NYT

NYT

Danske Sømandsog Udlandskirker

NR. 3 NOVEMBER 2018 15. ÅRGANG

Tema

HERRENS URANSAGELIGE VEJE

LEDER

NYT NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømands- og Udlandskirker Deadline for næste nr. 14. januar Oplag | 8.000 eksemplarer ISSN 1603-6689 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk Redaktion Pia Sundbøll, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør og layout Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern Distribution Bladkompagniet Annoncer Marie Østerholt E-mail | mrko@dsuk.dk Forsidefoto Joseph Pearson Information Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 MobilePay |11980 Girokonto | 500-3660 Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

I ns pi rati on fra udl a n d s k i rk e rn e Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK Foto: Anne Meldgaard

N

oget af det, der i disse år efterspørges i den danske folkekirke, finder man i kirkerne i udlandet. Præsten er tæt på menigheden på en helt speciel måde. Man finder ikke lige en anden kirke rundt om hjørnet, og kirken skabes i tæt samspil ikke bare mellem præst og menighedsråd, men med hele menigheden. Det at tale om det kirkelige liv og de kirkelige aktiviteter er fast på dagsordenen.

Præsten må måske forestå gudstjenesten og fange menighedens opmærksomhed i et kirkerum, der mest ligner en dagligstue. Det kan man godt. Og det skaber også muligheder. Ordet og liturgien er de kendte, men der er måske en større nærhed end i middelalderkirken og også en større uhøjtidelighed. På den måde opstår en meget direkte forkyndelse og samtale.

Kirken er jo rammen om markeringen af de lykkeligste og sværeste stunder i vort liv, og mange danskere i udlandet vil nok i sådanne stunder føle, at der netop her skal være genkendelighed. Den genkendelighed skal præsten imidlertid skabe under helt særlige vilkår.

Vi har i Danmark vænnet os til folkekirkens særlige status som myndighed, der registrerer fødsel og død, som vielses- og begravelsesmyndighed, og hvor dåb og navngivning hænger sammen for de døbte spædbørn. Men sådan er det ikke i de fleste andre lande. Her skal man normalt over de civile myndigheder. Andre skikke og andre fysiske rammer end de kendte herhjemme betyder, at præsten må nytænke.

Når der ikke er nogen døbefont, når der ikke er nogen tradition for barnedåb, må der søges andre løsninger. Voksendåb bliver mere nærliggende, når kontakten med kirken ikke har traditionen som udgangspunkt.

Undervisning af konfirmander er en særlig udfordring i udlandskirkerne.

Ofte bor konfirmanderne spredt over store afstande, eller de trafikale forhold kan være vanskelige. Så mange af de overvejelser, folkekirkepræster er kommet til herhjemme med skolereformens nye vilkår, har længe været dagligdag i kirkerne i udlandet, med samlinger og undervisning over nettet.

Når det gælder vielser, er man begyndt at eksperimentere med nye former i folkekirken med tilladelse til vielser udenfor kirkerummet. Det har længe været normen i udlandskirkerne med en større forventning om, at man selv kan få indflydelse på sted, tid og form, og hvor også par med forskellig national og sproglig baggrund ønsker, at der tages sproglige hensyn.

Vi, der kender eller har oplevet både udlandskirkerne og daglig lever i og med folkekirken, ser mange inspirationsmuligheder. Vi vil derfor gerne spille med og dele erfaringerne fra DSUK.

2

NYT november

I nd h ol d I dagligstuen

4

Præstekonvent i Løgumkloster

9

Interview med sydslesvigprovsten

16

Lands- og repræsentantskabsmøde

19

Hele Aarhus Søndre Provsti

27

Julebasarer i hele verden

35

Vi løfter sløret for 2019

side 6-7 Læs om veje og omveje, hvoraf kristendommen finder vej med danske præster i udlandet.

En række DSUK præster har haft en dejlig uge sammen i kloster.

Viggo Jacobsen fejrer jubilæum og går på pension.

25. august var knap 200 DSUK folk samlet på Hotel Nyborg Strand.

Opfordring fra provst Jette Marie Bundgaard Nielsen.

Se oversigten over de mange danske basarer.

Fejring af 100-året for den første danske udlandskirke og Himmelske Dage på Heden.

Under trækronen

Folkekirke i udlandet | www.dsuk.dk

Faste dele:

side 26

Formandens leder 2, Nyt fra udlandsprovsten 12, Ungderude 20-21, Til- og fratrædelser 30, Nyt fra stifter, kredse og komiteer 31, Kirkeoversigt 32-33, Mini-prædiken 36

N Y T n ov e m b e r 2 018 3

KONVENT

Teolo gisk f ag l i g he d & ko llegial t s a mvær Tekst: Anne Meldgaard Foto: Marie Østerholt

4

NYT november

KONVENT

D

et er ikke ret ofte, at præster udsendt af Danske Sømandsog Udlandskirker har lejlighed til at være i samme rum. I sagens natur er det både tidskrævende og omkostningstungt at bringe folk sammen fra hele verden.

Anja Grønne Matthiasen, New Zealand

I 2015 og 2016 muliggjorde en arv, at præster og repræsentanter fra kirkeråd kunne mødes på tre kontinenter i mindre grupper.

”Langt væk men ikke alene. Det er den følelse, jeg vender hjem fra kurset med. Det er enormt berigende for mig at møde mine kollegaer, som til dagligt er flere tusinde kilometer væk. Programmet har været virkelig godt, og jeg vender hjem fyldt af energi, med ny viden og en rigtig god følelse af at have opbakning fra Danske Sømands- og Udlandskirker.”

I starten af oktober mødtes en stor del af DSUKs præster i Løgumkloster til et ugelangt konvent med fokus på faglighed.

Jens Frederik Olsen, Berlin

Konventet blev muligt, idet DSUKs fundraiser, Marie Østerholt, lykkedes med at hente støtte fra Trygfonden. En stor del af programmet handlede nemlig om kriser og katastrofer og præsternes vigtige opgave som sjælesørgere. De seneste år har budt på store udfordringer i denne del af arbejdet. Terror i fx Paris, Bruxelles og Berlin - naturkatastrofe på New Zealand - en tragisk flyulykke, hvor pårørende skulle støttes på ulykkestedet og meget andet af samme kaliber.

”Vi er så isolerede ude i verden. Jeg har nydt at være på kursus med mine kollegaer. Og så har det bare været et virkelig godt program med en god blanding af at lytte, at snakke og selv at øve sig i samtaler.”

Det er en vigtig opgave at understøtte præsterne i netop dette arbejde, og derfor var der hentet såvel sygehuspræst som psykolog ind til samtale og undervisning.

Charlotte Berg, Calgary

På programmet var desuden fjernundervisning af konfirmander og pastoral identitet.

”Jeg var i tvivl, om jeg ville deltage, men jeg er rigtig glad for, at jeg gjorde det.

Det har været afgørende, at DSUK har betalt for min deltagelse, for jeg ville ikke have bedt min kirke betale for et kursus bare til mig.”

En stor og hjertelig tak skal lyde til Trygfonden, som lægger vægt på psykisk velbefindende også for danskere i udlandet.

Foto: Fra venstre bagerst ses Charlotte Berg, Calgary | Mogens Bering Rasmussen, Bruxelles | Lars Erich Stephansen, Schweiz |Jens Frederik Olsen, Berlin | Selma Ravn, Paris | Carl Bjarkam, Dubai | Lars-Ulrich Kofoed, Göteborg | Bente Holdgaard, Sydney | Anja Grønne Matthiasen, Dunedin | Flemming Kloster Poulsen, London | Iben Snell, Mijas | David Serner, Jerusalem* | Christa Lund Herum, Thailand.

Fra venstre forrest ses: Vicky Popp Fredslund, Hamborg | Kirsten Eistrup, Singapore | Julie Sløk, New York | Kristine Gustav Nordentoft, Rotterdam | Pia Sundbøll, udlandsprovst. *David Serner er udsendt af Israelsmissionen.

N Y T n ov e m b e r 2 018 5

HERRENS URANSAGELIGE VEJE

Ko n fir matio n mid t i d a gl igst uen

Tekst: Anne Meldgaard Fotos: Familien Bendsen

V

i sidder i familien Bendsens hyggelige og rummelig køkkenalrum, og hele familien er til stede. Mor Birgitte, far Lars og de unge mennesker: Margrethe på 17, Anne-Marie på 16, Christine på 13 og Christian på 11. Familien Bendsen emigrerede til New Zealand for fem år siden, og de føler sig vældig godt tilpas i landet, selvom meget gik anderledes end planlagt.

Lars Bendsen ønskede, efter 25 år som selvstændig landmand på Lolland, at forfølge sin ungdomsdrøm om eget landbrug på New Zealand, hvor han havde været på udveksling mange år forinden. Også Birgitte havde boet i udlandet flere gange som helt ung, så kimen til at rejse ud lå i dem begge.

Mange forberedelser skal gøres, inden en familie på seks kan emigrere. Lars rejste i forvejen, og måneder senere fulgte resten af familien efter.

De skulle vente et år, før de kunne købe egen gård. Men inden de nåede så vidt, blev Lars alvorligt syg af akut leukæmi.

Et langvarigt hospitalsophold og et efterfølgende knap så stærkt helbred ændrede på hele tegningen, og de måtte finde nye løsninger.

6

NYT november

Margrethe nåede dog at blive konfirmeret, inden alt dette ramlede ned over familien, og dermed lander vi i dette blads tema om ”uransagelige veje.”

Margrethe fortæller: ”Jeg har altid gerne villet konfirmeres, og det kunne jo ikke rigtig blive i Danmark.

Anja (red: Pastor Anja Grønne Matthiasen, udsendt af DSUK) satte et undervisningsforløb op for mig, hvor jeg fik opgaver på dansk. Det var jeg ret glad for. Jeg gik førhen på en katolsk skole i Danmark, så jeg har ok kendskab til evangeliet og synes, det er spændende.

Vores new zealandske venner kunne slet ikke forstå, hvad en konfirmation gik ud på. Det findes ikke rigtig her.”

Aftaler blev indgået - mest mellem præsten og mor Birgitte. Ved konfirmationen, som foregik på dansk i dagligstuen, deltog new zealandske venner.

Via Skype var bedstefar og bedstemor samt en faster hjemme i Danmark med tidsforskel til trods. ”Anja kom til Geraldine og overnattede.

Hun satte sig ned med os aftenen før, og så sad vi bare og snakkede om, hvad der skulle ske. Det var rigtig rart, og hun er så sød,” husker Margrethe.

”Vi indrettede bedst muligt et alter med lys, billeder af bedsteforældre og det lille danske fødselsdagsflag, som udgjorde korset,” fortæller Birgitte. ”Ja, det var meget højtideligt”, supplerer Lars. ”Da Anja tog præstekjolen på, hævede vi os ligesom sammen ind i den kirkelige handling. Vi er ikke stærkt kristne eller noget, men det er en kulturel og traditionel ting for vores familie, som betyder meget.

Vi gør, hvad vi kan for at integrere os her i New Zealand, men der er visse ting, som vi ønsker at have med fra vores danske kultur og give videre til vores børn. Det gælder bl.a. konfirmation, jul og på sigt formentlig også barnedåb,” konkluderer han.

Anne-Marie: ”Jeg blev konfirmeret et år efter Margrethe og var egentlig et år yngre, end man normalt er. Jeg fik også konfirmationsundervisning via e-mails med opgaver fra Anja. Det var rart at lave opgaver på dansk igen, for jeg var jo kun 11 år, da vi kom herned. Fordi jeg var ret ung, forstod jeg nok ikke helt, hvad konfirmationen betød. Det gør jeg bedre nu.”

HERRENS URANSAGELIGE VEJE

Fra Danmark kommer jeg selv med en hel del kirkekendskab, dels som menighedsrådsformand, dels som kirkegænger. Jeg har også siddet i provstiudvalget i Maribo. Det interesserer mig, og jeg håber at kunne bakke op om den danske præst, så vi også kan få konfirmeret Christine og Christian her i dagligstuen.”

Familien skal videre. Lars er heldigvis rask igen og skal afsted til sit job som daglig leder på en gård i nærheden.

Margrethe er kørt afsted i egen bil, hun skal snart vælge det universitet, hun skal fortsætte sin uddannelse på. Anne-Marie gør klar til udvekslingsrejse til Japan, og Christine skal passe sin skole, hvor hun er glad for matematik og for at skrive historier. Mor Birgitte arbejder tre dage om ugen med eksportkunder på den lokale marmeladefabrik, og så har hun mange gode intentioner for arbejdet med dansk kirke på New Zealand.

Hele familien Bendsen i deres have i Geraldine, New Zealand

Mor Birgitte supplerer: ”Den lidt tidlige konfirmation af Anne-Marie betød, at de begge var konfirmeret, da vi rejste hjem på besøg til Danmark i 2015. Så tog vi konfirmationskjolerne med og kunne fejre pigerne sammen med bedstemor og bedstefar.”

De to yngre børn, Christine og Christian, skal selvfølgelig også konfirmeres.

Christine siger: ”Jeg skal snart i gang med konfirmationsforberedelserne, men vi har faktisk ikke rigtig haft tid.

Vi behøver jo ikke at følges med en klasse eller noget som hjemme i Danmark, vi skal bare have lavet en aftale med Anja. Jeg glæder mig til det.”

Christian, som kom til New Zealand lige før, han kunne have startet i dansk 0. klasse, havde en udfordrende start. Han kunne kun sige ”yes, no” og ”ice cream” på engelsk, og børnene, han skulle gå i skole med, kunne allerede læse. Christian tænker ikke ret meget på konfirmation indtil videre, det er mere vennerne på hans drengeskole og nogle spændende computerspil, det handler om.

”Præsten er vores danske anker, og derfor har jeg involveret mig i kirkerådet”, siger Birgitte, ”og vi ønsker at fastholde en dansk kirkekultur, i den udstrækning det kan lade sig gøre.

Vi opdagede hurtigt den danske julegudstjeneste, som Anja holder i fem byer, og den sætter vi meget pris på.

Det handler ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen Her kan du være den, du altid har været – og den, du ikke vidste du kunne være.

18-22 ugers højskoleophold i Danmark.

KUNST, IDRÆT & VANDSPORT, MUSIK POLITIK, FRILUFTSLIV, CHANGE MAKERS og alt derimellem. www.silkeborghojskole.dk

N Y T n ov e m b e r 2 018 7

P REÆ MSNTEE N

“ D a nmar k k a n me d re t t e v ære s t ol t a f s i n m indr e t a l s p ol i t i k VIGGO JACOBSEN SYDSLESVIGPROVST

8

NYT november

INTERVIEW

E t h elt a rbejd sliv i d et s yd slesvig s k e Tekst & foto: Anne Meldgaard

S

ydslesvigprovst Viggo Jacobsen takker af 1. december i umiddelbar forlængelse af sit 25-års jubilæum som provst for Dansk Kirke i Sydslesvig, DKS. NYT har mødt Viggo på gågaden i Flensborg, lige ved siden af Helligåndskirken, hvor han har virket som præst og provst, og hvor et tilbageblik rummer både hverdage og festdage.

Viggo fortæller: ”Jeg er vokset op lidt nord for den dansk-tyske grænse. Begge mine bedstefædre var tvunget med i 1. verdenskrig på tysk side, da området var tysk dengang. Det gav gennem min barndom en stærk bevidsthed om både det danske og det tyske. Teologien blev mit kald, og jeg studerede i Aarhus og arbejdede samtidig som natportier på et hotel. Under en pause fra studierne var jeg desuden rejseleder for Tjæreborg i Østrig, hvor jeg mødte min svenske hustru Karin.

Jeg fik mit første embede som 26-årig. I fire år var jeg udsendt som sømandspræst i Rotterdam. Det var en virkelig god tid, hvor både sømandsdelen og arbejdet omkring den danske koloni var spændende. Herefter kom jeg til Sydslesvig og var sognepræst i Flensborg Nord.

Det var meningen, at Sydslesvig skulle være en mellemlanding, men landingshjulene rustede fast, så jeg kom aldrig til folkekirken i Danmark. Her var så meget interessant i landsdelen, jeg var glad for embedet, engageret i forenings- og ungdomsarbejde, og familien trivedes. Efter 10 år i Flensborg Nord blev jeg provst i 1993, og nu er der gået 25 år – forstå det hvem der kan!”

Alle hverdagene På forespørgsel om højdepunkterne i de 25 år svarer Viggo, at han egentlig hellere vil fokusere på hverdagene, for de er i grunden de vigtigste. ”Den langstrakte, meget konstruktive udvikling, hvor danske og tyske kan trives i et fælles liv, har været en stor gave at være vidne til og en del af. Danmark kan med rette være stolt af sin mindretalspolitik, som burde være til inspiration for hele verden! ” Ligeværdigt vigtigt har samarbejdet med de mange frivillige været. ”Tænk… de kommer fra hele landsdelen for at deltage i f.eks. et kirkerådsmøde eller en aktivitet. Der er altid nogen, der skal køre et par timer. Jeg håber, jeg i tilstrækkelig grad har sagt tak til folk!

Ellers vil jeg gerne gøre det her.

Mit job har også indebåret, at jeg på en og samme dag kunne hilse på H.M. Dronningen og senere tage imod en fattig person, der søgte hjælp ved min dør. Det er da ret unikt at tænke på. Desuden har det været til stor inspiration at “netværke” i mindretallet og i forholdet til mange sammenhænge inden for folkekirken, idet DKS’ samarbejdsrelationer når meget bredt ud. Her har jeg lagt megen energi. Det samme gælder ift. den tyske evangelisk-lutherske kirke, både hvad angår det daglige samarbejde og de halvårlige møder i det dansk-tyske kirkeforum.

Jeg har også haft et utroligt godt og loyalt mandskab på kirkekontoret: Jytte, Jonna, Meike og Irene.

Og tidligere Detlev, Hilde og Birgit.

Især har Jytte og jeg haft et langt parløb – hun har 20 års jubilæum næste år. Og mange præsteindsættelser er det blevet til. Umiddelbart har jeg ikke tal på hvor mange; men igen har det været en berigelse at mærke menighedsrådenes engagement.”

Der er ikke mange ord om noget negativt at hente hos Viggo. Det tætteste, vi kommer på det, er: ”Selvfølgelig har der været ting, der har slidt på én, men jeg er nu rimelig god til at fokusere på det positive.”

De største dage Mens Viggo fortæller, dukker nogle højdepunkter alligevel op. Fx 24. august 1997 hvor Helligåndskirken i Flensborg kom på danske hænder. ”Det var virkelig en stor dag. Der havde været holdt danske gudstjenester dér siden 1588, og nu var den vores egen.” Udgivelsen af den nyeste dansk-tyske salmebog i 2015 betød virkelig meget. ”Det forstår man måske ikke helt, hvis man ikke er del af enten det danske eller tyske mindretal.

Men for os her i landsdelen, danske og tyske, par af blandet nationalitet, dansksindede tyskere og tysksindede danskere, betyder det rigtig meget, at vi kan synge sammen.”

N Y T n ov e m b e r 2 018 9

INTERVIEW

DKS, DKU og siden DSUK ”Samarbejdet med DKU/DSUK har været vældig interessant. Jeg sad med i fusionsudvalget, da de to gamle organisationer (Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne) blev til Danske Sømands- og Udlandskirker. Dansk Kirke i Sydslesvig var under DKU allerede fra 1921, så her er der et stort jubilæumsår på vej.

Der har altid været en god kontakt mellem de to kontorer i hhv. Flensborg, Odense og siden København. Jeg har også været meget glad for den faste tilknytning som DKS har til Haderslev Stift.

Det har skabt en gavnlig forbindelse henover grænsen og givet de sydslesvigske præster bedre mulighed for at deltage i stiftsaktiviteter og have et tæt samarbejde, fx som det praktiseres mellem ungdomspræsterne.

Helligåndskirken midt på Flensborgs gågade, hvor Viggo Jacobsen fremover glæder sig til at indtage kirkestolen.

Indvielsen af Bjørn Nørgaards kunstværk ”Pinseporten” i 2013 er også et absolut højdepunkt. ”Forestil jer, at Helligåndskirken, mindretallets ældste kirke, ligger klemt inde mellem andet byggeri, og dermed ikke fik lys ind fra nord. Det har Bjørn Nørgaards værk rådet bod på.

Udviklingen i Sydslesvig Der er fortsat stor tilslutning til de danske vuggestuer, børnehaver og skoler samt foreningerne hernede. De er vores rygrad. Der skal kæmpes for medlemstallene; men hvordan ville der ikke se ud i folkekirken, hvis man havde samme vilkår som os? Når vi samler kræfterne, kan vi komme langt. Kulturforeninger, sundhedstjeneste, skoler, avis, biblioteksvæsen, ungdomsforeninger, menigheder mm. Vi gør, hvad vi kan for at støtte hinanden.

Der er en del forældre med tysk baggrund, der vælger de danske børnehaver og skoler til. Her kræves en ekstra indsats, ift. at informere om kirke og konfession. Man taler nu om ”de post-nationale”. Fra dansk side er man bevidst om situationen, og da statsministeren var her ved årsmødet, understregede han, at alle skal være velkomne i det danske mindretal. Der skal ikke sættes spørgsmålstegn ved folks overbevisning eller motivation. Det er jo også stadfæstet i København-Bonn erklæringerne fra 1955. Jeg synes, vi har en god kontakt til og forståelse fra Christiansborg, fra Sydslesvigudvalget, kirkeudvalget, kirkeministeren og selve Kirkeministeriet.”

Tanker om fremtiden Og hvad så nu? Hvordan skal pensionisttilværelsen forme sig for den altid travle provst? Viggo svarer: ”Jeg har ingen fast plan – måske skal jeg simpelthen have et fjumreår. Der er mange spændende rejsemål i Europa, vi har lyst at besøge. Og på en køretur til Nordkap vil jeg også gerne. Den skulle jeg egentlig have taget på motorcykel med min storebror, men han døde desværre alt for tidligt, så det nåede vi ikke.

Og hvem ved! Måske ringer min efterfølger efter mig en dag til en bagvagt, der ikke går op. Børn og børnebørn har jeg set for lidt gennem mange år, så det skal der også gøres noget mere ved.

Både min hustru og jeg glæder os til den nye tilværelse, som fortsat vil have sit udspring fra Flensborg.”

Vi er overordentlig glade for de tre mosaikvinduer og selve skulpturen, som også inkluderer en spejloplevelse med reference til 1. Korintherbrev 13:12*.

Jo, vi er Bjørn Nørgaard og A. P. Møllers Fond stor tak skyldig.”

*Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

VELKOMMEN HJEM !

Stor morgenbuffet inkluderet i prisen · Gratis internet Mødelokaler op til 40 personer ·Medlem af Green Key Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 www.hebron.dk

10

NYT november

BISKOPPEN

F o rso ning e n s vej i græn selan d e t Tekst: Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift Foto: Lene Esthave

”Når man forkynder forsoning, skal man også selv leve den”. Sådan slutter Viggo Jacobsen et interview i Kristeligt Dagblad i anledning af sit 25-års jubilæum og kommende afsked som provst for Dansk Kirke i Sydslesvig.

Det er på mange måder opgaven for kirken i almindelighed og Dansk Kirke i Sydslesvig i særdeleshed, og vi bliver mindet om den både ved Viggos ord og erindringer og ved det kommende 100år for Genforeningen.

Genforeningen, ja. Sådan kaldes begivenhederne i 1920, da Sønderjylland, dvs. Nordslesvig blev indlemmet i kongeriget Danmark, mens resten af hertugdømmet Slesvig blev skilt fra.

Så for mindretallene på begge sider af grænsen blev der ikke tale om genforening, men om grænsedragning. De begivenheder, der skal fejres i 2020, er også og ikke mindst fødslen af mindretallene og den historie om forsoning, mindretallene har bidraget til.

I Sydslesvig og i grænselandet i det hele taget er der ikke mindst i de seneste årtier vokset en forsoning og et fællesskab frem mellem dansk og tysk, og i den bevægelse har forkyndelsen af det fælles evangelium på dansk såvel som på tysk været en kilde til bevægelsen imod hinanden. ”Kristendom er i en sum fredens evangelium”, digtede Grundtvig i salmen ”Fred til bod for bittert savn”.

En skelsættende begivenhed var overdragelsen af Helligåndskirken i Flensborg fra den tyske kirke til Dansk Kirke i Sydslesvig i 1997. Det var en gestus, der blev givet og modtaget som et tegn på gensidig anerkendelse og kirkeligt fællesskab. Udgivelsen af dansk-tyske salmebøger er også blevet et synligt tegn på, at vi kan synge sammen i gudstjenesten på dansk og tysk. Den seneste udgave ”Salmer på dansk og tysk” blev taget i brug ved en festgudstjeneste i Marienkirche i Flensborg i en fælles dansk-tysk gudstjeneste, ligesom dansk-tyske gudstjenester i grænselandet er blevet faste tilbagevendende begivenheder. Mange danskere tænker i det daglige ikke på, at vi dels har et virksomt mindretal af dansksindede sydslesvigere syd for grænsen og dels et virksomt mindretal af tysksindede nordslesvigere nord for grænsen, og at folkekirken også rummer tysktalende præster og menigheder. Det håber vi, at både dette års markering af afslutningen på 1. verdenskrig d. 11.11. og 100-året for Genforeningen i 2020 vil råde bod på.

Viggo Jacobsen har både været vidne til forsoningen og en del af den. Viggo har været og er en brobygger mellem dansk og tysk kirkeliv og har i den grad været med til at åbne øjnene på os nord for grænsen for betydningen af det sydslesvigske kirkeliv. For Dansk Kirke i Sydslesvig er også til inspiration for folkekirken: Hvordan er man kirke, når man er et mindretal, hvor gudstjenester ofte holdes i skoler, og hvor der ikke er nogen selvfølgelighed i forhold til det øvrige samfundsliv? Hvilken rolle spiller dansk sprog og dansk tradition i forkyndelsen og i de folkelige fællesskaber? Og hvordan bidrager det kulturelle mindretal til samfundet og flertalskulturen? Der er meget at lære syd for grænsen.

Viggo Jacobsen har sat væsentlige spor på forsoningens vej, som vi andre forhåbentlig kan gå videre ad både nord og syd for grænsen. Ikke kun ved festlige lejligheder ved historiske jubilæer, men i hverdagen.

N Y T n o v e m b e r 2 0 1 8 11

UDLANDSPROVSTEN

Hjem mestri k k e t e ller klassis k k ri stendom ?

Tekst: Pia Sundbøll, udlandsprovst Foto: Sille Arendt

D

en tidligere biskop i Roskilde Stift Jan Lindhardt sagde engang om vores forhold til troen: ”Danskernes forhold til kristendom er som et skrabelod. Øverst ser det ikke ud af noget, som nærmest ingenting, men når man så skraber lidt ned, kommer gevinsten.”

Er det rigtigt? Er det rigtigt, at vi danskere måske ikke viser vores kristendom offentligt, og adspurgt, om vi er kristne, ganske ofte tøver? Og når vi så skraber lidt dybere, så føler de fleste alligevel et ganske tæt forhold til den kristne tro?

Ja, det, tror jeg, er rigtigt. Samtidig skal det dog også siges, at kendskabet til, hvad kristendom egentlig er, nok ikke er blevet større de sidste årtier. En forsker har udtrykt om danskernes forhold til tro, at vi hver har vores egen hjemmestrikkede tro – lidt Ying, Yang, Jung og lidt Jesus.

Opgaven for folkekirken i disse år er bl.a. at formidle viden om, hvad kristentro er og lige så vigtigt: at aktualisere og forståeliggøre det kristne budskab, sådan at det har relevans for din og min hverdag i det samfund, vi lever i. Vi har lige fejret reformationsjubilæet sidste år, men reformation er vel en ”on going” proces, sådan at vi hele tiden nytænker, hvad det vil sige at være kristen og troende.

12

NYT november

Et godt arbejde I vore danske kirker ude i verden gør vi på forskellig måde et stort arbejde ud af at fortælle om, hvad det kan betyde at være kristen i en moderne verden.

Nogle steder har de babysalmesang, andre steder minikonfirmander, sprogundervisning hvor vi bl.a. fortæller bibelhistorier på dansk – foruden studiekredse, filmcaféer og foredrag.

Der er en søgen efter en livstolkning, hvor livet er mere end bare det, der kan regnes ud og stilles op i et excelark. Der er en søgen efter et grundlag og en dybde i tolkningen af, hvem du og jeg er, og hvorfor vi er sat her på jorden.

Der er, med andre ord, en søgen efter mere end en naturvidenskabelig forståelse af livet – en forståelse af livet som en gave og et mirakel.

Præster og menigheder gør et stort arbejde for at fortælle om kristendom og om den særlige sammenknytning, der er mellem vores kulturelle rødder som danskere og vores kristentro.

For også det er vigtigt – det kulturelle.

Vi bliver nødt til at kende til vores kultur for som danskere at kunne navigere i en globaliseret verden. Som verden ser ud nu, er der en stor og stadig stigende gruppe af danskere, der med jævne mellemrum tager ophold uden for Danmarks grænser enten som studerende, expats, som medfølgende ægtefælle eller som søfarende.

Omgivet af moskeer og templer Dertil kommer, at det nok ikke er specielt frugtbart at spørge efter, om vi som danskere er kristne. Nej, vi skal hellere spørge efter, hvornår vi er kristne eller rettere, hvornår vi er optaget af tro og livsspørgsmål. Det er vi fx, når vi alvorligt syge bliver indlagt på et hospital med god tid til at tænke over, hvad der ér og var vigtigt i vores liv. Og det er vi, når vi er i fængsel, hvor skyld og ansvar bliver vigtige temaer. Det er vi, når vi er unge og søgende efter livets mening.

Og – endelig er vi det, når vi udrejst fra Danmark befinder os i en helt ny og anderledes kultur og verden. Når man er omgivet af moskeer og templer og mennesker med en klar religiøs identitet, så bliver det pludselig alvor for én – også som dansker – at finde ud af, hvad ens egen tro egentlig er.

Frikadeller og dansk Indimellem hører jeg den påstand, at de, som kommer i vores kirker ude i verden ”jo bare kommer, fordi de gerne vil tale dansk og spise frikadeller”. Det er sikkert rigtigt, men det er ikke hele sandheden. Vi danskere er blufærdige med at give stærkt udtryk for vores tro, men under den grå nøgne overflade er der, tror jeg ligesom Jan Lindhardt, en gevinst.

For sikkert er det, at under den grå overflade findes den kristne tro - også blandt danskere ude i verden.

SØFART

H vo rdan ska l vi væ re s ø m a ndsk ir ke i f remt id en?

Tekst: Udlandsprovst Pia Sundbøll

S

øfarten er i disse år inde i en rivende udvikling. Det betyder bl.a., at der er færre danske søfolk, og at skibene ligger kortere tid i havn.

Det er gennem de sidste 10 år blevet tydeligt, at det er stadig vanskeligere for søfolkene at nå et besøg hos den danske sømandskirke dér, hvor man har lagt til.

Men det betyder ikke, at der ikke er behov for sømandspræster og en dansk sømandskirke. Tværtimod.

Undersøgelse Vi er i DSUK optaget af, hvordan vi på disse nye vilkår bedst kan være kirke for de danske søfolk.

Selvom de danske søfolk er en stærk og veluddannet gruppe, så er de også en udsat gruppe. En engelsk undersøgelse viser, at næstefter veteraner er søfolk den gruppe, der er mest i fare for selvmord. Ensomhed er et emne. Med den stadig mere udbredte brug af mobiltelefoner og internet trækker man sig oftere fra samværet med hinanden ombord på skibene og glemmer samtalen og det sociale.

Derudover undersøges det, om skibsbesøgene kan suppleres af andre tiltag - fx muligheden for en samtale med en sømandspræst via internettet.

Der skal dannes et geografisk overblik, som kan give indblik i, om kirkerne i dag er i de rette havne.

Derfor er der på sekretariatet ansat en projektmedarbejder, der er gået i gang med en undersøgelse af hele dette felt.

I første omgang står det klart, at skibsbesøg fortsat er en vigtig del af at være kirke for søfolk.

Til hjælp i afklaringen af fremtidens sømandskirke vil der: - Blive sammensat en følgegruppe, der kan være med til at nytænke måden at være kirke for søfolk.

- Blive indsamlet oplysninger fra søfolk, rederier, sømandspræster og andre relevante aktører om deres ønsker og behov.

Ambitionen er fortsat at være kirke for Det Blå Danmark på moderne søfarts vilkår og også gerne nå endnu flere søfolk end dem, vi i dag har kontakt til.

Det skal desuden sikres, at skibsbesøgene koordineres, så flest mulige besøges med bedst muligt interval.

Til vands, til lands og altid med dig.

N Y T n ov e m b e r 2 018 13

SMÅBØRN

S u ndhedsple j e i ki rke n Tekst | Anne Meldgaard Foto | Pastor Carl Bjarkam, Dubai

R

ikke Boesen er fra København, hvor hun førhen levede et liv med stor nærhed til familie og venner.

Hun havde ingen trang til at flytte til udlandet, men så fik hendes mand, Thomas, muligheden for tre års udstationering i Abu Dhabi. Tretten år efter og med et pit-stop i Wien bor familien fortsat i Forenede Arabiske Emirater (UAE).

I udgangspunktet var det et kæmpe chok for dem, men gradvist faldt de til og oplevede det givende ved at bo i et multikulturelt samfund. Deres børn gik fx i skole med 82 forskellige nationaliteter. Respekt for det anderledes og rummelighed overfor andre er egenskaber, udstationeringen har understreget. Samtidig var der et behov for et tilhørsforhold til Danmark, danske traditioner og dansk kultur, især i forhold til børnene.

14

NYT november

Som medfølgende hustru har Rikke brugt tid på at oparbejde et dansk netværk i Abu Dhabi med bl.a. jul og fastelavnsfejring. Senest er en indsats som sundhedsplejerske for småbørnsfamilier i Dubai kommet til. Arbejdet sker ud fra det norske sømandscenter og i samarbejde med den danske præst.

Hvordan opstod samarbejdet?

Rikke fortæller: “Samarbejdet opstod, da den danske kirke skulle etablere sig ved det norske sømandscenter. Præst og kirkeråd henvendte sig med ideen om en mødregruppe for danske kvinder, hvortil jeg skulle være tilknyttet som sundhedsplejerske. Et rigtig godt initiativ med stort potentiale, som jeg rigtig gerne ville deltage i.

Det foregår nu en gang om måneden, og indtil videre har mødrene primært mødtes til hyggeligt samvær med en repræsentant fra Dansk Kultur- og Sømandscenter i Dubai foruden mig selv, der tilbyder individuelle konsultationer for børn og mødre.”

Småbørnsfamilierne “Det forholdsvis nye tilbud er allerede godt besøgt, og jeg tror, at det er startskuddet til noget større. På sigt er der planer om oplæg fra danske fagpersoner fx omhandlende to-sprogede børn og meget andet. Der kommer både førstegangs- og flergangsmødre. Der drøftes amning, kost, motorik og ikke mindst usikkerheden og angsten ved ikke at have sit normale trygge netværk omkring sig.

Sprogbarrierer og forvirringen fra et multikulturelt samfund, hvor læger, venner og netværk er af forskellige opfattelser af, hvad der er bedst for barnet, er svært for småbørnsfamilierne. De har brug for én rettesnor. Hertil repræsenterer jeg Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det giver dem en tryghed, ro og bekræftelse på, at de gør det godt nok.

SMÅBØRN

Sussi Thisgaard, bruger af mødregruppen fortæller:

Jeg mærker en stor taknemmelighed fra mødrenes side ift. tilbuddet om sundhedspleje.

”Aaliyah og jeg har brugt tilbuddet fra kirken om sundhedspleje hos Rikke siden januar, hvor Aaliyah var 3 uger gammel. Som førstegangsmor, bosiddende i Dubai langt fra familien og systemet i Danmark, har vi følt en enorm tryghed ved at blive fulgt af Rikke.

Jeg tror desuden, at samværet i mødregruppen og min støtte som sundhedsplejerske giver mødrene en genkendelighed i egen kultur. Kontinuiteten ved at mødes og få vejledning øger forhåbentlig mødrenes følelse af kontrol over deres eget liv - midt i en hverdag der til tider kan virke uoverskuelig og kaotisk.”

Hun har stået til rådighed også på telefon, og det har været en stor støtte at have en professionel til at råde og vejlede sig efter danske anbefalinger som kan være ret forskellige fra andre landes. Samtidig har hun holdt øje med, at Aaliyah er vokset og har udviklet sig, som hun skulle.

Forskellene “Et tilbud om sundhedspleje eksisterer ikke i Dubai. Derimod følges børnene/ familierne af læger, børnelæger og speciallæger afhængig af behov. Den konkrete vejledning om fødselsforberedelse, tiden efter fødslen, amning, kost, motorisk og sproglig udvikling samt stimulering af barnet tilbydes, mig bekendt, kun via private tiltag.

Vi har som familie haft den bedste start med hjælp fra Rikke.“

Fotos: Herover Aaliyah, 9 md. gammel.

På forgående side mor Sussie, sundhedsplejerske Rikke og Aaliyha ved en konsultation i kirken.

UAE har dog stor fokus på sundhed og laver løbende tiltag for at forbedre sundheden hos både børn og voksne.”

MØD HERLUFSHOLM I UDLANDET Herlufsholm Kostskole tilbyder internationale uddannelser og har mange elever, der er bosat i udlandet. På kostskolen finder de ro og venskaber med ligesindede og har mulighed for at koncentrere sig om deres uddannelse – og om at være ung på kanten af voksen.

Vi ved, at det er vigtigt for forældre at være godt informeret for at kunne træffe det rigtige skolevalg for deres barn.

Herlufsholm Skole Herlufsholm Allé 170 Denmark - 4700 Næstved

Derfor afholder Ann Hansen fra Herlufsholm en række events, hvor hun fortæller om uddannelsesmuligheder, om skolens værdier og traditioner og om, hvad man kan forvente sig, hvis man vælger en skole som Herlufsholm.

Kunne du tænke dig at læse mere, så find beskrivelse og program på vores hjemmeside: herlufsholm.dk.

6.-10. grade and STX Pre-IB and IB Diploma Summer School

Herlufsholm events in 2018/2019 • San Francisco

• Hong Kong

• Toronto

• Singapore

• Stockholm

• Bangkok

• Paris

• Manilla

• London

Se herlufsholm.dk

N Y T n ov e m b e r 2 018 15

R E P O R TA G E

Lørdag supplerede tre præster med deres fortællinger om samme emne, hvilket var både øjenåbnende og rørende. Et par af disse beretninger kan læses på side 18 og 26.

Som en parallel til temaet og præsternes særlige vilkår var der herefter foredrag ved skuespiller Thure Lindhardt, bl.a. kendt fra film, TV-serier og teaterscenen, hvor han har spillet med i Flammen og Citronen, Engle og Dæmoner, Badehotellet, Erasmus Montanus oma.

Thure Lindhardts foredrag var både underholdende og helt i tråd med temaet og dét, tilhørerne tidligere havde hørt fra præsterne. Udfordringen med at skabe en forbindelse til sine tilhørere er afgørende - uanset om man er præst eller står på de skrå brædder. Evnen til at formidle åndelighed er en helt særlig diciplin.

Herudover fortalte Thure Lindhardt spændende detaljer om at arbejde bag kamera både i Danmark og Hollywood, om at spille roller, hvor man måske skal formidle onde gerninger, og om sin egen udvikling i forhold til at formidle.

L an dsm øde 2 0 1 8 Tekst & foto: Anne Meldgaard

N

yborg Strand dannede endnu engang ramme om mødet mellem DSUKs repræsentantskab, tidligere og nuværende udsendte, kirkeråd fra udlandet, bestyrelsen, sekretariatet og en lang række venner af organisationen.

Det er spændende og en stor fornøjelse, når de mange forskellige grupper mødes og får talt sammen. Ikke at man er enig om alting, men det er altid berigende.

Lørdagen startede traditionen tro med en kort andagt, i år ved biskop Marianne Gaarden, der talte om magtesløshedens styrke fra Paulus’ 2. brev til Korintherne, og om hvordan vi i denne magtesløshed skulle finde fællesskabet.

16

NYT november

Formand Anne E. Jensen bød velkommen og lagde op til dagens tema.

Temaet var i år ”Herrens uransagelige veje” – og omveje – kunne man tilføje.

De udsendte præster har alle specielle og forskellige vilkår, der gælder dér, hvor de nu virker. Det kan være udfordrende, og det blev der sat fokus på.

Dagen forinden mødtes en del af præsterne og udlandsprovsten med sognepræst Tine Illum, der gav indlæg om ”at skabe et liturgisk rum”. Uden kirke, uden alter, uden organist og måske også uden de remedier, vi kender fra folkekirken herhjemme.

Thure Lindhardt høstede landsmødets største bifald, og der var efterfølgende “kø” for at tale med ham om foredrag i kirker rundt omkring.

R E P O R TA G E

Rep r æsenta n t s k a b s mød e Fotos: Til venstre ses i midten Jacob Christiansen fra kirkerådet ved Den Danske Kirke i London.

Han flankeres fra venstre af Amanda Winther Fugl, assistent ved Sømandskirken i Hamborg og Barbara Jensen, praktikant ligeledes fra Sømandskirken i Hamborg.

Herunder ses sømandspræst Julie Sløk tv. og formand Marianne Beresford, begge fra Sømandskirken i New York.

På forrige side ses øverst Julianne Sloth Bach, projektmedarbejder hos DSUK, i samtale med præsteparret Kirsten og Jørgen Flensted-Jensen, som er i Danmark mellem to vikariater i Canada.

Nederst er det skuespiller Thure Lindhardt, der holder sit til lejligheden frembragte foredrag.

E

fter frokost var der repræsentantskabsmøde iht. vedtægterne.

Forslag blev stillet og stemt om, medlemmer til bestyrelsen var på valg og blev valgt.

Pga. omfanget af indkomne forslag var tidsrammen lovlig stram, og dirigent Hans Gammeltoft-Hansen havde nok at gøre med at holde indlæggene så korte som muligt.

Næ s t e år. . .

Til næste år mødes vi igen: bagland, udsendte, tidligere ansatte, søfolk, sydslesvigere, kirkerådsfolk fra udlandet og venner af organisationen.

Du kan læse referat af repræsentantskabsmødet på vores hjemmeside under www.dsuk.dk/LM18.

Det sker i dagene 23.-24. august, hvor der vil være markering af 100-året for danske udlandskirker.

Til bestyrelsen genvalgtes: Per Poulsen-Hansen Anders Vestergaard Ole Stevns

Læs mere om denne markering på side 35.

Og som suppleanter valgtes/genvalgtes: Jens-Peter Hoe Lorentzen Hans Mørk Janus

D S U K N Y T jnaonvueam r b2e0r1 82 0 1 8 1 7

HERRENS URANSAGELIGE VEJE

Den største udfordring kommer, når der holdes bisættelse fra krematoriets kapel.

Da er man virkelig på Herrens mark!

Kapellet er nærmest et religionsneutralt miniteater med plads til 50 gæster.

Kisten står på en scene med scenetæppe, som kan trækkes for, når forestillingen er ovre. Tonerne fra Kim Larsens “Om lidt blir’ her stille” eller danske salmer afspilles fra en mixerpult, hvor præsten er DJ. Og i disse moderne tider er der også en storskærm. Herfra kan kremeringen livetransmitteres fra ovnen i baglokalet, hvis de pårørende ønsker det. Så er der ingen tvivl om, hvorvidt kisterne bliver brændt eller genbrugt.

P å H errens m ark i d et franske Tekst: Pastor Carl Bjarkam, tidl. Nice, nu Dubai Foto: Dreamstime

S

om DSUK-præst skal man kunne forrette en højtidelighed under ganske andre forhold end i Danmark. Kjole og ritualbog er ofte det eneste at holde sig til, når vi under fjerne himmelstrøg fx holder begravelser og bisættelser.

Hver kultur og religion har sine traditioner. Min opgave er at holde en værdig afsked i overensstemmelse med ritualer og traditioner, vi kender hjemmefra.

Vi er fx dybt fortrolige med den rolle, andre medvirkende har. Bedemanden, graveren, organisten og kirkesangeren.

Kirken eller kapellet er som regel en prædiken i sig selv. Men sådan er det ikke i udlandet.

18

NYT november

Den danske liturgi er ikke kendt, og bedemændene er en race for sig selv.

Graveren i Frankrig ser man kun ved indmuring af kister i vægge, hvor de altså kisterne - skubbes ind på en hylde og forsegles med en stenplade. Graverens værktøj er her murerspand og mørtel. Altså medbringer jeg egen skovl og jord til at kaste ind på kisten – hvilket ikke er helt så nemt, som det lyder.

Holdes bisættelsen fra en kirke, er det mere ligetil. Bortset fra bedemændene.

Fem bedemænd bærer normalt kisten ind og ud, hvad danskerne bestemt ikke er vant til. Ofte har jeg måttet forklare de måbende bedemænd, at vi bestemt sætter pris på deres arbejde, men at familien selv ønsker at bære kisten ud. Omvendt har jeg ofte forklaret familien, hvorfor kisten ikke stod i kirken, men først kom ind på bedemændenes skuldre.

I Frankrig har meget ændret sig de seneste 20 år, og der er en overvægt af bisættelser. I ægte fransk ånd er logistikken dog ikke fulgt med. I området, med over en million mennesker, er der to krematorier med pæn ventetid til følge.

Kapellet er ligeså upersonligt som en brakmark er frodig. Men selv en brakmark kan med få remedier forvandles til Herrens mark. Evangeliet og liturgien på dansk er min dobbeltplov og præstekjolen er mit marktøj. Mere er der ikke behov for. En prædiken skal de have.

Og en salme, hvis der er mod på at synge uden organist. Jordpåkastelsen med den medbragte danske kirkegårdsjord er et must. Og så er tiden gået.

Og de pårørende er tilfredse. Hvis de har boet i Frankrig, er de forberedt på, at omgivelserne er meget anderledes. Kommer de fra Danmark, er de som regel rystede over lokalet. Men også de er taknemmelige for, at vi i det fremmede kan holde en begravelse på dansk. For nogle af dem er det måske deres første med en dansk kirke i udlandet. Og de sætter pris på, at vi er der, når der er behov.

Og det er jo det, vi er sendt ud i verden for. At give vores landsmænd en kirke, et gudstjenestested og et støttepunkt på dansk i glæde og sorg.

En præstekjole og Guds ord forkyndt på vores modersmål. Så har vi en kirke. Så kan vi forvandle en vinmark til Herrens mark.

I DANMARK

P

å et budgetsamråd i Aarhus Søndre Provsti besluttede man for nylig enstemmigt at indmelde samtlige 13 sogne i DSUK. Provst Jette Marie BundgaardNielsen fortæller: ”Det bliver i dag mere og mere tydeligt, at når vi prioriterer penge på budgetsamråd, så handler det også om indhold. Efterhånden har vi i provstierne flere puljer afsat til fælles samarbejder. Det kan være større samarbejder med samarbejdsaftale og vedtægter. Men menighedsrådene anmoder også provstiet om at samle midler til alt fra et fælles it- eller kalenderabonnement, portræt af biskoppen og til fælles reformationsfejring.

Det kan foregå på den traditionelle måde, ved at kirkekasserne indbetaler til provstiudvalgskassen, men det er lettere at aftale på et budgetsamråd, at vi på forhånd reserverer midlerne af den fælles ligning, inden de fordeles til sognene. Det kan man med 2/3 flertal.

I år blev der på budgetsamråd foreslået, at vi reserverer sådan en pulje til støtte for Danske Sømands- og Udlandskirker.

Nogle menighedsråd afsatte i forvejen midler til dette formål - andre ikke.

He l e provs ti e t ba k k e r op !

Tekst: Af Jette Marie Bundgaard-Nielsen, provst Foto: Aarhus Søndre Provsti

Men alle kunne enstemmigt tilslutte sig det gode formål.

Når alle menighedsråd samler sig i provstisammenhænge, gør vi os umage med at inddrage flere forskellige niveauer i folkekirken. Hvilke opgaver er placeret bedst hvor? Hvad kan sognene selv løse, og hvad gør vi bedst i fællesskab med andre ud over sogneniveau?

Langt de fleste kan identificere sig med det at rejse ud i verden og stadig have behov for en tilknytning til en kirke, med alt hvad det rummer af det folkelige liv, vi kender fra den danske folkekirke, som netop er en del af omverdenen.

Mange menighedsrådsmedlemmer har børn og børnebørn, der er rejst ud i verden. Det er en tryghed at vide, at der er noget, de kan knytte an til.

DSUK har en god historie at fortælle om det at være kirke i et stykke af verden.

Langt væk fra det hjemlige sogn og alligevel genkendelig.

Det er lidt som folkekirken selv, når medlemmer begrunder, hvorfor de er medlemmer. Den skal være der, når vi har brug for den, siger vi. Men der skal penge og ressourcer til at holde den i gang – også når vi ikke selv er der.

Det ved vi godt, når vi tænker os om.

Alting er en prioritering i en verden af mange muligheder. Sådan er det også til budgetsamråd i provstierne, og derfor er vi nødt til at synliggøre valgmulighederne.

Danske Sømands- og Udlandskirker er en af mulighederne, og opfordring til indmeldelse er hermed givet videre til landets øvrige provstiudvalg.

N Y T n o v e m b e r 2 01 8 19

#UNGDERUDE

P r æ stens da t t e r u d & h jem Tekst: Anna Holdgaard Foto: Familien Holdgaard

I

sommerferien for lidt over seks år siden kaldte mine forældre os børn sammen og fortalte os, at mor havde fået mulighed for at arbejde i Australien.

Hele familien skulle flytte dertil.

Min storebror var helt ”cool” med det, og min søster blev ked af det. Vores lillebror var for lille til at forstå, hvad Australien var. Jeg synes, det var fantastisk! Det tog lidt tid, før det slog mig, at jeg skulle forlade mine venner og alt, jeg kendte.

Da vi tog afsted, var det på samme tid både spændenede og skræmmende.

Mit værelse var tomt, alle mine ting var pakket ned og sendt afsted forinden. Alt vi havde, var vores tøj og nogle bøger til flyveturen. Og den var lang og kedelig for en næsten 12-årig pige! Ca. 28 timer i luften, hvor jeg skulle sidde stille.

Det var noget af et kulturchok, da jeg startede i skole i Australien. Alle talte jo engelsk, og med mit begrænsede ordforråd var det svært at have en samtale.

Jeg følte mig lidt isoleret, men folk var forstående og hjalp, så godt de kunne.

Stort set alle på den australske skole kom fra et andet land end Australien og talte mere end ét sprog. Musiklæreren havde boet i Norge og kunne norsk, så vi talte sammen på vores forskellige skandinaviske sprog og gør det stadigvæk, når vi ses.

En anden stor ting var, at vi skulle have skoleuniformer på. Det var super underligt at kigge rundt og se det samme tøj på alle eleverne. Og det gjorde det enormt svært at genkende de andre. I løbet af årene har jeg været med i en masse forskellige ting. Skolebands, kor, spejder mm. Der bliver gjort langt mere ud af musik i australske skoler end i danske. Lige nu synger jeg i to kor, og de sidste fem år har jeg spillet med i musicals. At gå til spejder har absolut været en af mine favoritaktiviteter. Selvom forskellige fra Danmark, så er det alligevel også ens. Spejder var et af de få steder, hvor jeg med det samme følte mig hjemme.

I starten var noget af det sværeste at tale engelsk hele tiden, nu er det at tale og skrive dansk. Jeg tænker på engelsk, skriver stort set altid på engelsk og taler for det meste kun dansk hjemme. Så når jeg skal tale eller skrive på dansk, oversætter jeg direkte fra engelsk. Indimellem kommer jeg til at skifte sprog midt i en samtale. En dag, da jeg talte med en ven, skiftede jeg til dansk uden at lægge mærke til det.

Min ven var ved at dø af grin og bad mig om at holde op med at ”snakke viking.”

Siden vi flyttede til Australien, er min familie og jeg kommet tættere på hinanden, end vi nogensinde var, da vi levede i Danmark. Mine søskende og jeg deler bøger og ser film sammen. Vi stod fx op kl. 5 om morgenen for at se Melodi Grand Prix. Jeg tror ikke, mine søskende og jeg ville have stået hinanden så nær, hvis vi var blevet i Danmark. Det er nok, fordi vi til en start kun havde hinanden.

Og så har de fælles rejser og oplevelser i Australien også meget at sige.

At bo i Australien har gjort mig meget åbensindet, fordi man møder så mange vidt forskellige mennesker. At høre hjemme i to forskellige lande er fantastisk. Der er utallige muligheder, som jeg aldrig ville have haft, hvis jeg kun var i ét land.

Noget af det, jeg savner ved Danmark, er forår og efterår. Der er ikke meget forskel på årstiderne her. Træernes blade ændrer ikke farve, og de falder ikke af. Fuglene synger ikke, som de gør i Danmark. Mange af de madvarer, som jeg voksede op med, kan ikke købes i Australien. Så der bliver nok spist en masse, når jeg snart flytter tilbage til Danmark igen.

Jeg skal til at starte på gymnasiet. Det betyder, at jeg skal flytte tilbage til Danmark uden mine forældre og søskende.

Jeg glæder mig, men det er også temmelig skræmmende. Først og fremmest bliver det dejligt at komme retur. Mit dansk bliver helt sikkert meget bedre igen, når jeg kommer tilbage til dansk skolegang efter 5 år.

Min tid i Australien er ved at være slut i hvert fald i denne omgang, men jeg kan altid tage tilbage til mit australske hjem og til gode venner ”downunder”.

Anna, Jacob og Sofie Holdgaard på en

20

NYT november

familieudflugt i det australske

#UNGDERUDE

Selv på de store containerskibe er besætningen ikke på mere end 24 mand, så det er forståeligt, at det kan være rart at møde nogle andre. Og for dem, der er ene dansker ombord, er det godt bare at få talt lidt dansk.

Der er oftest travlt på skibene, men det hænder, at et par fra besætningen har tid til at komme ind. Sea Health & Welfare har en sømandsklub i Brielle, som vi også benytter, da skibene oftest er tættere på denne, end de er på kirken.

For nogle handler det mest bare om at komme lidt væk fra skibet, mens andre benytter muligheden til at få snakket med familien på et ordentligt netværk og downloadet, hvad de nu mangler.

Næsten alle vil gerne ind i et supermarked, når de for en gangs skyld har chancen.

M ed Ma rie p å S kib s besø g Tekst: Marie Beck, nyligt hjemvendt skibsassistent Foto: Sømandskirken, Rotterdam

D

agen begynder med at tjekke, hvilke danske skibe der ligger i havnen. På en normal dag vil jeg typisk besøge 1-3 skibe.

Derefter skal der printes aviser. Printeren står hos den svenske kirke, men når teknikken spiller, kan jeg sætte den i gang, inden jeg tager afsted. Vi gætter på hvilke nationaliteter, der er ombord, og bestræber os på at have aviser med til alle. Derefter står den på køretur. Rotterdams havn er en af de største i verden, og Mærsks to terminaler ligger helt ude for enden, så jeg kører ofte tre kvarter, før jeg når det første skib.

Mit allerførste skibsbesøg, efter at jeg var begyndt at arbejde for sømandskirken, var på et Mærsk triple E skib. Et af verdens største containerskibe.

Dengang var jeg helt overvældet af størrelsen, nu besøger jeg som regel et om ugen, hvis ikke flere. Vi kravlede op ad gangbroen og var helt forpustede, da vi nåede toppen. Her endte vi i et travlt deck office, der ikke rigtig havde tid til besøg. Så vi efterlod aviserne og tog hjem igen. Sådan gik mine to første dage med skibsbesøg, og jeg følte mig mest som avisbud. Men andre gange bliver man budt på kaffe og får en hyggelig snak med kaptajnen, maskinmesteren eller en kadet.

Selvom søfolkene måske ikke har tid til at forlade skibet, kan man mærke, at de sætter pris på at snakke med en, der ikke er blandt de få personer, de ser til hverdag.

Jeg hjalp på et tidspunkt kaptajnen fra Merete Maersk i land for at købe lidt ind til skibet. Vi endte med tre fyldte indkøbsvogne og købte slik til en værdi af 500 euro, foruden tandbørster og andre praktiske ting, som besætningen manglede.

Engang en søndag morgen dukkede der to danske kadetter op, som på eget initiativ var taget ind til byen og havde overnattet på en banegård. Efter gudstjeneste og kirkefrokost kørte vi dem tilbage til deres skib. Når skibene ligger tættere på Rotterdam, tager jeg søfolkene med ind til kirken. Nogle gange ligger skibene ved Parkkade eller Lekhaven, og så kan de selv gå ind i byen. Derfor kom der også to danske søfolk forbi til gudstjenesten juleaftensdag.

Det er et meget alsidigt arbejde, hvor man møder mange forskellige mennesker med forskellige behov. Oftest har folk brug for at snakke. Det sker også, at de simpelthen ikke er interesseret i at få besøg. Efter et år kender jeg mange af skibene og besætningerne på dem, men man ved alligevel aldrig helt, hvad det er for en stemning, man kommer ud til, eller hvor travlt de har.

Det er et hyggeligt arbejde, hvor man drikker en masse kaffe, får hørt en stor mængde historier og ofte kommer hjem med en følelse af, at man har gjort dagen lidt bedre for et andet menneske.

N Y T n ov e m b e r 2 018 2 1

I DANMARK

Ku l tur nat m e d un g e ambas s adøre r Tekst: Anne Meldgaard Plakat: Lisbeth Søgård-Høyer

N

år bladet hér kommer på gaden, har vi netop afprøvet et nyt tiltag med DSUKs unge frivillige. Sidste år holdt vi café ved Helligåndskirken. I år har vi været med til Københavns Kulturnat fredag 12. oktober.

Holmens Kirke havde venligst indlemmet os i deres program for aftenen, hvor ca. 3.000 gæster forventes at kigge forbi den smukke, gamle sømandskirke.

DSUK var tilstede foran kirkens hovedindgang med en række frivillige, bl.a. tidligere assistent ved Sømandskirken i Rotterdam, Kristian Sørensen og ditto fra Frederikskirken i Sydney, Kristine Rasmussen.

De to har udgjort styregruppen for projektet og havde til lejligheden samlet 10 frivillige teologistuderende fra Københavns Universitet samt venner og kærester til at stå for servering og information i teltet.

De serverede lidt at spise og noget at drikke for kulturnatsgæsterne - og så selvfølgelig den gode historie om de danske sømands- og udlandskirker.

Hvordan det gik, må I vente med at høre til næste NYT. Tak til Holmens Kirke for at inkludere Danske Sømands- og Udlandskirker denne aften og tak til de unge frivillige, som stillede op.

NYT 2019 I det nye år udkommer NYT:

Ultimo februar deadline 14. januar

Medio juni deadline 6. maj

Ultimo oktober

deadline 16. september

Har du input til NYT, bedes dette sendt til nyt@dsuk.dk. Vi medtager stof i det omfang, det skønnes relevant, og der er plads.

NYT udkommer i et oplag på 8.000 eksemplarer og distribueres i Danmark primært med Bladkompagniet. Hvis dit blad udebliver, giv da venligst besked på kontor@dsuk.dk eller 7026 1828.

22

NYT november

SVENDBORG SØFARTSSKOLE

Med kurs mod styrmand og maskinmester

HF-Søfart (3 år) Skibsassistent (20 uger)

STCW-kurser

Grundkursus i røgdykning · Genopfriskning af røgdykning · Brandleder · Brandbekæmpelse for skibsofficerer · Søsikkerhed

Overgade 6, 5700 Svendborg · Tlf: 62210484 · info@svesoef.dk

www.svesoef.dk

KORT NYT

LONDON Første del af det store renoveringsprojekt i London er slut. Den 2. september fejrede alle omkring kirken, at de to smukke tårne såvel som facaden var færdigrestaureret med et meget smukt resultat. St Katharine’s er på kulturarvlisten og dermed underlagt en hel del restriktioner fra det, der svarer til Kulturarvstyrelsen.

Også kirkens ur, der ikke har gået siden 1990’erne, er blevet restaureret. Det har været et langstrakt projekt, hvor første hammertest blev foretaget i 2014, og derfor er glæden i London stor.

ROTTERDAM Sømandskirken på Coolhaven fik ny præst søndag den 9. september.

Udlandsprovst Pia Sundbøll indsatte Kristine Nordentoft Gustav ved en glad og stemningsfuld indsættelsesgudstjeneste. Også Danmarks ambassadør i Nederlandene, Jens-Otto Horslund deltog.

Sømandskirken ligger med en skøn placering ned til vandet og har egen bådebro. Foruden en intensiv indsats på havnen, betjener kirken en stor dansk menighed fra Rotterdam og omegn.

I 2019 tages hul på den indvendige del af kirkens renovering.

NICE Søndag den 14. oktober var en festdag i Nice. Ikke alene fejredes 40 års jubilæum, der var også indsættelse af den nye seniorpræst, Niels Grymer. Église Danoise, eller Dansk Kirke i Sydfrankrig, er en dansk menighed med præst, men uden kirke. Menigheden lejer sig ind i forskellige kirker i regionen, og der holdes således gudstjenester og kirkelige handlinger i den engelske kirke i Beaulieu sur Mer (på billedet) og den katolske kirke St. Georges i Cannes.

Seniorpræsten tilrettelægger arbejdet sammen med kirkerådet inden for ni måneder på et år.

En kommentar udefra Vi er glade for danske kirker i udlandet. Min kone og jeg har ved ophold i Paris, Sydfrankrig og Sydspanien haft glæde af kirkerne og deres mulighed for social kontakt.

Vi har benyttet os af gudstjenester, kaffe og kirkefrokost samt de lokale begivenheder med muligheder for at hilse på besøgende fra dansk kulturliv. Desuden har det givet os gode lokale oplysninger med den danske identitet som udgangspunkt.

Alt-i-alt har vores kontakt med kirkerne være en række gode oplevelser: menighedernes engagement, præsternes arbejde med at engagere sig bredt og kirkerummenes forskellighed. Muligheden for at bruge dem bredere end blot til kirkelige handlinger giver et friere syn på at placere liturgien knapt så snævert, som man ellers kræver i højmessen.

Venlige hilsener, Jette Bækgaard og Erik Laugesen Kristensen

N Y T n ov e m b e r 2 018 2 3

EMNE

G u ldg raver n e s e f terko mme re i P o owo ng E a s t

Shea og Willow til dansk gudstjeneste.

Tekst & foto: Anne Meldgaard

I

Poowong East, omtrent 100 km sydøst for Melbourne, sidder småpigerne Shea og Willow på forreste række i forsamlingshuset. De er til dansk gudstjeneste sammen med godt 50 andre, flest ældre mennesker.

Pigerne er 6. generations efterkommere af den håndfuld guldgravere, der fandt vej til den frodige landbrugsjord i det sydlige australske Gippsland tilbage i 1870’erne, da guldgraverlivet blev dem for fattigt. Stedet - Poowong East - er en Danish Settlement (red: dansk boplads) med 140 års historie. Immigranterne, som kom hertil dengang, var dygtige landmænd og mejerister. De kom til at spille en betydningsfuld rolle i udviklingen af mejerierhvervet i hele staten og startede bl.a. et mejeri efter den danske andelstanke.

I Poowong East holdes danske traditioner og dansk sprog i hævd sammen med et nøje regnskab over hvem, der er halve, kvarte eller ottendedels-danskere.

Nogen taler flydende dansk, andre slet ikke. Alligevel samles de med stor glæde om det, der er deres fælles arv og med danskere, der er kommet til siden hen.

24

NYT november

På denne dag holder den danske menighed fra Melbourne sin tilbagevendende udflugt til Poowong East, og gudstjenesten med den danske præst fra Sydney er det centrale element. Et alter er indrettet foran scenen i det meget danskudseende forsamlingshus. Bagved hænger det australske og danske flag på begge sider af en mindetavle med navnene på de forfædre, der kom først.

Heriblandt Shea og Willows tiptipoldefar. Dronning Margrethe II og Prins Henriks billeder hænger over køkkendøren, og bag den står fem kvinder, der alle hedder Olsen til efternavn.

De smører de hjemmebagte boller og forklarer levende, hvordan de er indbyrdes beslægtet.

Gudstjenesten foregår på engelsk, så alle kan forstå, men fadervor og trosbekendelse siger man på det sprog, der ligger ens hjerte nærmest. Det samme gælder for flere salmer. Musikken leveres af svenske Staffan, som til daglig er organist i den svenske kirke i Melbourne, hvor også den danske menighed har til huse. Han var i øvrigt også buschauffør på den fælles køretur ud til Poowong East. Sådan finder man ud af tingene i et positivt fællesskab. I den ene ende kirkerådet fra Melbourne - i den anden ende damekomiteen fra Poowong East.

Efter gudstjenesten er der kø ved den til lejligheden bestilte pølsevogn med navnet ”Vikingbites”. Her serveres hotdogs og æbleskiver med is, hvilket er yderst populært.

Præsten får sludret med mange, bl.a. tidligere konfirmander. Danske Finn, som er 1. generations immigrant, nyder dagen med sin datter og tre børnebørn.

Alle skal skrive sig ind i gæstebogen med angivelse af fødeby. Et kig henover siderne er et sjovt sammensurium af danske og australske stednavne. Shea og Willow hygger sig med deres far, som taler fint dansk og deres bedsteforældre, som helst holder sig til engelsk.

EMNE

Mindetavlen over de første danskere på stedet.

Jeres annonce her?

Faktaboks I Melbourne holdes der dansk gudstjeneste en gang hver måned ved præsten fra Sydney. Den danske menighed lejer sig ind hos den svenske kirke, som ejer en smuk fhv. guvernørbolig (billedet på forrige side). Her har præsten adgang til et lille værelse til overnatning, et smukt kirkerum og i øvrigt gode menighedslokaler.

Kontakt os på 7026 1828 eller kontor@dsuk.dk

Gymnasial uddannelse i Danmark?

Internationale Programmer

Sports College

Skolen tilbyder Pre-IB (år 11) samt det meget anerkendte IB Diploma Programme (år 12 og 13).

Stenhus Gymnasium er godkendt som Eliteidrætsgymnasium.

Kostskole

Dansk som 2. sprog

Som elev på Stenhus Gymnasium er der mulighed for at bo på kostskole.

Vi kan tilbyde danskundervisning på 4 niveauer.

For yderligere information, se www.stenhus-gym.dk eller kontakt IBkontoret på tlf. (+45) 59 40 09 46.

Stenhusvej 20 4300 Holbæk Denmark

N Y T n ov e m b e r 2 018 2 5

HERRENS URANSAGELIGE VEJE

Vi står ved alteret: hvid dug, blomster, lys og Frederikskirkens sølvkors. Man kan høre en knappenål falde. Ritualets ord på engelsk står helt alene. Bibellæsning, bøn, tilspørgsel - og dertil en tale til denne helt særlige situation.

Enhver tvivl, hvorvidt dette kunne blive godt og rigtigt, blev gjort til skamme; det gav mening, det blev kirke, det blev højtideligt, og forkyndelsen kom til at fylde, som den skal.

Et andet eksempel er et svensk brudepar, der i mangel af en svensk præst “nøjes” med den danske. Vi befinder os i en stor park i byens centrum med to australske vidner og min mand og jeg som det skandinaviske islæt.

Ritu alet sk ab e r kirk e n Tekst: Pastor Bente Holdgaard, Sydney Foto: Dreamstime

E

n dansk præst i Australien har betydeligt anderledes arbejdsbetingelser end hjemme, og jeg har helt sikkert slugt nogle kameler i forhold til, hvad jeg før ville opfatte som acceptabelt for kirkelige handlinger.

Virkeligheden er, at et multikulturelt samfund giver sproglige og kulturelle nye betingelser. Vielser foregår oftest udenfor, og her er man i hænderne på brudepar og bryllupsarrangører.

Fra brudeparrenes side er der en helt selvfølgelig forventning om at have indflydelse på den kirkelige handling. Ved hver eneste vielse skaber det enkelte par og præsten en ny variant af ritualbogens oplæg. Ritualets ord, jo, de er der hver gang; men stedet, sproget, musikken, salmer og indslag varierer hver gang.

26

NYT november

Her er to eksempler fra min virkelighed - begge vielser.

Midt i en af Sydneys turistattraktioner, The Chinese Garden, med kinesiske træer, havekunst, tehus og tempel med røde søjler og spidse tage, skal et dansk-australsk par velsignes. De to mænd, vi taler om, er lovformeligt gift i Danmark, for vielse mellem samme køn er ikke tilladt i Australien på tidspunktet. Det er af stor betydning for dem at møde anerkendelsen, der ligger i en offentlig kirkelig handling. Ved ankomst træder jeg ind i en fest med omkring 200 gæster. Champagneglas, pindemadder og rytmisk musik - stemningen er i top.

Normalt ville man nok forvente, at festen fandt sted efter ceremonien!

Men aldrig har jeg oplevet sådan et skift i stemning, som det øjeblik hvor musikken slukkes og ceremonien starter.

Det er fredag, og kontorfolkene har frokostpause. De iler forbi på jagt efter en ledig bænk. De drejer hovedet for at kigge – ikke efter brudeparret, for sådan nogle ser de tit – nej, de kigger efter præsten og overvejer uden tvivl, om en filmoptagelse er i gang. Den danske præstekjole vækker altid opsigt eksotisk og mærkelig for de fleste.

Det er forår, og Jacarandatræerne blomstrer lilla. Vi stiller os under de blomstrende grene, og det bliver vores katedral. Jeg læser ritualets ord på dansk – for svenskerne mener nok, at det kan de godt forstå. De australske venner får en kopi af ritualet på engelsk. Der er ikke noget alter, ingen salmer, ingen musik. Trafikstøjen og blikkene fra de sandwichspisende australiere fortoner sig de minutter, hvor vi træder ind i vores egen verden under de lilla grene.

Og sådan er min præstegerning i det fremmede ofte - rammerne ændrer sig, og jeg har lært, at lynet ikke nødvendigvis slår ned, hvis jeg som præst træder udenfor den fastlagte ramme og det nagelfaste forløb fra ritualbogen. Det er en meget værdifuld erfaring, og jeg tror, at folkekirken i Danmark i disse år også oplever forandring i menighedens behov, forventninger og ønsker til kirken.

Allervigtigst er, at ritualets ord i sig selv kan skabe kirkens og forkyndelsens rum uanset, hvad der i øvrigt sker rundt omkring det. Ritualets ord og mennesker, for hvem det betyder noget, er nok til at skabe kirke.

J U L E B ASA R 2 018

DATO

BY

TID

27.10.

16.-18.11.

16.-18.11.

VANCOUVER HAMBORG ROTTERDAM

LØRDAG 11-14 FRE-SØN 12-19 FRE-SØN 10-17

6010 KINCAID STREET, BURNABY, BC V5G 4N3 DIETMAR KOEL STRASSE 2, 20459

hamburg@dankirke.de COOLHAVEN 1, 3015 GC

17.11.

BRISBANE

LØRDAG 8-12

71 NEWNHAM RD., MOUNT GRAVATT EAST, QLD 4122

17.11.

CALGARY

LØRDAG 11-14.30 DANISH CANADIAN CLUB, 727 11’TH AVENUE, SW

ADRESSE

TILMELDING/PRIS

17.11.

HONG KONG LØRDAG 10-17 DANISH ROOM, MARINER’S CLUB, 3/F,

2 CONTAINER PORT ROAD, KWAI CHUNG 17.11.

NEW YORK LØRDAG 11-17 102 WILLOW ST, BROOKLYN, NY 11201 OG

PLYMOUTH CHURCH, 54 ORANGE STREET, BROOKLYN, NY 11201 17.11.

TORONTO LØRDAG 11-14 72 FINCH AVENUE WEST, ON, M2N 2H4 23.-24.11.

HULL FREDAG 15-21 LØRDAG 11-15

104 OSBORNE STREET, HULL HU1 2PN

23.-25.11.

DIETMAR KOEL STRASSE 2, 20459

HAMBORG

FRE-SØN 12-19

24.11.

BRUXELLES LØRDAG 10-17

24.11.

GÖTEBORG LØRDAG 10-15

SCANDINAVIAN SCHOOL, SQ.D’ARGENTEUIL 5, 1410 WATERLOO THURILD WULFFSGATAN 8, 41319

24.11.

28, RUE PAUL WILWERTZ, 2738

LUXEMBOURG LØRDAG 10-16

24.11.

SMÅLAND LØRDAG 11-14

24.11.

SYDNEY LØRDAG 9-15

24.-25.11.

LONDON LØRDAG 11-17

SØNDAG 11-16 24.-25.11.

SINGAPORE LØR-SØN 11-16

1£

hamburg@dankirke.de

TIMSFORS KIRKE, DILIGENSVÄGEN 2, 28540 MARKARYD 33-35 HILLCREST ROAD, PENNANT HILLS, NSW 2120 KFUK, 43 MARESFIELD GARDENS, HAMPSTEAD, LONDON NW3 5TF MOUNT FABER, 10 PENDER ROAD, 099171

2£ 2 SGD

24.-25.11.

SYDFRANKRIG LØRDAG 10-16 GOLF PARK HOTEL, 780 AVENUE DE LA MER,

SØNDAG 11-15 06210 MANDELIEU 25.11.

BANGKOK SØNDAG 12-16 EMPORIUM SUITES HOTEL, EL FLOOR, SOI 24,

BTS: PHROM PHONG 25.11.

SURREY SØNDAG 12-15 9243 - 152nd Street, Surrey V3R 4G1 30.11.-2.12.

PARIS FRE-LØR 12-21.30 17 RUE LORD BYRON, 75008 SØNDAG 11-16 30.11.

MIJAS FREDAG 11-21 CALLE CIPRÉS 22, 29651 LAS LAGUNAS 1.-2.12.

BERLIN

LØRDAG 12-19

www.margrethekirken.com

BRIENNER STRASSE 12, 10713

1.-2.12.

MELBOURNE LØRDAG 10-16 THE SWEDISH CHURCH, 21 ST. GEORGES ROAD, TOORAK SØNDAG 10-16 1.12.

JERUSALEM LØRDAG 13 ST. JOHN’S CHAPEL, REDEEMER CHURCH 5 NIS

MURISTAN RD., OLD CITY Denne oversigt rummer deciderede julebasarer. Ved flere julegudstjenester er der efterfølgende salg af danske varer.

En liste over julens gudstjenester vil kunne ses på www.dsuk.dk fra midten af november.

EMNE

G ave r h jemm e f ra SYDNEY – Danskundervisning Smart Board - 15.000 kr.

I Frederikskirken undervises både børn og voksne i dansk flere gange hver uge.

Det er meget populært, og det fastholder den danske kultur.

Kirken ønsker sig et Smart Board, som vil gøre undervisningen nemmere.

London – Praktik Sikker boks til kirkebøger – 12.500 kr.

Hamborg – Kulturarv 20 højskolesangbøger – 3.000 kr.

Den Danske Kirke i London mangler et sikkert sted at opbevare sine kirkebøger samt andre værdifulde genstande. Der har netop været indbrud i kirken, hvor nogle vigtige papirer gik tabt, og man er meget bekymret for, om det vil ske igen.

En hjørnesten i den danske kulturarv er vores store sangskat. Vi ønsker os derfor et sæt højskolesangbøger, så vi kan synge vores skønne danske sange og dermed fastholde en vigtig del af den danske kultur blandt danskere i det fremmede.

GÖTEBORG – Sang i kirken 30 højskolesangbøger – 6.500 kr.

NEW ZEALAND – Kirkelige handlinger Transportabelt kors - 10.000 kr.

Om tirsdagen inviterer kirken til fællessang. Det er rigtig hyggeligt, og der er gerne stort fremmøde. Men kirken har kun en gammel version af højskolesangbogen, og de ville så gerne kunne synge med på de nye sange. Derfor ønsker de sig sangbøger, melodibog og CD med klaverakkompagnement.

På New Zealand rejser præsten rundt og foretager kirkelige handlinger, fx konfirmationer i folks hjem, vielser på strande mm.

Til dette savnes et transportabel kors.

MIJAS, Spanien – Dåb Dåbskande – 10.000 kr.

Mange er blevet døbt i Margrethekirken gennem årene med vand fra en almindelig glaskande ude fra køkkenet.

Menigheden ønsker sig brændende en rigtig dåbskande, som de kan bruge i mange år fremover.

28

NYT november

EMNE

Koldingkredsen støtter Den Danske Kirke i Thailand og Argentina De gæve midtjyder fra den gamle sømandskreds i Kolding har doneret flotte beløb, dels til opstart af kirkens ungdomscafé i Bangkok, dels til Iglesia Dinemarquesa i Buenos Aires.

Begge steder er modtagerne meget taknemmelige. I Bangkok skal der i første omgang indkøbes køkkengrej og brætspil, som de unge, danske backpackere kan hygge sig med, når caféen har åbent.

I Buenos Aires falder pengene på et tørt sted, da der for nylig har været et ærgerligt indbrud.

På billedet ses en stor del af Koldingkredsen, til hvem vi sender stor tak for deres engagement.

Ønsker du eller din kirke at hjælpe med et af ønskerne til venstre, kan det ske ved overførelse til reg. nr. 4400 konto nr. 45 25 2100 49.

Angiv gavens navn fx ”Rejsekors, New Zealand”.

Er du privat giver, kan du få skattefradrag.

Kontakt gerne sekretariatet på 70 26 18 28.

Det Gode Testamente

Vi søger personer, som har betænkt os i deres testamente Danske Sømands- og Udlandskirker er med i samarbejdet Det Gode Testamente, der har til formål at få flere personer til at betænke velgørenhed i deres testamente. Den bedste måde at få folk til at gøre det på, er at fortælle dem historier om andre, der har gjort det samme. Vi vil derfor meget gerne høre fra dig, hvis du har skrevet testamente til fordel for velgørenhed og har lyst til at inspirere andre.

Som caseperson får du mulighed for at fortælle, hvorfor velgørenhed er vigtig for dig, og hvorfor du har valgt at testamentere. Det har en enorm værdi for os og for Det Gode Testamente, at virkelige mennesker stiller op og inspirerer andre. Vi håber derfor, at du vil fortælle og dele din historie. Din historie vil blive delt i annoncer - print og digitalt – på sociale medier, i nyhedsbreve og på hjemmesiderne for både Danske Sømands- og Udlandskirker og for Det Gode Testamente. Du skal påregne at bruge en dags tid til foto- og videooptagelser samt interview. Det er en hyggelig dag - brugt på at gøre en forskel.

Hvis du har lyst til at være caseperson for Danske Sømands- og Udlandskirker og Det Gode Testamente, kontakt fundraiser Marie Østerholt på 24 45 74 79 / mrko@dsuk.dk N Y T n ov e m b e r 2 018 2 9

N Y T O M N AV N E

T il- og f rat rædelse r T iltrædelser

Hjertelig velkommen i DSUK og held og lykke i jeres gerning.

Valsbøl, Sydslesvig

Hjertelig tak for en stor indsats i DSUK for en kortere eller længere periode.

Ugle Herred, Sydslesvig

Paris

Alena Strelow, Århus, tiltræder den 1. januar 2019 som præst for den danske menighed i Valsbøl.

Fratrædelser

Lasse Friberg Olsen, København, tiltrådte som kirkeassistent ved Den Danske Kirke i Paris pr. 1. september 2018.

Pastor Theresia Treschow-Kühl, fratrådte pr. 31. august 2018 stillingen som præst for De Danske Menigheder I Ugle Herred, Sydslesvig.

Rotterdam Øst for Malaga

Rotterdam

Pastor emeritus Annalise Bager, Mesinge, tiltræder den 1. november 2018 som seniorpræst ved Den Danske Kirke Øst for Malaga.

Hong Kong

Mijas Pastor emeritus Hans Aage Koller Nielsen tiltrådte den 1. august 2018 som vikar ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong.

Toronto

Rasmus Mondrup, Vester Skerninge, tiltrådte som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Mijas, Malaga pr. 1. september 2018.

Berlin og Hamborg Pastor emeritus Jørgen Flensted-Jensen tiltræder som vikar ved Den Danske Kirke i Toronto fra den 1. november til 31. december 2018.

30

Simon Berg Just, Aalborg, tiltrådte som juniorassistent ved Den Danske Sømandskirke i Rotterdam pr. 1. september 2018.

NYT november

Ved de danske kirker i Berlin og Hamborg har hhv. Johanne Svendsen og Amanda Winther Fugl forlænget deres ophold som juniorassistenter til sommeren 2019.

Marie Beck fratrådte stillingen som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Rotterdam pr. 31. august 2018.

Hull

Anette Gould og Charlotte Perrott fratræder som kirkeassistenter ved Sømandskirken i Hull pr. 31. december 2018.

I DANMARK

Nyt fra stif t e r, k re d s e & kom iteer Onsdag 31. oktober kl. 18.00-21.00 EFTERÅRSMØDE I KONVENTHUSET Onsdag 31. oktober kl. 18.00-21.00 Stiftsbestyrelsen i Roskilde Stift inviterer til efterårsmøde med middag og foredrag.

Danmarks ambassadør i Japan, Freddy Svane, fortæller under titlen ”Diplomati og kirken”. Der serveres desuden en dejlig middag til kr. 80.

Drikkevarer kan købes på stedet.

Velkommen i Konventhuset, Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde.

Lørdag 24. november kl. 11.00-16.00 BASAR I HELLIGÅNDSHUSET Helsingør Stiftsbestyrelse inviterer til basar til fordel for DSUK. Basaren afholdes i Helligåndshuset på Strøget i København.

Kom, se og prøv de forskellige boder med bl.a. lotteri, gavebod, lopper og den dejlige cafe.

Der er gratis adgang.

VENSKABSFORBINDELSE SKABT Göteborg og Sæby

Stiftsbestyrelsen i Aalborg Stift har arbejdet på at knytte venskabsforbindelse mellem Sømandskirken i Göteborg og en kirke i Frederikshavn-området.

På opfordring fra stiftsbestyrelsesformand, Ole Stevns, tog provst Viggo Ernst Thomas opgaven på sig, og menighedsrådet i Sæby besluttede at gå ind i arbejdet.

”Vi er virkelig glade for at have medvirket som fødselshjælpere i dette vigtige arbejde med at knytte kirkerne sammen over Kattegat,” siger Ole Stevns, der samtidig ønsker, at venskabsforbindelsen må blive til lykke og velsignelse for alle implicerede.

Foto: Tine Harden

En deputation af medlemmer fra Sæby menighedsråd og Aalborg Stiftsbestyrelse besøgte kirken i Göteborg, hvor de deltog i gudstjenesten og efterfølgende mødtes med formand og næstformand for at drøfte og udarbejde nærmere retningslinjer for det besluttede samarbejde.

N Y T n ov e m b e r 2 018 3 1

OVERSIGT

DS U Ks udse ndte fi n d e r du h e r EUROPA

Luxembourg

Tyskland

Belgien

LUXEMBOURG Den Danske Kirke 28, rue Paul Wilwertz L-2738 Luxembourg tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu

BERLIN Den Danske Kirke Brienner Strasse 12 D-10713 Berlin tlf +49 3 873 4430 www.christianskirken.de

Schweiz

HAMBORG Den Danske Sømandskirke Ditmar Koel Strasse 2 D-20459 Hamborg tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de

BRUXELLES Den Danske Kirke Rue Washington 27 B-1050 Bruxelles tlf +32 2 666 93 34 www.dankirke.be

England HULL Den Danske Sømandskirke 104 Osborne Street HU1 2PN, Hull tlf +44 14 8222 5469 www.danishchurchhull.co.uk LONDON Den Danske Kirke 4 St. Katharine’s Precinct, Regent’s Park London NW1 4HH tlf +44 20 7935 7584 www.danskekirke.org

Frankrig NICE Den Danske Kirke i Sydfrankrig 154 Avenue de la Colle, Villa 8 F-06800 Cagnes sur Mer tlf +33 4 93 29 08 44 www.eglisedanoise.org PARIS Den Danske Kirke 17, rue Lord Byron F-75008 Paris tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Holland ROTTERDAM Den Danske Sømandskirke Coolhaven 1 NL_3015 GC Rotterdam tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

GENÈVE Den Danske Kirke i Schweiz 2, Ch. Taverny CH-1218 Grand Saconnex, GE tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch

Spanien ALGECIRAS Den Danske Sømandskirke International Seaman’s Center Av. Virgen Del Carmen 15,3.

E-11201 Algeciras tlf +34 956 632 664 www.margrethekirken.com MALAGA Den Danske Kirke Øst for Màlaga Los Girasoles II 48B Las Palomas E-18697 La Herradura tlf + 34 697 781 692 www.margrethekirken.com MIJAS Den Danske Kirke Avda. de Dinamarca 2 Las Lagunas E-29649 Mijas Costa tlf +34 952 587 481 www.margrethekirken.com

Sverige GØTEBORG Den Danske Sømandskirke Thorild Wulffsgatan 8 S-413 19 Gøteborg tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se

SYDSLESVIG 21 præster er ansat i Sydslesvig Kirkekontoret, Südergraben 36a D-24937 Flensborg tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk

MELLEMØSTEN Dubai DUBAI Dansk Kultur- og Sømandcenter i Emiraterne Norwegian Seamen’s Center Oud Metha Road 252 P.O. Box 2404, Dubai, U.A.E tlf +971 4 3370062 www.sjomannskirken.no/dubai

ASIEN Hong Kong + Kina HONG KONG Den Danske Sømandskirke Danish Room, Mariner’s Club, 3/F 2 Container Port Rd., Kwai Chung tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org

Malaysia

OCEANIEN

NORDAMERIKA

PELEPAS International Seamen’s Centre Port of Tanjung Pelepas, Johor tlf +65 6274 6344 www.dkchurch.com

Australien

Canada

SYDNEY Den Danske Kirke 33-35 Hillcrest Road Pennant Hills, NSW 1715 tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au

CALGARY Danish Lutheran Church 210 10 Avenue NE Calgary, Alberta T2E 0W9 tlf +1 403 719 3832 www.danishlutheranchurch.ca

New Zealand

EDMONTON Danish Lutheran Church 9554-108 A Avenue Edmonton, Alberta T5H 1C1 tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca

SINGAPORE Den Danske Sømandskirke 10 Pender Road Singapore 099171 tlf +65 6274 6344 www.dkchurch.com

Thailand BANGKOK Dansk Kirke Thailand Christ Church of Thailand 328 Phaya Thai Road, 3rd floor Ratchathewi, 10400 Bangkok tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th

DUNEDIN Den Danske Lutherske kirke 18 Greenhill Avenue Wakari, Dunedin 9010 tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

SURREY Danish Lutheran Church 15144-92 A Avenue Surrey, British Columbia V3R 7A6 tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca TORONTO Danish Lutheran Church 72 Finch Ave. West Toronto, Ontario M2N 2H4 tlf +1 416 222 2494 www.dlctoronto.on.ca VANCOUVER Danish Lutheran Church 6010 Kincaid Street Burnaby, British Columbia V5G 4N3 tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca

USA NEW YORK Den Danske Sømandskirke 102 Willow Street Brooklyn NY 11201 tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org Fast dansk præst Danske menigheder som besøges Sydslesvig har 22 danske kirker N Y T n ov e m b e r 2 018 3 3

OVERSIGT

Dan ske g ud s t j e n e s t e r an d re stede r i ve rd e n EUROPA

SYDAMERIKA

Schweiz

Argentina

BERN

BUENOS AIRES

BASEL

NECOCHEA

ZÜRICH

TANDIL

www.dankirke.ch

CHÂTEL-ST-DENIS

www.iglesiadanesa.com.ar

TRES ARROYOS

Sverige

www.dkig.se SKÅNE SMÅLAND STOCKHOLM

DANSK KFUK I LONDON:

www.israel.dk

Af historiske årsager er Dansk KFUK i London organiseret hos DSUK. Her bor gennemsnitligt 60 danske, unge mennesker under deres ophold i London.

“K” ligger tæt på den danske kirke, St Katharine’s.

JERUSALEM

www.kfuk.co.uk

OCEANIEN

43 Maresfield Gardens, Hampstead London NW3 5TF tlf. +44 207 435 7232

MELLEMØSTEN Israel

Australien

www.danishchurch.org.au BRISBANE MELBOURNE

VED HØJTIDER holdes der desuden gudstjenester i disse byer: Oslo Köln München Wien Mons Brunssum Gronningen Waterloo Oxfordshire Norwich Athen Rhodos Rom Madrid Washington Sao Paolo Kuala Lumpur Shanghai Ho Chi Minh City Hanoi Tokyo Canberra Perth Adelaide Wellington Hamilton Auckland Christchurch Listen opdateres løbende.

34

NYT november

NÆSTE ÅR

Store runde årstal er, selv for en fusioneret organisation, værd at sætte streg under for at opnå en bredere opmærksomhed, end vi får i det daglige.

10 udlandskirker, 10 podcasts Podcast-mediet er i kraftig vækst, især blandt 20-40-årige. Det er populært at lytte til beretninger, hvor og når man ønsker det.

I samarbejde med forlaget Eksistensen udgiver DSUK i anledning af 100-året 10 podcasts, der har deres udspring i en udlandskirke på den ene eller den anden måde. 10 mennesker fortæller deres egen historie, som på forskellig vis fletter sig med en udlandskirke. Hvordan du kan lytte med, vender vi tilbage til i næste nummer af NYT, der udkommer i slutningen af februar næste år.

I 2019 foregår det henover Kr. Himmel­ fart på torve, gader og stræder i Herning, 30. maj-2. juni.

Her mødes hele det danske, kirkelige fællesskab med organisationer, interessenter og godtfolk på gaden til en festival om tro, samfund og folkelighed.

Her planlægger vi at være tilstede for at skabe opmærksomhed om udlandskirker specifikt og DSUK generelt.

Temaet for Himmelske Dage på Heden er i 2019: gå med...

Festgudstjeneste lørdag 1. juni kl. 13.00 Ved en festgudstjeneste i Herning Kirke markerer vi 100-året på festlig vis, bl.a. med medvirken af Herning Kirkes Drengekor. Biskop Marianne Gaarden forestår gudstjenesten, og vi håber naturligvis på deltagelse af DSUKs protektor, H.M. Dronningen.

LAND

DAN

Danske Kirkedage fejres hvert 3. år skiftende steder i landet.

UD

S KER

I 2019 rammer vi endnu en milepæl, og det skal naturligvis markeres, ligesom vi i 2017 markerede 150-året for den første sømandskirke.

E

IR

Himmelske Dage på Heden 2019

K

100-året for den første danske udlandskirke

SK

E t k ig f rem a d t il 2019

100

ÅR

Podcast=Pod+Cast Pod=Personal on demand Cast=Broadcasting Dvs. personligt valgte udsendelser til afspilning på smartphone eller andet, når det passer lytteren. Brugerne har mulighed for at abonnere på en RSS-strøm og modtage filer automatisk.

Herunder: Biskop Marianne Gaarden fotograferet af ingridfotografi.dk.

Himmelske Dage 2019 logo: Gå med!

Herning bymidte og Herning kirketårn.

N Y T n ov e m b e r 2 018 3 5

Kæ rlighede n s s tyrma n d Tekst | Pastor Lars Ulrich Kofoed Foto | Marie Østerholt

K

æmpe store trible-E containerskibe med små 20.000 20-fods skibscontainere flyder gennem havets blå bølger. Blå bølger, som alt efter vind og vejr, slår blidt mod containerskibets ydre eller banker barskt og sprøjtende langt op over de stablede containerne. Mågeskrig lyder hæst, mens hver enkelt udfører netop deres opgaver og pligter, så skibet, dets last og besætning kan komme sikkert frem.

Uanset storm eller mangel på samme glider containerskibet fremad mod sit mål, takket være skruens evindelige snurren og ventilernes konstante pumpen.

Det er andre forhold end for snart 2000 år siden, da forfatteren til Jakobsbrevet lod sin pen grifle henover pergamentet. Dengang var der ikke mere last på verdenshavene, end at det kunne rummes i et halvfyldt dansk containerskib. Dengang afhang fremkommeligheden af vind- og strømretninger, og verdenshavene var stort set umulige og utænkelige at krydse. Men retningen for skibsfærden blev dog styret af den samme som nu.

Jakobsbrevet 3,4-5 lyder ”Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil.

På samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. ” Internationalt har vi det sidste år set, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvem der står ved roret. Det er ikke ligegyldigt, hvem vi betror roret.

Nogle har forstand og er søkyndige, så de kan undgå kollisioner med land eller andre skibe, når verdenshavene er i oprør. Mens andre igen populistisk praler af at have stor magt, uden disse tager hensyn til lasten, skibet eller besætningens sikkerhed på det mørkeblå dybs bølger.

Nationalt her i Sverige, hvor jeg er sømandspræst, er bølgerne også gået højt. Mens denne tekst skrives, er landet ved at finde styrmand og officerer til de næste fire års sejlads både på mindre skibe lokalt og regionalt og på det store skib på verdenshavene, hvor andre nationers skibe sejler rundt mellem hinanden. Næste år er det Danmarks tur, når der udskrives valg.

Så skal vi finde styrmænd og officerer til vores prægtige danske skib. Vi må vide nu, at hvilke mennesker, vi lader påmønstre vores skib, ikke er ligegyldigt, uanset hvor meget den enkelte lider af politikerlede.

Vælger vi nogen, som lader nødlidende i stikken til søs eller trodser folkestemninger og står ved det ansvar, vi alle har for hinanden på havets mørkeblå dybder? Har vi styrmænd, som arbejder på samarbejdet om bord på vores nations flåde? Tror styrmanden, at skibets mangfoldige besætning skal agere, som officererne på broen, eller forstår styrmanden, at hvert enkelt besætningsmedlem med sin oprindelse kan bidrage til skibets, lastens og besætningens sikkerhed og fremfærd, når blot de stilles de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed?

Har vi, som disciplen Peters første skridt på vandet, tillid til kærlighedens styrmand? Kristus, som kommer disciplene til undsætning i bølgernes og vindens fare, eller mister vi tilliden til vores egne værdier om ligeværd, frihed og omsorg, og synker i, som fiskeren Peter gjorde det. Peter, som rettede sit blik bort fra kærlighedens styrmand og ind i sin selvoptagne frygt for det ukendte og fremmede. Fiskeren Peter, der hives op ad dybets blå og reddes af kærligheden selv. Den, som gerne vil være styrmand på vort livs bølger. Vælger vi, at lade kærligheden styre vort land og liv?

MobilePay

11980