DTUavisen januar 2019

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) 45 25 78 78 n

FOTO STEEN BROGAARD

NO. 1 · JANUAR 2019

AA Det er vigtigt for det

samfund, vi arbejder for, at vores nye strategi rammer rigtigt i sin beskrivelse af de mål, vi skal nå, og vejen derhen.

Anders Bjarklev, rektor

2+8 FOTO JOACHIM RODE

CAMPUSLIV s. 22

Fatima ville gerne kunne rejse i tid ligesom Harry Potter PORTRÆT Nanofysiker og molekylærbiolog Fatima AlZahra’a Alatraktchis specielle forståelse af begrebet tid har hjulpet hende som forsker og iværksætter.

INNOVATION s. 10

Bedre læsere med data STAVNING 15 procent af alle elever, der afslutter 9. klasse, har utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. Det skal et AI-projekt, som DTU-forskere deltager i, rette op på.

15%

Entreprenørskab er noget der skal læres BUSINESS To unge forskere fra DTU Biosustain har været på kursus for at lære, hvordan man skaber en levedygtig virksomhed.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO JOACHIM RODE.

FORSKNING s. 9

2 | DET SKER / COMING UP |

NR. 1·2019

FOTO JOACHIM RODE

■ Dag for dag Månedens begivenheder

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

Teknologi for mennesker FREMTID Arbejdet med at udarbejde DTU’s

strategi for 2020-2025 er gået i gang.

Sustainable new strategy FUTURE In nearly 12 months’ time, DTU’s strategy for the period 20202025 will come into force. It takes time, thought, and thorough discussion to formulate a strategy that is inspiring, directional, and unambiguous, so that it can be used as guiding light for those of us who work or study at DTU. The wok of mapping out our guiding principles for the next strategy period is therefore already in full swing. The Board of Governors wants the strategy to focus on: learning, communities, globalization, sustainability, technology, and digitization.

duate-program, hvor man bygger en meritlæreruddannelse oven på sin ingeniøruddannelse og underviser i udsatte folkeskoler. Eventet ’Engineering Leadership’ foregår på DTU Bibliotek i Lyngby kl. 17.00-18.30. Der vil blive serveret en sandwich.

Mindfullness i frokostpausen En gang om ugen holder HR en 23 jan halv times mindfulness kl. 1212.30. Se forårets datoer på DTU Inside, kortlink.dk/wbsr

Doktor­ afhandling om bølge­ estimering

Ph.d. Cup 2019 1 Sidste frist for tilmelding til Ph.d. feb

Cup 2019 for dansksprogede ph.d.er, der har afsluttet og fået godkendt deres ph.d. i 2018. Læs mere på DTU Inside, kortlink.dk/wbss

Søg om udvekslingsophold 1 Ansøgningsportalen Beyond Borfeb

FORSVAR Den 7. februar

forsvarer lektor Ulrik Dam Nielsen sin doktorafhandling, som handler om at estimere havbølgers energifordeling omkring skibe.

ders er nu åben for ansøgning i anden runde om en udvekslingsplads til efteråret 2019. Der er mange ledige pladser tilbage fordelt over hele verden. Ansøgningsfrist er kl. 24 den 1. ­februar på beyondborders.dtu.dk.

Af Marianne Vang Ryde

FOTO ALL OVER PRESS

Om knap et år træder DTU’s strategi for perioden 2020-2025 i kraft. Det kræver tid, omtanke og grundige diskussioner at formulere en strategi, som er inspirerende, retningsgivende og umisforståelig, så den kan bruges som vejviser for medarbejdere og studerende på DTU. Derfor er arbejdet med at udstikke pejlemærker for 2020-2025 allerede i fuld gang.

DTU’s strategi er bestyrelsens ansvar og blandt dens vigtigste opgaver. Alligevel tør jeg godt spå om nogle af den kommende strategis vigtigste kendetegn.

Bestyrelsen har nemlig nedsat fem arbejdsgrupper, der skal bore sig ned i fem temaer, som bestyrelsen ønsker, at strategien skal fokusere på: Læring, fællesskaber, globalisering, bæredygtig teknologi og digitalisering. Altsammen under overskriften „Teknologi for mennesker“.

De fem temaer er valgt, fordi de tilsammen beskriver den virkelighed, vi som eliteuniversitet AA For at en strategi arbej­der i: En stadig mere kompleks og digitalikan fungere som seret verden, der er udfordret af klimaproblemer, vejviser i vores daglige som kun kan løses i fællesskab og med et stærkt arbejde, skal den være fokus på forskning og uddannelse. kortfattet, letforståelig og Som teknisk eliteuniversitet kommer vi, samhandlingsanvisende. men med vores kolleger og medstuderende rundt omkring i verden, til at spille en vigtig rolle i de kommende årtier. Det bliver os, der får til opgave at udvikle løsninger og uddanne ingeniører, så vi kan bidrage til en bæredygtig fremtid for kommende generationer.

Derfor går vi til opgaven med at formulere vores nye strategi med ydmyghed. Det er vigtigt for det samfund, vi arbejder for, at vores nye strategi rammer rigtigt i sin beskrivelse af de mål, vi skal nå, og vejen derhen.

For at en strategi kan fungere som vejviser i vores daglige arbejde, skal den være kortfattet, letforståelig og handlingsanvisende. Jeg er overbevist om, at den grundighed, vi går til arbejdet med, vil sikre, at det bliver tilfældet.

De fem arbejdsgrupper er sammensat af repræsentanter for medarbejdere, studerende og ledelsen. Også fora som f.eks. repræsentantskab, aftagerpanel og samarbejdsudvalg er repræsenteret i strategiarbejdet.

På DTU Inside kan man læse mere om temaerne og hvem, der sidder i hvilke udvalg. Jeg vil opfordre alle, der har synspunkter om, hvilken retning DTU skal bevæge sig i, til at aflevere dem til medlemmerne af arbejdsgrupperne. Alle bidrag er velkomne.

Læs mere om strategiarbejdet på side 8.

Mød Tommy Ahlers og Teach First Danmark Kom og hør om et ambitiøst gra15 jan

Informationsaften for startups Kom til infoaften på Skylab, og 12 feb

hør om de mange tilbud: Skylab Ignite, Skylab Funding, Skylab Incubator m.m. 12. februar kl. 17-19 i Skylab, bygning 373A.

Abstracts til SEFIuddannelseskonference 5 Den næste konference i SEFI, den mar

europæiske forening for ingeniøruddannelser, holdes i september 2019 i Budapest. Deadline for abstracts er 5. marts. Læs mere på DTU Inside, kortlink.dk/w8n3

Kendskab til, hvordan havbølgers energi fordeler sig, er essentielt, når man skal sikre, at skibe og flydende og faste konstruktioner på havet opereres både energi­ effektivt og sikkert. Det har Ulrik Dam Nielsen arbejdet med i sin doktorafhandling ’Sea state estimation based on measurement of wave-induced ship responses’.

Bølgeestimering fra et skib kaldes ’bølgebøje-analogien’ (BBA), idet estimeringsprincippet er identisk med, hvad der kendes for en klassisk bølgebøje. I forbindelse med skibe er der dog tale om en mere kompleks problemstilling.

Afhandlingen giver en generel ind­ føring i BBA og behandler de problemstillinger, der er knyttet til brugen af den.

Den indeholder blandt andet en beskrivelse af forskellige matematiske modeller, som benyttes ved løsning af det styrende ligningssystem, som er baseret på en sammenligning mellem målte og teoretisk beregnede bevægelsesdata.

Afhandlingen fås hos Trine Danhøj, Afdelingen for Forskning og Relationer.

■■Om arrangementet Sted: DTU Lyngby Campus, bygning 101A, møderum 1

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day Meet Tommy Ahlers and Teach First Denmark · Mindfulness for your lunch break · PhD Cup 2019 · Applications for exchange places · Information evening for start-ups · Abstracts for SEFI education conference

Tid: 7. februar kl. 14 Adgang: Alle er velkomne. Afhandlingen fås hos Trine Danhøj, Afdeling for Forskning og Relationer.

Doctoral dissertation on waves DEFENCE On 7 February, Associate Profes-

sor Ulrik Dam Nielsen will defend his doctoral dissertation on shipboard wave estimation. The title is: ‘Sea state estimation based on measurement of wave-induced ship responses’.

UDNÆVNELSE Programme director Morten Jeppesen er ny

centerdirektør.

Af Tine Kjær Hassager

DTU har besluttet at ansætte konstitueret direktør Morten Jeppesen som ny direktør for Center for Olie og Gas – DTU. Udnævnelsen skete med virkning fra 19. december 2018.

Morten Jeppesen er uddannet geolog fra Københavns Universitet i 1991 og arbejdede for Maersk Oil indtil 2017, hvor han blev programme director på Center for Olie og Gas - DTU. Gennem sin karriere, har Morten været involveret i en lang række projekter inden for olie og gasefterforskning og -produktion i Danmark, Qatar, Angola og Norge.

DTU’s rektor Anders Bjarklev siger i anledning af Morten Jeppesens udnævnelse: „Jeg er glad for, at DTU også fremover kan få gavn af Morten Jeppesens store erfaring og viden, så vi i fælleskab med centrets mange samarbejdspart-

DTU Miljø får ny direktør

FOTO JOACHIM RODE

Ny direktør for oliecenteret

| DET SKER / COMING UP | 3

NR. 1·2019

UDNÆVNELSE Claus Hélix-Nielsen nere kan arbejde videre med at forbedre olie og gasindvindingen fra den danske undergrund. Det skal være med til at sikre, at Danmark i transitionen til det fossiluafhængige samfund har den fornødne energi til at skabe vækst og velfærd.“

er fra 1. februar udnævnt til direktør for DTU Miljø.

Af Anne Frederiksen

Claus Hélix-Nielsen er uddannet civilingeniør fra DTU i 1990, hvorfra han også tog sin ph.d.-grad i 1993. Efter i en årrække at have forsket på flere større universiteter i Danmark og udlandet blev han i 2003 ansat på DTU. Fra 2006 til marts 2018 har han derudover stået i spidsen for forskningsaktiviteterne i vandteknologifirmaet Aquaporin A/S, som blandt andet er resultatet af hans forskning, og som i dag beskæftiger mere end 100 personer i Danmark, Singa­pore og Kina. „Claus Hélix-Nielsen vil med sin brede erfaring inden for både forskning, uddannelse og innovation kunne føre DTU Miljø de næste vigtige skridt fremad. Særligt hans solide viden om innovation og virksomhedssamarbejde er et stort plus,

som uden tvivl bliver til gavn for DTU i fremtiden,“ siger rektor Anders Bjarklev.

Claus Hélix-Nielsen glæder sig til sin nye rolle. „Jeg vil gerne konsolidere det høje videnskabelige niveau på DTU Miljø og forstærke indsatsen med at omsætte videnskaben til praksis. Det er et solidt grundlag for den rolle, vi som institut kommer til at spille fremover med at bidrage til løsningen af FN’s bæredygtighedsmål. Det ser jeg frem til at stå i spidsen for.“ Claus Hélix-Nielsen er medlem af Danmarks Natur­videnskabelige Akademi og har bl.a. modtaget akademiets Industripris samt European Innovator Award fra den Europæiske Patentorganisation for sit banebrydende arbejde inden for udvikling af bio­mimetisk membranteknologi.

FOTO PRIVAT OG CHILDREN SCIENCE AND MATHEMATICS FESTIVAL

DTU SCIENCESHOW I INDIEN I november var DTU ScienceShow inviteret til International Children Science and Mathematics Festival i Visakhapatnam, Andhra Pradesh. De fem studerende optrådte for 600 børn og delegerede fra mange lande og viste showet på flere skoler. De blev modtaget med blomsterkranse og røde mærker i panden og præsenteret på store billboards i byen. Avisen The Hindu havde ryddet forsiden til festivalen. Børnene syntes, showet var det fedeste nogensinde, og DTU’erne har fået mange nye følgere på Instagram. En dreng ville have autograf, en anden ville have en mentor, og en pige erklærede: Jeg vil også være kemiingeniør!

New head of Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre

APPOINTMENT DTU has appointed acting director Morten Jeppesen as the new head of the

Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre with effect from 19 December 2018.

Morten Jeppesen graduated as a geologist from the University of Copenhagen in 1991 and worked for Maersk Oil until 2017 at which time he became Programme Director at Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre. Throughout his career, Morten has been involved in a wide range of projects in oil and gas exploration and production in Denmark, Qatar, Angola, and Norway.

New head of DTU Environment

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1901

NEW APPOINTMENT Claus Hélix-Nielsen holds a MSc in Engineering after graduating from

DTU in 1990, where he also did his PhD degree in 1993. After a number of years conducting research at several large universities in Denmark and abroad, he was employed at DTU in 2003.

From 2006 to March 2018, he has also headed the research activities in the water technology company Aquaporin A/S, which today has more than 100 employees in Denmark, Singapore, and China engaged in the manufacture and distribution of the membranes which are the product of, for example, Claus Hélix-Nielsen’s research.

4 | FORSKNING / RESEARCH |

Forskere og resultater

NR. 1·2019 Byernes trafikale infrastruktur er en af de store udfordringer, som EIT Urban Mobility skal arbejde med.

Urban traffic infrastructure is one of the major challenges which the EIT Urban Mobility will address.

FOTO ALL OVER PRESS

■ Kort nyt

Mineaffald kan erstatte cement Ny forskning på DTU Byg viser, at op mod 10 procent af cementen i beton kan erstattes med resterne af knust malm efter udvinding af metaller og indholdsstoffer. Udnyttelsen af disse stoffer kan nedbringe udledningen af drivhusgasser fra cementproduktion, som tegner sig for fem procent af menneskers udledning af CO2. DTU Mana­ gement har foretaget nogle beregninger, som viser, at selv hvis mineaffald som cementerstatning transporteres over store afstande, vil det have en positiv effekt på klimaregnskabet.

Oliespild skader Arktis mere end forventet Nye forskningsresultater, som DTU Aqua og COWI har fået offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Environmental Science & Technology, viser, at oliespild kan få mere alvorlige konsekvenser for Arktis, end hidtil antaget.

Det viser sig nemlig, at plankton, som udgør fundamentet for fødekæderne i Arktis, dør af at blive udsat for en 300 gange så lille mængde af det giftige stof i råolie, Pyren, end man før har troet.

NASA opmåler skove med DTU-udstyr NASA har netop sendt en ny mission i rummet, som skal opmåle Jordens skove og anden biomasse superpræcist med udstyr fra DTU Space. Formålet er at få et ekstremt detaljeret overblik over vegetations betydning for CO2-balancen og klimaet på Jorden. Ved hjælp af laser skal højden og omfanget af skove og anden biomase på Jorden opmåles i 3D, så man kan få viden om økosystemets optag og afgivelse af CO2.

Sapere Aude-legater til fem forskere Danmarks Frie Forskningsfond har som led i sit Sapere Aude-program uddelt 192 mio. kr. til 34 yngre forskere med originale idéer og høje ambitioner.

Heraf er de fem fra DTU. Forskerne får mulighed for at forfølge forskningsidéer på højt internationalt niveau og for at lede deres eget forskerteam. Læs mere på dtu.dk.

Center skal fjerne plastik fra havene Op mod 80 procent af verdens affald består af plastik, og hvert år udledes der 300 millioner ton plastik til verdenshavene. Forskere fra fem danske forskningsinstitutioner, herunder DTU, går nu sammen om at udvikle viden om og løsninger på plastikforureningen. Det sker i forskningscenteret MarinePlastics, som ledes af Aalborg Universitet og støttes af Velux Fonden.

■ News in brief Mining waste can replace cement · Arctic oil spills more damaging than expected · NASA measure forests with DTU equipment · Sapere Aude grants to five researchers · Centre to remove plastic from oceans.

Dansk hovedrolle i stor EU-innovationsalliance MOBILITET DTU er en af hovedarkitekterne bag nyt stort europæisk netværk, der skal udvikle fremtidens byer og transportformer.

Af Henrik Larsen

Med en EU-bevilling på flere milliarder kroner i ryggen vil verdens måske største innovationsnetværk for fremtidens transportudfordringer snart se dagens lys. Et konsortium med 48 europæiske kernepartnere, heriblandt DTU, Københavns Kommune og det danske energiselskab E.ON, har fået til opgave at samle og koordinere den europæiske indsats for at skabe fremtidens bæredygtige transportformer og bysamfund. Netværkets nordeuropæiske aktiviteter skal styres fra Køben­havn.

Det var DTU, der for tre-fire år siden tog initiativ til at samle det internationale konsortium, som EU-organet European

DTU-FORSKERES BIDRAG TIL EIT URBAN MOBILITY Når DTU kunne spille en hovedrolle i det succesfulde bud på netværket, skyldtes det universitetets førende position inden for en række af de forskningsfelter, der bliver afgørende for udviklingen af fremtidens transportformer og bysamfund.

Herunder f.eks. udviklingen af smart grids, der kobler den bæredygtige, men stadig ustabile elforsyning fra vindmøller med den eksisterende elforsyning, grønne transportsystemer til lands og til vands, droner, logi­stiske løsninger til transport af mennesker og varer osv.

Institute of Innovation & Technology (EIT) nu har tildelt partnerskabet under det officielle navn ’EIT Urban Mobility’.

Der var hård konkurrence mellem flere konsortier om at vinde udbudskonkurrencen. Men vinderkonsortiet stod stærkest, ikke mindst på grund af de 48 stærke kernepartnere, der omfatter f­ ørende europæiske universiteter og en række europæiske storbyer og industrikoncerner i den absolutte sværvægtsklasse. Blandt partnerne er Siemens, BMW, Oracle og en lang række andre aktører med særlige kompetencer, som er nødvendige for at udvikle fremtidens bysamfund.

EIT Urban Mobility vil få et samlet økonomisk volumen på 12 mia. kr., hvoraf EIT forventeligt vil finansiere 3,5 mia. kr. over de næste 15 år.

Ifølge Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entrepreneur­ ship på DTU, vil det kunne mærkes, at Danmark har spillet en hovedrolle i skabelsen af det nye netværk: „Deltagelse i EIT-alliancen er særdeles vigtig for både Danmark og DTU. Især fordi det yderligere styrker vores internationale samarbejder med Europas og verdens førende teknologivirksomheder.

Transportområdet er hastigt ved at udvikle sig til et teknologisk nøgleområde, som omfatter mange ingeniørmæssige discipliner. Som kernepartner i det nye EIT Urban Mobility sikrer vi, at Danmark er med i front i denne udvikling, både med

hensyn til forskning, innovation og uddannelse,“ siger hun.

Partnerskabets opgave bliver at sætte turbo på indsatsen for at skabe bysamfund, der kan opfylde det voksende behov for kollektiv og individuel transport af mennesker og varer og samtidig opfylder befolkningernes krav om moderne byer, hvor man kan leve et godt liv.

Netværket skal nu organiseres som en juridisk selvstændig organisation. Det er opdelt i fem regionale såkaldte ’Innovation Hubs’ med ansvar for samordning af aktiviteterne. København skal huse den nordeuropæiske hub, der bl.a. skal fokusere på udvikling af intelligente transportsystemer og bæredygtig transport.

Chefkonsulent Henrik Morgen fra DTU er del af EIT Urban Mobilitys europæiske ledelse og er udpeget som fungerende direktør for den nordeuropæiske hub.

Alliancen får hovedsæde i Barcelona, hvorfra også netværkets sydlige region skal styres. Netværkets øvrige regioner får ud over i København kontorer i Tyskland (München), Holland (Helmond) og Tjekkiet (Prag).

■■Få mere at vide Henrik Morgen, chefkonsulent og fungerende direktør for EIT Urban Mobility, henmo@adm.dtu.dk Læs mere om EIT MObility på kortlink.dk/w6s3.

Key Danish role in major EU innovation alliance MOBILITY With funding from an EU grant

running into several billion Danish kroner, an innovation network—perhaps the largest in the world—for future transport challenges will soon see the light of day. A consortium of 48 European core partners—including DTU, City of Copenhagen, and the Danish energy company E.ON—has been given the task of gath-

ering and coordinating European initiatives aimed at creating the sustainable transport solutions and urban communities of tomorrow.

The network’s Northern European activities are to be managed from Copenhagen.

Three to four years ago, DTU took the initiative to gather the international consortium which the EU’s European Institute of Innova-

tion and Technology (EIT) has now officially named ‘EIT Urban Mobility’.

There was fierce competition between several consortia to win the competitive tender.

Udviklingen af robotter går stærkt, og snart vil de også være at finde i køkkenet.

Robot development is moving at incredible speed and soon they will join us in the kitchen.

FOTO KAIST

Verdens mest effektive oplader til mobiltelefonen

| FORSKNING / RESEARCH | 5

NR. 1·2019

STRØM Det er lykkedes at forbedre effektiviteten i opladeren, så mobilbatterier i fremtiden kan oplades hurtigere og med lavere strømforbrug.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Mobiltelefonen er ikke længere blot en telefon, men et kommunikationscenter, der kan håndtere store mængder data, når brugeren streamer fra nettet, finder vej med gps’en eller bruger en app til at overvåge sin sundhed. Derfor sluger mobilen også langt mere strøm end tidligere. Og ikke nok med det, energien skal håndteres, så telefonen ikke bliver overophedet, ligesom det kræver mere strøm at kunne oplade telefonen hurtigt.

I samarbejde med Huawei, verdens næststørste mobilproducent, har lektor Ziwei Ouyang på DTU Elektro arbejdet med at løse de to store udfordringer for fremtidens mobiltelefoner. For nylig lykkedes det efter et års arbejde at udvikle den mest effektive oplader, verden endnu har set. „Med vores arbejde har vi skabt grundlaget for næste generations oplader til mobiltelefoner og bærbare pc’er.

Det er sket med en converter, der er 3-4 procent mere effektiv end dem, vi kender i dag. Det lyder måske ikke af meget, men har en fantastisk betydning for opladerens strømforbrug,“ siger Ziwei Ouyang.

Med den højere effektivitet sænkes energiforbruget væsentligt. En forbedring af effektiviteten på bare en procent af alle de tre milliarder mobiltelefoner, der findes på globalt plan, svarer til et forbrug på 10 gigawatt, eller hvad der produceres af ca. 4.300 vindmøller.

■■Få mere at vide Ziwei Ouyang, lektor, DTU Elektro, zo@elektro.dtu.dk

17 mm

25 mm

ILLUSTRATION ZIWEI OUYANG

Fandt de bedste på DTU Netop effektiviteten har da også været det vigtigste mål i udviklingsarbejdet for Huawei.

„Vi startede med at undersøge, hvor i verden, vi kunne finde de dygtigste eksperter inden for højfrekvensområdet, som tidligere er lykkedes med at øge effek­tiviteten i elektroniske komponenter. Vi fandt dem på DTU, som vi kontaktede og efterfølgende indledte et samarbejde med,“ siger senior engineer manager Daishengyong fra Hua­ weis udviklingsafdeling.

Huawei er da også meget tilfredse med det resultat, Ziwei Ouyang er kommet frem til. Det er lykkedes forskerne at presse frekvensområdet til det yderste ved at anvende en ny udformning af kredsløbs- og magnetiske integrationsteknologier.

Den nye teknologi kan indeholdes på en lille chip, der ikke er meget større end en mønt. Teknologien er endnu ikke implementeret i Huaweis telefoner, men det vil ske i løbet af de kommende år. Her­efter vil brugerne opleve, at deres telefoner ikke længere har brug for en time til at blive ladet op, men kan nøjes med måske 20 minutter.

Ziwei Ouyang har samtidig stået i spidsen for et andet projekt, der havde fokus på at udvikle en adapter til telefonen. Det er et lille højeffektivt strømfordelingscenter, der kan håndtere den store mængde energi, der er nødvendig for at sikre moderne telefoners mange funktioner, uden at de bliver opvarmet for meget.

Huawei og Ziwei Ouyang håber, at samarbejdet vil fortsætte i fremtiden, og de har allerede flere projekter i støbe­ skeen.

Robotter vil kunne klare de trivielle køkkenopgaver LILLE HJÆLPER En ung DTU-forsker har bragt os et skridt

nærmere en køkkenrobot, der kan hjælpe med madlavningen.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Hvem har ikke drømt om at få hjælp til alle de kedelige opgaver i køkkenet – skrælle gulerødder, hakke løg eller sætte ting på plads? Det har ph.d.-studerende Adrian Llopart Maurin sat sig for at nå frem til med robotteknologi. I et samarbejde med det koreanske universitet ­KAIST er han gået i gang med at udvikle en menneskelignende servicerobot.

Køkkenhjælper-robotter kommer ikke til at ligge under juletræet lige med det samme, men måske om et par år. For forskningen i robotter og kunstig intelligens går rasende stærkt i øjeblikket, især drevet af den viden, der er skabt til selvkørende biler, og som har gjort robotter i stand til at genkende ting i omgivelserne, f.eks. andre trafikanter, vejskilte og træer.

Den viden er forholdsvis enkel at ændre, så det i stedet er køkkenservice som kopper, skåle og glas, robotten fodres med billeder af, og derefter kan genkende og handle ud fra.

Adrian Llopart Maurin har forsket i robotter, dels på DTU Elektro og dels på det internationalt anerkendte koreanske tekniske universitet, KAIST. Hans forskning har taget udgangspunkt i den menneskelignende servicerobot, Mybot, som er udviklet på KAIST. Robotten blev i løbet af projektet forsynet med et nyt hoved og skiftede navn til Siambot. „En robot som Mybot eller Siambot består af en lang række forskellige systemer, der hver især er kodet til at udføre en enkelt opgave – eksempelvis at kunne se og genkende en kop, at kunne løfte en arm, tage fat i noget eller bevæge sig fra

PH.D. PÅ KAIST

Et kredsløb på størrelse med en mønt kan sikre markant mere effektiv opladning.

A circuit the size of a coin can significantly increase charging efficiency.

KAIST er DTU’s partneruniversitet i ­Korea.

De to universiteter har flere fælles dual degree-programmer på kandidatniveau samt mulighed for ph.d.-forløb, der inkluderer et års ophold på hvert af de to universiteter.

et sted til et andet. Jeg har arbejdet med at integrere de mange systemer og på den måde gøre robotten i stand til at udføre simple opgaver,“ siger Adrian Llopart Maurin.

Syn i tre dimensioner Robotten er udstyret med øjne i form af to kameraer. Det ene filmer helt almindeligt i farver og to dimensioner, det andet filmer i dybden, så det ved hjælp af en sky af punkter gengiver genstande i 3D. Ved at fodre robotten med et væld af billeder har Adrian gjort det muligt for den at genkende f.eks. en kop, uanset hvilken form eller farve den måtte have, og at finde ud af, hvordan den bedst muligt kan gribe fat i koppen for at løfte den. „En af de konkrete opgaver, jeg stillede robotten, var at sætte et glas vin på bord A. Den eneste information, robotten fik på forhånd, var, at der på nabobordet, bord B, stod en vinflaske og et glas.

Robotten forstod herefter, at den skulle bevæge sig til bord B, tage vinflasken og på baggrund af en beregning af flaskens højde og glassets placering på bordet hælde vin i glasset, og sætte det på bord A,“ forklarer Adrian Llopart Maurin.

Målet er på et tidspunkt at skabe en robot, der kan hjælpe med serveringer på restauranter eller med opgaver hjemme i køkkenet. Måske vil den ligefrem kunne skabe et helt måltid på egen hånd. „Flere firmaer er i gang med udvikle den type robotter, og der er helt sikkert et stort marked for dem, når det lykkes. Det endelige gennembrud kommer formodentlig i løbet af de næste par år, hvor vi vil se robotter, der kan forstå talebeskeder og udføre de madlavningsopgaver, man beder den om,“ siger Ole Ravn, der er leder af DTU’s arbejde med automation.

■■Få mere at vide Adrian Llopart Maurin, ph.d.-studerende, DTU Elektro, adllo@elektro.dtu.dk Ole Ravn, professor, DTU Elektro, or@elektro.dtu.dk

World’s most efficient mobile phone charger

Robots to handle kitchen chores

POWER SUPPLY Mobile phones are no longer simply telephones, but complete small communications centres that can handle large volumes of data for internet streaming, GPS navigation, or health monitoring with the help of an app. Mobile phones therefore consume far more power than ever before. And not only that. The energy must

LITTLE HELPER Who has not dreamed of get-

be managed in such a way as to ensure that the phone does not overheat—just as more power is needed in order to charge the phone quickly.

In cooperation with Huawei, Associate Professor Ziwei Ouyang, DTU Electrical Engineering, has been working to solve the two major challenges facing mobile phones.

ting help with kitchen chores such as peeling carrots, chopping onions, or putting things away? PhD student Adrian Llopart Maurin has set himself the task of solving this challenge with the help of robot technology. In collaboration with the Korean University KAIST, he is developing a humanoid service robot.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1901

While we should not expect to find kitchen helper robots under this year’s Christmas tree, they may become a familiar sight in the next couple of years. Robotics and AI research are moving at incredible speed driven in particular by the knowledge gleaned from self-driving cars, enabling robots to recognize things in their surroundings—e.g. other road users.

6 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 1·2019

DTU’s forskningsdata lægges i ny open science-database DATAKATALOG Som det første danske universitet stiller DTU nu forskernes data til rådighed fra en central database som led i open science-bestræbelserne.

Af Søren Ravnsborg

I januar lancerer DTU et nyt centralt data­ katalog med navnet DTU Data.

Forskningsdata produceret i DTU-regi vil fremover blive indekseret i en åben database med adgang for alle interesserede.

Det åbne datakatalog er udmøntningen af en beslutning i direktion og bestyrelse fra december 2016 om, at DTU skal tilstræbe åbenhed og gennemsigtighed i forhold til forskningen og følge retningslinjerne i FAIR-principperne (se boks).

Det afgørende nybrud ved DTU Data er, at datakataloget skal indeholde rene datasæt og ikke artikler eller andre tolkninger og formidlinger af data. Det afspejler en udvikling de senere år, hvor der både internationalt og herhjemme har været en stigende forståelse for, at data er et væsentligt forskningsprodukt, der bør gøres offentligt tilgængeligt, forklarer forskningsdekan Katrine Krogh Andersen. „Vi bevæger os hen imod en ny forståelse af forskning. Offentliggørelse af velbeskrevne data bliver sikkert ligeså vigtigt og anerkendelsesværdigt som at publicere færdige artikler. Det er afgørende, at data er let tilgængelige og nemme at genbruge. Data skal kunne findes og genbruges uden besvær, og vi stiller nu et værktøj til rådighed med én fælles indgang,

der bliver ensartet på tværs af DTU,“ uddyber hun.

Indeksering kan bestå af metadata og datasæt eller af metadata alene. Data vil blive tilgængelige ud fra devisen: Så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt.

Det indebærer, at der kan være begrænsninger for åbenheden i forbindelse med data, som er frembragt i samarbejder med eksterne partnere, og data, som indeholder følsomme oplysninger. Der vil gælde de samme regelsæt som hidtil.

Skal gøres kendt Udfordringen bliver at få udbredt kendskabet til DTU Data og vist, hvor megen værdi, der kan være i at dele data. Det vil kræve et vist fokus og tid at udarbejde vare­deklareringerne, altså de metadata om datamaterialet, der er nødvendige, for at andre let kan finde og forstå data og ikke mindst genanvende dem i en ny kontekst. „For forskerne vil der være mange fordele. Deres forskningsdata kan blive citeret, og de får en mulighed for at få deres arbejde endnu bredere ud, når andre kan genbruge datamaterialet i nye sammenhænge. Ens forskning bliver mere synlig, man får udvidet sit netværk og kan indgå i helt nye samarbejder. Det skaber ny viden, at data kommer i spil, og dermed kan man sætte et endnu større aftryk med sit arbejde,“ siger forskningsdekanen.

Samtidig vil det blive et krav for alle forskere på DTU fra ph.d.-niveau og op at udarbejde datamanagementplaner i overensstemmelse med FAIR-principperne.

Der skal være en plan for opbevaring af data, hvordan man får adgang til data, og hvordan de skal forstås. Kravet om data­ managementplaner kendes af mange forskere i forvejen, eksempelvis fra ansøgninger om Horizon 2020-forskningsmidler.

FAIR-PRINCIPPERNE

Frygter ikke misbrug Katrine Krogh Andersen ser ikke den store fare for, at tilgængeligheden vil medføre et voksende misbrug af forskningsdata i uønskede kommercielle sammenhænge. Data kan blive misfortolket eller misbrugt, men det ansvar falder ikke tilbage på forskeren, der har lagt sine veldokumenterede data ud. Største hurdle er af praktisk karakter: „Vores største bekymring er at få plads til den enorme mængde forskningsdata, der konstant vokser. Det skal vi sikre både på kort og længere sigt, og det arbejdes der på både på DTU og på europæisk ­niveau. Nu får vi skabt os erfaringer med åbne data, og det er første skridt mod at efterleve de principper for gennemsigtighed og tilgængelighed, der er centrale i FAIR-principperne.“

Interoperable Data er kompatible med et fælles sprog på tværs af forskningsfelter.

Findable Data tildeles en unik og konsistent identifikator for at kunne genfindes uafhængigt af videnskabeligt forskningsområde.

Accessible Data beskrives ud fra en standardiseret kommunikationsprotokol for at gøre data tilgængelige – selv efter at data ikke længere er til rådighed.

Reusable Data lever op til en række kvalitetsstandarder for at være læselige – både for mennesker og maskiner.

■■Få mere at vide Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan, rdean@adm.dtu.dk Læs mere om datakataloget på datadtu.dtu.dk.

Alle data i DTU Data bliver opbevaret på DTU’s servere. Data vil kunne søges i Findit på linje med publika­ tioner. Læs mere om forskningsdata og DTU’s politikker på bibliotek.dtu.dk.

Ny app finder den ledige p-plads

TRAFIK Forskere fra DTU Compute har været med til at udvikle EasyParks nye app, som viser, hvor man med størst

sandsynlighed kan finde en ledig p-plads tæt på sin destination i byen.

Af Karin Rauch

En stor del af trafikken i storbyer i myldretiden er biler, som søger parkeringsplads. Det er ikke kun til irritation for bilisterne, som længe eller måske endda forgæves søger ledig parkeringsplads, det giver også trængsel, øget risiko for ulykker og øget forurening.

Det problem forsøger den nye funktion i EasyParks app, ‘Find & Park’, at løse.

Ved hjælp af farvekoder viser den, hvordan mulighederne er i det område eller på den gade, hvor man vil parkere. Rød betyder, at der er mindre end en ledig

plads pr. 100 meter, orange viser, at der er en til to pladser, og grøn viser mindst to pladser pr. 100 meter.

Find & Park er udviklet ved hjælp af algoritmer og statistisk analyse på baggrund af meget store mængder åbne og forskelligartede parkeringsdata fra Københavns Kommune. „Vi har hjulpet EasyPark med at sammensætte de forskellige datakilder, der findes på parkeringsområdet, f.eks. informationer om beboerlicenser, erhvervslicenser, betalte parkeringer, parkeringer via apps osv. Udfordringen for os har været at kombinere den meget store og

forskelligartede datamængde og opbygge en model, der kan levere forslag til ledige parkeringspladser med meget stor præcision,“ siger professor og sektionsleder Bjarne Ersbøll fra DTU Compute.

Skal udbredes til flere byer Den nye funktion i parkeringsappen bruges også som betaversion i andre byer – både i Danmark og i udlandet - og på sigt vil en udbygning med flere data i Find & Park gøre søgningen efter ledige parkeringspladser endnu mere præcis: „Man kan forestille sig, at vi i fremtiden kan integrere parkeringsservicen

med oplysninger om store events, f.eks.

Copenhagen Marathon eller omlægninger af trafikken ved byggerier,“ siger Bernd Reul, Landechef, EasyPark Danmark.

■■Få mere at vide Bjarne Kjær Ersbøll, professor og sektionsleder, bker@dtu.dk

DTU’s research data stored in a new open science database

New app locates free parking space

DATA DICTIONARY In January, DTU will

consists of drivers looking for parking spaces. This is not only annoying for drivers, who may spend a long time—perhaps in vain— looking for a vacant parking space, but it also leads to traffic congestion, increased risk of accidents, and increased pollution.

The new ‘Find & Park’ feature in the Easy-

launch a new central data catalogue called DTU Data. Research data produced under the auspices of DTU will be indexed in an open database with access for all interested parties.

The open data catalogue is the implementation of a decision in December 2016 by the

Management and Board of Governors (DTU) stating that DTU must strive for openness and transparency in relation to research and follow the guidelines in the FAIR principles.

The crucial breakthrough is that DTU Data must now contain pure data sets and not articles or other dissemination of data.

TRAFFIC A large part of city rush hour traffic

Park app is seeking to address this problem.

Using colour coding, the app shows the parking possibilities in the area or on the street where you want to park your car. Red indicates less than one vacant space per 100 metres, orange means one to two spaces, and green signifies at least two spaces per 100 metres.

8 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 1·2019

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Arbejdet med DTU’s næste strategi er i gang MÅL OG MIDLER Strategien for 2020-2025 skal afspejle DTU’s vigtige

rolle i samfundet.

Af Henrik Larsen

DTU’s nuværende strategi når sin udløbsdato 31. december 2019. Derfor har bestyrelsen igangsat arbejdet med den næste strategi for 2020-2025 under overskriften „Teknologi for mennesker“.

Bestyrelsen ønsker, at den nye strategi skal afspejle universitetets ambitioner om at bidrage til det danske samfunds udvikling og til løsningen af de store udfordringer, som bl.a. klimaforandringerne stiller verden overfor. Derfor er der nedsat fem tema­grupper, som er beskrevet her på siden.

En strategi skal kunne bruges i det daglige af medarbejdere og studerende, og derfor skal den

ifølge rektor Anders Bjarklev være kortfattet og letforståelig: „Et godt eksempel fra den nuværende strategi er ambitionen om, at vi skal være blandt de fem bedste tekniske universiteter i Europa. Det mål kan de fleste formentlig huske. Samtidig er ambitionen retningsgivende, fordi vi kan spørge os selv, hvordan vi på hver vores område kan bidrage til at styrke vores internationale placering,“ siger han.

Arbejdet med strategien har allerede nu sin egen plads på DTU Inside. Her findes også kontaktoplysninger på de fem temagrupper, så alle kan bringe deres egne forslag og tanker i spil ved at sende en mail.

SÅDAN BESLUTTES DTU’S NYE STRATEGI 2018 Dec.

2019 Jan.

Fase 1: Bestyrelsen udpeger temaer

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Jun.

2020 Jul.

Fase 2: Strategiske pejlemærker og mål

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Fase 3: Færdiggørelse og implementering

Fem temagrupper definerer pejlemærker og mål

Der gennemføres høringer om første udkast

1. udkast til strategi

Kollegiale organer* behandler pejlemærker og mål og kvalificerer dem i form af oplæg

Endeligt udkast til til strategi færdiggøres

Bestyrelsen og Direktionen diskuterer udkast til strategien

Implementering af strategien påbegyndes

Bestyrelsen vedtager strategien

Status udsendes løbende på DTU Inside

* Kollegiale organer består af Repræsentantskab, Aftagerpanel, Akademisk Råd, Hovedsamarbejdsudvalget, Civilingeniøruddannelsens uddannelsesudvalg og Diplomingeniøruddannelsens uddannelsesudvalg

FEM TEMAGRUPPER MED OVERSKRIFTEN „TEKNOLOGI FOR MENNESKER“ 1

Læring

2

Fællesskaber

Ny teknologi og nye lærings­ metoder kan styrke og forbedre de studerendes læring. Samfundet orienterer sig imod livslang læring, og der efterlyses forskningsbaseret efter- og videreuddannelse.

I en polariseret verden øges behovet for stærke fællesskaber. DTU’s særlige ånd er fast forankret på et state-of-theart campus, der befrugter idérigdom, samhørighed og excellent uddannelse og forskning.

Nøgleord: Nye læringsteknologier- og metoder i ingeniør­ uddannelserne. DTU’s positionering og rolle. Livslang lærings betydning for samfund, vækst og beskæftigelse.

Nøgleord: Værdiskabelse ved at styrke DTU’s fælles ånd. Et mangfoldigt universitet baseret på ligestilling. Infrastruktur og campus, der styrker DTU’s kerneaktiviteter. Stærke studie­miljøer.

3

Globalisering

4

Globaliseringen øger konkurrencen om talent og forskningsmidler.

Eksisterende forretningsmodeller er udfordret, og det kalder på nye typer partnerskaber mellem universiteter og virksomheder.

Nøgleord: Globalt mindset skal bidrage til DTU’s kerneområder.

DTU’s forskningssamarbejder og partnerskaber skaber værdi for samfundet. Øget global konkurrence om talent, viden og midler.

Rådgivning af universiteter i udviklingslande.

Bæredygtig teknologi

strategy expires on 31 December 2019. The Board of Governors has therefore started work on the next strategy for the period 2020-2025.

The Board wants the new strategy to reflect the University’s ambition to contribute to the development of Danish society and to help solve major global challenges—among them

climate change. It has therefore appointed five thematic groups which are described on this page.

A strategy must be able to be used on a daily basis by staff and students, and must therefore be concise and easy to understand, according to President Anders Bjarklev: “A good example from the current strat-

Digitalisering

Teknologi kan bidrage til en mere bæredygtig verden. Men forkert teknologi i forkerte hænder, kan gøre det modsatte. DTU’s eliteforskning, excellent uddannelse og en klar vision om en bedre fremtid, skal være en stærk stemme i samfundet.

(Behandles af ekspertgruppe) Digitalisering spiller en voksende rolle som løsning og som udfordring. Digitalisering er afgørende for udviklingen af Industri 4.0, og det stiller høje krav til omstilling af DTU’s repertoire af uddannelse og forskning.

Nøgleord: Sammenhæng mellem tværfaglig forskning og bæredygtig teknologi. DTU’s samfundsansvar og ”stemme for bæredygtighed”.

Etiske og menneskelige aspekter, der påvirker udviklingen af teknologi til samfundet.

Nøgleord: Digitaliseringens bidrag til DTU’s forskning, uddannelse, innovation og rådgivning. Uddannelse af de ‘digitalt indfødte’. Digitaliseringens og DTU’s bidrag til en positiv udvikling i Danmark og internationalt. Digitaliseringens værdi for DTU’s organisation og for samfundet.

Work on DTU’s next strategy underway OBJECTIVES AND FUNDING DTU’s current

5

egy is our ambition to be among the top five technical universities in Europe—a goal which most people can probably remember. At the same time, the goal acts as a guideline because it begs the question: how can each of us in our own area contribute to strengthening our international position,” he says.

| FORSKNING / RESEARCH | 9

NR. 1·2019

■ Aktuel ph.d.

Data kan styrke de små skolebørns skriveevner

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen FOTO COLOURBOX

STAVNING Et nyt projekt skal med kunstig intelligens give et mere præcist

billede af elevers skriftsprogsudvikling.

Af Søren Ravnsborg

Når små børn i børnehavealderen og de mindste klasser får lov til at skrive løs uden at skulle bekymre sig om stavning og rettelser, kan det blive dem til uvurderlig hjælpe senere i livet.

Metoden kaldes opdagende skrivning. Det handler om at fokusere på andre ting end korrekt stavning. Forskningen har vist, at stavningen så i vid udstrækning kommer af sig selv.

Når børnenes tidlige skriveforsøg foregår på en iPad, lagres teksterne, som de er. De indeholder store mængder værdifuld data, som kan analyseres og være med til at give læreren vigtig viden om udviklingen i det enkelte barns skriftlige formåen og dermed skabe et grundlag for at vurdere, om der skal sættes ind med særundervisning, eller der er mistanke om, at barnet er ordblindt.

Virksomheden WriteReader har med afsæt i meto­den udviklet det digitale skriveværktøj ’Læs og skriv’, der i dag er tilgængeligt på op mod 75 procent af landets skoler.

Værktøjet skal nu rulles yderligere ud og give dansk undervisningsteknologi et løft. Det sker ved hjælp af støtte fra Innovationsfonden på 10,5 mio. kr. til et samarbejdsprojekt mellem WriteReader, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU, Aarhus Universitet) og DTU.

Forskerne ved DPU analyserer, hvordan elevernes skriftsprog udvikler sig, og de skaffer sig et billede af den enkelte elevs udvikling og udfordringer. På baggrund af den viden kan forskere på DTU Compute udvikle en maskinlæringsalgoritme, som kan indarbejdes i det digitale skriveværktøj og give lære­ren den nødvendige viden til at tilrettelægge undervisningen og give den enkelte elev de helt rigtige op­ gaver for at udvikle sig.

Professor og sektionsleder Lars Kai Hansen fra DTU Compute ser lovende perspektiver i sam­arbejdet: „Undervisningsteknologi er en særdeles vigtig viden­skabelig udfordring, og projektets planlagte AI-løsninger vil yde et væsentligt bidrag til udvikling af dansk sprogteknologi,“ siger han.

Det er parternes langsigtede ambition med projektet, at det kan nedbringe antallet af børn med læse- og skrivevanskeligheder betydeligt. I dag har omkring 15 procent af alle elever, der afslutter 9. klasse, ikke tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det begrænser deres muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet og har en bekostelig effekt, blandt andet i form af tabt produktivitet.

Database over ukendte materialer Et væld af anvendelser forventes at blive bragt i spil, efterhånden som en lang række nye todimensionelle materialer bliver opdaget.

Hidtil har man fremstillet omkring 50 forskellige med grafen som det første og mest kendte.

Sten Haastrup fra DTU Fysik har systematisk undersøgt egenskaberne ved flere end 3000 nye todimensionelle materialer, som endnu ikke er fremstillet. Han har taget udgangspunkt i de kendte todimensionelle materialer og i computeren systematisk erstattet deres atomer med lignende fra det periodiske system. Det giver tusindvis af potentielle strukturer.

Dernæst har han beregnet deres stabilitet og termodynamiske, elastiske, elektroniske og optiske egenskaber. I databasen har han herefter fundet hundredvis af helt nye materialer, hvoraf omkring 30 har særlig interessante egenskaber. Disse vil nu blive studeret nærmere og forsøgt fremstillet.

Algoritme kan arbejde med komprimerede data

■■Få mere at vide Lars Kai Hansen , professor, DTU Compute, lkai@dtu.dk

FOTO TYCHO GREGERS, RITZAU SCANPIX

Mængden af data vokser dramatisk. Som en konsekvens vokser kravene til opbevaring, transmittering og behandling af data tilsvarende. Det er bl.a. hardware-udviklingen, der har understøttet disse behov i form af kraftigere computere og store datacentre. Den udvikling kan dog ikke længere følge med. Der er brug for løsninger, som gør det muligt at udnytte hardwaren til det maksimale, f.eks. ved at komprimere data. Men det er ikke en enkel øvelse.

Mikko Berggren Ettienne fra DTU Compute har designet algoritmer, datastrukturer og protokoller, som kan arbejde direkte med komprimerede data. Han har bl.a. designet en datastruktur, som kan svare på, om en sætning eller et ord er en del af en større komprimeret tekst, uden at skulle pakke hele teksten ud først.

Svaret findes lige så hurtigt, som hvis teksten ikke var komprimeret, og pladskravet vil ofte være markant mindre. Det gør det muligt at lave beregninger på større mængder data end hidtil og med samme hastighed som i dag – vel at mærke uden at øge kravene til hardware.

Hurtig diagnostik af hæmolyse

Data can strengthen small school children’s writing skills SPELLING Allowing young children or preschool and el-

ementary children to write freely without having to worry about spelling and corrections can prove to be invaluable to them in later life.

This approach is called discovery writing. It is about focusing on things other than correct spelling. Research has shown that spelling largely comes by itself.

When the children’s early writing attempts are done on an iPad, the texts are saved as they are. They contain large amounts of valuable data that can be analysed and used to gain important knowledge about developments in the individual child’s written ability and thus a basis for assessing whether to take action with specialized tutoring—or whether the child may be dyslexic.

Database of unknown materials · Algorithm can work with compressed data · Rapid diagnosis of hemolysis

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1901

FOTO CHEN ZHOU

Når børns første skriveforsøg lagres på iPads, opsamles data, som kan bruges i deres videre udvikling.

When the children’s first written tests are stored on iPads, data are collected which can be used in their further development.

Røde blodlegemer, der går i stykker før tid (såkaldt hæmolyse), er et globalt sundhedsproblem. Lidelsen kan have mange årsager – herunder arvelige. I dag har man ikke en hurtig og pålidelig metode til at opdage hæmolyse i klinikken, da diagnosticering kræver, at man adskiller røde blodlegemer og blodplasma ved hjælp af f.eks. centrifugering.

Chen Zhou fra DTU Nanotech har udviklet en sensor, som løser problemet. Ved hjælp af nanofiltre på en optisk bølgeleder kan man måle på meget små blodprøver uden nogen videre forberedelse. Nanosensoren, der har vist gode resultater, er integreret i en kommercielt tilgængelig analysator fra Radiometer Medical Aps.

10 | INNOVATION / INNOVATION |

■ Kort nyt Idéer og forretning Nyt elektromagnetisk testcenter DTU har besluttet at udvide sine eksisterende testfaciliteter til elektromagnetiske systemer væsentligt. Det sker med opførelsen af en helt ny centerbygning, der både kommer til at rumme flere nye radiodøde laboratorier og undervisningslokaler. Det nye center betyder, at DTU fremover vil kunne foretage flere typer målinger af antenner og kredsløb i hele mikrobølgefrekvensområdet, fra 300 MHz til 300 GHz, hvilket er unikt i international sammenhæng.

Værn mod hormon­ forstyrrende kemikalier Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i mange år undersøgt hormonforstyrrende stoffers skadelige effekter. Den oparbejdede erfaring og ekspertise skal nu bringes i spil i to nye projekter u ­ nder EU’s støtteprogram for forskning og inno­ vation, Horizon 2020. Det ene projekt, Freia, skal undersøge, hvordan miljø­ kemikalier kan forstyrre kvinders evne til at få børn. Det andet projekt, Athena, har fokus på bedre screening for kemiske stoffer, der påvirker skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormoner.

Farvel til multirotoren på Risø Multirotorvindmøllen med fire sæt vinger, der blev sat op på Risø Campus for lidt mere end to år siden, er nu taget ned. Vestas, der står bag opsætningen af vindmøllen, er sammen med DTU færdig med at teste på konceptet. Test­ resultaterne bliver publiceret i Wind Energy Science i 2019.

Nyt måleudstyr kan spare penge Ph.d.-studerende Asger Hansen har udviklet et måleinstrument, der kan nedbringe udgifterne til at måle temperatur, strømninger og tryk i vand nær kysten markant. Måleren består af en datalogger, som er placeret i et plastikrør, der sænkes ned i havet og forbindes til sensorer, som sidder fast på glasrøret. På den måde er det muligt at måle eksempelvis temperatur, strøm og tryk i vandet lettere end normalt.

107 patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 20. november 2018. I samme periode sidste år blev der indberettet 112 patentidéer.

■ News in brief New electromagnetic test centre · Protection against endocrine-disrupting chemicals · Goodbye to multi-rotor at Risø · New measuring equipment can save money

NR. 1·2019

Unge forskere i lære som entreprenører FORRETNING To forskere fra DTU Biosustain har været på kursus hos BioInnovation Institute

for at lære, hvordan man skaber en bæredygtig virksomhed.

Af Anders Mønsted

I løbet af et ti uger langt program hos BioInnovation Institute har Maja Rennig og Jenny Landberg fra DTU Biosustain byttet hvide laboratoriedragter og bakterier i petriskåle ud med sorte blazere og regnemodeller.

For de to forskere er udtryk som muta­tioner, DNA-manipulation og celle­ fabrikker en fast del af hverdagen. Men hos BioInnovation Institute har de lært at lave en forretningsanalyse og en stærk salgstale og at sige ’naturligvis’ i stedet for ’muligvis’. Programmet har hjulpet dem til at blive klogere på, hvordan de får gjort biotek-startuppen Mycropt til en bæredygtig virksomhed. „Vi er vant til at præsentere videnskabelige data, hvor vi tager en masse forbehold, men når vi præsenterer Mycropt for investorer og andre, handler det i høj grad om at sælge sig selv og sin vare. Du skal ikke ryste på hænderne og tvivle, selvom du måske kun er 95 procent sikker. Det har været en helt ny måde at tænke på,“ siger Maja Rennig, der er CTO i Mycropt og postdoc på DTU Biosustain.

Biotek-startuppen er en ud af otte virksomheder, der har været en del af

BIOINNOVATION INSTITUTE BioInnovation Institute er finansieret af Novo Nordisk Fonden og har netop åbnet for ansøgninger til BAA-programmet for 2019.

BioInnovation Institutes BAA-program, som støtter spæde life science-projekter og -selskaber i Danmark med fokus på at kommercialisere gode idéer. „Mycropt tilbyder en teknologiplatform, som kan hjælpe med at optimere produktion af proteiner i mikrober. Vi er i vores ’comfort zone’, hvad angår forskningen, men vi har skullet besvare mange nye spørgsmål, som vi normalt ikke reflekterer over. Hvordan gør vi investorer interesserede i produktet, hvad er vores budget, og hvilken salgsmodel er den rigtige? Pludselig er det ikke kun forskningen i sig selv, der skal tages højde for,“ siger Jenny Landberg, der er forsknings­ assistent hos Mycropt og ph.d.-studerende på DTU Biosustain.

På jagt efter partnere og investorer Maja og Jenny er sammen med resten af holdet bag Mycropt på udkig efter investorer og kunder, da deres teknologiplatform allerede nu vil kunne benyttes af industrielle biotekvirksomheder. Derfor deltog de på den store internationale biotekmesse BIO-Europe i november i Bella Centret, hvor over 2000 virksomheder fra life science- og farma-sektoren var til stede.

På konferencen mødte de stor interesse for virksomheden og oplevede samtidig, hvordan det er at stå på egne ben med en startup, hvor man også bliver tvunget til at forholde sig til kritiske røster.

„Det er helt vildt motiverende at have muligheden for at vise sin ’lille baby’ frem til omverdenen og have følelsen af, at ens forskning rent faktisk kan komme ud og leve i den virkelige verden. Men det ville være forkert at sige, at det ikke også er hårdt, fordi du konstant befinder dig i en position, hvor du skal få andre til at tro ligeså meget på projektet, som du selv gør.

Med forskning er det mere ligetil. Der har du enten dine fakta på plads eller ej,“ siger Jenny.

De mange salgstaler, økonomiske analyser og møder har dog langtfra skræmt de to iværksættere, der arbejder ufortrødent videre med Mycropt, mens de samtidig passer deres arbejde hos DTU Biosustain. Det kan dog ændre sig for Maja i fremtiden, hvis det inden for de næste måneder lykkes for Mycropt at få en millioninvestering hevet i land. „Nu har vi jo lært i løbet af det her program, at man skal have ja-hatten på og være villig til at gå langt for at få sin virksomhed til at blive en succes. Så hvis vi får en større investering i Mycropt, vil jeg formentlig gå all in og droppe min postdoc-stilling. Det er en lidt skræmmende tanke lige nu, men det handler også om at gribe de muligheder, der kommer,“ siger hun.

■■Få mere at vide Jenny Landberg, ph.d.-studerende, DTU Biosustain, jenla@biosustain.dtu.dk Maja Rennig, postdoc, DTU Biosustain, rennig@biosustain.dtu.dk

Food-computer skal sikre mere SUNDHED Danske skoleelever får mulighed for at lege

med maden i et nyt projekt, hvor de med en computer kan dyrke grønt i biologitimerne.

Af Miriam Meister

Danske 10-17-årige spiser i gennemsnit kun cirka en fjerdedel af de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen, viser tal fra DTU Fødevareinstituttet. De går dermed glip af værdifulde næringsstoffer, hvilket kan påvirke deres sundhed. Et nyt projekt, ’Ha(c)k dit grønt’, har som mål at gøre unge danskere inter­esserede i at spise flere grøntsager ved at lade dem designe og dyrke grønt i en specialbygget computer.

„Vi ved, at frugt- og grøntindtaget hos teenagere er lavt. Ha(c)k dit grønt projektet er en ny måde at koble undervisning om grøntsagers vej fra jord til bord med sjov ny teknologi. Vi regner med, at det kan være med til at fremme sundere madvaner hos netop denne aldersgruppe, at vi flytter dyrkning af grønt ind i biologilokalet, hvor de kan udforske og lege med det,“ forklarer seniorforsker og projekt­ leder Rikke Andersen fra DTU Fødevareinstituttet.

Computeren kaldes en food-computer og er inspireret af en prototype udviklet af eksperter på det tekniske universitet MIT i USA. Ingeniørstuderende vil videreudvikle prototypen, så den kan bruges i danske skoler.

Food-computeren vil blive koblet til en web­baseret platform, hvor eleverne kan programmere, eller ’hacke’, og designe planter ved at påvirke deres vækstbetingelser, så de på den måde får lyst til at smage på grøntsager.

Til brug i 7.-9. klasse Det toårige ’Ha(c)k dit grønt’-projekt er et sam­arbejde med Københavns Professionshøjskole, Center for Playware ved

Young researchers train as entrepreneurs BUSINESS In the course of a ten-week long

programme at BioInnovation Institute, Maja Rennig and Jenny Landberg from DTU Biosustain have swapped their white lab suits and bacteria-filled petri dishes for black blazers and calculation models.

For the two researchers, expressions such as mutations, DNA manipulation, and cell

factories are an integral part of everyday life.

However, at BioInnovation Institute they have learned to create a business analysis and a strong sales pitch and say ‘of course’ instead of ‘perhaps’. The programme has helped them to learn more about how to transform the biotech start-up Mycropt into a viable business.

“We are used to presenting scientific data

where we make a lot of reservations, but when we present Mycropt to investors and others, it’s very much about selling yourself and the product and not shaking hands and doubting— even though you may only be ninety-five per cent certain. It has been a completely new way of thinking,” says Maja Rennig, who is CTO of Mycropt and postdoc at DTU Biosustain.

| INNOVATION / INNOVATION | 11

NR. 1·2019

FOTO JOACHIM RODE

■ Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen

FOTO TUM

Årsag til mystisk ørredsygdom fundet Hvert år dør tonsvis af de brune ørreder i floder i det sydlige Tyskland, Østrig og Schweiz. Årsagen har hidtil været ukendt, men nu har et hold forskere fra tyske TUM fundet ud af, at de mange fisk er døde af en hidtil ukendt virus. „Den største udfordring var at identificere et patogen, som ingen kendte til. Vi vidste ikke engang, om sygdommens skyldtes bakterier, vira, parasitter eller giftstoffer i miljøet,“ siger professor Ralph Kühn. Det tog ti år og krævede brug af avanceret testudstyr at finde frem til den ukendte virus.

Læs mere på kortlink.dk/w6fc.

Fremtidens modetøj kan holde i 50 år En skjorte, som kan få nyt liv og bruges i 50 år. Eller papirtøj, som bare holder nogle dage. Det er yderpunkterne i forskningsprojektet Circular Design Speeds, hvor modedesignere og forskere på svenske Chalmers er gået sammen om at udforske grænserne for fremtidens bæredygtige tøj. Sammen har de fremstillet en skjorte i polyester, som vil kunne holde i 50 år. Skjorten kan skifte funktion og bruges af syv brugere i otte forskellige livscykler, inden den ryger til forbrænding. Bæredygtigt tøj kan også være lavet af papir, som kan holde til at blive brugt fem gange. Den slags tøj kan f.eks. bruges på sygehuse. Resultat blev for nylig vist på en udstilling i London.

Læs mere på kortlink.dk/w6f9.

Maja Rennig og Jenny Landberg fra DTU Biosustain bytter hvide k ­ itler ud med sorte blazere og regne­ modeller.

Maja Rennig and Jenny Landberg from DTU Biosustain are swapping their white coats for black blazers and calculation models.

Studerende vil udvikle førerløs racerbil

AI-baserede vandmærker kan slå fake news Ulovlig brug af billeder har været en del af problemet omkring fremvæksten af fake news. Nu er det lykkedes et hold forskere ved koreanske KAIST at udstyre billeder med vandmærker baseret på kunstig intelligens, der på egen hånd kan reagere på forskellige t­ yper af angreb på billedet, f.eks. fjernelse af vandmærker og hacking.

Læs mere på kortlink.dk/w6f7.

grønt til skoleelever

■■Få mere at vide

FAKTA OM HA(C)K DIT GRØNT • Nordea-fonden støtter ’Ha(c)k dit grøntprojektet med næsten 5 mio. kr.

• DTU Fødevareinstituttet udvikler og tester undervisningsmaterialet og læringsforløbet.

• Ingeniørstuderende på DTU Skylab udvikler de to fødevarecomputere til testen, mens Københavns Professionshøjskole udvikler webprogrammet, som eleverne skal bruge til at designe og programmere eller hacke grønt.

• Center for Playware ved DTU Elektro udvikler koblingen mellem hardware og software.

Hanne Vibeke Seidler Jacobsen, specialkonsulent, DTU Fødevareinstituttet, hsja@food.dtu.dk

FOTO KTH

DTU Elektro og DTU Skylab. I løbet af de to år afprøver DTU Fødevareinstituttet det nye læringsforløb på skoler i Rødovre og Gladsaxe kommuner. „Skolen er et oplagt sted at påvirke de kommende generationers forhold til mad og sundhed – også i andre fag end madkundskab. Ha(c)k dit Grønt sætter mad på skoleskemaet på en ny måde og giver eleverne mulighed for at udforske og lege med den nyeste teknologi,“ siger Rikke Andersen.

Projektet er ledet af DTU Fødevare­ instituttet og støttet af Nordea-fonden.

Svensk forskning bag superstærke fyldninger Snart vil der ikke være grund til at bekymre sig om, hvor længe tandfyldninger kan holde. Et nyt materiale til rekonstruktion af tænder udviklet på svenske KTH vil overgå hidtil kendte materialer i stivhed, styrke, biokompabilitet og evne til at sidde fast. Ifølge professor Michael Malkoch vil det nye materiale, der er udviklet på baggrund af forskning i lim til knoglebrud, klæbe 160 procent bedre end de polymerer, der er til rådighed i dag. „Det er stærkere, mere formbart og ugiftigt. Vi tror, det er starten på en ny æra inden for tandbehandling,“ siger professor Michael Malkoch, KTH. Læs mere på kortlink.dk/w6f8.

Food computer ensures more school greens

■ Cross borders

HEALTH Danish children aged between 10 and 17 eat on

News from DTU partners

average only about a quarter of the recommended daily intake of 600 grams of fruit and vegetables according to figures from DTU Food—thus missing out on valuable nutrients which may affect their health. A new project— ‘Ha(c)k your greens’—aims to make young people interested in eating more vegetables by allowing them to design and grow greens in a purpose-built computer.

“We know that fruit and vegetable intake in teenagers is low. The Ha(c)k your green project is a new way of combining teaching about vegetables from farm to table with fun new technology. We hope that the project can help to promote healthier dietary habits among this age group by allowing pupils to explore and play with vegetable farming in the biology classroom,” says Rikke Andersen, Project Manager and Senior Researcher from DTU Food.

Cause of mysterious trout disease found · Tomorrow’s fashion can last for 50 years · Students to develop driverless racing car · AI-based watermarks can beat fake news · Swedish research behind super strong fillings

FOTO TU/E

Efter at have opnået flotte resultater med deres elektriske racerbil vil University Racing Eindhoven, der er tilknyttet Hollandske TU/e, udvikle en førerløs racerbil. Navnet på køretøjet bliver URE14, og de studerende bag projektet har fået skærpet deres ambitioner, efter at de i december vandt KIVI Best Student Team Award 2018.

Læs mere på kortlink.dk/w6fa.

12 | UDDANNELSE / EDUCATION | FOTO AGILE AUTOMOTIVE

Studier og navne

NR. 1·2019

ILLUSTRATION JESPER KJÆR JØRGENSEN

■ Kort nyt

Lær om biomasse og restprodukter Som en del af DTU’s satsning på ingrediensområdet kan kandidatstuderende på et nyt, teoretisk kursus på DTU Fødevareinstituttet få en grundig viden om den rolle, ingredienser som f.eks. emulgatorer, antioxidanter og stabilisatorer spiller i fødevarer. De studerende vil også få indsigt i, hvordan bestanddele i forskellige restprodukter kan forvandles til værdifulde, bæredygtige ingredienser. Studerende, som på ingredienskurset får en rigtig god idé, har mulighed for at deltage i Grøn Dyst, som er DTU’s studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø.

Tilmelding åben til Ph.d. Cup 2019 1. februar er sidste frist for tilmelding til Ph.d. Cup 2019. Alle, der har afsluttet og fået godkendt deres ph.d.-afhandling i 2018, og som kan formidle deres forskning mundtligt på dansk, kan deltage. Ph.d. Cup er en konkurrence udviklet i et samarbejde mellem Information, DR og Lundbeckfonden.

Formålet med konkurrencen er at formidle dansk forskning ud til en bred offentlighed. Læs mere på l.dtu.dk/vvvb.

Udvekslingsaftale om biotech-studerende Sponsoreret af Novozymes og Henning Holck-Larsen Fonden kan biotechstuderende på DTU få tildelt et legat til et udvekslingsophold i Indien. Udvekslingsaftalen er en forlængelse af en indsats, som de seneste par år har understøttet udveksling af indiske bioteknologistuderende til DTU. Med denne forlængelse har aftalens parter særligt fokus på også at motivere danske studerende til at rejse til Indien. Både bachelor-, master- og ph.d.-studerende inden for bioteknologi har mulighed for at søge om et udvekslingsophold.

Nye titler på uddannelser Tre af DTU’s uddannelsesretninger (en bachelor og to kandidat) har fået nye engelske titler. Det drejer sig om Kunstig Intelligens og Data (bachelor), der nu hedder Artificial Intelligence and Data. Anvendt Kemi (kandidat) hedder nu Applied Chemistry. Og Konstruktion og Mekanik (kandidat) hedder nu Mechanical Engineering.

Sikkerhedsbure i racerbiler er normalt af stål og meget tunge. Kulfiberbure gør bilen lettere og øger farten.

Safety cages in racing cars are usually made of steel and are therefore very heavy.

Carbon fibre cages make the car lighter and increase its speed.

Afgangsprojekt kan sætte mere i fart i racerbilerne KULFIBER Diplomingeniørstuderende har udviklet en ny type sikkerhedsbur til racerbiler, der

er lettere og giver bedre acceleration og køreegenskaber.

Af Amanda Wirring og Jesper Spangsmark

Sikkerhedsbure er strengt nødvendigt sikkerhedsudstyr i åbne racerbiler, fordi de er det eneste, der beskytter førerens hoved, hvis bilen ruller rundt. Desværre er de som regel også tunge, fordi de er lavet i stål, og den høje placering over førerens hoved flytter tyngdepunktet opad, hvilket går ud over køreegenskaberne.

Det problem besluttede diplomingeniørstuderende Jesper Kjær Jørgensen sig for at gøre noget ved.

Mens han var i ingeniørpraktik hos FORCE Technology i 2016, mødte han nemlig firmaet Agile Automotive, der skulle have analyseret designet af et stålsikkerhedsbur, som de havde udviklet til deres baneracer Agile SCX. Og da han analyserede burets sikkerhed, fik han idéen til en helt ny type sikkerhedsbur: „Uanset hvordan man designer et stålbur, så er det nødt til at være tungt for at være stærkt nok til at kunne bære bilens vægt, når den ruller rundt i høj fart. Det forringer bilens acceleration og går ud over køreegenskaberne. Derfor fik jeg lyst til at undersøge, om det var muligt at konstruere et sikkerhedsbur i et lettere ma-

AGILE AUTOMOTIVE Udspringer teknisk af ‘House of Composites’, som har hjemme i Ødis ved Kolding.

Producerer bl.a. dele af kulfiberkomposit til Formel 1- og Le Mans-racere.

■ News in brief Learn about biomass and waste products · PhD Cup 2019 open for registration · Biotech student exchange agreement · New degree programme titles

Jesper Kjær Jørgensens afgangsprojekt var en helt ny type sikkerhedsbur til racerbiler i kulfiber.

Jesper Kjær Jørgensen’s final project was a completely new type of roll cage for racing cars made of carbon fibre.

teriale uden at gå på kompromis tige mange udfordringer uden at med sikkerheden,“ fortæller han. kunne læne sig op ad ’plejer’ eller Jesper har gennem sit studie ’best practice’. specialiseret sig i konstruktion Sparring med vejlederen på og design – særligt af kompoDTU D ­ iplom, Christian Kim sitmaterialer. Og fordi kulfiber Christiansen, og FORCE Techbruges flittigt alle steder, hvor lav nology fungerede dog som en vægt og stor styrke er vigtigt, vireffektiv problemknuser, og seks kede det oplagt at forsøge at de- Jesper Kjær måneder efter projektets start signe et sikkerhedsbur i kulfiber: Jørgensen havde han designet en helt ny „Kulfiber har langt højere type sikkerhedsbur. brudstyrke pr. vægtenhed end stål, og det Hos kunden Agile Automotiv er der kan formes på flere forskellige måder. Det stor tilfredshed med projektet: giver mulighed for at udvikle betydeligt „Vi søger altid efter nye og innovative lettere bure, og det havde jeg absolut lyst måder at tænke racerbiler på, uanset om det er noget, der gør bilen lettere eller til at prøve kræfter med,“ siger Jesper. stærkere. Og det er designet af kulfiberGod sparring løste problemer sikkerhedsburet et glimrende eksempel Chancen fik han, da han i år skulle vælge på,“ siger Tim M. Hansen, CTO ved Agile afgangsprojekt og vendte tilbage til Force Automotive.

Technology for at realisere sin idé. Det Resultaterne er da også til at tage og skulle dog vise sig lettere sagt end gjort. føle på. Det lykkedes at reducere burets Ikke mindst fordi sikkerhedsburet skulle vægt med ca. 50 procent, og hvis kunvære billigt at producere og nemt at mon- derne ellers er villige til at acceptere, at tere på bilerne. buret trods alt er lidt dyrere end dem af En stor udfordring ved at arbejde med stål, så er der gode chancer for, at biler fra kulfiberkompositter er, at materialet er Agile Automotive bliver endnu hurtigere meget vanskeligt at forarbejde, når først i fremtiden. det er støbt, og det stiller krav både til design og produktion. „Hver gang man får en ny idé, må man overveje, hvordan det kan produceres, og om det er realistisk at gøre i én arbejdsgang,“ forklarer Jesper.

■■Få mere at vide Fordi projektet er et af de første af sin Christian Kim Christiansen, DTU Diplom, art, måtte Jesper finde løsninger på rig- adjunkt og vejleder, chkch@dtu.dk

Final project boosts racing car performance CARBON FIBRE Safety cages are mandatory safety equipment in open racing cars because they are the only thing protecting the driver’s head if the vehicle rolls over. Unfortunately they also tend to be heavy, as they are made of steel—and the high position of the driver’s head moves the centre of gravity upward, affecting handling. Engineering student Jes-

per Kjær Jørgensen decided to do something about the problem.

While completing an engineering internship at FORCE Technology in 2016, he came into contact with the company Agile Automotive which required an analysis of the design of a steel roll cage they had developed for their track racer, Agile SCX. While analysing the

safety of the roll cage, he came up with the idea for an entirely new construction: “Regardless of steel cage design, it has to be heavy in order to be strong enough to support the vehicle’s weight when it rolls over at high speed. This impairs the car’s acceleration and negatively affects road handling. So I decided to try to construct a roll cage in a lighter material.“

| UDDANNELSE / EDUCATION | 13

NR. 1·2019

PRIVATFOTOS

Taxadeling muliggjort af studerendes algoritme ALGORITME Diplomingeniørstuderende har udviklet

matematikken bag den nye taxa-deletjeneste CabShare.

Af Thomas Hjort Jensen

Khurram Saeed Malik og Agamjyot Singh, som begge er studerende på diplom­ingeniørretningen IT og Økonomi, har en mission om at nedbringe trafikpropper, forurening og ventetid – og de har valgt matematikken som våben. Sammen med lektor Jacob Nordfalk fra DTU Diplom har de til den netop lancerede tjeneste CabShare udviklet den algoritme, der gør det enkelt at finde nogen at dele en taxa med.

Algoritmen sammenholder ens nuværende placering og det sted, man gerne vil hen, med andres rejseplaner, og så tilrettelægges den optimale sammensætning af passagerer, og der beregnes en rute. Tjenesten beregner oven i købet, hvor meget hver enkelt passager skal betale for sin del af køreturen. „Ved at dele taxaen undgår man en masse unødig trafik, hvilket skåner miljøet både ved at nedbringe antallet af biler på vejene, så man kommer hurtigere frem, og fordi færre biler også betyder mindre CO2-udledning,“ pointerer Agam.

Men der er flere fordele: „Ventetiden i taxakøen bliver samtidig kortere, og så sparer man oven i købet helt op til 60 procent på regningen. For taxachaufføren er der også en gevinst, for køreturen bliver længere, og

der bliver knap så meget kørsel med en tom bil,“ forklarer Khurram.

Idéen til tjenesten CabShare stammer fra Betina Joost og Henrik Paltoft, firmaets stiftere. Ligesom mange andre har de oplevet at stå utålmodige og svedende i den lange kø ved lufthavnens taxa­terminal, og en varm eftermiddag i Portos lufthavn indså de, at de fleste i køen skulle mere eller mindre samme sted hen.

En hurtig kombination med deleøkonomi-tanken affødte idéen om en taxadelingstjeneste, og gennem DTU-lektor Jacob Nordfalk, som Henrik har sam­ arbejdet med flere gange tidligere, kom der mere konkret form på idéen. Det var også Jacob, der formidlede kontakten til de to studerende, som løftede projektet videre fra idé til virkelighed.

Appen er netop nu ved at få implementeret en algoritme, som på sigt muliggør en taxadeling, hvor man bliver samlet op undervejs, så det bliver endnu nemmere at dele taxaturen. Og efter lanceringen i Storkøbenhavn er det planen, at den skal udbredes til andre store byer i Danmark og herefter til flere europæiske hovedstæder.

Rune har regnet på, om det kan betale sig for Grønlands bygder at bruge vindenergi.

Rune has calculated whether it pays for Greenland’s settlements to use wind energy.

Rune Rysbjerg Møller i en tunnel ved Nuuks vandkraftværk i Buksefjorden.

Rune Rysbjerg Møller in a tunnel at Bukse­ fjord hydroelectric plant in Nuuk, Greenland.

■■Få mere at vide Jacob Nordfalk, lektor, DTU Diplom, jacno@dtu.dk Læs mere om appen, og download den på www.cabshare.eu.

FOTO THOMAS HJORT JENSEN

Praktikant får indflydelse på Grønlands energiproduktion NUKISSIORFIIT Diplomingeniørstuderende Rune Rysbjerg Møllers arbejde med vedvarende energi har skabt opmærksomhed i hans grønlandske praktikvirksomhed.

Af Jeppe Mølgaard

Khurram Saeed Malik og Agamjyot Singhs algoritme sparer trafik og skåner miljøet.

Khurram Saeed Malik and Agamjyot Singh’s algorithm reduces traffic and environmental pollution.

Taxi sharing made possible by two students’ algorithm ALGORITHM Khurram Saeed Malik and Ag-

amjyot Singh—both students on the BEng programme in IT and Economics—are on a mission to reduce traffic jams, pollution, and waiting times—and they have chosen mathematics as their weapon. Together with Associate Professor Jacob Nordfalk from DTU

Diplom, they have developed the algorithm for the recently launched CabShare service that makes it easy to find someone to share a taxi with. The algorithm compares your current location and your destination with other people’s travel plans to plan the optimum passenger mix and calculate a route.

Studerende vælger ofte en praktikplads tæt på deres egen bopæl, men diplom­ ingeniørstuderende Rune Rysbjerg Møller ville på eventyr. Og under sit praktikforløb hos Grønlands energiselskab Nukissiorfiit har han kunnet arbejdet med vedvarende energi på måder, som stadig er nye i Grønland.

Rune har blandt andet planlagt og dimensioneret en omlægning af en af bygdernes strømforsyning til en sol og diesel-hybridløsning. Projektet skabte interesse hos ledelsen, som netop har givet en bevilling til at gennemføre projektet efter Runes anbefalinger. „Det er meget givende at bruge sin ingeniørfaglige viden et sted, hvor der virkelig bliver sat pris på den. Man kan

tydeligt mærke forskellen på den indflydelse, man får i et mindre samfund, og hvad vi kender fra Danmark,“ siger Rune.

Vedvarende energi er et vigtigt fokuspunkt for Grønlands energiforsyning, derfor har Rune også hjulpet med opsætningen af landets to første vindmøller, som er forbundet til elnettet i byen.

Lige nu databehandler han møllernes el-produktion for at vurdere, om det er en rentabel energiløsning for bygder i Grønland. „Jeg har fået meget viden om de udfordringer, Grønland står overfor med henblik på energiforsyningen. Det er berigende at være med til at udforske landets potentiale for at udnytte de vedvarende energikilder,“ siger han.

Intern influences Greenland’s energy production NUKISSIORFIIT Students often choose an

internship close to their own home, but BEng student Rune Rysbjerg Møller had a taste for adventure. And during his internship at Greenland’s energy company Nukissiorfiit, he has been able to work with renewable energy in ways that are still new to Greenland.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1901

Rune has planned and designed a conversion of one of the settlement’s power supply based on a solar and diesel hybrid solution.

The project caught the interest of management, which has given a grant to carry out the project based on Rune’s recommendations.

14 | UDDANNELSE / EDUCATION |

NR. 1·2019

Spillet T-mind fremmer den gode undervisning REFLEKSION To erfarne DTU-undervisere har udviklet spillet T-mind til undervisere på det teknologiske område.

Fem undervisere, en spilleplade formet som en skydeskive og en stak kort med 50 forskellige udsagn om undervisning. Det er ingredienserne i spillet T-mind, som lektorerne Claus Thorp Hansen fra DTU Mekanik og Lars Bogø Jensen fra DTU Fødevareinstituttet har udviklet. ’Teachers’ mind about teaching and learning’ står navnet for, og hele idéen er netop at få undervisere til at reflektere over og diskutere deres pædagogiske metoder og de studerendes læring. „Normalt har man let ved at tale om sin fagfaglighed, men der findes ikke mange fora, hvor man taler om sin undervisning,“ forklarer Lars Bogø Jensen. „Hvis man bare sætter sig sammen og diskuterer helt frit, hvad der er god undervisning, så vil lederen som regel få det sidste og afgørende ord. I spillet er alle ligemænd med samme taletid. Der er ikke nogen vinder eller endelig løsning.

Præmien er bare, at man får indsigt i sin egen og kollegernes undervisning.“ ’Kridt er et støvet, men meget effektivt medie. Brug det mere!’ ’Der kommer helt sikkert et nyt og bedre hold næste år’. ’Min opgave er at facilitere de studerendes læring’. Sådan lyder tre af de i alt 50 udsagn, som alle er autentiske, sagt af undervisere på DTU. Udgangspunktet for spillet er spørgsmålet: ’Hvad er god undervisning i dit kursus?’ Spillerne får et kvarter til at finde netop de fem udsagn, som passer på deres opfattelse af god undervisning. Men de kan også supplere med deres egne ved at formulere dem på et blankt kort. Spillerne lægger kortene op med det vigtigste tættest på midten, og undervejs forklarer de deres valg over for de andre spillere. „Det gode ved de præfabrikerede kort er, at man ikke behøver stå 100 procent på mål for et valgt udsagn; man vil måske ikke formulere det præcis sådan, men kan sige: Det er noget i den retning, jeg mener,“ siger Claus Thorp Hansen.

Konsensus T-mind er tænkt som en hjælp til under­ visere på et kursus eller en uddannelse, som ønsker at finde frem til en konsensus om værdier og pædagogiske metoder.

Men det vigtigste er, at de får gjort sig selv og kollegerne klart, hvorfor de gør, som de gør. „I spillets løb finder man frem til fokus­ områder på tværs af kortene, og til sidst skal man sammen finde de fem kort, som

FOTO THOMAS HJORT JENSEN

Af Marianne Vang Ryde

Undervisningsspillet T-mind består af en spilleplade og 50 kort med udsagn om undervisning.

The T-mind teaching game consists of a game board and 50 cards with statements about teaching.

underbygger gruppens konsensus. Dermed kan man opbygge et fælles mindset omkring undervisningen,“ forklarer Lars Bogø Jensen. „Og hvis man ikke kommer frem til en fælles holdning, bliver man i hvert fald klar over, hvilke forskellige undervisningsformer, de studerende kan møde på kurset.“ International interesse T-mind fås i øjeblikket kun hos de to udviklere, som også tager ud og faciliterer spillet. Foreløbig har de introduceret det for en international og meget broget flok på undervisningskonferencer i Finland og Holland. De har selvfølgelig også spillet det med undervisere på DTU, og de har kontakt til forskellige tekniske gymnasier, som gerne vil prøve det.

Ved en spillesession på DTU gav de spillet et ekstra twist ved at annoncere, at der ville komme ’eksterne eksperter’ og

kommentere resultatet. De havde nemlig ladet en gruppe studerende fra uddannelsen spille spillet i et lokale ved siden af, så de kunne perspektivere undervisernes afsluttende udsagn.

Hvert spil bidrager til de to udvikleres indsamling af videnskabelige data om den udvikling undervisere typisk gennemgår fra mest at have fokus på selv at overleve som underviser, til en fase, hvor stoffet er det vigtigste, og videre til den tid, hvor de har så meget overskud, at de kan se undervisningen fra de studerendes synsvinkel. De enkelte kort i T-mind er nummereret og klassificeret i forhold til denne model. „En spiller kan f.eks. sige: ’Hvis jeg er i tidnød, taler jeg hurtigere’, og dermed kan vi konkludere, at han eller hun har mest fokus på stoffet. I den efterfølgende dialog kan den enkelte så måske blive ansporet til at tænke mere over, hvad god undervisning er for de studerende,“ siger Claus.

De indsamlede data kommer til at indgå i en videnskabelig artikel, som Lars og Claus regner med at skrive i løbet af foråret. De er også i gang med at gøre spillet frit tilgængeligt for undervisere i hele verden gennem en creative commons-licens. „Vi kommer gerne ud og faciliterer Tmind i det omfang, vi har tid, men hvis nogle af de tidligere deltagere selv har lyst til at dele det med deres kolleger, får de altså nu muligheden for at downloade spilleplade og kort, som selvfølgelig også findes på engelsk,“ siger Lars.

■■Få mere at vide Claus Thorp Hansen, DTU Mekanik, ctha@dtu.dk Lars Bogø Jensen, DTU Fødevareinstituttet, lboj@food.dtu.dk Læs mere på kortlink.dk/w788.

The game T-mind to promote good teaching REFLECTION Five lecturers, a game board

shaped like a target, and a stack of cards with 50 different statements about teaching. These are the ingredients in the game T-mind which Associate Professors Claus Thorp Hansen from DTU Mechanical Engineering and Lars Bogø Jensen from DTU Food have developed.

T-mind stands for ‘Teachers’ mind about

teaching and learning’ and the whole idea is to get teachers to reflect on and discuss their teaching methods and student learning.

“Normally, people find it easy to talk about their subject, but there aren’t many forums where people discuss their teaching methods,” explains Lars Bogø Jensen.

“When people just sit down together and

freely discuss what constitutes good teaching, they usually end up having the final word. In the game, everyone is equal and is allotted the same speaking time. There is no winner or final solution. The prize is simply that you gain insight into your own teaching methods and those of your colleagues.”

“Chalk is a messy but effective medium. Use

it more!” “There’ll be a new and better group next year.” “My job is to help to promote the students’ learning.” These are just three of the total of 50 statements—all of which are authentic and spoken by lecturers at DTU. The starting point for the game is the question: ‘What constitutes good teaching on your course?’

k øbe n h av ns u n i v e r s i t e t

TAKE YOUR BRAIN TO THE NEXT LEVEL

ÅBENT HUS PÅ 35 NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSER Kom og mød undervisere og studerende på SCIENCE - Københavns Universitet og få svar på dine spørgsmål om det faglige indhold, studiemiljøet og mulighederne for at specialisere sig.

FREDAG 08/02 2019 KL. 13 – 16.30 UNIVERSITETSPARKEN 5 SCIENCE.KU.DK/KANDIDATAABENTHUS

16 | SAMFUND / SOCIETY |

NR. 1·2019

FOTO MIKAL SCHLOSSER

■ Kort nyt Rådgivning og projekter Arriva støtter miljøforskning på DTU Trafikselskabet Arriva har valgt at støtte DTU Miljøs forskning med en krone for hver togbillet, der bliver solgt i deres app. DTU afgør selv, hvilke projekter, der skal støttes. I Arrivas app kan man nu købe togbilletter til hele landet, uanset om man rejser med Arriva, DSB eller andre togoperatører. Og Arriva står ikke kun for togdrift, men er også operatør for DriveNow-bybilerne, linje 5C, der kører på biogas, og fem nye el-havnebusser, der skal sejle i Københavns Havn fra 2020.

Manual til bedre måling af vandstanden DTU Space har været med til at udvikle en vandstandsmålermanual i samarbejde med Kystdirektoratet, DMI, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Miljøstyrelsen. Målet er at opnå stabile og nøjagtige målinger, så DMI kan varsle stormflodsvandstande med endnu større nøjagtighed, og Kystdirektoratet får endnu bedre grundlag for at udarbejde højvandsstatistikker.

Nyt center åbnet med lysshow og ministertale ÅBNING DTU Entrepreneurship åbnede 6. december med en lysinstallation,

der symboliserede begyndelsen på et nyt eventyr.

Af Christina Tækker

Uafhængig tænketank om arbejdsliv En række forskere har taget initiativ til at stifte tænketanken Bæredygtigt Arbejds­liv, fordi de mener, at der mangler en uafhængig instans, som kan udtale sig om arbejdsmiljø- og arbejdslivsområdet på et højt fagligt niveau. En af de seks stiftere er Christine Ipsen, der er lektor på DTU Management Engineering.

Hjælp til digital omstilling i mindre virksomheder Regeringen har nedsat et rådgiverpanel til at stå i spidsen for programmet SMV:Digital, der skal bidrage til at fremme digital omstilling og e-handel i små og mellemstore virksomheder.

SMV:Boardet består af 13 medlemmer, blandt dem koncerndirektør for innovation og entreprenørskab på DTU, Marianne Thellersen.

„Jeg håber, I fejler“

Mere praksis, mindre teori

Nyskabende madlavning

„Jeg vil sige noget, som jeg ikke plejer at sige, når jeg lykønsker nogen med noget nyt,“ sagde uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i sin tale. „Jeg håber, at I fejler.

Jeg håber, at I laver mange fejl hver dag. Men jeg håber ikke, at I laver de samme fejl to gange – eller flere. Jeg håber, at I tillader jer selv at prøve en masse nye ting og lærer af fejlene. Det vil ende med, at centeret bliver en succes.“

„DTU Entrepreneurship er en betydelig udvidelse af vores økosystem for entreprenørskab og innovation på DTU,“ sagde rektor Anders Bjaklev i sin tale. „Først og fremmest vil man opleve verdensklasseforskning i entreprenørskab. Vi vil arbejde med praksis, ikke teori. Vores forskere, postdocs og ph.d.studerende vil få ny indsigt i, hvad der virker – og hvorfor det virker.“

Der blev serveret innovativ mad til de omkring 150 gæster fra erhvervslivet, forskningsverdenen og universitetet, der var samlet på DTU Skylab for at markere åbningen af DTU Entrepreneurship.

OM DTU ENTREPRENEURSHIP DTU Entrepreneurship skal være med til at øge entreprenørskabskulturen og styrke økosystemet for startup-virksomheder.

Håbet er, at en øget forsknings- og uddannelsesindsats inden for entreprenørskab skal sikre endnu flere medarbejder- og studenterstartups i fremtiden.

Run på nye mølletestpladser DTU modtog i alt 11 bud på de fire nye testpladser i Østerild og Høvsøre, alle ifølge vicedirektør Peter Hjuler Jensen særdeles kvalificerede. De to nye teststande på Østerild endte med at gå til Siemens Gamesa Renewable Energy og Envision Energy. To nye pladser i Høvsøre gik til GE Renewable Energy og Siemens Gamesa Renewable Energy.

Og Vestas vandt udbuddet af en eksisterende stand i Høvsøre.

■ News in brief Arriva supports environmental research at DTU · Guide to better water level measurement · Independent think tank on working life · Help with digital transformation in small enterprises · Run on new wind turbine test sites

STUDENTER-STARTUPS Tag fat i omverdenen

Løvens Hule med minister

„Grundlæggende har vi brug for at engagere omverdenen for at gøre fremskridt. Og det er min hovedpointe i dag. Kom og vær med sammen med os - vi har nogle fantastiske teknologier og verdens førende forskere.

Der er ingen tvivl om, at DTU har et ekstremt stærkt brand – og fantastiske studerende med et stort ’drive’ og engagement,“ sagde centerdirektør på DTU Entrepreneurship Jes Broeng.

Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers spurgte ind til teknologi, penge og konkurrenter, da han for en kort bemærkning legede ’Løvens Hule’ med bl.a. kandidatstuderende Anne Sofie Larsen, der pitchede sin idé ’live’ til ministeren. Sammen med en studerende fra CBS har hun i studenterstart­uppen NoBriner udviklet en løsning, der gør afsaltningsanlæg miljøvenlige og bæredygtige, giver rent drikkevand til svært fremkommelige områder og skaber lokale jobs.

11 studenter-startups præsenterede deres nye virksomheder.

• Obital • NoBriner • KiteX • Norlase • Bifrost Communications • Blusense Diagnostics • CheeseItYourself • Optoceutics • Relibond • Brain Capture • illumifilm

New centre opened with light show and ministerial speech INAUGURATION DTU Entrepreneurship

opened on 6 December with a light installation symbolizing the beginning of a new adventure.

“I’m going to say something that I don’t normally say when I wish someone well with a new venture,” said the Danish Minister for Higher Education and Science, Tommy Ahl-

ers, in his inauguration speech. I hope you make lots of mistakes every day. But I hope you don’t repeat the same mistake. I hope you have the courage to test a lot of new ideas and learn from your mistakes. If you do, the centre will be a success.”

“DTU Entrepreneurship marks a major expansion of our ecosystem for entrepreneur-

ship and innovation at DTU,” said President Anders Bjarklev in his speech.

“Above all, people will experience worldclass research in entrepreneurship. We will focus on practice, not theory. Our researchers, postdocs, and PhD students will gain new insights into what works—and why.”

| SAMFUND / SOCIETY | 17

NR. 1·2019

Gymnasieelever bag innovative forslag til optimering af busdrift MATEMATIK 500 gymnasieelever dystede i DTU’s konkurrence

Af Amanda Wirring og Jesper Spangsmark

Det var kulminationen på måneders arbejde med matematik, big data og logistik, da fem finaleklasser, sidst i november pitchede deres løsning på, hvordan forskellige forhold som f.eks. regnvejr påvirker antallet af buspassagerer, og hvordan Movia kan tage højde for det i deres planlægning.

Vinderne, 3.V fra Gefion Gymnasium, havde ikke bare knækket koden til, hvordan vejr påvirker passagertallet, men også fundet ud, at regnvejr f.eks. påvirker buspassagerer anderledes i weekenden end på hverdage.

DTU’s Smart Mobility Challenge udfordrede i starten af året landets gymnasier til en dyst på innovation, big data, matematik og statistik. Konkurrencen, som havde deltagere fra 3. g.-klasser i hele landet med matematik på A-niveau, stillede et simpelt spørgsmål, som kaldte på et kompliceret svar: ’Hvor mange mennesker kører i buslinje 7B i København mellem kl. 12 og 13, hvis det regner, og hvor mange flere eller færre busser skal Movia sætte ind for at dække behovet?’

Eleverne, der arbejdede som hold af konsulenter, skulle bruge deres matematiske færdigheder for at løse problemet, som hurtigt kastede en hel del andre spørgsmål af sig: Hvordan finder man henholdsvis vejrdata for 7B’s rute og antal passager i 7B? Og hvordan kobler man de to sæt af data? Hvornår er observationer statistisk signifikante? Og hvor mange kører med 7B, når det ikke regner?

FOTO KLAUS HOLSTING, RITZAU SCANPIX

En del af undervisningen Før eleverne tog fat på at løse problemet, havde de været igennem et intensivt under­visningsforløb, som var tilpasset de-

Hvor mange skal med bussen i regnvejr? lød spørgsmålet til eleverne.

How many people will be travelling on the bus in the rain?’ was the question the students were asked to answer.

res pensum, og som satte dem i stand til at tackle problemet. Kombinationen af højt matematisk niveau og ungdommelig kreativitet var noget, som Movia så frem til: „At få kabalen til at gå op, så over en million mennesker hver dag kan komme smidigt til og fra arbejde, skole og fritidsaktiviteter, er en kompliceret opgave, som i høj grad bygger på data og viden om, hvordan mennesker rejser og færdes i trafikken. En konkurrence som Smart Mobi­ lity Challenge er helt central, fordi den er med til at give os nye input til, hvordan vi kan levere mere mobilitet og bedre service,“ sagde Movias kommunikations­­ direktør Camilla Struckmann før finalen.

Konkurrencen, som er arrangeret af DTU Management Engineering, viser fagligheden i DTU’s bacheloruddannelse Strategisk Analyse og Systemdesign samt diplomingeniøruddannelsen Mobilitet, Transport og Logistik: „På uddannelsen, og når man efterfølgende kommer ud på arbejdsmarkedet, er der selvfølgelig skruet op for kompleksiteten, men udgangspunktet er det samme: At bruge avanceret matematik til at finde innovative løsninger, der har stor betydning for mange mennesker, og som er ekstremt efterspurgt af nogle af verdens største virksomheder inden for f.eks. shipping, byggeri, luftfart osv.,“ fortæller Klaus Topholm, som er studieleder på Mobilitet, Transport og Logistik.

Svedige hænder og stærke præstationer Med et real life-problem mellem hænderne, et bedømmelsespanel, der bestod af en stor virksomhed, Movia, som spændt ventede på at få det løst, og forskere, der med det samme ville gennemskue, hvis matematikken haltede, var det fuldt forståeligt, hvis håndfladerne var lidt svedige og hjertet bankede lidt hurtigere hos finalisterne, før de præsenterede deres løsninger. Det var dog ikke noget, der kunne mærkes på fremlæggelserne, og alle klasser leverede solide, matematisk gennemtænkte løsninger. Men 3.V fra Gefion Gymnasium satte trumf på med flest parametre i deres analyse og den mest gennemtænkte fremlæggelse.

Smart Mobility Challenge-konkurrencen bliver gentaget i 2019.

■■Få mere at vide Michaela Horn Simonsen, direktionsassistent, DTU Management Engineering, mihosi@dtu.dk

High school students behind innovative proposals for optimization of bus services MATHEMATICS It was the culmination of

months of work with mathematics, big data, and logistics as five final classes at the end of November pitched their solution on how vari-

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1901

ous factors such as rain affect bus passenger numbers—and how Movia can take these factors into account in their future planning.

Alejandro, engineer from Co´rdoba.

Smart Mobility Challenge om at give det bedste bud på, hvordan Movia kan planlægge antallet af busser efter vejret.

“Opening a Danish textbook could be your next big career move” Sign up for intensive Danish courses at DTU sprogcenterhellerup.dk

18 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

Lederprogram skal sikre fælles forståelse

■ Kort nyt Navne og karriere Peter Brauer erstatter Allan Hornstrup

som studieleder for BSc Eng i Geofysik og Rumteknologi Mads Hartvig Clausen erstatter Bent Pedersen som studieleder for BSc Eng i Teknisk Biomedicin.

Christina Andersen, kvalitetschef,

DTU Veterinærinstituttet, 25 år 1/1

John Louis Højstrup Lauersen,

overmontør, Afd. for IT Service, 25 år 1/1 Liljana Petrevska, laborant, DTU Fødevareinstituttet, 25 år 1/1 Katja Ann Kristensen, laborant, DTU Fødevareinstituttet – 25 år 1/1 Peter Hjuler Jensen, viceinstitutdirektør, DTU Vindenergi, 40 år 1/1 Per Hansen, forskningstekniker, DTU Vindenergi, 25 år 15/1 Charlotte Bernhard Madsen,

seniorforsker, DTU Fødevareinstituttet, 40 år 27/1

FOTO NIELS HOUGAARD

Priser og udnævnelser

Goddag Vejen til en fast forskerstilling går normalt gennem flere ansættelser, ofte i forskellige lande. Lilja Kristinsdottirs karriere startede med en kandidatgrad i kemi i hen-

understøtte en fælles forståelse på tværs af enhederne og ruste lederne til fremtidens samarbejder.

Af Søren Ravnsborg

I løbet af 2019 skal cirka 20 DTU-ledere gennemføre et nyt lederprogram, der har fået navnet Leadership Lab. Der er tale om et pilotprojekt af et års varighed, og formålet er ikke mindst at stimulere de ledelsesmæssige bånd mellem sektioner på tværs af DTU med sigte på at styrke et fælles sprog og en fælles forståelse af ledelse, fortæller prorektor Rasmus Larsen, som er med i styregruppen bag Leadership Lab. „Vi har den overbevisning, at højt kvalificeret ledelse er forudsætningen for at drive samspillet mellem mennesker på DTU og vedholdende skabe excellente og velfungerende miljøer for forskning, uddannelse, innovation og rådgivning. På DTU har ledere et handlerum, der giver plads til det brede individuelle ledelsesskøn frem for et rigidt regelstyre. Og det kan kun lade sig gøre med ledere, der er godt klædt på til at påtage sig den lederrolle,“ siger han.

Indsatsen for at løfte det tværgående ledelsessamarbejde skal afspejle, at ledelse på DTU i stigende grad involverer relationer til mange forskellige både in-

Farvel Med udgangen af 2018 siger Jørgen ­Thorsø Pedersen farvel til sit job som projekt­ koordinator og teamleder i DTU Miljø. Her har han siden 2013 hjulpet forskerne med at administrere projekter, fra budgetlægning og daglig drift til afslutning. „Vi binder tingene sammen og får projektet til at køre på skinner,“ som han siger.

Jørgen forudser, at projektkoordinatorerne snart også vil få en rolle som fundraisere, der er med til at formulere og kvalitetssikre ansøgningerne, men det bliver ikke med Jørgen ved roret. Han flytter nemlig til Københavns Universitet, hvor han skal være administrativ leder i Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin.

Efter at Jørgen havde været på teamlederkursus, fik han lyst til at få et større ledelsesansvar og begyndte at følge med på jobmarkedet. Navnlig Botanisk Have havde hans interesse, for det er et af hans yndlingssteder i København. Men han endte på Institut for Folkesundhedsvidenskab, og selv om det er vemodigt at sige farvel til DTU, hvor han har følt sig rigtig godt hjemme, så glæder han sig til at starte i den nyoprettede stilling, hvor han får flere medarbejdere under sig og mange nye udfordringer.

■ News in brief New heads of studies · Anniversaries · Prizes and appointments · Hello · Goodbye

LEADERSHIP LAB SKAL… • have fokus på strategisk indblik, stærke relationer, forandringsledelse, kompleksitet og personlig erkendelse og udvikling.

• gennem arbejde med cases undersøge nye muligheder for DTU. • involvere erfarne ledere (typisk sektions­ ledere) under institutdirektør­niveau.

• ses som en overbygning på DTU’s to nuværende lederprogrammer, som 400 ledere har gennemført de seneste 10 år.

PRIVATFOTO

Professor Mikael Rørdam Andersen fra DTU Bioinformatics og lektor Kira Astakhova fra DTU Kemi har modtaget henholdsvis 300.000 kr. og 500.000 kr. for deres fremragende indsats inden for samfundsrelevant forskning.

Professor Anders Kristensen og hans kolleger i DTU Nanotech vandt EU’s Innovation Radar Prize 2018 i kategorien Excellent Science for deres laserteknologi, som kan printe flade optiske komponenter med en ultrahøj opløsning.

Professor Pierre Pinson fra DTU Elektro modtog Elektroprisen, som uddeles af Elektrofondet i Ingeniørforeningen, IDA. Der blev samtidig uddelt kandidatpriser til Andreas Rosenberg for hans kandidatspeciale ved DTU Elektro og til René Brink Mouritzen for hans afgangsprojekt ved DTU Diplom Elektroteknologi.

Søren Salomo, tidligere institutdirektør på DTU Management Engineering, nu professor på TU Berlin, er udnævnt til adjungeret professor på DTU Entrepreneurship.

Professor Lone Gram, DTU Bioengineering, er udpeget til bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.

Professor Anja Maier, DTU Management Engineering, er blevet medlem af Deutsche Akademie der Technikwissenschaften (acatech) i Tyskland.

Forsker Wenjing Zhang, DTU Energi, er udnævnt til distinguished professor ved Qingdao University of Science and Technology i Kina.

LEADERSHIP LAB Et nyt program for DTU’s ledere skal

PRIVATFOTO

Jubilæer

des hjemland, Island. Derefter tog hun en ph.d. i uorganisk kemi i Oxford, og nu er hun kommet til Danmark, hvor hun er blevet en del af Martin Nielsens gruppe på DTU Kemi, som arbejder med homo­ gene katalytiske processer.

Her skal hun være med til at udvikle en bimetallisk katalysator, der forventes at følge en ny og endnu ukendt mekanisme i såkaldte koblingsreaktioner, der er en central metode i den kemiske syntese­ industri. Hendes forskning vil potentielt føre til nye kemiske syntesemuligheder og langt mindre affaldsproduktion, end man ser i den kemiske industri i dag. Det er grundforskning, som blandt andet har stort potentiale inden for det farmaceutiske felt og materialekemi.

I Oxford var hun en del af et hold på 20 forskere. I Martin Nielsens nystartede gruppe er de foreløbig kun syv, og det synes Lilja er spændende; hun glæder sig til at være med til at bygge noget nyt op. Hendes kontrakt lyder foreløbig på et år, og hvis det ikke lykkes at skaffe flere penge, kan det blive tid til endnu et sceneskift.

Men foreløbig nyder Lilja at være på DTU, hvor folk er søde, og faciliteterne er helt i top. „Jeg har virkelig indtryk af, at DTU passer godt på sine medarbejdere,“ siger hun.

terne og eksterne aktører, påpeger Rasmus Larsen og nævner det nye institut, DTU Sundhedsteknologi, som et oplagt eksempel.

Instituttet vil omfatte et øget sam­ arbejde mellem DTU-forskere fra forskellige fagområder og aktører uden for DTU som KU, Region Hovedstaden og private virksomheder på det sundhedsfaglige felt. „Vi kan kun lykkes, hvis vi får forløst de samarbejder. Vi kan se, at forventninger til videnskabelige nybrud og andre muligheder ligger i grænselagene mellem fagligheder og forskellige organisationer. Og det vil kræve ledere, der kan orkestrere samarbejder, projekter og processer på tværs af miljøerne.“ Det nye lederprogram vil også være orienteret mod ledelse af forandring og kompleksitet. Rasmus Larsen betoner, at når man er leder på et universitet, der har en ambition om at være til gavn for samfundet, så er der en verden udenfor at forholde sig til. „Det bliver stadig vigtigere, fordi de forandringer vi skal forholde os til uden for universitetet, udvikler sig med større hast end førhen. At forestille sig en ledelse, der hviler på regelstyring i en fremtid under forandring, vil være håbløst. Derfor er det nødvendigt, at vi har ledere, der kan agere i forhold til de ting, der sker. Vi tror på, at hvis vi skal komme godt ind i fremtiden, er det nødvendigt, at vi er en både agil og effektiv organisation. Og det forudsætter et fælles ledelses-dna.“ ■■Få mere at vide Rasmus Larsen, prorektor, dtu-provost@dtu.dk

FOTO THOMAS HJORT JENSEN

Nye studieledere

NR. 1·2019

Det nye leder­ program skal styrke de ledelsesmæssige bånd på tværs af DTU. The new management programme aims to strengthen managerial ties across DTU.

Leadership programme to ensure common understanding LEADERSHIP LAB In the course of 2019, approximately 20 DTU managers will complete a new leadership programme called Leadership Lab. This is a one-year pilot project whose aim is not least to stimulate the managerial ties between sections across DTU in order to

strengthen a common language and a common understanding of management,” says Executive Vice President, Provost Rasmus Larsen, who is a member of the Leadership Lab steering group.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

KOM OG MÆRK STEMNINGEN TIL ÅBENT HUS PÅ IT-UNIVERSITETET Til vores Åbent Hus i februar kan du møde studerende fra vores fem kandidatuddannelser, og høre oplæg om uddannelsernes faglige indhold og karrieremuligheder. De studerende vil fortælle om, hvorfor de valgte ITU, om studielivet, deres udvekslingsophold og om deres mange spændende studieprojekter.

Du kan også møde studievejlederne og få svar på netop dine spørgsmål om optagelsesregler og få vejledning omkring dit valg af uddannelse.

ÅBENT HUS – KANDIDATUDDANNELSER Tirsdag d. 5. februar kl. 14.30 - 20.00

LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER PÅ ITU.DK

20 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 1·2019

Fremtidens DTU Lyngby Campus

Arkitektur DTU’s bygninger skal danne en god, sund og inspirerende ramme om dagligdagen for de mange studerende, ansatte, forskere og besøgende, og arkitekturen skal understøtte trivsel, interaktion og samarbejde.

Arkitekturen skal være både bæredygtig, robust og inspirerende. Når vi bygger nyt på DTU, skal det være i menneskelig skala og af høj kvalitet, og udviklingen skal ske med respekt for den eksisterende sammenhæng og den arkitektoniske arv. Arkitekturen skal være med til at understøtte, at man oplever at være på et teknisk universitet, og når vi bygger mere og tættere, skal det altid ske med kvaliteten af campusmiljøet i højsædet og med respekt for landskabet.

DTU har udarbejdet en strategisk campusplan, der sætter retningen for, hvordan universitetet ønsker at udvikle de fysiske rammer, så DTU også i frem­tiden bliver et attraktivt valg for studerende, forskere og ansatte fra hele verden. Der er flere grunde til, at DTU har behov for et langsigtet planlægningsværktøj netop nu: • Letbanen kommer til DTU og betyder nye muligheder og rammer.

• Campus er arealmæssigt blevet større med nye udviklingsområder mod nord og øst.

• Samfundet har brug for flere ingeniører, og vi har brug for mere plads til de mange studerende og forskere, der ønsker at uddanne sig og forske på DTU. DTU’s campusplan udstikker en retning for, hvordan mobiliteten, arkitekturen, landskabet og forsyningsinfrastrukturen kan styrke DTU som attraktivt eliteuniversitet. I det kommende år vil der blive udarbejdet en strategisk campusplan for DTU’s campus i Ballerup og dernæst planlægges en for Risø Campus sammen med Bygningsstyrelsen.

Forsyning DTU har et unikt tunnelsystem, som sammenkobler og for­syner hele campus i systemer og tekniske netværk for el, varme og køl.

Når campus udvikles med nye bygninger og arealer, skal forsynings­ infrastrukturen understøtte dette ved at integrere fleksible, bæredygtige og nytænkende forsynings- og energisystemer. Og vi skal i endnu højere grad bruge vores forsyningsinfrastruktur til eksperimentel undervisning og forskning. DTU er allerede i front inden for living lab og smart campus-integration. I frem­tidens udvikling af campus vil vi se mange flere initiativer C3 ­inden for dette felt.

B1

C2

B3

B2

Landskab

A1

DTU Lyngby Campus er en campus med stærke landskabstræk, og landskabet er en del af universitets identitet, der skal fastholdes og styrkes i campusudviklingen. En landskabelig campus har positiv indvirkning på læring og trivsel, den kan medvirke til stressreduktion og er desuden en gevinst i forhold til klimatilpasning. Selv fuldt udbygget vil DTU være en landskabelig campus. Hver gang, der fældes et træ, plantes der et nyt, og nyt byggeri skal forholde sig til forskellige definerede typer at landskaber, som på hver deres måde bidrager til et attraktivt, varieret og grønt campusmiljø. Samtidig skal bio­ diversiteten øges til gavn for både natur og mennesker.

C1

B1

B1

B2

B3

RANDSKOVEN

TORVE

PARKER

Randskoven har en stor værdi som et naturligt pusterum for studerende, forskere, ansatte og DTU’s naboer. De ca. 50 år gamle træer i randskoven skal fortættes i underskoven, så der kan udvikle sig en frodig og varieret underskov. Det skal blandt andet fugle og egern sørge for ved at sprede frø. I de nye områder mod nord plantes ny randskov langs matrikelgrænsen, og der etableres nye områder med randskov i tracéet mod øst langs Helsingørmotorvejen.

Torvene er en vigtig del af campusmiljøet og er både urbane og landskabelige uderum. Campus­ miljøet opleves mest intenst på torvene, og derfor skal bygninger, der vender mod torve, have åbne og inviterende stueetager og belægninger, og beplantning skal være med til at understøtte deres funktion som aktive opholds- og mødesteder.

Campus vil i fremtiden have otte store landskabelige parker. De skal både fungere som lommer til pauser og rekreation og have plads til aktiviteter, sport, kultur og events.

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 21

NR. 1·2019

Campussen er et konkurrence­parameter

A1

A2

BYGGEFELTER

SYNLIGT STUDIEMILJØ

DTU planlægger at øge bebyggelsen, så bebyggelsesprocenten bliver over 100 procent. Trods muligheden for de mange nye kvadratmeter bliver DTU ved med at være en landskabelig campus med masser af luft, da det bebyggede grundareal kun vil vokse fra 17 procent til 36 procent. De stiplede bygningsvoluminer viser større og mindre fremtidige bygge­felter ved en fuldt udbygget campus. Byggefelterne, der vil blive underdelt i flere bygninger, rummer 25-30 procent landskab. Fordi byggefelterne allerede nu er fastlagt og underordnet landskabet og det rumlige netværk af forbindelser til gående og cyklister, kan vi sikre et attraktivt og inviterende campusmiljø mellem husene.

Man skal have en oplevelse af, at a ­ rkitekturen understøtter socialt samvær og bidrager til at skabe optimale lærings- forsknings- og innovations­miljøer. Når der bygges ved et torv, vil stueetagerne for eksempel skulle rumme udadvendte funktioner som f.eks. spise, mødeog studiefaciliteter. Arkitekturen skal generelt være med til at synliggøre aktiviteterne inde i bygningerne, så DTU opleves som det innovative eliteuniversitet, det er.

Studerede og forskere opfører sig i stigende grad som ­turister, der vælger destination, når de vælger univer­sitet. De går efter unikke kvaliteter, attraktive offentlige rum og møde­steder, der giver stedfølelse. I den sammenhæng er de fysiske campusser et afgørende konkurrenceparameter, når DTU skal tiltrække de bedste studerende og forskere fra hele verden. Forskning i campusplanlægning peger på, at en variation i funktioner skaber de bedste campusser målt på liv, aktivitet, tryghed, tilfredshed og attraktivitet. Det betyder, at der skal være det rette miks af akademiske funktioner, studie­boliger og overnatningsmuligheder, plads til erhvervsorienterede funktioner, detailhandel, service, sport, kultur og infrastruktur.

A1 C3

C2 A2

C1

Mobilitet DTU ønsker at udvikle en effektiv og bæredygtig mobilitet på campus. Beslutningen om at få letbanen ind gennem campus og beslutningen om at prioritere færdsel til fods og på cykel betyder, at der er behov for en ny mobilitetsinfrastruktur, der kan ændre transportvaner og styrke den bæredygtige mobilitet.

Nye letbanestop, ny cykelinfrastruktur, parkering i parkeringshuse samt et nyt rumligt netværk af forbindelser og uderum skal gøre det nemt at komme til DTU med miljøvenliage transportformer og gøre det til en god, tryg og inspirerende oplevelse at bevæge sig til fods og på cykel på campus.

C3

C1 LETBANE Letbanen får tre stop på campus: Akademivej, Anker Engelunds Vej og Rævehøjvej. De bliver alle centrale ankomstpunkter for kollektiv transport, både for DTU’s brugere og for de omkringliggende boligog erhvervsområder. Stoppestederne kobles til fodgænger- og cykelnetværk, og der skabes et attraktivt og trygt miljø omkring stationerne. Letbanestoppet ved bygning 101 bliver det centrale ankomstpunkt på DTU og et visuelt fikspunkt. Letbanen indvies efter planen i 2025.

C2 RUMLIGT NETVÆRK AF UDERUM OG FORBINDELSER Campusstrøget er en bilfri, central forbindelse for fodgængere og cyklister, der løber gennem hele campus fra syd til nord. Tværstrøgene kobler campus fysisk, visuelt og landskabeligt sammen fra øst til vest og skaber en tværgående forbindelse mellem campus og DTU’s naboer. Gang- og stiforløb mellem bygninger, pladser, torve og landskab skal skabe oplevelser til fods, når man bevæger sig fra et sted til et andet.

C3 BILER I PARKERINGSHUSE I fremtiden vil der være mindre biltrafik på campus og ingen parkering på torve og mellem bygninger. Privat bilkørsel minimeres ved at placere nye parkeringshuse i periferien ved de nye ankomstpunkter til campus. Da de fire kvadrantveje lukkes for biltrafik, vil man i fremtiden komme ind på DTU via Lundtoftevej, Lundtoftegårdsvej, Akademivej, Kollegiebakken og Nordvej. Parkeringshusene kobles direkte til fodgænger- og cykelnetværket, så det bliver nemt at komme videre rundt på campus. Derudover vil nogle af parkeringshusene også have udadvendte funktioner, f.eks. indkøbsmuligheder, cafe eller butik i dele af underetagen.

22 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 1·2019

’Jeg ville ønske, at der v MAGI Om dagen er hun mor. Om natten er hun forsker.

Mød Fatima AlZahra’a Alatraktchi, der har udviklet en nanosensor til at forstå bakteriernes sprog.

Af Christina Tækker

fejl. Jeg tror, at tiden er som en spiral, der har en lineær og cyklisk komponent. Min forståelse for tid hænger også sammen med min forskning.

Hvis jeg låser mig fast på nogle bestemte mønstre og forsker på samme måde som alle andre, falder jeg i de samme faldgruber. For mig handler det om at tage det frie fald – og lade mig falde ned i noget, hvor jeg ikke ved, hvor jeg ender. Det er naivt, men givende.“

Mens nogle hygger sig om aftenen med at se Netflix, analyserer nanofysiker og molekylærbiolog Fatima AlZahra’a Alatraktchi forskningsresultater. Når børnene er lagt i seng, skænker hun sig en god kop kaffe og kigger på, hvilke mønstre, der gemmer sig i resultaterne. I det øjeblik føler hun sig lykkelig.

I oktober modtog Fatima prisen for årets ph.d.-afhandling ved den årlige ph.d.-reception på DTU. Med sin afhandling har hun udviklet en revolutionerende Forfatterdebut som 14-årig metode til at detektere en af de mest pro- Det er ikke underligt, at Fatima blematiske bakterier med en nanosensor, som barn altid var den, der kravder er lettere, hurtigere og mere følsom lede højest i træerne. Hendes amend eksisterende sensorer. bitioner er store. Allerede i folkeskolen Et resultat kan produceres AA Det er vigtigt for på 30 sekunder mens en mig, at min forskning fik hun interesse for mikro­biologisk dyrkning naturvidenskab. Da normalt tager to-tre dage. løser et reelt problem. hun var færdig med Det kan give patienter en Det koster mange HTX i Københavns bedre livskvalitet og endda penge at uddanne en sydhavn, valgte hun redde liv. ph.d. Men ofte ender at studere fysik og Den nye viden bruger ph.d.-afhandlingerne nanoteknologi på DTU og supplerede hun som iværksætter og direktør i startuppen Pre- på en hylde frem for med biomedicin og Diagnose. Virksomheden at hjælpe andre. molekylærbiologi.

I sin fritid læser har tre ansatte og holder Fatima AlZahra’a Alatraktchi til i Greve. Det bliver dog hun bøger om histoofte først om natten, at Fatima får tid til rie og politik. Hun udnytter de forskningsarbejdet, da hun også er mor små pauser, der opstår i løbet af datil to piger. Den ene på tre måneder og gen. Det kan være i et S-tog fra den den anden på fire år. ene destination til den anden eller i „Jeg ville ønske, at der var en paral- et renrum med en e-bog. Hun debulelverden, og jeg kunne rejse rundt i tid terede selv som forfatter som 14-årig ligesom Harry Potter og Hermione,“ siger med bogen ’Da 3. verdenskrig brød ud’.

29-årige Fatima.

En science fiction om en skoleklasse, „I nogle kulturer forstås tid som en li- der ødelægger sig selv i klikedannelser neær proces, hvor vi ikke kan gå tilbage og uvenskab, som kulminerer, da tredje og ændre noget. I andre kulturer er tiden verdenskrig bryder ud. I dag skriver hun en cirkulær proces, hvor man gentager mest skønlitteratur.

I wish there was a parallel world” MAGIC While some are enjoying Netflix even-

ing entertainment, nanophysicist and molecular biologist Fatima AlZahra’a Alatraktchi analyses research results. With the children safely in bed, she pours herself a good cup of coffee and looks for patterns hiding in the results. Right now she feels happy.

In October, Fatima won the PhD disserta-

tion of the year award at the annual PhD reception at DTU. In her dissertation, she developed a revolutionary method for detecting one of the most problematic types of bacteria.

Her nano-sensor is easier, faster, and more sensitive than current methods. Compared to microbiological cultivation, which usually takes two to three days, the new method can

produce a result in just 30 seconds. It can give patients a better quality of life and even save lives.

She uses the new knowledge as an entrepreneur and director in the start-up, PreDiagnose. The company has three employees and is located in Greve, Denmark. However, it is often first at night that Fatima has time

for research activities, as she is mother to two girls—one aged three months and the other aged four years.

“I wish that there was a parallel world and I could travel around in time like Harry Potter and Hermione,” says 29-year-old Fatima.

“In some cultures, time is seen as a linear process where we cannot go back and change

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 23

NR. 1·2019

var en parallelverden’ FATIMA OG TIDEN Fatima er besat af tid og bærer et mekanisk ur, som hun synes er ren ingeniørkunst. Det drives af god gammeldags kinetisk energi i stedet for batterier. Uret fik hun overrakt som gave for årets ph.d.-afhandling ved ph.d.receptionen på DTU i 2018.

karrieren for forskerne. Det er dobbeltmoralsk,“ siger Fatima.

Kan ’se’ bakteriernes sprog Hendes ph.d.-projekt tager udgangspunkt i fænomenet ’quorum sensing’, der dækker over et særligt trick, som bakterier bruger til at snyde immunsystemet.

Bakterierne befinder sig i en slags dvale, der varer, lige indtil de i fællesskab beslutter, at det er tid til at bryde ud i sygdom.

Ved hjælp af små signalmolekyler info­ rmerer bakterierne hinanden om ­deres samlede antal. Så længe bakterierne ikke er mange nok, forsvinder signalerne i det omgivende miljø, men så snart de når op på et tilstrækkeligt antal, ophobes de. Bakterierne fornemmer, at der er sket en ændring af signalkoncentrationen i deres omgivelser, hvorefter de udløser biokemiske reaktioner for at sikre deres over­levelse – reaktioner, der gør os syge.

Selv om der har været forsket i quorum sensing de seneste ti år, er det første gang, at nogen har målt bakteriernes signaler så præcist i patientprøver. „Da jeg begyndte på min ph.d., lod jeg som om, der ikke var nogen litteratur på området. Jeg startede fra scratch. Først senere gik jeg tilbage og læste litteraturen. Det viste sig, at jeg var gået i en helt anden retning end de andre forskere, der havde overhørt bakteriernes signaler,“ fortæller Fatima. „Som forsker får man ofte at vide, at man skal læse al den litteratur, der er – og bygge videre på den. Men på den måde fastlåser man sig i de samme problemstillinger som de andre forskere. Jeg lod, som om min forskning var et ubetrådt område. Den tilgang har resulteret i, at jeg nu ved, hvilke bakterier, der er i patienten, fordi jeg kan ’se’ det sprog, de taler.“

FOTO JOACHIM RODE.

Sensoren har hun udviklet ved hjælp af nano- og mikroteknologi. Den er ultrasensitiv og fungerer ved, at den kan genkende de kommunikationssignaler, bakterier udsender, når de er ved at gøre sig klar til at etablere en infektion.

Det store problem med den eksisterende diagnostik af bakterielle infektioner er, at den nuværende metode ikke er sensitiv nok til at identificere dem i deres tidlige fase.

Fatima er gift med Jafar Noori, der er Mange patienter går derfor hjem fra ph.d.-studerende på DTU. Han har også lægen med besked om, at de ikke er infi­ sin egen virksomhed, hvor han udvik- cerede, selvom de faktisk har en infektion ler teknologier til at måle – med den konsekvens, at inforurening i ­vores drikkefektionen først bliver opdavand. Parret mødte hin- AA Da jeg begyndte på get mange måneder ­senere. anden som børn. Sam- min ph.d., lod jeg som Og til den tid, kan den være men nyder de at diskutere om, der ikke var nogen voldsomt svær at få has på. viden­skab og iværksætteri. litteratur på området.

Det har Fatima mærket „Jeg synes, det er vildt, Jeg startede fra scratch. på sin egen krop. Kort efat man kan tænke sig frem ter hun fødte sit første barn, til en uset verden gen- Fatima AlZahra’a Alatraktchi blev hun indlagt med en nem videnskab. Selv det, blodinfektion og mistede vi ikke kan se, kan vi være meget præcise bevidstheden. Der gik en uge, før lægerne om, fordi vi har vores teorier og ekspe- fandt ud af hvilken bakterie, der var årsarimenter. F.eks. ved vi alt muligt om, gen, og kunne behandle hende med det hvad der foregår i universet – men der rigtige antibiotikum.

Behovet for nye redskaber til at beer ingen, der har været der. Det ­synes jeg, er fascinerende. Og lidt magisk. kæmpe bakterielle infektioner er stort, Jeg kan godt forstå, hvorfor old­tidens akut og verdensomspændende. Baktekloge kvinder blev kaldt for hekse,“ rieinfektioner er en af de største årsager siger Fatima. til dødelighed i verden. „Det er vigtigt for mig, at min forskDet er magi ning løser et reelt problem. Det koster Hun føler også, at det er magi, når mange penge at uddanne en ph.d. Men hun med nanosensoren detekterer ofte ender ph.d.-afhandlingerne på en bakterier, før man kan se sympto- hylde frem for at hjælpe andre. Forskere merne. Resultaterne er bekræftet skriver hele tiden ansøgninger om, at i kliniske undersøgelser på cy- de vil redde menneskeheden. Men når stisk fibrose-patienter på Rigs- forskningen er overstået og publiceret, hospitalet i Køben­havn. gælder det ofte om at komme v­ idere i

BLÅ BOG Fatima AlZahra’a Alatraktchi er 29 år. Hun bor i Greve med sin mand Jafar og deres to døtre Judy og Mayasa.

• Oktober 2018: Modtog pris for årets ph.d.-afhandling ved DTU • Oktober 2018: Holdt TEDx talk: ‘Hacking into the secret conversations (…) of bacteria’ • Juni 2018: CEO ved PreDiagnose • Januar 2018: Forsvarede ph.d.afhandling • December 2017: Postdoc på DTU • November 2017: Modtog Lundbeckfondens Talentpris • Juni 2016: Modtog Bugges Forfatterpris for skønlitterære værker • September 2013: Forsvarede kandidatafhandling • August 2011: Forsvarede bachelorafhandling

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1901 anything. In other cultures, time is a circular process in which errors are repeated. I believe time is like a spiral with a linear and cyclic component. My understanding of time also relates to my research. If I adhere to some specific patterns and research in the same way as everyone else, I fall in the same pitfalls. For me it’s about free fall—falling into something

without knowing precisely where I land. It’s naive, but rewarding.”

It is hardly surprising to learn that as a child Fatima was always the one who climbed highest in the trees. Her ambitions are similarly high. As early as primary school, she showed an interest in science. When she was finished technical college in Sydhavn, Denmark, she

chose to study physics and nanotechnology at DTU, complementing her studies with biomedicine and molecular biology.

In her spare time she reads books on history and politics, making the most of short breaks during the day. It may be in a S-tog train from one destination to another—or in a clean room with an e-book. At 14, she made

her writing debut with the book ‘When World War III Broke Out’—a science fiction story about a class that destroys itself in cliques and enmity, culminating in the start of WWIII. These days, she mostly writes fiction.

Fatima is married to Jafar Noori, who is a PhD student at DTU.

24 | BAGSIDEN / THE BACK |

NR. 1·2019

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time Fem yngre forskere fra DTU fik ud over profilering på Linkedin også tæt på 6 mio. kr. hver af Danmarks Frie Forskningsfond til at forfølge deres originale projekter.

Mastermind

#DTUdk

Nedenstående ledetråde leder til hver deres ord.

Antallet af bogstaver i ordet er angivet i parentes ­efter ledetråden. Hvad har disse ord tilfælles?

De bedste fotos på Instagram.

1. Fysisk afstand mellem to angivne punkter? (9) 2. Hvidlig væske brugt som drikkevare og til fødevarefremstilling? (4) 3. Sted på en genstand eller i et rum, hvor to eller flere flader eller kanter mødes i en ret vinkel? (6) 4. Cirkelformet skive eller krans, som ved hjælp af en aksel gennem et nav i centrum er placeret under et køretøj, og som oftest sammen med en eller flere tilsvarende genstande muliggør, at køretøjet kan rulle hen over underlaget? (4) 5. Redskab, som består af et træskaft påsat et tværstykke med flere mindre udstikkere, og som bl.a. bruges i haven? (4) 6. Madvare fremstillet af mel og æg og formet i forskellige faconer, som koges og serveres til især italienske madretter? (5) 7. Redskab, som består af en plade med mange små hår, og som typisk er forsynet med et håndtag eller et skaft. Bruges bl.a. til opvask. (6)

Hvad er der gang i? / What's up?

8. Klogskab udtrykt poetisk og i en bredere forstand.

Stor indsigt, forståelse og dømmekraft med hensyn til livets centrale forhold. (6)

Bag projektet står masterstuderende på Design og Innovation Sofie Bejder og Ditte Schønnemann Jørgensen. Fortalt til Jeppe Mølgaard.

Hint: Løsningerne har alle noget at gøre med et alminde­ligt ord på fire bogstaver. Hvilket?

Se løsningen på dtu.dk/1901

FOTO FERNANDA STRACK

„Vi bygger en Plastic Injection Molder, som kan smelte og genanvende plastik ved at sprøjtestøbe det til nye plastelementer. Vi bruger maskinen til at skabe opmærksomhed omkring, hvor simpelt det kan være at genanvende plastik.

Det gør vi på forskellige workshops og festivaler. Vi har blandt andet været på Alive Festival, hvor vi samarbejdede med virksomheden Strandet, der holder den jyske vestkyst fri for plastik. Projektet viser igennem videndeling, workshops og produktudvikling, at plastik er en ressource, som skal genanvendes.“

Memory Lane / Memory Lane FOTO DTU

Sabina Askholm Larsen @binnitten Frosty Monday morning. #firstfrost #frost #frosty #mondaymorning #dtulife #dtudk

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium

Hvad er dette?

Teknologihistorie DTU har fundet dette ombyggede gryde­ låg med en ukendt anvendelse. Hvis du ved noget om artefaktens oprindelse eller funktion, modtages info meget gerne på: Teknologihistoriedtu@tekhist.dtu.dk.

AA Det er et ledende spørgsmål. Svaret er ja Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag

Gyldendal, 2017.

2 Pseudoarbejde

Af Morten Münster på

Molio, 2018.

Af Eric Boesgaard, Henrik Fausing og Mogens Hansen på

Af Mike Rother på McGraw-Hill Education, 2009.

5 Brief Answers to the Big Questions

Stoughton, 2018.

Af Stephen Hawking på Hodder &

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 1. november 2018 til 11. december 2018.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue 4. marts 2019 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 22. februar 2019

Gastón Larrazábal @catalysaurusrex Whenever I need a hug, I just pass by the glovebox #research #glovebox

Af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen på Gyldendal, 2018.

3 AB 18 for praktikere

4 Toyota Kata

DTU Danchip @dtu_danchip_cen We would like to wish every­ one a very Merry Christmas and look forward to greeting you in the New Year under our new department name DTU Nanolab - National Centre for Nanofabrication and Characterisation.

“Christmas tree” made by electron-beam-induced deposition of carbon.

Image credit: Anna Elsukova and Adam Fuller #nanoart #microart #scienceexperiment #microscopy #electronmicroscopy #scienceiscool #microscope #dtudk

Oliver Sandholdt Kolmers @guldiver Beautiful DTU

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm. dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm. dtu.dk), Vibeke Lykke Stenstrop (vilst@adm.dtu.dk), Jeppe Mølgaard (jemth@dtu.dk) og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk).

Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print OTW A/S Oplag / Circulation 8.295 ex.