DSV Frø - Frøbladet 2023

FRØBLADET 2023 – kvalitetsfrø med stærke rødder

Innovation og vækst

www.dsv-froe.dk

Biodiversitet, klima, bæredygtighed 2 | Biodiversitet, klima, bæredygtighed 3 | Nyheder til sæson 2023 3 | Vælg frø med høj spireevne og renhed 4 | Hjemmeavlet protein 5 | Slættidspunkt

Vi har alle en kæmpe udfordring med bl.a. klima, miljø, reduktion af CO2-udledning samt biodiversitet – og landbruget spiller her en stor rolle. Som frøproducent og frøleverandør arbejder vi målrettet på at udvikle produkter, som bidrager med løsninger til de mange udfordringer.

5 | Rødkløver og/eller Hvidkløver?

6 | AberWolf rajgræs – bedste fordøjelighed 7 | Biodiversitet i græsmarken 7 | OptiSlæt frøblandinger 8 | Økologisk frø 8 | Urter i græsmarken 9 | Roer til foder og energi 9 | Græs i majs 10 | Efterafgrøder med N-fikserende arter 11 | 4% udtagning/brak – Blomster-/Bestøverbrak 11 | Kødkvæg 12 | Heste 12 | Frø til Vildt 13 | Bier & Insekter 13 | Plænegræs 14 | Sortiment af frøblandinger 15 | Sortiment af græs & kløver 16 | Blomsterblandinger Udgivet af DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Telefon 97 42 05 33 info@dsv-froe.dk www.dsv-froe.dk Redaktion Betty Schmidt ansvarshavende betty.schmidt@dsv-froe.dk Layout og tryk Johansen Grafisk Telefon 97 40 22 33

2 | DSV Frøbladet 2023

Græs er klimavenligt og bæredygtigt Græs er flerårigt, har et lavt behov for plantebeskyttelse og en lille risiko for udvaskning. Græs har en lang vækstsæson og er dermed i stand til at udnytte solens energi i en stor del af året. En god græsmark kan årligt lagre mere end 1 tons kulstof pr. ha – kulstof, der fjernes fra atmosfæren. Mere kulstof i jorden giver mere frugtbare og humusrige jorde, der bedre kan modstå klimaændringer, f.eks. meget nedbør eller tørke.

Der arbejdes intensivt – bl.a. på Ausumgård - på at finde flere anvendelsesmuligheder for græs - herunder bioraffinering af kløvergræs ved udvinding af protein til grise og fjerkræ og måske i fremtiden mennesker. En højere selvforsyning med protein vil bl.a. betyde en mindre soja import, hvilket også

bidrager til at mindske klimaaftrykket.

Høj fordøjelighed af græsset Køernes udledning af metan som drøvtygger er en udfordring – men foder med en høj fordøjelighed kan reducere metan-udledningen.

Vi fokuserer i vores græsforædling meget på sorternes fordøjelighed – en høj fordøjelighed af cellevægge giver en øget foderoptagelse, bedre foderudnyttelse, lavere metan-udledning samt en højere mælkeydelse – altså i sidste ende både et bidrag til klimaet og en bedre økonomi for landmanden, hvilket ikke må glemmes.

Stor biodiversitet Biodiversitet eller mangfoldighed er et stort tema hos os. Vi har frøblandinger med mange plantearter til flere formål: • Foderproduktion – f.eks. kløvergræsblandingerne OptiSlæt og Øko-OptiSlæt • Blandinger til det nye 4% udtagning – f.eks. DSV Blomster& Bestøverbrak • Bier og insekter – f.eks. DSV Bi& Insektblanding • Blomsterblandinger – mange arter og lang blomstringsperiode

Nyt til sæson 2023 Der er ingen ændringer i sammensætningen af de anbefalede konventionelle frøblandinger – mens der kommer to nye anbefalede økologiske frøblandinger. Vi introducerer flere nyheder samt foretager lidt justeringer, se tabel 1.

2022 var et udfordrende år i flere dele af landet, primært pga. tørke

og meget høje temperaturer i sensommeren. Men også et koldt forår var medvirkende til, at året 2022 ikke blev et godt græs-år.

Heldigvis er kvaliteten af det høstede kløvergræs ok, men der mangler udbytter – med stor variation over landet.

Konventionelt frø Ny blanding – OptiSlæt med urter, side 7 OptiSlæt – nyt navn (før OptiSlæt med rødkløver) og nu med mere hvidkløver OptiSlæt med hvidkløver udgår DSV Blomster- & Bestøverbrak 1 og 2 forenes til én blanding – til 4% udtagning, side 11 Ny middeltidlig diploid alm. rajgræs Arnando Ny efterafgrødeblanding med græs og cikorie til majs, side 9

Økologisk frø Frøbl. Ø40 erstatter Øko-OptiMælk med rødkløver Frøbl. Ø41 erstatter Øko-OptiMælk med hvidkløver Ny blanding – Øko-OptiSlæt med urter, side 7 Ny blanding – Øko-Blomster- & Bestøverbrak – til 4% udtagning, side 11 Ny engsvingel Baltas Tabel 1. Nyheder og ændringer til 2023 i konv. og økologisk markfrø.

Vælg frø med høj spireevne og renhed Græs- og kløverfrø, der sælges i Danmark, skal overholde EU-normer med hensyn til spireevne, renhed og ukrudtsindhold. Vi har gennem mange år opereret med strengere kvalitetsnormer for konventionelt frø til det danske marked. Bemærk: Det gælder både frø til foderbrug og til efterafgrøder!

Alm. rajgræs til efterafgrøde Vi sætter også en ære i at levere

kvalitetsfrø til efterafgrøde-formål.

I gennemsnit af flere år har vores frøpartier hertil haft en renhed på 98,9% og en spireevne på 94%, hvilket betyder hele 20% flere spiredygtige frø i forhold til EU-normer, se tabel 2. Jo bedre frøkvaliteten er, des bedre mulighed for at opnå en god etablering af efterafgrøder, der lever op til kravet om plantedække og jo færre uønskede ukrudtsarter udsås der også.

EU-norm

DSV Frø, kvalitet, gns. 7 år

Renhed

Min. 96%

98,9%

Spireevne

Min. 80%

94%

384.000

464.000

Antal spiredygtige frø/kg

+ 20%

Tabel 2. Forskel mellem EU-norm og DSV Frø’s faktiske kvalitet af diploid alm. rajgræs til efterafgrøde som gennemsnit af flere år.

| 3

Hjemmeavlet protein Alle mælkeproducenter bør have fokus på selv at avle så meget protein som muligt – indkøb af protein er dyrt, der er krav om non GM-foder og der er klimamæssige aspekter i at producere lokalt og minimere forbruget af importeret soja. Hjemmeavlet protein kommer primært fra kløvergræsmarken – og her er det vigtigt, at der er tale om en græsmark med et højt indhold af kløver, gerne 30-40% kløver.

Der er flere områder, der skal fokuseres på for at øge protein-udbyttet fra kløvergræsmarken.

1. Valg af frøblanding Langt de fleste frøblandinger indeholder kløver – enten ren hvidkløver eller rød- og hvidkløver. En frøblanding med rødkløver giver højere udbytte, mere protein men en lavere fordøjelighed end en frøblanding kun med hvidkløver. Forsøg med frøblandinger i flere år viser cirka 1.200 FE og 200 kg råprotein mere pr. ha i en rødkløverblanding ift. en hvidkløverblanding.

2. Etablering af kløvergræsset Som udgangspunkt er der masser af kløverfrø i frøblandingerne.

Hvidkløver har meget små frø og er derfor særlig følsomme for dyb såning. Sådybden bør være ½ - 1 cm på et jævnt og fast såbed.

4 | DSV Frøbladet 2023

Frøene skal trykkes ned i fast jord, så de kan optage vand – en forudsætning for, at spiringen begynder.

Det vil sige, at en omhyggelig etablering er første trin til en god kløverbestand.

3. Gødskning Kløver fikserer kvælstof fra luften, kvælstof der også kommer græsset til gode. Har man det ønskede høje kløverindhold, kan og skal der spares på kvælstofgødningen. Hvis bælgplanter tilføres meget kvælstof, bestiller de mindre, dvs. de fikserer ikke kvælstof i samme grad.

Det giver ofte græsset et forspring og kløveren bliver trykket.

I første slæt ses der ofte det laveste kløverindhold på året, hvilket skyldes, at græs begynder at vokse før kløver, hvorved græsset får et forspring.

Husk at marken skal være velforsynet med kalium, da kløver er følsom overfor kalimangel.

4. Slætstrategi Ved slætstrategi tænkes på tidspunkt for 1. slæt, antal dage mellem slættene og antal slæt i sæsonen. Generelt giver flere slæt mere protein.

For de fleste vil det være fornuftigt at tage et tidligt 1. slæt, da man hermed opnår et højere proteinind-

hold i ensilagen samtidig med en højere fordøjelighed. Det er vigtigt at have en strategi inden sæsonen, men også være klar på, at der kan ske ændringer som følge af specielle vejrforhold, f.eks. tørke.

5. Kørsel og stubhøjde Generelt for græs og kløver gælder, at en god kørselsdiciplin, gerne faste kørespor bidrager positivt til udbyttet. Der er både den mekaniske skade/tryk på planterne, men der sker også en komprimering af jorden, hvilket heller ikke giver noget på pluskontoen. Særligt plantebestanden af rødkløver påvirkes negativt af kørsel, da skadede planter dør.

Stubhøjden kan også have betydning for andelen af især rødkløver og dermed proteinudbyttet. Rødkløver skal ikke klippes lavere end 7 cm, for lav stubhøjde svækker rødkløverplanterne.

Rødkløver har ikke udløbere som hvidkløver og kan dermed ikke brede sig, hvis planterne skades.

6. Sædskifte For at undgå problemer med kløvertræthed – et kompleks af nematoder, svampe og bakterier i jorden – ´hvor kløver ikke trives, er det vigtigt at have et godt sædskifte. Det er ikke altid så nemt med et alsidigt sædskifte med en stor grovfoderproduktion på ejendommen, men har man mistanke om kløvertræthed, bør man i 1-2 år erstatte kløvergræsmarken med en græsblanding uden kløver. Her har man så mulighed for at tilføre noget mere gødning og på den måde også avle protein.

Slættidspunkt Tidspunktet for 1. slæt i kløvergræsmarken har betydning for mange parametre; sæt mål for den ønskede ensilagekvalitet.

Det er vigtigt at komme godt fra start med 1. slæt i græsmarken – og tidspunktet herfor påvirker i høj grad ensilagens kvalitet, men også forhold i græsmarken, der har betydning for næste slæt, se figur 3.

F.eks. vil et tidligt 1. slæt gavne kløverbestanden, da det giver kløveren plads, lys og mindre konkurrence fra græsset i genvæksten til 2. slæt.

Slættidspunkt Fordøjelighed af organisk stof

Meget tidligt 82

Meget sent 80

78

76

74

Protein-indhold

Højere Middel Lavere

Strukturværdi/tyggetid

Lavere Middel Højere

Udbytte i 1. slæt

Lavere Middel Højere

Genvækst efter 1. slæt Tendens til stængeldannelse i 2. slæt Markens kløverbestand

Hurtigere

Middel Langsommere

Større Middel Mindre Fremmes

Middel Hæmmes

Figur 3. Skematisk sammenhæng mellem slættidspunkt for 1. slæt og forskellige parametres påvirkning af kløvergræsensilagen og marken.

Rødkløver og/eller Hvidkløver?

Vi tilbyder frøblandinger med hvidkløver og frøblandinger med både rød- og hvidkløver – og der er behov for begge type blandinger

– alt efter foderplan, jordtype, evt. vandingsmulighed og temperament m.m. I tabel 4 ses forskelle på de to kløverarter.

Hvidkløver

Rødkløver

TKV = 0,7 gram

TKV = 1,8 gram

Afgræsning og slæt

Slæt

• Ok kvalitet med 4 slæt/år

• Kræver flere slæt

• Har udløbere, breder sig, lukker huller i græsmarken

• Ingen udløbere, kan kun buske sig

Udbytte af foderenheder Udbytte af protein Fordøjelighed Varighed Tørke-tolerance Kvælstof-fiksering Frøstørrelse Primær anvendelse Bemærkninger

Tabel 4. Udvalg af forskelle på hvidkløver og rødkløver.

er bedre end

.

| 5

AberWolf – med den bedste fordøjelighed

Sukker har betydning Et andet kendetegn ved AberWolf er sukkerprofilen gennem sæsonen.

Det er den eneste middeltidlige diploide rajgræssort på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen.

Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt.

Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtigt for en hurtig og effektiv ensileringsproces – noget der giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er positivt for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi.

Alm. rajgræs – FK NDF og NEL20 – gns. 2 brugsår 6,4 6,35 AberWolf

6,3

NEL20 MJ/kg ts

En central parameter for græssorters egnethed til mælkeproduktion er fordøjeligheden af cellevægge (FK NDF). Der er direkte sammenhæng mellem græssets fordøjelighed og køernes foderoptagelse og mælkeydelse. AberWolf – en diploid middeltidlig alm. rajgræs – ligger i top med hensyn til energiindhold, fordøjelighed af både cellevægge og organisk stof, så grundlaget for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse er til stede. I figur 5 ses, at AberWolf har den bedste kombination af cellevægsfordøjelighed og energiindhold sammenlignet med andre diploide rajgræsser, der var med i forsøgsserien.

6,25 Måleblanding

6,2 6,15 6,1 6,05 6 71,5

72

72,5

73,5

FK NDF – fordøjelighed af cellevægge

74

74,5

75

Diploide rajgræssorter To diploide + to tetraploide

Figur 5. FK NDF og energiindhold fra forsøgsserien med AberWolf. gns. af 1. & 2. brugsår.

Kilde: Landsforsøgene 2016-17.

Ofte ser vi et højt sukkerindhold i 1. slæt, hvilket er klimabetinget pga. en høj solindstråling om dagen og kolde nætter. AberWolf har samme høje sukkerindhold i 1. slæt som andre sorter, men fra 2. slæt og resten af sæsonen er AberWolfs sukkerindhold højest.

Bedre udnyttelse af proteinet Køer er ikke særligt effektive til at omsætte græsprotein til mælk og kød. Det skyldes en ubalance mellem lettilgængelig energi (sukker) og protein. Proteinet nedbrydes hurtigt til bl.a. aminosyrer, når foderet kommer ned i vommen.

Vombakterierne skal bruge let-

Køerne kan godt smage forskel på sorter – koen græsser i en parcel med en sukkersort, og den er bidt længere ned end andre sorter.

6 | DSV Frøbladet 2023

73

tilgængelig energi for at omdanne aminosyrerne til mælkeprotein. Ved valg af sukkersorter omdanner bakterierne mere til mælk og tilvækst, mens mindre kvælstof tabes til omgivelserne i urin og gødning og samtidig resulterer det i en mindre metan-udledning. Det har betydning for såvel miljø som økonomi.

Køer på græs Økologiske køer skal på græs og flere konventionelle mælkeproducenter vælger også at have køerne på græs, bl.a. for at kunne levere hjertemælk og modtage et tillæg herfor. Et oplagt valg af frøblanding til afgræsning er en blanding, der indeholder sukkergræs – i form af AberWolf og/eller vores sildige alm. rajgræs AberChoice. Køerne kan godt smage forskel på græssorter.

Ved valg af en frøblanding med sukkergræs æder køerne mere i den tid, de er på græs – og skal således fodres mindre inde. Kig efter vores sukkergræs-logo for at få det velsmagende græs, som køerne foretrækker.

Biodiversitet i græsmarken Græsmarker bidrager i høj grad til bæredygtighed bl.a. med kulstoflagring i jorden, biodiversitet, lavt behov for pesticider og en lille risiko for udvaskning af kvælstof i græsmarkens levetid. Der findes rigtig mange kløvergræsblandinger – nogle indeholder få arter som f.eks. frøblanding 22 og 35. Andre har en mere artsrig sammensætning som f.eks. frøblanding 24 eller vores OptiSlætblanding.

Mere liv i jorden Undersøgelser i Tyskland viser, at man forøger den mikrobielle aktivitet og diversitet i jorden væsentligt ved blandinger med mange arter fremfor en enkelt art eller få arter i en blanding. Det giver en mere frugtbar og robust jord, hvor planterne bedre modstår tørke eller meget nedbør. Desuden viste den mangeartede blanding, at der var flere næringsstoffer til rådighed for den efterfølgende afgrøde. Undersøgelserne gælder efterafgrødeblandinger, men det kan også i en vis grad tænkes ind i græsmarken evt. med urter, se illustrationerne.

En græsmark med én græsart samt én kløverart, fx blanding 22.

En græsmark med flere forskellige græsarter samt to kløverarter, fx OptiSlæt-blandinger.

En græsmark med flere forskellige græsarter, to kløverarter samt flere urter, fx OptiSlæt med urter.

OptiSlæt med mange arter I sortimentet har vi i mange år haft frøblandingen OptiSlæt, der består af seks græsarter samt kløver. Den brede sammensætning er især velegnet til uens jordtyper og generelt får man – uanset jordtype - mere robuste græsmarker, der kan opretholde produktionen i flere år. Man skal dog være opmærksom på, at man ved valg af denne blanding giver lidt køb på fordøjeligheden f.eks. i forhold til blanding 35, da flere af græsarterne er strukturrige. Men det kan man til dels kompensere for via slætstrategien, så fordøjeligheden vil typisk være på niveau med blanding 45 ved samme strategi.

En fordel ved blandingerne er, at man kan øge græsmarkens levetid som følge af mere varige græsser.

Herved kan udbyttet opretholdes og man kan med fordel søge støtte fra bioordningen ”Miljø- & klimavenlig græs”, når græsmarken har rundet to brugsår.

OptiSlæt med urter Som noget nyt introducerer vi nu vores OptiSlæt – både konv. og økologisk - i versioner med cikorie og lancet vejbred. Det vil sige, at vi i de to nye blandinger booster biodiversiteten endnu mere. Cikorie og vejbred er urter, der er forholdsvis

NYHED

konkurrencestærke over for græs og kløver og samtidig har de en god genvækst efter slæt. Begge urter har desuden dybe rødder og kan i en vis grad modstå tørke. | 7

Økologisk frø Kløvergræsblandinger er meget centrale i det økologiske sædskifte – og ligesom i det konventionelle landbrug er det vigtigt at have en god andel af kløver i markerne.

Kløver bidrager med protein, højere foderoptagelse og mælkeydelse samt ikke mindst kvælstoffiksering og bidrager til en frugtbar jord.

Der udbydes nu 14 anbefalede frøblandinger til afgræsning og/eller slæt til malkekøer og derudover tilbyder DSV Frø specialblandinger.

De sidste er et supplement til de anbefalede blandinger, bl.a. har vi Øko-OptiSlæt, hvor der er fokus på mangfoldighed i blandingen.

Vores populære Øko-OptiMælk blandinger kommer nu som to anbefalede frøblandinger, nemlig blanding Ø40 og Ø41.

De sorter, der indgår i alle vores blandinger, er afprøvet i danske sortsforsøg og frøet er primært avlet økologisk i Danmark.

Sidst i janu ar kommer ka taloget med det komple tte sortimen t af økologis k frø

OrganicXSeed OrganicXSeed.dk er en database, hvor man kan tjekke udbuddet af økologisk frø. Vi har på forhånd fået godkendt vores økologiske frøblandinger, så disse produkter kan man trygt anvende uden at kigge på OrganicXSeed.

Hvis man ønsker arter, der ikke findes økologisk, skal man indsende en ansøgning/ bekræftelse for at må bruge konventionelt frø. Og det skal gøres i god tid inden såning pga. behandlingstiden hos Landbrugsstyrelsen.

Urter i græsmarken Anvendelse af urter i kløvergræsmarken til især afgræsning er populær hos økologer, kødkvægsproducenter samt hestefolk. De forskellige urter indeholder typisk flere/andre vitaminer og mineraler end græs og kløver. Nogle urter menes at have en god sundhedseffekt på dyrene mht. indvoldsorme og endelig øger man biodiversite-

ten – både over og under jorden.

Det er en god ide at etablere urteblandingen i bånd/striber. Det gøres ved at hælde urteblandingen i den ene side af såmaskinen blandet med lidt af kløvergræsblandingen.

Herved får urterne i båndet lidt bedre plads fremfor at blive bredsået sammen med frøblandingen.

Blandingen fås i 1 kg poser.

Fås både konv. og økologis k

Urteblanding • Kommen • Lucerne • Kællingetand • Bibernelle • Esparsette • Cikorie • Lancet vejbred

Arter i urteblanding, fra venstre: Kommen, lancet vejbred, bibernelle, lucerne, cikorie, esparsette og kællingetand.

8 | DSV Frøbladet 2023

Roer til foder og energi Foderroer er den grovfoderafgrøde, der har det højeste og mest stabile udbytte over årene.

De vigtigste kriterier for valg af roesort til såvel foder som bioenergi er følgende:

Sort Type

• Højt udbytte af rodtørstof • Højt tørstof-indhold i roden • Glatte roer med et lille jordvedhæng I tabel 6 ses vores udvalg af roer til foder og bioenergi, udbytter fra 2022 var ikke klar ved tryk.

Tørstofprocent, gns.

2019-21

FHT for udbytte af AE 2019-21 Rod Top

Karakter* for rodfure 2019-21

Vedh. jord før vask, % 2019-21

Alisha KWS

Energi/foder

23,2%

104

95

4,4

4,3

Starling

Energi/foder

21,6%

105

90

5,6

4,7

Bergman

Energi/foder

21,9%

100

100

4,8

5,0

Enermax

Foder/energi

19,8%

95

88

5,0

4,2

Foder

17,5%

95

80

6,1

3,7

Bangor

Tabel 6. *: Kar. 1-9, 9 = mindste rodfure. Kilde: Landsforsøgene, 2019-21.

Græs i majs Græs-efterafgrøder i majs skal etableres i langt de fleste majsmarker – dels er der store krav om efterafgrøder generelt, men også det nye i CAP reformen – GLM 7 med sædskifte på omdriftsarealer.

Her er majs efter majs kun tilladt, hvis der er udsået en græsefterafgrøde hvert år.

Majsen udnytter ikke kvælstof, der frigives fra den organiske pulje særlig godt efter 1. september. Det betyder, at der kan være kvælstof i jorden, der ved hjælp af en græs-efterafgrøde kan fastholdes til gavn for bedriftens kvælstofhusholdning og miljøet.

Ud fra forsøg, praksis og demoer anbefaler man følgende: • Så græsset sidst i maj/først i juni – under hensyntagen til forfrugt, majsens udvikling, ukrudtsbekæmpelse og udbringning af gylle. Stræb efter at så græsset, når majsen har 4-6 blade, så det når at blive etableret, inden majsen lukker af for lyset

• Vælg en såmetode, der sikrer en hurtig og ensartet fremspiring.

Hold ca. 20 cm fri for græs på hver side af majsrækken og så f.eks. tre rækker græs imellem majsrækkerne med en afstand på 17,5 cm • Produkt-forslag: - DSV Majs-efterafgrødebl.

– 7-9 kg/ha - DSV Majs-EAG-bl. med cikorie – 7-9 kg/ha – NYHED - Alm. rajgræs, sildig fodertype, diploid – 6-8 kg/ha NYHED – fås nu også i en udga ve med cikorie

• Hvis majsen er ”løbet fra en” og har fået 8-10 blade, kan man så en diploid ital. rajgræs, da det vokser hurtigt. Men vær opmærksom på, at ital. rajgræs kan koste udbytte i majsen, hvis det sås for tidligt i et koldt forår, hvor majsen står stille i vækst Populær græsblanding til majs DSV Majs-efterafgrødeblanding består af 60% diploid og 40% tetraploid sildige fodertyper af alm. rajgræs.

Tetraploide sorter er lidt hurtigere og mere robuste i etableringsfasen.

De har kraftigere planter med en mere udbredt vækst, der dækker jorden bedre. Og det er en fordel i majsen, hvor betingelserne for etablering sjældent er optimale og plantedækket skal leve op til krav mht. dækning. Da tetraploide sorter har lidt større frø end diploide, anbefaler vi at så 1 kg mere af blandingen for at sikre, at efterafgrøden virker, dvs. samler kvælstof og lever op til reglerne. | 9

Efterafgrøder med kvælstoffikserende arter Sidste år blev det tilladt at så efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter. Det har i mange år været et ønske, at vi får flere arter tilladt som efterafgrøder, herunder bælgplanter.

Der er flere krav og forhold omkring disse blandinger, man skal være opmærksom på: • Der må max. være 25% kvælstoffikserende arter (opgjort på antal frø) • Bælgplanterne skal være vinterfaste jf. en planteliste • Man må kun udså færdige frøblandinger • Efterafgrøden må tidligst destrueres d. 1. februar året efter

• Arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde efterfølgende • Gem mærkeseddel og faktura som dokumentation • Der indregnes en eftervirkning på 50 kg N/ha, hvor efterafgrøder uden bælgplanter indregnes med 17 eller 25 kg/ha DSV Frø tilbyder færdige frøblandinger til dette formål, som overholder kravet om max. 25% bælgplanter opgjort på antal frø.

Sammensætning af blandingerne sker på baggrund af arters/partiers generelle/specifikke tusindkornvægte.

DSV N-fix Undersåning 2

DSV N-fix Undersåning 5

Indhold • 25% Hvidkløver (% antal frø) • 75% Alm. rajgræs

• 15% Hvidkløver • 5% Rødkløver • 5% Lucerne • 74% Alm. rajgræs • 1% Cikorie

Anbefalet udsædsmængde

6 - 8 kg/ha

6 - 8 kg/ha

Varenr.

406336

406310

Fås også økologis k

Tabel 7. To færdige efterafgrødeblandinger med bælgplanter til undersåning i vårbyg.

Blandinger til såning i august Tidlig såning i august giver normalt veludviklede planter, hvilket betyder, at der er større chance for at få produceret kvælstof til gavn for den følgende afgrøde. En kraftig efterafgrøde er også godt for jordstrukturen og livet i jorden.

Blandinger med kvælstoffikserende

DSV N-fix EAG-bl. 2

Blandinger til undersåning Mange landmænd vælger at så græs som udlæg i vårbyg til opfyldelse af efterafgrødekravene.

En stor fordel ved undersåning om foråret er, at man tager en del af arbejds- og tidspresset af omkring høst. Og under normale omstændigheder lykkes et udlæg af f.eks. sildig alm. rajgræs godt og det generer ikke kornet.

Vi har sammensat to undersåningsblandinger med græs, bælgplanter og cikorie, se tabel 7.

arter anbefaler vi især sået tidligt, så vi opnår veludviklede planter, der får fikseret kvælstof til gavn for følgende afgrøde og kan kompensere for den mindre N-kvote året efter.

Vi tilbyder to færdige blandinger, der lever op til kravet om max 25% bælgplantefrø, se tabel 8.

DSV N-fix EAG-bl. 4

Indhold • 25% Vintervikke (% antal frø) • 75% Olieræddike

• 12% Vintervikke • 13% Blodkløver • 50% Olieræddike • 25% Honningurt

Anbefalet udsædsmængde

ca. 20 kg/ha

ca. 15 kg/ha

Varenr.

406329

406330

Fås også økologis k

Tabel 8. To færdige efterafgrødeblandinger med bælgplanter til såning omkring høst.

10 | DSV Frøbladet 2023

4% udtagning/brak Med den nye CAP-reform er der krav om, at man årligt udtager 4% af omdriftsarealet med ikke-produktive elementer, kaldet GLM 8.

Formålet med denne ordning er at beskytte biodiversiteten og forbedre levevilkår for markens planter, vilde dyr og insekter. Man kan bl.a. vælge mellem slåningsbrak, bræmmer, blomsterbrak eller bestøverbrak.

For at undgå opformering af uønskede ukrudtsarter kan man på disse arealer så en frøblanding med blomster, der producerer frø, nektar og pollen.

Blomster- & Bestøverbrak Udtagningsperioden er hele kalenderåret, dvs. fra 1.1.2023 til 31.12.2023, og der må ikke ske en produktion på arealet. Eneste mulighed for etablering af et plantedække i udtagningsåret er at vælge blomsterbrak eller bestøverbrak. Her skal jordbearbejdning og såning ske senest 30. april.

Blandingen skal bestå af mindst 2-3 plantearter pr. m2.

Vores blanding til dette formål er artsrig til gavn for vildt, fugle, bier, andre insekter samt en fryd for øjet

DSV Blomster- & Bestøverbrak Indhold

Udsædsmængde

• Rødkløver • Hvidkløver • Blodkløver • Boghvede • Oliehør • Gul sennep • Olieræddike

• Honningurt • Solsikke • Fodervikke • Cikorie • Kællingetand • Lancet vejbred

8-12 kg/ha

Fås både konv. og økologis k

Tabel 9. Indhold af artsrig blanding til blomsterbrak og bestøverbrak.

og til gavn for landbrugets image.

Blandingen indeholder hele 13 arter – både enårige og flerårige arter, da dette areal kan ligge i to år uden aktiviteter. Jo flere arter jo mere robust blanding til efterlevelse af regler og øge biodiversiteten uanset jordtypen og vejret. Det toårige aktivitetskrav betyder, at hvis man etablerer Blomsterbrak senest 30. april 2023, skal arealet først jordbehandles og gensås i april 2025. Ønsker man, at arealet skal overgå til slåningsbrak, kan man evt. iblande ca. 5 kg rødsvingel pr. ha.

Vær opmærksom på at afsnittene om CAP-reformen ikke er endelige i skrivende stund. Kontakt din planteavlskonsulent for spørgsmål om reglerne.

Kødkvæg Kødkvæg og ammekøer stiller andre krav til græsmarken end malkekøer. Kødkvæg har ikke brug for den høje foderværdi som malkekøer, men de har mere brug for struktur.

kvæg Opti er primært en afgræsningsblanding, hvor 1. slæt evt. kan wrappes. Blandingen findes både konventionel (se sammensætning side 14 under Specialblandinger) og økologisk.

Kødkvæg Opti er en specialblanding, hvor der i sammensætningen bl.a. er taget hensyn til robusthed, slidstyrke, struktur, varighed og en jævn græsproduktion hen over året – forhold der typisk har betydning for kødkvægsproducenter. Kød-

Frøblanding nr. 36/Ø36 er også velegnet til kødkvæg. Blandingen indeholder en del strandsvingel, som er en meget robust græsart, der yder godt i flere år og bidrager med struktur. Husk evt. at tilsætte urter for at øge biodiversiteten. | 11

Heste DSV Frø har et bredt udbud af frøblandinger, der er sammensat og optimeret til heste. Der er blandinger til afgræsning, wrap og hø.

Flere af frøblandingerne består af mange forskellige græsarter, da heste ynder et alsidigt udbud af planter i græsmarken. Den brede sammensætning gør også blandingerne meget robuste og slidstærke og velegnede til de fleste jordtyper.

Bemærk hos DSV Frø kan du få de anbefalede frøblandinger nr. 60, 61 og 62, frøblandinger udviklet specielt til heste af bl.a. Seges Hest.

Flere vælger også at så en urteblanding i græsmarken for at øge diversiteten endnu mere.

Se vores folder om Frøblandinger til Heste på www.dsv-froe.dk

Frø til Vildt DSV Frø tilbyder en række plantearter og frøblandinger, der er velegnede til vildtpleje.

Fodermarker til vildtet skal bl.a. udgøre et fødegrundlag – gerne på den tid af året, hvor de almindelige afgrøder ikke er til stede. Vildtafgrøder fungerer også som skjul og dække mod fjender og desuden giver de dyrene læ mod vejr og vind.

Vildtafgrøder er med til at give variation i naturen, gavne hele den vilde fauna samt bidrage til landbrugets positive image.

På www.dsv-froe.dk kan du finde en brochure med sortiment, gode råd om etablering samt dyrkningstips.

12 | DSV Frøbladet 2023

Bier og Insekter Vi kan og skal skabe bedre forhold for alle former for insekter, herunder alle typer af bier, svirrefluer og sommerfugle bl.a. ved at udså planter, der er gode nektar- og pollenkilder.

Andre tiltag kan også hjælpe insekterne, bl.a. ved at undlade slåning af planter i vejkanter og ved at lade grene, kvas og gammelt træ ligge i haver, skove og læhegn.

DSV Bi- & Insektblanding Vores populære og alsidige Bi- & Insektblanding indeholder 13 planterarter.

Blandingen er kendetegnet ved:

Indhold: Boghvede Oliehør Honningurt Hvidkløver

• Tilgodeser alle former for bier, sommerfugle og andre insekter • Velegnet til alle jordtyper • Lang blomstringsperiode • Indeholder både en- og flerårige arter • Gennemset af Danmarks Biavlerforening • Udsædsmængde ca. 12-15 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 650-825 m2 • Optimal sådybde er ½-1½ cm • Sørg for at frøene får kontakt til fugtig jord, f.eks. ved tromling

Rødkløver Blodkløver Kællingetand Gul sennep Lucerne Cikorie Kommen Gul stenkløver Hjulkrone

Nektar = Biernes sukkerstof = Energi Pollen = Biernes kilde til protein, fedt og vitaminer

Plænegræs Plænegræsblandinger er også et kerneområde for DSV Frø. Vi har engagerede forædlere, der arbejder målrettet på at udvikle nye og endnu bedre sorter til plænegræs med de helt rigtige egenskaber.

Nye sorter skal både leve op til vores egne høje kvalitetskrav, samt afprøves af eksterne eksperter, f.eks. de engelske, skandinaviske eller tyske sortsmyndigheder, før sorten når frem til vores kvalitetsbevidste kunder.

I plænegræssortimentet, som kan findes på www.dsv-froe.dk, præsenteres en lang række blandinger til forskellige grønne formål.

Villa-Turf Med blandingen Villa-Turf får du anlægsgartnerens foretrukne plæneblanding - en tæt og vedvarende græsplæne, som er særdeles slidstærk og ekstra robust. Arterne og sorterne i Villa-Turf er valgt, så der skabes en flot ensartet plæne med god sundhed og vinterfasthed. | 13

ANBEFALEDE FRØBLANDINGER 2023

10 kg sæk

Fugtig

Sildig Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

13

Alm./god

Mid.tidlig

13

Fugtig/varie.

Meget fugtig

Sildig Mid.tidlig

14

40 41

Alm./god Alm./god

Mid.tidlig Mid.tidlig

9

9 13

10 10

20 10

42

Alm./god

Mid.tidlig

8

9

20

20

43

Alm./god

Tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

8

3

7

Alm./god

Mid.tidlig

8

3

7

47

Alm./god

Mid.tidlig

20

10

5

48

Alm./god

Mid.tidlig

49 50

Alle Alle

Mid.tid./sildig Mid.tid./sildig

Alm./varie.

Alm./god

Sildig Tidlig

Alm./varie.

Alm./varie.

Sildig Sildig

Alm./varie.

Sildig

35 AberWolf 35 36 37

Kombineret slæt og afgræsning

I omdrift

Permanente

45 AberWolf 45

Slæt

52 53

Får, sildig Får, tidlig

60 61

Heste, uden kløver Heste, med kløver

62

Heste, struktur

I omdrift

I omdrift

Permanente

25

10 10

18 10

20

40 35

25

27

35

10

27

20

16 10 15

15

13

22

50 20 22

20

8

9

10

10

40 45 37

45

16

33 12

6 10

13

15

70 75

15 15 10

5

35

30 30

37 16

11

23

25

75 9

Presto

25

Ragnar timothe, afgræsningstype

20 28

Swaj strandsvingel

17

Fedoro rajsvingel, rajgræstype

10

AstonCrusader hybrid rajgræs, 4N

8

Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N

12

20 30

45

Alm./god

33

AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N

8 8

Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N

12 12

25

AstonHockey alm. rajgræs, middeltidl., 4N

Sildig Mid.tidlig

AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N

Alm./varie.

Tør

Arsenal / Arnando alm. rajgræs, middeltidl., 2N

4

Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N

15 11

SW Nexus lucerne

Mid.tidlig Mid.tidlig

Taifun rødkløver, 4N

AberCrest hvidkløver, mindrebladet

Permanente

Alm./god Alm./god

Milvus rødkløver, 2N

På arealer

Afgræsning – forskellige jordtyper

Liflex hvidkløver, normalbladet

26

I omdrift

Tidlighed

24 25

Afgræsning – stor foderoptagelse

Jordbund

21 22

Primær benyttelse

Frøblanding nr.

Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet af Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de a

25 30

10

15

20 10

45 45

20 15

25

10 15 10

10

50

10

1) Andel af bælgplanter, opgjort på grundlag af antal frø.

2) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forventet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%.

Indeholder AberWolf eller AberChoice sukkergræs.

SPECIALBLANDINGER 2023 10 kg sæk

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

9 9

9 9

406639

SukkerToppen

Afgræsning/slæt

15

406607 406980 406952

Sydvestjyden Sydvestjyden Rød Sydvestjyden Struktur

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

10 7 10

406605

Holland BG4

Slæt/afgræsning

406337

DSV Græsblanding

Slæt/afgræsning

15

406994

DSV Biogasblanding

Slæt

25

406666

Kødkvæg Opti

406667 406678 406608

Heste Strukturgræs, lavt fruktan-indhold Heste Wrap & Hø Ekstensiv Hesteblanding, lavt fruktan-indhold

401898

Urteblanding, 1 kg poser

6

8

Afgræsning/wrap Wrap/hø Afgræsning

5

5 5

Rafael rødsvingel

Ragnar timothe, afgræsningstype

Swaj strandsvingel

Fedoro rajsvingel, rajgræstype

AstonCrusader hybrid rajgræs, 4N

AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N

Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N

Arsenal / Arnando alm. rajgræs, middeltidl., 2N

Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N

8 8

30

15

10

20

14 14 10

22 10 15

20 27

20 25

14 13

15 15 10

55 43

25

5 5

30 20

10 10

14

10

25

15 30

10 15

11

10 25

10

10

20

10

7

7

20

20 10 10

5

1

10

20 15 15

10

1

15 15

20 5

10

15 10

25% Kommen + 5% Cikorie + 15% Bibernelle + 10% Esparsette + 20% Kællingetand + 5% Lancet ve

Indeholder desuden 4% kommen + 3% sneglebælg + 2% kællingetand. 1) og 2) Se note ovenfor.

Indeholder AberWolf eller AberChoice sukkergræs.

14 | DSV Frøbladet 2023

14 11 10

7

10 17

15 15

43

Afgræsning

Til iblanding

10 9

15 20

Baltas engsvingel

OptiSlæt OptiSlæt med urter

26 30

Presto timothe, slættype

406668 406350

AstonHockey alm. rajgræs, middeltidl., 4N

10 13

Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N

OptiMælk med rødkløver OptiMælk med hvidkløver

AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N

9

SW Nexus lucerne

406900 406901

Ny sam.sætn.

NYHED

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

AberCrest hvidkløver, mindrebladet

Liflex hvidkløver, normalbladet

Milvus rødkløver, 2N

Varenr.

Frøblanding

Primær benyttelse

Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme

10 26

Udsædsmængde kg pr. ha 2)

10

2N = diploid 4N = tetraploid

Andel af bælgplanter 1)

Limagie / Lato engrapgræs

Rafael rødsvingel

Baltas engsvingel

timothe, slættype

anførte kan forekomme

29 42

20-25 20-25

15

10 20

24 22

20-25 20-25

10

10

21

20-25 20-25

5 35

5

5 10

3

15 5

5

10 20 20

10

10

Alm. rajgræs, Karatos, tidlig, tetraploid

28-30

315127

Alm. rajgræs, Arsenal, middeltidlig, diploid

20-22

301427

Alm. rajgræs, AstonHockey, middeltidlig, tetraploid

28-30

303981 324882

Alm. rajgræs, Ensilvio, sildig, diploid Alm. rajgræs, Valerio, sildig, tetraploid

20-22 28-30

303654

Hybrid rajgræs, AstonCrusader, tetraploid, alm. rajgræs type

25-30

314596 312350

Ital. rajgræs, Majesty, diploid Ital. rajgræs, Fabio, tetraploid

25-30 30-35

303091

Westerwoldisk rajgræs, Arnoldo

30-35

303644

Rajsvingel, Fedoro, rajgræstype

30-35

314433

Strandsvingel, Swaj

24-26

313548 312825

Timothe, Presto, slættype Timothe, Ragnar, afgræsningstype

8-10 8-10

312409 313538

Hundegræs, Amba, slættype Hundegræs, Donata, afgræsningstype

10-12 10-12

322285

Engsvingel, Baltas

18-20

314787

Engrapgræs, Limagie

8-10

321392

Rødsvingel, Rafael, fodertype

10-12

20-22

20-25 20-25

24

20-25 20-25

35 34

20-25 20-25

32

20-25

35

20-25

35

24-28

Varenr.

35

24-28 24-28

Rødkløver, Milvus, diploid Rødkløver, Taifun, tetraploid

4-6 4-6

10 10

2

49

320242 - 320296 320595

49

22-27

29 29

20-25 20-25

320896 - 320930 320562 - 320635

Hvidkløver, AberCrest, mindrebladet Hvidkløver, Liflex, normalbladet

4-6 4-6

10 10

2 2

321304 - 321303

Lucerne, SW Nexus

25-30

10

2

35 30

20-25 20-25

19

20-25 20-25 20-25

Andel af bælgplanter 1)

Udsædsmængde kg pr. ha 2)

Boston lancet vejbred

Spadona cikorie

Amba / Donata hundegræs

Limagie / Lato engrapgræs

317103

34

10

1

Art, sort, type Alm. rajgræs, Betty, tidlig, diploid

Udsædsm. kg pr. ha

312943

Varenr.

34

2N = diploid 4N = tetraploid

1

GRÆSFRØ 10 kg sæk

35 33

20-25 20-25

28 28

20-25 20-25

28

20-25

29 27 27

20-25 20-25 20-25

KLØVER OG LUCERNE Udsædsm. kg pr. ha

Art, sort, type

Podet med Nitragin gold

GRÆS-EFTERAFGRØDER 10 kg sæk

Paknings­ størrelse kg

2N = diploid 4N = tetraploid Udsædsm. kg pr. ha

Anvendes i

6-10 6-10 6-10

Vårsæd/Majs

Varenr.

Art, sort, type eller blanding

317578 321274 316169

Alm. rajgræs, Jubilee, 2N, plænetype, sildig Alm. rajgræs, Maiko, 2N, fodertype, sildig Alm. rajgræs, Talgo, 2N, sildig

312570

Hundegræs, Lidacta

4-6

Majs

321497

Rødsvingel, Dipper, plænetype

8-10

Vintersæd

406990

DSV Efterafgrødegræsblanding, alm. rajgræs, 2N - 40% sildig fodertype + 60% sildig plænetype

6-10

Vårsæd

406993 406349

DSV Majs-efterafgrødeblanding, alm. rajgræs, sildig - 60% fodertype 2N + 40% fodertype 4N

7-11 7-11

Majs

406336 406310

DSV N-fix Undersåning 2, alm. rajgræs, hvidkløver DSV N-fix Undersåning 5, alm. rajgræs, cikorie, lucerne, rødkløver, hvidkløver

6-8 6-8

Vårsæd

DSV Majs-EAG-bl. med cikorie

NYHED

NYHED

Vårsæd Vårsæd

Majs Vårsæd

35 24-26 10 7

3

15

5 10

15

24-28

1

21

20-25

5

20-25 20-25 20-25

ejbred + 20% Lucerne

| 15

Blomsterblandinger Det er populært at så blomsterstriber til gavn for bl.a. insekter, fugle og mennesker. Vi tilbyder to mange-artede blandinger hhv. Sommerblomster og DSV Vildeng-blanding – vær opmærksom på, at ikke alle arter kan forventes etableret alle steder, jordtype m.m. spiller ind.

Sommerblomster Halvhøj blanding med ca. 15 forskellige enårige arter, som f.eks. morgenfrue, kornblomst og valmue.

Sommerblomster blomstrer over en periode på et par måneder. 1 kg rækker til ca. 1.000 m2.

DSV Vildengblanding

Sommerblomster

DSV Vildeng-blanding Består af ca. 75 en-, to- og flerårige arter, som f.eks. røllike, okseøje, katost og forglemmigej. Blandingen blomstrer med mange farver over en lang periode og ved endt blomstring sent efterår klippes arealet og afklippet fjernes. 1 kg rækker til ca. 500 m2.

Om DSV Frø Danmark A/S DSV Frø Danmark er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder.

Vores sortiment af markfrø omfatter frøblandinger, græs- og kløverfrø, efterafgrøder, plænegræs, roer, blomsterblandinger, frø til vildt og insekter samt grøntfoderplanter – både konventionelt og økologisk.

Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps, vinterbyg,

vinterhvede og lupin fra Deutsche Saatveredelung.

Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1920 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger.

DSV Frø Danmark, Holstebro

DSV Frø Danmark har hovedkontor ved Holstebro samt en afdeling ved Slagelse.

DSV Frø Danmark, Slagelse

DSV Frø og vores Hunsballe varemærke er garant for: ✓ Fokus på sorternes udbytte og fordøjelighed ✓ Strenge krav til frøets spireevne og renhed ✓ God service og hurtig levering ✓ Høj faglighed, seriøs og fleksibel frøleverandør

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 www.dsv-froe.dk info@dsv-froe.dk

JOHANSEN GRAFISK I 9740 2233

✓ Velafprøvede kløver- og græssorter