DTU’s politikker
Politik for forskningsbaseret rådgivning side 35
Politik for DTU’s kvalitetsarbejde side 41
”Teknologi for mennesker”
2020 - 2025
Fotos: Adam Mørk, Mikal Schlosser, Ehrhorn Hummerston, Holsting Klaus, Joachim Rode
Præambel
Som universitet indtager DTU sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske mono fakultære karakter og det særligt sumfundsrettede raison d’etre ”at være til gavn for samfundet”. Universitetets sigte er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til at være dynamo for samfunds- og erhvervsudviklingen og bygger på et ligeværdigt samspil mellem universitetets hovedopgaver mhp. frembringelse af ny viden som fælles platform.
DTU’s politikker tager afsæt i strategien ”Teknologi for mennesker 2020 - 2025” og etablerer det fælles holdningsgrundlag for DTU’s kerneaktiviteter forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning.
Politikkerne skal understøtte og bidrage til direktionens implementering af strategiens 3 pejlemærker:
Europas bedste ingeniøruddannelse – gennem hele arbejdslivet, udvikle teknologier for bæredygtig forandring og realisere digitaliseringens muligheder.
Som erhvervsuniversitet bidrager DTU til strategien på mange måder og via mange kanaler. Ved forskning, ved universitets dimittender og kompetenceopbygning, gennem samarbejder med erhvervslivet og den offentlige sektor, gennem rådgivning funderet på nyeste viden, ved entrepreneurskab, startups samt ved kommercialisering af viden og IPR.
Forskningspolitik
Forskningen indtager en særlig rolle i universitetets opgaveportefølje, idet den faglige afgrænsning af DTU’s virksomhed tager udgangspunkt i forskningen, som udgør platformen for universitetets øvrige virksomhed.
Forskningen – frembringelse af ny viden – er en afgørende platform for løsningen af de tre øvrige kerneopgaver. Den er en drivkraft for universitetets virksomhed:
DTU’s uddannelser er forskningsbaserede – den træner de studerende i forskningens arbejdsformer, lærer dem at forholde sig konstruktivt og kritisk til forskningens resultater og omsætter den nye viden til kompetencer hos de studerende.
Tilsvarende er kernen i den forskningsbaserede rådgivning at sikre myndighederne de fagligt mest robuste beslutningsgrundlag ved at trække på den nyeste viden fra forskningen. Dermed sikres, at de nyeste forskningsresultater bringes i anvendelse ved løsningen af de ofte ganske komplicerede rådgivningsopgaver. Sammen med innovations- og formidlingsopgaven sikres også overførsel af ny viden til samfundet i bredere forstand.
Politikkens holdninger
Grundlaget for DTU’s forskningsmæssige aktivitet er, at:
DTU satser på perspektivrige teknisknaturvidenskabelige forskningsfelter, særligt begrundet i samfundsnytte, erhvervsrelevans og bæredygtighed.
DTU giver plads til original grund- og anvendelsesorienteret forskning inden for det teknisk-naturvidenskabelige område, særligt begrundet i nytænkning, fascinationskraft og talentpleje samt adressering af brudflader mellem forskningsdiscipliner og genstandsfelter.
DTU’s forskning bygger på principperne for god forskningspraksis, der betyder, at ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed er et grundpræmis for alle aspekter af DTU’s forskningsaktiviteter, herunder at kravene fra internationale konventioner og etisk lovgivning implementeres for at sikre forskningens integritet.
DTU systematisk opbygger sine eksperimentelle faciliteter og digitale infrastruktur som en international konkurrenceparameter. DTU sikrer
en bred forskningsbasis begrundet i universitetets rolle som nationalt viden center og internationalt knudepunkt inden for det teknisk-naturvidenskabelige område samt i de krav den forskningsbaserede undervisning, rådgivning og innovation stiller.
DTU kommunikerer den videnskabelige konsensus, såvel som den uenighed og usikkerhed, der eksisterer på det aktuelle videnskabelige stade.
DTU kommunikerer desuden afpasset modtagerens baggrund og informationsbehov og kommunikerer så modtageren kan benytte den kommunikerede viden direkte og effektivt.
Forskningens organisering
DTU’s organisation skal sikre, at der er en grundlæggende entydighed i DTU’s ledelsessystem og en klar placering af ansvaret for, at DTU’s fagområder udvikles. DTU’s forskning er derfor forankret i institutter og centre (herfra betegnet institutter), der baserer sig på fag- eller disciplinområder.
Ligesom der er en arbejdsdeling mellem institutterne, er der en arbejdsdeling internt i de enkelte institutter. Institutterne måles på summen af deres aktiviteter, og det er et hovedmål, at instituttets forskning vinder international akademisk anerkendelse.
Det påhviler DTU’s institutter at udnytte forskningsmæssige samarbejdsmuligheder på tværs af institutterne for at udnytte synergimuligheder og gensidig faglig inspiration.
Universitetsforskning er afhængig af et frugtbart og sammensat forskningsmiljø, aktive forskergrupper og personlige udfoldelsesmuligheder. Den enkelte forsker har ret og pligt til at initiere og bidrage til forskning inden for DTU’s virkefelt, både inden for instituttets strategi og ved bidrag til tværgående temaer, herunder strategiens 3 pejlemærker.
Samfundet efterspørger nationalt og internationalt forskningsbaserede løsninger inden for større problemområder, der går på tværs af forskningens traditionelle grænser. Det sker f.eks. gennem større satsninger inden for digitalisering, grøn omstilling og bæredygtighed. Som en del af realiseringen af DTU’s mission
om at være til gavn for samfundet ønsker DTU at bidrage til dette. DTU arbejder med organiseringsformer, der kan understøtte forskernes arbejde i sådanne tværgående projekter og partnerskaber og med deltagelse af både interne og eksterne forskningskompetencer og interessenter fra erhverv og myndigheder.
Forskeren og forskerkarrieren
På DTU udøves forskningsledelse i alle led, og beslutninger vedrørende forskningsprojekter tages med det endemål for øje at være ”til gavn for samfundet”. DTU træffer overordnede forskningsstrategiske beslutninger gennem ledelsesstrengen, og beslutningerne udmøntes bl.a. gennem en UMV (”UdviklingsMål og Virkemidler”) for det enkelte institut.
DTU forventer, at den enkelte forskningsleder træffer ansvarlige valg inden for rammerne af universitetets forskningsprioriteringer, instituttets UMV og eventuelle aftalemæssige forpligtelser. Dette kræver, at forskningslederen påtager sig en rolle som mentor og leder for yngre forskere og dermed medvirker aktivt til at modne talenter. På den anden side kræver dette også en kommunikation opad, så institutledelsen kan sikre en
hensigtsmæssig afstemning og ressourceallokering mellem områder.
På det overordnede niveau har DTU’s direktion en tilsvarende rolle med at sikre afstemning og ressourceallokering mellem institutter og tværgående initiativer.
DTU vil tiltrække de største videnskabelige talenter på alle niveauer fra hele verden og tilgodese den videnskabelige medarbejders fortsatte karrierevej og udvikling på universitetet. Dette gøres gennem DTU tenure track, som et attraktivt, internationalt genkendeligt karrieretilbud til alle adjunkter og forskere. Der er fokus på, at fremme den faglige udvikling og selvstændighed for adjunkter og forskere tidligt i deres karriere og skabe transparens i det videnskabelige karriereforløb.
DTU ønsker, at stillingen som professor baseres på en fremragende forskningsindsats og er et centralt led i en forskerkarriere med et væsentligt forskningsindhold på højeste niveau, ligesom professorstillingen indgår som et vigtigt element i forskningsledelse på DTU.
Universitetet lægger vægt på et attraktivt studie- og forskningsmiljø for ph.d.studerende. . Ph.d.-stipendier udgør en særlig forskningsressource og prioriterer
samspil mellem kandidat, forskningsprojekt og vejleder. DTU tilstræber diversitet og ligeværdighed som vigtige forudsætninger for, at DTU kan indfri sin ambition om at udføre banebrydende forskning på højeste niveau til gavn for samfundet. Der sættes fokus på bevidst og ubevidst bias som sikring af, at den bedst kvalificerede til enhver tid opnår ansættelse på DTU.
en aktiv indsats af universitetets adjungerede professorer og lektorer.
Eksterne forskningssamarbejder og -projekter
Akademiske grader og titler
DTU anser den tekniske doktorgrad (dr.techn.) som en markering af et væsentligt, originalt personligt bidrag til teknisknaturvidenskabelig forskning, gerne på et tidligt tidspunkt i forskerkarrieren.
DTU vil benytte den tekniske æresdoktorgrad (dr.techn. h.c.) til at markere en særlig indsats inden for de tekniske videnskaber eller deres anvendelse af en person med tilknytning til DTU.
DTU vil benytte titlen som adjungeret professor, alternativt adjungeret lektor, til at styrke det aktive samspil med udenlandske universiteter og det private erhvervsliv til gavn for DTU. Den, der udpeges, skal være kvalificeret på det niveau, der udpeges til. DTU forventer
DTU anser eksterne forskningssamarbejder som et væsentligt element i kontakten med det omgivende samfund og et væsentligt bidrag til gearing af den forskning, som finansieres af DTU’s egne midler. DTU vil indgå samarbejder og samfinansierede forskningsprojekter med andre forskningsinstitutioner og med erhvervsvirksomheder, hvor dette er en naturlig del af DTU’s faglige fokus.
DTU bruger strategiske samarbejder med førende internationale universiteter som et vigtigt redskab i forskningspolitikken.
Ved at skabe synergi eller ved at være kompletterende kan samarbejdet være gensidigt støttende og medvirke til at udvikle forskningsporteføljen på DTU.
DTU styrker sit internationale samarbejde gennem deltagelse i strategiske alliancer med særligt udvalgte førende tekniske universiteter med fokus på Europa og særligt udvalgte universiteter. Alliancerne skal uddanne de bedste globale talenter og gennem fremragende forskning frem-
bringe løsninger på store samfundsmæssige udfordringer. Virkemidler er konkrete fælles forskningsprojekter, adgang til forskningsinfrastruktur og fælles positionering og strategisk interessevaretagelse.
Forskningsprojekter med støtte fra forskningsfinansierende fonde, EU mv. initieres typisk på institutniveau; i tilslutning hertil foregår der en central koordinering og prioritering, når projekter er af en sådan størrelse og karakter, at de bidrager til at fastlægge universitetets udvikling og lægger beslag på universitetets ressourcer.
(Findability, Accessibility, Interoperability og Reusability) for at understøtte reproducerbarhed, samt god håndtering af og adgang til DTU’s forskningsdata.
DTU’s kandidater er en væsentlig kilde til spredning og nyttiggørelse af forskningsresultater, og forskningen må derfor tilrettelægges, så dette tilgodeses gennem undervisningen. Formidling af forskningsresultater sker desuden gennem publicering, udveksling af personer, samarbejder og innovative aktiviteter (jf. DTU’s innovationspolitik), herunder gennem direkte overførsel af forskningsresultater til erhvervslivet samt gennem den forskningsbaserede rådgivning.
Formidling af forskningsresultater
DTU lægger afgørende vægt på opnåelse af akademisk anerkendelse gennem international publicering i fagligt førende tidsskrifter og på, at forskerne gennem deltagelse i internationale konferencer skaber synlighed om DTU’s forskningsresultater. DTU lægger også vægt på sikring af immaterielle rettigheder/IPR i innovation og udvikling.
DTU støtter og overholder principperne relateret til Open Access til DTU’s publikationer og forskningsdata. DTU’s forskningspraksis følger FAIR-principperne
DTU vil arbejde på også at synliggøre forskningsmuligheder med henblik på dels at styrke forskningssamarbejdet ved deltagelse i netværk og fora, dels på at formidle resultaterne på internationale konferencer. DTU lægger desuden vægt på populær formidling.
DTU opfordrer sine forskere til at kvalificere og deltage i den offentlige debat med viden om forskning, gerne med reference til DTU. DTU finder det på den anden side naturligt, at der ikke refereres til universitetet, når debatten er baseret på udveksling af personlige og private holdninger.
Politikkens proces
Forskningens kvalitet vurderes internationalt på universitetsniveau, på institutniveau og på forskergruppeniveau. Bedømmelsen sker ud fra en anerkendelse af, at forskningsmæssige resultater kan meriteres både kvantitativt og kvalitativt. Dette omfatter både evaluering af publicering af forskningsresultater, Open Science-bidrag, undervisning og rådgivning, ansøgning om eksterne forskningsmidler i national og international konkurrence samt evne til at tiltrække højt kvalificerede forskere fra såvel Danmark som udlandet.
Det er en ledelsesopgave på alle niveauer at sikre, at DTU’s strategiske forskningsmål kan nås.
I forbindelse med forskningsmæssige satsninger kan DTU arbejde med en øremærket tildeling af ressourcer. DTU vil arbejde aktivt for at opnå sponsorater og donationer for forskere, forskningsprojekter og apparatur. DTU lægger vægt på, at der opnås en høj andel af eksternt finansierede forskningsprojekter for at kunne opnå en væsentlig gearing af egne forskningsressourcer.
Med henblik på løbende forbedring og fremme den ypperste forskning på alle områder, gennemfører DTU forskningsevaluering af institutterne med deltagelse af udenlandske peers i en seks års cyklus.
Den enkelte enhed tilrettelægger balancen i sin samlede forskningsportefølje under hensyntagen til risikoprofil og til, at nye talenter sikres mulighed for at udvikle sig.
I forbindelse med den strategiske forskningsplanlægning indgår ”UdviklingsMål og Virkemidler” (UMV) for alle institutter som et centralt redskab. Politikkens holdninger skal i koordination med øvrige politikområders holdninger indarbejdes i handlingsplaner/procedurer for:
Ph.d.-uddannelser Professoransættelser Æresdoktorer ved DTU Adjungerede professorer og lektorer ligesom udviklingen i Forskningsprojekter fra forskningsråd, EU mv.
Samarbejde med erhvervslivet løbende bliver overvåget.
Uddannelsespolitik
Uddannelse er en af DTU’s primære opgaver i forhold til at opfylde sin mission om ”at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet”. DTU uddanner diplomingeniører, civilingeniører og ph.d.er samt tilbyder efter- og videreuddannelse.
Uddannelserne er på højeste internationale niveau og er forsknings- og udviklingsbaserede samt anvendelsesorienterede og de studerende lærer forskningens og/eller udviklingsarbejdets arbejdsformer og metoder at kende og opnår en solid faglighed.
Uddannelsespolitikken sætter rammerne for, at DTU som et af strategiens pejlemærker udbyder ’Europas bedste ingeniøruddannelse’.
Uddannelsespolitikken udtrykker DTU’s kultur og fælles holdningsgrundlag inden for uddannelsesområdet.
Uddannelsespolitikken er holdningsgrundlaget for at oprette, udvikle og forbedre uddannelses- og undervisningsaktiviteter. Politikken er retningsgivende i undervisningsarbejdet og afspejler sig i adfærd og arbejdsindsats hos ansatte, der beskæftiger sig med uddannelserne.
Politikkens holdninger
DTU udbyder og udvikler Europas bedste ingeniøruddannelser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. Uddannelserne matcher samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov og er efter international målestok på højeste faglige niveau.
DTU påtager sig en ledende rolle i udviklingen af ingeniørfaget og uddanner ingeniører på diplomingeniør-, civilingeniør- og ph.d.-niveau med dyb faglighed, engagement og en innovativ tilgang, der er drivkraft for digital og bæredygtig forandring i en global verden. Gennem den pædagogiske og didaktiske praksis, og understøttet af digitale læringsværktøjer og -former, sikres det, at alle studerende udfordres til deres grænse og realiserer deres fulde potentiale. DTU prioriterer undervisning med fysisk tilstedeværelse, suppleret med digitale læringsaktiviteter, hvor det styrker kvaliteten af undervisningen, men som også kan åbne for hybride læringsformer af højeste kvalitet.
DTU udvider på niveau med førende internationale eliteuniversiteter sin uddannelseskapacitet for at levere flere ingeniører til erhvervslivet.
DTU’s ingeniøruddannelser sikrer, at dimittender efter endt uddannelse har kompetencer til at løfte de samfundsmæssige, teknologiske og globale udfordringer, som udgør ingeniørens arbejdsopgaver.
Den særlige polytekniske uddannelseskultur sætter læring ind i en sammenhæng, som forbereder de studerende til at kunne arbejde i tværfaglige miljøer, hvor komplekse, værdiskabende produkter, processer eller systemer skabes, driftes eller videreudvikles. Derfor er ingeniørprofessionen og teknisk-naturvidenskabelig forskning og udvikling en kontekst for kurser, projekter og aktiviteter gennem hele uddannelsesforløbet.
Uddannelserne indeholder en stærk teknisk-naturvidenskabelig faglig basis, der danner udgangspunkt for at kunne arbejde kreativt, tværfagligt, holde sig ajour med ny viden og tage lederskab for bæredygtig forandring og realisering af digitaliseringens muligheder.
DTU uddanner mennesker, som kan omsætte teknologiske behov eller mangler til problemstillinger og derefter designe, beregne og konstruere komplekse løsninger via syntese af viden, færdigheder og kompetencer, som skaber værdier i form af nye produkter, processer og systemer.
Bæredygtighed og digitalisering indgår som en integreret del af alle DTU’s uddannelser, ligesom alle studerende skal gennemføre uddannelseselementer, der giver kompetencer inden for innovation og entreprenørskab. Desuden støtter DTU de studerende i at engagere sig i extra-curriculære projekter og andre aktiviteter, som støtter udvikling af innovationskompetencer.
DTU anser diversitet i alle forhold (fx forskelle mht. kultur, etnicitet og køn) som en styrke. Diversitet skaber gode forudsætninger for udvikling af talent og nye løsninger samt stimulerer til kreativitet, nytænkning og innovation. DTU skaber rammer for, at diversitet blandt studerende og undervisere kan komme til udfoldelse og bidrage til et udviklende og dynamisk læringsmiljø.
Uddannelse på DTU er en personlig udvikling for den enkelte studerende, der opnår arbejdsrelevante, sociale og personlige kompetencer. DTU betragter ingeniøruddannelsen som identitetsskabende og af livslang betydning for den enkelte studerende. Som globalt anerkendt teknisk eliteuniversitet arbejder DTU med universitetsalliancer i Norden, Europa og resten af verden.
Samarbejdet omfatter udveksling af studerende og samarbejde om uddannelse, forskning og innovation. En betydningsfuld del af dette arbejde har sigte på at tiltrække talentfulde internationale kandidat- og ph.d.-studerende til Danmark.
DTU imødekommer samfundets behov for livslang læring og omsætter forskningsviden til markedsrelevante uddannelser og kurser. Universitetets viden om innovation, bæredygtighed, digitalisering og teknologiudvikling bliver kendt og brugt i samfundet og bidrager til at styrke samarbejdet med virksomheder i den private og den offentlige sektor.
Undervisning og læring
Undervisning, vejledning og udvikling af uddannelser tager udgangspunkt i studentercentreret læring med henblik på at uddanne ingeniører med stærk faglighed, gåpåmod og evnen til at agere selvstændigt. Undervisning og vejledning er forankret i DTU’s faglige miljøer hos forskere og undervisere, og alle videnskabelige medarbejdere står til rådighed for undervisning eller vejledning. Dokumenterede undervisningskvalifikationer har afgørende betydning ved ansættelse af medarbejdere med undervisnings- og vejledningsopgaver på DTU.
Hvert semester evalueres og diskuteres undervisning og eksamen mellem studerende og undervisere.
DTU skaber incitamenter for god undervisning og undervisningsudvikling.
DTU’s uddannelser er tilrettelagt således, at der er progression gennem uddannelsens kurser og projekter, og at de studerendes udvikling af forskellige typer viden, færdigheder og kompetencer foregår i en integreret proces.
DTU’s undervisere udvikler løbende deres pædagogiske og didaktiske kompetencer ved aktiv deltagelse i kurser, seminarer, netværk, bidrag til konferencer og ved publicering, der bl.a. trækker på relevant forskningslitteratur om undervisning på professionsbachelor- og universitetsuddannelser.
Erfaringsudveksling mellem undervisere og diskussion af undervisningsrelevante emner mellem kolleger er en del af undervisningskulturen.
Kurser og andre uddannelseselementer er beskrevet i form af læringsmål, som beskriver den viden, de færdigheder og de kompetencer, de studerende opnår ved at gennemføre aktiviteten. Uddan-
nelserne er tilsvarende beskrevet ved et samlet sæt mål for læringsudbytte. Læringsmålene omhandler det teknisknaturvidenskabeligt faglige, de personlige og sociale kompetencer og ingeniørmæssige syntese- og systemkompetencer.
Progressionen i uddannelsesforløbet er understøttet af studieplaner eller forudsætningskæder mellem de enkelte kurser og uddannelseselementer og er afspejlet i undervisningens tilrettelæggelse, læringsmål og valg af eksamensformer.
Udvikling af teknisk-naturvidenskabelige, personlige og sociale kompetencer integreres i undervisningen med udviklingen af ingeniørmæssige syntese- og systemkompetencer. Denne integration styrkes gennem undervisningsformernes variation og mangfoldighed og betyder, at læringsaktiviteter forener den samtidige læring af forskellige kompetencer.
Digitale læringsværktøjer og -former indarbejdes som et integreret og værdiskabende element i undervisningen som et supplement til fremmødeundervisningen, der hvor det giver øget kvalitet og læringsudbytte. Sigtet er at understøtte, at de studerende arbejder bedre og lærer mere, samt at imødekomme de studerendes forskellige forudsætninger og læringsstile.
Samspillet mellem kursusindhold, læringsaktiviteter, læringsmål og bedømmelse er optimeret i anerkendelse af, at eksamen er styrende for de studerendes studiestrategier og læring. Derfor lægger DTU vægt på en tæt overensstemmelse mellem undervisning, læring og eksamen, og på at læringsmål bliver bedømt ved eksamen.
DTU’s uddannelser udbydes ikke af et enkelt institut, men er opbygget som fælles uddannelser på tværs af universitetet. DTU udbyder to ingeniøruddannelser – en diplomingeniøruddannelse og en civilingeniøruddannelse – der følger en overordnet struktur, og som baserer sig på et polyteknisk grundlag, et sæt fælles konstituerende elementer og uddannelsernes progression. Desuden udbyder DTU en forskeruddannelse (phd).
Forskningsbaseret og anvendelsesorienteret uddannelse.
Vægtningen mellem forsknings- og udviklingsbasering samt anvendelsesorientering varierer mellem DTU’s diplomingeniør-, civilingeniør- og ph.d.-uddannelse.
De studerende lærer at forholde sig konstruktivt og kritisk til forskningens resultater og til anvendelse af ingeniørfaget i en ingeniørfaglig kontekst.
Uddannelserne modner og omdanner ny viden fra forskning og udvikling til kompetencer hos de studerende.
Indholdet af de enkelte uddannelseselementer er på forkant med hensyn til den internationale teknisk-naturvidenskabelige udvikling.
Den nyeste viden og ekspertise integreres i kurser og projekter og er tilgængelig for de studerende.
De studerende har adgang til eksperimentelle faciliteter.
Studerende bliver inddraget i forskningsog udviklingsaktiviteter og tilbydes honours-programmer, talentudviklingsforløb og andre aktiviteter målrettet talentfulde studerende på DTU.
DTU udvikler og vedligeholder undervisning og uddannelsesforløb ved at kombinere den forsknings- og udviklingsbaserede forankring med pædagogiske og didaktiske principper.
Studerende
DTU’s studerende har adgang til en løbende dialog med underviserne, også uden for undervisningstiden. Det er et
vigtigt element i læringskulturen på DTU, som både understøtter, at den studerende tager ansvar for eget læringsforløb, og at undervisere og studerende er i dialog om den fælles uddannelsesproces.
DTU’s undervisning og uddannelse er baseret på, at de studerende er interesserede i at dygtiggøre sig, og at de er initiativrige med hensyn til egen læring.
Et succesrigt ingeniørstudium kræver, at den studerende har evne, lyst og energi til at blive ingeniør og er klar til at yde den indsats, det kræver.
DTU forventer, at de studerende ønsker at udvikle sig til nytænkende, troværdige og engagerede ingeniører med et innovativt mindset.
DTU engagerer de studerende i deres uddannelse og opfordrer til aktiv og konstruktiv deltagelse i undervisningen.
En god og inspirerende start på ingeniørstudiet er vigtig for de studerende. Her møder de DTU’s fremmeste forskere og bedste undervisere på første studieår.
DTU informerer om uddannelsernes faglige forudsætninger og krav. Denne forventningsafstemning gælder for alle
uddannelseselementer og er især vigtig over for nye studerende.
”DTU’s fælles mindset: Fra elev til studerende” formulerer klare forventninger til de nye studerendes holdningsmæssige udvikling. Mindsettet understøttes gennem undervisning, vejledning og andre aktiviteter på første studieår, og er funderet på den polytekniske uddannelseskultur med solid vægt på en naturog teknisk faglig basis. Studerende, som har behov for det, tilbydes ekstra hjælp og vejledning.
De studerende modtager læringsfremmende feedback og evaluering undervejs i undervisningen.
Undervisningen gennemføres uden aflysninger. Studiemiljø
DTU udvikler campusmiljøer, der tilbyder både formelle og uformelle læringsmiljøer for studerende og undervisere.
DTU indretter og udvikler løbende undervisningsfaciliteterne, således at studiemiljø, studentertrivsel lokaleindretning og undervisningens praktiske organisering støtter og fremmer varierede
undervisningsformer og læringsmål.
De studerende indgår aktivt i undervisningen, og deres læreproces sættes i centrum, så de bedst tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer.
DTU anvender undervisningsmetoder, som træner de studerende i at arbejde selvstændigt og kreativt.
Campusmiljøerne giver de studerende mulighed for individuel fordybelse, samarbejde i grupper, afvikling af projektstyrede arbejdsformer og udfoldelse af eksperimentelle og praktiske aktiviteter.
DTU påskønner aktiviteter ud over den planlagte undervisning, som bidrager til et synligt, alsidigt og kulturelt favnende campusliv.
DTU prioriterer et åbent og trygt læringsog studiemiljø, hvor diversitet trives.
International profil
DTU fremmer internationalisering gennem etablering af et internationalt studiemiljø med dygtige internationale studerende og udenlandske forskere og udsendelse af studerende til førende udenlandske universiteter.
DTU rekrutterer et stort antal dygtige internationale studerende til DTU’s kandidat- og ph.d.-uddannelser.
Studerende på DTU opnår international erfaring ved at indgå aktivt i det internationale studiemiljø på DTU, hvor de møder internationale studerende og udenlandske forskere.
DTU tilskynder studerende til studieophold ved førende udenlandske allianceog partneruniversiteter og til praktikophold i udlandet.
Ingeniører fra DTU har både dansk og engelsk arbejdssprog. Det betyder, at undervisningssproget er engelsk på kandidatuddannelserne. På diplomingeniørog bachelor uddannelserne introduceres engelsk fagterminologi, således at de studerende kan arbejde og kommunikere med engelsk både som fag- og koncernsprog, mens undervisningssproget som udgangspunkt er dansk.
DTU har stor opmærksomhed på undervisernes sprogkompetencer. Engelsksproget undervisning foregår problemfrit, og udenlandske undervisere lærer sig dansk for at undervise på diplomingeniør- og bachelorniveau.
Kvalitetssystemet
Med det formål at udbyde uddannelser, som de studerende oplever er af høj kvalitet og giver adgang til gode jobs, forbedrer DTU løbende uddannelse og undervisning. DTU arbejder med kvalitetsudvikling af hele uddannelsesprocessen, dvs. alle aspekter af undervisning, uddannelse og tilhørende studiemiljø, fra den studerende påbegynder studiet til dimittering. Dette sker inden for rammerne af universitetets institutionsakkreditering. Kvalitetssystemet er baseret på en intern og en ekstern del.
Den interne proces omfatter regelmæssig evaluering af uddannelser og uddannelsesforløb, undervisning, studiestartforløb og studiemiljø samt løbende opfølgning på kvalitetsparametre som afholdelse af undervisning, frafald, gennemførelsestider mv.
Rekruttering
DTU stiller viden til rådighed for samfundet gennem uddannelse. Forudsætningen for at kunne uddanne eller efteruddanne ingeniører er, at potentielle studerende har kendskab til DTU.
Den eksterne proces handler blandt andet om regelmæssig evaluering af
uddannelser med inddragelse af aftagere og internationale eksperter, løbende dialog om uddannelsernes indhold med dimittender og aftagere samt samarbejder om udvikling af undervisningsformer med andre uddannelsesinstitutioner i Danmark og i udlandet.
Herudover evalueres både det samlede kvalitetssystem og dets delelementer systematisk.
DTU fortæller om glæden ved ingeniørfaget, og hvordan ingeniører kan skabe innovative og bæredygtige løsninger på de globale udfordringer gennem internationalt samarbejde med andre universiteter. DTU’s forskere oplyser det danske samfund om teknisk-videnskabelige emner.
DTU skaber inspiration og interesse for naturvidenskab, teknisk videnskab og teknologi.
Livslang læring på DTU
DTU udvikler sit udbud af livslang læring i form af efter- og videreuddannelse inden for rammerne af åben uddannelse og deltidsuddannelse samt skræddersyede forløb i takt med, at universitetets
rolle som skaber og formidler af ny viden til det omgivende samfund ændrer sig. DTU tilskynder på den måde til videnspredning og kompetenceudvikling inden for den nyeste natur- og teknisk videnskabelige viden og know how. Hermed understøtter og synliggør DTU sig samtidig som det åbenlyse efter- og videreuddannelsesvalg for offentlige og private virksomheder. Med målet om at tilbyde Europas bedste ingeniøruddannelse – gennem hele livet, formidler
DTU’s forskere og undervisere dermed deres viden, DTU’s kernefagligheder, i et livslangt læringsperspektiv.
DTU arbejder for en fortsat udvikling af sin pædagogiske praksis i en digital og innovativ retning, så den supplerer og i nogle tilfælde erstatter – den klassiske auditorieundervisning, særligt i udbuddet af efter- og videreuddannelse, hvor målgruppen er international og i beskæftigelse. Her udnyttes potentialerne i de digitale muligheder for at bringe viden i anvendelse til en større målgruppe.
DTU udvikler og kvalitetssikrer udbuddet af videre- og efteruddannelse, så markedsbehov og forskningsformidling forenes bedst muligt til gavn for samfundet.
Politikkens proces
Politikken udmøntes i undervisningskulturen på det enkelte DTU-institut og på tværs af DTU. Politikken gennemføres i samarbejde med direktionen, institutledelserne, institutstudienævn, studieledere, undervisere og de studerende.
Politikken gennemføres ved formulering af mål og planer, opstilling af procedurer og igangsættelse af projekter, som er forankret på institutterne eller i centrale stabsenheder.
Innovationspolitik
DTU’s politik for innovation angiver universitetets overordnede holdninger og virkemidler til at fastholde og udvikle
DTU som et førende innovationsuniversitet.
DTU driver innovationsområdet ved at fremme:
Internationalt førende innovationsmiljøer
Studenterinnovation
Virksomhedssamarbejde
Start-ups
Kultur og rammer for innovation
POLITIKKENS HOLDNINGER
Internationalt førende innovationsmiljøer
DTU ønsker at være førende internationalt inden for innovationsområdet. Universitetet skal være kendt for at være aktiv, nyskabende, åbent og inviterende – og som en attraktiv og foretrukken samarbejdspartner nationalt og internationalt samt et forskningsbaseret og ingeniørfagligt miljø omkring innovation.
DTU vil øge synligheden om universitetets kompetencer, laboratoriefaciliteter og
innovationskapacitet. Denne ambition indebærer en aktiv og professionel formidling og synlige fyrtårne, som kan anvendes bredt.
Ambitionen indebærer tillige, at DTU afsøger muligheder for at udvikle samarbejdet om innovation med universitetets nationale og internationale alliancepartnere.
DTU vil være aktiv i markedsføring af Danmark som innovationsland, både i partnerskab med det officielle Danmark og sammen med andre viden institutioner samt den private sektor.
Studenterinnovation
DTU’s største bidrag til samfundet er uomtvisteligt uddannelse af nye ingeniører. DTU vil give de studerende viden og kompetencer inden for innovation og entrepreneurskab, som et væsentligt element i Europas bedste ingeniøruddannelse.
DTU vil bidrage til studenterinnovation ved at stille kompetencer, faciliteter og aktiviteter til rådighed, der kan understøtte og udvikle innovationsinteresse og færdigheder hos de studerende.
Innovation og entrepreneurskab skal adresseres som fagdisciplin i såvel hele uddannelser, obligatoriske kurser, specialkurser og som ekstra curriculære aktiviteter.
Plads til at skabe og afprøve ideer og løsninger samt muligheden for at udfolde og udvikle sig i uformelle læringsmiljøer skal bidrage til at skabe et attraktivt studiemiljø. Virksomhedssamarbejde
Kendetegnende for DTU er, at universitetet i samarbejde med omverdenen leverer løsninger og teknologier, der fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. Universitetet ønsker at fastholde og forstærke denne profil.
Det vil ske gennem innovationsaktiviteter, herunder teknologidreven og markedsdreven innovation. Universitetet vil spille en aktiv rolle for at fremme og understøtte initiativer, der har til formål at udvikle og skabe nye erhvervsmæssige styrkepositioner i samfundet.
DTU ønsker at videreudvikle samarbejdet med danske og udenlandske virksomheder med henblik på at styrke dialogen
om behovet for forsknings- og teknologibaseret innovation. Det gælder både i bredden for mange virksomheder og i dybden på mere strategisk niveau inden for udvalgte områder. Bæredygtighed og konvergerende teknologier drevet af digitaliseringen skal være et centralt omdrejningspunkt for DTU’s samarbejde med virksomhederne.
DTU vil – sammen med virksomheder og organisationer – øge virksomheders indgreb med DTU’s studerende, forskere og testfaciliteter i hele Danmark. Indsatsen skal bygge på DTU’s gode samarbejdsrelationer med forskningsintensive og innovative virksomheder.
Virksomheder konkurrerer på viden og teknologi. Adgang til opfindelser og patenter fra den offentligt finansierede forskning har globalt stor strategisk betydning. Det er derfor væsentligt, at omverdenen har mulighed for at udnytte opfindelser og viden fra DTU. Viden, der kan skabe øget vækst og kvalitet i eksisterende virksomheder eller skabe grundlag for nye virksomheder.
Rammerne for DTU’s innovations samspil med virksomheder bør være så enkle og transparente som muligt. Det kan
blandt andet ske ved samarbejdsaftaler og kontraktskabeloner, som giver gode og effektive rammer for etablering af samarbejde. Aftalerne skal afspejle DTU’s væsentligste principper og være i overensstemmelse med gældende regelsæt nationalt og internationalt. Det er i den forbindelse vigtigt at være i løbende dialog med myndigheder og erhverv om at præge disse rammevilkår.
Start-ups
Ny viden og opfindelser fra ansatte og studerende på DTU er vigtige kilder til vækst og velfærd i samfundet og bringer ny teknologi til mennesker på markedet. DTU skal aktivt bidrage til, at universitetets viden, software og patenter bringes i brug i samfundet gennem entrepreneurskab og virksomhedsopstart.
DTU vil skabe et stærkt økosystem, som giver optimale rammer for universitetets iværksættere. Institutterne kan skabe et fundament, der letter den meget tidlige modning af en forretningsidé. Samtidig vil DTU understøtte med faciliteter, finansiering og sparring ifm. forretningsog markedsudvikling, transparente kommercialiseringsformer samt accelerationsforløb. De understøttende initiativer
samles i synlige fyrtårne, hvor nuværende og kommende iværksættere mødes på tværs og samtidig eksponeres for eksterne aktører fra det bredere økosystem.
Som led i at skabe levedygtige virksomheder skal DTU fremme forsknings- og innovationssamarbejde med start-ups og sikre synergi i det samlede DTU mellem universitet og relevante datterselskaber, særligt DTU Science Park og Pre-Seed Ventures.
Kultur og rammer for innovation
Innovation skal være en integreret del af universitetets aktiviteter i forbindelse med uddannelse, forskning og rådgivning. For studerende og ansatte er nyttiggørelse, viden spredning og teknologioverførsel en ambition og en naturlig ledetråd i det daglige virke.
DTU ønsker at være kendt for professionalisme inden for alle innovationsområder og udnytte tværfaglige kompetencer for en bæredygtig udvikling.
Det gælder både internt på universitetet og i forhold til universitetets samspil med eksterne aktører.
Innovation, intrapreneurship og entrepreneurship skal fremmes, og gode præstationer værdsættes. DTU ønsker at understøtte dette bl.a. i forbindelse med universitetets UMV’er og handlingsplaner samt gennem meritering af den enkelte forskningsgruppe eller forsker, herunder via gode karriereveje. DTU vil synliggøre gode præstationer gennem prisuddelinger og formidling af god praksis samt dokumentere universitetets placering internationalt inden for innovation.
Politik for forskningsbaseret rådgivning
DTU prioriterer at levere forskningsbaseret rådgivning inden for sine faglige kompetencer med sikkerhed for ydelsernes kvalitet og rettidighed.
DTU går forrest i realiseringen af digitaliseringens muligheder, og positionerer sig som samfundets førende ekspert, der på et faktuelt viden grundlag rådgiver om værdiskabende teknologier for bæredygtig forandring.
DTU ønsker derudover at udvide sin rådgivningsaktivitet til at omfatte nye samarbejdspartnere, nationalt og internationalt, der vælger DTU på grund af universitetets faglige kompetencer og innovative tilgang.
Kernen i den forskningsbaserede rådgivning er at sikre beslutningstagere i den offentlige og private sektor det fagligt mest robuste beslutningsgrundlag funderet på den nyeste viden fra forskningen.
Politikkens holdninger
Forskningsbaseret rådgivning er en samlebetegnelse for de forskningsbaserede ydelser, som DTU leverer til offentlige myndigheder (myndighedsbetjening), nationale og internationale organisationer samt brancher.
Det er et definerende træk ved den forskningsbaserede rådgivning, at den bliver udøvet i et krydsfelt mellem forskning, forvaltning, politiske interesser, erhvervsinteresser og pressebevågenhed.
Det er særdeles vigtigt, i dette krydsfelt, at universitetet værner om sin integritet, herunder forskningsfriheden, rådgivningens uvildighed og armslængdeprincippet. Politikens holdninger er formuleret under hensyn til disse principper, og understøtter universitetets strategiske målopfyldelse.
De fem holdninger er:
Forbedringskultur og bevidste processer
Høj forsknings- og rådgivningsintegritet
Aftalekoncept der sikrer klarhed om ansvar og pligter
Saglig og relevant kommunikation
Digital omstilling og bæredygtig forandring
Forbedringskultur og bevidste processer
DTU’s rådgivningsydelser er baseret på en løbende faglig dialog med rekvirenten, både om udførelsen af enkeltstående
opgaver, og om rekvirentens langsigtede strategiske behov for rådgivning og kapacitetsopbygning.
Opgavevaretagelsen er baseret på DTU’s ledelsessystem for forskningsbaseret rådgivning. Ledelsessystemet beskriver den organisatoriske virkemåde, og sikrer, at opgavevaretagelsen systematisk bliver målt og vurderet med hensyn til at skabe læring, innovation og optimale processer.
Som del af DTU’s UMV-proces reviderer de institutter, der har en etableret rådgivningsportefølje, årligt deres planer for at videreudvikle og kvalitetssikre de forskningsbaserede rådgivningsydelser, samt for at udvikle nye værdiskabende rådgivningsydelser, der understøtter bæredygtig udvikling af samfundet eller har digitalisering som drivkraft.
De institutter, der ikke har en etableret rådgivningsportefølje, vurderer tilsvarende, og som en del af UMV-processen, om deres forskning kan omsættes til nye værdiskabende rådgivningsaktiviteter, her særligt hvor forskningen kan understøtte en bæredygtig udvikling af samfundet eller har digitalisering som drivkraft.
Høj forsknings- og rådgivningsintegritet
Det er forskningen, der danner grundlaget for universitetets kerneopgaver, således også for rådgivningsaktiviteten.
Rådgivningsaktiviteten hviler på en sektorrelateret forskning, som udøves og vurderes ud fra samme kvalitetskriterier som den øvrige universitetsforskning.
DTU skal nu og i fremtiden sikre, at ydelserne er forskningsbaserede og funderet på forskning af højeste internationale standard. Det skal sikres ved, at bevillinger til forskningsbaseret rådgivning som hovedregel skal fordele sig ligeligt på forskning og rådgivning.
DTU’s videnskabelige medarbejdere efterlever god videnskabelig praksis og værner om forskningsfriheden, som beskrevet i Universitetsloven og Den danske kodeks for integritet i forskningen.
Resultaterne af den forskningsbaserede rådgivning skal som udgangspunkt være offentligt tilgængelig og den underliggende forskning fagfællebedømt.
DTU har i tillæg hertil udarbejdet et supplerende kodeks, der specifikt vedrører integriteten af den forskningsbaserede rådgivning. DTU forventer af sine medarbejdere, at de agerer i overensstemmelse med kodeks og dermed er ambassadører for høj forsknings- og rådgivningskvalitet.
Aftalekoncept der sikrer
klarhed om ansvar og pligter
Samarbejdet med rekvirenten skal være tillidsbaseret og fagligt forankret. Tillid mellem parterne skabes ved at aftalerne er klare og præcise, at de overholdes, at rådgivning er veldokumenteret, samt ved at forretningsmodellen er gennemsigtig. Aftaler om forskningsbaseret rådgivning forudsætter en klar ansvarsfordeling, krav om skriftlighed i rådgivningen, samt klare regler for offentliggørelse og publicering. Dette gælder for alle typer af rådgivningsopgaver, både samfinansierede opgaver, indtægtsdækket virksomhed, og opgaver der løses i medfør af strategiske rammeaftaler.
DTU lægger stor vægt på, at der afsættes den nødvendige tid til at afstemme forventningerne omkring opgaveindhold og ressourceforbrug inden udarbejdelsen af en leverance igangsættes.
Ved længerevarende samarbejder skal der foruden den opgavenære dialog med rekvirenten observeres en gensidig initiativpligt. Initiativpligten indebærer, at DTU på eget initiativ løbende vurderer, hvilken viden og hvilke rådgivningskompetencer, der kan blive aktuelle i fremtiden og formidler dette videre til rekvirenten. Tilsvarende forpligtes rekvirenten kontraktligt til løbende at informere DTU om politiske
og forvaltningsmæssige forhold af betydning for DTU’s fremadrettede forsknings-, udviklings- og rådgivningsarbejde.
Saglig og relevant kommunikation
Den forskningsbaserede rådgivning er genstand for stor pressebevågenhed.
DTU agerer proaktivt og rettidigt på såvel indadgående som udadgående pressekommunikation. DTU prioriterer formidling af viden og faglige resultater, og bidrager til en oplyst debat på områder, der har en særlig offentlig relevans.
DTU har åbenhed omkring det faglige grundlag og de aftalemæssige forhold, som danner basis for universitetets forskningsbaserede rådgivning.
DTU’s dialog med medier om områder relateret til universitetets forskningsbaserede rådgivning afspejler det forhold, at vores viden bygger på nyeste faglige og ajourførte viden.
DTU’s dialog med medier baserer sig på et videnskabeligt, faktuelt og redeligt grundlag.
Ved dialog med medier anerkender DTU, at universitetets egne forskere kan have
forskellige, indbyrdes modstridende videnskabeligt funderede synspunkter. Rekvirenten af den forskningsbaserede rådgivning skal have mulighed for at efterspørge konsensus, og DTU må redegøre for, hvor langt den videnskabelige konsensus rækker, og hvor den hører op.
DTU værner om medarbejdernes faglighed og deltagelse i den offentlige debat.
Digital omstilling og bæredygtig forandring
DTU’s forskningsbaserede rådgivning fremmer digitale og bæredygtige løsninger, som understøtter et bedre liv for mennesker, øget værdiskabelse og et bæredygtigt ressourceforbrug.
Gennem sektorrelateret forskning og ansvarlige partnerskaber med erhverv, myndigheder og organisationer kvalificerer DTU’s rådgivning den digitale omstilling af samfundet og de bæredygtighedsvalg, der skal træffes. DTU markedsfører og afsætter sin rådgivning om bæredygtig samfundsomstilling internationalt.
DTU har et indgående kendskab til sektorernes rammevilkår, som gør det muligt for DTU at tilbyde relevant, nyskabende og helhedsorienteret rådgivning. DTU’s forskningsbaserede rådgivning er løsningsorienteret og understøtter et stærkt økosystem for innovation og praksisnære uddannelsestilbud.
GODKENDELSE OG GYLDIGHED
DTU’s politikker er godkendt af direktionen, den 3. november 2021.
Politikkerne tages op til revision senest primo 2026.
Politik for DTU’s kvalitetsarbejde
Formål
DTU’s overordnede mål med kvalitetsarbejdet er at udvikle og fastholde det kvalitative niveau inden for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning.
Kvalitetsarbejdet skal understøtte DTU’s strategi 2020-2025 ”Teknologi for Mennesker” med fokus på de 3 pejlemærker:
DTU har Europas bedste ingeniøruddannelse, DTU udvikler teknologier for bæredygtig forandring, og
DTU går forrest i realiseringen af digitaliseringens muligheder.
Kvalitetsarbejdet skal herudover understøtte DTU’s mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet samt det strategiske mål, at DTU på globalt plan er kendt som et førende teknisk eliteuniversitet.
DTU udbyder og udvikler Europas bedste ingeniøruddannelser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. Gennem den pædagogiske og didaktiske praksis, og understøttet af digitale læringsværktøjer og –former, sikres det, at alle studerende udfordres til deres grænse. Undervisning, vejledning og udvikling af uddannelser tager udgangspunkt i studentercentreret læring, og er forankret i DTU’s faglige miljøer, hos DTU’s aktive forskere og undervisere. Uddannelserne er forskningsog udviklingsbaserede og anvendelsesorienterede. Vægtningen mellem forsknings- og udviklingsbasering samt anvendelsesorientering varierer mellem DTU’s diplomingeniør-, civilingeniør- og ph.d.-uddannelse. Uddannelserne har sigte på, at de studerende lærer ingeniørfagets og forskningens arbejdsformer at kende, og derigennem opnår en solid faglighed med bl. a. fokus på bæredygtig forandring og digitaliseringens muligheder.
Forskning som bærende aktivitet
DTU’s virksomhed bygger på et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning, hvor forskning udgør det bærende, tværgående fundament.
DTU’s innovationsindsats sikrer, at universitetets forskning omsættes i viden og teknologier, som kan styrke konkurrencekraften og produktiviteten i den private og offentlige sektor, bl.a. via samarbejde om innovation med udgangspunkt i patenter og andre former for praktisk anvendelse af forskningsresultater og etablering af nye virksomheder.
DTU’s forskningsbaserede rådgivning giver myndigheder og organisationer et fagligt robust beslutningsgrundlag ved at trække på den nyeste viden fra forskningen. En given rådgivningsleverance er baseret på et relevant og dækkende forskningsfagligt grundlag, ligesom forskningen danner afsæt for tidlig indikation af nye behov og muligheder inden for forskningsbaseret rådgivning.
Organisering af kvalitetsarbejdet
DTU’s strategi ”Teknologi for mennesker” og de underliggende politikker for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning fastsætter DTU’s målsætninger og virkemidler for disse kerneaktiviteter, herunder med fokus på de 3 pejlemærker.
Målsætningerne er kvalitetsmål i sig selv, og de enkelte politikker beskriver kvalitet inden for sit område og afleder principper og procedurer, der har relation til det konkrete kvalitetsarbejde på forskellige niveauer.
DTU’s kvalitetsarbejde er forankret på alle niveauer i universitetets organisation og følger den i strategien beskrevne overordnede organisatoriske arbejdsdeling med tilhørende ledelsesansvar og -kompetence.
DTU er et selvejende universitet med en bestyrelse som øverste myndighed. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor. DTU er organiseret som en koncern med en direktion. Universitetets kerneaktiviteter, som ledes gennem et sammenhængende, enstrenget ledelsessystem, er forankret i linjeenheder (institutter), og dets støttefunktioner er organiseret i stabsenheder.
Kvalitetsarbejdet er på det overordnede niveau forankret i DTU’s direktion, der fastlægger rammer for udvikling og gennemførelse af kvalitetsarbejdet på tværs af organisationen. Planlægning og opfølgning på kvalitetsarbejdet sker som en integreret del af DTU’s ledelsesprocesser og indgår i DTU’s Årshjul:
På DTU gennemføres kvalitetsarbejdet på grundlag af klart definerede kvalitativeog kvantitative mål fastlagt i DTU’s strategi, politikker, budget- og handlingsplan, strategisk rammekontrakt m.v. Resultater og anbefalinger fremlægges i rapportform.
Linjeenheders kvalitetsarbejde gennemføres på grundlag af planer fremlagt i en årlig UMV (”UdviklingsMål og -Virkemidler”) og handlingsplaner. UMV udgør instituttets strategiske plan for den kommende fireårs periode, og den besluttes
endeligt efter en drøftelse mellem DTU’s direktion og instituttets ledelse. Hvert institut og hver stabsenhed udarbejder en handlingsplan med tilhørende budget, og der aflægges årsrapport efter hvert kalenderår.
På individuelt niveau fastlægges kompetenceudvikling og opfølgning via medarbejderudviklingssamtaler.
Kvalitetsarbejdet gennemføres systematisk og efter principperne i en udviklingscyklus, der går fra målsætning og planlægning over udførelse til opfølgning og evaluering af gennemførte tiltag, herunder eventuel anvisning af korrigerende handling.
Kvalitetsarbejdet bygger på fastlagte kriterier og processer for kvalitetssikring inden for uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation. I kvalitetssikringen anvendes transparente og valide data samt internationalt anerkendte metoder.
forankring på de ansvarlige ledelsesniveauer, medvirker til kontinuerlig feedback og løbende udvikling af organisationen.
Forskningens kvalitet vurderes internationalt på universitetsniveau, på institutniveau og på sektionsniveau. Bedømmelsen sker ud fra bredt accepterede, valide og sammenlignelige indikatorer. Dette omfatter både publicering af forskningsresultater, evne til at tiltrække nationale og internationale konkurrenceudsatte midler underlagt ekstern bedømmelse samt evne til at tiltrække højt kvalificerede forskere fra såvel Danmark som udlandet. For uddybning henvises til DTU’s forskningspolitik.
DTU’s kvalitetssikringsprincipper
Kvalitetssikring er en integreret del af universitetets aktiviteter, og en klar og gennemsigtig beskrivelse af udførende og opfølgende elementer, samt en
Uddannelsens og undervisningens kvalitet vurderes på basis af en intern og en ekstern del. Den interne proces omfatter regelmæssig evaluering af uddannelser, undervisning og studiemiljø samt løbende opfølgning på kvalitetsparametre som gennemførelsestider, beståelsesprocenter m.v. Den eksterne proces omfatter bl.a. regelmæssig evaluering af uddannelser med inddragelse af aftagere og internationale eksperter, løbende dialog om uddannelsernes indhold med dimittender og aftagere samt samarbejder om udvikling af undervisningsformer med andre
uddannelsesinstitutioner. Herudover evalueres både det samlede kvalitetssystem og dets delelementer løbende. For uddybning henvises til DTU’s uddannelsespolitik.
Kvaliteten af innovationsindsatsen vurderes på internationalt anerkendte rankings, bl.a. baseret på sampublikationer af videnskabelige artikler med erhvervslivet, samt benchmarking af DTU’s studenterinnovation. Kvalitetsparametrene inkluderer transparens på aftaleområdet og et godt samarbejdsklima med virksomheder, myndigheder og organisationer. Dette vurderes bl.a. på aftaler om samarbejde med virksomheder, økonomisk omfang af kommerciel indtægtsdækket virksomhed, samt start-up virksomheder baseret på viden fra DTU. Ligeledes indgår antallet af anmeldte opfindelser, DTU’s organisatoriske og økonomiske set-up til at frem-
me entreprenørskab og innovation som parametre i kvalitetssikringen. For uddybning henvises til DTU’s innovationspolitik.
Kvaliteten af den forskningsbaserede rådgivning vurderes ud fra dens uvildighed, som sikres af en klar adskillelse mellem universitetets rådgivning/ risikovurdering og myndighedernes håndtering/forvaltning. Rammerne og præmisserne for den forskningsbaserede rådgivning skal fremgå af et klart aftalegrundlag, og alle led i processen skal være fuldt dokumenterede. Samtidig skal der være balance mellem finansiering af ydelserne og den understøttende forskning. Rådgivningen og den forskning, der ligger til grund herfor, skal regelmæssigt gøres til genstand for international vurdering. For uddybning henvises til DTU’s politik for forskningsbaseret rådgivning.
GODKENDELSE OG GYLDIGHED
Delpolitikken er godkendt af direktionen d. 3. november 2021. .
Den godkendte politik udgør et mandat for handling for direktionens medlemmer og institutdirektørerne inden for deres respektive ansvarsområder. Politikken skal gennemgå en revurdering senest primo 2026.