DTUavisen nr. 6, oktober 2019

FOTO MIKKEL SWARTZ

NO. 6 · OKTOBER 2019

AA Vi må alle tage ansvar for,

at der bliver færre studerende, som kæmper med stress og ensomhed.

Af Søren Anton Steffensen Kuhberg

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) 45 25 78 78 n

15 22 FOTO THORKILD AMDI CHRISTENSEN

CAMPUSLIV S. 12

DILEMMAER DTU arbejder med bæredygtighed på mange fronter, men der er ingen quick fixes.

Hvor bæredygtige er vi på DTU? SAMFUND S. 17

1.000.000.000 POLITIK Den social­ demokratiske regering vil sætte en ekstra milliard af til grøn forskning, for øget forskning i nye teknologier er et uomgængeligt led i at nå regeringens klimamål.

70%

Ifølge regeringens klimamål skal Danmarks udledning af drivhusgasser inden 2030 reduceres med 70 procent i forhold til udlednings­niveauet i 1990.

DTU har ansat professor i ansvarlig teknologi og innovation ETIK Maja Horst skal styrke samtalen om etik og ansvarlighed både blandt studerende og forskere.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO JOACHIM RODE

FORSKNING S. 8

2 | DET SKER / COMING UP |

NR. 6·2019

■ Dag for dag Månedens begivenheder

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

Bæredygtighedens dilemmaer GRØN Bæredygtighedsudfordringer er ofte

komplekse og kræver tid at implementere i organisationen. Men vi er godt på vej.

Der er ingen quick fixes, når det handler om at være bæredygtig. I dette nummer af DTUavisen kan man læse om nogle af de initiativer, vi har sat i gang for at øge bæredygtigheden på vores campusområder. Svarene afspejler, at bære­dygtig­ hedsudfordringer, som f.eks. brug og afskaffelse af plastik, ofte er komplekse og kræver tid at implementere i organisationen. Men fælles for alle svarene er: Vi arbejder på det.

I løbet af 2020 vil DTU’s institutter, centre og stabe som led i det projekt, vi har kaldt ’bæredygtighed i eget hus’, skulle udarbejde en plan for, hvordan de forholder sig bæredygtigt. Det gælder både, når det handler om flyrejser og anden transport, indkøb, affaldssortering, god AA DTU’s tilgang laboratorieadfærd og forbrug med omtanke.

DTU ønsker at være drivkraft for en bæredygtig til at arbejde med forandring af verden. Det skal vi selvfølgelig genbæredygtighed er, nem vores forskning og de kandidater, vi uddanner, at det skal være men også ved at agere bæredygtigt i vores dagligdag grundigt, sagligt og på DTU – både som studerende og ansatte. på et oplyst grundlag.

DTU’s tilgang til at arbejde med bæredygtighed er, at det skal være grundigt, sagligt og på et oplyst grundlag. Når DTU bliver spurgt, om vi tager den grønne omstilling alvorligt, samtidig med at vi forsker i, hvordan ny teknologi kan hive mere olie op af Nordsøen, er svaret derfor ubetinget ja.

Efterspørgslen efter energi styres først og fremmest af, hvor mange mennesker, vi er på Jorden, og hvor høj en leve­ standard, vi ønsker os. Og begge dele er som bekendt for opadgående.

Så længe den danske regering er engageret i udvinding af olie fra Nordsøen, er det relevant at DTU sammen med en række andre universiteter og virksomheder i olieindustrien skaber den forskning og innovation, der er med til at gøre dansk olieudvinding til en af de mindst miljøbelastende i verden.

Selvom vi er godt i gang med at erstatte fossile energiformer med grønne, vil der gå mange årtier, inden verden kan klare sig uden fossile brændstoffer, og når tiden kommer, vil vi gerne være med til at lukke ned på så bæredygtig vis som muligt.

Bæredygtighed er i stigende grad en del af DTU’s virke, kultur og brand. Vi er i fuld gang med at gøre bæredygtighed endnu mere konkret – i tale og handling.

Dilemmas of sustainability GREEN Sustainability challenges are often complex, requiring time to be

implemented in the organization. In this issue of DTUavisen, you can read about some of the initiatives we have set in motion to increase campus sustainability. The responses reflect that sustainability challenges—e.g. the use and elimination of plastic—are often complex, requiring time to be implemented in the organization. But common to all the responses is the reply: we’re working on it.

Virtual Career Fair Virtual Career Fair er for stude16 okt rende og alumner og hjælper dig med at kickstarte din karriere. Læs ­mere på www.alumni.dtu.dk

IT Camp for piger DTU inviterer piger fra gymnasier 16 okt

i hele landet til IT-camp tre dage i efterårsferien. Pigerne skal lære, hvordan man bruger matematik og l­ogik i den avancerede programmering, som styrer alt fra selvkørende biler til Googles reklamebannere. Tag godt imod ­pigerne, hvis du møder dem herude.

Testpersoner med tinnitus HØRELSE Der søges test­

personer til et forsknings­ projekt om, hvorvidt høre­ apparater kan hjælpe som behandling mod tinnitus.

Af Mie Lærkegaard Jørgensen

PF LAN Party 16. oktober går det løs med tre 16 okt

Vi leder efter forsøgspersoner, der har tinnitus, men ikke føler behov for et høre­apparat. Vores hypotese er, at man altid har en form for høretab, hvis man lider af tinnitus. Høretabet kan bare være i de høje frekvenser og ikke i de områder, hvor man oplever besvær med at følge med i samtaler.

Det kan være svært selv at vurdere, hvor stort et høretab, man har, så hvis man har interesse i at deltag i tinnitusforskningen, vil vi i første omgang invitere til en konsultation ved vores audiolog, så man kan blive optaget i vores database.

Skriv til Mie Lærkegaard Jørgensen, mielj@dtu.dk Læs mere på hea.healthtech.dtu.dk/ testforsoeg

Praktik i udlandet – Ballerup Campus Er du diplomingeniørstuderende, 22 okt

Lead the Future

­dages non stop gaming. Det foregår i Oticon Salen, hvor der vil være fokus på turneringer, udfordringer og dueller. Der vil også være en scene med blandet underholdning, præmieoverrækkelse, præsentationer og selvfølgelig stream af forskellige slags. I S-Huset er der mere casual gaming og hygge. Tilmelding sker på billetfix.dk/da/e/pflan-efterar-2019. PF LAN er forbeholdt DTU-studerende, men deltagere udefra er velkomne.

og har du stadig ikke fundet en praktikplads? Så var det måske en idé at tage din praktik i udlandet, f.eks. i Tyskland, Norge, Holland eller Spa­ nien. Hør mere ved eventet, der foregår på Ballerup Campus i rum D 1.72 kl.

12:00-13:00. Læs mere, og tilmeld dig (for at få gratis sandwich) på Facebook – @DTU Study Abroad.

Code Club Alle torsdage i 13-ugersperioden 24 okt

kl. 15.00-19.00 er der Code Club i kælderen på DTU Bibliotek, Lyngby.

Code Club er et fællesskab for begyndere og eksperter, DTU-studerende og -ansatte. En gruppe DTU-studerende med erfaring med kodning og data faciliterer og fungerer som support – og vi byder på en snack.

Plastic Engineering Day ’Plastic Engineering Day 2019’ er 24 okt

for ingeniørstuderende og andre, der er interesseret i karrieremuligheder og de nyeste innovationer inden for plastindustrien. Arrangementet vil indeholde firmapræsentationer, en minikarrieremesse og en prisceremoni for vinderne af PROJECT PLASTIC. Tilmeld på www.plast.dk

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day Virtual Career Fair · IT Camp for girls · PF LAN Party · Internship Abroad – Ballerup Campus · Code Club · Plastic Engineering Day

KARRIERE Bliv inspireret af

tre talentfulde kvindelige ledere, der har gjort karriere i danske og internationale virksomheder.

Af Katrine Krogh-Jeppesen

Hør tre kvindelige ledere fortælle om deres valg af uddannelse og karrierevej. Og få inspiration til din egen karriere; måske kan du være med til at ændre på statistikken og blive leder.

Oplægsholderne er Trine Julie Abrahamsen, senior data scientist (Data Science and AI), Maersk. Susanne Hyldelund, state secretary for trade, Udenrigsministeriet, og Hanne Risbjerg Sørensen, senior director, head of renescience & project development at Bioenergy, Ørsted.

Tilmeld på Facebook-eventet: ’Lead The Future – DTU’. Det er gratis, og du må gerne tage din veninde med.

■■Om arrangementet Sted: DTU Lyngby Campus Tid: 20. november kl. 16.30-18.30 Adgang: Arrangementer er på dansk og henvender sig til studerende

Test subjects with HEARING A research project on whether

hearing aids can help in the treatment of tinnitus is looking for test subjects.

Lead the Future CAREERS Draw inspiration from three

talented women leaders.

ILLUSTRATION NABOGO

DTU støtter samkørsel KØRETUR Ny gratis app

skellige delprocesser skal spille sammen.

Metoden hedder Design Structure Matrix (DSM) og er en måde grafisk at skabe et overblik over den komplekse arkitektur, som kan gøre det lettere at udvikle og forbedre systemet. Metoden demonstreres med eksempler fra blandt andet elektronik-, energi-, rumfarts-, telekommunikations- og bil­industrien.

Af Marianne Vang Ryde

Af Anna-Claudia Erichsen

NABOGO er en app, der giver mulighed for at finde og tilbyde et lift til og fra DTU’s campusser. Appen er udviklet i samarbejde med Region Hoved­staden og kan frit downloades på App Store eller GooglePlay. Via appen oprettes en profil, og herfra kan man tilbyde eller efterspørge køreture til og fra DTU, uanset om man er studerende eller ansat på Lyngby, Ballerup eller Risø Campus.

Samkørslen er bygget op omkring f­ aste, geografiske mødesteder, hvor man kan stige af eller på en køretur. I appen er der endvidere integreret mulighed for betaling og for at se al offentlig transport.

Vi håber, DTU’s studerende og ansatte vil tage godt imod mulig­ heden for komme grønt og billigt frem i fælleskab.

Efterårets Ørsted Lecture gives af en førende forsker inden for udvikling og design af nutidens digitale og ekstremt komplekse ingeniørprodukter. Steven Eppinger er professor i Management Science and Innovation på Massachusetts Institute of Tecnology. Han er en af de mest citerede forskere inden for produktdesign og -udvikling, han under­viser på flere niveauer og er medforfatter til en af de mest brugte fag­bøger på feltet.

Eppingers Ørsted-forelæsning har titlen ‘The Architecture of Complex System Development’. Han vil blandt andet tale om en ny ­metode til at studere og forbedre komplekse produkter og systemer, hvor mange for-

■■Om arrangementet Sted: Lyngby Campus, bygning 303A, auditorium 42 FOTO JOHN PARRILLO

Anna-Claudia Erichsen, Campus Service Bygherre, ancler@dtu.dk

Ørsted Lecture om kompleks produktudvikling STJERNEFORELÆSNING 28. oktober får DTU besøg af professor Steven Eppinger fra MIT.

gør det let at arrangere samkørsel mellem DTU’s campusser.

■■Få mere at vide

| DET SKER / COMING UP | 3

NR. 6·2019

Tid: 28. oktober kl. 15-16, efterfulgt af reception Adgang: Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig.

Se annoncering på DTU Inside

Kvinder er desværre stadig sørgeligt under­ repræsenteret på uddannelser inden for IT, teknologi og naturvidenskab. I forbindelse med Girls’ Day in Science den 2. oktober åbnede DTU derfor dørene for 336 unge kvinder fra gymnasieskolen og udskolingen.

Og interessen var stor, næsten alle pigerne to i hvert fald et studiekatalog med hjem.

DTU supports car pooling

Ørsted lecture on complex product development

DRIVING NABOGO is a new app that lets you find and

STAR LECTURE On 28 October, DTU

offer rides to others to and from DTU’s campuses. The app was developed in partnership with the Capital Region of Denmark and can be freely downloaded from the App Store or GooglePlay. The app enables you to create a profile, and from there you can offer or request rides to and from DTU—whether you are a student or an employee at Lyngby, Ballerup, or Risø Campus.

will host a visit from Professor Steven Eppinger from MIT. The year’s Ørsted lecture will be given by a leading researcher in the development and design of today’s digital and extremely complex engineering products. Steven Eppinger is Professor of

Management Science, Innovation, and Engineering Systems at the Massachusetts Institute of Technology (MIT). He is one of the most quoted researchers in product design and development, he teaches courses at several levels, and he is co-author of one of the most used academic books on the subject.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1906

Eppinger’s Ørsted lecture is entitled ‘The Architecture of Complex System Development’. Among other things, he will talk about a new method of studying and improving complex products and systems where many different subprocesses work together. The method is called Design Structure Matrix.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

DTU INSPIRERER PIGER TIL EN FREMTID SOM INGENIØR

4 | FORSKNING / RESEARCH |

Forskere og resultater 40 mio. til dristige forskningsidéer Villum Fonden uddeler i alt 98,5 mio. kr. til dristige tekniske og natur­viden­skabe­ lige forskningsidéer, som udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, man tilgår vigtige emner. Af de i alt 52 bevillinger, som er udvalgt blandt 400 ansøgere, modtager DTU-forskere 21. Ansøgerne omfatter alt, fra postdocs til professorer, og repræsenterer 16 nationaliteter. Modtagerne fra DTU repræsenterer ni forskellige nationaliteter og otte af DTU’s institutter.

ANERKENDELSE Professor Thomas Kiørboe blev hædret med Carlsbergfondets Forskningspris

for sit banebrydende arbejde med at undersøge, hvordan livet former sig for havets mindste organismer.

Af Marianne Vang Ryde

Den 1. september var professor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua inviteret til Carlsbergfondets årlige festmiddag på Glyptoteket. Han var nemlig den ene af to danske forskere, som skulle modtage fondets fornemme Forskningspris. Prisen er på en million kr., og Thomas fik den i anderkendelse af sin ’originale videnskabelige tankegang, der har ført til nye vigtige erkendelser inden for mange områder af marinøkologien’.

Thomas Kiørboe er optaget af at studere havets allermindste organismer, ­under et kaldet plankton; men det er ikke så ligetil. Organismerne kan ikke ses med det blotte øje og lever meget mere spredt, end planter og dyr på landjorden.

Så deres verden er præget af knaphed, og de skal lede efter mad i et rum, der er en million gange deres eget kropsvolumen hver dag. Samtidig fungerer fysikken for så små organismer på en måde, som vi ikke kan forstå intuitivt.

Varmepumper skal have klimavenligt kølemiddel

„For dem er vandet som en tyktflydende sirup. Når de slår med halen, bliver de slået tilbage igen. Og hvis de svømmer hen mod et bytte, skubber de det bare væk. Derfor må de finde en anden måde at klare sig på,“ forklarer Thomas.

For at komme på nært hold af denne forunderlige og i øvrigt meget smukke verden, som er fuld af fantastiske former og farver, benytter han højhastigheds­ kamera og mikroskop, og i beskrivelsen af mikroorganismernes livsform trækker han på den formelle væskefysik.

Mikroverden med makrobetydning Havets mikroverden er ikke bare fascinerende, den spiller også en vigtig rolle for klodens kulstofregnskab, idet den største del af kulstofomsætningen i havet netop skyldes mikroorganismerne.

Thomas og hans kolleger i Centre for Ocean Life bidrager til en større forståelse af mikroorganismernes liv ved at generalisere deres observationer og beskrive dem med matematiske modeller. Ingen

FOTO CARLSBERGFONDET

Et nyt projekt mellem DTU Mekanik og virksomheden Nilan har fokus på at anvende et klimavenligt kølemiddel til virksomhedens ventilationsvarmepumpe. Varmepumpen er beregnet til enfamiliehuse, der skal opvarmes i den kolde del af året og køles i sommer­ perioden. Hidtil har ventilationsvarme­ pumpen anvendt kølemidler med en meget høj klimapåvirkning, der svarer til 1.430 gange den virkning, CO2 har.

Fremover ønsker virksomheden i stedet at anvende propan, som vi kender fra gasgrillen, og som har en meget lav klimapåvirkning.

Tre unge forskere fra DTU har modtaget en af de eftertragtede bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd til fri grundforskning på 1,5 mio. euro – godt 11 mio. kr. Bevillingsmodtagere er seniorforsker Søren Bredmose Simon­ sen fra DTU Energi, lektor Andreas Laustsen fra DTU Bioengineering og seniorforsker Minhao Pu fra DTU Fotonik. Bevillingerne fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) er de såkaldte Starting Grants, som uddeles til talentfulde yngre forskere. For at opnå bevillingerne kræves, ifølge ERC, opfindsomhed, risikovillighed og banebrydende forskningsidéer.

NR. 6·2019

Pris forskning i havets mikroskopiske liv

■ Kort nyt

Bevillinger til unge forskere

■ News in brief DKK 40 million for bold research ideas · Heat pumps to use more climatefriendly coolant · Grants for young researchers · Three departments to integrate DTU Nutech’s activities

Thomas Kiørboe er uddannet biolog og har en ph.d. og en doktorgrad fra Københavns Universitet. Blev forskningsprofessor på Danmarks Fiskeriundersøgelser i 1994 og professor på DTU Aqua i 2008.

Har været leder af Centre for Ocean Life siden 2012.

Se Carlsbergfondets video om Thomas Kiørboe på kortlink.dk/22tms

organismer er gode til alt, og alle over­ levelsesstrategier har en pris. En måde at få overblik over havets mikroliv er derfor at kvantificere disse fordele og ulemper og stille dem op i ligninger. „Man kan ikke studere alle de tusindvis af organismer i havet. Vi deler dem i stedet op efter forskellige træk. På den måde prøver vi at simplificere den komplekse verden på en meningsfuld måde,“ forklarer Thomas.

Ud over den større forståelse er målet at nå frem til at kunne forudsige, hvordan klimaændringer vil påvirke havmiljøet.

Tværfaglighed Arbejdet i Centre for Ocean Life hviler således på et tværfagligt samarbejde mellem biologer – som Thomas selv – matematikere og fysikere. „Vi har efterhånden udviklet et fælles sprog. Man må til et vist punkt forstå hinandens fagligheder, ikke i detaljer, men nok til at kunne stille de rigtige videnskabelige spørgsmål. Det er en kunst, som også de studerende skal lære,“ siger Thomas og tilføjer: „Det er ikke tilfældigt, at sådan et center opstår netop på DTU Aqua. Arbejdet med hav, fisk og miljø har altid involveret flere fagligheder. Og da Danmarks Fiskeriundersøgelser blev fusioneret ind i DTU fik vi endnu nemmere adgang til fysik- og matematik-miljøet. Det er en stor fordel for os.“ Af den million, som Thomas nu har fået fra Carlsbergfondet, tænker han at bruge de 750.000 til at ansætte en postdoc mere i Centre for Ocean Life. Den personlige gave på 250.000 vil han give videre til sine børn.

DTU Nutech ophører som selvstændig enhed For at skabe bedre forankrede rammer for den nukleare forskning – og samtidig styrke andre eksisterende forskningsområder på universitetet – har DTU’s direktion besluttet, at aktiviteterne på DTU Nutech, Center for Nukleare Teknologier, fra 1. januar 2020 skal overgå til tre af DTU’s institutter.

Centeret har både varetaget forskning, myndighedsbetjening og kommerciel forretning. Centerets nuværende direktør, Jens-Peter Lynov har valgt at gå på pension.

THOMAS KIØRBOE

Thomas Kiørboe har fået Carlbergfondets Forskningspris for sin forskning i havets mindste organismer, plankton.

Thomas Kiørboe was awarded the Carlsberg Foundation Research Prize 2019 for his research into the ocean’s smallest organisms—plankton.

■■Få mere at vide Thomas Kiørboe, professor, DTU Aqua, tk@aqua.dtu.dk

Distinguished award for Thomas Kiørboe, researcher in microscopic marine life RECOGNITION On 1 September, Professor

Thomas Kiørboe from DTU Aqua was invited to attend the Carlsberg Foundation’s annual celebration dinner at Glyptoteket in Copenhagen, Denmark. He was one of two Danish researchers to receive the foundation’s distinguished research prize of DKK 1 million. The

award is in recognition of his ‘original scientific mindset, which has led to new important discoveries in many areas of marine ecology’.

Thomas Kiørboe conducts research into the very smallest marine organisms—commonly known as plankton—an area of research that is not as straightforward as it sounds, as the

organisms are not visible to the naked eye and live far more scattered than plants and animals on land. Their world is thus characterized by scarcity and they have to search for food in an area that is a million times their own body volume every day.

| FORSKNING / RESEARCH | 5

NR. 6·2019

Fragtskibe, der står for den globale søtransport udleder store mængder CO2 og partikler.

Grønt dimetylæter kan være løsningen.

Cargo ships responsible for global shipping emit large amounts of CO2 and particles. Green dime­ thyl ether may be the solution to the problem.

De store skibe skal have grønt brændstof SEJLADS Maersk Line er gået sammen med DTU og kinesiske partnere om at udvikle

bæredygtigt brændstof til store fragtskibe. Gas fremstillet af bioaffald og vind kan måske gøre fremtidens skibstrafik mere klimavenlig.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Den maritime branche arbejder på højtryk for at finde grønne alternativer til den fossile olie, som særligt de store containerskibe anvender. Det kræver ikke kun et nyt og effektivt brændstof, men også, at det nye brændstof kan distribueres og opbevares sikkerhedsmæssigt forsvarligt under sejladsen.

Et samarbejdsprojekt mellem Maersk Line, forskere på DTU og en række kinesiske forskningsinstitutioner og virksomheder vil i de kommende år undersøge, om gassen dimetylæter, forkortet DME, kan være løsningen på udfordringen.

DME kendes i vores del af verden bedst som det drivmiddel, der anvendes i eksempelvis hårspray. I Kina bliver DME produceret og anvendt i langt større

MERE OM PROJEKTET Projektet er delvis støttet af Udenrigsmi­ nisteriet og administreret af Danida Fel­ lowship Center. Deltagelse af en række store kinesiske partnere er etableret sammen med China-Europe Productivity Center. Udover kinesiske partnere deltager Mærsk Line, Alfa Laval, Green Hydrogen og Danfoss i projek­ tet, der ledes af DTU Mekanik.

udstrækning, bl.a. som flaskegas til de mange køkkener uden elektricitet. „DME har mange fordele som brændstof. Det er først og fremmest enkelt at producere og med en høj virkningsgrad.

Det er ikke en drivhusgas, det er ikke giftigt og kan opbevares sikkert med høj energitæthed ved lavt tryk, helt ligesom campinggas,“ siger lektor Anders Ivarsson, DTU Mekanik, der er leder af projektet. „I modsætning til mange af de andre alternative brændstoffer til skibe såsom naturgas og metanol, så er DME også nemt at antænde i de dieselmotorer, som typisk findes på et stort skib. Det betyder, at man bedre kan optimere motorens virkningsgrad uden at ofre dens pålidelighed. Samtidig soder DME ikke, ligesom udledningen af NOx er meget lav, når DME’s helt særlige forbrændingsegenskaber udnyttes optimalt.“ Grøn produktion Projektet vil de kommende år undersøge, om det kan blive konkurrencedygtigt at producere grønt DME, ligesom det skal undersøges, hvordan skibsmotorer kan indrettes til at anvende DME som brændstof.

Den nuværende produktion af DME sker fortrinsvis i Kina ved hjælp af kul og

naturgas, så en del af projektet er også at undersøge, om det i stedet er muligt at fremstille gassen ved brug af biomasse og brint hentet fra vindmøllernes el-produktion. Begge dele findes i rigt mål i Kina, hvor landbrugets affaldsprodukter kan indgå, og der kan produceres brint ved hjælp af den overskydende elektricitet, når elnettets behov er opfyldt.

Kendskabet til DME’s forbrændingsegenskaber under højt tryk skal også udvides. Dets egenskaber skal både afdækkes teoretisk og eksperimentelt med samme type forsøg, som de sidste 30 år har bidraget til en stor forståelse af dieselsprayforbrænding. Forsøgene vil ske i DTU Mekaniks nyetablerede højtryksforbrændingslaboratorium for at få indsigt i, hvordan DME indsprøjtes optimalt under motorlignende forhold.

Udnyttelse af spildvarmen „En del af forsøgene vil have fokus på, hvordan spildvarmen fra en motor, der drives af DME, kan anvendes. Fordi gassen ikke indeholder svovl eller danner sod ved forbrænding, vil spildvarmen kunne bruges direkte i varmevekslere, som via en turbine kan levere strøm til skibet. Det vil kunne erstatte de nuværende motorer, der bruges til eksempelvis

working around the clock to find green alternatives to the fossil fuel used by ships—especially large container vessels. This requires a new and efficient type of fuel that can be safely distributed and stored during shipping.

In the coming years, a collaborative project between Maersk Line, researchers at DTU, and

several Chinese research institutions and companies will examine whether the gas dimethyl ether—abbreviated DME—can address this challenge. DME is best known in our part of the world as the propellant used in hairspray and other products. DME is produced and used more widely in China—e.g. in the form of bottled gas for the many kitchens without electricity.

■■Få mere at vide Anders Ivarsson, lektor, DTU Mekanik, ai@mek.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Large ships must run on green fuel SAILING The maritime industry is currently

at køle containere i lasten, så CO2-udslippet formindskes yderligere,“ siger Anders Ivarsson.

DTU har i forvejen erfaring med anvendelse af DME i dieselmotorer, der selvantænder brændstoffet, når det under højt tryk sprøjtes ind i komprimeret varm luft. Dieselmotoren vil fortsat være det bedste valg til tung trafik, fordi den både har lavere brændstofforbrug og større holdbarhed end benzinmotorer.

DME som brændstof vil løse dieselmotorens største problem, som er udledningen af sod og NOx. I moderne dieselkøretøjer fjernes sod og NOx effektivt, men dyrt, med filter og katalysator.

På skibe er den form for røggasrensning en særlig udfordring, fordi den optager ­meget plads, der ellers kunne være brugt til lasten.

Projektet afsluttes med en business­ case, der skal vise, om DME vil være et godt brændstofvalg for eksempelvis ­Maersk, når rederiet skal indkøbe nye skibe, der skal leve op til virksomhedens ambition om at blive CO2-neutral i 2050.

dtu.dk/1906 “DME offers many advantages as a fuel.

Above all, it’s simple to produce and has a high energy efficiency. It’s not a greenhouse gas, is not toxic, and it can be stored safely with high energy density at low pressure, just like camping gas,” says Associate Professor Anders Ivarsson from DTU’s Department of Mechanical Engineering, who is heading the project.

“Unlike many of the other alternative fuels for ships such as natural gas and methanol, DME is also easy to ignite in the diesel engines typically used in large ships. This means that it’s easier to optimize the engine’s efficiency without sacrificing reliability. In addition, DME doesn’t produce soot, and the nitrogen oxide emissions are very low.

6 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 6·2019

Næste generation af robotter får situationsfornemmelse Q&A Professor Ole Ravn er leder af DTU’s forskning i robotteknologi og automation, der netop er boostet med

flere forskere og en ny uddannelse. Her fortæller han om de fremherskende trends i robotudviklingen.

Af Lotte Krull Q Hvornår kan vi købe robothjælpere til huslige opgaver?

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

A Lige nu har vi robotter, som kan udføre simple opgaver som at slå græs e­ ller støvsuge, og jeg tror, at vi vil se flere af den slags løsninger, før vi får robotter, som kan løse mere komplekse opgaver. Det kræver ret avanceret teknologi som bl.a. kunstig intelligens, og samtidig skal robotten være fuldstændig driftsikker, ellers gider forbrugerne ikke investere i en robot – så er det nemmere og måske også billigere at hyre en rengøringshjælp. Men måske kan vi købe en avanceret robot­hjælper til hjemmet om 20 år.

Q Industrien har længe haft automation.

Hvilken udvikling vil vi se her?

elementer ind i en maskine eller tømme den igen.

A Vi står lige foran et gennembrud med samarbejdende robotter (co-bots). Teknologien er nu så udviklet, at robotter bliver udstyret med situationsfornemmelse, så de registrerer omgivelserne og tager højde for ændringer her. Det vil betyde, at de f.eks. kan undgå at støde ind i mennesker eller ting, som flytter sig, og de vil også kunne regne ud, hvad der vil ske. Det vil medføre, at mennesker og robotter kan arbejde tættere sammen, og robotten ikke længere arbejder bag en afskærmning som f.eks. i et bur. Vi vil se de samarbejdende robotter i produktionsvirksomheder først, hvor de kan hjælpe ansatte med f.eks. at fylde

Q

Hvad driver udviklingen?

A Der er mange brancher, som sammen driver udviklingen. En af dem er spil­ industrien, som bl.a. udvikler sensorer, der skaber billeder med dybde i stedet for kun 2D. Mobiltelefonerne har medført en kæmpe forbedring af batteriers levetid, og det kommer også robot- og droneteknologien til nytte.

Så er der udviklingen af kunstig intelligens og selvlærende systemer, som kan udnyttes i robotter. I forskningens verden er det først og fremmest nysgerrigheden, der driver udviklingen og ikke mindst de globale konkurrencer, som vores

Ole Ravn mener ikke, vi skal frygte, at robotterne tager vores job.

Professor Ole Ravn does not believe we should fear losing our jobs to robots.

forskergruppe også deltager i. I februar 2020 deltager vi f.eks. i en konkurrence (MBZIRC) i Abu Dhabi, hvor vi skal have selvkørende robotter til at samarbejde med droner om at løse en række opgaver.

Q

Bliver robotter en større del af vores liv?

A Ja, udviklingen går i retning af, at stadig flere processer og opgaver bliver automatiseret. Vi er allerede vant til at køre i metro uden fører, og i fremtiden vil vi se autonome færger.

Robotteknologien er også på vej ind i sundhedssektoren, både inden for behandling, f.eks. kirurgi, og som assistenter i pleje- og omsorgsopgaver. Vi vil også begynde at udnytte teknologien til farlige opgaver som brandslukning eller inspektion af tanke eller på steder, der er vanskeligt tilgængelige som vindmøllevinger eller havets bund.

Mindre virksomheder vil også begynde at bruge robotter, fordi teknologien er blevet billigere, og robotterne mere brugervenlige, så det ikke kræver en højt betalt programmør at få den til at løse en ny opgave.

Q Hvad er de største misforståelser mht. robotter?

A Den største er den med, at de tager vores jobs. Det er rigtigt, at de udfører nogle af de manuelle opgaver, som mennesker gjorde før. Men for Danmarks vedkommende har vi allerede mistet disse jobs, da virksomhederne flyttede produktionerne ud af landet. Nu kan vi faktisk få produktionerne tilbage, når robotterne løser opgaverne, fordi vi ikke længere skal konkurrere på udgifter som lønninger.

En anden udbredt misforståelse er, at udviklingen er meget længere, end det er tilfældet. Man har måske set robotter i Star Wars og tror, at R2-D2 og C-3PO er lige om hjørnet. Ganske vist går udviklingen stærkt i disse år, men vi har mange års forskning og udvikling foran os, før vi overhovedet vil se de simple hjælperobotter i hjemmene.

■■Få mere at vide Ole Ravn, professor, DTU Elektro, or@elektro.dtu.dk

Next generation of robots with situational awareness Q & A Professor Ole Ravn heads DTU’s re-

search within robotics and automation which was recently boosted with more researchers and a new study programme. Here, he answers questions about the prevailing trends in robot development.

When can we buy robot helpers for domestic chores?

We currently have robots that can perform simple tasks like mowing the lawn or vacuuming, and I think we will see more of these kinds of solutions before we get robots that can solve more complex tasks. Such tasks require quite advanced technology, including artificial intelligence, and the robot must be completely reliable, otherwise consumers will

not invest in it—then it is easier and perhaps cheaper to hire a cleaner. But maybe we can buy an advanced robot helper for our homes in 20 years’ time.

Industry has long had automation. What developments will we see in this sector?

We are standing on the verge of a breakthrough with collaborative robots—so-called

cobots. The technology is now so developed that robots will be equipped with situational awareness, which enables them to read their surroundings and take any changes into account. For example, this means that they can avoid bumping into people or things that are moving—and they will also be able to anticipate events.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl

Få Danmarks bedste studiekonto Når du er medlem IDA, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 3 % på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.

Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk/ida.

Ellers send en mail til studiekonto@lsb.dk eller ring på 3378 1950 og book et møde.

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af IDA. Du får 3 % i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,00%. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.)

5,09 %, ÅOP 5,09%. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 9. maj 2019.

på din

lønkonto

Studiekonto – ganske kort Du får 3 % i rente på de første 20.000 kr.

– derefter 0,00 % Vælg en kassekredit på op til 50.000 kr.

Du betaler kun 5 % i rente Visa/Dankort og MasterCard – med samme pinkode StudieOpsparing – som giver 0,05 % i rente Gebyrfri hverdag Behold dine fordele i op til 3 år efter endt studie Søg nemt og hurtigt via mobilen.

Download app’en Zapp og søg om en studiekonto.

8 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 6·2019

Get a head start on your future career

Master’s programmes

Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China, giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career.

The Master’s programmes are designed and taught by Danish and Chinese researchers. Studying at SDC you will have the chance to participate in cutting-edge research projects and work with state-of-the-art equipment in your field.

What is SDC?

Contact us

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

www.sdc.university contact@sdc.university

International Food Quality and Health

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Nanoscience and Technology

Life Science Engineering and Informatics

Neuroscience and Neuroimaging

Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

SDC_ann_DTUavisen_228x157_mm_v3.indd 1

25-09-2019 13:04:26

Ekstra grøn forskningsmilliard skal fordeles bredt POLITIK Grøn forskning er andet og mere end teknologi og naturvidenskab, lød det fra politikerne på det årlige topmøde på

DTU om uddannelses- og forskningspolitik.

Af Søren Ravnsborg

Øget forskning i nye teknologier er et uomgængeligt led, hvis den grønne omstilling af samfundet og ambitionen om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 skal indfries. Det fastslog uddannelses- og forskningsminister Ane HalsboeJørgensen (S), da DTU den 2. oktober for femte gang holdt Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde.

Til stede var også ordførerne fra størstedelen af partierne i Folketinget. Og de fik blandt andet lejlighed til at give deres bud på, hvordan en ekstra milliard til grøn forskning i forbindelse med Finansloven 2020 skal prioriteres og fordeles.

Skal man sammenfatte såvel ministe-

rens som majoriteten af partiernes holdning, lød det, at der er brug for nye teknologiske løsninger for at nå i mål med 70 procent-målsætningen. Og det forudsætter øgede investeringer i forskning. Teknologi kan dog ikke gøre det alene. Dertil er opgaven for kompleks og krævende.

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, må en bredere vifte af forskningsfelter og fagdiscipliner inddrages, og man må fremme en tværgående tænkning i helhedsorienterede løsninger.

Den aktuelle ekstra milliard kan eventuelt se frem til følgeskab, da der er politisk opbakning fra flere af de politiske partier til at øge forskningsbevillingerne fra det nuværende niveau på 1 procent af BNP til 1,5 procent.

Også DTU’s forskningsdekan, Katrine Krogh Andersen, der deltog i konferencens ekspertpanel, understregede nødvendigheden af, at politikerne undgår silotænkning, når regeringens nye udvalg for grøn omstilling sætter sig til forhandlingsbordet. Nye teknologier skal kobles med transformationen i samfundet i bred forstand for at opnå den optimale effekt.

Blandt de deltagende ordførere var der lydhørhed over for at sætte ind med betragtelige investeringer i klimaløsninger og undgå detailstyring af forskningen.

Politikerne skal prioritere og pege på, hvilke problemer, der skal løses i et langsigtet perspektiv, men de skal respektere forskningsfriheden. Og da ingen endnu kender alle de løsninger, som skal under-

støtte den grønne omstilling, er forskningen af vital betydning, pointerede Katrine Krogh Andersen.

Fra DTU’s side er der grund til at hæfte sig ved, at der blandt politikerne var opmærksomhed på uhensigtsmæssigheder i finansieringen af forskning.

Netop DTU har de senere år i stigende grad satset på og haft succes med at hjemtage forskningsmidler fra internationale programmer, især i EU-regi. Men glæden mindskes betydeligt, når midlerne efterfølgende fratrækkes i de hjemlige bevillinger.

■■Få mere at vide Læs nyhed på dtu.dk, hvor også de uddannelses­ politiske udmeldinger er omtalt

Extra green research billion to be distributed broadly POLICY Increased research into new tech-

nologies is indispensable if the green transformation of society and the ambition of 70 per cent reduction in greenhouse gases in 2030 are to be realized, asserted Minister for Higher Education and Science, Ane HalsboeJørgensen (S) on 2 October when DTU held the Education and Research Policy Summit for

the fifth time.

Present were also spokespersons from the majority of the political parties in the Danish parliament and they were given the opportunity to make their recommendations on how to prioritize and allocate an extra billion kroner in green research in connection with the Danish Finance Act 2020.

In summarizing both the minister’s position and those of the majority of the parties, it was widely agreed that new technological solutions are needed to achieve the 70 per cent objective—one that will require increased investment in research. However, technology cannot do it alone, as the task is too complex and demanding. If the green transition is to

succeed, a wider range of fields of research and disciplines must be involved and interdisciplinary thinking must take centre stage in holistic solutions. The current extra billion kroner (DKK) may receive a further boost, as there is political backing to increase research appropriations from the current level of 1 per cent of GDP to 1.5 per cent.

| FORSKNING / RESEARCH | 9

NR. 6·2019

Ny strategi om teknologi for mennesker FREMTIDEN Efter et utal af møder og mange timers og dages diskussioner

Af Henrik Larsen

Bestyrelsen har haft første udkast af den nye strategi til behandling. I løbet af efteråret vil den komme til høring i DTU’s formelle ledelses- og samarbejdsfora, og ved bestyrelsesmødet den 3. december afleverer rektor så den endelige version til bestyrelsen. „Strategiarbejde lyder måske ikke som det mest interessante i denne verden, men jeg tror, at alle, der har været involveret i processen, vil give mig ret i, at det har været en spændende og meget tilfredsstillende proces. Og jeg kan hilse fra bestyrelsen og sige, at den har været meget tilfreds med det arbejde, der er leve­ret,“ siger rektor Anders Bjarklev.

På baggrund af bestyrelsens kommentarer til første udkast arbejdes der videre med indholdet, som peger i retning af, at DTU fortsat være et globalt orienteret eliteuniversitet med fokus på unikke faciliteter og stærke uddannelses- og forskningsmiljøer.

DTU skal også fortsat stå for det faktuelle grundlag i samfundet og være en rele­vant samarbejdspartner for erhvervsliv og myndigheder, nationalt og internationalt. Også innovationen skal fortsat være et af DTU’s vigtige kendetegn.

Siden arbejdet med strategien begyndte for over et år siden, har det været centreret omkring fem temagrupper, hvor repræsentanter for ledelse, med­ arbejdere og studerende har diskuteret og konkre-

tiseret de pejlemærker, som DTU skal styres efter.

DTU’s formelle kollegiale organer har også bidraget, ligesom rektor i juni holdt workshops i Lyngby, på Risø og i Ballerup, for at studerende og ansatte kunne give deres input.

I den sidste fase af arbejdet er antallet af temaer snævret ind, og Anders Bjarklev venter, at det vil ende med en lille håndfuld strategiske pejlemærker.

Blandt bestyrelsens favoritter er Europas bedste ingeniøruddannelse, Bæredygtighed og Digitalisering.

Overskriften for processen har hele vejen igennem være ’Teknologi for mennesker’, og Anders Bjarklev tør godt gætte på, at det også bliver et gennemgående tema i den nye strategi.

En ting ligger dog fast; den nye strategi bliver markant kortere end den hidtidige. Der arbejdes stadig med at komprimere teksten, og der sigtes imod, at den højest vil komme til at fylde to A4-sider. „En strategi skal være forståelig og let at huske, ellers kan man jo som med­arbejder eller leder ikke bruge den i sit daglige arbejde. Det er netop meningen med en strategi, at den skal kunne bruges af den enkelte, uanset hvilket niveau, man befinder sig på,“ siger Anders Bjarklev.

■■Få mere at vide Anders Bjarklev, rektor, dtu-rektor@adm.dtu.dk

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen

EU bruger ny metode til test af kemikaliers nedbrydningstid I EU testes og analyseres kemikalier for at vurdere, om de udgør en risiko for mennesker og miljø. De vurderes for persistens, bioakkumulerende og toksiske egenskaber. En af hjørnestene er at teste for bionedbrydelighed. Nogle kemikalier bliver i miljøet i lang tid og kan udgøre betydelige risici for både miljø og menneskers sundhed, især hvis de samtidig er giftige og bioakkumulerende.

For at vurdere, om et kemikalie let nedbrydes eller kan betragtes som ’vedvarende’, mærker man dem typisk med radioaktivt kulstof-14 i nedbrydelighedsforsøg. I sådanne forsøg vil der altid være nogle rester, som ikke kan identificeres – nogle gange op mod 90 procent af den målte radioaktivitet. Andreas Libonati Brock fra DTU Miljø har udviklet en ny metode til at estimere en type af disse ­rester, som mestendels består af mikroorganismer, der har nedbrudt kemikaliet. Den blev succesfuldt anvendt til at simulere skæbnen for tre organiske kemikalier i standardiserede nedbrydelighedstest.

Metoden er allerede blevet taget op af Det Europæiske Kemikalieagentur og vil blive inkluderet i deres vejledninger. Kemikalieproducenter eller -importører i EU skal fremover bruge metoden i den første screeningsfase for kemikalier, der markedsføres i EU.

Ny viden om plast fra biomasse Ved at omdanne sukker fra biomasse til nye kemiske bestanddele kan man blandt andet lave polymerer, som kan erstatte den plastik, der i dag fremstilles af olie. I en træspritopløsning kan sukkerstoffer som glukose, xylose og glykolaldehyd ved hjælp af en tinzeolitkatalysator omdannes til molekyler, som kan bruges til at fremstille polymerer.

Samuel G. Elliot fra DTU Kemi har udviklet nye metoder til at undersøge omdannelsen ved hjælp af NMR-spektroskopi, så man ikke behøver oprense prøverne. Hans arbejde har gjort det muligt at forklare dannelsen af to specielle molekyler DPM og THM, hvoraf DPM kan bruges til at fremstille polymerer.

Undervejs har han undersøgt mellemprodukter, produktfor­ delinger og sporing af atomer i løbet af reaktionerne og har på den måde bidraget med ny viden om omdannelse af biomasse til polymerer ved hjælp af katalyse.

ILLUSTRATION BENNY BOX

THE FUTURE After a lot of meetings and many hours

and days of discussions, the work on the DTU strategy for 2020-2025 is nearing its conclusion. The Board of Governors has received the first draft for consideration. During the autumn, the strategy will be consulted on by DTU’s formal management and cooperation forums—and at the board meeting on 3 December—the President will deliver the final version to the Board of Governors.

“Strategy work may not sound like the most interesting thing in the world, but I think I speak for everyone involved in the process when I say that it has been an exciting and very satisfying process. And speaking on behalf of the Board of Governors, I can say that it has been extremely pleased with the work that has been delivered,” says President Anders Bjarklev.

Bipolar lidelse er en meget udbredt mental lidelse, der er kendetegnet ved usædvanlige ændringer i humør og energi. Traditionelt laver patienterne selvvurderinger på papir. Jonas Busk fra DTU Compute har i samarbejde med forskere fra Psykiatrisk Center København og Copenhagen Center for ­Health Technology (CACHET) undersøgt potentialet i en smartphone-baseret løsning, hvor brugerne diskret kan indsamle og overvåge deres egne data.

Moderne smartphones muliggør desuden omfattende indsamling af sensordata, der kan spore en bred vifte af menneskelig adfærd, som er relevant for patientens håndtering af mental sygdom. Automatiseret analyse af smartphonedata kan muliggøre tidlig intervention og dermed mindske alvorlige episoder og forhindre dyre indlæggelser.

Afhandlingen beskriver metoder og algoritmer til analyse af smartphonedata om adfærd fra patienter med bipolar lidelse, som kan forudsige depression og mani ud fra selvvurderingshistorier og vurdere risikoen for tilbagefald. Det viser, at der er poten­tiale i at udvikle let anvendelig teknologi, som er understøttet af algoritmer, der kan producere nøjagtige resultater, som det er muligt for patienten at handle på.

■ Current PhD

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1906

A selection of the most recent PhD theses at DTU EU uses new method to test time of decay for chemicals · New knowledge of plastics from biomass · Smartphones help users cope with bipolar disorder

FOTO PANTHERMEDIA

Smartphone-hjælp til at håndtere bipolar lidelse

New strategy on technology for people

FOTO PANTHERMEDIA

nærmer arbejdet med DTU’s strategi for 2020-2025 sig sin afslutning.

■ Aktuel ph.d.

10 | INNOVATION / INNOVATION |

■ Kort nyt Idéer og forretning Dansk spinout diagnosticerer dengue DTU-spinoutet Blusense Diagnostics har lanceret sit første produkt, en blodtest til at diagnosticere dengue­feber, og regner med overskud på bundlinjen omkring 2022. Allerede næste år forventer selskabet at være mindst 70 ansatte. Det skriver onlinemediet MedWatch. Virksomheden har udviklet et system, hvor man hurtigt og billigt kan diagnosticere bærere af virus som dengue. Løsningen består af et lille apparat, som kombineres med en engangschip, der er specielt designet til at kunne genkende infektionssygdommen ved hjælp af avanceret nanoteknologi.

Nyt strategisk samarbejde Et nyt strategisk samarbejde mellem DTU og FOSS styrker den eksisterende relation, når det kommer til både forskning, udvikling og uddannelse.

Formålet er at skabe en platform for fælles projekter og mål samt at sikre et langsigtet samarbejde. Fokusområder bliver kunstig intelligens, analyse af fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sensorer og måleteknologier inden for fødevareområdet. Samarbejdet vil ­tage form af fælles forskningsprojekter, semi­narer, workshops, symposier og forløb for studerende.

Technology leaving no one behind

89

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet til 26. september 2019. I samme periode sidste år blev der indberettet 90 patentidéer.

■ News in brief Danish spin-out diagnoses Dengue fever · New strategic partnership · New technology designed for all

NR. 6·2019

Det digitale universitet SYNSPUNKT Kontorchef Egon Loke mener, at et ægte digitalt mindset kræver, at man hele tiden eksperimenterer og prøver nye ting, ikke kun inden for forskningen.

Af Christina Tækker

Alle kan tage deres dankort frem og hævde, at de er digitale. Men hvis man virkelig skal tænke digitalt, handler det om at være nysgerrig og undersøge, hvordan man kan gøre tingene anderledes. Det mener kontorchef Egon Loke fra Koncern IT, der den seneste tid har holdt oplæg for medarbejdere og direktion om digitalisering.

Her fortæller han bl.a., at vi som universitet skal skubbe til grænserne, fordi vi skal være en dynamo i samfundet. Vi har en forpligtelse til at innovere, og hvis vi ikke rykker os, vil DTU’s position komme under angreb. Både inden for innovation, forskning og uddannelse. „DTU vil gerne være et fyrtårn inden for digitalisering. Men vi kan ikke påvirke samfundet omkring os, hvis vi ikke selv agerer digitalt og er rollemodel for digitaliseringen. Det kræver noget. Der skal ske en ændring i vores mindset, hvis vi ønsker at få succes med de nye digitale muligheder,“ siger han. „Det sjove er, at DTU jo allerede gør det på forskningsniveau. Men vi er ikke så forskningsagtige til daglig. Her er vi langt mere konservative, bruger stadig masser af excelark og har mange ’vi-plejer-rutiner’.“ Medarbejdereksperiment Personligt får Egon Loke inspiration fra konferencer og erfa-grupper. Nogle af dem ligger langt uden for hans fagområde og fokuserer bl.a. på HR. Men han bruger også sociale medier til at blive inspireret.

Han lærer allermest i trådene, hvor folk deler deres erfaringer og spørger hinanden til råds. Den viden bruger han til at udføre eksperimenter.

Lige nu er han fokuseret på en ny organisationsform, hvor man fjerner chef­niveau og hierarki, og indfører selvledende netværk. Startskuddet til den ny, netværksorienterede organisationsstruktur begyndte for to år siden, hvor Egon Loke gav sine 50 medarbejdere en anderledes opgave. I en uge måtte de arbejde med, hvad de havde lyst til – og med hvem, de havde lyst. Der var kun to krav: Det skulle være godt for DTU, og

medarbejderne skulle præsentere det, de havde lært. „Jeg har aldrig set så megen energi og innovationskraft. Det beviser, at når folk selv kan styre deres opgaver og har det rigtige mindset, kan de udføre fan­tastiske ting uden en leder, der styrer dem,“ siger han.

Græsrodsbevægelse Egon Loke oplever en græsrodsbevægelse, der skubber opad med nye måder at tænke på. Et eksempel på nytænkning finder man på DTU’s bibliotek, hvor man med en bevidst indsats gør universitetets forskningsresultater let tilgængelige for omgivelserne. Som det første nordiske universitet etablerede DTU et åbent og søgbart web-arkiv, hvor forskerne kunne gøre deres publikationer frit tilgængelige for alle. Og som det første universitet i Danmark vedtog DTU en publiceringspolitik, der foreskriver open access, medmindre tidsskrift eller forlag blokerer det.

I dag er DTU det universitet i Norden, der er længst fremme med at gøre forskernes videnskabelige artikler frit tilgængelige på internettet.

Der bliver også eksperimenteret med såkaldte chatbots, som er computerprogrammer, hvor man enten fører samtaler med mennesker eller andre computerprogrammer. Den første chatbot, der blev udviklet på DTU, giver medarbejdere svar på, hvor meget restferie, de har tilbage. Den næste bliver en nyudviklet SU-chatbot målrettet de studerende.

Det er måske i særlig grad uddannelsesområdet, der bekymrer Egon Loke.

I øjeblikket ser han, at behovet for uddannelse stiger hurtigere, end universitetet vokser. Samtidig kommer der flere og flere digitale kanaler, hvor unge kan træne deres kompetencer og blive dygtige ingeniører. „DTU har ikke monopol på at uddanne ingeniører. Unge under 30 tænker ikke, at de nødvendigvis skal gå seks år på universitet for at blive ingeniør. Hvis vi ikke er nysgerrige omkring, hvad der foregår omkring os, vil vi stille og roligt blive marginaliserede som uddannelsesinstitution.“ Brug dit netværk Egon Loke mener, at ’life long learning’ er svaret på, hvordan vi bliver ved med at udvikle os. Og det er de unge gode til.

Mens ældre medarbejdere har svært ved at indrømme, at de ikke ved alt, bruger de unge deres uvidenhed til at blive klogere. Det sker ofte gennem deres mange forbindelser på de sociale medier, hvor de udveksler viden, mener han: „De unge er ydmyge. De siger: ’Jeg ved ikke noget, så jeg spørger mit netværk til råds’. Jo bedre deres netværk er, jo bedre kan de bidrage til omverdenen. Det er selve netværket, der gør dem til superforskere eller -studerende.“ ■■Få mere at vide Egon Loke, kontorchef, Koncern IT, eglo@dtu.dk

FOTO JOACHIM RODE

I et nyt samarbejde med Bevica Fonden vil DTU udvikle metoder til, at inge­ niørstuderende ser inklusion og tilgængelighed som en naturlig del af design og udvikling af nye tekniske løsninger.

Det betyder, at DTU vil udvikle metoder i undervisning, forskning og iværksætteri som lever op til verdensmålenes princip ’Leaving no one behind’.

FIRE GODE RÅD TIL AT FÅ ET DIGITALT MINDSET 1. Vær nysgerrig og eksperimenter 2. Forvent ikke, at du kan planlægge dig ud af alt 3. Opsøg ny viden. Især de steder, hvor du ikke plejer at søge 4. Vær åben over for nye løsninger, idéer og værktøjer.

På DTU er vi innovative på forskningsniveau, men langt mere konservative i de daglige arbejdsgange, mener Egon Loke.

At DTU, we are innovative at research level, but much more conservative in our daily work procedures, says Egon Loke.

Digital university INNOVATIVE THINKING Anyone can hold

up their Dankort debit card and claim that they are digital. But if you really want to think digitally, you need to be curious and explore how to do things differently. This is the view of Egon Loke, Head of Corporate IT Services, who recently held presentations on digitization for employees and the Executive Board.

Among other things, he believes that as a university we must push the boundaries of what is possible in order to be a societal dynamo. We have an obligation to innovate, and failure to do so will lead to DTU coming under increased pressure in the areas of innovation, research, and education.

“DTU wants to be a digitization beacon.

But we can’t influence society if we don’t act digitally ourselves and become a role model for digitization. This is a challenge. We need to change our mindset if we want to succeed with the new digital opportunities,” he says.

“The funny thing is that DTU is already doing this at the research level, but we’re not so research-minded on a daily basis.“

| INNOVATION / INNOVATION | 11

NR. 6·2019

Teknologisk tretrins­raket kan forbedre protein­­­­ produktion i bakterier

■ Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen

STARTUP Den lille nystartede virksomhed Mycropt har udviklet en effektiv

teknologi til virksomheder, der producerer protein.

Proteinproduktion via specialdesignede bakterier er ofte dyr, og fejlslagne fermenteringer med lav produktion, dårligt udbytte og ukorrekt foldede proteiner koster mange arbejdstimer at rette op på. Men det kan den nystartede virksomhed Mycropt gøre noget ved med deres teknologi, som er baseret på tre trin: Forøget produktion, effektiv energiudnyttelse og sikring af højkvalitetsproteiner.

Mycropt er spundet ud af The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved DTU og består – ud over teknisk direktør Maja Rennig af medstifter og administrerende direktør Morten Nørholm, som også er gruppeleder på DTU Biosustain.

Firmaets øvrige medstiftere er ph.d.-studerende Jenny Landberg, professor Alex Toftgaard Nielsen, begge DTU Biosustain, samt Daniel Daley, der er gruppeleder på Stockholms Universitet.

Idéen bag en af Mycropts teknologier opstod for godt ti år siden, da Morten Nørholm og Daniel Daley opdagede en måde at optimere udtrykket af proteiner i produktionsværten, bakterien E. coli.

Roni Ash og Dolev Ofri, der studerer ved israelske Technion, har udviklet en app, der forventes at kunne hjælpe synshæmmede og blinde i trafikken. Appen genkender trafiklys og giver brugeren besked om farven. Brugeren skal bare rette telefonkameraet i den rigtige retning – det behøver ikke at være særligt nøjagtigt – hvorefter appen fortæller, om det er muligt at krydse vejen. Appen er baseret på maskinlæring og træning af et neuralt netværk. Læs mere på kortlink.dk/22swg.

Kunstigt blad producerer medicin med sollys Teamet bag Mycropt: Øverst Morten Nørholm, i midten Maja Rennig og nederst Alex Toftgaard Nielsen.

The team behind Mycropt: Morten Nørholm (top), Maja Rennig (middle), and Alex Toftgaard Nielsen (bottom).

ind i de synteseveje i cellen, som resulterede i det ønskede protein. „Et af de problemer, man ofte støder på, er, at bakterier bruger for meget af deres kulstof til at vokse og lave biomasse. Så det er også vigtigt at afkoble produktionen fra væksten,“ siger Maja Rennig.

Systemet med at afkoble vækst fra produktion for at få mest muligt udbytte fra ’foderet’ kaldes BiomassOPT og er udviklet i professor Alex Toftgaard Nielsens gruppe på DTU. Værktøj 3: Kvalitetssikring Sidste trin var at sikre kvaliteten af de producerede proteiner.

Her har holdet udviklet et værktøj, der via en biosensor får korrekt foldede proteiner til at udsende fluorescerende lys under UV-bestråling. Lysmængden er igen direkte proportional med mængden af korrekt foldede proteiner, og på den måde kan de bedste varianter udvælges.

Værktøjet FoldOPT sælges i kombination med de andre værktøjer. Og Mycropt har allerede kontakt til flere virksomheder, der kan se en fordel i at bruge deres teknologier. „Det burde være ret nemt at sælge vores service, fordi det er en win-win-situation. Vores teknologi eksisterer jo allerede og er ret billig, og hvis vi for eksempel kan gøre en virksomheds proteinproduktion dobbelt så god, så har de sparet penge, selvom vi napper en lille bid af kagen,“ siger Maja Rennig.

optimize companies’ protein production using a ‘three-step rocket’ technology package.

Protein production via specially designed bacteria is often expensive, and failed fermentation with low production, poor yield, and incorrectly folded proteins is costly to rectify. However, with its three-step technologi-

Robothånd blander bruger- og robotkontrol EPFL-forskere har med succes testet en kunstig hånd, der kombinerer robottens kontrol med brugernes egen kontrol og dermed åbner muligheder for nye proteseteknologier. Robothånden kombinerer individuel fingerstyring og automatisering og giver et forbedret greb og mulighed for at håndtere forskellige emner. Se video på kortlink.dk/22swc.

Bayern arbejder på Hyperlooop Tesla og SpaceX-grundlæggeren Elon Musk fik idéen til Hyperloop, et tog der skal bevæge sig gennem en tunnel med en hastighed tæt på lydens. Studerende ved tyske TUM i München har taget handsken op, og udviklet prototyper, der siden 2015 fire gange har vundet Elon Musks årlige ’Hyperloop Pod Competition’. Men de studerende undersøger også, hvordan Hyperloop kan blive et sikkert, prisvenligt og bæredygtigt transportmiddel i fremtiden. Således har de blandt andet udviklet et levitationssystem samt et testrør af ultra­ højstyrkebeton. Læs mere på kortlink.dk/22t2x

■■Få mere at vide Maja Rennig, postdoc, DTU Biosustain, rennig@biosustain.dtu.dk

Technological three-step rocket can improve protein production in bacteria STARTUP The small start-up company Mycropt seeks to

Kemikere hos TU/e i Eindhoven har præsenteret en ’minireaktor’, der ligner træernes blade, og som absorberer sollys og driver kemiske processer. Det er lykkedes forskerne at få reaktoren til at producere to typer medicin, artemisinin mod malaria og ascaridol mod parasitter. Reaktoren kan ifølge forskerne let opskaleres og bruges til en lang række kemiske reaktioner. Den opretholder desuden en stabil produktion under skiftende vejrforhold. Forskerne mener, at teknologien er klar til kommercialisering. Læs mere på kortlink.dk/22swd.

FOTO FABIAN VOGL / TUM

Værktøj 2: Optimal energiudnyttelse Det næste skridt i optimeringen bestod i, at forskerne ville strømline kulstofforbruget hen imod proteinproduktion. Idéen gik ud på at dirigere mest muligt af kulstoffet – dvs. sukkeret i vækstmediet –

App skal hjælpe synshæmmede over gaden

cal solution—increased production, efficient energy use, and high-quality protein production—the start-up company Mycropt offers a solution to the problem. Mycropt is a spin-out of The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability at DTU, uniting the talents of CTO Maja Rennig and co-founder and CEO Morten Nørholm, who is also Senior Researcher at DTU Biosustain.

FOTO ALAIN HERZOG, EFPL

Værktøj 1: Høj produktion Først identificerede de en række interessante membranproteiner, der var svære at udtrykke. Påbegyndelsen af translationen fra RNA til protein afhænger af en såkaldt translations-initierings-sekvens, som afgør, i hvor høj grad cellen ’vælger’ at translatere genet. Derfor udviklede de et bibliotek over sekvenser, der teoretisk ville føre til høj produktion af proteinerne. Men forskerne manglede stadig et system til at teste, hvilke af de teoretiske startsekvenser, der vil være den mest succesfulde i praksis. „På det her tidspunkt, havde vi et stort bibliotek for hvert gen, men vi havde ikke en smart metode til at finde de bedste startsekvenser og dermed de bedste producenter,“ siger Morten Nørholm.

Her kom Maja Rennig ind i billedet, og sammen med Morten Nørholm udviklede hun et system, som koblede høj produktion af et givent protein til overlevelse i tilstedeværelse af et antibiotikum. Det smarte ved systemet var, at produktionen var direkte proportional med bakteriens overlevelse. De bakterier, der overlevede ved de højeste koncentrationer af antibiotika, var således de bedste producenter. „De andre design på markedet på det tidspunkt var afhængige af, at man selv lavede en form for ’tag’ på proteinet eller en struktur på DNA’et for at finde vinderklonen. Vi lavede et design, som var uafhængigt af protein og struktur, og det var nyt,“ siger Maja Rennig.

Værktøjet har de kaldt ExpressOpt, og de har vist, at det virker i flere vigtige proteinproduktionsværter.

FOTO MICHAEL BARRETT BOESEN

Af Anders Østerby Mønsted og Anne Wärme Lykke

Forskere ved finske Aalto har skabt et nyt biobaseret materiale ved at lime træcellulosefibre og det silkeprotein, der findes i edderkoppetråde, sammen. Resultatet er et fast og elastisk materiale, der vil kunne bruges som en mulig erstatning for plastik f.eks. kunne bruges i medicinsk-kirurgiske fibre, i tekstilindustrien eller til emballage.

De to materialer er bionedbrydelige og overgår de fleste af dagens syntetiske og naturlige materialers styrke, stivhed og sejhed. Læs mere på kortlink.dk/22swf.

FOTO PANTHERMEDIA

Træfibre og edderkoppe­silke kan konkurrere med plast

■ Cross borders News from DTU partners Wood fibres and spider silk can compete with plastics · App to help visually impaired cross the street · Artificial leaf produces medicine using sunlight · Robot hand combines user and robot control · Bavaria working on Hyperlooop

12 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 6·2019

Q&A om bære dygtighed Kantine

DILEMMAER Hvad bliver der egentlig gjort for den

miljømæssige bære­dygtighed på DTU, når det f.eks. handler om madspild, plastikaffald og de mange flyrejser? Der er ingen quick fixes, men her prøver vi at give nogle svar.

Af Marianne Vang Ryde og Christina Tækker

DTU ønsker at være drivkraft for en bæredygtig forandring af verden. Det sker f.eks. gennem vores forskning og de kandidater, vi uddanner. Men vi skal også agere bæredygtigt i vores dagligdag på DTU – både som studerende og ansatte.

Der er et væld af aktiviteter for øget bæredygtighed på DTU. Men samtidig hører man også spørgsmål i organisationen om, hvorfor DTU ikke er længere fremme.

Vi tager her nogle af spørgsmålene op. Svarene afspejler, at bæredygtighedsudfordringer som f.eks. brug og afskaffelse af plastik ofte er komplekse, og at det kræver tid at implementere fornuftige løsninger i organisationen.

Men fælles for alle svarene er: Der arbejdes på det.

■■Få mere at vide Lisbet Michaelsen, bæredygtighedskoordinator, limi@dtu.dk

Q Hvorfor er der plastbestik i kantinerne til take away?

Det skyldes, at flaskerne kan genanvendes via Danmarks returpantsystem.

A Al plastbestik i kantinerne er lavet af bionedbrydeligt materiale, i dette tilfælde majsbaseret. Valget af engangsservice i DTU’s kantiner er baseret på livscyklusanalyser foretaget af DTUstuderende fra DTU Miljø. Der er ikke planer om at udfase det bionedbrydelige bestik i kantinerne, da mange har brug for ‘to go’-mad, og det derfor vil medføre et meget stort svind af stålbestik. Der bruges ikke engangsservice i DTU’s mødecentre, og til mødeforplejning ud af huset, opfordres der til, at man bruger service fra lokale køkkener.

Hvis møde­bestilleren ekstraordinært har behov for engangsservice, skal der betales en ret høj pris for det, da det ikke skal være attraktivt at benytte engangsemballage.

Q Hvorfor kan man ikke købe overskydende mad fra DTU’s kantiner efter lukketid?

Q Hvorfor serverer DTU vand i plastikflasker?

Drikkevand i flasker er erstattet med vand i kander og dispensere, hvor det er muligt i DTU’s mødeforplejning og kantiner. Men der er situationer, hvor vand på kande ikke er en mulighed, og her er plastikflasken, ifølge en undersøgelse udført for Campus Service af studerende på et tværfagligt 3 ugerskursus, mere bæredygtig end karton.

A

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Transport Q Gør DTU noget for at reducere antallet af flyrejser?

Q Kunne bycykler være med til at formindske biltrafik på DTU Lyngby Campus?

A Campus Service arbejder på at forbedre forholdene for cyklister på DTU,

Q Hvorfor sælges der kaffe i engangsbægre?

A Kaffe serveres i bionedbrydelige kaffe­ bægre i kantiner og caféer. Caféerne i bygning 101, 202 og 358 på Lyngby Campus samt kantinen på Ballerup Campus har desuden en rabatordning, hvor man sparer to kr. på kaffe, hvis man har sin egen kop med.

FOTO BO JARNER

A Ja. Enhver flyrejse skal være velbegrundet og nødvendig, og det skal være nemt at vælge den mest bæredygtige rejseform. I fremtiden vil medarbejdere blive opfordret til at anvende virtuelle møder i højere grad end i dag. Og allerede nu er det f.eks. muligt fra rejseservicesystemet at trække data, som synliggør CO2-aftrykket af hver enkelt rejse. Det er et vigtigt skridt for at træffe beslutninger om rejseforbrug og -adfærd på et oplyst grundlag.

I 2018 fløj medarbejderne 55 mio. km, svarende til 9.000 km pr. medarbejder. Flyrejserne udgjorde i 2018 ca.

90 procent af DTU’s arbejdsrelaterede transport og 23 procent af DTU’s samlede CO2-udledning.

A Campus Service har undersøgt mulig­heden for at sælge overskydende mad fra buffeten, men det kan ikke lade sig gøre på grund af myndighedernes krav til fødevaresikkerhed. DTU’s kantiner arbejder aktivt med at mindske madspild på andre måder, f.eks. ved at acceptere et reduceret udvalg i buffeten den sidste time af åbningstiden og udnytte overskudsmad, så vidt det er muligt i henhold til fødevarelovgivningen.

Mad, som ikke kan udnyttes, sorteres til organisk affald. Campus Service arbejder lige nu med at undersøge, om det er muligt at sælge andre overskudsvarer fra kantiner og caféer, f.eks. varer, der er indpakket og har været på køl.

hvilket også er et af fokusområderne i den langsigtede campusplan for Lyngby Campus. Der er ikke etableret bycykler på campus, da mange institutter og enheder på DTU har deres egne delecykler, ligesom mange også kommer herud på egen cykel. Det er en afvejning mellem det reelle behov og de ressourcer, det kræver at etablere og vedligeholde et sådant system.

Q&A about sustainability at DTU DILEMMAS What is actually being done about

environmental sustainability at DTU—e.g. in terms of food waste, plastic waste, and the University’s extensive air travel? There are no quick fixes, but we will try to provide some answers in the following article.

DTU wants to be a driving force for sustainable change in the world. One way we strive

to achieve this, for example, is through our research and the graduates we educate. But we also need to act sustainably in our daily lives at DTU – both as students and employees.

We have a wealth of activities when it comes to increasing sustainability at DTU. But at the same time, there are questions within the organization about why DTU is not doing more.

We will attempt to address some of these questions below. The responses reflect that sustainability challenges—e.g. the use and elimination of plastic—are often complex and that it takes time to implement sustainable solutions within the organization. But common to all the responses is the reply: we’re working on it.

Q: Why is there plastic cutlery in the canteens for takeaway?

A: All plastic cutlery in the canteens is made of biodegradable material—in this case it is maize-based. The choice of disposable service in DTU’s canteens is based on life cycle analyses conducted by DTU students from DTU Management. There are no plans to phase out the

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 13

NR. 6·2019

på DTU FOTO STAMERS KONTOR

Affald Q Hvilke typer affald kan man sortere på DTU? A DTU håndterer pt. 27 forskellige affaldsgrupperinger. Af husholdningslignende grupperinger er de mest udbredte sortering af papir, pap, glas, metal, madaffald og restaffald. Dertil kommer elektronikaffald, kemikalieog maleraffald og en række specialgrupperinger fra blandt andet byggeog anlægsprojekter. Hvad man kan sortere lokalt i forskellige bygninger, afhænger bl.a. af behov, lokale beslutninger og indretning.

Q Hvad er DTU’s plan for indsamling af plastaffald?

Campus Q Hvorfor bruger DTU larmende, motoriserede bladpustere til at samle blade?

Q Hvad er det for noget røg, der kommer ud af den store skorsten på Lyngby Campus?

A Den høje skorsten er afkast fra DTU’s tre naturgasfyrede kedler, der tilsammen kan levere 30 MW varme.

Kedlerne er koblet til det kollektive varmesystem og kan også levere spidslastvarme ud til Lyngby-Taarbæk Kommune, når fjernvarmen fra Vestforbrænding ikke er tilstrækkelig til at opfylde varmebehovet i systemet. Røggassen fra naturgasforbrændingen er ren vanddamp og CO2, og det ses tydeligt som hvid røg.

A Campus Service udarbejder handleplaner i forlængelse af DTU’s bæredygtighedspolitik for campusområderne, hvor CO2-reduktion er et af de centrale temaer. DTU har en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, hvilket betyder, at indsatser for klima og reduktion af CO2 skal tænkes ind i det store billede.

I CAS’ handlingsplan for 2020 indgår det at udarbejde en plan for, hvorledes DTU kan blive CO2-neutral. På trods af, at flyrejser har været stigende, har DTU formået at spare 13 procent på CO2-udledningen fra el, varme og flyrejser fra 2017-2018, og DTU arbejder fortsat på at nedbringe CO2-udslippet.

Q Hvordan bevarer DTU naturen på campus?

A DTU arbejder med at fastholde de grønne campusområder, også selvom der bygges nye bygninger. For Lyngby Campus er der vedtaget en strategisk campusplan, hvor landskabet har sit eget afsnit med fokus på bl.a. varierede landskabsrum, både rundt om campus og mellem bygningerne. Campusplanen skal præcertificeres efter certifice-

ringssystemet DGNB’s Guld-niveau, hvilket betyder, at der laves flere konkrete handlingsplaner, som sikrer, at der tages hensyn til bæredygtighed i bred forstand. Der er også campusplaner på vej for Ballerup og Risø Campus. Derudover har Campus Service stor opmærksomhed på biodiversitet og måden hvorpå, de grønne områder bliver etableret og vedligeholdt. Der er f.eks. insekthoteller, fuglehuse, græssende kvæg og områder, der drives efter en ’vild med vilje’-tilgang, der understøtter levesteder for planter og dyr.

FOTO MARIE LINDHOLM STOLTZE

DTU’s områder er grønne og levende, hvilket naturligt medfører løvfald. Af sikkerhedsmæssige årsager, herunder at våde blade bliver glatte, prioriterer DTU at indsamle blade på veje og stier. Bladene komposteres og bliver til ny jord, der bruges på campus.

De el-drevne bladpustere, der fås på markedet, er ikke kraftige nok til DTU’s behov, men Campus Service følger løbende udviklingen.

A

Q Hvorfor har DTU ikke en plan for at blive CO2-neutral?

A Plast er et omdiskuteret emne både på DTU og i samfundet. Campus Service har længe arbejdet på at finde en løsning for at udsortere plast. En løsning, der er hensigtsmæssig og bæredygtig for DTU. Og det har vist sig at være kompliceret. Den skal nemlig både være brugervenlig, logistisk mulig, totaløkonomisk rentabel og i sidste ende have en høj genanvendelsesprocent.

En af udfordringerne ved plast er, at der findes så mange forskellige typer, og at det er svært at spore, hvad der præcis sker med den plast, vi udsorterer i Danmark. På Ballerup og Risø Campus kan nogle typer plastaffald udsorteres.

Q Hvordan spiller de mange nybyggerier sammen med DTU’s bæredygtighedspolitik?

A Med stigende efterspørgsel på uddannelse og forskning er der behov for mere plads og flere faciliteter, som bruger mere energi og flere ressourcer. DTU har fokus på bæredygtighed i byggeprojekter og kræver guldniveau i DGNB, som er et certificeringssystem for bæredygtigt byggeri og byområder. Nye DTU-bygninger er energieffektive og fra 2017-2018 reducerede DTU varmeforbruget med 13 procent, blandt andet ved at flytte fra gamle til nye bygninger.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

biodegradable cutlery in the canteens, as many people need ‘to go’ food and this would therefore result in a very substantial loss of steel cutlery.

Disposable service is not used in DTU’s meeting centres, and for out-of-house meeting refreshments, we encourage people to use service supplied by local caterers. If, in exceptional cases, the person booking the meeting requires disposable service, we charge a high price, as we do not want to encourage the use of disposable packaging.

Q: Why can’t I buy surplus food from DTU’s canteens after closing hours?

A: Campus Service has looked into the possibility of selling surplus food from the buffet, but this has been ruled out because of statutory food safety requirements. DTU’s canteens are actively working to reduce food waste in other ways—by accepting a reduced selection in the buffet in the last hour of opening hours and using surplus food wherever possible in

accordance with the Danish Food Law. Food that cannot be used is sorted into organic waste. Campus Service is currently investigating whether it is possible to sell other surplus goods from canteens and cafés—e.g. items that have been wrapped and refrigerated.

Q: Why does DTU serve water in plastic bottles?

A: Scan the QR code to read this and other answers.

dtu.dk/1906

14 | UDDANNELSE / EDUCATION |

■ Kort nyt Studier og navne Adgang til 40.000 e-bøger DTU Bibliotek stiller mere end 40.000 bøger om it, programmering og business til rådighed for ansatte og studerende via forlaget O’Reillys database Safari Books. Man kan tilgå bøgerne via O’Reillys egen onlineplatform eller via bibliotekets onlineservice DTU Findit. DTU Bibliotek har i mange år fokuseret på at indkøbe e-bøger frem for bøger på tryk. Inden man låner en bog fra hylderne, er det derfor vigtigt, at man tjekker, om bogen findes i en nyere online-udgave.

Ny studielinje kombinerer miljø og digitale værktøjer Som det første danske universitet til­ byder DTU studerende at specialisere sig både i miljøforhold og digital data­ analyse. Anvendelsen af avancerede sensorer, satellitter og droner til overvågning af miljøet er stærkt stigende.

Det har medført et øget behov for ingeniører, der både har tilstrækkelig indsigt i komplekse miljøforhold og samtidig er i stand til at analysere og behandle de store datasæt, overvågningen og anden dataindsamling genererer.

Stor bevilling opruster den biofarmaceutiske forskning Novo Nordisk Fonden uddeler 182,7 mio. kr. til et internationalt samarbejde mellem DTU og North Carolina State University, NCSU, som skal føre til nye biofarmaceutiske processer og uddannelsesprogrammer til studerende og medarbejdere i industrien. NCSU er hovedmodtager af bevillingen, og det er første gang, at Novo Nordisk Fonden giver en bevilling i denne størrelsesorden uden for Norden. NCSU har ud over en særlig kompetence inden for efteruddannelsesforløb biofarmaceutiske styrker, der supplerer dem, man finder på DTU.

Støtte til ph.d.-studerendes ophold i USA Formålet med Kaj og Hermilla Ostenfeld’s Fond er at yde støtte til teknisknaturvidenskabelige studier for ingeniører, primært fra DTU – herunder ph.d.-studerende, der ønsker at videre­ uddanne sig i USA. Der gives maksimalt støtte til et års ophold ved et anerkendt amerikansk universitet. Der gives ikke støtte til diplom-, bachelor- og kandidatstuderende. Ansøgningsfrist er 21. oktober. Læs mere på DTU Inside.

Access to 40,000 e-books · New study programme combines environmental and digital tools · Major grant boosts biopharmaceutical research · Support for PhD student stays in the United States

NR. 6·2019

De nye ingeniører vil skabe en bedre verden UDDANNELSE Optaget af studerende (især kvinder) skal op, frafaldet skal ned, og der skal mere fokus på bæredygtighed. Bachelordekan Lars D. Christoffersen fortæller om sine planer.

Af Henrik Larsen

„For ti år siden ville vores nye studerende bare gerne være ingeniører. I dag vil de skabe en bedre verden. Det er en superspændende udvikling, men den stiller nye krav til universiteterne, som vi er nødt til hele tiden at blive bedre til at håndtere.“ DTU’s dekan for bacheloruddannelser og studieliv, Lars D. Christoffersen, tiltrådte sit nye job i juni i år efter seks år som direktør for DTU Diplom i Balle­ rup. Dermed er det blandt meget andet hans job at sørge for, at DTU tiltrækker flere studerende – ikke mindst flere kvinder – og at færre studerende falder fra.

DTUavisen har spurgt ham, hvordan han vil gøre det. „En væsentlig forskel i forhold til tidligere er, at de unge i dag har en klar idé om, at de vil gøre noget godt for verden.

Se bare på folketingsvalget, hvor klimaet kom til at fylde meget, på Greta Thunberg, de unges klimastrejker og så videre,“ siger han.

Derfor mener han også, at DTU’s studiemiljø og indsats for at skabe miljø- og klimavenlige campusser med fordel kan bruges mere i rekrutteringsindsatsen. „Universiteter og virksomheder, der ikke har en klimastrategi, får meget svært ved at rekruttere nutidens unge. Sådan er det bare. De studerende tvivler på, om vi gør noget, så vi skal blive bedre til at kommunikere alt det, vi faktisk gør for at skabe bæredygtige campusser. Det er ikke nok at skrive det i det grønne regnskab – det skal ud over rampen.

For hver ny generation af unge skal vi tilpasse vores måde at kommunikere på.

Det vil få betydning, både for den måde, vi rekrutterer på, og for den måde, vi tilrettelægger undervisningen på.“ Lars D. Christoffersen fremhæver uddannelsesretningen Maskinteknik, der som den første begyndte at markedsføre sig med, hvilke af FN’s fire verdensmål og tilhørende delmål de studerende skulle arbejde med. Denne deklarering i forhold til verdensmålene er nu ved at blive rullet ud på alle DTU’s uddannelsesretninger. „På den måde taler vi mere direkte ind i en dagsorden, som unge mennesker helt åbenlyst engagerer sig i.“ En god begyndelse En god studiestart er ifølge dekanen yderst vigtig for at sikre, dels at de nye studerende kommer godt i gang med det faglige, dels at de hurtigt får deres nye liv som studerende til at fungere.

■ News in brief

„Vi har startet en dialog med Polyteknisk Forening, der jo står for studiestarten på DTU og i øvrigt gør det rigtigt godt. De nye studerende bliver optaget i slutningen af juli, men vi ser dem ikke før måned senere, når de skal på rustur. Måske kunne der foregå noget i denne periode, så de får mulighed for at forberede sig, f.eks. med turbokurser i matematik eller lignende.

Vi kan også overveje at fastsætte nogle læringsmål for studiestarten, for der er simpelthen ting, som det er nyttigt at kunne for

at komme godt i gang med studierne. Det kan f.eks. være at lægge en studieplan eller at lære vores it-platforme at kende.“ Frafaldet skal ned En større indsats for en vellykket studiestart kan ifølge Lars D. Christoffersen også være med til at mindske frafaldet blandt de studerende. Cirka en tredjedel af alle studerende forlader studiet inden den afsluttende eksamen, og selvom det er færre end på andre universiteter, så er det stadig for mange, mener dekanen.

Uddannelserne skal tale ind i den bæredygtighedsdagsorden, som de unge engagerer sig i, siger DTU’s bachelordekan, Lars D. Christoffersen.

The study programmes need to tap into the sustainability agenda that young people are engaging in, says DTU’s Dean of Undergraduate Studies and Student Affairs, Lars D. Christoffersen.

Uddannelserne skal tale ind i den bæredygtighedsdagsorden, som de unge engagerer sig i, siger DTU’s bachelordekan, Lars D. Christoffersen.

Uddannelserne skal tale ind i den bæredygtighedsdagsorden, som de unge engagerer sig i, siger DTU’s bachelordekan, Lars D. Christoffersen.

New engineers want to create a better world EDUCATION “Ten years ago, our new students

just wanted to become engineers. Today, they want to create a better world. It’s a super-exciting development, but it makes new demands on the universities that we need to constantly become better at addressing.”

DTU’s Dean of Undergraduate Studies and Student Affairs, Lars D. Christoffersen, took

up his new position in June this year after six years as Director of DTU Diplom in Ballerup.

Among other things, it is his job to make sure that DTU attracts more students—not least more women—and that fewer students drop out. DTUavisen asked him how he plans to achieve this.

“A major difference compared to earlier is

that young people today have a clear idea of wanting to make a positive difference in the world. Just look at the recent Danish parliamentary election with its heavy climate focus—look at Greta Thunberg, the young people’s climate strikes, and so on,” he says.

Therefore, he also believes that DTU’s study environment and efforts to create environ-

| UDDANNELSE / EDUCATION | 15

NR. 6·2019

„Det er vigtigt at erkende, at det fak- men det er sundt for studiemiljøet på alle tisk er ok at skifte studie, hvis man synes, retninger, at der er en væsentlig andel af at man er landet på den forkerte hylde. begge køn.“ Nogle opfatter det måske som et nederDen skæve kønsfordeling er ikke kun lag, og så har de en tilbøjelighed til at et problem under studierne, for den har blive hængende for længe. Det ifølge Lars D. Christoffersen er hverken godt for den stu- AA Universiteter effekt hele vejen gennem føderende eller for DTU. Derfor og virksomheder, dekæden, både for virksomgør vi meget for at hjælpe dem, heder og universiteter. der har valgt forkert, v­ idere til der ikke har en „Hvis vi ikke uddanner klimastrategi, tilstrækkeligt mange kvinder, en anden uddannelse.“ så kan virksomhederne ikke får meget svært Flere kvinder ved at rekruttere få kvindelige ledere, og universiteterne kan ikke udpege I den seneste optagelsesrunde nutidens unge. i sommeren 2019 blev andeflere kvindelige professorer. len af optagne kvinder øget Sådan er det bare. DTU uddanner 2200 ingeniører hvert år, som går ud og får med et par procentpoint til Lars D. Christoffersen 34 procent, det højeste niveau et arbejde og får indflydelse nogensinde. Men i gymnasierne opfylder på deres arbejdspladser i årtier fremover.

42-43 procent af kvinderne adgangskra- Det er dér, DTU gør den helt store forvene til DTU, så andelen burde være me- skel,“ siger han. get større, mener Lars D. Christoffersen. „Det har stor betydning for studiemiljøet, at der er en nogenlunde lige fordeling mellem mandlige og kvindelige stu- ■■Få mere at vide derende. Nogle studieretninger appel- Lars D. Christoffersen, bachelordekan, lerer måske mere til kvinder end andre, dtu-bdean@dtu.dk

Min mening / My opinion

Vi skal stå sammen mod ensomhed og stress TRIVSEL Alt for mange DTU-studerende

kæmper med stress og ensomhed. Det kommer vi kun til livs, hvis vi bliver mere opmærksomme på hinanden og tør forlade vores komfortzone.

Af Søren Anton Steffensen Kuhberg

FOTO MIKKEL SWARTZ

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Ifølge den seneste studiemiljøundersøgelse føler 44 procent af de DTU-studerende sig stressede, og 19 procent føler sig ensomme. Det er tal, som er markant højere end andre inden for tryghed og trivsel. Vi har altså et stort problem, og jeg mener, vi alle må tage ansvar for at løse det.

For mig at se handler det i høj grad om, at vi skal turde træde ud af vores komfortzone og gøre op med faste vaner.

Jeg kender det jo fra mig selv: Når jeg skal danne en gruppe, går jeg sjældent ud og finder en medstuderende, jeg slet ikke kender, og sætter mig i gruppe med vedkommende. Men det burde jeg. Det ville uden tvivl gøre mig til en bedre ingeniør, hvis jeg valgte en gruppe af medstuderende, jeg ikke på forhånd kender. Nye traditioner, nye perspektiver, andre baggrunde. Helt nye muligheder opstår med nye mennesker.

Der er indført strukturelle reformer, som helt klar presser os. Fremdriftsreformen, uddannelsesloftet og en SU, som dårligt er til at leve på, er selvfølgelig med til at øge de studerendes oplevelse af stress.

Men det kan vi ikke ændre alene.

Jeg tror dog stadig, at vi kan gøre det ­bedre. Ifølge studiemiljøundersøgelsen er den vigtigste årsag til, at man synes, studiemiljøet er godt, et fravær af ensomhed. Hvad skal der så til, for at færre kommer til at føle sig ensomme? Jeg er bange for, at vi ikke opdager dem, som føler sig ensomme, hvis vi gør, som vi plejer.

AA Så jeg appellerer til Så jeg appellerer til alle: Vær opmærkalle: Vær opmærksomme somme på hinanden. Gå ud af jeres faste på hinanden. Gå ud af vaner, og hvis I møder nogen, som virker jeres faste vaner, og hvis ensomme, så grib ud. Eller hvis en af jeres I møder nogen, som venner pludselig virker anderledes, opfører virker ensomme, så grib sig anderledes eller på anden måde virker ud. Eller hvis en af jeres stresset, så tal med dem om det. venner pludselig virker For guds skyld, tal om det. Det værste, anderledes, opfører sig man kan gøre, er at tie stille. Ensomhed og anderledes eller på anden stress er ikke den enkeltes problem; det er måde virker stresset, så vores alles. I mine øjne er DTU et stort fæltal med dem om det. lesskab. Vi ved, at det, vi laver her, er med til at gøre i morgen bedre end i går. Klimakrisen hænger over os, og den kan ikke løses af den enkelte.

Det bliver i høj grad os, der studerer nu, som skal skabe løsningerne, og vi har brug for hver og en af os.

Vi skal stå sammen i fællesskab om det og ikke lade nogen bukke under for ensomhed og stress – i rigtig DTU-ånd.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1906 ment and climate-friendly campuses could be leveraged more in recruitment initiatives.

“Universities and companies without climate strategies will have a hard time recruiting today’s young people. That’s just the way it is.

Students doubt whether we’re doing anything to make a difference, so we need to be better at communicating everything we actually do

to create sustainable campuses. It’s not enough to enter it into the green accounts—we must walk the walk.

For every new generation of young people, we need to adapt our communication. This will influence both the way we recruit new students and the way we organize our teaching.”

We must stand together against stress and loneliness WELL-BEING Too many DTU students struggle with stress and loneliness.

We can only address these challenges if we become more aware of each other and are willing to leave our comfort zones.

■ Kort nyt Rådgivning og projekter

NR. 6·2019

FOTO NATURE ENERGY

16 | SAMFUND / SOCIETY |

Med nye teknologier kan man trække den fulde værdi ud af biomassen til brændstof, føde­ varer og endog medicin.

With new help of new technologies, the full value of the biomass can be exploited for fuel, food, and even medicine.

Hvad vil gratis offentlig transport koste?

Som en del af regeringens brainstorm på, hvordan CO2-udledningen kan nedbringes de kommende år, har transportminister Benny Engelbrecht bedt DTU om at regne på betydningen af at indføre gratis kollektiv trafik. Teknologirådet udgav i 2006 en rapport om emnet. Nu skal forskere fra DTU Management lave nye beregninger med inddragelse af økonomiske forhold, efter­spørgsel og overflytning samt ­klima- og trængselsproblemer.

Nyt værktøj til tidlig håndtering af regnvand De næste par år vil DTU Miljø og virksomheden SCALGO i fællesskab udvikle et nyt værktøj, der skal gøre det muligt for arkitekter, ingeniører og byplanlæggere at finde frem til, hvilke naturbaserede systemer, der med fordel allerede tidligt i et planlægningsforløb kan integreres i udformningen af et byområde. Naturbaserede systemer kan f.eks. bestå af regnbede, faskiner, grønne tage eller forsænkninger i landskabet, der kan opsamle regnvand.

Klimavenlig fremtid for landbruget Fødevareminister Mogens Jensen har sat 10 projekter i gang, som skal udbygge og styrke vores viden og finde fremtidens løsninger, så drivhusgasudledningen fra landbruget kan nedbringes. DTU deltager i projektet INTE­ greret Reduktion af METhan-emis­ sion fra husdyrgødning sammen med ­Aarhus Universitet og Seges. Projektet vil udvikle og dokumentere strategier til reduktion af metanemissioner fra husdyrgødning i hele kæden fra dyr til lagring.

Bioøkonomi kan skabe bæredygtig forretning NY RAPPORT Teknologiske løsninger hjælper danske virksomheder med at forvandle biologisk affald til nye produkter.

Af Christina Tækker

knappe biologiske ressourcer hen imod værdiskabelse og bæredygtige systemiske løsninger.”

værdi. Det er blevet muligt ved at udvikle og kombinere nye teknologier inden for bl.a. enzymer og bioteknologi.

At der er brug for at finde løsninger, som aflaster de knappe landbrugsarealer, er blot en ud af seks tendenser, som rapporten peger på. En anden tendens handler om at udnytte restprodukter til vigtige kemikalier eller udvikling af materialer.

Forskere fra DTU Bioengineering har stor erfaring i at arbejde med teknologier, der kan bruges inden for bioøkonomien. „Diskussionen i Danmark går lige nu på, om vi brænder for meget biomasse af til energi. Men med udviklingen af nye teknologier er det i princippet muligt at nedbryde selv meget vanskelige og komplekse råmaterialer som græs, halm og træ så godt som fuldstændigt ned til de mindste sukkerforbindelser. Vi kan trække den fulde værdi ud af biomassen til brændstof, fødevarer og endog medicin, så vi minimerer de bioressourcer, vi skal brænde af, og undgår tab af værdifulde næringsstoffer,“ siger Bjarke Bak Christensen, der er institutdirektør på DTU Bioengineering.

DTU Fødevareinstituttet har for ­Miljøog Fødevareministeriet udviklet en ny version af et gratis værktøj, der kan gene­ rere næringsdeklarationer til føde­varer og bruges til at vurdere, om varerne kan få et fuldkornslogo eller nøglehulsmærke.

Danmark har chancen for at blive det første land med en reel cirkulær bioøkonomi, hvor alle bioressourcer anvendes og genanvendes bæredygtigt og effektivt på tværs af sektorer.

Det er en af konklusionerne i rapporten ’Bioøkonomiens maskinrum’. Her har DTU sammen med virksomheder, brancheorganisationer og myndigheder afdækket, hvordan man kan bruge teknologi til at indfri bioøkonomiens potentiale og styrke den danske konkurrenceevne.

Rapporten peger på flere konkrete bioøkonomiske løsninger, f.eks. at man kan få østershatte til at gro i kaffegrums, og bakterier til at spise kulstof fra metan.

På den måde kan man genbruge en række biologiske ressourcer. „Bioøkonomien kan være med til at skabe næste generation af globale virksomheder, der leverer nye løsninger inden for eksempelvis ingredienser, foder og materialer,“ siger Simon Bolwig, der er seniorforsker på DTU Management og en af initiativtagerne til sektorudviklingsprojektet. „Men det kræver samarbejde i et netværk af aktører, et farvel til silotænkning, investeringer i ny teknologi og infrastruktur, buy-­in fra hele systemet samt en ændring af vores tilgang til de

■ News in brief

Bioeconomy can create sustainable business opportunities

Spøgelsesnet i danske farvande kortlægges DTU Aqua skal for Fiskeristyrelsen undersøge, hvor mange tabte fiskeredskaber, også kaldet spøgelsesnet, der er i danske farvande. Samtidig skal de afprøve metoder til at fjerne nettene fra havet. Tabte fiskeredskaber er uønskede, fordi de fortsætter med at fange fisk og krebsdyr til ingen nytte, og fordi havpattedyr og fugle kan blive viklet ind i dem og drukne. Desuden nedbrydes de til mikroplast med tiden.

Nyt værktøj til mærkning af fødevarer

What will free public transport cost? · New tool for early rainwater management · New food labelling tool · Climatefriendly future for agriculture · Mapping ghost nets in Danish waters

NEW REPORT Denmark can become the

first country with a real circular bioeconomy where all bio-resources are used and recycled sustainably and efficiently across sectors.

This is one of the conclusions of the report ‘Bioøkonomiens maskinrum’ (The bioeconomy engine room). Together with companies, industry organizations, and authorities, DTU

Et foregangsland I dag er Danmark foregangsland inden for life science, fermentering, ingredienser, højværdiprodukter, anvendelse af rest­ materialer og højeffektiv brug af biomasse og biogas til energiproduktion. Blandt de toneangivende danske virksomheder på området er Arla Foods, Chr. Hansen, Daka Denmark, Nature Energy, Novo­ zymes og Ørsted, ligesom danske universiteter har internationalt anerkendte forskningsmiljøer.

Startups som Unibio, Fermbiotics, Beyond Coffee og AquaGreen er på vej med helt nye forretningsmodeller og teknologibaserede produkter udviklet sammen med DTU. Alle løsninger sigter mod et mere ansvarligt forbrug af natur­ ressourcer som vand, næringsstoffer, energi og jord.

Hvor de fleste virksomheder hidtil er gået ind i bioøkonomien med tanke på at levere et bestemt produkt ud fra en bestemt råvare, forarbejder de nye virksomheder nu hver råvare til en vifte af forskellige produkter. Det kaldes også for kaskadeanvendelse og betyder, at man anvender alle dele af råvarerne, også den type affald, der hidtil ikke har haft en høj

has identified how technology can be used to fulfil bioeconomic potential and strengthen Danish competitiveness.

The report identifies several concrete bioeconomic solutions—e.g. getting oyster mushrooms to grow in coffee grounds and bacteria to eat the carbon in methane. In this way, a number of biological resources can be recycled.

■■Få mere at vide Anders Pall Skött, projektleder, anps@dtu.dk Se feature om bioøkonomi med beskrivelse af tre DTU-projekter, features.dtu.dk/biooekonomi Se rapporten, kortlink.dk/22vtp

“The bioeconomy can help create the next generation of global companies that delivers new solutions in—e.g. ingredients, feed, and materials,“ says Simon Bolwig, Senior Researcher at DTU Management and one of the initiators of the sector development project.

| SAMFUND / SOCIETY | 17

NR. 6·2019

Ny professor i ansvarlig teknologi – for mennesker ETIK DTU har ansat Maja Horst som professor i ansvarlig teknologi. Hun glæder sig til at komme i dialog med både forskere og studerende om teknologi og innovation set i et kulturelt og menneskeligt perspektiv.

Af Marianne Vang Ryde

handler om, at vi hele tiden gør os umage for at gøre det bedst muligt,“ siger hun og fortsætter: „I Danmark har vi en fantastisk mulig­ hed for at være førende i forhold til at udvikle en teknologi, der virker for mennesker. Vi har let ved at snakke med hinanden, vi har høj grad af lighed, sammenhængskraft og uddannelse i vores samfund. Så jeg mener, at vi kan se os selv som en stor sandkasse for den bæredygtige teknologiske udvikling til hele verden. Og i denne sammenhæng er DTU en ledende kraft.“

for people and plays a key role in defining our common future.’ So begins DTU’s new basic narrative, and considerations about technology, values, and ethics are nothing new at the University. However, research is now being strengthened in this area with DTU Management’s appointment of Maja Horst as profes-

sor of responsible technology and innovation.

Maja comes from a position as head of department and professor of research communication at University of Copenhagen (UCPH) and is educated in the field of social sciences and communication. She holds a PhD in Science Communication from the University of Copenhagen (UCPH) Panum Institute and

■■Få mere at vide Maja Horst, professor, DTU Management, majho@dtu.dk

Maja Horst skal forske i teknologi, værdier og etik og undervise i Ingeniørfagets Videnskabsteori på DTU Management.

Maja Horst will conduct research into technology, values, and ethics—and teach Philosophy of Science in Engineering.

New professor of responsible technology – for people ETHICS ‘DTU creates and exploits technology

universitetet skal være en videnbaseret forandringskraft i samfundet. Universitetet skal på en gang hjælpe med at udvikle samfundet til det bedre og samtidig holde øje med sandheden.

Hun vil heller ikke afvise, at der kommer en bog om ansvarlig teknologi. Men det vigtigste lige nu er at få indledt samtalen med studerende og forskere på DTU: „Jeg har lyst til at samarbejde med alle, der har lyst til at samarbejde med mig. Jeg synes, at al teknologi er spændende, fordi det er noget, der skal virke i samfundet.“

FOTO JOACHIM RODE

’DTU skaber og udnytter teknologi for mennesker og spiller en central rolle i definitionen af vores fælles fremtid.’ Sådan starter den nye grundfortælling om DTU, og overvejelser over teknologi, værdier og etik er langt fra nye her på stedet. Men nu styrkes forskningen på området, da DTU Management har ansat Maja Horst som professor i ansvarlig teknologi og innovation.

Maja kommer fra en stilling som institutleder og professor i forskningskommunikation på KU og er uddannet inden for samfundsfag og kommunikation. Hun Ingeniørløfte har en ph.d. i videnssociologi fra KU Pa- Der er i øjeblikket en del snak om, at man num og CBS, hvor hun beskæftigede sig skulle indføre et ingeniørløfte på linje med den offentlige debat om bioteknologi med den hippokratiske ed for læger. Det og undersøgte, hvorfor kunne Maja sagtens forestille sig, men hun mener den giver anledning til AA Jeg mener, at vi i ikke, selve ritualet er nok. så store konflikter. Hun Danmark kan se os selv „Man står sjældent er generelt interesseret som en stor sandkasse i, hvorfor nogle synes, at for den bæredygtige med et klart og entydigt forskning er løsningen valg mellem det gode på samfundets proble- udvikling til hele verden. og det dårlige. De etimer, mens andre mener, Og i denne sammenhæng ske principper kan let at en stor del af samfun- er DTU en ledende kraft. komme i konflikt med dets problemer stammer Maja Horst hinanden, og så gælder derfra. det måske om at finde „Jeg synes, DTU’s fokus på teknologi, den mindst dårlige løsning. Der er memennesker og bæredygtighed er virkelig get få mennesker, som ligefrem vælger spændende. Og jeg glæder mig enormt at gøre det dårlige. Og i de tilfælde vil et til at komme tæt på de forskere, som ar- løfte nok heller ikke hjælpe.“ bejder med teknologiudvikling. Jeg fore„Det kan være fint at afslutte uddanstiller mig, at jeg kan lære en hel masse, nelsen med at afgive et løfte, men det skal og håber også, at jeg kan stille relevante ikke komme ud af det blå. Vi skal sørge spørgsmål og sætte nye samtaler i gang. for at integrere samtalen om, hvad der er Min viden er mest værd, hvis den bringes godt og skidt på alle trin og i alle uddani spil i forhold til konkrete processer, i det nelser, så det bliver naturligt at stoppe op her tilfælde altså udvikling og implemen- og tænke over og tale sammen om, hvad tering af teknologi,“ siger hun. det, man er i gang med, kan komme til at betyde. Det er de studerende, jeg har Et rum for samtale og refleksion mødt, faktisk også superinteresserede i.

En central opgave for den nye profes- De fleste, der læser til ingeniør, ønsker at sor bliver at undervise på Ingeniørfagets gøre verden bedre.“ Viden­skabsteori. Det er et kursus, der binder hele DTU sammen, og Maja læg- Samfundsansvar ger vægt på at trække viden fra mange Maja Horst er i høj grad med til at præge forskellige institutter ind i undervisnin- samfundsdebatten om teknologi, komgen. Det er netop i samspillet mellem den munikation og etik. Hun sidder i Dandybe teknisk faglige viden og en sam- marks Forsknings- og Innovationspolifundsforsker som hende selv, at de etiske tiske Råd, hvor man lige nu arbejder på overvejelser kan få liv. spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har „Det er meget vigtigt at slå fast, at det brug for en teknologipolitik. ikke er mig, der skal sige, om noget er an„Hvordan sikrer vi, at vi får den teknosvarligt eller ej. I mine øjne kan teknologi logi, vi har brug for; ikke smider teknoloi det hele taget ikke i sig selv være ansvar- giske løsninger ud, fordi vi er bange, men lig eller ej. Det er altid et spørgsmål om samtidig heller ikke tager ting ind, som vi den kontekst, teknologien indgår i. Det ikke vil have?“ forklarer hun.

Til foråret har hun siddet de to mulige perioder i rådet. Hendes medlemskab af Akademiet for de Tekniske Videnskaber har til gengæld ikke nogen bagkant. ATV har som mission at gøre Danmark til en af de førende science and engineeringregioner i verden, og medlemmerne rejser blandt andet ud til lande som Kina og Indien for at se på, hvordan de arbejder med teknologi og bæredygtighed, og hvordan Danmark kan udveksle med dem på denne dagsorden.

Maja har også flere bøger på publikationslisten; senest en med titlen ’Hvad vil vi med universiteterne’, som hun skrev sammen med sin mand, der er professor på CBS. Kort fortalt advokerer de for, at

CBS, where she dealt with the public debate on biotechnology and examined why it is gives rise to such intense debate. She is generally interested in why some people think that research is the solution to society’s problems— while others believe that a large part of society’s problems are in fact caused by it.

“I think DTU’s focus on technology, people,

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1906 and sustainability is really exciting and I’m really looking forward to getting to know the researchers working with technology development. I imagine I can learn a great deal and I also hope that I can ask relevant questions and promote new dialogue.

18 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

80 gæster var mødt op til åbningen af DTU Learn for Life. Rektor Anders Bjarklev bød velkommen.

80 guests attended the inauguration of DTU Learn for Life. President Anders Bjarklev welcomed the guests.

NR. 6·2019

Nyt center vil styrke samfundets konkurrenceevne ÅBNING DTU Learn for Life ønsker at imødekomme samfundets stigende efterspørgsel på

efteruddannelse og livslang læring.

Af Christina Tækker

Livslang læring er vigtig for samfundets konkurrenceevne, sagde direktør for DTU Learn for Life Karina Rothoff Brix.

Lifelong learning is important for society’s competitiveness, said Director of DTU Learn for Life, Karina Rothoff Brix.

Vi skal lære hele livet - på nye måder og i nye formater. Det blev slået fast, da DTU Learn for Life officielt åbnede dørene fredag den 27. september med deltagelse af omkring 80 gæster fra toneangivende virksomheder og organisationer.

Med det nye center ønsker DTU at samle indsatsen omkring livslang læring på ét sted og finde nye måder at imødekomme behovet for læring i samfundet.

Centeret kommer på et tidspunkt, hvor arbejdsmarkedet gennemgår en stor forandring. Mange arbejdspladser bliver automatiseret, og nye teknologier opstår.

Samtidig bliver der i højere grad stillet

krav om, at medarbejdere og virksomheder er hurtige til at omstille sig og er opdaterede på ny faktuel viden. Det kræver konstant fokus på at løfte medarbejdernes kompetencer. „Medarbejderne er og bliver virksomhedernes vigtigste ressource. Derfor er livslang læring et nødvendigt element i at styrke samfundets konkurrenceevne,“ siger Karina Rothoff Brix, der er direktør i DTU Learn for Life. „Med det nye center ønsker vi at gå i dialog med virksomheder, kommuner og organisationer for at finde ud af, hvilke behov de har. Både på nationalt og inter­nationalt plan. På den måde kan vi være deres sparringspartner og hele tiden

sørge for, at de har den nødvendige viden og de rette kompetencer, så de kan fremtidssikre deres arbejdsplads.“ DTU Learn for Life blev etableret i april 2019 ved en fusion af tre eksisterende DTU-enheder. Sammenlægningen betyder, at DTU nu har ét stort udstillingsvindue for universitetets teknologier og knowhow – og samfundet har én indgang til DTU, når der skal findes nye kompetencer til medarbejdere, ledelse og bestyrelser.

■■Får mere at vide Karina Rothoff Brix, direktør, DTU Learn for Life, karbri@dtu.dk

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Med det nye center vil DTU gå i dialog med virksomheder, kommuner og organisationer om deres behov for læring.

With the new centre, DTU will enter into dialogue with companies, municipalities, and organizations regarding their learning needs.

New centre to strengthen society’s competitiveness INAUGURATION We must learn throughout

life—in new ways and in new formats. This was made clear when DTU Learn for Life officially opened its doors on Friday, 27 September with the participation of around 80 guests from leading companies and organizations.

With the new centre, DTU wants to gather lifelong learning efforts in one place and find

new ways to accommodate society’s need for learning.

The centre opens at a time when the labour market is undergoing major changes. Many jobs are being replaced by automation and new technologies are emerging. At the same time, employees and businesses are increasingly required to adapt quickly and stay abreast of new

factual knowledge. This requires a constant focus on enhancing employee competences.

“The employees are and always will be the companies’ most important resources. Therefore, lifelong learning is a necessary element in strengthening society’s competitiveness,” says Karina Rothoff Brix, Director of DTU Learn for Life.

“With the new centre, we want to engage with companies, municipalities, and organizations to find out what they need—both at national and international level. In this way, we can act as their sparring partner and ensure that they continue to have the necessary knowledge and competences to future-proof their workplace.”

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 19

NR. 6·2019

FOTO MIKAL SCHLOSSER

High Tech Summit har i år særligt fokus på, hvordan digitaliseringen og nye teknologier kan bidrage til at løse klima- og miljøproblemer.

This year’s High Tech Summit has a special focus on how digitization and new technologies can help solve our climate and environmental problems.

KONFERENCENS TEMAER Big Data & Artificial Intelligence Industry 4.0 & robotics Internet of Things Business Inside Technology Sustainable Energy, Environment & Climate Startup & Entrepreneurship For the Global Goals

Teknologi-konference om digitalisering og grønne løsninger HIGH TECH SUMMIT Den 30. og 31. oktober bliver DTU Campus i Lyngby omdannet til

Nordens største højteknologiske konferencecenter.

Af Tine Naja Berg

På årets High Tech Summit mødes forskere fra hele verden, 1.100 virksomheder, 300 startups og studerende på DTU for at debattere og sætte dagsordenen for digital udvikling. Der forventes op mod 6.000 besøgende.

På konferencen vil der være faglige indlæg om digitaliseringstemaer som indu­ stri 4.0, big data, internet of things, robot­ teknologi og kunstig intelligens. A ­ ndre ­temaer er bæredygtig energi, miljø og klima, teknologi og forretning, entreprenørskab og verdensmålene. Sidstnævnte stiller skarpt på FN’s 17 verdensmål, og

hvordan vi løser verdens udfordringer med ny teknologi på tværs af sektorer og samtidig sikrer, at det sker i et forretningsmæssigt perspektiv. „I år har vi særligt fokus på, hvordan digitaliseringen og nye teknologier kan bidrage til at løse vores klima- og miljø­ problemer. Det drejer sig f.eks. om digi­ tale teknologier inden for bæredygtig energi, klimatilpasning af vores byer, udvikling af et grønt internet og grønnere transport – områder som er helt afgørende for FN’s bæredygtighedsmål,“ ­siger Mette Wier, som er institutdirektør på DTU Management og projektdirektør for DTU High Tech Summit 2019.

Over 300 indlæg Størstedelen af DTU’s institutter deltager i programmet, og studerende er velkomne. Konferencen byder på over 300 indlæg og key notes fra førende eksperter fra universitetsverdenen og erhvervslivet, som debatterer, inspirerer og giver deres vinkel på digitaliseringsdagsordenen.

En af årets hovedtalere er David A.M. Wallerstein, der er chief exploration officer og senior executive vice president i den internationale tech-virksomhed Tencent. Han taler om, hvordan Danmark kan udnytte internettet og kunstig intelligens til at styre energiforbruget på en mere bæredygtig måde.

Tech conference on digitization and green solutions HIGH TECH SUMMIT On 30 October, DTU

Campus in Lyngby will be transformed into the largest Nordic high-tech conference— DTU High Tech Summit 31. At this year’s High Tech Summit, researchers from all over the world, 1,100 companies, 300 startups and students at DTU will meet to debate and set the digital development agenda. The confer-

ence is expected to attract as many as 6,000 visitors.

At the conference, experts will be giving talks on digitization trends such as Industry 4.0, Big Data, the Internet of Things, Robotic Technology, and Artificial Intelligence. Other themes include Sustainable Energy, Environment & Climate, Business Inside Technology,

Entrepreneurship, and the Global Goals. The last theme will focus on the UN’s 17 Global Goals and how to address the challenges facing the world using new technology across sectors, while at the same time ensuring a commercial perspective. “This year, our special focus is on how digitization and new technologies can help solve our climate and

På tværs af de overordnede spor vil det være muligt at følge særlige emner. I år kan man blandt andet følge det grønne tema og opleve de teknologier og digitale løsninger, som har særligt fokus på det. Her kan man f.eks. høre om, hvordan det er lykkedes at sænke energiforbruget i skibsfarten ved hjælp af en algoritme, der kan modellere den optimale udnyttelse af containerskibenes kapacitet ved, at de bliver lastet med den rette balance mellem vægt og fylde.

Og når det gælder den offentlige transport, præsenterer DTU-forskere, hvordan DTU samarbejder internationalt om at udvikle maskinlæring, der skal sikre, at fremtidens transportformer tilpasser sig borgernes behov, så vi sparer energi, og det bliver slut med at vente ved busstoppestedet.

Et fagligt spor er reserveret til temaet vand, og hvordan man ved hjælp af digitalisering kan løse udfordringer for den globale vandforsyning som f.eks. vandmangel, oversvømmelser og forurening.

■■Få mere at vide Mette Wier, institutdirektør, DTU Management, mwier@dtu.dk Tilmelding: kortlink.dk/22v3y Program: kortlink.dk/22v3z

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1906 environmental problems. Digital technologies in the field of sustainable energy, climate adaptation of our cities, the development of a green internet, and greener transport are all areas that are essential to the UN’s Sustainable Development Goals,” says Mette Wier, Head of Department at DTU Management and Project Director of DTU High Tech Summit 2019.

20 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

■ Kort nyt Navne og karriere Jubilæer Lektor Niels Jørgen Christensen, DTU Compute, 40 år 1/2 Maler Kenneth Stüker Hansen, Campus Service, 25 år 17/5 Studielektor Dorte Munk, DTU Adgangskursus, 25 år 1/8 Professor Anders Gorm Pedersen, DTU Sundhedsteknologi, 25 år 1/10 Project controller Helen Vagner Jørgensen, Afdeling for Økonomi og Regnskab, 50 år 1/10 Kontorchef Anne Mette Holt, Afdeling for Forskning og Relationer, 25 år 1/11 Analysekemiker Mikael Pedersen, DTU Fødevareinstituttet, 25 år 7/11 Forskningstekniker Erik Vogeley, DTU Vindenergi, 40 år 15/11

Priser og udnævnelser Ingeniørdocent Claus Kjærgaard, DTU Diplom, modtog AEG Elektronprisen.

Professor Marcel A.J. Somers, DTU Mekanik, modtog The International Federation for Heat Treatment and Surface Engineerings medalje.

Professor og centerleder Henrik Madsen, DTU Compute, modtog prisen for Best Senior Presentation på International Conference on Smart Energy Systems i København.

Goddag Iver Mølgaard Ottosen er ny lektor på DTU Diplom, Afde­

lingen for El-teknologi og IT. Han kommer fra Aalborg Universitet, Campus København, hvor han har forsket i alge­braisk topologi og stået for flere indledende mate­matik­kurser.

Nu skal han varetage forskellige matematikkurser for diplomingeniørstuderende. Til at begynde med får han ansvar for kurset om geometriske operationer for maskiningeniører. Og fremover skal han under­vise på kurserne Basis Mat I og II. Derudover glæder Iver sig over, at være kommet med på et inno­vationsprojekt om en nitrogensensor til landbruget, som forhåbentlig på sigt vil betyde en reduktion af kvælstofudledningen.

PRIIVATFOTO

Farvel

FOTO JESPER SCHEEL

Ole Hansen har stort set uden ophold haft sin gang på DTU siden 1971, hvor han startede på civilingeniørstudiet. Og selv om professoren på DTU Nanolab nu går på pension efter 42 års ansættelse, siger han heller ikke endeligt farvel. Han tilføjer bare emeritus til titlen. „Så slipper jeg for tvangsopgaverne og kan nøjes med alt det sjove,“ som han udtrykker det.

Det sjove er selvfølgelig videnskaben, i Ole Hansens tilfælde halvleder-, mikro- og nanoteknologien, som han har bidraget enormt til at udvikle. Patenter og knowhow, han har været involveret i, har foreløbig ført til 10 virksomheder, mange af dem med verdensomspændende betydning. F.eks. var han med til at udvikle de siliciummikrofoner, som nu sidder i milliarder af mobiltelefoner, og han kan tage en del af æren for en såkaldt firepunktsprobe i mikrostørrelse, der er bygget ind i et måleinstrument i million dollarklassen.

Ole Hansen har ikke fysisk været til stede i renrummet, hvor teknologien produceres, i mange år, men han ved så meget om, hvad der foregår derinde, at han kan hjælpe kollegerne med at diagnosticere problemer eller anvise, hvilke procestrin, der skal til for at få noget bestemt til at ske. Han har også stadig masser af energi til at bidrage til forskningen, blandt andet omkring de såkaldte tandemsolceller, som potentielt vil kunne øge den vedvarende energikildes effektivitet fra 29-40 procent.

Så mange vil nok glæde sig over, at professoren har valgt at fortsætte lidt endnu i stedet for at hellige sig sin næsten 3000 kvm store have og katten, som ellers skal henholdsvis passes og kløs under hagen.

■ News in brief Anniversaries · Prizes and appointments · Hello · Goodbye

NR. 6·2019

Stil op til valg og få VALG Studerende og

Hvornår er hvem på valg?

Studerende og ph.d.-studerende er på valg hvert år, mens ansatte er på valg hvert tredje år til de kollegiale organer og hvert fjerde år til DTU’s bestyrelse. I efteråret 2020 vil både studerende og ansatte være på valg til DTU’s bestyrelse og kollegiale organer.

ph.d.-studerende søges til flere styrende organer på DTU.

Af Tobias Eskildsen

I slutningen af november skal der vælges studerende til DTU’s be­ styrelse, Akademisk Råd, Institut­ studienævn og Tværgående Uddan­ nelsesudvalg – og ph.d.-studerende til de fem ph.d.-udvalg – med funk­ tionsstart 1. januar 2020.

Deadlines Hvis man ønsker at stille op, kan man melde sit kandidatur fra 31. oktober og frem til d. 13. november kl. 12:00 via det elektroniske valg­system, som kan findes på DTU Inside, kortlink.dk/rqqb Valget afholdes som e-valg fra 26. november kl. 9.00 til 28. november kl. 15.00.

AA Til daglig som studerende handler alt om næste aflevering, næste eksamen og måske næste semester. Som repræsentant i bestyrelsen får jeg lov at hæve mig op over dagligdagen og være med til at sætte en retning for vores universitet og prioritere, hvad der er vigtigt at fokusere på i de kommende år. Det er superspændende, men kræver også, at man holder sig opdateret på både DTU, samfundet og de politiske strømninger. Som studerende bidrager jeg med et perspektiv indefra på universitetet, men også med mine holdninger som ung i samfundet.

DTU’S BESTYRELSE Bestyrelsen er universi­ tetets øverste ansvarlige enhed og vedtager bl.a. den overordnede strategi for universitetet samt bud­ get- og handlingsplaner.

Bestyrelsen mødes mindst fire gange årligt og består af seks udefra kommende medlemmer, to studerende og to medarbejdere.

Mette Bybjerg Brock

Bio Facility samler DTU’s dyrefaciliteter DYR DTU’s dyrehold er nu samlet i det nye center Bio

Facility, som hører under DTU Fødevareinstituttet.

Af Heidi Kornholt

Når computerberegninger og cellebaserede test­metoder alene ikke giver den fornødne viden om farlige eller gavnlige virkninger af kostfaktorer, ­kemiske stoffer, fysiologiske mekanismer af medicin og mikroorganismer, har DTU faciliteter til at lave dyreforsøg. Og disse faciliteter er nu samlet i centeret Bio Facility under DTU Fødevareinstituttet.

Centeret rummer alle eksisterende dyre­hold fra det tidligere DTU Veterinærinstituttet og DTU Føde­vareinstituttet.

Derudover står Bio Facility for drift og pasning af fiskestaldene på Lyngby Campus og Ossabaw-grisene på Risø Campus.

Dyrefaciliteterne kan bruges af flere på tværs af DTU, og centeret kan også sælge ledig kapacitet til eksterne brugere.

■■Få mere at vide Sanne Gram-Nielsen, centerleder, DTU Fødevareinstituttet, sagra@dtu.dk

Run for election and gain influence at your university ELECTION At the end of Novem-

ber, student representatives are to be elected to DTU’s Board of Governors, the Academic Council, Departmental Study Committees, and the Advisory Committees—and PhD students to the five PhD Committees whose term of office begins on 1 January 2020.

Students and PhD students are elected every year, while employees are elected every three years to the collegiate bodies and every four years to DTU’s Board of Governors.

In the autumn of 2020, both students and employees will be holding elections for DTU’s Board of Governors

and the collegial bodies. If you want to run, you can announce your candidacy from 31 October until 12 noon on the 13 November using the electronic election system at DTU Inside, kortlink.dk/rqqb The elections will be held from 9.00 a.m. on 26 November to 3.00 p.m. on 28 November.

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 21

NR. 6·2019

indflydelse på dit universitet STUDIENÆVN På DTU er studienævnet fordelt på institut­ terne og hedder derfor institutstudienævn (ISN). De arbejder med kvalitetssikring og udvikling af instituttets uddannelser. Man gennemgår blandt andet kursusevalueringer og tager stilling til konsekvenserne heraf og er med til at udvikle nye specialiseringer og kurser. Udvalget består af 6-10 medlemmer, hvoraf halvdelen er studerende.

AA Jeg blev ved en tilfældighed ISN-repræsentant for Maskin­ rådet, hvor jeg kort forinden blev medlem. Studie­nævnet er et rart miljø, med en god professionel tone. Det forventes, at man deltager, men gevinsten er stor.

Der er indflydelse, hvis man ønsker det, hvilket man selvfølgelig gør, da det præger et fagligt stærkt miljø for alle. Det er vildt lærerigt og i den grad spændende.

Jeg har ikke fortrudt, at jeg tog chancen.

AA Jeg har siddet i Akademisk Råd i snart to år og har fra dag ét oplevet at blive lyttet til. Det er en vildt fed følelse at sidde som almindelig studerende og kunne tale i øjenhøjde med professorer, rektor og andre DTU ansatte. Nogle af vores diskussioner kan måske virke, som om de er langt fra os studerende, eksempelvis tildeling af doktorgrader eller godkendelse af professorstillingsopslag.

Men ikke desto mindre er det essentielle ting for DTU, og derfor er det også vigtigt for os. Og så er det sjovt at få en dybere forståelse for DTU som institution og organisation.

Amalie Avnborg

PH.D.-UDVALG På DTU er der i alt fem ph.d.-udvalg, der har medlem­ mer fra mellem to og fem institutter.

Ph.d.-udvalgene arbejder bl.a. med sammensætningen af bedømmelsesud­ valg, ph.d.-kurser og ph.d.-skolernes retningslinjer.

Kenni Lykke, næstformand for institutstudienævnet på DTU Diplom

AKADEMISK RÅD Akademisk Råd skal sikre medbestemmelse og med­ inddragelse vedrørende DTU’s samlede akademiske opgaver. Akademisk Råd skal blandt andet udtale sig om den interne fordeling af bevillinger, sammensætte de udvalg, der skal vurdere ansøgere til videnskabelige stillinger og tildele ph.d.-, doktor- og æresdoktor­ graden. Ud af de i alt 11 medlemmer i Akademisk Råd er de tre medlemmer studerende.

AA Som ph.d.-studerende kan det til tider føles som om, du udfylder en masse papirer til ingen verdens nytte. Ved at være en del af ph.d.udvalget har jeg fået en meget større forståelse for, hvorfor dette er nødvendigt, samtidig med at jeg nu ved, at der konstant arbejdes på at forbedre den administrative del af ph.d.uddannelsen. Man skal afsætte 1-2 arbejdsdage om måneden. Disse timer tæller som arbejde for instituttet og går ikke kun til papirarbejde, men også til hyggelige møder og middage. Hvis du gerne vil have indflydelse på afgørelser vedrørende dine medstuderende og er interesseret i universitetets udvikling, kan jeg klart anbefale at stille op til næste valg.

Simone Vestermann Samuelsen

FOTO THOMAS HJORT JENSEN

Nye skilte letter vejen rundt på Ballerup Campus WAYFINDING Undervisningsbygningen på Ballerup Campus er stor og svær at finde rundt i. Det skal nye skilte rette op på.

Af Thomas Hjort Jensen

Ballerup Campus rummer DTU’s største undervisningsbygning på 42.000 kvm, og med en halv kilometer fra ende til anden er det en bygning, som det kan være udfordrende at finde rundt i. Derfor er der nu indført ny skiltning, som allerede fra ankomsten til campus leder studerende, medarbejdere og ikke mindst gæster i den rigtige retning.

Bygningens områder er fra fødslen bogstaveret fra A til X, og disse betegnelser bevares. Men derudover bliver bygningen som noget nyt inddelt i fem overordnede afsnit, der hver svarer til et vejnummer på Lautrupvang. Det letter den grundlæggende navigation, at man kun behøver at orientere sig i et enkelt afsnits bogstavinterval.

Bygningsafsnittene markeres på P-plad­ serne foran bygningen af høje pylo­ner med

DTU’s animal facilities now housed in Bio Facility centre

ANIMALS When computer calculations and cell-based testing methods alone do not provide the necessary knowledge about the harmful or beneficial effects of dietary factors, chemical substances, physiological mechanisms of medicine and microorganisms, DTU has the facilities to conduct animal

experiments. These facilities have now been assembled in the Bio Facility centre under DTU Food.

tydeligt nummer og oversigtskort. Inde i bygningen understøttes navigationen af hængeskilte med lys i, som det kendes fra lufthavne og andre bygninger med tilsvarende geometri. Skiltene henviser både til de nærmeste bogstaverede områder og de overordnede afsnit.

Den lokale tilpasning af skilteprincipperne er udarbejdet af et lokalt skilteudvalg i samarbejde med Campus Service og AFR.

Med de nye skilte skulle det blive lettere at orientere sig og finde vej på Ballerup Campus.

The new signs should make it easier to find your way around Ballerup Campus.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1906 New signs facilitate wayfinding at Ballerup Campus WAYFINDING Ballerup Campus is DTU’s

largest educational building (42,000 m2) stretching half a kilometre from end to end and is thus a building that can be challenging to find your way around. New signage has therefore been introduced to point students, employees, and not least guests in the right

direction as soon as they arrive on campus.

From the outset, the areas of the building were listed from A to X and these designations have been maintained. But additionally, the building is now divided into five main sections, each of which corresponds to a road number on Lautrupvang.

22 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 6·2019

”Jeg synes, kemi er jordens mest spændende fag – det smitter nok af i min undervisning” FORMIDLING Professor Robert Madsen er en af årets undervisere, fordi han ifølge de

studerende er passioneret og veloplagt, energisk og pædagogisk. Bag successen ligger benhård disciplin og vilje til at komme i øjenhøjde med ’sit publikum’.

Af Marianne Vang Ryde

Robert Madsen er ikke noget naturtalent som underviser. I de evalueringer, han fik ved starten af sin karriere, blev han kritiseret for at være kedelig og monoton.

Det kunne han egentlig godt selv se, og på ægte forskermaner gav han sig til at analysere sin person og sin performance.

Og ud fra den analyse udviklede han sin helt egen stil. „Undervisning er en slags optræden, og det er ikke givet, at publikum gider at komme til den. Derfor skal man gøre sig umage for at levere en vare, som de studerende synes, de får noget ud af,” opsummerer han.

Direkte kommunikation – det var et af de vigtige dogmer, Robert fandt frem til. Det duer ikke at have øjnene fæstet på computer eller manuskript, og han bruger aldrig powerpoint-præsentationer.

Robert bekender sig til en god gammeldags undervisningsform: Han bevæger sig energisk rundt ved den sorte tavle – med pegepind og kridt i flere farver som eneste hjælpemidler. „Tavlen sætter nogle begrænsninger for, hvor meget man kan kommunikere.

Derfor pisker den en til at skære budskabet ind til det essentielle,“ forklarer han.

Men selv om han ikke har noget manu­skript, er der intet improviseret over Roberts forelæsninger. Før hver eneste undervisningsgang bruger han en halv arbejdsdag på at forberede sig, ­typisk d ­ agen før – ikke aftenen før – for han ­laver aldrig noget i sidste øjeblik. „Så kan jeg manuskriptet udenad n ­ æste dag. På den måde kan jeg koncentrere mig om at få afleveret budskabet på en klar og tydelig måde. Jeg bruger ikke mikrofon, og min stil er måske netop kommet af, at de mange mennesker i auditoriet skal kunne høre, hvad jeg ­siger“.

Nøglerolle Robert har undervist på de indledende kurser i organisk kemi i snart 20 år. Så han har mødt rigtig mange studerende, både de superinteresserede og dem, som mest er der, fordi de skal.

„Det kan være svært at begejstre dem alle sammen, men det lykkes Robert at gøre faget attraktivt for de fleste, takket være hans personlighed. Så han er en nøgleperson for instituttet,“ siger kollegaen, professor David Tanner.

Robert bliver heller aldrig træt af at se holdene defilere forbi: „Selvfølgelig bliver jeg selv ældre, men de studerende er altid lige unge. Hvert nyt hold ser anderledes på tingene end årgangen før, og det er enormt inspirerende.

Jeg deltager altid i opgaveregningen ­efter forelæsningen, for her kommer jeg tættere på dem. De siger tingene mere æ ­ rligt, og jeg kan direkte aflæse virkningen af min undervisning: jo flere hænder, jo dårligere var forelæsningen. Det giver mig mulighed for at justere til næste gang.“

AA Min vision om forskeren er, at man er en opdagelsesrejsende.

Jeg kigger efter hvide pletter på det kemiske landkort og forsøger at sejle mit skib – eller min forskningsgruppe – i den retning. Hvis man bare sejler rundt i det område, hvor alle de andre også er, opdager man nok ikke noget nyt.

Det viste sig at være et godt valg. Studiet faldt ham let, faktisk så let, at han besluttede sig for at udfordre sig selv med at læse økonomi på CBS ved siden af. „Jeg var lidt usikker på min fremtid og interesserede mig også meget for økonomi – handlede selv med aktier på ægte yuppie-maner. Det lykkedes mig at klare begge studier sideløbende, men jeg endte med at vælge forskervejen på DTU og har aldrig brugt økonomien til noget.“

Hvide pletter på kemiens landkort I dag ville Robert ikke have valgt at aflede sig selv på den måde. Han ville hellere have gjort DTU-studiet færdig hurtigere, selv om det dårligt havde kunnet lade sig gøre, for han blev civilingeniør på fire et halvt år.

Senere har han tænkt på, at dobbeltKemi er et praktisk fag studierne gav ham en sikkerhed for, at Robert kommer fra en familie, hvor alle han kunne klare meget og ikke skulle har været landmænd helt tilbage fra være bange for udfordringer. Og det har 1600-tallet. Han hjalp også til på gården, han heller ikke været i løbet af sin formens han voksede op, og blev rigtig god skerkarriere. Han har skiftet spor og startil at passe køer. De havde tet nye forskningsområder 34, og han kendte hver og AA Selvfølgelig bliver op flere gange. „Min vision om forskeen – vidste præcis, hvad jeg selv ældre, men hvert et brøl betød. de studerende er altid ren er, at man er en opdaDet oplagte havde vægelsesrejsende. Jeg kigger lige unge. Hvert nyt ret, at Robert overtog gårefter hvide pletter på det den og fortsatte i familiens hold ser anderledes på kemiske landkort og forsøfodspor. Men han indså tid- tingene end årgangen ger at sejle mit skib – eller ligt, at landbruget var på vej før, og det er enormt min forskningsgruppe – i den retning. Hvis man bare til at blive en statsreguleret inspirerende. industri, hvor landmanden sejler rundt i det område, ville miste sin frihed. Så han kastede sig i hvor alle de andre også er, opdager man stedet over sit yndlingsfag fra gymnasiet. nok ikke noget nyt.“ „Kemi er et fag med en tæt kobling En af de hvide pletter, Robert forsømellem det teoretiske og det praktiske. ger at udforske, er katalysatorer, det vil Man kan få en idé om formiddagen og sige metaller, som øger hastigheden i en prøve den af i laboratoriet om eftermidda- ­kemisk reaktion. Han har også opdaget gen. Det tiltalte mig meget,“ fortæller han. flere nye og meget effektive katalysatorer, Selv om det praktiske arbejde lå ham men endnu har ingen af dem vist sig efganske nær, var Robert nok også mere fektive nok til storskalaindustri. end almindeligt tiltrukket af den teore„Det kræver rigtig meget optimering, tiske side af faget, og han drømte lige fra og det har jeg ikke haft ressourcer til. Men starten om at blive forsker. Han var i hvert det er nok heller ikke forskerens opgave. fald sikker på, at han ikke ville være gym- Så jeg leder videre som en anden Chrinasielærer, og derfor valgte han at læse stoffer Columbus,“ smiler han. på DTU, hvor han kunne se, der var flere „Bæredygtighed er en drivkraft for mig. Vores måde at leve på er ikke bærekarrieremuligheder.

“I think chemistry is the most exciting subject in the world—it probably shows in my teaching” DISSEMINATION Professor Robert Madsen

is one of the lecturers of the year because— according to the students—he is passionate and enthusiastic, energetic, and pedagogical in his teaching approach. Behind the success lies fierce discipline and a willingness to meet his ‘audience’ at eye level.

Robert Madsen is no natural talent. In the

evaluations he received at the start of his career, he was criticized for being a boring and monotonous lecturer. He soon realized this himself, and in the true real manner befitting a researcher, he began analysing his personality and performance. And based on that analysis, he developed his very own personal style.

“Teaching is a kind of performance art and

you can’t take a captive audience for granted.

That’s why you have to make an effort to deliver a commodity the students find valuable,” he says.

Direct communication—was one of the important dogmas that Robert discovered. Having your eyes glued to a computer screen or a script does not work—and he never uses Pow-

erPoint presentations. Robert is a firm believer in a good old-fashioned teaching method—he moves energetically around the blackboard— with a pointer and chalk in several colours as his only teaching aids.

“The blackboard places certain restrictions on how much you can communicate. That’s why it forces you to cut to the bone,” he explains.

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 23

NR. 6·2019

FOTO: JOACHIM RODE

SE VIDEO OM ROBERT MADSEN kortlink.dk/ 22ze3

dygtig på den lange bane, heller ikke på det kemiske område. Den årlige produktion på verdensplan af nogle af de metaller, vi bruger, er få ton, så det bliver ikke ved at gå. Jeg vil gerne bidrage til at gøre verden bedre med min forskning. Det er flot sagt – og måske en floskel. Men der er brug for nye opdagelser, før vi kan lave den nødvendige omstilling.“ Den vigtige dannelsesrejse Bortset fra fem år i USA på universiteterne Duke og Stanford har hele Roberts forskerkarriere udspillet sig på DTU. På Stanford blev han en del af verdens bedste forskergruppe inden for organisk kemi. Det var virkelig lærerigt og spændende, og han vil til enhver tid opfordre sine studerende til at rejse ud og få international erfaring, mens de er unge.

Dengang overvejede Robert også at blive i udlandet, men han har aldrig fortrudt, at han kom tilbage til Danmark. Han mener, der er høj respekt om dansk forskning, og synes, han har fået mange muligheder inden for sit fag. Muligheder, som han ifølge kolleger også forstår at forvalte. „Han er en både dygtig og visionær forsker, som kan se holistisk på sin egen forskning og formår at skifte bane undervejs,“ som lektor Charlotte Gotfredsen udtrykker det. „Dertil kommer, at han er umådelig flittig og grundig, og hans dør er altid åben, både for kolleger og studerende.“

BLÅ BOG Robert Madsen er 54 år.

• 2003 -: Professor på DTU Kemi • 1996: Lektor på DTU Kemi • 1996: Modtog Ole Rømerstipendium til forskning inden for fremstilling af kulhydrater ved hjælp af metal-katalysatorer • 1994-1996: Postdoc, Stanford University • 1992-1994: Postdoc, Duke University • 1992: Ph.d. i organisk kemi fra DTU • 1989: Civilingeniør i kemi fra DTU • 1989: Bachelor i økonomi fra CBS Har modtaget forskningspriser fra Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond, Torkil Holm Fonden, Den Tyske Kemiske Forening og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Cykler sig i form Robert gør aldrig noget halvt, og det er også en medvirkende årsag til, at han har valgt landbruget og dyrene helt fra i sit liv. „Jeg savner det og tænker på det hver dag, men det kunne ikke være anderledes. Man kan ikke være førende forsker på halv tid. Det kræver 100 procents dedikation.“ Så han nøjes med at betragte andres landbrug fra sin cykel – uden motor og racerudstyr. „Det afgørende for mig er ikke at komme hurtigt frem – jeg skal bare have motion og opleve naturen.

Det er vigtigt at være i god fysisk form, både for at holde sig rask og for at være en god underviser. Det er krævende at holde to ­timers forelæsning, hvis det ikke skal blive for kedeligt og stillestående.“ Man kan roligt sige, at Robert er vokset med undervisningsopgaven, og i dag kunne han godt se sig selv som gymnasielærer, hvis alt andet glippede. „Det er et virkelig vigtigt job, og jeg synes ikke, der er prestige nok i at levere god undervisning. Det er nemmere at sætte måltal på den gode forskning.

Derfor er jeg også utrolig stolt af prisen som Årets Under­viser. Nu kan jeg dokumentere, at jeg kan finde ud af at undervise.“

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1906 But despite having no manuscript, there is nothing improvised about Roberts’ lectures.

Before every lesson, he spends half a working day preparing—typically the day before—not the night before because he never does anything at the last minute.

“That way I’m sure I can memorize everything for the next day. This leaves me free to

focus on getting the message across in a clear, intelligible way. I don’t use a microphone, and my style may have developed from the fact that the many people in the auditorium need to be able to hear what I’m saying.”

Robert has taught the introductory courses in organic chemistry for almost 20 years. In that time he has met a wealth of students—

both those with a keen interest in the subject and those who are mostly there because they have no choice.

“It can be hard to excite them all, but Robert manages to make the subject interesting to most people thanks to his personality. So he is a key person for the department,” says his colleague, Professor David Tanner.

Robert also never tires of seeing the students move on: “I get older myself, of course, but the students are always the same young age. Every new year looks differently at things than the year before, which is hugely inspiring.

I always participate in the exercises after the lecture, as it gives me the chance to get closer to the students.

24 | BAGSIDEN / THE BACK |

NR. 6·2019

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time Studiestart På DTU tager vi i august godt imod alle de nye diplomingeniør-, bachelor- og kandidatstuderende.

På LinkedIn delte vi selvfølgelig billederne fra studiestarten, og det blev taget godt imod. F.eks. nåede opslaget med billeder fra kandidatstudiestarten ud til mere end 45.000, det fik ikke mindre end 439 likes, og sidst, men ikke mindst, kunne vi glæde os over ni fantastiske kommenta­ rer fra tidligere studerende, der huskede tilbage på deres egen studiestart. Tak for det.

Indsæt et bogstav på hver af de tomme linjer, såle­ des at der opstår et citat af Bertrand Russell. Som hjælp er de bogstaver, der skal benyttes, angivet under opgaven. For at nå frem til løsningen er det tilstrækkeligt at bytte om på bogstavernes lodrette placering.

_ _ _ _

_ _ _

_ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _

_ _ _

_ _ _ _ _ _

_ _

_ _ _ _ _

_ _ _ _ _ E R A

A E E G

S K N

G R N K L L

D E T R T

Å R T Æ R

N S E L

Memory Lane / Memory Lane

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium AA What is the computer thing? And what is the real life thing?

Chiara Zuccotti @_the_ lion_queen_ Before and after. #dtudk #dtuintroductionweek #pfmasters

E F I J E ,

DAGUERREOTYPI ANTONIE-FRANCOIS-JEAN CLAUDET

FOTO UFFE FRANDSEN

_ _ _ _

E E

Bag projektet står Kathrine Jerl Jensen og Sofie Berglykke Aagaard, der går på kandidat­ uddannelsen Design og Innovation, og Alechandrina Pereira, der går på kandidat­uddannelsen Digital Media Engineering. Fortalt til Uffe Frandsen.

Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

_ _ _ _ _ ,

K E L V E D E N T

S P

„Sammen har vi grundlagt en startup, der hedder Incept Sustainability. Lige nu sidder vi og lægger en plan for launch af vores produkt i starten af november. Det er kulminationen på over et års research, udvikling og test, så vi glæder os meget.

Incept Sustainability hjælper virksomheder og deres medarbejdere med at træffe mere bæredygtige beslutninger i hverdagen gennem vores digitale e-læringsløsning. Tidligere i år deltog vi i accelerator-pro­ grammet DTU Skylab Ignite, hvor vi gennem 10 uger fik sparring og rådgivning til at udvikle vores virksomhed. Nu er vi så langt, at vi har fået plads i DTU Skylabs Incuba­ tor, hvor vi får stillet lokaler til rådighed og løbende kan få hjælp af rådgivere og det startupcommunity, der findes i DTU Skylab. Og så har vi lige sagt velkommen til tre nye praktikanter, der bidrager med viden om marketing, kommunikation og e-læring.“ Sofie (tv), Kathrine (th) og Alexa (mf)

De bedste fotos på Instagram.

Se løsningen på dtu.dk/1907

E A A T

Hvad er der gang i? / What’s up?

#DTUdk

Kryptogram

H.C. Ørsted i guldalderen Daguerreotypi af H.C. Ørsted fra 1846, mens han er på rejse i England. Daguerreotypien er taget af Antonie-Fran­ cois-Jean Claudet og findes på Teknisk Museum i Helsingør.

Lige nu er det udlånt til Statens Museum for Kunst, hvor det indgår i udstillingen ’Dansk Guldalder – Verdenskunst mellem to katastrofer’.

Det var Louis Jacques Mandé Daguerre, 1787-1851, der præsenterede verdens første fotografiske teknik, kaldt ’daguerreotypiet’, et direkte billede, fikseret på en for­ sølvet kobberplade.

Timm Becker @pixelphuff Water tower at Risø #dturisø #dtudk #dtu #dji #djiglobal #djicreator #aerialf­ilming #aerial­ photography #drone #drones #quadcopter #quad #uav #mavic #mavicpro2 #fromwhereidrone #dronewise #droneporn #drone­ photography #denmark

DTU Skylab 2 @dtuskylab Food innovation! DTU Skylab Foodlab is collaborating with the Microbiology Department at Copenhagen University, developing a high quality product with snails #dtuskylab #dtudk #foodlab

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 Opgaveskrivning for praktikere. Af Mia Søiberg, Henrik Thomsen, m.fl.

2016.

på Samfundslitteratur,

2 Schaum’s Outline of Linear Algerbra. Af Marc Lipson på McGraw-Hill Education, 2017.

3 How To. Af Randall Munroe på Hodder & Stoughton, 2019.

4 I’m Afraid Debbie From Marketing Has Left for the Day. Af Morten Münster på Gyldendal, 2019.

MKG the.real.mkg Life at DTU campus #dtudk #copenhagen #rainbow #dtuelektro #denmarktechnicaluniversity #denmark

5 What If? Af Randall Munroe på Hodder & Stoughton, 2015.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 1. august 2019 til 16. september 2019.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue 2. december 2019 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 5. november 2019 Trykt / printed ISSN 1604-1232 Online / online ISSN 2596-9188

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Tine Naja Berg (tinab@adm.dtu.dk), Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm.dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk).

Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation Semantix Design og tryk / Design and print OTW A/S Oplag / Circulation 8.295 ex.