Skip to main content

Medarbejdergrundlaget

Page 1


DTU MEDARBEJDERGRUNDLAGET

Engagem e n tdehgidrævorT N y tænkning

Forord

DTU Medarbejdergrundlaget henvender sig til alle medarbejdere på DTU. Dets formål er at beskrive væsentlige elementer af DTU-kulturen. Desuden fortæller DTU Medarbejdergrundlaget, hvad DTU gerne vil tilbyde, og hvad vi som arbejdsplads har af forventninger til dig.

DTU’s faglige visioner, store diversitet og mange faggrupper er afgørende elementer i ambitionen om at være blandt de fem førende tekniske universiteter i Europa. Det gør os til en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker de bedste medarbejdere til forskning, undervisning, innovation og rådgivning.

En konsekvens af de høje faglige ambitioner er, at DTU ser det som en fælles opgave at sikre, at alle medarbejdere udvikler sig sammen med DTU. Det betyder en konstant opmærksomhed på et ansvarligt arbejdsmiljø, der har fokus på at fremme trivsel og faglig nysgerrighed.

På DTU Inside kan du finde meget mere information om et godt DTU-arbejdsliv. Her finder du også information om din ansættelse, vejledninger til dit arbejdsliv, code of conduct for forskningsintegritet, fælles politikker og et overblik over de tilbud og muligheder, du har som medarbejder på DTU.

Anders Bjarklev, Rektor

Hvordan samarbejder vi på DTU?

Dialog og samarbejde er centrale forudsætninger for at realisere DTU’s høje faglige ambitioner. DTU ønsker, at alle medarbejdere oplever de bedste betingelser for i fællesskab at bidrage til de faglige ambitioner. DTU forventer desuden, at arbejdet med at udfolde egen faglighed sker gennem en ordentlig og konstruktiv tilgang til det kollegiale fællesskab. Derfor bygger alle samarbejdsrelationer på DTU på et ligeværdigt og respektfuldt forhold.

DTU råder over en mangfoldig og velkvalificeret arbejdsstyrke, der har lyst til at gøre en forskel. For at indfri den ambition, er det af stor betydning, at alle oplever at blive anerkendt og konstruktivt udfordret. DTU er optaget af at bidrage til samfundet og arbejder ofte med meget komplekse problemstillinger. Det forudsætter en åben og bred tilgang til det at samarbejde, hvor løsninger opstår og kvalificeres gennem dialog mellem mennesker.

Som eliteuniversitet er DTU optaget af, hvordan vi tiltrækker og udvikler de bedste talenter. Derfor arbejder DTU med en vedvarende opmærksomhed på, at hverken synlige eller usynlige barrierer forhindrer talenter i at udvikle sig og gøre karriere på DTU. Det arbejde understøttes af, at DTU forventer respekt omkring og ligeværdighed mellem alle medarbejdere, uanset køn, alder, uddannelse, etnisk oprindelse etc.

Nytænkning

På DTU er det en kreativ fostring af tanker, der kan skabe nyt; men også en balancerende vurdering af de nye tankers konsekvens.

DTU’s værdier

Nytænkning

DTU forventer, at medarbejderne er kreative, reflekterende og kritisk analyserende.

Medarbejderne kan forvente, at DTU skaber rum for udfoldelse af kreativitet og opmuntrer til idéudvikling. De kan forvente, at DTU er positiv og fordomsfri over for det nye og anderledes, og at DTU anerkender behovet for den foreløbige konklusion, som al viden er et udtryk for.

Troværdighed

På DTU er det en besiddelse af viden og indsigt koblet med en redelig kommunikation heraf; men indebærer også en erkendelse af, hvornår viden og indsigt slipper op, samt en evne til at kommunikere på modtagerens præmisser.

Troværdighed

DTU forventer, at medarbejderne er grundige i vidensformidlingen og kommunikerer troværdigt.

Medarbejderne kan forvente, at DTU bakker dem op, og at der er et kritisk og fagligt miljø på niveau med de bedste tekniske universiteter.

Engagement

På DTU er det en tilgang til arbejdet båret af begejstring; men også en erkendelse som ansat af det forpligtende arbejdsfællesskab.

Engagement

DTU forventer, at medarbejderne fagligt og kollegialt arbejder loyalt og entusiastisk.

Medarbejderne kan forvente, at DTU fokuserer på den gensidige forpligtelse i løsningen af universitetets opgaver på et niveau, der kan måle sig med de bedste tekniske universiteter i verden.

Din leder

På DTU er der en flad ledelsesstruktur med ”single point of responsibility”. Det betyder, at du kun har én leder. Din leder er defineret ved sit MUS-ansvar (medarbejderudviklingssamtale). Det udelukker ikke, at du i den daglige opgavevaretagelse eksempelvis arbejder op imod flere ledere, deltager i flere projekter, arbejder på tværs af organisationen og måske har både en hoved- og bivejleder osv.

De mange referencer på tværs af organisationen skal ses som udtryk for, at DTU udgør et stort netværk af relevante og gensidigt berigende samarbejdspartnere.

Er du i tvivl om, hvordan du skal prioritere i et tværfagligt samarbejde, er det vigtigt, at du deler din tvivl med din leder. Det er din leders mulighed for at have en fornemmelse af, hvordan du oplever situationen, og hvad der skal til for at støtte dig.

Ledelseskulturen på DTU er desuden kendetegnet ved, at din leder forventer at du leder opad. Det betyder, at du føler et

ansvar for at sikre, at din leder er bekendt med de af dine overvejelser og dispositioner, der har betydning for ledelsen af et givent område.

Er du interesseret i en bredere introduktion til ledelse på DTU, opfordres du til at læse DTU Ledelsesgrundlaget. Heraf fremgår det blandt andet, at ledelse tillægges stor betydning på DTU, og at din leder lader magt og ydmyghed gå hånd i hånd.

DTU er et internationalt universitet

DTU er et internationalt universitet forankret i en skandinavisk kultur. Samarbejdsstilen på DTU er derfor kendetegnet ved ligeværdighed, også mellem leder og med-

arbejder. Det betyder, at du oplever, at din leder foretrækker at nå til enighed gennem dialog. Samtidig vil du som medarbejder blive inddraget i en række beslutninger. Det sker naturligvis med respekt for, at ansvaret for den endelige beslutning altid ligger hos lederen.

Hvis du er fortrolig med dansk kultur, er DTU’s ambition om dialog og samarbejde sikkert ikke noget, der undrer dig. Men er du en af DTU’s mange internationale medarbejdere, kan det være, at du har undret dig over den konsensussøgende tilgang til arbejdet? Og måske har oplevet det som et udtryk for mangel på styring? Det er det ikke. Den konsensussøgende tilgang handler om en ledelsesstil, hvor dine input er forventede og værdsatte. Den løbende dialog understøtter endvidere DTU’s forventning om, at alle uanset placering i hierarkiet stiller spørgsmål på baggrund af en nysgerrig undren.

Rammesætning af arbejdet

Strategien er beskrevet i UMV’en (udviklingsmål og virkemidler). UMV’en er et fireårigt rullende dokument. Alle institutter og centre udarbejder hvert år deres UMV-bidrag og mødes efterfølgende med direktionen. På baggrund af den drøftelse udarbejdes der handlingsplan og budget for det kommende år. Strategi og handlingsplan implementeres gennem fastlagte, løbende organisatoriske dialoger mellem ledelseslagene, samt understøttes af den løbende dialog mellem leder og medarbejder.

DTU’s medarbejdere er dedikerede og dygtige. Det er en uvurderlig styrke for det engagement, der bliver lagt i opgavevaretagelsen. For mange medarbejdere er arbejdet også ofte noget, der begejstrer, og som er med til at definere, hvem man er. Det store engagement betyder omvendt også, at arbejdet i pressede perioder kan belaste, og det kan have betydning for din trivsel.

Dialog mellem dig og din leder er derfor afgørende for, at din leder kan fornemme, om dit arbejdsfokus, din arbejdstid og dine arbejdsopgaver balancerer. Desuden giver dialogen også mulighed for, at der løbende kan justeres på rammen for dine arbejdsopgaver. DTU’s resultatskabelse er tæt knyttet til din balance mellem begejstring og belastning.

Selvledelse

På DTU er der en udbredt grad af selvledelse. DTU arbejder med selvledelse ud fra en forventning om, at alle medarbejdere er kvalificerede til at tage ansvar for egne opgaver. DTU tilbyder store frihedsgrader til medarbejdere, der tør og kan tage selvstændigt ansvar for egne opgaver, og evner at se dem i en helhed.

For mange af DTU’s medarbejdere er selvledelse en væsentlig motivationsfaktor. På DTU er selvledelse kendetegnet ved uddelegering af opgaver og ansvar baseret på din erfaring fra tilsvarende arbejdsopgaver og tilliden mellem dig og din leder.

For at selvledelse fungerer hensigtsmæssigt, er det vigtigt, at det understøttes af ledelse. Det betyder, at din leder løbende vil definere rammerne for dit ansvar, og at I på den baggrund har en dialog om dine arbejdsopgaver.

Derudover forudsætter selvledelse, at du er bevidst om dine ønsker til kompetenceudvikling, samt gør opmærksom på dine styrker og begrænsninger, når det har betydning for din opgavevaretagelse.

Kompetenceudvikling

DTU prioriterer kompetenceudvikling højt. Den prioritering handler om at fastholde og udvikle vores position som eliteuniversitet. Desuden tager DTU ansvar for at understøtte, at alle, mens de er medarbejdere på DTU, bevarer og gerne øger deres værdi på arbejdsmarkedet.

DTU skaber resultater ved blandt andet at inspirere til en vedvarende nysgerrighed efter viden. Derfor har du og din leder løbende en dialog om dine ønsker til og behov for kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling er også et tema på MUS.

På MUS drøfter I også din udvikling i opgaveløsningen, samt identificerer hvordan du bedst bidrager til enhedens samlede udvikling. For at sikre, at du oplever en rød tråd mellem den langsigtede planlægning og dine opgaver, er det væsentligt, at du kender til enhedens strategi.

Medindflydelse

DTU forventer, at du giver din leder og den øvrige organisation et aktivt med- og modspil. Det kan ske i den daglige dialog, i forbindelse med udarbejdelse af UMV, til MUS, ved formaliserede møder, seminarer, i forbindelse med DTU Trivselsundersøgelsen osv.

DTU’s ledelse forventer desuden, at UMV’en bliver til som et resultat af en bred medarbejderinvolvering. Derfor spørger direktionen ind til processen i forbindelse med deres UMV-møder med alle enheder.

UMV-møderne er en del af DTU’s årshjul. Årshjulet drives gennem en lang række møder, hvor alle enheder jævnligt drøfter deres strategi, handlingsplan og budget med direktionen. Du kan læse mere om de formelle rammer for medbestemmelse og medinddragelse i DTU’s personalepolitik.

Derudover opfordres du til at bidrage til et velfungerende og aktivt samarbejde. Det kan gøres med input til dagsordenen i de lokale samarbejdsudvalg, ved dialog med din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, eller ved at du selv engagerer dig i den faglige organisation.

Uanset hvordan du engagerer dig i DTU’s samarbejdssystem, er dialog og samarbejde bærende elementer. Du kan læse mere om, hvordan ledelse på DTU baseres på medindflydelse og medbestemmelse i DTU’s vedtægter.

Udgangspunktet for de formelle rammer er statens samarbejdsaftale. Den afspejler en gensidig enighed om, at et stærkt og løsningsorienteret lokalt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for velfungerende institutioner.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Medarbejdergrundlaget by DTUdk - Issuu