NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker

NYT

Danske Sømandsog Udlandskirker

NR. 3 NOVEMBER 2019 16. ÅRGANG

Tema

FORANDRING

NYT NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømands- og Udlandskirker

De t pe rs onl i g e m ød e

Oplag | 8.000 eksemplarer ISSN 1603-6689 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk Redaktion Pia Sundbøll, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør og layout Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern Annoncer Eva Brøsted E-mail | eb@dsuk.dk Forsidefoto Sander Weeteling, Unsplash Information Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 MobilePay | 11 980 Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK Foto: Julien Mouffron-Gardner, Paris

D

et personlige møde mellem alle, der interesserer sig for arbejdet i de danske kirker i udlandet, er af stor betydning. Det så vi endnu engang på vores landsmøde i august. Præster og frivillige fra kirkerne fik sammen med repræsentanterne fra stifterne og andre gode venner af Danske Sømands- og Udlandskirker en god udveksling af erfaringer og ideer. Det giver fælles bevidsthed om, hvem vi er, og gensidig inspiration til det videre arbejde. Mødet blev på den måde en succes, som vi vil tage med til næste år. Det personlige møde er vigtigt selv i en tid, hvor teknologien gør det let og billigt at kommunikere på tværs af grænser. Vi skal betjene os af de nye muligheder, men de løser ikke alt. I forhold til sømandskirkerne er to initiativer, der understreger dette, igangsat. Vi har opnået støtte til et forsøg med Sjælesorg til søs – inspireret af folkekirkens initiativ Sjælesorg på nettet. Hensigten er at supplere skibsbesøgene, sådan at vi kan tilbyde flere samtaler, netop når de sejlende føler behov for det og har tid.

Samtidig har vi startet et andet projekt, hvor sømandspræster sejler med et skib i en uge og således får et indblik i livet ombord. Den første præst har været af sted og har oplevet det moderne søfartsliv, herunder den ensomhed der følger af, at der er få ombord med mange opgaver og meget forskellig baggrund. Søfolkene ombord taler forskellige sprog og har forskellig kulturel baggrund, og der er måske ikke en stærk formel struktur for det sociale liv i fritiden. Informationsteknologien, der bringer mennesker sammen, kan nemlig også betyde, at mennesker fysisk tæt på hinanden bliver fjernere fra hinanden. De to initiativer går i hver sin retning men supplerer samtidig hinanden, ved at præsterne får en bedre forståelse for det liv, søfolkene lever. De to initiativer understreger også, at vi i Danske Sømands- og Udlandskirker er villige til at gå nye veje for at opfylde vore mål. Sætningen ”Langt væk – men ikke alene” er en god beskrivelse af, hvad vi arbejder med. Også i ungdomsarbejdet er det personlige møde en grundstamme i arbejdet. Men når de unge skal vide, at vi er der - og når vi vil finde de unge, der er i nærheden af en af vore kirker, så er de sociale medier en krumtap. Det gælder i kampagner for at møde os, og det gælder i etableringen af netværk, der gør livet i udlandet mere rigt og givende. For når man er langt væk, kan det være afgørende for en god oplevelse af opholdet, at man møder andre hjemmefra og ikke er alene.

2

N Y T n o v e m b e r 2 019

I n d h ol d Kronprinsessen deltog

4-5 Ny altertavle i Paris Pastor Selma Ravn fortæller om projektet med en

ny altertavle, og kunstneren forklarer detaljer.

8 Sømandspræsten sejler med Et nyt tiltag har set dagens lys. Læs om sømands

præst Lars Ulrich Kofoeds sejlads.

10-12 Lands- og repræsentantskabsmøde Reportage fra dagene i august.

side 4-5

14 Margrethe Vestager på visit Kommissæren gæstede Vor Frue Kirke i Bruxelles. 16-19 Sydslesvig Lidt om HM Dronningens besøg og mere om en

“Alle vil udvikling – ingen vil forandring” Søren Kierkegaard

konfirmandlejr, hvor Berlin og Hamborg deltog.

20-21

Seniorer på Solkysten

Læs, hvad kirkerne i Mijas og øst for Malaga betyder for to danske seniorer.

I dette blad handler meget om forandring fx i forhold til søfart.

Kommissæren

Faste dele:

side 14

Formandens leder 2, Nyt fra udlandsprovsten 13, Ungderude 22-23, Til- og fratrædelser 27, Nyt fra stifter, kredse og komiteer 28, Kirkeoversigt 32-33 Mini-prædiken 36

N Y T n o v e m b e r 2 019 3

F O R A N D R I N G | PA R I S

Ny alt er tavl e i Pa ris Tekst | Selma Ravn Foto | Frederikskirken

S

øndag 23. juni fik Frederikskirken i Paris en altertavle. Under en festlig gudstjeneste med deltagelse af HKH Kronprinsesse Mary fejrede menigheden, at Jesper Christiansens ”Skyggeflor – Gethsemane Have” nu hænger over alteret. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen holdt indvielsestalen, og musikken blev leveret af organist Lars Sømod og jazzsaxofonist Hans Ulrik. Danske Sømands- og Udlandskirker var, udover biskoppen, fornemt repræsenteret ved bestyrelsesformand Anne E. Jensen og udlandsprovst Pia Sundbøll. Alterbilledet har været over tre år undervejs, fra Ny Carlsbergfondet i foråret 2016 indvilgede i at finansiere projektet, og til det endelig hang der en sen junidag i år. I kirkens knap 65 år har der over alteret hængt et stort kors, som blev doneret af en lokal snedker, lige inden kirken åbnede. En altertavle var der ikke råd til, og det har der ikke været i mellemtiden. Kirkerådet var i 2015 begyndt at tale om muligheden for en altertavle, og efter bisættelse i Frederikskirken af billedkunstner Sonja Ferlovs søn, Wonga Mancoba, ligeledes billedkunstner, fik vi hjælp videre af gallerist Mikael Andersen fra København. Det hele mundene ud i en ansøgning til Ny Carlsbergfondet, hvor Morten Kyndrup med meget fin fornemmelse for vores rum besluttede, at Jesper Christiansen skulle male et billede til os. Jesper besøgte os og kirkerummet, og efter en præsentation af de tanker, han 4

N Y T n o v e m b e r 2 019

allerede havde gjort sig, og den måde, han arbejder på, sagde alle ja til hinanden, og vi kunne glæde os over, at en altertavle nu blev en realitet. Jesper havde andre opgaver, der skulle færdiggøres, men vi holdt løbende kontakt, og projektet udviklede sig over tid. Tirsdag 18. juni kom det så til Paris, det 4 meter høje og 2,5 meter brede lærred. Det blev sat af på Champs-Élysées, og med hjælp fra gode folk fra Danmarkshuset blev det båret gennem gården, op ad trappen, hen over vores terrasse og ind i kirkerummet. Her blev det hængt op, og så var vi klar til at modtage kongehus og menighed til gudstjeneste og fest. Titlen stammer fra Ingemann-salmen ”I fjerne kirketårne hist”, en skøn vuggevise, hvor der i andet vers står: Snart ruller ud den stille nat sit skyggeflor over himlen, og den, som sidder mest forladt, ser op imod stjernevrimlen. Og gennem himmelsløret ud der skinner øjne fuldklare: mildt ser den kære, store Gud her ned med sin stjerneskare.

Den måtte vi naturligvis synge til indvielsen, men melodien af Weyse er ret umulig. Den kvikke organist fandt dog hurtigt ud af, at den kan synges på Elefantens vuggevise. Så det gjorde vi, og det fungerede så fint.

Uddrag af kunstnerens tale ved indvielsen: ”I 2010 blev jeg inviteret til at udsmykke Fredrik VIII’s palæ på Amalienborg. Da jeg ankom til palæet for at male på de spritnye blanke lærreder, fik jeg et chok. Et malerfirma er gået i gang med at grundere lærrederne, ikke med hvid men med sort farve! Malermesteren er kommet til at købe 20 spande sort maling og 1 enkelt spand hvid i stedet for det omvendte. Efter at have sundet mig nogle minutter og kigget på rummet, som næsten er færdiggrunderet, går det op for mig, at der er noget helt særligt på spil i rummet. Alle hjørner i rummet og skyggevirkninger på de sorte vægge er forsvundet - det er som om rummet er blevet uendeligt. Da jeg sætter de første malerstrøg på det sorte lærred, sker der noget interessant. Næsten uanset hvor mørk en farve jeg vælger, så er det som om, at alle farver træder ud af lærredets mørke, og selv de fladeste partier virker nærmest tredimensionelle, fordi øjet har en indbygget trang til at trække al ting sammen, når det er omgivet af sort. Konsekvensen af denne misforståelse har siden haft enorm betydning for mit arbejde, for i dag maler jeg kun på sorte lærreder, hvilket man jo også kan se på altertavlen.” ”I kirken er vi samlet i en menighed, vi sidder stille et godt stykke væk fra altertavlen, og det meste af tiden kigger vi op på præsten. Min ide har været at lave billedet så stort, at det ser ud som om, præsten nærmest står inde i billedet, lidt ligesom en teaterkulisse. Jeg har forsøgt at lave en glidende overgang mellem de virkelige lysestager på alteret ved nærmest at flette de ting, der står på bordet nederst i billedet, sammen med hinanden.” ”En vandkande reflekterer dugen på en måde, så striberne flipper helt ud i rødehvide dannebrogsfarver. Andre steder skaber glaskanden bølgede striber i blå, hvide og røde trikolorefarver. Man er en oliekande med olivenolie. ”Gethsemane” betyder olivenpresse, og begynder man at dykke ned i olivens rolle i biblen, findes der store bogværker om dette, det samme gælder påfuglefjerens betydning som evighedssymbol, druerne osv. Alt, hvad man ser i billedet, er dét, det er, men i bibelsk betydning meget mere.”

“Skygge fl or Gethsema n e H a ve ” AF JESPER CHRISTIANSEN

Spejde rs uc c e s i Lux e mb ou rg 6

N Y T n o v e m b e r 2 019

BØRN I UDLANDET

Tekst & foto | Anne Meldgaard

M

arie Ørgaard har været præst i Luxembourg siden januar 2017, og familien fulgte med: hendes mand Morten og deres to børn. Datteren Anne, som var 7 år på det tidspunkt, var måske ikke voldsomt begejstret for det nye projekt i udlandet, men nåede frem til, at hvis bare hun kunne rejse hjem til Danmark hver onsdag og komme til spejder, så gik det nok! Og dermed er vi tæt på starten af en succeshistorie, der handler om at starte sin egen spejdertrop. I juni 2017 tog Marie Ørgaard og hendes mand Morten Lindelof initiativ til KFUM-spejderne i Luxembourg. Kom og se, hvad det er for noget, var budskabet til menigheden og alle deres kontakter via skolevæsen m.m. Hvis der kommer 10, er det alletiders, var tankerne om dette første spejdermøde. Stor var glæden og overraskelsen, da 30 børn dukkede op! Sidenhen har tallet ramt 46, og der er oprettet en venteliste. Marie og Morten ramte direkte ned i et behov hos de danske og dansk-luxembourgske familier. Selvom spejderbevægelsen er udbredt i landet, er der behov, som ikke kan honoreres der.

Først og fremmest er det vigtigt for forældrene, at deres børn møder andre danske børn, at de kan få mulighed for at tale dansk indbyrdes. Og så er der noget, der vedrører ideen om ”dansk barndom”, forstået som mindre disciplin og at være ude i det fri. En forælder sagde ”hvem andre end danskerne ville da stå her i regnen og nyde det tillige”. Det er på med det varme tøj og gummistøvlerne og så ud og deltage sammen med de andre. Og det gjorde de! De 46 børn i alderen 7-13 år som mødte op til efterårets 1. spejdermøde 28. september. Fire lørdage er sat af i hhv. forårs- og efterårssæsonen. Dertil kommer 1-2 spejderlejre i løbet af foråret. Det er ikke nogen lille opgave, skulle nogen være i tvivl. For hvem er nye og skal tages ekstra vare på? Og hvem var bævere i sidste sæson, som skal rykkes op? Hvem taler ikke ret meget dansk? og hvem må ikke fotograferes?! Og nå ja, så er der selvfølgelig også omtrent det samme antal forældre, der gerne vil socialisere, stille spørgsmål etc. Opbakningen udefra er heldigvis rigtig stor. Der er faste ledere med egne spejdererfaringer, heraf et par af forældrene, som også hjælper ifm. lejre, kagebagning samt oversættelser til fransk af dokumenter vedr. troppen til de luxembourgske myndigheder. Også 2 tidligere konfirmander kommer og giver en hånd. Marie Ørgaard har ikke tidligere dyrket spejderlivet, men heldigvis er både mand og børn meget erfarne.

Fotos: Herunder Laura som er “bæver” og igang med at tage dolkemærke. Til højre Jane med døtrene Lina og Anna. På venstre side pastor Marie Ørgaard med familien: Morten, Thomas og Anne i dyb koncentration forinden spejderne dukker op.

Jane, mor til Lina og Anna på hhv. 11 og 12 år, fortæller: ”Min mand og jeg kom hertil ifm. mit job ved EU-Domstolen, før vi fik børn. Både før og siden har vi været virkelig glade for den danske kirkes tilbud og muligheder. Fx har vi deltaget i foredrag og julegudstjenester. Da børnene kom, nød vi godt af babysalmesang, som nærmest udviklede sig til mødregruppe. Nu har vi spejdertroppen, og begge piger deltager med stor glæde, ligesom jeg selv gør, fx som hjælper ved spejderlejr. Næste kapitel bliver konfirmationsforberedelse, og Anna glæder sig allerede. Vi er også rigtig glade for, at Marie (red: Ørgaard) underviser i religion på Europaskolen, for det betyder, at alle kender den danske præst. Præstegården bliver samlingspunkt og mødested for vores børn, det er dejligt. Vi er absolut mere knyttet til kirken, end hvis vi havde været i Danmark.” På dagens program stod der foruden traditionel KFUM goddag- og farvelsang også: oprykning, duelighedstegn, knob og sangleg. Ulvene arbejdede med junglebogen, ulvemasker og viden om ulve. En spejder i bævergruppen på omtrent 7 år sagde, mens han ivrigt snittede for at opnå dolkemærket, ”bare vi ku’ gå til spejder hver uge.”

Spejdergruppen er officielt blevet optaget i KFUM-spejderne i Danmark, og kan dermed deltage på nationale og internationale lejre. Kirken støtter gennem udlån af lokaler og kommunikation. Rammerne ved præstegården er primært en dejlig have, en bagvedliggende mark og skov samt menighedslokalet, som dog kun rummer max. 20 personer.

N Y T n o v e m b e r 2 019 7

FORANDRING | SØFART

Søm ands p ræ s te n s e j l e r me d Tekst & foto | Sømandspræst Lars Ulrich Kofoed, Göteborg

D

et begyndte vel egentlig allerede hos søfartslægen, hvor jeg skulle undersøges og erklæres ”fit for sea”, så kaptajnen ikke fik brug for sit udvidede førstehjælpskursus, når jeg skulle på medsejlads. Det fortsatte med ankomsten til Felixstowe, mødet med agenten og ventetid i den tomme sømandsklub, der sikrede transport til skibet. Ventetid, som forekommer mig at være et nøgleord i livet til søs, selvom besætningen konstant er i sving. For hvad med det sociale liv? Er det, som der bliver sagt? Motionsudstyret var måske lidt ældre og ikke helt tungt nok ifølge nogle, men det blev brugt. Velfærdsrum, såsom TV-stue, var der egentlig nok af, men de stod tomme. For når besætningen havde hviletid, så fandt de hurtigt deres kabiner, hvor de satte sig til at vente på omverdenen via internettet. Hastigheden fik dem ikke til at opgive dette, men betød blot længere tid på nettet. Ville man finde socialt samvær, så var det til maden eller rundt på skibet for at tale med besætningen på deres vagt. Da vi senere lå for anker ud for Belgien, virkede broen som et naturligt samlingssted. Her fandt en hel del vejen forbi for en samtale og et kig ud over lysene fra de mange forankrede skibe, der lå ensomt spredt rundt om vores i aftenmørke. Turen tog kun fem dage, men den gav mig en dybere forståelse for forholdene ombord på skibene end godt to års velfærdsbesøg i Göteborg havn. Danske Sømands- og Udlandskirker har længe kigget på, hvordan vi som organisation kan bidrage til trivslen. Undersøgelserne hjælper til dette, men ét er, hvad vi hører, og noget andet er selv at opleve livet til søs. Denne erfaring fik jeg mulighed for i august, hvor Danske Sømands- og Udlandskirker i samarbejde med Mærsk sendte mig på en kort europæisk sørejse fra Felixstowe til Antwerpen. 8

N Y T n o v e m b e r 2 019

En praksis vi håber kan fortsætte for fremtidige nyansatte sømandspræster hos Danske Sømands- og Udlandskirker. I samarbejde med SEA HEALTH & WELFARE byder sømandspræsterne og deres evt. assistenter på et afbræk med både almindelige og alvorlige samtaler, aviser og bøger. Og vi tilbyder vores hjælp ved småærinder, transport eller en sjælden gang imellem en udflugt. Dem er der blevet væsentligt færre af gennem årene, selvom sikkerheden og liggetider endnu ikke har gjort det helt umuligt. Men når vi forlader skibet, og skibet forlader havnen, hvordan er livet så egentlig ombord? Velfærdsundersøgelserne taler et sprog, jeg genkender fra mine samtaler med søfolk. I takt med de kortere liggetider, mindre landgang, alkoholforbud og internettets fremkomst er det sociale samvær og dermed trivslen ombord blevet en anden. Ensomhed nævnes som en af følgerne. De fleste af os ved, at siden trampfart blev til linefart med containerskibe, er meget forandret for søfarten. I takt med effektiviseringen er liggetider blevet kortere, godsmængderne steget,

ruterne og infrastrukturen blevet udbygget markant. Det har naturligvis påvirket livet til søs og sømandskirkerne. Koncentrationen om større havne har lukket sømandskirkerne i de små havne. Mens søfolkets besøgstal er forsvundet fra sømandskirkerne, er det i stedet de lokale sømandspræster og evt. assistenter, som besøger skibene. Sømandskirkerne findes fortsat, og der holdes fortsat gudstjeneste mv. med den lokale danske menighed. Menigheder der med stort hjerte skaffer penge til arbejdet for søfolkene på bådene. De sidste to år har jeg haft netop et sådant embede som sømandspræst i Skandinaviens største havn, Göteborg. Dagligt har jeg kørt bussen gennem havnens tiltagne sikkerhedsforanstaltninger for at besøge søfolkene på de mange danske skibe. Besøgene falder som regel i pauserne, arbejdet skal jo ikke forstyrres. Takket være Mærsk og muligheden for medsejlads har jeg fremadrettet en endnu bedre forståelse omkring disse besøg, og jeg er derfor overbevist om, at de fremtidige medsejladser vil komme både mine kollegaer og søfolk til gavn.

FORANDRING | HULL

desuden en fornyet indsats i London som studenterpræst for de mange unge danske studerende.

No rdic Ho us e i Hu ll Tekst | Anne Meldgaard Foto | St Nikolaj, Hull

S

t Nikolaj i Hull var den første danske sømandskirke i udlandet med startåret 1867. Forankret i folkekirken hjemme i Danmark etablerede grundlæggerne af ”Den danske Forening til Evangeliets Forkyndelse for skandinaviske Sømænd i fremmede Havne” det arbejde, som siden udbredtes langs havnebyerne ved Østersøen og Nordsøen. I 1935 ændrede foreningen navn til ”Dansk Sømandskirke i fremmede Havne”, og i 2004 fusionerede man med ”Dansk Kirke i Udlandet” til det, der i dag hedder ”Danske Sømandsog Udlandskirker”. Destinationer over hele verden kom til, og nogle forsvandt igen, som søfarten flyttede på sig. I dag er der danske sømandskirker i 8 store verdenshavne. Indtil for ca. 20 år siden kørte kirkebussen i pendulfart til byerne Hull, Goole, Immingham og Grimsby, hvor skibene anløb. Det gør den ikke længere.

Det er fortællingen om modernisering af skibsfarten, automatisering og globalisering med deraf følgende nye, større havneanlæg. Færre ombord og kortere tid i land har betydet, at søfolkenes besøg i kirkerne i dag er sjældne. Og således også i Hull. Nordic House I Hull skrives i år et nyt kapitel, når kirken genopfinder sig selv som ”Nordic House, den skandinaviske kirke”. Der bliver ikke længere udsendt en dansk præst dedikeret til kirken i Hull, i stedet betjenes kirken fra London. Sidste mand på skansen var seniorpræst Arne Kristophersen, som ses på billedet ved sin afskedsgudstjeneste i august. I de kommende år vil pastor Johanne Nørtoft Thomsen komme op fra London et antal gange om året ved højtider. Johanne Nørtoft Thomsen varetager

Formand for den nye CIO* i Hull, Peter Aarosin, siger: ”Ja, det er i nogen grad vemodigt, men det dur ikke at læne sig tilbage, og prioriteringer må til alle vegne! Vi smøger ærmerne op og ser med stor fortrøstning mod at arbejde for en fornyet tilstedeværelse som Nordic House. Vi ønsker at være samlingssted for mennesker med relationer til de nordiske lande og kulturhus for lokale og foreninger i Hull. Vi forestiller os at leje ud til møder, foredrag, musikaktiviteter og private fester. Man kan sige, at vi fortsætter kirkedelen og bygger et kulturcenter ovenpå med et større skandinavisk perspektiv. Vi har den svenske og finske konsul i vores bestyrelse og mange skandinaviske virksomheder i området. Selvom verden forandres, og tingene udvikler sig, forsvinder behovet for at høre til og samles om det kulturelle ophav ikke. Jeg er også kommet i den danske sømandskirke i Singapore, så jeg ved, at jo længere væk man kommer, jo større bliver behovet. Her er ca. 100 danskere i området med et positivt tilhørsforhold til kirken, men behovet hos søfolkene er forsvundet, og skibene lægger til i byer forholdsvist langt herfra. Hos os mangler vi desuden en tilgang af unge! Det vil vi arbejde med fremad. Folk kommer fortsat hertil for at arbejde, fx i vindmølleindustrien hos Ørsted og Siemens. Danskerne er meget vellidte, og her sker en masse i det nordlige England i disse år. Vi er glade for tilbuddet om en præst fra den danske kirke i London, og vi vil nøje planlægge, hvordan det aftalte antal besøg skal anvendes bedst muligt.”

Fra Danske Sømands- og Udlandskirker skal lyde et stort held og lykke med det nye kapitel og en ligeså stor tak til alle frivillige, der har ydet en indsats omkring kirken gennem årene. *CIO (charitable incorporated organisation). En organisatorisk struktur, så man kan agere som arbejdsgiver. N Y T n o v e m b e r 2 019 9

R E P O R TA G E

G od e dage p å N y b or g Strand

“Team Sydney”: Frede Tramm, Kirsten Bachmann, Barbara Jensen, Ole Backmann, Hanne og Ejvind Ringsholt Nielsen, Kirstine Rasmussen og Gertrud Tramm. Fanen var venligst udlånt af Frederikskirken i Sydney. Den befandt sig ekstraordinært i Danmark i forbindelse med 800-året for Dannebrog.

Tekst & foto | Anne Meldgaard

E

t nyt format for vores lands- og repræsentantskabsmøder blev testet i dagene 23.-24. august. Denne gang var fredagen dedikeret til landsmøde og lørdagen til repræsentantskabsmøde. Desuden var en helt ny gruppe denne gang inviteret med til landsmødedelen. Det var personer med privat medlemskab af Danske Sømands- og Udlandskirker. Forinden og op til landsmødet kørte en kampagne, hvor medlemmer kunne deltage gratis, og andre kunne deltage for en meget lav pris, som inkluderede et års medlemskab. Tæt på 70 nye medlemmer er kommet til i forlængelse af kampagnen. Landsmødet Formand Anne E. Jensen stod for velkomsten, hvorefter udlandsprovst Pia Sundbøll fortalte og viste billeder fra årets større begivenheder, herunder en lang række indsættelser af nye præster, festgudstjeneste med HM Dronningen i Herning Kirke og meget andet. Danmarks Diaspora Herefter fulgte indlæg fra Copenhagen Capacity om ”Danmarks Diaspora” – danskere der bor og lever i udlandet. En taskforce arbejder med, hvordan 10

N Y T n o v e m b e r 2 019

man kan understøtte og få udbytte af det potentiale og den kapacitet, som udlandsdanskerne udgør for Danmark. De danske kirker i udlandet kommer ind i billedet som naturlige samlingssteder for diasporaen, og Danske Sømands- og Udlandskirker er opmærksomme på, hvordan vi kan byde ind i et samarbejde. Fremtidens kirke for søfolk Julianne Sloth Bach, AC-medarbejder og projektleder på sekretariatet, fremlagde et kort uddrag af den rapport, som er resultatet af mere end et års ihærdigt undersøgelsesarbejde, hun har stået i spidsen for. De store tendenser indenfor søfarten blev ridset op i forhold til, hvordan Danske Sømands- og Udlandskirker kan udvikle tilbud overfor søfolkene. Konkret er et nyt initiativ, hvor sømandspræster kommer på medsejlads, sat i søen (læs også s. 8), og der er fundet fondsmidler til et digitalt tilbud ”Sjælesorg til søs”, som vil blive iværksat fremadrettet. Valgfri moduler Eftermiddagstimerne var allokeret til tre forskellige, valgfri moduler med forskellige temaer.

Udlandsprovst Pia Sundbøll, fundraiser Marie Østerholdt og Kirstine Rasmussen, tidl. assistent ved Frederikskirken i Sydney, stod for modulet ”At rejse ud og at komme hjem”. DSUKs næstformand Inge Kjær Andersen og Henrik Bundgaard Nielsen fra Kirkefondet tog vare på modulet ”Hvad rør sig i folkekirken og den hjemlige debat”. Det tredje modul, ”Unge i sømandsog udlandskirkerne”, bød på indlæg fra teolog Barbara Jensen, som selv er vokset op i London og har brugt den danske kirke, været praktikant ved kirken i Hamborg o.m.a. Desuden Karen Bangsgaard Mathiasen, tidl. au pair i Paris og bruger af kirken, samt sømandspræst i Göteborg, Lars Ulrich Kofoed, som fortalte om kirkens erfaring med en teologistuderende. Også DSUKs HR-sekretær Margareta Bærentzen bidrog med information om de tiltag, der gøres, når DSUK udsender junior- og ungdomsassistenter til kirkerne. Alle tre moduler var velbesøgte og med livlig samtale/debat mellem indlægsholdere og deltagere.

R E P O R TA G E

Velkomst ved formand Anne E. Jensen. I forgrunden stiftsbestyrelsesmedlem Frank Madsen og pastor Carl Bjarkam fra Dubai.

Fredagen sluttede med en herlig festmiddag, hvor der blev vist videopostkort fra fire af vores kirker. Karen J. Klint, tidl. MF og formand for folketingets kirkeudvalg gennem mange år, holdt en flot og underholdende festtale, og foredragsholder og tidl. højskoleforstander Erik Sommer stod i spidsen for en masse skønne fællessange fra højskolesangbogen. Medarbejdere fratrådt siden forrige lands- og repræsentantskabsmøde blev takket for deres indsats, og nytiltrådte medarbejdere ønsket held og lykke i deres gerning. Repræsentantskabsmødet Lørdagen startede med en smuk andagt ved biskop Peter Skov-Jakobsen. Herefter var der repræsentantskabsmøde iht. vedtægterne. Et enkelt forslag var indkommet til behandling. Det omhandlede brug af fuldmagt for medlemmer af repræsentantskabet. Forslaget faldt, men affødte en relevant og givtig debat, som bestyrelsen vil følge op på.

Til bestyrelsen genvalgtes Anne E. Jensen som formand, Inge Kjær Andersen, Karina Sillesen Elmquist som medlemmer, og Hans Mørk Janus blev nyvalgt medlem. Line Kofoed trådte ud af bestyrelsen og fik stor tak for sin indsats. Alle de andre møder Når mange er kommet hjem fra udlandet og er samlet på et sted, benyttes tiden flittigt. Der var således også bestyrelsesmøde, møde mellem præster og præsteforeningen, møde mellem formænd, bestyrelse og ansatte, udvalgsmøder samt medarbejderrepræsentanternes møde med medarbejdere.

Datoer 2020 Landsmøde:

fredag 21. august

Repræsentantskabsmøde:

lørdag 22. august Sæt endelig kryds i kalenderen, hvis du vil deltage. Information i øvrigt vil blive offentliggjort i god tid.

N Y T n o v e m b e r 2 0 1 9 11

R E P O R TA G E

Fotos: Til venstre en flot kunstgave fra Christianskirken i Berlin. Læg mærke til “raketkirken” hvorpå der står: “DSUK MARSMISSIONEN. Rigtig langt væk”. Ved frokostbordet: Marie Ørgaard (Luxembourg), Selma Ravn (Paris), Anne Marie Dalgaard (Danes Worldwide) og Julie Sløk (New York). Herunder: Birgit Hjortlund, stiftsbestyrelsesformand i Aalborg og fhv. generalsekretær Margith Pedersen.

imen

Det 3-d

12

ført

u er ud

ttablea

kuns tionelle

N Y T n o v e m b e r 2 019

gang af Wolf

Aichele

Udlandsprovst Pia Sundbøll som byder velkommen til nytiltrådte: Niels Grymer og hustru (Nice), Johanne Nørtoft Thomsen (London), Alena Strelow (Sydslesvig), Kristine Nordentoft Gustav (Rotterdam) og Hasse Neldeberg Jørgensen (Sydslesvig).

UDLANDSPROVSTEN

F o ra nd rin g f ryd er ?

Tekst | Pia Sundbøll, udlandsprovst Foto | Sille Arendt

F

orandring fryder – lyder det undertiden. Men er det nu også rigtigt?

Uro På den ene side kan forandring fremkalde uro, ja måske ligefrem frygt. Det gælder både i vores privatliv og på vores arbejdsplads. Forandringer kan blive presset ned over hovedet på os, sådan at vi både bliver forvirrede og vrede. Klimaforandringerne for eksempel, lige nu, vækker kæmpe uro hos mange. Et gode På den anden side så kan forandring også være et tegn på, at man lever, at man ikke hænger fast i noget, der ikke er aktuelt eller levende mere. Forandringer i menneskelivet kan således være både lykkelige og rigtige. Når en kvinde venter sit ønskebarn, forandres hendes liv, ja hele hendes måde at være i verden på. Når vi møder det menneske, vi gerne vil dele resten af vores liv med, forandres også alt – forhåbentlig på en god og dejlig måde! Forandringer i en organisation kan være altafgørende og nødvendige. Vi lever i en tidsalder, hvor alt går meget hurtigt. Det drejer sig både om store politiske, sociale og økonomiske forandringer, om de nævnte klimaforandringer og om teknologiske forandringer. Alt sammen noget man er nødt til at tage i betragtning, hvis man skal agere hensigtsmæssigt og relevant.

Modstand mod forandring kan betyde, at alt forstener. DSUKs DNA I vores organisation har vi en stabil og urokkelig basis, nemlig vores formål at være kirke for søfolk og danskere i udlandet. Samtidig kalder nye udfordringer og omstændigheder også på en vilje til at rykke sig og forandre. Det drejer sig både om lokaliteter som Hull i England, der fremover vil blive betjenet på en ny måde, fordi der ikke er samme basis for et arbejde, som der var tidligere. Det kan være nye områder og lande, som fx Thailand, der kalder på, at vi gør alt, hvad vi kan for at imødekomme det behov for kirke og præst, der er der netop nu. Eller i Sydslesvig, hvor der arbejdes på nye måder for at forklare og oplyse om de særlige forhold, man arbejder udfra i et mindretalsperspektiv.

Foruden de geografiske forandringer er der også hele tiden ”mindre” forandringer: At der besøges skibe ud fra Dubai, at vores nye sømandspræster kommer med ud at sejle som en del af deres introduktion til jobbet, at der er oprettet spejdergrupper i tilknytning til kirken i Luxembourg - at vores landsog repræsentantskabsmøde blev afholdt i et nyt format med en hel DSUK-dag. Mange små og store forandringer, der fryder! Intet er helt det samme Man kunne med en vis ret sige, at digteren Benny Andersens hele forfatterskab handlede om forandringer - dem, der er muligheder og glæde i:

”Lev mens du lever og misund ikke men und de levende alt muligt liv en hånd kan knyttes såvel som åbnes brug den til kærtegn og ikke til slag i morgen er der muligvis atter en dag hvor intet er helt det samme som før”

Og i Dubai, hvor en fast tilstedeværelse har gjort det muligt for præsten at få adgang til havnen Jebel Ali og besøge danskflagede skibe. Det er en del af vores organisations særlige DNA, at vi flytter os og vores kirker derhen, hvor der er et behov – med andre ord: forandrer.

N Y T n o v e m b e r 2 019 1 3

KOMMISSÆREN

F i n t besøg i B rux e l l e s Tekst & foto | Anne Meldgaard

D

et er ikke hver dag, man får besøg af Danmarks EU-kommissær, endsige EU-kommissions kommende næstformand, men det gjorde den danske kirke i Bruxelles i september. Margrethe Vestager holdt et oplæg om sin kommissærpost og den nye næstformandspost for 200 danskere, der havde fundet vej til Rue Washington. Arrangementet var lavet i samarbejde med Radikale Venstre, og Margrethe Vestager gav et 20 min. oplæg om sine opgaver og syn på samme. Herefter tog hun imod spørgsmål fra salen om emnerne. NYT fik bagefter mulighed for at stille enkelte spørgsmål udenfor dagsorden. Efter en årrække i Bruxelles føler du dig så mere eller mindre dansk – eller dansk på en ny måde? ”Jeg er mere dansk – på en ny måde! For i mit arbejde er jeg dansk hele dagen, som Danmarks kommissær.

14

N Y T n o v e m b e r 2 019

Og det gør, at jeg bliver meget mere klar over, hvad der gør mig dansk. Det gør man tit i kontrasten, når man ser sig selv i forhold til andre. Men det andet er, at jeg også er blevet meget mere europæisk. Jeg kan se, at min bulgarske kollega også er mere bulgarsk, end hun måske ville have været derhjemme. Og det, at vi har et fælles projekt, gør, at når vi kommer med hver vores forskellige nationale identitet, så får vi også en fælles identitet forærende. Hvordan ser du den danske kirke i Bruxelles og danske kirker i udlandet generelt som bindeled mellem danskere og hjemlandet? Jeg har oplevet, at de betyder rigtig meget. Jeg husker en af de første rejser i min egenskab af kommissær. Da besøgte jeg den danske kirke i New York, som holdt et arrangement i stil med i dag. De lavede en masse fundraising, og en af mine små elefanter blev en del af det (red: små strikkede elefanter som kommissæren laver under møder). De danske kirker i udlandet er meget åbensindede kirker!

Der skal ikke vises adgangskort i indgangen, og man får ikke stjerner, når man har været der syv gange. Det, tror jeg, gør, at man kan spille en rolle som samlingspunkt, kulturelt, sprogligt og som netværk. Hvordan skal vi hjemme fra Danmark støtte danskere i udlandet? Nu har det forandret sig meget de sidste 10-20 år pga. internettet. Man kan læse en dansk avis hver dag, høre dansk radio og gøre så mange andre ting. Men jeg synes, at man i meget højere grad skal huske på, at der er danskere i udlandet. Altså, bruge det store netværk, det er, og gøre det til et aktiv for Danmark. Folk arbejder og opholder sig i udlandet af mange forskellige grunde. Det er godt 250.000 ambassadører i al sin mangfoldighed, og de kan tjene kongeriget godt. Alle der vil være med til ”at bære flaget”, så at sige, det er fantastisk! Hvis ingen gør det, kommer det ikke til at fungere.

FORANDRING | SYDNEY

Den vigtige forankring i folkekirken Tekst & foto | Anne Meldgaard

F

olkekirke i udlandet - siger og skriver vi ofte. Men hvad betyder det egentlig? For de danske kirker i udlandet er jo ikke folkekirker under Kirkeministeriet men selvstændige juridiske enheder, der har kontrakt med Danske Sømands- og Udlandskirker om ansættelse og udsendelse af præster.

og stor erfaring med fx menigheden som bærere af kirken i en helt anden målestok, end vi kender til i Danmark. De har som udlandspræster også skulle være administratorer, købmænd og marketingfolk, ligesom de har fået kirken spejlet i de omkringliggende religioner.

Det betyder, at der i udlandet holdes kirke på en nutidig, folkekirkelig måde. Præsterne er ikke ansat på åremål, men det er heller ikke hensigten, at man er præst hos Danske Sømands- og Udlandskirker i en meget lang årrække, for der skal gerne foregår en vekselvirkningen mellem folkekirken og udlandskirkerne.

Pastor Bente Holdgaard er netop vendt hjem efter godt seks år som dansk præst i Australien. Bentes nye virke som provst i Svendborg Provsti er en fin anerkendelse af hendes store erfaring og dygtighed.

Og det er vigtigt begge veje, for også de præster, der vender hjem til embeder i folkekirken, er af stor betydning for sammenhængskraften. De bærer erfaringer og inspiration fra udlandskirkerne hjem til folkekirken, og med sig har de et bredt udsyn

En stor tak og et kæmpe tillykke skal lyde til Bente, som i øvrigt midlertidigt har efterladt dele af familien i Sydney, så de kan hjælpe med julebasaren!

Som præst i Danske Sømands- og Udlandskirker ansættes man efter de gældende regler iht. overenskomst med Præsteforeningen.

Gymnasial uddannelse i Danmark? Internationale Programmer

Sports College

Skolen tilbyder Pre-IB (år 11) samt det meget anerkendte IB Diploma Programme (år 12 og 13).

Stenhus Gymnasium er godkendt som Eliteidrætsgymnasium.

Kostskole

Dansk som 2. sprog

Som elev på Stenhus Gymnasium er der mulighed for at bo på kostskole.

Vi kan tilbyde danskundervisning på 4 niveauer.

For yderligere information, se www.stenhus-gym.dk eller kontakt IBkontoret på tlf. (+45) 59 40 09 46.

Stenhusvej 20 4300 Holbæk Denmark

N Y T n o v e m b e r 2 019 1 5

SYDSLESVIG

H M Dr onni ng e n p å b e s øg Tekst | Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen Foto | Jytte Nickelsen, forretningsfører DKS

I starten af september var der fest og glade dage i grænselandet. HM Dronningen, protektor for Danske Sømands- og Udlandskirker, besøgte landsdelen gennem hele fire dage med mange programpunkter. Et ønske om et besøg ved de danske kirker i Sydslesvig blev honoreret ved fællesgudstjeneste 5. september i Helligåndskirken, Flensborg. Her var alle 26 danske menighedsråd repræsenteret.

Senere besøgte HM Dronningen også Fredrikstad, hvor Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen, fortalte om den danske menighed og Mennoniterkirken. Efterfølgende blev der holdt en kort andagt også for de 65 indbudte medlemmer af menigheden samt ministerpræsident for SchleswigHolstein, Daniel Günther.

Ny hjemmeside Sydslesvig intensiverer den kommunikative indsats. En ny hjemmeside med navnet: www.præstisydslesvig.dk skal forklare de særlige sider ved landsdelen og tiltrække præster, som ikke kender området og de specielle forhold omkring mindretalles vilkår. Ruben Fønsbo, præst i Lyksborg og omegn er på kommunikationsopgaven som også rummer videoer og nyt trykt materiale.

En eftertænksom julekalender af kvinden bag radiostemmen fra Giro 413. 24 decemberhistorier om forventning, følelser og traditioner, men også om budskaberne og de svære ting, julen bringer med sig.

Årets adventsgave

N Y T n o v e m b e r 2 019 1 7

SYDSLESVIG

Mere end 10 0 ung e på k o n firmandl e j r Tekst & foto | Bo Nicolaisen, ungdomspræst i Sydslesvig

E

n weekend i februar var over 100 konfirmander samlet på Spejdercenter Tydal i Sydslesvig.

De kom fra de danske kirker i Berlin, Hamborg og fra det danske mindretal i Sydslesvig. Det var en helt unik oplevelse at se og føle, hvordan der på tværs af de store afstande opstod et stort og mange mindre fællesskaber. Konfirmanderne var inddelt i workshops for at arbejde med alt fra kunst, produktion af altertavle og små gaver til de andre, kor (som skulle synge til gudstjenesten søndag) og dans med koreografi over temaet fællesskab. Også powerpoint-præsentationer og artikler til lejravisen skulle laves. Vejret viste sig fra sin flotteste side med sol og blå himmel, så alle havde mulighed for at nyde de pragtfulde omgivelser, som Spejdercenter Tydal byder på.

18

N Y T n o v e m b e r 2 019

Lørdag aften var der ”natløb” på programmet. Nogle konfirmander frygtede nok, hvad der gemte sig her. Så overraskelsen var stor og glæden udelt, da der viste sig at være en overraskelse gemt bag punktet - en god gedigen rockkoncert, hvor stemningen var helt i top. Konfirmandgudstjenesten søndag blev ledet af præsterne fra Hamborg og Rendsborg (red: Vicky Popp Fredslund og Cecilie Brask). De førte os gennem en præsentation af lejrens forskellige workshops, så vi alle havde en følelse af fællesskab og at have skabt noget stort sammen. De to ungdomspræster fra Sydslesvig (red: Bo Nicolaisen og Thomas Hougesen) er meget begejstrede for konfirmationslejr-konceptet, og en ting står fast, nemlig stedet: Spejdercenter Tydal er som skabt til formålet.

Spørgsmål, svar og statements fra konfirmander af Lara Carstensen & Ellen Jaeger fra Duborg-skolen, Flensborg.

Hvad betyder fællesskab? Man skal overveje, hvad fællesskab betyder for en selv. Betyder det at være sammen med sin familie og sine venner? Har et fællesskab med politik at gøre? Vælger man selv, hvornår og hvor man føler det som et fællesskab? Når man har fundet ud af det, har man det meget lettere med at holde på venner, familie, et samfund og et fællesskab for hinanden. Hvilke former af fællesskab findes der? Der findes ufattelig mange forskellige typer af fællesskaber. Nogle man selv kan vælge at være med i, fx fritidsaktiviteter som sport, musik, tegning eller spejder. Andre hører man bare med i. Venner kan man godt vælge selv, måske også skole og klasse. Man kan selv vælge, om man vil høre til et kirkeligt fællesskab, eller om man ikke tror på en Gud.

SYDSLESVIG

Nævn nogle fællesskaber, du er med i: Luca: For eksempel er jeg med til fodbold, i kirken, men også venskaber og familie. Har du engang været med til at skabe et nyt fællesskab? Lara: Hver gang jeg finder nye venner, skaber jeg et nyt fællesskab. Hvordan synes du, fællesskabet fungerer i din konfirmandgruppe og kirke? Teja: Jeg synes, at fællesskabet i vores konfirmandgruppe og i vores kirke fungerer godt. Vi kan alle lide hinanden, selvom vi ikke alle er venner.

Fotos: Til højre øves koreografi over temater “fællesskab”. Til venstre ses hele holdet fra 2019.

G R E NAA GYM NAS I U M IB • STX • HF • KOSTSKOLE

IB-STUDENT? Tag din IB-uddannelse på Grenaa Gymnasium! IB Diploma - en internationalt anerkendt studentereksamen af høj akademisk standard Kostskole - skole og venner helt tæt på! ”Kostskolen er som en stor familie” Amy ”IB gives me a good self-confidence” Touka

”Du danner utroligt hurtigt et netværk på kostskolen, fordi folk er så åbne og søde” Jonas

www.grenaa-gym.dk N Y T n o v e m b e r 2 019 19

S PA N I E N

S eniorer på S ol k y sten

Vibeke Bekke, næstformand ved kirken øst for Malaga

Tekst & foto | Anne Meldgaard

S

olkysten i Spanien har gennem årtier været et yndet sted at nyde sit otium. Engang var der betydelige skattefordele, men den tid er slut. Klimaet og de pittoreske byer op ad bjergskråningerne består, og der er fortsat mange danskere. Danske Sømands- og Udlandskirkers tilstedeværelse langs kysten er tre meget forskellige fortællinger. Lidt vest for Malaga ligger Margrethekirken i Mijas. Kirken markerer til næste år 40 år for etablering af en egentlig menighed. Allerede fra 1975 havde skiftende besøgspræster rejst til området for at holde lejlighedsvise gudstjenester. I 2001 indviedes egen kirkebygning, hvor man i dag fejrer gudstjeneste hver søndag og i øvrigt mødes om danske højtider og et givende socialt fællesskab. Øst for Malaga finder man en ”vintermenighed”. Dvs. en menighed betjent af en seniorpræst i et antal måneder om året – i dette tilfælde 1. november til 1. april. Historien i øst følger den i vest, det var naturligvis de samme besøgspræster, der holdt gudstjenester begge steder. En anden ting, de to menigheder har til fælles, er stærke sammenhold og 20

N Y T n o v e m b e r 2 019

næstekærlighed. Her bliver man hinandens ”ekstra familie” og giver en hånd med, hvor det er nødvendigt. NYT har haft fornøjelsen at træffe Vibeke Bekke i øst og Erik Hjort Hansen i vest. Med hver sin beretning er de vidner om netop dette fællesskab og den hjælpende hånd, der rækkes ud mod vores næste. I øst Vibeke Bekke er 68 år og har voksne børn i Danmark. Et langt stykke hen ad vejen har Vibeke en historie som mange andre. Indtil hun begynder at få muskelsmerter, lide af træthed og være mindre udholdende, end hun har været førhen. Efter flere år kommer diagnosen: fibromyalgi. Herfra bliver tilværelsen en del mere bøvlet, og det går stadig dårligere. Heldigvis har Vibeke et godt humør og en stærk vilje, så selvom hun efter nogle år må bevæge sig omkring ved at holde ved møblerne indendørs og på en scooter udendørs, så finder hun alligevel overskud til at rejse med sin mor på en ferie. Og her sker det forunderlige! I varmen oplever Vibeke, at hendes smerter mindskes og hendes bevægelighed øges. Handlekraftig som hun er, begynder hun at undersøge mulighederne for at flytte til varmere himmelstrøg. Hendes yngste barn vil ikke flytte med,

så Vibeke venter til datteren fylder 18 år og kan forblive i Danmark. Herefter rykker Vibeke teltpælene op og flytter til Spanien – øst for Malaga. Den danske menighed og også den danske klub indlemmer hende i deres fællesskaber. Hun lærer sig sproget og omgås både danskere og spaniere med lige glæde. En tidligere præst ved menigheden bliver hendes hjælp til accept af de nye livsvilkår, en kronisk sygdom bringer med sig. Heldigvis får helbredet det langt bedre, og gennem flere år kan hun næsten helt undvære scooteren. I forhold til kirken involverer Vibeke sig i kirkerådet øst for Malaga, hvor hun i dag er næstformand. Hendes gode spanskkundskaber kommer mange gange en landsmand til gavn, fx ved hospitalsbesøg eller når nogen skal forstå, hvordan et-eller-andet hos de spanske myndigheder fungerer. For mange danskere kan det være rigtig svært med det spanske sprog, især hvis man er ramt af sygdom eller på anden vis sårbar ifølge Vibeke, som i øvrigt beskriver sammenholdet blandt danskerne som nært og vigtigt. Tidligere på året var det nuværende præst, Annalise Bager og hendes mand, Jacques Borggild, der fik hårdt brug

S PA N I E N

Erik Hjort Hansen, kirkegænger i Mijas

for hjælp både fra Vibeke og andre i menigheden. Et uheldigt fald gav Jacques en lang hospitalsindlæggelse med efterfølgende genoptræning i den spanske bolig, en masse kontakt mellem forsikring og hospital/læge mv. og et forlænget ophold på Solkysten, selvom sæsonen i vintermenigheden var omme. Med bl.a. Vibekes hjælp blev udfordringerne overvundet, og præsteparret kunne - noget forsinket - køre retur til Danmark. Også Vibeke er i år kørt til Danmark, men kun for at feriere. Som udlandsdansker på 10. år har hun ingen planer om at flytte retur. I vest Erik Hjort Hansen, oprindeligt fra Nordsjælland, er tæt på 85 år. Han har boet i Spanien i mere end tyve år. Erik har haft et langt arbejdsliv i Danmark, han har to voksne børn, børnebørn og oldebørn. Da hans første kone døde, besluttede han at flytte til udlandet. I Spanien har han levet et godt, aktivt liv, indtil diabetes gjorde helbredet skrøbeligt. Over en årrække bliver det til tre benamputationer og dermed en tilværelse i rullestol. Det er under en af hans indlæggelser, at Margrethekirkens besøgsvenner tager kontakt til Erik.

De besøger ham på hospitalet adskillige gange. Da han er restitueret, får de arrangeret handicap-taxakørsel, så han kan komme i kirke om søndagen. Og det er en håndsrækning og et samvær, Erik sætter pris på. I Eriks opvækst indgik et strengt kirkeligt tilhørsforhold, så kirken har han aldrig søgt selv. Men i dette danske udlandsfællesskab oplever han en stor glæde – både ved gudstjenesten og ved det sociale. Besøgsvennerne får ham ovenikøbet overtalt til at spille mundharmonika, når der synges fra højskolesangbogen i menighedslokalet. Erik har aldrig fortrudt sin flytning, heller ikke nu hvor han bor på et spansk plejehjem. Plejehjemmet er han dog ikke ret tilfreds med! Her er de fleste demente, og det er Erik slet ikke. Tværtimod – han bidrager glad til samtalen på kirkens dejlige patio, holder sin svenske kæreste i hånden og fortæller om sin og besøgsvennernes plan for hans vej væk fra plejehjemmet.

Kirkernes og menighedernes stærke sammenhold taler for sig selv, og kommer du på de kanter, så opsøg dem endelig. De er altid glade for besøg. Inden dette blad gik i trykken, har kirkerådsformand i Mijas, Mogens Skriver Frandsen, kunnet fortælle, at Erik er flyttet ud af plejehjemmet som ønsket. På havnen Den tredje tilstedeværelse i Spanien er sømandskirken i Algeciras, som betjener danske søfolk i den store havn. I Algeciras er der ingen dansk menighed, og sømandspræstens virke adskiller sig derfor markant fra de to andre spanske menigheder. Men den historie fortæller vi en anden gang.

Sammen har de besøgt nogle beskyttede boliger, hvor Erik håber at få en lejlighed.

Sømandspræst Kirsten Eistrup

#UNGDERUDE

E t l iv med D S U K Tekst | Barbara Jensen Foto | Benediktekirken, Hamborg

F

or nylig havde jeg fornøjelsen at være med til DSUKs lands- og repræsentantskabsmøde, og på vej hjem føltes det som om, jeg havde været til gensynsfest med familien. For her mødte jeg folk, der har kendt mig, siden jeg var tumling, og andre som har tørret hjemvestårene væk i Sydney, for næstefter at blive omfavnet af en af de mange præster, der har inspireret fra prædikestolen i udlandskirken. Det gik op for mig, at mit liv i den grad er præget og formet af DSUK. Jeg blev udlandsdansker i en alder af syv måneder, da mine forældre flyttede til London pga. arbejde. I begyndelsen kom vi til gudstjenester og kirkekaffe, og fik samtidig mulighed for at købe karrysild med hjem. Med tiden begyndte vi også at bruge de andre tilbud, der er i udlandskirkerne. Sankthansaften blev et fast punkt i kalenderen, min søster og jeg gik til danskundervisning om lørdagen.

Som familie var vi alle frivillige til den årlige sommerbasar, og da tiden kom, blev både jeg og min lillesøster indskrevet til konfirmationsundervisning. Her mødte jeg unge, der mindede om mig. De var tosprogede og havde forældre, der talte med accent, vidste hvad rugbrød var. Ligesom mig levede de en hverdag mellem to kulturer. Kirken blev derfor rammen på noget, jeg kunne identificere mig med, både kulturelt og menneskesynsmæssigt. Derfor valgte jeg nogle år senere at tage min obligatoriske skolepraktik ved kirken, for at få et indblik i hvad der foregik ”behind-the-scene”. Det varede kun to uger, men det gjorde et kæmpe indtryk. At være udlandsdansker sætter sit præg, man er hverken det ene eller det andet, og man er både og! Kærligheden til begge lande er lige stor, uanset hvor ofte folk spørger: ”føler du dig mest dansk

eller engelsk?” Det gik for alvor op for mig, da jeg flyttede til Viborg for at gå på et dansk gymnasium. Her mødte jeg danske unge, der var selvstændige (læs: ikke autoritetstro, hvilket var grænseoverskridende, når man kom fra England) og som så mig som udlænding. At flytte hjem til Danmark var en lærerig oplevelse – på godt og ondt. Det var derfor en drøm, der gik i opfyldelse, da jeg i august 2011 fik muligheden for at rejse til Australien for at være ungdomsassistent ved Frederikskirken i Sydney og igen fik lov til at være del af det fællesskab, der opstår ved udlandskirkerne. Jeg var en usædvanlig ungdomsassistent i den forstand, at jeg fuldstændig forstod det forhold, menigheden havde til kirken. Her mødte jeg mig selv igen. Menighedens familier var mig og min familie, bare på den anden side af jordkloden. Noget der kendetegner udlandskirkernes menigheder, er den indstilling, at kirken er kun det, de gør den til. Hvis de vil have en aktiv kirke med kulturarrangementer, gudstjenester, kor osv., så skal de bakke op om det. Derfor er frivilligarbejdet så bærende og inspirerende at opleve. Det er i løbet af tiden i udlandet, at jeg har lært en masse om livets eksistentielle sider gennem mødet med nye steder og mennesker. Det kristne budskab, de forskellige udlandspræster udlagde fra prædikestolene, var det menneskesyn, jeg mødte i udlandet: nysgerrighed, åbenhed, tolerance, forståelse, imødekommenhed. Det gav udlandsdanskeridentiteten en ny dimension, og på baggrund af denne inspiration valgte jeg at søge ind på teologi. Da muligheden for praktik bød sig, var der ingen tvivl om, hvor jeg først skulle henvende mig. Og i august 2018 påbegyndte jeg mit seneste ‘samarbejde’ med DSUK ved Sømandskirken i Hamborg. Der blev jeg kastet ud i samtaler med enker, sømænd, unge og nybagte forældre. Det var en enestående mulighed at opleve på egen hånd, hvordan den teori fra universitetet skal forenes i praksis som præst. Her fik en ung teolog en dybere forståelse for den rolle, kirken kan spille for alle generationer - ikke kun i udlandet men også herhjemme. Så nu mangler jeg ‘blot’ på et tidspunkt at blive præst i en af de mange udlandskirker for at fuldende cirklen.

EMNE

Det savnede jeg, de to år jeg boede i Stockholm. For mig er kirken i London en konkret manifestation af, at troen og Guds nærvær ikke er defineret af landegrænser, men at jeg hører hjemme i London i lige så høj grad, som jeg tidligere hørte hjemme i København. I år blev jeg britisk statsborger med dobbelt statsborgerskab, og min fortsatte tilknytning til den danske kirke bekræfter, at det ene ikke udelukker det andet. Jeg bor i London og er britisk, og jeg er dansk, præget af min opvækst, skolegang og hele min familie, som stadig bor i Danmark. Jeg var meget glad for at have danske venner, som jeg har mødt gennem kirken her i London, med til min statsborgerskabsceremoni. Det er betydningsfuldt, at vores danske kirker overalt i verden er direkte forbundet både med hinanden og Danmark, både via strukturen med DSUK og gennem vores brug af folkekirkens ritualer. Det er også dejligt, at menigheder såvel som individer i Danmark er med til at støtte os i udlandet via medlemskab og andre former for engagement i DSUK.

Kirken f år m i g t i l a t h øre til Tekst | Jacob Christiansen Foto | Anne Meldgaard

D

a jeg var 18, flyttede jeg til Stockholm for at afslutte min uddannelse som professionel danser. Siden fik jeg chancen for at flytte til London og afslutte uddannelsen. Jeg følte mig hurtigt hjemme i London. Måske fordi jeg havde tilbragt sommeren der, måske fordi jeg allerede havde prøvet at flytte til et nyt land.

I dag arbejder jeg for boligselskabet Metropolitan Thames Valley med digital produktudvikling. Dansen er i dag udelukkende en hobby. Jeg værdsætter stadig at gå i teateret og se klassikere såvel som nye værker. Det er en fornøjelse at bo i London, hvor man kan se en forestilling i absolut verdensklasse en hverdag efter arbejde.

Der var ingen sprogbarriere, og overalt i bybilledet var det tydeligt, hvor multikulturelt og åbent Londons samfund er. Jeg befandt mig rigtig godt og værdsatte byens mangfoldighed og kulturelle tilbud, så jeg besluttede mig for at blive boende. Jeg fik job hos e-handelsgiganten Photobox, fordi jeg kunne både dansk og svensk og havde lidt erfaring.

Jeg er kommet i Den Danske Kirke i London, lige siden jeg flyttede til byen i 2012, og de seneste to år har jeg desuden været medlem af kirkerådet. I Danmark gik jeg også i kirke, og jeg oplever, at den danske kirkes tilstedeværelse har været med til at give mig en følelse af at høre hjemme i London, selv om jeg oprindeligt kommer fra et andet land.

Hver kirke i udlandet er forskellig, og i mit arbejde for kirkerådet i London værdsætter jeg den direkte dialog med DSUK, som altid stiller stor erfaring til rådighed, men samtidig er åbne for at høre om vores lokale forhold. Det er ikke nemt at være kirke i udlandet. Bortset fra præsternes løn er vi selvfinansierede, og selv med DSUK i ryggen kræves hårdt frivilligt arbejde og fundraising på et lokalt plan. Det er et udfordrende budskab at skulle kommunikere: Vi er folkekirken i udlandet, og vi får støtte fra Danmark gennem DSUK, men vi er ikke finansierede af folkekirken eller den danske stat via kirkeskatten. Mit engagement er i bevidsthed om det ansvar, jeg som kirkegænger har for at bevare kirken for fremtiden. Samtidig finder jeg glæde ved at være med til at sikre, at andre kan få gavn af kirken, hvad enten det er som kirke, dansk kulturhus, sprogskole eller mødested. Endelig er det spændende at udforske, hvordan min professionelle erfaring kan bruges i en helt anden sammenhæng, og samtidig hvad jeg kan lære af en anderledes organisation og dens vilkår. N Y T n o v e m b e r 2 019 2 3

KORT NYT

25 år fejret

Ny altertavle

Stud.theol.

S

D

K

Projektet er blevet realistisk i kraft af en ikke ubetydelig gave øremærket hertil.

Marie Thybo Andersen er studerende fra Aarhus Universitet og vil følge præsten og livet i kirken forinden sin specialeskrivning til foråret.

øndag 22. september fejrede kirken i Luxembourg sit 25-års jubilæum som selvstændig dansk kirke i landet. Det var samtidig en fejring af en modig menighed, der i 1994 tog beslutningen om at stå på egne ben, med egen præst og dermed muligheden for at erhverve en præstegård, som kunne blive samlingssted for danskerne. Forhistorien bød på en månedlig gudstjeneste ved præsten fra Bruxelles og kun få arrangementer. Kirkekoret har dog sin egen tidsregning, idet kirkens organist, Kirsten Elmquist, startede dette allerede 5 år før, kirken blev selvstændig. Menigheden bruger i dag oftest Treenighedskirken i hjertet af den smukke, gamle bydel til sine gudstjenester. På billedet herunder ses pastor Marie Ørgaard på prædikestolen ved festgudstjenesten. Foto: Michael Engbork.

24

N Y T n o v e m b e r 2 019

en internationalt anerkendte danske kunstner Peter Brandes skal udforme en trefløjet altertavle i glas til Den Danske Kirke i Bruxelles.

Der er også planer om et nyt alterbord, døbefont, prædikestol og et mindre transportabelt knæfald til bryllupper og konfirmationer, hvortil finansiering skal findes gennem fondsansøgninger og indsamling.

irken i Mijas har indgået aftale med en teologistuderende, som tilbringer sit praktiksemester ved kirken dette efterår.

Det er en spændende mulighed både for studerende og DSUK-kirker. Kirkerne i Hamborg og Bangkok har også praktikanter for tiden og fortæller, at det er meget givtigt.

PRÆSTEN

S y d slesvig , S j æ l l a n d , S h ang hai, S ol k ys t e n Tekst & foto | Anne Meldgaard

I

ben Snells cv adskiller sig fra de fleste præsters. Hun er opvokset i Kerteminde, men en stærk rejselyst og troen på, at alting nok skal gå, har bragt hende endog meget langt væk fra Fyn. Før teologistudierne var hun på college i USA, og som nyudklækket teolog var hendes første embede i Sydslesvig, nærmere betegnet i Rendsborg. Heraf opstod interessen for arbejdet i Dansk Kirke i Udlandet, DKU. Da hun siden fik embede i Danmark, engagerede hun sig i DKUs lokale arbejde i Skælskør provsti. I en periode frem til fusionen med Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne sad hun også i organisationens bestyrelse. Efter fusionen var hun medlem af Danske Sømandsog Udlandskirkers stiftsbestyrelse i Roskilde Stift, hvorfra der gøres et stort oplysningsarbejde og samles penge ind til arbejdet ude blandt kirkerne. I årene 2009-2010 havde Iben orlov fra sit embede som valgmenighedspræst

i Høve-Havrebjerg og var i Kina som dansk præst, udsendt af DSUK. Bosiddende i megabyen Shanghai og med tjenester i bl.a. Beijing og Tokyo, hvor danskere havde ønsker om kirkelige handlinger og gudstjenester.

Siden 2013 har Iben været dansk præst på Solkysten, i Margrethekirken i Mijas. Her trives hun med sit arbejde, med menigheden og med sin tro følgesvend, hunden Carlos, der følger hende på mange vandreture i omegnen.

Iben var, hvad hun selv kalder for ”barfodspræst”. Danskerne havde ikke egen kirke, så gudstjenester blev holdt, hvor der nu var mulighed for det: af og til i en lejet kinesisk kirke, men tit og ofte i præstens lejlighed eller forskellige hotellounges, også et pakhus og den lokale park kunne bruges. Alt måtte medbringes hjemmefra, såvel til gudstjeneste: dåbsfad, blomster, altersæt og -dug, salmeark etc., som til efterfølgende hygge: papir og farver til børnenes påske- og juleklip, adventskrans, gløgg, småkager osv. Det hele blev organiseret i kasser, læsset på en indkøbsvogn og så af sted med tog eller taxa.

Kirken har et aktivt liv, og mange fra menigheden yder en stor frivillig indsats. Der er positivt fokus på det sociale sammenhold i kirken (se også s. 20-21), og menigheden tager del i gudstjenesterne med stor glæde. Også i Mijas skal præst og menighed i høj grad selv skabe kirken og dens økonomi. Fra DSUK dækkes størstedelen af præstens løn. Al øvrig drift, vedligehold af kirkebygningen (som menigheden selv ejer), præstebolig osv. klares lokalt med midler hentet hjem fra medlemskaber, sponsorater, arrangementer, julebasar, og hvad nu de kreative ildsjæle omkring Margrethekirken kan hitte på.

Selvom forholdene var lidt ekstreme, fandt Iben udfordringerne spændende, og hun kan i grunden godt lide tanken om, at man selv må skabe rammerne og kirkerummet.

Margrethekirken, indviet i 2001, ligger på en grund, kommunen har stillet til rådighed. Den ligner i høj grad en dansk kirke, hvis man ser bort fra den store patio.

N Y T n o v e m b e r 2 019 2 5

#UNGDERUDE

Vi fik snakket med et par sømænd om forskellige ting. Senere kom Barbara, som jeg kendte fra Sydney (red: Barbara Jensen). Det sidste halve år, hvor vi boede i Sydney, var Barbara assistent i kirken, og hun havde også været i praktik som præst i Hamborg i 2018 i et halvt år. Barbara havde lige afleveret speciale på teologistudiet, så som en slags gave til sig selv tog hun en uge i Hamborg. Senere på dagen deltog jeg i koncertudvalgsmøde.

I praktik ved sømandskirken Tekst | Dagmar Kragh Engholm Foto | Benediktekirken, Hamborg

D

a jeg var et halvt år, rejste jeg med min familie til Australien. Min far havde nemlig fået job i den danske kirke i Sydney. Jeg elskede livet i Sydney og miljøet omkring kirken. Livet var meget anderledes end et normalt præsteliv. Der var noget så sært som en ”basargruppe”, og som barn kendte jeg kirkeassistenten bedre, end jeg i dag kender den nuværende assistent i min fars kirke i Valby. Jeg elskede også livet i Australien, og da vi skulle vælge et praktiksted i ottende klasses erhvervspraktik, var jeg helt sikker på, at jeg gerne ville besøge en udlandskirke. Mandag morgen i den første uge af juni, tog jeg derfor en bus fra København til Hamborg. Jeg skulle i praktik i den danske sømandskirke i Hamborg. Jeg var rigtig spændt på, hvordan det ville udfolde sig, og var også meget spændt på at møde Vicky, som er præsten ved kirken. 26

N Y T n o v e m b e r 2 019

Første dag var ikke en særlig lang dag, da jeg havde siddet i en bus i seks timer. Vicky gav mig en lille rundvisning i Hamborg, hvor hun viste mig den norske, svenske og finske kirke og St Michaelis kirken. Næste dag skulle jeg spise frokost med præsterne fra den norske, svenske og finske kirke. Det var meget spændende, og de viste også stor interesse for mig. Efter det var der legestue med små børn, hvor jeg også blev introduceret til kirkens assistent Amanda (red: Amanda Winther Fugl). Hun var virkelig sød - ligesom alle andre i den danske kirke. Næste dag var en rigtig spændende, men lang dag. Tidligt stod jeg og Vicky op og drog ud på havnen for at besøge et stort containerskib. Det var virkelig interessant. Vi gik rundt på skibet og lagde aviser ud (både danske og udenlandske). Vi var også inde på biblioteket for at bytte nogle bøger.

I Hamborg er der tre store events, som de tjener flest penge på. Det er julekoncert, julefrokost og så selvfølgelig julemarked. Koncertudvalget bestod af nogle, der vidste noget om musik, præsten og assistenten. Selve julekoncerten bliver holdt i St Michaelis kirke, hvor der er plads til 2.500 mennesker. Efter udvalgsmødet var der ung-aften, hvor en masse unge danskere og et par tyskere samledes. Efter vi havde spist, så vi folketingsvalget i Danmark på en projektor. Det var virkelig hyggeligt, og det sluttede lidt efter midnat. Om torsdagen kom basardamerne for at sy julepynt. Ligesom i Sydney var de allerede i gang med at forberede julemarkedet. En af dem havde fødselsdag, så det blev fejret med lagkage og sang. Da de var gået, snakkede jeg med Vicky, Amanda og Barbara, indtil jeg gik i seng. Næste dag skulle jeg tidligt op, for jeg skulle hjem til Danmark. Jeg fik sagt og vinket farvel til dem alle, og så brugte jeg de næste seks timer i bussen på at tænke over ugen. Jeg synes, at min tur og praktik var rigtig spændende, og at livet ved kirken i Hamborg mindede ret meget om livet ved kirken i Sydney. Det danske liv i kirkerne, og hvordan tingene bliver gjort, er meget det samme. Også julemarkedet og basardamerne havde de til fælles. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg vil være præst, men jeg synes virkelig godt om den danske kirke i udlandet, så måske kunne jeg finde på at søge job som juniorassistent om et par år. Det har jeg heldigvis lang tid til at finde ud af.

N Y T O M N AV N E

T il - o g f ratrædelse r T iltrædelser

Hjertelig velkommen i DSUK og held og lykke i jeres gerning.

Sydslesvig

Frederiksberg

Singapore Rebecca Holm, cand. theol., er tiltrådt pr. 15. august som assistent ved Den Danske Sømandskirke i Singapore.

Eva Ejdorf Brøsted er pr. 9. oktober ansat på sekretariatet som fundraiser hos DSUK.

Hong Kong Merethe Neldeberg Jørgensen er pr. 1. oktober tiltrådt som præst ved Ansgar Kirke i Flensborg Nord.

Sydslesvig

Beate Paisley er pr. 1. august tiltrådt som juniorassistent ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong.

Hjertelig tak for jeres indsats i DSUK gennem kortere eller længere tid.

Mijas Preben Kortnum Mogensen er pr. 1. september ansat som præst for Den danske Menighed i Midt- og Sydangel.

Elisa Lund Hviid er pr. 1. september tiltrådt som juniorassistent ved Margrethekirken i Mijas på Solkysten.

Algeciras

Sydney Anja Grønne Mathiassen, ulønnet hjælpepræst i New Zealand, er tiltrådt som vikarpræst ved Frederikskirken i Sydney.

Singapore/Pelepas Søren Thomsen, stud. theol., er pr. 1. september tiltrådt som assistent ved sømandskirken i Singapore, primært med skibsbesøg i Pelepas, Malaysia som opgave.

Fratrædelser

Frederik Bonde Pilgaard, er pr. 1. september tiltrådt som juniorassistent ved Den Danske Sømandskirke i Algeciras.

Berlin Yane Krebs er pr. 1. august tiltrådt som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Berlin.

Sydney Pastor Bente Holdgaard er tiltrådt som provst for Svendborg Provsti og sognepræst ved Vor Frue Kirke Svendborg pr. 1. oktober og er derfor fratrådt sin stilling som præst for Den Danske Kirke i Australien pr. 30. september. Flensborg Pastor Jacob Ørsted er pr. 15. september ansat som sognepræst ved Garnisonskirken i København og er derfor fratrådt sit embede som præst ved Helligåndskirken i Flensborg. Frederiksberg Marie Rahr Kruse Østerholt er pr. 30. august fratrådt som fundraiser på sekretariatet.

N Y T n o v e m b e r 2 019 2 7

ARBEJDET I DANMARK

N yt fra stift e r, k re d s e & k om iteer Efterårsmøde torsdag 7. november kl. 18.00-21.00 Konventhuset, Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde Historiker og foredragsholder Jørn Buch taler om danskhed og identitet. I disse år er mange optaget af, hvad det vil sige at være dansk. Nogen mener, at brun sovs og frikadeller er typisk dansk mad, og at det måske er det eneste, danskerne er fælles om. Foredraget vil give en lang række bud på, hvad danskhed er for en størrelse, og pege på, at dansk identitet ikke er en entydig størrelse, da vore forestillinger om det danske ændrer sig.

Julekoncert-tur til Hamborg mandag-tirsdag 14.-15. december 2020

Arbejdet i Danmark

Vil du med næste år og opleve en fantastisk julekoncert i den smukke St Michaelis Kirche i Hamborg og også besøge vores danske kirke, Benediktekirken. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu.

På vores hjemmeside www.dsuk.dk kan du læse yderligere om arbejdet i Danmark. Fx om stiftsbestyrelser, venskabsmenigheder og medlemssogne, som udgør et vigtigt bagland for Danske Sømands- og Udlandskirker.

Nærmere information følger senere.

Her er også information om gratis foredrag, udlån af fotoudstilling og lyttetræ til danske sogne.

Turen arrangeres af Viborg Stiftsbestyrelse.

På programmet står desuden en dejlig middag, der koster 80 kr. per person. Drikkevarer kan købes på stedet. Tilmelding til Jens Arendt på: jens.arendt@live.dk eller på telefon 2165 4989. Aftenen arrangeres af Roskilde Stiftsbestyrelse.

Til vands, til lands og altid med dig.

28

N Y T n o v e m b e r 2 019

D E T G O D E T E S TA M E N T E

En gave fra Peter Tekst & foto | Anne Meldgaard

P

eter Larsen. Født og opvokset på Frederiksberg, faglært offsettrykker gennem tre årtier og nu pensionist, 68 år gammel. Interesseret i retfærdighed, lydoptagelser og bjergprædikenen. NYT taler med Peter i anledning af, at han har valgt at indskrive Danske Sømands- og Udlandskirker i sit testamente. Vi tillader os, når vi får muligheden, at spørge, om givere vil fortælle deres historie og begrundelse for deres valg af formål. Og svaret er denne gang overraskende! Langt de fleste, som er involverede i Danske Sømands- og Udlandskirkers sag, har typisk en personlig veneration af den ene eller anden slags: min far var sømand, vores datter er au pair i Paris etc. Men Peter har ingen relation til organisationen – før nu! Han har aldrig været i en dansk kirke i udlandet, og han har heller ingen konkrete planer om at komme det. Peters liv har været præget af et kommunistisk barndomshjem, faderens tidlige død og moderens oplevelser fra 1. verdenskrig. Storebror Morten er en vigtig person i Peters liv, det høres tydeligt i hans fortælling. Der har været store forelskelser og længere forhold i hans tilværelse, men hverken ægteskab eller egne børn.

Peter har boet flere steder i landet, men nu er han tilbage i hovedstaden og har en alder, hvor han har fundet det naturligt at gøre status over sit liv. Herunder at skrive et testamente. På Facebook så Peter et opslag om ”Det Gode Testamente” og om, hvordan han kan betænke en organisation, så hans bonus-niece arver mere, end hun ellers ville have gjort. Danske Sømands- og Udlandskirkers logo fanger hans øje, for bror Morten sejlede, da han var ung. ”Han var aldrig lykkeligere end dengang”, husker Peter. Samtidig tænker han, at han gerne vil vande ”en af de små planter”, og han har fantasi til at forestille sig ”at stå alene i Buenos Aires! Og hvor går man så hen? Man går hen i den danske kirke.” Bror Morten, nu desværre afdød, var engang til banko. Her vandt han den store gevinst - nemlig Margit - som han blev gift med. Og Margit har en datter ved navn Christa. Ved at indsætte Christa som sin arving, føler Peter, at han viser Morten respekt. Det er de tre, Morten, Margit og Christa, der har været Peters nærmeste gennem mange år. En interesse for det spirituelle er afløst af et stærkere forhold til folkekirken.

Også her spiller Morten en rolle. Peter og Morten blev ikke døbt som børn, for kommunister på den tid meldte sig ud af folkekirken. Men Peter vidste, at Morten var blevet døbt som voksen, og han syntes, at han ville følge sin bror ad den vej. Han blev derfor døbt i 2015, og han kommer jævnligt til gudstjenester. Det handler også om at skulle herfra en dag. Han vil gerne have plads samme sted som sin far, og der må gerne være en sten, så Christa kan kigge forbi, hvis hun har lyst.

Danske Sømands- og Udlandskirker er dybt taknemmelige for Peters valg i forbindelse med hans testamente og mindst ligeså glade for, at han har ønsket at fortælle om sin beslutning.

Peter har benyttet 30 %-løsningen. Det er en ordning, hvor en eller flere velgørende organisationer indsættes i testamentet til at arve 30 % af boet, imod at betale bo- og tillægsboafgifter for de øvrige arvinger. De øvrige arvinger modtager i dette tilfælde 70 % af boet og skal ikke betale afgifter. Da velgørende organisationer ikke betaler bo- og tillægsboafgift, betyder det, at familien får lidt mere i arv, og der bliver samtidig et beløb til den eller de velgørende organisationer. Hvis man benytter Det Gode Testamente sammenslutningen, giver indsatte organisation tilskud til testamenteskrivning. Læs mere om arv, testamente og tilskud på www.detgodetestamente.dk

N Y T n o v e m b e r 2 019 2 9

EMNE

G ave r h jemm e f ra DUBAI – Konfirmandundervisning 30 konfirmandbibler – 4.700 kr.

MIJAS, Spanien - Hjælp til hørehæmmede og svagtseende 10 salmebøger med stor skrift – 3.100 kr. Teleslyngeanlæg – 14.900 kr.

Mange børn og unge vokser op i Dubai. Siden den danske kirkes etablering i 2017 er godt 60 danskere blevet konfirmeret. Pastor Carl Bjarkam, ønsker sig gode materialer til undervisningen.

Menigheden i Mijas tæller en del svagtseenede og hørehæmmede. De vil få mere ud af gudstjenesterne med teknisk hjælp og større bogstaver i salmebøgerne.

Kr. 2.500 er allerede doneret.

Foto: Erik Hjort Hansen omtalt s. 21

Foto: Konfirmander 2019

SKÅNE, Sverige – Kulturarv Salmebøger – 3.600 kr. Til daglig har den danske kirke i Skåne salmebøger nok, men ved højtiderne kan det være udfordrende. Derfor ønsker præst og menighed 12 nye salmebøger, så de i alt har 30, for det kniber, når man skal være tre personer om samme bog.

SMÅLAND, Sverige - Kulturarv Fanefod - 2.000 kr.

BERLIN - Kollegieboliger Renovering af badeværelse - 3.000 kr.

Frivillig præst i Småland, Birgit Berggrensson har fået bevilget en fane af Danmarks-Samfundet. De skal dog selv sørge for en fanefod, hvilket der ikke er økonomi til.

Kirken har fire kollegieboliger, som udlejes til danske studerende. Vi har et stort ønske om at renovere de gamle badeværelser. Det drejer sig om udskiftning af toilet, bruseniche, håndvask og ventilation.

Timsfors Kirke i Markaryd danner ramme om de danske gudstjenester.

SYDNEY – Danskundervisning Smart board - 7.500 kr. I Frederikskirken undervises både børn og voksne i dansk flere gange hver uge. Det er meget populært, og det fastholder den danske kultur. Kirken ønsker sig et smart board, som vil gøre undervisningen nemmere. Kr. 7.500 er indsamlet til formålet. 30

N Y T n o v e m b e r 2 019

EMNE

Ønsker du eller din kirke at hjælpe med et af ønskerne her på siderne, kan det ske ved overførelse til reg. nr. 4400 konto nr. 45 25 2100 49. Angiv gavens navn fx ”Salmebøger, Skåne”. Er du privat giver, kan du få skattefradrag. Kontakt gerne sekretariatet på 70 26 18 28. NEW York – Samlingssted Industrikøleskab - 10.000 kr.

Privat par i Danmark støtter en række gode formål:

Sømandskirken ønsker sig støtte til et nyt industrikøleskab. Køkkenet er en central del af det sociale liv i kirken.

BRUXELLES får donation til indkøb af flagstang og Dannebrog til kirkehaven. Pastor Mogens Bering Rasmussen og menighedsråd overvejer pt. den bedste placering på den store grund og ser frem til at kunne hejse flaget ved højtider og sammenkomster.

Det er her, al mad tilberedes fx ved konfirmandweekender, julemarked, juleaften, påskefrokoster og de mange netværksarrangementer i huset.

MIJAS modtager donation til indkøb af dåbskande. Pastor Iben Snell glæder sig til kommende dåb i Margrethekirken.

Men vi har for lidt køleplads og trænger virkelig til et nyt, stort køleskab! Foto: Sømandskirken, Brooklyn. Julen 2018

THAILAND har fået donation til indkøb af et transportabelt nadversæt, som pastor Christa Lund Herum kan have med rundt i landet.

Af hjertet tak for de flotte gaver til vores anonyme donorer.

GÖTEBORG – Sang i kirken 30 højskolesangbøger – 6.500 kr. Om tirsdagen er der fællessang i kirken med stort fremmøde. Hertil ønskes en ny version af højskolesangbogen med melodibog samt CD med klaverakkompagnement.

THAILAND – Kirkelige handlinger Transportabelt alter - 3.000 kr.

HAMBORG - Samlingssted Grill - 10.000 kr.

Præsten er ofte på besøg privat, i fængsler og på sygehuse. Sjælesorgssamtaler er efterspurgte, og præsten vil gerne holde gudstjenester, hvor hun kommer frem.

Kirken samler mange unge studerende, børnefamilier og ældre til gudstjenester, højskoleeftermiddage eller noget tredje.

Derfor ønsker kirken en transportabel altertavle.

Vi ønsker os rigtig meget at kunne købe en stor og god grill til brug ved fællesspisninger, som vi ofte inviterer til.

N Y T n o v e m b e r 2 019 3 1

OVERSIGT

D S U Ks udse ndte fi n d e r d u h er EUROPA

Luxembourg

Tyskland

Belgien

LUXEMBOURG Den Danske Kirke 28, rue Paul Wilwertz L-2738 Luxembourg tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu

BERLIN Den Danske Kirke Brienner Strasse 12 D-10713 Berlin tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de

Schweiz

HAMBORG Den Danske Sømandskirke Ditmar Koel Strasse 2 D-20459 Hamborg tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de

BRUXELLES Den Danske Kirke Rue Washington 27 B-1050 Bruxelles tlf +32 2 666 93 34 www.dankirke.be

England LONDON Den Danske Kirke 4 St. Katharine’s Precinct, Regent’s Park London NW1 4HH tlf +44 20 7935 7584 www.danskekirke.org

Frankrig NICE Den Danske Kirke i Sydfrankrig 154 Avenue de la Colle, Villa 8 F-06800 Cagnes sur Mer tlf +33 4 93 29 08 44 www.eglisedanoise.org PARIS Den Danske Kirke 17, rue Lord Byron F-75008 Paris tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Holland ROTTERDAM Den Danske Sømandskirke Coolhaven 1 NL-3015 GC Rotterdam tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

Folkekirke i udlandet

GENÈVE Den Danske Kirke i Schweiz 2, Ch. Taverny CH-1218 Grand Saconnex, GE tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch

Spanien ALGECIRAS Den Danske Sømandskirke International Seaman’s Center Av. Virgen Del Carmen 15,3. E-11201 Algeciras tlf +34 601 097 034 www.margrethekirken.com MALAGA Den Danske Kirke Øst for Màlaga Los Girasoles II 48B Las Palomas E-18697 La Herradura tlf + 34 609 825 899 www.margrethekirken.com MIJAS Den Danske Kirke Avda. de Dinamarca 2 Las Lagunas E-29649 Mijas Costa tlf +34 952 587 481 www.margrethekirken.com

Sverige GØTEBORG Den Danske Sømandskirke Thorild Wulffsgatan 8 S-413 19 Gøteborg tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se

SYDSLESVIG 22 præster er ansat i Sydslesvig Kirkekontoret, Südergraben 36a D-24937 Flensborg tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk

MELLEMØSTEN Dubai DUBAI Det Danske Kultur- og Sømandcenter i Emiraterne Norwegian Seamen’s Center 252 Oud Metha Road P.O. Box 2404, Dubai, U.A.E tlf +971 50 119 0368 www.dksc.dk

ASIEN Hong Kong + Kina HONG KONG Den Danske Sømandskirke Danish Room, Mariner’s Club, 3/F 2 Container Port Rd., Kwai Chung tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org

OVERSIGT

Singapore/Malaysia PELEPAS International Seamen Centre Port of Tanjung Pelepas, Johor tlf +65 86 89 66 70 www.churchsg.dk SINGAPORE Den Danske Sømandskirke 10 Pender Road Singapore 099171 tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk

Thailand BANGKOK Dansk Kirke Thailand Christ Church of Thailand 328 Phaya Thai Road, 3rd floor Ratchathewi, 10400 Bangkok tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th

OCEANIEN

NORDAMERIKA

Australien

Canada

SYDNEY Den Danske Kirke 33-35 Hillcrest Road Pennant Hills, NSW 1715 tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au

CALGARY Danish Lutheran Church 210 10 Avenue NE Calgary, Alberta T2E 0W9 tlf +1 403 719 3832 www.danishlutheranchurch.ca

New Zealand

EDMONTON Danish Lutheran Church 9554-108 A Avenue Edmonton, Alberta T5H 1C1 tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca

DUNEDIN Den Danske Lutherske kirke 18 Greenhill Avenue Wakari, Dunedin 9010 tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

SURREY Danish Lutheran Church 15144-92 A Avenue Surrey, British Columbia V3R 7A6 tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca TORONTO Danish Lutheran Church 72 Finch Ave. West Toronto, Ontario M2N 2H4 tlf +1 416 222 2494 www.dlctoronto.on.ca VANCOUVER Danish Lutheran Church 6010 Kincaid Street Burnaby, British Columbia V5G 4N3 tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca

USA

Dansk præst/assistent

NEW YORK Den Danske Sømandskirke 102 Willow Street Brooklyn NY 11201 tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

Besøgsmenighed Sydslesvig 22 præster N Y T n o v e m b e r 2 019 3 3

OVERSIGT

D an ske gud s t j e n e s t e r an d re stede r i ve rd e n EUROPA England

www.danishchurchhull.co.uk

SYDAMERIKA Argentina

www.iglesiadanesa.com.ar BUENOS AIRES

HULL

Schweiz

NECOCHEA

www.dankirke.ch

TANDIL

BERN

TRES ARROYOS

BASEL ZÜRICH CHÂTEL-ST-DENIS

Sverige

www.dkig.se SKÅNE SMÅLAND STOCKHOLM

MELLEMØSTEN Israel

www.israel.dk JERUSALEM

OCEANIEN Australien

www.danishchurch.org.au BRISBANE MELBOURNE

HØJTIDSGUDSTJENESTER

DANSK KFUK I LONDON Af historiske årsager er Dansk KFUK i London organiseret hos DSUK. Her bor gennemsnitligt 60 danske, unge mennesker under deres ophold i London. “K” ligger tæt på den danske kirke, St Katharine’s. www.kfuk.co.uk 43 Maresfield Gardens, Hampstead London NW3 5TF tlf. +44 207 435 7232

Köln München Wien Mons Brunssum Gronningen Waterloo New Castle Oxfordshire Norwich Rom Madrid Portland Arlington Minneapolis Seattle Washington Victoria Nanaimo Ottawa Sao Paolo Kuala Lumpur Shanghai Ho Chi Minh City Hanoi Tokyo Canberra Perth Adelaide Wellington Hamilton Auckland Papamoa

Listen opdateres løbende

34

N Y T n o v e m b e r 2 019

JULEBASAR

DATO

BY

TID

ADRESSE

26.10. VANCOUVER LØRDAG 11-14 6010 KINCAID STREET, BURNABY, BC V5G 4N3 15.-17.11. HAMBORG FRE-SØN 12-19 DIETMAR KOEL STRASSE 2, 20459 15.-17.11. ROTTERDAM FREDAG 10-19 COOLHAVEN 1, 3015 GC LØRDAG 10-17 SØNDAG 10-16 16.11. BRISBANE LØRDAG 8-12 71 NEWNHAM RD., MOUNT GRAVATT EAST, QLD 4122 16.11. CALGARY LØRDAG 11-14 DANISH CANADIAN CLUB, 727 11th AVENUE, SW 16.11. HONG KONG LØRDAG 10-17 16.11. TORONTO LØRDAG 11-15 22.-24.11. HAMBORG FRE-SØN 12-19

DANISH ROOM, MARINER’S CLUB, 3/F, 2 CONTAINER PORT ROAD, KWAI CHUNG 72 FINCH AVENUE WEST, ON, M2N 2H4 DIETMAR KOEL STRASSE 2, 20459

23.11. NEW YORK 23.11. GÖTEBORG

102 WILLOW ST, BROOKLYN, NY 11201 OG PLYMOUTH CHURCH, 56 CRANBERRY STREET, BROOKLYN, NY THORILD WULFFSGATAN 8, 41319

LØRDAG 11-17 LØRDAG 10-15

23.11.

LUXEMBOURG LØRDAG 10-16

SALLE VICTOR HUGO, 62 AVENUE VICTOR HUGO, 1750

23.11.

SYDNEY

33-35 HILLCREST ROAD, PENNANT HILLS, NSW 2120

LØRDAG 9-15

23.-24.11. BRUXELLES LØRDAG 10-18 RUE WASHINGTON 27, 1050 IXELLES SØNDAG 10-16 23.-24.11. SINGAPORE LØR-SØN 11-16 MOUNT FABER, 10 PENDER ROAD, 099171 23.-24.11. LONDON LØRDAG 11-17 KFUK, 43 MARESFIELD GARDENS, HAMPSTEAD, LONDON NW3 5TF SØNDAG 11-16 23.-24.11. ROTTERDAM LØRDAG 10-17 COOLHAVEN 1, 3015 GC SØNDAG 10-16 23.-24.11. SYDFRANKRIG LØRDAG 10-16 GOLF PARK HOTEL, 780 AVENUE DE LA MER, 06210 MANDELIEU SØNDAG 11-15 24.11. BANGKOK SØNDAG 11-20 127 GAYSORN TOWER 19th fl., RATCHADAMRI RD, LUMPINI PATHUMWAN, BANGKOK 10330, BTS: CHIDLOM 29.11. MALAGA FREDAG 11-14 DET ØKUMENISKE CENTER, LUX MUNDI, TORRE DEL MAR 29.11.

MIJAS

FREDAG 17-22

CALLE CIPRÉS 22, 29651 LAS LAGUNAS

29.-30.11. HULL FREDAG 16-21.30 104 OSBORNE STREET, HULL HU1 2PN LØRDAG 12-16 29.11.-1.12. PARIS FRE-LØR 12-21.30 17 RUE LORD BYRON, 75008 SØNDAG 11-16 30.11.

EDMONTON

LØRDAG 12-14

CALDER COMMUNITY HALL, 12721-120 ST. EDMONTON

30.11.

SURREY

LØRDAG 12-15 9243 - 152nd STREET, SURREY V3R 4G1

30.11. JERUSALEM LØRDAG 13-17.30 ST. JOHN’S CHAPEL, MURISTAN RD. 15, OLD CITY 30.11.-1.12 MELBOURNE LØRDAG 10-16 THE SWEDISH CHURCH, 21 ST. GEORGES ROAD, TOORAK SØNDAG 10-16 30.11.-1.12. BERLIN LØRDAG 12-19 BRIENNER STRASSE 12, 10713 SØNDAG 12-18

N Y T n o v e m b e r 2 019 3 5

O verdeliver y Tekst | Pastor Anja Grønne Matthiasen, frivillig præst på New Zealand Foto | Frederikskirken, Sydney

Jeg er flyttet og har i den forbindelse købt og fået leveret en ny sofa, et køleskab, et arbejdsbord, vaskemaskine og tørretumbler og en seng. Jeg havde betalt for at få det leveret til min nye adresse. Da fragtfolkene kom med tingene, moslede, bar og skubbede de på professionel vis det hele ind og satte det på deres rette plads. De pakkede ud, tilsluttede vaskemaskine og tørretumbler, tog al indpakningen med sig, fejede og sikrede sig, at der ikke var ridser på de nymalede karme, gav mig deres telefonnummer og bad mig ringe, hvis der var andet. Alt sammen med et stort smil og en venlighed der rakte ud over, hvad der var forventet. De var venlige ud over alle grænser. På engelsk er der et ord, der hedder ”overdelivery”. Det betyder, at man gør eller giver det, man skal – plus 10 procent. Procentsatsen kan selvfølgelig variere. Men det var præcis det, som de flinke fragtmænd gjorde – de leverede mere, end de skulle. Fragtmændene havde leveret varen og mere til – og det mere til må ikke undervurderes: den positive energi som venlighed og omtanke skaber. Det er så rart at møde venlighed, og venlighed smitter. Ligesom uvenlighed også gør. Resten af dagen var jeg mildest talt i et godt humør. Jeg ventede tålmodigt med et smil på læberne på, at den ekstremt langsomme dame i køen foran mig fik fundet sit kort frem til parkeringsautomaten.

Jeg lod flere biler komme ud foran mig i trafikken, kørte min indkøbsvogn tilbage ind i supermarkedet efter brug, og jeg støvsugede, selvom det ikke var min tur. “Overdelivery” er et fantastisk koncept! Det er ofte gratis, og det sender gode ringe ud. ”Pass it forward”, siger man også. Det gode vi får – det skal vi give videre. Vi skal bære stafetten hen imod en fremmed ven og smitte hinanden med venlighed. Simon Grotrian, en dansk salmedigter, siger det så fint i et vers fra sin salme ”Guds nåde er en vintergæk”:

Guds kærlighed er skænket dig på begge hemisfærer den ryddede en alfarvej barn Jesus er din lærer og dér, hvor foden gled bliver kærligheden ved så bær stafetten hen imod en fremmed ven lad hænderne passere.

Information Fra 1. oktober og året ud er Anja Grønne Mathiassen vikar ved kirken i Sydney, imens der søges efter ny, fast præst.

I New Zealand har kirkerådet allieret sig med frikirkepræst Kirsten Øster Lundquist.

Simon Grotrian, 2006

Lad os alle vælge at gå i venlighedens spor og yde det lille ekstra. “Overdelivery” kan lade sig gøre i næsten alle forhold i livet. I mødet med kassedamen, indsamleren på gaden, i forholdet til kollegerne, naboen og ikke mindst derhjemme. Det koster så lidt, og det udvirker så meget.

Kirsten Øster Lundquist vil holde julegudstjenester i Hamilton, Papamoa, Auckland og Wellington, New Zealand.