DTUavisen 2001

A Vi støtter de studerende i at tage en del af deres uddannelse i udlandet, selv om flyrejserne har en negativ indvirkning på klimaet.

UDDANNELSE S. 10

Fra traditionelle auditorier til åbne studiemiljøer

BYGGENYT I disse år bygges auditorierne om, så de kan leve op til nye undervisningsformer med flere eksperimenter og mere dialog.

FORSKNING S. 6

Energispild kan sænkes

18 procent af industriens energiforbrug ender som spildvarme. Fabian Bühler har i sin ph.d.afhandling peget på, at spildvarmen potentielt kan erstatte 5 procent af fjernvarmeforbruget.

FORSKNING S. 5

18%

Andel af

SPÅKUGLEN Fem professorer giver deres bud på tendenserne inden for bæredygtige teknologier. H T OR N T 2020

industriens energiforbrug, der ender som spildvarme.

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

To rigtig gode beslutninger

ROS Endelig er det slut med ompriroriteringsbidrag og uddannelsesloft.

Studerende, der trives godt, har en bedre oplevelse af egen læring end studerende, der trives dårligt. God trivsel er med andre ord en forudsætning for indlæring og gode faglige resultater. Det fremår af en ny redegørelse, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Stress og ensomhed påvirker desværre en del studerendes indlæring negativt. På DTU gør vi meget for at skabe et godt studiemiljø, men vi er naturligvis glade for alle initiativer, der kan trække i den rigtige retning. Derfor vil jeg gerne rose to politiske beslutninger, som blev truffet under forhandlingerne om finansloven for 2020: Fjernelsen af de årlige to procents-besparelser på uddannelsesområdet, det såkaldte omprioriteringsbidrag, og afskaffelsen af uddannelsesloftet, der har hindret studerende i at tage mere end én bacheloruddannelse.

Det har længe været DTU’s synspunkt, at uddannelse er en investering, ikke en udgift, og vi har talt for, at de unge menneskers talent skal støttes med alle midler, for at samfundet kan udvikle sig. De to ændringer er et klart signal fra politikerne om, at uddannelser af høj kvalitet har stor værdi for samfundet og er nødvendige for at nå de mål, vi har sat os – ikke mindst på klimaområdet.

A Omprioriteringsbidraget kostede DTU godt 17 mio. kr. om året. De penge kan vi nu bruge på at gøre vores uddannelser endnu bedre.

Omprioriteringsbidraget kostede DTU godt 17 mio. kr. om året. De penge kan vi nu bruge på at gøre vores uddannelser endnu bedre og tilbyde dem til endnu flere fremtidige studerende.

Uddannelsesloftet blev indført i 2017 for at hindre studerende i at tage mere end én bacheloruddannelse. Jeg har selv talt med studerende, der har været i tvivl om deres valg af uddannelse, og som på grund af uddannelsesloftet er sprunget fra kort før, de skulle aflevere deres afsluttende bachelorprojekt.

Der vil altid være nogle, der kommer i tvivl om deres valg af studie, og uddannelsesloftet har været en urimelig og kostbar måde at straffe og stresse denne gruppe af studerende på. Selvom der ikke er tale om mange studerende, så har den psykologiske effekt været mærkbar.

Det giver ikke mening, at studerende gør 99 procent af arbejdet for så at stoppe kor før eksamen. Derfor er det glædeligt, at loftet fjernes fra sommeroptaget 2020. De to initiativer er et yderst velkomment bidrag til universiteternes bestræbelser på at skabe gode og frugtbare studiemiljøer.

Two excellent decisions

PRAISE Students who thrive have a better experience of their own learning than students who do not. In other words, well-being is a prerequisite for learning and good academic results. This was borne out by a report published by the Danish Ministry of Higher Education and Science shortly before Christmas. Unfortunately, stress and loneliness have a negative impact on some students’ learning. At DTU, we do our utmost to create a positive learning environment—but we welcome all initiatives that can promote this.

DTU’s nyeste supercomputer skal drives af DTU Vindenergi og DTU Mekanik. DTU’s new supercomputer is intended to provide departments with increased opportunities for collaboration.

MØD SOPHIA ny supercomputer til vind

Af Tom Nervil

Når forskere i vindenergi skal lave omfattende beregninger, er det godt at have en veninde med en stor hjerne. Sådan en har DTU’s senest erhvervede High Performance Computering-anlæg (HPC), som har fået navnet ’Sophia Cluster’ – Sophia er nemlig det græske ord for visdom. Det nye anlæg skal drives af DTU Vindenergi og DTU Mekanik i fællesskab. Ud over at skabe grundlag for et øget samarbejde mellem institutterne indgår DTU’s supercomputer også i en overordnet digital satsning. I DeiC, Danish E-Infrastructure Cooperation, har universiteterne sammen med ministeriet

besluttet, at der efter 2020 nationalt skal investeres mere end 100 mio. kr. om året i nyt udstyr og brugersupport. Da teknologien og behovet for datakraft udvikler sig hurtigt, har HPC-anlæg typisk kun en levetid på 4-5 år, så der vil også i en forholdsvis nær fremtid være behov for nye investeringer. Sophia består af 512 computernoder med hver 2 x AMD 7351 CPU (16 kerner). Cluster-sammenkoblingen er et superhurtigt, lavt latency og højt output Melanox infiniband-netværk. 480 noder har 128 GB RAM og 32 noder har 256 GB RAM. DTU, DTU Vindenergi og DTU Mekanik har bidraget med henholdsvis 7 mio., 10 mio. og 3 mio. kr.

Virtuel rundtur i renrummet

I en ny 3D-animation kan man tage på en virtuel rundvisning i den 1.500 kvm store partikelfrie facilitet, hvor der produceres mikro- og nanoteknologiske materialer. Med musen kan man bevæge sig rundt i de forskellige rum og skabe sig et overblik over, hvordan udstyret er placeret.

Det kræver særlig tilladelse og tætsluttende dragt at komme ind i renrummet. Men med animationen kan man ikke bare komme indenfor, men også få det totale overblik og indsigt i, hvad de forskellige instrumenter kan, før man som bruger træder ind i rummet.

Tag en tur i DTU Nanolab på kortlink.dk/243ta via pc eller mobil eller med VR-briller.

Sophia—the new friend of wind energy researchers

HPC When wind energy researchers have to make complex calculations, it is good to have a friend with a big brain. Such a friend is DTU’s recently acquired High Performance Computing (HPC) system which has been given the name ‘Sophia Cluster’—Sophia being the Greek word for wisdom.

Virtual clean room tour

OVERVIEW A new 3D animation offers a virtual tour of the 1,500 m particle-free facility where microtechnological and nanotechnological materials are produced. Using the mouse, you can move around the different rooms and create an overview of where the equipment is located.

Af Tom Nervil

DTU’s design fik fornem tysk pris

German Design Award er det tyske designråds internationale pris, som gives til projekter, der repræsenterer pionerindsatser i det internationale design-landskab.

Urgent.Agency har fået prisen i kategorien ‘Excellent Communications Design – Corporate Identity’ med begrundelsen:

„Designet sætter mennesket i centrum. Og brandet præsenteres som levende, ungdommeligt og digitalt med det moderne billedvalg, de moderne illustrationer og en fotoæstetik i høj kvalitet.“

Mads Quistgaard, direktør i Urgent.Agency, fortæller om designet:

„Vi har hjulpet med at opdatere DTU’s brand-identitet, så den er mere velegnet og tidssvarende for DTU som fremtidens tekniske eliteuniversitet. Efter 10 år med en stærk visuel identitet, som havde et solidt udtryk i den analoge verden, har DTU nu fået en ny grundfortælling og en visuel identitet, der passer til et både mere digitalt og menneskeligt DTU. Vi har skærpet det bedste fra det eksisterende design.“

Med prisen kommer DTU i fornemt selskab, da virksomheder som f.eks. MercedesBenz, Barolo og Porsche, som arbejder med helt andre designbudgetter end universiteter, også er blandt vinderne.

Arbejdet med at opdatere DTU’s design foregik i slutningen af 2018 i samarbejde med DTU’s kommunikationsbureau We Love People og illustrationsbureauet Benny Box.

DTU’s design wins prestigious German award

RECOGNITION Urgent.Agency has received the German Design Award in the category ‘Excellent Communications Design—Corporate Identity’ for the update of DTU’s brand identity.

Ny egeskov på Lyngby Campus

Af Line Juul Greisen

Kort før jul såede DTU’s gartnere 100 kilo eller ca. 25.000 agern på et område, der grænser op til Hempel og det nye kollegiebyggeri, som PensionDanmark og Boligfonden DTU er bygherre på. Frøene er indsamlet fra DTU’s egne egetræer på Lyngby Campus i løbet af efteråret.

I takt med at DTU udvikler campus for at skabe plads til flere ingeniørstuderende, nye forskningsfaciliteter og den kommende letbane, er det nødvendigt at fælde nogle af de eksisterende træer. Men for at sikre den grønne campus har DTU et mål om at plante et nyt træ for hvert træ, der fældes.

„Vi kender alle træer på campus, og når vi er nødt til at fælde, har vi en plan for, hvordan og hvad vi kan erstatte med, både for at sikre et bedre miljø, den grønne identitet og det store land-

Gartnerne har sået 25.000 agern fra DTU’s egne træer.

own trees.

skabelige træk. Det er den nye egeskov et godt eksempel på,“ siger sektionsleder i DTU Park & Vej, Michael Kruse Jepsen.

Egetræer kan blive omkring 10-12 m høje på 20 år. De egner sig godt til direkte såning, da de har store frø, som sikrer en stor overlevelse. Hvis alt går efter planen, vil man kunne ane de første skud i foråret. I samme forbindelse planlægger DTU en ny cykel- og gangsti, som skal skabe en forbindelse mellem campus og det nye kollegiebyggeri.

To doktorforsvar på en måned

Af Henrik Larsen

Når denne avis udkommer, har én DTU-forsker allerede forsvaret sin doktorafhandling. Og endnu et forsvar er på vej i slutningen af måneden.

Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Miljø, har skrevet doktorafhandlingen ’Panta Rhei – Non-stationarity in planning, designing and operating urban drainage systems’. Forsvaret, som det altså stadig er muligt at overvære, finder sted 28. januar.

Lektor Mirko Salewski, DTU Fysik, forsvarede 16. januar sin doktorafhandling ’Fastion diagnostic in fusion plasmas by velocityspace tomography.

Information om udlevering af afhandlinger og proceduren for uofficielle opponenter kan findes på dtu.dk/doktor.

DRONER PÅ VEJ TIL ROBOTKONKURRENCE

Få droner og robotter til løse disse opgaver: Fang en bold, og læg den et bestemt sted. Byg et murhjørne af klodser i forskellig størrelse. Og få tre droner og en kørende robot til at slukke en brand i et højhus. Alt sammen uden menneskelig hjælp. Det er udfordringerne i den internationale robotkonkurrence, MBZIRC, Mohamed Bin Zayed International Robotic Challenge, i Abu Dhabi, som forskere og studerende fra DTU Elektro har kvalificeret sig til at deltage i i februar.

Læs mere på kortlink.dk/24az3.

New oak forest at Lyngby Campus

GREEN CAMPUS Shortly before Christmas, DTU’s gardeners sowed 100 kilos or roughly 25,000 acorns in an area bordering Hempel and the new college building commissioned by PensionDanmark and the International Housing Foundation (Boligfonden) DTU. The seeds have been collected from DTU’s own oak trees at Lyngby Campus during the autumn.

DTU is having to fell some of the existing trees as it develops the campus to create space for more engineering students, new research facilities, and the forthcoming light rail. However, in order to preserve the green campus, DTU has set itself the goal of planting a new tree for each tree that is felled.

Two defences of doctoral dissertation

DR. TECHN. By the time this newspaper is published, one DTU researcher will have defended his doctoral dissertation—with another dissertation defence scheduled for the end of the month.

Af Louise Simonsen

The gardeners have sowed 25,000 acorns from DTU’s

Mirko Salewski Karsten ArnbjergNielsen

På billedet træner Ananda Narasipur Holck Nielsen, Tobias Stenbock Andersen og Joachim Langtved Axelsen. Ananda Narasipur Holck Nielsen, Tobias Stenbock Andersen and Joachim Langtved Axelsen training robots.

n Kort nyt Forskere og resultater

Charles og Mette besøgte DTU

I november mødtes Det Europæiske Råds kommende præsident Charles Michel og statsminister Mette Frederiksen for at diskutere nogle af de store udfordringer, som de europæiske lande står over for: Klima, migration, bekæmpelse af skatteunddragelse og social dumping. I forbindelse med mødet besøgte de DTU og blev introduceret til et af universitetets forskningsprojekter om bæredygtig energi. Et hovedemne på deres møde var netop, hvordan man tackler klimaforandringer og skaber de nødvendige forandringer i det europæiske energisystem.

Nanostrukturer kan afsløre sygdomme

En ny startupvirksomhed med afsæt i DTU Bioengineering, AligND Systems, har udviklet en prototype til en biologisk sensor, der har potentiale til at afsløre partikler fra celler i sygdomme som leukæmi. Biosensoren er blandt andet lavet af silicium med et tyndt ikke-strømførende lag opformeret i tredimensionelle nanostrukturer, der står vertikalt op i luften og er så finmaskede, at de kan fange partikler fra sygdomsceller.

FN: Klimamålene er ikke ambitiøse nok

Den globale udledning af drivhusgasser skal falde med over syv procent hvert år fra 2020 til 2030, for at verden kan komme tilbage på sporet om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad og minimere de negative konsekvenser for mennesker, planet og økonomi. Det viser FN’s tiende Emissions Gaprapport, der blev lanceret i november. UNEP DTU Partnership har koordineret udarbejdelsen af rapporten.

Nyt apparat påviser sygdomme i fjerkræ

Salmonella, campylobacter og fugleinfluenza har gennem årene kostet forbrugerne sygedage og fjerkræ- og fødevareproducenter tab. Med et nyudviklet apparat, Vetpod, kan de sygdomsfremkaldende mikroorganismer påvises hurtigere end hidtil, idet det reducerer svartiden på prøver indsamlet i fjerkræhold eller fersk kød. Vetpod er udviklet af DTU i forskningsprojektet Vivaldi, som er et samarbejde med flere europæiske partnere, bl.a. det svenske veterinærinstitut, universitetet i Parma og en række virksomheder.

’Teknologi for mennesker’ DTU’s strategi 2020-2025

RETNING DTU har fået en ny strategi. Den er både stærk og ambitiøs og samtidig kort og klar med kun tre handlingsorienterede pejlemærker.

Af Marianne

Vang Ryde

’Vi stræber efter en bæredygtig fremtid ved at udvikle teknologi for mennesker.’ Det er en central sætning i DTU’s strategi for 2020-2025.

I modsætning til den tidligere strategi koncentrerer denne sig om tre særligt udvalgte strategiske pejlemærker: DTU skal levere Europas bedste ingeniøruddannelse; vi skal udvikle teknologier for en bæredygtig forandring i samfundet; og vi skal gå forrest i realiseringen af digitaliseringens muligheder.

Strategien er blevet til i en åben proces gennem hele 2019, hvor alle, både medarbejdere og studerende, har haft mulighed for at bidrage i forskellige fora. Det er en nyskabelse på DTU, som bestyrelsen har rost meget, og noget, som ifølge studenterorganisationen PF er helt enestående blandt de danske universiteter.

Et mål for denne strategi har fra starten været, at den skulle være kort og præcis, så den kunne sætte en klar retning. I første omgang kom fem arbejdsgrupper sammensat af ansatte og studerende på tværs af universitetet med forslag til i alt 15 pejlemærker inden for fem hovedområder: Læring, fællesskaber, bæredygtig teknologi, globalisering og digitalisering.

Antallet af pejlemærker er efterfølgende reduceret gradvist på baggrund af input fra DTU’s kollegiale organer, direktion og øvrige ledelse til de tre strategiske pejlemærker, som bestyrelsen godkendte på årets sidste bestyrelsesmøde i december 2019.

Her mente man, at de tre mål, der fremstod klarest og rummede de største løft i ambitionsniveauet for DTU, var ’Europas bedste ingeniøruddannelse’, ’Bæredygtighed’ og ’Digitalisering’. Og under hver af disse overskrifter er der så blevet formuleret tre strategiske mål.

Bestyrelsesformand Per Falholt mener, DTU har fået en stærk strategi, der sætter en god retning for universitetet. Og han glæder sig over, at den er blevet til i en inddragende og åben proces.

„Der har været mange konstruktive drøftelser undervejs, og jeg er meget glad

for, at både studerende og ansatte har følt sig inddraget i udviklingen af den nye strategi. Det er afgørende, at hele universitetet står sammen om strategien, som er meget ambitiøs og kræver, at alle skal være dygtige, for at vi når målene. Og når vi opfylder dem, er universitetet godt rustet til fremtiden,“ siger han.

Netop med hensyn til at nå i mål vil mange måske spørge, hvordan det skal gøres op, om vi er Europas bedste ingeniøruddannelse. Her understreger bestyrelsesformanden, at man ikke ønsker at styre efter rankings.

„Vi har allerede virkelig gode uddannelser set i forhold til resten af Europa. Vi har unikke faciliteter, mange laboratorieog undervisningstimer, direkte adgang til universitetets forskere og et enestående læringsmiks mellem teori og praksis. Virksomhederne efterspørger vores kandidater, som tilbydes nogle meget krævende jobs. Med dette pejlemærke vil vi skubbe på for, at denne udvikling fortsætter,“ siger han.

Verdensklasseforskning er en forudsætning

At strategien er kogt ned til tre overordnede pejlemærker, betyder ikke, at de fire kendte områder, forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning er blevet mindre vigtige.

Den stærke forskning i verdensklasse er en forudsætning for, at vi kan påtage os et ansvar for den bæredygtige udvikling i samfundet, være en stærk innovationskraft, uddanne de ingeniører, samfundet har brug for, og være en god rådgiver og samarbejdspartner for erhvervsliv og myndigheder.

Så selv om strategien ikke direkte nævner forskning som et strategisk pejlemærke, er forskningen mindst lige så vigtig i fremtiden.

Ansvar for en bedre verden

DTU skal ifølge Per Falholt påtage sig et ansvar for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid og i sidste ende en bedre verden.

„På DTU har vi arbejdet bredt med grøn forskning og bæredygtighed i årtier. Det er derfor ikke nyt for os at arbejde for en bæredygtig fremtid. Der hviler dog et stort ansvar på vores skuldre i disse år, fordi vores aktiviteter kan bidrage til en bedre verden. Vi skal bruge vores viden om teknologi til at forske i og udvikle nye teknologiske løsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling, og på den måde blive et forbillede, som andre vil lade sig inspirere af,“ siger han.

Målet om at realisere digitaliseringens muligheder betyder ikke kun, at DTU skal forske mere i digitalisering, men også at digitaliseringen skal tænkes ind i alle aktiviteter og blive en del af al forskning og undervisning.

„Digitalisering er oftere og oftere et element i udviklingen af nye teknologier. Derfor skal vi mestre digitaliseringens muligheder, så vi bliver bedre til at udvikle fremtidens datadrevne teknologier. Alle skal forstå digitaliseringens muligheder – studerende, undervisere, forskere, ledelse og administration. Digitaliseringen vil komme til at berøre os alle, også det bredere samfund, der vil opleve store forandringer og en lettere hverdag assisteret af den,“ siger Per Falholt.

Rektor på turné

I løbet af første halvdel af 2020 vil rektor Anders Bjarklev komme rundt til alle institutter, afdelinger og lokationer for at fortælle om den nye strategi.

Ansvaret for de tre pejlemærker ligger hos dekanerne Philip Binning og Lars D. Christoffersen (Europas bedste ingeniøruddannelse – gennem hele arbejdslivet), prorektor Rasmus Larsen (Udvikling af teknologier for en bæredygtig forandring) og koncerndirektør for innovation og entreprenørskab Marianne Thellersen (Gå forrest i realiseringen af digitaliseringens muligheder).

n Få mere at vide

Anders Bjarklev, rektor, dtu-rektor@adm.dtu.dk Se strategien på dtu.dk/Om-DTU/strategi_ aarsrapporter_mv

‘Technology for people’ DTU’s 2020-2025 strategy

Charles and Mette visited DTU · Nanostructures with disease-detecting potential · UN: Climate objectives not ambitious enough · New device detects diseases in poultry

tion at DTU—something which the Board of Governors has praised highly—and something which, according to the student organisation PF, is unique among the Danish universities. From the outset, a goal of this strategy has been to make it brief and concise so that it could set out a clear direction. n News in brief

DIRECTION ‘We strive for a sustainable future by developing value-creating technology for people.’ This is a key phrase in DTU’s strategy for 2020-2025.

In contrast to the previous strategy, DTU’s new strategy focuses on three carefully selected, strategic objectives: DTU must deliver Europe’s best engineering education—we need to

develop technologies for a sustainable change in society, and we must take the lead in realizing the potential of digitization.

The strategy has been characterized by an open process throughout 2019 where everyone—both employees and students—has had the opportunity to contribute in various forums. This open process represents an innova-

Af Christina Tækker

H T OR N T 2020

SPÅKUGLEN Vi har bedt fem DTU-forskere om at komme med deres bud på, hvilke bæredygtige teknologier, der får medvind i løbet af året, og hvilke, der forsvinder.

Havvindmøller har igennem de seneste par år vist, at de kan konkurrere med kulbaseret el. Den danske vindmølleindustri er en nøglespiller her og er helt central i den udbygning, der er sket i Nordsøen. Næste teknologi bliver flydende vindmølleparker, som ikke er begrænset til dybder på under 50 meter, som vi kender fra Nordsøen. Den første flydende vindmøllefarm blev sat op i 2017 i Skotland og består af fem møller. 2020 bliver et mærkeår for Danmark, hvor den første danske flydende mølle bliver sat op i et demonstrationsprojekt i Norge.

Bæredygtige bygningskonstruktioner Mere vind – mindre biomasse Flydende

I 2010 vandt DTU verdensmesterskabet i ren teknologi, Clean Tech Open, i San Francisco med vore superlette betonkonstruktioner, der kan reducere CO2-udledningen. Siden er de nye elementer f.eks. brugt på Krøyers Plads, Innovest, Esbjerg Towers og DTU’s bygning 130 - de fremstilles også i Finland og USA.

Vi forsker og underviser i teknologien, og i 2020 må arkitekterne opdage, at materialebesparende buer, hvælvinger og kupler kan bygges både billigt og miljørigtigt uden stillads. De kan f.eks. bruges til motorvejsoverdækninger, bjælkeløse bygninger, der kan skilles ad, energilagre og flydende bygninger.

Lige nu har alle hver især travlt med at promovere netop deres måde at bygge klimavenligt. I 2020 håber jeg, at der kommer mere fokus på de totale miljøpåvirkninger fra produktion, brug og nedbrydning - og at man ser belastningen i forhold til levetid og brugskrav.

Ord som ’klimakompenseret’ må forsvinde, når man indser, at organiske materialer ikke bare optager CO2, men også udleder den igen. Man overlader et stort problem til de næste generationer, hvis man gemmer sin gamle CO2 i stadig større mængde af materiale, som ikke må brænde eller rådne.

Nye analyseteknikker til biologisk forskning

Massespektrometre, der bruges til at analysere sammensætning af biologisk materiale, har udviklet sig enormt. I dag er apparaterne både hurtigere og mere følsomme. Det har givet en hidtil uset indsigt i cellernes komplekse samspil i biologisk materiale fra pattedyr - og mellem forskellige mikroorganismer.

Den teknologiske udvikling betyder, at life science-forskere nu kan analysere hele mængden af proteiner – også kaldet proteomet - i en enkelt celle. Dermed kan man udvikle nye metoder til diagnostik og behandling.

De sidste 40 år har life scienceforskere brugt antistof-baserede teknikker, også kendt som ’western blots’, til at studere og identificere specifikke proteiner i komplekse biologiske prøver. Selv om teknikken har fordele som lave omkostninger, enkel instrumentering og høj følsomhed, har den også ulemper. Bl.a. kan der kun analyseres få proteiner ad gangen, og resultaterne er ofte tvetydige.

’Western blotting’ bliver nu gradvist erstattet af analyseteknikken ’targeted proteomics’, der har samme følsomhed og kan analysere langt flere proteiner samtidig. Teknikken betyder, at man ikke længere behøver bruge lang tid på at udvikle antistoffer til at genkende specifikke proteiner, og man kan identificere og kvantificere flere proteiner på kortere tid.

Hot or not 2020

CRYSTAL BALL We have asked five DTU researchers to identify the sustainable technologies they believe will be hot this year—and which will not.

Kristian Dahl Hertz, DTU Civil Engineering: Sustainable building structures.

Hot: In 2010, DTU won the Clean Tech Open World Championship in San Francisco

with our super lightweight concrete constructions that can reduce CO2 emissions. Since then, these new building elements have been used at a number of places.

Ulrich auf dem Keller, DTU Bioengineering: New analytical techniques for biological research.

Der er fuldt fokus på klima alle steder – og med god grund. Men ikke alle løsninger er gode for klimaet. Er det f.eks. klimavenligt, at engangsservice er biologisk nedbrydeligt, når det alligevel bortskaffes som dagrenovation? Medfører det mon ikke et større ressourceforbrug at fremstille biologisk nedbrydeligt engangsservice frem for plastik? Vi skal alle bidrage til, at klimavalgene baseres på viden og sund fornuft. Og heldigvis kan ingeniører gøre en vigtig forskel.

Energi-øer til opsamling af vindenergi langt ude fra havet bliver hot! Øerne har et kæmpe potentiale til at sikre ikke bare, at Danmark møder vores CO2-reduktionsmål i 2030 og 2050, men også at Danmark kommer til at hjælpe hele Europa med den grønne omstilling. I Nordsøen er offshore-vindenergipotentialet op til 180 GW – nok til at kunne erstatte samtlige Europas kulkraftværker.

Det kaster et betydeligt forskningsbehov inden for el-teknologi, intelligent styring og energikonverteringsteknologier af sig i forhold til at realisere øerne. Den udfordring er vi klar til - og i gang med –her på DTU.

Afbrænding af biomasse og affald til energiproduktion har været en hovedkomponent i omstilling af det danske energisystem – bl.a. drevet af et afgiftssystem, som tilgodeser disse teknologier. Men det er en overgangsteknologi, da der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved det bæredygtige i afbrænding af biomasse i den skala, vi gør det i Danmark. Affald skal i øget omfang genbruges og genanvendes. Reduktion af CO2udledningen haster, så biomassen – f.eks. i en skov – må genskabes i samme takt, som den anvendes, og vi skal til at tænke i opbygning af ny biomasse for netto at hive CO2 ud af atmosfæren. Manglende internationale bæredygtighedsstandarder er yderligere en barriere.

Bedre energilagring

Skal målsætningen i Folketingets klimalov realiseres, skal der sættes turbo på udviklingen af nye materialer til at omdanne og lagre vedvarende energi. Årets Nobelpris i kemi gik til opfinderne af lithium-ion-batteriet, som tog næsten 20 år fra tanke til produkt. Men klimaudfordringerne kræver hurtigere processer.

Som noget nyt vil vi se udvikling af ’selvkørende’ laboratorier, hvor kunstig intelligens benyttes til at kontrollere og automatisere analyser af avancerede computersimuleringer og eksperimenter. Vi vil også se, at man kan guide robotter i autonom syntese af nye materialer til fremtidens batterier og energikonverteringsteknologier.

De hastigt faldende priser på elektricitet produceret fra sol og vind er godt på vej til at udkonkurrere teknologier til fossil-baseret elektricitetsproduktion i det meste af verden. Det vil forventeligt bremse forskning og udvikling af nye teknologier til at gøre konventionel elproduktion mere grøn.

Derudover vil denne udvikling også kunne sætte en stopper for en række videnskabelige forskningsområder inden for bæredygtig elektricitetsproduktion, såfremt de anvendte produktionsmetoder eller råmaterialer ikke kan skaleres konkurrencedygtigt til de globale udfordringer, vi står over for.

Jacob Østergaard, DTU Electrical Engineering: More wind, less biomass

Hot: Energy islands for collecting wind energy far out from the sea will be hot!

Tejs Vegge, DTU Energy: Better energy storage.

Hot: Mass spectrometers used to analyse the composition of biological material have evolved enormously.

Hot: The development of new materials to transform and store renewable energies must be intensified in order to realize the objectives set out in parliament’s Climate Act.

Henrik Bredmose, DTU wind Energy: Hot: The next technology will be floating wind farms, which are not limited to depths of less than 50 metres.

Ulrich auf dem Keller, professor, DTU Bioengineering

Kristian Dahl Hertz, professor, DTU Byg

Jacob Østergaard, professor og centerleder på DTU Elektro

Henrik Bredmose, professor, DTU Vindenergi

Tejs Vegge, professor og sektionsleder, DTU Energi

Fabian Bühler har udviklet metoder til at forbedre energieffektiviteten i industrielle processer og øge brugen af overskudsvarme.

Fabian Bühler has developed methods to improve energy efficiency in industrial processes and increase the use of excess heat.

Sådan kan dansk industri spare på energien

ÅRETS PH.D. 18 procent af industriens energiforbrug ender som spildvarme. Fabian Bühlers ph.d.-afhandling er kåret som årets bedste, fordi han peger på realistiske løsninger.

Af Tore Vind Jensen

Fabian Bühler fik i november overrakt prisen for årets bedste ph.d.-afhandling, hvor han har fokuseret på at minimere klimapåvirkningen fra industrielle produktionsprocesser.

„Det er en stor ære at modtage prisen for årets ph.d., som vi er mange om at dele. Jeg håber, at min afhandling kan være med til at øge opmærksomheden på nogle af de vigtige udfordringer, som måske ikke fylder så meget i klimadebatten, men som er helt afgørende at få løst,“ siger han.

er steget med 4-5 procent siden 2016 på grund af øget produktion. Det fik Dansk Industri til i efteråret at opfordre til øget energieffektivisering. Og det er netop det, der er centralt i Fabian Bühlers afhandling.

Op i den blå luft

Fabian har bl.a. undersøgt, hvor meget overskudsvarme, der bliver udledt af industrien. Det viser sig, at op til 18 procent af den energi, som industrien får ind, ender som spildvarme.

63 procent af de danske husstande, må regne med en vis usikkerhed i industriens leverancer – bl.a. på grund af fluktuationer i produktionen.

Nødvendig elektrificering

Verdens tyndeste brilleglas

NANOPRINT Forskere fra DTU Sundhedsteknologi er i gang med at udvikle en såkaldt ThinLens-teknologi til at lave ultralette og tynde styrkeglas.

Med nanostrukturer fremstillet på en laserprinter vil selv stærke brilleglas blive ultratynde. Og så vil de oven i købet kunne printes ud i forretningen straks efter synsprøven. Den vision er en gruppe forskere fra DTU Sundhedsteknologi ved at virkeliggøre med en bevilling fra Innovationsfondens program InnoExplorer.

„Vi fremstiller et tyndt lag af nanostrukturer på en laserprinter, som vi derefter sætter ind i helt almindelige brilleglas uden styrke. Laget er kun et par hundrede nanometer tykt, svarende til mindre end en hundrededel af tykkelsen på et enkelt hår,“ forklarer medopfinder og professor Anders Kristensen fra DTU Sundhedsteknologi. Nanostruktur-glasset kan printes med laser på under en halv time, så teknologien vil åbne for, at man kan gå ind i en brillebutik, få tjekket sit syn og få produceret brillerne, mens man venter.

Som led i sit projekt har Fabian Bühler udviklet avancerede metoder til at forbedre energieffektiviteten i industrielle processer og til at øge brugen af overskudsvarme i fjernvarmesystemet. Projektet har involveret over 20 studerende, som han har vejledt i forbindelse med deres afgangsopgaver.

A Elektrificering er en forudsætning for en bæredygtig industri.

Fabian Bühler

Ifølge afhandlingen står industrien for ca. 25 procent af EU’s samlede energiforbrug, på verdensplan er tallet ca. 37 procent. Og størstedelen af den energi, der bruges i industrien kommer fra fossile kilder. Tal fra Danmarks Statistik viser, at energiforbruget i danske virksomheder

„I et casestudie om mælkepulverproduktion fandt vi, at næsten al overskydende varme kan bruges, og det kan reducere brændstofefterspørgslen med 30 procent. Teknologisk vil det ikke være en stor udfordring – man gør det allerede nogle steder – men det er pt. kun en god business case for de virksomheder, hvis processer kører med høje temperaturer,“ fortæller han.

Det drejer sig bl.a. om cement-, stålog olieindustri. I andre sektorer som f.eks. fødevareindustrien er temperaturerne lavere, og her kræves varmepumper for at udnytte spildvarmen. Dertil kommer, at forsyningsvirksomhederne, som med fjernvarmenettet dækker omkring

How Danish industry can save energy

PHD THESIS OF THE YEAR: Fabian Bühler received the PhD Thesis of the Year award for his thesis focusing on minimizing the climate impact of industrial production processes.

“It’s a great honour to receive the award for PhD of the year, which I share with many others. I hope that my thesis can help to raise awareness of some of the important challenges

that may not feature in the climate debate, but which are absolutely crucial to solve,” he says.

As part of his thesis, Fabian Bühler developed advanced methods for improving the energy efficiency of industrial processes and for increasing the use of excess heat in the district heating system. The project has involved over 20 students who he has supervised in connec-

Fabian peger i sin afhandling på flere barrierer, som lige nu forhindrer en effektiv indsamling af spildvarme, bl.a. beskatningen og effektiviteten af varmepumper. Tilbage står dog, at potentialet i en effektiv brug af spildvarme ligger på omkring fem procent af den energi, der i dag bruges i fjernvarmesystemet.

Han understreger samtidig behovet for, at industrien i højere grad omstilles til at basere sine processer på elektrisk energi, hvor bidraget fra vedvarende kilder som sol og vind bliver større og større.

„Elektrificering er en forudsætning for en bæredygtig industri. Der er brug for at skabe et mere sammenhængende system, hvor man både får den mest bæredygtige energiform ind, udnytter den bedst muligt og får opsamlet den energi, der uundgåeligt vil komme ud i den anden ende.“

n Få mere at vide

Fabian Bühler, fabian.buehler@gmail.com

tion with their assignments.

According to his thesis, industry accounts for about 25 per cent of the EU’s total energy consumption. Worldwide the figure is about 37 per cent and the majority of the energy used in industry comes from fossil sources.

Ud over at de ultralette brilleglas vil være langt behageligere for brugerne, vil teknologien altså også betyde, at man kan spare transporten af glas, der normal produceres i Asien eller andre steder langt fra Danmark, og skabe arbejdspladser i Danmark. Laserprintningen vil desuden reducere mængden af materiale og affald fra polering. Årene op til etableringen af ThinLens har været lidt af en rejse. Ifølge professor Anders Kristensen kom teamet på idéen om teknologien for omkring 10 år siden, og siden har de arbejdet på at finde ud af, hvor den kunne gøre mest gavn.

Her har de haft stor glæde af forretningsudviklere i DTU Tech Transfer, og de fik også hurtigt fagpersoner fra industrien med ombord.

I december 2018 vandt teamet ‘Excellent Science’-kategorien i H2020 Innovation Rader Prize. Med InnoExplorer-bevillingen vil de nu udvikle et par prototype-briller, som Anders Kristensen selv vil teste, når de forhåbentlig er klar næste efterår.

n Få mere at vide

Anders Kristensen, professor og sektionsleder, DTU Sundhedsteknologi, akri@dtu.dk

The world’s thinnest spectacle lenses

NANOPRINT With nano-structures made using a laser printer, even strong prescription lenses will become ultra-thin—and they will even be able to be printed in the shop immediately following an eye test. A group of researchers from DTU Health Tech is turning this vision into a reality.

Af Mette Strægaard Emig

Bæredygtig tandemsolcelle slår rekord i energieffektivitet

SOLENERGI Forskere på DTU Fotonik har udviklet en tandemsolcelle, der bygger på bæredygtige materialer, og som endda slår verdensrekorden i energieffektivitet for denne type solceller.

Af Tine Naja Berg

I flere år har forskere på DTU Fotonik arbejdet tæt sammen med blandt andre Haldor Topsøe på at kombinere to slags solceller og dermed skabe en ny såkaldt tandemsolcelle. Det er nu lykkedes. Tandemsolcellen kombinerer en siliciumcelle med et lag af tyndfilm bestående af materialet CZTS. De fleste tyndfilmsceller i dag er fremstillet af de to grundstoffer cadmium, som er et giftigt tungmetal, og tellur, der er lige så sjældent som guld. CZTS, der er et forholdsvis nyt materiale, består af stofferne kobber, zink, tin og svovl. Det er stoffer, som er let tilgængelige i naturen.

„Kombinationen af CZTS og silicium er god, fordi de tilsammen optager energi fra store dele af lysets spektrum. Tyndfilmen, som ligger øverst, optager de mest energirige fotoner fra den synlige del af lysspektret, og resten af lyset når så videre ned til siliciumlaget, der virker bedst i det infrarøde spektrum,“ forklarer seniorforsker og gruppeleder Jørgen Schou, DTU Fotonik, som står i spidsen for forskningsprojektet, kaldet ALTCELL.

Verdensrekord i energieffektivitet En siliciumcelle har en energieffektivitet på omkring 20 procent. Ved at bygge en CZTS-tyndfilmscelle ovenpå er det målet at nå op på minimum 30 procent.

„Vi forsøger at løse to store udfordringer. Den ene er at integrere CZTS-cellen med en siliciumbaseret bundcelle. Og det er lykkedes, for vi har opnået en energieffektivitet på hele 3,9 procent, hvilket faktisk er en verdensrekord for denne type tandemsolceller,“ siger Jørgen Schou.

ALTCELL-PROJEKTET

ALTCELL står for ’alternativ celle’. Projektet er støttet af Innovationsfonden med 24 mio. kr. og bliver ledet af DTU. Det startede 1. januar 2017 og slutter i 2020.

Parterne er: DTU (DTU Fotonik, DTU Nanolab, DTU Energi), Aarhus Universitet, Nanyang Technological University i Singapore, Haldor Topsøe, Inmold og Dansk Solenergi.

„Den anden udfordring er at forbedre effektiviteten af CZTS-cellen, og der ligger rekorden fra Australien på omkring 11 procent i energieffektivitet. Vi arbejder dog på at komme helt op på omkring 17-18 procent på lang sigt, men der er et stykke vej endnu.“

Det er afgørende, at de nye tandemsolceller opnår en endnu højere energieffektivitet, hvis de skal blive et konkurrencedygtigt alternativ til siliciumcellerne.

Jørgen Schou er optimistisk:

„Vi har fundet en teknik til at producere tyndfilmen, så nu handler det om at få produktionen op i stor skala på en billig måde, og når vi får optimeret teknikkerne og øget effektiviteten af både siliciumcellen og CZTS-cellen, er jeg overbevist om, at den her type tandemsolcelle vil blive en vigtig brik på fremtidens solcellemarked.“

n Få mere at vide

Jørgen Schou seniorforsker og gruppeleder, DTU Fotonik, josc@fotonik.dtu.dk

Sustainable tandem solar cell beats the record in energy-efficiency

SOLAR ENERGY Researchers at DTU have succeeded in developing a tandem solar cell based on sustainable materials, which even beats the energy-efficiency world record for this type of tandem solar cells. For several years, DTU researchers have worked closely with Danish catalysis company Haldor Topsøe and others to combine two types of solar cells in order to create a

new so-called tandem solar cell. They have now succeeded. The new tandem solar cell was developed by combining a silicon cell with a layer of thin film consisting of a material called CZTS. Most thin-film cells today are made from the two elements cadmium, a toxic heavy metal, and tellurium, which is as rare as gold. CZTS is a relatively new material made by copper, zinc, tin, and sulphur.

n Aktuel ph.d.

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU

Redigeret af Tore Vind Jensen

Hurtigere metoder til at finde vandforurening

Forurening med pesticider i drikkevand kan være uopdagede i mange år, og løbende eksponering for de små doser pesticider kan have alvorlige langtidsvirkninger på vores helbred. Den nuværende manuelle og komplicerede kontrol af drikkevandet giver kun et øjebliksbillede og fanger muligvis ikke kortvarige høje niveauer af pesticider i vandet.

Jafar Noori fra DTU Bioengineering har udviklet hurtige og følsomme teknikker til påvisning af udvalgte pesticider. Det er første gang, direkte elektrokemisk detektion af pesticider i vand demonstreres. Det kan medføre, at hurtig og løbende online-kontrol af drikkevand er meget tættere på at blive en realitet, hvilket kan hjælpe vandværker med at opdage en forurening, inden den udgør et problem – og sikre rent vand i hanerne.

Projektets resultater indgår i Jafar Nooris startup, IPM, Intelligent Pollutant Monitoring.

Udskiftning af broer kan undgås med ny metode

Mange vejbroer i Danmark er bygget før 1970’erne. Designet er baseret på trafikbelastningsmodeller, der ikke medregner lastniveauet fra nutidens tunge transporter. For at opretholde sikkerhedsniveauet er det nødvendigt enten at udskifte eller forstærke disse broer, alternativt dokumentere, at de er i stand til at bære en større belastning, end de var designet til. Hvis man kan undgå udskiftning af eksisterende broer, sparer man samfundet for mange udgifter og klimaet for en unødvendig belastning.

Thomas Westergaard Jensen fra DTU Byg har derfor sammen med sine vejledere videreudviklet en velkendt beregningsmetode, så den kan dokumentere en større bærevne og derved en forlænget levetid for eksisterende broer. Metoden kan beregne bæreevnen af forskellige typer betonpladebroer, hvilket betyder, at den kan anvendes til bæreevnevurdering af to tredjedele af alle broer på de danske hovedveje.

n Current PhD

A selection of the most recent PhD theses at DTU

Faster ways to detect water pollution · Bridge replacement can be avoided using new method

Tandemsolcellen kombinerer en siliciumcelle med et lag af det bæredygtige materiale CZTS. The tandem solar cell combines a silicon cell with a layer of the sustainable material CZTS.

Entreprenørskab er et holdspil

STATUS Samarbejde og åbenhed er bærende værdier, der gennemstrømmer alle aktiviteter på Center for Entrepreneurskab i Teknologi. Centeret kunne for nylig fejre sit første år, og vi gør status med centerleder Jes Broeng.

På sin vis er DTU Entrepreneurship den organisatoriske konsekvens af, at forestillingen om Ole Opfinder, den ensomme, stædige og geniale ingeniør i et kælderværksted, endegyldigt er taget af plakaten.

I al fald i professor Jes Broengs øjne. For ham er entreprenørskab og innovation uløseligt forbundet med samspil mellem forskellige aktører, der både deler deres egen viden og konstant holder sig åbne for input og andre synspunkter. Netop den kultur og måde at tænke på præger DTU Entrepreneurship, som blev grundlagt for godt et år siden med ham som centerleder.

„Holdbare idéer opstår i netværk. Det er nærmest et mantra hos os, og det er i den ånd, vi bygger centret op. Det indebærer, at man er åben og hjælpsom, at man samarbejder, at man deler sine tanker med andre og er modtagelig og i stand til at inddrage andre i udvikling af idéer og produkter. Hvis man er hemmelighedsfuld, sker der som oftest ingen udvikling,“ siger han.

X TECH ENTREPRENEURSHIP

Hard Tech Entrepreneurship har været et yderst succesfuldt iværksætterkursus med en konverteringsgrad på cirka 20 procent, hvilket ifølge Jes Broeng er nærmest uhørt højt. Kurset skifter nu navn til X Tech En trepreneurship og udvides samtidig fra et til to semestre. Der etableres forskellige spor, så X kan udskiftes med eksem pelvis digi life science eller fødevarer.

Vi møder Jes Broeng på hans kontor ved Produktionstorvet for at gøre status efter det første års arbejde med at opbygge det nye center og indpasse det i DTU’s økosystem af innovation og entreprenøraktiviteter.

Formålet med DTU Entrepreneurship var klart fra dag ét.

„Vi skal helt basalt øge DTU’s videnoverførsel til samfundet. Vi er et af flere elementer på DTU, der er med til at få mere teknologi i spil i samfundet. Og hos os sker det i høj grad via undervisning i entreprenørskab. DTU uddanner fagligt fantastisk dygtige studerende, og vi har muligheden for at bringe deres kompetencer i spil. Uden at give køb på fagligheden kan de her begynde at skabe ikke blot nye produkter og muligheder, men også deres eget fremtidige job.“

Undervisning i centrum

Med DTU Entrepreneurship er det sigtet at få bragt viden og erfaringer fra DTU’s mange entreprenørceller sammen og sikre, at viden deles på tværs. Centret hviler på tre søjler: Undervisning, forskning i entreprenørskab og Impact Lab, hvor der eksperimenteres med nye projekter i tæt samspil med DTU Skylab. Ikke mindst undervisningen prioriteres højt, da man bevidst satser på at skabe en solid talentmasse med de grundlæggende færdigheder i entreprenørskab på plads.

„Vi har på samme tid skullet begrænse

LEARN FOR LIFE

I samarbejde med DTU’s efteruddannelsescenter, Learn for Life, vil Center for Entrepreneurskab i Teknologi udbyde efteruddannelse i entreprenørskab. Jes Broeng har store forventninger til de kommende kursister, fordi folk med solide netværk, tung faglighed, erfaring med produktudvikling og forretningsforståelse rummer et stort potentiale. Han ser meget gerne, at kursisterne også bidrager som eksterne vejledere.

tion. Fokus ligger på uddannelse og forskning og på at være et åbent center for studerende fra alle retninger og specialer.“

Men selv om det ikke er et decideret succeskriterium med så og så mange nye virksomheder, er det en kerneopgave at give de studerende tilstrækkeligt med værktøjer og viden, så muligheden for at realisere idéerne er til stede.

„Man skal huske på, at i entreprenørskab måles succes ikke på den korte bane. Der kan nogle gange gå år, før potentialet i en bestemt case forløses. Timing og omstændigheder er altid vigtige faktorer.“

Entrepreneurship is a team activity

STATUS In the eyes of Professor Jes Broeng, the Centre for Technology Entrepreneurship is the organizational consequence of a dying myth—namely the notion of the lonely, stubborn, ingenious engineer working away in his basement workshop.

For him, entrepreneurship and innovation are inextricably linked to the interaction

Det er på alle fronter en tilfreds centerleder, vi møder. Centeret har et ideelt miks af forskere og praktikere, som trives med den pionerånd, et nyetableret center har brug for. Man nyder opbakning fra rektoratet, samarbejdet med institutterne er frugtbart og gnidningsfrit, og der er etableret perspektivrige relationer med Eurotech-universiteterne og de ameri-

„Holdbare idéer opstår i netværk. Det er nærmest et mantra hos os,“ siger centerleder Jes Broeng.

„Durable ideas are created in networks. It’s almost a mantra with us,” says Professor Jes Broeng, Director of the Centre.

kanske universiteter MIT og Berkeley. Den kommende udvidelse af DTU Skylab bliver en kæmpe gevinst, og det skorter ikke på nye initiativer i forhold til både uddannelse og efteruddannelse.

Men hvad har Jes Broeng personligt lært i løbet af det første år som centerleder? Har hans syn på vellykket entreprenørskab flyttet sig?

„Jeg er i stigende grad blevet opmærksom på værdien af undervisning, hvor jeg har selv haft et lidt blindt punkt i forhold til de studerendes betydning. Topforskning og input fra industrien og fra folk med iværksættererfaring er stadig vigtigt, men jeg kan nu se, at de sager hvor vi lykkes, er der, hvor vi har studerende med,“ siger Jes Broeng.

„Det giver noget energi og ungdommelighed og en masse benarbejde. De lytter, og de bringer nyt blik og perspektiv. Og så må jeg sige, at jeg er positivt overrasket over, hvor dygtige de er. Ikke bare fagligt men også med praktisk erfaring som frivillige eller fritidsjob. De evner at bringe de erfaringer i spil, og de er drevet af at kunne gøre en forskel i verden. I entreprenørskab kan de folde alle kompetencerne ud på en anderledes måde end den traditionelt faglige. Og ja, så arbejder de i døgndrift.“

n Få mere at vide Jes Broeng, centerleder, professor, jesbo@dtu.dk

between different actors who not only share their own knowledge but remain open to input and other viewpoints. It is precisely this culture and way of thinking that characterize the Centre for Technology Entrepreneurship, which was founded a good 12 months ago with Jes Broeng as its director.

“Durable ideas are created in networks.

This is almost a mantra with us and it is the spirit in which we are building up the centre. This means being open and helpful, working together, sharing your thoughts with others, being receptive, and involving others in the development of ideas and products. If you are secretive, there is usually no development,” he says.

We meet Jes Broeng in his office at Produktionstorvet to take stock after the first year’s work to build the new centre and adapt it to DTU’s ecosystem of innovation and entrepreneur activities.

The purpose of the Centre for Technology Entrepreneurship was clear from the outset.

Af Søren Ravnsborg

Væggen i mødecenterets lounge hylder de mange, der har etableret startups. The wall of the meeting centre’s lounge celebrates the many at DTU who have established start-ups.

Ny uddannelse i entreprenørskab

STARTUP Fra efteråret 2020 udbyder DTU kandidatuddannelsen Teknologisk Entreprenørskab, der optager alle slags bachelorer.

Diversiteten er på alle måder tænkt ind i den nye uddannelse Teknologisk Entreprenørskab, der udbydes for første gang i september 2020. Uddannelsen adskiller sig fra andre ved at samle studerende med forskellige baggrunde – fra ingeniørvidenskab og business til humaniora og samfundsvidenskab –ligesom der er plads til kandidatstuderende, der allerede har været ude i erhvervslivet.

Den toårige kandidatuddannelse veksler mellem akademisk teori og praktisk erfaring. Når kandidaterne har afsluttet deres eksamen, er det håbet, at de kan bygge bro mellem teknologi og marked gennem løsninger med social og bæredygtig effekt. Målet er at skabe flere levedygtige startups.

„Tanken er at uddanne kandidater, der har en holistisk forståelse af design, kunder og etik, og som kan være en kæmpe drivkraft i at omsætte teknologi, så den skaber værdi i samfundet og virksomhederne,“ siger Carina Lomberg, der er studieleder og lektor på DTU Entrepreneurship.

„Derfor optager vi alle slags bachelorer uanset baggrund. Det er vigtigt, at ingeniørerne arbejder fremadrettet med teknologierne. Men det er lige så vigtigt, at nogen forstår teknologierne, deres implikationer og relation til mennesker. Vi er nødt til at have det her match af mennesker, for at teknologien virkelig kan komme ud i samfundet og gøre gavn.“

Vi står klar til at gribe

De kommende studerende får deres eget område på DTU Skylab, hvor de har adgang til et innovations-

miljø i verdensklasse. I 2020 optages der 30 kandidatstuderende, og det er målet at hæve antallet til 50 fra 2021.

Uddannelsen kombinerer rigtige startup-idéer og -teknologier med kurser i entreprenørskab, etik, personlig udvikling og bæredygtighed. De tværfaglige hold bliver vejledt af iværksættere, startup-coaches og undervisere med ekspertise og erfaring inden for entreprenørskab.

I det hele taget bliver der lagt vægt på, at de studerende ikke sidder foran computeren hele tiden, men deltager i arrangementer som High Tech Summit og Tech BBQ, fortæller Carina Lomberg:

„De studerende kan forvente at opleve et miljø, hvor de bliver udfordret og måske mister kontrollen. Vi vil gerne have dem ud i situationer, hvor de undrer sig over, hvad der sker. Det er her, læringen sker. Men vi står selvfølgelig altid klar til at gribe dem, hvis det skulle blive nødvendigt.“

Uddannelsen fører til titlen cand. tech i teknologisk entreprenørskab. Det forventes, at kandidaterne får arbejde som iværksættere, intraprenører, innovation managere, forretningsudviklere eller managere i store virksomheder.

n Over grænsen

Nyt fra DTU’s partnere

Redigeret af Søren Ravnsborg

Data fra gamere giver værdifuld viden om samarbejde Folk, der arbejder i kritiske situationer, f.eks. nødhjælpsarbejdere eller ansatte i katastrofeberedskaber og i militæret, er dybt afhængige af samarbejdet med deres kolleger for at lykkes med det, de gør. Det er samtidig en type arbejde, hvor det er svært at studere gruppedynamikken og tilvejebringe brugbare data om såvel gruppen som helhed som de enkelte aktørers betydning. Men andre data fra gruppers ageren er åbent tilgængelige, og derfor har forskere fra Rensselaer Polytechnic Institute i New York anvendt data fra online-rollespillet Leaque of Legends for at blive klogere på gruppers styrker og svagheder. Forskernes enorme datamateriale baserer sig på flere hundredetusinde kampe spillet af cirka 100.000 forskellige hold. Lektor David Mendonca fortæller, at deres data hjælper til at forstå lærings- og tilpasningsprocesser i en gruppe, særligt når gruppen udsættes for uforudsete begivenheder som eksempelvis tab af et gruppemedlem. Læs mere på kortlink.dk/23wek

Nyt våben mod luftbårne kemikalier

n Få mere at vide

Carina Lomberg, studieleder og lektor, DTU Entrepreneurship, calom@dtu.dk

Læs mere på kortlink.dk/243t4

New study programme in entrepreneurship

START-UP

Diversity is an integral part of the new Technology Entrepreneurship study programme, which will be offered for the first time in September 2020. The programme differs from others in that it brings together students with varied backgrounds—from engineering and business to humanities and social sciences—just as it welcomes graduate students who have already worked in the corporate sector.

The

between academic theory and practical experience. Once graduates have completed their exams, it is hoped that they can build bridges between technology and the market through solutions with a social and sustainable impact. The goal is to create more viable start-ups.

I 2017 blev der i Singapore rapporteret om kraftig lugt af gas over dele af øen. Årsagen og kilden til udslippet blev dog først klarlagt flere dage senere, og det fik lektor Ling Xing Yi fra Nanyang Technological University til at indse behovet for, at man hurtigt og sikkert kan identificere luftbårne gasser og kemikalier og fastslå, i hvilket omfang de er skadelige for mennesker. Løsningen blev et bærbart apparat, der ved hjælp af et særlig porøst nanomateriale først indfanger gasmolekylerne i et ’bur’ og derpå i løbet af blot ti sekunder ved hjælp af laserlys får frembragt et fingeraftryk af den forurenede luft. Dette aftryk sammenlignes med andre i et digitalt fingeraftryksbibliotek. Opfindelsen ventes at vise sig værdifuld i forbindelse med såvel kemiske udslip som naturkatastrofer, hvor man vil være i stand til hurtigt at tage de nødvendige forholdsregler. Læs mere på kortlink.dk/23weu

Forskere studerer jordskælv i slowmotion I den nordvestlige del af USA er det lykkedes forskere fra blandt andet École Polytechnique i Frankrig ved hjælp af åbne data fra GPSstationer at spore og følge en lang række såkaldt tavse jordskælv. Det er jordskælv, der bevæger sig så langsomt, at de ikke har et skælv og ikke forårsager skader. Ved store jordskælv frigives enorme mængder energi i løbet af et minut, men ved de langsomme og tavse skælv tager det adskillige uger at frigive samme mængde. Det vigtige er, at deres langsomme udvikling har gjort det muligt at følge dem nøje og dermed afkode, at de opstår, bevæger og spreder sig i samme mønster og efter samme fysiske lovmæssigheder som de store skælv. Opdagelsen og kortlægningen tillader forskerne at teste hypoteser om jordskælvs opståen og forholdsregler for varsling af større, alvorlige skælv. Læs mere på kortlink.dk/23wem

Ingeniørstuderende læser etik og filosofi Når nutidens ingeniørstuderende skal forme fremtidens løsninger, bør de have andet og mere end teknologisk og naturvidenskabelig indsigt med sig som ballast for at træffe de vigtige valg. Hvis de også får udvidet horisonten med forståelse for etik og sociale spørgsmål, øges chancen for, at det også bliver rigtige valg. Det er udgangspunktet for et nyt samarbejde mellem The Munich School of Philosophy og byens tekniske universitet. De ingeniørstuderende kan frit vælge mellem de filosofiske udbud, fra introduktion til spørgsmål om menneskelig eksistens og konkrete etiske problemstillinger, der kan opstå på deres eget teknologiske fagområde. Læs mere på kortlink.dk/23wew

Gaming data provides valuable knowledge on collaboration · New weapon against airborne chemicals · Researchers studying earthquakes in slow motion · Engineering students study ethics and philosophy

two-year MSc degree alternates

Kandidatuddannelsen Teknologisk Entreprenørskab skal resultere i endnu flere levedygtige startups. The Master of Science (MSc) degree in Technology Entrepreneurship must result in even more viable start-ups.

Af Christina Tækker

n Kort nyt

Studier og navne

Specialekonkurrence om rigsfællesskabet

Færøerne, Grønland og Danmark er gået sammen om at udskrive en specialekonkurrence. Konkurrencen er en tilbagevendende begivenhed i 20202022 og gennemføres af Uddannelsesog Forskningsministeriet i tæt samarbejde med de otte danske universiteter og universiteterne i Grønland og Færøerne. Kravene til specialet er bl.a., at man skal have afsluttet sin uddannelse på et af de danske universiteter, på Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet eller på Færøernes Universitet senest i sommeren 2020. Læs mere på kortlink. dk/2434x

Prisuddeling ved årets ph.d.-reception

Ved den årlige ph.d.-reception blev professor Henrik Bredmose kåret som Årets ph.d.-vejleder. Han forsker i bølgehydrodynamik med fokus på strukturelle belastninger og dynamik i havvindmøller på DTU Vindenergi, sektionen Fluid Mechanics. Han modtog flere nomineringer til prisen for årets vejleder. Fabian Bühler fra DTU Mekanik fik prisen for årets ph.d.-afhandling. (se interview side 6)

Tilmelding til Ph.d. Cup 2020 er åben

Senest 31. januar kan dansksprogede ph.d.er, der har afsluttet og fået godkendt deres ph.d. i 2019, tilmelde sig Ph.d. Cup 2020. Ph.d. Cup er en formidlingskonkurrence udviklet i et samarbejde mellem dagbladet Information, DR og Lundbeckfonden. Formålet er at sprede dansk forskning ud til en bred offentlighed ved at sætte fokus på de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger fra landets universiteter. Læs mere på www.phdcup.dk

Nye uddannelsesnavne

• Kandidatretningen Telekommunikation har skiftet navn til Kommunikationsteknologier og Systemdesign. På engelsk Communication Technologies and System Design.

• Kandidatretningen Digitale Medieteknologier har skiftet navn til Menneskeorienteret Kunstig Intelligens. På engelsk Human-Centered Artificial Intelligence.

• Bachelorretningen Netværksteknologi og IT har skiftet navn til Cyberteknologi. På engelsk Cyber Technology.

I bygning 306 er der ingen faste opstillinger til forsøg. Rummet skal være så fleksibelt, at det kan tilpasses forskellige holdstørrelser, undervisningsformål og eksperimenter.

In Building 306 there are no fixed set-ups for experiments. The space must be so flexible that it can be adapted to different educational purposes, experiments, and groups of students.

n News in brief

Thesis competition on Danish Realm · Awards ceremony at this year’s PhD reception · Registration now open for PhD Cup 2020· Changes to study programme names

Nye rammer til nye undervisningsformer

BYGGENYT De traditionelle auditorier og undervisningslokaler erstattes af nye former for læringsrum, der kan understøtte mere dialogpræget og eksperimentel undervisning.

Af Line Juul Greisen

I disse år bliver auditorierne renoveret et for et. Inaktive foyerarealer forvandles til aktive studieområder, og lokalerne ombygges, så der bliver plads til flere eksperimenter og kreativitet.

Til forårssemestret åbner den nyrenoverede auditoriebygning 306 på Matematiktorvet. Her er fire klassiske auditorier transformeret til to store læringsrum med plads til 150 eksperimenterende studerende. Lokalerne har dobbelt rumhøjde, hvilket giver mulighed for at inddrage den lange balkon til undervisning og forsøg, og arkitekterne har i det hele taget arbejdet med at få skabt en værkstedstemning, der giver masser af muligheder for innovativ tænkning og proces.

„Vekselvirkningen mellem teori og praksis er et stærkt kendetegn på DTU, som vi styrker, når vi renoverer og bygger nyt,“ siger projektleder i CAS Bygherre Lars Robert Kruse, som sammen med AUS og LearningLab DTU over en årrække har arbejdet med udvikling af DTU’s læringsrum og studieområder.

De eksperimentelle læringsrum i bygning 306 har ikke faste opstillinger til forsøg. Alt kan flyttes rundt, og det er helt bevidst. Auditorierne på DTU er generiske og skal i princippet kunne bookes af alle. Derfor skal løsningerne også være så fleksible som muligt, så de nemt kan tilpasses forskellige holdstørrelser, undervisningsformål og eksperimenter.

Fællesarealer til liv og læring I dag forløber en studiedag markant anderledes, end den gjorde, da bygningerne blev designet i 1960’erne. Undervisningen strækker sig over længere og mere flydende forløb med skift imellem plenumundervisning og gruppearbejde. Her kommer de store foyerarealer, der oprindelig ikke er tænkt som opholdsarealer, til at spille en vigtig rolle som aktive studieområder og som en del af undervisningsrummet, der også kan bookes.

„I bygning 306 har vi arbejdet med et bedre flow, blandt andet ved at åbne de blinde ender og skabe transparens og forbindelse til udearealerne. I stueplan ved den sydlige gavl har vi etablereret en ny

New spaces for new forms of teaching

BUILDING NEWS DTU is renovating its auditoriums one by one. Inactive foyer areas are being transformed into active areas of study and premises rebuilt to accommodate more experimentation and creativity. The spring semester will see the opening of the newly refurbished auditorium Building 306 at Matematiktorvet. Here, four clas-

trappe til 1. sal i gangarealet, hvilket giver lettere og bedre adgang til auditorierne og samtidig optimerer flugtvejsforholdene. Og den nye ud- og indgang i sydgavlen skaber direkte forbindelse til et af DTU’s nye tværstrøg mellem bygningerne 307 og 310 og det liv, der udfolder sig her,“ fortæller projektleder Marina Cholakova. Med moderniseringen af bygning 306 står kun tre af de store auditoriebygninger stadig, som da de blev bygget i 1960’erne og 1970’erne. Men kun lidt endnu. Direktionen har netop givet grønt lys til renoveringen af den store auditoriebygning 208 i 2. kvadrant, og på Bygningstorvet er entreprenøren ved at etablere byggeplads og gøre klar til at gå i gang med renoveringen af auditoriebygningen 116.

n Få mere at vide

Lars Robert Kruse, projektleder, CAS Bygherre, larsk@dtu.dk

sic auditoriums have been transformed into two large learning spaces with room for 150 experimenting students. The room height has been doubled, making it possible to use the long balcony for teaching and experimentation, and overall the architects have worked to create a workshop atmosphere that provides plenty of opportunities for innovative thinking and process.

“The interaction between theory and practice is a strong hallmark of DTU, which we reinforce when we renovate and build new projects,” says Project Manager Lars Robert Kruse, CAS Client, who together with the Office for Study Programmes and Student Affairs (AUS) and LearningLab DTU has been

Bygning 358

Maskinmesterskolen ombygget til DTU

Bygningen, som tidligere husede Maskinmesterskolen, har givet DTU mere plads til undervisning. I stueplan er ca. 3.150 kvm læringsmiljø blevet moderniseret, og i kælderplan ca. 700 kvm. De nedslidte maskinhaller er nu istandsat og indrettet til to store moderne undervisningsrum med plads til ca. 128 i hver. Undervisningslokalerne er indrettet med fleksible løsninger, der giver mulighed for plenumundervisning og gruppearbejde. Kantinen er indrettet, så den også kan bruges som studieområde. Bygning 358 er placeret på en skrånende grund i den sydligste ende af campus med direkte udgang til et stort grønt område og Ole Nørgaards Have. De studerende tog bygningen i brug i starten af 2019.

Bygning 116

Fra inaktivt foyerareal til levende studieområde

Bygning 116 rummer DTU’s største auditorium og er et af de smukkeste og mest markante af Koppels specialhuse. Her skal man blandt andet transformere 1.000 kvadrat meter inaktivt foyerareal til et levende studie område. Bygningen bliver også opdateret i forhold til indeklima, lys og akustik for at kunne understøtte nye undervisningsformer. Og den lange, lukkede facade mod Bygningstorvet åbnes, så man kan kigge ind og ud. Der etableres desuden en udgang mod nord ud til Brovej, så der bliver en mere naturlig forbindelse gennem bygningen. Renoveringen går i gang 27. januar i år.

Min mening / My opinion

Tag på studieophold i udlandet med god samvittighed

FLYSKAM Det er til gavn for samfundet, at ingeniører har globalt udsyn. Derfor må studerende også rejse ud, selv om det koster CO2.

Af Philip Binning, dekan for kandidat- og ph.d.-uddannelserne

I øjeblikket tales der meget om flyskam. Fly er en af de store kilder til udledning af drivhusgasser og står for op til fem procent af den globale opvarmning. Med så store udledninger kan man som klimabevidst studerende med god grund spørge sig selv: Kan jeg stadig tage på udlandsophold i forbindelse med mine studier?

Ja, det mener jeg godt, man kan – selv om jeg anerkender, at der er et dilemma. Som klimabevidst universitet er vores holdning imidlertid klar: Vi støtter de studerende i at tage en del af deres uddannelse i udlandet, selv om flyrejserne har en negativ indvirkning på klimaet. Det skyldes to ting.

For det første ønsker DTU at uddanne internationale ingeniører. Efter et ophold i udlandet kommer de studerende hjem med værdifulde erfaringer og kompetencer, som er relevante for deres studier, for deres fremtidige arbejdsliv som ’globale ingeniører’ og for det danske samfund.

For det andet ønsker vi at uddanne ingeniører i verdensklasse. Det får vi ikke, hvis de studerende kun orienterer sig mod den forskning, vi udfører herhjemme. Derfor er det vigtigt, at de oplever de bedste fagmiljøer i verden, at de får internationalt udsyn og tager deres viden med hjem.

Bygning 208

Bæredygtig renovering

DTU’s ledelse har netop givet grønt lys til renoveringen af den 7.000 kvm store auditoriebygning 208. Bygningen får flere undervisnings- og studiepladser i høj kvalitet og et opgraderet indeklima. Projektet indeholder udvikling både af de formelle og uformelle læringsrum med mere dagslys, nye rumligheder og en øget forbindelse mellem inde og ude. Der bliver også i udstrakt grad arbejdet med bæredygtighed på dette renoveringsprojekt. Ombygningen forventes at gå i gang i 2021/2022.

SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/2001

working for a number of years to develop DTU’s Learning spaces and study areas.

The experimental learning spaces in Building 306 do not have fixed setups for experiments. This is a deliberate choice so that everything can be moved. DTU’s auditoriums are generic and should in principle be bookable by everyone. The solutions must therefore be as flexible as possible, so that they can be easily adapted to different educational purposes, experiments, and groups of students.

A Det er vigtigt, at de studerende oplever de bedste fagmiljøer i verden og tager deres viden med hjem.

Spørger man de studerende, hvad de får ud af et udlandsophold, vurderer 83 procent, at det har påvirket deres faglige udvikling i nogen eller høj grad. 98 procent af alle dimittender har haft personlig værdi af at være på udveksling. De studerende peger bl.a. på, at de har fået nye perspektiver på samfundet, en forståelse af udenlandske markeder, et internationalt netværk og nye faglige tilgange til at løse problemstillinger. De nævner også, at opholdet har givet dem øget selvtillid, gode sociale evner og mod på store udfordringer.

Så hvad skal vores studerende gøre? De skal tage på deres drømmeudvekslingsophold med god samvittighed. Der er forskel på at tage en uges ferie i Thailand og rejse ud for at studere et halvt år i Singapore. Hvis man ikke har lyst til at rejse så langt væk, kan man vælge et universitet, som man kan nå med tog. Det kan f.eks. være et af universiteterne i EuroTech- eller NordicFiveTech-alliancerne. Faktisk er de universiteter allerede i dag nogle af vores mest populære udvekslingspartnere. Ligegyldigt hvilket universitet man vælger, vil det være berigende. For den studerende, som rejser ud, for DTU og for samfundet.

Study abroad with a clear conscience

FLIGHT SHAME is a hot topic. Aircraft are one of the major sources of greenhouse gas emissions and account for up to five per cent of global warming. With such high emissions, climate-conscious students must seriously ask the question: can they still study abroad?

Yes, I think they can—although I recognize the dilemma. However, as a climate-conscious university, our position is clear: we support students in taking part of their education abroad—even though flights negatively impact the climate. We do so for two reasons.

Ved testcenter Høvsøre blæser Nordsø-vinden næste uforstyrret på møllerne. At Test Centre Høvsøre, the North Sea wind blows unimpeded against the turbine blades.

Verdens bedste steder at stille en vindmølle

BÆREDYGTIGT Hvor er de bedste steder i verden at placere vindmøller – til lands og til søs? Det kan man se med DTU’s Global Wind Atlas, som nu er udgivet i version 3.0.

Af Charlotte Hede Linde og Tom Nervil

Det globale vindatlas fortæller meget præcist, hvordan vinden blæser, og dermed hvor det er optimalt at opstille vindmøller. Det er en viden, som har hjulpet så forskellige lande som Sydafrika, Mexico og Indien til at træffe beslutninger om etablering af vindmølleparker.

I version 3.0 af vindatlasset er vindressourcerne blevet beregnet endnu mere nøjagtigt.

„Hidtil har Det Globale Vindatlas fokuseret på landvindmøller, men mere og mere vindkraft genereres nu fra vindmøller ude på havet, så beregningerne er blevet udvidet til at omfatte offshoredækning ud til 200 kilometer fra kystlinjen,“ fortæller sektionsleder Jake Badger, DTU Vindenergi.

Der er også tilføjet to højdemålinger, så vindatlasset nu omfatter vindressourcedata i 10, 50, 100, 150 og 200 meters højde over jord- eller havoverfladen.

„Vindmøller skal ikke bare bankes

hovedløst op ude på havene – de skal placeres intelligent, så de udnytter vindens energi bedst muligt, og det kan DTU’s vindatlas nu hjælpe med,“ siger Jake Badger.

En af de nye funktioner i det globale vindatlas fokuserer på det tidsmæssige aspekt af vindressourcerne og viser middelvindhastigheden pr. time, måned og år.

Brugere kan for eksempel kombinere denne information med lignende data for solressourcer, der er tilgængelige i det Globale Solatlas (Global Solar Atlas), til at identificere områder, hvor årstidsvariation eller døgnvariation for vind og sol komplementerer hinanden.

Udforsk vindens styrke på globalwindatlas.info.

Magnetisk stimulering mod depression

BEHANDLING Avanceret software og magnetisk stimulering af hjernen skal hjælpe patienter, der lider af depression.

Af Tom Nervil

Op imod 20 procent af den danske befolkning oplever i løbet af livet af få en depression. Alle, der har haft depression inde på livet, ved, hvor invaliderende sygdommen kan være. Et særlig stort problem er, at omkring hver fjerde patient bliver behandlingsresistent. Det betyder, at alle behandlingsforsøg med medicin, psykoterapi eller andet viser sig forgæves over for denne gruppe.

Men nu vil forskere fra Dansk Videnscenter for Magnetisk Resonans (DRCMR) på Hvidovre Hospital og DTU Sundhedsteknologi sammen med internationale partnere udvikle en behandlingsmetode netop til disse patienter. Metoden forventes at have langt færre bivirkninger end eksisterende medicin.

Idéen er at stimulere hjernen med magnetisme på en måde, som er tilpasset den enkelte patient.

„DRCMR vil udvikle metoder, som bruger magnetiske resonansbilleder til at bestemme, hvilket område i hjernen, der giver bedst behandlingseffekt for patien-

ten. Og DTU vil udvikle en brugervenlig og hurtig metode til at bestemme den optimale position af den magnetiske stimuleringstransducer for at nå dette område og kontrollere stimuleringsdosis,“ siger Axel Thielscher, der både er adjungeret professor på DRCMR og lektor på DTU Sundhedsteknologi.

Projektet har netop modtaget en bevilling på 14,2 mio. kr. fra Innovationsfondens Grand Solution-program. Potentialet er ikke bare stort for patienter og pårørende, men for hele samfundet, da depression årligt koster statskassen over 10 mia. kr. i bl.a. sygedagpenge og pensioner

„Jeg er glad for Innovationsfondens blåstempling, som betyder, at vi nu kan flytte forskningen til næste niveau og muliggøre individualiseret hjernestimulation med høj præcision, så den kommer den enkelte patient allermest til gavn,“ siger Axel Thielscher.

n Få mere at vide Axel Thielscher, lektor, DTU Sundhedsteknologi, axthi@dtu.dk

n Få mere at vide Jake Badger, sektionsleder, jaba@dtu.dk

The world’s best places to build wind turbines

SUSTAINABILITY DTU’s Global Wind Atlas provides a very accurate picture of wind resources and thus optimal sites for erecting wind turbines. It is knowledge that has helped such diverse countries as South Africa, Mexico, and India to make decisions about where to establish wind farms. In version 3.0, the wind resources have been calculated even

more accurately using the best available methods and data. “So far, the Global Wind Atlas has focused on land wind turbines—but more and more wind power is now being generated from offshore wind turbines, so calculations have been extended to cover offshore farms up to 200 kilometres from the coastline,” explains Head of Section Jake Badger.

Et nyt projekt skal fastlægge de præcise punkter i hjernen, hvor magnetisk stimulation vil have størst behandlingseffekt på den enkelte patient med depression. A new Innovation Fund Denmark project will determine the exact points in the brain where magnetic stimulation will have the greatest treatment effect on the individual patient suffering from depression.

Magnetic stimulation for depression

TREATMENT Up to 20 per cent of the Danish population experiences depression once in their lifetime. Everyone who has suffered from depression knows how debilitating the disease can be. One particularly difficult problem is that about every fourth patient becomes treatment-resistant. This means that all medication, psychotherapy, or other treat-

ment trials prove unsuccessful to this group. But now researchers from the Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) at Hvidovre Hospital and DTU Health Tech together with international partners will work to develop a treatment method specifically aimed at these patients.

FOTO JESPER SCHEEL

”Det er fedt at bidrage til, at menneskeheden bliver klogere”

LYS Spørger man Thea Bjørk, hvad der gør hende mest glad i hendes dagligdag, svarer hun uden tøven: ”Når tingene virker nede i laboratoriet.” Hun er ph.d.-studerende på DTU Fotonik og har både flair for lasereksperimenter og den tålmodighed, de kræver.

Det overrasker hende ikke, at vi vil portrættere hende. Som en af de få kvinder på DTU Fotonik er Thea Bjørk vant til at blive bemærket og valgt til alt muligt – i løbet af sin studietid har hun ofte været brugt som ’poster girl’ til at sælge uddannelsen. Ikke at hun har noget imod det, men hun synes egentlig, det er lidt komisk.

„Hvad skal det gøre godt for?” spørger hun. „Det viser jo ikke virkeligheden; på uddannelser som Fotonik, Elektronik og Fysik er kvinder i undertal. Man skal kunne holde ud at være en del af et mandsdomineret miljø, hvor tonen er anderledes end mellem kvinder. Der bliver talt hårdere, og hvis man ikke kan tåle, at der bliver taget gas på en, så får man det fand’me svært. Der er ingen kære mor.”

Thea er vant til mosten. På HTX var de to piger i klassen, men drengene sagde: ’Der er kun en; I tæller for en halv hver.’ Det generede hende nu ikke, for hun ser også sig selv som lidt af en drengepige, der altid hellere har villet spille Battlefield med drengene end snakke tøj og makeup med pigerne.

„Jeg er primært opdraget af min far. Han gav mig en fjernstyret bil i fødselsdagsgave, og jeg havde en hemmelig hule med kamuflagenet. Jeg havde også en Barbiedukke, men den gad jeg ikke lege med,“ siger hun.

Kun én bemærkning kan virkelig irritere Thea: ’Du får kun en god karakter, fordi du er pige.’ Den har hun desværre hørt mange gange, også på DTU.

„Det kan godt være, det er for sjov, men det er ikke sjovt. Man skal altså have selvtilliden i orden, hvis man skal se bort fra sådan et udsagn,“ siger hun og ligner en, der netop har selvtilliden i orden. Energien og humøret fejler heller ikke noget.

Designede selv sin uddannelse

Lige siden hun i gymnasiet skulle lave en rapport om laserdiffraktion, har Thea

vidst, at hun ville arbejde med lys. Hun synes, at lysets indvirkning på naturen er interessant, og at det er spændende at udnytte det. Specielt interesserer det hende, at man kan bruge lys til at manipulere med materialer. Det er også emnet for den ph.d., hun er i gang med.

I løbet af gymnasietiden tog hun imod et tilbud om at komme til Optics Camp på DTU en uge i sommerferien – ”rigtig nørdet,” smiler hun. Her så hun for første gang det laserlaboratorium, som hun arbejder i i dag, og blev vildt betaget.

„De lavede plasma med en laser. Det var mega cool at se, hvordan luften bliver ioniseret og molekylerne revet fra hinanden. Der var en hel masse farver og spejle, og det så virkelig science-agtigt ud.“

Men før man kan læse Fotonik, skal man have en bachelor i fysik. Og det var lige ved at vælte Thea af pinden, selv om hun kom med et snit på 12 fra gymnasiet og både havde fysik og matematik på Aniveau.

„Det var en fejl af mig at gå på HTX. Her lærer man at programmere og en hel masse andet, men ikke at regne i hånden med blyant og viskelæder som eneste hjælpemidler. Så da jeg startede herude, fik jeg en syngende lussing – jeg dumpede den første prøve i matematik,“ fortæller hun.

Men hun gav ikke op, og da hun tog det eksperimentelle fotonikkursus, faldt det hele på plads. Hun fik 02 i det teoretiske og 12 i det eksperimentelle, og så vidste hun, hvilken vej hun skulle. Hun hygger sig simpelthen i laboratoriet og kan tilbringe en hel dag med at skrue på ’et åndssvagt spejl’, som skal passe på nanometer, uden at opdage, at timerne går.

„Hey, jeg har fem point og synes, det du laver, er spændende. Har du ikke et projekt, jeg kan lave?“

På kandidaten udviklede et 3-ugerskursus sig endda til tre måneder på et forskningsprojekt i Canada. Gennem uddannelsen sørgede hun selv for at få de færdigheder, hun ville have, og hun endte med en unik profil og en masse eksperimentel erfaring.

A Jeg har tilbragt uendelig mange timer i laboratoriet, men min livsfilosofi er, at så længe jeg synes, det er sjovt, spændende, lærerigt og interessant, så er det ligegyldigt, hvad jeg laver.

Thea Bjørk

Efter det første eksperimentelle kursus begyndte Thea at tage rigtig mange specialkurser. I stedet for de valgfag, som var en del af den anbefalede pakke, gik hun direkte op til professorerne og sagde:

„At det kan lade sig gøre, er noget af det mest fantastiske ved DTU. Man skal selvfølgelig ikke tage specialkurser for at slippe nemt. Det kan tværtimod give mere arbejde. Jeg har tilbragt uendelig mange timer i laboratoriet, men min livsfilosofi er, at så længe jeg synes, det er sjovt, spændende, lærerigt og interessant, så er det ligegyldigt, hvad jeg laver.“

Sejlsport er som naturvidenskab I stedet for naturvidenskabskvinde kunne Thea godt være endt som professionel sejler. Hun har sejlet optimistjolle, fra hun var ni år gammel, og var på landsholdet

“It would be great to help make mankind smarter”

LIGHT If you ask Thea Bjørk what brings her most satisfaction in her daily life, her immediate response is: “When things are working out at the lab.” A PhD student at DTU Fotonik, she both has a flair for laser experiments—and the patience required by such experiments.

Our desire to do a feature on Thea Bjørk does not come as a surprise to her. As one of

the few women at DTU Fotonik, she is accustomed to being noticed and chosen for all kinds of things—during her studies she has often been used as ‘poster girl’ to sell the programme. Not that she has anything against it, but she finds the whole thing a bit comical.

“What’s it all for?” she asks. “It doesn’t reflect reality. In photonics, electronics, and

physics study programmes, women are in the minority. You have to be able to take being part of a male-dominated environment where the tone is different than it is between women.

It’s much harsher and if you can’t take being teased, you’re going to have a very hard time. There’s no mum’s shoulder to cry on. “ Thea is used to it. At HTX, there were

i to år. Men på et tidspunkt fandt hun ud af, at hun hellere ville have en uddannelse, og i stedet for at dyrke sin egen sejlads blev hun aktiv i DTU Sejlsport. Hun ville gøre noget for at udbrede sporten til flere, og det lykkedes hende også at få klubben til at vokse og slippe for helt at blive lukket af DTU Sport.

Men nu kan den godt stå på egne ben, mener Thea, så nu er hun tilbage i egen jolle og stævner ud fra Hellerup Havn så ofte som muligt, blandt andet for at deltage i konkurrencer rundt omkring i landet.

For Thea er sejlsporten nært beslægtet med naturvidenskaben. Det er faktisk meget teoretisk at sejle. Når man forbereder sig til en konkurrence, prøver man at regne ud, hvordan man skal lægge sig på banen; man overvejer, hvordan vinden ændrer sig i forhold til landskabet osv.

„Det er jo vektorregning. Og det minder sindssygt meget om at lave et eksperiment. Man starter med at se på vejrudsigten og banen. Så danner man en hypotese, og når man endelig sejler, finder man ud af, om hypotesen holder i virkeligheden. Det handler også om tålmodighed. Når man ligger en hel dag i 0-2 meter i sekundet, så lærer man at vente for at nå et

two girls were in the class, but the boys said: ‘There’s only one—you count for a half each.’ She was not bothered by this because she also sees herself as a bit of a tomboy who has always wanted to play Battlefield with the boys rather than chat about clothes and makeup with the girls.

“I was mainly raised by my dad. He gave me

Af Marianne Vang Ryde

BLÅ BOG

Thea Maria Bjørk Kristensen er 27 år og har et hus i Valby, hvor hun bor sammen med to katte og to lejere.

• 2019-2022: Ph.d.-studerende på DTU Fotonik

• 2019: Kandidat i Fotonik

• 2018-2019: Studentermedhjælper og senere ingeniør ved Norlase

• 2016: Bachelor i Fysik og Nanoteknologi

• 2016: Undervisningsassistent på DTU Adgangskursus

• 2013-2018: Nanotekar ved DTU Fysik

• 2015-2016: Vikar og lektiehjælp på gymnasiet Sukkertoppen

mål. Det tror jeg virkelig er kommet mig til gode i det eksperimentelle arbejde.“

Fremtiden

Efter kandidateksamen arbejdede Thea et halvt år i firmaet Norlase, en spinout fra DTU, som har udviklet en laser til operation af grøn stær. Men hun havde lyst til at komme længere ned i den teoretiske fysik og indså, at hvis man skal lave noget forskningsrelateret i industrien, er det en god idé også at have en ph.d. på cv’et.

Professor Peter Uhd Jepsen, som hun havde haft mange specialkurser hos, havde et projekt, som han syntes, hun skulle se på. Hun startede i september og blev kastet på hovedet ud i arbejdet med at få forskellige materialer, blandt andet grafen, til at generere terahertz-pulser. De meget lange bølgelængder og korte pulser er rigtig gode til at undersøge materialers egenskaber uden af lave skader eller få sat uønskede processer i gang.

A Jeg har overhovedet ikke været 12­talsstuderende på DTU. Men det er heller ikke nødvendigt, man skal bare have lysten og viljestyrken. Hvis du virkelig brænder for det, skal du nok komme derhen, hvor du gerne vil.

Thea Bjørk

„Mange spørger mig, hvad man kan bruge det til. Men det er jo grundforskning, og det kan være svært at perspektivere det direkte ud i den virkelige verden. Jeg ved heller ikke, om det kommer til at virke. Men det er fedt, hvis man kan bidrage til, at menneskeheden bliver klogere, og til at løse nogle af de problemer, vi har. Jeg har ikke nogen ambitioner om, at jeg skal ud og være CEO og tjene en masse penge. Jeg har bare lyst til at vide mere og komme dybere ned i naturvidenskaben.“

Thea har også undervist en del og synes, det er sjovt at give sin viden videre.

„Der er desværre mangel på dygtige fysik- og matematiklærere, især kvindelige. Så jeg vil gerne være en form for rollemodel og sige:

„Hey, det er sgu ikke så farligt. Hvis jeg kan finde ud af det, kan I altså også. Jeg har overhovedet ikke været 12-talsstuderende på DTU. Men det er heller ikke nødvendigt, man skal bare have lysten og viljestyrken. Hvis du virkelig brænder for det, skal du nok komme derhen, hvor du gerne vil.”

n Kort nyt

Navne og karriere

Nye studieledere

Martin Dufva er konstitueret studieleder på Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering efter Gregers Jungersen.

Anne Hauch afløser Lise-Lotte Pade på Bæredygtig Energi.

Susan Løvstad Holdt afløser Charlotte Jacobsen på Aquatic Food Production.

Jubilæer

Anders Ort Mortensen, specialkonsulent, IT Service, 25 år 1/12

Agnethe Rald, uddannelsessekretær, DTU Diplom, 25 år 1/1

Lilllian Sztuk, laborant, DTU Fødevareinstituttet, 25 år 14/1

Charlotte Posselt, lektor, DTU Diplom, 25 år 31/1

Roger Munck-Fairwood, lektor, DTU Diplom, 25 år 1/2

Peter Buch Guldager, lektor, DTU Space, 25 år 1/2

Ole Bjerregaard Hansen, systemadministrator, DTU Space, 25 år 1/2

Niels Leergaard Pedersen, lektor, DTU Mekanik, 25 år 1/2

Karsten Rottwitt, professor, DTU Fotonik, 25 år 1/2

Steen Schyum Markvorsen, professor, DTU Compute, 40 år 1/2

Henrik Madsen, professor, DTU Compute, 40 år 1/2

Lise-Lotte Jespersen, laboratoriefuldmægtig, DTU Kemi, 40 år 1/2

Ole Mogensen, it-medarbejder, IT Service, 40 år 1/2

Priser og udnævnelser

DTU Miljøs forskere fik BIOFOS Ressourcepris 2019 for deres bidrag til at sikre Danmarks ekspertise inden for spildevandshåndtering.

Seniorforsker Nanna B. Hartmann, DTU Miljø, og forsker Sheila Ingemann Jensen, DTU Biosustain, modtog Jorcks Fonds pris på en halv mio. kr. hver.

Professor Pierre Pinson, DTU Elektro, er udnævnt til IEEE Fellow.

Koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab Marianne Thellersen er nyt medlem af klyngeorganisationen for energi- og miljøteknologi CLEAN’s bestyrelse.

Goddag

Jesper Kirkeskov blev ansat som chefkonsulent på DTU Byg i november. Han kommer fra en stilling som sekretariatschef på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet København. Det er ikke hver dag, man finder en mand som Jesper. Han blev oprindelig uddannet som civilingeniør fra DTU, men allerede dagen efter, han dimitterede, begyndte han på tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole.

Interessen for at kommunikere begyndte allerede i folkeskolen, hvor Jesper var redaktør af et skoleblad. Siden har han arbejdet med kommunikation i mange forskellige afskygninger, for det meste om tekniske og samfundsvidenskabelige emner. Den store fordel som skrivende ingeniør er, at Jesper nogenlunde forstår, hvad forskerne taler om, og kan kommunikere det effektivt til et professionelt publikum.

På DTU Byg skal han bruge sin erfaring til at styrke dialogen med byggesektoren og formidle instituttets forskningsbaserede viden gennem nye kanaler og medier.

Farvel

Jens-Peter Lynov besluttede for et år siden, at han ikke ønskede at forlænge sin ansættelse som direktør for DTU Nutech, når den udløb ved årsskiftet. 1. januar gik han så på pension, men fastholder kontakten til DTU gennem en emeritusstilling på DTU Fysik, hvor han skal arbejde med en overordnet forskningspolitik på store europæiske anlæg som ESS i Lund.

Jens-Peter startede i 1977 som ph.d.-studerende med plasmafysik som speciale i den daværende Fysikafdeling på Forskningscenter Risø. Han fortsatte som seniorforsker og blev efterhånden plasmafysikgruppens ekspert i computersimuleringer. I forbindelse med en omorganisering besluttede direktionen, at området skulle udfases, men Jens-Peter kæmpede imod og fik udvirket, at man bevarede den del af forskningen, som rettede sig mod den europæiske fusionsforskning. Samtidig blev arbejdet drejet i retning af fluid dynamik, og der blev oprettet en ny afdeling for Optik- og Plasmafysik, som Jens-Peter blev leder af. I 2003 inviterede et nyt vækstmiljø i Roskilde, Musicon Valley, Risø indenfor. Jens-Peter tog udfordringen op, og pludselig kunne man opleve Risø-forskere på Roskilde Festivalens grønsvær, hvor de formidlede deres forskning direkte til festivalgæsterne.

Efter fusionen med DTU i 2007 rykkede Jens-Peter til en stilling som vicedirektør for forskning og innovation på KU. Men han trivedes ikke i den kultur, der var mere individpræget, end han var vant til fra Risø, så han var glad for at få mulighed for at komme tilbage til DTU, hvor han blev direktør for det nyoprettede DTU Nutech.

News in brief

a remote-controlled car for my birthday and I had a secret hideout with my own camouflage netting. I also had a Barbie doll, but I couldn’t be bothered playing with it,” she says. There is only one remark that really annoys Thea: ‘You only get good grades because you are a girl.’ Unfortunately, it is something she has heard many times—also at DTU.

“It may be a joke, but it’s not funny. You need to be confident to shrug off that kind of statement,” she says oozing confidence. Her energy level and good spirits are evident. Ever since having to do a high school report on laser diffraction, Thea has known that she wanted to work with light.

New heads of studies · Anniversaries · Awards and appointments · Hello · Goodbye

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time

Fint besøg

Fredag d. 22 november havde DTU fint besøg af Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, og den på det tidspunkt kommende præsident for Det Europæiske Råd, Charles Michel. Ved besøget drøftede de bl.a. CO2neutral energiproduktion og bæredygtigt brændstof, og mødet havde overordnet fokus på, hvordan man tackler klimaforandringer og skaber de nødvendige forandringer i det europæiske energisystem.

Gæsterne hørte om Energy-X-forskningsprojektet ved professor Jens Kehlet Nørskov og lektor Karen Chan. Og i laboratorierne mødte de Ib Chorkendorff samt to studerende, der fortalte om deres arbejde med at udvikle nye katalysatorer, som kan bidrage til at skabe f.eks. bæredygtige kemikalier, plastprodukter og gødning på baggrund af sol- og vindenergi.

Sammen med fotografer og videojournalister stod DTU’s redaktion selvfølgelig parat til at dele på SoMe. Her et klip fra Instagram Story, da Mette Frederiksen ankom. Storyen blev vist mere end 3.700 gange.

Memory Lane / Memory Lane

En rektor i trikot

Carl Holten, der var DTU’s rektor fra 1872-1883, var en skattet selskabsmand. Han tog altid gerne imod en indbydelse til de studerendes pølsegilder og maskerader; men allergladest blev han for en opfordring til at agere i dilettantkomedier, f.eks. som Herkules, hvor han optrådte i trikot og med vældige vægtlodder af pap.

Tidens offentlige kritikere spurgte ofte med forundring, hvordan det var gået til, at en sådan mand var blevet sat i spidsen for landets tekniske højskole på en tid, da ingeniørvidenskaben havde sit store gennembrud, ja stod til at ændre verden. Men Holten var ingenlunde nogen dårlig lærer. Det var ikke udelukkende som bordtaler, han forstod at fængsle sine tilhørere ….

Frit fra Henrik Pontoppidans biografi ”Undervejs til mig selv” fra 1943.

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium

A There is an alpha, we obey to it. Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Hvad er der gang i? / What’s up?

Fortalt til Uffe Frandsen

„Vi hedder Christoffer Bendtsen (tv) og Nicklas Bilde og er kandidatstuderende på Design og Innovation. Vi er megaglade, for vi har lige vundet finalen i X-Tech Entrepreneurship med vores startup ServedOnSalt. Vores produkt er tænkt som en løsning til den meget store del af jordens befolkning, som laver mad med brænde, kul eller petroleum, som forurener miljøet og deres indeklima. Vi arbejder på en løsning, hvor der produceres varme til madlavning ved hjælp af et saltbatteri, der kan oplagre solenergi. Dette giver kvinder i udviklingslande mulighed for at lave mad i sikre omgivelser. Efter brug kan batteriet genoplades.“

Opgave

Find en kode på fire cifre, hvor hvert ciffer er mellem 1 og 7. Alle fire cifre i koden er forskellige. Der er vist en række gæt på koden. For hvert gæt er til højre angivet et antal runde markeringer. Hver sort markering angiver, at et af de gættede tal indgår i koden og er korrekt placeret. Hver hvid markering angiver, at et af de gættede tal indgår i løsningen, men ikke er korrekt placeret. Sammenhold oplysningerne, og find koden. Se løsningen på dtu.dk/YYMM

De bedste fotos på Instagram.

Signe Colding-Jørgensen @makertech_dk We made lots of little robots today! Chocolate robots with marzipan inside. #robotics #engineeringstudent

DTU Skylab Foodlab @skylab__foodlab Congratulations to the student team Nordic Crabs, for climbing the podium of the XTech @dtu_entrepreneurship Challenge. The team received an award of 20.000 dkk and the possibility of joining the Skylab Ignite program in 2020. @dtudk @dtu_entrepreneurship @

Søren Kegnas @kegnaes #christmas #challenge at #dtuchemistry. Creating Christmas decorations. #dtukemi #dtu #dtudk

1 How To af Randall Munroe på Hodder & Stoughton, 2019.

2 Teorien om alt af Jonas Kuld Rathje, Holger Bech Nielsen på Gyldendal, 2019.

3 Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens? af Thomas Bolander på Informations Forlag, 2019.

4 Hvad er et æg? af Johan Olsen på Politikens Forlag, 2019.

5 Elefanten i rummet af Lotte Svalgaard på Akademisk Forlag, 2019.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 6. november 2019 til 20. december 2019.

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Tine Naja Berg (tinab@adm.dtu.dk), Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm.dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk). Annoncer / Ads

DTU Kemiteknik @dtukemiteknik Hohoho! PhD student Anna Burniol Figols and Research Assistant Christina Etler have engineered their very own chemistry christmas tree in their office. But don’t worry - it doesn’t contain actual chemical substances #chemicalengineering