Søfartsrapport - Fremtidens sømandskirke

Danske Sømandsog Udlandskirker

NÆRVÆR PÅ NYE MÅDER FREMTIDENS SØMANDSKIRKE

side 1

FORORD

Udgivet marts 2020

Danske Sømands- og Udlandskirker har i mere end 150 år været en vigtig støtte for danske søfarende.

Sømandskirkerne har løbende fulgt med søfartens udvikling og ønsker igen med denne undersøgelse at vurdere, hvordan vi fortsat kan være en relevant samarbejdspartner for danske søfarende og aktører i Det Blå Danmark.

Danske Sømands- og Udlandskirker har set et behov for at undersøge de aktuelle tendenser i søfarten – særligt relateret til velfærd og trivsel – for at blive klogere på, hvilke udfordringer de søfarende oplever, og hvordan det er muligt for sømandskirkerne at være en god støtte for de søfarende.

Indledningsvist skal der lyde en stor tak til Torm Fonden, som på baggrund af den fælles interesse i området har doneret en flot støtte til arbejdet og dermed har været med til at muliggøre undersøgelsen.

Dernæst skal der lyde en tak til alle de personer, der har bidraget til undersøgelsen med viden, erfaringer, gode idéer og konstruktiv kritik. Både internt i Danske Sømands- og Udlandskirker og eksternt blandt aktører i den maritime branche har der været en stor velvilje til at hjælpe og bidrage til undersøgelsen.

Anne E. Jensen Formand

Forside: Torm Emilie Bagside: Torm Lotte

Pia Sundbøll Generalsekretær

Anne E. Jensen

Pia Sundbøll

Rapporten og undersøgelse er udarbejdet af: Julianne Sloth Bach, Cand.scient.soc., projektleder ved Danske Sømands- og Udlandskirker

INDLEDNING

I sømandskirkerne har man over de senere år erfaret, at de søfarende oplever udfordringer med isolation, ensomhed og mentalt mistrivsel.

Samtidig oplever sømandspræsterne og assistenterne, at strukturelle forandringer gør det sværere at yde en nærværende indsats for de søfarende.

Formålet med undersøgelsen er derfor at få indblik i de aktuelle tendenser i søfarten, og hvilke muligheder Danske Sømands- og Udlandskirker har for at arbejde strategisk med at forebygge, afhjælpe og modvirke ensomhed og mistrivsel blandt søfolk.

Undersøgelsen er gennemført ved at interviewe søfolk, holde møder med relevante aktører i søfarten samt indsamle viden fra eksisterende forskning om trivsel til søs. I Bilag 1 er det muligt at læse mere om undersøgelsens fremgangsmåde og metoder.

Sømandskirker i udvikling Danske Sømands- og Udlandskirker har siden 1867 betjent søfolk i hele verden ud fra mottoet ”Langt væk, men ikke alene”.

Kirkerne har løbende fulgt med søfartens udvikling og ud fra tanken ”hvor danske skibe sejler, bør den danske kirke være” er kirkerne åbnet og lukket.

I alt har der gennem tiden været sømandskirker i 24 forskellige havnebyer.

I dag er der 7 sømandskirker og én sømandsklub.

I Bilag 2 er det muligt at læse mere om sømandskirkernes historie og organisering.

Rapporten indeholder Danske Sømands- og Udlandskirkers konklusioner på aktuelle udfordringer relateret til søfarendes trivsel og fem bud på mulige løsninger. Vi forholder os primært til, hvilke løsninger sømandskirkerne kan tilbyde, men undersøgelsen peger også på løsninger, der ligger uden for vores handlerum.

side 3

AKTUELLE TENDENSER TIL SØS

Ensomhed og mentalt helbred er områder, der i de senere år er kommet et øget fokus på i Danmark. Tilsvarende oplever Danske Sømands- og Udlandskirker ligesom andre aktører i Det Blå Danmark, at udfordringer med ensomhed og mental mistrivsel til søs er stigende.

En positiv forandring er, at kortere påmønstringsperioder gør det nemmere at kombinere en karriere til søs med et privatliv på land. Tidligere var søfolk påmønstret i halve og hele år, men i dag er danske søfolk normalt kun påmønstret mellem to og tolv uger afhængigt af skibstypen og hvor man sejler.

Overordnet er det vigtigt at understrege, at tilværelsen til søs på mange måder er blevet bedre.

Ifølge direktør og speciallæge ved Lægekontoret, Mette Gabriel, bliver både det fysiske og mentale helbred blandt søfarende bedre. Færre har eksempelvis et alkoholmisbrug. Det skyldes blandt andet, at branchen er blevet mere professionaliseret over de seneste år1.

En anden positiv forandring er, at forbedret internetforbindelse ombord gør det nemmere at holde kontakt til venner og familie hjemme. Imidlertid risikerer nogle tendenser at have en negativ konsekvens for trivslen til søs. Det følgende citat indkapsler nogle af de udfordringer:

Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Hos en del søfarende omtales udbrændthed, ensomhed og social isolation som en af deres største udfordringer2.

KORT FORTALT – Aktuelle tendenser til søs Travlhed efterlader mindre energi til det sociale liv ombord.

Kortere havneophold gør det sværere at nå i land.

Forbedret internet giver mulighed for at holde kontakt til omverdenen, men udfordrer også sammenholdet ombord.

Kulturforskelle, der opstår med blandede besætninger, kan udfordre samværet ombord.

Social isolation, ensomhed, mental mistrivsel og selvmord opleves som udfordringer hos rederier og søfolk.

1 2

Gabriel 2019 Søfartens Arbejdsmiljøråd 2008

AKTUELLE TENDENSER TIL SØS

De følgende afsnit beskriver nogle af de forandringer i søfarten, der kan have en mulig negativ konsekvens.

Først beskrives de ydre betingelser, der sætter rammerne for de søfarendes trivsel. Derefter kommer der en beskrivelse af søfolk mentale helbred.

Udbrændthed

I forlængelse af, at der generelt i samfundet er kommet fokus på det mentale helbred, er der tilsvarende kommet et stigende fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det udmønter sig i diverse indsatser mod stress og i en konkret aftale om, at Arbejdstilsynet skal have mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø3.

I søfarten er de ydre rammer og arbejdsvilkår i høj grad med til at præge søfolks trivsel og mentale helbred. En undersøgelse fra Curtin University i Australien viser, at:

Næsten 20 % søfolk lider af kronisk træthed4.

Det skyldes blandt andet, at det kan være svært at overholde hviletider4. Derudover kan det være svært at slukke stresssystemer og koble fra, når man bor på sin arbejdsplads – og det forværres yderligere af, at det er et lukket miljø, med konstant larm og vibrationer uden adgang til natur eller andre afvekslende omgivelser. Disse vilkår kan føre til mental udbrændthed5, hvilket kan resultere i, at man har mindre overskud til at engagere sig i det sociale liv ombord.

Et projekt om fatigue viser, at søfolk er fysisk og mentalt pressede særligt hen imod slutningen af en påmønstring. Det skyldes bland andet, at der kan gå flere måneder imellem, at man kan forlade skibet eller havnene. En indisk søfarende udtaler, at livet til søs minder om et fængsel6. Det leder hen til nogle af de andre aktuelle tendenser.

Søfart 2019a Andrei 2018 5 Swift 2018 6 The Mission to Seafarers 2019c

Social isolation

Der er flere forskellige faktorer, der kan medvirke til en oplevelse af at være socialt isoleret. Helt konkret er de søfarende fysisk isoleret fra omverdenen, og fysisk begrænser deres sociale liv sig til resten af besætningen. Mange søfolk oplever at arbejde i besætninger med løbende udskiftning, hvor det kræver en løbende indsats at skabe kollegiale bånd. Eftersom arbejdet om bord i forvejen er krævende, kan det virke nemmere at isolere sig end at investere tid og energi i det sociale liv ombord. Derfor er der flere, der argumenterer for, at det er en fordel at organisere sig med faste besætninger – både i forhold til besætningens velfærd, men også med henblik på effektiviteten ombord6.

Havneophold

Havneopholdene bliver kortere og kortere. En ny undersøgelse viser, at det for de søfarende betyder, at tilfredsheden med adgang til land er faldet7.

Følelsen af at være isoleret kan forværres, i kraft af at man ikke kommer i land og ikke ser andre end kollegaerne ombord.

Internationale undersøgelser fra blandt andet Cardiff University vider, at:

76 % af besætningen går aldrig eller kun sjældent i land8, og over 50 % oplever, at mangel på adgang til havneophold gør dem i dårligt humør9.

En tredjedel af havneopholdene er kortere end 12 timer, knap en tredjedel er mellem 12 og 24 timer, mens en tredjedel varer mere end 24 timer.

Endvidere har de fleste søfolk travlt, når skibet ligger i havn, og vilkårene for at nå i land bliver dermed forringet.

3

7

4

8 9

The Mission to Seafarers 2019a Futurenautics 2014 Sampson & Ellis 2019

side 5

AKTUELLE TENDENSER TIL SØS

Internet

Der kommer løbende bedre internetforbindelse på skibene. En stor del af fritiden går derfor med at være i online kontakt med venner og familie hjemme. Det kan imidlertid også bidrage til social isolation, når fritiden ikke bruges på at opbygge et fællesskab med kollegaerne ombord. En undersøgelse fremhæver ligeledes, at:

Over de senere år er der kommet et øget fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø uafhængigt af køn og seksualitet. Der er blandt andet blevet nedsat en taskforce, og der har været fokus på at modarbejde krænkelser og sexchikane. En del af denne indsats har som formål at rekruttere flere kvinder til en karriere til søs.

FAKTA: Det Blå Danmark og danske søfolk Danmark har verdens femtestørste handelsflåde15.

40 % mener, at internettet reducerer det sociale fællesskab ombord10.

Der indregistreres løbende flere skibe under Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Fra 2017 til 2018 oplevede man den hidtil største vækst med en stigning på 25 %. Ved udgangen af 2019 var 731 skib indregistreret i DIS 16 17.

En mulig kilde til frustration blandt søfolk, når de løbende orienteres om udfordringer hjemme, som de ikke kan løse på afstand. Dog peger nye undersøgelser på, at søfolk med adgang til god og billig internetforbindelse er gladere11, og at mange søfolk ikke ser internet som den primære årsag til isolation, men snarere tendenser med færre kollegaer, løbende udskiftning i besætningen og travlhed12.

I 2018 var der 7.635 danske søfolk ansat på danskflagede skibe, hvilket dækker på- og afmønstrede søfolk16.

Antallet af påmønstrede danske søfolk på en given dag er faldet med ca. 20 % fra 3.639 i 2000 til 2.910 i 201718.

Kulturforskelle

Besætningen på danskflagede skibe bliver mere international, og andelen af danskere ombord er mindre.

I blandede besætninger kan kulturforskelle som sproglige barrierer have en stor konsekvens for det sociale sammenhold og samarbejdet ombord.

En søfarende, som flere gange har oplevet at sejle som ene dansker ombord, udtaler:

Alkoholforbud

Forbud og restriktioner mod alkohol bliver af flere fremhævet som noget, der svækker det sociale liv ombord. Flere efterlyser et alternativ til alkoholen, som kan fungere som den samlende faktor, der kan få besætningen til at lave noget sammen efter måltiderne.

Mental mistrivsel

”Jeg vil ikke sige, at man bliver sær og mærkelig [af at være ene dansker ombord], men det har betydning, at man bliver færre danskere, og at man ikke helt så let slår en sludder af”13.

De ovenstående tendenser relaterer sig primært til de ydre faktorer, der sætter rammerne for livet til søs, mens de følgende afsnit mere konkret beskriver udfordringerne med mentalt mistrivsel og ensomhed.

En anden vinkel på udfordringer med kulturforskelle og minoriteter til søs er kønsfordelingen. Hvis man fraregner færgerederier, er to procent af de ansatte til søs kvinder14.

I slutningen af 2019 udkom to store internationale studier; dels Seafarer Mental Health Study udarbejdet af ITF Seafarers’ Trust og Yale University19; samt

Futurenautics 2015 The Mission to Seafarers 2019b 12 The Mission to Seafarers 2019a 13 Anonym søfarende 2019

Danske Rederier 2020b Søfart 2019c 16 Danske Rederier 2018 17 Danske Rederier 2020a 18 Søfartsstyrelsen 2018

10

14

11

15

AKTUELLE TENDENSER TIL SØS

Seafarers’ mental health and wellbeing udarbejdet af IOSH og Cardiff University20. Begge studier beskriver, at søfolks mentale helbred er udfordret. Undersøgelsen fra Cardiff University peger på, at der er en stigning i angst og depression blandt søfarende20, mens undersøgelsen fra Yale University konkret har målt søfolks symptomer på depression og angst:

25 % søfolk har tegn på depression, og 17 % har tegn på angst19.

Resultaterne er fundet ved, at de adspurgte søfolk har svaret på spørgsmål, der anvendes som standardiserede mål til diagnosticering af depression og angst. Til sammenligning estimeres det, at 3-5 % af den danske befolkning lider af depression21 og 350.000 danskere (svarende til godt 6 %) lider af angst22.

De typiske årsager til mistrivsel er ifølge undersøgelsen: isolation fra familien; sejladsens længde; søvnbesvær; madens kvalitet og mængden af mad; generel dårlig sundhed; samt dårlige arbejdsvilkår såsom en ikke-omsorgsfuld kultur og vold i arbejdet; manglende jobtilfredshed; samt krav fra ledelsen19.

Undersøgelsen viser desuden en sammenhæng i søfolks humør i forbindelse med af- og påmønstringer. Søfolk er generelt gladest de allersidste dage af sejladsen og den første dag hjemme, mens de generelt er mindst glade de sidste dage hjemme og i starten af sejladsen. Humøret falder generelt yderligere, hvis sejladsen forlænges19.

Lefkowitz & Slade 2019 Sampson & Ellis 2019 21 Sundhed.dk 2018 22 DR.dk 2018

Ensomhed

Alt i alt er social isolation og ensomhed en del af livet til søs – og har som sådan altid været det. Men noget tyder på, at oplevelsen af isolation og ensomhed er stigende, blandt andet grundet dårligere mulighed for at gå fra borde. Ensomhed blandt søfarende er mere udbredt under påmønstring, end når de er hjemme og undersøgelsen fra Cardiff University konkluderer, at:

20 % af de søfarende altid eller ofte føler sig ensomme til søs20.

Til sammenligning viser en undersøgelse om ensomhed i Danmark, at 6,3 % danskere føler sig uønsket alene23.

Studievejledningen på SIMAC24 har lavet en undersøgelse blandt studerende på uddannelsen, der viser, at de er mere bekymret for ensomhed end for pirateri, og at 10 % har følt sig ensomme og isoleret ombord.

De studerende giver endvidere udtryk for, at ensomhed er tabubelagt, fordi det er en del af livet til søs, som man selv har valgt25.

Observationer af ensomhed En sømandspræst har sejlet med ombord som et led i undersøgelsen. Observationer fra medsejladsen bekræfter billedet af, at ensomhed og mistrivsel fylder meget i livet til søs. Sømandspræsten kender allerede en del til livet til søs i kraft af at have besøgt skibe i godt to år. Alligevel er han overrasket over at opleve, hvor udtalt ensomheden er ombord – og hvor hurtigt han selv mærker ensomheden26.

Sundhedsstyrelsen 2018 Svendborg International Maritime Academy 25 Søfart 2015 26 Sømandspræst 2019

19

23

20

24

side 7

AKTUELLE TENDENSER TIL SØS

Selvmord

I sidste ende kan mistrivsel og ensomhed have livstruende konsekvenser for de søfarende. En undersøgelse lavet af Yale University viser, at:

20 % af de søfarende har tilbagevendende overvejelser om selvmord eller selvskade27.

Undersøgelsen fandt den højeste andel søfarende med tanker om selvmord eller selvskade blandt søfarende på containerskibe, hvilket er relevant i en dansk kontekst, da den danske flåde har en overrepræsentation af containerskibe27.

I facebookgruppen Danske Søfolk blev der delt en artikel om undersøgelsen. Artiklen blev debatteret af gruppens medlemmer, og af kommentarsporet fremgår deres bud på mulige forklaringer på den høje andel søfarende med selvmordstanker. Her nævnes besætningssammensætning, mobning, manglende mulighed for at komme fra borde, lange arbejdsdage, stress og manglende socialt liv ombord. I kommentarerne forklares det manglende sociale liv med, at man er blevet mindre social, efter at der er kommet internetadgang og alkoholrestriktioner28. En af de søfolk, der er interviewet som en del af undersøgelsen, udtaler tilsvarende:

“Selvmordsrater i rederiet er stigende. Vi snakker meget om det. Det er meget nemmere i dag end for 20 år siden at sætte sig på sit eget kammer”29.

Det er svært at fastlægge det faktiske omfang af selvmord blandt søfolk, blandt andet fordi den tredje hyppigste dødsårsag til søs er ”gone missing”. I disse tilfælde er det vanskeligt at klassificere, om der er tale om en ulykke, selvmord eller mord30. En britisk undersøgelse af World Health Organisation fastslår, at søfolk er verdens anden mest udsatte profession i Lefkowitz & Slade 2019 Danske Søfolk 2019 29 Anonym søfarende 2019 30 Sampson & Ellis 2019

forhold til selvmord31. En international undersøgelse blandt søfolk i langfart peger på en høj forekomst af selvmord blandt unge søfolk, der sejler for første gang32. Endelig er der andre undersøgelser, der argumenterer for, at andelen ikke adskiller sig markant fra det generelle gennemsnit33, men det er svært at finde sammenlignelige befolkningsgrupper, fordi søfolk for det første er raske nok til at arbejde og for det andet er raske nok til at blive sundhedsfagligt godkendt27.

Konklusion

Søfarende i moderne søfart anno 2020 oplever, at deres fysiske omgangskreds er begrænset til resten af besætningen, som typisk består af under tyve personer med vidt forskellig kulturel baggrund. Efterhånden bliver det muligt at holde online kontakt til resten af omverdenen, men internetforbindelsen forstærker samtidig tendensen til, at de søfarende fravælger at engagere sig socialt med resten af besætningen.

En tendens, der nok først og fremmest skyldes travlhed og mangel på mentalt overskud.

De forskellige aktuelle tendenser risikerer at skabe mental mistrivsel, ensomhed og selvmordstanker blandt de søfarende. Det er vanskeligt at konkludere noget entydigt om omfanget af udfordringer med mistrivsel og selvmord til søs. En almindelig indvending er, at tendenserne ikke er nye, men at det nye blot er, at vi taler om det. Ikke desto mindre er der dog et behov for at forebygge og modarbejde søfarendes mistrivsel. Et godt udgangspunkt for dette er den stigende opmærksomhed på udfordringerne.

Næste afsnit vil på baggrund af disse konklusioner beskrive Danske Sømands- og Udlandskirkers anbefalinger til, hvordan sømandskirkerne såvel som andre aktører i den maritime branche kan arbejde målrettet med at forebygge og modarbejde ensomhed og mistrivsel til søs.

Seanews 2017 Seamens Church Institute Center for Seafarers’ Rights 2018 33 Seafarers Trust 2017

27

31

28

32

Foto: Tine Harden Sømandspræst på aftenarbejde Foto: Tine Harden Sømandspræst på aftenarbejde Foto: Tine Harden Sømandspræst på aftenarbejde

Foto: Tine Harden Sømandspræst på aftenarbejde

Foto: Tine Harden Aviser og bøger er afleveret ombord

Foto: Bo Nygaard Larsen Sømandskirken i Rotterdam

Foto: Tine Harden Sømandskirken i Singapore

side 9

ANBEFALINGER

De følgende afsnit indeholder Danske Sømands- og Udlandskirkers fem bud på, hvordan sømandskirkerne kan være med til at forebygge, afhjælpe og modvirke ensomhed og øge trivslen blandt de søfarende.

Afslutningsvist vil der være en anbefaling til, hvordan branchen – og særligt rederierne – kan bidrage til at styrke trivslen ombord. Dog kommer der først nogle overordnede betragtninger.

De ovennævnte tendenser peger på en efterspørgsel efter bedre arbejdsforhold, adspredelse fra dagligdagen til søs og mere socialt fællesskab ombord.

Undersøgelserne fra Cardiff University og Yale University konkluderer, at fri adgang til velfungerende internet er den vigtigste faktor til den mentale trivsel ombord. Dertil kommer bedre arbejdsforhold både fysisk og psykisk; mindre stigma om mistrivsel; et godt kollegialt sammenhold; gode faciliteter ombord og muligheder for rekreation34 35.

Noget af det er op til rederierne, noget må de søfarende selv bidrage til, og noget kan sømandskirkerne tilbyde. Sømandskirkerne kan ikke ændre de ydre rammer eller arbejdsvilkårene ombord, men de kan tilbyde nærvær og adgang til land, hvilket kan modarbejde følelsen af ensomhed og isolation.

Undersøgelsen konkluderer, at sømandskirkerne med mottoet ”Langt væk – men ikke alene” har noget yderst relevant at bidrage med i forhold til udfordringer med ensomhed og mistrivsel blandt de søfarende.

Adgang til service med fokus på mentalt helbred til søs er begrænset35, og sømandskirkerne bidrager med en efterspurgt og værdsat adspredelse. Flere søfolk beskriver besøgene fra sømandspræster og assistenter som et ”friskt pust”. Indirekte kan indsatsen også bidrage til trivslen ombord. Det sker eksempelvis, når

34 35

Sampson & Ellis 2019 Lefkowitz & Slade 2019

Danske sømandskirker og danskflagede skibe Sømandskirkernes berettigelse er de danske søfolk.

Dermed ikke sagt, at sømandspræster og assistenter kun er til for danskerne ombord.

Næstekærlighed ligger i kirkens dna, og når danskflagede skibene får besøg fra de danske sømandskirker, er det hele besætningen, der får besøg.

Nogle danskere understreger, at de sætter pris på, at kirkerne tager sig af deres udenlandske kollegaer, som ofte er ombord i meget længere tid end danskerne. Som søfarende bliver man gensidigt påvirket af hinanden, og derfor er det i alles interesse, at hele besætningen trives. samtaler med sømandspræsten eller assistenten gør det nemmere for den enkelte at være af sted, og vedkommende derved får mere overskud til selv at bidrage til fællesskabet og arbejdsmiljøet ombord.

Undersøgelsen understreger samtidig, at nogle søfolk oplever, at sømandskirkerne overser dem, og at sømandskirkerne efterhånden mest er til for fastboende danskere. Den overordnede anbefaling til sømandskirkerne er derfor at fortsætte den gode indsats, de i forvejen udfører for søfolk, og samtidig forsøge at styrke indsatsen og sikre, at de søfarende ikke bliver glemt i en travl hverdag i sømandskirkerne.

Skibsbesøg Anbefaling: Skibsbesøg er og vil fortsat være førsteprioritet i sømandskirkens indsats.

Begrundelse: Nærværet og det fysiske møde er meget værdsat blandt søfolk og kan bidrage til at modarbejde ensomhed blandt de søfarende.

ANBEFALINGER

Søfolk sætter stor pris på, at sømandspræster og assistenter kommer på besøg. Sømandskirkerne besøger i gennemsnit et skib hver anden dag. Det beskrives som et frisk pust udefra, og flere søfolk fremhæver, at det er rart at kunne tale dansk med en udenforstående. Selvom det måske blot er kort tid for at aflevere aviser og få en snak, bidrager det til, at søfolk føler sig husket.

Ud fra de søfarendes udsagn lyder det til, at besøgene bliver endnu vigtigere, på baggrund af de aktuelle udfordringer med ensomhed, og at det bliver sværere at komme i land. En søfarende formulerer det således:

”Det at være sømand kan godt være ret ensomt, så det, at der kommer nogle forbi fra sømandskirken og får sig en sludder og en kop kaffe, det er altid hyggeligt”36.

Udtalelser fra de interviewede søfolk indikerer, at skibstypen kan være afgørende for, hvorvidt besætningen har behov for besøg fra kirken:

”Jeg vil mene, at det mest er langfartsskibe, man skal besøge frem for sådan nogle som os, der sejler i rutefart. Vi sejler jo kun 14 dage og er hjemme 14 dage”36.

Andre argumenterer for, at der kan være mere behov for besøget på de skibe, hvor der kun er få danskere, fordi man her er i højere risiko for at opleve ensomhed. Endelig er der en, der fremhæver, at efterspørgslen til sømandskirkerne afhænger af stemningen og trivslen ombord.Er man på et skib, hvor der er en god stemning, har man ikke et stort behov for, at der kommer besøg. Er man derimod på et skib, hvor man ikke har mange at tale med, er besøget fra sømandskirkerne vigtige.

36

Anonym søfarende 2019

Udflugter Anbefaling: At arrangere udflugter for søfolk.

Begrundelse: Det er vigtigt at tilbyde en afveksling fra skibets isolation, og mange åbner op på en anden måde, når de kommer i andre omgivelser.

Grundet kortere havneophold, travlhed ombord og øget sikkerhedskontrol i havnene er det blevet sværere for søfolk at komme i land. Når de indimellem har tid, sætter de stor pris på, at sømandskirkerne kan hjælpe dem med at koordinere udflugter, hjælpe med ærinder eller arrangere transport, så de kan få mest muligt ud af den begrænsede tid.

Søfolk oplever en øget isolation grundet manglende adgang til at gå fra borde. Foruden det at afmønstre er adgang til havneophold dét, der gør søfolk gladest til søs37. Derfor er det endnu vigtigere, at sømandskirkerne fortsat er behjælpelige med at arrangere udflugter. En assistent i en af sømandskirkerne beskriver, at det vigtigste for ham er at få søfolkene med i land, fordi han oplever, at de åbner op på en helt anden måde, når man kommer væk fra skibet.

Online supplement Anbefaling: At afprøve et pilotprojekt med anonyme, medmenneskelige samtaler online.

Begrundelse: De danske sømandskirker har en stærk tradition som uvildig samtalepartner for de danske søfolk og ønsker fortsat at nytænke sin tilstedeværelse.

37

Sampson & Ellis 2019

side 11

ANBEFALINGER

Undersøgelsen fra Cardiff University inkluderer en række gode råd til branchen, blandt andet at der bør stilles anonym rådgivning til rådighed til alle søfarende38. Internationalt er der allerede flere, der har god erfaring med online samtaletilbud for søfarende.

Blandt andre ISWAN39, der har en generel hjælpelinje SeafarerHelp samt Mind Call, der har særligt fokus på søfolks mentale helbred.

Connie S. Gehrt, direktør for den danske konsulentvirksomhed CONOVAH og ekspert i arbejdsmiljø til søs, fortæller, at ISWAN tidligere har fortalt hende, at de ikke får mange henvendelser fra danske søfarende.

Det kan have mange årsager. Gehrt forklarer, at en enkel årsag kan være, at det kan være vanskeligt at tale om sårbare emner, hvis det ikke foregår på ens modersmål, andre årsager kan være mangel på kendskab til tilbuddet eller at behovet er anderledes40. I en dansk kontekst har Folkekirken haft stor succes med initiativet Sjælesorg på Nettet. Her har det vist sig, at der blandt danskere er en stor efterspørgsel efter at kunne chatte anonymt med en præst.

Erfaringerne fra dels den danske folkekirke og dels international søfart bekræfter os i, at de søfarende efterspørger denne nye digitale tilstedeværelse. Desuden har projektet den fordel, at det ikke er geografisk begrænset til de havnebyer, hvor der er en dansk sømandskirke. Det betyder, at sømandspræsten er tilgængelig – om end ikke fysisk – for alle danske søfolk, også selvom de ikke anløber havne, hvor sømandspræsterne er at finde fysisk. Selv i de havne, hvor sømandskirkerne er tilstede, er vilkårene for det fysiske møde mellem præster og søfolk udfordret grundet kortere og travle havneophold. Samtidig er det ikke sikkert, at et travlt havneophold er de rette rammer til en fortrolig samtale.

Derfor vil Danske Sømands- og Udlandskirker nu afprøve et online supplement til de fysiske møder.

Sampson & Ellis 2019 International Seafarers' Welfare and Assistance Network 40 Gehrt 2018 38 39

Introforløb og medsejlads Anbefaling: At forbedre introduktionsforløbet – blandt andet med en medsejlads.

Begrundelse: For at klæde medarbejdere i sømandskirkerne godt på til indsatsen.

De tre ovenstående indsatser vil fremadrettet blive understøttet af et grundigere introduktionsforløb for alle sømandspræster og assistenter i sømandskirkerne. Med en grundigere introduktion til søfarten er medarbejderne klædt bedre på til at agere i den verden, de møder på skibene. Tilsvarende vil de få et væsentligt indblik i livet til søs ved selv at sejle med. Fremadrettet kommer alle sømandspræster på en medsejlads og mærker her igennem en lille del af søfolkenes hverdag og virkelighed til søs.

Synlighed Anbefaling: At styrke kendskabet til Danske Sømands- og Udlandskirkers indsats for søfolk.

Begrundelse: For at sikre, at alle søfolk ved, hvad de kan bruge sømandskirkerne til.

Sømandskirkerne har en lang tradition som en kendt og anerkendt del af søfarten. Men i takt med at meget går hurtigere og at udskiftningen af personale både på skibe og i kirkerne går hurtigere, er der ikke længere det samme indgroede kendskab til sømandskirkerne. Tidligere blev en stor del af kendskabet til kirkerne overleveret fra person til person og styrket gennem personlige relationer mellem skibe og kirker. I dag skal der gøres en mere bevidst indsats for at sikre et fortsat kendskab til sømandskirkerne.

ANBEFALINGER

Der er særligt et behov for, at de unge søfolk, der er nye i branchen, introduceres til, hvad sømandskirkerne er, hvor de ligger, og hvad de kan bruges til. En kommende søfarende udtaler i et interview: ”For at være helt ærlig ved jeg ikke rigtigt, hvad sømandskirkerne er”41, og en af de interviewede kaptajner fremhæver, at det typisk er de helt unge og nyuddannede, som har sværest ved tiden til søs, fordi de skal vænne sig til at være væk fra deres vante rammer. Begge argumenter understreger behovet for at udbrede kendskabet til sømandskirkerne blandt de unge og nye i søfarten.

Fremadrettet vil Danske Sømands- og Udlandskirker styrke synligheden på sociale medier med historier fra sømandskirkerne, der giver et indblik i, hvad sømandspræsterne kan bruges til. Derudover arbejdes der på at komme på besøg på relevante søfartsuddannelser og fortælle om sømandskirkerne, så de unge allerede har hørt om tilbuddene, inden de sejler første gang.

net, større besætninger, mere fokus på det sociale liv ombord, mere tid til søvn og rekreation og adgang til gode rekreative tilbud og faciliteter. Sampson og Ellis pointerer, at i takt med at muligheden for at gå fra borde forringes, så bør rederierne i højere grad være opmærksom på at forbedre skibets indre rammer42.

Skibets faciliteter og selve indretningen ombord fremgår flere gange i undersøgelsen som noget, der kan påvirke de søfarendes trivsel. Meget tyder på, at indretningsstilen og placeringen af skibets fællesrum har stor betydning for, hvordan arealerne bliver anvendt. Dels handler det om at sørge for, at stilen for indretningen af ”fritidsarealerne” adskiller sig fra indretningen af arbejdsområderne.

Den konkrete adspredelse vil formentligt bidrage til, at søfolkene bedre kan koble af. Derudover handler det om selve placeringen af skibets fællesrum. Pointen uddybes i det følgende uddrag af en sømandspræsts observationer fra en medsejlads:

Anbefalinger til branchen

”Velfærdsfaciliteternes placering kan dog også bære en del af skylden for manglende fællesskab efter arbejdstid. De ligger spredt henover etagerne, du skal hen til etagen og åbne døren, før end du ved, hvorvidt der er nogen i et lokale. Så er det nemt at "gemme" sig eller blive "glemt" ombord. En placering nederst eller på steder, hvor alle kommer forbi, med vinduer mod gangarealet, så du kan se liv i et rum, ville helt sikkert føre til mere samtale og fællesskab uden for arbejdstiden”43.

Sampson og Ellis efterspørger de proaktive løsninger, hvor rederierne i stedet modarbejder de vilkår, der kan lede til psykisk mistrivsel. De nævner: mindre arbejdspres, adgang til havneophold, god og varieret mad, adgang til stabilt og gratis inter-

Det sociale liv ombord kan understøttes ved at placere fællesrum samlet og på strategiske steder, som man naturligt passerer.

Undervejs i undersøgelsen er der dukket nogle anbefalinger op, som ligger uden for sømandskirkernes handlerum. Blandt andet er der i undersøgelsen fra Cardiff University nogle opfordringer til branchen. Her fremgår det, at rederiernes løsninger primært er reaktionære. Når rederierne fx klæder de søfarende og særligt skibsledelsen bedre på til at håndtere psykisk mistrivsel, karakteriseres det som ”hjælp til selvhjælp”42.

41 42

Anonym søfarende 2019 Sampson & Ellis 2019

43

Sømandspræst 2019

side 13

LANGT VÆK- MEN IKKE ALENE

Undersøgelsen bekræfter fornemmelsen af, at ensomhed, social isolation, mental mistrivsel og i sidste ende selvmord er tendenser i søfarten, som man bør være opmærksom på. Det er også tendenser, som aktører i søfarten – herunder sømandskirkerne – har et fælles ønske om at forebygge og modarbejde.

Undersøgelsen understreger ligeledes, at sømandskirkerne har en unik rolle i den sammenhæng.

Både fordi sømandskirkerne allerede er tilstede rundt i verden, og fordi vi, som eneste danske aktør, tilbyder medmenneskeligt nærvær, som er uafhængigt af interesser i branchen. Derfor har sømandskirkerne noget relevant at byde ind med i forhold til flere af de tendenser og udfordringer, der aktuelt gør sig gældende i søfarten.

Det kan være relevant, at overveje hvilken betydning det har, at sømandskirkerne er en kirkelig aktør. Forsker Olivia Swift fremhæver, at religiøse og spirituelle aktører kan være særligt vigtige i modarbejdelsen af isolation:

“While recognizing that not all seafarers are religious, providing ‘spiritual care’ also remains important. The ‘bigger picture’, religion and spirituality can help provide meaning and reduce the experience of isolation”.

På baggrund af denne undersøgelse arbejder sømandskirkerne videre med at styrke og forbedre indsatsen for søfolk og håber samtidig, at undersøgelsen kan virke som inspiration og kilde til viden for andre aktører i Det Blå Danmark.

Foto: Tine Harden Sømandspræst på aftenarbejde Foto: Tine Harden Sømandspræst på aftenarbejde Foto: Tine Harden Sømandspræst på aftenarbejde

Foto: Tine Harden I samtale med maskinmester

Foto: Tine Harden Lille slæbebåd får besøg

KILDER

Andrei, Daniele 2018 Assessing the Drivers and Consequences of Safety Culture in the Maritime Industry in Australia Oplæg som en del af “Visby Maritime Symposium” Anonym søfarende 2019 Interviews lavet i forbindelse med undersøgelsen Danske Rederier 2018 Danish Shipping: Facts and Figures danishshipping.dk/analyse/download/Publications_Model_Publication/31/030918-facts-and-figures.-june.pdf

Lefkowitz, Rafael Y. & Martin D. Slade 2019 Seafarer Mental Health Study seafarerstrust.org/wp-content/ uploads/2019/11/ST_MentalHealthReport_ Final_Digital-1.pdf

Søfart 2019b Kampen mod ulykker til søs har brug for et nyt gear soefart.dk/article/view/644306/kampen_mod_ ulykker_til_sos_har_brug_for_et_nyt_gear

Sampson, Helen & Neil Ellis 2019 Seafarers’ mental health and wellbeing iosh.com/media/6306/seafarers-mental-health-wellbeing-full-report.pdf

2019c Danmark har nu verdens femtestørste handelsflåde soefart.dk/article/view/669052/danmark_har_ nu_verdens_femtestorste_handelsflade

Seafarers Trust 2017 Social Isolation, Depression and Suicide among Seafarers seafarerstrust.org/wp-content/ uploads/2015/05/Seafarers_Tust_SIDS_Booklet.pdf

2020a Rekordmange skibe hejser Dannebrog danishshipping.dk/presse/nyheder/rekordmanSeanews ge-skibe-hejser-dannebrog 2017 Seafarers Second-Most at-Risk Pro2020b Danske Rederier vil have flere fession for kvinder om bord Suicide – WHO danishshipping.dk/presse/nyheder/danske-re- seanews.co.uk/features/who-seafarers-sederier-vil-have-flere-kvinder-om-bord cond-most-at-risk-profession-for-suicide/

Søfartens Arbejdsmiljøråd 2008 Det gode arbejdsliv til søs Søfartsstyrelsen 2018 Mønstringstal fra Søfartsstyrelsen soefartsstyrelsen.dk/SoefarendeBemanding/ SoefartsbogBeviser/soefarendepaaskibe Sømandspræst 2019 Observationsnoter fra en medsejlads lavet i forbindelse med undersøgelsen Swift, Peter 2018 Key developments and challenges for shipping in the next 50 years Oplæg som en del af “Visby Maritime Symposium”

Danske Søfolk 2019 Kommentarspor fra artikel delt den 22. november 2019 facebook.com/groups/420102004748143/

Sundhed.dk 2018 Depression, en oversigt sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/ sygdomme/depression/depression-en-oversigt/

DR.dk 2018 350.000 danskere kæmper med angst dr.dk/ligetil/350000-danskere-kaemper-med-angst

Sundhedsstyrelsen 2018 Danskernes Sundhed – Den Nationa2019b Seafarers happiness index Q4 le Sundhedsprofil 2017 sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/73EADC- happyatsea.org/wp-content/uploads/SHI_ Q4_2019.pdf 242CDB46BD8ABF9DE895A6132C.ashx

Futurenautics 2014 Crew Communication Survey seafarerswelfare.org/assets/documents/ relief-funds/Crew_Communications_Survey_2014_Report.pdf 2015 Crew Connectivity seafarerswelfare.org/assets/documents/ relief-funds/Crew_Connectivity_2015_Survey_Report.pdf Gabriel, Mette 2019 Interview lavet i forbindelse med undersøgelsen

Søfart 2015 Simac: Studerende på skibe er mere bekymrede for ensomhed end for pirateri soefart.dk/article/view/273264/simac_studerende_pa_skibe_er_mere_bekymrede_for_ensomhed_end_for_pirateri 2019a Bred aftale om arbejdsmiljø soefart.dk/article/view/658501/ politikere_vil_kigge_arbejdsmiljoet_til_sos_efter_i_sommene?ref=newsletter&utm_medium=email&utm_source=newsletter&utm_campaign=daily

The Mission to Seafarers 2019a Seafarers happiness index happyatsea.org/wp-content/uploads/SHI_ Q2_2019.pdf

2019c The Sea Mar/Apr 2019 The Seamens Church Institute Center for Seafarers’ Rights 2018 Seafarers’ Mental Health Roundtable Report seamenschurch.org/sites/default/files/Seafarers%27%20Mental%20Health%20Roundtable%20Report%20FINAL.pdf

Gehrt, Connie 2018 Interview lavet i forbindelse med undersøgelsen

side 15

BILAG 1: FREMGANGSMÅDE OG METODER

Allerede i december 2013 lavede Danske Sømands- og Udlandskirker en spørgeskemaundersøgelse blandt danske søfarende om deres brug og efterspørgsel til sømandskirkerne. I starten af 2014 modtog man 253 besvarelser.

Den nuværende undersøgelse er udarbejdet fra efteråret 2018 til efteråret 2019 og har haft fokus på dels at kvalificere de udsagn, der fremgik af spørgeskemaundersøgelsen gennem dybdegående interviews med søfolk, samt dels at indsamle generel viden om søfarten gennem møder med forskellige aktører i branchen og via eksisterende forskning på området.

For at opnå et aktuelt og nuanceret billede af de tendenser, der rør sig i søfarten, har det været afgørende at inddrage relevante aktører i den maritime sektor.

Aktørerne spænder bredt, og det har været særlig vigtigt, at både arbejdsgivere og arbejdstagere er repræsenteret.

For derudover at undersøge, hvilke tiltag der er relevante i forhold til at modvirke uønskede tendenser, er det blevet belyst, hvilke muligheder og udfordringer sømandspræster og assistenter oplever i deres virke for søfolk. Tilsvarende er der lavet en analyse af søfolks behov og en vurdering af deres efterspørgsel til sømandskirkerne.

Inddragede aktører Følgegruppe: Gruppen er sammensat af dels repræsentanter fra Danske Sømands- og Udlandskirker: udlandsprovsten; et bestyrelsesmedlem; et medlem af udviklingsudvalget samt projektmedarbejderen, og dels aktører i den maritime industri: en repræsentant fra Danske Rederier; en kaptajn fra Maersk Line; en repræsentant fra Torm samt en repræsentant fra DFDS. Gruppen er mødtes to gange for at give feedback og sparring til undersøgelsen.

Medarbejdere i Danske Sømands- og Udlandskirker: Tidligere og nuværende sømandspræster og assistenter.

Søfolk: Interviews med ti søfolk. I nedenstående afsnit er der en beskrivelse af informanterne.

ICMA (International Christian Maritim Association): Møde med generalsekretær Jason Zuidema samt deltagelse i årsmøde med andre medlemsorganisationer.

Sea Health & Welfare: Der er løbende afholdt møder med flere af medarbejderne.

Fagforening: Møde med formand for CO-Søfart Ole Phillipsen.

CONOVAH: Møde med Connie S. Gehrt, der er ekspert i arbejdsmiljø til søs og direktør i konsulentvirksomheden CONOVAH. SeafarerHelp: Kontakt til aktører bag den internationale hjælpelinje under ISWAN. Sjömannskirken i Norge: Inspiration fra den norske sømandskirke gennem flere telefoninterviews.

Søfartslæge: Møde med administrerende direktør og speciallæge ved Lægekontoret, Mette Gabriel.

Visby Maritime Symposium: Deltagelse i et symposium om ”International Merchant Shipping in the 21st century: Social Science Perspectives on Opportunities and Challenges” sammen med forskere, virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med arbejdsforhold og trivsel for søfolk.

Søfolk

Undervejs i undersøgelsen blev det tydeligt, at livet til søs varierer meget, afhængig af rederi, skibstype og hvor man sejler. Derfor er interviewene sammensat, så der er informanter fra forskellige rederier og skibstyper.

I alt er der lavet seks individuelle interviews og et gruppeinterview med fire studerende på SIMAC44.

Blandt de søfartsstuderende har én sejlet med DFDS og tre med Mærsk på henholdsvis containerskibe, forsyningsskibe og tankskibe. De seks individuelle interviews fordeler sig på to fra DFDS, to fra Maersk Supply, en fra Torm og en fra Maersk Line.

Informanterne repræsenterer forskellige skibstyper, både containerskibe i langfart (Torm og Maersk Line), Ro-Ro skibe i fast rutefart på mindre distancer, primært i Østersøen og Nordsøen (DFDS), samt forsyningsskibe, der sejler i trampfart (Maersk Supply).

Foto: Tine Harden Det norske sømandscenter i Dubai

Professionerne fordeler sig sådan, at der blandt de fire studerende er en kommende dual skibsofficer, to seniorofficerer og en maskinmester, og blandt de øvrige informanter er der tre kaptajner, to overstyrmænd og en maskinchef.

Endvidere er der blandt informanterne én kvinde og ni mænd.

Informanterne vil fremgå anonyme, og der vil ikke undervejs blive henvist til hvert enkelt interview eller den enkelte informant.

Foto: Søren Thomsen Sømandsklubben i Pelepas 44

Svendborg International Maritime Academy

side 17

BILAG 2: SØMANDSKIRKERNES HISTORIE

Private midler 65.8 %

Tilskud fra folkekirken 3.2 %

Offentlige midler 31 %

OG ORGANISERING

FAKTA: Den aktuelle tilstedeværelse 7 sømandskirker og sømandspræster i Gøteborg, Hamborg, Rotterdam, Algeciras, Dubai, Hong Kong og Singapore.

1 sømandsklub i Pelepas knyttet til kirken i Singapore.

5 skibsbesøgende assistenter i Hamborg, Rotterdam, Hong Kong, Singapore og Pelepas.

FAKTA: Sømandskirkernes økonomi Sømandskirkerne fungerer som selvstyrende foreninger. De lokale menighedsråd er ansvarlige for kirkernes økonomi.

I udgangspunktet er kirkerne selvfinansierede og laver en stor lokal fundraisingindsats. Dog får sømandskirkerne tilskud på mellem 90 og 100 % af sømandspræsternes løn fra Danske Sømandsog Udlandskirker samt lønninger til de fleste assistenter.

Danske Sømands- og Udlandskirker modtager ikke kirkeskat, men på finansloven ydes der støtte til ”kirkelig betjening af danskere i udlandet”. I 2020 er støtten 11.400.000 kr.

Hvis man medregner kirkernes indtægter (uden for Sydslesvig), udgør finanslovstilskuddet 31 % af organisationens indtægter. side 19

Langt vĂŚk, men ikke alene