Issuu

DTU – TIL GAVN FOR SAMFUNDE T

NR. 86

2026

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

S E LVTES T :

MÅL DIT LÅR OG TJEK FOR TYPE 2-DIABETES

Mikrofoner i havet afslører suspekt aktivitet TEMA

VAND Forskning og viden, der beskytter en knap ressource

DY N A M O S PØRG ER :

Vil AI udfordre tilliden i velfærdsstaten? C AT WAL KE N S K ROP P E:

DET KNIBER MED DIVERSITETEN

IND HOLD

Undersøg dig selv Har du et målebånd, et blodtryksapparat og en vægt, kan du med en ny test vurdere din risiko for at have type 2-diabetes eller prædiabetes.

Kan AI og tillid gå hånd i hånd? Professor Helene Friis Ratner giver sit bud på, hvad der kan ske med danskernes tillid til velfærdsstaten, når det offentlige indfører løsninger baseret på kunstig intelligens.

Uændret ideal Trods forsøg på at favne bredere, er tynd stadig det nye sorte på catwalken, viser studie af modebilleder hen over 25 år.

UDGIVER Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej 101A 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45 25 25 25, dtu.dk ANSV. CHEFREDAKTØR Tine Kjær Hassager REDAKTION Lotte Krull, lkru@dtu.dk Miriam Meister, mirme@dtu.dk ABONNEMENT Hvis du ønsker at oprette et abonnement eller har ændringer til et eksisterende så skriv til: dynamo@dtu.dk Magasinet er gratis og udkommer fire gange om året. DESIGN & PRODUKTION Creative ZOO ISSN 1604-7877 FORSIDEFOTO Getty Images

08 TEMA

Vand Ferskvand er en begrænset ressource – selv i Danmark. Teknologi og ny viden kan hjælpe os med at passe på de dyrebare dråber.

DY N A M O

NR. 86

2026

38 Stormfloders sande pris

Beboere tæt på vandkanten betaler ikke kun en høj pris i kroner og ører, når stormfloden rammer. De betaler også en fysisk og psykisk pris, viser undersøgelse fra DTU.

Når matematik er som sød musik

Havets lyde afslører aktivitet En DTU-startup har udviklet undervandsmikrofoner, der kan spore aktivitet i havne og ved kabler i havet ved hjælp af kunstig intelligens.

42 En grønnere mundfuld

Med mælk, rapsolie og ærteprotein laver ph.d.studerende Blandine Genet hybridoste, der både smager godt og genkendeligt og er mere klimavenlige end traditionelle oste.

Hvad enten professor Maria Montanucci angriber en algoritme eller et værk af Bach, bruger den konservatorieuddannede fløjtenist sin evne til at finde indlejrede mønstre og afkode deres logik.

LED ER

Selv i Danmark er vand en knap ressource På DTU har vi mange højt specialiserede forskere med viden om rensning og beskyt telse af vand. De samarbejder med hele vand sektoren og med industrien om at fremskaffe viden og udvikle teknologiske løsninger, der baner vejen til en bedre forvaltning af vores fælles vandressourcer. Opgaven er yderst vigtig, for vand handler om vores sundhed, vores konkurrenceevne og hele samfundets robusthed. Det handler om vores overlevelse. For selvom Jorden er en blå planet, er fersk vand en knap ressource, som kun udgør 3 pct. af planetens vandmængder, og ifølge FN er det kun 0,5 pct. af Jordens ferskvand, som er brugbart og tilgængeligt for os. Der er stor efterspørgsel på det ferske vand, og den vil kun stige. De sparsomme dråber er yderligere truet af forurening og klimaforan dringer. Rundtom i verden har flere storbyer allerede været tæt på Day Zero, altså første dag

uden en dråbe vand i hanerne. Ny forskning viser, at hele regioner – bl.a. Middelhavs området, Sydafrika og det nordlige Amerika – i nær fremtid har en høj risiko for Day Zero Drought, dvs. første dag uden noget som helst vand som følge af tørke. Selv i Danmark mærker vi disse udfor dringer. Overraskende nok er vi blandt de europæiske lande med den største vand knaphed. Ikke på grund af tørke, men på grund af et højt forbrug. Vi udnytter ganske enkelt en markant større andel af vores vand ressourcer end f.eks. Tyskland, Frankrig og Sverige. Derfor skal vi fortsat arbejde med, hvordan vi bedst muligt forvalter vores vandres sourcer. Måske er det ikke holdbart, at vi bruger vores rene drikkevand til toiletskyl og bilvask. Måske kan vi blive bedre til at rense spildevand eller industriens procesvand, så det kan genanvendes. Vi bør også være mere

a mbitiøse med at beskytte vores grundvand mod forurening. I dag kan vi åbne for hanerne og tappe vand i rigelige mængder. Det er et værdifuldt gode, som vi skal tilstræbe at give videre til vores efterkommere.

Anders Bjarklev Rektor

TIL GAV N FOR SAM F U ND E T

Længden på dit lår kan være med til at afsløre diabetes En ny hjemmetest kan med høj præcision spore type 2-diabetes eller prædiabetes. Testen er udviklet ved hjælp af kunstig intelligens og store mængder sundhedsdata – og overrasker ved, at man bl.a. skal måle længden på sit lår.

2 Lot te K ru ll 3 Col ou rb ox

Om type 2-diabetes og prædiabetes Prædiabetes er en tilstand, hvor blodsukkeret er højere end normalt, men ikke så højt, at det endnu kan betegnes som type 2-diabetes. Man kalder også prædiabetes for et forstadie til type 2-diabetes. Der er omtrent ikke nogen symptomer ved prædiabetes. Ved type 2-diabetes kan symptomerne bl.a. være: • Uoplagthed – træthed, kvalme, dårligere almen helbredstilstand • Tørst • Tissetrang • Uforklarligt vægttab • Synsforstyrrelser • Kløe omkring kønsorganerne • Infektion i hud og slimhinder • Vanskelig heling af sår.

mkring 100.000 danskere ved ikke, ifølge Diabetesforeningen, at de lider af type 2-diabetes, og cirka en halv million danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes, også kaldet prædiabetes. Nu har forskere udviklet en onlinetest, som man kan tage derhjemme og på den måde finde ud af, om man er i risiko for at have type 2-diabetes eller prædiabetes. ”Type 2-diabetes er nem at diagnosticere ved hjælp af en blodprøve, men hvis man ikke har mistanken, går man jo ikke til læge og får taget den. Derfor kan en onlinetest derhjemme anspore en til at gå til læge,” siger postdoc Daniel Yoo, DTU Sustain, som har været drivkraften bag det nye testværktøj. Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetesform i Danmark og udgør 80 pct. af alle med diabetes. Da diabetes kan medføre en række alvorlige følgesygdomme og samlet koster det danske samfund mindst 13,3 mia. kr. om året, er opsporing af personer med prædiabetes eller uerkendt diabetes en vigtig sundhedsfremmende opgave. ”Enhver indsats for at opspore type 2-diabetes og prædiabetes tidligere er velkommen. Jo hurtigere vi finder de mennesker, der er i risiko, desto bedre kan vi forebygge de alvorlige følge-

sygdomme som hjerte-kar-sygdom, nyresvigt og synstab,” siger Tanja Thybo, chef for Forskning & Viden i Diabetes foreningen. AI som værktøj Den nye test kaldes MEDWACS. Den er udviklet i et sam arbejde mellem Daniel Yoo og professor Olivier Jolliet, begge fra DTU Sustains sektion for Quantitative Sustainability Assessment, samt den italienske læge og forsker ved universitetet i Parma Umberto Maggiore, der er specialiseret i nyresygdomme, som er hyppige følgesygdomme til diabetes. Deres arbejde er publiceret i Journal of Clinical Epidemiology. Udviklingen af MEDWACS er sket ved hjælp af kunstig intelligens og store mængder amerikanske sundhedsdata fra National Health and Nutrition Examination Survey, der er indsamlet over 30 år for begge køn i alderen 18 år og op. Forskerne har gennemført to eksterne valideringer af testværktøjet, hvor de har afprøvet testen på data fra to populationer fra USA og Sydkorea, hvor man kender antallet af syge og raske. Valideringerne viser, at MEDWACS er så effektiv til at påvise personer med prædiabetes eller udiagnosticeret type 2-diabetes, at den klarer sig på niveau med eller bedre end andre anerkendte testmetoder. ”Det nye værktøj fra DTU er et interessant bidrag, og det er lovende, at det er valideret i flere befolkninger. I Diabetesforeningen bruger vi Leicester Risk Assessment, som er en enkel og velafprøvet metode til hurtig opsporing. Den kræver få målinger og er nem at anvende i felten. Den har en præcision, der er på niveau med det nye værktøj,” siger Tanja Thybo. Mål dit lår I MEDWACS skal man – ligesom i tilsvarende tests – besvare nogle spørgsmål om bl.a. alder, køn og BMI. Spørgsmålene er baseret på syv parametre, som forskerteamet har udvalgt ud af knap 3.700 mulige.

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

Et målebånd, et blodtryksapparat til hjemmebrug og en vægt kan give dig de tal, du skal bruge til diabetestesten MEDWACS.

Om MEDWACS • MEDWACS-testen kan vurdere risikoen for, at man har type 2-diabetes eller prædiabetes.

Alle syv parametre kan måles derhjemme ved hjælp af et målebånd, en badevægt og et almindeligt blodtryksapparat. Det mest overraskende parameter er længden på dit lår, som altså kan hjælpe med at afsløre din risiko for type 2-diabetes eller prædiabetes. Et parameter, der i første omgang også overraskede forskerteamet. Men den medicinskfunderede Umberto Maggiore kan forklare, hvorfor den kuriøse måling er interessant i en diabetessammenhæng: ”Længden af lårbenet bærer vidnesbyrd om ernæringen i den tidlige barndom. Dårlig ernæring i de første leveår hæmmer benenes vækst en smule og er tæt forbundet med en øget risiko for diabetes årtier senere. Desuden sidder kroppens største muskelgruppe også på lårene, og musklerne har til opgave at fjerne sukker fra blodet. Kortere ben betyder samlet set, at man har mindre muskelmasse til at optage sukkeret, hvilket øger risikoen for diabetes.”

har vi tiltro til, at testen også vil kunne opspore danskere med diabetes eller prædiabetes. Men det er selvfølgelig noget, vi bliver nødt til at afprøve for at være sikre,” siger Daniel Yoo. Hos Diabetesforeningen følger de udviklingen af nye værktøjer tæt og er altid interesserede i nye løsninger, fortæller Tanja Thybo: ”Det bliver interessant at se, om MEDWACS på sigt kan tilpasses og valideres i en dansk befolkning. Der er stadig 100.000 danskere, der går rundt med udiagnosticeret diabetes. Derfor er vi glade for al forskning, der kan gøre os bedre til at finde dem.” 1

Danskere kan også bruge testen Forskerne antager, at målingen af låret stadig er relevant for danskere, selvom det er et parameter, der er baseret på sundhedsdata fra USA og Sydkorea. Hvis man skal være helt sikker på, at testen er lige så præcis til at spotte risikopatienter i Danmark, skal den valideres op mod sundhedsdata fra den danske befolkning, men forskerteamet bag MEDWACS mener, at der er gode chancer for, at værktøjet også vil virke her. ”Når MEDWACS ’performer’ så godt på så forskellige befolkninger som den amerikanske og den sydkoreanske, så

5 D a n iel Yo o , p o std o c , DTU , d yo o @ d t u . d k

• Testen er beregnet til voksne (18 år og derover), som ikke tidligere er blevet diagnosticeret med diabetes. • Testen er valideret på amerikanske og sydkoreanske sundhedsdata og performer bedre end lignende tests. • Man kan tilgå testen online, hvor man skal oplyse alder, køn, BMI, livvidde, systolisk blodtryk, omkredsen af ens overarm og længden af ens lår. • Forskningen er publiceret i Journal of Clinical Epidemiology. • Novo Nordisk Fonden har finansieret projektet. • MEDWACS har banet vejen for nye applikationer, og forskerteamet har netop lagt sidste hånd på et testværktøj, der kan identificere patienter med høj risiko for nyresygdomme.

4 Prøv diabetestesten:

www.dtu.dk/medwacs

NAV NE NYT

Helende skum forbinder forskning og innovation Professor og institutdirektør på DTU Kemiteknik Anne Ladegaard Skov har i foråret modtaget Innovationsprisen 2026 på DTU. Hun vil ændre kulturen for entreprenørskab på instituttet. 2 M agnus Stenaa Jensen 3 Thomas Steen Sørensen

Sådan virker sårskummet

n fugepistol fyldt med silikone masse skal gøre det muligt for læger og sygeplejersker i frem tiden at forsegle selv dybe sår fra sprængskader – og dermed forhindre amputationer og reducere dødeligheden blandt patienter med alvorlige sår. Det er startuppen AleSac, der arbejder på løsningen, som bryder med traditionel sårpleje. En silikonemasse sprøjtes direkte ind i såret, hvor den udvider sig til blødt skum, der bl.a. fjerner sårvæske (ekssudat), som kan indeholde skadelige bakterier.

Professor Anne Ladegaard Skov er en af verdens førende forskere inden for silikonebaserede elastomerer - altså gummielastisk plastik, der f.eks. kan bruges til at udvikle kunstige muskler og hud, øjenimplantater samt bløde, menneskelignende robotter.

Løsningen er et godt eksempel på, hvordan forskning kan omsættes til innovation, og er en del af 19 opfin delser, som Anne Ladegaard Skov, professor og institutdirektør på DTU Kemiteknik, har indsendt, og som har ført til to startups, hun er medstifter af. En kulturændring DTU uddeler hvert år Innovations prisen til en forsker, der viser, hvordan excellent forskning kan omsættes til innovation. I år gik prisen til Anne Ladegaard Skov. ”Jeg er oprigtigt taknemmelig for prisen. Den handler ikke kun om inno vation i klassisk forstand. Den handler om en langsigtet indsats for at bringe entreprenørskab ind i hverdagskulturen på DTU Kemiteknik,” siger hun. For hende hænger grundforskning og anvendelse uløseligt sammen, men det har de ikke altid gjort. "Vi troede, at vi aldrig ville røre ved grundforskning igen, hvis vi gik ind i entreprenørskabets mørke gyde – men jeg lærte, at det tværtimod kan sup plere den. Det handler om en langsigtet indsats for at bringe entreprenørskab ind i hverdagskulturen – og en erken delse af, at det ikke står i modsætning til grundforskning,” siger Anne Lade gaard Skov. Stort potentiale i skummet Idéen til AleSac opstod under en diskussion om paradokset ved, at de mest avancerede sårplejeprodukter på

En flydende silikonemasse bestå ende af fire komponenter sprøjtes direkte ind i det dybe sår med en stor sprøjte i en fugepistol. De fire komponenter blandes ved påføring, så reaktionen styres direkte i såret. Når væsken rammer såret, ekspan derer den til et blødt, formtilpasset skum, der udfylder hele sårhulen. Skummet har to funktioner: • Absorption: Fjerner sårvæske (ekssudat), som kan forværre sårtilstanden. • Antibakteriel effekt: Metoden hæmmer bakterievækst, nedbryder biofilm, og kan bekæmpe multi resistente bakterier.

markedet er flade plastre, når de sår, de skal behandle, ofte er dybe, komplekse huler. Siden har idéen udviklet sig fra forskning til en fysisk prototype, som AleSac har fået en bevilling fra Innova tionsfondens program Innoexplorer til at udvikle. Nu venter kliniske tests og regula toriske godkendelser, før silikone massen kan blive et vigtigt værktøj i behandlingen af dybe sår. Målet for de to iværksættere bag er at have en CE-mærkning i 2028. 1 5 A n n e L a d eg a a rd S kov, p rofe sso r o g in st it u td irek tø r, DT U , a l@ d t u . d k

KORT NYT

DY N A M O

”Vi lever i en tid, hvor viden, fakta, universiteter – ja selve sandheden – er under pres. Og derfor er vores rolle vigtigere end nogensinde, for nok har viden værdi i sig selv, men dens største værdi opstår, når den bliver brugt.” Sådan sagde rektor Anders O. Bjarklev i sin åbningstale ved DTU Årsfest 2026, som samlede Hendes Majestæt Dronningen, studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere til en akademisk højtidelighed efterfulgt af gallamiddag og et brag af en fest med adskillige koncerter.

NR. 86

2026

DTU

AI skal hjælpe med at forebygge pandemier PathogenFinder2 er et nyt AI-værktøj, der kan hjælpe med at afgøre, om en ukendt bakteries genetik gør den i stand til at forårsage sygdom. ”Ved at kunne vurdere den potentielle trussel fra helt nye bakterier, allerede før de har givet anledning til smitte, giver værktøjet myndighederne bedre muligheder for at forebygge udbrud i stedet for blot at reagere på dem,” siger DTU-professor Frank Møller Aarestrup, som sammen med andre forskere har været med til at udvikle værktøjet. Værktøjets kunstige intelligens (AI) er trænet på millioner af protein sekvenser fra den

940

genetiske arvemasse (genomer) fra 21.000 såvel skadelige som harmløse bakterier. Det har givet værktøjet et unikt grundlag for at vurdere, om en hidtil ukendt bakterieart er sygdomsfremkaldende. Klimaforandringer samt intensiveret udforskning af den mikrobielle mangfoldighed betyder, at forskere støder på flere bakteriearter end nogensinde før – herunder mange, som ikke tidligere er beskrevet. Det gør det stadig vanskeligere at vurdere, hvilke bakterier der kan udgøre en risiko. Værktøjet er offentligt tilgængeligt som en gratis onlinetjeneste.

SÅ MANGE MILLIONER KRONER HAR D T U ’ S E XC E L L E N T E F O R S KE R E I 2 0 2 5 SIKRET I EKSTERN FINANSIERING T I L 9 2 P R O J E K T E R , D E R S PÆ N D E R FRA PERSONLIGE IMMUN T E R A P I E R T I L AVA N C E R E D E ENERGISYSTEMER.

Ny viden skal beskytte stenbiderne Et nyt projekt, som skal skabe solid biologisk viden om stenbidere og undersøge, hvordan f.eks. stigende temperaturer og hyppigere iltsvind i havene påvirker fiskens livsbetingelser, har fået en flyvende start. Få uger efter at 25 vilde stenbidere blev sat ud i et akvarium på DTU, gydede en hun for rullende kameraer en stor portion rød rogn, som øjeblikkeligt blev befrugtet af en hanfisk. Den viden, der over de næste fire år bliver indsamlet i NOW-LUMP-projektet, skal være med til at understøtte

3 S u n e Riis S ø re n se n

forvaltningen af arten i danske farvande, hvor fiskeri efter den pressede bestand ikke har været tilladt siden 1. januar 2025. Forbuddet er baseret på rådgivning fra DTU Aqua. Det er første gang, DTU Aqua har vilde stenbidere i fangenskab. Videoen af gydningen kan findes på YouTube-kanalen DTU Aqua Broadcast. Projektet er støttet af den velgørende organisation Seabreak.

VAND

Klog brug af knappe dråber I takt med at vi bliver flere på Jorden, stiger efter spørgslen på ferskvand. Det skal ikke kun drikkes. Vi skal også fremstille fødevarer, medicin og meget andet, som er med til at øge forbruget af vand. Samtidig bliver vandet også presset af miljøforurening og klimaforandringer. Danmark går ikke fri af disse udfordringer, og det stiller nye krav til beskyttelsen og forvaltningen af vores ferske vand. DTU har stærke forskningsmiljøer, der udvikler løsninger og viden, der hjælper samfundet med at passe på en knap ressource. Læs mere på de følgende sider.

Side 10 Kan spildevandet genanvendes i lægemiddelproduktionen? Side 12 Med lys kan de blå jeans få en grønnere fremtid Side 15 Eksperterne nuancerer valgkampens våde tema Side 18 Vil spænde ben for PFAS, før det når hanen Side 22 Digital tvilling hjælper med at bruge spildevandet smartere Side 25 Før dråberne slipper op

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

0,5%

3,6 mia.

Andelen af brugbar ferskvand, som vi har adgang til, ud af den samlede mængde vand på Jorden.

Antal mennesker på Jorden, der mindst én måned om året har utilstrækkelig adgang til vand.

KILDE: WORLD METEOROLOGICAL ORGANIZAION

>2 mia. Antal mennesker på Jorden, der lever i lande med vandmangel. KILDE: WORLD METEOROLOGICAL ORGANIZAION

1,1 mia. Antal mennesker på Jorden, som kun har adgang til fem liter vand i døgnet. KILDE: VANDETSVEJ.DK

12 mio. Kubikmeter vand, som hovedstadsområdet risikerer at mangle i 2040.

20-50 Antal liter et menneske har brug for i døgnet for at overleve. KILDE: FN

KILDE: HOFOR

28,3%

Andel af det danske vand forbrug, som private husholdninger står bag.

Gennemsnitlig antal liter en dansker bruger i døgnet. KILDE: VANDETSVEJ.DK

KILDE: VANDETSVEJ.DK

54,3 % Andel af industriens samlede vandforbrug, som føde-, drikke- og tobaksvareindustrien stod for. KILDE: AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER

2.000-5.000 Liter vand per døgn, der anvendes til at fremstille mad til én person. KILDE: FN’S FØDEVARE- OG LANDBRUGSORGANISATION, FAO

VAND

Kan spildevandet genanvendes i lægemiddelproduktionen? DTU analyserer og risikovurderer renset spildevand fra produktionen hos Novo Nordisk. Bliver vandet rent nok, kan virksomheden genanvende det i produktionen. Det kan skåne miljøet og nedbringe virksomhedens behov for at tappe nyt vand fra drikkevandsressourcerne i lokalområdet. 2 Lotte Krull 3 Bax Lindhardt

D ”Hvis vi kan genanvende de spildevandsstrømme, som kommer fra processerne i selve lægemiddelproduktionen, så vurderer vi, at vi kan reducere vores vandforbrug med 50 pct.” E N V I R O N M E N TA L L E A D A N D R E A S H E R F E LT, N O V O N O R D I S K

en danske industris samlede vandforbrug var i 2022 stort set på det samme niveau som i 2012, viser en analyse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Men det gælder ikke lægemiddelindustrien. Branchen stod i perioden bag den største stigning (35,8 pct.) i vandforbrug sammenlignet med andre brancher i Danmark. Medicinalindustrien har brug for store mængder af vand i produktionen, og det har stor opmærksomhed hos Novo Nordisk, fortæller Andreas Herfelt, Environmental Lead hos Novo Nordisk. ”Hos Novo Nordisk har vi i længere tid arbejdet med at mindske vandforbruget, dels fordi vi ønsker en bæredygtig produktion med det mindst mulige aftryk på miljøet, dels fordi vand nogle steder er en begrænset ressource, og vi er natur ligvis interesserede i at opretholde en forsyningssikkerhed. Jo mindre vores

Omvendt osmose • Omvendt osmose er en velkendt filtreringsteknik til bl.a. vandrensning. • En membran tillader vandet at passere igennem, mens uønskede stoffer holdes tilbage. • Hos Novo Nordisk i Hillerød tester man en løsning, hvor spildevandet passerer en membran, der tilbageholder ioner som bl.a. bor, natrium og silikat.

vandforbrug påvirker lokalområdets vandressourcer, jo bedre forsynings sikkerhed,” siger Andreas Herfelt. Noget af virksomhedens procesvand – altså vand, som allerede er indgået i produktionen – genbruges i dag i køletårne, der fjerner overskudsvarme fra processerne i produktionen, hvor det hen ad vejen fordamper. Men kan man også genanvende vandet i selve produktionen? Genanvendelse har stort potentiale Det spørgsmål kan DTU’s eksperter inden for vandbehandling og -rens ning hjælpe med at besvare. En af dem er seniorforsker Ravi Kumar Chhetri fra DTU Sustain. Han samarbejder med flere danske virksomheder om at mindske deres vandforbrug, hvor genanvendelse af vand har stigende interesse, fortæller han: ”Genanvendelse af vand i en pro duktionsvirksomhed rummer et stort potentiale for vandbesparelser sammenlignet med andre vandbespa rende tiltag som f.eks. optimering af processer med højt vandforbrug.” Sammen med Novo Nordisk i Hillerød undersøger Ravi Kumar Chhetri, om rensning af virksom hedens procesvand kan føre til vand, der er så rent, at det kan genanvendes i produktionen. Fra myndighedernes side er der meget skrappe krav til kvaliteten af det vand, som indgår i lægemiddelproduk tion, fortæller Andreas Herfelt: ”Det skyldes, at det vand, der indgår i produktionen af lægemidler – og især dem, der skal injiceres – er underlagt de allerskrappeste kvalitetskrav. Det er for at undgå, at uønskede stoffer ender

DY N A M O

i kroppen hos de patienter, der skal bruge medicinen.” DTU skaffer dokumentation I december 2025 installerede Ravi Kumar Chhetri en vandrensende membranteknologi hos Novo Nordisk i Hillerød. Membranteknologien er baseret på omvendt osmose (se fakta boks). Herfra tages der vandprøver til løbende analysering på DTU for at få data på, hvor rent vandet er ude på den anden side af membranen. Dataene danner grundlaget for de risikoanalyser, som Ravi Kumar Chhetri også udarbejder i samarbejde med sin kollega professor Anders Baun. ”I risikoanalyserne vurderer vi, om der er stoffer tilbage i det rensede vand,

Seniorforsker Ravi Kumar Chhetri fra DTU Sustain analyse rer det rensede vand fra Novo Nordisk og ud arbejder risiko vurderinger.

NR. 86

2026

og om de udgør en høj eller lav risiko. Hvis risikoen er i den høje ende, kigger vi på, hvordan man kan imødegå det,” fortæller Ravi Kumar Chhetri. Analyserne skal hjælpe Novo Nor disk med at dokumentere, at vandet kan blive så rent, at det kan genanvendes. ”Det er med DTU’s hjælp, at vi kan skaffe de nødvendige data til Læge middelstyrelsen som dokumentation for, at genanvendelse af vandet ikke vil udgøre nogen risiko for hverken kvali teten af vores produkter eller patient sikkerheden,” siger Andreas Herfelt. Markant reduktion af vandforbrug mulig I en medicinalvirksomhed er der mange forskellige spildevandsstrømme, og de har forskellig renhed. F.eks. er der en spildevandsstrøm, efter at man har skyllet udstyr, tanke og anlæg. Jo flere skyl, jo renere spildevand i sidste ende. ”Hvis vi renser denne spildevands strøm med genanvendelse for øje, så

DTU

er vores umiddelbare estimat, at vi i Novo Nordisk i Hillerød kan reducere vores vandforbrug med 20 pct.,” siger Andreas Herfelt, der fortæller, at besparelsespotentialet kan blive endnu højere, hvis man inkluderer flere spildevandsstrømme: ”Hvis vi kan genanvende de spilde vandsstrømme, som kommer fra pro cesserne i selve lægemiddelprodukti onen, så vurderer vi, at vi kan reducere vores vandforbrug med 50 pct.” Samarbejdet mellem Novo Nordisk i Hillerød og DTU Sustain vil i første omgang løbe frem til udgangen af 2026, hvor dokumentationen vil være på plads. Alt efter resultaterne håber Novo Nordisk herefter at kunne på begynde etablering af et anlæg i fuld skala i Hillerød og på sigt også i andre dele af produktionen. 1 5 R avi Ku ma r Ch h et r i , se n i o r fo r ske r, DT U , ra c h @ d t u . d k

VA N D

MED LYS KAN DE BLÅ JEANS FÅ EN GRØNNERE FREMTID En ny metode gør det muligt at skabe indigofarve direkte på denim ved hjælp af lys og samtidig reducere spildevand og de vandtunge processer i jeansproduktionen. 2 Christian Tremmer 3 GettyImages

ange forbinder jeans med den dybe blå farve og den måde, denim ændrer udseende på over tid. Men den ikoniske indigofarve har en høj miljøpris. I dag ligger de største farvemøller i Asien, hvor pro duktionen er billigst, og hvor miljø kravene samtidig er mindre strikse end i Europa. Produktionen kræver store mængder vand – både under farvning og i gentagne skylninger – og omfatter brug af stærke kemikalier, som ender i floder og søer. I industriel produktion af indigo farve til jeans fremstilles indigo typisk syntetisk gennem kemisk produktion. Herefter gøres farvestoffet vandopløse ligt ved hjælp af stærke kemikalier, så det kan trænge ind i tekstilets fibre.

Kemikere opfinder ny løsning Professor Katrine Qvortrup, DTU Kemi, har sammen med kolleger udviklet en metode, der kan gøre denimproduktion markant grønnere og i længden mere konkurrencedygtig. I stedet for store mængder kemikalier dannes farven direkte på stoffet ved hjælp af elektrisk lys. ”Vi tager udgangspunkt i den kemi, som naturen bruger til at danne indigo i planter. I visse plantearter findes stoffet indican, som kan omdannes til det blå farvestof indigo. Indican er ikke blåt i sig selv, men fungerer som et kemisk forstadie,” siger Katrine Qvor trup og fortsætter: ”Ved hjælp af elektrisk lys kan vi bruge indican til at danne indigo direkte på garnet. På den måde kan

”Det er ikke nok at lave et par jeans i et laboratorium. Teknologien skal fungere i den virkelighed, industrien allerede arbejder i.” P R O F E S S O R K AT R I N E Q V O R T R U P, D T U

DY N A M O

NR. 86

2026

vi undgå de kemikalier, der gør pro duktionen både miljøbelastende og sundhedsskadelig. Det er vigtigt, fordi der globalt bliver solgt omkring 4,5 milliarder par jeans hvert år, og langt størstedelen farves stadig med den tra ditionelle indigoproces. Samtidig bliver der brugt mellem 8.000 og 10.000 liter vand til at producere et enkelt par jeans,” siger Katrine Qvortrup. Overgangen til de nye produktions metoder er ikke kun et teknisk spørg smål. Tekstilindustrien er præget af konservative investeringsbeslutninger og lange værdikæder, hvor nye løs ninger først vinder indpas, når de kan konkurrere direkte på bl.a. pris. Bære dygtighed alene er sjældent nok. Når lys driver farven frem For at finde mere bæredygtige alter nativer har forskere i mere end 50 år forsøgt at efterligne den biologiske, enzymdrevne proces, som findes i visse planter til dannelse af indigo. I planter hjælper et enzym – et naturligt protein, der fungerer som en slags ’hjælper’, som får kemiske reaktioner til at ske hurti gere uden selv at blive brugt op – med at omdanne stoffet indican til indoxyl, som er et midlertidigt mellemtrin på vej mod det endelige blå pigment. Men det er ikke nok, at en metode virker i naturen. I industrien skal den også kunne fungere stabilt i store pro duktionsanlæg, hvor man i forvejen arbejder med velafprøvede og drifts sikre kemiske processer. Processen må ikke være for følsom og påvirkes af små ændringer i temperatur, pH og andre driftsforhold, da det vil gøre det svært at kontrollere i stor skala. Yderligere er selve kemien i pro cessen vanskelig at styre. Det afgørende trin er en oxidation, hvor indoxyl Ufarvet garn, der er blevet dyppet i en opløsning af indican, før det bliver belyst.

Her sammenlignes ufarvet garn til venstre med farvet garn til højre.

DTU

mister en elektron og bliver meget reaktivt. Her opstår et kortlivet mel lemtrin, som hurtigt kan udvikle sig på flere måder og derfor ikke altid giver samme resultat. Det gør processen følsom, fordi selv små variationer kan påvirke, hvordan farven dannes. Det blev udgangspunktet for for skernes nye tilgang, hvor de under søgte, om lys kunne bruges til at styre netop dette kritiske trin i reaktionen. ”Jeg har arbejdet en del med foto kemi – altså kemi, hvor lys kan sætte gang i eller styre kemiske reaktioner – og da vi undersøgte processen, kunne vi se, at elektrisk lys kan bruges direkte til at påvirke indican og danne det reaktive mellemtrin, som er nødven digt for at skabe indigo. Efter en række forsøg og optimeringer har vi udviklet en proces, der fungerer effektivt i praksis,” siger Katrine Qvortrup. Blåfarvede vandløb Traditionel indigofarvning kræver brug af stærke kemikalier og meget basiske opløsninger. Samtidig indebærer processen gentagne farve-, vaskeog skylletrin, som genererer store mængder spildevand. I flere af de områder, hvor denim produceres, kan man se vandløb og søer omkring fabrikkerne få en blålig farve. Det skyldes ikke selve indigoen som færdigt farvestof, men rester af proceskemikalier og omdannede farve stoffer i spildevandet. Det er netop dette spildevand, der kan belaste både miljø og helbred i lokalområderne. ”Der er bl.a. rapporteret om alvorlige sundhedseffekter, herunder langtids påvirkninger som genmutationer. I vores metode undgår vi helt de stærke kemikalier og de meget basiske opløsninger og arbejder i stedet med

VA N D

I laboratoriet har forskerne udviklet et dobbelt lampesystem, hvor garnet bliver belyst fra begge sider for at opnå farvningen.

Om Green Indigo • Projektstart: 2024

lys i en mild, vandig opløsning. Vores eneste biprodukt er glukose, altså sukker,” siger Katrine Qvortrup og fortsætter: ”Derfor har vi faktisk talt om at drikke vandet efter processen. Det er ikke en gimmick, men en måde at illustrere, hvor meget renere processen er sammenlignet med traditionel denimproduktion.” Den eftertragtede ring dye- effekt Det særlige ved indigo er, at farven kun binder sig til overfladen af garnet. Det giver den karakteristiske ’ring dye’- effekt, hvor ydersiden farves blå, mens kernen forbliver lys. Når stoffet slides, træder den indre struktur gradvist frem og skaber det klassiske udtryk, som har gjort denim ikonisk i generationer. I traditionel produktion findes der to hovedmetoder: slasher- og ropefarvning. Slasher fører garnet som et bånd gennem farvebadet, mens ropefarvning snor det til reb, som dyppes gentagne gange. ”Vores proces minder mest om slasher, men fordi vi arbejder i en mild opløsning, bliver garnet ikke gennemvædet, og derfor bevares den hvide kerne. Det er blevet bekræftet af aktører i industrien, at vi rammer den samme ring dye-effekt,” siger Katrine Qvortrup. Fra laboratorium til industri For teamet handler næste skridt om skalering. Teknologien skal kunne

integreres direkte i den eksisterende produktion. Derfor er løsningen designet som retrofit, så den kan installeres i nuværende farvemaskiner uden udskiftning af hele anlæg. ”Det er ikke nok at lave et par jeans i et laboratorium. Teknologien skal fungere i den virkelighed, industrien allerede arbejder i. Investeringerne vil sandsynligvis kunne tjenes hjem på under to år, bl.a. fordi både vand- og kemikalieforbruget reduceres markant,” forklarer Katrine Qvortrup. Teamet har færdiggjort en retrofittet farvemaskineprototype på DTU’s maskinværksted, som kan farve garn kontinuerligt i større mængder. De har allerede vist, at metoden virker på mindre tekstilprøver, og målet er nu inden for den nærmeste fremtid at farve deres første par jeans. Teknologien er patenteret, og et spinout-firma med navnet Green Indigo skal bringe løsningen videre ud i industrien. 1 5 Katrine Qvort ru p , p rofes s o r, DTU , kaqvo@dtu.dk

• Teamet består af: Katrine Q vortrup, specialkonsulent Jan Jakob HolmWeber, Innovation Partner Katrine Maarlev og ph.d.-studerende Julian Lava. • Finansiering: NNF Distinguished Innovator Grant, 2 x DTU PoC Grant • Funding: 7+ mio. kr.

”I vores metode undgår vi helt de stærke kemikalier og de meget basiske opløsninger og arbejder i stedet med lys i en mild, vandig opløsning. Vores eneste biprodukt er glukose, altså sukker.” P R O F E S S O R K AT R I N E Q V O R T R U P, D T U

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

DEBATTEN OM VANDET

Eksperterne nuancerer valgkampens våde tema Valgkampen 2026 blev populært sagt en vandkamp om beskyttelse af danskernes drikkevand. DTU’s to førende eksperter på området har fulgt med og kommer her med en række præciseringer af de hovedbudskaber, som står tilbage. 2 Sa ri Veg en d a l 3 Th o ma s St een Sø ren s en

Hans-Jørgen Albrechtsen Hans-Jørgen Albrechtsen er professor i Public Health Engineering ved DTU Sustain og en af Danmarks førende eksperter i grundvand og drikkevand. Hans forskning omfatter bl.a. grundvandsforurening, pesticider, bakterier i vandforsyninger og drikkevands behandling. Han har ledet flere store forsknings projekter og modtaget Grundfosprisen (2012) og Grundvandsprisen (2021) for sit bidrag til forskning inden for dansk drikkevand.

Poul Løgstrup Bjerg Poul Løgstrup Bjerg er professor i miljøgeokemi ved DTU og en af Danmarks førende eksperter i grund vandsforurening og vandressourcer. Hans forskning fokuserer på risikovurdering og oprensning af forurenet jord og grundvand, herunder pesticider, PFAS og andre miljøfremmede stoffer. Han har modtaget flere prestigefyldte priser for sin forskning, herunder Ejnar og Aase Danielsen Fondens Miljøpris (2011) ATV-Fon dens hæderspris (2012) og G rundvandsprisen (2017).

agen var klar i rød blok: Skal drikkevandet beskyttes, må der indføres et nationalt sprøjte forbud i landbruget. Nej, lød det fra dele af blå blok, hvor Venstre og Liberal Alliance talte for, at regulering og frivillige aftaler i stedet var vejen frem. Bølgerne gik højt under forårets valgkamp, hvor et af hovedtemaerne blev beskyttelse af danskernes drikkevand og indførelse af et sprøjteforbud – noget, der nu er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag. DTU’s to førende eksperter i henholdsvis beskyttelse af drikkevandet samt grundvand og jordforurening, professor Hans-Jørgen Albrechtsen og professor Poul Løgstrup Bjerg, har fulgt debatten med stor interesse. De finder det øgede fokus på vandbeskyttelse og forslaget om et sprøjteforbud positivt, men de efterlyser flere nuancer og faglig indsigt i de mange politiske udsagn, som kom frem under valgkampen. Dynamo har bedt dem uddybe, hvilke nuancer de mener, vælgerne skulle have haft, og hvilke centrale budskaber der kan have skabt forvirring. Læs mere på de næste sider.

VAND

Forslaget om et nationalt sprøjteforbud For professor Hans-Jørgen Albrechtsen, der forsker i drikkevand ved DTU Sustain, er det oplagt at gribe fat i det centrale, nemlig den rødgrønne bloks forslag om at indføre et nationalt sprøjteforbud, som nu er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag. Det er rigtig positivt, men han mener, ordlyden i forslaget fra starten har skabt forvirring. ”Jeg tror, det for mange har lydt, som om man ville forbyde al sprøjtning med pesticider i land bruget, selvom det langtfra var tilfældet,” siger han og forklarer: ”I virkeligheden var der tale om at stoppe sprøjtningen på sårbare grundvandsdannende områder, også kaldet SGO’er, hvilket også er det, den nye regering vil gennemføre nu. SGO’er er afgrænsede arealer, hvor der siver regnvand ned til de magasiner, hvorfra vi indvinder grund vandet, der behandles til drikkevand. Og de udgør altså kun et lille område af det samlede landbrugsareal i Danmark.” Hans kollega Poul Løgstrup Bjerg, der forsker i jordforurening og grundvandsbeskyttelse ved DTU Sustain, er enig i betragtningen. Han peger desuden på selve diskussionen af forslaget, som manglede dybde. ”Det udviklede sig meget hurtigt til at blive et spørgsmål om, om man var for eller imod et sprøjteforbud. Kunne man ikke sige ’for’ uden at blinke, så var man imod,” siger han og efterlyser en debat om andre mulige indgreb. ”Partierne fik aldrig belyst de mange alterna tiver til bunds. De spænder ellers bredt – lige fra grundvandsparker, hvor man indfører en total beskyttelse mod alle forurenende stoffer, til for skellige målrettede indsatser med regulering af spredningen,” siger han.

”Hvor var de klare politiske visioner for den fremtidige retning? Det, vi fik, var en simpel diskussion af et meget teknisk forslag.” PROFESSOR POUL LØGSTRUP BJERG, DTU

Tidsramme og effekt af et sprøjteforbud I forhold til det aktuelle sprøjteforbud peger begge eksperter på, at politikerne manglede at informere om tidsrammen for indgrebets effekt under valgkampen. ”Jeg tror, det for mange danskere har lydt, som om et sprøjteforbud vil kunne sikre rent drikkevand her og nu, men det er langtfra virke ligheden,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen. For det første er arbejdet med at identificere de såkaldte SGO’er i Danmark nemlig kun lige påbegyndt, påpeger han – og først når det er færdigt, vil et sprøjteforbud kunne træde i kraft. P.t. er man færdig på Fyn, mens resten af landet mangler. For det andet kan effekten af et indgreb først måles i grundvandet mange år ude i fremtiden. ”Regnvandets nedsivning gennem jorden til de grundvandsdannende magasiner er langvarig. Det betyder, at det grundvand, der i dag bliver til drikkevand, er mere end 30 år gammelt,” for klarer Poul Løgstrup Bjerg og uddyber: ”Af samme årsag vil det også tage 30 år eller mere, før effekten af et forbud slår igennem. Derudover skal man tage højde for, at der er bundet en pulje af pesticidrester i jorden, hvorfra der sker en langsom udsivning – og det kan forsinke effekten af et indgreb yderligere.” I ’venteperioden’ – fra et sprøjteforbud er på plads, til en effekt slår igennem – vil det forurenede vand, vi pumper op, fortsat skulle håndteres, så det er rent vand, der kommer ud af hanen. ”Sprøjteforbuddet er en rigtig god idé, men vil altså ikke forhindre, at vi fortsat skal rense forurenet grundvand i særligt udsatte områder de næste 30 år eller mere,” konkluderer HansJørgen Albrechtsen.

Kollegerne Hans-Jørgen Albrechtsen (tv.) og Poul Løgstrup Bjerg er begge professorer ved DTU Sustain, hvor de gennem årtier har forsket i henholdsvis drikkevand og grundvand.

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

Andre stoffer blev glemt

Fokus på sprøjtning som eneste forureningskilde

Poul Løgstrup Bjerg savnede et tydeligt overblik og en faglig kompleksitet i valgkampens debatter. ”Hvor var den grundige analyse af den samlede forureningstrussel? Og hvor var de klare politiske visioner for den fremtidige retning? Det, vi fik, var i stedet en simpel diskussion af et meget teknisk forslag,” siger han. Poul Løgstrup Bjerg peger på de såkaldte evighedskemikalier, der går under fællesbetegnelsen PFAS, som et eksempel på en væsentlig problemstilling, der stort set ikke fik plads i valgkampen. PFAS-stofferne stammer bl.a. fra brandskum og forbrugerprodukter som fødevareemballage og regntøj, og ligesom pesticiderne fra BAM og DMS er de ekstremt svære at nedbryde i naturen. De befinder sig derfor stadig i jorden og truer grundvandet, selvom flere af stofferne i dag er ulovlige. På bagkant kommer han derfor med en opfordring til den ekspertkommission, som den nye regering foreslår, skal komme med anbefalinger til håndtering af andre grundvandstruende forureninger: ”Jeg håber, at muligheden for at lave en fyldest gørende analyse af situationen bliver grebet, og at det bliver muligt at håndtere flere forskellige forureninger, så der fokuseres på en helhedsorienteret beskyttelse af vores grundvand. Det kan fremadrettet danne retning for den førte politik på bl.a. landbrugsområdet,” siger han. 1 5 H a n s - J ø rg en A l b rec ht s en , p rofe sso r, DT U , h a n a @ d t u . d k 5 Po u l Lø g st ru p Bjerg , p rofes s o r, DT U , p lb j @ d t u . d k

Hans-Jørgen Albrechtsen bemærker desuden, at det stort set kun var pesticider fra sprøjtning i landbruget, der havde politikernes opmærksomhed under valget. Selvom det er vigtigt at beskytte grundvandet mod landbrugets pesticider, peger han på, at de pesticider, man i dag kan finde i grundvandet, ikke kun stammer fra landbruget. ”Der er f.eks. pesticid-nedbrydningsproduktet BAM. Det stammer fra et ukrudtsmiddel, som tidligere blev brugt i det offentlige og af private. Og så er der pesticider fra træbeskyttelsesmidler (DMS) brugt i byerne. Begge stoffer er i dag ulovlige at bruge, men de findes stadig i jorden og truer grundvandet. Derfor bør de også indgå i en politisk diskussion, der handler om drikkevandsbeskyttelse,” siger han. Især DMS er væsentlig, da den tegner sig for en betydelig del af

pesticidfundene i drikkevandsboringer foretaget i byområder, supplerer Poul Løgstrup Bjerg. Eksperterne mener, at politikernes forslag om at begrænse sprøjtning i landbruget er rigtig positivt, men de påpeger samtidig, at det ikke er retvisende at fremhæve sprøjtning i landbruget som den eneste forureningskilde. ”Der er også andre forurenings kilder, og et sprøjteforbud løser langt fra alle problemer. Problemet med nitrat i grundvandet stammer f.eks. ikke fra landmandens sprøjtning, men fra hans gødning,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen og slår samtidig fast: ”Skal man løse problemet med nitrat, er man derfor også nødt til at se på reguleringer af gødningen i landbruget.”

Drikkevandet er sikkert at drikke Skulle nogen sidde tilbage og være i tvivl om, om det er sikkert at drikke af vandhanen, er det vigtigt for eksperterne at slå fast, at det er grundvandet, der er forurenet, ikke drikkevandet. Drikkevandet behandles på vandværkerne, så indholdet af skadelige stoffer holder sig under de fastsatte grænseværdier. Dog er der i takt med stigende forureninger i grundvandet også et stigende forsknings- og udviklingsbehov inden for renseteknologier for at kunne sikre rent og sundt drikkevand. Det afsluttende budskab fra de to eksperter er alligevel klart: ”Danskerne skal bekymre sig for grundvandet – ikke drikkevandet. Man kan roligt drikke vandet fra vandhanen.”

VAND

Laura Morsing er ph.d.-studerende ved DTU og tester, om det er muligt at udnytte aktivt kul til at bremse PFAS-stoffernes rejse mod vores drikkevand.

”Vandforsyningerne kan ikke håndtere meget høje koncentrationer. I de tilfælde skal vandet pumpes op og renses, før det kan sendes ud til forbrugerne. Det kræver nye rensningsanlæg. Det er dyrt, og det er energikrævende.” PH.D.-STUDERENDE LAURA MORSING, DTU

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

VIL SPÆNDE BEN FOR PFAS, FØR DET NÅR HANEN Med aktivt kul vil DTU‑forsker lægge hindringer i vejen for skadelige PFASstoffer, før de når vores drikkevand. 2 Ulla Johanne Johansson 3 Ba x L in d h a rd t o g C l a u s L u n a u

E Hvad er PFAS-stoffer? PFAS er syntetiske kemikalier, der omfatter mere end 10.000 stoffer, og som er værdsat for deres forseglende og vandaf‑ visende egenskaber. Miljøet er fyldt med PFAS, og problemet er så omfattende, at vi ikke blot kan rense det hele væk. • De nedbrydes ikke naturligt. • De ophobes i miljøet. • Deres effekter er irreversible. KILDE: PFAS-CENTRET

r det muligt at begrænse nogle af de mest genstridige kemikalier fra at forurene vores drikkevand? Det spørgsmål gemmer en sandkasse i en garage i Ballerup svar på. Garagen, en testfacilitet, der drives af Region Hovedstaden, huser en ståltank med fire ton sand. Ståltankens indhold er konstrueret, så det efterligner danske jord- og grundvandsforhold som jordens porøsitet, vandindhold og grundvandets naturlige bevægelse. Ph.d.-studerende Laura Morsing bruger tanken i sit arbejde med at udvikle en metode, der skal tæmme PFAS-stoffer med kurs mod vores drikkevand. Indhentet af fortiden PFAS er en fællesbetegnelse for tusindvis af kemiske stoffer, som ikke bliver nedbrudt naturligt i miljøet. Stofferne har været brugt i alt fra brandslukningsskum til industrikemikalier. Mange af dem er i dag forbudte, men fortidens forurening forsvinder ikke af den grund. Tværtimod er det ofte kun et spørgsmål om tid, før PFASstoffer trænger ned i grundvandet.

”Man anslår, at der er 15.000 lokaliteter i Danmark, der potentielt er forurenet med PFAS,” siger Laura Morsing. Danmark er særlig sårbart, fordi næsten alt vores drikkevand kommer direkte fra grundvandet – og vandet renses kun ved en simpel luftning og filtrering, før det løber ud i hanerne. Langsommere er bedre Laura Morsing håber at kunne dæmpe nogle af stofferne, når de løber med grundvandet mod vores drikkevandsboringer. Metoden forklarer hun med en analogi fra coronapandemien. Hvis alle bliver smittet på én gang, bryder sundhedsvæsenet sammen. Men hvis smitten spredes over længere tid, kan systemet håndtere det. ”I stedet for at PFAS strømmer uhindret til boringerne, så holder man noget af PFAS tilbage i grundvandet, så mindre mængder når boringen over længere tid – på den måde bliver eksponering mindre koncentreret, og indholdet af PFAS i drikkevandet holder sig under grænseværdien,” siger Laura Morsing.

VAND

Om aktivt kul

Døgnet rundt bliver der hver fjerde time taget en prøve.

Vandforsyningerne kan godt håndtere små mængder PFAS. Problemet opstår, når koncentrationerne bliver høje. ”Vandforsyningerne kan ikke håndtere meget høje koncentrationer. I de tilfælde skal vandet pumpes op og renses, før det kan sendes ud til forbrugerne. Det kræver nye rensningsanlæg. Det er dyrt, og det er energikrævende på grund af alt det kul, der skal bruges,” forklarer hun. Miljø- og Ligestillingsministeriet kom i januar 2026 med et forsigtigt skøn på mellem 6 og 18 mia. kr. årligt i øgede omkostninger, hvis alt drikkevand skal renses. Et filter skjult i jorden I dag håndteres PFAS‑forurening typisk ved at pumpe forurenet grundvand op til overfladen og rense det med aktivt kul, der kan fange og binde de uønskede stoffer fra vandet. Metoden kaldes afværgepumpning (pump-andtreat), og den er både dyr og energikrævende. ”Man er nødt til at pumpe vand op og rense det i rigtig mange år for at få al den PFAS, som vi har ledt ud i miljøet, renset op – PFAS nedbrydes ikke af sig selv,” forklarer Laura Morsing.

Aktivt kul er særlig velegnet til at rense visse stoffer i vand. Når vand passerer gennem aktivt kul, bindes uønskede stoffer til kullets overflade og bliver på den måde fjernet fra vandet. Aktivt kul har en porøs struktur, som giver det en enorm indre overflade – et gram kan have en indre overflade på typisk 500-1.500 m². Kolloidt aktivt kul er finmalet aktivt kul med kulstørrelser i størrelsesordenen 1-2 µm – sammenlignelig med størrelsen af en bakterie. De små partikler gør det muligt at injicere kolloidt aktivt kul direkte i et grundvandsmagasin. Aktivt kul fremstilles ved først at opvarme kulstofrigt materiale (f.eks. træ eller kokosnøddeskaller) uden ilt (kaldet pyrolyse), så der dannes trækul. Derefter aktiveres materialet ved høje temperaturer med damp, CO2 eller kemikalier. Denne proces skaber en masse mikroskopiske porer og giver kullet sit store overfladeareal.

”Og det aktive kul med PFAS kan ikke genbruges. Det skal brændes ved meget høje temperaturer.” I stedet for at pumpe vand op og rense det tester Laura Morsing, om man kan bremse PFAS ved at tilføre kolloidt aktivt kul – mikroskopiske kulpartikler – direkte nede i grundvandet. ”Vi har injiceret zoner af kolloidt aktivt kul i vores sandtank, som repræsenterer et mini‑grundvandsmagasin. PFAS sætter sig fast på det aktive kul, og på den måde bremses PFAS, og vandet bliver mere rent, hvor grundvandet derefter bevæger sig hen,” siger Laura Morsing. Sådan bevæger PFAS sig ned For at forstå metoden kræver det en forståelse af, hvordan grundvand bevæger sig. Over grundvandsspejlet ligger den umættede zone, hvor jorden

DY N A M O

indeholder både luft og vand. Under grundvandsspejlet ligger den mættede zone, hvor jorden er fyldt med vand – det er her, drikkevandet findes. ”I den mættede zone er alle hulrummene mellem jordpartiklerne fyldt med vand. I den umættede zone er hulrummene fyldt med vand og luft. Nogle af PFAS-stofferne binder sig til grænsefladen mellem luft og vand, men når vandet fortrænger luften – når det f.eks. regner kraftigt – så frigives PFAS fra grænsefladen og flyder med vandet mod grundvandet,” forklarer Laura Morsing. Grundvand bevæger sig langsomt gennem undergrunden, og forurening følger strømmen. Fra en forurenet kilde breder PFAS sig som en langstrakt fane, der kan ende i en vand boring mange år senere. Dansk undergrund kræver nye løsninger Tidligere har man forsøgt at etablere sammenhængende barrierer af aktivt kul i undergrunden for at stoppe PFAS

NR. 86

2026

helt, men erfaringer fra udlandet viser, at barriererne ikke holder evigt. ”Efter noget tid begynder stofferne at hoppe af kullet, og så kan man få et gennembrud. Resultatet er så i stedet, at en opkoncentreret portion PFAS rammer drikkevandsboringen og bryder grænseværdierne,” siger Laura Morsing. Desuden er perfekte barrierer svære i Danmark: ”Den danske undergrund er et sammensat istidslandskab. Der er alt fra sand, sten og grus til ler og kalk. Det gør det svært at lave en perfekt barriere i den slags undergrund.” Derfor tester hun den mere realistiske strategi: ”I stedet for en barriere undersøger vi, om man kan lave en mere sporadisk injektion og på den måde fange noget af forureningen midlertidigt. Det skulle gerne give den ønskede forsinkelse af forureningen,” forklarer hun. ”Den binder PFAS-stofferne i grundvandet. Den fjerner dem ikke,” understreger Laura Morsing og fortsætter:

DTU

”Der kan blive frigivet rigtig meget PFAS til grundvandet i fremtiden, så vi har virkelig brug for gode løsninger. Jeg håber, at den her løsning kan være med til at afhjælpe nogle problemer med PFAS i grundvandet.” Forsøget, der er finansieret af PFAS‑centret og Region Hovedstaden, blev påbegyndt i august 2025, og resultatet forventes at være klart i 2027. 1 5 L a u ra M o rs in g , p h . d . - st u d eren d e, DTU , l a u mo @ d t u . d k

5 K l a u s M o st h af, l ek to r, DTU , k l mo s @ d t u. d k

Sådan bliver PFASforurening bremset

PFAS-forurenet område Når et område – f.eks. en brandslukningsplads – forurenes af PFAS, følger stofferne med regnvandet ned i jorden og videre til grundvandet. Herfra breder PFAS sig med grundvandet gennem sand, grus og jordlag mod f.eks. en drikkevandsboring.

Injektion med aktivt kul På udvalgte steder sprøjtes aktivt kul ned i undergrunden. Når det forurenede grundvand passerer stederne med aktivt kul, sætter en del af PFAS-stofferne sig fast på kullet. PFAS-stofferne er midler tidigt bremset.

Drikkevandsboring Noget PFAS slipper igennem og bevæger sig videre med grundvandet frem mod en drikkevandsboring. Her holder PFAS-koncentrationen sig nu under grænseværdierne. Forureningen bliver fordelt over længere tid, fordi PFAS-stofferne med tiden slipper kullet igen og genoptager sin rejse med grundvandet mod drikkevandsboringen.

VA N D

DIGITAL TVILLING HJÆLPER MED AT BRUGE SPILDEVANDET SMARTERE Novonesis er blandt de første, der bruger avancerede computersimuleringer til at forudsige og optimere rensningen af industrielt spildevand. 2 Christina Tækker 3 Novo Nordisk

år man zoomer ind på Kalundborg i Google Maps, bliver størrelsen på det fælles industrielle rense anlæg mellem Novonesis og Novo Nordisk tydelig. Anlægget er blandt de største af sin slags i Skandinavien, og nu bliver det endnu større. Når en udvidelse af anlægget senere på året står klar til at håndtere endnu mere spildevand fra både Novonesis’ og Novo Nordisks fabrikker, vil det kunne håndtere dobbelt så meget organisk materiale i spildevandet som tidligere. For at rense den store mængde organisk materiale i spildevandet i et stadig mere kompliceret anlæg bruger Novonesis en såkaldt digital tvilling. En digital tvilling er groft sagt com putersimuleringer, der virtuelt kan teste ændringer i driften, optimere energi forbrug og reducere klimaaftryk. Målet for Novonesis er at bruge den digitale tvilling som et beslutningsværktøj, der

giver overblik over komplekse pro cesser, understøtter den daglige drift og vurderer konsekvenserne, hvis dele af anlægget er ude af drift. Det skal reducere omkostninger, minimere res sourceforbrug og leve op til skærpede miljøkrav. ”Vand er en knap ressource, og det gør det ekstra vigtigt at udnytte både vand, energi og restprodukter mere skånsomt. Samtidig vokser produk tionsanlæggene, miljøkravene bliver skærpet, og nye reguleringer stiller strengere krav til udledninger af bl.a. kvælstof, kemiske stoffer og drivhus gasser som lattergas. Det stiller store krav til at styre renseanlæggene stabilt og præcist – og her kan nye digitale løsninger være med til at løse miljø udfordringer og skabe en mere bære dygtig drift,” siger DTU-professor Krist V. Gernaey. Blandt frontløberne Han peger på, at digitale tvillinger allerede bliver brugt i mange brancher som f.eks. byggeri og energi, hvor de bl.a. understøtter drift, vedligehold og energioptimering. Men anvendelsen i spildevandsrensningen er forholdsvis ny. Novonesis hører til blandt de virksomheder, der er langt fremme i

DY N A M O

”Vi forventer, at den digitale tvilling kan give os indsigt i, hvad der sker i den biologiske del af anlægget, som vi ikke fysisk kan se på måleinstrumenter. Den fungerer samtidig som et testmiljø, hvor vi kan afprøve ændringer i drift, opsætning og styring uden at påvirke den daglige drift.” E N V I R O N M E N TA L T E C H N O L O G Y S P E C I A L I S T SILLE BENDIX LARSEN, NOVONESIS

NR. 86

2026

brugen af digitale tvillinger til biologisk rensning af industrielt spildevand. Virksomheden står for driften af det fælles industrielle renseanlæg i Kalund borg, hvor spildevand og biomasse fra både deres egen og Novo Nordisks bioteknologiske og farmaceutiske produktion bliver behandlet. Det er en kompleks renseproces, hvor sammensætningen af spildevandet varierer, og der er mange biologiske processer samtidig, hvor mikroorga nismer bl.a. nedbryder organisk stof og fjerner kvælstof og fosfor fra spilde vandet. ”Presset på de industrielle rense anlæg betyder, at spildevandet skal renses mere effektivt, så udledningen af organisk stof og næringsstoffer bliver lavere. Samtidig vokser mængderne, og det øger belastningen. Renseprocessen er så kompleks, at den ikke kan styres med mavefornemmelser eller små justeringer. De mange biologiske pro cesser påvirker hinanden, og ændringer ét sted kan få konsekvenser et helt

Den digitale tvilling bruges til at optimere renseanlægget, som renser spildevand fra Novonesis og Novo Nordisks produktion i Kalundborg.

DTU

andet. Det handler derfor ikke længere kun om at reagere på problemer, men om at kunne forudse dem og have kon trol over hele processen. Det er her, den digitale tvilling kommer ind i billedet,” siger Krist V. Gernaey. Solidt beslutningsgrundlag I en lang årrække har han sammen med sin forskningsgruppe udviklet matematiske modeller, der kan simu lere og optimere de biologiske og indu strielle processer. Modellerne giver en detaljeret forståelse af, hvad der sker i et renseanlæg – fra hvordan vandet bliver renset, og bakterier arbejder, til hvordan energi og kemikalier bliver brugt i rensningen. Modellerne er blevet testet i sam arbejde med danske forsyningssel skaber og i flere erhvervsforsknings projekter. De seneste 10 år har DTU sammen med Novonesis brugt model lerne til at udvikle en digital tvilling af virksomhedernes industrielle rense anlæg for at få en bedre forståelse af dets processer. I praksis fungerer den digitale tvil ling hos Novonesis som et software baseret system, der kører på en server og løbende bliver opdateret med data fra sensorer, der måler temperatur, pH, hvor meget spildevand der strømmer gennem anlægget, samt mange andre komplekse målinger. Den danske inge niørvirksomhed DHI har opbygget løsningen i en softwareplatform, der er direkte koblet til anlæggets data. Kom binationen af matematiske modeller og realtidsdata gør det muligt at

Alle kan bruge værktøjet DTU har gjort de matematiske modeller frit tilgængelige på onlineplatformen GitHub for at udbrede kendskabet til digital styring af rensningsprocesser. Modellerne bliver brugt af bl.a. vandforsyninger og renseanlæg, ligesom de bliver brugt i undervisning samt forsknings- og udviklingsprojekter. Seniorforsker på DTU Xavier Flores-Alsina har stået for opsætningen i onlineplatformen og har været tæt involveret i udviklingen af modellerne.

4 github.com/wwtmodels

VA N D

beregne og forudsige, hvad der vil ske i anlægget. Det giver et solidt beslutningsgrundlag. ”Vi forventer, at den digitale tvilling kan give os indsigt i, hvad der sker i den biologiske del af anlægget, som vi ikke fysisk kan se på måleinstrumenter. Den fungerer samtidig som et testmiljø, hvor vi kan afprøve ændringer i drift, opsætning og styring uden at påvirke den daglige drift. Det giver et klart billede af konsekvenserne for miljøkrav, CO₂-udledning og økonomi,” siger Sille Bendix Larsen, Environmental Technology Specialist hos Novonesis. Styringen af anlæg er vigtig I dag har Novonesis taget den digitale tvilling i brug til bl.a. at simulere, hvordan det eksisterende styresystem kan reducere udledningen af lattergas fra et aktiv slamanlæg. De bruger også teknologien i investeringsprojekter til at vurdere effekter på kapacitet og udledninger samt til at analysere, hvordan nye råvarer påvirker rense anlægget. Derudover er modellen brugt i forbindelse med ændringer i anlæggets opbygning for bedre at udnytte ressourcerne i spildevandet. Næste skridt er at integrere den digitale tvilling fuldt ud i den daglige drift.

Novo Nordisk producerer aktive ingredienser til diabetes, mens Novonesis laver enzymer på samme site i Kalundborg.

På sigt håber Sille Bendix Larsen, at den digitale tvilling kan styre dele af driften og sende signaler til anlæggets styringssystem ved behov. Dermed kan den både understøtte beslutninger og fungere som en praktisk assistent for operatørerne, f.eks. ved fejlfinding, samtidig med at den bidrager til at identificere risici og planlægge vedligehold mere systematisk. Det siger noget om, hvor vigtig styringen af anlægget er, forklarer Krist V. Gernaey: ”Det er blevet en grundlæggende del af virksomhedernes ansvar at håndtere deres eget spildevand og affald. Når man producerer, følger der også noget med, som skal renses og behandles. Renseanlægget er derfor ikke noget, der ligger ved siden af p roduktionen – men en nødvendig del af selve produktionen. Uden anlægget ville spildevandet belaste det øvrige spilde vandssystem og i sidste ende kunne føre til forurening af vandmiljøet. Samtidig arbejder vi på at reducere energi forbruget og bruge ressourcerne bedre.” Som eksempel nævner Krist V. Gernaey, at man kan udnytte rest produkter fra slam og anvende det som gødning. Det rensede spildevand hos Novonesis og Novo Nordisk kan i nogle

tilfælde også genbruges i produktionen og reducere behovet for nyt vand. Samtidig kan man udnytte både vand og ressourcer fra spildevandet – bl.a. biomasse – i Kalundborg Symbiose. Her samarbejder virksomheder og forsyning om at cirkulere ressourcer som spildevand, renset spildevand, brugt kølevand, biomasse, gødning og biometan. En af de ressourcer, der også udnyttes, er varmen i spildevandet. Kalundborg Forsyning modtager en del af det rensede spildevand og udnytter varmen via en varmepumpe, som sender den videre til fjernvarmenettet. 1 5 K rist V. Gern a ey, p rofe sso r, DT U , k vg @ k t . d t u . d k

”Renseprocessen er så kompleks, at den ikke kan styres med mave fornemmelser eller små justeringer.” P R O F E S S O R K R I S T V. G E R N A E Y, D T U

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

FØR DRÅBERNE SLIPPER OP Allerede i 2040 kan hovedstadsområdet komme til at mangle vand nok til alle, viser nye tal fra HOFOR. Danmarks førende vandeksperter skal forhindre, at det kommer til at ske. 2 S ari Ve ge nd al 3 Co lo u rb ox

”Vi har ansvaret for, at en million borgere får vand hver dag, og det skal være sådan, at der strømmer drikkevand ud, når de åbner hanen. Derfor er det nu, der skal handles.” ADM. DIREKTØR HENRIK PLOUGMANN OLSEN, HOFOR

or langt de fleste danskere er et varmt bad om morgenen en selvfølge. Men allerede i 2040 kan indbyggere i hovedstadsområdet risikere, at vandet fra hanen slipper op. Det viser en ny prognose fra Danmarks største forsyningsselskab, HOFOR. I et nyt stort forskningsprojekt på tværs af universiteter og drikkevandsbranchen vil Danmarks førende vandeksperter undersøge, hvordan de kan forhindre det nedslående fremtidsscenarie. Bedre samarbejde om fordeling Eksperterne skal bl.a. se på, hvordan forvaltningen af vandet på Sjælland kan optimeres, så ressourcen rækker længere. ”Vi skal finde ud af, om det er muligt at samarbejde mere om eksempelvis fordelingen af vandet. Det kræver, at vi får etableret hurtige modeller, som forbinder ressource og forbrug,” siger professor Hans-Jørgen Albrechtsen, der repræsenterer DTU i projektet. Han understreger dog, at det kun er én ud af mange nødvendige løsninger. ”En anden vigtig faktor er at få beskyttet grundvandet mod forurening, da det er rygraden i de sjællandske vandforsyninger, og hele infrastrukturen er bygget op omkring det. Og så er det nødvendigt at se på bedre muligheder for at oprette nye kildepladser – i

det hele taget undersøge mulighederne for at supplere med andre vand ressourcer end dem, vi benytter i dag,” siger han. Handling nu Årsagen til den forestående vandmangel i Storkøbenhavn er ifølge HOFOR antallet af indbyggere, der i løbet af de næste 10 år vil stige med 100.000. Hvis intet gøres, viser prognosen, at der i 2040 vil mangle 12 mio. kubikmeter vand i hovedstadsområdet, hvilket svarer til det samlede årlige vandforbrug i Odense Kommune.

”Vi har ansvaret for, at en million borgere får vand hver dag, og det skal være sådan, at der strømmer drikkevand ud, når de åbner hanen. Derfor er det nu, der skal handles,” siger administrerende direktør i HOFOR Henrik Plougmann Olsen i en pressemeddelelse. Målet med forskningsprojektet er at lave en række beregninger for udviklingen på Sjælland frem mod 2050 og komme med forslag til løsninger på den truende vandmangel. 1 5 H a n s - J ø rg en A lb re c ht se n , p rofe sso r, DT U , hana@dtu.dk

Om Water2050 Projektet Water2050 er støttet med 7,5 mio. kroner fra Innovationsfonden og løber fra 1. april 2026 og 3,5 år frem. Projektets parter: DTU Sustain, KU, GEUS, HOFOR, DHI.

DYNAM O SPØRG E R

UDFO R DR ER A I T I L L I DEN T I L VEL FÆ R DS S TATEN ?

2 To re Vind Je n se n 3 S in e F iig

HVAD SKER DER MED TILLIDEN, NÅR AI RYKKER IND I VELFÆRDSSTATEN? Danmark er blandt verdens mest digitaliserede lande og har en politisk ambition om at frigøre 30.000 årsværk i den offentlige sektor ved hjælp af AI. Men når kunstig intelligens rykker ind i velfærdsstaten, bliver tillid en afgørende faktor, mener professor Helene Friis Ratner. q: Hvorfor er tillid afgørende i mødet mellem borgere og ny teknologi?

a: Helt generelt er tillid en

værdi, som alle organisationer gerne vil have, men det er meget mere grundlæggende, når vi taler om velfærdsstaten – også i et økonomisk perspektiv. Når borgerne har tillid til f.eks. forvaltningens tilkendelse af førtidspension, hjælpemidler eller behandling af sygdom, er der færre transaktionsomkostninger i form af klager, konflikter, snyd og fejlende indsatser. Samtidig er det en vigtig pointe, at tillid og mistillid ikke er ligeligt fordelt på tværs af den offentlige sektor. I Danmark har vi en relativ

stor grad af tillid, f.eks. til sundhedsvæsenet, men hvis vi tager handicapområdet eller udsatte børn og familier, så er mange borgere i konflikt med systemet. Der kan digitaliseringen føje endnu et lag til en eksisterende mistillid.

q: Hvad betyder AI for marginalisering?

a: AI-begrebet dækker over for-

skellige teknologier med forskellige betydninger. I dag er der fokus på løsninger baseret på store sprogmodeller, hvor AI f.eks. bruges til at skrive mødereferater eller som chatbots. Der arbejdes også med modeller, som med adgang til store databaser med lovgivning og vejledning kan gøre svært stof mere tilgængeligt.

Men samtidig har Danmark en politisk målsætning om at frigøre 30.000 årsværk i velfærdsstaten ved hjælp af AI, og deri ligger en forhåbning om, at f.eks. chatbots kan erstatte personale ved telefonen og spare tid på dokumentationen. For mange er netop den digitale adgang til velfærdsstaten dog en udfordring, og der er en risiko for, at det bliver sværere at få adgang til en medarbejder, der kan hjælpe med at navigere i lovgivning og vejledninger. Så der er en risiko for, at øget automatisering kan forstærke uligheden i adgangen til ydelser. Hvis vi ser på mere ’smalle’ prædiktive modeller baseret på maskinlæring, er

det potentielt endnu mere alvorligt. Der er mange internationale eksempler på bias (skævhed, red.), hvor modeller rammer socioøkonomisk skævt, og hvor udsatte grupper på et systemisk niveau har mistet rettigheder eller ydelser. I Holland blev over 20.000 borgere f.eks. fejlagtigt identificeret som sociale bedragere, hvilket fik store sociale konsekvenser.

q: Hvad betyder det for velfærdsstatens legitimitet?

a: Når prædiktive modeller

bruges i myndighedsafgørelser, kan det blive sværere for borgerne at gennemskue, hvordan de er truffet, og hvor der kan være fejl. Men tillid handler ikke kun om at undgå fejl. Der kan godt være mistillid, selvom en afgørelse er rigtig, og hvis tilliden falder, mister velfærdsstaten legitimitet. Det kan føre til konflikter, klager

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

Om Helene Friis Ratner Helene Friis Ratner er professor i organisationsstudier og tekno logi på DTU Management. Hendes forskning fokuserer på, hvordan datadrevne teknolo gier og AI ændrer organisationer, professioner og beslutnings processer. Hun er desuden Chief Scientist ved det Det Nationale Center for AI i Samfundet, CAISA, hvor hun forsker i ansvarlig anvendelse af AI i den offentlige sektor.

og mediekontroverser, der gør AI-løsningerne mindre effektive, især på de borgernære områder, hvor samarbejdet er helt afgørende. Tilliden bliver også udfordret, hvis datadreven styring opleves som overvågning. Da SKAT begyndte at udvikle prædiktive modeller til at opspore svindel, kom der bekymring for, om de overvågede, hvad folk solgte på DBA. At velfærdsstaten har data på borgerne, er jo i en vis forstand en del af omsorgen, da det er med til at sikre retfærdige afgørelser, men grænsen er skrøbelig. Omvendt er der også eksempler på, at AI kan øge tillid – f.eks. hvis man har mulighed for anonymt at få information om konsekvenser ved ændringer i forskuds opgørelser eller lignende. De prædiktive modeller individualiserer ved at gruppere folk statistisk i forhold til andre, de minder om på

udvalgte parametre, lidt ligesom Netflix eller Spotify anbefaler indhold. Selvom en afgørelse er saglig på papiret, opleves den ikke nødvendigvis sådan, hvis borgernes ekspertise i eget liv og viden om deres situation ikke bliver taget med. Der vil altid være mere data i sådan et møde, end en algoritme vil være trænet på. Derfor er det vigtigt, at borgerne både kan gøre indsigelser og få forklaret, hvorfor en myndighedsafgørelse falder ud som den gør.

q: Hvorfor fejler de store AI-eksperimenter?

a: Nogle af de projekter, jeg har

kigget på i min forskning, hvor f.eks. danske kommuner har været ’firstmovers’ og lavet forsøg med prædiktiv AI i sagsbehandling, er bl.a. fejlet på grund af manglende forståelse for jura og legalitet, fordi der ikke har været præcedens. Det ændrer sig nu med EU’s

kommende AI Act, den nye regerings hjemmelsarbejde og udtalelser fra Datatilsynet. Men der har grundlæggende været et stærkt fokus på potentialer og ikke altid på borgernes rettigheder. Nogle projekter har mødt stor kritik fra medier, borgere og faglige organisationer Så det er vigtigt at invitere interessenter ind i den fase, hvor problemerne defineres, og ikke blot se borgere og medarbejdere som fremtidige brugere. Når mediemøllen først kører, er det svært at skabe et rum for gensidig læring og fælles problemforståelse.

q: Hvad skal man gøre anderledes?

a: Man skal være klar over, at

uanset hvilket system man udvikler, vil der opstå utilsigtede konsekvenser. Derfor handler det ikke kun om at udvikle den gode teknologi, men om ledelse, løbende organisatorisk læring og

tilpasning i takt med, at medarbejdere og borgere gør sig erfaringer. Derudover er der generelt en enorm overvurdering af, hvorvidt og hvordan AI kan effektivisere. Hvis mantraet er, at du skal effektivisere, skygger det for de gode projekter, der rent faktisk kan gøre en kvalitativ forskel. Så man skal starte menneskecentreret. Borgere og medarbejdere skal ikke tænkes som brugere, men inddrages i problemdefinitionen. På nogle områder handler problemerne måske mere om mistillid, manglende tid og kompleksitet i den danske velfærdsstat, der kalder på andre løsninger end teknologi. 1 5 H el en e F rii s R at n e r, p rofe sso r, DT U , hf rra @ d t u .d k

K I G M ED

Øjne i arktis På Grønland tester forskere fra DTU Space i samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse et 50 cm spejlteleskop for at undersøge, hvor effektivt det kan identificere og følge satellitter og rumskrot, der kredser over Jordens poler. Teleskopet indgår i projektet DENASSI, der undersøger, hvordan arktiske observationer kan styrke rumovervågning og bidrage til europæisk rumsikkerhed. Satellitter er nemlig blevet en central del af den kritiske infrastruktur: De understøtter navigation, kommunikation, internet og overvågning og spiller derfor en vigtig rolle for både forsvar, beredskab og samfundet som helhed. Rumskrot er gamle satellitter og andre objekter fra tidligere rummissioner, der stadig kredser om Jorden. Den øgede aktivitet i rummet medfører en højere risiko for sammenstød mellem objekter, hvilket kan beskadige eller sætte aktive satellitter ud af drift og dermed påvirke de tjenester, som samfundet er afhængigt af. DENASSI er en del af Danmarks bidrag til EU’s Space Surveillance and Tracking-samarbejde og skal styrke Europas kapacitet til at holde øje med aktivitet og objekter i kredsløb om Jorden.

5 Pe r Lun d ah l Tho msen, ch efko nsule nt, DTU, p l t@sp ace .d tu.d k

DY N A M O

NR. 86

2026

DT U

2 KATRINE DAM KJÆR

3 N I E LS A N D E RS E N , E LC A N I C A / S

DTU

K ROPS I D EALER

MODE:

Øget diversitet. Uændret kropsideal Modebilledet rummer flere ’plus-size’ og ikkehvide modeller end nogensinde. En analyse viser dog, at kropsidealet grundlæggende ikke har ændret sig i de sidste 25 år.

2 Tore Vind Jensen 3 Collage af AI- genererede

billeder / Louis Bouc herie

vinder i forskellige afskyg ninger har i løbet af det sidste kvarte århundrede i stigende grad kunnet finde nogen, der minder om dem i modebladene. Et nyt studie fra bl.a. DTU viser dog, at for andringen er overfladisk. For selvom en analyse af næsten 800.000 modebilleder fra 2000 til 2024 viser, at diversiteten er blevet større, konkluderer studiet i sin overraskende enkelhed, at den typiske kvindelige modelkrop er forblevet bemærkelses værdigt stabil. Ifølge analysen (se faktaboks) er mangfoldigheden steget ved at inklu dere et lille antal anderledes modeller – ikke ved at ændre selve normen. ”I gennemsnit sker der ingenting. Alt er superstabilt,” siger postdoc ved DTU Compute Louis Boucherie, som har udført analysen i samarbejde med forskere i Danmark, USA og Østrig. ”Når vi ser på ændringen i variati onen, finder vi det, man ville forvente: Mangfoldigheden i kropsstørrelse er vokset. Men når vi ser på, hvordan den

variation er fordelt, kan vi se, at midten forbliver stabil. Så ændringen sker i yderpunkterne.” Langt fra virkeligheden For at sammenligne modebranchen med virkeligheden sammenlignede forskerne amerikanske modeller med data fra USA’s nationale sundheds undersøgelse, NHANES. Kontrasten er markant. ”Ser man nøje efter, ligger selv plus-size-modellerne stadig under den gennemsnitlige amerikanske kropsstørrelse. Så det, modebranchen kalder plus-size, svarer faktisk til den gennemsnitlige amerikanske kvinde,” fortæller Louis Boucherie. Overlappet mellem modebilleder og typiske kropsstørrelser er altså fortsat yderst begrænset. Forskerne fremhæver, at i metaanalyser på tværs af køn og aldersgrupper er ekspone ring for snævre kropsidealer gentagne gange blevet knyttet til utilfredshed med kroppen, spiseforstyrrelser og psykiske lidelser. Diversitet er koncentreret Forskerne kan samtidig konstatere, at den etniske repræsentation i mode billeder har ændret sig markant i

perioden. Andelen af modeller, der identificeres som ikkehvide, er steget fra cirka 13 pct. i 2011 til mere end 40 pct. i de senere år. ”Vi har ikke særlig detaljerede kate gorier for enkelte racer i vores data. Vi er derfor nødt til at arbejde med en skelnen mellem hvid og ikke-hvid, hvilket naturligvis er en grov opdeling. Men det er den eneste måde at foretage analysen konsekvent på på tværs af hele datasættet og over tid,” siger Louis Boucherie. Der er også et stort overlap mellem kropsstørrelse og etnicitet: En plussize-model er 4,5 gange mere tilbøjelig til at være ikke-hvid, hvilket tyder på, at flere markører for diversitet ofte er koncentreret hos de samme individer. Branchens fremskridt inden for mang foldighed er altså koncentreret hos de samme individer snarere end bredt fordelt. ”Disse repræsentationsmønstre betyder i sidste ende, at ansvaret for at repræsentere mangfoldighed ofte lander på en relativt lille gruppe af ikkehvide modeller,” siger Louis Boucherie. Modeinstitutioner kan derfor øge den synlige mangfoldighed uden at ændre den centrale æstetiske standard.

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

Om undersøgelsen Bygger på 793.199 billeder fra modeshows, reklamer, magasin forsider og redaktionel mode dækning i perioden 2000-2024. Forskerne har brugt en AI-teknologi, der kan analysere billeder (computervision), samt en netværksanalyse og kliniske sundhedsdata til at spore, hvor dan modellers kropsstørrelse har udviklet sig over tid på tværs af regioner og inden for forskellige segmenter af modebranchen. Det primære fokus er kvinde lige modeller, men analysen omfatter også mandlige modeller. Forskerne fandt dog ingen til svarende stigning i variationen blandt mandlige modeller og bemærkede, at modeindustriens mandlige kropsideal forekommer mere stabilt og er blevet mindre udfordret i den undersøgte periode. Statistisk set er der dog også færre signaler at analysere, hvorfor forskerne primært har undersøgt billeder af kvinder, hvor både omfanget af forandringen og dens sociale implikationer er tydeligere i dataene.

”Det, modebranchen kalder plus-size, svarer faktisk til den gennemsnitlige amerikanske kvinde.” LOUIS BOUCHERIE, DTU

Reguleringens rolle Forskerne har også undersøgt effekten af tidligere forsøg på at regulere kropsstørrelser på udvælgelsen af modeller ved at se på to forskellige europæiske tilgange, dels modeugen i Milano, hvor der blev etableret et entydigt krav til modellernes BMI, dels fra Frankrig, hvor der blev indført et mere fleksibelt system baseret på lægeerklæringer. Ved at sammenligne reguleringsmodellerne med ændringer i antallet af ekstremt tynde modeller over tid så forskerne en tydelig reduktion i Milano, efter at reguleringen blev indført. Samme effekt er ikke registreret i Frankrig. ”Vi er meget forsigtige med ikke at hævde en entydig kausal sammenhæng her, men det beskriver en slående forskel mellem en streng tærskel og et

fleksibelt system,” understreger Louis Boucherie. Alligevel tyder kontrasten på, at udformningen af lovgivningsmæssige tiltag kan have betydning for, hvordan kropsidealer udtrykkes i modebilleder. Fremskridt med begrænsninger Samlet set peger resultaterne på et paradoks i hjertet af den moderne modekultur. Der er tydeligvis en øget mangfoldighed, men alligevel har den centrale definition af, hvad der tæller som en normativ eller eftertragtet krop, vist sig langt mere modstandsdygtig over for forandring. Det tyder på, at inklusion alene ikke nødvendigvis ændrer idealerne, men at et skifte i de kulturelle normer kan kræve forandringer, som ikke kun forekommer i udkanten, men i

selve modeindustriens centrum, siger Louis Boucherie: ”Jeg tror, folk allerede vidste, at der var et problem. Det er blevet debatteret gentagne gange. Det, vi har gjort, er at kvantificere det, og jeg tror, det er det nye. Vi er her bare for at bekræfte, at der er dette problem. Derfra er det op til annoncørerne og de mennesker, der arrangerer modeshows og redigerer magasiner, at beslutte, hvad de vil gøre med den information.” 1 5 Lo u is Bo u c h erie, p o std o c , DTU , l o u ib o @ d t u . d k

KORT NYT

DY N A M O

NR. 86

2026

Forbedret tsunamivarsling Data fra klimasatellitter kan bruges til at forbedre gængse modeller til at vurdere og varsle tsunamier verden over. Det viser et nyt studie, som bl.a. forskere fra DTU Space står bag. Hvis satellitterne tilfældigvis bevæger sig hen over en aktiv tsunami, afbilder de nemlig de bølger, tsunamien udløser over tid som følge af et jordskælv – altså dens ’fingeraftryk’. Undersøgelser af disse ’fingeraftryk’ kan afsløre, hvordan tsunamien starter og breder sig.

Ved at kombinere den viden med data fra sensorer opstillet i havet på udsatte steder som en del af det eksisterende varslingssystem vil det være muligt at gøre modelle ringerne mere præcise og dermed forbedre varslinger af potentielt destruktive tsunamier i fremtiden. Et stærkt voksende antal satellitter, der er sendt i kredsløb om Jorden, har øget sandsynlig heden for at opfange de kortlivede tsunamifænomener betydeligt.

D T U ’ S P L A C E R I N G PÅ I N G E N I Ø R E N S 2 0 2 6 -R A N G L I S T E O V E R D A N M A R K S M E S T AT T R A K T I V E I N G E N I Ø R ARBEJDSPLADSER – KUN OVE RG ÅE T A F LE G O O G NOVO NORDISK.

”Jeg tror, jeg var lidt i chok over, at det faktisk virkede. Men vi var meget glade og endte i en stor krammerunde. (…) Der har været rigtig mange studerende gennem vores organisation, der ikke har set motoren tændt. Men vi knækkede koden.” Næstformand i Danstar Adam Ussingkærs reaktion til Sjællandske Nyheder, da det i marts efter flere fejlslagne forsøg over fire år lykkedes DTU’s studenterforening for raketbyggere at tænde motoren til deres dobbelt-brændstof-raket.

3 G et ty Im age s

Gratis værktøj afslører skjulte skibe Ved hjælp af satellitdata, kunstig intelligens og åbne maritime databaser har DTU Space-postdoc Peder Heiselberg udviklet onlineværktøjet OpenOceanWatch, der overvåger skibstrafik i danske farvande. Det kan også overvåge ’spøgelsesskibe’, der forsøger at skjule sig ved at slukke den enhed, som automatisk og kontinuerligt fortæller om skibes position, og som er et lovkrav for større handelsskibe, passagerskibe og større fiskefartøjer. Værktøjet kan bl.a. bruges til at undersøge hændelser omkring kritisk infrastruktur som internetkabler, rørledninger og havvindmøller ved

at identificere fartøjer, der har været i området – også dem, der prøver at skjule sig. Det kan dog også vise sig nyttigt i f.eks. forsikringsspørgsmål. Danske myndigheder og tjenester har allerede tilsvarende værktøjer baseret på overvågning via satellitbilleder til rådighed. Med det gratis værktøj får nu også f.eks. nysgerrige borgere, journalister og virksomheder mulighed for at følge med i, hvem der sejler i de danske farvande. Værktøjet er indledningsvist udviklet til at kunne følge skibe i danske farvande, men overvågningen kan senere udvides til andre områder i verden.

DTU

DY N A M O

NR. 86

2026

FLERE ISBJERGE ÆNDRER LIVET I ARKTIS Siden årtusindskiftet er antallet af isbjerge i Arktis accelereret. De transporterer sten og sedimenter langt ud i havet og skaber derved nye habitater på havbunden med stigende hast. Det viser et nyt studie i Nature, som også advarer om den voksende trussel, isbjergene udgør for skibsfarten. 2 To re Vind Je n se n 3 C h ristian R. Ro hle d er

A ”Det nye studie viser, at konsekvenserne ikke stopper ved stigende vandstande, men direkte påvirker dybhavsøkosystemer langt fra gletsjerne.” P R O F E S S O R S H FA Q AT A B B A S K H A N , D T U

ntallet af isbjerge i Arktis er steget markant siden begyn delsen af 2000’erne. Et nyt studie udført af bl.a. forskere fra DTU Space dokumenterer, hvordan afsmeltning af store gletsjere i Nordøst grønland og den russiske del af Arktis sender stadig flere isbjerge ud i havet. Isbjergene transporterer over raskende store mængder sten og sedi menter fra land og flere hundrede kilo meter ud i havet, før de synker til bunds og ændrer livet på havbunden næsten 2.500 meter under havoverfladen. De hårde overflader på en ellers blød hav bund giver bl.a. svampe, søanemoner og andre fastsiddende organismer mulighed for at etablere sig. Det er endnu et tydeligt eksempel på, at klimaforandringerne i Arktis

DTU

får vidtrækkende konsekvenser, siger Shfaqat Abbas Khan, professor ved DTU Space og medforfatter til studiet. ”Når Grønlands is smelter, stiger havniveauet, men vi kan også se, at for andringerne påvirker hele det arktiske system. Effekterne kan spores fra glet sjerne i Nordøstgrønland til havbunden flere tusind meter under havoverfladen og til de farvande, hvor skibstrafikken vokser,” siger han. Gletsjere mister stabilitet Forskerne har kombineret næsten 40 års observationer af isbjerge i Fram Strædet mellem Grønland og Svalbard med satellitdata, havismodeller og undersøgelser af havbunden. Analysen viser, at forekomsten af isbjerge er fire doblet siden år 2000. Stigningen hænger sammen med, at flere store gletsjere i Nordøstgrønland er blevet mindre stabile og der frigøres mere is, når gletsjerne kælver. Samtidig er mængden af havis skrumpet, og den er blevet mere bevægelig, hvilket gør det lettere for isbjergene at drive gennem Arktis over lange afstande. ”Vi ved fra målinger og satellitobser vationer, at de store gletsjere i Nordøst grønland har mistet stabilitet gennem de seneste årtier. Det nye studie viser, at konsekvenserne ikke stopper ved stigende vandstande, men direkte påvirker dybhavsøkosystemer langt fra gletsjerne,” understreger Shfaqat Abbas Khan. Samtidig peger studiet på, at den voksende isbjergtrafik kan skabe nye udfordringer for aktiviteter i Arktis. Efterhånden som mindre forekomst af havis åbner nye sejlruter, er der nemlig øget risiko for, at krydstogtog fragtskibe, der opererer i eller nær isdækkede farvande, oftere vil møde et isbjerg på deres sejlads. Forskerne fremhæver derfor behovet for bedre overvågning og varsling af isforhold til brug for skibsfart, fiskeri og andre aktiviteter i Arktis. Studiet er ledet af Alfred Wegener Institute og Woods Hole Oceano graphic Institution i samarbejde med forskere fra bl.a. DTU Space. 1 5 Shf a q at A b b a s Kh a n , p rofe sso r, DT U , sakh@dtu.dk

INTERVI EW

Maria Montanucci tilrettelægger sine forelæsninger, så der lige præcis er plads til alt på tavlen. Lige foran sig har de studerende så alt, hvad de skal bruge, når de skal i gang med at løse opgaver – en tilgang, hun selv indrømmer er ”meget gammeldags”, men som fungerer rigtig godt inden for abstrakt matematik.

”Man kan bruge alle mulige smarte værktøjer i sin undervisning, men i sidste ende er ens nærvær og passion de vigtigste ingredienser.” P R O F E S S O R M A R I A M O N TA N U C C I , D T U

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

FRA ORATORIE TIL AUDITORIE:

Professoren, der aflurer mønstrene i musikken og matematikken Maria Montanucci var engang på vej mod en musikkarriere. Nu uddanner hun den næste generation af matematikere på DTU. Drevet af nysgerrighed og en passion for sit forskningsfelt bruger hun feedback fra sine studerende til at gøre selv abstrakt algebra tilgængelig og levende.

2 Miriam Meister 3 Bax LIndhardt

Maria Montanucci • Blev professor på DTU i 2026. • Modtager af DTU’s Årets Underviser-pris i 2023 og 2026. Er den eneste, som har modtaget prisen to gange, siden den første gang blev uddelt i 2004. • Blev ansat på DTU i 2019 som lektor i algebra og kodeteori. • Underviser bachelor- og kandidatstuderende i diskret matematik samt algebra og algebraiske fejlrettende koder. • Afsluttede sin ph.d. i 2019. • Kandidatgrad i tværfløjte fra musikkonservatoriet i Perugia, Italien, i 2010. • Født i Umbertide, Italien, i 1991.

å har modtaget så megen hæder fra de studerende på DTU som den nyudnævnte professor Maria Montanucci: Hun har i både 2023 og 2026 modtaget DTU’s studenternominerede pris som årets underviser, hvilket vidner om hendes talent for og enorme dedikation til undervisningen. Undervisningskarrieren startede dog ikke med helt så stor ros. Faktisk spurgte en studerende efter hendes første forelæsning, da hun startede på DTU i 2019, om han måtte give hende noget feedback, hvorefter han fortalte hende, at forelæsningen havde været forfærdelig. ”Jeg sagde: ’Åh nej. Fortæl mig hvorfor!’ Og fra det øjeblik har jeg altid lyttet til de studerende. Jeg tager deres feedback meget alvorligt, for er konstruktiv feedback ikke bare det bedste? Det betyder, at de studerende er trygge ved dig, og det er så vigtigt.” Vis din passion At blive en værdsat underviser er bestemt ikke noget, der ’bare’ er

sket: Professoren planlægger sine forelæsninger grundigt og giver sine studerende omfattende, skræddersyet feedback. Hun henter inspiration fra rollemodeller fra sit eget liv som f.eks. en underviser fra sin egen studietid. ”Han var så inspirerende og gav os altid små udfordringer og ekstra svære spørgsmål, som vi kunne læse op på til dagen efter, og så gav han os mulighed for at tale med ham om stoffet. Det elskede jeg, og det var afgørende for, at jeg valgte at følge i hans fodspor ind i dette felt.” Maria Montanuccis forelæsninger indeholder et koncept, hun kalder ’gult kridt’. Her taler hun om ting, der ligger uden for pensum, med fokus på, hvordan de forskellige matematiske begreber kan anvendes. Hun fortæller også historier om matematikere op gennem historien med et særligt blik for kvinder, der kan være en inspiration i et traditionelt mandsdomineret felt. ”Hvis en vigtig teori blev skabt af en kvinde på et tidspunkt, hvor det var næsten umuligt for kvinder at være i den akademiske verden, skal de

INTE RV IE W

studerende vide det. De siger i deres feedback, at det er motiverende, så det fortsætter jeg med,” forklarer hun. For professoren er der enkelte fak torer, som er afgørende for at blive en god underviser: ”Jeg tror, at den motivation, der kommer fra en underviser, som viser sin passion og interesse for de stude rendes udvikling og læring, er unik. Man kan bruge alle mulige smarte værktøjer i sin undervisning, men i sidste ende er ens nærvær og passion de vigtigste ingredienser.” Det er de studerende på DTU, der nominerer undervisere til den årlige undervisningspris, som Maria Monta nucci nu har vundet to gange – priser, som hun siger betyder ”alt”.

Med de studerendes egne ord ”Når man fik feedback tilbage fra Maria, så havde hun skrevet lige så meget feedback, som vi havde skrevet aflevering, hvilket jo var fuldstændig vanvittigt i forhold til de der tre ord, du normalt får.” Samuel Kjær Mackie, 2026 ”Det, jeg virkelig godt kan lide ved Maria, er, at hun ofte bruger ordet ’smukt’, når hun beskriver noget inden for matematikken i sin undervisning, for jeg synes, det siger noget om hende som person, at hun ser skønheden i disse formler, hvor andre måske ikke gør det, og det siger virkelig meget om, hvor meget hun elsker det, hun laver.” Emil Hovgaard Wrona Olsen, 2023 ”Hun er altid meget hjælpsom, og når man stiller et spørgsmål, giver hun virkelig gode svar, og hun går ikke, før hun er sikker på, at man har forstået det, hun har sagt. Man kan også skrive til hende når som helst, og så giver hun et meget uddybende svar og følger op for at sikre sig, at man har forstået det, hun har sagt.” Rikke Schjeldrup Jessen, 2023

”Jeg tror ikke, min hjerne er skabt til noget bestemt. Jeg ved bare, at den på en eller anden måde er skabt til nysgerrighed.” P R O F E S S O R M A R I A M O N TA N U C C I , D T U

”Det faktum, at prisen kommer fra de studerende, er den mest værdifulde gave, man kan modtage som under viser. Det får en til virkelig at føle, at man på en eller anden måde gør en forskel, og det giver mig endnu mere motivation til at forbedre mig og fortsat gøre mit bedste og vise dem, hvad jeg ser i matematikken.” Musik eller matematik? Faktisk så det i matematikprofessorens tidlige liv ud til, at hun var bestemt til et liv i rampelyset, hvor hun skulle underholde verden med sit musikalske talent snarere end at undervise en ny generation af matematikere. Som folke skoleelev havde hun nemlig forelsket sig i tværfløjten i forbindelse med en lektion, hvor eleverne kunne prøve forskellige instrumenter af. ”Jeg var normalt genert, men musik var aldrig noget, jeg var genert over. Jeg spillede foran folk og nød det bare. Jeg følte, at det var en nem måde for mig at kommunikere på, og jeg elskede det så meget, at jeg brugte en masse tid på at lære at spille,” forklarer hun. Den unge pige var så dedikeret til sine musikstudier, at hun som kun 13-årig blev optaget på musikkonser vatoriet i Perugia i sit hjemland Italien. På grund af sit høje niveau blev hun optaget på tredje år, hvilket gjorde det muligt for hende som bare 18-årig at færdiggøre sin konservatorie uddannelse og få sin studentereksamen samtidig. Mens dørene åbnede sig til musik verdenen, fik Maria Montanucci dog lyst til at dykke dybere ned i matema tikfaget. I sin tid på det naturviden skabelige gymnasium, hun gik på, havde hun nemlig opdaget en naturlig evne til at forstå logikken bag mate matiske begreber. Så hun besluttede at følge sin medfødte nysgerrighed og starte med at læse matematik på uni versitetet i stedet for at gå den tilsyne ladende oplagte vej ind i musikken.

”Jeg tror ikke, min hjerne er skabt til noget bestemt. Jeg ved bare, at den på en eller anden måde er skabt til nysger righed,” siger hun med et smil. Banebrydende forskning Som medforfatter på omkring 50 videnskabelige artikler med titler som ’MRD-codes arising from the trino mial xq + xq3 + cxq5 Fq6 [x]’ er det tydeligt, at professorens forskningsfelt (se faktaboks) ikke er nogen leg. Det er matematik på højt niveau, der skubber grænserne for, hvad der har været for klaret og kan forklares gennem logisk tænkning og matematiske begreber. Når Maria Montanucci angriber matematiske spørgsmål, trækker hun på en færdighed, hun har finpudset under sine musikstudier, nemlig at finde mønstre og se logikken indlejret i dem. ”Musik er fuld af mønstre. Hvis man f.eks. læser et stykke skrevet af Bach, er der mange mønstre – og den måde at finde mønstre på, som man skal besidde, hvis man vil spille et stykke af Bach og fortolke det korrekt, har påvirket min tilgang til forskningen,” forklarer hun. Maria Montanuccis talent for sit nyvalgte felt stod hurtigt klart: I 2015, mens hun skrev sit kandidatspeciale, lykkedes det hende at løse en formod ning, der havde stået åben siden 2011.

For Maria Montanucci giver de daglige snakke med kollegaer i forskningsgruppen professionel sparring og gode venskaber. Her ses hun sammen med ph.d.-studerende Marie Frank (tv.) og sektionsleder Peter Beelen.

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

Maria Montanucci forelskede sig som folkeskoleelev i tværfløjten i forbindelse med en lektion, hvor eleverne kunne prøve forskellige instrumenter af.

Maria Montanuccis forskning

En åben formodning er en matematisk påstand, som man mener er sand, men som ingen endnu har endegyldigt bevist. Et par år senere, under et eksternt ophold ved DTU i forbindelse med sine ph.d.-studier, opdagede hun og professor Peter Beelen – der leder den forskningsgruppe, hun senere skulle blive ansat i – en familie af algebraiske kurver. Den er opkaldt efter duoen, der har udgivet to artikler om deres arbejde. En algebraisk kurve er grundlæggende en figur tegnet ved hjælp af en ligning. De to har gensidigt inspireret hinanden. Mens Maria Montanucci undersøgte mulighederne for sit eksterne ophold, stødte hun på det ”fantastiske arbejde”, som Peter Beelen og hans gruppe laver, og opdagede, at han faktisk havde citeret den videnskabelige artikel, hun havde skrevet på baggrund af sin kandidatafhandling. ”Jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at læse deres fantastiske arbejde, så jeg var øjeblikkeligt klar over, at jeg kunne lære meget på DTU sammen med Peter og algebra-gruppen.” Strålende fortæller hun om, hvor meget hun nød sit frugtbare ophold på DTU:

”Jeg sagde til Peter: ’Jeg vil virkelig gerne tilbage til Danmark igen på et tidspunkt, hvis jeg kan.’ Så kom jeg tilbage i 2019 og er ikke rejst igen – og jeg vil blive her, hvis jeg kan.” Et nyt hjem Maria Montanucci blev ansat på DTU, næsten præcis et år før COVID-pandemien vendte op og ned på alting. Hun indrømmer, at det var ekstra udfordrende at falde til i sit nye hjemland i en tid, hvor man skulle holde afstand og arbejde hjemmefra. ”Det var meget svært at finde et sted at bo, fordi ingen lejede ud, og man kunne selvfølgelig ikke få venner. Jeg synes ikke, det var en nem start. Men jeg var meget heldig med mine kolleger. Vi snakkede sammen hver dag og arrangerede digitale kaffemøder dagligt i afdelingen, så jeg følte mig aldrig rigtig alene. Jeg følte mig meget inkluderet og elsket.” Trods den hårde start er den 34-årige kommet til at elske Danmark, hvor der er en mere fri og åben meningsudveksling og uformel tone mellem studerende og undervisere, end hun er vant til fra Italien. ”Danmark er et fantastisk land, og den danske kultur er perfekt for en ung

Professoren arbejder inden for den gren af matema tikken, der kaldes algebraisk geometri, hvor man bruger algebraiske metoder til at løse geometriske problemer. Geometri er studiet af formen på objekter eller ting omkring os. Objekter eller ting i naturen har dog tit et meget uregelmæssigt udseende, så det er ofte ikke tilstrækkeligt at beskrive dem blot ved hjælp af former som trekanter, cirkler eller terninger. Det er her, algebraen kommer ind i billedet, fordi den gør det muligt at fortolke disse former som ligninger ved hjælp af variabler og tal, også kaldet algebraiske kurver. Maria Montanucci bruger sin viden om algebraisk geometri til at udvikle fejlkorrigerende koder inden for kommunikationsområdet. Vi kan f.eks. takke denne type matematik for automatisk at fjerne forstyrrende støj i telefonopkald, inden lyden når modtageren. Det gøres grundlæggende ved at omdanne data transmissionen til et matematisk objekt: Forestil dig et mobilopkald som transmissionen af en række tal. Hvis der er en logik bag talrækken, og noget går galt under transmissionen, kan man kigge på logikken, og hvis logikken er stærk nok, kan man rette fejlen. Maria Montanucci leder også et femårigt projekt finansieret af Villum Fonden, der undersøger nye måder at bruge algebraisk geometri til at lagre enorme mængder information sikkert i meget små fysiske rum ved hjælp af banebrydende, fejlkorrigerende metoder.

persons udvikling. Det er på en måde en akademisk drøm. Da jeg fik øjnene op for at undervise, elskede jeg det endnu mere. Og da jeg opdagede, at de studerende kalder dig ved fornavn og ikke er bange for at give dig feedback, følte jeg virkelig, at dette er det perfekte sted for mig.” 1 5 M a ria M o nt a n u c c i, p rofes s o r, DTU , ma rimo @ d t u . d k

ANALYSE R

Kystbeboere betaler dyrt for stormfloder Stormfloder belaster husejere med store udgifter og hundredvis af timer med oprydning og genopbygning. Næsten 40 pct. af boligejerne har desuden oplevet fysiske eller psykiske følgevirkninger, viser en undersøgelse fra DTU.

2 Peter Aagaard Brixen 3 Colourbox

versvømmelser fra havet fører ikke kun til skader på bygninger og infrastruktur. De har også store og lang varige konsekvenser for de mennesker, der bor i de områder, som rammes af oversvømmelser. Det viser en spørge skemaundersøgelse fra DTU. ”Vi har hørt mange beretninger fra ofre for oversvømmelser om, hvor skræmmende det var at opleve vandet trænge ind i deres huse. Vores undersøgelse bekræfter, hvor massivt mange bliver ramt, og at flere oplever lang

varige følgevirkninger af stormfloder i Danmark,” siger ph.d.-studerende på DTU Emma Houmøller Veng, der står bag spørgeskemaundersøgelsen. De mange spørgeskemaer blev sendt ud i foråret 2025 og omfatter husstande beliggende højst en kilometer fra kysten langs de strækninger, der blev ramt af stormfloder i oktober og december 2023. Store udgifter trods erstatninger I alt har omkring 18.400 personer besvaret hele eller dele af spørgeskema undersøgelsen til private husstande. Af disse har 1.024 personer oplevet vand i deres nuværende eller tidligere bolig eller fritidshus. Undersøgelsen viser, at der ud over den gennemsnitlige udbetalte

erstatning fra den statslige stormflodsordning – på omkring 320.000 kr. for helårsboliger og lidt mindre for fritidsboliger – også er en betydelig egenbetaling for de berørte husstande. I gennemsnit har husholdninger selv måttet betale omkring 120.000 kr. for skader på helårsboliger og omkring 150.000 kr. for skader på fritidsboliger. Det vil sige, at en væsentlig del af de økonomiske konsekvenser ved oversvømmelser ikke dækkes af den statslige ordning, men bæres direkte af de berørte borgere. Psykisk og fysisk belastning Undersøgelsen dokumenterer også, at mange beboere har brugt mange arbejdstimer på at håndtere oversvømmelserne. Det omfatter bl.a. oprydning,

DY N A M O

”Vores undersøgelse bekræfter, hvor massivt mange bliver ramt, og at flere oplever langvarige følgevirkninger af stormfloder i Danmark.” PH.D.-STUDERENDE EMMA HOUMØLLER VENG, DTU

NR. 86

2026

Risiko for fremtidig oversvømmelse Omkring 75 pct. af de husstande, der har haft vand i deres helårs- eller fri tidsbolig, har forsøgt at gøre en indsats for at mindske risikoen for fremtidige oversvømmelser. Samtidig peger resul taterne på, at mange oplever begræn sede muligheder for reelt at reducere risikoen på egen hånd, hvilket bidrager til vedvarende utryghed. 1 5 E m m a H o u m ø lle r Veng, ph.d.- studerende, DTU , e hove @d tu .d k

5 K irste n H alsnæ s, p rofessor, DTU, kh al@d tu .d k

Oversvømmelser kan koste erhvervslivet 50 mia. kr. Stormfloder og skybrud kan føre til afbrudte forsyningskæder, produktionsstop og store tab i værditilvækst, viser nye data fra DTU. 2 Pet er Aa g a a rd Brixen

N genopretning af boligen og tidsforbrug på forsikrings- og erstatningssager. I gennemsnit har husholdninger brugt 293 timer på opgaver relateret til en oversvømmelse, svarende til omkring to måneders normal arbejdstid for helårsboliger og omkring én måned for fritidsboliger. Desuden viser undersøgelsen, at mange husstande har oplevet psykiske og fysiske belastninger som følge af oversvømmelserne. Blandt dem, der har haft vand i deres helårsbolig eller fritidsbolig, har næsten 40 pct. oplevet en eller flere følgevirkninger, herunder koncentrationsbesvær, søvnløshed, stress, nedtrykthed, træthed samt mindre energi til arbejde og familieliv.

DTU

år stormflod fører til over svømmelser, rammes erhvervs livet med store økonomiske omkostninger. Nye beregninger fra DTU viser, at de økonomiske konsekvenser af over svømmelser er langt større end hidtil dokumenteret. For første gang er pro duktionstab i det private erhvervsliv, tab af landbrugsafgrøder og værdien af tabt landbrugsjord blevet medregnet i de nationale skadesberegninger for stormflod, skybrud og oversvømmelser fra vandløb. Resultaterne viser, at produktionstab i private virksomheder kan beløbe sig til omkring 50 mia. kr. i nutidsværdi over de kommende 100 år. Hertil kommer tab af landbrugsafgrøder på omkring 7 mia. kr. og tab af værdien af landbrugsjord på ca. 15 mia. kr. ”De nye beregninger giver et mere retvisende billede af de samlede sam

Oversvømmelser i Danmark • Den nye viden fra DTU’s spørgeskemaundersøgelse indgår i rapporten ’Oversvømmelser i Danmark: økonomiske og menneskelige konsekvenser’. • Rapporten er udarbejdet af forskere fra DTU Management i samarbejde med CIP Foundation, som har finansieret rapporten. • CIP Foundation er en almennyttig forening, som har til formål at udpege områder, hvor strukturelle projekter kan understøtte nødvendige samfundsændringer.

fundsøkonomiske konsekvenser af klimarelaterede oversvømmelser, når skader og produktionstab i det private erhvervsliv medregnes. De voksende tab gør behovet for hurtigere klima tilpasning endnu mere presserende og økonomisk rentabelt for Danmark,” siger professor Kirsten Halsnæs fra DTU. Virksomheder kan blive hårdt ramt Ifølge de nye beregninger er særligt industriområder og havnebyer udsatte. Oversvømmelser kan føre til afbrudte forsyningskæder, produktionsstop og store tab i værditilvækst. Bereg ningerne bygger bl.a. på samkøring af CVR-data, virksomhedsadresser og nationale oversvømmelseskort for stormflod, skybrud og vandløb. Landbruget rammes også betydeligt. Ud over tab af afgrøder viser den nye analyse, at længerevarende oversvøm melser og saltvandsindtrængning kan føre til permanente værditab af land brugsjord. I nogle områder kan jord miste sin dyrkningsværdi og overgå til strandeng. Forskerne konkluderer, at rapporten giver et detaljeret datagrundlag, som kan ligge til grund for finansiering og udvikling af konkrete klimatilpasnings projekter. I den forbindelse vil der være behov for et yderligere lokalt arbejde med at indsamle viden om skader og mulighederne for skadesreduktion. 1 5 K irst en H a l s n æs, p rofe sso r, DT U , khal@dtu.dk

M IKROFONE R I HAVE T

Startup vil give havet et vagtværn Triton Depth har udviklet en avanceret undervands mikrofon, der fra havbunden kan spore aktivitet i havne og ved kabler ved hjælp af kunstig intelligens. De tester produktet på livet løs, så det kan blive søsat til gavn for Danmarks sikkerhed. 2 Li n ne a Lu n d b e rg 3 B a x Lind h ard t

et er p.t. ikke nemt at holde øje med alt det, der befinder sig under vandet i vores havne og kystområder. Men det vil de tre DTU-studerende Carl Borg, Markus Rytter og Frederik Himmer ændre på. De har udviklet en overvågningsenhed, der indeholder undervands mikrofoner (såkaldte hydrofoner), som kan opfange bevægelser i vand, og en computer med kunstig intelligens, der kan analysere bevægelserne. Pludselig bliver det skjulte under havoverfladen synligt, og man kan opdage eventuel fjendtlig aktivitet. ”Vi startede Triton Depth, fordi vi opdagede, at der endnu ikke fandtes optimal undervandsovervågning på markedet. Der var med andre ord et hul, og det satte vi os for at udfylde med vores løsning. Den er tiltænkt at gøre undervandsinfrastruktur, f.eks. kabler og rør, endnu mere modstandsdygtig, og vi håber, at den kan gøre en stor forskel,” forklarer Carl Borg. Fra droneklub til startup Trioen mødtes i DTU’s droneklub Raven, og der gik ikke lang tid, før de gik dedikeret ind i arbejdet med at

udvikle deres løsning, som bl.a. har sikret dem titlen som årets studenterstartup 2026. ”Vi har deltaget i en del konkurrencer og også vundet en god portion af dem, men det var stadig stort at blive udnævnt til årets studenterstartup til DTU Årsfest. Det er nok det største, der er sket indtil videre, så det har klart givet os lyst til at klø på,” siger Frederik Himmer.

”Vi tester på livet løs i de her dage, og det er fedt at se en udvikling fra test til test.” CARL BORG, TRITON DEPTH

Carl Borg har udviklet den AI-model, der benyttes, takket være sin specialisering i kunstig intelligens og dataanalyse. Markus Rytter er ekspert i elektroteknologi, og derfor står han bag

al elektronikken, mens det er Frederik Himmers opgave at skabe et udvendigt hylster, som kan holde hydrofonen tør. De fremhæver selv, at deres forskellige fagkompetencer har gjort det lettere at udvikle en teknisk kompleks enhed, men at opbygge en startup fra bunden er krævende uanset hvad. Det tager tid og energi, og trioen er da også p.t. fast inventar i DTU’s innovationshub DTU Skylab, der bl.a. tilbyder faste arbejdspladser til spirende iværksættere. Men belønningen er lige så stor som indsatsen. ”Der har været stor interesse fra industriens side, og vi har en hel del samarbejder i gang allerede. Det er

Sommerferien er aflyst for Triton Depth-stiftere Markus Rytter (tv.), Carl Borg og Frederik Himmer, som i stedet knokler løs med at gøre deres opfindelse klar til brug.

DY N A M O

NR. 86

2026

er aflyst. Flere store rejser er flyttet til efteråret eller udskudt på ubestemt tid, fordi det er nu, der skal smedes. ”Vi vil gerne imødekomme den store interesse, der er lige nu blandt virksomhederne, og det går ikke godt i spænd med lange ferier. Så de må vente lidt, mens vi forfiner vores produkt, så det er klar til at komme på markedet ved udgangen af i år,” forklarer Frederik Himmer. De mange timer i DTU Skylab flyver dog afsted, for de tre studerende er ikke bare virksomhedspartnere, men også venner. Når de bliver spurgt om deres interne dynamik, har de let ved at beskrive den. ”Jeg kan godt blive slået en smule ud af det, hvis der er en teknisk komponent, der ikke performer godt i test, og der er Markus bare sådan: ’Det kan fikses!’,” siger Carl Borg, og Markus Rytter supplerer: ”Jeg har det modsat lidt svært med møder, der ikke går, som jeg havde håbet. Det kan godt få humøret ned.” Frederik Himmer holder fødderne på jorden: ”Jeg tror, at jeg er god til at fortsætte, også når der opstår bump på vejen. Det er en del af processen.”

Om Triton Depth Startuppens løsning udnytter, at lyd under vand bevæger sig hurtigt og over store afstande. Løsningen kan opfange og analysere selv de mindste bevægelser i havet. Den avancerede hydrofon er batteridrevet og kan operere på lavere vand. Den er indtil videre blevet præsenteret for flåderne i Danmark, Sverige og Ukraine. Triton Depth har p.t. gennemført mere end 25 tests i Øresund, Østersøen og Odense Fjord og herigennem indsamlet mere end 1.000 timers data – også under vanskelige vejrforhold som minusgrader og snevejr. Startuppen har modtaget investeringer fra bl.a. den britiske fond Creator Fund og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO).

DTU

virkelig fedt, for det har bekræftet os i, at der er et behov for det, vi udvikler,” forklarer Carl Borg. Lige nu tester Triton Depth deres enhed i udvalgte havne, og læringskurven er stejl. ”Vi tester på livet løs i de her dage, og det er fedt at se en udvikling fra test til test. Der er rigtig meget trial and error involveret i sådan en proces, især fordi udstyret skal kunne holde til at være i vandet døgnet rundt,” fortæller Markus Rytter. Sommerferien er aflyst Faktisk er holdet bag Triton Depth så dedikeret til projektet, at sommerferien

Fremtidsdrømme Og hvad håber teamet bag startuppen så på, når det gælder fremtiden? Carl Borg har et godt bud: ”Hvis nu vi havde udviklet en datingapp for hundeelskere, dvs. noget, der på ingen måde var afgørende for samfundets sikkerhed, så havde det været let at give slip. Men det her vil jeg gerne arbejde med i mange år,” siger han, og Frederik Himmer istemmer: ”Det ville være antiklimatisk at give vores idé videre til nogle andre oven på alt vores arbejde, så jeg er helt enig med Carl.” Markus Rytter supplerer: ”Jeg håber helt bestemt på, at vi kan få lov til at fortsætte i mange år, og at vi ender med at blive en etableret og solid virksomhed, der gør en forskel.” 1 4 www.tritondepth.com

MIN PH. D .

Blandine Genet er ved at udvikle et grønnere alternativ til konventionel ost, der ernærings- og smagsmæssigt matcher den traditionelle ost.

Blandine Genet Alder: 30 Uddannelse: Cand.polyt. i fødevarevidenskab, ETH Zurich, Schweiz Projektets forskningsfelt: Fødevareinnovation Projektperiode: 2023-2027 Vejledere: Egon Bech Hansen (hovedvejleder), Claus Heiner Bang-Berthelsen og Lilia Maria Ahrné

DY N A M O

NR. 86

2026

DTU

Osten går en grønnere fremtid i møde 2 Lin n e a Lu n d b e rg 3 S in e F iig

Mit ph.d.-projekt handler om … … at udvikle en hybridost, der består af både animalske og plantebaserede ingredienser, for ost er fantastisk både smags- og ernæringsmæssigt, men det er ikke særlig godt for klimaet. Vi arbejder i øjeblikket på en blanding, hvor 30 pct. af proteinerne stammer fra ærter, mens resten er mælkeprotein (kasein). Fedt er en vigtig bestanddel i ost, og vi har valgt at erstatte det med rapsolie for at opnå den klassiske konsistens. Målet er en hybridost, der har samme smag og egenskaber som salatost, men min personlige drøm er en ost, der kan hamle op med en camembert. Forskningen kan bidrage til ... … at ændre vores kostvaner til det bedre ved at introducere et grønnere alternativ til konventionel ost, der ernærings- og smagsmæssigt matcher osten. De fleste plantebaserede ostealternativer er p.t. ikke af så høj ernæringsmæssig kvalitet, og det vil vi gerne ændre med vores hybridost. Den skal altså være et godt valg for mennesker, der gerne vil leve mere bæredygtigt uden at gå på kompromis med smagen. Desuden er målet, at hybridosten skal kunne fremstilles på de samme mejerier, der i dag fremstiller konventionel ost. Det er nemlig også bedre for miljøet end at skulle bygge helt nye hybridmejerier. Der ville selvfølgelig skulle installeres nogle ekstra maskiner, men det ville koste en brøkdel af, hvad det ville koste at bygge noget helt nyt. Ideelt set ville et sådant system give de ansatte i mejeribranchen mulighed for at blive inddraget i omstillingen uden at forstyrrer sektoren for meget. Jeg får nye idéer til løsninger, når jeg … … iagttager det, der allerede er omkring mig. Jeg er p.t. meget optaget af at finde nye forme, som vi kan fermentere hybridosten i, da vi gerne vil fremstille nogle større oste for bl.a. at teste, om det ændrer på kvaliteten af osten. Derfor bruger jeg meget tid på at gennemtrawle internettet efter osteforme, og mine søgninger har ført mig til de mest mærkværdige webshops for osteentusiaster, der fremstiller deres egne oste.

Det har været en god dag på jobbet, når … … jeg har travlt, men ikke for travlt. Der er ikke noget værre end ikke at have noget at tage sig til, men det er heller ikke sjovt at have så travlt, at der f.eks. ikke engang er tid til en kop te med mine kolleger og studerende. Jeg kobler af fra mit arbejde, når … … jeg kan træne mine grønne fingre. Jeg er så heldig, at jeg har en altan derhjemme med nytteplanter, der bl.a. tæller tomater og blåbær, og jeg nyder at se dem vokse. Det er min måde at være mere bæredygtig og cirkulær på, når det gælder fødevarer. Jeg blev ph.d.-studerende på DTU, fordi … … jeg godt kan lide naturvidenskab, og det gik op for mig allerede tidligt i min skolegang. Jeg kom til Danmark på udveksling fra Schweiz under min kandidat, og jeg endte med at blive, fordi jeg fik mulighed for at arbejde på netop det her projekt. Som nyansat blev jeg overrasket over … … at indse, at nu er det mig, der styrer slagets gang. Det er mit projekt, og det er mig, de studerende spørger til råds. Det er både skræmmende og overvældende, men også virkelig motiverende. Jeg føler, at jeg har fundet min plads. I fremtiden vil jeg gerne arbejde med … … noget, der har større indflydelse på samfundet. Jeg kan godt lide at forske, men der er en del af mig, der håber, at jeg på sigt kan bruge min forskning til at rådgive beslutningstagere. Jeg kan f.eks. godt se mig selv i rollen som forskningsrådgiver i en politisk organisation som Europa- Parlamentet. Jeg vil nemlig gerne udbrede min og mine forskningskollegers viden til flere mennesker, så den virkelig kan gøre en forskel. 1

ZOOM

3 BA X L I N D H A R DT

DY N A M O

NR. 86

2026

Injektion af aktivt kul En ståltank med fire ton sand står på en testfacilitet i Ballerup, som drives af Region Hovedstaden. Tanken er konstrueret, så den efterligner danske jord- og grundvandsforhold, herunder porøsitet, vandmætning og naturlig grundvandsstrømning. Her tester DTU, om aktivt kul, som injiceres i undergrunden, kan bremse PFAS, så stoffernes ankomst til vores drikkevand forsinkes. Læs mere på side 18

DT U