Dynamo 52

LIFE SCIENCE

Sektoren, som er en af Danmarks store vækstmotorer, er helt afhængig af universiteternes forskning og kandidater.

”Teknologien kan finde løsninger, som mennesket aldrig har overvejet.”

INDUSTRI 4.0

Biologi som en del af ingeniørens faglighed

Tidligere talte man om ingeniørvidenskabens fire klassiske retninger: bygnings-, maskin-, kemiog elektroretningen. Uanset retning blev alle uddannet i en række grundfag: matematik, kemi og fysik. Sådan er det også i dag. Det sikrer en kernefaglighed i ingeniører, så vi på tværs af faglige specialer kan forstå og samarbejde med hinanden.

I de seneste årtier er biologien i stigende grad blevet en del af ingeniørens arbejdsdomæne. På DTU har vi i dag kvantefysikere, der arbejder med kræftdiagnosticering, og elektroingeniører, der udvikler sensorer, som kan redde operationspatienter fra livstruende komplikationer. Det er eksempler på vores life science-forskning.

Life science har samfundets fokus. Og ikke uden grund. De nyeste analyser fra både regeringens vækstteam og Dansk Industri samt

DTU viser, at life science-industrien er en vigtig vækstmotor i det danske samfund, og at virksomhederne er afhængige af at kunne rekruttere veluddannede medarbejdere fra stærke vidensog forskningsmiljøer.

DTU er i gang med at undersøge, hvordan vi kan implementere biologi i civilbacheloruddannelsen. Det er vigtigt, at ingeniørernes fælles sprog og fælles faglige fundament afspejler samfundet og den udvikling, der sker her. Det er ikke nyt. Ingeniøruddannelserne har udviklet sig lige siden begyndelsen af 1800-tallet, hvor man kun kunne studere til maskin- eller kemiingeniør.

DTU er ikke det første tekniske universitet, der har fået den tanke at inkludere biologi. I USA på California Institute of Technology (Caltech) er biologi allerede en del af kernestoffet på bacheloruddannelsen. Caltech betragter nemlig en universitetsuddannelse som mere end faglig specialisering. Det handler også om almen dannelse, hvor de studerende opnår både bredde og indsigt inden for flere forskellige områder. Dette er DTU enig i.

Anders Bjarklev

Rektor

NYT OM FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING

’Vi får ny viden og nye teknologiske løsninger’

’Vi får nye og bedre idéer’ CASE 01 NOVOZYMES

MATERIALEUDVIKLING

Megavinge

LM Wind Power har bygget verdens største vindmøllevinge af et nyt hybridmateriale.

GRØNNERE SKIBSFART

Slut med sort skibsrøg

Ny software fjerner både sort røg og giftige NOx’er.

SOPHION BIOSCIENCES

’Vi får mulighed for at løbe nogle risici’

NYBYGGERI

Nyt til life science på DTU Lyngby campus er under forandring med nye projekter. 18

Sektoren er en af dansk økonomis væsentlige vækstmotorer. Branchen arbejder tæt samarbejde med universiteterne.

EKSEMPLER

DTU’s life scienceforskning

Vi har samlet et bredt udvalg af life scienceforskningshistorier fra hele DTU.

26

KIG INDEN FOR PÅ DTU

Besøg den nye Large Scale Facility på DTU Risø Campus, hvor der kan testes møllevinger.

31

UDGIVER Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelunds Vej 1

2800 Kgs. Lyngby

tlf. 45 25 25 25, dtu.dk

ANSV. CHEFREDAKTØR Tine Kjær Hassager

REDAKTØR Louise Simonsen, tlf. 45 25 78 41, lois@adm.dtu.dk

ABONNEMENT dynamo@dtu.dk

Magasinet udkommer fire gange om året

DESIGN & PRODUKTION Datagraf Communications

ISSN 1604-7877

FORSIDEFOTO Colourbox

4.0

Familievirksomhed klar til Industri 4.0

Thürmer Tools i Hvidovre er klar til at printe specialværktøj i 3D - og til at tage næste skridt i digitaliseringsprocessen.

41

STUDENTERINNOVATION

Studerende udvikler ny metode til at spore slangegift

Et hold på 11 studerende på tværs af studieretninger udgør dette års DTU Biobuilders.

32

AUTONOME SYSTEMER

Selvkørende busser på DTU

Til næste år bliver DTU’s campus i Lyngby testområde for selvkørende kollektiv teknologi.

KONSTRUKTIONSFORSKNING

Her tester de, om broerne kan bære

Nye metoder kan spare samfundet for unødige udskiftninger af bæredygtige betonbroer.

38 37

40

NYT OM UDDANNELSE DYNAMO SPØRGER … Skal vi frygte kunstig intelligens?

Nej, siger DTU’s ekspert. Men vi skal bruge teknologien fornuftigt.

VEHICLE-TO-GRID

Bilgiganter samarbejder om elbiler

Der testes både Peugeout-, Citroën-, Nissan og Mitsubishi-elbiler i DTU’s elbilslaboratorium.

44

BAGSIDEN

Vi zoomer ind på ... tjah, hvad er det?

INDUSTRI

Her kører verdens

største vindmølle­

vinge ud fra LM

Wind Powers fa ­

brik i Lunderskov i

Sydjylland. Den skal

hele vejen op gennem

Jylland til et testcenter ved Aalborg.

Verdens største

LM Wind Power har i samarbejde med DTU udviklet et nyt hybridmateriale, som gør det muligt at bygge verdens største møllevinger.

Da Danmark begyndte at eksportere vindmøller i 1980’erne, var vingerne ca. syv meter lange. Forskere og virksomheder har siden da arbejdet ihærdigt på at gøre vingerne stadig længere, fordi store møller producerer mere strøm.

I dag ser man ofte 70 meter lange møllevinger, men der er en grænse.

En grundregel siger nemlig, at hvis møllevinger bliver dobbelt så lange, producerer vindmøllen fire gange så meget strøm. Men vingerne bliver også otte gange så tunge.

I samarbejde med forskere fra DTU Vindenergi satte LM Wind Power, som er en af verdens førende vingeproducenter, sig for at løse dette skaleringsproblem. Og resultatet?

Jeppe Mølgaard LM Wind Power

At tre megavinger på hver 88,4 meter lige nu roterer og producerer strøm på en testmølle i Tyskland.

Markedet vil have store vinger LM Wind Power, Aalborg Universitet og DTU begyndte samarbejdet om megavingerne i 2008 med finansiering fra Højteknologifonden (det nuværende Innovationsfonden). Det oprindelige mål med ’Blade King’, som projektet hed, var at gøre masseproduktion af vindmøller lettere, så man kunne mætte et marked, der var sultent efter vindteknologi.

Men efter finanskrisens indtog faldt efterspørgslen på vindteknologi globalt, og man ændrede formålet med samarbejdet. I stedet for at producere mange vinger hurtigt ville man nu hellere fokusere på at udvikle få, men større vinger, som skulle være konkurrencedygtige på lang sigt.

”I dag efterspørger flere kunder større offshoremøller end tidligere. De producerer mere strøm end de mindre onshoremøller kan, og derfor vil de blive mere konkurrencedygtige på et marked, hvor elprisen hele tiden falder. Så vi tog den rigtige beslutning,” siger senior project manager for LM Wind Power Klavs Jespersen.

Siden årtusindskiftet er antallet af danske vindmøller på land faldet godt ti pct. fra 6.193 til 5.587, viser de nyeste tal fra Energistyrelsen. I samme

Transporten af den 88,4 meter lange vindmøllevinge har været noget af en udfordring. Her ses vingen før afgang foran fabrikken i Lunderskov.

”Vi har med en vinge på 88,4 meter bevist, at vi igen er førende på den teknologiske platform. Og man kan sagtens forestille sig denne vinge på en anden model i fremtiden. Det er også muligt, at vi producerer vinger, som er endnu større, for nu har vi materialet til det”

KLAVS JESPERSEN, SENIOR PROJECT MANAGER, LM WIND

periode er antallet af de større og kraftigere havvindmøller vokset fra 41 til 509. En stigning på over 1.000 pct.

”Vi har bragt os i en teknologisk førerposition inden for design af kæmpemøllevinger og forventer at tage en stor bid af fremtidens energimarked. Den prestige, der følger med denne titel, er også vigtig for vores omsætning, når kunder leder efter en leverandør af store vinger,” siger Klavs Jespersen.

Meget tyder på, at kunderne netop kommer til at efterspørge større vinger, hvis de vil være konkurrencedygtige på elprisen. I 2017 producerede de 500

POWER

Den enorme vindmøllevinge er konstrueret af en særlig blanding af kul­ og glasfibre, som gør den lettere og stærkere end hidtidige vinger.

danske havvindmøller nemlig over halvdelen af den mængde strøm, som de 5.587 møller på land producerede.

Forskerne vil forstå vingen

Det ændrede fokus for ’Blade King’-projektet betød, at forskerne måtte skifte fokus. Fra at udvikle et materiale, som var ideelt til masseproduktion i stålfibre og termoplast, skulle de nu udvikle et materiale til et nyt formål.

”Når man bygger større vinger, har man brug for mere stivhed. Så vi skulle udvikle et materiale, som var både stift nok til, at vingerne kunne holde til deres egen vægt, og let nok til, at vindmølletårnet kunne bære dem,” siger seniorudviklingsingeniør Tom Løgstrup Andersen, DTU Vindenergi.

Løsningen var en blanding af kul- og glasfibre. Kulfibre har masser af stivhed og lav massefylde; derfor er de lette i vægt. Men de er samtidig meget dyre og ikke så stærke. Glasfibre derimod har en højere massefylde og er derfor tungere end kulfibre. Samtidig er de stærkere og har en markant lavere pris. Ved at blande kul- og glasfibre til en hybrid på en ganske specifik – og patenteret – måde lykkedes det forskerne at udvikle et nyt, innovativt og konkurrencedygtigt materiale.

”Det interessante er, at det normalt aldrig kan betale sig at bruge kulfiber, fordi det er for dyrt. Men fordi vores hybridmateriale er lettere end normalt, lægger det også mindre pres på hele vindmøllens konstruktion, og det sparer installations- og transportomkostninger,” siger Tom Løgstrup Andersen.

Bliver de større?

LM Wind Power er tilfreds med resultatet af samarbejdet:

”Vi har med en vinge på 88,4 meter bevist, at vi igen er førende på den teknologiske platform. Og man kan sagtens forestille sig denne vinge på en anden model i fremtiden. Det er også muligt, at vi producerer vinger, som er endnu større, for nu har vi materialet til det. Endelig har vi benyttet det

LM Wind Power

• Blev skabt af Ejner Lorentzen og Aage Skouboe i 1940’erne.

• Producerede oprindeligt møbler under navnet Lunderskov Møbelfabrik. I 1950’erne byggede virksomheden både i glasfiber og skiftede navn til LM Glasfiber.

• Leverede sine første glasfibervinger til en vindmølle i Skotland i 1970’erne. Siden da skiftede virksomheden navn til LM Wind Power, og den producerer i dag møllevinger på 15 fabrikker verden over.

• Omkring 20 pct. af verdens vindmøller har vinger fra LM Wind Power.

• LM Wind Power er en af verdens største leverandører af møllevinger til vindindustrien og beskæftiger mere end 10.000 mennesker globalt. LM Wind Power er i dag en del af GE Renewable Energy.

Det tog ni måneder bare at planlægge transporten af møllevingen op gennem Jylland, så den hverken tog skade under transporten eller forårsagede større trafikkaos.

samme materiale til verdens længste onshorevinge på 69,3 meter, som i dag fremstilles i serieproduktion,” siger Klavs Jespersen.

Tom Løgstrup Andersen ser også potentiale i at bruge det nye hybridmateriale til endnu større vinger end dem på 88,4 meter. Men han påpeger, at større vinger også giver flere udfordringer i forbindelse med transport, vægt og installation af vindmøllen. Noget, som LM Wind Power også kender til. Det tog nemlig ni måneder bare at planlægge transporten af den 88,4 meter lange vinge fra produktionen i Lunderskov uden for Kolding til testcenteret i Aalborg.

Tom Løgstrup Andersen, seniorudviklingsingeniør, DTU Vindenergi, toan@dtu.dk

Skibsfarten er en klimavenlig transportform.

Men samtidig står den for en stor del af verdens udslip af de giftige NOx ’er. Derfor arbejdes der verden over på højtryk for mindske udslippet.

Nu har en DTU-forsker udviklet en ny software, der kan gøre skibsfarten grønnere, da den begrænser udslip af både sort røg og NOx-gasser.

Forbrændingsmotorer i biler, lastbiler og skibe forurener omgivelserne med bl.a. NOx NOx er en samlet betegnelse for en række gasser, hvor især nitrogendioxid (NO2) er giftig at indånde. Reglerne om udledning af NOx fra skibe er blevet strammet i de senere år. Fra 2016 har der i Nordamerika været krav om at reducere udledningen med 75 pct. fra store totaktsdieselmotorer på nye skibe, og om et par år vil den samme reduktion også være et krav i Nordsøen og Østersøen. Derfor er der et konstant pres på at finde teknologier, der kan mindske NOx-udslip yderligere.

En af de teknologier, man i forvejen benytter til at mindske NOx-udslip, er Exhaust Gas Recirculation (EGR), hvor en del af udstødningsgassen bliver recirkuleret til motoren. Under

SLUT MED SORT SKIBSRØG

udviklingen af EGR til skibsmotorer oplevede man desværre den kedelige bieffekt, at der dannedes store mængder sort røg i forbindelse med kraftige accelerationer af skibet. Det afhjælper ikke just luftforureningen, og røgen kan derudover skade motoren,

Anne Kirsten Frederiksen, Lotte Krull Man Diesel & Turbo

Erhvervs­ ph.d. Kræn

Vodder Busk på et containerskib, hvor han undersøgte de praktiske forhold under sejladsen, som hans løsning skulle fungere under.

Erhvervsforsker Prisen 2018

• Kræn Vodder Busk modtog i januar 2018 Innovationsfondens Erhvervsforsker Pris for sin softwareløsning, som begrænser skibes udledning af sort røg og NOx

• Erhvervsforsker Prisen hædrer de mest talentfulde erhvervs-ph.d’er eller erhvervspostdocs fra Innovationsfondens talentprogram.

• I Innovationsfondens motivering lyder det bl.a., at Kræn Vodder Busk på fremragende vis har formået at omsætte højt specialiseret viden til helt konkrete løsninger, der gør en forskel for virksomhederne, miljøet og danskerne.

• Prisen er en personlig hæderspris på 50.000 kr., der frit kan anvendes af prismodtageren.

Sådan ser det ud, når et containerskib accelererer, uden at Kræn Vodder Busks software er installeret.

”Skibsmotorer er dog meget anderledes, bl.a. er det totaktsmotorer og ikke firetaktsmotorer, så det var ikke muligt bare at kopiere tilgangen fra bilmotorer. Jeg har i stedet koncentreret mig om at udvikle en ny metode, der passer bedre til skibsmotorer,” forklarer han.

Hvis EGR-teknologien skal virke optimalt, er det afgørende, at der sker en hurtig regulering af motorens ilttilførsel, når skibet accelererer. Hvis det går for langsomt, bliver brændstoffet ikke forbrændt effektivt, hvilket medfører den sorte røg.

Forholdsvis tidligt i ph.d.-forløbet var Kræn Vodder Busk ude at sejle med et stort containerskib for at få en fornemmelse af, hvordan hans forskning i den sidste ende kunne anvendes.

Og her ses skorstenen under acceleration på containerskibet, efter at Kræn Vodder Busks software er installeret.

forklarer Casper Hededal Svendsen, Head of Emission Control ved MAN Diesel & Turbo.

”Den sorte røg kunne fjernes ved at manøvrere skibene anderledes, men vi ville gerne bevare de nuværende sejlegenskaber og i stedet løse problemet på en anden måde,” siger han.

I første omgang forsøgte virksomheden sig med konventionelle tiltag, men da det ikke virkede, besluttede de, at der var brug for bistand udefra til at få løst udfordringen.

”Vi vurderede, at der var behov for en større indsats med avanceret teknologi. Det var vanskeligt at få den opgave til at passe sammen med de øvrige udviklingsopgaver, og vi besluttede derfor at indgå et erhvervs-ph.d.-samarbejde med DTU for at se, om det

”Jeg fandt ud af, at de daværende akademiske metoder til udvikling af styring af en skibsmotor med EGR-teknologien var for komplekse. Det blev derfor hurtigt klart for mig, at jeg var nødt til at udvikle en simpel model, der kun omfatter den kritiske del af systemet – nemlig iltniveauet i motorens indsugning – som vi ønskede at forbedre,” forklarer Kræn Vodder Busk.

Det lykkedes Kræn Vodder Busk at udvikle en ny software, der kan regulere iltniveauet under kraftig acceleration. Derved skabes de bedste betingelser for en effektiv forbrænding af brændstofferne i skibsmotorer. Teknologien blev testet på adskillige skibsmotorer undervejs i projektet, og her viste det sig hurtigt, at den virkede,

”JEG FANDT UD AF, AT DE DAVÆRENDE AKADEMISKE

METODER TIL UDVIKLING AF STYRING AF EN SKIBSMOTOR MED EGR-TEKNOLOGIEN VAR

KRÆN VODDER BUSK, ERHVERVS-PH.D., MAN DIESEL & TURBO

kunne bringe os videre,” siger Casper Hededal Svendsen om etableringen af samarbejdet med ph.d.-studerende ved DTU Elektro Kræn Vodder Busk.

Sort røg kan undgås Samarbejdet inddrog ikke alene DTU Elektro, hvor forskere har stor viden om automation og kontrol, men også Linköping Universitet, som har eksperter i motorer til biler og lastbiler. Denne forskning tjente som inspiration for Kræn Vodder Busk.

så dannelse af både sort røg og NOx blev undgået, uden at det gik ud over skibets manøvreevne.

Kræn Vodder Busk er i dag ansat som udviklingsingeniør på MAN Diesel & Turbo og er i gang med at implementere den nye software på virksomhedens skibsmotorer. I løbet af foråret 2018 sejler de første skibe på havet med den nye teknologi.

Mogens Blanke, professor, DTU Elektro, mb@elektro.dtu.dk

HVILKEN BÆREPOSE ER BEDST FOR MILJØET?

”Konklusionen er ikke så entydig, som man kunne ønske sig, for miljøpåvirkningerne afhænger i høj grad af, hvordan man bruger poserne,” siger seniorforsker Anders Damgaard, DTU Miljø.

”Med hensyn til klimapåvirkningen vil papirposen f.eks. stå ret godt, fordi den er lavet af naturmaterialer, men den holder til gengæld ikke til at blive genbrugt så mange gange, og så kan den ikke som plastposen slutte sit liv med at blive brugt som skraldepose.”

NY BOG TIL VIRKSOMHEDSLEDERE

Hvordan henter man sine varer hjem fra supermarkedet på den miljømæssigt mest forsvarlige måde? Mange vil sikkert umiddelbart mene, at en bomuldspose er bedst; men under visse forudsætninger vil plastposen faktisk være et bedre valg. Det dokumenterer DTU i en såkaldt livscyklusvurdering af bæreposer, udarbejdet for Miljøstyrelsen.

Studiet omfattede otte typer indkøbsposer, som sælges i supermarkeder; fra almindelige plastposer over vævede plastposer i forskellige kvaliteter, tynde polyesterposer og kraftige papirposer til poser af konventionel eller økologisk bomuld. Plastposerne kan man altid få, så de blev brugt som reference, og alle de andre typer blev holdt op imod dem, i forhold til hvor mange poser der er nødvendige for at transportere en bestemt mængde varer. Desuden blev de vurderet i forhold til ressourceforbrug og miljøbelastning ved produktion og bortskaffelse.

En af konklusionerne handler netop om, hvor mange gange man skal genbruge en pose, før den er miljømæssigt på linje med plastposen, og det viser sig faktisk at være rigtig mange gange for bomuldsposens vedkommende. Posen af økologisk bomuld skal således bære indkøbene hjem mindst 149 gange, før klimaændringerne ved fremstillingen er opvejet, og op til 19.962 gange, hvis man ser på bomuldsposens øvrige miljøaftryk som f.eks. forsuring og næringsstofbelastning af vandmiljøet. Bedre står de vævede plastposer, som kun skal genbruges ti gange, før de kan konkurrere med de almindelige plastposer, men det bedste alternativ til plastposerne er de tynde polyesterposer. De skal blot genbruges to gange mht. klimabelastningen og 35 gange før andre miljøproblemer er opvejet.

Download rapporten ’LCA of grocery carrier bags’ på Miljøstyrelsens hjemmeside, mst.dk

Lederens indstilling kan være en bremseklods for f.eks. en virksomheds innovation. Nu kan virksomhedsledere teste og lære deres eget mindset at kende gennem bogen ’Disrupt your Mindset to Transform your Business with Big Data’ og tilhørende website. Bogen er skrevet af bl.a. Pernille Rydén, lektor og ph.d. ved DTU Diplom.

Se mere på yourbigdatamindset.com

Ulloriaq er navnet på Forsvarets første satellit, som blev sendt i rummet i februar. DTU har bidraget med udvikling af udstyr til satellitten. Ulloriaq betyder stjerne på grønlandsk.

7.

MARTS 2018

MEDICO BAZAR

Årets Medico Bazar finder sted på DTU Lyngby Campus. Mød andre aktører inden for medikobranchen: Virksomheder, forskere, klinikere, investorer og startups.

Se mere på www.medtech-innovation.dk

Marianne Vang Ryde, Lotte Krull Shutterstock, MedTech Innovation

STÆRK

GAVNER DEN DANSKE LIFE SCIENCE-SEKTOR

Life science-sektoren er en vigtig vækstmotor for dansk økonomi. Universitetsforskning spiller en afgørende rolle i life sciencevirksomhedernes udvikling og vækst.

Den danske life sciencesektor er tæt knyttet til landets universiteter. Det afspejles ikke kun i den geografiske afstand til universiteterne, hvor mere end halvdelen af alle danske life science-virksomheder ligger under fem kilometer fra et universitet. Det afspejles også i virksomhedernes udvikling, vækst og konkurrenceevne. Det fremgår af analysen ’Dansk life science under mikroskop’, der er udført af IRIS Group for DTU.

Analysen viser, at fire ud af fem virksomheder i life sciencesektoren har samarbejdet med et dansk universitet i perioden

2014-16. Det svarer til mere end 400 virksomheder. De fleste samarbejdsprojekter har ført til konkrete forretningsmæssige forbedringer i virksomhederne, og samlet vurderer virksomhederne, at samarbejdet fører til forbedringer i konkurrenceevnen.

Samspil i hele værdikæden

Life science-virksomhedernes tætte samspil med universiteterne er vigtigt i hele værdikæden i virksomhederne – fra udvikling af helt nye teknologier over produktudvikling til produktion, dokumentation og kvalitetssikring af eksisterende produkter. Dermed adskiller life science-sektoren sig fra øvrige sektorer, hvor samarbejdet med universiteterne oftest gavner virksomhederne i de tidlige dele af værdikæden.

Lotte Krull Shutterstock

Analysen ’Dansk life science under mikroskop’ er bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 561 aktive life science-virksomheder i Danmark. Analysen arbejder med en bred definition af life science, der omfatter mere end farma- og medikoområdet (se faktaboks). 169 virksomheder deltog i analysen. Heraf svarer næsten 80 pct., at de tillægger det stor eller meget stor betydning, at Danmark har forskningsmiljøer i den internationale elite, og de adspurgte vurderer, at det er et vigtigt rammevilkår for virksomhedernes fremtidige vækst og udvikling.

Industri med et kæmpe vækstpotentiale

Regeringens vækstteam for life science præsenterede i foråret 2017

en analyse med 17 anbefalinger til at sikre vækst i danske lægemiddelog medikovirksomheder. Teamets første anbefaling er, at Danmark skal afsætte flere ressourcer og målrette den offentlige forskning. Analysen beskriver en stadig hårdere konkurrence om de offentlige forskningspenge som følge af de seneste års nedskæringer i bevillingerne. Nedskæringerne vil få konsekvenser for Danmark, hvis velstand ikke er drevet af naturressourcer, men af viden, mener vækstteamet.

”Life science-industrien er en af de vigtigste bidragsydere til dansk økonomi, eksport og vækst og har fortsat et stort potentiale, som vi kun kan realisere, hvis rammebetingelserne er i verdensklasse,” sagde formanden for vækstteamet,

DTU’s definition af life science

”Life science-forskning består af alle områder af videnskab, der involverer forskning i biologiske systemer og levende organismer (såsom celler, bakterier, planter, dyr, mennesker) samt forskning i teknologi (herunder bioengineering) til udvikling og produktion af life sciencebaserede produkter inden for medicin, sundhedsteknologi, fødevarer, industriel biotek, miljø og bioenergi.”

KILDE: DEFINITIONEN ER UDARBEJDET AF IRIS GROUP I SAMARBEJDE MED DTU I FORBINDELSE MED ANALYSEN ’DANSK LIFE SCIENCE UNDER MIKROSKOP’.

Baggrundsbilledet forestiller en T­ celle, en særlig type hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet. DTU udvikler metoder, der kan genkende specifikke T­ celler for at bruge dem i personlig diagnostik inden for immunterapi. Se mere om dette arbejde på side 23.

administrerende direktør i Teva Pharmaceutical Industries Kåre Schultz, i en pressemeddelelse ved præsentationen af de 17 anbefalinger.

Sektoren er uhyggelig mobil Dansk Industri, DI, fremlagde i efteråret 2017 enslydende konklusioner i analysen ’Global vækst – sundhedsindustriens eksport er rekordhøj’. Analysen viser, at den danske sundhedsindustris eksport af lægemidler, medikoteknisk udstyr og medikotekniske hjælpemidler fylder mere i dansk eksport end nogensinde før. Ifølge analysen har sundhedsindustrien fra 2010 til 2016 øget den årlige eksport fra 66 mia. kr. til 108 mia. kr., hvilket er en stigning på 63 pct. Til sammenligning er den øvrige danske vareeksport vokset med 11 pct. i samme periode. Sundhedsindustrien er en vigtig vækstmotor for dansk økonomi, konkluderer DI i analysen. Men Danmark må ikke tage den for givet. For har virksomhederne i life science-sektoren ikke gode vilkår, vil de etablere sig i andre lande, siger DI’s sundhedspolitiske chef, Mie Rasbech:

”Det er vigtigt, at der bliver lyttet til virksomhedernes behov, for det er en branche, som er helt uhyggelig mobil. Life science-virksomhederne kan hurtigt vælge at flytte ud af landet og hen, hvor der er bedre vilkår som lavere beskatning eller højere offentlige investeringer i forskningen. Det er en reel trussel, og vi har set det ske for Sverige, der

tidligere havde en stor life scienceindustri,” siger Mie Rasbech.

Øg investeringer i forskning

DI tilslutter sig regeringens vækstteams anbefalinger fuldt ud og mener således, at et af de afgørende rammevilkår for danske life science-virksomheder er øgede og målrettede offentlige investeringer i forskning.

”Universiteternes life science-forskning indgår i et vigtigt økosystem, hvor uddannelsen af højt kvalificeret arbejdskraft er helt afgørende for virksomhedernes rekruttering og udvikling. Desuden er idé-genereringen på universiteterne og den innovation, der kan kommercialiseres, også et vigtigt bidrag til branchen. Spinouts kan blive opkøbt af større virksomheder og udløse virksomhedernes vækstpotentiale. Spinouts, som forbliver selvstændige virksomheder, giver life sciencebranchen volumen og understøtter Danmarks styrkeposition inden for life science. Det kan betyde, at udlandet får øje på Danmark, så vi kan tiltrække udenlandske forskere, erhvervsprofiler og investeringer til landet,” siger Mie Rasbech.

Life science – meget mere end lægemidler

Sektoren er her i landet mest kendt for de større farma-virksomheder. Men life science har over de seneste 15-20 år forgrenet sig og omfatter nu også et større antal højteknologiske smv’er. En del af disse udspringer af life science-forskningen på danske universiteter, hvor man har opnået videnskabelige gennembrud inden for bl.a. det humane genom, cellefabrikker, proteinforskning, bioaktive stoffer fra f.eks. planter samt nanoteknologiske og mikrobiologiske processer.

Figur (8.2.) Resultater af universitetssamarbejde i form af styrkede kompetencer og forretningsgrundlag

Mindst ét af nedenstående

Nye kommercielle perspektiver

Mindst ét af nedenstående

Mindst ét af nedenstående

Styrket markedsforståelse

Nye kommercielle perspektiver

Nye kommercielle perspektiver

Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

Styrket markedsforståelse

Styrket markedsforståelse

Styrkede kompetencer inden for forskning og innovation

Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

Tilførsel af ny faglig viden

Styrkede kompetencer inden for forskning og innovation

Styrkede kompetencer inden for forskning og innovation

Tilførsel af ny faglig viden

Tilførsel af ny faglig viden

Mindst ét af nedenstående områder

Figur (8.3.) Resultater af universitetssamarbejde i form af styrket konkurrenceevne

Kortere udviklingstider

Analysen kan downloades som pdf på kortlink.dk/sn9q

Mindst ét af nedenstående områder

Udvikling af nye forretningsmodeller

Kortere udviklingstider

Kortere udviklingstider

Mere effektive produktionsprocesser

Udvikling af nye forretningsmodeller

Udvikling af nye forretningsmodeller

Bedre dokumentation af produkters egenskaber

Mere effektive produktionsprocesser

Mere effektive produktionsprocesser

Forbedringer i eksisterende produkter/ydelser

Bedre dokumentation af produkters egenskaber

Bedre dokumentation af produkters egenskaber

Udvikling af nye teknologiplatforme

Forbedringer i eksisterende produkter/ydelser

Forbedringer i eksisterende produkter/ydelser

Udvikling af nye produkter/ydelser

Udvikling af nye teknologiplatforme

Udvikling af nye teknologiplatforme

Udvikling af nye produkter/ydelser

Mindst ét af nedenstående områder I høj grad I nogen grad

Udvikling af nye produkter/ydelser

I høj grad I nogen grad

Ifølge forskningsdirektør Ole Kirk er Novozymes afhængig af universiteterns grundforskning, da det er et felt, private virksomheder sjældendt magter.

Baggrundsbilledet forestiller et vævssnit af parasitten lungeorm. For at opnå større viden om sygdomme anvender DTU mikroskopi af vævssnit til diagnostisering og karakterisering af læsioner på organ ­ og celleniveau. Foto: Tim Kåre Jensen.

HVEM OLE KIRK

TITEL FORSKNINGSDIREKTØR I DIVISIONEN HOUSEHOLD CARE & TECHNICAL INDUSTRIES

HVOR NOVOZYMES, BAGSVÆRD

HVAD VIRKSOMHEDEN UDVIKLER OG UDNYTTER BIOTEKNOLOGISKE LØSNINGER TIL PRODUKTION AF ENZYMER OG MIKROORGANISMER.

’VI FÅR NY VIDEN OG NYE TEKNOLOGISKE LØSNINGER’

For Novozymes er en tæt kontakt med universiteterne vigtig for at sikre ny viden og ny teknologi – og for at rekruttere dygtige medarbejdere.

Lotte Krull

Bax Lindhardt

Novozymes’ samarbejde med universiteter giver virksomheden ny viden og nye teknologiske løsninger, der bruges i produktionen af enzymer. I forskningsdirektør Ole Kirks division, Household Care & Technical Industries, ligger fokus på at udvikle og producere enzymer, der indgår i vaskemidler.

”Det kræver en lang række teknologier, som vi dels udvikler internt, dels henter udefra. Flere metoder er opfundet på DTU. F.eks. bruger vi en række gensplejsningsløsninger, hvor nogle elementer er udviklet på DTU. Her har vi også hentet metoder til at producere mikroorganismer og lave effektive gæringsprocesser, og vi har arbejdet tæt sammen med DTU gennem mange år,” forklarer Ole Kirk. Novozymes står på skuldrene af universiteternes langsigtede teknologiudvikling, men kan som virksomhed ikke selv stå for den.

”Det er sindssygt vigtigt for vores konkurrenceevne, at vi er førende på vores felt, men hele paletten af teknologier, som indgår i vores

teknologiplatform, kan vi ikke udvikle selv. Vi er afhængige af de nye idéer fra universiteterne. Til gengæld er det afgørende for vores forretning, at vi selv er verdensmestre i at integrere teknologien, så vi kan bruge den til lige præcis vores formål.”

Virksomheden har også brug for at samarbejde med universiteter om grundforskning.

”Vi kan som virksomhed ikke drive forretning på at skabe grundlæggende videnskabelig forståelse, men vi samarbejder om projekter, hvor man opnår en basal forståelse af f.eks. proteiner. Her har vi stor glæde af partnerskabet med DTU,” siger Ole Kirk og refererer til virksomhedens samarbejde med DTU Kemi om netop proteiner.

Forskningsdirektøren understreger, at det er vigtigt for Novozymes at have en tæt kontakt med universiteterne, dels for at sikre smidig videns- og teknologioverførsel, dels for at rekruttere dygtige medarbejdere.

”Det allervigtigste for os, og som også er med til at sikre vækst i Novozymes, er, at vi har de rigtige folk. Vi har brug for kandidater, der kan lave forskning på højt niveau. Vi kunne ikke ligge i Storkøbenhavn, hvis ikke vi kunne rekruttere dygtige folk her.”

’VI FÅR NYE OG BEDRE IDÉER’

Eriksholm Research Centre er afhængigt af universiteternes forskning, hvor talenterne og forskningen ikke er spændt for en produktudviklingsvogn.

Lotte Krull

Bax Lindhardt

Eriksholm Research Centre i Snekkersten er William Demant-koncernens forskningsenhed, hvis formål er at forske og eksperimentere med den teknologi, som – måske – en dag vil indgå i et af koncernens produkter: høreapparater, høretelefoner eller medikoinstrumenter.

”Vores fokus er den langsigtede teknologiudvikling, og vores tidshorisont er fem til ti år frem for de to til tre år, man typisk har i en produktudviklingsafdeling,” forklarer Uwe Hermann, Eriksholms direktør.

Han fortæller, at der på verdensplan er adskillige eksempler på koncerner, der i disse år lukker deres langsigtede forskningsenheder. I dette udtørrende forskningslandskab bliver de offentligt finansierede forskningsinstitutioner de livgivende vandhuller, hvor industrien kan hente næring i form af samarbejde med forskere med dyb faglighed.

”Eriksholms teknologiudvikling dækker mange fagligheder som hjerneforskning, kunstig intelligens, neurologi, mikrobiologi,

elektroteknologi og biomedicinsk teknik. Det er helt afgørende for os at finde de dygtigste og klogeste inden for disse felter og samarbejde med dem, da vi ikke selv kan have forskningserfaring i huset på alle områderne,” siger Uwe Hermann og henviser bl.a. til koncernens samarbejde med DTU Elektro i forskningscentret ’Oticon Centre of Excellence for Hearing and Speech Sciences’ som et eksempel på, hvordan koncernen står på skuldrene af et universitets dybe faglighed.

Universiteterne er også Eriksholms foretrukne ’vandhul’, når virksomheden har brug for en frisk indsprøjtning af idéer og forskertalenter. Det afspejler sig bl.a. ved, at omtrent halvdelen af de 40 hoveder, der til daglig møder ind i Snekkersten, er midlertidigt ansatte som ph.d.er eller postdocer.

”Universiteterne kan bidrage med superkloge forskere, der har den nyeste viden og en masse nye idéer – også idéer, som vi slet ikke selv har fået. Det udvider desuden vores netværk, og et stærkt netværk er livsvigtigt i forskningsverdenen. Den tid, hvor man kunne sidde mutters alene og forske sig frem til en ny teknologi, er for længst ovre.”

DTU’s ekspertise inden for mange fagligheder er afgørende for Eriksholm Research Centres teknologiudvikling, siger direktør Uwe Hermann.

Samarbejdet med DTU har ført til stabilitet og vækst i den lille Ballerup ­virksomhed Sophion, siger Sandra Wilson.

Baggrundsbilledet forestiller fiskeolieemulsioner, som DTU-forskere undersøger for at udvikle nye fødevarer og ingredienser, som er rige på vitaminer, sunde fedtstoffer og proteiner.

HVEM SANDRA WILSON

TITEL HEAD OF TECHNOLOGY DEVELOPMENT

HVOR SOPHION BIOSCIENCES, BALLERUP

HVAD VIRKSOMHEDEN UDVIKLER, PRODUCERER OG SÆLGER AVANCERET MÅLEUDSTYR, DER KAN TESTE NYE FARMAPRODUKTER HELT NED PÅ CELLENIVEAU. SOPHION BIOSCIENCES BESKÆFTIGER CA. 60 MEDARBEJDERE.

’VI

FÅR MULIGHED FOR AT LØBE NOGLE RISICI’

Fælles forskningsprojekter med universiteter betyder, at Sophion Biosciences kan innovere teknologier, hvor der er høj risiko for, at resultaterne ikke kan bruges i virksomheden.

Lotte Krull

Bax Lindhardt

Sophion Biosciences’ automatiserede måleapparater kan på levende celler måle, hvordan et nyt lægemiddel virker. Chippen i det mest avancerede apparat, Qube 384, er blevet udviklet i samarbejde med DTU Nanotech i et projekt delvist finansieret af daværende Højteknologifonden. Chippen kan udføre separate analyser på 384 celler simultant.

Sandra Wilson, head of Technology Development i Sophion Biosciences, kalder forskningsprojektet med DTU Nanotech for signifikant:

”Forskningsprojektet har medvirket til, at vi fik skabt et nyt produkt og derved nye arbejdspladser i vores virksomhed. Det har ført til stabilitet og vækst i virksomheden.”

Sophion Biosciences samarbejder med flere universiteter i både ind- og udland, og virksomheden er stort set altid involveret i et forskningsprojekt med et universitet.

Sandra Wilson forklarer, at det især er afgørende for virksomheden at samarbejde i den tidlige produktudvikling:

”Det er en fase, som er meget kostbar og sårbar for en mindre virksomhed som vores, fordi der er risiko for, at resultaterne ikke kan anvendes i vores forretning. Når vi samarbejder med universiteter i denne fase, nedsætter vi risikoen for tab, samtidig med at vi får luft til at eksperimentere en smule. Desuden giver samarbejde med universitetsforskere os adgang til en dyb faglig ekspertise, som vi ikke nødvendigvis har i huset. Gennem samarbejdet får vi også adgang til universiteternes specialiserede udstyr og laboratorier.”

Samarbejdet kan også bestå af fælles ph.d.-projekter, og frem til 2020 har Sophion Biosciences en erhvervs-ph.d. i samarbejde med DTU Nanotech, hvor virksomheden gennem ph.d.-forskeren afsøger en fremspirende teknologi inden for sit felt.

”Selvom vi er en lille virksomhed, er vores produkter førende – både hvad angår markedsandele og den teknologi, vi anvender. Det er vigtigt, at vi er på forkant med udviklingen, og her er samarbejdet med universiteterne altafgørende.”

NYT TIL LIFE SCIENCE

PÅ DTU

Siden 2010 har DTU accelereret nybyggeri samt udvikling og renovering af den eksisterende bygningsmasse på Lyngby Campus for at få plads til nye, topmoderne forskningsfaciliteter. Adskillige projekter opgraderer forskningsinfrastrukturen inden for DTU’s life science-aktiviteter.

BYGNING 301, 306, 307, 309 Kvanteteknologi til medicinske formål

Bygningerne skal ombygges og moderniseres. Her forskes bl.a. i kvanteteknologi, der kan udnyttes til medicinske formål, hvor kvantemekaniske diamantsensorer måler hjernesignaler eller detekterer kræftceller.

BYGNING 344

Laboratoriebygning optimeres

Et stigende antal projekter inden for biomedicin samt to grundforskningscentre – bl.a. inden for drug delivery gennem nano- og mikrokapsler – medfører et øget behov for flere moderne laboratorier.

KOMMENDE BYGNING

Vand- og miljøforskning

En ny bygning skal opføres med laboratorier til forskning i miljø- og ressourceproblemer. Forskerne udvikler bl.a. teknologier, der understøtter genanvendelse og udnyttelse af restprodukter som affald, husdyrgødning, bygningsaffald og spildevand.

BYGNING 201-205

Mere end 250 specialiserede laboratorier

Med mere end 42.000 nybyggede og renoverede kvadratmeter har forskningsmiljøer inden for fødevare- og veterinærområdet samt akvatiske ressourcer nu moderne rammer. Byggeriet rummer mere end 250 specialiserede laboratorier og undervisningsfaciliteter. Forskningen spænder bl.a. over bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og økosystemer, fødevarer og sundhed, fødevaresikkerhed, antibiotikaresistens, immunologi, udvikling af vacciner og livsstilssygdomme.

Lotte Krull

DTU, Colourbox

Villum Kann

Anker

BYGNING 211

Optimerede kemilaboratorier

Fysisk, organisk og uorganisk kemi er nu under ét tag i bl.a. nyopførte kemilaboratorier på 3.200 m2. Laboratoriedesignet er velintegreret og driftsoptimeret med plads til 110 stinkskabe fordelt i fire store undervisningslaboratorier og otte forskningslaboratorier.

BYGNING 212

Avanceret molekyleforskning

Nyt center for NMR er flyttet ind i en bygning på 250 m2 NMR står for Nuclear Magnetic Resonance og kan bruges til analyse inden for kemi og biologi til f.eks. at identificere skimmelsvampens giftstoffer eller lede efter lægemidler til bekæmpelse af antibiotikaresistente bakterier.

BYGNING 324

Digital biologi og sundhedsteknologi

Forskningen i den nye 4.600 m2 store bygning omfatter bl.a. digital biologi, dvs. analyse og forståelse af biologiske processer, samt forskning i digital sundhedsteknologi, hvilket bl.a. er udvikling af medicinsk udstyr, analyse af data om biosignaler, kognitive processer, adfærd og sociale netværk. Der arbejdes også med virtual reality, big data samt hjerneforskning og de nyeste hjerneskanningsteknikker.

På DTU gennemføres løbende nationale undersøgelser af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet, som viser, hvad vi spiser og hvor meget vi rører os. Baggrundsbilledet forestiller en agurk.

BYGNING 220

Bioteknologisk højhus

DTU’s højeste bygning på fem etager er indrettet til bioteknologisk forskning i celler og udvikling af robuste cellefabrikker, der effektivt kan fremstille værdifulde kemikalier, ingredienser til fødevarer, brændstof og medicin. Bygningen rummer i alt 12.300 m2 med flere højt avancerede forskningslaboratorier.

Forskning i optik og lys

Nye laboratorier med avanceret udstyr til lysforskning er placeret i kælderplan og i det indre af den nye 3.800 m2 store bygning for at sikre mørke og undgå vibrationer fra omgivelserne. Lysforskernes life science- forskning omfatter biomedicinske anvendelser af optik og laserteknologi samt optisk signalbehandling, imaging og telemedicin.

Life science på DTU

BYGNING 228A

Forsøgshaller til proces- og produktionsforskning

DTU udvider og forbedrer rammerne for forskningen i produktdesign, procesdesign og produktion på tværs af kemi, bioteknologi, fødevarer, farma og energi med en ny bygning på 5.600 m2, der kommer til at indeholde bl.a. forsøgshaller, laboratorier, undervisningslokaler og værkstedsarealer.

BYGNING 225

Ny laboratoriebygning til bioingeniører

1.800 m2 nye, moderne laboratorier til forskning og undervisning i bioteknologi, fødevareteknologi og biomedicin. Forskernes mission er at skabe større forståelse for vigtige biologiske sammenhænge inden for sygdom og sundhed.

BYGNING 345C

Mere

plads til nanoteknologi

Ny bygning på 1.500 m2 skaber mere plads og forbinder samtidig nanoforskerne med DTU’s renrum på Danchip, som er en højteknologisk produktionsfacilitet inden for mikro- og nanoteknologi. Nanoteknologien på DTU omfatter bl.a. drug delivery, lægemiddeludvikling, immunterapi, nanomedicin, lab-on-a-chip og implantater.

BYGNING 354

Højtspecialiserede faciliteter til høreforskning

Høreforskningen er opgraderet med verdens mest sofistikerede laboratoriefaciliteter. Det omfatter bl.a. et nyt, lyddødt rum, hvor man kan undersøge samspillet mellem rumlig hørelse og audiovisuelle stimuli. I ’physiology lab’ kan forskere undersøge, hvor og hvordan hjernen behandler akustiske og audiovisuelle informationer.

• Life sciencemiljøerne på DTU omfattede i 2017 14 institutter og centre, der enten er specialiserede inden for life science-forskning eller har life science-forskning som et vigtigt hovedområde.

• Alle 14 institutter og centre har et tæt samspil med en række life science-virksomheder.

• Samspillet mellem DTU og omverdenen involverer desuden ofte hospitaler og andre universiteter.

• DTU-institutternes forskning er relevant for hele værdikæden i en life science-virksomhed: fra forskning i helt nye teknologier over produktudvikling til produktion, kvalitetskontrol og dokumentation.

BYGNING 340

I baggrunden et mikroskopbillede af en rottes testikler. Det indgår i DTU forskning i hormonforstyrrende stoffers skadelige påvirkninger. Og undersøgelser af, hvordan selv små doser kan have markant negativ effekt, hvis de optræder i en kemikaliecocktail.

EKSEMPLER PÅ DTU’S LIFE SCIENCE-FORSKNING

MIKROORGANISMER

RENSER DRIKKEVANDET

Bakterier sikrer, at vi kan bruge vores grundvand som drikkevand.

Uønskede stoffer som fx ammoniak, jern og pesticider skal fjernes fra vores grundvand, før vi kan bruge det som drikkevand. Grundvandet kan renses ved hjælp af sandfiltre, som er flere lag af forskellige slags sandkorn. På DTU Miljø forskes der i, hvordan komplekse bakteriesamfund medvirker til filtrenes vandrensning. Forskerne undersøger også de forskellige processer, der finder sted inde i sandlagene, samt hvordan man kan optimere sandfiltrenes effektivitet.

Hans-Jørgen

SENSORER REDDER

OPERATIONSPATIENTER

Små sensorer kan forhindre livstruende komplikationer hos nyopererede kræftpatienter.

En tredjedel af de patienter, der er opereret for kræft i bughulen, bliver ramt af livstruende komplikationer. Sensorer på kroppen kan sikre 24-7-overvågning af de nyopererede patienter, så komplikationer opdages tidligere. Forskere ved DTU Elektro indsamler og analyserer data fra nyopererede patienter for at afdække, hvilke signaler kroppen sender, før der opstår komplikationer. På baggrund af disse data udvikler forskerne computeralgoritmer, der gør det muligt at alarmere sundhedspersonalet automatisk, hvis der er noget under opsejling. DTU samarbejder med Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital om projektet, der er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Helge Bjarup Dissing Sørensen, lektor, DTU Elektro, hbs@elektro.dtu.dk

Mikal Schlosser, Mikkel Adsbøl

GLOBAL OVERVÅGNING AF

ANTIBIOTIKARESISTENS

Spildevandsanalyser fra hele verden kortlægger forekomsten af den globale antibiotikaresistens.

DTU Fødevareinstituttet analyserer kloakvand fra hele verden for antibiotikaresistente bakterier og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Analyserne sker ved hjælp af såkaldt helgenomsekventering, hvor mikroorganismernes fulde DNA-profil afdækkes. Data indgår i en global overvågning af resistente bakterier og sygdomme. Det vil bidrage til viden om de mekanismer, der er årsag til sygdomme på verdensplan, samt hvordan bakterierne overføres mellem mennesker.

Frank Møller Aarestrup, professor, DTU Fødevareinstituttet, fmaa@food.dtu.dk

DANSKERNES FÆLLES ARVEMASSE KORTLAGT

Ved hjælp af DTU’s supercomputer har forskere opnået stor viden om danskernes fælles arvemasse.

Forskere ved DTU Bioinformatik har ved hjælp af DTU’s supercomputer, Computerome, hjulpet danske forskere med at analysere 50 familiers gener. Dette har skabt en uhørt nøjagtig viden om danskernes arvemasse, som kaldes for Det Danske Referencegenom. Det kan bruges til at øge forståelsen af arvelige sygdomme og fremme udviklingen af personaliseret medicin.

Ramneek Gupta, lektor, DTU Bioinformatik, ramneek@ bioinformatics.dtu.dk

MOLEKYLÆR FORSTÅELSE AF ALZHEIMER

Kemiforskere undersøger, hvilken rolle proteinerne, der danner hjerneplak hos alzheimerpatienter, spiller i sygdommen.

Det er velkendt, at alzheimerpatienter har plakaflejringer i hjernen. Men det er ikke plakkens tilstedeværelse, som udløser sygdommen. Plakken består af en række aminosyrer, også kaldet peptider, og forskere ved DTU Kemi har bl.a. fundet ud af, at jo mere kaotisk strukturen er i peptiderne, jo større risiko for alzheimer. Gruppen kigger også på det kompleks af proteiner, der står bag produktionen af plakken. Proteinerne udforskes på atomart niveau for at forstå, hvordan næsten 200 mutationer i proteinerne kan medføre alzheimer. Visionen er at finde frem til lægemidler, som kan helbrede eller bremse sygdommen.

Kasper Planeta Kepp, professor, DTU Kemi, kpj@kemi.dtu.dk

MODERMÆLKENS KULHYDRATER

FREMSTILLES I LABORATORIET

Forskere kan fremstille de potente kulhydrater, som findes naturligt i modermælk.

Modermælk indeholder store mængder specielle kulhydrater, som er unikke for mennesket som art. Deres egenskaber menes at spille en vigtig rolle i udviklingen af nyfødtes immunsystem gennem bl.a. opbygning af en sund tarmflora hos barnet. På DTU Kemiteknik er det lykkedes en forskergruppe at fremstille nogle af disse kulhydrater ved hjælp af enzymer og naturlige substrater. Visionen er at udnytte kulhydraterne i f.eks. fødevareproduktionen, så mennesker får glæde af deres helbredsfremmende egenskaber gennem funktionelle fødevarer.

LASER TIL DIAGNOSTICERING AF HUDKRÆFT

Højt avancerede laserkilder udvikles til apparater, der kan anvendes til diagnosticering af hudkræft.

Avancerede og hurtige laserkilder, de såkaldte superkontinuumkilder, er kendt for at udsende kraftigt, meget bredbåndet synligt og nærinfrarødt lys. Forskere fra DTU Fotonik udvikler nye superkontinuumkilder, der i stedet udsender midtinfrarødt lys i det, der betegnes som det molekylære fingeraftryks bånd. Disse laserkilder kan indgå i billeddannende apparater, der kan bruges til hurtig, kontaktfri undersøgelse af hudkræft. Teknologien kan således erstatte vævsbiopsi.

GENETISK ANALYSE AF FISK

Fiske-DNA indeholder mange svar om fiskebestande i både have og ferske vande.

Analyser af fiskegener kan bl.a. afdække, om bestandene tilpasser sig genetisk, ændrer udbredelse eller bliver meget mindre under global opvarmning. Populationsgenetik, som forskningsområdet kaldes, er også et redskab i fiskeriforvaltningen, bl.a. til at vurdere, om udsætninger kan hjælpe en truet bestand. Analyserne bruges også til at bestemme, hvilke fiskearter der bliver fanget, og fra hvilke bestande de stammer, så man kan undgå at overudnytte små og sårbare bestande.

Einar Eg Nielsen, professor, DTU Aqua, een@aqua.dtu.dk

Ole Bang, professor, DTU Fotonik, oban@fotonik.dtu.dk

Anne S. Meyer, professor, DTU Kemiteknik, am@kt.dtu.dk

GÆRCELLER PRODUCERER HÆMOGLOBIN

Gensplejsede gærceller kan fremstille blodets iltbærende protein, hæmoglobin.

Det er lykkedes forskere ved DTU Biosustain at genmodificere gærceller og få dem til at fremstille store mængder hæmoglobin. De ilttransporterende proteiner i vores blod er vigtige for at kunne fremstille f.eks. bloderstatninger, som bruges i blodtransfusioner. Denne nye metode kan potentielt revolutionere den måde, man normalt fremstiller blod til transfusioner.

Jens Nielsen, scientific director, DTU Biosustain, jenn@biosustain.dtu.dk

På DTU forskes der i kostens betydning for sundhed og i, hvordan fødevarer kan beriges med næringsstoffer som jod og D-vitamin. Baggrundsbilledet er en kiwi. Foto: Colourbox.

IMMUNFORSVARETS T-CELLER

SKAL BEKÆMPE KRÆFT

Et dybere kendskab til T-celler kan føre til, at kræftpatienters eget immunforsvar bekæmper sygdommen.

Nogle typer hvide blodlegemer, de såkaldte T-celler, har potentiale til at genkende og tilintetgøre kræftceller. Selvom kræftcellernes forsvarsmekanismer deaktiverer T-cellerne, så kan man i kombination med medicin, som hæmmer kræftcellernes forsvar, aktivere T-cellerne, så de målrettes og dræber kræftcellerne. Udfordringen er dog, at der er omkring 100 mio. forskellige T-celler, som patruljerer i vores krop, og det vides ikke, hvordan de enkelte T-celler genkender kræftcellerne. Forskere arbejder på at udvikle en ny teknologi, der gør det muligt at undersøge T-cellernes funktion dybere. Den nye viden kan udnyttes til immunterapi, hvor kræften bekæmpes af patientens eget immunforsvar. Denne viden forventes også at have potentiale til behandling af gigt, sukkersyge og sklerose.

Sine Reker Hadrup, professor, sihra@vet.dtu.dk

SUPERCOMPUTER BYGGET TIL FORSKNING I LIFE SCIENCE

Computerome er hele Danmarks supercomputer til life science-forskning, og den er placeret på DTU Risø Campus.

Da der blev sat strøm til supercomputeren Computerome i 2014, strøg den ind på 121.-pladsen blandt verdens 500 mest kraftfulde computere.Danmarks hidtil største computer har en kapacitet svarende til, at ca. 8.024 pc’er er forbundet med hinanden. Computerome tilfører dermed massiv regnekraft til dansk life science-forskning. Supercomputing eller high performance computing (HPC) gør det muligt for forskere at kombinere store og komplekse datamængder. Ved at koble mange computere sammen og sætte dem til at regne efter nøje planlagte algoritmer kan man f.eks. få svar på, hvordan bestemte sygdomme hænger sammen med bestemte gener, eller blive klogere på vore tidlige forfædres udvandring fra Afrika. Computeromes ’muskler’ består for øjeblikket af 17.864 CPU’er (Central Processing Units) med mere end 108 terabyte ekstremt hurtig hukommelse fordelt på 590 servere. Dens lagerkapacitiet er 8 petabyte, som svarer til 8.388.608 gigabyte. Til sammenligning kan en almindelig pc typisk lagre mellem 250-500 gigabyte. Dens regnekraft har en maksimal ydeevne på 410,8 teraflops (flops = floating point operations per second).

Computerome er finansieret af DTU, KU og DeiC (Danish e-infrastructure Cooperation).

Peter Løngreen, direktør, Computerome Center, peterl@dtu.dk

Joachim Rode, Mikal Schlosser

Sammen med Statens

Serum Institut står

DTU bag DANMAPprogrammet, som overvåger brugen af antibiotika og forekomsten af anbiotikaresistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker.

Baggrundsbilledet er en salmonellabakterie.

Foto: Joachim Rode.

KORTLÆGNING AF HJERNENS NETVÆRK

Data fra hjerneskanninger er brugt til at kortlægge den raske hjerne.

Hjerneskanninger kan vise, hvordan hjernens forskellige områder er forbundet, og afslører dermed vigtig information om hjernens kommunikationsmønstre. Hjerneskanningerne leverer dog en massiv mængde data behæftet med støj, men ved at behandle dem ved hjælp af statistiske modeller og storskalaberegninger øges viden om den raske hjerne. Det kan føre til bedre diagnosticering og behandling af sygdomme, der påvirker hjernens kognitive funktioner, som eksempelvis parkinson og multipel sklerose.

HURTIGERE BEHANDLING

AF LIVSTRUENDE BAKTERIEINFEKTIONER

Ny teknologi kan afsløre bakterieinfektion i blodet på få timer og sikre patienter hurtig behandling.

Sepsis, blodforgiftning, er en livstruende tilstand, hvor en infektion spreder sig og angriber organer og væv. Jo hurtigere patienten kommer i behandling, jo større chance er der for overlevelse. Hvis sepsis skyldes bakterier, og spredningen sker gennem blodet, kan det hurtigt afsløres i en ny teknologi, som DTU Nanotech har været med til at udvikle og implementeret i apparatet SmartDiagnosis. Her analyseres en blodprøve fra patienten, og det kan på få timer vise, hvilke bakterier der forårsager infektionen, og om de er resistente over for bestemte antibiotika. Til sammenligning kan de nuværende diagnosticeringsmetoder tage op til tre dage.

Anders Wolff, lektor, DTU Nanotech, anders.wolff@nanotech.dtu.dk

UDNYTTELSE AF BAKTERIERS GAVNLIGE EGENSKABER

Bakterier har potentiale til at producere antibiotiske stoffer, enzymer og andre stoffer, der kan gavne medicinsk.

Analyse af bakteriers genetiske kode (genomet) afslører, at bakterierne har potentiale til at danne en lang række bioaktive stoffer, som kan bruges medicinsk, f.eks. antibiotika. Men kun nogle af disse stoffer er kendt; formodentlig fordi generne, der koder for stofferne, er ’slukkede’. Det undersøges, om dyrkning af bakterierne under betingelser, der minder om deres naturlige miljø, kan aktivere generne, så vi kan få glæde af stofferne. Forskningen er bl.a. finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og af Villum Fonden og baserer sig bl.a. på de marine bakterier, som er blevet hentet op af havet under Galathea 3-ekspeditionen for lidt over ti år siden.

Morten Mørup, lektor, DTU Compute, mmor@dtu.dk

Lone Gram, professor, DTU Bioengineering, gram@bio.dtu.dk

SOLCELLEFORSKER BLIVER DIREKTØR

Frederik C. Krebs har forladt professorstillingen på DTU Energi for at sætte sig i direktørstolen i startup-virksomheden InfinityPV. Virksomheden udvikler og producerer bl.a. organiske og trykte polymersolceller. InfinityPV er baseret på patenter fra DTU og blev etableret i 2014 af Krebs selv og hans kolleger.

74 %

af virksomhederne i forskerparken Scion DTU, oplevede vækst i 2017. Enkelte opnåede vækst på op til 300 pct. Scion DTU huser i alt 260 virksomheder i henholdsvis Hørsholm og Lyngby.

100.000 KR.

TIL ØL-STARTUP

Startup-virksomheden Brewer’s Spent Grains løb med hovedpræmien i Nordens største startup-konkurrence, Venture Cup. Idémanden bag virksomheden, Emil Frederik Buhl Krøll, udvikler teknologi, så restproduktet mask fra ølbrygning kan anvendes til fødevarer. Emil er uddannet fra DTU og Københavns Universitet og forhandler netop nu med DTU Fødevareinstituttet om et samarbejde, der skal hjælpe med at videreføre hans forskning.

Robotbyggesættet Fable er udviklet på DTU, og teknologien førte i 2015 til spinout­virksomheden Shape Robotics.

DTU STÅR BAG 1 UD AF 3 SPINOUTS

DTU står bag hver tredje spinoutvirksomhed, der er udsprunget fra de danske forskningsinstitutioner de seneste fem år. Således kommer 34 af de 90 spinouts fra DTU, viser rapporten ’Viden til vækst 2016’ fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Spinouts fra universiteter udvikler sig oftere til større virksomheder end andre iværksættervirksomheder. En opgørelse foretaget i sidste års ’Viden til vækst’ viste, at disse spinouts efter seks år beskæftigede i gennemsnit 10 årsværk, mens det samme tal for den gennemsnitlige iværksættervirksomhed var 1,7 årsværk.

Lotte Krull Shape Robotics,

Thorkild Amdi Christensen, All Over Press, Colourbox

Ny testhal til store konstruktioner

En ny testhal, DTU Large Scale Facility, er netop blevet indviet på DTU Risø Campus. I hallen er der f.eks. plads til tre vindmøllevinger i forskellige størrelser op til 45 meter. Vingerne kan udsættes for både en statisk test, hvor de tippes op til loftet i den 13 meter høje bygning og bøjes ned, til de eventuelt går i stykker, og en udmattelsestest, hvor de sættes til at svinge både lodret og vandret.

Testcentret er en del af det nye Villum Center for Advanced Structural and Material Testing, CASMaT. casmat.dtu.dk

Nyt testcenter til små og store konstruktioner

Villum Center for Advanced Structural and Material Testing (CASMaT) samler DTU’s kompetencer inden for eksperimentel mekanik og rummer flere nye og helt unikke forskningsfaciliteter på både Lyngby og Risø Campus. I centeret vil man kunne teste materialer og konstruktioner i størrelsesordenen fra mikroniveau over udsnit af konstruktioner til hele fuldskalatests. Hermed kan forskerne få grundlæggende viden om, hvordan forskellige materialer og konstruktioner opfører sig, og dermed optimere konstruktionerne og brugen af dem. På DTU’s campus på Risø rummer centeret bl.a. en stor testhal, en såkaldt large scale facility til test af bl.a. vindmøllevinger. Se billeder fra testhallen på side 26-27.

Her tester de, om broerne kan bære

Nye metoder til test af betonbroers bæreevne kan spare samfundet for unødvendige investeringer i forstærkning eller udskiftning af eksisterende broer.

Med omkring 20.000 vejbroer rundt om i landet er det nødvendigt med pålidelig viden om, hvor stor en belastning en vejbro kan holde til, før den skal renoveres eller udskiftes. Derved undgår man at bruge penge på at forstærke en bro, der viser sig at være stærk nok, og desuden slipper trafikanterne for forsinkelser på grund af de unødvendige udbedringer af broer.

Sammen med Vejdirektoratet og rådgivningsfirmaet COWI har DTU Byg undersøgt en række betonvejbroer i løbet af 2016 og 2017 for at finde ud af, hvor stor belastning broerne kan udsættes for. Den reelle bæreevne kan nemlig være meget højere, end man i dag regner med.

Projektet skal bl.a. resultere i nogle effektive værktøjer, som kan anvendes

af broforvaltere såsom Vejdirektoratet, Banedanmark og kommunerne, og som kan give dem et pålideligt billede af en given brotypes styrke –uden at de skal teste samtlige broer i Danmark.

”Et vigtigt resultat fra projektet bliver en anvisning eller vejregel til brug ved fremtidige brotests og bæreevneberegninger,” siger Rasmus Bang, fagkoordinator hos Vejdirektoratet.

Indtil videre har man i projektet undersøgt én bestemt type vejbro, nemlig en betonbro, der har omvendte T-bjælker (OT-bjælker) som underlag for kørebanen. Målingerne fra denne type bro kan ikke uden videre overføres til andre typer af broer. For at finde frem til evalueringsmetoder, der ikke bare fungerer for én type bro, men kan bruges mere generelt, anvender DTU en kombination af in situ-forsøg, altså forsøg ude på selve

En vejbro bliver læsset med en helt præcis belastning på en særlig, til lejligheden udviklet lastrig, som har betydet, at testtiden nedsættes, så man skaber færre gener for trafikken.

broerne, laboratorieforsøg, numeriske beregninger og sandsynlighedsbaserede modelleringer.

I forbindelse med in situ-forsøgene har projektpartnerne udviklet en speciel lastrig, der kan udsætte broerne for en meget præcis belastning på kort tid, fortæller en af forskerne bag projektet, lektor Jacob Wittrup Schmidt. Han er konstruktionsforsker ved DTU Byg og har i flere år arbejdet med vurdering af broers bæreevne og monitorering, test og forstærkning af eksisterende betonbroer. Han forklarer, at de med lastriggen har formået at begrænse testtiden in situ:

Sabina Askholm Larsen Jacob Wittrup Schmidt

Belastningstest på broerne suppleres af beregninger i laboratoriet på DTU.

”Vores lastrig gør det muligt for os at udføre belastningsforsøg på en bro i løbet af bare én dag. Det er hurtigt sammenlignet med andre metoder. Tidsaspektet er afgørende, fordi en kortere testtid betyder kortere afspærringstid omkring broen og dermed færre forstyrrelser af trafikken i området,” siger Jacob Wittrup Schmidt. En af de vigtige faktorer i sådanne forsøg er at sikre sig, at broen ikke bliver overbelastet. Det er derfor afgørende at finde det såkaldte stop-kriterium, som afgør, hvornår forsøget skal stoppes.

Test i fuld skala og laboratorier går hånd i hånd

Det er nødvendigt at måle både indvendigt og udvendigt på en bro for at undersøge, hvordan den reagerer på belastningen. Det er en meget omkostningstung opgave, både tidsmæssigt og økonomisk, hvis det skal gøres ude på de enkelte broer. Med den reducerede forsøgstid på kun én dag er der et stort potentiale for in situ-tests. Men selvom testtiden er reduceret væsentligt med anvendelsen af de nye metoder, er det stadig omkostningsfuldt og tidsmæssigt presset at teste in situ.

”I løbet af vores fuldskalatest fandt vi ud af, at de broer, vi belastningstestede, kunne holde til meget mere, end vi regnede med”

JACOB WITTRUP SCHMIDT, LEKTOR, KONSTRUKTIONSFORSKER, DTU BYG

”Stop-kriteriet bestemmer, hvornår man skal stoppe belastningsforsøget, så man sikrer, at der er en fornøden sikkerhed i forhold til kollaps. Det sørger også for, at broen ikke får blivende skader. Gennem avancerede monitoreringer og beregninger kommer vi nærmere en metode til at evaluere de skader og brud, der opstår i broerne,” forklarer Jacob Wittrup Schmidt.

Under balastningstesten på broen måles deformationer i broens betonbjælker.

Derfor bruger forskerne laboratoriefaciliteter til at efterprøve de målinger, de indtil videre har lavet in situ. På den måde bliver det muligt at sammenholde målingerne fra brotestene med de teorier, som løbende udvikler sig. Laboratorieforsøgene skal foregå i Villum Center for Advanced Structural and Material Testing, der blev indviet på DTU i november 2017. Centeret specialiserer sig i avancerede tests af strukturer og materialer og er et oplagt sted at gentage fuldskalamålingerne fra vejbroerne i mindre skala.

”I løbet af vores fuldskalatest fandt vi ud af, at de broer, vi belastningstestede, kunne holde til meget mere, end vi regnede med. Vores fremmeste opgave bliver nu at analysere og verificere vores målinger og teorier ved hjælp af laboratoriet og bringe os et skridt nærmere på at finde en effektiv metode til at vurdere belastningskapaciteten for betonbroer,” siger Jacob Wittrup Schmidt.

Hvis resultaterne fra projektet munder ud i en metode, der kan vurdere belastningskapaciteten for broer med omvendte T-bjælker, vil næste skridt være at afprøve den nye metodik på andre typer af broer.

Jacob Wittrup Schmidt, lektor, DTU Byg, jws@byg.dtu.dk

TOPFORSKER VENDER HJEM

Efter otte år ved Stanford University vender professor Jens Kehlet Nørskov tilbage til DTU. Den internationalt førende katalyseforsker skal lede etableringen af et nyt center for katalyseteori på DTU og stå i spidsen for et stort europæisk forskningsinitiativ inden for bæredygtig energiproduktion. Det er en donation på 28 mio. kr. fra Villum Fonden, der gør det muligt at oprette professoratet til Jens Kehlet Nørskov.

”Denne type bevilling giver vi sjældent og kun, når muligheden opstår for at få en helt ekstraordinær forsker til et dansk universitet,” siger Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand i Villum Fonden.

HALVÉR PESTICIDINDTAGET

Forbrugere kan halvere deres indtag af pesticider ved at købe frugt og grønt, der er dyrket i Danmark. Det viser beregninger fra DTU Fødevareinstituttet. I den nyeste pesticidrapport fremgår det endnu en gang, at danskproduce rede afgrøder generelt indeholder færre sprøjterester end tilsvarende udenlandske. Ved at vælge økologiske varianter kan man næsten helt undgå pesticidrester.

ÅRETS FØRSTE DOKTORFORSVAR

Tingene kører af sporet, når man i bestræbelserne på at løse de problemer, som man mener, indvandringen måske har forårsaget, kommer til at chikanere udenlandske forskere og studerende, som danske virksomheder og universiteter er helt afhængige af.

DTU’s rektor, Anders Bjarklev, i Frederiksborg Amts Avis

Sektionsleder Anke Hagen fra DTU Energi blev årets første doctor technices på DTU, da hun i januar forsvarede sin doktorafhandling, der handler om keramiske brændselsceller (solid oxide fuel cells – SOFC). Det overordnede mål med afhandlingen har været at opnå en grundlæggende forståelse af, hvordan SOFC-materialer og deres strukturer vekselvirker. De afgør brændselscellernes ydelse og holdbarhed, hvilket er afgørende parametre, når det kommer til brændselscellers anvendelse i et fremtidigt energisystem baseret på vedvarende energikilder.

Lotte Krull Bax Lindhardt, DTU, All Over Press

BUSSERSELVKØRENDE PÅ DTU

Når Hovedstadens Letbane bliver en realitet, skal borgerne vænne sig til selvkørende busser. Nu skal de testes på Lyngby Campus og i Albertslund.

Ifremtiden kan passagerer stige direkte fra de nye letbanestationer ind i en selvkørende bus, der bringer dem helt til døren på arbejdspladsen eller hjem. Selvkørende busser kan køre med højere frekvens og på strækninger, hvor det ikke er rentabelt at køre med bemandede busser, og de er mere fleksible i forhold til ruteplanlægning.

Busserne skal testes i to udvalgte områder – først på DTU Lyngby Campus og siden i Albertslund. Testområderne ligger i et af Danmarks

største byudviklingsområder, Loop City, der dækker de ti kommuner, som hovedstadens 28 kilometer lange letbane kommer til at køre igennem. Med den nye letbane står byerne over for en stor bymæssig transformation, og det nye projekt skal undersøge, hvordan byens fysiske og digitale infrastruktur kan indrettes, så den er klar til førerløse transportformer.

Mest ambitiøse projekt i Europa ”Projektet er blandt de første af sin art og et af de mest ambitiøse i både

Danmark og Europa. Det adskiller sig fra lignende projekter ved, at det integreres i et rigtigt bymiljø med både biler og bløde trafikanter som fodgængere og cyklister,” siger DTU’s universitetsdirektør, Claus Nielsen.

”Desuden er projektet blandt de største af sin slags, og det involverer, at vi tester tre busser over en periode på 18 måneder. Med projektet kommer vi i spidsen for, hvad der sker inden for kollektiv selvkørende teknologi. Det giver os en stor erfaring, som kommer alle til gode i hele EU.”

Christina Tækker

Rasmus Degnbol

DTU står for det datatekniske arbejde i projektet, der bliver udført i det levende laboratorium DTU Smart Campus, et testområde for teknologier til morgendagens smarte byer. I første omgang kører busserne langs Knuth-Winterfeldts Allé på begge sider af Anker Engelunds Vej.

Her undersøger forskere fra DTU Management Engineering bl.a. efterspørgslen på transport i realtid med henblik på at lave dynamiske busruter, som tilpasser sig brugernes behov.

Foruden DTU er Loop City, partnerorganisationen Gate 21, Gladsaxe Kommune, busoperatøren Nobina

Technology, IBM, Roskilde Universitet (RUC) og Albertslund Kommune med i projektet. Projektet er støttet af EU-programmet ’Urban Innovative Actions’ og har et budget på 31,4 mio. kr.

Parallelt med det nye projekt tester virksomheden Autonomous Mobility fortsat bl.a. den førerløse bus Olli og makkeren Arma på et lukket område på DTU, hvor virksomheden har etableret et udviklingskontor.

Potentiale i intelligent transport Selvkørende busser har et stort potentiale som en del af fremtidens kollektive transport i Danmark. De kan være med til at skabe bedre forbindelser ved

datatekniske arbejde i det kommende projekt med førerløse busser.

DTU Smart Campus

På DTU færdes mange mennesker, cykler, biler og busser. Derfor kan DTU’s campusser bruges som ’levende laboratorier’ for nye smart city-teknologier. Her får forskere og studerende mulighed for at teste prototyper og opsamling af data i virkelige omgivelser. Ud over studie- og forskningsprojekter testes desuden produkter i større skala som f.eks. autonome køretøjer og droner.

Se mere på smartcampus.dtu.dk

f.eks. at blive koblet på trafikknudepunkter som stationerne på den nye letbane eller større tog- og busstationer.

”Selvkørende teknologi vil på sigt brede sig til privat og kollektiv trafik,” siger Jeppe Rich, der er professor på DTU Management Engineering.

”Selvkørende busser vil kunne tilbyde mere målrettet transport med reducerede driftsomkostninger. Derfor vil de have en berettigelse i de store byer, hvor de kan agere feeder-transportmidler til langdistance-tog og fly samt bidrage til at løfte den kollektive trafik i efterspørgselstunge korridorer. For landområderne er det ikke sandsynligt, at busser vil kunne konkurrere med selvkørende taxier og selvkørende private biler,” siger han.

Partnerne bag det nye projekt forventer, at testkørslerne går i gang i begyndelsen af 2019.

Anders B. Møller, driftschef, DTU Campus Service, abmq@dtu.dk

Jeppe Rich, professor, DTU Management Engineering, rich@dtu.dk

Jens Dahlstrøm, innovationskonsulent, Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling, DTU, jend@dtu.dk

Udviklingschef

Ingeborg Rosenvinge ved en 3D ­ printet plast­ prototype af et stykke specialværktøj. Værktøjet bliver efterfølgende printet i metal.

Familievirksomhed klar til Industri 4.0

Thürmer Tools har fremstillet specialværktøj til at skære gevind i over 100 år. Nu er virksomheden frontløber i Industri 4.0 og har planer om at lave specialværktøjets Spotify.

Med lugten af smøreolie, der hviler over drejebænkene og rækkerne af reoler med gevindskårne emner i forskellige former og størrelser, virker Thürmer Tools umiddelbart som en helt traditionel metalforarbejdende virksomhed. Men for fire år siden flyttede fremtiden ind.

”Det kunne næsten have været en scene i DR-serien ’Krøniken’,” fortæller forsknings- og udviklingschef Ingeborg Rosenvinge, som dengang var nyansat.

I ’Krøniken’ må ejeren af radiofabrikken Bella hovedrystende lytte til sønnens forslag om at fremstille tv-apparater. Hos Thürmer Tools var det fjerde generation i den familieejede virksomhed, der ønskede at bringe produktionen af specialværktøj ind i den digitale tidsalder. For mens det endte tragisk for Bella og den unge søn, har virksomheden på Hammerholmen i Hvidovre på kort tid etableret sig inden for Industri 4.0.

Udviklingschefen åbner en flad, sølvfarvet kuffert. Den er foret med sort skumgummi, som har fået skåret en række fordybninger. Her hviler såkaldte gevindtappe, som er beregnet til at skære indvendigt gevind i emner af metal.

”Det særlige ved netop de her gevindtappe er, at de er 3D-printede,” forklarer Ingeborg Rosenvinge.

”3D-print er langt mere fleksibelt. Vi tilbyder bl.a. specialdesignede gevindværktøjer. Når kunden kommer med en ny opgave, vil vi kunne 3D-printe et bud på en løsning. Hvis den så ikke er helt rigtig, kan vi justere og fremstille nye udgaver, lige indtil vi har fundet det optimale. Det ville være uforholdsmæssigt dyrt med traditionel fremstilling.”

Sparer kølemiddel for millioner Gevindtappene i kufferten er prototyper. Der er stadig et stykke vej, før de printede tappe er stærke nok til at finde vej til kunderne.

Perspektiverne i at 3D ­ printe specialdesignede gevindværktøjer er enorme, da traditionel fremstilling af disse er uforholdsmæssigt dyr. Værktøjet her er fremstillet af Teknologisk Institut.

”Vi har trods alt kun arbejdet med det her et par år. Fordelene, som tegner sig, er imidlertid så store, at vi har fået blod på tanden,” siger Ingeborg Rosenvinge.

Når man kigger nærmere på gevindtappene, opdager man, at de har et hul langs deres midterakse. Når metal skærer i metal, opstår der naturligvis friktion. Hullerne i tappene er beregnet til kølemiddel, der kan afhjælpe den kraftige varme, som udvikles.

”I stedet for at have en simpel kølekanal langs midteraksen ville det være mere effektivt at have en forgrenet struktur af kanaler. Med traditionel fremstilling er det imidlertid umuligt at fremstille tappe med den optimale struktur af kølekanaler. Men det vil vi kunne, når tappene er 3D-printede,” forklarer Ingeborg Rosenvinge.

Virksomheden vurderer, at det er muligt at spare 30 pct. af det kølemiddel, der anvendes til at køle gevindtappe, ved at have 3D-printede kølekanaler.

”Det vil virkelig batte. Ud over at kølemiddel er dyrt i sig selv, er man nødt til at have en lang række forholdsregler omkring håndteringen af hensyn til arbejdsmiljøet. I bilindustrien vurderer man, at hele 11 pct. af omkostningen ved at producere en ny bil knytter sig til det køle- og smøremiddel, som bruges ved metalforarbejdning.”

Forskningssamarbejde om proof of concept

Den optimale struktur af kølekanalerne kan afdækkes i en computerassisteret formgivningsproces. En række af de matematiske værktøjer til metoden, som kaldes topologioptimering, er udviklet på DTU. I den forbindelse er Thürmer Tools i dialog med forskere fra DTU, som også har hjulpet med at teste styrken af de 3D-printede

Morten Andersen

Sine Fiig, Thürmer Tools

gevindtappe. Det sker bl.a. via enheden ’TwentySeven’, som virksomheden etablerede på Scion DTU i oktober 2015. Navnet henviser til, at 27 var lykketallet for grundlæggeren, Fritz C. Thürmer (se faktaboks).

Perspektivet i 3D-printet specialværktøj er så lovende, at Thürmer Tools sammen med de norske virksomheder Sintef og Tronrud Engineering for nylig har opnået en forskningsbevilling på 1,6 mio. euro. Pengene, der er bevilget af Innovationsfondens Eurostars-ordning, EU samt en norsk forskningsfond, skal bruges til at opnå proof of concept for 3D-printet gevindværktøj over de kommende 30 måneder.

”Projektet giver os en unik chance for at komme helt i mål med visionen om at 3D-printe vores værktøj. For vores vedkommende behøver det ikke at tage 30 måneder. I samme øjeblik vi

”Lige nu er det vores helt store mål at levere gevindværktøj, som vi selv har 3D-printet. Men hvorfor stoppe der?”

UDVIKLINGSCHEF INGEBORG ROSENVINGE, THÜRMER TOOLS

har dokumentation for, at tappene er gode nok, står vi klar til at begynde at sælge dem,” siger Ingeborg Rosenvinge, der leder Eurostars-projektet.

Print selv dit værktøj

De nye aktiviteter har bragt den hæderkronede familievirksomhed ind i den digitale tidsalder. Sidste år vandt Thürmer Tools konkurrencen ’Danmarks Digitale Førertrøje’ stiftet af Siemens, som internationalt er en af sværvægterne inden for Industri 4.0.

”I det hele taget har vi fået en masse opmærksomhed. F.eks. får vi jævnligt

120 år med gevindværktøj

Thürmer Tools har fremstillet specialværktøj til at skære gevind i emner af metal siden 1898. Året inden havde grundlæggeren, Fritz C. Thürmer, udtaget patent på den firkantede skærebakke. En skærebakke er en form, der benyttes til at forsyne et emne, typisk en stang eller et rør, med et udvendigt gevind. Senere kom der produktion af en række andre skærende værktøjer, bl.a. gevindtappe, der forsyner emner af metal med indvendigt gevind.

Gennem årene er virksomheden flyttet et par gange, og den har været helt og delvist solgt fra og en enkelt gang fusioneret, men er hver gang købt tilbage af medlemmer af familien Thürmer. I to omgange har der været outsourcet produktion til Kina – senest i 2003, hvor hele serieproduktionen blev lagt ud. På adressen i Hvidovre, hvor ti medarbejdere samt studerende er beskæftiget, findes i dag kun specialproduktion af gevindværktøjer. Virksomheden garanterer problemløsning inden for 48 timer, men kan klare de fleste ting inden for et døgn. Bl.a. har man et stort lager af gevindværktøj i ’skæve’ størrelser, som ofte kan hjælpe kunder med et akut problem.

3D ­ printede prototyper af tappe, der kan skære indvendigt gevind i emner af metal. Herunder ses maskintappe, der er beregnet til at sidde i en CNC­ maskine.

henvendelser fra meget store danske virksomheder, som gerne vil høre mere om, hvad vi har gang i,” siger Ingeborg Rosenvinge og lover, at Thürmer Tools ikke hviler på de nyvundne laurbær.

”Lige nu er det vores helt store mål at levere gevindværktøj, som vi selv har 3D-printet. Men hvorfor stoppe der? Når 3D-print bliver muligt, åbner det for en helt anderledes produktion. I stedet for at kunden køber et stykke værktøj hos os, kan kunden have en 3D-printer. Det, han køber hos os, er så en tegning, som han kan bruge til selv at 3D-printe et stykke værktøj. Vel at mærke en valideret tegning, som han ved, vil give et stykke værktøj, som overholder de relevante specifikationer.”

Digitalt værktøjscommunity

Der er stadig et stykke vej til at virkeliggøre konceptet, som Thürmer Tools har døbt ’Toolify’.

”3D-print af værktøj er endnu ikke ’plug and play’, som det skal være, før vi kan lade kunderne printe deres værktøj selv. Men vi er godt på vej i den rigtige retning. Samtidig forestiller vi os et digitalt community, hvor kunderne kan stille spørgsmål til os, men også hjælpe hinanden med tips og idéer.”

Endelig er der tanker om at gå over til at anvende helt andre materialer.

”Dengang vi begyndte at tale om 3D-print, var der skeptikere, som mente, at 3D-print måske kunne være godt nok til emner af plast, men at emner i metal aldrig kunne blive stærke nok til at skære i andre emner af metal. Det arbejder vi på at modbevise, men faktisk kunne man også tage argumentet som en inspiration. I dag findes der jo faktisk polymermaterialer, som er fantastisk stærke,” siger Ingeborg Rosenvinge.

Hans Nørgaard Hansen, institutdirektør, professor, DTU Mekanik, hnha@mek.dtu.dk

Elbiler fra Nissan, Mitsubishi, Peugeot og Citroën står i DTU’s elbilslaboratorium, hvor forskerne tester løsninger, der skal integrere bilerne i elnettet.

Bilgiganter samarbejder om elbiler

De nyeste elbilmodeller fra store bilfabrikanter er parkeret i DTU’s elbilslaboratorium – Electric Vehicle Lab – på DTU Lyngby Campus. Det drejer sig om bl.a. Peugeout iOn, Citroën Berlingo, Nissan Leaf og Mitsubishi Outlander. Bilerne indgår som testbiler i udviklingen af teknologien vehicle-to-grid (V2G). Det er en teknologi, der integrerer elbiler i elnettet.

Teknologien spås stort potentiale, hvor både elbilejere og samfundet bliver vindere; når elbilerne kan levere strøm til vores fælles elnet, kan bilejerne i princippet sælge overskydende strøm til os andre. Derudover kan elbilerne understøtte elnettets balance. Elnettet kræver en konstant balance mellem produktion og forbrug af strøm for at undgå nedbrud. Med V2G kan elbilerne reagere lynhurtigt på ubalancer i elnettet. Når der f.eks. er et overskud af strøm, kan elbilen mindske det ved at starte en opladning af bilen. Omvendt kan et underskud af strøm afhjælpes ved enten, at elbilen stopper opladning eller begynder at levere strøm til nettet. V2G-teknologien er desuden interessant i lyset af, at elnettet i fremtiden vil blive udsat for flere ubalancer i takt med, at stadig mere vedvarende energi

som vind- og solenergi bliver integreret i elnettet. Det betyder nemlig en mere svingende energiproduktion, fordi vi for eksempel kun producerer vindstrøm, når det blæser.

DTU blandt de førende i V2G Det fremtidige potentiale for V2G-teknologien betyder, at Mitsubishi Motors Corporation, Nissan og Groupe PSA, der står bag bl.a. Citroën, Peugeot og Opel, nu har dannet fælles front i forskningsprojektet Parker, som er forankret på DTU Elektro. Her gjorde forskerne sig bemærket i 2015 ved at være blandt de første i verden, der lykkedes med at få en serieproduceret bil til at levere strøm tilbage til elnettet.

”De eksperimentale faciliteter giver os mulighed for at teste og validere vores teknologier i et fremragende miljø ved hjælp fra nogle af Europas førende V2G-eksperter,” siger Paul Codani, som er Power Electronic and Electric Grid Engineer hos Groupe PSA.

Formålet med Parker-projektet er at udvikle en fælles standard for V2G.

”Det er første gang, tre internationale bilmærker går sammen om at demonstrere V2G på tværs, ligesom det er den mest grundige og systematiske demonstration af V2G-ydelser på tværs af bilmærker til dato,” siger Peter Bach

Andersen, projektleder og seniorforsker på Center for El og Energi, DTU Elektro.

Bilfabrikanter med miljøvenlige dagsordener

For bilfabrikanterne er Parker-projektet en genvej til innovation på elbilområdet.

”En del af vores overordnede strategi er ikke blot at være bilfabrikant, men at facilitere mobilitet. På samme tid er miljøvenlige teknologier en vigtig del af Groupe PSA’s innovationsplaner. Projektet forbinder netop disse to strategier,” siger Paul Codani. Når Parker-projektet slutter ved udgangen af 2018, vil DTU’s forskere analysere, hvilke elnetydelser og tekniske egenskaber elbiler på tværs af mærker skal understøtte for på bedste vis at indgå i elnettet. Herefter er planen at udvikle en standard, som bilfabrikanter verden over kan anvende. Parker-projektet involverer ikke kun bilfabrikanter, men også partnere med ekspertise indenfor smartgrid og V2G-integration i elnettet såsom Enel, Insero og NUVVE. Desuden stiller Frederiksberg Forsyning en elbilflåde til rådighed for projektet.

Peter Bach Andersen, seniorforsker, DTU Elektro, pba@elektro.dtu.dk

Parker-projektet

Formål: At udforske elbilers potentiale for at kunne understøtte elnettet både lokalt og i det større elsystem.

Partnere: Nissan, Mitsubishi, Groupe PSA, NUVVE, Frederiksberg Forsyning, Insero, Enel og DTU Elektro (PowerLabDK). Funding: Projektet er finansieret af ForskEL med ca. 11,6 mio. kr.

Læs mere på www.parker-project.com

Rikke Høm Jensen og Lotte Krull

Torben Nielsen

Fremtrædende personligheder som videnskabsmanden Stephen Hawking og SpaceXog Tesla-opfinderen Elon Musk er blandt dem, der omtaler kunstig intelligens som intet mindre end den største trussel mod menneskeheden. Professor Ole Winther fra DTU Compute har siden starten af 1990’erne forsket i machine learning – et felt, der kombinerer statistisk modellering, intensiv computerberegning og kunstig intelligens. Han ser knap så dystert på fremtiden.

Skal vi frygte kunstig intelligens?

Nej, men …

q: Hvad er de hyppigste misforståelser om kunstig intelligens?

a: Det er en misforståelse, at vi er meget tæt på at have en såkaldt stærk kunstig intelligens – dvs. en intelligens, der er på højde med den menneskelige intelligens. Eller højere. Det er vi meget langt fra. Måske ser vi det en dag. Om 1.000 år. En anden misforståelse handler om udviklingens hastighed. Der er nogle, heriblandt Elon Musk, der fremfører, at der er tale om en eksponentiel teknologiudvikling, som nærmest er ude af kontrol. Men det er en forkert antagelse. Den hastige udvikling, vi ser i disse

år, skyldes primært, at vi nu har fået computerkraften til at bruge nogle af de modeller, vi allerede udviklede for over 25 år siden. Vi skal med andre ord ikke bruge tid på at udvikle algoritmer, som gør en computer i stand til at lære selv. Vi skal bare åbne skufferne og hive de modeller frem, som allerede ligger der.

q: Så de gamle modeller virker stadig?

a: Vi opgav faktisk modellerne dengang og troede, at de ikke virkede. Men det viser sig, at de med lidt justeringer virker helt fint. Dengang havde vi bare ikke regnekraften i computerne til at bruge

algoritmerne eller håndtere store datasæt. Vi havde heller ikke den store efterspørgsel efter teknologien. Så i virkeligheden læner disse års udvikling inden for kunstig intelligens sig op ad over to årtiers fundamental teknologiudvikling.

q: Skal vi frygte kunstig intelligens?

a: Der er efter min mening en smule hysteri i debatten i disse år, og jeg mener ikke, at vi skal frygte kunstig intelligens. I virkeligheden er kunstig intelligens blot endnu en teknologi, og de fleste af os bruger den allerede i f.eks. vores smartphones.

Lotte Krull

Mikal Schlosser

q: I hvilken retning går udviklingen?

a: Hovedparten af udviklingen sker i private virksomheder og er derfor profitmotiveret. Derfor vil udviklingen i de nærmeste år primært gå på mere anvendelse af snæver kunstig intelligens som f.eks. tale- og ansigtsgenkendelse til nye services på vores smartphones. Aktuelt har Apple introduceret ansigtsgenkendelse i den nyeste iPhone til at låse telefonen op med.

q: Hvad er de største udfordringer, verdenssamfundet står overfor i forbindelse med kunstig intelligens?

a: Den helt umiddelbare udfordring er den reelle fare for, at kunstig intelligens bliver brugt i våben. Her skal vi tænke os om, for om få år er hardwaren hurtig og let nok

til, at man f.eks. kan bygge billige autonome droner med ansigtsgenkendelsessoftware og våben. Derfor er der behov for internationale konventioner ligesom dem, vi har for kemiske våben, til at forbyde den slags våben. Men kunstig intelligens har også potentialet til at gøre en positiv forskel på mange områder. Udfordringen er at rulle teknologien ud til størst mulig gavn for os alle. F.eks. kan den også bruges til selvkørende biler. Når det lykkes, vil det ændre samfundet markant, for det kan gøre børn, unge og gamle mobile på en helt ny måde. Kunstig intelligens er også en teknologi, der kan hjælpe mennesker med at tage de rigtige beslutninger, f.eks. læger, der skal stille diagnoser og vælge mellem forskellige typer behandling.

Kunstig intelligens skal gøre størst mulig gavn for alle, mener Ole Winther. F.eks. i fremtidens bil, hvor den kan gøre børn, unge og gamle mere mobile.

q: Ender vi ikke med at overflødiggøre os selv?

a: Hvis vi tror, at kunstig intelligens vil gøre mennesker overflødige, undervurderer vi menneskets kreativitet til at finde på noget at lave. Nogle gange kan teknologien overgå menneskets formåen. Men da Kasparov blev slået af en skakcomputer, holdt vi jo ikke op med at spille skak. Tværtimod begyndte man at studere, hvordan computeren gjorde. Vi kan pludselig lære noget nyt. Det er et eksempel på, at teknologien kan udvide det menneskelige repertoire. Den kan finde løsninger, som mennesket aldrig har overvejet.

DTU’s forskning

i kunstig intelligens

Forskningen i kunstig intelligens foregår bl.a. på DTU Compute Her omfatter den alle aspekter af kunstig intelligens, dvs. metoder, der kan gøre computere mere ’menneskelige’ og brugervenlige, og machine learning, der er rygraden i den datadrevne kunstige intelligens. I machine learning udvikler forskerne algoritmer eller computersystemer, som bliver stadig bedre til at løse deres opgave baseret på de data, systemerne har adgang til hen over tid.

På DTU Management Engineering arbejder nogle forskere med de etiske aspekter af kunstig intelligens, mens man på DTU Elektro eksempelvis arbejder med at integrere kunstig intelligens i robotter.

DTU tilbyder fra sommeren 2018 bachelorretningen ’Kunstig Intelligens og Data’.

Ole Winther, professor, DTU Compute, olwi@dtu.dk

FLERE KVINDELIGE STUDERENDE: 35%

Andelen af kvindelige studerende, som blev optaget på DTU’s civilingeniøruddannelse i 2017. Det er steget fra 33 pct. i 2016.

DYNE LINDRER KLØE

Tre diplomingeniørstuderende har udviklet en dyne, der kan lindre natlig kløen hos børn, der lider af børneeksem. Dynen er et tredjesemesterprojekt af Simone Ellebæk Nielsen, Valdemar Batory Østergaard og Frederik Kragh Brandt på uddannelsesretningen Proces og Innovation. Gruppen fandt tidligt i deres research ud af, at børnenes gener

er særlig udtalte om natten, fordi huden bliver varm og danner sved i mikroklimaet under dynen. Det kan lindres ved at lave dynen af materialet ’Outlast’, som NASA udviklede i 2010 til deres astronauter. ’Outlast’ optager, gemmer og frigiver varme og skaber på den måde et såkaldt termoneutralt miljø. Gruppen har etableret et testsamarbejde med familier, der er ramt af børneeksem, for at videreudvikle dynen. Leo Innovation Lab synes, at dyneidéen er så god, at den er udvalgt blandt 300 projekter til at modtage støtte til yderligere udvikling.

NYT UNDERVISNINGSKONCEPT GAVNER INDUSTRIEN

DTU Byg har udviklet et nyt undervisningskoncept, hvor studerende på både diplom-, bachelor- og kandidatniveau arbejder i såkaldte projektfamilier og dermed angriber samme tema fra forskellige vinkler. Instituttet har op til 400 projektstuderen

de årligt, og mange ønsker at udvikle nye løsninger, som kan bidrage til forskningen.

”Projektfamilierne har den klare fordel, at de studerende når længere og prøver flere ting. Deres resultater kan i langt højere grad anvendes i vejledernes

I 2018 tilbyder DTU 4

UDDANNELSESTILBUD – tre nye studieretninger samt en ny efteruddannelse: DATADESIGN OG OPTIMERING (kandidatretning)

KUNSTIG INTELLIGENS OG DATA (bachelorretning)

BÆREDYGTIGT ENERGIDESIGN (bachelorretning)

OPERATIONS OG SUPPLY CHAIN MANAGEMENT (efteruddannelse).

forskning og industriens innovation,” siger Per Goltermann, vicedirektør og uddannelsesansvarlig på DTU Byg. Undervisningskonceptet er blevet hædret med DTU’s undervisningspris.

”Det handler til syvende og sidst om tillid – og om din fremtid som ingeniør.”

Dekan Philip Binning til DTU’s studerende om indførelsen af universitetets nye æreskodeks, hvor studerende skriver under på, at de ikke vil snyde til eksamen.

Lotte Krull Joachim Rode, Thorkild Amdi Christensen, Thomas Hjort Jensen

Hvad nu hvis du blev bidt af denne slange? Ofre for slangebid når sjældent at observere, hvilken slange det var, der bed dem. Derfor er det svært for hospitalet efterfølgende at afgøre, at offeret i dette tilfælde skal have modgift mod giften fra en egyptisk kobra. Det problem vil en gruppe studerende løse med en ny biologisk metode.

Jeppe

Studerende

udvikler ny metode til at spore slangegift

G11 studerende har udviklet et apparat, der kan sikre ofre for slangebid den rigtige modgift. Projektet førte til en sølvmedalje i verdens største konkurrence i syntetisk biologi.

ræsset knaser under dine vandrestøvler, som du bevæger dig gennem det tørre landskab på en safari i Afrika. En svag hvislen fanger din opmærksomhed. Du stopper op. En intens smerte bevæger sig fra din ankel op igennem dit venstre lår, og du ser en slange forsvinde i en sky af rødt støv. Men var den brun med sorte striber eller sort med brune striber?

Det kan koste dig livet, hvis du ikke husker, hvordan slangen, der bed dig, så ud. Det kan de færreste, og derfor får slangebidsofre sjældent den optimale modgift, hvilket er skyld i mere end 100.000 dødsfald og 400.000 tilfælde af invaliditet om året.

Det problem havde et hold

DTU-studerende besluttet sig for at arbejde med. På tværs af studieretninger har 11 studerende brugt to semestre på at udvikle et apparat, som ved hjælp af en blodprøve fortæller dig, hvilken slange du er blevet bidt af. Udviklingen af apparatet er sket i regi af DTU Biobuilders, som er et årligt tilbagevendende projektarbejde inden for syntetisk biologi, hvor frivillige studerende bruger deres faglighed i en konkret ingeniøropgave. Ivan Doudka, der studerer elektroteknologi, er en af dem: ”Vores fokus er særligt på de geografiske områder, hvor slangebid har størst konsekvenser. Hvis en familiefar i det sydlige Afrika får den forkerte modgift

Mølgaard Shutterstock, Mikal Schlosser

og bliver invalid, så går det både ud over ham og alle de mennesker, han skal forsørge,” siger Ivan Doudka. Holdet er blevet i stand til at spore slangegifte i blodprøver ved, at de har identificeret kemiske forbindelser, i det her tilfælde små proteinstykker, som reagerer forskelligt, alt efter hvilken slags slangegift de kommer i kontakt med. Dertil har de udviklet et apparat, som kan blande disse kemiske forbindelser med en blodprøve fra et slangebidsoffer og afsløre, hvilken type slange offeret er blevet bidt af.

DTU Biobuilders fik anerkendelse for at have udført forsvarlig forskning med farlige væsker, nemlig slangegift.

Med denne nye metode kunne DTU Biobuilders i november 2017 rejse til Boston for at deltage i verdens største konkurrence i syntetisk biologi, iGEM. Ved iGEM bliver der uddelt guld, sølv eller bronze til holdene, alt efter hvor mange krav holdenes projekt opfylder – som f.eks. at bevise, at holdets metode virker, eller at den overholder bestemte sikkerhedsprocedurer.

Det lykkedes DTU Biobuilders at bevise, at deres metode til at spore slangegift i blodet virker, og de fik anerkendelse fra sikkerheds-

komitéen for at være et godt eksempel for andre hold, idet de havde udført forsvarlig forskning med farlige væsker – i dette tilfælde slangegift. DTU Biobuilders kunne dermed rejse hjem med en sølvmedalje i bagagen.

Christopher Workman, lektor, DTU Bioengineering, cwor@dtu.dk

DTU Blue Dot-projekter

Var slangen, der bed, en sort kobra? Det er altafgørende viden, så offeret kan få den rette modgift.

DTU Biobuilders er en del af DTU Blue Dot Projects. Det er betegnelsen for innovative, studenterdrevne projekter, hvor studerende arbejder som ingeniører. På tværs af semestre, studieplaner og studieretninger arbejder studerende sammen om en ingeniøropgave, der er til gavn for samfundet. Andre DTU Blue Dot-projekter er f.eks. DTU Roadrunners, der med DTU’s økobil, Dynamo, har vundet flere verdensmesterskaber i bæredygtig bykørsel. Også DTU RoboCup, som er en årlig konkurrence, hvor studerende bygger og programmerer robotter til at gennemføre en omfattende forhindringsbane, er et eksempel på et DTU Blue Dot-projekt. Navnet ’Blue Dot’ refererer til jordkloden, som – selvom den er stor – ligner en lille, blå plet, når den ses fra rummet. Ligesom store idéer kan være enkle og håndgribelige set udefra, men ret komplekse, når man ser dem indefra. På den måde refererer ’Blue Dot’ også til ingeniørernes overblik og evne til at se de store perspektiver, samtidig med at de dykker ned i detaljerne for at løse problemer og udfordringer.

Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab, mthel@dtu.dk

FÅ DEN NYESTE DTU-VIDEN

Få Dynamo til døren – helt gratis

Hvis du ikke allerede er abonnent på Dynamo, eller hvis du kender nogen, der kunne tænke sig at få magasinet tilsendt, så husk, at det er ganske gratis.

Send en mail med navn og arbejdseller privatadresse til dynamo@dtu.dk. Så lander magasinet i din postkasse eller på dit skrivebord fire gange om året.

Skriv til dynamo@dtu.dk - og få Dynamo tilsendt.

Teststand

I DTU’s nye Large Scale Facility findes denne teststand med boltehuller, som man kan fæstne testemner som f.eks. vindmøllevinger på.

Læs mere på side 27.