre kan forudsiges.

LED ER

Sådan bliver et universitet innovativt og entreprenant Hvordan får forskere og studerende afklaret, om en idé kan omsættes til business? Hvem kan hjælpe med at udtage et patent? Hvor finder man investeringerne, der gør det muligt at skalere op? Hvem kender markedet, og er der nogen, der kender en eksisterende ­virksomhed, som vil samarbejde om at ­implementere idéen? Hvis et universitet skal være innovativt og samtidig sikre, at innovationen bliver omsat til forretning, arbejdspladser og forstærket konkurrenceevne, så skal det være nemt for universitetets ansatte og studerende at finde svar på ovenstående spørgsmål. De skal kunne finde det på deres campus. I mere end 15 år har innovation været min største mærkesag som rektor for DTU. I den tid har universitetet for alvor sat turbo på med at skabe en innovativ og entreprenant kultur. I dag har DTU et veludbygget innovationsøkosystem. Det omfatter stort og småt – lige

fra nye bygninger, laboratorier og værksteder over stærke virksomhedspartnerskaber og internationale alliancer til events, mentor- og accelerationsprogrammer, inkubatormiljøer og fundingmuligheder. Derudover har vi også indført, at alle vores kandidatstuderende skal gennemføre et obligatorisk kursus i innovation, ligesom vi har oprettet et institut, der forsker og underviser i entreprenørskab. Vores mangeårige indsats med at få universitetets forskning ud i samfundet, hvor den kan gøre gavn, har givet pote. Sidste år indtog DTU førstepladsen som Europas mest patentsøgende universitet. Nu efterspørges der mere innovation på danske universiteter. Vores erfaring er, at det kræver, at man som universitet gennem mange år investerer målrettet for at skabe et frodigt innovationsøkosystem, ligesom det kræver vedholdenhed at skabe den kulturforandring, der er forudsæt-

ningen for, at studerende og forskere har evner og lyst til at være entreprenante. Det tager tid, men det er hvert et minut værd: I 2020 blev 55 DTU-startups etableret. I 2025 var tallet 117. Mit næste mål er 200 startups om året, og jeg er sikker på, at det når vi også. Anders Bjarklev Rektor

4

TIL GAV N FOR SAM F U ND E T

AT SPISE UDEN FRYGT:

Én vaccine mod flere fødevareallergier DTU-forskere har taget et vigtigt skridt mod at kunne behandle en række udbredte allergier på én gang via en vaccine. De er nu ved at forbedre vaccinen og gøre klar til at kunne teste den i mennesker.

2 Mi r iam Me iste r 3 m i cro ge n

Allergiske reaktioner Fødevareallergi opstår, når en person spiser noget, og vedkommendes immunsystem over­ reagerer på bestemte proteiner (allergener) i maden ved at danne en uønsket type antistoffer. Ved efterfølgende eksponering for allergenet vil disse antistoffer som en respons udløse histaminer, som kan forårsage allergiske reaktioner i form af alt fra en løbende næse eller opkast til et potentielt livstruende anafylaktisk shock. Mange får også en allergisk reaktion ved kontakt med allergener, der er ’i familie’ med de allergener, de ikke kan tåle. Disse såkaldte krydsreaktioner er som regel i den mildere ende. KILDE: LEX.DK OG SUNDHED.DK

I

følge tal fra FN lider mere end 220 mio. mennesker verden over af fødevareallergi, der gør, at kroppen opfatter et ellers harmløst protein i maden som farligt. Derfor sætter immunforsvaret gang i et angreb af proteinet (se faktaboks), der i værste fald kan være livstruende. I den eneste behandling, der i dag potentielt kan kurere folks allergier, bliver patienter over flere år via indsprøjtninger eller piller udsat for stigende mængder af det protein (allergen), de ikke kan tåle, for lige så langsomt at vænne kroppen til det. Mange vælger dog på grund af besværet og ubehaget ved behandlingen ’bare’ at undgå det, de er allergiske overfor, og alle de ting, der kunne udløse en krydsreaktion (se faktaboks). En trojansk hest Forskere på DTU har som et alternativ udviklet en vaccine, der gemmer på et syntetisk allergen. Allergenet indeholder fællestræk fra en række beslægtede og udbredte allergener, der bl.a. findes i ferskner og visse nødder. Vaccinen er designet til at omprogrammere kroppens immunforsvar, så det ved mødet med de beslægtede allergener danner beskyttende antistoffer, som kan genkende og blokere allergenerne, før de når at udløse en allergisk reaktion. En sådan bredspektret behandling findes ikke i dag.

”Tanken er, at hvis man er allergisk over for flere forskellige ting, som alle har nogenlunde samme molekylære struktur, kan vi tage denne struktur og fremstille et kunstigt allergen, som vi putter i en vaccine,” forklarer lektor Esperanza Rivera de Torre fra DTU Bioengineering. Forskerne bruger en mRNA-vaccine som dem, vi alle kender fra coronatiden. ”Vi bruger mRNA’et som en trojansk hest: I stedet for at give patienten det rigtige allergen og opbygge kroppens tolerance mod det giver vi via vaccinen kroppen instrukserne til, hvordan den selv kan håndtere allergenet korrekt, så man undgår en allergisk reaktion. Mit ønske er faktisk, at patienter kan spise, hvad de har lyst til, uden at se på ingredienslisten,” uddyber hun. God beskyttelse Forskerne har undersøgt effekten af vaccinen i både raske og allergiske mus i et studie, hvis lovende resultater er publiceret i en videnskabelig artikel i Nature Communications i februar 2026. Efter første dosis af vaccinen dannede de raske mus store mængder af de beskyttende antistoffer. Efter tre doser givet med tre ugers mellemrum blev musene eksponeret for en vifte af de allergener, vaccinen skal beskytte imod. Studiet viste, at vaccinationen havde fremkaldt et stærkt antistof­ respons, der gav bred dækning mod allergenerne. I de allergiske mus registrerede forskerne også en markant stigning i produktionen af antistoffer, der beskytter mod viften af allergener, og der blev samtidig stort set ikke observeret bivirkninger af vaccinen. Den gav dog ikke fuld beskyttelse mod anafylaksi ved den testede koncentration og antal doser. Forskerne lavede også laboratorieforsøg med celler og blod fra både allergiske patienter og de vaccinerede mus. Analyserne viser, at de beskyttende antistoffer, som musene havde dannet, kunne forhindre allergiske reaktioner i patienterne.

DY N A M O

NR. 87

11

2026

DTU

Fødevareallergi kan potentielt være livsfarlig. En priktest som denne kan hjælpe med at afdække, hvilke allergener en patient reagerer på.

”Mit ønske er faktisk, at patienter kan spise, hvad de har lyst til, uden at se på ingrediens­listen.” LEKTOR ESPERANZA RIVERA DE TORRE, DTU

Slanger og allergier

”Hvis man kan inducere sådanne antistofresponser i mus, så er der også en rigtig god chance for, at man kan gøre det i mennesker. Og hvis de beskytter musene mod allergiske reaktioner, så er der også en god chance for, at de beskytter i mennesker,” forklarer ph.d.-studerende og førsteforfatter på den videnskabelige artikel Mark Møiniche. Næste skridt Alt i alt udgør forskernes arbejde med vaccinen et proof of concept – altså et bevis på, at idéen rent teknisk kan lade sig gøre. Med en bevilling på 5 mio. kroner fra Lundbeckfonden arbejder de nu på bl.a. at forfine de lipidkugler (små bobler af fedtstoffer), som det immunaktiverende allergen bliver indkapslet i, før det kommer i vaccinen. ”Man kan skifte forskellige dele af lipiderne ud, afhængigt af hvordan man gerne vil tweake immunforsvaret til en særlig respons eller måske netop undgå en bestemt respons,” forklarer Mark Møiniche. Forskerne planlægger også studier i en større gruppe mus for bl.a. at blive klogere på, hvor ofte vaccinen skal gives, og i hvilke doser, for at opnå fuld beskyttelse – også mod anafylaksi.

Den nuværende vaccine er målrettet en række beslægtede allergener, der er særdeles udbredte i Sydeuropa, og som kan forårsage krydsreaktioner ved indtag af en lang række frugter. Forskerne forventer dog, at konceptet kan bruges på andre klasser af krydsreaktive allergener. De arbejder derfor også med at udvikle et konsensus­allergen, der kan beskytte ved eksponering for en anden gruppe af allergener, som bl.a. findes i æbler, gulerødder og hasselnødder. Overordnet sigter forskerne med den seneste bevilling på at generere de data, der er nødvendige for at få tilladelse til at teste vaccinen i mennesker. 1 5 E s p era n z a R ivera d e To rre, l ek to r, DTU , erd to @ d t u . d k

5 M a rk M ø in ic h e, p h . d . - st u d eren d e, DTU , mvb mo @ d t u . d k

Idéen til allergivaccinen er inspireret af DTU’s banebrydende arbejde med at udvikle en bredspektret modgift mod slangegift, som i prækliniske forsøg har vist imponerende potentiale. Den opstod hos Esperanza Rivera de Torre, mens hun arbejdede på projektet under ledelse af professor og sektionsleder Andreas Hougaard Laustsen-Kiel. ”Det fik mig til at tænke: Hvis vi kan finde et molekyle, der kan få kroppen til at neutralisere en række forskellige slangegifte, kan vi måske gøre det samme med allergener,” fortæller hun og fortsætter: ”Det er netop det unikke ved DTU: De får en til at tænke over de udfordringer, vi står over for i dag, og hvordan man kan bruge sine kompetencer til at løse dem.” DTU har søgt patent på vaccine­opfindelsen, der forventes at blive brugt under licens af et spinout-selskab stiftet af de to forskere.

5

6

N AVN EN Y T

Han kortlægger svampes indre for at redde fremtidens afgrøder I et nyt forskningsprojekt undersøger lektor Emil Damgaard Jensen mekanismerne i de svampe, der hvert år ødelægger mindst en tredjedel af den globale høst. Formålet er på sigt at gøre svampene harmløse. 2 Li n ne a Lu n d b e rg 3 DT U

A

lt for mange afgrøder er hvert år ofre for svampeinfektioner, og det er svært at redde dem, for man ved p.t. meget lidt om, hvordan svampene kommunikerer og spreder sig. Netop denne viden er altafgørende, hvis man skal stoppe dem på en bæredygtig måde. Derfor har lektor Emil Damgaard Jensen fra DTU Bioengineering sat sig for at kortlægge, hvad svampe mærker i deres omgivelser, særligt når de inficerer planter. Til formålet har Det Europæiske Forskningsråd tildelt Emil

Om forskningen • Emil Damgaard Jensen og hans team har allerede fundet over 100 receptorer hos den svamp, de undersøger i projektet. • I projektet undersøger lektoren og hans kolleger kun én svamp, men den metode, de bruger, kan opskaleres, så man kan undersøge flere svampe samtidig. • Emil Damgaard Jensen er tilknyttet DTU Bioengineering, som bl.a. er internationalt kendt for sin store samling af skimmelsvampe, der forekommer naturligt i naturen.

Damgaard Jensen en ERC-bevilling på 1,6 mio. euro. Lektoren og hans kolleger skal nemlig først opbygge de rette biologiske systemer i deres laboratorier. Jackpot De rette rammer for forskningen inkluderer bl.a. at bygge forskelligt modelgær, der hver især efterligner en såkaldt receptor hos den givne svamp, og virkelig mange petriskåle, kaldet brønde, med materiale fra afgrøder, som modelgæret blandes ned i. En receptor er et bindingssted, der gør svampen i stand til at opfange et signalstof, som f.eks. kan aktivere infektioner. Når en svampereceptor i modelgæret binder sig til et signalstof i laboratoriet, er der jackpot, for så ved forskerne, at kombinationen af netop denne receptor og dette signalstof kan være med til at ødelægge afgrøder. ”Vi kommer til at tilbringe rigtig meget tid i laboratorierne, for der er ingen tvivl om, at det er enormt omfattende at kortlægge alle de her receptorer i en svamp, men den viden, vi opnår, kan være afgørende for vores afgrøders overlevelse i fremtiden, så gevinsten er meget stor,” forklarer lektoren om projektet, der har fået navnet CellFun. Næste stop: harmløse svampe Projektet strækker sig over fem år, men Emil Damgaard Jensen forudser alle-

rede nu flere forskningsprojekter, der skal bygge videre på den nye grundviden om svampens mekanismer. Når mekanismerne er kortlagt, kan man nemlig udvikle nye, målrettede molekyler til svampereceptorer, der forhindrer, at de binder sig til signalstoffet. Dermed kan svampeinfektionen bremses, afgrøderne beskyttes bedre, og brugen af traditionelle sprøjtemidler kan reduceres. ”Vi ønsker ikke at slå svampen ihjel, da det kan være kraftigt medvirkende til at drive resistensudvikling, men vi vil gerne bremse de mekanismer, som er skadelige for vores afgrøder,” fortæller Emil Damgaard Jensen og fortsætter: ”De laboratorier og teknikker, mit team og jeg bruger i det her projekt, kan også bruges på mange andre svampe. Derfor håber jeg, at vi i fremtiden får mulighed for at udføre lignende forskningsprojekter, som kortlægger receptorer og tilhørende signalstoffer i de svampe, der bl.a. inficerer vores fødevareproduktion og os.” 1 5 E mil D a mg a a rd J en s en , l ek to r, DTU , emd a je@ d t u . d k

Lektor Emil Damgaard Jensen forsker i, hvordan man på bæredygtig vis kan uskadeliggøre svampe i afgrøder.

KORT NYT

DY N A M O

”Det er ikke som en elbil, der lige kommer trillende ind. Det er en hårdere nød at knække, og vi kan ikke se, at der er en gylden løsning.” Det siger DTU-professor Marie Münster til Ritzau om udsigten til en klimaneutral luftsektor. Hun er medlem af Klimarådet, som i en rapport bl.a. foreslår at fjerne visse EU-tilskud og inkludere non-CO2effekter som flystriber i kvotehandelssystemet. Det vil føre til højere (og mere retvisende billetpriser) og dermed færre flyvninger og mindre CO2-udslip, indtil grønne teknologier er på plads.

NR. 87

11

2026

DTU

Lille rød prik gemmer måske på en sort hul‑stjerne Et internationalt forskerhold anført af MIT med deltagelse fra DTU Space har i data fra James Webb-rumteleskopet identificeret et objekt, der kan være en helt ny type astrofysisk fænomen: en ’sort hul stjerne’. Det, der fremstår som en lille rød prik, døbt MoM BH 1, er indhyllet i en ekstremt tæt gaskappe på størrelse med hele vores solsystem. Det får objektet til at fremstå som en gigantisk stjerne.

83,4%

MoM BH 1 udsender dog omkring 100 milliarder gange mere energi, end nogen kendt fysisk stjerne kan producere. Den slags energi passer langt bedre med et aktivt sort hul, der opsuger stof omkring sig. Fundet kan være nøglen til at forstå de mange mystiske røde prikker, som er blevet spottet på James Webb-rumteleskopets billeder af det tidlige univers, og give ny indsigt i, hvordan de første supertunge sorte huller blev dannet.

DET SENESTE OFFICIELLE TA L F O R A N D E L E N A F D T U ’ S V I D E N S K A B E L I G E P U B L I K AT I O N E R , DER FRIT KAN LÆSES ONLINE. D E T E R E N D A N S K R E KO R D , S O M S I K R E R , AT F O R S K N I N G E N K A N G Ø R E G AV N I S A M F U N D E T.

Bedre viden om fiskebestande DTU Aqua har opdateret deres værktøjs­ kasse til bestandsvurdering af fiske­ bestande, så den nu tager højde for sæsonvariationer i bestandenes udvikling. Som noget nyt inddrager den viden om biologiske processer som f.eks. gydnings­ tidspunkt, vækst og dødelighed hen over året i stedet for som tidligere at behandle året som én samlet periode. Den opdate­ rede værktøjskasse kan desuden bruges på langt flere bestande end tidligere.

3 DTU Aq u a

Ændringerne gør den såkaldte smsR-­model særligt velegnet til at vurdere bestanden af arter med hurtig vækst og udprægede sæsonmønstre som f.eks. tobis og brisling. Modellen bliver bl.a. brugt af Det Internati­ onale Havforskningsråd, der årligt vurderer de kommercielle fiske­bestande i Europa og rådgiver EU, inden årets fiskekvoter fastsættes. ”Målet med at udvikle mere og mere avancerede bestandsmodeller er enkelt:

Vi vil gøre rådgivningen så præcis som muligt, så fiskeriet til stadighed kan for­ valtes mere bæredygtigt – det er et must i et synligt og dokumenteret presset havmiljø,” siger seniorforsker Nis Sand Jacobsen, der er en af drivkræfterne bag udviklingen og opdateringen af modellen. DTU Aqua rådgiver danske og interna­ tionale myndigheder om fiskebestande og fiskeri.

7

8

TE M A: INNOVATION

FRA VIDEN TIL VIRKSOMHED Det at kunne skabe ny viden og omsætte den til forretning er kommet i højeste kurs og anses som vejen frem mod vækst og velstand i både Europa og Danmark.

I starten af 2026 blev danske universiteter udpeget til at være drivkraften for forsknings­baseret innovation, da den fhv. SVM-regering sammen med et bredt flertal i Folketinget indgik ’Aftale om styrket viden- og teknologi­overførsel’. På DTU har innovation været en del af universi­tetets DNA i hele 25 år. Det startede med, at DTU, som det første danske universitet nogensinde, ­placerede risikovillig kapital i et investerings­selskab direkte på campus. Siden har DTU løbet stærkt for at opbygge et innovations­økosystem, der gennem bl.a. undervisning, events, laboratorier, patentering og funding understøtter både entreprenante studerende og forskere

og de virksomheder, som gerne vil samarbejde med dem. Entreprenørskab er i dag et forskningsområde på DTU, ligesom det er en del af universitetets uddannelser. I dette tema kan du møde forskere og ­studerende, som er gået iværksættervejen med DTU’s innovations­ økosystem i ryggen. Det er bl.a. deres opfindsomhed, som har medvirket til, at DTU i 2025 kunne markere sig som Europas mest patent­søgende universitet. Læs mere på de følgende sider.

DY N A M O

NR. 87

11

2026

9

DTU

10

INNOVATIONSDIREKTØR: ”DTU ER KLAR TIL AT VÆKSTE. MEN ER VIRKSOMHEDERNE?”

14 A DRAGEN LANDER, TAGER D EN NY VINDMØLLE FORM

18 RA KEMILABORATORIET F TIL CVR-REGISTRET

20 E VIL BRINGE FORSKNINGEN D UD I VERDEN

22 RANSPLANTATION AF T DTU’S SUCCESFULDE INNOVATIONSHUB

23 J AGTEN PÅ BEHANDLING AF SLIDGIGT TAGER NÆSTE SKRIDT

26 ” VI KAN KØRE I DET HØJE TEMPO, VI GØR I DAG, TAKKET VÆRE DTU”

10

TE M A: INNOVATION

INNOVATIONSDIREKTØR:

”DTU er klar til at vækste. Men er ­virksomhederne?” DTU har de seneste årtier opbygget et internationalt anerkendt innovationsmiljø, hvor forskning bliver omsat til patenter og startups. Men hvis Europa skal skabe flere globale vækstvirksomheder, kræver det, at erhvervslivet tør satse på nye teknologier og blive de første kunder. 2 C h rist in a Tæ k ker 3 Ba x L in d h a rd t

1.147 Antal DTU-startups som er ­blevet etableret siden 2000. 55 pct. af dem er stadig i gang. KILDE: DTU

113 Antal patentansøgninger, som DTU indsendte i 2025. Det gjorde DTU til det mest patentsøgende universitet i Europa. KILDE: EUROPEAN PATENT OFFICE

I

nnovation er et samarbejde, og ansvaret for at omsætte forskning til vækst ligger ikke alene hos universiteterne. Universiteter kan udvikle ny viden, vække nysgerrighed, skabe talent, samle mennesker og understøtte iværksætteri, men uden virksomheder, der er villige til at afprøve nye teknologier og blive de første kunder, kommer innovation sjældent ud over rampen. Lige nu oplever Europa et momentum. Konkurrencen fra USA og Kina, den grønne omstilling og ønsket om større teknologisk uafhængighed har skabt en ny erkendelse af, at forskning og teknologi er strategiske styrkepositioner. Samtidig vokser bekymringen for, at Europa sakker bagud i konkurrencen om fremtidens nøgleområder som kunstig intelligens, kvanteteknologi og bioteknologi. Det er et wakeupcall, men også en mulighed for at skabe noget større

sammen, mener Marianne Thellersen, der er koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab på DTU. Hun peger på, at Europa nu skal omsætte den erkendelse til nye teknologiske løsninger, flere vækstvirksomheder og langsigtet vækst: ”Europa er stærk til forskning, men mindre stærk til at omsætte forskningen til globale teknologi- og vækstvirksomheder. Det skyldes ikke mangel på gode idéer, men at europæerne generelt er mere forsigtige, når det gælder nye teknologier. Virksomheder, investorer og offentlige aktører skal i højere grad turde satse og blive de første kunder, hvis flere startups skal have mulighed for at vokse sig store.” Tiltræk talent, og styrk samarbejde Skal Europa lykkes bedre med at omsætte forskning til vækstvirksom-

DY N A M O

NR. 87

11

2026

DTU

11

heder, kræver det mere end stærke universiteter, mener Marianne Thellersen. Europa skal blive bedre til at tiltrække og fastholde talent, styrke samarbejdet mellem universiteter, virksomheder og investorer på tværs af landegrænser og investere i fælles forsknings- og innovationsinfrastruktur. Men lige så vigtigt er åbenheden over for nye idéer og teknologier. En af barriererne er det udbredte ’not invented here’-syndrom, hvor virksomheder og offentlige institutioner er tilbageholdende med at tage løsninger i brug, hvis de er udviklet uden for deres egen organisation. Dermed risikerer de at overse værdien af teknologier udviklet af startups og forsknings­ miljøer, mener Marianne Thellersen: ”Vi taler ofte om investeringer, men det bedste, man kan gøre for en startup, er at give den et salg. Alt for få virksomheder, universiteter og offentlige institutioner tør være de første til at tage nye teknologier i brug. For mange startups er den første kunde langt vigtigere end den næste investor, for uden kunder er det svært at skabe den vækst, der gør virksomhederne attraktive for kapital og i stand til at skalere.”

Marianne Thellersen er DTU’s koncern­ direktør for innovation og entrepreneurskab.

Blandt Europas stærkeste innovationsmiljøer Mens mange europæiske universiteter først for alvor har styrket innovations­ indsatsen de senere år, har DTU arbejdet målrettet med innovation og iværksætteri gennem årtier. DTU var tidligt ude med at udvikle nye modeller for innovation og forskningsbaseret entreprenørskab. Et eksempel er Open Entrepreneurship, der bygger bro mellem universiteter og erhvervsliv og hjælper forskningsbaserede startups på vej mod markedet. Et andet initiativ er investeringsselskabet PreSeed Ventures (i dag kaldet venturehuset PSV), som DTU etablerede for 25 år siden som det første dedikerede universitetsinvesteringsselskab i ­Danmark. Senest har DTU engageret sig i initiativer som RISE Europe, der er et europæisk vækstnetværk for startups, og etableret scale-up-hubben DTU SkyFactory for at styrke forsknings­ baserede virksomheders muligheder for international vækst. I dag har DTU et af Europas stærkeste innovationsøkosystemer, der er bygget op gennem et tæt samarbejde

12

TE M A: INNOVATION

Clara Anna Olsen (th.) fra startuppen Acckon giver Marianne Thellersen et indblik i virksomhedens teknologi til at trevle udtjente trosser op, så plastikken i dem kan blive genbrugt.

Sådan kan DTU styrke Europas innovationskraft og konkurrenceevne: 1. Styrke samarbejdet med ­virksomheder 2. Hjælpe flere startups med at blive vækstvirksomheder 3. Fremme ambitioner og ­risikovillighed 4. Tiltrække og fastholde talent 5. Styrke innovationskulturen 6. Udbygge europæiske ­partnerskaber.

med erhvervslivet og målrettede in­­ vesteringer i startups og entreprenør­ skab. En central drivkraft er DTU Skylab, der bygger på idéen om at samle studerende, forskere, virksomheder, investorer og erfarne iværksættere i et åbent innovationsmiljø, hvor netværk, erfaring og sparring kan blive omsat til nye virksomheder. ”På DTU har vi bevidst bygget innovationsmiljøet op som et åbent økosystem. Det at være åben og invi­ tere mange ind har været en grund­ læggende drivkraft fra starten. Vi tror på, at de bedste idéer og løsninger opstår, når mennesker med forskellige kompetencer og perspektiver mødes. Derfor har vi skabt rammer, hvor aktø­ rerne kan finde hinanden og udvikle nye l­øsninger sammen. Det handler i høj grad om kultur og mindset. Det er noget af det, vi har arbejdet med hele vejen igennem opbygningen af økosystemet, for mindset er noget af det allervigtigste, vi kan påvirke,” siger Marianne Thellersen. Omsætte ny viden til løsninger For Marianne Thellersen er startups kun én del af indsatsen. Lige så vigtigt er det at uddanne studerende og inspi­ rere forskere til at omsætte ny viden til løsninger, der giver værdi for sam­ fundet. Derfor spiller innovation og entreprenørskab en central rolle både i universitetets uddannelser, forskning og innovationsøkosystem. Gennem konkrete projekter og samarbejder med virksomheder får de studerende erfaring med at arbejde med virkelige udfordringer og udvikle løsninger i praksis. På den måde bliver innovation og entreprenørskab en

DY N A M O

naturlig del af arbejdet med at skabe værdi i samfundet og erhvervslivet. Samtidig udvikler DTU nye under­ visningsformer, hvor entreprenørskab kobles tættere til de studerendes faglige arbejde. Et eksempel er startupvirk­ somheden Skjoldet, som udsprang af et afgangsprojekt på DTU. Her blev entreprenørskab tænkt ind som en del af det faglige forløb gennem støtte fra undervisnings- og forskningsinstituttet DTU Entrepreneurship. Sidste år blev Skjoldet kåret som Årets Studenter­ startup på DTU for at have udviklet et onlineværktøj, der hjælper brugere med at undgå svindel på internettet. ”Noget af det, DTU er lykkedes godt med, er at øge interessen for innova­ tion og iværksætteri blandt forskere og studerende. Det kan vi bl.a. se i den store opbakning fra tidligere iværk­ sættere og alumner, der engagerer sig som mentorer og deltager i aktiviteter som DTU Startup Day,” siger Marianne Thellersen. ”Samtidig har vi opbygget et netværk af iværksættere og virksomheder, som vi kan samarbejde med og lære af. Det gavner både forskningen og samfundet, fordi flere af de løsninger, der bliver udviklet på universitetet, kommer ud og skaber værdi. Det gælder bl.a. inden for sundhedsområdet, hvor vi sam­ arbejder med Region Hovedstaden om Danmarks første tekniske universitets­ hospital, TUH. Her udvikler vi nye løs­ ninger til fremtidens sundhedsvæsen og de udfordringer, der følger med en aldrende befolkning og flere kronisk syge patienter. Vi står over for mange af de samme udfordringer i Europa.”

NR. 87

11

2026

Stærke internationale partnerskaber Samarbejde er nemlig ikke kun vig­ tigt på nationalt plan. For Marianne Thellersen er stærke internationale partnerskaber afgørende, hvis flere europæiske startups skal lykkes med at vokse og skalere i Europa. De skal skabe forbindelser og fællesskaber, der gør det lettere for forskningsbase­ rede virksomheder at få adgang til de ­markeder, kompetencer og netværk, de har brug for. Derfor engagerer DTU sig i stra­ tegiske samarbejder og universitets­ alliancer som EuroTech og Nordic Five Tech, ligesom DTU bidrager til den europæiske innovationsdagsorden gennem initiativer som innovations­ konferencen Ascend. Her var DTU sidste år med til at samle forskere, erhvervsledere og beslutningstagere for at diskutere, hvordan Europa kan skabe bedre vækstvilkår for deep tech-virk­ somheder. ”Der kan komme virkelig stærke startups ud af DTU, men de kan have svært ved at få luft under vingerne alene. Derfor spiller samarbejder som RISE Europe og EuroTech en vigtig rolle. Hvis vi kan hjælpe hinanden med at skabe bedre muligheder for vækst og skalering i Europa, behøver virksom­ hederne ikke at søge mod USA. Hvis vi kan styrke de europæiske startups sammen, vinder vi alle sammen,” siger Marianne Thellersen. 1

DTU

204.798 Antal personer, der i 2025 gik ­gennem døren til DTU’s 5.000 m2 store ­innovationshub DTU Skylab. KILDE: DTU

1,8 mia. kr. Venturekapital som 25 DTU-baserede startups hjemtog i 2024. Det svarer til 21 pct. af det samlede danske ­venturemarked det år. KILDE: DTU

117 Antal nye startups som blev etableret i 2025 af enten studerende eller forskere på DTU. Det er mere end en fordobling af det årlige antal ­startups siden 2020, hvor antallet var 55 startups. KILDE: DTU

5 Marianne Th el l ers en , ko n c ern d irek tø r fo r innovatio n o g ent rep ren eu rs ka b , DTU , mthel@adm. d t u . d k

Tre forudsætninger for, at innovation lykkes: 1. Modet til at handle: Tro på idéen, og kæmp for at føre den ud i livet. 2. Mennesker med passion: Innovation drives af mennesker, der vil gøre en forskel. 3. Samarbejde: Store gennembrud bliver skabt, når forskellige kompetencer arbejder sammen.

4 www.dtu.dk/innovation

”Der kan komme virkelig stærke startups ud af DTU, men de kan have svært ved at få luft under vingerne alene.” KO N C E R N D I R E K T Ø R M A R I A N N E T H E L L E R S E N , D T U

13

14

TE M A: INNOVATION

Da dragen ­lander, tager en ny ­vindmølle form Efter 15 års arbejde med at udvikle vindteknologi er en letvægtsvindmølle til landejendomme inspireret af kitesurfing på trapperne. Vejen dertil har budt på både op- og nedture. 2 M agnus Stenaa Jensen 3 M ikal Sc hlosser, KiteX

V Efter 15 års iværksætteri står Andreas Okholm, CEO og medstifter af KiteX, nu foran den nye husstandsvindmølle TWT-11.

inden tager fat i dragen og bærer Andreas Okholm hen over havets overflade på hans kiteboard. Lige siden han som lille dreng mærkede vindens kræfter rive dragen ud af hænderne på ham, har drømmen været at tæmme den enorme energi. Vejen dertil har været alt andet end lige: fra en smartphonegadget over flyvende vindmøller til hans nuværende virksomhed KiteX, der i begyndelsen af 2027 skal levere de første husstandsvindmøller inspireret af teknologien bag drager til kitesurfing. Interessen er allerede stor. KiteX har modtaget mere end 100 forudbestillinger på vindmøllen TWT-11 (Tethered Wind Turbine), opkaldt efter rotorens diameter på 11 meter. Møllen forventes at producere omkring 15.000 kWh om året – nok til at dække elforbruget i en større husstand med elbil.

DY N A M O

En fiks dims Historien starter længe før den 21 meter høje vindmølle. Helt præcist for 15 år siden, da Andreas Okholm læser en master i mekanik og konstruktion på DTU og udvikler en vindmåler til smartphones som studieprojekt. Tanken er simpel: En vindmåler med magneter i toppen tilsluttes telefonens jackstik. Når vindmåleren snurrer rundt, registrerer telefonens digitale kompas ændringer i magnetfeltet. En app viser vindhastigheden, og informationen kan nemt deles med andre.

NR. 87

11

2026

DTU

15

En vindmåler til ­smartphones bliver første opfindelse.

Højt at flyve Efter at Andreas Okholm afslutter sin uddannelse, går han sammen med dengang DTU-studerende Mathias Neuenschwander om at stifte start­ uppen KiteX med ambitionen om at udvikle en flyvende vindmølle. De to iværksættere får sparring og rammerne til at udvikle den flyvende vindmølle gennem Skylab Incubator. Det er et program for startups stiftet af tidligere DTU-studerende, der er i gang med at afklare deres produkt og afsøge ­markeder. Ved hjælp af dronepropeller og et kabel, der fører ned til jorden, skal møllen høste vindens energi. Det lykkes at få dragen i luften, og efter flere års arbejde er de tættere på en løsning end nogensinde. Men holdet, der efterhånden er vokset til seks ingeniører, støder på et problem: Det er svært at gøre møllen rentabel. ”Vi bruger tre-fire år på at få dragen til at kunne lette og lande. Da den endelig kan det, mangler den noget effektivitet: Når vi tester den ved lave vindhastigheder, bruger vi faktisk mere strøm på at holde den flyvende, end den producerer,” siger Andreas Okholm. Udfordringen er et vendepunkt for de unge iværksættere, der samtidig ser Google dreje nøglen om til et lignende projekt med flyvende vindmøller. ”Vi når til et punkt, hvor vi kan se, at hvis vi fortsætter, så er der ikke flere penge. Vi går derfor fra at være seks ansatte til at skære ned til kun at være to og droppe projektet.”

Den flyvende d ­ ragevindmølle er startskuddet på KiteX.

16

TE M A: INNOVATION

Starten på noget større Selvom pengekassen næsten er tom, og dragemøllen må skydes til jorden, stopper KiteX ikke her. Drømmen om en vindmølle inspireret af kites slipper ikke taget i Andreas Okholm. ”Idéen med at lave en mølle inspi­ reret af kites er bare for åbenlys. Når vi regner på det, kan vi se, at det her kan gøres meget lettere i vægt end en normal vindmølle – og det kommer med en masse fordele i forhold til bl.a. pris og opsætning.” Nu gælder det om at overføre erfaringerne fra den flyvende mølle til noget, der kan stå på jorden. Alle­ rede et halvt år før KiteX opgiver den flyvende mølle, begynder holdet at skitsere en ny idé: Hvad hvis de flytter møllen ned på jorden, men beholder de lette liner og de konstruktions­ principper, de allerede har udviklet? Resultatet bliver den fire meter høje campingmølle Wind Catcher.

Med sin lave vægt på 12 kg kan den opsættes på 20 minutter og generere nok strøm til ferien. KiteX mærker hurtigt interesse for den lille vindmølle. ”Vi laver en Kickstarter-video, hvor vi får omkring 100 forudbestillinger. Det er fedt at se, at vi har ramt noget rigtigt, og at der er et salgspotentiale,” siger Andreas Okholm. Kickstarter er en onlineplatform, hvor iværksættere og opfindere kan rejse penge til at realisere kreative idéer. Efterfølgende sælger KiteX yderli­ gere 100 møller. Men Andreas Okholm ved godt, at campingmøllen ikke er endestationen. ”Tanken er allerede dengang at bygge en større mølle. Vi starter dog med campingmøllen, fordi det er det, vi har råd til, og fordi det er den smarteste løsning. Jo mindre designet er, desto hurtigere og billigere kan man ændre det igen, hvis der opstår fejl.”

Med en vægt på 12 kilo blev Wind Catcher KiteX’ første kommercielle vindmølle.

Om DTU Link DTU Link er DTU’s innovationshub på DTU Risø Campus, hvor startups, ­forskere og virksomheder samarbejder om innovation og teknologiske løsninger. Hubben er en del af innovationsog entreprenørskabshubben DTU Skylab og fungerer som bindeled mellem erhvervslivet og DTU’s forsknings­ miljøer. Risø Campus giver virksomheder adgang til unik ekspertise og testfaciliteter inden for energi- og vindteknologi. Undervejs i Andreas Okholms iværksætterrejse har han haft mulighed for at benytte faciliteterne på DTU Risø Campus gennem DTU Link. ​

DY N A M O

TWT-11 Succesen fra Wind Catcher gør det økonomisk muligt at skalere op til TWT-11-møllen, og selvom møllen er væsentlig større, kommer inspirationen stadig fra kites: Hvor en traditionel vindmølle aktivt drejer op mod vinden med en motor, er TWT-11 konstrueret til selv at følge vindretningen, ligesom en drage finder sin stabile position i vinden. Rotorbladenes hældning hjælper samtidig møllen med at holde kursen. Det gør konstruktionen lettere, fordi den ikke kræver et aktivt system til at dreje møllen efter vinden. Tårnet er afstivet med liner og sikret med barduner i jorden ved hjælp af jord­ankre i stedet for bentonfundamenter. Også inde i møllen er konstruktionen tænkt anderledes: Hele det øverste tårnsegment roterer sammen med rotoren. Konstruktionen leder kræfterne direkte ned gennem tårnet, så de roterende lejer – de komponenter, der får møllen til at kunne dreje – ­belastes langt mindre end i en tradi­ tionel vindmølle. ”I forhold til vores design er det ret fordelagtigt, at den er let. Vores rotor og bladene vejer omkring 30 kg til sammen. Det gør det virkelig billigt at masseproducere,” siger Andreas Okholm, der i dag kan kalde sig CEO og medstifter af KiteX, og fremhæver en særlig detalje ved møllen: ”Noget af det, jeg synes er lidt sejt, er, at der er en termisk kompensering i det materiale, vi har valgt. Så når møllen bliver varm og kold, forbliver spændingen i linerne nogenlunde konstant, hvilket skåner møllen for belastning.” Næsten klar til levering KiteX vurderer, at der i Danmark er omkring 40.000 egnede landejendomme, hvor møllen kan opstilles, men før de første møller kan leveres, mangler en række godkendelser og de sidste tekniske justeringer. Derfor testes TWT-11 i samarbejde med DTU Wind på DTU Risø Campus, hvor avancerede simuleringer i et EUDP-støttet projekt skal dokumentere møllens belastninger og bane vejen for certificering. ”Det spændende ved projektet er, at vi kan koble forskning og innovation sammen. Vi hjælper KiteX med at dokumentere møllens ydeevne og løse tekniske udfordringer, mens vi

NR. 87

11

2026

DTU

17

”Vi hjælper KiteX med at dokumentere møllens ydeevne og løse tekniske udfordringer, mens vi samtidig får mulighed for at teste og videreudvikle de metoder og modeller, vi arbejder med på DTU.” S E N I O R FO R S KE R A N D RE A S B E C H M A N N , DT U

samtidig får mulighed for at teste og videre­udvikle de metoder og modeller, vi arbejder med på DTU,” siger Andreas Bechmann, seniorforsker ved DTU Wind. Fokus på støjreducering Projektet løber frem til 2027 og er finansieret med 15 mio. kr., heraf 10 mio. kr. fra EUDP. ”Lige nu tester vi, hvor meget møllen producerer, når det blæser med forskellige hastigheder. Når møllen skal sælges, vil folk vide, hvordan den performer i forskelligt vejr. Og så holder vi øje med, om der er nogle svingninger i vingerne, som vi ikke ønsker,” siger Andreas Okholm. Siger man vindmøller, siger man også støj. Det er i hvert fald den be­­ tænkelighed ved vindmøller, Andreas Okholm støder mest på, og derfor er

Med en højde på 21 meter og en vægt på 350 kg. producerer TWT-11 15.000 kwh om året.

støjreducering et af de helt store fokusområder for KiteX. ”Næsten alle designvalg er truffet med henblik på at reducere lyd­ni­ve­ auet. Og jeg vil sige, at den støjer så lidt, at nogle af de tests vi skulle have lavet på Risø i forhold til støj, ikke rigtig giver mening at lave.” Ambitionen for KiteX er nu at skabe et produkt, der både er effektivt og diskret i omgivelserne. I første omgang ser virksomheden Danmark som et vigtigt marked, men blikket er ­allerede rettet mod blæsende områder i Tyskland, Holland, Storbritannien og Irland. 1 5 A n d rea s Bec h m a n n , se n i o r fo r ske r, DT U , andh@dtu.dk

4 www.kitex.tech

18

TE M A: INNOVATION

Fra kemilaboratoriet til CVR-registeret Forskning fra DTU’s kemilaboratorier blev forvandlet til en sejr i iværksætterprogrammet X-Tech og den nye virksomhed FormiCarbon. Startuppen skal omdanne CO2 fra biogasanlæg til myresyre. 2 Magnus Stenaa J en s en 3 FormiCarbon

E

fter 13 uger som et studieprojekt stod holdet bag FormiCarbon pludselig som modtagere af DTU X-Tech Grand Award med en præmie på 100.000 kr. – og et spørgsmål om, hvorvidt projektet skulle blive til en rigtig virksomhed. ”Da vi står med prisen, går det op for mig, at det her kan blive virkelig­ ­hed. Jeg er ved at færdiggøre mit speciale og skal beslutte, om jeg skal tage et almindeligt fuldtidsjob eller give virksomheden en reel chance,” siger Nina Junget Madsen, der i sommeren 2026 fik sin kandidat i Organizational

Innovation and Entrepreneurship på Copenhagen Business School. DTU X-Tech er et 13 uger langt iværksætterprogram, der udbydes af DTU Entrepreneurship, hvor ­studerende fra forskellige uddannelser arbejder med at omsætte forskning og teknologi til virksomheder. Udvalgte hold optages efterfølgende i DTU X-Tech+, et videregående forløb med støtte og rådgivning. Forløbet kulminerer med DTU X-Tech Finals, hvor der uddeles priser. Med flytbare containere skal tekno­ logien bag FormiCarbon omdanne CO₂ fra biogasanlæg til myresyre, som

Luca Piccirilli (tv.), Nina Junget Madsen og Elijah Duah Marf udgør teamet bag FormiCarbon.

bl.a. bruges i landbrug, tekstilindustri og kemisk produktion. Ambitionen er, at hver container skal omdanne 3.500 ton CO₂ om året, svarende til det årlige globale klimaaftryk fra omkring 270 danskere. Startede som en ph.d. Teknologien bag virksomheden er baseret på forskning fra professor Anders Riisager og lektor Martin Nielsen ved DTU Kemi. Det hele begyndte med en ph.d. i 2019, hvor Luca Piccirilli, der i dag er postdoc ved DTU Kemi, byggede videre på deres forskning i omdannelse af CO₂ til kemikalier, der kan bruges i industrien. Seks år senere stod han med en ­teknologi med potentiale, men manglede viden om, hvordan den kunne udvikles til en forretning. Derfor indsendte han projektet til DTU X-Tech, hvor han blev matchet med seks studerende, der bidrog med kompetencer inden for både teknologiog forretningsudvikling, så projektet kunne tage skridtet fra forskning til startup. ”For mig har X-Tech været en stor hjælp til at bringe forskningen videre og samtidig en mulighed for at lære om forretningsudvikling. Man lærer ikke om forretningsudvikling på kemi­ uddannelsen,” siger Luca Piccirilli. Undervejs blev holdet mindre, og i dag består FormiCarbon af Luca Piccirilli, Nina Junget Madsen og Elijah Duah Marfo, der læser til civilingeniør i materiale- og procesteknologi på DTU.

DY N A M O

Potentiale i myresyren Ved hjælp af en katalysator får Formi­ Carbon CO₂ og brint til at reagere, så der dannes myresyre. En del af poten­ tialet ligger ifølge holdet i at placere processen direkte ved biogasanlæggene, hvor både CO₂ og den nødvendige brint kan være tilgængelige. På den måde kan CO₂’en bruges som råvare til produktion af et kemikalie, som alle­ rede har et marked. Myresyre produceres nemlig i stor skala i dag, men typisk ved hjælp af metanol og kulilte fra fossile kilder. Derfor ser iværksætterne et stort potentiale i en alternativ produktions­ metode, hvor CO₂ fra biogasanlæg omdannes til kemikaliet. ”Myresyre er et kemikalie, som industrien allerede efterspørger, og derfor giver det mening at omdanne CO₂ til myresyre frem for blot at lagre den. Hvis vi kan gøre det direkte ved biogasanlægget, undgår vi også omkostningerne ved at transportere de store mængder CO₂ rundt,” siger Elijah Duah Marfo. FormiCarbon oplever betydelig inte­ resse fra flere biogasanlæg og er i dialog om potentielle samarbejder. Næste skridt er at demonstrere, at teknologien fungerer i større skala uden for labo­ ratoriet og kan kobles til eksisterende biogasanlæg. 1 5 Lu ca P icciril li, p o stdoc , DTU, lu cp ic@ke m i.d tu .d k

NR. 87

11

2026

DTU

19

Forskning, ­uddannelse og iværksætteri under ét tag Siden 2018 har DTU Entrepreneur­ship været en vigtig brik i DTU’s innovationsøkosystem med fokus på forskning og uddannelse inden for entreprenørskab. 2 M a g n u s St en a a J en s en

P

å DTU forskes der i, hvordan nye teknologier udvikles, kommercialiseres, finansieres og skaleres – og hvordan entreprenørskab og innovation kan omsætte forskning og teknologi til virksomheder, nye løsninger og samfundsmæssig værdi. Her kombineres forskning, uddannelse og tæt sam­ arbejde med praksis. Gennem forskningsbaseret og praksisnær undervisning udvikles studerendes, forskeres, iværksætteres og lederes evne til at skabe og skalere tek­ nologibaseret innovation.

• Holdene konkurrerer efterfølgende ved DTU X-Tech Finals om DTU X-Tech Grand Award på 100.000 kr. og Best Tech Demo Award på 50.000 kr.

Initiativer DTU udbyder en bred vifte af undervisning inden for innovation og iværksætteri til studerende. Det omfatter bl.a. DTU X-Tech og DTU X-Tech+, hvor tværfaglige teams arbejder med teknologier og udfordringer fra forskning og erhvervsliv og udvikler prototyper, forret­ ningskoncepter og nye startups. Desuden udbydes DTU Global Re-Industrialisation Programme (GRIP), et uddannelsesforløb udviklet i ­samarbejde med Nordic Alpha Partners. Programmet styrker lederes kompetencer til at udvikle og skalere deep tech og kritiske teknologier. Endelig tilbyder DTU uddannelsesforløb for ledere, bestyrelsesmedlemmer og andre beslutningstagere med fokus på at lede teknologibaserede startups og innova­ tion. 1

​

4 www.entrepreneurship.dtu.dk

DTU X-Tech • 13 ugers iværksætterprogram, der udbydes af DTU Entrepreneurship. • Studerende arbejder med at omsætte forskning og ­teknologi til virksomheder. • Forløbet afsluttes med DTU X-Tech Finals, hvor ­projekterne præsenteres, og udvalgte hold optages i DTU X-Tech+. • DTU X-Tech+ er et videregående forløb for udvalgte X-Tech-hold med særligt startup-potentiale. • Deltagerne modtager op til 20.000 kr. i støtte samt mentoring og en rådgivende bestyrelse.

20

TE M A: INNOVATION

”S De vil bringe ­forskningen ud i verden Mange ph.d.-studerende får innovative idéer, men få tager skridtet videre til iværksætteri. Et intensivt kursus gør dem klogere på, hvad der skal til. 2 N asrin Billie 3 Mikal S chlo sser

Ph.d.-studerende Beatrice Scapolo får gennem oplæg og øvelser nye perspektiver på livet som forsker og iværksætter.

id ret op på stolen. Placér fødderne på gulvet med lidt afstand. Luk øjnene, og træk vejret,” siger Kasper Karup, der er specialist i adfærdsdesign med fokus på søvn og nervesystem. Omkring 50 ph.d.-studerende og postdocs fra syv danske universiteter følger hans instruktioner i et under­ visningslokale på CBS. Det er tredjedagen på Young Researcher Entrepreneurship Bootcamp (YREB), der finder sted i foråret 2026. Vejrtrækningsøvelsen er en del af et modul, der lærer deltagerne, hvordan de kan bevare roen og motivationen i pressede situationer. Blandt deltagerne er Beatrice Scapolo, ph.d.-studerende på DTU Sundhedsteknologi, og Álvaro Bustos Gutiérrez, ph.d.-studerende på DTU Bioengineering. Begge overvejer, om iværksætteri skal være en del af deres karriere. Startupmiljøet trækker Kun 3 pct. af danske ph.d.-studerende har været engageret i iværksætteri, viser en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Siden 2022 har YREB givet op mod 250 unge forskere indblik i, hvordan deres forskningskompetencer kan bruges til at udvikle nye løsninger og virksomheder gennem oplæg og øvelser om idéudvikling, forretningsmodeller, funding, pitches og IP-­ rettigheder. ”Vi vil klæde deltagerne på til at omsætte deres forskning til løsninger, der kan gøre en forskel i samfundet på den lange bane. Derfor får de både forretningsmæssige og tekniske redskaber samt indsigt i, hvordan de passer godt på sig selv og teamet undervejs,” siger Camilla Nørgaard Jensen, programleder for YREB. Oplægget giver Beatrice Scapolo og Álvaro Bustos Gutiérrez anledning til at overveje, hvordan man skaber en karriere, der kan holde i længden. Dagen før mødte kursisterne to personer fra København, som gav hvert sit perspektiv på startupvirksomheder: den ene som founder, altså virksom­ hedens stifter, og den anden som medarbejder. Mødet gjorde især Beatrice Scapolo klogere på forskellen mellem de to

roller. Hun har tidligere arbejdet som studentermedhjælper i en startup og var glad for tempoet, det lille team og muligheden for at se virkningen af sit eget bidrag. Founderrollen indebærer imidlertid også usikkerhed om virksomhedens fremtid samt ansvar for medarbejdere, finansiering og svære beslutninger. Muligheden for en hybridkarriere Usikkerheden ved ­iværksætterlivet afskrækker ikke Álvaro Bustos Gutiérrez fra startupvejen. Presset er da heller ikke ukendt i akademia, påpeger både Álvaro Bustos Gutiérrez og Beatrice Scapolo. Her konkurrerer forskere om bevillinger og møder et vedvarende krav om at publicere. Som en del af sin ph.d. arbejder Álvaro Bustos Gutiérrez tæt sammen med Novo Nordisk om stamcelle­ behandling af type 1-diabetes. Han har derfor erfaring med både industrien og den akademiske verden. På YREB får han nu indsigt i startupmiljøet og øje på muligheden for en hybridkarriere, der kombinerer forskning og iværksætteri. ”Jeg kan ikke se mig selv arbejde udelukkende i den akademiske verden. Det virker mere attraktivt at kombinere den med rollen som founder eller med et arbejde i en startup,” siger han. Fra forskningsidé til muligt marked I forbindelse med sit ph.d.-projekt har Beatrice Scapolo været med til at undersøge mulighederne for at starte en virksomhed. Hun har bl.a. bidraget til en præsentation for mulige investorer og til arbejdet med en patentansøgning. Projektet anvender kunstig intelligens til at designe proteiner, som kan hjælpe genetisk modificerede immunceller med at genkende og angribe kræftceller. På bootcampen arbejder deltagerne i teams med forskellige fagligheder. Det giver dem mulighed for at udvikle idéer fra flere perspektiver, afprøve mulige løsninger og møde potentielle med­ stiftere. De lærer også at undersøge, om en idé løser et reelt problem, og om der findes et marked for løsningen. ”Det handler om at skabe idéer og reflektere over dem: Hvad er det

DY N A M O

På bootcampen undersøger ph.d.-studerende Álvaro Bustos Gutiérrez, hvordan forskning og iværksætteri kan forenes i en hybridkarriere.

NR. 87

11

2026

DTU

21

Bootcamp banede vejen Alexander Holm Ohrt havde teknologien, men manglede redskaberne til at gøre den til en forretning. Bootcamp skærpede hans blik for marked og finansiering. 2 N a s rin Bil l ie

E

potentielle marked?” siger Beatrice Scapolo. Tilbage i undervisningslokalet beder Kasper Karup deltagerne om at åbne øjnene. Computerne står klar mellem kaffekopper og vandflasker. Beatrice Scapolo og Álvaro Bustos Gutiérrez ved endnu ikke, om de selv ender som founders. Men startupverdenen er rykket tættere på, og de har fået nye redskaber og netværk til at bringe deres forskning ud i verden. 1 5 C am illa N ø rgaard Jensen, programleder, DTU , cam je n @d tu .d k

Om bootcampen Young Researcher Entrepreneurship Bootcamp er udviklet af DTU Compute, DTU Skylab, Pioneer Centre for AI, Digital Research Centre Denmark (DIREC) og Copenhagen School of Entrepreneurship på CBS. DIREC og Pioneer Centre for AI finansierer kurset. ​

n skærm, der er nem at aflæse selv i direkte sollys. Det er målet for LumenAR, som ph.d.-studerende Alexander Holm Ohrt fra DTU Electro har stiftet sammen med Jan Krzak og William Carstensen, der også er ph.d.-studerende på DTU Startupvirksomheden udvikler en nanostruktureret overflade, der skal reducere refleksioner og gøre skærme mere synlige og kontrastfulde under al slags belysning. Da Alexander Holm Ohrt deltog i Young Researcher Entrepreneurship Bootcamp, YREB, i 2025, havde teamet fremstillet de første nanostrukturer i renrumslaboratorierne hos DTU Nanolab. Men det var stadig uklart, hvordan teknologien kunne blive grundlag for en levedygtig virksomhed. På YREB blev han udfordret til at undersøge markedet bag løsningen. ”Det er ikke nok bare at have en god teknologi. Man skal være sikker på, at det er et problem, som mange gerne vil have løst, og at der er betalingsvillighed,” siger Alexander Holm Ohrt. Kurset gav ham metoder til at afdække kundebehov, vurdere markedspotentialet og opbygge en forretningscase, ligesom han blev rådgivet om finansiering. Teamet har arbejdet med soft funding, så teknologien kan modnes, før eksterne investorer eventuelt får ejer­ andele. LumenAR har siden modtaget bevillinger gennem DTU og Innovationsfonden og er begyndt at tale med venturefonde. Alexander Holm Ohrt understreger, at YREB er ét blandt flere DTU-forløb og støtteordninger, der har bidraget til udviklingen. Planen er at arbejde fuldtid med LumenAR, når ph.d.-uddannelsen er afsluttet. Senere håber Alexander Holm Ohrt at vende tilbage til forskningen. 1 4 www.lumenar.dk

22

TE M A: INNOVATION

”TUH Skylab skal blive et sted, hvor de lysende idéer, som f.eks. opstår på hospitalsgangen, får et ekstra skub og hurtigere bliver til en ny løsning til gavn for de patienter, som det hele handler om.”

NYT MAKERSPACE PÅ RIGSHOSPITALET

Transplantation af DTU’s succesfulde innovationshub

R E K T O R A N D E R S B J A R K L E V, D T U

En af succeserne i DTU’s innovations­ økosystem, DTU Skylab, har fået en pendant i det indre København. På Rigshospitalets matrikel skal TUH Skylab danne rammerne for innovativ teknologiudvikling inden for sundhed.

medicinske videnskab. TUH Skylab skal blive et sted, hvor de lysende idéer, som f.eks. opstår på hospitalsgangen, får et ekstra skub og hurtigere bliver til en ny løsning til gavn for de patienter, som det hele handler om,” siger Anders Bjarklev.

2 Lotte Krull

”D

et er dejligt at være her, og jeg er glad for, at der er fyldt med dygtige mennesker.” DTU’s rektor, Anders Bjarklev, kigger begejstret rundt i rummet, der udgør det nye makerspace TUH Skylab, hvor der sidder omkring 20 ingeniørstuderende i grupper og arbejder på deres idéer til nye sundhedsteknologier. Sammen med Rigshospitalets direktør, Rasmus Møgelvang, er Anders Bjarklev på besøg og går rundt blandt de studerende og hører om deres projekter. TUH Skylab ligger i en baggård på Rigshospitalets matrikel på Blegdamsvej og er en transplantation af DTU’s succesfulde innovationshub DTU Skylab. Siden 2013 har DTU Skylab udgjort universitetets stærke motor inden for innovation, og med mere end 5.000 m2 fyldt med værksteder og laboratorier på DTU Lyngby Campus fungerer DTU Skylab også som mødested for idérige studerende, forskere og virksomheder. ”Vi har allerede set, hvordan DTU Skylab er blevet til et sted, hvor folk

Brug for teknologi Rasmus Møgelvang er enig med DTU-rektoren om vigtigheden af at få klinikere og ingeniører til at udvikle ny sundhedsteknologi i et tæt samarbejde. ”Vi lever længere og længere, vi kan mere og mere, men vi bliver færre og færre til at hjælpe patienterne. Det kræver en masse ny teknologi, og jeg er helt sikker på, at den vil komme fra TUH Skylab,” siger Rasmus Møgelvang. 1

kommer, samles og nyder hinandens selskab, samtidig med at de bakser med komplicerede idéer til ny teknologi. Det er et sted, som er med til at bringe viden længere ud i samfundet,” siger Anders Bjarklev. Tæt på patienterne Nu skal TUH samme vej. TUH står for Teknisk Universitetshospital og er et partnerskab mellem DTU, Region Hovedstaden og Region Sjælland, som bl.a. skal understøtte sundhedsteknologisk forskning og innovation (læs mere i faktaboks). Placeringen af TUH Skylab over for Rigshospitalet skal sikre, at teknologiudviklingen sker tæt på såvel de kliniske behov som patienterne. Selvom TUH Skylab ikke omfatter 5.000 m2 og indtil videre har til huse i mere beskedne rammer, akkurat som dengang DTU Skylab åbnede dørene for 13 år siden som et prototypeværksted i Lyngby, så er ambitionerne for det nye makerspace mindst lige så høje. ”Med TUH Skylab prøver vi at bringe det bedste fra ingeniørvidenskaben sammen med det bedste fra den

5 A n d ers Bja rk l ev, re k to r, DT U , DTU - Rek to r@ a d m . d t u . d k

Om TUH Teknisk Universitetshospital (TUH) er et partnerskab mellem DTU, Region Hovedstaden og Region Sjælland med fokus på udvikling af teknologiske løsninger, der har afsæt i konkrete udfordringer og kliniske behov på hospitalerne. Gennem uddannelse, forskning og innovation skaber TUH bedre og mere sundhed til gavn for patienter, sundheds­ væsen og samfund.

4 www.tuh.dtu.dk ​

DY N A M O

NR. 87

11

2026

DTU

23

Tazio Maleitzke (tv.), Ditte Elisabeth Jæhger og Thomas Andresen er tre af de seks medstiftere bag Hazel Therapeutics.

Jagten på behandling af slidgigt tager næste skridt Startuppen Hazel Therapeutics udvikler en behandling, der skal bremse slidgigt i knæet. Virksomheden er blandt de få udvalgte startups, der i DTU SkyFactory skal accelerere rejsen fra startup til international vækstvirksomhed. 2 Magnus Stenaa Jensen 3 Christian Koldbec h, Claus Lunau

D

er findes ingen kur mod ­slidgigt. Sygdommen, hvis medicinske navn er artrose, er den mest udbredte led­ lidelse i verden, og det esti­ meres, at mere end 600 mio. menne­ sker lever med den på verdensplan. DTU-startuppen Hazel Therapeutics arbejder på en særlig teknologi, der skal bremse udviklingen af slidgigt ved at påvirke cellerne i leddene. Virk­ somheden blev som en af tre startups i marts 2026 optaget i DTU SkyFactory, den nyetablerede scale-up hub på DTU, som skal hjælpe lovende startups med at gå fra forskning til international skalering. Her får virksomheden bl.a. rådgivning og administrativ støtte fra erfarne forretningsudviklere samt venturehuset PSV, der investerer i og hjælper teknologibaserede startups med at vokse. ”Som startup har man ikke selv ressourcer til at ansætte specialister inden for f.eks. jura og HR. Det hjælper DTU SkyFactory med, samtidig med at vi får adgang til erfarne folk, som selv har været founders (stiftere af virksomheder, red.) og arbejdet med startups i mange år. Det giver værdifuld sparring, og man føler, at man er en

24

TE M A: INNOVATION

del af et fællesskab i stedet for at sidde alene med udfordringerne,” siger Ditte Elisabeth Jæhger, CEO og medstifter af Hazel Therapeutics. Patienter efterspørger behandling Indtil videre er fokus rettet mod en behandling af slidgigt i knæene, der er det led, der hyppigst rammes. Tests har vist gode resultater, men der er et stykke vej til, at medicinen må afprøves på mennesker. Alligevel mærker holdet bag Hazel Therapeutics allerede den massive efterspørgsel efter en behandling af sygdommen. ”Jeg bliver allerede kontaktet af gigtpatienter, som meget gerne vil vide, hvornår de må prøve medicinen. Det bekræfter os virkelig i, hvor meget der er brug for en behandling,” siger Ditte Elisabeth Jæhger. Slidgigt hænger typisk sammen med alder, betændelse eller belastning af ­leddene og overvægt og udvikler sig over mange år, i takt med at den beskyttende brusk gradvist nedbrydes. Når brusken forsvinder, begynder knoglerne at gnide direkte mod hinanden, hvilket yderligere forværrer smerter og stivhed. Lige nu kan patienter med sygdommen kun tilbydes forskellige former for smertelindrende medicin med varierende effekt. Når sygdommen har udviklet sig til et stadie, hvor knæleddet er meget beskadiget, kan det blive nødvendigt at indsætte et kunstigt led gennem en omfattende operation. Ofte har patienterne levet med smerter og funktionsnedsættelser gennem mange år, inden de tilbydes operation, og for en betydelig andel af patienterne

fortsætter generne, efter at de har fået en ledprotese. Biomateriale bruges som medicindepot Teknologien bag Hazel Therapeutics udspringer af mange års forskning i professor Thomas Andresens gruppe ved DTU Sundhedsteknologi: et biomateriale baseret på fedtopløselige kulhydrater, som er flydende ved injektion, men omdannes til en blød, geléagtig masse, når det kommer ind i kroppen. ”Som noget nyt i forhold til tidligere forsøg på en behandling arbejder vi i Hazel på at bruge en type biomateriale til at levere nukleotider. Det er en type medicin, der i dag primært anvendes til lever-, øjen- eller hjernesygdomme. Ved at anvende vores teknologi åbner man op for at bruge denne type medicin til ledsygdomme som slidgigt. Det smarte er, at man kan sprøjte materialet ind i knæet gennem en meget tynd kanyle, hvorefter det bliver til et blødt materiale, som frigiver terapien over længere tid,” siger Ditte Elisabeth Jæhger. Bremser udviklingen af slidgigt Kroppens celler producerer proteiner efter opskrifter, der er lagret i vores DNA. Før cellerne kan danne et protein, bliver opskriften først kopieret over i et molekyle kaldet messenger RNA (mRNA). mRNA fungerer som en slags budbringer, der bringer opskriften videre til cellens ribosomer, som bruger den til at danne proteinet. Nogle af de proteiner, som cellerne producerer, er med til at drive de processer, der nedbryder brusken ved

Slidgigt (artrose) • Slidgigt er den mest udbredte ledsygdom i verden. • Der findes ingen kur mod slidgigt. Behandlingen består primært af træning, smertelindring og i alvorlige tilfælde udskiftning af leddet med en protese. • Sygdommen opstår, når brusken i et led gradvist nedbrydes, hvilket kan føre til smerter, stivhed og nedsat bevægelighed. • Mere end 600 mio. mennesker på verdensplan lever i dag med slidgigt. • Ifølge en analyse fra Global Burden of Disease-­studiet, et omfattende forskningsprogram til at kortlægge sygdomsbyrde og helbredstab på tværs af lande og befolkningsgrupper, vil antallet af mennesker med slidgigt stige til næsten én milliard i 2050. Udviklingen drives især af befolkningstilvækst, stigende levealder og den globale stigning i fedme. ​

”Jeg bliver allerede kontaktet af gigtpatienter, som meget gerne vil vide, hvornår de må prøve medicinen. Det bekræfter os virkelig i, hvor meget der er brug for en behandling.” CEO DITTE ELISABETH JÆHGER, HAZEL THERAPEUTICS

slidgigt. Hazel Therapeutics vil bremse denne sygdomsproces ved hjælp af såkaldte antisense oligonukleotider (ASO’er). Det er korte kæder af nukleotider, der er designet til specifikt at genkende og binde sig til det mRNA, som indeholder opskriften på det ­sygdomsdrivende protein. Når ASO’en har bundet sig til mRNA’et, kan cellens eget enzym RNase H1 genkende bindingen og klippe mRNA’et over. mRNA’et bliver dermed nedbrudt, før det kan bruges som opskrift til at danne proteinet. Resultatet er, at cellen producerer mindre af det sygdomsdrivende protein, hvilket potentielt kan bremse de processer, der fører til nedbrydning af brusken. Test i væv fra patienter Inden medicinen må testes på mennesker, bliver den testet i rotter, marsvin og grise. Testene har indtil videre vist lovende resultater. ”Vi har faktisk kunnet bremse sygdommen i at udvikle sig yderligere i en periode. Vores forhåbning er, at det her kan være en injektion, man f.eks. kun behøver én gang om året,” siger Ditte Elisabeth Jæhger. I øjeblikket søger virksomheden støtte til at starte et større projekt i et samarbejde med Hvidovre Hospital og det østrigske universitet MedUni Wien, hvor man skal teste medicinen i væv fra patienter med slidgigt, der er blevet fjernet i forbindelse med indsættelse af nye knæ. Virksomheden har allerede vist, at behandlingen kan bremse nedbrydningen af vævet i sådanne forsøg, men målet er nu at sammenligne resultaterne fra vævsprøverne med

DY N A M O

Sådan virker behandlingen

Injektion i ­knæleddet ASO-medicinen sprøjtes ind i knæ­ leddet gennem en tynd kanyle.

NR. 87

11

25

2026

DTU

Biomaterialet danner et depot I kroppen omdannes biomaterialet til en blød, geléagtig masse, som fungerer som et depot og gradvist frigiver medicinen over ­længere tid.

DNA Genet i DNA’et ­indeholder opskriften på det sygdoms­ drivende protein.

mRNA Opskriften kopieres fra DNA til mRNA, som ­fungerer som cellens arbejds­instruks til at ­producere ­proteinet.

Medicinen binder sig til mRNA’et De frigivne antisense-oligonukleotider (ASO’er) trænger ind i cellerne og binder sig til det mRNA, der ­indeholder opskriften på det sygdoms­ drivende protein.

mRNA’et nedbrydes Når ASO’et har bundet sig til mRNA’et, kan enzymet RNase H1 genkende det og klippe mRNA’et i stykker. RNase H1 er en del af cellens naturlige oprydningssystem.

3 1

2

4

Mindre sygdomsdrivende ­protein dannes Når mRNA’et er fjernet, kan cellen ikke længere bruge opskriften til at producere proteinet. Derfor dannes der mindre af det sygdomsdrivende protein.

5 6

blodprøver fra patienterne for at blive klogere på, hvilke patienter der har størst gavn af terapien, og forstå, hvad der ligger bag. ”Det interessante er, at ikke alle patienter reagerer ens. Omkring én ud af fem ser ikke ud til at have samme effekt af behandlingen som de øvrige. Det vil vi gerne forstå bedre. Men det mest spændende er, at den lovende behandlingseffekt, vi ser i vores dyreforsøg, også kan ses i de vævsprøver fra mennesker, vi har testet,” siger Ditte Elisabeth Jæhger. Arbejder henimod test på mennesker Ifølge iværksætteren er en af årsagerne til, at der endnu ikke findes en kur mod slidgigt, at andre behandlinger kan

have virket godt hos nogle patienter, men ikke hos andre. Det kan gøre det svært at opnå den statistiske sikkerhed for et lægemiddels gavnlige virkning, som myndighederne kræver, for at det kan videreudvikles. Ditte Elisabeth Jæhger er dog op­timistisk, i forhold til at Hazel Therapeutics tager ved lære af tidligere studier, og at de ved at kombinere en målrettet terapi med en strategi til at finde de mest behandlingsegnede patienter kan opnå den statistiske sikkerhed. Med den rette finansiering forventer hun, at de kan begynde at teste behandlingen på mennesker inden for de næste par år. 1 4 www.hazel-tx.com

DTU SkyFactory DTU’s nye vækst- og skaleringshub for forsknings­ baserede startups. Hubben skal hjælpe lovende deep tech-virksomheder med at udvikle sig fra startup til international vækstvirksomhed. DTU SkyFactory støtter virksomhedernes skaleringsrejse med alt fra adgang til researchfaciliteter og europæiske industripartnere til fundingmuligheder og forretningsudvikling. Initiativet er lanceret af DTU og PSV Foundry i ­samarbejde med DTU’s innovationsmiljø: DTU Skylab, DTU Entrepreneurship og DTU Science Park. ​

26

TE M A: INNOVATION

Ndure CEO Thomas Jersild Olsen giver den gas i sadlen som testperson, mens R&D chef Marta Abrantes foretager målinger af laktatet i hans blod.

DY N A M O

NR. 87

11

2026

DTU

27

FRA 3 TIL 15 MEDARBEJDERE PÅ 2 ÅR

”Vi kan køre i det høje tempo, vi gør i dag, takket være DTU” Startuppen NDURE vil med verdens første bærbare laktatmåler optimere præstationen blandt sportens topatleter – og de rykker hurtigt. Ifølge virksomheden selv er det muligt på grund af den sparring og støtte, de har fået på DTU. 2 Sari Vegen d a l 3 Thomas St een Sø ren s en

E

gentlig havde Thomas ­Jersild Olsen, Camilla Caponi og Arthur Herbosch, der sammen står bag startup­ virksomheden NDURE, planer om at skrive et klassisk pitch i deres ansøgning til Innovationsfondens ­inkubatorforløb Innofounder. Men da Ida Bjerring Mehl, der er Funding Program Manager i DTU Skylab, hørte det, fik hun hurtigt teamet på andre tanker. ”Hun rådgav os til at fokusere på de ting, vi har opnået siden sidste ansøg­ ningsrunde, hvor vi fik et afslag, og på de ting, vi vil opnå inden for nærmeste fremtid,” siger Thomas Jersild Olsen, der er CEO i NDURE. Rådet var godt givet ud, for den reviderede ansøgning resulterede i en millionbevilling fra Innofounder og en milepæl for de tre virksomhedsstiftere. Den 1. februar 2026 kunne de alle gå fuldtid i virksomheden. ”Det er et godt eksempel på, hvordan dygtige mennesker fra DTU har gjort en stor forskel for os. Havde vi ikke haft adgang til Ida, havde vi ikke fået investeringen. Havde vi ikke fået investeringen, havde vi ikke kunnet ansætte to af de medarbejdere, vi har

med på holdet i dag. Vi havde heller ikke kunnet købe den måleenhed, vi bruger til at køre tests på. Og det ville betyde, at vi ikke kunne komme så hurtigt på markedet, som vi kan nu,” siger Thomas Jersild Olsen. Hård konkurrence At komme hurtigt på markedet er afgørende for NDURE, der er i hård konkurrence med andre iværksættere om at blive frontløbere på et nyt vækst­ marked inden for laktatmåling. Laktat er et produkt, som kroppen producerer, når man under træning forbrænder kulhydrater, og spørger man Thomas Jersild Olsen, er konti­ nuerlig måling af laktat ‘fremtiden’ inden for sports-, sundheds- og livsstils­området. ”Jeg er selv tidligere semiprofessionel sprinter, og jeg ved, hvor stor en forskel det ville have gjort for mine præstati­ oner, hvis jeg havde kunnet justere min træning ud fra viden om laktat frem for fornemmelse,” siger han. Han forklarer, at niveauet af laktat i kroppen har betydning for atletens ydeevne. Træner man for hårdt, sker der en ophobning af laktat, som skaber udmattelse og muskler, der ‘syrer til’.

Træner man derimod for blødt, har det konsekvenser for styrke, kondition og præstation. Tæt på syregrænsen Gennem en lille bærbar enhed vil NDURE sikre, at ingen af delene sker. Ved at erstatte de blodprøver, man i dag bruger til laktatmåling før og efter en træning, leverer enheden ved hjælp af små sensorer kontinuerlig måling af laktatniveauet i kroppen gennem ­interstitielvæsken, der er en vævsvæske, som løber mellem kroppens celler.

OL 2028 som lanceringsplatform • Startuppen NDURE planlægger at lancere deres produkt u ­ middelbart efter OL 2028. • Op til OL 2028 vil de sam­arbejde med OL-atleter, der bruger deres enhed under træningen. • Disse atleters præstationer under OL vil blive fremhævet, når produktet lanceres på markedet. ​

28

TE M A: INNOVATION

NDUREs rejse på DTU • Idéen til NDUREs bærbare laktatmåler opstod på kandidatkurset Feasibility Studies, der er tilknyttet DTU Entrepreneurship. • De tre tidligere DTU-studerende og i dag stiftere af NDURE, Thomas Jersild Olsen, Camilla Caponi og Arthur Herbosch, har deltaget i syv DTU-innovationskurser for at modne idéen, heriblandt kurset X-Tech, hvor teknologiske innovationsidéer kommercialiseres i tæt samarbejde med erhvervsmentorer.

”Den kontinuerlige måling gør, at atleten konstant kan holde øje med, om han eller hun er tæt på syregrænsen, kaldet ’lactate threshold’. Er man der, produceres og fjernes laktat i samme tempo, og det betyder, at man kan træne længere, optimere sin udholdenhed og i sidste ende opnå bedre resultater,” siger Thomas Jersild Olsen. For at illustrere hvilken afgørende forskel det vil kunne gøre, bruger han den danske Tour de France-vinder Jonas Vingegaard som eksempel: ”Det, der gør Vingegaard så god, er, at han har lært sig selv at træne med en intensitet, hvor han befinder sig så tæt på ’lactate threshold’ som muligt. Det har bragt ham langt, men med vores enhed vil han kunne justere sin træning helt ned på promilleniveau. Mit gæt er, at han vil kunne øge sin ydeevne med op til fem pct.,” siger han. En drømmestart Cykelsport er sammen med løb den sportsgren, hvor niveauet af laktat betyder mest for præstationen. Derfor laver NDURE livetests af deres løsning på en indoor bike i Danmarks førende deep tech-miljø, DTU Science Park. De er endnu ikke i mål. Alligevel står der 12.000 mennesker i kø på vente­listen til at købe deres produkt, herunder nogle af verdens førende sportsfolk. Derudover er de i løbende kontakt med topfem inden for verdens største sportsbrands. ”Det ser ud til, vi får den start i sportens verden, vi har drømt om.

Men visionerne stopper ikke der. Vi vil have teknologien bredt ud, så alle får mulighed for at bruge kroppens data til at leve et sundere liv,” siger Thomas Jersild Olsen. Planen er, at den bærbare enhed skal kobles op til en app, der på baggrund af den kontinuerlige datastrøm kan komme med præcise anbefalinger til både træning, søvn og kost. Giv det tilbage I dag kan Thomas Jersild Olsen se til­bage på to hæsblæsende år, fra idéen opstod på kandidatkurset Feasibility Studies på DTU, til den – syv DTU-programmer, én Pre­ Seed-­investeringsrunde og en Innofounder-bevilling senere – er vokset til en vækstvirksomhed med 15 med­ arbejdere og eget kontor. Det, mener han, kommer med en forpligtelse. ”Vi er kommet til et sted, hvor al den hjælp og sparring, vi har fået, har givet så stort et afkast, at vores erfaringer nu kan bringes tilbage i systemet igen. F.eks. bliver vores virksomhedsrejse i dag brugt som case på DTU’s kurser,” siger han og tilføjer: ”Det er sådan, innovationskulturen på DTU fungerer: Man får en hel masse foræret, og på et tidspunkt er man nået så langt, at man kan give en masse tilbage igen.” 1 4 www.ndure.dk

I testfasen sammenholdes ­laktatmåling­erne foretaget af ­NDURES sensor­ enhed med ­målinger fra manuelle blod­ prøver, som er den metode, man bruger i dag.

• I oktober 2025 modtog de en større investering fra en række investorer, flere af dem tilknyttet DTU, ved en investeringsrunde kaldet PreSeed. • I starten af 2026 modtog NDURE en millionbevilling fra Innovations­ fondens 12 måneder lange inkubatorprogram Innofounder. Det gjorde, at de tre stiftere kunne gå fuldtid på projektet. • I juni 2026 vandt NDURE innova­ tionsprisen People’s Choice Award til DTU Startup Day. • I dag består NDURE af 15 medarbejdere. Seks af dem arbejder fuldtid, mens ni af dem arbejder deltid. ​

”Vi er kommet til et sted, hvor al den hjælp og sparring, vi har fået, har givet så stort et afkast, at vores erfaringer nu kan bringes tilbage i systemet igen. F.eks. bliver vores virksomhedsrejse i dag brugt som case på DTU’s kurser.” CEO THOMAS JERSILD OLSEN, NDURE

Scan QR-koden, og se en video, hvor teamet tester deres løsning i DTU Science Park.

DY N A M O

NR. 87

11

2026

Tre stærke exits Fra modermælk over nanolinser til skadedyrs­bekæmpelse: Tre virksomheder med rødder på DTU har vist, hvordan forskning og innovation kan vokse til internationale forretninger med et prisskilt i milliardklassen. 2 Magnus Stenaa Jensen

29

DTU

Nil Technology (NILT) Stiftet: 2006 Nil Technology blev grundlagt af to ­DTU-ph.d.’er og udvikler metalinser baseret på nanoteknologi. Teknologien gør det muligt at erstatte traditionelle kameralinser med ultratynde linser, som blandt andet anvendes i mobiltelefoner, ansigtsgenkendelse, eye-tracking og 3D-sensorer. Exit: Opkøbt af det taiwanesiske ­børs­noterede selskab Radiant Opto-­ Electronics i 2024 for ca. 2,2 mia. kr. 1

3 Shutterstoc k, Bax Lindhardt

BioPhero Stiftet: 2016

Glycom Stiftet: 2005 Glycom udsprang af forskning på DTU og blev verdens første virksomhed til at producere humane mælkeoligosaccharider (HMO’er) syntetisk i stor skala. HMO’er er naturligt forekommende sukkerstoffer i modermælk, der understøtter spædbørns immunforsvar og tarmflora, og som i dag bruges til at gøre modermælkserstatning mere lig modermælk. Exit: Solgt til den hollandske ingredienskoncern DSM-­ Firmenich i 2020 for ca. 5,7 mia. kr. 1

BioPhero er en DTU-­ spinout grundlagt af professor Irina B ­ orodina. Virksomheden ­producerer ­insektferomoner ved hjælp af ­gær­fermentering. Feromonerne bruges som alternativ til pesticider til at bekæmpe skadedyr i landbruget og beskytte afgrøder som majs, soja og bomuld. Exit: Opkøbt af det ­amerikanske landbrugs­­­ kemi­selskab FMC i 2022 for ca. 1,5 mia. kr. 1

30

DYNAM O SPØRG E R

H VA D ER O P O G N ED I DEBAT TEN O M P Y RO LYS E?

2 S im o n Ko efo e d Toft 3 S in e F iig

PYROLYSE:

Luftkastel eller brandvarm klimaløsning? Regeringen ser pyrolyse som et led i klimakampen, mens modstandere frygter, at teknologien kan udløse et forurenings­problem. En større udrulning blev i efteråret sat på pause. Så hvad er fordele og ulemper ved pyrolyse? Det spørger vi Wolfgang Stelte, seniorforsker på DTU Kemiteknik, om. q: Hvordan kan pyrolyse hjælpe den grønne omstilling?

a: Den vigtigste klimaeffekt er,

at man kan omdanne restbiomasse til en stabil form for kulstof – biokul – og lagre den i jorden, i stedet for at kulstoffet hurtigt vender tilbage til atmosfæren som CO2 (se faktaboks, red.). Samtidig producerer et pyrolyseanlæg også gas og bioolie, som kan bruges til energi eller – hvis det opgraderes – som brændstof til fly og skibe, der er svære at elektrificere. Biokul kan også erstatte fossilt kul i bl.a. stålindustrien. Derudover kan teknologien være en måde at håndtere restprodukter som halm, biogasfiber og spildevandsslam på, samtidig med at organiske

forureninger som f.eks. PFAS og dioxiner i råmaterialet reduceres. På sandede jorde kan biokul desuden forbedre jordens vandbinding og gøre jorden mere modstandsdygtig over for tørke.

q: Hvad ved vi om biokuls miljøpåvirkning?

a: Forskere har undersøgt pyro-

lyse og biokul i to årtier, og teknologien er efter min vurdering blandt de bedst undersøgte alternativer til at sprede det ubehandlede råmateriale på landbrugsjord, som vi jo gør i dag. DTU’s egne undersøgelser viser, at pyrolyse er en god måde at nedbryde organiske forureninger på. I vores forsøg ser vi markante reduktioner af bl.a. skadelige PFAS-

stoffer og andre organiske miljøfremmede stoffer. I pyrolyseprocessen kan der dannes tjærestoffer, så det kræver stram kontrol med processen at forhindre, at de ender i biokullet. Desuden sker der en opkoncentration af tung­ metaller i biokullet, hvilket kan udgøre en jordforureningsrisiko. Samtidig viser vores forsøg dog, at tungmetallerne er langt mindre tilbøjelige til at blive vasket ud af biokullet og sive ned til grundvandet, end hvad angår det oprindelige materiale. Den viden er vigtig, fordi en vurdering af risikoen ikke kun handler om, hvor stor en mængde af et miljøfremmed stof der er til stede, men også hvor let det frigives til miljøet.

Og så er der alle de positive effekter, som at biokul kan lagre kulstof i meget lang tid og samtidig forbedre jordens vandbinding, struktur og porøsitet og tilføre næringsstoffer over tid. Effekterne afhænger dog både af råmate­ rialet, som biokullet er lavet af, måden, det er produceret på, samt hvilken jordbundstype det bliver brugt i.

q: Hvor har vi videnshuller? a: Det største behov er mere

viden om langtidseffekter i jord. Selvom der findes mange studier af biokuls effekter på landbrugsjord i udlandet, er det nødvendigt, at vi undersøger, hvordan biokul lavet i Danmark påvirker danske jordtyper. For jord er et komplekst økosystem, og biokul vil ikke nødvendigvis virke ens i sandjord, lerjord og andre jordtyper, som vi har i Danmark. Det gælder både påvirkningen af planter, mikroorganismer, jordstruktur og udvaskning over tid.

DY N A M O

NR. 87

11

2026

31

DTU

Wolfgang Stelte forsker bl.a. i, hvilke miljø­fremmede stoffer der kan findes i biokul fra pyrolyse. Biokullet i spanden er fra laboratoriet på DTU Risø Campus.

Om pyrolyse og biokul Pyrolyse er en termokemisk proces, hvor biomasse (f.eks. træaffald, halm eller organisk restmateriale) opvarmes til typisk 500-700 °C uden ilt. Materialet brænder derved ikke, men spaltes i stedet i tre hovedprodukter: gas, olie og et fast, kulstofrigt restprodukt, der kaldes biokul. Biokul kan bruges i landbrug og miljøteknologi. Når biokul blandes i jord, kan det potentielt forbedre jordens frugtbarhed samt vand- og næringsstofindhold, samtidig med at kulstoffet bindes i jorden i meget lang tid. Derfor betragtes biokul også som et effektivt værktøj til at fjerne CO2 fra kredsløbet.

q: Hvilke misforståelser findes i den offentlige debat?

a: Vi har flere gange set, at

forskellige problemstillinger blandes sammen. F.eks. oplever nogle borgere hel­ bredsproblemer, som de forbinder med emissioner fra et konkret pyrolyseanlæg. Den problematik er blevet koblet sammen med spørgs­ målet om, hvorvidt biokul er rent nok til at komme ud på landbrugsjord. Men det er to meget forskellige spørgsmål. Man ved endnu ikke, om de oplevede gener skyldes pyrolyseanlægget, biogasan­ lægget lige ved siden af eller noget andet. Det bliver lige nu undersøgt. Spørgsmålet om biokuls miljøpåvirkning ved vi alle­ rede meget om, og forskere

både på DTU og fra Aarhus og Københavns Universitet skaber løbende mere viden på området.

q: Hvilke erfaringer findes fra andre lande?

a: Østrig, Schweiz og Tyskland

har f.eks. længere tradition for fremstilling og brug af biokul, og her findes certificerings­ ordninger og nationale regler med tydelige grænseværdier for bl.a. miljøfremmede stoffer og kulstofstabilitet (hvor godt biokullet binder kulstoffet, red.). European Biochar Certificate er også et regelsæt, som Danmark kan hente inspiration fra. Internationalt bruges biokul i stor skala til at binde forurening i jord og for­ hindre, at f.eks. tung­metaller eller industrikemikalier

vaskes ud til grundvand og vandløb. Der er blevet udført vigtig forskning i jord­ oprensning baseret på biokul ved Norges Geotekniske Institut og Norges Miljø- og Bioviden­skabelige Universitet. Der findes også mange jord­ forsøg fra bl.a. Kina.

q: Hvad skal vi så gøre i Danmark?

a: Opskaleringen er allerede i

gang, og den bør fortsætte kontrolleret og følges tæt af den viden, der kommer fra de igangværende forsøg. Og så er regulering helt afgø­ rende. Den bør bygge på et forsigtighedsprincip og have konservative grænseværdier, så det er producentens ansvar at dokumentere, at biokullet er rent nok til den anvendelse, det skal have.

Det er også vigtigt, når der kommer udenlandske produ­ center ind på markedet. Ikke alt biokul behøver at ende på landbrugsjord; mere forurenet biokul kan f.eks. erstatte fossilt kul i den tunge indu­ stri, hvor det ikke indebærer samme risiko. Løsningen er derfor ikke enten at stoppe udviklingen helt eller at give frit løb, men at udvikle teknologien, sam­ tidig med at reglerne løbende tilpasses den viden, vi får. Jeg synes, vi står på et solidt fagligt fundament, men en stor opskalering kræver stadig dokumentation, kontrol og opfølgning. 5 Wo l fg a n g St e lt e , se n i o r fo r ske r, DTU , wo st @ d t u . d k

32

K I G M ED

Prøveballon Forskere og studerende på DTU har siden 2014 årligt sendt heliumfyldte balloner op i stratosfæren. En tracker ombord registrerer, hvor langt og højt ballonerne flyver, før den stadig tyndere luft, som de møder på vejen op, udvider dem så meget, at de springer, og resterne daler til jorden ved hjælp af en faldskærm. På ballontogterne høstes bl.a. data, der bruges til at trykteste udstyr og materialer. Ballonerne bærer forskelligt udstyr fra gang til gang – f.eks. til at indsamle støv i stratosfæren, så vi får indsigt i, hvilke partikler der findes der. Den maksimale højde, en DTUballon har nået, er 36 km. Studerende og forskere udvikler løbende udstyret. Ved opsendelsen i juni 2026 (vist her) afprøvede de en ny og lettere tracker end den, der har været brugt det seneste årti, og som vejer 250 gram. Det svarer til cirka 25 pct. af den maksimale vægt for det samlede eksperiment. Den nye tracker på blot 100 gram vil kunne frigøre plads til andet udstyr eller gøre det muligt for ballonen at flyve højere.

5 Re n é F lé ro n, civilingeniør, DTU, rw fi@d tu.d k

DY N A M O

NR. 87

11

2025

DT U

2 M IRIAM M EISTER

3 BA X LI N D H A R DT

DTU

33

34

INTE RV IE W

Schweizerkniven, der kan løse alverdens planlægnings­problemer Professor David Pisinger er medopfinder af en 20 år gammel algoritme, som stadig bruges verden over til alt fra at minimere antallet af containerskibe, der skal krydse verdenshavene, til at skaffe hjemmeplejere mindre tid bag rattet og mere tid hos borgerne.

”Som forsker kan jeg være med til at sætte æste gang du ankommer til flere skibe i søen, end Københavns Lufthavn og ubeRessourceoptimering hvis jeg sagde, at nu sværet henter din bagage, før Overliggeren for David Pisingers forskdu stiler mod udgangen, kan du sende ning er at udnytte ressourcer bedre. vil jeg resten af mit liv David Pisinger en tanke. DTU-proHan har brugt sin ekspertise til at fessoren er nemlig en af hjernerne udvikle løsninger til mange slags optiarbejde i det her ene bag virksomheden Bagstage, der har meringsudfordringer – lige fra hvordan lille hjørne. Jeg tror, udviklet den AI-løsning, som er med man laster en shippingcontainer bedst til at sikre, at bagage hurtigt og præcist muligt, så der samlet set skal bruges jeg gør mere nytte i kommer frem til og bliver fordelt ved et færre af dem, til hvordan man afvikler passende antal bagagebånd. togdriften med størst punktlighed, trods verden på den måde.” ”Min forskning benytter avancerede bøvl med udstyr og personalefravær. 2 Mi r iam Me iste r 3 B a x LInd h ard t

N

metoder fra datalogi, maskinlæring og optimering til at finde en væsentlig bedre løsning på logistikudfordringer, end folk manuelt ville kunne, fordi der simpelthen er så mange kombinationsmuligheder, så et menneske aldrig vil kunne overskue dem,” forklarer han. Selv rejser den eventyrlystne herre sædvanligvis kun med håndbagage på sine ture rundt til naturskønne feriedestinationer, og han nyder derfor ikke personligt stor gavn af løsningen – men han skal ikke kigge langt efter beviser på AI-løsningens succes. I maj 2026 udtalte Københavns Lufthavns trafikchef, Samuel Rude, til Børsen, at lufthavnen håber at kunne gøre plads til op til 20 pct. flere kufferter i de kommende år ved hjælp af Bagstage – uden at skulle udvide det nuværende bagagesystem tilsvarende.

Lufthavnen sætter nemlig passager­ rekorder, men har begrænsede muligheder for en udvidelse af de fysiske rammer.

”Det, der driver mig, er jo nok ’red verden-genet’. Det skal man nok have for at være forsker, for vi bliver jo ikke rige af det, men der skal være en anden drivkraft,” siger han med et stort smil. Den drivkraft har professoren f.eks. brugt i sit arbejde med at udvikle virksomheden Pondoo, der ligesom Bagstage er udsprunget af Qampo – et innovationsvæksthus, som udvikler softwareløsninger og rådgiver om brugen af dem, og som David Pisinger er medejer af. Pondoo tilbyder et AI-værktøj, der forbedrer besøgsplanlægning i hjemme­plejen ved at inddrage viden om borgernes behov, medarbejdernes kompetencer og kommunens geografi ud fra en ambition om, at medarbejderne – så vidt muligt – besøger de samme borgere dag efter dag.

P R O F E S S O R D AV I D P I S I N G E R , D T U

Han blev bl.a. motiveret til at udvikle løsningen, fordi han var ked af at se, hvordan hans egen mor konstant skulle forholde sig til nye ansigter, da hun blev visiteret til hjemmepleje. ”Det skal helst være den samme medarbejder, der besøger den samme borger, så det ikke føles som at være på Københavns Hovedbanegård for de ældre. Det giver både tryghed, og det mindsker fejl, fordi man kender borgeren,” understreger David Pisinger. Værktøjet minimerer medarbejdernes tid bag rattet, hvilket frigiver tid til borgerkontakt – og så kan det lynhurtigt justere køreplanerne, hvis f.eks. en sygemelding tikker ind, eller vejret driller.

DY N A M O

NR. 87

11

2026

DTU

Om David Pisinger • Professor på DTU Management siden 2009 • Modtog et ERC Advanced Grant i 2024 til i et femårigt projekt at udvikle et værktøj til at tage beslutninger i situationer, hvor der er stor usikkerhed i datagrundlaget • Medejer af softwarevirksomheden Qampo, der udvikler vidensbaserede, AI-drevne løsninger, som fører til bedre udnyttelse af ressourcer i virksomheder og organisationer • Har udviklet maskinlærings­ metoden Adaptive Large Neighborhood Search (ALNS) i samarbejde med Stefan Røpke • Årets underviser i hhv. 2016 og 2024 på DTU Management og i 2000 på Det Natur­viden­ skabelige Fakultet på KU.

Professor David Pisinger bruger sin ekspertise til at løse alskens optimerings­ udfordringer, som f.eks. at få baggagen til at glide bedst her i ­Københavns Lufthavn.

35

36

INTE RV IE W

”Så handler det jo om at få klaret de vigtigste ting på dagens ruter, så man måske skubber tøjvask til en anden dag. Og der kan maskinlæring så bruge de forskellige løsningsmetoder, værktøjet lærer sig undervejs i løbet af dagen til at forstå, hvad der virker godt efter omstændighederne. I morgen visker det så tavlen ren og ser, hvad der fungerer godt på det tidspunkt og med den dags forudsætninger,” forklarer han. Resultater fra et pilotprojekt i Lemvig Kommune i 2024 viste, at Pondoo kunne planlægge hjemmeplejens ruter med 44 pct. færre kørte kilometer og en stigning på 8 pct. i kontinuitetsscoren – altså hvor ofte den samme borger mødes af det samme plejepersonale. Pondoos værktøj er p.t. ved at blive rullet ud i 13 kommuner på tværs af Danmark. Schweizerkniven Motoren i planlægningsværktøjet fra både Pondoo og Bagstage er Adaptive Large Neighborhood Search (ALNS) – en optimeringsmetode, som David Pisinger udviklede for 20 år siden sammen med Stefan Røpke, som i dag også er professor på DTU Management ALNS er en algoritme, der løser indviklede planlægningsproblemer ved gentagne gange at ødelægge en del af en foreslået løsning og bygge den op igen på en smartere måde, indtil den har fundet den optimale løsning. Algoritmen lærer løbende, hvilke ændringer der virker bedst til det specifikke problem, og bruger den viden til at lave optimerede løsningsforslag i fremtiden. Algoritmen blev udviklet med Stefan Røpke, da sidstnævnte var ph.d.-studerende på KU, og David Pisinger hans ph.d.-vejleder samme sted. Siden parret udgav en videnskabelig artikel om den spritnye metode i 2006, er den blevet citeret næsten 3.500 gange – og David Pisinger kalder den en af verdens førende metoder til at løse konkrete optimeringsproblemer inden for en lang række felter. Siden da er ALNS f.eks. blevet brugt i uddannelsessektoren til at lægge undervisningsskemaer, af produktionsvirksomheder for at minimere

I sin karriere har David Pisinger tacklet en bred vifte af planlægningsproblemer som f.eks. at afvikle togdriften med størst mulig punktlighed eller optimere anløb, ruteplanlægning og placering af containere i havneanlæg.

maskiners spildtid og maksimere output samt i havneoperationer for at optimere anløb, ruteplanlægning og placering af containere. ”Der er folk, der vil have matematiske beviser på, at noget er den absolut bedste løsning. ALNS kan ikke bevise optimalitet, men det er til gengæld en schweizerkniv, som er god at kaste efter næsten alle real-life planlægningsproblemer,” siger David Pisinger. At bære eller briste Når innovationsvæksthuset Qampo arbejder med en ny kunde om at løse en planlægningsudfordring, er det ud fra en ’fast track’-tilgang, hvor der efter et par måneder skal foreligge en brugbar prototype til at tackle udfordringen. Ellers er parterne frie til at gå hver til sit. ”På den måde kan man hurtigt se, om idéen kan bære eller vil briste – og hvis ikke der er noget konkret og brugbart at gå videre med, kan vi blive enige om at skilles som venner og ikke bruge flere ressourcer på det,” forklarer David Pisinger. Han understreger, at man jo ikke vil have en komplet løsning på så kort tid, men at Qampo-folkene i det tidsrum skal have identificeret, hvor de kan gøre mest nytte på kortest mulig tid, før de færdigudvikler det nye planlægningsværktøj – en proces, der typisk vil tage et års tid. ”Jeg synes, det er en enormt fair model for alle parter, for så kommer vi ikke til at sidde fast i et eller andet

uendeligt forløb. Man skal se nogle resultater,” siger han. Flere skibe i søen David Pisingers hverdag på DTU med bl.a. forskning, undervisning af kandidatstuderende og vejledning af ph.d.-studerende på programmet levner kun tid til, at han deltager i opstart, brainstorming og algoritmedesign på en ny applikation i Qampo-regi. Derefter følger han mest projekterne fra sidelinjen, mens andre løber med den videre udvikling af idéerne. ”Generelt tror jeg, at det giver kunderne en vis tryghed at vide, at der stadig er en tilknytning til DTU med den viden, der ligger på et universitet. For hvis der dukker et eller andet virkelig kompliceret op, så har jeg jo et netværk af kolleger ude i verden, der kan hjælpe med til at løse problemerne,” forklarer han. For professoren giver det at arbejde på et universitet også frihed til at arbejde med mange forskellige løsninger i stedet for at gå all in på én applikation. ”Som forsker kan jeg være med til at sætte flere skibe i søen, end hvis jeg sagde, at nu vil jeg resten af mit liv arbejde i det her ene lille hjørne. Jeg tror, jeg gør mere nytte i verden på den måde – og så kan jeg også godt lide at være på et universitet og have frihed til at arbejde på mange forskellige ­problemer,” siger han. 1 5 D avid P is in g er, p rofes s o r, DTU , d a p i@ d t u . d k

DY N A M O

NR. 87

11

2026

DTU

37

Magnetiske bakterier høster kritisk næringsstof Fosfor er en begrænset ressource, som er afgørende for fødevareproduktionen. Stoffet indgår bl.a. i gødning og dyrefoder. Et nyt forskningsprojekt undersøger muligheden for, at magnetiske bakterier kan genindvinde grundstoffet fra spildevand. 2 Magnu s Ste e n Je n sen 3 Bax Lin d h ard t

U

Mikroskopi af magnetotaktisk bakterie.

nder mikroskopet udfører Marlene Mark Jensen, seniorforsker ved DTU Kemiteknik, et såkaldt hang­ing drop, hvor en dråbe med bakterier fastholdes under et dækglas, så deres bevægelser kan studeres i detaljer. I hænderne har hun to magneter, som hun holder på hver side af glasset for at skabe to poler. Gennem mikroskopets okular er det tydeligt at se, hvilke bakterier der er magnetiske. De magnetiske bakterier, kaldet magnetotaktiske bakterier, bevæger sig nemlig efter Jordens magnet­felt. ”De danser nærmest til magneterne, så det er nemt at styre og adskille de magnetotaktiske bakterier fra alle de andre mikroorganismer,” siger Marlene Mark Jensen. Den egenskab kan bruges til mere end blot at adskille bakterierne fra andre under mikroskopet. Der findes nemlig visse magnetotaktiske bakterier, der optager store mængder fosfor, og det åbner for en vigtig mulighed for at forsinke den globale fosformangel. Fosfor er en ikkefornybar ressource. Der er stor usikkerhed om, hvornår de lettilgængelige fosfatreserver af høj kvalitet forventes at være udtømte. Forskellige studier anslår tidshorisonter

fra omkring 50 år til nogle få hundrede år, afhængigt af forbrug, teknologi, og hvilke reserver der medregnes. De estimater har fået EU til at sætte fosfor på listen over kritiske råstoffer. Uden fosfor er der intet landbrug, som vi kender det. Moderne landbrug er afhængigt af en løbende tilførsel af fosfat – en fosforforbindelse, som planterne optager – for at opretholde høje afgrødeudbytter.

Magnephore-projektet • Projektet skal undersøge, om magnetiske bakterier kan bruges til at genindvinde fosfor fra spildevand og drænvand. • Bakterierne optager store mængder fosfor og kan potentielt høstes ved hjælp af magneter. • Projektet ledes af seniorforsker Marlene Mark Jensen ved DTU Kemiteknik. • Støttes af Danmarks Frie Forsknings­fond med 3.167.863 kr. • Løber fra 2026 til 2029. • Udstyr og metoder bag projektet bliver udviklet under ERC Advanced Grant-projektet Anaerob, koordineret af professor Irini Angelidaki.

38

M AG NE TISKE BAKTE R IE R

”Når jeg siger, at man skal bruge store magneter til at fange bakterier på renseanlæg, lyder det jo lidt crazy. Men nogle gange er det de der skøre idéer, der er med til at flytte os.”

De orange prikker viser bakteriens høje indhold af jern, som gør den magnetisk.

S E N I O R FO R S KE R M A RLE N E M A R K J E N S E N , DT U

Marlene Mark Jensen arbejder på en løsning støttet af Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at udnytte bakteriernes særlige evner til at høste fosfor fra bl.a. spildevand på renseanlæg. Når bakterierne har optaget fosfor, skal de indsamles, så fosforen kan genindvindes og genbruges til plantegødning. Ved at sekventere bakteriernes DNA og mærke dem med lysende prober kan forskerne identificere de magnetotaktiske bakterier.

En “crazy” idé med store magneter Inde i bakterierne findes små magnetiske strukturer af mineraler som magnetit eller greigit, der fungerer som en

slags kompasnåle, bakterierne bruger til at finde frem til de dybder i vandet eller sedimentet, hvor de kemiske forhold er helt optimale at leve i. Den magnetiske egenskab har Marlene Mark Jensen tænkt sig at udnytte til at styre bakterierne og genindvinde fosfor fra spildevand på renseanlæg eller andre fosforrige kilder. Det skal ske ved hjælp af store magneter. ”Når jeg siger, at man skal bruge store magneter til at fange bakterier på renseanlæg, lyder det jo lidt crazy. Men nogle gange er det de der skøre idéer, der er med til at flytte os. Jeg tror, at da man kom på, at man skulle bruge bakterier til at rense vores drikkevand eller spildevand, så har man nok også grint lidt af det,” siger Marlene Mark Jensen. Det er langtfra en ubetydelig mængde fosfor, der potentielt kan genindvindes på renseanlæggene. Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2015 kan der potentielt årligt genvindes 4.200-5.600 ton fosfor fra dansk spildevandsslam. Til sammenligning anslår rapporten, baseret på tal fra NaturErhvervstyrelsen (2012), at Danmark importerer omkring 15.000-20.000 ton fosfor om året. Den potentielle genvinding svarer dermed til mellem en femtedel og en tredjedel af importen.

af bakterier, som optager fosfor fra spilde­vandet og lagrer det i deres celler. Fosforen fjernes derefter fra vandet sammen med slammet. ”Al rensning af vand i Danmark bliver gjort med bakterier, og man har også bakterier, der kan optage fosfor i renseanlæg, og det gør man også til dels. Men problemet er, at de bakterier, man bruger, er ekstremt svære at kontrollere. Med den nuværende fremgangsmåde når de at frigive en masse fosfor, inden man kan nå at indsamle det,” siger Marlene Mark Jensen, der ser et langt større potentiale i at bruge magnetotaktiske bakterier til at gen­ indvinde fosfor. ”De magnetotaktiske bakterier er meget lettere at kontrollere, enten med en magnet i bunden af anlægget eller i udløbet, som kan tilbageholde dem i reaktoren, efter at de har optaget fosfor. Derfor er de helt oplagte at bruge til at udnytte fosfor i spildevand.”

Bakterier på renseanlæg Når planter vokser, suger de fosfor op fra jorden, og når kornet efterfølgende høstes, eller grøntsagerne hives op af jorden, havner fosforen i vores maver eller bliver til foder eller affald. Således ender en stor del af fosforen i vores spildevand. Selvom fosfor er vigtigt for landbruget, er det i større mængder skade­ ligt for havmiljøet. Derfor fjernes fosfor allerede i dag i vores spildevand på renseanlæg. Det sker bl.a. ved hjælp

Før bakterierne kan gøre en forskel Magnetotaktiske bakterier findes i mange forskellige former og miljøer og er genetisk forskellige fra hinanden. Det er dog kun bestemte arter, som Marlene Mark Jensen kigger efter, fordi de har en særlig evne til at optage fosfor. Derfor er det ikke nok bare at kigge på bakterierne i et mikroskop for at afgøre, hvilken bakterie man har fundet. For at udpege den specifikke bakterie er det nødvendigt at sekventere

DY N A M O

dens DNA, altså kortlægge rækkefølgen af de genetiske byggesten, der udgør dens arvemateriale. Derefter kan seniorforskeren mærke bakterien med fluorescerende prober – små DNA- eller RNA-stykker mærket med et selvlysende farvestof, som får den specifikke bakterie til at lyse op under særligt lys. Når den rette bakterie er identificeret og separeret fra de øvrige mikroorganismer, er næste udfordring at dyrke den. Målet er bl.a. at finde ud af, hvordan bakterien kan dyrkes i tilstrækkeligt store mængder til at kunne bruges i praksis. Det kræver viden om de miljøforhold, den trives bedst under, og om, hvordan væksten kan kontrolleres. Og det er væsentligt, for inden bakterierne kan tages i brug i renseanlæggene, kræver det, at man ved helt præcist, hvilke forhold der får bakterierne til at optage og frigive fosfor. ”Vi ved meget lidt om den her fosforakkumulering i magnetotaktiske bakterier. Hvad skal der til, for at de

NR. 87

11

optager fosfor? Vi har nogle idéer, men vi kender ikke helt de specifikke forhold, der får dem til at optage fosfor og gemme det i store puljer i cellen, og hvornår de frigiver det igen,” siger Marlene Mark Jensen. Målet med forskningsprojektet er bl.a. at finde ud af, hvad der skal til, for at bakterierne optager mest muligt fosfor på en måde, der er til at kontrollere. Skridtet derefter bliver at opskalere, så bakterierne kan testes i en ­laboratoriereaktor, der minder om dem, der bruges på renseanlæg. Lykkes det, kan de små magnetiske organismer få stor betydning for en af verdens største ressourceudfordringer. Håbet er ikke alene at genindvinde mere fosfor, men også at sikre en renere fosforressource fri for forurenende stoffer, som kan bringes tilbage på markerne. 1 5 Marlene M a rk J en s en , s en io rfo rs ker, DTU , mmaj@dt u . d k

2026

DTU

Små magneter på hver side af prøven får de magnetiske bakterier til at bevæge sig i takt med magnetfeltet.

39

Fosfor • Fosfor er et grundstof og et uundværligt næringsstof for alle levende organismer. • Moderne landbrug er afhængigt af fosfor, som bruges i både gødning og dyrefoder. • Fosfor udvindes fra fosfat­ holdige bjergarter gennem minedrift. Selvom fosfor findes mange steder i naturen, kan det kun udvindes økonomisk rentabelt fra særlige geologiske forekomster. • Omkring 75 pct. af verdens kendte fosfatreserver findes i Marokko og Vestsahara. • Fosfor er en ikkefornybar ressource og har siden 2014 været på EU’s liste over kritiske råstoffer. • Studier anslår, at de lettil­ gængelige fosfatreserver af høj kvalitet forventes at være udtømte inden for 50 til nogle få hundrede år.

40

HAVE TS CO 2 -OPTAG

Et jerntilskud får havet til at fjerne CO2 – men hvad koster det naturen? Jerntilsætning i havet kan få plankton til at optage mere CO2 fra atmosfæren. Men effekten afhænger af, hvor i verden metoden bruges, og den kan få vidtrækkende konsekvenser for havets økosystemer og fødekæder.

2 Christian Tremmer 3 Adam Martiny

P

lanteplankton spiller en cen­ tral rolle i havets optag af CO2. Gennem fotosyntese optager plankton kuldioxid fra atmos­ færen, og en del af kuldioxiden trans­ porteres videre til dybhavet, når orga­ nismerne dør eller bliver spist. I store dele af verdenshavene er væk­ sten dog begrænset af mangel på jern, som dermed er et vigtigt næringsstof. Derfor har forskere i årtier undersøgt, om man kan øge havets CO2-optag ved at tilføre opløst jern i områder med jernmangel. Men hvor effektiv er metoden, og hvilke konsekvenser får den for havets økosystemer? Det har professor Adam

”Der vil næsten altid være en økologisk pris ved at manipulere havets økosystemer. Derfor handler det om at finde de steder, hvor klimaeffekten er størst, og konsekvenserne for naturen mindst.” P R O F E S S O R A D A M M A R T I N Y, D T U

Martiny fra DTU Aqua undersøgt sammen med et internationalt forsker­ hold i et studie, som kom på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature. Ved hjælp af en avanceret havmodel har forskerne simuleret 60 års jerntil­ sætning i 10 forskellige havområder for at undersøge både klimaeffekten og påvirkningen af marine økosystemer. ”Der er stor forskel på, hvor man smider jern i havet. Nogle steder har jernet meget voldsomme konsekvenser for økosystemerne, mens påvirknin­ gerne andre steder er relativt begræn­ sede. Det nye ved vores studie er, at vi for første gang kan vise afvejningen mellem CO2-optag og økologiske kon­ sekvenser på tværs af forskellige hav­ områder,” siger Adam Martiny. Han tilføjer, at når jern først er tilsat havet, bliver det ikke altid i ét område, men kan bevæge sig med havstrøm­ mene og dermed påvirke kemien og biologien mange andre steder i ver­ denshavene. Sydhavet giver den bedste balance Forskerne finder, at Sydhavet omkring Antarktis giver den mest ­fordelagtige kombination af CO2-fjernelse og begrænsede økologiske konsekvenser. Her transporterer havstrømme både jern og næringsstoffer videre til andre områder, hvor de fortsat kan under­ støtte optag og lagring af CO2.

Sydhavet er også mere robust end de øvrige undersøgte områder: Når jern­ tilførslen stopper, viser simuleringerne, at økosystemet vender relativt hurtigt tilbage mod sin oprindelige tilstand, og de økologiske påvirkninger er mindre langvarige end i f.eks. det ækvatoriale Stillehav. Havet her fjerner ganske vist store mængder CO2, men til gengæld blom­ strer planktonet op efter jerntilsætning og opbruger store mængder af andre næringsstoffer. Havstrømmene trans­ porterer derefter nærings- og iltfattigt vand videre til andre områder, hvilket kan reducere planktonproduktionen og påvirke fødekæder langt væk fra det sted, hvor jernet blev tilført. Vidtrækkende konsekvenser Studiet viser, at selv relativt lokale ind­ greb kan få globale konsekvenser. I simuleringerne førte jerntilsætning i det ækvatoriale Stillehav til mindre bio­ masse af større dyreplankton, som udgør en vigtig fødekilde for fisk. Samtidig vok­ sede områder med lavt iltindhold i havet. Effekterne strakte sig over områder, der var mange gange større end selve det område, hvor jernet blev tilsat. ”Der vil næsten altid være en øko­ logisk pris ved at manipulere havets økosystemer. Derfor handler det om at finde de steder, hvor klimaeffekten er størst, og konsekvenserne for naturen mindst,” siger Adam Martiny.

DY N A M O

NR. 87

11

2026

DTU

41

Jerngødskning kort fortalt I havområder med jernmangel kan tilførsel af opløst jern få plante­ plankton til at vokse mere og optage ekstra CO2 gennem foto­ syntese. Samme mængde jern kan give meget forskellige resultater afhængigt af havområde. Næringsstoffer som f.eks. jern transporteres med havstrøm­ mene. Derfor kan jerntilsætning ét sted påvirke planktonproduk­ tion, ilt­forhold og fødekæder i havområder langt væk.

Den avancerede model bygger på mange års arbejde med at beskrive havets kredsløb af kulstof, næringsstoffer og ilt samt samspillet mellem forskelligt plankton. Forskergruppen har også sammenholdt modellens resultater med tidligere feltforsøg, hvor forskere fysisk har tilsat jern til havet og observeret effekterne på plankton og kulstofoptag. Deres model viser samme resultater som de tidligere ­feltforsøg. Midlertidig CO2-reduktion Selv i forskernes mest omfattende scenarier er klimaeffekten begrænset. De vurderer, at 60 års jerntilsætning kan fjerne mellem 0,14 og 0,70 milliarder ton CO2 om året fra atmosfæren, afhængigt af hvor i havet metoden anvendes. Til sammenligning udleder verden i dag omkring 40 milliarder ton CO2 om året. Metoden vil derfor blot kunne supplere og ikke erstatte udledningsreduktioner. ”Ingen tror, at jerntilsætning alene kan løse klimakrisen. Men hvis vi på et tidspunkt får brug for at fjerne store mængder CO2 fra atmosfæren som supplement til udledningsreduktioner, kan det være et af de værktøjer, man bør kigge på,” siger Adam Martiny. Studiet viser samtidig, at en stor del af effekten ikke er permanent. Mere end halvdelen af den CO2, der fjernes under jerntilsætningen, vender tilbage

til atmosfæren inden for de efterfølgende årtier, hvis indsatsen stopper. Svært at dokumentere Ifølge forskerne er en af de største udfordringer, at det er vanskeligt præcist at dokumentere, hvor meget CO2 der reelt fjernes fra atmosfæren. Studiet viser, at de mest afgørende effekter foregår over enorme havområder og ofte langt fra det sted, hvor jernet bliver tilsat. Det gør både overvågning og eventuelle CO2-kreditter vanskelige at håndtere. Samtidig rejser metoden spørgsmål om international regulering, fordi et lands aktivitet potentielt kan påvirke den marine biodiversitet langt fra det område, hvor jernet bliver tilført. Mens europæisk klimapolitik primært har fokuseret på at reducere udledningen af drivhusgasser, investerer USA i stigende grad i teknologier, der aktivt skal fjerne CO2 fra atmosfæren. Her indgår havbaserede

løsninger som jerntilsætning i stigende grad i diskussionen om fremtidens klimateknologier. Ifølge Adam Martiny er det vigtigt, at Europa følger udviklingen tæt og deltager aktivt i både forskning og regulering af området: ”Når jeg har rejst rundt i Europa, er mit indtryk, at der er en relativt begrænset diskussion om jerntilsætning i havet. Mit mål er et opråb til politikerne om, at det er noget, vi bør tage langt mere seriøst. Der er andre lande, herunder USA, der allerede bevæger sig i den retning, og hvis de først får sat gang i større projekter, kan det få konsekvenser, som også kan mærkes i europæiske farvande. Derfor er det vigtigt, at vi følger udviklingen tæt og ikke sakker bagud.” 1 5 Ad a m M a rt iny, p rofes s o r, DTU , a c a ma r@ d t u . d k

På billedet fra et togt til det nordlige Stillehav har forskere fyldt havvand tilsat udvalgte nærings­ stoffer i de blå inkubatorer for at se, hvordan nærings­ stofferne påvirker algevæksten.

42

MIN PH. D .

Steffen Ringsø Nielsen krydser den grønlandske vildmark til fods for at generere viden, der gør det muligt at forudsige jordskred.

Steffen Ringsø Nielsen Alder: 34 Uddannelse: Kandidat i anvendt geofysik, Aarhus Universitet Projektets forskningsfelt: Arktiske jordskred og geofysik Projektperiode: 2024-2027 Vejledere: Lektor Thomas IngemanNielsen (hovedvejleder), professor Margaret M. Darrow og seniorforsker Kristian Svennevig

DY N A M O

NR. 87

11

2026

DTU

Han kortlægger jordskred for at gøre Grønland sikrere 2 Lin n e a Lu n d b e rg 3 Arnajaraq Støvlb æ k

Mit ph.d.-projekt handler om … … at forsøge at kortlægge og forstå jordskred i Grønland ved bl.a. at undersøge permafrostens udbredelse. Der bliver nemlig indrapporteret flere og flere jordskred i områder, som burde være dækket af permafrost, dvs. være stabile, og det udgør en potentiel fare for lokale og turister. Jeg leder efter årsagen til, at jordskredene er begyndt at opstå, så man på sigt kan forudsige dem. Derfor har jeg og en anden ph.d.-forsker fra Aarhus Universitet kortlagt permafrostens udbredelse i et stort område af Grønland, og det gør vi stadig. Vi bruger et TEM-system, som er en meget avanceret metaldetektor, vi bærer på ryggen, mens vi krydser den grønlandske vildmark til fods. TEM-systemet måler den elektriske modstand i jorden. Jo større elektrisk modstand, jo tykkere er permafrosten i det område. Indtil videre viser vores målinger, at der fortsat er meget permafrost, men at en god portion af den er saltholdig, og det høje saltindhold kan muligvis gøre jorden mindre stabil, fordi salt har en optøende effekt på is. Min forskning kan bidrage til … … forhåbentlig – når vi har nok data – at kunne forudsige, hvor fremtidige jordskred vil opstå. Vi har sammenlignet satellitfotos fra perioden 2019 til 2024 og lokaliseret over 700 nye skred. Inden 2019 var der stort set ingen skred som disse, så der er på få år sket en meget stor stigning. De opstår i den jordtype, man kalder silt, som er et meget finkornet materiale. Tilfører man vand, kan det pludselig blive flydende, og flydende jord kan bevæge sig både hurtigt og langt og dermed blive til store jordskred. Et af de største, vi har fundet, var 100 meter i diameter. Jeg får nye idéer til løsninger, når jeg … … er ude i felten og observerer jordskredene på helt tæt hold. Når man står i et jordskredskrater, forstår man de enorme kræfter, der frigives under et sådant skred. Det er mit arbejde at kigge ned i jorden uden at grave i den, men derfor er det stadig vigtigt for mig at komme tæt på jordskredene.

Det har været en god dag på jobbet, når … … jeg kommer hjem fra feltarbejde og ved, at vi har indsamlet gode data. Jeg glæder mig altid til at analysere dem for at blive klogere på både jordskredene og undergrunden. Jeg kobler af fra mit arbejde, når … … jeg paraglider om sommeren eller sejler og fisker. Om vinteren kobler jeg fra på en tur ud i snelandskabet på sne­scooter eller på hundeslæde. Vi har faktisk overvejet at udføre vores feltarbejde med hundeslæde, men det er endnu ikke sket. Det er desuden et privilegie at bo lige ved siden af den natur, jeg undersøger, for det gør det nemt at udføre feltarbejde. Jeg blev ph.d.-studerende på DTU, fordi … … jeg fandt en uddannelse i DTU’s studiekatalog om arktisk byggeri og infrastruktur. Jeg kom ind, tog til Grønland og forelskede mig i landet og den gode atmosfære på campus. Et par år efter fik jeg mulighed for at tage tilbage, fordi jeg blev ansat som underviser på professionsskolen KTI Råstofskolen i Sisimiut. Det var et barselsvikariat, så da det udløb, blev jeg campuskoordinator ved DTU’s campus og søgte derefter fondsmidler til et ph.d.-projekt, som jeg fik. Mit ph.d.-projekt er fuldt finansieret af Grønlands Forskningsråd. Som nyansat blev jeg overrasket over … … hvor travlt man har, og hvor kort tid tre år faktisk er. Når man rejser frem og tilbage mellem lande og har meget feltog institutarbejde ved siden af sin forskning, flyver tiden. I fremtiden vil jeg gerne arbejde … … med naturkatastrofer. Det er der ingen tvivl om. Jeg kan allerede nu se, at vi ikke når at blive færdige med alt det, vi har sat os for at undersøge. Vi startede med tre jordskred og har nu identificeret over 700, men vi har stadig ikke kortlagt hele Grønland. Så det vil jeg rigtig gerne fortsætte med at gøre, så jeg kan være med til at skabe et sikrere miljø at færdes i, når man opholder sig i den grønlandske natur. Jeg vil gerne være med til at lokalisere de steder i naturen, hvor det er sikkert at etablere veje og huse, samt udpege de steder, hvor man ikke bør gøre det. 1

43

ZOOM

3 DT U

DY N A M O

NR. 87

11

2026

Mod højere luftlag DTU sender årligt balloner op i stratosfæren for at teste udstyr, udføre eksperimenter og indsamle prøver af de partikler, der findes der. De kan nemlig f.eks. sladre om, hvor længe aske fra vulkanudbrud, forurening fra fly eller støv fra stjerner bliver hængende i den del af atmosfæren. Her ses en magnesiumsalt-­ partikel, der antagelig var indkapslet i en dråbe af vand og svovlsyre, da den blev indfanget 18 km over Jorden. Kransen rundt om partiklen er formentlig opstået ved, at vand og syre ­fordampede og aflejrede bittesmå saltkrystaller omkring partiklen, mens det ­indsamlede materiale fra togtet blev transporteret til DTU for at blive undersøgt nærmere. Læs mere om ballon­ missionerne på s. 32

Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)

DT U