
DTU's ingeniøruddannelser
![]()

DTU's ingeniøruddannelser


Verden står over for en række store udfordringer, som er skabt af mennesker, og som skal løses af mennesker. På DTU arbejder vi sammen på tværs af fagligheder og kulturer for at skabe bæredygtig forandring i samfundet. Det mener vi, gør os til Europas bedste ingeniøruddannelse. Vælger du at læse til ingeniør på DTU, kan du være med.
Du kan blive ingeniør inden for mange forskellige fagområder – lige fra sundhed, produktdesign, byggeri, rumforskning og elektroteknologi til kemi, miljø, IT og transport. Uanset hvad du vælger, opbygger du en stærk grundviden i matematik og en række naturvidenskabelige fag og kompetencer inden for bæredygtighed, innovation, samarbejde og digitalisering. Sådan bliver du klar til at udvikle nye teknologiske løsninger til gavn for mennesker og samfund.
Her i studiekataloget giver vi dig det fulde overblik over dine uddannelsesmuligheder på DTU.

Anders Bjarklev
Rektor

121 Teknisk Biomedicin
123 Teknologi – digital uddannelse
125 Fødevarer og Ernæring – samarbejde med KU
130 Kandidatuddannelsen
132 Applied Chemistry
132 Architectural Engineering
132 Autonomous Systems
133 Bioinformatics and Systems Biology
133 Biomaterial Engineering for Medicine
133 Biomedical Engineering
134 Biotechnology
134 Business Analytics
134 Chemical and Biochemical Engineering
135 Civil Engineering
135 Communication Technologies and System Design
135 Computer Science and Engineering
136 Design and Innovation
136 Earth and Space Physics and Engineering
136 Electrical Engineering
137 Engineering Acoustics
137 Engineering Light
137 Engineering Physics
138 Environmental Engineering
138 Food Technology
138 Human-Centered Artificial Intelligence
139 Industrial Engineering and Management
139 Materials and Manufacturing Engineering
139 Mathematical Modelling and Computation
140 Mechanical Engineering
140 Ocean Engineering
140 Pharmaceutical Design and Engineering
141 Sustainable Energy Systems
141 Sustainable Energy Technologies
141 Sustainable Fisheries and Aquaculture
142 Technology Entrepreneurship
142 Wind Energy
143 Business Administration and Bioentrepreneurship – samarbejde med CBS og KU
143 Quantum Information Science – samarbejde med KU
143 Sundhed og Informatik – samarbejde med KU
144 Internationale kandidatretninger
147 Praktisk information
148 Adgangskrav
150 Sådan bliver du optaget på DTU
153 DTU Adgangskursus


DTU er Danmarks største ingeniøruddannelsessted. Det betyder, at vi har et stort udvalg af uddannelsesretninger og kurser, som du kan vælge imellem. Uanset hvad du vælger, giver en ingeniøruddannelse fra DTU dig en stærk grundforståelse inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørfaget. Derfor får du en uddannelse, der gør dig eftertragtet på arbejdsmarkedet.



Den seneste studiemiljøundersøgelse fra 2021 viste en stor generel tilfredshed med studiemiljøet på DTU. Ifølge undersøgelsen var der især stor tilfredshed med undervisernes tilgængelighed, de medstuderendes engagement, udbyttet og kvaliteten af undervisningen, den uddannelsesrelaterede hjælp og vejledning samt generel komfort, æstetik og sikkerhed på campus. 91 % af de studerende vurderede, at kvaliteten af deres uddannelse var høj, og oplevede et stærkt fagligt miljø på DTU.
Som studerende på DTU får du adgang til et utal af undervisnings- og forskningsfaciliteter, lige fra laboratorier, værksteder og forsøgshaller til vindtunneller, lyddøde rum og et havundersøgelsesskib. På DTU går vi ind for hands-on. Det vil sige, at du selv kommer til at bruge faciliteterne til at teste og skabe løsninger, der virker i virkeligheden.





Har du en iværksætter i maven? Eller er du bare fuld af gode idéer? Så er DTU det rette sted for dig! I DTU’s innovationshub, DTU Skylab, kan du få hjælp til at føre dine forretningsidéer ud i livet, arbejde med innovationsprojekter leveret af erhvervslivet eller få sparring på udvikling af prototyper i forbindelse med kurser. Du kan også følge kurser om innovation og entreprenørskab.
DTU er et globalt anerkendt teknisk eliteuniversitet med et højt fagligt niveau. Det betyder ikke, at du skal være ekspert i det hele på forhånd. Tværtimod samarbejder du meget med dine medstuderende, når I fra start opbygger jeres faglige fundament. Gruppearbejde og en stærk ingeniørfaglig grundforståelse er nemlig to af de ting, der gør DTU til et eliteuniversitet.


Når du læser på DTU, bliver du en del af et internationalt studiemiljø. Du får udenlandske studiekammerater, og flere undervisere har en international baggrund. Det klæder dig godt på til at blive en del af det globale arbejdsmarked efter dit studie. Du har også gode muligheder for selv at rejse ud og uddanne dig i udlandet. DTU har udvekslingsaftaler med nogle af de bedste universiteter i verden, og vores internationale studievejledning hjælper dig med at planlægge dit ophold.

Næsten uanset hvad du interesserer dig for, er der en klub eller forening for dig på DTU. Du kan f.eks. melde dig ind i musik-, keramik- eller pokerklubben. Vil du have mere sved på panden, kan du benytte dig af DTU’s mange indendørs og udendørs idrætsfaciliteter. Du kan f.eks. danse, klatre eller vægttræne – eller spille fodbold, badminton eller beachvolley.
På DTU lægger vi vægt på, at vores studerende har det godt. I din første tid på studiet bliver du taget godt imod af nuværende studerende, som har til opgave at give dig en god studiestart. Vi har også en studie- og karrierevejledning, som du kan benytte, både før du starter, og mens du læser på DTU. Og så har vi en åben-dørkultur, som betyder, at du let kan komme i kontakt med dine undervisere, når du har faglige spørgsmål.



Hvis du vil, kan du leve det meste af dit liv på DTU’s campusser. Mange studerende bor på kollegie på eller tæt ved DTU. I boghandlen kan du købe studiebøger, og på biblioteket er der plads til både fordybelse og idéudvikling i bl.a. i grupperum og ved computerarbejdspladser. Har du brug for en pause, kan du få alt fra varm mad til kaffe i kantinen, og trænger du til en fredagsøl, kan du besøge vores caféer og barer.

Vil du vide mere?
Se vores 360-graders-videoer, hvor en studerende viser dig rundt på vores campusser i Lyngby og Ballerup, på dtu.dk/studieliv
På DTU kan du blive diplomingeniør, civilingeniør og ph.d. Her i studiekataloget kan du læse om de forskellige uddannelsesretninger og studielivet på DTU. Vi håber, det kan inspirere dig og hjælpe dig til at træffe det endelige valg – og ikke mindst til at finde ud af, om drømmestudiet er en anvendelsesorienteret og erhvervsrettet diplomingeniøruddannelse eller en bacheloruddannelse med et stærkt teknisk og naturvidenskabeligt fundament, der giver dig muligheden for at læse videre til civilingeniør.
Diplomingeniør (3½ år)
Diplomingeniøruddannelsen på DTU er en af verdens bedste. Du læser på et universitet, hvor du har adgang til engagerede undervisere og unikke faciliteter. Dit studie er baseret på det såkaldte CDIO-koncept, som afspejler virkelighedens verden og erhvervslivets behov. Det er derfor, du kan gå lige ud i job, når du er færdig med din uddannelse.
> Side 24
Civilingeniør (3 + 2 år)
Uddannelsen til civilingeniør (cand.polyt.) er en forskningsbaseret teknisk og naturvidenskabelig uddannelse med en stor faglighed, fleksibilitet og valgfrihed. For at blive civilingeniør skal du først gennemføre en treårig bacheloruddannelse og derefter en toårig kandidatuddannelse. Undervejs får du mulighed for at fordybe dig i et område, som du er særligt interesseret i. Undervisningen er sammensat som en kombination af forelæsninger, gruppearbejde, projekter og øvelser.
> Bacheloruddannelsen, side 75
> Kandidatuddannelsen, side 130
Ph.d. (3 år)
Når du er uddannet civilingeniør, kan du fortsætte på ph.d.-studiet, som på DTU er en forskeruddannelse i international topklasse. Som ph.d.-studerende bliver du en del af en forskergruppe. Samtidig skal du gennemføre et selvstændigt videnskabeligt projekt, der munder ud i en skriftlig afhandling og et offentligt forsvar af dit ph.d.-projekt.
> dtu.dk/phd
Diplomingeniør – 3½ år
Arktisk Byggeri og Infrastruktur (4 år)
Byggeri og Infrastruktur
Bygningsdesign
Elektrisk Energiteknologi
Elektroteknologi
Fiskeriteknologi (4 år)
Fødevaresikkerhed og -kvalitet
Bachelor – 3 år
Bioteknologi
Byggeteknologi
Bygningsdesign
Bæredygtigt Energidesign
Computer Engineering
Cyberteknologi
Data Science og Management
Design og Innovation
Elektroteknologi
Kandidat – 2 år (undervisning på engelsk)
Applied Chemistry
Architectural Engineering
Autonomous Systems
Bioinformatics and Systems Biology
Biomaterial Engineering for Medicine
Biomedical Engineering
Biotechnology
Business Analytics
Chemical and Biochemical Engineering
Civil Engineering
Communication Technologies and System Design
Computer Science and Engineering
Design and Innovation
Earth and Space Physics and Engineering
Electrical Engineering
Global Business og Teknologi (4½ år)
IT-elektronik
IT og Økonomi
Kemi- og Bioteknik
Kemiteknik og International
Business
Maritim Teknik
Maskinteknik
Maskinteknik – digital uddannelse
Mobilitet, Transport og Logistik
Proces og Innovation
Produktion
Softwareteknologi
Sundhedsteknologi
Fysik og Ingeniørvidenskab
General Engineering
Geofysik og Rumteknologi
Kemi og Teknologi
Kunstig Intelligens og Data
Matematik og Teknologi
Medicin og Teknologi
Miljøteknologi
Produktion og Konstruktion
Engineering Acoustics
Engineering Light
Engineering Physics
Environmental Engineering
Food Technology
Human-Centered Artificial Intelligence
Industrial Engineering and Management
Materials and Manufacturing Engineering
Mathematical Modelling and Computation
Mechanical Engineering
Ocean Engineering
Pharmaceutical Design and Engineering
Sustainable Energy Systems
Sustainable
Energy Technologies
Sustainable Fisheries and Aquaculture
Technology Entrepreneurship
Softwareteknologi
Teknisk Biomedicin
Teknologi – digital uddannelse
Udbydes med optag på Københavns Universitet: Fødevarer og Ernæring
Wind Energy
Udbydes med optag på CBS: Business Administration and Bioentrepreneurship
Udbydes med optag på Københavns Universitet:
Quantum Information Science
Sundhed og Informatik
DTU udbyder endvidere en række internationale kandidatretninger.
> Side 144
DTU er et universitet, der findes flere steder. De fleste af vores uddannelser hører til på vores campusser i Lyngby og Ballerup, men vi har også undervisnings og forskningsaktiviteter i Hirtshals, Kalundborg, Risø og Sisimiut, og fremover skal vi mere ud i landet. Det skal vi, fordi vi tror på, at alle skal have muligheden for at få en ingeniør uddannelse af høj kvalitet og tæt på virkelighedens udfordringer – uanset hvor i Danmark, de bor. Derfor tilbyder vi også digitale uddannelser.
Campusser
Vil du være ingeniør, men uden at studere i Storkøbenhavn? Så er DTU’s digitale uddannelser måske noget for dig.
Forskningsfaciliteter
Testfaciliteter
Residential colleges og andre lokationer
DTU tilbyder nemlig digitale uddannelser for dig, der vil flytte dig fagligt uden at flytte dig fysisk. Vi udbyder to uddannelser digitalt: Maskinteknik (side 58) og Teknologi (side 123), og snart tilføjer vi endnu flere.
Med en digital uddannelse fra DTU bliver du ingeniør på samme niveau som de studerende, der har deres studieliv på campus. Du får en fleksibel hverdag med varieret undervisning hjemmefra og korte perioder på campus, og lige så snart du er færdig uddannet, er du eftertragtet på arbejdsmarkedet.
Campusser
Forskningsfaciliteter
Testfaciliteter
Residential colleges og andre lokationer
Campusser
Forskningsfaciliteter
Testfaciliteter
Residential colleges og andre lokationer
På Lyngby Campus får du undervisningsrammer og forskningsmuligheder i verdensklasse. Her rummer lokalerne adskillige nye faciliteter – fra topmoderne laboratorier, supercomputere, store forsøgshaller og testcentre for vindmøller til oceangående fartøjer og lyddøde rum. Lyngby Campus huser studerende fra alle DTU’s bachelor- og kandidatretninger samt fra flere af DTU’s diplomingeniørretninger.
På Ballerup Campus finder du moderne undervisningslokaler, auditorier, laboratorier og forsøgshaller, der giver dig mulighed for selv – eller i samarbejde med andre – at arbejde med både maskiner, forsøgsopstillinger og apparatur. Her er alt fra robot- og højspændingslaboratorier til en værkstedshal og et prototypeværksted, hvor du døgnet rundt har adgang til bl.a. 3D-printere og laserskærere. Ballerup Campus huser studerende fra flere af DTU’s diplomingeniørretninger.
På Sisimiut Campus i Grønland er der fokus på arktisk ingeniørvidenskab, og her kan vores ingeniører og studerende drage fordel af de omkringliggende omgivelser og den viden og erfaring, som arbejde i Arktis kan bringe. Sisimiut Campus huser studerende fra diplomingeniørretningerne Arktisk Byggeri og Infrastruktur samt Fiskeriteknologi.
Risø Campus er stedet for meget af DTU’s banebrydende forskning i vindenergiteknologier og energisystemer. En række af DTU’s tre-ugers kurser og enkelte 13-ugers kurser foregår helt eller delvist på Risø, ligesom du også kan skrive din bacheloropgave eller dit speciale med en vejleder tilknyttet Risø.
Grønland
Sisimiut
På Hirtshals Campus er du helt tæt på havet og helt tæt på det danske fiskerierhverv. DTU i Hirtshals er førende inden for forskning i fangstteknologi og akvakultur, og som studerende har du en ideel mulighed for at holde dig opdateret på den nyeste forskning og samtidig udføre spændende feltarbejde. Hirtshals Campus huser studerende fra diplomingeniørretningen i Fiskeriteknologi samt fra kandidatretningen i Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur.
DTU udbyder en ny erhvervskandidatuddannelse i Biomanufacturing. Uddannelsen er en studielinje på kandidatuddannelsen i Chemical and Biochemical Engineering men udbydes fra Kalundborg, hvor du som studerende er tæt på industrien. Uddannelsen er et deltidsstudie, hvor de 120 ECTS-point strækkes over fire år og det er en forudsætning, at du arbejder mindst 25 timer ugentligt i en virksomhed, der er relevant for dine studier.
Udover erhvervskandidatuddannelsen har du som kandidatstuderende mulighed for at ansøge om et fellowship i Helix Lab i Kalundborg, hvor du arbejder på din kandidatafhandling sammen med en virksomhed.
DTU-studerende bliver uddannet til at løse fremtidens samfundsudfordringer i tæt samarbejde med erhvervslivet og i tilknytning til store infrastrukturprojekter. Visionen er at være til stede i hele Danmark og at etablere tætte partnerskaber med private og offentlige virksomheder.
DTU har derfor etableret såkaldte Residential Colleges flere steder rundt omkring i Danmark – og i fremtiden skal vi have endnu flere. De første ligger i Rønne, Rødbyhavn og Skive og er oprettet i tæt fællesskab med lokale aktører.
Med klimaforandringerne står verden over for en omfattende og kompliceret udfordring. På DTU tror vi på, at den udfordring kræver innovative og indsigtsfulde løsninger.
Hos os er bæredygtighed en central del af alle vores uddannelser, og som DTU-studerende arbejder du med bæredygtighed fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv.
Men den grønne omstilling er ikke et soloprojekt. Derfor spiller gruppearbejde og tværfaglige projekter en vigtig rolle på DTU. Når du er færdiguddannet, kan du skabe en karriere inden for bæredygtighed og arbejde med teknologier, der gør en forskel for mennesker, for samfundet og for planeten.

Tænk stort, nyt og grønt
På DTU sætter vi hvert år fokus på bæredygtighed, miljø og klimateknologi på alle DTU's uddannelsesretninger med initiativet Grøn Dyst. Årets højdepunkt er studenterkonferencen, hvor både studerende, undervisere, erhvervsfolk og politikere deltager. Her har du som studerende en enestående chance for at præsentere et grønt projekt, som du har udviklet i undervisningen, og dyste om at vinde store præmier.

Byg, bryg, og bliv nr. 1
Som DTU-studerende kan du deltage i et af de tværfaglige studenterprojekter, DTU Blue Dot Projects, og omsætte din teoretiske viden til praksis. Du kan bl.a. arbejde med en økobil, der kører over 500 km på literen, et bæredygtigt bryghus, en årlig konkurrence med robotter eller syntetisk biologi som løsning på udfordringer inden for energi, miljø, fødevarer og medicin.

Roskilde Festival
– powered by DTU students
En gang om året er Roskilde Festival
Danmarks fjerdestørste by. Med 85.000 gæster og 30.000 frivillige er festivalen det perfekte sted at teste tekniske løsninger på overbefolkningens udfordringer. Ved at deltage med et projekt får du ikke bare adgang og ECTS-point – du får også muligheden for at se dine idéer blive virkelige – og spiller din løsning for alvor, kan den blive en fast del af festivalen.

Uddannelser, der forandrer verden
På DTU tror vi på, at handling skaber forandring. Derfor har vi skabt DTU Charter, der skal sikre, at bæredygtighed er – og bliver ved med at være – en urokkelig del af alle vores uddannelser og kurser. Charteret er vores løfte til både nutidens og fremtidens studerende – det sikrer, at du opnår en dyb forståelse for bæredygtighed og udviklingen af bæredygtige løsninger i løbet af din tid på DTU. Derudover lover vi, at din uddannelse giver dig den viden, der skal til, for at du kan arbejde forsvarligt med teknologi og stræbe efter at skabe positiv forandring i verden.

Tang bliver mere og mere udbredt – både som fødevare og som foder. I dag er potentialet begrænset af, at det er vanskeligt at dyrke og høste tangen på en måde, så det samtidig er en god forretning. Den udfordring har tre DTU-studerende fra Proces og Innovation taget op, og derfor er de i gang med at udvikle en ”tangens mejetærsker”.
Teknologi for mennesker.

Vil du være klogere på, hvordan det er at studere på DTU? Så er filmene om DTU’s uddannelsesretninger et rigtig godt sted at starte. På DTU’s YouTube-kanal kan du se film om alle DTU’s diplomingeniør-, bachelor- og kandidatretninger.
I filmene møder du studerende fra forskellige retninger og ser deres studieliv. Du hører dem fortælle om, hvad de synes om studiet, og hvad de arbejder med – og du er med, når de arbejder med forsøg i laboratoriet eller i kæmpe forsøgshaller, og når de tegner og beregner foran computeren. Du møder også færdiguddannede ingeniører, der fortæller om, hvad de arbejder med i dag.
Se alle filmene på > youtube.com/dtubroadcast
SCAN FOR AT SE FILMENE
PÅ YOUTUBE


På DTU kan du vælge mellem ca. 40 forskellige uddannelsesretninger inden for næsten alle områder. Fra sundhed til cellefabrikker, fra rumfart til nanomaterialer – og meget mere. Hvis du er i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, kan du prøve DTU’s studievælger.
Studievælgeren er en digital studievejleder. Ud fra en række spørgsmål giver studievælgeren dig et overblik over mulighederne på DTU og foreslår de uddannelsesretninger, der passer til dig. Vi håber, det giver dig inspiration til dit studievalg!
Prøv studievælgeren på > studievalg.dtu.dk
FIND
STUDIEVÆLGEREN
Følg os
Få et indblik i livet på DTU – følg os på vores sociale medier.
OS

Vil du lære mere om dine muligheder? Vil du have svar på konkrete spørgsmål? Eller vil du opleve, hvordan undervisningen foregår? Du har flere muligheder for at møde DTU, før du søger ind.
Kom til Åbent Hus
Hvert år i februar/marts holder vi Åbent Hus på DTU. Her møder du studerende og undervisere og får mulighed for at blive klogere på de enkelte uddannelsesretninger. Hold dig opdateret her:
> aabenthus.dtu.dk
Kom i studiepraktik
Hvert år i uge 43 tilbyder DTU studiepraktik, hvor du kan blive klogere på uddannelsesretningerne på DTU, hvis du overvejer en fremtid som ingeniør. Du møder undervisere og studerende, oplever undervisning og besøger auditorier, laboratorier, kantine osv. Du bliver også klogere på, hvad de studerende laver, når det er tid til andet end at studere.
> studiepraktik.dk
Bliv DTU-studerende for en dag
Besøg DTU på egen hånd, og bliv studerende for en dag. Du vælger selv, hvilken uddannelsesretning du vil besøge, og følges med en studerende fra den valgte retning til undervisning, opgaveregning, laboratorieøvelser og frokost i kantinen.
> dtu.dk/studerendeforendag
Lav SRP- og SOP-øvelser på DTU
DTU tilbyder en række øvelser, som du kan bruge i dit SRP- eller SOPprojekt. På DTU har du mulighed for at gennemføre øvelser, som du ikke kan udføre på gymnasiet eller derhjemme, og du får adgang til eksperter inden for området. Øvelserne afspejler forskningsområderne på DTU og er derfor mest oplagt til matematik og de naturvidenskabelige fag.
> dtu.dk/SRP
Mød DTU
Er du interesseret i at opleve endnu mere af DTU, laver vi løbende en række forskellige events, camps, foredrag, øvelser og meget andet. Hold dig opdateret her:
> dtu.dk/besoeg dtu
I Studievejledningen kan du få svar på alle dine spørgsmål om DTU’s uddannelsesretninger og studielivet på DTU.
Studievejledning
DTU Lyngby Campus
Anker Engelunds Vej 101 2800 Kgs. Lyngby 45 25 11 99 studvejl@adm.dtu.dk
Find åbningstider på > dtu.dk/studievejledning
Studievejledning
DTU Ballerup Campus Lokale D 1.01 Lautrupvang 15
2750 Ballerup 45 25 11 99 studvejl@adm.dtu.dk
Find åbningstider på > dtu.dk/studievejledning
Har du spørgsmål om SU, kan du kontakte SU-kontoret.
SU-kontoret 45 25 72 46 su@adm.dtu.dk > su.dk
Bolig
Som studerende på DTU har du gode muligheder for at bo tæt på dit studie. Få overblik over mulighederne på > dtu.dk/studieliv
24 Introduktion til diplomingeniøruddannelsen
29 Arktisk Byggeri og Infrastruktur
30 Byggeri og Infrastruktur
33 Bygningsdesign
35 Elektrisk Energiteknologi
36 Elektroteknologi
39 Fiskeriteknologi
43 Fødevaresikkerhed og -kvalitet
44 Global Business og Teknologi
47 IT-elektronik
48 IT og Økonomi
50 Kemi- og Bioteknik
53 Kemiteknik og International Business
55 Maritim Teknik
57 Maskinteknik
58 Maskinteknik – digital uddannelse
60 Mobilitet, Transport og Logistik
63 Proces og Innovation
67 Produktion
68 Softwareteknologi
70 Sundhedsteknologi
Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år og indeholder et halvt års praktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Undtagelserne er Arktisk Byggeri og Infrastruktur samt Fiskeriteknologi, der begge varer 4 år, og Global Business og Teknologi, der varer 4½ år. Undervisningen foregår som hovedregel på dansk.
En erhvervsrettet uddannelse
Diplomingeniøruddannelsen på DTU er en erhvervsrettet, praktiskorienteret og tvær faglig uddannelse. På de fleste diplomingeniørretninger er de første tre-fire semestre skemalagt på forhånd, og det er her, du lærer at arbejde med alle faser af, hvordan du løser et problem – lige fra at få idéen til et produkt, en proces eller et system, og til løsningen er klar til brug. Derefter kan du gå i dybden med det eller de fagområder, som særligt interesserer dig. Du kan vælge dine tilvalgskurser blandt en på forhånd godkendt liste af fagligt relevante kurser på DTU og få lige netop den faglige vinkel, som du ønsker. Du kommer også
ud i et halvt års praktik i en virksomhed inden for dit fagområde, hvor du arbejder med et konkret projekt.
CDIO
For bl.a. at kunne opfylde erhvervslivets kompetencebehov er DTU's diplomingeniøruddannelse tilrettelagt efter det internationale koncept for ingeniøruddannelser: CDIO. CDIO tager udgangspunkt i den professionelle ingeniørs virkelighed, og bogstaverne C-D-I-O står for de faser, som ingeniørens problemløsning typisk går igennem: Conceive – Design – Implement – Operate. Det giver et studieforløb, som afspejler den virkelige verden,
hvor ægte udfordringer hele tiden inddrages i undervisningen, og hvor de enkelte kurser kædes sammen af flerfaglige projekter, så teori og praksis hænger godt sammen.
Design-build
På 1. og 4. semester skal du lave et designbuild-projekt. Det er et praksisorienteret gruppeprojekt, hvor I arbejder med forskellige faser i CDIO. Formålet er, at du udvikler evnen til at anvende din teknisk-teoretiske viden i praksis, når du skal udvikle en proces, et produkt eller et system. Det kan eksempelvis være en kemisk proces, noget software, en strømforsyning eller en bygningskonstruktion.
Conceive = erkendelse
Det er den første fase, hvor nye idéer opstår, og overordnede perspektiver og problemer afdækkes.
Design = design
Herefter følger designfasen, hvor man udtænker en løsning på problemet.
Implement = implementering
Det er her, produktet bygges, eller processen/systemet bliver skabt, så løsningen realiseres.
Operate = drift
Det er slutfasen, hvor problemets løsning bliver anvendt i praksis.

semester
semester
semester
Et afvekslende studie
En stor del af undervisningen er holdundervisning, og både den og de praktiske øvelser foregår i et studiemiljø, hvor alle kender hinanden. I løbet af en typisk dag på studiet har du om formiddagen teoriundervisning med dit hold eller er til forelæsning. Senere på dagen går I måske sammen i mindre grupper og har opgaveregning, projektarbejde eller øvelser i laboratoriet eller i databaren. Undervejs er du hele tiden i tæt kontakt med dine undervisere.
Ingeniørpraktik
I den sidste del af studiet skal du i praktik i et halvt år i en dansk eller udenlandsk virk somhed. Gennem praktikken får du værdifuld indsigt i, hvad din rolle bliver, når du som færdiguddannet ingeniør kommer ud på arbejdsmarkedet. Efter praktikforløbet slutter du af med specialiseringskurser og et diplomingeniørprojekt, som ofte har afsæt i din ingeniørpraktik.
Innovation Pilot
I slutningen af studiet skal du arbejde sammen med studerende fra andre diplomingeniør retninger om at løse en konkret ingeniør udfordring for en virksomhed. Du får viden om og skal selv arbejde med innovative løsninger på virksomhedens udfordring.
Læs i udlandet
Som en del af din uddannelse på DTU skal du have et semester i udlandet. DTU har udvekslingsaftaler med en lang række uddannelsesinstitutioner i hele verden og du kan nemt gøre udlandsopholdet til en del af dit studieforløb, som både supplerer din faglighed og giver dig værdifulde erfaringer og netværk. Er et udlandsophold ikke det rigtige for dig, kan du i stedet bruge tiden til at tage kurser på DTU eller et andet dansk universitet.
Direkte i job
Som færdiguddannet diplomingeniør kan du gå direkte ud og arbejde som ingeniør. Hvis du i stedet får lyst til at fortsætte dine studier, er det muligt at læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør (cand.polyt.). Det kræver dog, at du opfylder de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at blive optaget på den kandidatretning, du gerne vil læse. Nogle af disse kurser kan være nødvendige at tage gennem supplering, efter du har afsluttet din diplomingeniøruddannelse. Du kan læse mere om de specifikke adgangskrav til kandidatuddannelsen på > dtu.dk/optag
Vinteroptag på
Maskinteknik – digital uddannelse DTU har vinteroptag på en enkelt uddannelsesretning: Maskinteknik – digital uddannelse. Alle andre uddannelsesretninger har sommeroptag.
Optagelse og ansøgningsfrist
> Læs mere om optagelse og ansøgningsfrister på side 150.


Uddannelsen til diplomingeniør foregår på både Lyngby Campus, Ballerup Campus, Hirtshals Campus og Sisimiut Campus i Grønland.
Hvor du har undervisning – og om det foregår på et eller flere af DTU’s campusser og uddannelsessteder – afhænger af den uddannelsesretning, du vælger. For alle retninger gælder det, at du har mulighed for at tage kurser på både Ballerup Campus og Lyngby Campus. Det betyder også, at du kan bruge faciliteterne og deltage i aktiviteterne begge steder.
Du kan læse mere om DTU's campusser på > dtu.dk/studieliv

Arktisk Byggeri og Infrastruktur er en diplomingeniørretning for dig, der vil arbejde som ingeniør under ekstreme klimatiske forhold. Grønland og det arktiske område er i rivende udvikling. Der skal bygges boliger og veje, der skal skaffes vand og energi, der skal fjernes spildevand og affald, og der skal sikres et økonomisk grundlag for samfundet ved at udnytte naturens enorme ressourcer.
Hvad lærer du?
På Arktisk Byggeri og Infrastruktur lærer du at håndtere de særlige klima-, natur- og kulturforhold, som det er nødvendigt at være fortrolig med for at kunne arbejde i de arktiske områder. Derudover giver uddannelsen dig generelle ingeniørkompetencer inden for byggeri, anlæg, energi, indeklima, miljøteknik og planlægning, så du kan arbejde med områder som f.eks. byggeri tilpasset arktiske forhold, infrastrukturudbygning i egne med isolerede samfund, miljøsikring i en sårbar natur, anlæg til vandkraft og råstofudvinding. Du lærer at foretage undersøgelser i et arktisk miljø, analysere de særlige problemstillinger og finde frem til en forsvarlig teknologisk og bæredygtig løsning.
Studiets opbygning
De første tre semestre studerer du på DTU's campus i Grønlands næststørste by, Sisimiut, 50 km nord for polarcirklen. Her bliver du undervist af lokale eksperter og forskere
fra DTU med inddragelse af lokale arktiske eksempler, feltarbejde og tværfaglige projektorienterede kurser. På 4. og 5. semester studerer du primært på DTU’s campus i Ballerup, hvor du følger kurser sammen med studerende fra uddannelsesretningen Byggeri og Infrastruktur. På 6. semester er du i praktik i f.eks. en rådgivende ingeniørvirksomhed, et bygge- eller entreprenørfirma, et råstofselskab eller en offentlig forvaltning i Grønland eller en anden arktisk lokalitet. På 7. semester har du tilvalgskurser på DTU eller et universitet i udlandet. Du skal også have et kursus i innovation, som kører på tværs af alle diplomingeniørretninger på DTU. Uddannelsen afsluttes på 8. semester med et diplomingeniørprojekt med relevans for det arktiske område og den specialisering, du har valgt.
Hvad kan du blive?
Som færdiguddannet har du gode jobmuligheder i Grønland og andre arktiske egne som f.eks. Nordnorge, Island, Canada og Alaska. Der er også mulighed for at arbejde for firmaer i Danmark eller internationalt, som udfører arbejde i og for arktiske egne. Du kan f.eks. få job som rådgivende ingeniør, i entreprenør- og byggefirmaer eller i ministerier. Du kan også arbejde som bygningsingeniør i Danmark.
Uddannelsen tager fire år.
Semesterstart ca. 24. august 2024*
*Bemærk: Den præcise dato for semesterstart fastlægges i løbet af foråret 2024. Læs mere på > dtu.dk/arktisk
Uddannelsessted
Sisimiut Campus og Ballerup Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B
Specialiseringer
Byggeri
Energi og indeklima
Anlæg
Miljø
Planlægning og infrastruktur
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Arktisk Byggeri og Infrastruktur, på > dtu.dk/arktisk
Som ingeniør i Byggeri og Infrastruktur er du med til at bestemme, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden – ja, hvordan hele verden skal se ud, for du får hele verden som mulig arbejdsplads.
Hvad lærer du?
På uddannelsen kan du lære, hvordan man bygger høje huse, skæve huse, runde huse, grønne huse og måske huse under jorden. Du lærer, hvordan man planlægger, projekterer, tegner og beregner f.eks. bygge- og anlægsprojekter. Den viden kan du bruge til at anlægge havne og kunstige øer med vindmøller eller til at anlægge motorveje med udfletninger og højhastighedsjernbaner med broer og tunneller. Du kan komme til at designe intelligente lyskryds eller klimatilpasning med kanaler, rør og bassiner. På Byggeri og Infrastruktur lærer du at identificere, analysere og løse komplicerede byggetekniske problemstillinger på en bæredygtig måde, for både mennesker, økonomi, ressourcer og miljøet.
Studiets opbygning
Uddannelsen i Byggeri og Infrastruktur dækker et bredt fagområde. For at lære området at kende vil du på 1. og 2. semester have et gennemgående tema inden for enten byggeri eller infrastruktur.
Undervejs arbejder du på projekter og får undervisning, som giver dig de kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Du lærer derfor fra første dag at arbejde sammen med andre i grupper om at løse virkelige ingeniøropgaver. På 3. og 4. semester kan du vælge mellem to forskellige fagpakker, som giver dig mulighed for at gå i dybden med de fagområder, du har beskæftiget dig med på første år. Fagpakkerne er 'Bygning' og 'Infrastruktur'. På 5. semester skal du i praktik i en virksomhed, og på 6. og 7. semester specialiserer du dig yderligere gennem tilvalgskurser. Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Dit arbejdsområde kan spænde over alt fra idégenerering over byggeledelse, drift og renovering til nedrivning. Du kan f.eks. arbejde med bygningskonstruktioner, energiløsninger og indeklima, trafikløsninger, vejbygning og havne eller vandforsyning, forureningsoprydning og klimatilpasning. Du kan også få arbejde hos rådgivende ingeniører, der tegner og beregner, hos entreprenører, der bygger, eller hos kommuner, der fører tilsyn.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B
Specialiseringer
Bygningsinstallationer og energi
Bygningskonstruktioner
Anlægskonstruktioner
Byer og trafik
Miljø og forsyning
Bygge- og anlægsledelse
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Byggeri og Infrastruktur, på > dtu.dk/byggeri De første to semestre*
projekt
Grundlæggende indeklima-, installationsog energidesign 5 ECTS-point
Grundlæggende statik 5 ECTS-point


På Bygningsdesign får du ingeniørteknisk viden, samtidig med at du lærer om den arkitektoniske helhed, et projekt indgår i. Som ingeniør i Bygningsdesign kan du derfor bidrage til, at ingeniører og arkitekter får bedre forståelse for hinandens arbejde – noget, der sparer både tid og penge og skåner miljøet.
Hvad lærer du?
På Bygningsdesign lærer du at designe tekniske løsninger til udformning af bygninger og byer. Hvis du og arkitekten skal tale samme sprog, er det vigtigt, at din ingeniør faglige viden bliver kombineret med den kreative metode og gode kommunikationsevner. Derfor lærer du allerede fra første dag, hvordan du idé udvikler og kommunikerer grafisk med 3D-modeller. For at kunne integrere tekniskvidenskabelig viden i arkitekturprojekter skal du også have stærke kompetencer inden for de byggetekniske fag som konstruktion, materialelære og indeklima-, installations- og energidesign. Der skal lys og rummelighed til, hvis dine kreative tanker skal have luft under vingerne. Derfor bliver du undervist af arkitekter og ingeniører i højloftede atelierer, hvor du kommer til at lave alt fra at løse matematikopgaver til at konstruere broer, beregne lysindfald og bygge arkitekturmodeller.
Studiets opbygning
De første to studieår har du primært obligatoriske kurser inden for bl.a. matematik, mekanik, materialelære, konstruktion og bygningsdesign. 5. semester er dit udlandssemester, og på 6. semester kommer du i praktik – typisk i et rådgivende ingeniørfirma, på en arkitekttegnestue eller i et entreprenørfirma –hvor du får indblik i den vekselvirkning mellem teori og praksis, som er en essentiel del af Bygningsdesign. Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Diplomingeniører fra Bygningsdesign bliver typisk ansat i rådgivende ingeniørfirmaer, i arkitekt- og entreprenørfirmaer eller inden for bygherrerådgivning, hvor du med din tekniske viden, dit helhedssyn og din designforståelse vil være en værdifuld samarbejdspartner. Du kan f.eks. arbejde med de indledende design af avancerede konstruktioner og lavenergibygninger, eller som BIM-ansvarlig, hvilket betyder, at du styrer de 3D-modeller, som større byggerier bygges efter.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Bygningsdesign, på > dtu.dk/bygd
De første to semestre*
Matematisk analyse og modellering 5 ECTS-point
Grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign 5 ECTS-point
Byggeteknik og arkitektur 5 ECTS-point
Bygningsdesign projekt 1, intro 5 ECTS-point
Introduktion til bygningsinformationsmodellering 5 ECTS-point
SEM. Linær algebra og modellering 5 ECTS-point
Materialelære, materialefysik 5 ECTS-point
Ventilation og indeklima 5 ECTS-point
Digitale designværktøjer 5 ECTS-point
Indeklimadesign 5 ECTS-point
Konstruktionselementer og deres virkemåde 5 ECTS-point 2.
Bygningsdesign projekt 2, indeklimadesign 5 ECTS-point

Lige nu er et af de allervigtigste spørgsmål: Hvordan designer og bygger vi de elektriske energisystemer, som er forudsætningen for, at vi kan være sikre på, at der altid er elektrisk energi i kontakterne, og at den elektriske energi leveres fra bæredygtige teknologier som vindmøller og solcelleanlæg? Vælger du diplomingeniøruddannelsen Elektrisk Energiteknologi, kan du sammen med andre eksperter være med til at finde de bæredygtige energiløsninger, der er grundlaget for vores velfærdssamfund – nu og i fremtiden.
Hvad lærer du?
Skal man træffe rigtige, sikre og bæredygtige beslutninger, har man brug for en omfattende faglig viden og hands-on-erfaring. Vælger du at læse diplomingeniøruddannelsen Elektrisk Energiteknologi, får du begge dele. Med den viden og erfaring kan du senere under uddannelsen f.eks. specialisere dig i at planlægge og konstruere elinstallationer og elektriske anlæg, eller specialisere dig i vedvarende energi og lagringsteknologier.
Studiets opbygning
De første tre semestre har du primært obligatoriske kurser inden for matematik, fysik, programmering, reguleringsteknik og en lang række elektrotekniske kurser. Cirka halvvejs på studiet kan du vælge at følge en af de to specialiseringer: 'stærkstrøm' eller 'elektriske energisystemer', eller du kan sammensætte din egen profil inden for det elektrotekniske område. Du finpudser din profil med tilvalgskurser, som du vælger ud fra din interesse. I slutningen af dit studie kommer du i et halvt års ingeniørpraktik i en virksomhed, og du laver afgangsprojekt i samarbejde med din praktikvirksomhed eller en anden virksomhed.
Hvad kan du blive?
Med en diplomingeniøruddannelse i Elektrisk Energiteknologi er du efterspurgt på arbejdsmarkedet og klar til at arbejde med el og energi i en lang række virksomheder. Du kan f.eks. designe elektriske bygningsinstallationer i en rådgivningsvirksomhed, du kan arbejde med eltransmission og distribution i et netselskab, eller du kan arbejde med grønne teknologier i energiselskaber eller i vindmølleindustrien.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B
Specialiseringer
Stærkstrøm Elektriske energisystemer
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Elektrisk Energiteknologi, på > dtu.dk/eet
Verden er fyldt med elektroniske styringer og systemer. På diplomingeniøruddannelsen Elektroteknologi bliver du klædt på til at designe elektronik og udvikle den tilhørende software, der gennemsyrer vores liv og kan rykke vores verden. Fra små, men betydningsfulde, hverdagsdetaljer til store samfundsændringer. I det enorme spænd skaber elektroingeniører løsninger, der gør en forskel for mennesker – og for planeten. De udvikler høreapparater. De bygger hjælpsomme robotter. De designer filtre, der kan gøre beskidt vand rent, og de bygger styringer, der optimerer vindmøller og andre grønne teknologier. Hver dag bruger elektroingeniører teknologi til at skabe konkrete svar på alverdens spørgsmål. Læser du Elektroteknologi, kan det blive dig, der beskytter andre mod utilsigtet overvågning, optimerer den grønne energi eller flytter livsvigtig behandling ud til borgerne.
Hvad lærer du?
Vælger du at læse Elektroteknologi, får du en praksisorienteret uddannelse, hvor du bliver specialist inden for elektronik og software. Undervejs får du en helhedsforståelse af feltet, imens du opbygger din ekspertviden om elektroniske styringer, sensorer og systemer. Du lærer at skabe elektroniske produkter fra bunden, og du får en dyb forståelse for alle de trin, man møder undervejs. Det betyder, at du lærer om alt fra design af brugerinterface og softwareudvikling til, hvordan du kan bygge fysiske produkter. Via forskellige kurser klæder underviserne dig på til at skabe løsninger fra idé til færdigt resultat. Du får en grundlæggende forståelse for matematik, elektronik og programmerbare systemer, og hele vejen igennem arbejder du hands-on med teknologien.
De første to semestre*
Lineær algebra og modellering 5 ECTS-point
Digitalteknik 5 ECTS-point
Undervisningen på Elektroteknologi er sammensat af forskellige undervisningsformer. Ved siden af forelæsninger og holdundervisning har du masser af gruppearbejde. Her lærer du hurtigt dine medstuderende at kende, imens du bliver klædt på til at arbejde med projektstyring og teamarbejde, ligesom på arbejdsmarkedet. Hver uge afprøver du din viden, når du får hænderne i teknologien. Du arbejder med alt fra lodning til måleapparater i laboratoriet, og du kan altid gå på opdagelse i komponentshoppen, hvor du finder massevis af komponenter, som du kan bruge til at bygge både i undervisningen og i fritiden. På diplomingeniøruddannelsen i elektroteknologi får du nemlig værktøjerne til at skabe konkrete løsninger med hjælp fra elektronikken.
Hvad kan du blive?
Elektroingeniører arbejder med de elektroniske styringer, sensorer og softwaresystemer, der findes overalt omkring os. Med en bred uddannelse i elektroteknologi er du klar til at træde direkte ind på et arbejdsmarked, der mangler dygtige ingeniører, og hvor du kan bruge dine tekniske færdigheder til at drive forandring.
Hvordan din fremtid kommer til at se ud, er i høj grad op til dig og dine faglige interesser. Færdiguddannede ingeniører i elektroteknologi laver nemlig alt fra udvikling til salg og ledelse – og de gør det i mange forskellige brancher. Derfor kan du som færdiguddannet elektroingeniør få arbejde inden for en lang række af områder – fra vind til AI, medicin eller robotter.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus og Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Elektroteknologi, på > dtu.dk/elektro
Elektriske kredsløb 2 5 ECTS-point
Indledende programmering for diplom-E 5 ECTS-point
Valgfrit kursus 5 ECTS-point
Elektroteknik 10 ECTS-point
Datateknik og programmering 5 ECTS-point
Videregående matematik for elektroteknologi 5 ECTS-point
Projektarbejde i elektroteknik 5 ECTS-point
Projektarbejde i digitaldesign 5 ECTS-point


Fiskeriteknologi er en diplomingeniøruddannelse rettet mod arbejdet som fiskeriingeniør. Her er fokus på hele værdikæden – fra livet i havet over fiskeri og fangst til fødevareproduktion og -teknologi samt bæredygtig forvaltning af fisk og skaldyr.
Hvad lærer du?
På Fiskeriteknologi får du viden om alle elementer i værdikæden inden for fiskeri og fødevareproduktion af fisk og skaldyr. Dvs. hele kæden fra livet i havet og fiskeri/fangst til fødevarer og forvaltning. Ud over en grundlæggende introduktion til havmiljø, marinbiologi og oceanografi samt ingeniørfaglige grundfag (matematik mv.) har uddannelsen tre faglige fokusområder: ‘fangstteknologi’, ‘fiskeriforvaltning’ og ‘forarbejdning af fisk og skaldyr’. Hele vejen igennem har uddannelsen et tværgående fokus på bæredygtighed, innovation og entreprenørskab, så udviklingen af erhvervet også er i fokus.
Studiets opbygning
De første tre semestre studerer du i Grønland på DTU’s campus i Grønlands næststørste by, Sisimiut, 50 km nord for polarcirklen.
Her bliver du undervist i ingeniørfaglige grundfag og med inddragelse af lokale grønlandske eksempler og erhverv, feltarbejde samt tværfaglige kurser, der fokuserer på hele værdikæden inden for fiskeriet. På 4. og 5. semester studerer du på DTU's campus i Hirtshals. På 6. semester er du i praktik i f.eks. en fiskerivirksomhed eller en forvaltningsmyndighed enten i Danmark, i Grønland, på Færøerne eller i udlandet. På 7. semester har du tilvalgskurser enten på DTU i Danmark eller på et universitet i udlandet. Uddannelsen afslut tes på 8. semester med et diplomingeniørprojekt, som ligeledes kan finde sted i Danmark, i Grønland, på Færøerne eller i udlandet.
Hvad kan du blive?
Som færdiguddannet har du gode jobmuligheder inden for fiskerierhvervet i både Grønland, Danmark, på Færøerne og udlandet. Du kan f.eks. få job i rådgivende firmaer eller inden for fiskeriforvaltning og -forskning.
Uddannelsen tager fire år.
Semesterstart ca. 24. august 2024*
*Bemærk: Den præcise dato for semesterstart fastlægges i løbet af foråret 2024. Læs mere på > dtu.dk/fiskeri
Uddannelsessted Sisimiut Campus og Hirtshals Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniør projekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Fiskeriteknologi, på > dtu.dk/fiskeri
De første to semestre*
SEM. Intro til søsikkerhed og feltarbejde 2,5 ECTS-point
1.
Fiskeriingeniør 1: Beskrivelse af udnyttelse og forvaltning af fisk 20 ECTS-point
Ingeniør i Grønland 5 ECTS-point
Matematik i fysikken (del 1) 2,5 ECTS-point
2.
SEM. Fiskeriingeniør 2: Sammenligning af udnyttelse og forvaltning af forskellige fiske- og skaldyrsarter 15 ECTS-point
Matematik i fysikken (del 2) 7,5 ECTS-point
Elementære modeller og statistik i R** 2,5 ECTS-point
*OBS: Semesteroversigten her på siden er foreløbig. Kurserne opdateres i løbet af foråret 2024. Hold dig opdateret på dtu.dk/uddannelse ** Kurset fortsætter på 3. semester og er på i alt 5 ECTS point
Forberedende kemi og fysik 5 ECTS-point

På kun 48 timer designede en tidligere DTU-studerende fra Elektroteknologi et radarinstrument, der kan tracke golfspilleres slag. Det blev startskuddet til den internationale forretningssucces TrackMan.
I tæt samarbejde med studerende fra DTU udvikler firmaet måleudstyr, der hjælper atleter med at forbedre deres præstationer.
Teknologi for mennesker.


Menneskers madvaner ændrer sig konstant. Samtidig bliver vi flere og flere indbyggere på Jorden, imens temperaturerne stiger, og biodiversiteten falder. Det stiller krav til, hvad vi spiser. Derfor har samfundet brug for dygtige fødevareingeniører, der kan risikovurdere og kvalitetssikre vores mad. Der er brug for dig, der vil være ekspert i risikoanalyse og fødevaresikkerhed, og for dig, der vil skabe det næste klimavenlige alternativ til oksekød. Med en uddannelse i Fødevaresikkerhed og -kvalitet kan du være med til at sikre, at vi i fremtiden kan spise os sundere uden at efterlade regningen til klimaet.
Hvad lærer du?
I løbet af studiet opbygger du en stærk forståelse for fødevareområdet, og din undervisning er altid hands-on, så den afspejler den fødevareindustri, der venter dig efter uddannelsen. Fra start får du en naturvidenskabelig værktøjskasse, når du lærer om kemi, mikrobiologi og toksikologi. Din grundlæggende naturfaglige viden giver dig det bedste udgangspunkt for at foretage kemiske og mikrobiologiske risikoanalyser og vurdere potentielle sundhedsrisici. Du lærer, hvordan man styrer og kontrollerer kvaliteten i alt fra store fødevareproduktioner til farmaceutiske virksomheder, og du bliver ekspert i hele produktionskæden fra råvare til færdigt produkt. Kort fortalt får du en række færdigheder, så du kan bruge teknologien til at sundhedssikre vores fødevarer og ændre vores madvaner.
Studiets opbygning
Læser du Fødevaresikkerhed og -kvalitet, er din hverdag fyldt med varieret og praksisorienteret undervisning, der klæder dig på til et arbejdsliv i fødevareindustrien. Du bruger tid i laboratoriet, hvor du tester din viden via øvelser og prøver kræfter med blandt andet ølbrygning, moderne fødevareudstyr og kemisk- og mikrobiologisk analyse. Undervisningen er fyldt med gruppe- og projektarbejde, både inden for og uden for laboratoriet, så du lærer hurtigt dine medstuderende at kende og bliver klogere på projektstyring og teamarbejde. I kombination med forelæsninger, holdundervisning og individuelle afleveringer får du en studietid, der aldrig bliver ensformig, og som gør dig klar til det arbejdsliv, der venter.
Hvad kan du blive?
Med en diplomingeniøruddannelse i Fødevaresikkerhed og -kvalitet er du klar til at træde ind på arbejdsmarkedet efter tre et halvt år og bidrage med din specialiserede viden om fødevarer. Uddannelsesretningen giver dig en bred forståelse for området, og derfor kan du få job i en lang række forskellige funktioner og i forskellige brancher. Mange fødevareingeniører får job i alverdens fødevarevirksomheder. Her kan du lave alt fra at sikre kvaliteten af mejeriprodukter hos Arla, til at udvikle fremtidens innovative fødevarer i en startupvirksomhed eller brygge øl på et mikrobryggeri. Der er desuden mange fødevareingeniører, der får arbejde i biotek- og medicinalindustrien.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus og Københavns Universitet (KU)
Niveaukrav
Matematik A
Kemi B eller bioteknologi A Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Fødevaresikkerhed og -kvalitet, på > dtu.dk/fodevare
Interesserer du dig for forretning og teknologi? Er du nysgerrig på andre kulturer? Og vil du oversætte udfordringer til løsninger? Så skal du overveje at læse diplomingeniøruddannelsen Global Business og Teknologi. I dag handler, rejser og kommunikerer vi på tværs af lande som aldrig før. Med det følger en verden af muligheder og spørgsmål. Vælger du at læse Global Business og Teknologi, kan du være med til at udforske mulighederne og finde svar på spørgsmålene. Studiet giver dig en stærk faglig profil i krydsfeltet mellem forretning, kultur og teknologi, så du bliver klar til at arbejde i virksomheder med globale ambitioner.
Hvad lærer du?
Det er langtfra ligetil at arbejde med teknologi i en kompleks og globaliseret verden. Derfor får du som studerende på Global Business og Teknologi den helhedsforståelse, der skal til for at arbejde i internationale virksomheder. Uddannelsesretningen klæder dig på inden for tre fagområder:
• Naturvidenskab og ingeniørfaglighed
• Økonomi og marketing
• Kultur og global forretningskommunikation
Inden for det naturvidenskabelige og ingeniørfaglige område har du en bred vifte af kurser inden for blandt andet matematik, softwareudvikling, programmering, digitalisering, innovation, produktionsplanlægning og -udvikling. Du bliver klogere på økonomi og marketing, når du har kurser om både national og international økonomi, markedsanalyse, finansiering, projektledelse, strategi og forretningsudvikling.
De første to semestre*
Matematisk analyse og modellering 5 ECTS-point
På kurserne inden for fagområdet ’kultur og global forretningskommunikation’ lærer du om kommunikation, kulturforståelse og kulturforskelle, og så styrker du dine engelskkundskaber, så du uden problemer kan begå dig på det globale arbejdsmarked.
Studiets opbygning
På Global Business og Teknologi får du hænderne i teorien. Spændende kurser klæder dig fagligt på, mens de mange projekter giver dig muligheden for at afprøve din viden i praksis. I løbet af studiet spænder din undervisning fra forelæsninger til holdundervisning, øvelser i prototypeværkstedet og massevis af projektarbejde. Det betyder, at din studietid bliver fuld af afvekslende undervisning, og at du undervejs opbygger en helhedsforståelse for dit felt. Hvert semester afsluttes med et projekt, hvor du omsætter idéer til løsninger. Projekterne er din mulighed for at teste dine færdigheder inden for kommunikation, projektledelse og tværfaglighed. Her får du en forsmag på det arbejdsliv, der venter.
Hvad kan du blive?
Med en diplomingeniøruddannelse i Global Business og Teknologi kan du få verden som din arbejdsplads. Mange ingeniører i Global Business og Teknologi håndterer vigtige projekter i alverdens virksomheder. Som projektleder kan du lave alt fra forretningskoncepter i Novo Nordisk til eksportstrategier i Mærsk. Interesserer du dig for andre kulturer, kan du udvikle gode relationer til potentielle kunder og samarbejdspartnere, og vil du se idéer blive til virkelighed, kan du fordre innovationen og arbejde med produktudvikling.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus
Niveaukrav
Engelsk A
Matematik B
Fremmedsprog C er fjernet som adgangskrav fra optagelsen 2024
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Global Business og Teknologi, på > dtu.dk/gbt
Grundlæggende matematik 2 5 ECTS-point
Bæredygtig og ansvarlig produktion 10 ECTS-point
Marketing concepts and strategies 5 ECTS-point
Miljøvurdering af produkter (projekt 1) 5 ECTS-point
Grundlæggende naturvidenskab 5 ECTS-point
Erhvervsøkonomi 1 5 ECTS-point
Engelsk 1 20 ECTS-point
Engelsk 2 5 ECTS-point


På IT-elektronik lærer du at designe, udvikle og implementere intelligente funktioner i alle typer apparater og systemer. Vi er omgivet af intelligent teknologi med funktioner, der gør vores hverdag lettere, sjovere og mere sikker – uden at vi tænker over det. Intelligente teknologier vinder frem overalt – i legetøj, vaskemaskiner, biler, sikkerhed, personlig medicin og meget andet. Som IT-elektronikingeniør kan du være med til at bringe de nyeste teknologier i brug til gavn for både mennesker og samfund.
Hvad lærer du?
IT-elektronik befinder sig i krydsfeltet mellem IT og elektronik. I løbet af studiet bliver du fortrolig med både software og hardware. Du lærer at bruge de gængse programmeringssprog og udviklingsværktøjer, og du får kendskab til forskellige hardwareplatforme og -komponenter samt til alle former for datakommunikation. Det gør dig i stand til at vurdere, hvordan hardware og software bedst spiller sammen, og til at udvikle de nødvendige softwaresystemer. Du lærer at styre hele processen fra idé og kravspecifikation over analyse af muligheder til design, programmering, afprøvning, implementering og drift. Kort sagt lærer du at udvikle fremtidens intelligente apparater og systemer.
Studiets opbygning
Uddannelsens første to år består af obligatoriske kurser, der giver dig solide grundkompetencer inden for både hardwareplatforme og programmering. IT-elektronik er rettet mod intelligente funktioner i systemer med vægt på hardwaren. Du bliver undervist i datalogi og softwareudvikling samtidig med digital elektronik og indlejrede systemer. Fra 5. semester kan du gennem tilvalgskurser specialisere dig inden for det område, der interesserer dig mest. På 6. semester skal du i ingeniørpraktik i en virksomhed, og på dit 7. semester laver du dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Som IT-elektronikingeniør bliver du typisk ansat i en virksomhed, der udvikler intelligente produkter inden for elektronik, eller i en medie- og softwarevirksomhed. Du kan også blive ansat i en virksomhed, der udvikler intelligente produkter. Din jobtitel kan f.eks. være systemudvikler, teknisk konsulent eller IT-konsulent.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus og Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om IT-elektronik, på > dtu.dk/ite
IT og Økonomi er en uddannelsesretning, som DTU udbyder i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS). Uddannelsen giver dig en 360-graders forståelse for såvel IT som de kommercielle aspekter af en virksomhed. Med en uddannelse inden for IT og økonomi bliver du i stand til at skabe IT-løsninger, der gør menneskers hverdag bedre og nemmere –både i og uden for virksomheder.
Hvad lærer du?
IT og Økonomi er et tværfagligt studie, som giver dig en bred viden om IT, samtidig med at du lærer om virksomheders økonomi, organisation og ledelse. På DTU lærer du om udviklingsmetoder til IT-systemer og objektorienteret programmering til både computere og smartphones. Du får også mulighed for at arbejde med design af brugergrænseflader og funktionalitet inden for interaktive multimedieapplikationer – herunder de nyeste frontend-webteknologier. Derudover lærer du om softwareteknologi og arbejder med hele udviklingsstakken i både stand-alone-miljøer og distribuerede miljøer. De tekniske kurser bliver suppleret med kurser fra HA-studiet på CBS, så du også dækker det merkantile aspekt. Du lærer om virksomhedsøkonomi, økonomistyring og erhvervsret, og du får et grundigt indblik i de vilkår, som erhvervslivet
og industrien arbejder under. På den måde opnår du stor forståelse for, hvordan udvikling, produktion, salg og marketing er tæt forbundne i en teknologisk virksomhed.
Studiets opbygning
På dine første to semestre har du undervisning på både DTU og på CBS, hvorefter den resterende undervisning primært foregår på DTU. På 5. semester kan du gennem tilvalgskurser specialisere dig inden for det område, der interesserer dig mest. Du får lov til at prøve kræfter med dine tværfaglige kompetencer, når du på dit 6. semester skal i ingeniørpraktik i en virksomhed, når du laver projektarbejde, og når du afslutter studiet med dit diplomingeniør projekt på 7. semester.
Hvad kan du blive?
Uddannelsen kvalificerer dig til ansættelse inden for en bred vifte af virksomheder, der beskæftiger sig med IT. Viden om IT kombineret med forretningsforståelse er en kompetence, der er meget efterspurgt i erhvervslivet. Eksempler på arbejdsområder er: design og udvikling af IT-systemer, design og udvikling af webapplikationer, herunder udvikling af apps, samt IT-projektledelse.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus, Lyngby Campus og Copenhagen Business School (CBS)
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om IT og Økonomi, på > dtu.dk/ito
De første to semestre*
Versionsstyring og testmetoder 5 ECTS-point
Matematisk analyse og modellering 5 ECTS-point
Udviklingsmetoder til IT-systemer 5 ECTS-point
Indledende databaser og databaseprogrammering 5 ECTS-point
Indledende programmering 5 ECTS-point Managerial
(CBS) 7,5 ECTS-point
Projekt i softwareudvikling 5 ECTS-point
Managerial economics (CBS) 7,5 ECTS-point
Virksomhedens økonomistyring (CBS) 7,5 ECTS-point
Erhvervsret (CBS) 7,5 ECTS-point

Vil du føre an, når kemien skal bringes fra laboratoriet til produktionen? Som kemiingeniør bliver det din opgave at finde ud af, hvordan et nyt produkt – f.eks. et nyt lægemiddel – kan masseproduceres på en miljømæssigt og økonomisk forsvarlig måde. Virksomheder verden over fokuserer i stigende grad på effektiv produktion, optimal energiudnyttelse, høj produktkvalitet og miljøhensyn. Det er her, du som kemiingeniør kan gøre en forskel.
Hvad lærer du?
På Kemi- og Bioteknik lærer du at anvende grundlæggende teoretisk viden inden for kemi og biokemi til at løse tværfaglige og tekniske problemstillinger. Du lærer at udvælge hensigtsmæssige analysemetoder til at forstå et problem, og du lærer at anvende systematiske og statistiske metoder til at behandle analyseresultaterne. Du lærer også at kunne bruge din kemiske og biotekniske viden til at udvikle en bæredygtig teknisk løsning. Under studiet lærer du at omsætte din viden fra teori til praksis, og på hvert semester er der temabaserede projekter, der ofte gennemføres i samarbejde med danske og udenlandske virksomheder.
Studiets opbygning
Som studerende på Kemi- og Bioteknik oplever du en undervisningsform, hvor
projektarbejde er en integreret del af de teoretiske kurser om kemi, bioteknik og teknisk kemi, og hvor semestrenes forskellige fagområder og projekter hænger sammen. På 1. og 2. semester introduceres du til kemiingeniørens arbejdsfelt gennem projektarbejde, og du arbejder med konkrete projekter fra virksomheder. På 3. og 4. semester er de tekniske kurser i fokus. Du lærer de grundlæggende principper i procesdesign og kommer til at arbejde med biokemi og bioteknologi. På 5. semester skal du i praktik i en virksomhed, og på 6. og 7. semester sætter du tonen for din faglige profil gennem tilvalgskurser. Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Som kemiingeniør har du hele verden som arbejdsplads og et arbejdsfelt, der spænder bredt – fra drift og udvikling af processer til produktudvikling, rådgivning, tilsyn og ledelse. Samtidig kan du arbejde i projektgrupper, og du er i stand til at kommunikere dine resultater videre – både skriftligt og mundtligt. De fleste kemiingeniører bliver ansat i kemiske og biotekniske eksportvirksomheder eller i lægemiddelindustrien, og nogle starter på sigt egen virksomhed, f.eks. som konsulent.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi B eller bioteknologi A Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Kemi- og Bioteknik, på > dtu.dk/kembio


Erhvervslivet efterspørger i højere grad kompetencer inden for økonomi, organisation og ledelse og evnen til at arbejde på tværs af forskellige fagområder. Kemiteknik og International Business er en tværfaglig uddannelsesretning, som giver dig en bred viden om et teknisk-fagligt område, samtidig med at du lærer om de økonomiske og ledelsesmæssige vilkår, som virksomheder opererer under.
Hvad lærer du?
Du lærer at lægge en plan for, hvordan et nyt produkt – f.eks. et nyt lægemiddel – kan masseproduceres, så det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt. Dit arbejdsfelt spænder bredt – fra drift og udvikling af processer, produktudvikling og rådgivning til tilsyn og ledelse. Du lærer om effektiv energiudnyttelse, produktkvalitet og miljø og om, hvordan du fremstiller produkter i kemiske og bioteknologiske anlæg. Du har også merkantile kurser, hvor du får en forståelse for de vilkår, industrien arbejder under, og hvordan udvikling, produktion, salg og marketing er tæt forbundne i en teknologisk virksomhed, som agerer i en international kontekst.
Studiets opbygning
På de første fire semestre har du primært obligatoriske kurser inden for bl.a. kemi, erhvervsøkonomi, forretningsudvikling og
matematik. Du bliver introduceret til kemiingeniørens arbejdsfelt gennem projektarbejde og virksomhedsbesøg. Du lærer om stoffers fysiske egenskaber og samspillet mellem fysik og kemi. Samtidig har du relevante businesskurser, som knytter sig til kemitekniske cases og problemstillinger. Du får dermed en forståelse for virksomhedens beslutningssituationer og projektstyring og et erhvervsøkonomisk begrebsapparat. Derudover har du kurser, der handler om det apparatur, der benyttes til produktion af kemiske og biokemiske produkter, og matematiske modeller for forskellige fysiske og kemiske systemer. På 5. semester skal du i praktik i en virksomhed i Danmark eller udlandet, og på 6. og 7. semester lærer du mere om de kemitekniske fag, og derudover har du mulighed for at tone din profil gennem tilvalgskurser. Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Som færdiguddannet diplomingeniør fra Kemiteknik og International Business kan du f.eks. arbejde som et bindeled mellem en økonomi- og en produktionsafdeling i en virksomhed. Du kan også samarbejde og forhandle med underleverandører og kunder om projektstyring, produktudvikling og værdikædeoptimering på tværs af landegrænser.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Kemiteknik og International Business, på > dtu.dk/kembus

Hvad gør store skibe søstærke? Hvordan høster vi energi fra havets bølger? Og hvordan bliver shippingbranchen grøn? Vælger du at læse diplomingeniøruddannelsen Maritim Teknik på DTU, kan du finde svarene. Uddannelsesretningen kombinerer færdigheder fra maskinteknik med specialiseret viden om det maritime. Derfor er du som færdiguddannet klar til at arbejde med produkter og produktion relateret til havet. Havet har nemlig sine helt egne regler som bølger og havmiljø, og derfor kræver det særlige færdigheder at udvikle havvenlige løsninger. Læser du Maritim Teknik, kan du dykke ned i havets muligheder og være med til at løse vigtige udfordringer.
Hvad lærer du?
På Maritim Teknik får du en grundlæggende forståelse for det maskintekniske felt og dybdegående viden om det maritime. Det betyder, at du opnår viden om alt fra matematik, mekanik, dynamik og materialelære til produktionsteknologi og konstruktion. Samtidig lærer du at kombinere det med ekspertviden om havet. Sådan lærer du at designe og dimensionere stabile skibe, udnytte havets energi og forstå, hvordan havtrafikken kan forbedres med henblik på bæredygtighed og miljøbevidsthed.
Studiets opbygning
Fra start har du obligatoriske kurser, der klæder dig på inden for blandt andet mekanik,
produktudvikling og konstruktion, og så begynder du selvfølgelig også at lære om havets præmisser. På fjerde semester er de fleste obligatoriske kurser overstået, og du kan for alvor dyrke den del af det maritime, som interesser dig mest – uanset om det er materialer til skibsbyggeri eller design af bølgeenergianlæg. På femte semester er du i praktik i en virksomhed, hvor du bliver klogere på arbejdslivet som ingeniør. Du afslutter uddannelsen med et diplomingeniørprojekt –gerne i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Som maskiningeniør på det maritime område er du klar til en fremtid med mange muligheder og alsidige arbejdsopgaver. Vil du hjælpe andre med at blive klogere på deres maritime projekter, kan du blive rådgivende ingeniør i en konsulentvirksomhed som COWI. Er du mere til at optimere shippingbranchen, kan du for eksempel designe nye sejlruter for Mærsk. Vil du hellere planlægge fremtidens havvindmølleparker, kan du få job hos Ørsted, og vil du udvikle det udstyr, der gør store skibe søstærke, står hele udstyrsindustrien klar og venter på dygtige ingeniører. Uanset om du er mest til bølgeenergi, design af rør eller skibsdrift, er du med diplomingeniøruddannelsen i Maritim Teknik klar til at gøre en forskel for verdens – og havets – fremtid.
Semesterstart
2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus og Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Maritim Teknik, på > dtu.dk/maritim

Vil du designe og fremstille fremtidens produkter? Og vil du implementere bæredygtige og nye digitale løsninger i produktionen? På Maskinteknik lærer du at udvikle innovative produkter og finde løsninger, som kan sikre fremtidens bæredygtige udvikling med mennesket i centrum. Du kan f.eks. arbejde med CO 2 -neutrale transportløsninger, genbrugsteknologier eller energi. Uanset hvad du vælger, bevæger du dig i krydsfeltet mellem mennesker, miljø, produktion og økonomi. Vælger du Maskinteknik, kan du være med til at forme fremtiden til gavn for mennesker.
Hvad lærer du?
På studiet kommer du omkring det ingeniørtekniske område med produktionsteknologi og konstruktion, og du lærer også om robotter og automatisering. Du får undervisning i teknisk-naturvidenskabelige områder som matematik, mekanik, dynamik og materialelære. Du lærer at konstruere, designe og fremstille industrielle produkter, og du lærer det med fokus på miljøbevidsthed og bæredygtighed. Du lærer at håndtere den grønne omstilling, hvad angår produktion og produkter.
Studiets opbygning
På dine første tre semestre har du obligatoriske kurser inden for bl.a. mekanik, energiteknik, automatisering, produktudvikling og konstruktion. Fra 4. semester skal du
specialisere dig inden for det fagområde, du synes, er særligt interessant. Du kan f.eks. vælge mellem konstruktion/design, energi, mekatronik eller materialer og fremstilling. På 5. semester kommer du i praktik i en virksomhed. Her får du et værdifuldt indblik i maskiningeniørens rolle og arbejde i det virkelige liv. Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniørprojekt, som typisk udføres i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Som maskiningeniør kan du få job i mange forskellige brancher. Du kan arbejde inden for f.eks. vindmølleindustrien, medicinalindustrien, offshoreindustrien, plastvirksomheder, kraftværker, køleindustrien, fødevareproduktion, elektronikfremstilling, og rådgivnings- eller transportsektoren. Generelt er arbejdsopgaverne præget af samspillet mellem mennesker, og opgavernes art afhænger typisk af virksomhedens størrelse. I mindre virksomheder får du lov til at spænde over mange forskellige tekniske områder og opgaver, og du bliver omdrejningspunkt for vigtige beslutninger i produktionen. I større virksomheder kan du bl.a. starte som konstruktør i udviklingsafdelingen og derfra udvikle dig til specialist, projektleder, afdelingsleder eller topchef – alt efter evner og interesser. Der er også mange maskiningeniører, der vælger at blive selvstændige.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus og Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B
Specialiseringer
Konstruktion og design
Energianlæg
Materialer og fremstilling
Mekatronik og robotteknik
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Maskinteknik på > dtu.dk/maskin
Digital uddannelse
Vil du designe fremtidens produkter? Vil du sørge for, at de bliver fremstillet bæredygtigt og ved hjælp af den nyeste teknologi? Og kan du se muligheder i at uddanne dig hjemmefra? Så tag en digital uddannelse, og bliv diplomingeniør i Maskinteknik.
Hvad lærer du?
Når du tager en diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik som digital uddannelse, opnår du de samme kompetencer som en studerende, der uddanner sig på DTU’s fysiske campus. På studiet bliver du undervist i det ingeniørtekniske område med produktionsteknologi og konstruktion, og du lærer også om robotter og automatisering. Du får undervisning i teknisk-naturvidenskabelige fag som matematik, mekanik, dynamik og materialelære. Du lærer at konstruere, designe og fremstille industrielle produkter, og du lærer det med fokus på miljøbevidsthed og bæredygtighed.
Studiets opbygning
Studiet er bygget op, så du veksler imellem længere perioder med virtuel undervisning og samarbejde og kortere perioder med fysisk fremmøde på campus. Hjemmefra er der holdundervisning, gruppearbejde, selvstudie og vejledning, og under det fysiske fremmøde tester I jeres viden i værkstedet. De første fire semestre har hvert deres tema. På den måde får du i løbet af din studietid
en bred viden inden for det maskintekniske område, mens du arbejder praktisk og konkret med et tema, der giver indblik i, hvad en maskiningeniør laver, og hvordan teknologien gør en grøn forskel. De fire temaer er:
Vindmølleteknologi
– Bæredygtig produktudvikling
– Fremtidens energiteknologier
– Mekatronik og robotteknologi
Senere på studiet får du mulighed for at specialisere dig inden for det fagområde, du synes, er særligt interessant.
Hvad kan du blive?
Verden har brug for dygtige ingeniører, der har lysten og evnen til at gøre en forskel. Med en diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik kan du drive forandring i en lang række brancher. Du kan arbejde for et grønnere og sundere samfund i medicinal- eller vindmølleindustrien, skabe en karriere ved skibsværfter eller gå forrest i udviklingen og produktionen af computere eller høreapparater. Mange maskiningeniører får job som projektledere eller produktudviklere, mens andre vælger livet som selvstændig. Med en bred uddannelse i Maskinteknik får du nemlig et bredt udvalg af karrieremuligheder – og så er det op til dig, om du vil lave produktudvikling i energivirksomheder eller arbejde med design af insulinpenne i farmaindustrien.
Semesterstart 3. februar 2025
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Online. Kortere perioder med fysisk fremmøde på Ballerup Campus og Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller Geovidenskab A
Kemi C eller Bioteknologi A
Engelsk B
Specialiseringer
Energianlæg
Konstruktion og design
Mekatronik og robotteknik
Materialer og fremstilling
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Læs mere om den digitale uddannelse Maskinteknik, på > dtu.dk/dmt
Semesterprojekt 2: bæredygtig produktudvikling 10 ECTS-point De første to semestre*
Semesterprojekt

En ny og nemmere vej gennem byen, en sommerferie sydpå eller lynhurtig levering af varer. Hvordan vi bevæger os, kan ændre vores hverdag og forhøje vores livskvalitet. Men kan vi skabe effektiv transport uden at overlade regningen til klimaet? Kan vi mindske trængsel og forurening, mens trafikken glider? Svarene skal findes af fremtidens ingeniører i Mobilitet, Transport og Logistik. Med global opvarmning står verden over for en kæmpe udfordring, og transportsektoren er den helt store CO 2 -synder. Uanset hvordan du bruger din uddannelse, har du som diplomingeniør i Mobilitet, Transport og Logistik, evnerne til at ændre vores hverdag og forme vores fremtid –til lands, til vands og i luften.
Hvad lærer du?
Som studerende på Mobilitet, Transport og Logistik får du praktisk erfaring med trafik- og transportområdet, mens du opbygger analytiske, matematiske, samfundsfaglige og økonomiske færdigheder. Når du er færdiguddannet, er du klar til at arbejde med både privat og kollektiv trafik. Du kan løse planlægningsproblemer i arbejdet med nye byer, bebyggelser og infrastruktur. Du kan gennemskue behovet for ændringer af trafik og transport – og forstå deres konsekvenser. Du kan forklare de økonomiske problemstillinger i forbindelse med store transportprojekter og evaluere dem i et samfundsperspektiv. Du kan skabe nye køreplaner og ruter for kollektiv transport. Oveni er du ekspert i alt fra mobilitet, logistik og intelligente transportsystemer til vejtrafik, beslutningsstøttemodeller, trafiksikkerhed, godstransport og jernbanetrafik.
De første to semestre*
Matematisk analyse og modellering 5 ECTS-point
Lineær algebra og modellering 5 ECTS-point
Grundlæggende operations management
5 ECTS-point
GIS for diplomingeniører 5 ECTS-point
Studiets opbygning
I løbet af de første to år har du kurser inden for de fem temaer:
• Mobilitet, byer og samfund
• Infrastruktur
• Transportsystemer til passagerer
• Logistik og transport af gods
• Almene ingeniørkompetencer
Studiet er opbygget, så du får en blanding af holdundervisning og problemorienterede projekter. Undervejs får du større valgfrihed og færre bundne opgaver. Det betyder, at du kan dykke længere ned i de emner, du har en forkærlighed for, og teste, hvad du vil efter studiet. Fordi uddannelsesretningen har flere projektorienterede forløb, arbejder du ofte tæt sammen med andre om at løse en konkret trafik- eller transportudfordring. I kan f.eks. få stillet til opgave at gøre en kommune 100% bilfri. Så er det op til jer, hvordan I vil føre bæredygtigheden ud i livet.
Hvad kan du blive?
Din uddannelse giver dig muligheden for at varetage en lang række stillinger i brancher, der alle efterspørger flere kvalificerede ingeniører. Du kan vælge en karriere som rådgivende ingeniør i et konsulentfirma, designe bæredygtige transportsystemer i en kommune eller være projektleder i en international transportvirksomhed, og din kommende arbejdsplads kan f.eks. hedde Mærsk, Lufthansa, Rambøll, Transportministeriet eller Københavns Kommune.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus og Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Engelsk B – samt et af følgende fag: Fysik B, naturgeografi B, samfundsfag A eller geovidenskab A
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Mobilitet, Transport og Logistik, på > dtu.dk/mtl
Vejprojektering og trafiksikkerhed
5 ECTS-point
Godstransport og logistik 5 ECTS-point
Erhvervsøkonomi 5 ECTS-point
Projektledelseværktøjer og praktisk ledelse 5 ECTS-point
Bæredygtighed, mobilitet og samfund 5 ECTS-point
Grundkursus i byplanlægning 5 ECTS-point
Informationsteknologi i produktionen 5 ECTS-point
Statistisk analyse og datavisualisering 5 ECTS-point


Proces og Innovation er en uddannelse for dig, der vil udvikle nye produkter og koncepter, finde nye måder at gøre tingene på og opdyrke nye forretningsområder.
Virksomheder har brug for innovative medarbejdere, hvis de fortsat skal være konkurrencedygtige. For at følge med borgernes og kundernes ønsker og behov er det nødvendigt hele tiden at tænke nyt. Som innovationsingeniør kan du omsætte nye idéer til konkrete og brugbare løsninger.
Hvad lærer du?
På Proces og Innovation lærer du at arbejde professionelt med innovation og implementering af nye koncepter, produkter og processer ud fra et ingeniørfagligt perspektiv. Du får den naturvidenskabelige og teknologiske indsigt, som gør dig i stand til at udvikle og gennemføre forandringer, og du lærer at arbejde målrettet med kreativitet, konceptudvikling samt bruger- og kundebehov i innovationsprocessen. Du får også kendskab til forretningsmæssige strategier, så du bliver i stand til at omsætte dine idéer til reelle forretningspotentialer. Du lærer at arbejde med 3D-modellering, rapid prototyping, design thinking og projektledelse. Derudover lærer du også om områder som bæredygtighed, dataanalyse og materialelære.
Studiets opbygning
På uddannelsens første fire semestre har du primært obligatoriske kurser inden for bl.a. entreprenørskab, produktudvikling, projektledelse og matematik. Uddannelsesretningen er et praksisorienteret studie, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger. Hvert semester indeholder derfor et projekt, hvor du får mulighed for at arbejde med din teoretiske viden i praksis – ofte med inspiration fra eller i samarbejde med virksomheder. På 5. semester skal du i praktik i en virksomhed, og på 6. og 7. semester toner du din profil gennem tilvalgskurser. Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Som diplomingeniør i Proces og Innovation kan du f.eks. arbejde som designingeniør, UX-designer (user experience-designer), product manager, proceskonsulent, projektleder eller som medarbejder i en udviklingsafdeling eller leder af innovationsprocesser i en teknologisk virksomhed. Du får også de forudsætninger, der skal til for at blive iværksætter og etablere egen virksomhed.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B
Specialiseringer
I uddannelsens sidste del er der god mulighed for at fordybe sig inden for bl.a. digital og fysisk produktudvikling, bæredygtighed, entreprenørskab og proces- og projektledelse.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Proces og Innovation, på > dtu.dk/proces


I 2017 fik to studiekammerater fra Design og Innovation på DTU, Thomas Trebbien og Andreas Leth Bockhoff, en god idé. De ville bruge væske til at sortere forskellige typer af plast. I dag står de med virksomheden Trebo og en patenteret teknologi, der kan gøre hele plastikindustrien mere bæredygtig.
Teknologi for mennesker.

I dag handler produktion ikke bare om fysiske produkter, men i høj grad også om serviceydelser. Samtidig betyder globaliseringen, at et enkelt produkt – f.eks. din smartphone eller dit køleskab – består af komponenter, der kan være produceret vidt forskellige steder i verden. Derfor er der brug for ingeniører til at styre og udvikle virksomheders produktionskæder – fra valget af internationale leverandører til introduktionen af nye, digitale produktionsformer. Som produktionsingeniør kan du f.eks. være med til at skabe en mere konkurrencedygtig, ansvarlig og bæredygtig produktion ved at udvikle og optimere virksomheders processer og arbejdsgange.
Hvad lærer du?
Produktion er en tværfaglig uddannelse, der giver dig teknologi- og forretningsforståelse samt gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du lærer at udvikle og optimere virk somheders forretningsgange, og du får indsigt i alt det, der får en virksomhed til at fungere. Du lærer om selve produktionen og om planlægning, projektstyring og løsning af tekniske og logistiske problemstillinger i produktionsprocessen. Det kan f.eks. handle om, hvordan informationer håndteres, eller om at indføre nye arbejdsgange og metoder. Du lærer også om, hvordan man får medarbejderne til at fungere bedre sammen, f.eks. gennem organisations- og kompetenceudvikling.
Studiets opbygning
Uddannelsen har fire faglige fokusområder: management, teknologi, økonomi og informationsteknologi. På 1.-4. semester har du kurser, der fokuserer på de vigtigste emner inden for de fire områder og på tværfaglige projekter. Du har f.eks. kurser inden for organisation og ledelse, teknologi, LEAN, materialelære, statistik og styrkelære samt driftsøkonomi. Du løser løbende konkrete opgaver baseret på de teorier og modeller, du lærer om i undervisningen. På 5. semester skal du i praktik i en virksomhed, og på 6. og 7. semester toner du din uddannelsesprofil gennem tilvalgskurser. Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Som produktionsingeniør arbejder du typisk med analyser af arbejdsgange, planlægning og måske indførelse af ny teknologi. Du kan f.eks. blive projektleder, produktionschef, logistikchef, kvalitetschef eller konsulent. En produktionsingeniør er typisk ansat i medicinal-, maskin- eller fødevareindustrien, i handels- og servicevirksomheder, i offentlige organisationer eller i konsulent branchen.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Produktion, på > dtu.dk/prod De første to semestre*
teknologi
Statistisk analyse og datavisualisering 5 ECTS-point
Informationsteknologi i produktionen 5 ECTS-point
Projektledelseværktøjer og praktisk ledelse 5 ECTS-point
Innovation, produktion og økonomi 5 ECTS-point
Softwareteknologi er et felt, der altid er i udvikling. Den teknologi, der var banebrydende for 10 år siden, virker gammeldags i dag. Samtidig er softwaresystemerne blevet mere komplekse, og de spiller en mere og mere fundamental rolle i samfundet. Derfor har vi brug for dygtige ingeniører, der kan udvikle de systemer, som får vores verden til at hænge sammen. Softwareingeniører står bag de intelligente apparater, vi bruger hver dag. De udvikler de næste store teknologiske nybrud inden for kunstig intelligens og moderne søgemaskiner, og de bruger nye softwareløsninger til at bane vejen for den grønne omstilling.
Hvad lærer du?
På diplomingeniøruddannelsen i Softwareteknologi bliver du ekspert i softwareudvikling. Det betyder, at du opbygger en stærk forståelse for hele processen omkring udviklingen af en ny softwareløsning – fra idé, kravspecifikation, analyse, design og programmering til afprøvning, implementering og drift af det færdige produkt. Undervejs lærer du at anvende de tekniske værktøjer, du skal bruge til at bygge et stærkt, sikkert og effektivt softwaresystem. Du lærer at programmere, drive designprocesser og samarbejde med andre om komplekse projekter, hvor I sammen finder svar på store udfordringer fra virkelighedens verden.
Når du læser til diplomingeniør i Softwareteknologi, er din studietid fyldt med alsidig undervisning. Du går til forelæsninger i auditoriet, og du samarbejder næsten dagligt med dine medstuderende om gruppeprojekter og øvelser. Fordi så meget af din undervisning er bygget op omkring samarbejde, bliver du hurtigt god til at styre og overskue store projekter. Gruppearbejdet øver samtidig dine evner til at kommunikere med andre og indgå i et team, hvor I sammen skal finde løsninger på komplekse problemer. Sådan spejler din tid på Softwareteknologi det arbejdsliv, der venter dig efter uddannelsen.
Hvad kan du blive?
Med en diplomingeniøruddannelse i Softwareteknologi kan du arbejde med den software, der findes overalt i samfundet – og derfor kan du få jobs i adskillige brancher. Mange softwareingeniører får job i konsulenthuse. Her kan du hjælpe de forskellige virksomheder og kunder med at udvikle løsninger, der tilfredsstiller deres softwarebehov. Andre færdiguddannede udvikler apps eller bygger hjemmesider for alverdens firmaer, mens nogle bruger deres færdigheder til at skabe software, der udgør vigtige samfundsfunktioner på blandt andet hospitaler og plejehjem.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus og Ballerup Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Softwareteknologi, på > dtu.dk/swt
De første to semestre*
Matematisk analyse og modellering 5 ECTS-point
SEM.
Indledende databaser og databaseprogrammering 5 ECTS-point
Diskret matematik 5 ECTS-point
Algoritmer og datastrukturer 5 ECTS-point
Udviklingsmetoder til IT-systemer 5 ECTS-point
Datakommunikation 5 ECTS-point
Versionsstyring og testmetoder 5 ECTS-point
Maskinnær programmering 5 ECTS-point
Programmering 5 ECTS-point
Indledende programmeringsprojekt 5 ECST-point
Videregående programmering 10 ECTS-point

Der er et stort behov for nytænkning i hele sundhedsvæsenet. Vi lever længere, og verdens befolkning vokser. Det skaber behov for nye metoder, der kan forebygge og helbrede. Med en uddannelse i sundhedsteknologi kan du gøre en forskel og finde løsninger, der styrker og udvikler sundhedsvæsenet. Uddannelsesretningen Sundhedsteknologi udbydes i et samarbejde mellem DTU og Københavns Professionshøjskole.
Hvad lærer du?
Uddannelsen er et tværfagligt studie og ligger i krydsfeltet mellem teknologi og sundhedsvidenskab. Du får en grundlæggende viden om menneskets anatomi og fysiologi og om de kulturelle, samfundsmæssige og psykologiske faktorer, der har indflydelse på menneskers livsvilkår. Gennem undervisning i bl.a. matematik og IT opnår du ingeniørfaglige kompetencer, der gør dig i stand til at designe og udvikle nye teknologiske løsninger, som kan forbedre rammerne for både ansatte og patienter i sundhedssektoren. Du lærer om emner som telemedicin og samspillet mellem teknologi og mennesker og om sundhedssektorens organisering og arbejdsmetoder, så du får de bedste forudsætninger for at gøre en forskel på din fremtidige arbejdsplads.
Studiets opbygning
På de første fire semestre følger du obligatoriske kurser inden for bl.a. matematik, informationsteknologi, sundhedsvidenskab og teknologi i samspil med mennesker. Undervisningen foregår primært på DTU, men du skal også have kurser på Københavns Professionshøjskole. På 5. semester skal du ved hjælp af tilvalgskurser specialisere dig inden for fagområder, der interesserer dig. Du kan f.eks. vælge kurser inden for telemedicin, IT, softwareudvikling, data science, ledelse, projektledelse og organisation m.m. På 6. semester skal du i ingeniørpraktik i en virksomhed. På 7. semester afslutter du uddannelsen med dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Som diplomingeniør i Sundhedsteknologi kan du blive ansat i f.eks. medikotekniske virksomheder, i regioner, på hospitalernes medikotekniske afdelinger, på sundhedscentre og i IT-virksomheder. Du kan arbejde med f.eks. udvikling af sundheds- og hjælpemiddelteknologier, eller du kan arbejde med anskaffelse, planlægning, implementering og drift af sundhedsteknologiske systemer eller markedsføring af sundhedsteknologiske produkter. Du kan også blive ansat som f.eks. projektleder eller konsulent i regioner eller kommuner.
Semesterstart 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Ballerup Campus og Københavns Professionshøjskole
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B
Specialiseringer
IT og softwareudvikling
Data science
Ledelse, organisation og økonomi
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Sundhedsteknologi, på > dtu.dk/sund
Sundhedsvidenskab 2 10 ECTS-point De første to semestre*
Semesterprojekt 2 5 ECTS-point


Civilingeniøruddannelsen (cand.polyt.) på DTU består af to sammenhængende uddannelser. Efter de første tre år bliver du bachelor, og herefter kan du læse en kandidatuddannelse, og færdiguddanne dig som civilingeniør.
Uanset hvilken civilingeniøruddannelse du vælger på DTU, får du et væld af kompetencer og værktøjer, der gør dig i stand til at skabe teknologi for mennesker. Alle uddannelsesretninger giver dig et solidt fagligt grundlag inden for naturvidenskab og teknologi, som er kompetencer, der er eftertragtede på arbejdsmarkedet – både i Danmark og i resten af verden. Du bliver i stand til at løse mange forskellige problemstillinger, fordi du træner det via samarbejde og projekter. Du bliver god til at udtænke nye kreative løsninger, fordi du lærer om innovation. Og du øver dig på at løse virkelighedens udfordringer på det moderne
Civilingeniøruddannelsen består af en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse. Undervisningsformen er en afvekslende kombination af forelæsninger, gruppearbejde, projekter og laboratorieøvelser.
Den treårige bacheloruddannelse er en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse, som giver dig en grundlæggende viden om teknologi og naturvidenskab og først og fremmest kvalificerer dig til at blive optaget
arbejdsmarked, blandt andet via digitalisering og bæredygtighedskompetencer. Uddannelsen til cand.polyt. på DTU er en forskningsbaseret, teknisk og naturvidenskabelig uddannelse på et højt fagligt niveau med stor valgfrihed og fleksibilitet. I løbet af uddannelsen lærer du at arbejde med forskning og udvikling inden for ingeniørvidenskab. Du lærer at løse komplicerede tekniske opgaver og at analysere tekniske problemer ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Du kommer helt tæt på den nyeste teknologi, det nyeste udstyr og den nyeste viden inden for dit felt, og du har undervisere, der selv forsker på et højt internationalt niveau.
på kandidatuddannelsen. Den toårige kandidatuddannelse tager fat dér, hvor bacheloruddannelsen slap.
Gennem studiet får du en dyb indsigt i dit valgte fagområde. Samtidig lærer du at samarbejde, så du er forberedt på den arbejdsform, du ofte vil møde i dit arbejdsliv, men du arbejder også selvstændigt med det afsluttende kandidatspeciale inden for et emne, du selv har valgt.
75 Introduktion til bacheloruddannelsen
78 Bioteknologi
81 Byggeteknologi
82 Bygningsdesign
85 Bæredygtigt Energidesign
87 Computer Engineering
88 Cyberteknologi
90 Data Science og Management
93 Design og Innovation
94 Elektroteknologi
97 Fysik og Ingeniørvidenskab
101 General Engineering
102 Geofysik og Rumteknologi
105 Kemi og Teknologi
106 Kunstig Intelligens og Data
111 Matematik og Teknologi
112 Medicin og Teknologi
115 Miljøteknologi
116 Produktion og Konstruktion
119 Softwareteknologi
121 Teknisk Biomedicin
123 Teknologi – digital uddannelse
125 Fødevarer og Ernæring – samarbejde med KU
Bacheloruddannelsen er sammensat af fire forskellige elementer, som på DTU kaldes fagblokke. I løbet af din uddannelse skal du bestå kurser inden for hver af de fire fagblokke svarende til i alt 180 ECTSpoint. ECTSpoint er den fælles europæiske enhed, som bruges til at angive en uddannelses arbejdsbelastning. For dig betyder brugen af ECTSpoint blandt andet, at du med dit eksamensbevis i hånden kan dokumentere dine kvalifikationer på en måde, der er forståelig for andre universiteter og arbejdsgivere i både Danmark og udlandet.
Det polytekniske grundlag
En stærk grundviden er forudsætningen for, at civilingeniører kan finde grundige svar på komplekse spørgsmål. Derfor skal alle bachelorstuderende på DTU have det samme polytekniske grundlag – herunder matematik og en række naturvidenskabelige grundfag: fysik, biologi og kemi. Ud over dine naturvidenskabelige grundfag, har du også et obligatorisk programmeringskursus, hvor du lærer, hvordan programmeringssproget Python kan hjælpe dig med at løse teknologiske udfordringer.
Retningsspecifikke kurser
På alle bachelorretninger er der en række kurser, som er specifikke for den pågældende
retning. Retningsspecifikke kurser er med til at sikre, at du får et præcist billede af, hvad netop din uddannelsesretning handler om, og hvordan det kan bruges i samfundet. Vælger du f.eks. Miljøteknologi vil det være kurser som 'vand og miljømanagement', 'miljø og bæredygtighed' samt 'økologi'. Vælger du f.eks. Byggeteknologi, vil dine retningsspecifikke kurser bl.a. være ‘byggeteknik’, ‘termisk bygningsfysik’ samt 'betonkonstruktion'.
Valgfrie kurser
Du har rig mulighed for at dyrke dine favoritemner som bachelorstuderende på DTU. I din blok af valgfrie kurser kan du vælge mellem flere hundrede forskellige kurser inden for det
Bachelor i Teknisk Videnskab 180 ECTS
Bachelor i teknisk videnskab (180 ECTS)
Retningsspecifikke kurser
natur- og tekniskvidenskabelige område fra DTU’s kursusudbud, eller du kan tage kurser på et andet universitet – i Danmark eller i udlandet. Du kan styre din bacheloruddannelse i lige netop den retning, du ønsker, og dermed målrette dine muligheder for valg af kandidatuddannelse.
Projekter
I løbet af bacheloruddannelsen skal du lave to større projekter. Projekterne er din mulighed for at samle op på det du har lært, fordybe dig i dit favoritområde og teste teorien af på konkrete cases. Det første projekt, fagprojektet, ligger halvvejs inde i uddannelsen. Ud over at du beskæftiger dig med et fagrelevant
Projekter
Valgfrie kurser
Det polytekniske grundlag

emne, så er projektet i sig selv en øvelse i at planlægge og eksekvere et projekt og indgå i teamwork. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du arbejder kvalificeret med en problemstilling inden for din retning og bruger en masse af, det du har lært i løbet af din uddannelse, til at skabe resultater og ny viden.
Skræddersy din uddannelse
DTU’s bacheloruddannelse er sammensat sådan, at du har stor valgfrihed undervejs. Som det fremgår af figuren til venstre,
bestemmer du selv indholdet af en fjerdedel af din uddannelse. Du kan på den måde designe din uddannelse, så den passer til lige netop dig.
På alle bachelorretninger er der udarbejdet forskellige forslag til studieforløb, som kan give dig inspiration til dit kursusvalg og være med til at sætte retningen for din uddannelse.
Læs mere om opbygningen af de enkelte bachelorretninger på > dtu.dk/bachelor
Som bachelorstuderende på DTU er mulighederne mange. Når du har opnået en bachelorgrad i teknisk videnskab, har du kvalificeret dig til at begynde på kandidatuddannelsen til civilingeniør på DTU. Bachelorgraden giver dig også mulighed for at søge ind på en kandidatuddannelse på et andet universitet.
Læs mere om optagelse og ansøgningsfrister på > side 150
Biologien bærer svarene på mange af verdens store spørgsmål. Bioteknologi er en uddannelsesretning for dig, der vil bruge biologien til at gøre livet bedre, sundere eller mere bæredygtigt for mennesker. Den er for dig, der vil arbejde med levende organismer og deres potentiale – fra enzymer, der kan omdanne CO2, til alternative fødevarer og moderne lægemiddelproduktion.
Uddannelsen kombinerer forståelsen for biologi med teknologiske færdigheder.
Kombinationen gør dig klar til at løse samfundets udfordringer inden for sygdom, velvære, fødevarer og grøn omstilling – nu og i fremtiden. Verden har brug for ingeniører, der forstår enzymer, biologiske data eller cellefabrikker ned i den mindste molekylære detalje. Derfor lærer du som studerende på Bioteknologi om mekanismerne bag alt liv, og du forstår, hvordan man kan bruge molekyler til at skabe produkter, der forandrer menneskers liv.
Hvad lærer du?
I løbet af studiet møder du de teknologier, der bruges til at arbejde med levende systemer. Du opnår en bred viden om det biovidenskabelige felt, og du forstår, hvordan du kan arbejde med bæredygtige og digitale løsninger. Undervejs på studiet har du valgfrie kurser, hvor du selv kan vælge, hvilket emne du vil dykke ned i. Som studerende på Bioteknologi kan du for eksempel vælge at blive proteinekspert eller specialist inden for cellefabrikker. Her lærer du blandt andet om brugen af enzymer i bæredygtige industrier, og om, hvordan en cellefabrik som gær kan producere både øl og insulin.
Studiets opbygning
På dit første år på studiet er dine kurser fastlagt. Her skal du nemlig have grundlæggende kurser, der danner et fagligt fundament for resten af din uddannelse. Du undervises i matematik, kemi, fysik, biokemi, biovidenskab og bioteknologisk problemløsning, og du lærer at udføre laboratorieøvelser og programmere i Python. Fra starten af dit andet år oplever du den valgfrihed, som kun stiger i løbet af studiet. Det andet år byder også på kurser i molekylærbiologi, bioinformatik og fermenteringsteknologi. Hvordan den sidste del af din bacheloruddannelse ser ud, afhænger af, hvilke valgfrie kurser du vælger.
Hvad kan du blive?
Med en uddannelse i bioteknologi kommer dine karrieremuligheder an på, hvilke interesser du vælger at forfølge efter din bachelor. Uddannelsen giver direkte adgang til tre af DTU’s kandidatretninger, men justerer du dit kursusvalg, kan du få adgang til flere. Bioteknologi er en uddannelse med masser af valgmuligheder, men uanset hvad du vælger, er der stor sandsynlighed for, at du efter studiet finder job i biotek-, fødevare- eller lægemiddelindustrien. Her kan du arbejde med alt fra bæredygtig produktion af alternative fødevarer, lægemidler og biomaterialer til udvikling af nye biobaserede løsninger til den grønne omstilling. Har du lyst, kan du også blive rådgivende ingeniør i en konsulentvirksomhed, gå forskervejen eller vælge livet som selvstændig.
Semesterstart:
2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi B eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Cellefabrikker
Proteiner
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Bioteknologi på > dtu.dk/biotek


I en tid, hvor verden har brug for en mere bæredygtig byggepraksis, spiller bygningsingeniører en afgørende rolle i at forme fremtiden for byggeri, byer og lokalsamfund. Gennem uddannelsen i Byggeteknologi får du muligheden for at være en del af denne forandring. Uddannelsen er designet til at udruste dig med de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden til at tackle de udfordringer og muligheder, der præsenteres i den hastigt skiftende verden inden for byggeteknologi.
Hvad lærer du?
På uddannelsen opnår du en omfattende viden, der giver dig evnen til at træffe velinformerede beslutninger i byggeprojekter. Gennem studiet vil du lære at beregne, simulere og eksperimentere i forskellige faser af byggeri. Byggeteknologi er en bredt funderet ingeniøruddannelse, der kombinerer matematik med ekspertise inden for bygningsdesign, konstruktion, materialer, energi, miljø og meget mere. Du vil også have mulighed for at specialisere dig inden for områder som energieffektivitet, klimatilpasning, logistik og transport.
Studiets opbygning
Din hverdag er fyldt med alsidig undervisning og masser af gruppe- og projektarbejde i kombination med en struktureret netværksopbygning. Til forelæsninger lærer du teorien, og gennem øvelserne afprøver du forskellige værktøjer, der hjælper dig med at identificere og forstå de gode løsninger. Sådan øver du dig – både individuelt og sammen med dine medstuderende – på teori og eksperimentelt arbejder. Fra starten af din uddannelse laver du forsøg og sammenligner med dine egne vurderinger og får du smag for det, kan du senere lave endnu mere eksperimentelt arbejde. Undervejs på studiet arbejder du også på projekter, hvor du arbejder hands-on med løsningerne og kan se dine idéer blive til virkelighed.
Hvad kan du blive?
Som færdiguddannet byggeingeniør har du en bred vifte af karrieremuligheder. Du kan arbejde som rådgivende ingeniør eller entreprenør eller specialisere dig i udviklingen af banebrydende materialer, avancerede konstruktioner eller energieffektive byggerier. Du spiller en nøglerolle i at designe bygninger, der harmonerer med vedvarende energiproduktion og i udviklingen af store infrastrukturprojekter. Som en dygtig problemløser har du mulighed for at tilpasse din karriere i overensstemmelse med dine interesser og branchens behov, hvilket giver dig en spændende og dynamisk fremtid inden for bygningsingeniørarbejde.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Bygningskonstruktioner og -materialer
Anlægskonstruktioner
Bygningsenergi
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Byggeteknologi på > dtu.dk/bygtek
I dag bruges der mange ressourcer på opførelse og drift af bygninger, men der er en målsætning om, at alle fremtidens bygninger skal være bæredygtige og tæt på nulenergibygninger. For at imødekomme den målsæt ning er der brug for ingeniører, der kan indgå i samarbejde med arkitekter og andre faggrupper om design af bygninger, byggekomponenter og byggesystemer. Det er her, at du som ingeniør i Bygningsdesign kan gøre en forskel ved at anvende dine æstetiske og tekniske evner i kombination – så du kan være med til at skabe bæredygtige og funktionelle bygninger, der passer ind i omgivelserne.
Hvad lærer du?
På Bygningsdesign lærer du om byggeri med fokus på energi, konstruktion og bæredygtighed. Du lærer om, hvordan bygninger skal udformes, så de er energieffektive, har et godt indeklima og medvirker til en bæredygtig udvikling. Du får derfor stærke kompetencer i de byggetekniske discipliner, som er centrale for at kunne lave miljørigtige bygninger. Undervejs i studiet understøttes de tekniske ingeniørkurser af designprojekter og øvelser. Her lærer du, hvordan du kan integrere den tekniske viden i den tidlige designproces. Sådan får du en solid viden om designmetoder, så du i et samarbejde med andre faggrupper kan skabe bygninger med mindst muligt energi- og ressourceforbrug.
I starten af din uddannelse fylder det polytekniske grundlag og de retningsspecifikke kurser mest. Det polytekniske grundlag giver dig grundlæggende færdigheder i matematik, fysik og geometri, mens de retningsspecifikke kurser har fokus på bygningers bærende konstruktioner, bygningsfysik, indeklima, energibehov og bæredygtighed. Som studerende har du meget stor frihed til at vælge, hvilke kurser du ønsker at tage – så de matcher dine interesser. Til at guide dig i valget af kurser findes der to anbefalede studieforløb: energidesign og konstruktionsdesign. Energidesign er for dig, der er interesseret i at udforme bygninger med særligt fokus på energibehov og indeklima, mens konstruktionsdesign er til dig, som vil skabe bygninger med særligt fokus på udformningen af bygningens bærende konstruktioner.
Hvad kan du blive?
Efter endt bachelor kan du læse videre til civilingeniør i Bygningsdesign og få en uddannelse, der er særligt målrettet de tidlige faser i designprocessen, hvor bygningers overordnede funktion og udformning besluttes. Som civilingeniør i Bygningsdesign kan du få arbejde hos f.eks. rådgivende ingeniør firmaer og i byggeindustrien, men også på arkitekttegnestuer, hos større bygherrer og i den offentlige forvaltning.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Energidesign Konstruktionsdesign
Du kan også tage et forløb uden valg frie kurser og dermed frigøre 5. semester til et studieophold i udlandet.
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Bygningsdesign på > dtu.dk/bdesign
Energi og indeklima 5 ECTS-point De første to semestre
Bærende konstruktioner 1 5 ECTS-point
Introduktion til bygningsinformationsmodellering 5 ECTS-point


Den igangværende omstilling i energisystemerne fra fossil til vedvarende energi er blevet mere aktuel end nogensinde. Det er en enorm teknologisk udfordring, som kræver kreative ingeniører. Der skal udvikles løsninger, som er både økonomisk, miljø- og samfundsmæssigt hensigtsmæssige. Bæredygtigt Energidesign er for dig, der vil bidrage til nye, langtidsholdbare energiløsninger.
Hvad lærer du?
På uddannelsen lærer du at designe innovative løsninger til energisystemer og deres mange elementer, som f.eks. vindmøller, solceller, elbiler og energilagring. Der er også fokus på forbrugernes nye rolle som aktiv medspiller i energisystemet, hvor intelligente og disruptive løsninger trænger sig på. Du får en solid natur videnskabelig baggrund suppleret med fag specifikke fag inden for energi, hvor den elektriske infrastruktur er elementet, som binder det hele sammen. Under dit studie tilbringer du en del tid i et nyt læringsmiljø med state of the art-laboratorier tæt på de igangværende forskningsaktiviteter.
Studiets opbygning
Sammen med dine medstuderende på Bæredygtigt Energidesign følger du i de første to semestre tre projektorienterede kurser,
hvor du bliver introduceret til mange aspekter, udfordringer og teknologier inden for energiområdet. Ellers er det første studieår præget af naturvidenskabelige grundfag samt termodynamik og indledende programmering. Herefter kommer der mere fokus på, hvordan du kan styre energi både hos forbrugeren og på systemniveau. Energianalyser, økonomi, reguleringsprincipper og digitale løsninger behandles midt i studiet. På 4.-6. semester er der plads til valgfrie kurser, som du vælger efter dine interesser. Projektarbejde fylder en væsentlig del af din uddannelse, især på sidste del af studiet, hvor der er mulighed for spændende, virkelighedsnære projekter i samarbejde med virksomheder. Studiet afsluttes med et bachelorprojekt.
Hvad kan du blive?
I kombination med en relevant kandidatuddannelse er du kvalificeret til stillinger inden for energiplanlægning, design af integrerede energiløsninger, udvikling af nye teknologier eller rådgivning. Du kan også få arbejde i et af de mange nystartede firmaer, som leverer energiløsninger til det voksende verdensmarked, eller starte din egen virksomhed. Endelig er der globalt en voksende efterspørgsel på forskere og udviklere.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Moderne teknologier, f.eks. elbiler, solceller og vindmøller Intelligente, digitale energiløsninger med big data
Energiressourcer og -systemer
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Bæredygtigt Energidesign på > dtu.dk/benergi

Samfundet har brug for ingeniører med dyb forståelse for den computervidenskab, der danner udgangspunktet for mange af fremtidens bærende teknologier. Læser du en bachelor i Computer Engineering, bliver du klædt på til at forstå konstruktionen af digitale computersystemer, og du får friheden til at specialisere dig inden for det emne, som du finder særligt interessant. På den måde bliver du klar til et arbejdsliv som eftertragtet computeringeniør, der kan drive den digitale udvikling og skabe smartere og mere bæredygtige løsninger.
Hvad lærer du?
Vælger du at læse Computer Engineering, opbygger du en dyb computerforståelse gennem en blanding af digital teori og hands-on-programmering. I løbet af studiet bliver du klogere på opbygningen af digitale computersystemer, og du lærer at analysere og designe deres software- og hardwarestrukturer. Du opnår en grundlæggende ingeniørfaglig viden inden for det tekniske og naturvidenskabelige felt, og så går du i dybden med elektronik, programmering og computerarkitektur. Du lærer at designe softwaresystemer og digitale kredsløb, og samtidig forstår du principperne bag alt fra analoge kredsløb til de nyeste chipteknologier.
Studiets opbygning
I starten af din studietid har du obligatoriske kurser inden for matematik og fysik, men du kommer også hurtigt i gang med at fordybe dig inden for det computertekniske felt med kurser i blandt andet elektronik og programmering. På 4. semester bliver du introduceret for uddannelses tre specialiseringer, og efterfølgende vælger du den specialisering, som du vil dyrke under resten af din bacheloruddannelse. Under hele uddannelsen deltager du i forskellige design-build-projekter. Hvor du sammen med dine medstuderende skaber konkrete løsninger på virkelige problemer, og på 6. semester afslutter du din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt – gerne i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Efter den treårige bacheloruddannelse tager de fleste en toårig kandidat, som færdiguddanner dem som civilingeniører. Hvordan dit arbejdsliv kommer til at se ud, afhænger derfor i høj grad af, hvilken kandidatretning du vælger. Computer Engineering giver adgang til flere kandidatretninger både på DTU og på andre universiteter. Så er det op til dig, om du vil designe chips, arbejde med halvledere eller indlejrede systemer, rådgive om informationsteknologi eller udvikle computersystemer til brug i blandt andet høreapparater, lydbehandlingsenheder og industrielt udstyr.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Indlejrede systemer
Chipdesign
Computersystemer
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Læs mere om Computer Engineering på > dtu.dk/comeng
Dagens digitale samfund bygger på cyberteknologi. Det er nødvendigt for online møder, selvkørende biler og Internet of Things, som forvandler den måde, du lever på. Alt det stiller også store krav til internettets pålidelighed og sikkerheden for dine data. På Cyber teknologi lærer du om den hardware og software og de tjenester og forbindelser, der tilsammen udgør f.eks. internettet. Du får mulighed for at dykke ned i internettets motor og sikre, at der også fremover bliver skabt nye, spændende løsninger til gavn for samfundet.
Hvad lærer du?
Du bliver introduceret til den cyberteknologi, der blandt andet muliggør Internet of Things og nye anvendelser af internettet. Hertil får du et solidt naturvidenskabeligt fundament med matematik og fysik kombineret med avanceret software- og/eller hardwareudvikling. Du lærer, hvordan information behandles og transmitteres med pålidelighed og cybersikkerhed for øje. Du lærer at få teknologier til at fungere sammen og kommunikation til at opstå. På den måde får du opbygget det løsningsorienterede tankesæt, der kendetegner en ingeniør. DTU er førende inden for forskning i kommunikationsnetværk. Det betyder, at du i løbet af din uddannelse får en enestående mulighed for at arbejde med de nyeste og mest avancerede teknologier.
På de første semestre opbygger du den helt nødvendige grundviden med kurser i matematik og grundlæggende principper for internettet. Du programmerer fra start og anvender din viden i små projekter. I løbet af dit bachelor studie skal du gå i dybden med et eller flere af uddannelsens centrale fagområder. Det kan f.eks. være, hvordan enorme datamængder kan transmitteres over store afstande, opbygning af datacentre, udvikling af avancerede apps, design af kommunikationsudstyr og opsamling af data til de mange nye tjenester.
Hvad kan du blive?
Der er et stærkt stigende behov for ingeniører med baggrund i cyberteknologi. Den solide viden om pålidelig – og ikke mindst sikker –kommunikation gør cyberteknologiingeniører eftertragtede i alt fra teleselskaber over udviklingsafdelinger hos udstyrsleverandører og til firmaer og myndigheder, der har cybersikkerhed som speciale, både i Danmark og i udlandet.
Semesterstart:
2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Clouds og cybertjenester
Elektronik og kommunikationsudstyr Højhastighedskommunikation
Software
Data science
Fotonik og sensorer
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Cyberteknologi på > dtu.dk/cyber De første to semestre

Den vestlige verden vil de næste årtier opleve store forandringer. Globale udfordringer med energi, økonomi, sikkerhed, infrastruktur, klima, sundhed og fødevarer vil få stor betydning for vores samfund – både nationalt og internationalt. Problemstillingerne er meget komplekse, og enorme mængder information og data skal analyseres for at forstå, planlægge og prioritere de mulige løsninger. Som ingeniør i Data Science og Management får du den specialviden inden for både teknologi, økonomi og ledelse, der er nødvendig for at arbejde med big data og bidrage til at finde de bedste løsninger på fremtidens komplekse problemstillinger.
Hvad lærer du?
Data Science og Management er primært en blanding af forskellige matematiske kurser, der gør dig i stand til at behandle store mængder data, samt kurser i beslutningsstøtte og ledelse, der gør dig klar til at sætte din viden aktivt i spil i virksomheder og organisationer. Med andre ord får du en kombination af teknisk-naturvidenskabelige, forretningsmæssige og samfundsmæssige kompetencer, der lærer dig at planlægge og optimere processer og produktion. Sådan giver studiet dig en unik og eftertragtet profil, så du kan bidrage til at sikre, at nye teknologiske løsninger både bliver en god forretning og er til
gavn for samfundet. Undervejs i uddannelsen arbejder du med virkelighedens udfordringer i cases fra virksomheder og organisationer.
Studiets opbygning
Du deltager i forelæsninger, gruppearbejde, projektarbejde og øvelser, hvor du arbejder med fagområder som f.eks. matematik, økonomi, operationsanalyse, projektledelse samt operations and supply chain management. Alt sammen begreber, som du bliver bekendt med på studiet. Du får også rig mulighed for at præge din uddannelse og at skabe en unik profil, der matcher dine interesser, i kraft af de valgfrie kurser, du vælger at følge. Vil du guides i dit valg af kurser, findes der en række anbefalede studieforløb for dig, der er i tvivl om, hvilke kombinationer der giver bedst mening.
Hvad kan du blive?
I kombination med en kandidatuddannelse får du gode muligheder for at arbejde i store planlægningsvirksomheder, i rådgivningsbranchen og i strategienheder eller i offentlige myndigheder. Du er med, hvor beslutningerne træffes, og du kommer til at arbejde med planlægning, strategi og beslutninger relateret til kundernes, samfundets og brugernes ønsker og behov.
Semesterstart:
2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik C eller geovidenskab A
Dansk A Engelsk B
Samfundsfag B, International økonomi B og virksomhedsøkonomi B er fjernet som adgangskrav fra optagelsen 2024.
OBS: Ændrede niveaukrav fra og med optagelsen 2026. Læs mere på s. 149.
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Komplekse teknologiske systemer
Beslutningsstøtte
Data science
Strategi, innovation og management
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Data Science og Management på > dtu.dk/dsm


Hvad er verdens bedste idé? Er det en chatbot? En hospitalsseng? Eller en helt ny måde at bruge teknologien på? Læser du bacheloruddannelsen Design og Innovation, arbejder du med at udvikle nye idéer og føre dem ud livet. Her starter fremtidens løsninger i mødet mellem mennesker og teknologi. Som ingeniør i Design og Innovation kan du skabe kreative og effektfulde svar på virkelighedens udfordringer. Det hele handler om socioteknologi – altså mødet mellem teknologi og samfund. Derfor lærer du at designe, konstruere og udvikle teknologiske produkter og systemer, der kan hjælpe både brugere, industrien og resten af samfundet. Du går i dybden med forskellige menneskers udfordringer, og du lærer at forvandle udfordringerne til innovation.
Hvad lærer du?
Vil du udvikle samfundet eller hjælpe andre, må du først forstå menneskers udfordringer i dybden. På Design og Innovation arbejder du med at identificere problemer og forstå, hvordan de kan løses. Du lærer at tage højde for alle skridt på vejen mod et færdigt produkt – og igennem hele processen har du fokus på brugeren. Som studerende på Design og Innovation, bliver du ekspert i at finde løsninger. Du lærer at undersøge, observere og indgå i en dialog med brugerne, så du kan forstå deres behov og udvikle produkter og processer, der passer til dem – det, man kalder brugercentreret design. Derfor kombinerer din uddannelsesretning det teknologiske og naturvidenskabelige med det kreative, sociotekniske og innovative.
Studiets opbygning
Undervisningen på Design og Innovation er baseret på aktiv læring, så du kan prøve din viden af i virkeligheden. Du arbejder ofte med projekter, hvor du anvender teorien og øver dig i at arbejde i teams – ligesom på arbejdsmarkedet. Her samarbejder du med mange af dine medstuderende, når I sammen skal skabe overblik over processen og fordele roller og ansvarsområder. Kurserne på uddannelsesretningen er en blanding af forelæsninger, holdundervisning, øvelser og gruppearbejde. Undervejs prøver du kræfter med alt fra at lave din egen lille mekaniske bil til at bygge en stor Rube Goldberg-maskine sammen med resten af din årgang.
Hvad kan du blive?
Som færdiguddannet kan du udvikle alt fra løsninger, der hjælper mennesker med handicap, til den næste og bedste højttaler. Du bliver ekspert i at forstå, forklare og løse komplekse problemer, og du bliver klar til at optimere og gentænke produkters funktion, værdi og æstetik. Du kan for eksempel få job som konsulent, hvor du hjælper virksomheder med at skabe nye løsninger, der passer til deres behov og kundebase. Vil du hellere arbejde med medicin og hjælpemidler, kan du få job som produktudvikler eller projektleder i virksomheder som Novo Nordisk og Oticon. Er du mere til at finde dine helt egne løsninger, kan du blive startup.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A Engelsk B
Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Smarte produkter
Bæredygtige produkter
Prototyper og fremstillingsprocesser
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Design og Innovation på > dtu.dk/dein
Elektroteknologi spiller en vigtig rolle i det moderne samfund: Sundhedsvæsen, produktion og miljøovervågning kan ikke fungere uden elektroniske måleinstrumenter. Kommunikation og IT dominerer vores hverdag. Huse og fabrikker er afhængige af stabile elforsyningssystemer. Maskiner og transportmidler kræver elektronisk styring og regulering. Samtidig spiller elektroteknologi også en vigtig rolle i udviklingen af nye og mere miljøvenlige energiteknologier og energisystemer.
Hvad lærer du?
Elektronik er en fællesbetegnelse for en række komplekse elektroniske teknologier, og det kan ændre rammerne for vores sundhed, kommunikation, transport og meget andet i vores hverdag. Derfor er Elektroteknologi en bred uddannelse, der giver dig muligheden for at specialisere dig inden for dit favoritemne eller interesseområde. I løbet af uddannelsen opbygger du en ingeniørfaglig og elektroteknologisk værktøjskasse. Du får en grundlæggende ingeniørfaglig forståelse med kurser i blandt andet matematik og programmering. Du lærer at udvikle, analysere og designe elektriske og elektroniske systemer. Samtidig klæder uddannelsesretningen dig på til at forstå sammenhængen mellem hardware og software, så du kan arbejde med samspillet mellem softwaremodeller og fysiske produkter, som for eksempel elektronisk udstyr eller elektriske apparater.
Når du læser Elektroteknologi, er undervisningen varieret, og dit skema er fyldt med en blanding af forelæsninger, gruppeøvelser og projektarbejde. Derfor bliver hverdagen aldrig for ensformig på din vej mod en fremtid som elektroingeniør. Undervejs arbejder du både alene og i grupper, imens laboratorieøvelser og projekter giver dig muligheden for at afprøve alt det, du har lært. Du arbejder med cases fra industrien, bliver trænet i teamwork og får fingrene i teknologien. Derfor er Elektroteknologi-studiet for dig, der vil arbejde med både teori og praksis. Det er for dig, der vil forstå og analysere samfundets store udfordringer og være med til at skabe de konkrete løsninger.
Hvad kan du blive?
Som elektroingeniør kan du arbejde med alt fra kabler og kommunikation til telefoner og transportsystemer. Du kan arbejde med grøn energi hos Vestas eller Ørsted eller lave høreapparater for Oticon. Du kan styrke skibstransporten hos Mærsk, bygge computere for Apple eller optimere produktionen i Grundfos. Du har også mulighed for at skabe verdens næste hjertestarter, ultralydsscanner eller røntgenapparat. Har du lyst, kan du blive selvstændig, og vil du blive i universitetsverdenen, kan du gå forskningsvejen. Uanset hvilken retning du vælger, venter et arbejdsmarked, der mangler civilingeniører.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Energi
Lyd og akustik
Trådløse systemer
Indlejrede systemer og programmering Elektroniske og elektromagnetiske systemer
Automation og instrumentering
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Elektroteknologi på > dtu.dk/eltek


Uddannelsesretningen Fysik og Ingeniørvidenskab er en spændende uddannelsesretning for dig, der vil mestre grundlæggende fysik og bruge moderne fysik til som fysikingeniør at finde løsninger på tidens store teknologiske udfordringer.
Hvad lærer du?
Som studerende på Fysik og Ingeniørvidenskab får du en bred fysikfaglighed, der åbner en verden af muligheder – fra kvanteteknologi og fremstilling af materialer på atomart niveau, over biosensorer og mikrochips, til optisk kommunikation og energiteknologi. Din hverdag bruger du på at undersøge, forstå og anvende fysikken, imens du udforsker dens potentialer. Du lærer, hvordan du kan opstille og analysere fysiske modeller af virkelighedens problemstillinger, og du bruger tid i vores moderne laboratorier. Her kommer du helt tæt på fysikken med hjælp fra røntgenudstyr, elektronmikroskoper, dataanalyse og computersimuleringer – og så bliver du klogere på, hvordan du kan bruge din fysikforståelse til at drive bæredygtig forandring.
Studiets opbygning
På første år har du grundlæggende kurser i matematik, fysik og ingeniørvidenskab, klassisk mekanik, programmering samt termodynamik. På andet år udvider du din
grundviden om fysik inden for elektromagnetisme, kvantemekanik, optik og fotonik, og du har dine første valgfrie kurser samt udfører dit fagprojekt i en forskningsgruppe. På tredje år fordyber du dig i faststoffysik og dine valgfrie specialiseringskurser, enten på DTU eller under et semester på et universitet i udlandet, og du slutter af med dit bachelorprojekt. Undervejs i studiet lærer du også om teamwork og samarbejde, så du bliver godt forberedt på den arbejdsform, du møder i dit kommende arbejdsliv. Til at vejlede dig i valget af kurser er der udarbejdet seks anbefalede studieforløb.
Hvad kan du blive?
Fysik og Ingeniørvidenskab giver adgang til en lang række kandidatretninger inden for fagområder som blandt andet teoretisk og eksperimentel fysik, bæredygtig energiteknologi, sundheds- og bioteknologi, og kommunikationsteknologi. Uanset hvilken vej du vælger, bliver du forberedt på et arbejde, hvor du som fysikingeniør kan gøre en forskel. Så er det op til dig, om du for eksempel vil rådgive om solcelleteknologi i konsulentbranchen, forske i moderne kvanteteknologi eller udvikle fremtidens materialer. Typiske ansættelsessteder er i udviklings- og forskningsafdelinger i virksomheder eller på universiteter over hele verden.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik A
Kemi B eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Kvanteteknologi
Fysik og bæredygtig energiteknologi
Biofysik og sundhedsteknologi
Kvantefysik og materialedesign
Optik og fotonik
Nano- og mikrofabrikationsteknologi
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Fysik og Ingeniørvidenskab på > dtu.dk/fysik
og fysisk
Mekanik og fysisk
Termodynamik og statistisk fysik
Kontinuumsfysik og modellering


Chromologics laver farvestoffer ved hjælp af bæredygtige gæringsprocesser. Teknologien er mere miljøvenlig end traditionel produktion, hvor farven udvindes af planter eller animalske stoffer. Virksomheden er grundlagt af forskere fra bl.a. DTU, og stigende efterspørgsel giver Chromologics et stort grønt markedspotentiale.
Teknologi for mennesker.

DTU tilbyder en tværfaglig uddannelsesretning, som fokuserer på de brede og generelle ingeniørkompetencer. På uddannelsen får du et solidt fundament inden for matematik, fysik, kemi og life science, imens du lærer at arbejde på tværs af fagene og at bruge dem til at løse virkelige problemer.
Hvad lærer du?
Undervisningen på General Engineering foregår på engelsk, og uddannelsen henvender sig dermed til studerende fra både Danmark og resten af verden. Cirka halvdelen af retningens studerende og undervisere har en international baggrund. Derfor bliver du en del af et internationalt studiemiljø, som forbereder dig på en karriere på det globale arbejdsmarked. Igennem hele uddannelsen arbejder du på design-build-projekter, som er praksisorienterede, tværfaglige gruppeprojekter. Sammen med din gruppe udarbejder du en ingeniørløsning på et konkret problem fra den virkelige verden. Det gør dig fortrolig med ingeniørtilgangen til problemløsning, og det lærer dig at kommunikere og samarbejde med din gruppe om at finde de bedste løsninger i virkelige rammer. Kort sagt: Du lærer at tænke og arbejde som en ingeniør.
Studiets opbygning
På de første semestre følger du en række obligatoriske kurser, hvor du bliver
introduceret til matematik, fysik, kemi og life science. Du introduceres også til retningens fire studielinjer: living systems, cyber systems, advanced materials og future energy, og på de efterfølgende semestre skal du specialisere dig i en af disse studielinjer. På 5. semester har du mulighed for at tage på udvekslingsophold på et andet universitet, arbejde på et projekt i samarbejde med en virksomhed eller at specialisere dig yderligere på DTU. På 6. semester afslutter du uddannelsen med dit bachelorprojekt.
Hvad kan du blive?
Afhængigt af dit valg af specialisering kan du med en bachelor i General Engineering søge optagelse på en bred vifte af kandidatretninger på DTU eller på et andet universitet. Kombineret med en kandidatuddannelse giver uddannelsen dig en unik profil, som gør dig til en attraktiv kandidat til jobs i højteknologiske virksomheder eller rådgivende myndigheder, hvor din erfaring med projektarbejde og tværfaglig problemløsning i et internationalt miljø giver dig den efterspurgte generalistprofil sat i sammenhæng med det moderne samfunds teknologier. Du kan som bachelor i General Engineering medvirke til at virkeliggøre en bæredygtig fremtid inden for et bredt felt – fra sundhed og genanvendelige materialer til energi.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan vælge at specialisere dig inden for:
Living systems
Cyber systems
Advanced materials
Future energy
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om General Engineering på > dtu.dk/geneng
Uddannelsesretningen Geofysik og Rumteknologi sætter fokus på de observationer, der foretages fra satellitter, og omhandler design af satellitmissioner, opbygning af målesystemer samt analyse og fortolkning af data fra satellitter. Uddannelsen spænder bredt – fra udforskning af Jordens indre over kortlægning og overvågning af Jordens klima og miljø til udforskning af solsystemet og universets tidligste udvikling efter Big Bang.
Hvad lærer du?
På retningen lærer du at designe og udvikle nye metoder og systemer til modellering af Jorden og dens magnet- og tyngdefelt, overvågning af f.eks. havstrømme, havis, gletsjere, biomasse, atmosfæren, vandkredsløb, Solens påvirkning af Jorden samt udforskning af exoplaneter, universets strukturer, sorte huller og neutronstjerner.
Studiets opbygning
Uddannelsen kombinerer naturvidenskabelig viden med tværfaglige teknologiske kompetencer og giver på den måde en bred kompetenceprofil inden for målesystemer, databehandling og fysisk fortolkning.
Du har på bachelor – og senere kandidatretningen – mulighed for at fordybe dig yderligere inden for områderne:
– Udforskning af rummet
– Fastjordsfysik
– Jordobservation
– Kortlægning og navigation
– Rumfartssystemer
Undervisningen veksler mellem holdundervisning, projektarbejde, forelæsninger og øvelser.
Hvad kan du blive?
I kombination med en kandidatuddannelse kan du få job i både Danmark og udlandet hos højteknologiske virksomheder i mange forskellige brancher. Du kan f.eks. arbejde i store rumvirksomheder, europæiske industrigiganter og internationale organisationer. Eller du kan få job i rådgivningsbranchen, geobranchen, opmålings- og kortlægningsfirmaer, hos offentlige myndigheder eller i undervisningssektoren.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik A
Kemi B eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Målesystemer
Databehandling
Fysisk fortolkning
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Geofysik og Rumteknologi på > dtu.dk/georum


Verden består i høj grad af kemiske processer og reaktioner. Kemiske produkter er vigtige for samfundet og med til at skabe et godt livsgrundlag. Netop nu står menneskeheden over for enorme udfordringer: Klimaændringer og ressourceforbrug skal under kontrol, og vi skal finde nye lægemidler til at bekæmpe de sygdomme, som vi i dag ser som uhelbredelige. Som kemiingeniør kan du være med til at løse nogle af de udfordringer.
Hvad lærer du?
Du lærer at forstå eller forudse, hvorfor og hvordan forskellige stoffer og materialer reagerer i en kemisk proces, så du bliver i stand til at skabe nye og forbedrede produkter og produktionsmetoder. Som studerende på uddannelsen i Kemi og Teknologi får du opbygget en fundamental viden inden for kemi, fysik og matematik gennem teoretisk undervisning kombineret med praktisk projektarbejde og laboratorieøvelser. Du bliver introduceret til både den grundlæggende og den teknologiske anvendelse af kemi. Du kommer til at arbejde med kemisk analyse og syntese, og du kommer til at studere stoffernes egenskaber og kemiske reaktioner. Du lærer principperne for kemisk og biokemisk produktudvikling og produktion, som skal gennemføres både teknisk og økonomisk bæredygtigt samt miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Kemi er et fag, hvor
teori og hands-on-eksperimenter går op i en højere enhed. Du lærer at tænke kreativt og bruge din matematiske, fysiske og kemiske viden til at udvikle konkrete produkter og produktionsmetoder.
Studiets opbygning
På bachelorretningen Kemi og Teknologi er de første semestre fastlagt, så du får en god forståelse for kemiingeniørens arbejdsområde. Du har f.eks. kurser inden for organisk kemi, uorganisk kemi, fysisk kemi og laboratoriemetodik. Senere på studiet skal du vælge valgfrie kurser og specialisere dig. Der findes forskellige anbefalede studieforløb, som du kan følge, men du kan også vælge selv at sammensætte kurser ud fra dine interesser. Du kan f.eks. kombinere kemien med elementer fra den teknologiske verden, eller du kan fokusere på økonomi eller ledelse.
Hvad kan du blive?
I kombination med en kandidatuddannelse bliver du civilingeniør i kemi og kan f.eks. udvikle ny medicin for Novo Nordisk, eller du kan arbejde for et konsulenthus, hvor du rådgiver aktører i industrien. Vil du arbejde med den grønne omstilling, kan du hjælpe virksomheder som Topsoe med at fremstille grønne brændstoffer. Interesserer du dig for fødevareområdet, kan du skabe en karriere hos virksomheder som FOSS, der bruger kemien til at foretage fødevareanalyser.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi B eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk
Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Fysisk kemi
Kemisk og biokemisk procesteknik
Kemisk produktudvikling
Organisk kemi og lægemidler
Uorganisk kemi
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Kemi og Teknologi på > dtu.dk/kemtek
Kunstig intelligens (AI) kommer fuldstændig til at ændre den måde, mennesker bruger teknologi på, og vil give os helt nye muligheder for at forandre og forbedre vores verden. Vi kan f.eks. bruge kunstig intelligens til at udvikle nye lægemidler, revolutionere transport og skabe nye former for undervisning, der giver alle mulighed for livslang læring. Kunstig intelligens bliver en central del af vores fremtid, og som ingeniør med speciale i kunstig intelligens kommer du til at designe den fremtid.
Hvad lærer du?
Med udgangspunkt i matematik, fysik, statistik, kognition og computer science lærer du at arbejde systematisk med data og AI-metoder, og du kommer til at beherske de mange værktøjer, som danner baggrund for moderne AI. Du får indblik i principperne bag lærende algoritmer, i hvordan computere lærer af data, tager beslutninger og kommunikerer med brugere –og du bliver i stand til at give computere evner, som er centrale for vores egen intelligens. Studiet giver dig desuden indsigt i kognitiv psykologi og sociale mekanismer som baggrund for at designe og evaluere intelligente systemer, også i forhold til etik og privatliv.
Studiets opbygning
På første semester lærer du at programmere, og fra start får du en komplet AI-værktøjskasse, så du gennem hele studiet
kan eksperimentere med AI-eksempler på din egen computer. Fra AI, der kan aflæse dit ansigtsudtryk og forstå, hvad du siger, til AI, der kan hjælpe med at navigere i komplekse data, f.eks. inden for medicin eller sociale medier. På uddannelsen i Kunstig Intelligens og Data kommer du til at arbejde med vigtige AI-problemstillinger, og undervisningen veksler mellem holdundervisning, øvelser og projektarbejde i grupper og inddrager både teori og konkrete cases. Særligt i forbindelse med casebaseret arbejde kommer du allerede som studerende til at arbejde tæt sammen med danske virksomheder, der anvender AI.
Hvad kan du blive?
I kombination med en kandidatuddannelse opnår du viden og kompetencer, der er både meget anvendelige og meget efterspurgte på arbejdsmarkedet. I takt med at alt bliver digitaliseret, bliver AI vigtig for udviklingen inden for næsten alle brancher, og som ingeniør med speciale i AI kommer du til at spille en central rolle. I dag er efterspørgslen på AI-ingeniører stor inden for mediko- og medicinalindustrien, produktion, bankverdenen og IT- og transportsektoren, og mange nye startups ansætter ingeniører med AI-viden. Der er god grund til at forvente, at du efter endt studie vil blive en ingeniør, der har mange valgmuligheder på arbejdsmarkedet.
Semesterstart:
2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
AI og datavidenskab
AI og kognition
AI-udvikler
AI og business
AI og sundhed
AI og robotteknologi
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Kunstig Intelligens og Data på > dtu.dk/kid
Introduktion til intelligente systemer
Algoritmer og datastrukturer
Introduktion til machine learning og data mining 5 ECTS-point
Projekt i statistisk evaluering for Kunstig Intelligens/Data 5 ECTS-point




DTU-studerende Lise Fuglsang
Vestergaard fra Design og
Innovation har forvandlet plastikaffald til mursten med en solgrill. Det giver både bedre miljø og stærkere boliger i et landdistrikt i Indien.
Teknologi for mennesker.

Matematik er det universelle sprog for naturvidenskab og teknisk videnskab. Verden er fyldt med matematik og dens teknologiske anvendelser. Dit dankort er krypteret ved brug af primtal og algebraiske kurver, hospitalets CT-skanner forbedres med matematisk analyse, og statistiske metoder er essentielle for at forstå nutidens store datamængder. Med en bacheloruddannelse i Matematik og Teknologi kan du være med til at udvikle, hvordan mate matik kan gøre en forskel i fremtidens samfund.
Hvad lærer du?
I løbet af studiet bliver du indført i matematikkens grundlæggende områder og anvendelser. Du får indblik i algoritmer og computerbaserede løsninger af store beregningsopgaver. Du beskæftiger dig med løsning af differentialligninger og statistiske metoder til at beskrive og analysere informationer. Du lærer at tænke kreativt og abstrakt, så du f.eks. kan arbejde med udviklingen af kunstig intelligens i robotter og med den matematik, der ligger bag computergrafik og billedanalyse. Du kan også arbejde med udvikling af programmer til at optimere processer og produkter i industrien. Matematik er et stort område, og på studiet fokuserer du på de dele af matematikken, der er nyttige i den virkelige verden. Du lærer at analysere data, beskrive fænomener matematisk og finde løsninger på teknologiske problemer.
opbygning
På Matematik og Teknologi har du kurser som matematisk analyse, numeriske beregninger, matematisk modellering af teknologi, fysik og kemi samt statistik og sandsynlighedsregning. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, øvelser og projektarbejde. Du skal løse konkrete opgaver, som er kendt fra hverdagen, mens de metoder, du bruger til at løse opgaverne, er mere teoretiske og abstrakte. Allerede tidligt i dit studie har du via valgfrie kurser mulighed for at gå i dybden med de dele af matematikken, der interesserer dig mest.
Hvad kan du blive?
Når du er færdig som bachelor, kan du fortsætte med en kandidatuddannelse i f.eks. Matematisk Modellering og Computing eller Menneskeorienteret Kunstig Intelligens. Kandidater med baggrund i Matematik og Teknologi er eftertragtede i erhvervslivet og bliver typisk ansat som specialister, forskere eller projektledere. Du kan f.eks. være med til at analysere forsøgsresultater i medicinalindustrien, udvikle investeringssystemer i finanssektoren eller gennemføre forskningsbaseret produktudvikling.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Matematisk analyse, modellering og beregning
Dynamiske systemer og simulering
Data science, statistik og machine learning
Diskret matematik og operationsanalyse
Geometri og computergrafik
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Matematik og Teknologi på > dtu.dk/mattek
Avanceret teknologi spiller en afgørende rolle, når læger skal diagnosticere og behandle sygdomme. Som medikoingeniør beskæftiger du dig med udviklingen af de metoder og det teknologiske udstyr, lægerne og patienterne har brug for.
Hvad lærer du?
Teknologibaserede løsninger på sundhedsrelaterede problemstillinger forudsætter en detaljeret viden om menneskekroppens biologi og sygdomme og involverer et bredt spektrum af ingeniørdiscipliner, f.eks. mekanik, materialer, computer-aided-design (CAD), elektronik, analog og digital instrumentering, optik, akustik, programmering og datavidenskab. Medicin og Teknologi er et tværfagligt studie, der giver dig mulighed for at specialisere dig i de ingeniørdiscipliner, du synes er interessante, og anvende disse på det medicinske område.
Studiets opbygning
Medicin og Teknologi er et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet (KU). Ca. 70 % af undervisningen foregår på DTU, og ca. 30 % på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU. Fra første dag oplever du samspillet mellem medicin, naturvidenskab og teknologi. Du får en introduktion til menneskets biologi og sygdomme, imens du tilegner dig solide og alsidige ingeniørkompetencer
som udvikling af medicinsk måleudstyr og software til at analysere fysiologiske data med teknikker som machine learning og kunstig intelligens. Du anvender også matematik og fysik til at analysere og simulere bevægeapparatet og organernes funktion, og du lærer om forskellige materialetyper for at kunne udvælge de materialer, der egner sig bedst til f.eks. kunstige blodkar, hjerteklapper, pacemakere og andre implantater. I starten af uddannelsen deltager du i forelæsninger i nogle af de grundlæggende fag med efterfølgende fælles opgaveløsning. Derudover har du oversigtskurser, hvor du stifter bekendtskab med forskelligt medicoteknisk udstyr. På første del af studiet har du design-build-kurser, hvor du i et team skal sammensætte og programmere et målesystem baseret på f.eks. en Arduino. I studiets sidste to år kan du følge et af de anbefalede studieforløb og fordybe dig inden for det fagområde, der interesserer dig mest. Her vil der også være mulighed for at læse et semester i udlandet.
Hvad kan du blive?
Efter afsluttet bacheloruddannelse i Medicin og Teknologi er du garanteret en studieplads på den toårige kandidatretning Biomedical Engineering. Som færdiguddannet civilingeniør kan du f.eks. arbejde på et hospital, i en udviklingsafdeling i en privat virksomhed, i en offentlig myndighed eller inden for forskning.
Semesterstart:
2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus, Københavns Universitet (KU) og Rigshospitalet
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Digital sundhed
Medicinsk optik
Medicinsk billeddannelse
Hearing systems
Autonome systemer
Biomekanik og biomaterialer
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Medicin og Teknologi på > dtu.dk/medtek


Et godt miljø er grundlaget for en bæredygtig udvikling i tråd med FN’s verdensmål. Vi har behov for nye metoder, der kan producere rent vand, håndtere effekter af klimaforandringer og recirkulere energi og ressourcer i samfundet. Vi skal sikre, at kemiske stoffer og mikroplast ikke skader mennesker og miljø i fremtiden. Som ingeniør i Miljøteknologi kan du være med til at løse disse udfordringer.
Hvad lærer du?
Bachelorretningen giver dig en attraktiv uddannelse inden for miljøområdet. Du får indsigt i vandets kredsløb, recirkulering af ressourcer, miljøvurderinger og cirkulær økonomi. I løbet af studiet får du en lang række ingeniørfaglige kompetencer, der gør dig i stand til at udvikle bæredygtige løsninger på klima- og miljøproblemer i Danmark og resten af verden. Som studerende arbejder du f.eks. med forurening og vandrensning, mikroplast, tolkning af data fra droner og satellitter og teknologier som løsning på klimaudfordringerne. Du anvender matematiske modeller til at simulere processer i rensningsanlæg, pesticider i grundvand eller effekter af klimaændringer på miljøet.
Studiets opbygning
Studiet bygger videre på din viden fra gymnasiet i fagene kemi, naturgeografi, bioteknologi, matematik og fysik, hvor du dykker endnu dybere, og kombinerer det med nye miljøteknologiske fag som bl.a. miljø og bæredygtighed, klimaændringer, geologi, hydrologi, økologi og miljøtekniske processer. Undervisningsformen er meget varieret med vægt på aktiv deltagelse. Der er fokus på erhvervsrelevant projektarbejde, beregninger, programmering, laboratorieøvelser og felt undersøgelser. Vi anbefaler, at du tager 5. semester i udlandet, da miljøområdet kræver et internationalt perspektiv.
Hvad kan du blive?
I kombination med en toårig kandidatuddannelse bliver du civilingeniør i Miljøteknologi, og kan få job i f.eks. ingeniørvirksomheder, større virksomheder, regioner, kommuner eller på universiteter. Dine arbejdsopgaver kan ligge både i Danmark og internationalt. Du vil være med til at løse væsentlige miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer, så du i dit arbejde som ingeniør inden for miljø f.eks. bidrager til at udvikle nye miljøteknologier og designe bæredygtige byer og cirkulær økonomi.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Vand i byer, i verden og i klimatilpasning Bioressourcer og cirkulær økonomi
Miljømanagement og bæredygtighed Kemiske stoffer i miljøet
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Miljøteknologi på > dtu.dk/miljo
De teknologiske produkter og konstruktioner omkring os har stor betydning for, hvordan vi lever. På bacheloruddannelsen Produktion og Konstruktion lærer du at udforme og fremstille den teknologi, der skaber det gode liv – både for mennesker og for planeten. Samfundet er fyldt med løsninger, der gør dagene nemmere og bedre, som for eksempel høreapparater og benproteser, elektriske biler og genanvendelige materialer. Læser du Produktion og Konstruktion, er det dig, der kan designe det næste banebrydende produkt og udvide vores muligheder for et sundere, friere og grønnere liv. Det er nemlig ingeniører fra Produktion og Konstruktion, der skaber konkrete løsninger på store udfordringer inden for energi, sundhed, klima, transport og rumtrafik.
Hvad lærer du?
Med en bacheloruddannelse i produktion og konstruktion kan du udtænke de næste konstruktioner og forstå produktionsprocessen i alle led fra start til slut. Du lærer om materialer, deres bearbejdning, og hvordan de kan fremstilles smart og klimavenligt. Du lærer at producere og anvende energi effektivt, at planlægge en produktionsproces og at forstå de forskellige produktionsmetoder. Samtidig tænker du brugeren ind i processen, når du lærer om fremstilling, funktionalitet og brugervenlighed. Kort fortalt får du en bred uddannelse med et højt ingeniørfagligt niveau, dyb teknologisk viden og en unik helhedstilgang til produktfremstilling.
Studiets opbygning
Uddannelsesretningen er skabt i tæt samarbejde med industrien. Det betyder, at din uddannelse altid afspejler virkelighedens behov og lærer dig at finde de ingeniørløsninger, som verden venter på. I løbet af din bacheloruddannelse arbejder du på flere projekter, hvor du sammen med dine medstuderende finder konkrete svar på spørgsmål stillet af danske virksomheder. På den måde gør studiet dig klar til at blive en del af et arbejdsmarked, der mangler ingeniører, som kan planlægge, samarbejde og tænke kreativt og i helheder. Undervisningsformerne er en blanding af forelæsninger, projekter, opgaver og værkstedsøvelser, og ligesom i industrien bruger du meget af din tid på gruppearbejde. Her arbejder du sammen med dine medstuderende på forskellige projekter, hvor du bruger alt det, du har lært i undervisningen til at finde konkrete løsninger på aktuelle problemer.
Hvad kan du blive?
Uanset hvilken vej du vælger, er du som ingeniør i produktion og konstruktion meget eftertragtet på arbejdsmarkedet, hvor en lang række brancher venter på dig, der kan skabe konkrete løsninger. Som færdiguddannet civilingeniør kan du løse opgaver inden for alt fra produktudvikling og produktion til kreativt design, og du kan blandt andet få titler som designingeniør, produktudvikler eller produktionsingeniør. Når du har været på arbejdsmarkedet i et par år, kan du vælge at blive projektleder, leder eller designanalytiker.
Semesterstart:
2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Konstruktion og mekanik
Energi
Materiale- og procesteknologi
Industriel økonomi og teknologiledelse Maritim teknik
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Produktion og Konstruktion på > dtu.dk/prokon


Hver gang et softwaresystem løser en opgave, hjælper det os med at træffe smartere beslutninger eller frigiver tid, så vi ikke bruger livet på kedelige rutiner. I dag – og særligt i fremtiden – er det software, der gør hverdagen nemmere, friere og mere sikker. Det er software, der gavner mennesker, og det findes i alt fra smartphones, chatbots og smart udstyr i hjemmet til optimeret offentlig administration. Vælger du at læse Softwareteknologi, bliver computeren dit laboratorie, hvor du kan finde svar på verdens vigtige spørgsmål. Her kan du arbejde for en grønnere fremtid ved at udvikle løsninger, der sparer energi eller effektiviserer tunge arbejdsprocesser, eller du kan anvende kunstig intelligens eller algoritmer til at optimere processer inden for produktion, trafik, administration eller sundhedsvæsenet.
Hvad lærer du?
Når du læser Softwareteknologi, dykker du helt ind i softwareverdenen. Al din undervisning har ét formål: at klæde dig på til at skabe skalérbare softwareløsninger af høj kvalitet. Derfor lærer du om programmering, algoritmik, softwareudvikling, computersystemer og modellering. Samtidig lærer du den matematik, der danner grundlag for det hele. Studiet giver dig en bred indgang til feltet, så du er fagligt klædt på, når du senere skal specialisere dig.
Undervejs lærer du at forstå sammenhængen mellem hardware og software og alle variationerne i størrelse, hastighed og energiforbrug, der findes ind imellem.
Studiets opbygning
Når du læser Softwareteknologi, er din hverdag fyldt med varieret undervisning. Du har både forelæsninger og holdundervisning, og du arbejder ofte i grupper med dine medstuderende. Her laver I alt fra grupperegning til større projekter, hvor I bruger software til at løse virkelige problemer. Undervejs lærer du alle de forskellige færdigheder, du skal bruge som softwareingeniør. Fælles for de fleste af dem er, at du arbejder med computeren som dit laboratorie. Det er nemlig her, du øver dig i at kode og udvikle nye softwareløsninger.
Hvad kan du blive?
Mange studerende fra Softwareteknologi ender med at arbejde i softwarevirksomheder. Hvad virksomheden producerer, og hvordan arbejdsopgaverne ser ud, er vidt forskelligt. Du kan for eksempel arbejde for en startup og skabe dens nye softwaresystem, vedligeholde software i de nyeste elbiler eller udvikle ny software til brug i høreapparater. I dag arbejder flere softwareingeniører i konsulenthuse. Her kan du hjælpe andre virksomheder med at styre deres økonomi eller udvikle den softwareløsning, der passer præcis til deres behov.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A
Dansk A Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Generalitet
Algoritmik
Softwareudvikling
Kunstig intelligens
Datasikkerhed
Billedanalyse
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Softwareteknologi på > dtu.dk/softtek

Hvordan kan vi bruge menneskets egen biologi til at løse vores største sundhedsudfordringer? Læser du bacheloruddannelsen
Teknisk Biomedicin på DTU, lærer du at finde svarene. Det her er uddannelsen for dig, der vil arbejde helt tæt på menneskers molekyler og biokemi og bruge din viden til at løse store helbredsproblemer.
Verden har brug for ingeniører, der kan opdage, designe og fremstille fremtidens lægemidler og fødevarer. Som studerende på
Teknisk Biomedicin lærer du netop det. Her bliver du ekspert i menneskets komplekse biologi, imens du lærer, hvordan teknologiske løsninger som bioinformatik og AI kan hjælpe os på vejen til at udvikle nye produkter.
Ingeniører i teknisk biomedicin udvikler nemlig alverdens produkter, der gør mennesker sundere – fra smertedæmpende molekyler, vacciner og bæredygtige fødevarer til genmodificerede humane celler, der kan dræbe kræftceller.
Hvad lærer du?
Læser du Teknisk Biomedicin, bliver du klar til at gennemskue sammenhængen mellem sygdom, de molekylære mekanismer og de lægemidler, der kan genoprette den biokemiske balance. Du lærer om blandt andet DNA, RNA, proteiner og kulhydrater og om kombinationen mellem humanbiologi og teknologi.
På den måde bliver du klædt på til at skabe biokemiske aktive produkter, der kan forbedre og forandre tilværelsen for andre. Undervejs skal du vælge om du vil specialisere dig inden for fødevarer, biomedicin eller bioinformatik.
Studiets opbygning
På dit første år på studiet opbygger du din faglige grundviden med kurser i blandt andet matematik, kemi, fysik, biokemi og mikrobiologi, og du lærer at udføre laboratorieøvelser og programmere i Python. Fra starten af dit andet år har du kurser om blandt andet molekylærbiologi og biofysik, og så skal vælge et studieforløb inden for enten fødevarer, biomedicin eller bioinformatik. Hvordan den sidste del af din bacheloruddannelse ser ud, afhænger af hvilket studieforløb og hvilke valgfrie kurser du vælger.
Hvad kan du blive?
Med en uddannelse i teknisk biomedicin kommer dine karrieremuligheder an på, hvilke interesser du vælger at forfølge efter din bachelor. Uddannelsen giver direkte adgang til fire af DTU’s kandidatretninger, men justerer du dit kursusvalg kan du få adgang til flere. Har du en interesse for medicin, kan du arbejde inden for biofarma eller lægemidler, og du kan for eksempel blive laboratorieansvarlig hos Novo Nordisk eller Leo Pharma. Er du mere til madproduktion, kan du få job som for eksempel analytiker eller kvalitetskontrolekspert i Arla Foods. Brænder du for bioinformatik, kan du blive ekspert i at analysere biologisk data og arbejde i et væld af forskellige industrier. Ingeniører i teknisk medicin bliver også rådgivende ingeniører, forskere og selvstændige – mulighederne er mange!
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Lyngby Campus
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi B eller bioteknologi A
Dansk A Engelsk B
Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Bioinformatik
Biomedicin
Fødevarer
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Teknisk Biomedicin på > dtu.dk/tekbio

Vil du være ekspert i de teknologier, der skaber kemien i fremtidens energisystemer?
Og vil du have en ingeniøruddannelse, hvor du kan rykke dig fagligt uden at rykke dig fysisk? Så er DTU’s digitale uddannelse Teknologi måske noget for dig.
Hvad lærer du?
Uddannelsen giver dig et solidt fagligt fundament inden for generelle ingeniørfag som matematik, fysik og programmering, imens du går i dybden med kemien og arbejder med Power-to-X som gennemgående tema. Power-to-X er en fællesbetegnelse for de teknologier, der skal til for helt at erstatte det fossile forbrug i den kemiske industri, den tunge vejtransport samt skibs- og luftfarten. Derfor spiller Power-to-X en afgørende rolle på vejen til at nå klimamålene. På studiet lærer du at løse ingeniørfaglige udfordringer, og du lærer, hvordan du kan implementere bæredygtige løsninger til gavn for mennesker. Løsningerne finder du i samspil med dine medstuderende, når I arbejder på virksomhedssamarbejder og løser problemer fra virkeligheden.
Studiets opbygning
Teknologi er en online uddannelse, hvor du lærer at samarbejde, programmere, modellere, og eksperimentere – blandt andet ved hjælp af laboratorierobotter. Til hverdag veksler du mellem en lang række arbejdsformer som selvstændigt arbejde, holdundervisning og gruppe- og projekt arbejde i tæt samarbejde med dine medstuderende og undervisere. Al undervisning foregår digitalt, og du har kun fysisk fremmøde til nogle eksamener.
Hvad kan du blive?
Hvordan din karriere bliver, afhænger i høj grad af, hvilken kandidatretning du vælger efter din bachelor. Med en uddannelse i Teknologi kan du nemlig komme ind på flere kandidatretninger på DTU og andre universiteter. Når du er færdiguddannet som kandidat, kan du f.eks. arbejde inden for energisektoren, den kemiske eller materialeteknologiske industri, i en offentlig forvaltning eller inden for kontrol og overvågning af kemisk produktion.
Semesterstart: 2. september 2024
Vær opmærksom på, at der er velkomstog introarrangementer i ugen op til semesterstart.
Uddannelsessted
Online. Fysisk fremmøde i forbindelse med nogle eksamener
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B
Anbefalede studieforløb Du kan specialisere dig inden for: Power-to-X
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Læs mere om Teknologi på > dtu.dk/tek

Når det handler om fødevareinnovation og udvikling af fremtidens fødevarer, ser meget af verden mod Danmark. Maden skal være velsmagende og give oplevelser, den skal være sikker at indtage, og den skal nedbringe risikoen for livsstilssygdomme og øge vores velbefindende. Samtidig skal maden være produceret på en skånsom måde, der udnytter ressourcerne optimalt og belaster miljøet mindst muligt. Læser du Fødevarer og Ernæring kan du være med til at sikre, at de fødevarer, vi spiser, er af høj kvalitet og ikke udgør en sundhedsrisiko.
Hvad lærer du?
Bacheloruddannelsen Fødevarer og Ernæring foregår som et samarbejde mellem to universiteter – Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Uddannelsen handler om fødevareproduktion og -teknologi, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring, alt efter hvilken specialisering du vælger. Det er studiet for dig, der vil have et solidt naturvidenskabeligt fundament til at udvikle fremtidens fødevarer. Uddannelsen går i dybden med, hvordan den mad, vi spiser, bliver til, hvad den består af, hvordan den forarbejdes bedst muligt i forhold til at opnå god tekstur, smag og sundhed, og hvordan den i sidste ende bliver optaget og udnyttet i kroppen.
Studiets opbygning
På uddannelsens første år har du en række naturvidenskabelige grundfag som kemi,
matematik, fysik og cellebiologi, som du får brug for i resten af din uddannelse. Herefter vælger du en specialisering, f.eks. 'sundhed og ernæring’, hvor du fokuserer på, hvordan fødevarernes ernæringsmæssige sammensætning påvirker sundhed og livskvalitet, eller 'kvalitet og teknologi’, hvor du får redskaber til at løse problemer relateret til fødevarer, fødevarefremstilling og sundhed. Undervejs i studiet kan du vælge at tage et halvt år i praktik i en fødevarevirksomhed, hvor du bruger din viden i praksis og får titlen fødevareingeniør.
Hvad kan du blive?
De fleste, der tager en bacheloruddannelse i Fødevarer og Ernæring, vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Alt efter hvilken specialisering du vælger, kan du læse videre til f.eks. kandidat i human ernæring eller klinisk ernæring på KU eller måske specialisere dig inden for fødevareinnovation og sundhed. Du kan også tage en kandidat i Fødevarevidenskab på KU eller Fødevareteknologi på DTU. Fødevareindustrien er et af Danmarks vigtigste erhverv, og med en fødevareuddannelse har du mange muligheder. Du kan f.eks. blive produktudvikler, fødevarekonsulent eller forsker, eller du kan arbejde med kvalitetsstyring og ledelse i fødevarevirksomheder. Du kan også vejlede om sundhed og ernæring, f.eks. som sundhedskoordinator, være med til at udvikle nye fødevarer eller beskæftige dig med offentlig fødevarekontrol og forvaltning.
Semesterstart: 2. september 2024
Læs mere om optag på > studier.ku.dk/bachelor/ foedevarer og ernaering
Uddannelsessted
Københavns Universitet (KU) og Lyngby Campus
Niveaukrav
Dansk A Engelsk B Matematik A
Samt en af følgende kombinationer: Fysik B og kemi B
Fysik B og bioteknologi A
Kemi B og geovidenskab A
Desuden skal du have et eksamensgennemsnit på mindst 6,0
Anbefalede studieforløb Du kan vælge at specialisere dig inden for: Sundhed og ernæring Kvalitet og teknologi Fødevareingeniør (½ år ekstra)
Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Uddannelsessamarbejde med KU
Uddannelsen er et samarbejde mellem Københavns Universitet og DTU. Du bliver optaget på Københavns Universitet, men følger kurser på begge universiteter. På optagelse.dk, hvor du søger optagelse, finder du retningen under Københavns Universitet.


For mange festivalgængere er god lyd lig med fuld styrke på forstærkerne. Men høje lydtryk giver høreskader, og samtidig kan en bedre akustik faktisk forbedre tilhørernes oplevelse af musikken.
DTU-studerendes projekter på Roskilde Festival handler bl.a. om at gøre akustikken bedre og beskytte gæster og frivillige mod ødelagte trommehinder. De studerende kommer bl.a. fra uddannelsesretningen Engineering Acoustics. roskilde.dtu.dk
Teknologi for mennesker.
130 Kandidatuddannelsen
132 Applied Chemistry
132 Architectural Engineering
132 Autonomous Systems
133 Bioinformatics and Systems Biology
133 Biomaterial Engineering for Medicine
133 Biomedical Engineering
134 Biotechnology
134 Business Analytics
134 Chemical and Biochemical Engineering
135 Civil Engineering
135 Communication Technologies and System Design
135 Computer Science and Engineering
136 Design and Innovation
136 Earth and Space Physics and Engineering
136 Electrical Engineering
137 Engineering Acoustics
137 Engineering Light
137 Engineering Physics
138 Environmental Engineering 138 Food Technology 138 Human-Centered Artificial Intelligence 139 Industrial Engineering and Management 139 Materials and Manufacturing Engineering 139 Mathematical Modelling and Computation
Mechanical Engineering 140 Ocean Engineering 140 Pharmaceutical Design and Engineering
Sustainable Energy Systems
Sustainable Energy Technologies
Sustainable Fisheries and Aquaculture 142 Technology Entrepreneurship 142 Wind Energy
Business Administration and Bioentrepreneurship – samarbejde med CBS og KU
Quantum Information Science – samarbejde med KU 143 Sundhed og Informatik – samarbejde med KU 144 Internationale kandidatretninger
Bachelor i Teknisk Videnskab 180 ECTS
Retningsspecifikke kurser
Projekter
DTU kan tilbyde dig en spændende og teknologisk innovativ kandidatuddannelse med fokus på de kompetencer, du får brug for i din fremtidige karriere. Der undervises på engelsk på alle kandidatuddannelserne.
Det polytekniske grundlag
Kandidatuddannelsen er toårig, består af 120 ECTS-point og tager fat, hvor bacheloruddannelsen slap. På kandidatstudiet opnår du en dybere viden om dit fagområde. Du lærer om teamwork og samarbejde, så du bliver forberedt til den arbejdsform, du møder i dit kommende arbejdsliv. Kandidatuddannelsen er opdelt i faglige retninger, som alle omfatter fire fagblokke.
Det polytekniske grundlag
Det polytekniske grundlag på kandidatuddannelsen sikrer, at du lærer beregningsmodeller til at skabe bæredygtige løsninger. Desuden får du viden om innovationsprocesser, herunder teamwork, entreprenørskab og
forretningsforståelse – alt sammen relateret til konkret fagligt eller tværfagligt indhold i din uddannelse.
Retningsspecifikke kurser
De retningsspecifikke kurser sikrer, at du får forståelse for kerneelementerne i dit fagområde og at du får den nyeste teknologiske viden, og de nyeste færdigheder og kompetencer inden for dit fagområde.
Valgfrie kurser
Du kan bruge de valgfrie kurser til at opnå yderligere spidskompetence inden for dit fagområde og til at supplere din uddannelse med videregående grundvidenskabelige
Kandidat i Teknisk Videnskab 120 ECTS
Kandidat i ingeniørvidenskab (120 ECTS)
Retningsspecifikke kurser
Valgfrie kurser
fag eller med relevante fag fra andre retninger.
Kandidatspeciale
Kandidatspecialet er uddannelsens afsluttende projekt. Her får du lejlighed til at arbejde selvstændigt med et emne, som du selv har valgt, og som indeholder elementer af den nyeste forskning på området.
Optagelse og adgangskrav
Du skal søge om optagelse direkte på den kandidatretning, du ønsker at læse på.
Ansøgningsfrist er 1. marts eller 15. oktober med studiestart i henholdsvis september eller
Kandidatspeciale
Det polytekniske grundlag
Valgfrie kurser

februar. Ansøgninger modtages også senere end disse datoer, men der er ingen fast frist for vurdering af forsinkede ansøgninger, og der er ingen garanti for at få svar inden for den normale svartid. Du vil så vidt muligt få svar inden den officielle studiestart.
Ansøgning foregår via det elektroniske ansøgningsskema på
> dtu.dk/optag
For at søge ind skal du have en bachelorgrad i teknisk videnskab fra DTU eller et andet universitet. Bachelorgraden må højst være ti år gammel. Du kan også søge ind på en del af kandidatretningerne, hvis du har en
diplomingeniøruddannelse eller en bachelorgrad i naturvidenskab – dog kan der være særlige adgangskrav. Læs mere om faglige forudsætninger og adgangskrav på
> dtu.dk/optag
For kandidatretningen Teknologisk Entreprenørskab gælder der særlige adgangskrav.
> dtu.dk/optag
Mulige indgange til kandidatuddannelsen
• Diplomingeniør
• Bachelor i teknisk videnskab
• Bachelor i naturvidenskab
Eliteuddannelser på DTU
På DTU har vi etableret Honours Programmes på alle vores kandidat retninger. Det er eliteuddannelser, hvor de studerende bliver tilbudt særligt udfordrende studieforløb. Læs mere på
> dtu.dk/honoursprogrammes
Erhvervskandidatuddannelse DTU tilbyder erhvervskandidatuddannelser, hvor det er muligt at kombinere et studierelevant job med en deltidskandidatuddannelse over fire år. Læs mere på
> dtu.dk/industry



Anvendt Kemi
Applied Chemistry har fokus på det molekylære niveau for kemiske og biologiske systemer, hvilket indbefatter videregående undervisning og projekter inden for kemiens grunddiscipliner med fokus på anvendelserne. Uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde med forskning og udvikling inden for både akademiske og industrielle rammer. Design af nye bæredygtige processer, materialer og kemiske produkter – som f.eks. lægemidler med skræddersyede egenskaber – kræver en grundig forståelse af stoffers syntese og fysisk-kemiske egenskaber samt af sammenhængen mellem struktur og egenskaber.
> dtu.dk/ac
Bygningsdesign
Civilingeniører i Bygningsdesign arbejder med optimering af husbygningsprojekter. Ved hjælp af egen kreativitet og høj faglig viden inden for flere af disciplinerne konstruktioner, energi, klima, brand, bæredygtighed, økonomi og digitalisering skaber bygningsdesigneren morgendagens bæredygtige byggerier i samarbejde med andre rådgivere. Hvor en traditionel bygningsingeniør er kompetent til at gå i dybden med at dokumentere løsninger, andre har foreslået, kan bygningsdesigneren især bidrage ved at foreslå nye relevante designforslag på baggrund af sine ingeniørkompetencer. Ofte har bygningsdesigneren en særligt vigtig rolle i byggeriets indledende designprocesser – hvor de vigtigste beslutninger om bygningers funktion og udformning bør træffes. Som færdiguddannet bygningsdesigner bliver du en efterspurgt arbejdskraft i rådgivende ingeniørvirksomheder, arkitektfirmaer, hos bygherrer eller andre steder i byggeindustrien, hvor dyb ingeniørviden skal anvendes kreativt og interdisciplinært for at skabe bæredygtige og optimale løsninger.
> dtu.dk/aen
Autonome Systemer
Autonome systemer indtager vores arbejdspladser, bymiljøer og private boliger. Forestil dig flåder af intelligente robotter, som samarbejder på hospitaler, i produktionsanlæg, på økologiske marker og bondegårde, avancerede logistikløsninger, som f.eks. Amazons lagre, ubemandede fragtskibe eller intelligente net – for blot at nævne nogle få eksempler på det, vi kalder autonome systemer. Kandidatuddannelsen i Autonome Systemer giver dig mulighed for at deltage i og lede arbejdet med design og implementering af autonome systemer og udnytte de seneste fremskridt inden for kunstig intelligens, analyse af big data, digitalisering, detektering, optimering, informationsteknologi og systemudvikling. Uddannelsen fokuserer på systematisk problemløsning og syntese, og du opnår specialiseret viden på området. Mere specifikt får du på uddannelsen praktisk erfaring med laboratorieøvelser og anvendelse af IT-baserede værktøjer. Med en kandidatgrad i Autonome Systemer kan du gøre karriere inden for forskellige produktions- og serviceerhverv i både offentlige og private organisationer. Du kan f.eks. få arbejde som AI-udvikler, produktionschef, systemingeniør, IT-konsulent – og meget mere.
> dtu.dk/autosys



Bioinformatics and Systems Biology
Bioinformatik og Systembiologi
Bioinformatik handler om beregningsmæssig analyse af biologiske data og spiller i dag en vigtig rolle i næsten alle biovidenskabelige projekter.
Systembiologi er et forskningsfelt, som fokuserer på forståelsen af hele biologiske systemer i modsætning til tidligere tiders fokus på det enkelte gen eller protein. Udviklingen af disse felter har i høj grad været drevet af nye teknologier, som har muliggjort billig og hurtig generering af store mængder biologiske data, f.eks. DNA-sekvenser, mRNAekspressionsdata og protein-proteininteraktionsdata. Et vigtigt aspekt i Bioinformatik og Systembiologi er at integrere de mange forskellige slags datatyper for derved bedre at kunne angribe biologiske forskningsspørgsmål. Såvel håndtering som beregningsmæssig analyse af biologiske data er derfor vigtige kompetencer inden for feltet. Bioinformatik og Systembiologi er stærkt tværfagligt og kombinerer viden fra bl.a. molekylærbiologi, genetik, datalogi, matematik og statistik. Som færdiguddannet civilingeniør i Bioinformatik og Systembiologi kan du blive ansat i firmaer eller på hospitaler, hvor der foretages analyse af biologiske data, men du kan også vælge at forske eller undervise.
> dtu.dk/bsb
Biomaterialeteknologier til Medicin
På Biomaterialeteknologier til Medicin fokuserer du på et af de fire hovedkoncepter, drug delivery, celleterapi, biomaterialedesign eller biosensing, der alle er centrale for udviklingen af lægemidler og brugen af præcisionsmedicin på sygehusene. En rød tråd gennem uddannelsen er måden, hvorpå celler, biomolekyler og andre materialer binder sig til og påvirker humane celler og væv. Eksempler på avancerede biomaterialer er biosensorer til påvisning af virus, bløde polymerer, der støtter celler, og nanopartikler, der påvirker immunsystemet omkring kræftceller. Funktionen af et biomateriale bestemmes af rationelt design af biologiske, kemiske og fysiske egenskaber. Denne tværfaglige tilgang afspejles i uddannelsens indhold. Du får en god teoretisk ballast, som du får mulighed for at afprøve i praktiske projekter med et specifikt produkt som mål. Forskningen inden for denne type avancerede materialer vokser hele tiden på DTU og i en række industrier, der udvikler og producerer produkter til f.eks. diagnostik og nye behandlingsformer. Som studerende bliver du en del af den udvikling.
> dtu.dk/befm
Medicin og Teknologi
Samspillet mellem den menneskelige organisme og teknisk udstyr er i centrum på Biomedical Engineering. Studiet er tværfagligt og udbydes i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Der fokuseres på design af fremtidens diagnose- og behandlingsmetoder på hospitalet såvel som i felten. Du vil som færdig kandidat kunne arbejde som civilingeniør i medikotekniske virksomheder, på hospitaler, på universiteter og hos myndigheder. Du får en forskningsbaseret uddannelse, hvor du kan specialisere dig inden for en række felter: billeddiagnostik, hvor man laver billeder af de menneskelige organer med f.eks. 3D-iltralyd; biosignaler, hvor målinger fra den enkelte patient kan lede til forudsigelse af f.eks. epileptiske anfald; biomekanik og biomaterialer, hvor du blandt andet kan beskæftige dig med vævets mekaniske egenskaber og med implantater; bioinstrumentering, som forbereder dig på at designe og reparere medicinsk udstyr, herunder til ulande. Hertil kommer modellering af biologiske systemer, strålingsfysik inden for diagnose og kræftbehandling samt en lang række andre medicinske og tekniske områder.
> dtu.dk/bme



Bioteknologi
> dtu.dk/cbe Business Analytics Biotechnology Chemical and
Bioteknologi er et spændende, tværdisciplinært forskningsområde i rivende udvikling. Bæredygtig produktion af lægemidler, biobrændstoffer, biokemikalier, tøj, fødevarer og andre forbrugsvarer er et nødvendigt alternativ til nuværende produktionsmetoder og kræver ingeniører med viden om de seneste års forskningsresultater inden for bioteknologi. På studiet får du en fundamental viden om biokemi, mikrobiologi, molekylærbiologi og procesteknologi. Du kan vælge en generel uddannelse inden for Bioteknologi eller vælge at specialisere dig inden for en af de fire studielinjer: microbiome engineering, protein engineering, cell factory engineering, eller fermantation-based biomanufacturing. Du bliver trænet i at anvende denne viden på bioteknologiske problemer, der spænder fra grundforskningsmæssige spørgsmål til udvikling af nye cellefabrikker, og hvordan disse opfører sig i bioreaktorer. Du vil opnå kompetence inden for opsamling og analyse af mangeartede data, f.eks. ved brug af statistik, bioinformatik og matematiske modeller. Som færdiguddannet civilingeniør i bioteknologi har du mange jobmuligheder inden for den etablerede bioteknologiske industri og inden for de mange nye startup-firmaer på området.
> dtu.dk/biotech
Business Analytics
Digitaliseringen vil i de kommende årtier få en enorm indvirkning på både samfundet og virksomhedernes udvikling. Med en kandidatuddannelse i Business Analytics kan du være med til at skabe det nye digitale Danmark. Der er behov for højt kvalificerede kandidater med en bred vifte af ingeniørmæssige kompetencer kombineret med en god forståelse for, hvordan data kan udnyttes til fordel for virksomheder og samfundet. Business Analytics giver dig en bred baggrund, hvor du lærer metoder som machine learning, datamining og matematisk optimering. Dermed kan du identificere digitaliseringens muligheder for en industri og implementere dem i praksis. Vores kandidater finder job i banker, i store produktions- og servicevirksomheder, i transportbranchen eller i forskningsinstitutioner.
> dtu.dk/buan
Kemisk og Biokemisk Teknologi
På Chemical and Biochemical Engineering lærer du at anvende kemi, matematik, fysik og termodynamik på teknologiske problemer – kompetencer, du skal bruge til at udvikle den tekniske side af nye kemiske og biokemiske processer og sætte dem i produktion, til at udvikle kendte processer miljørigtigt og til at producere nye og avancerede materialer. Du kan vælge at koncentrere studiet om kemiteknik eller bioprocesteknologi, herunder med specialisering i fermenteringsbaseret produktion. Dit høje faglige niveau inden for både proces- og produktviden betyder, at du kan stå i spidsen for en hel proces: fra forskning i laboratoriet over produktudvikling til industriel produktion. Som kandidat i Kemisk og Biokemisk Teknologi kan du vælge et job inden for forskning eller udvikling i kemiske og bioteknologiske virksomheder, herunder producenter af avancerede materialer eller lægemidler. Du har også store muligheder i miljøvirksomheder, i den offentlige sektor eller i rådgivende, projekterende og producerende virksomheder inden for kemi-, olieog naturgasområdet.



Byggeteknologi
Missionen for civilingeniørfaget er at muliggøre bæredygtig menneskelig opblomstring. Formålet med uddannelsesretningen Civil Engineering på DTU er derfor at udvikle livslange kompetencer inden for relaterede fagområder, f.eks. byggematerialer og -processer, bygningsmekanik, geoteknik, energiteknologi, sikkerhed, indeklima, akustik, hydrologi, geologi, miljøvidenskab, og projektledelse. DTU tilbyder et bredt og tilpasningsdygtigt program, der kombinerer teoretiske studier, matematisk modellering, computersimuleringer og praktiske eksperimenter i laboratoriet og i felten. Det er en unik uddannelse der lægger vægt på tæt samarbejde mellem studerende, forskere og erfarne fagfolk, samt adgang til førsteklasses eksperimentelle faciliteter. I sidste ende fremmer studieprocessen kreativ tænkning, systematisk problemløsning og en mere overordnet problemforståelse. Kandidater i byggeteknologi arbejder som uafhængige eksperter i konsulenteller entreprenørfirmaer og de arbejder også for materiale- og udstyrsproducenter, infrastrukturejere og uddannelsesog forskningsinstitutioner.
> dtu.dk/civeng
Kommunikationsteknologier og Systemdesign
Forestil dig et samfund uden kommunikationssystemer – uden internettet, uden mobilkommunikation, tv og radio! Kommunikationssystemer spiller åbenlyst en nøglerolle i det moderne samfund. I fremtiden vil f.eks. førerløse biler, overvågning og krav om adgang til information overalt kun gøre behovet større. Derfor er der brug for ingeniører, der kan være med til at designe og dimensionere telekommunikationssystemer nu og i fremtiden, bygge 5G-mobilnet og -infrastruktur og enheder til Internet of Things. Det er det, denne uddannelse handler om. Som færdig kandidat er der mange og gode jobmuligheder. Du kan naturligvis blive ansat i virksomheder, der designer og udvikler hardware/software til kommunikationssystemer, opbygge de kommende datacentre eller være med til at etablere nye togsignalsystemer. Men faktisk er perspektiverne endnu større. De fleste elektroniske produkter kan nu kommunikere, så der er virkelig mange virksomheder, der har brug for ingeniører inden for kommunikationssystemer.
> dtu.dk/ctsd
Informationsteknologi
Det moderne samfunds infrastruktur er baseret på informationsteknologi. IT er en naturlig del af vores hverdag, og virksomheder er afhængige af computere og kommunikationsudstyr. Uddannelsesretningen Computer Science and Engineering handler om design og brug af beregningskomponenter – både software og hardware – til effektiv og konkurrencedygtig løsning af tekniske problemer. Uddannelsen har fokus på at forstå og anvende de rette abstraktioner til den avancerede IT-løsning, hvori der typisk indgår både eksisterende og fremtidige komponenter. Som færdig kandidat vil du være i stand til at modellere, analysere, designe, implementere og validere komplekse IT-systemer baseret på teoretisk og teknologisk velfunderede metoder, værktøjer og teknikker.
> dtu.dk/cse



Design og Innovation
Med en kandidatgrad i Design og Innovation vil du være rustet til at deltage i og lede ingeniørdesign, produkt- og serviceudvikling og innovationsledelsesaktiviteter i industrien, servicesektoren og offentlige organisationer. At skabe innovation betyder at omdanne teknologi til løsninger for mennesker. På den måde spiller innovation en afgørende rolle i håndteringen af globale udfordringer såsom implementering af komplekse nye teknologier, opnåelse af vores bæredygtigheds- og cirkularitetsmål eller udformning af fremtidens intelligente systemer. Som designingeniør får du den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udvikle komplekse produkter, tjenester og systemer, der tager højde for både teknologien, mennesket og samfundet. Uddannelsen giver dig værktøjer og metoder til at kombinere teknisk viden med en forståelse af brugernes behov og af metoder til at udføre ingeniørarbejde med et designfokus. Uddannelsen lægger vægt på at udvikle dine kreative kompetencer og evner til at analysere samspillet mellem brugeren, produktet, systemet og samfundet. Du får indsigt i et eller flere tekniske områder og lærer at udvikle koncepter og gennemføre design- og innovationsprocesser.
> dtu.dk/design
Geofysik og Rumteknologi
På Earth and Space Physics and Engineering får du kompetencer inden for overvågning, kortlægning og udforsk ning af Jorden, andre planeter og objekter i vores galakse og universet. Du arbejder med satellit-, fly- og jordbaserede målemetoder og instrumenter, databehandlingsmetoder samt matematiske og fysiske modeller til beskrivelse af de fysiske fænomener. Du bliver kvalificeret til et arbejdsliv inden for udvikling og anvendelse af instrumentering, observationsteknikker, modeller, metoder, overvågningssystemer, tjenester og beslutningsstøtteværktøjer. Du kan vælge specialisering inden for jordobservation, kortlægning og navigation, fastjordsfysik, udforskning af rummet eller rumfartssystemer. Når du er færdig, kan du få jobs i danske og internationale højteknologiske virksomheder, internationale rumorganisationer, rådgivende ingeniørvirksomheder, geoog rådgivningsbranchen, opmålings- og kortlægningsfirmaer, nationale og internationale organisationer samt offentlige myndigheder.
> dtu.dk/espe
Elektroteknologi
Elektroteknologi – fra strømproduktion over elektrisk udstyr og elektronik til trådløs kommunikation og robotter – har stor indflydelse på samfundets udvikling. Denne udvikling kræver højt kvalificerede ingeniører med ekspertise inden for elektroteknologiens mange discipliner. På uddannelsesretningen Electrical Engineering arbejder du på alle niveauer – fra avanceret teori, metoder og komponenter til praktiske systemer og anvendelser i f.eks. satellitter, robotter, elektronik, elbiler og vindmøller. Studiet giver dig jobmuligheder i mange forskellige produktionsvirksomheder, bl.a. i deres udviklingsafdelinger. Det kan f.eks. være inden for elektrisk energi, audiologi, elektronik, IC, robotter, droner, mobilkommunikation, radarteknologi eller satellitkommunikation.
> dtu.dk/een


Lyd og Akustisk Teknologi
Lyd spiller en stadig større rolle i vores samfund. Vi bruger dagligt teknologi med avancerede løsninger inden for netop akustik og lyd. Med en kandidatuddannelse inden for Lyd og Akustisk Teknologi kommer du bl.a. til at arbejde med audioteknologi, hørelsen og reaktion på lyd, bygnings- og rumakustik, signalbehandling, akustisk machine learning, miljøakustik og vibrationer mv. Uddannelsen tiltrækker studerende fra hele verden. Den er blandt de førende akustikuddannelser i verden og har et aktivt, internationalt og mangfoldigt studiemiljø. Som færdig kandidat har du mange forskellige muligheder for job. I Danmark er der en meget stærk industri inden for høreapparater, audiogengivelse, kommunikation, måleudstyr, techindustri, arkitektfirmaer, rådgivende ingeniørfirmaer og sundhed. Du kan også komme til at arbejde hos de store IT- og techfirmaer, som i stigende grad arbejder med lyddata og lydteknologi.
> dtu.dk/ena
Lys og Teknologi
Uddannelsesretningen Engineering Light har et bredt afsæt i en teknologisk platform med en lang række forskellige anvendelser – fra udvikling af nye, energibesparende lyskilder til optiske lyslederkabler, som er fundamentet for vores IT- og kommunikationssamfund. Derudover spiller lys en stadig større rolle inden for biologi og medicin – f.eks. til kvalitetskontrol af fødevarer og til medicinske diagnoser. Optiske målemetoder anvendes til f.eks. kontrol af vindmøller, teknologier, der kan måle specifikke gasser og dermed til optimering af forbrændingsprocesser m.m. Du kan specialisere dig inden for et ud af tre fokusområder: ’materialer og komponenter’, ’instrumentering og anvendelser' samt 'kvantefotonik'. Som færdiguddannet civilingeniør i Lys og Teknologi kan du f.eks. blive ansat i højteknologiske virksomheder, i forskningscentre, på universiteter eller i det offentlige sundhedsvæsen.
> dtu.dk/englig

Fysik og Teknologi
Fysik og Teknologi fokuserer på fysik som grundlag for moderne teknologi. Springet fra forskning til teknologisk gennembrud bliver stadig mindre, og der er et voksende behov for ingeniører, der kan kombinere en stærk videnskabelig baggrund med solid ingeniørmæssig kunnen. Som fysikingeniør kan du f.eks. bruge din viden til at arbejde med den grønne omstilling eller til nye teknologier inden for kvantekommunikation. Du kan også arbejde med fabrikation af fremtidens mikrochips og optiske komponenter, udvikling af udstyr til medicinforskning eller til udvikling af nye materialer med specialdesignede egenskaber. På studiet lærer du at anvende avancerede teoretiske, numeriske såvel som eksperimentelle teknikker inden for moderne fysik med sigte på anvendelser til gavn for mennesker.
> dtu.dk/phys



Miljøteknologi
Vi mennesker påvirker miljøet igennem alle vores aktiviteter. Environmental Engineering er en tværfaglig uddannelsesretning, der giver dig viden og værktøjer til at finde, måle og reducere miljøpåvirkninger i jord, vand og luft. Det er uddannelsesretningen, der lærer dig at planlægge og udvikle bæredygtig teknologi til at håndtere vanskelige udfordringer med blandt andet drikkevand, spildevand, ekstremregn, affald, forurening og kemikalier. De værktøjer, du lærer, inkluderer laboratorie- og feltundersøgelser, bioteknologi, satellitter og droner, computermodellering og geografiske informationssystemer. Du vælger selv retningen. Som færdiguddannet kan du sikre rent vand og afhjælpe miljøpåvirkninger i Danmark og udlandet. Jobmulighederne inkluderer teknologivirksomheder, rådgivere inden for miljø og anlæg samt de myndigheder, der forvalter vores miljø og ressourcer.
> dtu.dk/enviro
Fødevareteknologi
Kandidatuddannelsen i
Fødevareteknologi har fokus på industriel fødevareproduktion. Det kræver viden fra en lang række områder at imødekomme fødevarevirksomhedernes udfordringer inden for innovativ og bæredygtig fødevareproduktion. Uddannelsen giver dig kompetencer til at designe, optimere og evaluere processer inden for fødevareindustrien, samtidig med at du sikrer, at alle relevante krav og standarder i relation til kvalitet, sikkerhed, lovgivning, økonomi og bæredygtighed overholdes. Den giver dig desuden mulighed for at udvikle modeller, teknologier, processer og systemer, der kan tackle komplekse tekniske udfordringer og udvikle innovative løsninger inden for fødevareindustrien og beslægtede sektorer. Med en kandidatgrad i Fødevareteknologi vil du være kvalificeret til at varetage stillinger inden for forskning, udvikling og kvalitetskontrol i fødevarebranchen og lignende brancher. Du vil også få mulighed for at arbejde i den offentlige sektor, f.eks. for fødevaremyndighederne. Derudover vil du kunne tage en forskeruddannelse, der fører til en ph.d.-grad.
> dtu.dk/foodtech
Menneskeorienteret Kunstig
Intelligens
Den rivende udvikling inden for kunstig intelligens, AI, machine learning og digitale medieteknologier muliggør hele tiden nye anvendelsesområder og interaktionsmuligheder. Tænk blot på, hvordan nye bærbare enheder, apps, servicer og sociale medier – såsom smarture, fitnesstrackere, virtual reality-briller, MobilePay, Alexa, Siri og mængder af onlinetjenester – tilpasser sig vores brug og ændrer vores hverdag. For at kunne udnytte disse muligheder har vi brug for ingeniører, der kan anvende deres tekniske kompetencer i en tværfaglig sammenhæng, og som kan forstå og modellere den sammenhæng, systemet indgår i. Derfor får du i løbet af uddannelsen en dyb forståelse for både modellering af brugere og behov, prototypeudvikling af systemer og for de underliggende aspekter som f.eks. avanceret machine learning, datamining og -analyse. Det giver dig et solidt grundlag for at starte egen virksomhed, arbejde som IT-konsulent eller blive ansat som ingeniør i firmaer, der beskæftiger sig med f.eks. AI, bærbare løsninger, datadrevet UX-design, big data, design af interaktion, innovativ sundhedsteknologi, computergrafik eller animation.
> dtu.dk/hcai

Industriel Økonomi og Teknologiledelse
I dag har virksomheder og organisationer brug for ledere, rådgivere og analytikere, som kan kombinere deres ingeniørfaglighed med kompetencer inden for teknologi, innovation og ledelse. Det er netop kernen i uddannelsen Industrial Engineering and Management. I løbet af studiet får du stærke kvantitative og kvalitative kompetencer inden for beslutningsstøtte, bæredygtighed, digitalisering, operations- og supply chain management, projektledelse samt forretningsmodeller og entrepreneurship. Ved hjælp af disse kompetencer vil man som færdiguddannet kunne udgøre forbindelsen mellem teknologi og ledelse af mennesker i en virksomhed eller organisation. Det er centralt, når erhvervslivet skal udvikle og imødekomme behovet for tekniske løsninger i en kompleks og globaliseret verden. Netop globalisering og digitalisering stiller stadig flere krav til de metoder, man som ledelse eller analytiker skal mestre for at udnytte virksomhedens potentiale. De typiske jobfunktioner ligger inden for ledelse, rådgivning, analyse og planlægning. Som færdiguddannet kandidat er du meget efterspurgt på arbejdsmarkedet og du vil typisk få job i store danske og internationale firmaer som konsulent, analytiker, rådgiver, projektleder og lignende.
> dtu.dk/iem


Materiale- og Procesteknologi
Materials and Manufacturing Engineering er en tværfaglig disciplin, som fokuserer på optimering af materialer samt procesog produktionsteknologier inden for adskillige industriområder, f.eks. medicinsk udstyr, energiproduktion, automatisering, konstruktion, bil- og flyindustri og kommunikation. Nøglen til at udvikle og optimere højteknologiske produkter er viden om samspillet mellem materialernes indre struktur, fremstillings- og efterbehandlingsprocesser, egenskaber og produkternes opførsel under driftsbetingelser. I løbet af studiet lærer du om innovative teknologier, der revolutionerer fremstillingssektoren, og banebrydende materialeløsninger, så du bliver i stand til selv at analysere og udvikle nye produkter, også med fokus på Industri 4.0 og bæredygtighed. Fordi materialer og processer er afgørende for samfundets velstand og teknologiske fremdrift, er der mange jobmuligheder for dig som færdiguddannet kandidat, f.eks. inden for produktudvikling i en industrivirksomhed, teknologirådgivning i et konsulentfirma samt forskning og innovation med henblik på at optimere materialer, fremstillingsprocesser og produktionssystemer.
> dtu.dk/mme
Matematisk Modellering og Computing Matematik er en integreret del af vores hverdag. Der er matematik i mobiltelefoner, i togenes køreplaner og i søgemaskinerne på nettet – for blot at nævne nogle få eksempler. I takt med digitalisering og større brug af løsninger baseret på kunstig intelligens bliver matematikken endnu mere udbredt. Der er en stadig stigende efterspørgsel efter matematiske modeller og metoder inden for områder som informationsteknologi, energiteknologi, finansteknologi, produktion, rådgivning, medicinudvikling, DNA-kortlægning og miljøforskning. I løbet af studiet får du en solid viden om anvendt matematik og matematisk modellering samt om effektiv udnyttelse af computere og håndtering af store datamængder. Mathematical Modelling and Computation er et meget efterspurgt studie, og færdige kandidater finder arbejde inden for praktisk taget alle grene af samfundet.
> dtu.dk/mmc



Konstruktion og Mekanik
Konstruktion og Mekanik er for dig, der vil udvikle nye bæredygtige og bedre løsninger inden for produkter, mekaniske komponenter, produktionsudstyr og industrielle anlæg og maritime konstruktioner. Uddannelsesretningens fagområder dækker både systematiske konstruktionsmetoder og avancerede matematiske modeller med fokus på fysiske principper, styrkeforhold, strømninger og energiomformning – og anvendt matematik indgår i mange praktiske sammenhænge. Som færdiguddannet civilingeniør i Konstruktion og Mekanik kan du blive ansat i udviklings- og forskningsafdelinger i større industrivirksomheder, i mindre industrivirksomheder, der fremstiller højteknologiske produkter, i rådgivende ingeniørvirksomheder eller i forskningsinstitutioner. Flere vælger også at starte egen virksomhed.
> dtu.dk/mecheng
Marin Ingeniørvidenskab
Formålet med Ocean Engineering er at give færdige kandidater de videnskabsbaserede ingeniørmæssige færdigheder, der skal til for at udvikle den blå økonomi på en bæredygtig måde. I både Danmark og i udlandet er der et stigende behov for ekspertise inden for de maritime industrier, herunder havvind, skibsfart, fiskeri, havplanlægning og kystteknik, som alle forventes at vokse i de kommende år. Videnskabsbaserede ingeniørløsninger til bæredygtig blå vækst kræver en forståelse af havmiljøet – både dets fysiske og dets levende komponenter – samt viden om og færdigheder i at implementere ingeniørløsninger i et havmiljø.
> dtu.dk/ocean
Farmateknologi
På Pharmaceutical Design and Engineering lærer du at designe og udvikle lægemidler, som det foregår i lægemiddelindustrien. Du får brede kompetencer inden for hele lægemiddelområdet, f.eks. inden for assay technology, nanoteknologiske behandlingsmetoder og farmaindustriel procesudvikling. Du bliver også sat ind i patentering af lægemidler og de lovgivningsmæssige forhold omkring dokumentation og godkendelse af lægemidler. I løbet af studiet laver du projektarbejde i tæt samarbejde med relevante lægemiddelvirksomheder, der leverer konkrete problemstillinger, så du kan bruge din tekniske og naturvidenskabelige viden til at løse aktuelle forsknings- og udviklingsproblemer fra lægemiddelindustrien. Sådan lærer du at løse real-life-cases, samtidig med at du på det teoretiske plan udvider og specialiserer din viden og dine kompetencer. Som færdig kandidat kan du fungere som bindeled mellem de forskellige trin i udvikling og produktion af lægemidler, og du kan indgå på flere forskellige ledelsesniveauer i lægemiddelindustrien.
> dtu.dk/pharma


Bæredygtige Energisystemer
DTU er på forkant med uddannelse og innovation inden for energisystemløsninger, den grønne omstilling og bæredygtig energi. Kandidatuddannelsen i
Bæredygtige Energisystemer giver dig en solid viden om optimal interaktion mellem forskellige energiteknologier og komponenter samt optimal drift og koordinering af store integrerede energisystemer inden for bl.a. varme-, naturgas-, brint- og transportsektoren. Der er et stærkt fokus på integration af grøn energi samt system- og markedsløsninger, der kan fremme den. På uddannelsen lærer du at udarbejde og anvende innovative tværfaglige løsninger baseret på den nyeste viden inden for socioøkonomisk analyse, matematisk programmering, avanceret modellering og statistiske metoder, digitalisering og maskinlæring. Hver studielinje er specialiseret i specifikke aspekter af energisystemer, herunder digitale energisystemer, energisystemanalyse og energieffektive bygningssystemer. I løbet af studiet vil du erhverve dig omfattende ekspertise inden for forskellige energiteknologier, der har fokus på bæredygtighed. En kandidatgrad i
Bæredygtige Energisystemer giver dig en bred vifte af karrieremuligheder i det private erhvervsliv, hos de offentlige myndigheder og inden for forskning.
> dtu.dk/sensy
Bæredygtige Energiteknologier DTU er førende inden for forskning i bæredygtig energi i Europa. Kandidatuddannelsen i Bæredygtige Energiteknologier giver dig kompetencer til at udvikle løsninger, der fremskynder omstillingen til en bæredygtig fremtid. Hver studielinje er specialiseret i specifikke aspekter af energiteknologi, fra biobrændstoffer og energikonvertering og -lagring til vind- og solenergi. Uddannelsen giver dig også mulighed for at specialisere dig i integration af en bred vifte af energiløsninger og udarbejde koncepter til integration af disse nye teknologier i det eksisterende energisystem. I de kommende årtier vil globale energisystemer og nye energiteknologier gennemgå store forandringer, og deres bæredygtighed vil være af enorm betydning – ud fra både et miljømæssigt, et økonomisk og et socialt perspektiv. I løbet af studiet vil du erhverve dig omfattende ekspertise inden for forskellige energiteknologier med fokus på bæredygtighed. En kandidatgrad i Bæredygtige Energiteknologier giver dig en bred vifte af karrieremuligheder i det private erhvervsliv, hos de offentlige myndigheder og inden for forskning.
> dtu.dk/sente

Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur fokuserer på den bæredygtige udnyttelse af akvatiske ressourcer til fiskeri eller akvakulturproduktion igennem optimerede produktionsformer og forvaltning og med minimale klima- og miljøpåvirkninger. Centrale elementer i uddannelsen er innovation og teknologisk udvikling. Det er muligt at følge en studielinje i fiskeri, biodiversitet og ressourceforvaltning eller i akvakultur. Med fokus på fiskeri beskæftiger du dig med forvaltning af økosystemer og bevarelse af biodiversitet, og opnår forståelse for dynamikker, vækst, og genetik af udnyttede fiskebestande, og påvirkninger fra fiskeriet. I studielinjen for akvakultur er fokus på recirkulerede opdrætssystemer og tekniske løsninger til vandbehandling, ernæring og velfærd af opdrættede organismer på forskellige trofiske niveauer, samt næringsstoffer, slutrensning og reduktion af miljøpåvirkninger fra opdræt.
> dtu.dk/sfa



Teknologisk Entreprenørskab
Grib en unik mulighed for at udvikle dig som entreprenør, og arbejd tæt sammen med et mangfoldigt team om at skabe teknologibaserede startups til gavn for mennesker, samfund og klima. Bliv en del af fællesskabet på en campus med forskningsfaciliteter i verdensklasse, hvor du og dit team får adgang til jeres eget startuplab. På Technology Entrepreneurship kommer du både til at udvælge og validere idéer, udvikle teknologibaserede løsninger, udforske og definere din rolle i en startup og opleve et semester på udveksling på et førende entreprenant universitet. Du kan både bidrage med dine egne idéer og arbejde med teknologi og patenter fra DTU eller med koncepter fra virksomheder og organisationer. Du kommer i høj grad til at lære og dygtiggøre dig ved at teste tingene i virkeligheden. Når du afslutter din uddannelse, kan du bygge bro mellem marked og teknologi gennem løsninger med reel social og bæredygtig effekt. Du kan anvende innovationsprocesser i en hvilken som helst organisation. Og du kan skabe din egen startup eller blive entreprenør, innovation manager eller business developer.
> dtu.dk/techno
Uddannelsen fører til titlen cand.tech. i teknologisk entreprenørskab med den engelske titel Master of Science (MSc) in Technology Entrepreneurship.
Vindenergi
Vindenergi er en hurtigt voksende branche, der bidrager betydeligt til produktionen af elektrisk strøm uden at udlede CO 2 , og som beskæftiger mange mennesker hos fabrikanter, underleverandører, projektudviklere, forsyningsselskaber og rådgivere. Som studerende på Wind Energy får du adgang til den nyeste viden og teknologi, idet du bliver undervist af forskere fra DTU samt af eksperter fra vindmølleindustrien. Som færdig civilingeniør i Vindenergi har du en dyb viden og færdigheder i aerodynamik, mekanik, nettilslutning og elektroteknologi. Dette kvalificerer dig til at analysere, designe, udvikle og betjene fremtidens vindenergisystemer.
> dtu.dk/wind



Samarbejde med CBS og KU
Ved at kombinere kurser i avanceret biologi/bioteknologi med værktøjer og metoder fra erhvervslivet lærer du, hvad der skal til for at omsætte videnskabelig forskning og patenter til innovative produkter og levedygtige forretningsmuligheder. Undervisningen trækker på ekspertviden fra life science-branchen, akademisk viden på højeste niveau, real-life-cases og indsigt i bio ventures og giver mulighed for et tremåneders praktikophold i en af Danmarks førende life science-virksomheder. Som kandidat i Business Administration and Bioentrepreneurship lærer du ikke kun de færdigheder, der er værdifulde for at starte din egen virksomhed. Du kan også varetage en bred vifte af opgaver i life science-virksomheder, der udvikler og lancerer nye produkter og servicer. Kandidater i Business Administration and Bioentrepreneurship forbinder life science og erhvervslivet.
Samarbejde med KU
Denne kandidatuddannelse, der bygger på et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet, har fokus på at give de studerende kompetencer inden for kvanteinformationsvidenskab, kvantecomputere og kvanteteknologi – et område i hastig udvikling. Uddannelsen vil i høj grad være tværfaglig og ligge i grænsefladen mellem datalogi, matematik og fysik. Faktisk forventes de studerende at have en baggrund inden for et eller flere af disse felter. Alle studerende vil i løbet af uddannelsen stifte bekendtskab med de forskellige aspekter af kvanteområdet, der spænder fra det rent teoretiske til det mere teknologiske og eksperimentelle. Kvanteområdet er et nyt område i udvikling – også i erhvervslivet. Uddannelsen giver karrieremuligheder inden for f.eks. kommunikation, sikkerhed og kryptografi, rådgivning, startupvirksomheder og forskning.
Samarbejde med KU
Kan en app redde liv? Hvordan påvirker IT-systemer vores sundhedsvæsen? Og hvordan udvikler man dem, så de er etisk forsvarlige? På Sundhed og Informatik kombinerer du det bedste fra flere verdener med fag fra medicin, datalogi og samfunds- og ingeniørvidenskab. Du bliver i stand til at bygge bro mellem sundhedsprofessionelle, IT-udviklere og borgere, når der skal udvikles digitale sundhedsløsninger. Løsninger, der skal kunne bruges både af almindelige borgere og på højt specialiserede hospitaler. Uddannelsen spænder bredt, og du kan undervejs tilpasse indholdet efter dine interesser. Efterspørgslen på kandidater i Sundhed og Informatik er stor, og du kan f.eks. få job som projektleder, konsulent eller servicedesigner. Dine jobmuligheder er gode både på det private og på det offentlige arbejdsmarked. Du kan også gå innovationsvejen og blive selvstændig med egen virksomhed.
Uddannelsen er et samarbejde mellem
CBS, Københavns Universitet og DTU
Du bliver optaget på CBS, men følger kurser på både CBS og DTU eller KU. Læs mere på > cbs.dk/uddannelse/kandidat/ msc-in-business-administration-andbioentrepreneurship
Uddannelsen er et samarbejde mellem
Københavns Universitet og DTU
Du bliver optaget på Københavns Universitet, men følger kurser på begge universiteter. Læs mere på > studies.ku.dk/masters/quantuminformation-science
Uddannelsen er et samarbejde mellem Københavns Universitet og DTU
Du bliver optaget på Københavns Universitet, men følger kurser på begge universiteter. Læs mere på > studier.ku.dk/kandidat/sundhed-oginformatik
DTU samarbejder med en række anerkendte udenlandske eliteuniversiteter om flere forskellige internationale kandidat retninger. På disse forløb tilbringes en del af studietiden på et af vores udvalgte partneruniversiteter, hvor du får adgang til unikke specialiseringer og opbygger en stærk international profil. Du kan vælge mellem følgende retninger:
SDC
Life Science Engineering and Informatics
N5T
Cold Climate Engineering
Environmental Engineering
Innovative Sustainable Energy Engineering
Maritime Engineering
Polymer Technology
N5T Extended Campus Programme, Batteries
KAIST
Computer Science and Engineering
Electrical Engineering
Engineering Acoustics
Mechanical Engineering
Offshore Wind Energy
EuroTech
Energy Conversion and Storage (TUM)
Engineering Physics (TUM)
Environmental Engineering (EPFL)
Environmental Engineering (TUM) Management (TUM)
Space and Geodesy (TUM)
Sustainable Energy Technology (TU/e)
Øvrige
Arctic Mineral Ressources (LTU)
Security and Cloud Computing SECCLO (Erasmus Mundus)
European Wind Energy Master (EWEM)
Sustainable Aquaculture (NTNU)




Sino-Danish Center

DTU deltager i en kandidatretning under Sino-Danish Center for Education and Research (SDC). Kandidatretningen varer to år, og hele uddannelsen læses i Beijing, Kina.
Aalto (Finland), NTNU (Norge), Chalmers og KTH (Sverige) og DTU
DTU er medlem af den nordiske universitetsalliance Nordic Five Tech (N5T) sammen med de fire andre førende tekniske universiteter i Norden. Sammen udbyder de fem universiteter en række fælles kandidatretninger, der leder til en dobbeltgrad. Dertil tilbyder Nordic Five Tech et udvidet etårigt udvekslingsophold med fokus på batteriteknologi.
KAIST (Sydkorea) og DTU
DTU udbyder en række kandidatretninger i samarbejde med Sydkorea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST), der leder til en dobbelt kandidatgrad. KAIST er det førende tekniske universitet i Sydkorea.
EPFL (Schweiz), École Polytechnique (Frankrig), TU/e (Holland), TUM (Tyskland), Technion (Israel) og DTU
DTU er en del af EuroTech-alliancen sammen med fem andre førende tekniske universiteter i Europa. EuroTech-universiteterne har udviklet en række særlige kandidatretninger kaldet 1:1, hvor du læser et år på DTU og er et år på udveksling hos et af partneruniversiteterne.
> dtu.dk/internationaluddannelse
148 Adgangskrav
150 Sådan bliver du optaget på DTU
153 DTU Adgangskursus
For at blive optaget på DTU skal du have en adgangsgivende eksamen og de rette niveauer i en række fag.
De adgangsgivende danske eksamener er:
studentereksamen (stx) højere teknisk eksamen (htx) højere forberedelseseksamen (hf) på den gamle reform* højere forberedelseseksamen (hf) på den nye reform* højere handelseksamen (hhx) en erhvervsuddannelse med gymnasial studiekompetence (eux) gymnasialt indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF) eksamen fra Duborg-Skolen eksamen fra A.P. Møller Skolen udenlandsk eksamen mv., som er sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen jf. eksamenshåndbogen
eller
adgangskursus til ingeniøruddannelserne (via kvote 2).
Har du opnået de nødvendige kvalifikationer på anden vis, skal du sende DTU en motiveret og begrundet dispensationsansøgning.
Niveaukrav, A – B – C
Du kan læse om niveaukravene under hver enkelt uddannelsesretning og i skemaet på næste side. Alle fag med niveaukrav skal være bestået før studiestart.
Det er et krav, at ansøgere til alle uddannelsesretninger på DTU's diplom- og civilingeniøruddannelser inden studiestart kan dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst B-niveau. Det skyldes, at en væsentlig del af kursuslitteraturen er på engelsk, og at nogle kurser kun udbydes på engelsk.
Betinget optagelse
Opfylder du ikke adgangskravene til den uddannelsesretning, du søger ind på, kan du blive betinget optaget på uddannelsesretningen. Betingelsen består i, at du kun bliver optaget, hvis du når at opgradere de fag, du mangler, inden studiestart. Du kan kun blive betinget optaget, hvis du højst mangler at opgradere to fag.
Genberegning af karaktergennemsnit
Supplerer du et fag for at opfylde adgangskravene til den uddannelse, du søger, indgår karakteren fra dit suppleringsfag i en genberegning af dit karaktergennemsnit. Hvis genberegningen giver et lavere gennemsnit end dit oprindelige gennemsnit, vil det være det nye, lavere gennemsnit, der bruges til optagelse på den specifikke uddannelse. Bemærk, at du ikke kan forbedre dit gennemsnit via supplering. I tilfælde af at genberegningen forhøjer dit gennemsnit, vil det være det oprindelige gennemsnit, vi bruger til optagelse.
Det manglende adgangskrav skal være opfyldt inden studiestart.
Du kan finde en oversigt over de seneste års adgangskvotienter på > dtu.dk/kvotienter
*Der er nye regler for hf afsluttet på den nye 2017-reform. Kontakt Studievejledningen ved spørgsmål.

Niveaukrav – diplomingeniør
UDDANNELSESRETNING
Arktisk Byggeri og Infrastruktur
Byggeri og Infrastruktur
Energiteknologi
Fiskeriteknologi
Fødevaresikkerhed og -kvalitet
Global Business og Teknologi***
og Økonomi
Kemi- og Bioteknik
Kemiteknik og International Business
Maritim Teknik
Maskinteknik – digital uddannelse
Mobilitet, Transport og Logistik (tre muligheder)
enten
eller
eller
Proces og Innovation
* Fysik C/B kan erstattes af geovidenskab A ** Kemi C/B kan erstattes af bioteknologi A *** Fremmedsprog C er fjernet som adgangskrav fra optagelsen 2024
Niveaukrav
– bachelor i teknisk videnskab
Æn drede niveaukrav for Data Science og Management fra og med optagelsen 2026: M atematik A Fysik B eller Geovidenskab A Kemi C Dansk A Engelsk B
Der tages forbehold for fejl og ændringer. Ved uoverensstemmelser er den aktuelle adgangsbekendtgørelse gældende. Find den opdaterede oversigt på dtu.dk/optag. Niveaukrav for Fødevarer og Ernæring fremgår af siden om den pågældende uddannelsesretning her i kataloget.
Alle uddannelsesretninger har sommeroptag (semesterstart 2. september 2024), foruden Maskinteknik - digital uddannelse, som kun har vinteroptag (semesterstart 3. februar 2025). Vær opmærksom på at der er velkomst- og introarrangementer i ugen op til semesterstart. Studiepladserne er fordelt mellem kvote 1 og kvote 2 med forskellige ansøgningsfrister.
Sommeroptag
Hvis du søger ind på en bachelor- eller diplomingeniør retning, skal du bruge det elektroniske ansøgningsskema, som du finder på >optagelse.dk
Hvis du søger ind på en kandidat retning, skal du søge via det elektroniske ansøgningsskema, som du finder på >dtu.dk/optag
Vinteroptag på
Maskinteknik – digital uddannelse
Hvis du vil søge ind på Maskinteknik – digital uddannelse, der har studiestart om vinteren, skal du følge vejledningen på > dtu.dk/vinteroptag
Kvote 1
Hvis du søger gennem kvote 1, er det dit eksamensgennemsnit, der afgør, om du bliver optaget. Du kan søge via kvote 1, hvis du har en dansk adgangsgivende eksamen eller en omregnelig eksamen fra EU/EØS.
Ansøgningsfrist, kvote 1
Sommeroptag: 5. juli kl. 12
Vinteroptag (kun Maskinteknik – digital uddannelse): 1. december
Kvote 2
Kvote 2 er for dig, der ikke kan blive optaget gennem kvote 1, fordi dit eksamensgennemsnit er for lavt, du har en udenlandsk eksamen eller du skal søge om dispensation. Har du relevante kvalifikationer og erfaringer ud over din adgangsgivende eksamen, kan du søge optagelse gennem kvote 2. Når du søger gennem kvote 2, skal du sende en motiveret og begrundet ansøgning. Din ansøgning bliver behandlet individuelt. Hvis DTU får flere ansøgere, end der er pladser til, bliver hver enkelt ansøger i kvote 2 prioriteret ud fra en individuel helhedsvurdering. Du skal desuden søge gennem kvote 2, hvis du:
a) har en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen. Visse udenlandske eksamener er ligestillet med en dansk studentereksamen. Uanset nationalitet skal du søge gennem kvote 2, hvis du har en udenlandsk eksamen. Hvis du ikke har en dansk eller nordisk adgangsgivende eksamen, skal du desuden have bestået studieprøven i dansk eller have suppleret med og bestået dansk A.
b) søger optagelse på en diplomingeniørretning og har en relevant kort eller mellemlang videregående uddannelse – f.eks. som datamatiker, elinstallatør eller laborant.
c) søger om dispensation – dvs. hvis du har andre kvalifikationer end en adgangsgivende eksamen.
d) har gennemført et adgangskursus.
Ansøgningsfrist, kvote 2
Sommeroptag: 15. marts kl. 12
Vinteroptag (kun Maskinteknik – digital uddannelse): 15. oktober
Merit fra tidligere uddannelser
Hvis du har beståede uddannelseselementer fra tidligere uafsluttede uddannelsesforløb, har du selv pligt til at gøre opmærksom på dette i din ansøgning om optagelse. Efter optagelse vil du blive kontaktet af DTU med henblik på at søge merit for de beståede elementer.
Du ansøger om merit i DTU’s meritsystem. Det er studielederen for din uddannelsesretning, der vurderer, hvad du kan få merit for. Såfremt det vurderes, at du kan få merit for kurser i den valgfrie del af uddannelsen, kan du selv bestemme, om du vil have meritten. Såfremt det vurderes, at du kan få merit for kurser i den obligatoriske del af uddannelsen, vil du få denne merit.
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din ansøgning om merit, kan du skrive til >merit@adm.dtu.dk
Hvornår får jeg svar?
Søger du til sommeroptaget, får du svar på din ansøgning den 28. juli. Søger du til vinteroptaget, får du svar lige før jul.
Specialpædagogisk støtte
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse – herunder læse- og skrivevanskeligheder – kan du søge om specialpædagogisk støtte, SPS. Du kan søge om SPS, samtidig med at du søger om optagelse på DTU.
Få mere at vide
Hvis du har nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DTU’s studievejledning. Se kontaktinformationer på >dtu.dk/studievejledning


Hvis du ikke har forudsætningerne for at blive optaget på en ingeniør uddannelse, kan du få dem på DTU Adgangskursus. Du kan tage en adgangsgivende eksamen eller supplere med enkelte fag.
Adgangskursus – 1 eller 1½ år
Er en kort og målrettet vej til ingeniørstudiet for dig, der ikke har en adgangsgivende eksamen. For at kunne starte på adgangskurset skal du have 9. klasse i dansk og engelsk samt 10. klasse i matematik og fysik eller naturfag. Desuden skal du have mindst to års erhvervserfaring. Undervisningen foregår som holdundervisning og omfatter matematik A, fysik B, kemi C, dansk A og engelsk B samt evt. et valgfag.
Adgangskursus – på campus
Kurset er skemalagt med 40 lektioner pr. uge, og undervisningen foregår på DTU Ballerup Campus eller DTU Lyngby Campus. Det tager 1 eller 1½ år, og du kan starte to gange om året: medio januar og medio august.
Adgangskursus – online (aften)
Er et forløb tilrettelagt for dig, der ikke har mulighed for at følge dagundervisning. Forløbet kombinerer onlineundervisning tre aftener om ugen, fremmødeundervisning fire weekender pr. semester og selvstudie. Det er tilrettelagt over 1½ år og starter i januar.
Adgangskursus – hybrid
Er et forløb tilrettelagt for dig, der bor langt væk fra campus. Forløbet har onlineundervisning hver dag og fremmødeundervisning på Ballerup Campus seks-syv gange hvert semester. Det er tilrettelagt over 1 år og starter i august.
Suppleringskursus
Hvis du har en eksamen fra stx, hf, htx eller hhx, men mangler bestemte fag eller niveauer, eller hvis du skal bestå et fag, du er dumpet i til den adgangsgivende eksamen, kan du blive enkeltfagskursist. Du kan vælge at supplere på et intensivt turbokursus eller med online aftenundervisning over 16 uger.
Turbokurser
Ved turbokurser supplerer du med ét fag ad gangen. Turbokurserne starter løbende om foråret, efteråret og hen over sommeren.
Onlinekurser
Hvis du ikke har mulighed for at møde op til undervisning om dagen, udbydes enkelte fag som onlineforløb. Disse starter i januar og august.
Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder og få lagt en studieplan, som passer netop til dig.
SU
Som studerende på DTU Adgangskursus er du SU-berettiget. Dit forbrug af SU på DTU Adgangskursus har ikke indflydelse på dine SU-muligheder på ingeniørstudiet.
Studievejledningen på
DTU Adgangskursus studvejl@adk.dtu.dk
35 88 55 00
Studiekontor på
DTU Ballerup Campus Lautrupvang 15, Sektion M 2750 Ballerup adkballerup@adk.dtu.dk
35 88 55 00
Studiekontor på
DTU Lyngby Campus Akademivej, Bygning 450 2800 Kgs. Lyngby adk@adk.dtu.dk
45 25 70 62
> adgangskursus.dtu.dk

Ansvarshavende redaktør: Marie Dinesen
Redaktør: Andreas Ussingø Design og produktion: We Love People & EssenceMediacom
Fotos: Mikkel Adsbøl, T. Kaare Smith, Thorkild Amdi Christensen, Jon Nordstrøm, Mikal Schlosser, Sonja Iskov, Lars Bahl, Tuala Hjarnø, Stamers Kontor, Thomas Winter, Jens Rosenfeldt, Mikkel Strange, Carsten Broder Hansen, Stig Nørhald, BVMed Picture Pool, Søren Kristensen, Thomas Hjort Jensen, Ditte Valente, Justin Hummerston, Iben Julie Schmidt, Astrid Degerbøl, Frederik Thorup, Klaus Holsting, Torben Nielsen, Simon Klein Knudsen, Ehrhorn & Hummerston, Hans Peter Christensen, Lisbeth Holten, David Johan Christensen, Vibeke Hempler, David Lykke Ivens, Julie Storm Høgsbro, Johanne Parelius, Peter Clausen, Sona Tomaskovicova, Lisbeth Holten, Mette Møller Nielsen, Dionysios Krekoukitis, Pernille Erland Jensen, Per Anton Almgren, Jesper Scheel, Peter Clausen, Nicolai Perjesi, Simon Skipper, Lasse Baylund, Line Reeh, Emil Hougaard/Ritzau Scanpix, Unsplash, Colourbox, Thinkstock, Shutterstock og DTU.
Redaktionen er afsluttet januar 2024

En opfindelse fra DTU gør det muligt løbende at måle flydeegenskaber direkte på fabrikken ved hjælp af en såkaldt mikrofluid-chip. Det kan revolutionere fremstillingen af flydende produkter lige fra ketchup til kemiske industrivarer.
Teknologi for mennesker.
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 101
2800 Kgs. Lyngby
dtu@dtu.dk
Tlf. 45 25 25 25
dtu.dk
Få et indblik i DTU's studiemiljø – følg os på vores sociale medier.
