Skip to main content

NYT november 2015

Page 1

NYT FRA DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER NR. 4 • NOVEMBER 2015 - JANUAR 2016 • 12. ÅRGANG

Årets julekunstner i DSUK

Esben Hanefelt Kristensen Ny præst i Berlin

Jens Frederik Olsen Folkekirken i udlandet | www.dsuk.dk

NYT | 1


SYNSPUNKT

Vi er både kirke og forsamlingshus De fleste danske kirker i udlandet skal skaffe mange penge for at sikre rammen om kirkens arbejde. Der skal skaffes penge til bygninger, ansatte og andre nødvendige udgifter. Nogle udgifter betales på forskellig vis af DSUK, men hovedparten af pengene til driften skaffer kirkerne selv. Og da det er ofte er svært at sikre det økonomiske fundament med medlemsbidrag i stil med den danske kirkeskat, er det gennem arrangementer og events, at en stor del af pengene indsamles. En del danskere i udlandet betaler fortsat kirkeskat i Danmark, og har dermed ret til kirkelig betjening i Danmark. Men der er mulighed for at få overført kirkeskatten til den kirke i udlandet, man er medlem af. Det er der imidlertid ikke mange der gør. Baggrunden er dels, at mange opholder sig kortere tid i udlandet, dels at det er ret besværligt at sikre denne overførsel. Senest er administrationen ændret, så der skal søges hvert eneste år. Dermed er det blevet endnu mere besværligt. DSUK søger i samarbejde med Kirkeministeriet og Skatteministeriet at finde en enklere løsning. Det er imidletid ingen let opgave, og uanset hvad vil det næppe ændre situationen markant. Kirkerne skal fortsat selv skaffe mange penge. Som omtalt i dette blad var der fest i Cannes i september, hvor gode kræfter blandt andet havde arrangeret koncert og oplæsning af

NYT fra Danske Sømandsog Udlandskirker udkommer fire gange årligt og udgives af Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK Oplag | 7.500 eksemplarer ISSN 1603-6689

2 | NYT

”

egne digte af Henrik, Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen. Arrangementet var en stor succes og bidrog med indsamling af penge til den danske kirke i Sydfrankrig, både gennem billetindtægter, sponsorater og andre frivillige bidrag. Man samlede danskerne i og omkring Cannes, og man støttede kirken. Det interessante var, at en gruppe borgere, som ikke normalt kommer i kirken, havde sat sig for at få dette op at stå og sikre kirken økonomisk. Det understreger, at der er en bredere forståelse for, at kirken er vigtig og nødvendig. Men samtidig at mange glædes ved at have det sociale samlingspunkt, som kirken også er. Ikke mindst kirkerne i udlandet er ofte både forsamlingshus og kirke. Det er stedet danskerne mødes, også selv om de ikke ellers går i kirke. Men erfaringen viser, at når de kommer til de forskellige begivenheder og møder, vågner interessen for at gå i kirke og være en del af det kirkelige samvær. Den dobbelte rolle skal selvfølgelig finde en god balance. Kirken må ikke kun være forsamlingshus, men de mere selskabelige aktiviteter kan være det nødvendige økonomiske grundlag for kirken. De to elementer – kirke og selskabelighed – skal ikke være hinandens modsætning, men hinandens forudsætning, for at det fungerer. Og det gør det i de danske kirker i udlandet.

Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

Redaktion Margith Pedersen, ansvarshavende redaktør Bo Nygaard Larsen, redaktør og layout Tlf | +45 4076 2151 E-mail | nyt@dsuk.dk

Annoncer Margareta Bærentzen E-mail | mab@dsuk.dk

Næste nummer Udkommer den 1. februar 2016 Deadline er den 1. januar 2016

Tekst | Anne E. Jensen, formand, DSUK Foto | Rune Hansen

Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 Girokonto | 500-3660

Forsiden Esben Hanefelt Kristensen Foto | Michael Bo Rasmussen

DSUK Genbrug Silkeborg, Solrød www.dsuk.dk/genbrug


INDHOLD

4-5 Fest for ny salmebog

Fotos | Lars Salomonsen/Borderpress, Bo Nygaard Larsen

Søndag den 28. september var der fest i Flensborg. Anledningen var udgivelsen af Salmer på dansk og tysk. Det blev markeret ved en festgudstjeneste i Marienkirche i Flensborg.

Jørgens julekrybber

26-27

Jørgen Holm, præst ved Den Danske Sømands- og Kolonikirke i Gøteborg er bidt af julekrybber. Hans imponerende samling tæller krybber fra det meste af verden. NYT har besøgt ham..

Ny præst i Berlin

8-9

Jens Frederik Olsen er ny præst ved Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken. Han ser frem til samarbejdet med menigheden i den tyske hovedstad. Og så har han en passion for gamle plader på vinyl. NYT har mødt ham.

Generalsekretær Margith Pedersen | mp@dsuk.dk

Landssekretær Anders Friis Knudsen | afk@dsuk.dk

Formand Anne E. Jensen

Økonomichef Tommy Liechti | tl@dsuk.dk

Redaktør og informationsmedarbejder Bo Nygaard Larsen | nyt@dsuk.dk

Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

NYT | 3


DANSK-TYSK SALMEBOG

Den nye dansk-tyske salmebog blev taget i brug ved en festgudstjeneste i september i Flensborg.

Tekst | Bo Nygaard Larsen Fotos | Lars Salomonsen/Borderpress

4 | NYT


DANSK-TYSK SALMEBOG

En historisk dag i Flensborg

D

e satte deres tydelige præg på det indre af Flensborg søndag den 28. september. Repræsentanter fra det danske mindretal i Sydslesvig, det tyske mindretal i Sønderjylland og en række indbudte gæster var ved en festgudstjeneste i byens Marienkirche med til at tage Salmer på dansk og tysk. Deutsch-Dänisches Kirchengesangbuch brug. Den tyske biskop Gothard Magaard, Slesvig, førte an sammen med sine danske kolleger, Elof Westergaard, Ribe, og Marianne Christiansen, Haderslev, og efter dem fulgte 29 præster i ornat. Blandt dem var DSUKs generalsekretær Margith Pedersen, der som mange andre var begejstret for den nye salmebog. »Det har stor betydning for de danske menigheder i Sydslesvig, at de nu har fået denne salmebog. Mindretallet syd for grænsen er ikke kun dansksproget. Ved kirkelige handlinger med dansk- og tysksprogede familiemedlemmer og i fællesskab med tyske naboer er der brug for at kunne synge sammen,« siger Margith Pedersen.

Giver en bedre stemning Den nye salmebog indeholder 292 salmer, der alle er trykt parallelt på begge sprog. Bogen rummer 232 salmer på dansk og 60 på tysk. Desuden indeholder den også det danske gudstjeneste- og dåbsritual i nyoversættelse samt en oversigt over en tysk gudstjeneste. I den danske del står de danske tekster først med de tyske tekster til højre for. Salmenumrene følger nummereringen i Den Danske Salmebog fra 2002. Ea Dal, sognepræst ved den danske Sct. Hans Kirke i Flensborg og medlem af redaktionsgruppen bag salmebogen, er glad for endelig at kunne bruge de nye salmer. »Det giver en meget bedre stemning, når man kan samles om salmerne. Og det er allersjovest, når salmerne bliver sunget på tysk og dansk samtidig, for så opstår der nærmest en konkurrence om, hvem der kan synge kraftigst,« siger Ea Dal.

Glæden går også den anden vej og direkte ind i den tyske kirke. »Når vi synger sammen, mærker vi musikkens magt. Det gælder ikke kun det bekendte, men også det nye,« siger Gothard Magaard.

En sand lykke Den første dansk-tyske salmebog udkom i 1956. Det skete på initiativ af Christian Karstoft, der som ung teolog blev ansat som dansk præst i Sydslesvig i 1950. Han så straks behovet for at kunne synge sammen på begge sprog, og derfor gik han i gang med at oversætte salmer. Det blev til et hæfte med 15 salmer, hvoraf kun den ene var gengivet på begge sprog. »Hæftet var født af nød for at sikre et sundt dansk kirkeliv,« siger Christian Karstoft, der efterfølgende oprettede Grundtvig-Værkstedet, hvor flere salmer blev oversat. 124 af de salmer, som Grundtvig-Værkstedet har oversat gennem årene, er med i den nye salmebog. Derfor var det naturligt, at han også var på plads i Marienkirche. »Den nye salmebog er en sand lykke. Det er blevet en meget mere omfattende bog, end jeg forestillede mig, da jeg for 40 år siden selv sad og oversatte salmer,« siger han.

Redaktionen Redaktionen af Salmer på dansk og tysk består af Søren Agersnap, dr.theol. og forhenværende præst ved Den Danske Kirke i Sønder Brarup, Cecilie Brask, præst ved Den Danske Kirke i Rendsborg, Ea Dal, præst ved ved den danske Sct. Hans Kirke i Flensborg, Christa Hansen, præst for det tyske mindretal i Sønderjylland, og Stephan Krueger, organist ved den danske Helligåndskirken og Christuskirche, begge i Flensborg.

Køb bogen

Hyldest til Bonn-erklæringen Salmer på dansk og tysk. Deutsch-Dänisches Kirchengesangbuch udkommer i år som kirkens markering af 60-året for Bonn-erklæringen, fastslår rettigheder og principper for det danske mindretal i Sydslesvig. Og for Ea Dal er det en vigtig pointe. »Jeg har været præst i Flensborg i næsten 20 år, og der er sket rigtig meget med forholdet mellem flertal og mindretal - og mellem danskere og tyskere i det hele taget. Den dansktyske salmebog er kirkens bidrag til, at man kan få et godt forhold til naboerne. Med salmebogen synes jeg, at vi er på forkant med udviklingen i forholdet mellem danskere og tyskere,« siger Ea Dal.

Salmer på dansk og tysk. DeutschDänisches Kirchengesangbuch kan købes på www.dsuk-butik.dk. Prisen er kr. 248,-. Bogen er udgivet af Det Kgl. Vajsenhus Forlag.

NYT | 5


HONG KONG

Et besøg på Maersk Triple E i Hong Kong Signe Trier Simonsen og Dennis Boelt er nye assistenter ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong. En del af deres arbejde er besøg på skibe, og her fortæller de begejstret om deres første møde med Mærsk Mc-Kinney Møller. Tekst | Bo Nygaard Larsen Fotos | Jacob Gøtzsche, Bo Nygaard Larsen 6 | NYT

D

e er store. Meget store. Triple E-skibene fra Maersk vækker opsigt over hele verden. Også for Signe Trier Simonsen og Dennis Boelt, assistenter ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong. Lørdag den 5. september besøgte de to for første gang et Triple E-skib, Mærsk Mc-Kinney Møller, da det lå for anker i Hong Kongs store havn. »En ting er at læse i et jobopslag, at du skal besøge Mærsks skibe. Noget andet er at stå overfor et fartøj, der er fire fodboldbaner langt,« siger Signe Trier Simonsen. »Skibet er en væg uden ende i en velkendt lyseblå farve. Bogstaverne på skroget er højere end mine 174 centimeter. Lodret tårner det sig op, og min hjerne kan ikke begribe skibets vægt og omfang. I luften svirrer bordeaux aflæsningskraner, som travle bier. De jonglerer containere, som var det fjerlette rustne LEGO-klodser.«


HONG KONG

Sømandskirken og Danish Room

s Signe Trier Simonsen og Maria-Louize Helbo ombord på Mærsk Mc-Kinney Møller.

Signe Trier Simonsen og Dennis Boelt er det nye assistentpar ved sømandskirken. De har taget springet fra Danmark for at prøve kræfter med et arbejdsophold i udlandet, og som en del af deres job hører skibsbesøg.

En flydende myretue i stål Derfor var fungerende sømandspræst Maria-Louize Helbo med på Mærsk McKinney Møller for at vise dem til rette. »Hun førte os hjemmevant ombord og nåede at advare mod de stejle trin på landgangsbroen,« siger Dennis Boelt og fortsætter: »Da vi kom ombord, trådte vi ind i et net af gange. Stillestående luft i en puppe af stål. I det øjeblik vidste jeg, hvordan en to millimeter myre må have det på vej i en ukendt myretue. Gudskelov for den røde pædagogiske streg på gulvet, der ledte os på vej.«

og da Dennis havde duelighedstegn i sejlads, kunne han stille kvalificerede spørgsmål,« siger Signe Trier Simonsen og fortsætter: »Vores overraskelse var stor, da vi erfarede, at det kun kræver 20 mand at manøvrere det store skib, der vejer 55.000 tons uden last. Besætningen talte fem danskere, mens resten kom fra Indien, Filippinerne og Østeuropa.« For de nyansatte assistenter blev besøget en så stor oplevelse, at de straks efter begyndte at læse mere om havets mastodonter. »Det var fantastisk at være ombord, men heldigvis anløber Triple E ofte Hong Kong, så det bliver bestemt ikke sidste gang, vi er det. For det er i sig selv imponerende, at disse store skibe er et hverdagssyn herude i Hong Kong, mens det i Danmark nærmest er en attraktion,« siger Dennis Boelt.

18.270 containere Triple E-skibene var verdens største containerskibe, da det første, Mærsk Mc-Kinney Møller, blev leveret i 2013 fra det sydkoreanske værft Daewoo. Siden har andre rederier bygget større skibe, men alligevel gør de 20 Triple Eskibe sig bemærket i al verdens havne. Hvert skib har en længde på 399 meter og kan hver bære 18.270 20-fodscontainere. »Vi fik megen information fra kaptajnen. Følelserne var splittet mellem at stille alle de spørgsmål, der lå på tungen, eller holde mund for ikke at virke udvidende. Men den første følelse vandt,

Den Danske Sømandskirke i Hong Kong blev stiftet i 1979. I begyndelsen samarbejdede kirken med den norske sømandskirke, men i 1981 lejede den sig ind på to adresser, der er ejet af den engelske organisation Mission to Seafarers. Begge steder hedder Mariner’s Club. På Middle Road i bydelen Tsim Sha Tsui – få skridt fra forretningsgaden Nathan Road – har Den Danske Sømandskirke kontor, præstebolig og adgang til kirkesal og mødefaciliteter. Det er også her, at kirkens julebasar bliver afholdt. Den Danske Sømandskirke holder også til i Mariner’s Club på havnen i bydelen Kwai Chung. Her har kirken indrettet et Danish Room, hvor søfolk har mulighed for at slappe af, få en kop kaffe og en snak. Det er er også her, at kirkens assistenter bor.

Rejsen dertil Hong Kong er et unikt rejsemål, hvor man som turist kan opleve et multikulturelt og multireligiøst samfund. Flere flyselskaber flyver direkte fra Europa til Hong Kong. For eksempel SAS, der flyver direkte til Hong Kong fra Stockholm.

Web www.soemandskirken.org

t Et kig ind i Danish Room.

NYT | 7


”

BERLIN

Jeg glæder mig til at lære menigheden at kende Jens Frederik Olsen bliver ny præst ved Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken. NYT har mødt ham til en snak om kirke og gamle vinylplader.

»J

eg glæder mig til at komme i gang og til at lære menigheden at kende.« Sådan siger Jens Frederik Olsen, der er ansat som ny præst ved Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken. Han er uddannet cand.theol. i 2010 fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som sognepræst i Dovre 150 kilometer nord for Lillehammer i Norge. Her har han blandt andet lært at være præst under andre forhold, og den erfaring vil han tage med til Berlin.

En anden præstegerning »Jeg har altid haft et ønske om at arbejde i en udlandskirke. I de danske sømands- og udlandskirker er der et fast holdepunkt og noget, der knytter menigheden sammen på en særlig måde. Det er især vigtigt, når man som dansker bor i en anden by i et andet land,« siger Jens Frederik Olsen og fortsætter: »Den præstegerning, jeg nu lægger bag mig, er dog en noget anden end den, jeg kommer til i Berlin. I Berlin vil jeg komme tættere på menigheden, og jeg ser frem til at holde samtale med medlemmerne 8 | NYT

og lade dem vide, at nu er der kommet en ny præst. Man kan sige, at når jeg nu skal være præst i en overskuelig menighed, er der mulighed for at få øjenkontakt med menigheden. Jo mindre samfund, jo oftere er der en berøringsflade.«

Valgte alligevel teologien Det stod ikke skrevet nogle steder, at den 45-årige fra Albertslund skulle være præst. Han er opvokset i et hjem uden kirkegang, men alligevel valgte han teologien. »Jeg hører til den generation, der har fået en kirkefremmed opvækst. Det var ikke naturligt for min familie eller jeg at tage del i gudstjenestelivet, så det er kommet med alderen. Jeg kan dog huske, at jeg bad Fadervor med min mor da jeg var barn,« siger Jens Frederik Olsen og fortsætter: »Jeg er nok det, man kalder bredt folkekirkeligt orienteret. Jeg tilhører ikke nogen af de kirkelige retninger.«

Lou Reed på vinyl Privat er han gift med norske Bergljot Bleken, og sammen har de to drenge på henholdsvis 14 og 22 år. I sin fritid er han meget optaget af musik. Vel at mærke den slags, der kommer ud gennem de gamle vinylplader.

Tekst og foto | Bo Nygaard Larsen

Christianskirken Dansk kirkeliv i Berlin går tilbage til 1880. Her oprettede danske navere foreningen Freja. I 1912 blev en egentlig menighed grundlagt med navnet Hans Tausens Danske Menighed i Berlin. Kirken fik sit nuværende navn i 1928, og siden 1967 har den holdt til i Brienner Strasse 12.

Krigene og Muren Den Danske Kirke har oplevet to verdenskrige og én kold. Den 13. august 1961 blev Berlinmuren opført, og fra 1962 og frem til Murens fald i 1989 afholdt kirken gudstjenester i både Vest- og Østberlin.

Bogen I 2014 udkom bogen Levende stene – I krig og fred – Dansk kirke i Berlin gennem 100 år. Bogen koster kr. 150,- og kan købes hos DSUK på www.dsuk-butik. dk eller ved henvendelse til sekretariatet.

Web www.christianskirken.de


BERLIN

s Jens Frederik Olsen er ny præst ved Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken.

»Jeg kan godt lide at sidde med et pladecover mellem hænderne, og så mener jeg, at der er forskel på lyden, når jeg hører musik på vinyl. Jeg er mest til rock som for eksempel Lou Reed og Mazzy Star. Når det gælder vinylplader, er jeg lidt af en samler,« siger Jens Frederik Olsen. Han bliver indsat i stillingen søndag den 13. december ved en gudstjeneste i Christianskirken. »Det bliver fantastisk at fejre jul med min nye menighed. Det vil give et godt afsæt for det videre samarbejde i respekt for det vigtige arbejde, der er sket gennem årene i Berlin,« siger Jens Frederik Olsen.

Jeg hører til den generation, der har fået en kirkefremmed opvækst. Det var ikke naturligt for min familie eller jeg at tage del i gudstjenestelivet, så det er kommet med alderen. Jens Frederik Olsen

NYT | 9


AKTUELT

MARGITH SKRIVER

Dubai Efter flere års tilløb har DSUK nu påbegyndt et forberedende arbejde i Dubai. Det vil sige et arbejde, hvor behovet for en fast dansk præst skal undersøges nærmere. »Mange danskere i Dubai har længe haft et ønske om at få tilknyttet en dansk præst, og nu er vi så gået i gang med af få afdækket det reelle behov,« siger Margith Pedersen, der er generalsekretær i DSUK. DSUK har derfor af Dansk Kirke i Sydfrankrig delvist frikøbt pastor Carl Bjarkam til opgaven. Det vil sige, at han i en periode både skal være præst for danskerne i Sydfrankrig og i Dubai. »Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet, og efter mit første besøg i Dubai er jeg meget optimistisk,« siger Carl Bjarkam. | Bo

London Den Danske Kirke i London er i øjeblikket ved at rejse midler til en omfattende renovering. Planen omfatter renovering af facacen, et nyt varmesystem og en ombygning, der vil skabe mere plads i kirken og de tilhørende lokaler. Kirken har et højt aktivitetsniveau, der er ved at sprænge alle rammer. Byggeprojektet er sat til £2,5 millioner, svarende til små 25 millioner danske kroner. | Bo 10 | NYT

Tekst | Margith Pedersen, generalsekretær, DSUK Foto | Rune Hansen

Det er med stor glæde, at vi nu har en ny, dansk præst klar til at rejse til Christianskirken i Berlin. Jens Frederik Olsen er klar til opgaven, som det fremgår af interviewet på de foregående sider. Det hører absolut til sjældenhederne, at en præsteansættelse bliver så svær og uforudsigelig. DSUK ansætter og udsender præster i et nært og godt samspil med de lokale menighedsråd og kirkeråd. Og selv om der skulle være uenighed i menighedsrådet om, hvem man ønsker som præst, har vi altid fundet en fælles vej frem. I processen siden juni i år i Berlin har der været en del turbulens, fordi en uenighed i menighedsrådet førte til en formands udtræden af rådet og diskussioner om procedurer. Der har heldigvis igennem hele forløbet været et klart flertal for at indstille Jens Frederik Olsen til posten - og derfor kan han ansættes og sendes afsted. De mange proceduredrøftelser har udsat udsendelsen fra det, der oprindeligt var meningen: at en ny præst skulle kunne gå i gang pr. 1. september. Efter den ekstraordinære generalforsamling den 25. september i Christianskirken har menigheden vist så stor opbakning til det siddende menighedsråd, så der ikke længere er noget at vente efter. Her var der også et stort flertal for at ekskludere den tidligere næstformand af menighedsrådet og af den forening, som driver Christianskirken, begrundet i, at næstformanden har skadet kirkens arbejde og omdømme. Nu skal vi videre, og der er nok at tage fat på for en ny præst. Det er en ulykkelig sag med stor skade for Christianskirken og også for kirkens økonomi. Den tidl. næstformand har rejst en sag mod menighedsrådet. Men alle kræfter må sættes ind for at styrke kirken, kirkelivet og fremtiden for den danske kirke i Berlin. Der er nok at tage fat på, og jeg håber, at menigheden bakker op – også ved indsættelsen af Jens Frederik Olsen den 13. december – og fremover. Heldigvis har vi kunnet trække på gode vikarer i perioden: Hanne Sander og Claus Helsbøl. Men det bliver velsignet godt at få en ny dagligdag til at fungere i Christianskirken i Berlin.

Skibsbesøg Sidste år aflagde DSUKs sømandspræster og assistenter 1.452 skibsbesøg over hele verden. I 2013 var tallet 1.394. | Bo

+ 10.000 DSUK fortsætter sin succes på Facebook. Nu følger flere end 10.000 mennesker over hele verden vores arbejde. Dermed er Facebook DSUKs største medie, hvor vi hurtigt kan skrive om arbejdet i vores kirker.

Dansk jul

Det handler om juletraditioner, når museumsdirektør Benno Blæsild søndag den 15. november kommer til Den Danske Kirke i Paris, Frederikskirken. Benno Blæsild er direktør på Fregatten Jylland, men er også kendt som den måske største ekspert i de danske juletraditioner. | Bo


AKTUELT

Køb vores unikke julekort af ESBEN HANEFELT KRISTENSEN

Lær dansk i udlandet med Danes Worldwide Nyt tilbud til danskere over hele verden Tekst og foto | Danes Worldwide Det kan være en udfordring at holde fast i det danske sprog, når man bor i udlandet. Ikke mindst for børnene, hvad enten de taler dansk i forvejen eller ej. Derfor har Danes Worldwide nu lanceret en ny vidensportal med titlen Lær dansk i udlandet. Portalen, der er tilgængelig helt gratis, rådgiver og vejleder danske forældre, der flytter til eller allerede bor i udlandet. Her kan de få svar på de mange spørgsmål, der handler om at udvikle og vedligeholde deres børns danske sprog, når hverdagssproget bliver et andet. Websitet Lær dansk i udlandet er udviklet af Danes Worldwides lærere i samarbejde med eksterne sprogeksperter og er fyldt med nyttig viden og information, som gør det lettere for både forældre og børn at holde fast i det danske sprog og dermed også kontakten til de danske rødder. »Især når familien rykker teltpælene op og flytter til udlandet i kortere eller længere tid, er der rigtig mange udfordringer, der skal håndteres. Alle skal

vænne sig til nye omgivelser og en ofte helt anden hverdag – ikke mindst børnene, som pludselig skal tale et fremmed sprog i skolen. Derfor har vi samlet en lang række råd til familierne om, hvad de kan gøre i den situation,« siger lærer og leder af Danes Worldwides Online Danskundervisning Carina Kjær Busk. Lær dansk i udlandet indeholder blandt andet en værktøjskasse, hvor flere af Danes Worldwides lærere via små videoindslag giver eksempler på øvelser og lege, der kan være med til at aktivere det danske sprog i hverdagen. »Man skal huske, at det at tale dansk ikke kun er at mestre et sprog – det er også at indgå i et fællesskab omkring det danske sprog, Danmark og dansk kultur,« siger Carina Kjær Busk. og fortsætter: »Derfor er det ekstra vigtigt at få lært sine børn dansk, når man som dansker bor i udlandet.«

4 kort kr. 30,Tlf | 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk

www.dsuk-butik.dk

| www.laerdanskiudlandet.dk

NYT | 11


ESBEN HANEFELT KRISTENSEN

Esben Hanefelt Kristensen – manden bag årets julekort og julemærker fra DSUK

Tekst | Bo Nygaard Larsen Fotos | Michael Bo Rasmussen/Baghuset

Julekort fra Aalborg til resten af verden

H

an er det, man på de kanter kalder jow. For udeforstående kan det betyde så meget, men for nordjyder er ordet det tætteste, man kan komme en egentlig adling. Jow betyder sådan set bare rar, og det er, hvad Esben Hanefelt Kristensen er. Den internationale kendte maler fra Aalborg har det med at gå med træsko, når han taler med folk, og selv lægger han gerne ører til dem, der har noget at fortælle. Han er i ordets bedste betydning nysgerrig på andre mennesker fra hele verden, og derfor er hans malerier da også fyldt med detaljer, der er inspireret af forskellige kulturer.

12 | NYT

»I mine malerier bruger jeg udtryk fra den keltisk kunst, persiske miniaturer, egyptisk kunst og indianerkunst. På den måde får jeg vist den magfoldighed, der er i verden,« siger Esben Hanefelt Kristensen. Det gælder også de to julekort og fem forskellige julemærker, han netop har lavet for DSUK. Det ene julekort viser Jomfru Maria med Jesusbarnet, mens det andet forestiller de tre vise mænd. »Det er jo velkendte motiver, som jeg har malet mange gange før. Men hver gang er det et nyt maleri, og for mig bliver det aldrig en rutine,« siger Esben Hanefelt Kristensen og fortsætter:


ESBEN HANEFELT KRISTENSEN

»Da jeg takkede ja til opgaven fra DSUK, vidste jeg med det samme, at det skulle være noget med Jomfru Maria og de tre vise mænd. De har appel til hele verden, og det er jo det, som de danske sømands- og udlandskirker også har.«

Faren som udlandspræst Han er ikke ukendt med de danske sømands- og udlandskirker. Hans far, Kjeld Kristensen, blev i en sen alder præst og har været præst ved de danske kirker i Mijas og Luxembourg. »Paradoksalt nok nåede jeg aldrig at besøge ham, mens han var dansk præst i udlandet. Når vi var sammen, skete det altid her i Danmark, men jeg har ofte hørt ham fortælle om det vigtige arbejde, der bliver udført i de danske kirker verden over. Og jeg ved, hvor meget min fars år i både Spanien og Luxembourg har betydet for ham‚« siger Esben Hanefelt Kristensen. Selv blev han også engang opfordret til at blive præst. Søren Lodberg Hvas, tidligere biskop i Aalborg og tidligere biskop for Sydslesvig og DSUKs emigrantmenigheder og storbymenigheder i Europa fortalte ham, at hvis han læste lidt teologi, ville han blive en god præst. »Det var selvfølgelig smigrende, men jeg har det sådan, at jeg prædiker bedst gennem mine billeder,« siger han. Og det har han gjort siden 1992, hvor den store danske bibeloversætelse udkom. Bibelselskabet ville i den forbindelse have ham til at lave en illustreret børnebibel. »Det var en helt ny verden for mig. Jeg havde ikke før beskæftiget mig med kirkekunst, så i løbet af ganske kort tid læste jeg Bibelen fra ende til anden. Det var en stor mundfuld, men det gav mig masser af inspiration til mine billeder,« siger Esben Hanefelt Kristensen. Resultatet blev bogen Bibelen - udvalgte fortællinger, der til dato har solgt flere end 400.000 eksemplarer og er udgivet i en lang række lande. »Det sender mig jo op i en liga med De små synger,« siger han med et grin i stemmen. Hans billedbibel blev begyndelsen på en stor karriere som fortolker af det bibelske univers. »Jeg er kristen, men jeg opfatter mig ikke som mere religiøs end så mange andre. Jeg ser mig mere som røveren på

korset. Dog har jeg svært ved at forlige mig med præster, der ikke tror på Jesu opstandelse. Det er et nummer for vattet,« siger Esben Hanefelt Kristensen.

Julen er noget særligt Han ser på det originalbillede af det motiv med Jomfru Maria med Jesusbarnet, han har lavet til DSUK. »Julen er noget særligt. Uden jul og påske er der ingen kirke og er du et religiøst menneske, hænger det hele sammen,« siger Esben Hanefelt Kristensen, der malede motiverne til DSUK i sommerens varme. »Det rører mig nu ikke så meget at tænke på jul på den måde, for så er jeg midt i en arbejdsproces. Men for nogle år siden ville Alt for damerne lave en julereportage fra vores hjem. Det var midt i juli måned, hvor vi til ære for fotografen sad i en julepyntet stue og spiste and og flæskesteg. Det var for meget af det gode, så det gør vi nok ikke igen foreløbig,« siger Esben Hanefelt Kristensen.

Rod i 9000 Aalborg Hans domæne er og bliver 9000 Aalborg. Her har han trådt sine barnesko, og her følger han fra sofaen de lokale fodboldhelte fra AaB. Som andre kendte kunstnere er han også blevet forsøgt lokket til at slå sig ned i København, men den slags falder han ikke for. »Hvorfor skulle jeg dog flytte? Nordjylland er et dejligt sted, hvor jeg hurtigt kan køre til restauranten ved Børglum Kloster og drikke en kop kaffe eller en tur til Vesterhavet. Her i byen kender jeg alle, og jeg kan altså sagtens finde inspiration her i Aalborg,« siger Esben Hanefelt Kristensen.

indianerreservater, der lå langt fra alt, og dér tænkte jeg på, hvorfor indianerne ikke kunne få lov til at være i fred. Der er jo masser af plads derovre,« siger han. Det kan lyde som en politisk udmelding, og er det måske også. Men mest af af alt er det blot hans stille bøn om at respektere forskellighederne i verden. Dermed er vi tilbage ved hans grundlæggende tema om mangfoldighed. »Der skal være plads til alle her i verden, og derfor går mangfoldighed igen i alt det, jeg laver. I USA lærte jeg af indianerne, at vi skal have respekt for det, der svømmer i vandet, det, der flyver i luften, og det, der kryber på jorden. Det vil jeg gerne vise i mit eget billedsprog,« siger han og fortsætter: »Derfor kan jeg ikke lade være med at bruge skaberværket. Vi mennesker skal passe på med ikke at ødelægge det hele. Vi skal ikke fælde skovene, for der skal også være plads til det vilde liv i naturen.« Det er blandt andet den passion, han fortsat arbejder på. Esben Hanefelt Kristensen skal helst male hver dag, og på en god dag holder han fyraften kl. 18.30. »For mig hænger arbejde og fritid sammen. Du kan sige, at jeg aldrig laver noget, fordi jeg arbejder med min hobby. Eller så kan du sige, at jeg altid arbejder, fordi det hele fletter sig ind i hinanden. For mig er det et privilegium at gøre det, jeg har lyst til. Og så er jeg beæret over, når for eksempel DSUK ringer og spørger, om jeg vil male deres julekort og julemærker. Det giver mig en tro på, at det ikke er helt tosset, hvad jeg laver,« siger Esben Hanefelt Kristensen – en jow mand fra Aalborg.

På Harley i USA Det betyder ikke, at han ikke også har øjnene med sig andre steder. Det skete for eksempel i 2003, hvor han sammen med sin svoger i anledning af Harley Davidsons 100-års-jubilæum rejste tværs gennem USA på motorcykel. »Det var på mange måder en øjenåbner for mig, fordi USA er så stort, og fordi der er så mange øde steder. Vi kørte gennem nogle

s Esben Hanefelt Kristensen i sit atelier i Aalborg. NYT | 13


SYDFRANKRIG

PRINSGEMALEN TOG DANSKERNE I SYDFRANKRIG MED STORM

s Prinsgemalen i højt humør under receptionen på

Tekst og fotos | Bo Nygaard Larsen

rådhuset i Cannes.

H t Prinsgemalen og borgmester i Cannes, David Lisnard, på byens havnepromenade.

an kom, læste digte og sejrede. Sådan lyder den korte version af det besøg, som Prinsgemalen aflagde i Den Danske Kirke i Sydfrankrig onsdag den 23. september. Den lidt længere fortælling begyndte tidligere samme dag på Cannes’ historiske rådhus. Her var Prinsgemalen som byens officielle gæst inviteret af borgmester David Lisnard til en lukket reception. Blandt gæsterne var repræsentanter fra dansk erhvervsliv, Den Danske Kirke i Sydfrankrig og Danske Sømands- og Udlandskirker, og de blev alle vidner til muntre taler fra både Prinsgemalen og borgmesteren.

Regatta Royal Som en del af sit program i Cannes skulle Prinsgemalen deltage i Regatta Royal – en sejlads, som har fået sit navn efter Kong Christian X. Efter receptionen kørte han og gæsterne – med politie14 | NYT

skorte – dertil byens havnepromenade, hvor Prinsgemalen lagde en krans ved Kong Christian Xs buste. Derefter gik turen til Holy Trinity Church.

Lang forberedelse Her blev Prinsgemalen modtaget af pastor Carl Bjarkam, der sammen med en til lejligheden nedsat komité havde planlagt det kongelige besøg ned til mindste detalje. »Forberedelserne stod på i 10-11 måneder. Sidste efterår henvendte Kjeld Andersen sig til mig og fortalte, at han sammen med nogle venner gerne ville lave et arrangement til fordel for kirken. Via nogle kilder vidste han, at de med stor sandsynlighed kunne få Prinsgemalen til at deltage. Og så tog det hele fart,« siger Carl Bjarkam og fortsætter: »I kirken nedsatte vi en særlig komité, der skulle stå for hele planlægningen. I begyndelsen arbejdede vi hemmeligt, og da ar-


SYDFRANKRIG

s I samtale med Prinsgemalen. Fra venstre er det Margith Pedersen, generelsekretær i DSUK, Jesper Bitsch, formand for kirkerådet, Anne E. Jensen, formand for DSUK, Prinsgemalen og Carl Bjarkam, pastor.

rangementet var faldet på plads, kunne vi offentliggøre det. Så gik vi i gang med at finde sponsorer, mens vi fortsatte detailplanlægningen. Især den sidste måned op til arrangementet var særdeles hektisk.«

En fyldt kirke Holy Trinity Church var fyldt til sidste plads. Digtoplæsningen med Prinsgemalen havde været udsolgt i månedsvis, og den festklædte forsamling oplevede en eftermiddag, der også bød på operamusik med blandt andre Gitta-Maria Sjöberg Mellem de musikalske indslag læste Prinsgemalen op af et udvalg af sine digte. På fransk naturligvis. Da de sidste ord var faldet, brød de taktfaste klapsalver løs. »Det gik godt. Rigtig godt. Det havde vi også forventet, men det er klart, at nerverne sad lidt ude på tøjet, fordi der

var så meget, der skulle falde i hak. Derfor var det en stor lettelse for os alle, at Prinsgemalen og tilhørerne virkede tilfredse med dagen,« siger Carl Bjarkam, der mener, at det kongelige besøg havde stor betydning for danskerne i Sydfrankrig. »Dagen var god for sammenholdet blandt danskerne hernede. Vi fik alle en stor oplevelse, og kirken fik en god omtale. Det var også dejligt at lave et arrangement af både kirkelig og kulturel karakter, for som udlandskirker har vi netop til opgave er at varetage dansk kirke og kulturliv for danskere i udlandet,« siger Carl Bjarkam.

Stort overskud Også økonomisk var dagen en succes. Med bidrag fra en række fonde fik kirken et overskud på 22.000 Euro. Samtidig støttede Sallingfondene besøget

med et øremærket beløb til nye vinduer I præsteboligen. »Med overskuddet kommer vi i kirken ud af 2015 med et overskud i stedet for et underskud. Overskuddet svarer til det, vi kan hente på en gennemsnitlig julebasar, så med Prinsgemalens besøg får vi to gange jul hernede i år,« siger Carl Bjarkam. For Anne E. Jensen, formand for DSUK, der også deltog i arrangementet, var det med til at understrege den store betydning, som de danske sømands- og udlandskirker har til kongehuset. »Forbindelsen med en danske sømands- og udlandskirke og kongehuset er vigtig. Dronning Margrethe er protektor for DSUK, og på den måde bliver linket mellem kirke og kongehus synliggjort,« siger Anne E. Jensen.

NYT | 15


AKTUELT

Stat og kirke

Julestue

Det er ikke kun i Danmark, at statens forhold til den kristne kirke er til debat. Det samme gælder for eksempel Luxembourg, hvor regeringen har vedtaget at skære markant i støtten til landets kristne kirke. Defor har Den Danske Kirke i Luxembourg i dens kirkeblad sat fokus på, om noget tilsvarende kan ske i Danmark. Ifølge kirkeminister Bertel Haarder (V) er svaret nej. »Når forholdet mellem kirke og stat i Danmark kommer til diskussion, har kritikerne af de nu­værende tætte bånd det med at slå på, at tiden simpelt hen er løbet fra den danske folkekirke­model,« siger Bertel Haarder og fortsætter: »Folkekirken er åben for alle til hver en tid. Ingen afkræves særlig hellighed eller medlemsskab i indgangsdøren. Der er stor frihed for præsterne til at afgøre, hvordan evangeliet skal forkyndes. Det sker alt sammen i fuld respekt for, at det er det levende ord i den konkrete, lokale menighed, det hele kommer an på.« For Bertel Haarder en folkekirkeordningen den bedst tænkelige. »I al sin støvede kringlethed er folkekirken resul­tatet af en lang historisk udvikling i inderlig vek­selvirkning med det store flertal af danskerne og dansk kultur. Ligesom monarkiet. Det bliver den ikke ringere af.Tværtimod,« siger Bertel Haader.

Lørdag den 28. november kl. 13-16 afholder Sømandskredsen i Vester Skerninge julestue. Det sker i Krosalen, Krovej 4 i Vester Skerninge – lige over for Vester Skerninge Kirke. Der vil være salg af kranse, dekorationer, juleting og -sager og meget andet. Igen i år vil der være et arbejdende værksted og musikalsk underholdning. Overskuddet går til DSUK. | Bo

| www.dankirke.lu

s Hans Aage Koller Nielsen i Hong Kong Tekst og foto | Bo Nygaard Larsen

LANDGANGEN Det er som om, at han har været der altid. Men Hans Aage Koller Nielsen har kun været sømandspræst ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong i knap 17 år. Nu er han imidlertid gået fra fra borde og har opsagt sin stilling. »I foråret havde jeg nogle helbredsproblemer, som fik mig til at overveje, hvor hurtigt tiden går. Og derfor traf jeg den beslutning at gå ned ad landgangen og opsige mit arbejde som sømandspræst i Hong Kong, mens tid er, og vende hjem til Danmark,« siger Hans Aage Koller Nielsen.

Som var det i går Han kom til Hong Kong i 1998 og husker det, som var det i går. »Jeg husker endnu varmen, der strømmede mod mig, da jeg gik ud fra lufthavnen. Men Hong Kongs varme gjalt også alle de mennesker, jeg mødte både til lands og til vands. Varmen kom strømmende imod mig, og jeg fandt Hong Kong et absolut fortryllende sted at være. Og derfor har jeg absolut nydt de snart sytten år, jeg har været her i Hong Kong. Sømandspræste-

stillingen har ikke kun været mit arbejde, men også mit liv,« siger han.

Ny rejseapp

Sømand af hjertet Sømandspræstearbejdet har en særlig plads i hans hjerte. »Det har været et priviligeret arbejde, fordi der så stor velvilje, hjælpsomhed og opbakning omkring sømandskirken. Opbakning omkring forskellige arrangementer, søndagens gudstjenester og ikke mindst omkring basaren,« siger han og husker de mange møder, han har haft med sømændene i kirkens såkaldte Danish Room på Hong Kongs havn. »En sømandskirke er jo også præget af sømændene, som altid bringer liv og et friskt pust ind i Danish Room. Danish Room var altid fyldt med sømænd i weekenderne. Nogle af sømændene er blevet mine venner for livet,« siger Hans Aage Koller Nielsen og fortsætter: »Tak af hjertet for 17 dejlige år som sømandspræst i Hong Kong. Tak for støtte, opbakning og stor overbærenhed«.

Udenrigsministeriets Borgerservice har lanceret appen UM Rejseklar, der kan downloades via App Store. UM Rejseklar giver let adgang til en række af de produkter, som Borgerservice allerede tilbyder danske rejsende og danskere i udlandet. Samtidig er det muligt via geolokalisering målrettet at hente og sende info om det relevante opholdsland. Via appen kan man blandt andet finde de seneste rejsevejledninger, nærmeste danske ambassade eller konsulat, registrere sit ophold i udlandet på danskerlisten og modtage pushbeskeder i krisesituationer i udlandet. | Bo | www.um.dk

16 | NYT


Juleevangeliet – Vismænd med gaver

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Jul 2015

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Udgivet af: Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker · www.dsuk.dk

KØB ÅRETS JULEMÆRKE FRA DSUK MED MOTIVER AF ESBEN HANEFELT KRISTENSEN 1 ARK MED 18 MÆRKER KR. 20,WWW.DSUK-BUTIK.DK • TLF | 7026 1828

Kunstner: Esben Hanefelt Kristensen · Produktion: Johansen Grafisk

Troværdighed Ærlighed Tryghed Skal du rejse ud eller hjem? Få hjælp til en god rejseoplevelse og favorable priser

Bestil nyt katalog med uforglemmelige oplevelser

2015

Tlf. 8723 1230 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk

7592 2022

Uforglemmelige oplevelser!

Adventsgave Kalendergave Mandelgave Julegave Besøg www.dsuk-butik.dk

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE KYSTSKIPPER SKIBSFØRER SÆTTESKIPPER

EFTERUDDANNELSE SPECIALKURSER

Ellenet 10 5960 Marstal Tlf. 6253 1075 E-mail: marnav@marnav.dk www.marnav.dk

NYT | 17


NEKROLOG + MINIPRÆDIKEN

Nekrolog over Niels Henrik Arendt

Niels Henrik Arendt, tidligere biskop over Haderslev Stift og biskop for Dansk Kirke i Sydslesvig, døde mandag den 24. august, 64 år gammel. Med Niels Henrik Arendts død har dansk kirkeliv mistet en markant personlighed og en dygtig teolog, der gennem fem årtier har bestridt en række centrale embeder i folkekirken. Fra 2007 til 2014 var han medlem af DSUKs bestyrelse. Hans engagement i folkekirken var stort, og han havde altid en god pointe at bidrage med i enhver debat. Det oplevede man også i Dansk Kirke i Sydslesvig, hvor han udviste stor forståelse for de udfordringer, som mindretalskirken står overfor. Han blev cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1974, og var fra 1975 til 1992 sognepræst i Naur og Sir sogne ved Holstebro. I 1992 blev hans domprovst i Haderslev, og syv år senere blev han valgt som stiftets biskop. Det kom bag på de fleste, at han valgte at gå af som biskop i 2013 for at blive sogenpræst i Staby-Madum Sogn i Vestjylland. Men for Niels Henrik Arendt var det blot en naturlig konsekvens af selve præstegerningen, hvor kirkens møde med folket er afgørende. Med Niels Henrik Arendts alt for tidligere død har DSUK mistet en kær ven og en solid støtte. Æret være hans minde. Tekst | Bo Nygaard Larsen Foto | Scanpix

18 | NYT

MINIPRÆDIKEN Tekst | Viggo Jakobsen, provst, Flensborg Foto | Bo Nygaard Larsen

Helligåndskirken i Flensborg skaber en herlig ramme om gudstjenesten. De tykke mure indgyder ro. Akustikken underbygger vellyd ved musik og sang. Tænk på de herlige ord, vi finder hos Esajas: »Dine mure skal du kalde frelse og dine porte lovsange«. Er det da ikke et vidunderligt billede på kirken? Dette underlige hus, ikke fordi huset kan rumme Gud. Men Guds ord kan rumme og ramme os. Guds ord kan løfte os. Og »frelse« betyder netop frihalse. Et udtryk hentet tilbage fra slavetilværelsen. Slaven havde ofte en lænke om halsen, som forhindrede vedkommende i at stikke af. En befriet slave var så en frihalset slave. Og kristeligt set betyder frelse, at som slaven sættes fri, sættes mennesket fri gennem Guds kærlighedserklæring. Jo, kirken skal igen og igen minde os om den frihed og frimodighed Guds budskab beriger menneskelivet med. Bjørn Nørgaards kunst i Helligåndskirken fra 2013 har skænket kirkerummet endnu et givende løft og en ekstra dimension til forkyndelsen af denne frihed. Ikke kun fordi kunstværket med

alle dets elementer er velgørende smukt at se på; men primært for hvad kunsten fortæller os. Med Pinseporten vælter pinseunderet så at sige den gamle selvoptagne og selvforherligende forvirring (udtrykt ved Babelstårnet) og skaber menighed. »Endnu ser vi i et spejl, i en gåde«, siger Paulus. Vi betragter pinseunderet via et spejl, og vi må give Paulus ret. Vi forstår ikke underet til bunds; men vi løftes alligevel, for vi får med kunstværket en opløftende gave oven i. Kunstværket fortæller hver eneste betragter på overbevisende måde, at vi selv er med som en del af pinseunderet. Dermed bliver friheden ikke en frihed fra – som om vi skal leve uden sammenhæng, uden forpligtelse. Den frelse, der forkyndes er en frihed til. Mennesket gøres fri til at se, at det, Gud kræver af mennesket, er sandheden om livet. Livets lovsang lyder i kærlighedens bundethed, i fællesskab, i samhørighed, i viljen til at betragte medmennesket som en broder eller søster i Jesus Kristus.


KIRKE+KULTUR Grundtvig, Danmarks store salmedigter, havde sine kvinder. Størst betydning havde Marie Toft. Men historien om de to er også historien om en stor sorg – og derfor også om en stor kærlighed. Birgitte Stoklund Larsen, der er generalsekretær i Bibelselskabet, skriver her om Grundtvigs og Maries forhold. De mødte hinanden midt i 1840erne, hvor Grundtvig var omkring de 60 år og Marie en enke på godt 30. Deres ægteskab var intenst, og sorgen blev uoverskuelig, da Marie døde efter blot tre års ægteskab. | Bo Birgitte Stoklund Larsen | Paradisskyggen. Med Grundtvig i kærlighed og krise 192 sider. Kr. 249,95. Kristeligt Dagblads Forlag.

Ser du månen, Daniel er en af dette efterårs mest omtalte bøger. Puk Damsgård, mellemøstkorrespondent på DR, fortæller her historien om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. I bogen får vi historien om hans kidnapning og hans 13 måneder lange ophold i Islamisk Stats fængsel i den syriske by Ragga. Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler - Daniels medfanger. | Bo Puk Damsgård | Ser du månen, Daniel. 204 sider. Kr. 199,-. Politikens forlag.

Det er svært at komme uden om Stefan Zweig i den europæiske litteratur. Kristeligt Dagblads Forlag har her genudgivet hans Erasmus af Rotterdams triumf og tragedie. Bogen blev skrevet i 1934 som et modsvar til nazisterne og deres fordømmelse af jøder som Stefan Zweig selv. Da nazisterne tog magten i Tyskland og hastigt førte Europa mod endnu en krig, fandt Stefan Zweig et forbillede i renæssancetænkeren Erasmus af Rotterdam (1466-1536). Med bogen hylder Zweig humanismens ideal om fred og oplysning, men erkender samtidig, at Erasmus’ idealer også kan føre til tragedie i mødet med verden. | Bo Stefan Zweig | Erasmus af Rotterdams triumf og tragedie. 188 sider. Kr. 199,95. Kristeligt Dagblads Forlag

Jesper Nielsen, tidligere ungdomsrådgiver ved Den Danske Kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke, debuterer med denne fortælling. Asgun er 12 år gammel, da hun begynder sin træning som hvalkriger. Hun er datter af marsken i Vikaros og en del af en ældgammel slægt, der har tæmmet og reddet hvaler i tusindvis af år. Et sandt eventyr for børn i alle aldre. | Bo

Julen står for døren, og dermed også de mange veldækkede borde med dansk julemad. I denne bog har kokken Claus Meyer samlet 50 af sine bedste opskrifter på alt, hvad der hører december til af spiselige sager. Naturligvis kommer han også med gode tips til den velsmagende nytårsmenu. En bog, man kun kan blive sulten af – over hele verden. | Bo

Nok er de forladte, men de er der endnu. Jan Elhøj og Morten Kirckhoff har gennem de seneste seks år besøgt flere end tusind forladte steder verden over. Abandoned 2 følger efter 1eren fra 2011 og giver med unikke billeder indtryk af steder, der engang emmede af liv. Begge bøger er inden for fænomenet Urban Exploration, hvor det handler om at dokumentere stedernes forfald. | Bo

Jesper Nielsen | Asgun Ness. 329 sider. Kr. 249.95. Mellemgaard.

Claus Meyer | Claus Meyers julemad. 144 sider. Kr. 149.95. Lindhardt & Ringhof.

Elhøj & Kirckhoff | Abandoned 2. Kr. 250,-. Købes via www.forladtesteder.dk NYT | 19


SYDCALIFORNIEN

s Vibeke Alnor Fong og Anne-Grethe Krogh Nielsen på bustur i Vancouver.

Historien

Drømmene lever videre i Californien Interview med Vibeke Alnor Fong og Anne-Grethe Krogh Nielsen fra Den Danske Kirke i Sydcalifornien Tekst | Margith Pedersen Fotos | Margith Pedersen, Colourbox

B

are fordi en dansk udlandskirke ikke er medlem af DSUK, betyder det ikke, at der ikke er fælles interesser. Derfor var Den Danske Kirke i Sydcalifornien, Yorba Linda, inviteret med, da DSUK i slutningen af august afholdt Amerikakonvent i Vancouver. Med på konventet var Vibeke Alnor Fong, der er medlem af menighedsrådet, og Anne-Grethe Krogh Nielsen, der er præst i kirken, og de fik begge lejlighed til at fortælle om deres kirke. Anne-Grethe Krogh Nielsen var første gang 20 | NYT

præst ved kirken fra 2004 til 2006. I mange år blev præster fra Danmark ansat for to år – den tid, hvor det er muligt at få orlov fra embede i folkekirken. I 2008 søgte hun præstestillingen og har været der siden. Vibeke Alnor Fong fortæller, at det var et ønske i menigheden at kunne få præster, som kunne blive længere end de to år ad gangen. Anne-Grethe Krogh Nielsen og hendes familie tog springet:

Emanual Danish Evangelican Lutheran Church of Southern California blev grundlagt i 1906 og har i dag flere end 750 medlemmer.

To kirkeskibe

Som mange kirker i Danmark har også Danish Lutheran Church et kirkeskib hængende i selve kirken. Der er tale om en model af Fregatten Jylland, som ægteparret Kenneth Hansen skænkede kirken i 1966. Faktisk har kirken to kirkeskibe. Det andet skib stammer fra Den Danske Kirke i Charlotte Amalie på St. Thomas.

Web www.danishchurchsocal. com


SYDCALIFORNIEN

»Vi kendte forholdene og havde været glade for at være i Yorba Linda, så valget var ikke så svært. Nu har jeg fået Green Card og er ansat i tre-årige perioder, som løbende evalueres. Hvert år udfylder både menighedsrådet og jeg et spørgeskema om mit arbejde, så vores forventninger løbende bliver afstemt. Det er helt anderledes end i Danmark, men jeg har det fint med det,« siger AnneGrethe Krogh Nielsen. Vibeke Alnor Fong understreger, at det også vender den anden vej: »Dermed bliver også Anne-Grethe Krogh Nielsens forventninger og ønsker til menighedsrådet formuleret, og vi kan løbende justere på både arbejdsvilkår og prioriteringer for kirken. Når det går godt, giver det meget positiv energi,« siger hun. Men med ansættelsen i Yorba Linda sagde Anne-Grethe også farvel til trygheden som tjenestemand i folkekirken med dermed tilhørende pension og andre rettigheder. Hun er ansat direkte af menighedsrådet og forhandler således lønpakken direkte.

Au pair i Los Angeles Vibeke Alnor Fong kom til Los Angeles i 1981 som au pair i et år, men vendte efter uddannelse i Danmark tilbage i 1984. Hun begyndte at komme i kirken i 1985 og blev gradvist mere og mere engageret. Hun har været medlem af menigheden siden 1989. Som for så mange blev det kærligheden, der blev afgørende for, at hun er blevet lige siden. Et års tid efter tog hun kontakt til menigheden og blev aktiv.

Kirkens historie Emanual Danish Evangelican Lutheran Church of Southern California er det officielle navn for kirken – til daglig kaldet The Danish Lutheran Church. Det er en stor menighed med 750 medlemmer, hvoraf cirka 350 er aktive. Der er et gennemsnit på 65 deltagere til søndagsgudstjenesten, som er på engelsk. Én gang månedligt er der dansk gudstjeneste med efterfølgende middag, hvor der kommer 110-140 mennesker. De nuværende bygninger er dels kirke, dels forsamlings- og kulturhus. Når man kommer ind ad hovedindgangen, går man ind i kirken til højre. Går man ind til venstre, er der store og små mødelokaler.

Den nuværende kirke er indviet i 1995 – flyttet fra det centrale Los Angeles, hvor menigheden blev grundlagt den 5. juni 1906.

Fandt danskere i telefonbogen Fem danskere tog dengang telefonbogen og spottede dansk-klingende navne, og ringede dem op, og spurgte, om de ville være med til at lave en dansk menighed. I de første år delte de præst med den danske menighed i Solvang. De var fra begyndelsen meget bevidste om, at de selv ville definere sig som dansk menighed. Den første kirke blev bygget i 1937 - med stor stolthed over, at det kunne lykkes for dem at nå så vidt. Mange danskere kom til området i 1950erne – i den samme udvandringsbølge, som gik til Canada og også blev grundlag for de danske emigrantmenigheder i Canada, som fortsat eksisterer. Den Danske Kirke er medlem af ELCA, Evangelical Lutheran Church of California, og underlagt ELCAs biskops tilsyn. Dermed har menigheden en anden model end alle andre danske kirker, som er medlemmer af DSUK, som udsender danske præster og under dansk biskoppeligt tilsyn. Jeg spurgte engang under et besøg og ved en samtale med menighedsrådet, hvad grunden var. Jeg fik svaret: »Hvordan kan vi være kirke i en amerikansk sammenhæng og have tilsyn af en biskop, som ikke kender den aktuelle kontekst.« Mit modspørgsmål var: »Hvordan kan I være dansk kirke uden denne forbindelse?« Tilsammen rummer disse synspunkter både en spænding og en sammenhæng mellem det danske og den aktuelle situation for menigheden. Anne Grethe Krogh Nielsen understreger, at den lokale tilknytning er en styrke. »Vi tager del i lokale opgaver. Lokale spejdere bruger vores faciliteter, og vi inviterer lokale indenfor«.

Præsten sikrer det danske

præster i to-årige perioder. I flytte- og byggeperioden 1993-96 havde kirken en pensioneret amerikansk præst. Tiden med præster for to år ad gangen gav over en årrække en fornyelse og spændstighed, men efter nogle år blev behovet for større kontinuitet tydeligt. »Vi er mere danske nu end tidligere i forhold til gudstjenesten,« siger Vibeke Alnor Fong og forstætter: »Vi anvender dansk liturgi, danske salmer – også på engelsk. Og helt afgørende har vi nadver hver søndag. Præsten bruger dansk præstekjole og messehagel, så der er en tydelig sammenhæng med den danske gudstjeneste. Det, der for alvor adskiller, er indsamlingen, som er grundlaget for kirkens eksistens.«

Fra emigrant- til storbykirke Vibeke Alnor Fong fortæller, at der efter kirkens flytning fra centrum af Los Angeles til Yorba Linda skete et generationsskifte. Den gamle menighed var opmærksom på, at hvis deres kirke skulle bestå, skulle der ske noget. Derfor var der et meget bevidst fokus på at åbne kirken. Emigranternes børn og børnebørn blev som regel ikke medlemmer af kirken. I 70erne og 80erne kom en del danske unge. Nogle af dem blev, stiftede familie og som en naturlig ting kom de i kirken med deres børn til dåb, konfirmation osv.

Tilstrømingen fortsætter Og så er tilstrømningen af danskere til Los Angeles fortsat. Der kommer danskere til farmaceutindustrien, i underholdningsbranchen som musik, TV og film, og i IT-industrien. Herudover er der lokale medlemmer, som aldrig har haft forbindelse til Danmark, men af forskellige grunde har valgt denne kirke som deres. »I dag er vi en kirke med mange forskellige grupper. Vi har ikke taget noget fra de gamle emigranter, men vi har tilføjet noget, som betyder at der er et levende kirke- og kulturliv, - og der dermed fortsat er grundlag for kirkens arbejde,« siger Vibeke Alnor Fong.

I menighedsrådene gennem årene har man været meget bevidste om at danske præster var afgørende for forbindelsen til folkekirken. I perioden fra 1986-92 og igen fra 1997-2008 havde man danske NYT | 21


Salmer på dansk og tysk. Deutsch-Dänisches Kirchengesangbuch

kr. 248,-.

Send dine brugte frimærker til DSUK

Det Kgl. Vajsenhus Forlag www.dsuk-butik.dk

BO CENTRALT I KØBENHAVN • Stor morgenbuffet inkluderet i prisen • Gratis internet • Medlem af Green Key • Mødelokaler op til 40 personer

BEST WESTERN HOTEL HEBRON Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 ·hebron.dk

Poul L. Nielsen

Erik Larsen,

Stenbjergvej 98

Madumvej 60B

9220 Aalborg Ø

2610 Rødovre

Tlf | 9813 7335

Tlf | 4491 6534

BEST WESTERN

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår D.S.C. Trading

D.S.C. Trading Ltd.

D.S.C. Trading er leverandør af: Skandinavisk konfekture, slik, fødevarer, isenkram m.m. til bl.a. de danske kirker i udlandet. D.S.C. Trading Ltd. A/S · Import & Export · www.dsc-trading.dk · dsc@dsc-trading.dk 22 | NYT

Scan us / Call us


AKTUELT

DSUK AFHOLDT KONVENT I VANCOUVER

Hvad vil det sige at arbejde for den kristne menigheds liv og vækst? Sådan lød temaet, da DSUK afholdt konvent for de danske sømands- og udlandskirker i Canada og Argentina i dagene 24.-29. august i Vancouver. Med på konventet var også repræsentanter fra DSUK, heriblandt generalsekretær Margith Pedersen. »De danske sømands- og udlandskirker ligger spredt over store områder, og derfor er det ikke så tit, at kirkerne har mulighed for at have fælles drøftelser. Derfor afholder vi med mellemrum konventer som dette i Vancouver,« siger Margith Pedersen. | Bo

Køb vores lodseddel senest den 15. november på www.dsuk-butik.dk.

Skrab nedenfor

Serie A

Serie B

Kontrolnummer

Serie A Drømmerejse (værdi 40.000,-) 50 håndklæder fra Georg Jensen (værdi á 240,-) 200 gavekort til Kop & Kande (værdi á 200,-) Serie B Supergavekort til flere end 100 butikker (værdi 25.000 kr.) 3 duge fra Georg Jensen (værdi á 1.240,-) 100 gavekort til Coop Danmark (værdi á 250,-) 100 gavekort til BR Legetøj (værdi á 200,-)

m

.796,178 kr.

nce r fo rk

gevinster • præ mie su

2 cha

4 55

på

Skrab dig til en drømmerejse

r.

,- • 20

Igen i år afholder DSUK Verdensbasar. Det sker lørdag den 14. november kl. 11.00-16.00 i Lindevang Kirke på Frederiksberg. Traditionen tro vil der på basaren blive solgt varer fra hele verden for på den måde at udtrykke, at DSUK arbejder globalt. Sæt allerede nu kryds i kalerenden. | Bo

Radiogudstjeneste

To vinderchancer for kun kr. 20,Landslodsedlen 2015 Danske Sømands- og Udlandskirker

VERDENSBASAR

Stil ind på DR P1 søndag den 6. december kl. 10.00. Her vil radiostationen nemlig sende direkte fra gudstjenesten i Den Danske Kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke. Prædikant er Mogens Bering Rasmussen. | Bo

Book et foredrag DSUK har en række foredragsholdere, der kommer ud til sognene for at fortælle om dansk kirkeliv i udlandet. Konfirmander, ældreeftermiddag, sogneaften. Se foredragslisten på www.dsuk.dk/foredrag. | Bo

NYT | 23


Jorden rundt Singapore

Mijas

Den Danske Sømandskirke i Singapore fejrede i dagene 3.4. oktober sit 30-års-jubilæum på adressen Pender Road. Det blev fejret med en gudstjeneste og en reception, der tiltrak mange af østatens danskere. Hovedtaler var ambassadør Berit Basse. | www.dkchurch.com

December måned er for de fleste lig med stress og jag. Men sådan behøver det ikke at være. Derfor afholder Den Danske Kirke i Mijas, Margrethekirken, dagsretræten Jul i hjertet. Det sker lørdag den 12. december med pastor Iben Snell (billedet). »Forestil dig at slukke mobiltelefonen en hel dag og glemme alt om verdens larm og travlhed. For en tid lukker vi dagliglivets sædvanlige aktiviteter ude for i ro og mag at fokusere på et åndeligt liv,« siger Iben Snell. | www.margrethekirken.com

Sydney

Oslo

Skåne

Der er langt fra Australien til Danmark. Ikke mindst ved juletid. Derfor inviterer Den Danske Kirke i Sydney, Frederikskirken, igen i år til fælles juleaften for alle danskere i byen. | www.danishchurch.org.au

To gange om året afholder Den Danske Kirke i Oslo gudstjeneste. Næste gang er søndag den 29. november kl. 16.00, hvor Rikke Aagaard Nielsen prædiker. Gudstjenesten finder sted i Slottskapellet på det norske kongeslot. | www.dsuk.dk/oslo

Den Danske Kirke i Skåne har skabt en god tradition for en dansk gudstjeneste juleaften. Det vil også ske i år, når kirken onsdag den 24. december kl. 15.00 afholder gudstjeneste i Lockarps Kirke. Pastor Oluf Steinlein vil prædike. | www.dsuk.dk/skaane

Schweiz

London

New York

Domænenavnet er det samme, men udtrykket er anderledes. Den Danske Kirke i Schweiz har fået ny hjemmeside, hvor kirkens kirkelige og kulturelle tilbud bliver præsenteret. Derudover har kirken – som noget nyt – et særligt menupunkt med titlen »Ny i Schweiz«. Og naturligvis bliver der skrevet om landets fire danske menigheder i Genéve, Bern, Zürcich og Basel.

Traditionen tro indbyder Den Danske Kirke i London til fælles juleaften for de af byens danskere, der ellers skal tilbringe julen alene. Tilbuddet gælder derfor unge, som ikke har fri, og som derfor ikke kan komme hjem og holde jul med familien, og for de midaldrende og ældre, hvis familie og venner er andre steder, og som derfor skal være alene i år. Der bliver serveret traditionel, dansk julemad – med dans om træet til sidst. | www.danskekirke.org

| www.dankirke-ch.com

24 | NYT

Humøret var højt, da kirkeminister Bertel Haarder (V) fredag den 16. oktober besøgte Den Danske Sømandskirke i New York. Her fik han lejlighed til – som det fremgår af ovenstående foto – at tale med sømandspræst Julie Sløk og kirkerådet. | www.dskny.org


Jorden rundt Hele verden Siden 1981 har Danes Worldwide afholdt sommerskole for danske børn i udlandet. Igen i år fandt den sted på tre forskellige adresser på Fyn. Blandt tilbudene var konfirmation. Konfirmanderne havde inden konfirmationen modtaget undervisning via portalen abc.danes.dk. Det skete med udgangspunkt i Peter Madsens tegneserie Menneskesønnen. I alt fik de 18 tilmeldte konfirmander 56 timers undervisning, og forløbet sluttede af med konfirmation i vejstrup Kirke søndag den 22. juli. For undervisning og konfirmation stod sognepræst Lizette Harritsø. Også i 2016 vil der være konfirmation i forbindelse med sommerskolen. | www.danes.dk

Norwich I engelske Norwich bor der en lille koloni af danskere, der igen i år kan fejre dansk julegudstjeneste. Det sker lørdag den 6. december kl. 13.00 United Reformed Church. Prædikant er Else Hviid.

Hamborg

s Einar Zobbe og Karsten Holst Thomsen.

Pelepas For 20. gang slår Den Danske Sømandskirke i Hamborg, Benediktekirken, dørene op for sin store julekoncert. Det sker mandag den 14. december i Sct. Michaelis Kirche i Hamborg. På den samme dag vil der finde tre julekoncerter sted, og traditionen tro byder programmet på forskellige kunstnere. Blandt dem den færøske sangerinde Tóra Vestergaard (billedet). | www.dankirke.de

Karsten Holst Thomsen, assisstent ved International Seamen’s Centre i Port of Tanjung Pelepas i Malaysia, er en hyppig gæst på de danske skibe, der anløber havnen. På ovenstående billede er han ombord på Triple E-skibet Margrethe Mærsk, hvor han får en god snak med kaptajn Ejner Zobbe. »Det er altid dejligt at komme ombord på skibene og vise, at vi i DSUK er der for de søfarende. Vi bliver altid godt modtaget, og det udtrykker, at de søfarende er glade for vores tilstedeværelse. Meget ville være anderledes for dansk skibsfart uden mødet mellem de søfarende og DSUK og omvendt,« siger Karsten Holst Thomsen. NYT | 25


JULEKRYBBER

J

ørgens ulekrybber En julekrybbe har mange udtryk. Det mener i hvert fald Jørgen Holm, sømandsog kolonipræst i Gøteborg. Hans passion er krybber fra hele verden. Vi har besøgt ham og hans unikke samling i Gøteborg. Tekst og fotos | Bo Nygaard Larsen

D

en blide julemusik strømmer stille ud fra den transportable CD-afspiller. Den skaber den ideelle ramme for Jørgen Holms udstilling af julekrybber, som han har stillet op her i kælderlokalet under Den Danske Sømands- og Kolonikirke i Gøteborg. For ham er en julekrybbe ikke bare en julekrybbe. Det er en passion, der har fulgt ham gennem det meste af livet. »Min interesse for julekrybber går tilbage til barndomshjemmet, hvor vi havde en lille julekrybbe. Den fremstillede fødselsscenen i typisk sydeuropæisk stil. Den var af plastik, Made in Hong Kong og købt i Frederiksværk Boghandel for 9 kroner og 95 øre,« siger Jørgen Holm. Siden da er samlingen vokset og tæller i dag næsten 100 krybber fra hele verden. »Jeg synes simpelthen, at det er fascinerende at se, hvordan en given kultur og tradition vedrørende

26 | NYT


JULEKRYBBER

klædedragt, byggestil, dyrehold og hudfarve præger julekrybbernes udseende,« siger Jørgen Holm, der som den samler, han er, næsten altid køber en krybbe med hjem, når han er ude at rejse. Det gælder for eksempel krybberne fra Sydeuropa. »I disse krybber minder stilen mere om noget, man kan finde i Tyrol, end det, man må forvente har været virkeligheden i Betlehem. Det finder jeg meget interessant, fordi denne spænding mellem kristendommens universalisme og den konkrete intime og menneskelige udformning i en given kultur er teologiens virkefelt. Kristendommens indhold er troen på Guds ord talt til verden gennem Jesus Kristus. Kristendommen er med andre ord universel, men det er altid i en given kultur og tradition, at vi forstår os selv som kristne,« siger Jørgen Holm og fortsætter: »Menneske først og kristen så, sagde Grundtvig og henviste til menneskelivet som den konkrete levede dagligdag, hvor trosliv og menneskeliv er vævet ind i hinanden. Julekrybben udtrykker det samme, og er i den forstand et stærkt udtryk for inkarnationens radikalitet.«

Den katolske tradition En julekrybbe er noget så simpelt som en tableauopstilling, der med figurer viser

den stald i Bethlehem, hvor Jesus blev født. »Centrum er barnet i foderkrybben, der måtte gøre det ud for en vugge, samt Maria og Josef. Foderkrybben giver naturlige associationer til en stald og der er derfor næsten altid også en okse og et æsel, samt eventuel andre af staldens dyr,« siger Jørgen Holm og viser rundt i sin imponerende samling.

Et pusterum i travlheden Det er nemlig ikke et tilfælde, at hans julekrybber hvert år i december bliver sat frem i kirkens kælder. »Jeg vil gerne vise menigheden de forskellige julekrybber og hvordan, kristendommen kommer til udtryk gennem lokale kulturer,« siger Jørgen Holm og fortsætter: »Samtidig giver den her specielle julestue et pusterum i en travl december. Her kan man sætte sig ned, lytte til musikken eller gå rundt og se på de forskellige krybber og så fortolke ud fra det, man ser.« Netop den enkeltes fortolkning af en julekrybbe er en væsentlig pointe for Jørgen Holm. »Selvom grundscenen er sat af de bibelske beretninger, er der altid mulighed for at drage sine egne konklusioner. For eksempel ved at få vished for, at Je-

sus blev en af os, hvor vi så end lever i verden. Julekrybben er således et af de steder, hvor man kan observe, hvordan kristendommen befæster sig i det kulturelle,« siger Jørgen Holm.

Giv en krybbe i gave Af samme grund er han langt fra færdig med at indkøbe krybber. »Nej, det er jeg bestemt ikke,« griner Jørgen Holm og fortsætter: »Der er altid en nuance eller en fortolkning, jeg ikke har set før. Der er ikke to julekrybber, der er ens. Nogle har figurer uden ansigtstræk, andre som for eksempel den fra Playmobil har glade ansigter, der står og smiler ud til verden. Men det er jo også med til at fortælle historien om krybben. At det er noget, der kan samle alle over hele verden og ikke mindst i alle aldersgrupper.« Han tøver da heller ikke med at opfordre andre til at begynde at samle på krybber – eller give en som gave. »Mangler man en advents- eller en julegave til et barn eller en voksen, kan det passende være en krybbe. Også selv om den er Made in Hong Kong eller China. Den kan man sagtens blive glad for, og måske den i lighed med mig selv kan blive den første i en stor samling,« siger Jørgen Holm.

NYT | 27


NAVNE

GLOBAL NAVNEGUIDE Tiltrædelser

Fratrædelser

BERLIN

HONG KONG

Jens Frederik Olsen tiltræder den 15. december som præst ved Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken, og som ambassadepræst ved Den kongelige danske Ambassade i Berlin. I vikarperioden siden sommer og indtil Jens Frederik Olsen tiltræder, har Claus Helsbøl, Rødekro, været vikar i september og igen fra den 3.-14. december 2015. Hanne Sander, Charlottenlund, har også vikarieret i sommerens løb og tager en tørn mere fra den 1. oktober til den 15. november 2015.

EDMONTON

Jørgen Flensted-Jensen tiltræder som vikarpræst for Den Danske Kirke i Edmonton fra den 15. november 2015 til den 31. januar 2016.

SYDSLESVIG

Torben Mølgaard Jørgensen tiltrådte som vikarpræst for de danske menigheder i Tønning og Vestejdersted, Sydslesvig, den 1. oktober og indtil en ny præst er ansat i embedet, forventeligt 1. februar 2016.

Velkommen til nye medarbejdere. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker jer alt godt på de nye arbejdspladser.

28 | NYT

Sømandspræst Hans Aage Koller Nielsen går på pension og fratræder sin stilling ved Den danske Sømandskirke i Hong Kong den 31. december 2015.

EDMONTON

Pastor Carl-Gustav Christensen fratrådte sin stilling om præst for Den Danske Kirke i Edmonton, Canada, den 31. oktober 2015. Han tiltræder en stilling som sognepræst i Frederiks, Viborg Stift.

SOGNENE DSUK er folkekirken i udlandet. Derfor er der en naturlig forbindelse mellem de danske sogne og de danske sømands- og udlandskirker. Det er da også årsagen til, at mange menighedsråd er medlem af DSUK. »Denne opbakning fra Danmark betyder meget for vores kirker ude i verden,« siger DSUKs generalsekretær Margith Pedersen. | Bo

DSUK-DAG

SYDSLESVIG

Pastor Matthias Skærved er fratrådt sin stilling som præst for de danske menigheder i Tønning og Vestejdersted den 31. august 2015. Han er tiltrådt et vikariat i Skt. Michaelis sogn i Fredericia.

Hjertelig tak for en stor indsats i kirkerne for en kortere eller længere periode.

s Kristian Sørensen taler på DSUKdagen i Herlev. Foto | Rune Hansen.

Herlev Sogn har i en årrække haft en tradition med en årlig dag til fordel for DSUK. I år er ingen undtagelse, hvor DSUKdagen finder sted søndag den 8. november. Dagen begynder med gudstjeneste kl. 10.00 i Herlev Kirke, hvorefter der er frokost, lotteri og foredrag i Sognehuset. For foredraget står Kristian Sørensen, der er tidligere assistent ved Den Danske Sømandskirke i Rotterdam. Kristian Sørensen har efter sin hjemkomst fra den hollandske havneby holdt en række foredrag om sit arbede og om det at være dansk kirke i udlandet. | Bo


TUR TIL HAMBORG Tag med til den nordiske julekoncert i Sct. Michaelis Kircke i Hamborg. Sådan lyder opfordringen fra DSUKs stiftsbestyrelser i Viborg og Aarhus Stifter. Mandag den 14. til tirsdag den 15. december arrangerer de to bestyrelser en fælles bustur til den tyske hansestad, hvor den nordiske julekoncert er det egentlige formål. Den Danske Sømandskirke i Hamborg, Benediktekirken, er med til at arrangere koncerten. | Bo

TUR TIL PARIS Nu kan du støtte os med MobilePay s Marianne Gyldenkærne Foto | Bo Nygaard Larsen

Notre Dame, Eiffeltårnet, det jødiske Mariakvarter og meget mere. Der bliver nok at se, når DSUKs stifsbestyrelse i Viborg Stift arrangerer en tur til Paris i dagene 19. - 23. maj næste år. Guide på turen er Marianne Gyldenkærne (billedet), der er tidligere præst ved Den Danske Kirke i Paris, Frederikskirken. Hun har et solidt kendskab til byernes by og vil føre deltagerne sikkert gennem turens program. Prisen for turen er kr. 5.700 med tillæg for eneværelse. Med i prisen er flybillet, hotelophold, morgenmad og entreer. Tilmeldingsfristen er den 1. december. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ann-Marie Fuglsang Breum, tlf 2324 6221 eller på e-mail amfuglsang@mail.dk. Det er ikke en forudsætning at være bosat i Viborg Stift for at deltage i turen. Der er mulighed for fly fra både Aalborg og Billund. | Bo

31 19 66 00

Danske Sømands- og Udlandskirker www.dsuk.dk

NYT | 29


ADRESSER

Velkommen til vores kirker verden over

EUROPA BELGIEN

MALAGA ØST Montepino 19 C, Urb.

FRANKRIG

LUXEMBOURG

Las Palomas, 18.697 La Herradura, Spanien

NICE Association Eglise Danoise,

Fra november til april

154 Avenue de la Colle Villa 8,

www.danskeklub.dk

06800 Cagnes sur Mer, Frankrig, tlf +33 493 29 08 44

MIJAS Margrethekirken,

www.eglisedanoise.org

Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas, E-29649 Mijas Costa, tlf +34 952 58 74 81

BRUXELLES Den Danske Kirke, Vor

LUXEMBOURG Den Danske Kirke,

Frue Kirke, Rue Washington 27-29,

www.margrethekirken.com

28 rue Paul Wilwertz, L-2738 Lu-

B-1050 Bruxelles, Belgien,

xembourg, tlf +35 2 43 46 77

tlf +32 (0)2 660 93 34

SVERIGE

www.dankirke.lu

www.dankirke.be

GØTEBORG Dansk Koloni- og Sø-

ENGLAND HULL Danish Seamen’s Church, 104 Osborne Street, HU1 2PN

PARIS Frederikskirken, 17 rue Lord Byron, F-75008 Paris, tlf +33 142 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Hull, England, tlf +44 14 82 22 54 69

mandskirke, Thorild Wulffsgatan

SCHWEIZ

23 09 GENÈVE Association Eglise

www.dkig.se

Danoise, 2, Ch. Taverny, CH-1218 Grand Saconnex, Gèneve, tlf +41

HOLLAND

8, S-413 19 Gøteborg, tlf +46 31 82

22 798 80 18

TYSKLAND

www.dankirke-ch.com BERLIN Christianskirken, Brienner

ROTTERDAM Deense Zeemanskerk, Coolhaven 1-7, 3015 GC,

SPANIEN

Rotterdam, tlf +31 10 476 40 16

Strasse 12, D-10713 Berlin, tlf +49 30 873 44 30 www.christianskirken.de

www.kirken.nl

HAMBORG Benediktekirken, Dansk Sømandskirke, Ditmar Koel LONDON The Danish Church, 4 St Katharine’s Precinct, London NW1

Strasse 2, D-20459 Hamborg, tlf

MELLEMØSTEN

+49 40 37 13 00 www.dankirke.de

4HH, tlf. 020 7935 7584 www.danskekirke.org

ISRAEL

LONDON DANSK KFUK, 43 Mares-

SYDSLESVIG 23 præster er her anALGECIRAS International Seaman’s

sat ved danske kriker og menighe-

field Gardens, Hampstead NW3

JERUSALEM Danish Church,

Center, Av. Virgen Del Carmen

der. Kirkekontoret, Wrangelstrasse

5TF, GB-London, tlf +44 20 74 35

Bar Kochba Str. 91/5, IL-97892

15,3, E-11201 Algeciras, tlf +34 956

14, D-24937 Flensborg, tlf +49 46

72 32

Jerusalem, tlf +972 2 5324254

632 664

15 29 25

www.kfuk.co.uk

www.israel.dk

www.algeciras.dk

www.dks-folkekirken.dk

30 | NYT


ADRESSER

Telefonen viser dig vej ... Med telefonen i hånden, er du altid tæt på en af vores kirker. Gå ind på vores mobile hjemmeside, m.dsuk.dk, hvor du via Google Maps nemt kan finde den kirke, der er nærmest dig. Bemærk, at ikke alle adresser er indentiske med gudstjenestestedet. Besøg de enkelte kirkers hjemmesider for nærmere information. På www.dsuk.dk kan du også finde oplysninger om vores mindre menigheder, der kun lejlighedsvis afholder gudstjeneste.

ASIEN

OCEANIEN

SYDAMERIKA GRIMSBY Danish Lutheran Church,

BANGLADESH

AUSTRALIEN

130 Main Street East, Grimsby, Ont.

ARGENTINA

L3M 1N8, tlf +1 905 945-8187 www.grimsby.folkekirken.dk

DHAKA Pastor Christa Lund Herum

SYDNEY Danish Church, Frederiks-

tlf +88 017 98595967,

kirken, 33-35 Hillcrest Road,

e-mail clh@danmission.dk

Pennant Hills, NSW 1715, tlf +61 2

SURREY Danish Lutheran Church,

enos Aires, tlf +54 114 362 9154

99 80 82 23

»Granly«, 15144-92 A. Avenue,

www.iglesiadanesa.com.ar

www.danishchurch.org.au

Surrey, B.C. V3R 7A6, tlf +1 604

HONG KONG + KINA

quesa, Carlos Calvo 257, 1102-Bu-

581-0628

NECOCHEA Iglesia Danesa,

www.granlychurch.ca

Calle 51-2966, 7630 Necochea Pcia. De Buenos Aires, tlf +54 22 6243 1345

HONG KONG Danish Seamen’s Church, 1/F. Mariners’ Club, 11

BUENOS AIRES Iglesia Dinamar-

NEW ZEALAND

Middle Road, Kowloon, Hong Kong, tlf +852 2368 8261

DUNEDIN Danish Church, 18 Green-

www.soemandskirken.org

hill Ave, Wakari, Dunedin 9010, New Zealand, tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

TORONTO Danish Lutheran Church, 72 Finch Ave. West, Toronto, Ont.

MALAYSIA

M2N 2H4, tlf +1 416 222 – 2494 www.dlctoronto.on.ca

PELEPAS International Seamen’s

TANDIL Iglesia Danesa, Maipu 599

Centre, Port of Tanjung Pelepas,

VANCOUVER Danish Lutheran

Johor, Malaysia

Church, 6010 Kincaid Street,

www.dkchurch.com

SINGAPORE

NORDAMERIKA CANADA CALGARY Sharon Danish Lutheran

7000 Tandil, tlf +54 2293 427 331

Burnaby, B.C. V5G 4N3, tlf +1 604

TRES ARROYOS Iglesia Danesa

298 – 6112

Moreno 114, 7500 Tres Arroyos,

www.danishchurch.vancouver.

Pcia De Buenos Aires, tlf +54 2983

bc.ca

42 3310

USA

Church, 210 10 AVENUE NE, Calgary, Alberta T2E 0W9, tlf +1 403

NEW YORK Danish Seamen’s Church,

719 3832

102, Willow Street, Brooklyn, NY

www. danishlutheranchurch.ca

11201-2202, tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

EDMONTON Danish Lutheran SINGAPORE Danish Seamen’s

Church, »Ansgar«, 9554-108 A.

Church, 10 Pender Road, Singapore

Avenue, Edmonton, Alberta T5H

099171, tlf +65 62 74 63 44

1C1, Canada, tlf +1 780 422-8777

www.dkchurch.com

www.ansgar.ca

NYT | 31


Magasinpost SMP ID-nummer 46653 s Også i London forbereder Den Danske Kirke sig på julens komme. Her er det pastor Else Hviid foran kirken Foto | Kåre Gade

Få en glædelig dansk jul på vores hjemmeside

H

vornår er der danske julegudstjeneste hvor? Hvad betyder den danske jul for danskerne i udlandet? Hvad gør man, hvis man står og manger en julesalme under fremmede himmelstrøg? Disse og andre spørgsmål vil blive besvaret på DSUKs særlige juleside, der går i luften første søndag i advent. »Det er femte gang, at vi har sådan en juleside, og erfaringen viser, at den bliver brugt,« siger DSUKs generalsekretær Margith Pedersen og forsætter: »Den danske jul betyder meget for danskerne ude i verden, for det er ofte ved juletid, at savnet til Danmark er størst. Det ved de også i vores kirker, hvor der bliver gjort en stor indsats for at skabe den bedste jul for både søfarende og fastboende«. På den særlige juleside vil der også være mulighed for at sende julehilsener på tværs af landegrænserne – fra person til person eller fra menighed til menighed. 32 | NYT

Også på facebook vil DSUK markere julen. Her følger flere end 10.000 personer med i livet i de danske sømands- og ud landskirker. »DSUK har fået et godt tag i facebook, der nu det medie, hvor vi er i kontakt med flest på den hurtigste tid. I december vil Facebooksiden naturligvis have fokus på advent og jul,« siger Margith Pedersen og pointerer, at det ikke kun gælder julefejringen i kirkerne. »Nej, vi vil også gerne tage del i udlandsdanskernes private juleforberedelser og julefejringer. Derfor kan vi kun opfordre til, at man lægger sine egne billeder ud på vores Facebookside, så andre kan blive inspireret af, hvordan juletiden også kan være,« siger hun. | Bo | www.dsuk.dk/jul


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
NYT november 2015 by Anne Meldgaard - Issuu