Issuu

NYT

NR. 3 NOVEMBER 2020 17. ÅRGANG

Danske Sømandsog Udlandskirker

SE, JEG ER MED JER A L L E D A G E ... M AT T H ÆU S 28:20

FORMANDEN

NYT NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømands- og Udlandskirker Oplag | 8.500 eksemplarer ISSN 1603-6689 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk Redaktion Selma Ravn, +ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør og layout Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern Annoncer Eva Brøsted E-mail | eb@dsuk.dk Forsidefoto André Ouellet, UNSPLASH Information Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 MobilePay |11980 Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

Fuld finansiering

Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK Foto: Anne Meldgaard

øjagtig som kirkerne i Danmark, har de danske sømandsog udlandskirker kæmpet for at være nærværende - på afstand bag lukkede døre. Vores udsendte har oplevet forskellige grader af restriktioner. Fra den voldsomme indespærring i Spanien, Paris og Bruxelles til præstens fysiske temperaturmålinger på menigheden i Singapore. Som pandemien bølger frem og tilbage, skifter udfordringerne. Hver destination har deres egne vilkår at tilpasse sig, og som organisation kan vi ikke udstikke retningslinjer, der gælder for både Frankrig og USA. Hjælpepakker er der heller ikke nogen af. For en sømands- eller udlandskirke er det katastrofalt, når der ikke kan sælges smørrebrød, lakrids og rødbeder på glas. Og lige nu kæmpes der med julebasaren. Den, som skal skaffe midlerne til næste års drift. Det understreger, hvor dybt afhængige vi er af økonomisk opbakning. Fra sogne, folketinget, danske virksomheder, fonde og private. Det er ikke nogen nyhed, for det har vi altid været, men når kirkernes egen fundraising ved salg af danske varer og tilbud om fællesspisninger og egenbetaling ved vielser, dåb mv. er væk, så er det virkelig alvorligt.

De udsendte præster har alle steder kastet sig ud i og arbejdet intenst med videogudstjenester, zoom-andagter og prædiken-podcasts. Det har været en stejl læringskurve, og de fortjener stor tak for en kæmpe indsats. På den positive bane har man flere steder lært en større gruppe af danskere at kende, alene af den grund at man fint kan deltage i en virtuel gudstjeneste, når man bor 6 timers kørsel fra kirken. I Vancouver er ”kirkegangen” således steget med 200-300 personer, fordi danskere i det nordlige British Columbia kan tilgå online. I London tiltrækker gudstjenester på zoom danskere fra hele Greater London – et område med +8 mio. indbyggere, og heraf altså en hel del danskere. Det har betydet donationer til kirkerne, som de ikke har haft tidligere, og som forhåbentlig kan lindre de økonomiske tab en anelse. En digital tilstedeværelse kan gøre meget godt i en snæver vending, og er en landvinding i forhold til dem, der bor langt væk fra kirken. Men det digitale kan aldrig erstatte det personlige møde. Det oplever kirkerne også nu, hvor man de fleste steder åbner op så småt. Udskudte konfirmationer afholdes på p-pladser og i baghaver. Andagter i private stuer. Julebasarer bliver til webshops. Opfindsomhed og ukuelighed præger vores kirker og udsendte medarbejdere såvel som kirkerådene. Alle vil de deres kirker mere end nogensinde. Når verden forandrer sig, bliver det væsentligt at tilbyde nærvær på nye måder overfor søfarende såvel som landkrabber. Vores behov for nærvær, og for ikke at være alene, er uforandret. Derfor er det fortsat af stor vigtighed, at vi i Danmark giver opbakning til de landsmænd, som er langt væk hjemmefra.

NYT november 2020

Indhold

Kæmpe indsats ved kirkerne

12 Gør som udlandsprovsten Se, hvordan Selma Ravn støtter egen organisation. 13 Biskoppen Peter Skov-Jakobsen sender en hilsen til udsendte medarbejdere og kirkeråd i udlandet.

side 4 Det er svære tider på så mange måder. Alligevel titter glæden, overraskelsen og fællesskabet hele tiden frem. Læs med!

Elisa fortæller om sin tro Et ophold ved en dansk kirke har betydet en masse for Elisas tro.

Reception Der blev sagt goddag og farvel i Diakonissestiftelsens lokaler.

20 24

Historisk Nyt tilbagevendende tema på opfordring fra NYT’s læsere - denne gang om tidligere tider i Hull. Studenterpræsten Johanne Nørtoft Thomsen varetager en spændende stilling i London.

Ny forstander

side 8

Faste dele

Formandens leder 2 Mini-prædiken 11, Ungderude 16-17 Nyt fra stifter, kredse og komiteer 22 Til- og fratrædelser 23, 27, 32 Kirkeoversigt 34-35

NYT

november 2020 3

SØFART

UDLANDSPROVSTEN

L ancering s øf a rt sra p p ort Tekst & foto | Anne Meldgaard

en 25. juni holdt vi virtuel lancering af den tidligere omtalte søfartsrapport. Det foregik i Danske Rederiers hovedsæde med deres store støtte og opbakning. Selvom deltagerne måtte undvære en skål og en pindemad, gik budskabet klart igennem. Der er brug for dem, som tager hånd om og drager omsorg for de søfarendes eksistentielle velbefindende, en udefrakommende part der lytter, og samtaler om stort og småt, glæder og sorger. Dette understreges af, at der efterfølgende er fundet fuld finansiering til pilotprojektet ”Samtaler til Søs” for en 3-årig periode, og det er vi meget taknemmelige for.

De søfarende har været ekstremt udfordrede pga. isolation på skibene, udskudte skift af besætninger og store besværligheder med at krydse grænser. Det er samtidig umuligt for sømandspræsterne at besøge skibene af hensyn til smittefare, og de søfarende kan ikke bare gå i land. Deres arbejdsvilkår med ensomhed, isolation og lange stræk væk fra familien er blevet hårdt tegnet op af corona. Vilkår som hører med til livet på søen, men gennem det sidste halve år i en langt værre målestok.

Tekst |Selma Ravn Foto | Anne Meldgaard

For sømandspræsterne er det derfor blevet en del af den nye hverdag at bemande et chatforum for danske søfarende på tværs af oceaner og tidszoner.

Projektleder Julianne Sloth Bach og udlandsprovst Selma Ravn ved lanceringen hos Danske Rederier.

Tak til fondene, der har givet projektet vind i sejlene.

Du kan finde søfartsrapporten og se lanceringen på www.dsuk.dk/søfart.

Ekstra info Samtaler til Søs startede hurtigere end planlagt pga. coronapandemien, der umuliggjorde skibsbesøg. Nu, hvor pilotprojektet har opnået fuld finansiering, er det tid til at spole processen lidt tilbage og arbejde målrettet med at formidle tilbuddet til de søfarende. Vi glæder os derfor til, at vi i den kommende tid får professionel hjælp til at få budskabet gjort levende og relevant for målgruppen.

Flere steder får sømandspræster igen lov at besøge skibe, underlagt begrænsninger: brug af værnemidler; tidsbegrænsning; udvalgte områder på skibet, hvor de må opholde sig; nogle får fortsat kun lov at komme til gangbroen, hvor de kun kan snakke kort med de enkelte, de møder dér, og aflevere aviser m.m.

NYT november 2020

I e n fo r a n d e r l i g ve r d e n . . .

om udlandsprovst skal man til udlandet - det siger sig selv. Og der er ikke meget, jeg hellere ville end at besøge menigheder og præster, men verdens tilstand spænder ben, og tålmodighed er blevet en nødvendighed.

For selv om man nærmest ikke kan undgå at tage en ny kultur til sig, at blive farvet af den, så er der noget uudsletteligt i det danske, som vi bærer med os, og som vi genkender, når vi møder hinanden i de danske kirker. Et hjertesprog, en indforståethed, et fristed.

Efterårets kalender var fuld af rejser, der skulle gøre mig klogere på det danske kirkeliv derude, én efter én er de aflyst. Så jeg øver mig i at sige: “det bliver godt igen”, og prøver at komme det hele lidt nærmere på virtuel vis.

Jeg tror ikke, jeg kan understrege nok, hvor vigtig en opgave det er at være tilstede for danskere i udlandet, hvad enten de har slået sig ned, sejler, studerer, arbejder, ligger på hospitalet eller sidder i fængsel.

Det er det nye sort, at zoome og kommunikere via skærme og højttalere. Og det er jo godt nok, når det ikke kan være anderledes. Men det er svært i sømandsog udlandskirkerne, hvor samværet er så afgørende for de danskere, der er langt væk hjemmefra. Vores kirker er ikke kun gudstjenesterum, men også både bærere og formidlere af dansk kultur i den bredeste forstand.

Det er en opgave, vi sender præster ud for at løse, men det er også en opgave, der svært kunne løses, hvis ikke så mange gode folk knoklede med i kirkeråd og som frivillige. Man bliver så glad, når det lykkes, når det går op i en højere enhed, når det bliver til glæde for mange.

Sprog, tradition, mad, musik, kunst, litteratur. Alt det bydes der ind med i de danske åndehuller i den store verden. Og måske vigtigst af alt skabes der rum for en samværskultur, der kendes hjemmefra - det er ikke spor uvæsentligt i en mangfoldig hverdag. Der er noget særligt ved den danske måde at være sammen på. Det siger de nu nok i alle lande, men når vi rejser ud, opdager vi, at vi savner det.

Jeg er ikke ny i organisationen, men jeg er stadig sulten efter i højere grad at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør, og om vi kan gøre det endnu bedre. Der er meget at tage hensyn til. Noget giver sig selv, andet er udfordrende. Noget fungerer, andet må gøres anderledes. Vi taler meget om penge både i kirkerne ude og hjemme i Smallegade. Det er mere af nødvendighed end af lyst.

Som på alle andre steder skal der prioriteres, og det er svært - bedst var det, om vi kunne det hele. I en foranderlig verden og tid må vi styrke det, der dur, og omtænke det, der ikke gør, imens vi hele tiden holder blikket fast rettet mod de mennesker, vi er sat til at være åndeligt pusterum for og tilbyde fællesskab og beredskab.

Ekstra info Du kan følge Selma Ravn i hendes arbejde på Facebook. Søg efter:

Selma Ravn UdlandsprovstGeneralsekretær

NYT

november 2020 5

VA N C O U V E R

Po s i t iv o ve rrask else i en frygt elig t i d

Tekst | Susanne Ivalo Rasmussen, Anne Meldgaard Foto | Den Danske Kirke i Vancouver

om mange andre præster måtte pastor Susanne Ivalo Rasmussen springe ud som “digital præst og YouTuber” fra den ene dag til den anden, da corona lukkede dørene til den hvidkalkede danske kirke i Burnaby. Og ikke nok med en stejl digital læringskurve! Lukkede døre betød også manglende indsamling til kirkens drift og præstens løn. For sådan er vilkårene for en dansk emigrantkirke, at de selv står 100 % for deres økonomi. Via YouTube-transmitterede andagter fra kirken, fik Susanne i løbet af nogle uger fornyet kontakt til menigheden, og heri gemte sig en positiv overraskelse. For hun fik også den geniale idé at producere videopostkort til menigheden fra danskere langt væk fra kirken. Og heraf voksede en digital menighed frem. På en tur nordpå, omkring 6 timers kørsel fra kirken, besøgte Susanne et ungt dansk par, som udlever deres canadiske drøm og driver landbrug uden brug af medicin og antibiotika i farmens dyr. Anne og Adrian er begge landbrugsstuderende, og i 2019 faldt de pladask for et skønt sted i Vavenby.

NYT november 2020

Foto: Pastor Susanne og kirkehunden Anton gør klar til et besøg i Burnaby.

Foto: Den Danske Kirke i Burnaby, Vancouver

Herfra optog Susanne et videopostkort som supplement til videoandagten, og det er blevet til flere sidenhen. De digitale transmissioner har betydet en langt større rækkevidde for kirken end hidtil, og nu har pastoren både en fysisk og en digital menighed med til gudstjenester og andagter. ”Videohilsnerne betyder, at vi nu har mange mennesker, der ”går virtuelt i kirke” om søndagen,” fortæller Susanne. ”Og jeg modtager rørende beretninger om deres tilhørsforhold og om, hvor glade de er for at høre nyt fra deres danske kirke.” Provinsen British Columbia er på størrelse med Frankrig og Tyskland sammenlagt, og mange steder skal man med færge eller fly for at komme frem. Alligevel opfatter mennesker, som bor på øerne og nordpå i British Columbia, kirken i Burnaby som deres, selvom de kun yderst sjældent har lejlighed til rent fysisk at komme dertil. ”Derfor har jeg nu besluttet mig for et nyt koncept: Videopostkort fra et sted i British Columbia hver 14. dag.

Jeg besøger folk, hvis jeg er i nærheden, på et sygehus eller hjemmebesøg og producerer derfra et videopostkort og en kort andagt. Efter vi igen er begyndt at have fysiske gudstjenester i kirken, havde jeg egentlig forestillet mig, at jeg ikke længere skulle lave YouTube-gudstjenester; men nu fortsætter jeg året ud, så både nye og gamle immigranthistorier kan blive fortalt.”

For nylig var Susanne i Prince George, hvor hun besøgte en konfirmandfamilie. ”Man kører i 9 timer”, fortæller Susanne, “og så er man stadig kun halvvejs oppe i British Columbia. Her besøgte jeg familien Andersen. De har kun været hernede i Vancouver fire gange i de 15 år, de har boet i Canada, men de følger kirken gennem kirkebladet og nu også digitalt.

Personligt er jeg meget rørt og imponeret over de personlige møder og mange immigranthistorier. Og folk, der ikke kan komme ud eller har mulighed for at komme til Vancouver, glæder sig over at kunne komme ”virtuelt” i kirke. Så noget positivt er der kommet ud af hele den her frygtelige tid, vi stadig kæmper med.”

Familien Andersen i Prince George siger desuden om deres forhold til kirken: “Det er jo vores tro. Uanset hvor du bor på jorden, så følger din tro dig. Selvom vi bor langt væk fra kirken i Burnaby, har vi opsøgt den danske kirke.”

Om corona-forholdene i Canada fortæller Susanne: ”Mange arbejder stadig hjemmefra, man skal holde to meters afstand og bære maske alle steder. Der er karantæne for alle indrejsende, og de fleste forretninger tager temperaturen på kunderne. Skoler og universiteter åbnede ikke som normalt i september, og alle plejehjem har låste døre. Familiemedlemmer kan kun komme på besøg i meget begrænset omfang og efter aftale. Sygehusene kan man slet ikke komme ind på. Så jeg besøger så mange ældre, jeg overhovedet kan! Hvis de kommer på plejehjem, kan jeg ikke komme ind.” Foto: Videopostkort til kirken fra familien Andersen i Prince George, BC

NYT

november 2020 7

DA N S K K F U K I LO N D O N

En rød tråd gennem hele livet “Det frivillige engagement ikke mindst i kirkelige ungdomsorganisationer har fyldt en stor del af min fritid gennem hele livet.” Hun uddyber: ”Hvis der findes en rød tråd i mit liv, må det næsten være KFUK. Siden jeg var barn, har flere forskellige KFUK-organisationer i Danmark givet mig utrolig mange gode oplevelser, fællesskab, venskaber og livsmening. Det har været definerende for mit eget liv, og nu er tiden kommet til, at jeg giver tilbage.” Som 13-årig startede Connie Yilmaz Jantzen sin første KFUK-børneklub i familiens lokale sogn, og siden er det blevet til utallige frivillige opgaver som ungdomsleder, udvalgs- og bestyrelsesarbejde og meget andet. I perioden 2013 – 2019 var hun hhv. næstformand og landsformand i KFUKs Sociale Arbejde.

“Jeg har kendt til og hørt om KFUK i London i mange år, og kender mange, som har boet der igennem årene. Det er et charmerende hus, som emmer af historie, hjemlighed og varme. Det er umuligt ikke at fornemme, at huset har en helt særlig ånd.” Motivationen ”Det bliver derfor dybt meningsfuldt for mig at bruge mine kompetencer, min erfaring og mit menneskelige engagement på, at danske unge på ophold i London kan opleve, hvad et fællesskab baseret på kristne værdier har at byde på,” siger den ny forstander med et stort og glad smil.

Tirsdag d. 1. september var der skiftedag på ”K”. Afgående forstander Palle Baggesgaard Pedersen overlod stafetten efter 29 år på posten, og han gjorde det endda med ro i sjælen, ifølge en flot artikel i Kristeligt Dagblad.

Connies røde tråd Tekst | Anne Meldgaard Foto | Elena Yilmaz Jantzen

ødt på en gård på Lolland, som den yngste af syv søskende, kommer Connie Yilmaz Jantzen fra en familie, der gik i kirke om søndagen og engagerede sig i det lokale kirkelige foreningsliv. Et år som au pair i USA gav hende oveni kendskab til den danske sømandskirke i New York og udlandsdanskere generelt. Ingen kunne vide, at hun senere skulle forene disse dele af sin baggrund med en ansættelse hos Danske Sømands- og Udlandskirker. Som voksen giftede Connie Yilmaz Jantzen sig med Taner Yilmaz, som er født og opvokset i Tyrkiet, og sammen har de tre børn i alderen 15 til 25 år. De er en familie rundet af den lollandske muld såvel som den moderne tyrkiske storbykultur.

NYT november 2020

Med i bagagen Med sig har Connie Yilmaz Jantzen desuden en perlerække af erfaringer og uddannelser, som med sikkerhed vil komme hende til gavn i hendes nye stilling som forstander på Dansk KFUK i London. ”K”, som stedet kaldes, hører under Danske Sømands- og Udlandskirker og har virket siden 1907. På ”K” er forstanderen nu en person med socialrådgiverbaggrund, erfaing fra Dansk Ungdoms Fællesråd, Folkekirkens Nødhjælp og Filadelfia Uddannelse. Unge, fællesskab og frivillighed er emner, som Connie Yilmaz Jantzen brænder for, og med en coach-uddannelse såvel som en master i etik og værdier i organisationer, går “K” uden tvivl en udviklende og god fremtid i møde.

Om sine ambitioner for stedet siger Connie Yilmaz Jantzen: ”Min ambition som forstander vil være, at har man boet eller kommet på ”K”, så skal det være en oplevelse, som sætter sig et varigt aftryk, og bliver ved med at give resten af livet. ”K” i London står på fem grundstene: unge, danskhed, hjemlighed, støtte og kristne værdier. Dem vil jeg udvikle huset ud fra og stå vagt om. Jeg har med stolthed og en god portion ydmyghed overtaget stafetten fra mangeårig forstander Palle Baggesgaard Pedersen, som sammen med bestyrelsen har skabt et veldrevet hus med et stærkt brand. Bedre udgangspunkt kan man ikke ønske sig som ny leder.”

Ekstra info Der har været et dansk KFUK-hjem i London siden 1907. Unge mellem 18-28 år kan bo der fra få dage op til 6 måneder for billige penge.

Dansk KFUK i London (i daglig tale “K”) er en selvejende institution, organiseret hos Danske Sømandsog Udlandskirker.

Foruden det store hostel i Maresfield Gardens, ejer og administrerer “K” også Dronning Ingrids Kollegieboliger, som består af 10 lejligheder, der udlejes til danske studerende på videregående uddannelser i London.

Det handler ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen 18-22 ugers højskoleophold i Danmark. KUNST, IDRÆT & VANDSPORT, MUSIK POLITIK, FRILUFTSLIV, CHANGE MAKERS og alt derimellem. www.silkeborghojskole.dk NYT

november 2020 9

SYDSLESVIG

MINIPRÆDIKEN

Grænseland - på kryds og tværs af tid og rum Tekst & foto | Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen

ed indgangen til 2020 var kalenderen fuld af mange store og små arrangementer, der skulle markere Genforeningen i Sønderjylland, afstemningerne i 1920 og det dansktyske venskabsår. Der var gennem flere år brugt mange gode kræfter på at planlægge festlighederne. En enkelt af de forberedte festgudstjenester blev heldigvis gennemført, nemlig i Københavns Domkirke d. 10. januar. Og så kom corona i marts! Langt det meste er aflyst, og vi står alle tilbage med en underlig, uforløst følelse. Alligevel er der, trods alt, positive afledte effekter af forberedelserne. Fx arbejdet med og fællesskabet omkring dansk-tyske samarbejder og planlægning af jubilæet. Der er trukket på, i forvejen, gode relationer og bekendtskaber. Og der er skabt nye - helt sikkert af varig betydning. Således også i den komité af danske og tyske kirkefolk fra grænselandet, der gennem 2019 mødtes mange gange for at forberede en bred vifte af gudstjenester, koncerter og meget andet. Jeg skal ikke her dvæle ved alt det, der skulle have udfoldet sig. Men derimod fortælle om et fælles projekt, som faktisk ser dagens lys og sendes ud her i efteråret 2020: Samtalekort/Gesprächkarten om Grænseland/Grenzland. Ideen til disse kommer fra den tyske præst ved Haderslev Domkirke, Christa Hansen, og undertegnede. 10

NYT november 2020

”Samtalekort” er, som navnet siger, et spil kort med tekster til inspiration for samtale. Ideen stammer oprindelig fra Grundtvigsk Forum, som hvert år udgiver et sæt kort, der knytter sig til et udvalgt emne. Christa Hansen og jeg fik, efter en henvendelse til Grundtvigsk Forum, prompte tilladelse til at kopiere ideen samt gode råd og vejledning med på vejen. Vi valgte titlen ”Grænseland” for at få begrebet belyst så bredt som muligt. Altså, ikke kun det geografiske grænseland. Men grænseland i bred betydning; i vore sind og hjerter og på kryds og tværs af tid og rum. Der blev sammensat en arbejdsgruppe af folk fra de danske og tyske mindretal, som blev bedt om at komme med forslag til tekster. Modellen er udformet, så der på hvert kort er et citat fra f.eks. en sang eller salme. Dermed er både det folkelige og det kirkelige repræsenteret. Det kan også være et synspunkt, et udsagn eller en påstand. Alt sammen relateret til en overvejelse over ”grænseland”. Gruppen har både valgt tekster og formuleret spørgsmål til hvert udsagn. Resultatet er 32 spændende kort med tekst på både dansk og tysk. Æsken er i øvrigt forsynet med en markant, violet farve for at lede tanken hen på én af de liturgiske farver i kirkeåret. Violet bruges i advents- og i fastetiden. En farve, der symboliserer forberedelse og eftertanke. Og det kan samtalekortene forhåbentlig befordre i mange år frem. Kortene distribueres via provstierne til interesserede i menighederne på begge sider af grænsen.

Tanken er, at man vælger en bordformand eller ordstyrer, der læser op fra kortene og stiller det dertil knyttede spørgsmål. Da kortene er på både dansk og tysk, kunne det måske også befordre til fælles dansk-tyske sammenkomster, hvor der drøftes på kryds og tværs af sprog, kirkesamfund og geografi?

Un d e r G u d s h i m m e l Tekst | Pastor Alena Strelow, Valsbøl Pastorat Foto | Privat

Eksempel på samtalekort:

”Jeg taler altså om friheden, som fremkalder vores evner og talenter og frisætter dem. Om friheden, som giver os mulighed for at blande os og at bidrage, og som derfor er uløseligt sammenbundet med ansvaret. Jeg siger det så tit: Frihedens navn for voksne hedder ansvar.” Joachim Gauck

Beskriv, hvornår du selv har påtaget dig ansvaret for friheden.

august holdt vi friluftskonfirmationer i Valsbøl Pastorat. Friluft, fordi det var nogle varme uger, og friluft, fordi vi så fik mulighed for at synge sammen. Konfirmationerne var som så meget andet udskudt pga. corona, og i Tyskland må vi i skrivende stund ikke synge indendørs. Syv unge mennesker bekræftede den dag deres JA til Gud. Og selvom svaret var det samme, som tusindvis af konfirmander har bekræftet det før dem, så var det en helt særlig dag, de med sikkerhed vil huske. I et telt på en græsplæne forsamlede vi os for at være kirke sammen. Dagens motto var: ”Alt er muligt, for den der tror.”

Bag udgivelsen står de tre stifter: Slesvig-Holsten, Ribe og Haderslev samt Nordschleswigsche Gemeinde og Dansk Kirke i Sydslesvig.

Og ingen tvivl om, at Gud var med os. Det styrtregnede, da konfirmanderne en efter en mødte op ved teltet. Men da vi var nået til selve konfirmationshandlingen, brød solen frem. Findes der bedre tegn på, at Gud er med os alle dage?

Dagens motto, at alt er muligt, for den der tror, handler om den gave, der ligger i at kunne håbe.

Naturligvis bliver alting ikke lyst og godt, bare vi tror. Det er ikke det, vi her taler om.

I ved sikkert selv, hvor stor en forskel der er på at glæde sig og håbe på et eller andet. Om det er en sejr i fodbold, eller at håbe, den jeg godt kan lide, også kan lide mig - og så det modsatte – sådan som det føles, når der er noget, man går og frygter og er bange for.

Det er den hjælp, det er på vejen gennem livet, hvis vi kan se de ting, der er at håbe på, og på den måde lade bekymringerne passe sig selv.

Hvis man er bange for ikke at være god nok i sin sport, er det som om, at tingene ikke lykkes på samme måde, som når man går til det med tillid. Og tænker du om dig selv, at ”ingen kan lide mig”, så er det heller ikke så nemt at se dén, der gerne vil snakke eller på andre måder viser, at du er værd at holde af. Så bliver det forbistret svært at tro på, at den anden virkelig mener det. Er du rigtig bekymret for nogen eller noget i din familie, kan det blive vanskeligt at snakke med hinanden om dét, der fylder så meget. Det er som om, de sorte skygger kan vokse sig endnu større.

Konfirmandernes konfirmationsord får mig til at tro på, at de allerede er ret gode til præcis dette. Kristendom handler om håb, og da konfirmanderne blev døbt, fik de et særligt håb med i dåbsgave. Det håb, det giver at være rummet i Guds kærlighed, en kærlighed, vi ikke kan falde ud af, og som ikke er optaget af, om vi er perfekte eller tæller vores fejl, når vi indimellem er lidt for dumme, egoistiske eller urimelige.

Se foto til højre herfor.

NYT

n o v e m b e r 2 0 2 0 11

STØT

BISKOPPEN

D e t TANK’e n , d e r t æl l er

et er ingen hemmelighed, at både kirker i udlandet og sekretariatet bruger mange kræfter på at skaffe midler til arbejdet. Omkring 70 % af udgifterne dækkes af fondsmidler, bidrag og donationer fra private, danske sognes medlemskab med mere. Men du kan også støtte os, hver gang du tanker på en af OK’s 678 tankstationer.

Dit brændstof bliver ikke dyrere, og det vil sige, at du støtter uden at betale ekstra. Herunder er udlandsprovst Selma Ravn i gang med at tanke på vej til arbejde. Hun siger om ordningen: ”Det er utroligt nemt at tanke både med app og kort. Jeg håber, du vil støtte os på denne måde, hvis du alligevel fylder brændstof på din bil. Hver en øre gør en forskel.”

Det er ikke kun på brændstof, du kan støtte os via OK. Både dit benzinkort, din elaftale og mobilpakke kan sende støttekroner i vores retning. Læs mere på www.ok.dk eller kontakt OK’s kundeservice på 70 10 20 33.

Hvis du får dig et OK benzinkort eller henter OK’s app, kan du vælge Danske Sømands- og Udlandskirker som modtager af de penge, som OK sender videre for hver tanket liter.

På grund af corona giver OK til og med maj 2021 ekstra 30 % i støtte

K l o g e r e p å d e t g o d e liv Tekst | Biskop Peter Skov-Jakobsen Foto | Henrik Dons Christensen

Rundt omkring i verden såvel som i Danmark åbnes kirkedørene forsigtigt og under forskellige restriktioner og hensyn. Biskop Peter Skov-Jakobsen sender her sin tak og hilsen til udsendte præster såvel som kirke- og menighedsråd, der har kæmpet sig gennem svære måneder og fortsat møder udfordringer i coronaens favntag:

ørst vil jeg gerne sig jer alle sammen tak. Tak, fordi I på så mange forskellige måder har arbejdet for, at vi har kunnet være en nærværende kirke i en ekstraordinær situation. Tak for jeres mange tiltag, som på mange måder har givet mennesker mulighed for at erfare kirkens tilstedeværelse, selvom det har været på afstand.

NYT november 2020

Åbningen må ikke hastes igennem Selvom vi nu har åbnet kirken og langsomt er vendt tilbage til hverdagen igen, er der fortsat meget arbejde foran os. I Danmark kom folkekirken med i 2. fase af den gradvise genåbning af landet. Jeg ser det som et udtryk for samfundets anerkendelse af folkekirkens rolle. Derfor ligger der også et stort ansvar hos os for at blive ved med at holde os til retningslinjerne og stadig følge situationen ganske nøje. Nye fælles vaner - fælles beslutninger Ligesom vi i løbet af de seneste måneder har tillært os nye vaner, såvel privat som i offentligheden, skal vi nu også finde frem til, hvordan de vaner skal omsættes i kirken som arbejdsplads, gudstjenesterum og som rum for alt det andet, kirken er fuld af. Først og fremmest er det vigtigt, at alle kirkens ansatte og kirke- og menighedsråd sammen aftaler, hvordan det helt konkret skal gøres hos jer.

Det er i inddragelsen af de mange forskellige perspektiver, at de gode fælles løsninger kan findes. Glem ikke de svageste Endelig er det vigtigt, at vi ikke glemmer de mest sårbare grupper og dem, der ikke har mulighed for at komme til kirken. I har gjort jer mange erfaringer med at være nærværende i løbet af det sidste halve års tid. Måske er det en ide at videreføre nogle af de tiltag, så de svageste grupper og dem længst væk ikke overses i vores iver efter at vende tilbage til en mere genkendelig hverdag. Jeg beder jer også huske, at vi ikke kan indhente tid, og derfor håber jeg ikke, at I giver jer i kast med det umulige projekt at indhente alt det, vi måtte aflyse. Vi har alle gjort nogle erfaringer i de forløbne måneder, og jeg håber, at vi alle bliver klogere på det gode liv.

NYT

november 2020 13

NEW YORK

Samtaler med herboende danskere, som pludseligt valgte at flytte til Danmark; men også zoom-møder med kirkeråd, julemarkedskomite samt med lokale imamer, rabbinere og præster, og daglige opdateringer på kirkens instagram med bibelord til trøst og eftertanke. Efterhånden fandt vi fodfæste, en hverdagens trummerum midt i kaos.

Se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende Tekst | Pastor Julie Sløk Foto | Sømandskirken

atthæusevangeliet kapitel 28:20

Verdens ende! Igennem det sidste halve år har det egentlig tit føltes, som om vi var i nærheden af den, verdens ende; kun et skub væk fra tilintetgørelsen. Covid-19-pandemien har siden marts måned overtaget vores hverdag, som vi kender den. Den har betydet fortvivlende mange dødsfald her i New York City (mere end 23.000 ud af en befolkning på 8 millioner). Den har lukket skoler, skabt uhørt høj arbejdsløshed, betydet butiksdød i hidtil uset omfang selv i New York, og tvunget mange til at arbejde hjemme indtil næste år. Uvisheden om fremtiden er gennemtrængende og indbefatter spekulationer om, hvorvidt skoler kan forblive åbne, hvornår vi kan rejse igen, hvordan bliver økonomien for samfundets svageste, og hvad nu hvis vi bliver syge, er vi så de heldige, der får den milde version, eller de uheldige, som kommer til at trækkes med mén længe efter? 14

NYT november 2020

Så jo, vi har haft fornemmelsen af at stå på kanten af verdens ende og ikke vide, om vi ville falde ud over. Vi har været rådvilde, angste, bange, fortvivlede, vrede, håbefulde, optimistiske, pessimistiske og opgivende. Vi har ledt og ledt efter noget positivt i tragedien; finde en fornemmelse af, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, men kan også mærke, at det lyder hult, når de menneskelige og økonomiske omkostninger har været så enorme for hele samfundet. Men trods alt har vi lært noget nyt, ikke kun om smittespredning og coronavirus, men også om os selv. At være sømandskirke midt i en pandemi har krævet mange overvejelser og medført stejle læringskurver. Det var en stor beslutning at lukke for adgang til kirken i marts måned, men vi gjorde det med tanken om, at det højst sandsynligt kun ville vare 3 uger, inden vi var tilbage.

Men ak, da april nærmede sig, kunne vi se, at konfirmationen blev nødt til at rykkes frem til eftersommeren, og lukningen blev opretholdt indtil begyndelsen af september, og vi fik en formodning om, at covid-19 måske ikke var overstået lige foreløbig. Det betød, at vi måtte finde en anderledes måde at være kirke på under pandemien. Derfor blev det til miniprædikener online til påskens helligdage. Personligt var det en overvindelse at finde sig tilpas foran et videokamera, men efterhånden gik det, og menigheden satte pris på at kunne være i kirke på afstand, så påskens miniprædikener blev fulgt op ad ugentlige miniprædikener. Det handlede ikke kun om gudstjenester, men også om en masse praktiske foranstaltninger som indkøb for ældre i menigheden, der ikke selv kunne gå i butikker, og en masse ekstra samtaler med mennesker, som havde behov for at udtrykke bekymring, vrede og afmagt over tingenes tilstand.

Nedlukningen betød, at vi havde tid til at vende tilbage til det, som er en af sømandskirkens fornemmeste opgaver, nemlig at tage hånd om de søfolk, der kommer til New York og har brug for at se noget andet end indersiden af et containerskib. I begyndelsen af juni, 275 sømil sydøst for New York, havde containerskibet Laura Mærsk en eksplosion i en turbine og efterfølgende brand i maskinrummet.

Om noget har pandemien lært os, at kirken skal være der, hvor der er behov for den, hvad enten det er for søfolk, som ligger i dok, bekymrede danskere i New York, kærestepar som skal giftes akut pga. visumproblemer eller ældre i menigheden, som skal have en håndsrækning med det praktiske. Her i New York er vi endnu ikke helt ude af krisen og venter lidt bekymrede på, hvad efteråret bringer. Samtidig finder vi fortrøstning i, at vi aldrig er alene, og at kirken er lige der, hvor der er brug for den, også helt ude på kanten.

Foto | Besætningsmedlemmer fra Laura Mærsk på udflugt med Sømandskirken

Verdens ende blev det ikke til i denne omgang. Heldigvis.

Et besætningsmedlem blev forbrændt af eksplosionen og blev evakueret via helikopter af den amerikanske kystvagt i samarbejde med den amerikanske flåde. Besætningsmedlemmet blev indlagt på et hospital i Norfolk VA og blev hjemsendt efter en lille uges tid. Laura Mærsk blev ved hjælp af slæbebåde ført til Newark, hvor den kom til at ligge i dok i knap to måneder. Det gav besætningen mulighed for at komme fra borde og på tur til New York, hvilket er en meget stor forskel fra søfolks sædvanlige travlhed, når containerskibe ligger i havn. I de mange uger, Laura Mærsk lå i havn, havde vi mulighed for at komme på skibsbesøg og arrangere turistture til Manhattan for besætningen. Vi fik vist et mennesketomt New York, Frihedsgudinden, Central Park, 9/11 Memorial og Times Square frem og fik besøgt diverse butikker. Vi havde heldigvis mulighed for at få hele besætningen med på en af de mange ture, så alle fik set byen, inden Laura Mærsk igen tog afsted ud på de store verdenshave i slutningen af august.

VIL DU OGSÅ VÆRE MED I ET STÆRKT, FAGLIGT MARITIMT FÆLLESSKAB? Så meld dig ind i LEDERNE SØFART

• Som studerende er din ulykkesforsikring med i kontingentet, og du har adgang til at søge legat fra foreningens fonde. • Kompetent maritim rådgivning:

1. 2. 3.

Karriererådgivning Skatterådgivning Juridisk rådgivning

• Skræddersyet pensionsordning i PFA med bl.a. Loss of License forsikring og helbredssikring.

Til vands, til lands og altid med dig.

• Fordelagtige forsikringer hos TJM, tre procent på indlånsrenten hos Lån & Spar. Hos Lederne Søfart kan du være medlem, fra du starter som studerende og til efter, du er gået på pension.

NYT

november 2020 15

#UNGDERUDE

Og nu, hjemvendt til Aarhus, håber jeg at kunne opleve og tage del i det samme fællesskab med mange gentagelser!

. . . jeg ikke kan andet

Da jeg flyttede ind på K i London, tvivlede jeg på, hvad jeg flyttede til, om jeg kunne stå inde for husets retningslinjer, og om jeg ville gå på kompromis med mig selv. Hvad et hjem med kristne værdier betyder?

Hverken i London eller Mijas havde vi netværk ud over måske få kollegaer og så de andre fremmede danskere. Og når man ikke kan søge til den gruppe af venner eller familien, som sidder i Danmark, og samtidig har lyst til at være omgivet af nære relationer, så må man “nøjes”.

Godt nok var jeg døbt og konfirmeret, bar til tider et kors om halsen og bad en gang i mellem til noget, jeg selv kaldte for Gud. Men det kristne føltes stadig fjernt, som noget større, jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere, og måske som noget så stort og almægtigt, at jeg tvivlede på, om jeg var kristen nok til at være en del af et fællesskab omkring netop dette.

Jeg tror, fordi . . . Tekst | Elisa Maria Lund Hviid, tidl. ungdomsassistent ved Margrethekirken i Mijas Foto | Anne Meldgaard og Solkystens Ungdomshus

vem eller hvad er Gud? Er det den mand, jeg er stødt på, skitseret på ark i folkeskolens kristendomsundervisning? Eller er det en figur uden køn? Eller er det ingen? Måske nærmere – intet? Jeg ved det ikke. Jeg kender ikke til, hvad der er rigtigt og forkert i den sammenhæng. Men jeg ved, at jeg tror på noget. Men hvorfor tror jeg, og hvorfor tror jeg nu? Jeg tror, fordi jeg ikke kan andet. For hvordan kan man andet, når man netop har oplevet noget meget specielt og meget fint. I starten af sommeren fløj jeg hjem til Danmark efter ti måneder som juniorassistent ved Margrethekirken i Mijas nær Málaga. 16

NYT november 2020

Her var jeg tovholder for Solkystens Ungdomshus, med formålet at skabe et trygt og stabilt netværk for de danske unge bosiddende i området. Jeg tog derned uden at vide, hvad jeg tog til. Men jeg var aldrig i tvivl om at søge stillingen. Ja, faktisk var jeg så ihærdig, at jeg søgte den to år i streg, fordi et afslag ikke skulle få mig til at tro mindre på, at det var det rigtige at gøre. For et par år siden var jeg, ved det vi kalder tilfældigheder, havnet på Dansk KFUK i London. Et dansk hostel med kristne værdier. Her mærkede jeg for første gang det fællesskab, jeg senere har været med til at danne rammerne for i Sydspanien.

Men dagene gik på K i London, og ingen var for lidt kristne til at måtte være med. Nogen kom fra baggrunde, hvor de havde en del med kristne organisationer i Danmark at gøre, mens andre, ligesom mig, var kulturkristne, og andre slet ikke vil defineres som kristne. Nogle havde andre religioner, og nogle stykker havde aktivt meldt sig ud af folkekirken og kaldte sig nu for ateister. Jeg var lettet over at måtte være med, men samtidig var jeg forvirret. For hvor lå det kristne element så henne? En søndagsmorgenmad slog det mig. Friskbagte boller og højskolesangbøger lå på langbordene. Jeg havde foldet hænderne og hviskede for mig selv fadervor i kor med de andre, som vil bede med. Mens dem, som ikke vil bede, sad stille og ventede på, at vi andre havde bedt færdigt: Det var ikke fadervor, vi var samlet om, ligesom det ikke var højskolesangbogen eller de lune boller. Alt dette var blot gode grunde for at samles og for at hygge. For at mærke trygheden og troen - på fællesskabet. Jeg oplevede med opholdet i London, hvordan mennesker på tværs af alder, baggrund og livssituation mødtes om at være fælles om netop blot at være og være der for hinanden. Vi gav hinanden tryghed og venskab – netop de rammer, der skal til, for at f.eks. en 19-årig Elisa fik et utroligt givende ophold i London.

For det er ikke eksotiske fornemmelser, som giver fællesskabet drivkraft. Med disse ophold er jeg blot blevet bedre til at værdsætte de mennesker, jeg møder.

Og pludselig viser det sig, at det man nøjes med, bliver til de bedste venner, fordi alle tror på, at fællesskabet vil lykkes. Med de ord skrevet, vil jeg sende en tak til Dansk KFUK i London og menigheden i Margrethekirken for at have givet mig og andre unge danskere endnu flere grunde til at tro. Og så vil jeg ønske de nye juniorassistenter og deres passion for fællesskab alt det bedste. Foto | Udflugt med Solkystens Ungdomshus. En er PIU-elev (red: praktikant i udlandet), tre er i ejendomsmæglerpraktik, en arbejder på callcenter, en som tjener, en i rekrutteringsfirma og derudover er tre ferierende venner med.

Givende, til trods for at det var første gang, jeg flyttede hjemmefra, og trods den - for en nyudklækket student - markant anderledes engelske arbejdskultur. Denne tro fløj mig senere over bjerge til en dansk kirke i det sydspanske. Dagene har jeg hver og en efterfølgende svøbt i fløjl og taget med mig til Danmark, fordi jeg i Margrethekirken så og mærkede troen i mig vokse. Jeg så ikke Gud. Jeg blev ikke overbevist om alle biblens tekster. Men jeg var som tovholder for ungdomsgruppen med til at skabe og være en del af et fællesskab, jeg synes er så fint og så stort, at jeg har lyst til at hævde, at troen lige netop dér fandt sin berettigelse. Som i London ville en del af gruppens deltagere ikke definere sig selv som kristne, og de troede ikke nødvendigvis på nogen eller noget kaldet Gud. De gik ikke i kirke, hverken i Danmark eller til Margrethekirkens gudstjenester. Og alligevel var der nu for 2. år i streg blevet givet dem – de danske unge bosiddende på Solkysten –

en ungdomsgruppe, med ugentlige fællesspisninger, udflugter og vedvarende venskaber. En hånd var taget om dem – ikke af pligt, ikke af familiære relationer – ja end ikke bragt sammen af en fælles gud. Men fordi menigheden, præsten og Danske Sømands- og Udlandskirker alle vil give unge danskere et trygt fællesskab langt hjemmefra. Og hvorfor? Fordi det at være kristen ikke kun har noget at gøre med Gud og kirke, men er en holdning til, en tanke om, en tro på at være der for vores næste.

Jeg tror på jer!

Margrethekirken i Mijas har for 3. år i træk mulighed for at have en ungdomsassistent tilknyttet. DSUK har i en årrække været i stand til at bevilge en “ungdomsmillion” til disse tiltag.

Jeg er hjemvendt til Danmark med tanke på at studere teologi, fordi jeg stolt og glad og beæret kan sige, at vi i fællesskab skabte og nød og var en del af noget helt specielt i en dansk kirke i Spanien. Med specielt ikke ment, at det ikke var noget, som kunne finde sted andre steder. For jeg har jo netop oplevet dette fællesskab nu to steder. Og jeg glæder mig til at bo i Aarhus, fordi jeg tror på, at jeg også her vil kunne opleve det. NYT

november 2020 17

GODDAG OG FARVEL

2 1

Reception

Fra Danske Sømands- og Udlandskirkers første generalsekretær, Margith Pedersen, lød ordene til den ny udlandsprovst: ”Forventningerne er store og opgaverne mange, men med støtte og opbakning er det det mest givende og spændende job, der tænkes kan.”

Tekst | Anne Meldgaard Foto | Melina Bruun, studentermedhjælper

oddag og farvel reception for Pia Sundbøll og Selma Ravn blev en mindre, men meget stemningsfuld begivenhed i Diakonissestiftelsens lokaler fredag 21. august. Formand Anne E. Jensen sørgede for både kloge og underholdende ord til afgående og tilkomne udlandsprovst. Til Pia Sundbøll, som fratrådte 30. april, sagde hun blandt andet tak for udviklingen af supervision til udsendte præster, en vigtig samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet og for de røde og blå vægge på Smallegade.

Til Selma Ravn, som tiltrådte 15. juni, sagde formanden blandt andet, at valget havde været nemt for bestyrelsen, trods et flot ansøgerfelt, og at deres første rejse sammen tegnede godt for et stærkt fremtidigt samarbejde. På vegne af Danske Sømands- og Udlandskirkers tilsynsførende biskopper holdt også Peter Skov-Jakobsen en tale, hvor han bad Selma Ravn om at ”fylde kjolen” præcis på sin måde, men aldrig glemme det, hun havde mødt i Paris; mennesker, der var skrækslagne, mennesker, der var fortvivlede og mennesker på vej i livet.

Også Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen talte for begge udlandsprovster og bragte desuden hjertelige hilsner fra Dansk Kirke i Sydslesvig. Blandt gæsterne var foruden departementschef i Kirkeministeriet, Christian Dons Christensen, også Danske Sømands- og Udlandskirkers nyudnævnte og allerførste ambassadører, Mette Bock og Karen J. Klint. Danske Sømands- og Udlandskirker takker alle fremmødte, og på vegne af Selma Ravn og Pia Sundbøll lyder også her en stor tak for fine buketter og andre hilsner.

1 Peter Skov-Jakobsen, 2 Pia Sundbøll, Selma Ravn, Margith Pedersen, 3 Anders Vestergaard, Margareta Bærentzen, Anette Vang, Winnie Mendal, Julianne Sloth Bach, 4 Anne Meldgaard, Karen J. Klint, Mette Bock, 5 Selma Ravn, Annalise Bager, 6 Christian Dons Christensen, 7 Marianne Christiansen, Pia Sundbøll

Håb og handlekra� for en bæredyg�g verden - Et pusterum og et boost.

Bliv en del af et levende fællesskab! 13 �l 16 ugers højskoleophold i Danmark. FILOSOFI, SELVFORSYNING, KUNST & KREATIVITET, SPROG & IDENTITET - og alt derimellem. www.logumklosterhojskole.dk 7 NYT

n o v e m b e r 2 0 2 0 19

HISTORISK

Hvor er Algeciras Boulevard og Hull Gyde?

Tekst & foto | Hjørdis Kjærgaard, sømandspræst i Hull 2002-2007.

postnummer 2150 Nordhavn, det forholdsvis nye havnebykvarter i København, får man fortalt, hvor danske sømandskirker ligger, og hvor de lå:

”Dér havde vi engang sømandskirke: Antwerpen Gade, Yokohama Allé og Lissabon Gade. Dér har vi stadig sømandskirke: Göteborg Plads, Hamborg Plads og Rotterdam Gade”, fortæller jeg min søn, som er flyttet til kvarteret, mens vi venter på nye veje og nye navne. For hvor er Algeciras Boulevard og Hull Gyde? Sømandskirken i Hull ligger gennem mere end 150 år stadig så fin, lys, dansk og smuk, ved siden af banegården. Det tager blot 2 ½ time fra Kings Cross Station at komme dertil. Fordi ”Danish Church” har ligget i området så længe, var det i min tid naturligt, at sømandskirken stod for mindehøjtideligheder på havnene for de engelske havnearbejdere, oplærte nytilkomne katolske sømandspræster i skibsbesøg. Deltog i ”Heritage Open” (red: historie- og kulturfejringsdage), som nøglebærer til den engelske stats allerhelligste, BP´s ”Salt End”,

NYT november 2020

Foto: Dansk skib ved floden Humber.

Foto: Hjørdis Kjærgaard er i dag kirkebogsførende præst ved Præstebro Kirke i Herlev.

(red: British Petroleums kemikalie faciliteter i Hull), “Salt End”, hvor vi besøgte danske skibe, der lossede acetone om natten.

Besætninger, der ikke nåede ind til sømandskirken, fik i stedet gode sager ombord: hjemmebag, lakridser og julegaver, produceret af menigheden.

Fordi der var så mange skibsbesøg, spillede sømandskirkens menighed en stor rolle med at indsamle midler, hjælp og gode råd. Jeg husker fx, hvordan de gamle fiskere fra kirken tog en ung knægt under vingerne og hjalp ham med bopæl og arbejde. Den unge mand var kørt på knallert/sejlet helt fra Esbjerg.

Når et skib havde brug for kirkens assistance, var det som regel ikke kaptajnen selv, der ringede, men andre, der lod et ord falde: ”Kan I tage forbi skibet, de har haft et selvmord?”- ”Kan I tage forbi skibet, det blev torpederet i indsejlingen?”- ”Har I set skibet, der ”kyssede” kajen, ta’r I ud og taler med dem?”

Sømandskirkernes skibslister fortæller i sit eget sprog om sømandskirker, der åbner og lukker, i takt med at nye skibe kommer til, og gamle finder andre vandveje. Derfor kan sømandskirken det ene øjeblik sitre af liv og søfolk og i næste øjeblik lukke og kaste menigheden ud i arbejdsløshed.

Ulykker rammer ikke kun skibe, men også besætningsmedlemmer. I Hull blev tilskadekomne transporteret med helikopter til Hull Infirmary, der havde det direkte nummer til sømandskirkens mobil. Hvis ulykken var livstruende, blev nærmeste familie tilkaldt, og så måtte menigheden træde til med afhentning i lufthavn, indkvartering, dansk mad og næstekærlighed.

Den første juleaften, min familie og jeg boede ved sømandskirken, lå et skib underdrejet pga. storm. Vi havde netop holdt julegudstjeneste, og menigheden var i gang med at skrælle kartofler til julemaden. Det vakte jubel, da sømandskirkebussen rullede op foran døren, en besætning trådte ud. De deltog i dansen om træet og spiste af den gode mad, der smagte bedre, fordi den blev delt.

Når unge sømænd blev indlagt og udskrevet på eget ansvar, trådte kirken til: ”Jeg vil ikke være her mere”, kunne de unge sømænd sige. Til gengæld blomstrede de hurtigt op under kyndige danske hænder og rugbrød.

Når jeg ser på gamle fotos, undrer det mig, hvordan vi kunne være i sømandskirkebussen: to vaskemaskiner OG en besætning eller skibskokkes indkøb, juletræer OG besætning.

I maj 2021 fejrer St Nikolaj Kirke i Hull sine 150 år.

I ferier kørte vi med dyrebar last: sømandskoner og -børn. Trækplasteret var køreturen til Hull, Flod- og Ebbemuseet og afslutning med fish and chips. Så havde sømandsfamilien været i England, og farmand havde ro til arbejdet på skibet.

I dag er dansk søfart til området betydeligt reduceret, og menigheden betjenes fra Den Danske Kirke i London.

Foto: Alter i St Nikolaj

Organisationen bag denne 1. danske sømandskirke startede sit arbejde i 1867.

På skibsbesøgene stod vi dengang, som sømandspræster gør i dag, til rådighed med at hjælpe og lytte til et besætningsmedlem, der længes efter at komme hjem, længes efter fred og ro, længes efter familien og trænger til at lette sit hjerte. Derfor var og er besøgene så vigtige. For måske er der et menneske ombord, der trænger til at tale med et andet menneske.

VELKOMMEN HJEM ! Stor morgenbuffet inkluderet i prisen · Gratis internet Mødelokaler op til 40 personer ·Medlem af Green Key Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 www.hebron.dk

NYT

november 2020 21

STIFTER, KREDSE OG KOMITEER

N Y T O M N AV N E

Tiltrædelser Velkommen Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker Og held og lykke i jeres gerning.

Sydslesvig

Nice

Pastor Ronald Risvig tiltrådte pr. 15. september ved menighederne i Jaruplund, Tarp og Vanderup.

Pastor Karin Skovbjerg Jensen tiltræder som seniorpræst pr. 1. december.

Paris

Hong Kong

Pastor Malene Bendtsen tiltrådte ved Frederikskirken pr. 1. oktober.

Pastor Margith Pedersen tager fra slutningen af oktober endnu et vikariat ved sømandskirken i Hong Kong.

H øjs kolesan gbøger i ga ve

Hamborg

London

Tekst | Anne Meldgaard Foto | Koldingkredsen

Pastor Sune Haubek tiltræder som sømandspræst ved Benediktekirken pr. 1. november.

Socialrådgiver, coach m.m. Connie Yilmaz Jantzen tiltrådte som forstander ved Dansk KFUK pr. 1. september.

oldingkredsen er en skare af trofaste sjæle, som har støttet DSUK gennem mere end 55 år.

De mødes sidste onsdag i måneden på skift hos hinanden til hyggeligt samvær, kaffe og kage. Ofte finder de én, som kan komme og fortælle om et spændende emne, og med til årets aktiviteter hører også julehygge med lotteri, banko og auktion. Her kan man invitere gæster med, og så kommer der endnu flere penge i kassen. De ca. 20 loyale ildsjæle betaler kontingent for at være med i Koldingkredsen, og pengene bruger de, sammen med overskud fra lotteri mv., til at indfri ønsker hos de danske kirker i udlandet.

NYT november 2020

Gennem mange år har kredsen desuden trofast pakket kampagnebreve for DSUK hjemme hos Ester Dam, hvor billedet herover er taget i 2018. Kredsen donerer helst til hele projekter, for så bliver det mere konkret, at man er med til at gøre en forskel, fortæller Inger Hedemann, som også er formand for kredsen. Inger kopierer siderne med ønsker her fra NYT, og så sætter kredsens medlemmer kryds ud for de projekter, de ønsker at støtte.

Af hjertet tak til Koldingkredsen og alle som støtter på hver deres måde.

I vakancen har pastor Christian Madsen fungeret som præstevikar samme sted.

HJEMVE.DK GLÆDER HVER UGE RIGTIG MANGE DANSKERE I HELE VERDEN VED AT SENDE DEM DANSKE PRODUKTER. INDKØBT OG PAKKET FRA DANMARK

I denne omgang er der doneret 6.500 kr. til Hong Kong og 3.000 kr. til Hamborg, så de begge steder er blevet opdateret på højskolesangbøger og melodibøger.

NYT

november 2020 23

EMNE

INTERVIEW

Jo h a n n e s i n d t r y k fr a L o n d o n Tekst | Anne Meldgaard Foto | Den Danske Kirke i London

Johanne Nørtoft Thomsen er ansat i en projektstilling som sognepræst og præst for danske unge og studerende i London samt rejsepræst til Hull og Newcastle i perioden 15. marts 2019 til 31. juli 2021.

er fortæller hun om sine erfaringer i jobbet.

Fortæl om denne lidt specielle start på dit arbejdsliv? Det har været en gave at få lov at begynde mit arbejdsliv i Den Danske Kirke i London, og jeg er enormt glad for og stolt over den tillid, jeg blev vist som helt nyudklækket præst. Jeg har fået et indblik i en verden af engagerede frivillige i kirken og oplevet et fællesskab blandt danskere i udlandet, som jeg aldrig glemmer. Med Brexit, den store ombygning i Den Danske Kirke i London og nu også covid-19 er det som om, at de nye situationer bliver ved med at opstå, og man skal navigere i noget uventet. Hvad er det, de unge danskere i London bekymrer sig om generelt? Det er min oplevelse, at de problemstillinger, som fylder for unge i dag, ofte bunder i en bekymring om ikke at være god nok. Mange unge er fyldt op af en pligtfølelse og gør sig generelt enormt umage for at gøre alting så godt som muligt. Og mange er samtidig enormt hårde ved sig selv, når de evaluerer, om det var godt nok. Ud af det kommer ensomhed, skam og angst. Når man ikke deler fiaskoer, så skaber det et billede af et perfekt menneske, og alt det uperfekte, man gemmer på, bliver til noget, man skammer sig over.

NYT november 2020

Hvad er de studerende særligt optaget af under udlandsophold? Tiden som studerende kan være ret hektisk, og mange studerende kæmper med en stressende hverdag, der skal kunne rumme det hele. Den famøse FOMO (Fear Of Missing Out / angsten for at gå glip af noget) kan godt fylde mere på udlandsophold, for der er både meget at opleve i London, og samtidig er der meget, man går glip af hjemme i Danmark. Som en konsekvens af dét kan hjemve også fylde meget. Et ophold i udlandet er et eventyr fyldt med spændende fag, nye bekendtskaber fra hele verden og grin over øl på en pub, men også indimellem eftermiddage i regnvejr, hvor man savner alt det derhjemme. Hvordan er du som præst behjælpelig? Det er enormt vigtigt ikke at være alene med sine bekymringer, for det kan få tankerne til at køre i selvsving. Det er nødvendigt at have en fortrolig, som man kan vende sine bekymringer med, så de ikke får magten over én. Det er dét, jeg forhåbentlig kan hjælpe med som præst for unge og studerende. Jeg tilbyder personlige samtaler under fuld tavshedspligt, så det skaber et fortroligt frirum, hvor det er muligt at få vendt sine bekymringer, tanker og problemer, der kan opstå i livet som udvekslingsstuderende. Hvad med Brexit? Det er virkelig et godt spørgsmål, som ingen af os rigtig kender svaret på endnu. Meget kan ske, og meget afhænger af hvilken aftale, der bliver lavet mellem EU og UK. Det, der kan ske, er, at det kan blive dyrere for danske studerende at uddanne sig i UK efter Brexit, fordi det ikke længere vil være muligt at opnå ”Home Fee Status” (red: samme studieafgift som britiske statsborgere),

men at danske studerende i stedet skal betale studieafgift som internationale studerende. Dertil kommer, at der vil blive indført visum for studerende, som man regner med at implementere i 2021. Der er meget uvished, både ift. Brexit og nu også med covid-19, som naturligvis også påvirker de studerendes hverdag. Hvad er din egen refleksion i forbindelse med studenterpræstarbejdet? Samtalerne med unge, der kæmper med perfektionisme og skam, har for mig understreget, at kristendommens menneskesyn er vigtigt set ind i vores samtid. Menneskesynet i kristendommen er netop, at vi alle er skabt med fejl. Vi er uperfekte og kommer til at gøre ting, vi ikke skulle have gjort. Allesammen. Men vi er tilgivet vores mangler og er uendeligt værdifulde på trods af, hvad vi selv kan synes. At tale det op, tror jeg, er vigtigt særligt i forhold til unge. For det kan skabe frirum til at acceptere de fejl, man selv har og begår og til at se én selv i et mere nådigt og overbærende lys. Det, tror jeg i virkeligheden, er dét, unge i dag har allermest brug for. Hvordan ser du fremtiden? Hjem til et lille landsogn eller mere udland? Jeg er ret overbevist om, at jeg skal hjem til Danmark og arbejde som sognepræst, gerne i et bysogn. Her i London lærer jeg alt muligt om networking, projektledelse, iværksætteri, kommunikation, kirkeligt arbejde med og for unge og meget andet. Det er fantastisk at få al den erfaring, som jeg ikke er sikker på at et embede som sognepræst i en dansk folkekirke vil have budt på. Og samtidig glæder jeg mig også meget til at få erfaring med præstelivet i en dansk folkekirke hjemme i Danmark. Men jeg vil bestemt ikke være afvisende overfor at søge mod udlandet igen senere i mit arbejdsliv.

Johanne er 28 år, cand.theol fra Aarhus Universitet 2018.

NYT

november 2020 25

BESØGSPRÆSTEN

N Y T O M N AV N E

S ao Paulo sid e n 1 9 7 7

Tiltrædelser

Tekst | Pastor emeritus Steen Lerfeldt Foto | Sjømannskirken, Norge

Omgivet af smuk, eksotisk beplantning ligger Den Skandinaviske Kirke som et refugium midt i Sao Paulo. Kirken blev etableret i 1962, og den smukke bygning stod færdig i 1973. Her holdes gudstjenester af skandinaviske rejsepræster, såvel som tjenester på portugisisk for enhver, der er interesseret i skandinavisk kultur.

teen Lerfeldt fortæller: ”Det er en skandinavisk kirke. Svensk, dansk, norsk og finsk. Fire nationaliteter, der har en masse tilfældes. Trosmæssigt alle lutheranere, omend hver på sin måde. Der bliver afholdt gudstjenester på alle fire sprog ved henholdsvis svensk, dansk, norsk og finsk præst. Menigheden kan, hvad sproget angår, med lidt god vilje nogenlunde forstå hinanden. Undtaget finnerne, der har deres helt eget sprog. Alligevel går svenskerne almindeligvis ikke til dansk gudstjeneste, eller danskerne til svensk osv.

Steen Lerfeldt og hans hustru, Gullan, har virket som præstepar i Necochea, Argentina i årene 1971 til 2016, og er som fortællingen her røber, fortsat aktive for et dansk kirkeliv langt væk fra Danmark. Mere om den historie på et senere tidspunkt.

NYT november 2020

Hvorfor ikke, kan man spørge, når man ellers godt kan forstå hinanden. Og svaret er, at sproget skal nå helt ind i hjerterne. Kirkegængerne skal føle, at de ikke blot overværer en kirkelig handling, men er deltagere i gudstjenesten. Man er ikke en tilskuer udenfor, men personligt en del af det, der sker indenfor. For de fleste danskere er kirken en del af deres identitet. Ikke alle har gjort sig det klart. Udlandsdanskere kommer ganske naturligt til at blive sig mere bevidste om egen identitet, fordi de lever sammen med andre, hvis identitet stammer et andet sted fra. De fire nordiske lande har en smuk og moderne kirkebygning, beliggende på en meget stor grund med tilknyttet præstebolig og menighedslokaler. De ydre rammer er i tiptop stand for dem, der kommer i kirken. Det helt afgørende ved en kirke er, at der er nogle, der bruger den og føler, at dér hører de hjemme. Her er der plads til dem, der er overbeviste i troen. Til dem, der både tror og tvivler. Til dem, der kommer hver gang, og til dem, der kun en sjælden gang dukker op.

Den 20. marts 1977 holdt jeg for første gang dansk gudstjeneste i Sao Paulo (og om eftermiddagen i Rio). Siden dengang har jeg været her hvert år. Gudstjenesterne samler i gennemsnit omkring 25 kirkegængere. Min hustru og jeg er meget glade for vores besøg i Sao Paulo, hvor vi har lært en række dejlige mennesker at kende. Jeg har også haft dåbshandlinger, et par bryllupper, nogle begravelser og husbesøg, hvis nogen gerne ville have besøg af præsten. Besøget i Sao Paulo er for os en 4-dages tur. Først turen fra Necochea, hvor vi bor, ind til Buenos Aires. Dernæst fly til Sao Paulo. Vi ankommer fredag og tager tilbage mandag. Vi kan så være hjemme tirsdag morgen, hvis vi tager natbussen Buenos Aires – Necochea. Vi ville ikke for noget have undværet den store gæstfrihed og de mange gode samtaler, der er blevet resultatet af gudstjenestebesøgene i Sao Paulo. Gudstjenestebesøgene er, hvad rejseudgifter angår, støttet af Danske Sømandsog Udlandskirker. Det er en væsentlig hjælp til at gøre besøgene mulige.”

Velkommen til nye assistenter Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker. Vi ønsker jer et godt og spændende ophold ved jeres danske kirke..

Bruxelles

Mijas

Katharina Madsen tiltrådte som juniorassistent ved Den danske Kirke i Bruxelles pr. 1. september.

Ane Møller Clausen tiltrådte som ungdomsassistent ved Margrethekirken pr. 15. september.

Rotterdam

Singapore

Josefine Bebe Clausen tiltrådte som juniorassistent ved Sømandskirken i Rotterdam pr. 1. september.

Maria-Louize Bjarkam Helbo tiltrådte som assistent ved sømandskirken pr. 19. september.

Paris

Hong Kong

Louise Dahl Jensen tiltrådte som juniorassistent ved Frederikskirken pr. 1. september.

Amalie Møller Mathiesen tiltræder som juniorassistent ved sømandskirken i starten af 2021.

Hamborg Heidi Vindfeld Nielsen tiltrådte som juniorassistent ved Benediktekirken pr. 10. september.

NYT

november 2020 27

STØT

Gaver hjem me f ra

Giv en gave ved at overføre til reg. nr. 4400 konto nr. 45 25 2100 49 Angiv gavens navn på overførslen fx ”Pavillion Hamborg” Der ydes skattefradrag, hvis vi har dit cpr-nummer Kontakt gerne Eva Brøsted i forvejen på 70 26 18 28 eller eb@dsuk.dk

Geneve Køkkenopgradering – 15.000 kr.

Berlin Håndspritdispensere – 2.200 kr.

Tak til kirker og private, der støtter op om de danske kirker i udlandet.

Paris Køleskab – 5.000 kr.

Til de mange sammenkomster og arrangementer med servering i præstegården (præstegårdsaftener, morgenkaffe, konfirmand weekender mv.) mangler vi bordplads og en opgradering af komfur og ovn.

Afstand og mundbind er blevet en del af vores virkelighed, og ekstra god håndhygiejne har også vist sig effektiv til at forhindre smittespredning. Vi ønsker os derfor spritdispensere både i kirken og i kollegiet, så vi kan passe på hinanden.

Her er et eksempel på gaver hjemmefra, som sømandskirken i Rotterdam har været heldige at modtage i år. På billedet sidder kirkens præst, Kristine Gustav, foran kirken.

Da det gamle er helt udslidt, ønsker vi os et nyt køleskab til vores salgsbod i kirken. Vi sælger mange drikkevarer ved forskellige aktiviteter i kirken, og det er derfor meget svært at undvære.

Transportabelt rejsealtersæt Interactive whiteboard

London Zoom-udstyr – 20.000 kr. Under coronakrisen holdt vi gudstjenester på Zoom. Det blev en stor succes. Vi vil bibeholde tilbuddet, så vi kan tilgodese menigheden, der bor i Storlondon. I dag bruger vi et ”skrab-sammen” udstyr af private laptops og telefoner, men vi ønsker et gedigent udstyr, så vi kan vise online gudstjenester, konfirmationer mv. på professionel måde.

Kirkens alterbøger og koralbogen er meget slidt. Nogle sider er løse, og bogryggen mangler på alterbogen. Vi vil være meget glade for et nyt alterbogssæt.

Bangkok Transportabelt kors – 1.500 kr.

Hamborg Pavillon – 20.000 kr.

Vi ønsker os et transportabelt kors til brug ved hjemme-gudstjenester og i nogle af de lokaler, vi lejlighedsvis bruger som kirke.

Vi har haft stor succes med udendørs aktiviteter i den senere tid. Men grundet Hamborgs vekslende vejr, ønsker vi at forlænge sæsonen ved brug af en pavillon. Så bliver det muligt for os at gennemføre flere forsamlinger og aktiviteter i de kolde måneder.

Korset skal gerne være i træ og godt en halv meter højt.

NYT november 2020

Vancouver En ny computer og printer – 7.500 kr. Vi ønsker os brændende nyt IT-udstyr på kirkekontoret. Vores nuværende computer og printer er utidssvarende og bliver holdt kunstigt i live med gaffatape, hvilket ikke er optimalt i arbejdet med regnskaber, kirkeblad og emails, web-banking etc.

Gøteborg El-klaver – 5.000 kr.

Edmonton, Canada Salme- og koralbøger – 7.000 kr.

Tres Arroyos, Argentina Lydudstyr – 6.600 kr.

Gudstjenester og sang er rykket udendørs for at mindske smitterisiko. Vi har musikken med, men må låne os til musikinstrumenterne fra gang til gang.

En del i menigheden har behov for salmebøger med større skrift. Desuden er vores koralbøger gamle og slidte.

Vores menighed har et smukt kapel ved siden af kirkegården, hvor der afholdes gudstjeneste, dåb, bryllup og begravelser. Hertil har vi i lang tid ønsket nyt lydudstyr, da det er meget vigtigt at have en god lyd i kapellet.

Derfor ønsker vi os vores eget transportable El-klaver til understøttelse af salmesangen og liturgien. 28

Singapore Alterbøger og koralbogen – 2.500 kr.

Endelig ønsker vi os salmebøger med noder. Vi ønsker, at alle kan synge med på både nye og gamle salmer.

NYT

november 2020 29

GLIMT FRA KIRKERNE

Bruxelles

Pelepas

Bangkok

Pastor Mogens Bering Rasmussen:

Assistent Søren Thomsen:

Pastor Christa Lund Herum:

”I lørdags holdt vi omsider de konfirmationer, der skulle have været gennemført i foråret. Begge konfirmationer foregik udenfor i kirkens skønne have med afstand og mundbind.

“Her i Pelepas er jeg i fuld gang med at sørge for at forsøde juletiden for danskflagede skibe - i dette tilfælde til Elly og Morten Mærsk, som har bestilt julegaver og andet godt til deres videre sejlads.

“Det går stille og stabilt her i Thailand.

Derudover live-streamede vi konfirmationerne på vores Facebookside, så familie og venner kunne følge med, når de ikke kunne være fysisk tilstede. Det var en stor succes!

Indkøb og ønsker afleveres stadig på havnen, selvom der er lukket for skibsbesøg. Den gode snak ombord må vi derfor undvære lige nu - men heldigvis har vi jo nu chatten Samtaler til Søs, så det er altid muligt at få en fortrolig snak om stort og småt.”

Natten til lørdag og morgenen bød på koldt og vådt efterårsvejr, men som om vejret også kunne forstå, at de unge konfirmander nu havde været rigeligt igennem, indordnede det sig.

Dog åbnes der ikke op for tilrejsende turister foreløbigt, og det betyder også, at vi ikke rejser ud af Thailand, med mindre det er absolut nødvendigt, da det er meget besværligt at komme ind igen. En af mine mange opgaver som præst i Thailand er at besøge danskere, der er syge eller i fængsel. Overalt i Thailand, når det er muligt. Det er til tider et krævende og omstændigt arbejde - mest af hensyn til logistik og transport. Men også et givende arbejde. Det glæder mig, når mine besøg kan gøre en forskel for den enkelte.

Da første gudstjeneste begyndte, brød solens stråler igennem skydækket, så det til forveksling lignede en forårsdag i maj måned.”

Indenrigsrejser er åbne igen, så nu kan jeg fortsætte dette vigtige arbejde, som covid-19 ellers lukkede ned i månedsvis.”

Julebaserer

Singapore

I år er kirkernes basarafholdelser voldsomt præget af vores pandemiudfordringer.

Assistent Maria-Louize Bjarkam Helbo:

I en række byer er basaren “omlagt” til webshops - click and collect julemarked og andre kreative løsning for fortsat at kunne levere julens godter og danske fornødenheder i størst mulig omfang.

Gøteborg

Vi håber, at rigtig mange vil støtte deres sømands- og udlandskirker på denne facon.

“Hos os har vi genopdaget telefonsamtalens glæder, og jeg holder gruppesamtaler med flere ældre i menigheden en gang om ugen.

Kender du folk i Toronto, New York, Bruxelles, Nice eller andre steder, hvor kirken lever af at sælge danske varer, så fortæl dem gerne om webshops m.m. Julens sammenkomster, gudstjenester og andre traditionelle og vigtige fællesskabsmøder i de danske kirker arrangeres og afholdes i videst mulig udstrækning.

Pastor Lars Ulrich Kofoed:

“Kirken, Golden Bell, er under renovering, hvilket giver begrænsning på brug af lokaler - udover corona. Et nyt tiltag er derfor “Walk and Talk”, hvor vi mødes med tilmeldte og vandrer sammen. Vi afslutter turen på en café med mulighed for en kop kaffe eller anden forfriskning.”

Et lidt gammeldags, men gratis, fænomen “telemødet.dk” giver os mulighed for at tale flere sammen, og det er nemt for folk, der ikke er så digitale, at finde ud af. Ved gudstjenester lægger jeg telefonen på prædikestolen, og så kan man ringe ind og lytte med her.

NYT

november 2020 31

OVERSIGT

N Y T O M N AV N E

D a n s k e g u d s t j e n e s t er a n d r e s t e d e r i ve r d e n

F ratræ delse r På gensyn Hjertelig tak for jeres indsats igennem kortere eller længere tid.

EUROPA

SYDAMERIKA

England

Argentina

www.danchurchhull.co.uk HULL

Sydslesvig

Schweiz

Pastor Ea Dal fratrådte som præst for Sct. Hans Pastorat, Flensborg pr. 30. september.

Nice Seniorpræst Niels Grymer fratræder som seniorpræst for Den Danske Kirke i Sydfrankrig pr. 30. november.

Pelepas Assistent Søren Thomsen fratræder sin stilling pr. 31. december.

Frederiksberg Lønbogholder Maria Hansen fratræder sin stilling på sekretariatet pr. 31. december.

BUENOS AIRES NECOCHEA

www.dankirke.ch

TANDIL

BERN

TRES ARROYOS

BASEL

Frederiksberg Kontorassistent Anette Vang fratræder sin stilling på sekretariatet pr. 31. oktober.

www.iglesiadanesa.com.ar

ZÜRICH Maria Hansen, som har været ansat som bogholder og lønbogholder i DSUK i 15 år, går på pension den 31. december. Maria blev ansat som bogholder 1. januar 2006 på Frederiksberg Allé, hvor sekretariatet lå inden flytningen til Smallegade.

CHÂTEL-ST-DENIS

Sverige

www.danishchurch.org.au

Köln - München Wien - Mons Brunssum - Groningen Waterloo - Newcastle Oxfordshire - Norwich Rom - Madrid Portland - Arlington Minneapolis - Seattle Washington - Victoria Nanaimo - Ottawa Sao Paolo - Kuala Lumpur Shanghai - Ho Chi Minh City Hanoi - Tokyo Canberra - Perth Adelaide - Wellington Hamilton - Auckland Christchurch

BRISBANE

Listen opdateres løbende

www.dkig.se SKÅNE SMÅLAND

Maria har ud over bogholderiet også sørget for skattefritagelser, flytninger, pension etc. og har derigennem haft en stor berøringsflade med vores udsendte medarbejdere.

STOCKHOLM

Vi ønsker Maria alt godt i hendes nye pensionisttilværelse og takker for mange gode år i organisationen.

www.israel.dk

MELLEMØSTEN Israel

JERUSALEM

OCEANIEN Har vi d e-m in adre ail sse?

HØJTIDSGUDSTJENESTER

Australien

MELBOURNE

Vi vil altid gerne sige TAK for donationer og gaver og helst pr. mail, så vi kan spare portoen. Oplys gerne din e-mailadresse til os på kontor@dsuk.dk eller 7026 1828.

NYT november 2020

New Zealand

www.danishchurchnz.org

NYT

november 2020 33

OVERSIGT

D SU K’s uds e n d t e f i n d er d u her

Vi ønsker alle en Glædelig Jul - Se gudstjenester & basarer på kirkernes hjemmesider

EUROPA

Luxembourg

Tyskland

Singapore/Malaysia

Belgien

LUXEMBOURG Den Danske Kirke 28, rue Paul Wilwertz L-2738 Luxembourg tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu

BERLIN Den Danske Kirke Brienner Strasse 12 D-10713 Berlin tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de

PELEPAS International Seamen Centre Port of Tanjung Pelepas, Johor tlf +6011 6127 8920 www.churchsg.dk

Schweiz

HAMBORG Den Danske Sømandskirke Ditmar Koel Strasse 2 D-20459 Hamborg tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de

BRUXELLES Den Danske Kirke Rue Washington 27 B-1050 Bruxelles tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be

England LONDON Den Danske Kirke 4 St. Katharine’s Precinct, Regent’s Park London NW1 4HH tlf +44 20 7935 7584 www.danskekirke.org

Frankrig NICE Den Danske Kirke i Sydfrankrig 154 Avenue de la Colle, Villa 8 F-06800 Cagnes sur Mer tlf +33 4 93 29 08 44 www.eglisedanoise.org PARIS Den Danske Kirke 17, rue Lord Byron F-75008 Paris tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Holland ROTTERDAM Den Danske Sømandskirke Coolhaven 1 NL-3015 GC Rotterdam tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

Folkekirke i udlandet

GENÈVE Den Danske Kirke i Schweiz 2, Ch. Taverny CH-1218 Grand Saconnex, GE tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch

Spanien ALGECIRAS Den Danske Sømandskirke International Seamen’s Center Av. Virgen Del Carmen 15,3. E-11201 Algeciras tlf +34 601 097 034 www.margrethekirken.com MALAGA Den Danske Kirke Øst for Málaga Los Girasoles II 48B Las Palomas E-18697 La Herradura tlf + 34 609 825 899 www.margrethekirken.com MIJAS Den Danske Kirke Avda. de Dinamarca 2 Las Lagunas E-29649 Mijas Costa tlf +34 952 587 481 www.margrethekirken.com

Sverige GØTEBORG Den Danske Sømandskirke Thorild Wulffsgatan 8 S-413 19 Gøteborg tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se

SYDSLESVIG 22 præster er ansat i Sydslesvig Kirkekontoret, Südergraben 36a D-24937 Flensborg tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk

MELLEMØSTEN Dubai DUBAI Det Danske Kultur- og Sømandcenter i Emiraterne Norwegian Seamen’s Center 252 Oud Metha Road P.O. Box 2404, Dubai, U.A.E mail: cb@dsuk.dk www.dksc.dk

ASIEN Hong Kong + Kina HONG KONG Den Danske Sømandskirke Danish Room, Mariner’s Club, 3/F 2 Container Port Rd., Kwai Chung tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org

SINGAPORE Den Danske Sømandskirke 10 Pender Road Singapore 099171 tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk

Thailand BANGKOK Dansk Kirke Thailand Christ Church of Thailand 328 Phaya Thai Road, 3rd floor Ratchathewi, 10400 Bangkok tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th

OCEANIEN Australien SYDNEY Den Danske Kirke 33-35 Hillcrest Road Pennant Hills, NSW 2120 tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au

EDMONTON Danish Lutheran Church 9554-108 A Avenue Edmonton, Alberta T5H 1C1 tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca SURREY Danish Lutheran Church 15144-92 A Avenue Surrey, British Columbia V3R 7A6 tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca TORONTO Danish Lutheran Church 72 Finch Ave. West Toronto, Ontario M2N 2H4 tlf +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca VANCOUVER Danish Lutheran Church 6010 Kincaid Street Burnaby, British Columbia V5G 4N3 tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca

USA NEW YORK Den Danske Sømandskirke 102 Willow Street Brooklyn NY 11201 tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

DANSK KFUK I LONDON Dansk KFUK i London er organiseret hos DSUK. Her bor gennemsnitligt 60 danske, unge mennesker under deres ophold i London. “K” ligger tæt på den danske kirke, St Katharine’s. www.kfuk.co.uk 43 Maresfield Gardens, Hampstead London NW3 5TF tlf. +44 207 435 7232

NORDAMERIKA Canada CALGARY Danish Lutheran Church 210 10 Avenue NE Calgary, Alberta T2E 0W9 tlf +1 403 719 3832 www.danishlutheranchurch.ca

NYT

november 2020 35

En hilsen fra Elisa I et lille år varetog jeg kirkens netværk for unge danskere i Mijas på den spanske solkyst.

Kirkens tilstedeværelse er også højt værdsat af forældre og bedsteforældre, når deres unge rejser ud i verden.

Nye, unge i området nåede ikke at opleve isolation eller ensomhed, for de fandt os med det samme. Det er trygt at have et sted, hvor man ikke er alene med kulturforskelle og hjemve. Kirken er som en ekstra familie. Jeg har selv prøvet det som 19-årig i London.

Jeg håber, du har læst min fortælling inde i bladet på side 16-17, og at du har lyst til at gøre en forskel med en donation, så Danske Sømands- og Udlandskirker fortsat kan arbejde for unge danskere, der er langt væk hjemmefra.

Kærlig hilsen

Elisa

Jeg oplevede, at vi gjorde en forskel for nogen. Hver gang vi mødtes.

BANKOVERFØRSEL 4400-4525 2100 49 BETALINGSKORT MED MERE BESØG WWW.DSUK.DK/STØT Afrives inden betaling Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

GIROINDBETALING KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

500 3660

Navn

Danske Sømands- og Udlandskirker

Adresse

Smallegade 47 2000 Frederiksberg

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Mail

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+5003660<

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 03-20 – PNS 115-29052

Øre

Vi tager forbehold for, at vi modtager betalingen. Betaler du på et postkontor med betalingsterminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.