4 minute read

Verden er ved at ændre sig under fødderne på os

Kunstig intelligens (AI) har potentiale til at forbedre mange områder af vores liv og samfund. Men AI har også en bagside, der vækker bekymring.

Kunstig intelligens gennem tiden

1950 Alan Turing publicerer ’Computing machinery and intelligence’, der indledes med sætningen: I propose to consider the question: Can machines think?

Kilde: New Scientist

Christina Tækker

Bax Lindhardt Teknologier, der tænker som mennesker, er på vej ind i vores hverdag og kommer til at indtage en mere aktiv rolle end tidligere. Med kunstig intelligens eller artificial intelligence (AI) får vi nemlig mulighed for at løse nogle af samfundets små og store udfordringer fra at reducere CO2-emissioner til at bekæmpe kræft, udvikle nye lægemidler, revolutionere transporten og skabe nye former for undervisning. ”På mange måder ser vi en acceleration af en udvikling, vi har været inde i i årtier. Lige nu er verden virkelig ved at ændre sig under fødderne på os – særligt inden for den databaserede og maskinlæringsbaserede kunstige intelligens,” siger Per B. Brockhoff, der er professor og institutdirektør på DTU Compute. ”Volumen og omfang af data, der genereres, kombineret med computerkraft, kommunikationshastigheder

På DTU’s itcamp i 2019 viste professor Thomas Bolander, hvordan DTU’s robot R2DTU kan programmeres til at interagere socialt med mennesker.

og læringsmuligheder for data har udviklet sig så voldsomt, at vi pludselig kan gøre ting, som vi i teorien kunne have gjort for 30 år siden. Dengang virkede de bare ikke i praksis.”

På DTU mærker man tydeligt udviklingen, hvor flere forskningsgrupper arbejder med AI bl.a. på DTU Elektro og DTU Compute.

I sektionen for Kognitive Systemer på DTU Compute forsker professor Lars Kai Hansen og hans team i maskinlæring, kognition og social adfærd. Her har de mange års intense grundforskning bl.a. givet forskerne en bedre forståelse af lyd og billeder med hjælp fra data. Det har haft stor betydning for at udvikle metoder inden for bl.a. medicinske billeder, hvor DTU var de første til at bruge maskinlæring til at fortolke hjerneskanninger.

Etiske dilemmaer

Maskinlæring kan dog også tage en mere bekymrende drejning. For nylig blev Lars Kai Hansen selv overrasket, da han så et opslag på Twitter, hvor et AI-værktøj havde rekonstrueret et pixeleret billede af den tidligere ame-

Fire centrale ’Safe AI’-principper

DTU Compute har formuleret en række tekniske ’Safe AI’-principper, der bl.a. lyder:

• AI skal være sikker. Det er teknisk muligt at sikre AI gennem test, validering og verifikation. • AI skal kunne holde på en hemmelighed. Det er teknisk muligt at indbygge beskyttelse af privatliv, såkaldt ’privacy by design’. • AI skal have veldefinerede værdier. Det er teknisk muligt at teste AI for værdier og at få AI til at opfatte, reagere på og kommunikere med følelser. • AI skal være transparent og kommunikerende.

Læs mere på https://www.compute.dtu.dk/ Kunstig-Intelligens-DTU

rikanske præsident Barack Obama og gjort ham til en hvid mand. Casen er et eksempel på en algoritmisk skævhed, der kan opstå, når algoritmer trænes op på databaser, der ikke er repræsentative, f.eks. ved at have en stor overvægt af hvide mandlige ansigter. Det skaber etiske dilemmaer. ”Vi ser, at AI skaber et større fokus på fundamentale værdier og giver nye muligheder for at opdage uligheder og uretfærdighed. Derfor gør vi meget ud af at uddanne vores studerende i etik, ligesom vi har formuleret en række ’Safe AI’-principper, der udgør en

Kunstig intelligens gennem tiden

1956 En række forskere bruger for første gang begrebet artificial intelligence på en workshop på Dartmouth College. vision for ansvarlig kunstig intelligens, baseret på konkret og realistisk AIteknologi. Det har vi gjort for at sikre, at teknologien lever op til demokratiske værdier og mulighed for kontrol,” siger Lars Kai Hansen.

Han peger på, at der ud over de etiske problemstillinger også er stort fokus på bæredygtighed i forbindelse med AI-systemer. På den ene side skal der findes nye metoder, der kan gøre AI mindre energikrævende, og på den anden side er AI nøglen til en effektiv grøn omstilling og en bæredygtig verden i bredere forstand.

Ondsindede robotter

En helt anden bekymring, der ofte bliver nævnt i medierne, er, om kunstig intelligens og robotter er kommet for at overtage verdensherredømmet. Men så sort ser professor Thomas Bolander fra DTU Compute ikke på det. Han arbejder bl.a. med at lære DTU’s robot R2DTU at fungere socialt og fleksibelt sammen med andre robotter og mennesker. ”Det er i princippet relevant at være bekymret. Men det skal bare være i den rigtige skala. Hvis man begynder med et skrækscenarie om, at robotterne bliver ondsindede, er det i hvert fald meget usandsynligt. Sådan nogle robotter vil ikke begynde at skabe deres egne behov for at gøre noget, de ikke er programmeret til. Men det betyder jo ikke, at robotter ikke kan gøre onde ting. Hvis du udvikler teknologi, der kan bruges til en førerløs bil, har du f.eks. alle ingredienser til at lave en selvkørende ’dræbermaskine’. Så det skal vi selvfølgelig have øjnene stift rettet imod.”

Per B. Brockhoff, institutdirektør, DTU Compute, perbb@dtu.dk

Lars Kai Hansen, professor, DTU Compute, lkai@dtu.dk

Thomas Bolander, professor, DTU Compute, tobo@dtu.dk

This story is from: