NYT august 16

nyt DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER NR. 3 · AUGUST - OKTOBER 2016 13. ÅRGANG

Dobbelt-interview

Præsten & Imamen DSUKs nyeste tiltag

Dubai

Folkekirke i udlandet | www.dsuk.dk

Er kirken for de unge? Tekst | Anne E. Jensen, formand DSUK Foto | Bo Nygaard Larsen

E

r kirken for de unge? Ja, kirken i udlandet er i høj grad for de unge. Kirkerne i udlandet understøtter netværk mellem de unge. Kirkerne leverer mødested og sammenhold. Mange kirker i udlandet har også sprogundervisning for børn og unge foruden selvfølgelig de traditionelle aktiviteter som f.eks. konfirmandundervisning. Når vi søger ungdomsmedarbejdere og junior­ assistenter* til kortvarige ophold ved kirkerne, er interessen ofte overvældende. Nogle steder er mere populære end andre, men unge er generelt meget positive for at deltage i dette arbejde. Overfor de ”digitalt indfødte” er det vigtigt, at vi er opmærksomme på en verden i forandring. Tidligere var kirken måske det eneste fælles mødested for alle danskerne i det fremmede, men i kraft af de sociale medier kan de i dag lettere finde hinanden og har mange nye mulig­ heder for at være i kontakt med det danske. Nogle steder, fx i Sydney, er kirkens Facebookgruppe simpelthen blevet et digitalt mødested for unge danskere. Andre steder skal man tænke i nye måder at møde de unge på. Flere og flere unge tager ud, ikke blot som au pairs, turister og ”backpackere”, men i stigende grad som en del af deres uddannelse.

* jobs og praktikmuligheder for unge bliver løbende opslået på vores Facebook side "ungderude"

NYT fra Danske Sømandsog Udlandskirker udkommer fire gange årligt og udgives af: Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK Oplag | 7.500 eksemplarer ISSN 1603-6689

2 | NYT

Det betyder at et stigende antal børnefamilier henvender sig til kirken i udlandet med behov for aktiviteter for børn og unge. Særligt i forbindelse med kriser har kirken vist sig som en vigtig støtte for unge i udlandet, også unge, som ikke ellers kom i kirken. Ved terroren i Paris har den danske kirke således oplevet, hvordan de unge kom til kirken, søgte sammen her og havde brug for personlige samtaler om de voldsomme oplevelser. Ovenstående er baggrunden for at DSUK sætter fokus på ungdomsarbejdet. Hvilke behov er der ved de enkelte kirker, og hvor er der vilje og evne til at løfte et stærkt ungdomsarbejde. Hvor meget skal DSUK støtte? I hvilket omfang kan dette arbejde ske i sam­ arbejde med folkekirken? Hvilken inspiration kan vi hente fra folkekirken, - og kan folkekirken hente inspiration fra kirkerne i udlandet? Et udvalg arbejder med disse spørgsmål, og de vil blive drøftet på Lands- og Repræsentantskabs­ mødet, inden bestyrelsen fastlægger principper for det fremtidige ungdomsarbejde i DSUK.

I en globaliseret verden er det et nyt vilkår, at man også skal lære at begå sig i andre lande og på andre sprog. Flere og flere danskere har en del af deres karriere i udlandet og tager af sted med familien.

Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

Redaktion Margith Pedersen, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør og layout Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk

Annoncer Margareta Bærentzen E-mail | mab@dsuk.dk

Næste nummer Udkommer 28. oktober 2016 Deadline er 26. september 2016

Forsiden Fra ørkengudstjeneste i Dubai Foto | Maria-Louize Helbo

Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 MobilPay | 3119 6600 Girokonto | 500-3660 DSUK Genbrug Silkeborg, Solrød www.dsuk.dk/genbrug

Indhold

Kirkedag i Sydselsvig Hele DSUK-familien i Sydslesvig var mødt op til festgudstjeneste og møde.

4

Jubilæer i kø En masse jubilarer afventer deres fejring. Bl.a. har flere kirker 40, 50 og 100 års jubilæum. Vi tager også lidt forskud på et jubilæum i 2017.

12-15 Jorden rundt i 2015 Hilsner fra en lang række kirker og menigheder op til Lands- og Repræsentantskabsmødet.

18-19

Generalsekretær Margith Pedersen | mp@dsuk.dk

Landssekretær Anders Friis Knudsen | afk@dsuk.dk

Formand Anne E. Jensen

Økonomichef Tommy Liechti | tl@dsuk.dk

Redaktør og kommunikationsmedarbejder Anne Meldgaard | nyt@dsuk.dk

Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

facebook.com/DSUK.DK

@DSUKdk

@DSUKDK

3 | NYT

Mindretal, stor glæde Tekst og Foto | Anne Meldgaard

S

øndag d. 1. maj var der kirkedag i Sydslesvig. Vores danske mindretalsmenigheder mødtes, og mange venner af Sydslesvig deltog med stor entusiasme i fejringen af det fælles danske mellem Kongeåren og Ejderen. Dagen indledtes i den smukke gamle kirke på Gottorp Slot, hvor flere præster, provsten samt biskoppen fra Ribe ledte en fyldt kirke igennem en smuk gudstjeneste. Her havde sangen vinger og altergangen gik i mange runder, - alene kirkebænkenes siddekomfort kunne der siges mindre flatterende om. Således bestyrket af ordet og visheden om, at robusthed nok er et ord i tiden, men at svaghed og tvivl hører mennesket til, fortsatte turen mod A. P. Møller Skolen, hvor dagens møde fandt sted. Fremlæggelse og godkendelse af årsberetning og årsregnskab syntes en formsag., Dog italesatte provst Viggo Jacobsen det faktum, at mindretallet er blevet mindre i hvert fald hvad angår medlemmer af de samlede sydslesvigske menigheder. Også rekruttering af præster til ledige stillinger og fuldtallige menighedsråd er en udfordring, der arbejdes intenst med.

Udfordringerne til trods leves der et rigt og alsidigt kirkeliv med mange spændende samarbejder og initiativer. Fx afstedkommer samarbejdet med Dansk Skoleforening julevandringer for børnehave- og skolebørn. Gode relationer til A. P. Møller Skolen betyder, at præsten har fast træffetid på skolen og i samarbejde med Voksenundervisningen arrangeres højskoledage og foredrag for at nævne enkelte tiltag.

Foto til venstre fra Gottorp Slotskirke og til højre fra A. P. Møller Skolen.

En tradition på kirkedagen er korte hilsner, og dem var der en hel del af. Ikke alle lige korte, men hver og en et kraftigt vidnesbyrd om de fælles bånd mellem to lande, mellem tidligere dansk terræn til Christiansborg, mellem musik, skole og Grænseforeningens liv. Ingen nævnt, ingen glemt, men et emne gik igen fra adskillige: Den Dansk-Tyske Salmebog, glæden over dennes tilblivelse og igangværende liv. Første oplag på 4.000 bøger blev udsolgt på ingen tid, og ved det just afholdte jubilæum for Bonn-København Erklæringen, var salmebogen levendegørelse af netop erklæringens ånd.

E

n glædelig dag i en helt særlig dansktysk familie, hvor lysten til at være sammen uanset antal er stor og dybtfølt.

Bonn-erklæringen af den 29. marts 1955 fastslår rettigheder og principper for det danske mindretal i Sydslesvig og skal ses i sammenhæng med København-erklæringen af samme dato. Erklæringerne beskyttede de respektive mindretal mod blandt andet diskriminering og sindelagskontrol og giver dem den frie ret til at bekende nationalitet. www.danmarkshistorien.dk A. P. Møller Skolen åbnede i 2008 som det 2. danske gymnasium i Sydslesvig. Desuden rummes fællesskolen, som modtager elever fra 7. klasse. Skolen er skænket til det danske mindretal af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål. Undervisningen foregår på dansk.

4 | NYT

Dansk i Dubai

"

Den svenske præst finder sin guitar frem og stemmer den, mens ørkenvindens brise får alterdugen til at flagre. Den danske præst, der i dag skal prædike, klæder om. Der er ingen benådning fra præstekjolens regulativer, selvom man står i Dubais ørken under solens hede og de 35 grader. Der er noget særligt ved på den måde at stå midt i Mellemøstens ørkenland og holde de skandinaviske, religiøse traditioner i hævd uden problemer. Godt nok har kirken lokaler inde i byen, men lige nu bruger vi de lokale omgivelser. Guds egen ørken under Guds egen himmel. Der er noget smukt og ydmygt over situationen. Samtidig er vi privilegerede, at det overhovedet kan lade sig gøre. Andre religioner tolereres.” Uddrag af kronik i Jyllands-Posten 5. maj Af pastor Maria-Louize Helbo

P

astor Carl Bjarkam fortæller: I Dubai bor der over 5.000 danskere (ex-pats, piloter, medarbejdere i olieindustri, IT- og ingeniørvirksomheder). Dubai er et økonomisk vækstområde og et godt udgangspunkt for handel med Afrika og Mellemøsten. DSUK iværksatte i september 2015 en undersøgelse af behovet for at etablere en præstestilling i Dubai. Det har nu udviklet sig til en rejsepræst stilling med henblik på at etablere en fuldtidsstilling i 2017 eller 2018. Stillingen skal oprettes i tilknytning til det norske sømandscenter. Den norske kirke har været tilstede i Dubai i 40 år med egne lokaler og boliger. For nogle år siden blev der tilknyttet en svensk præst og meningen er, at en dansk præst også skal tilknyttes, så sømandscenteret bliver en slags skan­ dinavisk kirke. Jeg er i Dubai ca. 1 uge pr. måned. Jeg bor for det meste på sømandscenteret og indgår i det daglige arbejde. Herunder gudstjenester og konfirmandundervisning etc. alt imens jeg arbejder på at organisere en dansk menighed. Det tætte samarbejde med den norske og svenske kirke er en altafgørende forudsætning for at etablere en fast stilling.

Vi underviser konfirmanderne sammen bl.a. på en ørkenlejr. Vi holder fælles gudstjenester, hvortil vi har udarbejdet en skandinavisk liturgi. Desuden er der et økumenisk samarbejde med især den anglikanske kirke, som har sørget for, at de skandinaviske præster kan have vielsesmyndighed. Den katolske kirke arbejder vi også sammen med, ikke mindst fordi de har et alterbrødsbageri. Generelt er det ikke noget problem at være kristen i Dubai og der kan også drives kirke. Dog er det strengt forbudt at missionere blandt muslimer. Dubai er generelt meget tolerant overfor andre religioner. Et af vores seneste tiltag er ørkengudstjeneste. Et bord, en dug og et lys er alt der behøves. På billeder ses Carl Bjarkam prædike og den svenske præst Marcus Nylander akkompagnere.

Tekst | Maria-Louize Helbo og Carl Bjarkam Foto | Maria-Louize Helbo

5 | NYT

På den anden side af vejen Tekst | Anne Meldgaard Foto | Anne Meldgaard og Bo Nygaard Larsen

C

hristianskirken i Berlin er genbo til Berlins ældste moské. På vejen ligger også en synagoge. En religionernes Champs Elysees kunne man komme til at tænke. Og hvordan spænder det nu af at være flere religioner dør om dør? Kan de overhovedet blive enige om noget? Det kunne være spændende at undersøge nærmere. Først en pæn henvendelse fra den danske præst i Christianskirken, Jens Frederik Olsen, til en af Imamerne ved moskéen, Mudassar Aziz. ”Vil du stille op til et dobbelt-interview i vores blad?” Og ja, det vil Aziz da helt sikkert.

”Til jul fik vi i den danske kirke en invitation fra moskéen, og den tog vi naturligvis imod. Så 2. juledag sad vi hér i moskéen en hel masse forskellige religioner under et tag og delte et måltid. Vi diskuterede religion på et professionelt paln i fuldstændig respekt og nysgerrighed”, supplerer Jens Frederik.

Til højre imam Mudassar Aziz og pastor Jens Frederik Olsen foran moskeen.

Organisationen Religions for Peace holder hvert år fælles fejring omkring jul, hvor alle deltagere medbringer mad og dyrker mødet med hinanden. Fejringen foregår på skift ved de forskellige menigheder; jødiske, buddistiske, hinduistiske, muslimske og kristne m.fl.. I 2015 var det i moskeen.

Herunder pastor Jens Frederik Olsen.

Jens Frederik har fortalt, at han selv er blevet positivt overrasket over den venlige modtagelse og udadvendthed moskeen har udvist.

"Men" tilføjer Aziz, " moskeen har også sin egen lange tradition for at inviterer andre religioner på besøg. Jeg har i moskeens arkiver set en invitation helt tilbage fra 1969, så det er en vigtig tradition".

Mine tanker kredser, da vi efter samtale i den danske kirke er på vej over gaden. Hvordan er det nu? Gir’ han hånd til kvinder? Må jeg overhovedet komme ind i moskéen?

Jens Frederik nikker og supplerer. ”Nu bliver det vores tur til at invitere igen og fortsætte det mangeårige positive naboskab, der altid har hersket hér”. Det skal vi værne om og huske på at besøge hinanden.

Svaret er ja til begge dele. Vi bliver taget meget hjerteligt imod, budt velkommen og vist rundt i den smukke moské.

Moskeen er Berlins ældeste og arkitekten skal efter sigende være inspireret af Taj Mahal. Den er slidt, men står for en renovering med penge fra menigheden.

Lidt forsigtigt starter jeg ud med ”hvordan er relationen mellem en muslimsk Imam og en dansk kristen præst egentlig? Er I mest forskellige eller mest ens? ”Aziz svarer hurtigt ”Oh, we have so much in common” (red: Åh, vi har så meget til fælles). ”Vi har hellige bøger, der fortæller os om Gud. Ja, vi kalder ham jo Allah, men det er det samme. Vi holder gudstjenester, udøver sjælesorg osv. Vi tror på profeter som Noah og Moses, vi tror på Jesus og kærlighed. Vi er enige om 85%, og så er der de sidste 15% - dem bliver vi nok aldrig enige om, desværre”. De griner begge, og jeg får rykket lidt rundt på nogle fordomme!

6 | NYT

Aziz fortæller. Her mødes vi i vores tro og fællesskab, og det er forbudt at tale dårligt om andre religioner. Det har vores åndelige leder bestemt for mere end 100 år siden. En anden regel hér er, at vi ikke kæmper med våben, kun med pennen. Vi går ind for modernisering af religionen, og vi bekender os ikke kun til fx shia eller sunni praksis. Vi tager fat i de dele, der giver mening i vor tid. Da Muhamed-tegningerne kom fra ­Danmark, skrev og sendte vi en bog til den danske tegner, for at fortælle ham, at vi ikke var enige i det, han fremstillede. Men vi respekterede hans ret til at gøre det”.

I moskeen kommer omkring 150 mennesker til fredagsbøn hver uge. De er sunnier, shiaer og en hel del andet.

M

enigheden er tydeligvis meget moderat, og Aziz nævner da også med et skævt smil, at deres moské og praksis ikke er lige populær i alle muslimske kredse. Jeg spørger dem, ”hvordan kan I som religiøse professionelle gøre en forskel for større respekt mellem religioner? ”. De svarer begge stort set enslydende: Vi kan mødes, være i dialog og lære hinanden bedre at kende sammen med vores menigheder. Flytte fokus fra de 15%, vi ikke er enige om til de 85%, som vi faktisk har til fælles. Det glemmer vi nemt i hele debatten.

Vi taler også om terror i Bruxelles og Paris. Aziz går ind for dødsstraf – det gør Jens Frederik ikke, men vi kan godt tale om det alligevel.

Juletur Nordisches Weihnachtskonzert og shopping i HAMBORG for DSUK Viborg og Aarhus stiftsbestyrelser

12.-13. dec. 2016 Tilmelding og yderligere information hos: Erik Berre Eriksen Tlf.: 86 75 08 00 21 60 43 40 Mail: erik@berre.com

eller Ane-Marie Fuglsang Breum Telefon 97 86 17 73 23 24 62 21 Mail: amfuglsang@mail.dk Pris 1.575,Pris v/min. 30 deltagere: Eneværelsestillæg: 300,-

7 | NYT

Drama i Paris V

andstandene er enorme, og der er strejker i gaderne. Paris er igen i vælten i udgangen af maj og i begyndelsen af juni. I Den Danske Kirke, Frederikskirken, er der også drama, men det er af en helt anden type. Her har størstedelen af dramaholdet fra Frederiksberg Sogn holdt sit indtog sammen med sognets kirke- og kultur­ medarbejder, Charlotte Falmer samt fire forældre. Året rundt arbejder børnene i menighedshuset på Pile Allé med teater, improvisation og drama over bibelfortællinger. Nu er de rejst til Paris for at vise, hvad de kan for børn og voksne tilknyttet Frederikskirken.

DSUKs kirker modtager ofte besøg hjemmefra. Mange danske sogne har særlige venskabsmenigheder og knytter bånd gennem en årerække. I dag er omtrent halvdelen af alle danske sogne medlemmer af DSUK. Vi håber en dag at kunne sige "alle danske sogne", for opbakningen og forankringen i folkekirken hjemme, har stor betydning for kirkerne ude.

8 | NYT

Omtrent 35 danskere, især småbørns­ familier, er mødt frem for at se dramaholdet. Behændigt sammenflettet oplever vi i et nutidigt og ungdommeligt set-up bl.a. Den barmhjertige samaritaner, Brylluppet i Kana og Den fortabte Søn. Der bliver sunget, danset og ar-ti-ku-le-ret tydeligt, så tydeligt som man nu kan, når man er teenager, ivrig og måske en lille smule nervøs. Hele kirken er i brug, og publikum griner, klapper og gynger med til ”Happy”-sangen. Stort og velfortjent bifald slutter formid­ lingen af bibelhistorie for denne gang.

Kirkens personale er involveret i besøget fra start til slut. Alle mand sover enten i kælder eller på kvist. Der er ikke helt madrasser nok, men det gør ikke noget, når man er ude for at opleve verden. Lige nu er de mellem 12 og 14 år de unge mennesker, fulde af fnis og ballade. Om få år er det dem, der rejser ud i verden for at bosætte eller uddanne sig. Og det er hér, at de danske sømands- og udlandskirker ofte bliver afsæt for fællesskab, tryghed og tilknytning til kirkelivet. Der er middag efter forestillingen. Dagen før var der fredagsbar med grill og ”Kong Frederik-drinks”. Søndag er der gudstjeneste og kirkefrokost. Lige inden dramaholdet tjekkede ind i kirken, tjekkede Det Danske Drengekor ud. Her var der fundet værtsfamilier til de unge sangere, bortset fra 6, som sov hos præsten. På alle måder er der fyldt med liv i kirken, og de ansatte såvel som frivillige gør en enorm indsats for altid at være imødekommende for besøg hjemmefra. Fortæl gerne denne historie hjemme i din sognekirke, kære læser, den er et fint billede på en del af det arbejde, DSUKs kirker gør rundt om i verden, hvor danskere færdes.

To særlige damer Anne i Hull Anne har i mange år været det faste omdrejningspunkt i Sømandskirken i Hull, når præster og assistenter holder skiftedag (dengang der var assistenter i Hull). Der er ingen, der som hende kan lave fiskefrikadellerne til julebasaren eller kagerne til festerne i sømandskirken. Anne har som værtinde i sømandskirken åbnet mange døre for søfolk, danskere og andre, som kom til kirken. Anne har besluttet at det nu er tid til pension, og fra DSUK skal lyde en stor tak for de mange års trofaste indsats samt alle gode ønsker fremover.

Emilie i Singapore Emilie runder i år 25 års ansættelse på kirken. Siden 1991 har Emilie arbejdet sammen med et væld af forskellige sømandspræster og assistenter. Hendes lange tid i huset på Mount Faber har gjort, at hun kender stedet som sin egen baglomme. Hun kender - næsten bedre end mange danskere - alle de danske mærke- og helligdage og ved præcis, hvad der er bedst at servere til hvert arrangement. I køkkenet føler hun sig altid godt hjemme, og der er ikke mange, der laver frikadeller, leverpostej, rugbrød, kringle eller brunsviger som hende. Stort tillykke og tak for det utrættelige engagement på og for Den Danske Sømandskirke.

9 | NYT

#ungderude Tekst og Foto | Anne Meldgaard

O

mstillingen fra en analog til en digital verden har en overvældende betydning for vores måde at kommunikere på. Ved du fx, hvad ”Social shopping, algoritme- og geobaseret kommunikation” betyder? Nej vel! Vores adfærd er markant anderledes end tidligere, hvor en mail fra pc’en var smart og hurtig. Vi orienterer os i stigende grad fra mobile platforme som mobiltelefoner og tablets og via sociale medier. Her kan vi vælge ret præcist kun at høre om det, der interesserer os mest. Hertil kommer, at mængden af budskaber er stadig stigende, hvilket nødvendigvis gør os meget selektive. Stærkest går udviklingen naturligvis hos de unge, - den gruppe, alle gerne vil have i tale. Herunder også DSUK, som ønsker, at kendskabet til kirkefællesskaberne ude i verden, også når dem.

Facebook er DSUKs største kommunika­ tions­platform med knap 11.000 følgere, men af disse er kun en meget lille del tilhørende blandt det unge klientel. Derfor har vi ibrugtaget endnu et par talerør dedikeret det unge publikum. Disse består af en Instagramprofil og en Facebookside. De hedder begge ”ungderude”. På Instagram deler man billeder med korte beskrivelser og hashtags. Et hashtag er tegnet #. Når dette placeres foran et ord, fx #ungderude, sker der automatisk en teknisk kobling med alle andre billeder med samme hashtag.

F

acebooksiden ønsker vi at få unge følgere til, så de er klar over, at der er et dansk netværk til rådighed. Her ser de jobopslag for juniorassistenter og relevante begivenheder i sømands- og udlandskirkerne. Vi har ydermere koblet de to medier sammen, så når et ungt menneske deler et billede på Instagram med #ungderude, vises dette automatisk på Facebooksiden.

Ved lancering af de nye platforme kørte vi en konkurrence. Billedet til venstre vandt konkurrencen om et rejsegavekort. Til højre vinderen Helena Bendix fra Valby, som under sine fransk studier i Paris gjorde brug af Frederikskirken.

Tumbs up Australia! Tekst | Anne Meldgaard Foto | Pastor Bente Holdgaard

A

ustralien er på mange måder virkelig langt væk! Og så alligevel ikke… se nu bare Det Europæiske Melodi Grand Prix, hvor geografi og verdensdele ikke kommer sig så nøje! I musikken kan vi mødes.

På bushwalken er konfirmanderne guidet af en ”outdoor educator”, og oplevelserne på turen består, som det fremgår af billederne, også af fysisk udfoldelse. Om lejrbålet lyder efter en lang dag ofte dette bordvers:

I miniprædikenen på bagsiden af bladet kan du læse yderligere om dansk konfirma­tion i Australien.

Det samme gælder for kristendom, og et godt eksempel på det er årets konfirmander fra Sydney, Melbourne, Brisbane og Canberra. 11 unge mennesker med dansk baggrund der valgte at blive undervist i de danske menigheder og konfirmeret i en dansk folkekirkelig kontekst. Ved årets konfirmandlejr var de sammen over en weekend og så var der ”bushwalk” i Mount Victoria, The Blue Mountains. Her ejer en af de store private skoler, som ligger forholdsvis tæt på Den Danske Kirke, en lejrskole kaldet “The Grange”, og herfra udgår konfirmandweekenden hvert år. Det er en unik mulighed for de unge for at møde andre unge med dansk baggrund og dele erfaringer og tanker om de store spørgsmål, som også de tumler med.

Thank the brown cow for the chocolate milk Thank the pig – oink, oink for the bacon on the grill Thank the egg for the chicken and the chicken for the egg Thank the Lord for our daily bread Amen

11 | NYT

sidehoved

Tine og Lones vilde ambition 14 | NYT

Jubilæer i kø Tekst | Margith Pedersen og Anne Meldgaard Foto | Tine Harden og Helle Arensbak

150 år

25 år

Til oktober udkommer en stor billedbåret bog om Sømandskirkens historie og dagligdag bestående af Tine Hardens fotografier og Lone Kühlmann’s tekster.

Palle Baggesgaard Pedersen fejrer 25 års jubilæum som leder af K i London. K står historisk set for KFUK, men i relation til dette jubilæum må vi tilføje, at det også er K for kæmpe. En kæmpe dansk ildsjæl som har taget imod tusindvis af unge danske i Hampstead, London.

I 2017 har Sømandskirken 150 års jubilæum og forandringerne, i takt med udviklingen i søfarten, har været store. I dag spiller sømandskirkerne også en stor rolle for danskere i udlandet såvel som for gennemrejsende. Lone Kühlmann udtaler ”Vores vilde ambition er at åbne offentlighedens øjne for det kæmpearbejde, der gøres, og de muligheder, det indebærer”. Bogen, hvis tilblivelse sker via en række fonde, udgives hos Strandberg Publishing, der har specialiseret sig i smukke gennemarbejdede kulturhistoriske værker. Man vil kunne møde både Lone Kühlmann og Tine Harden på årets bogforum i Bella Centret 11.-13. novemer og bogen vil desuden kunne bestilles på www.dsuk-butik.dk. Vejledende pris 349,- + forsendelse. Tak til Tine Harden for forlods lån af billedet med sømandspræst Anders Skaaning Andersen, Hong Kong.

Inden redaktionen lukkede fik vi den glædelige meddelelse, at KFUK i London har modtaget en 6 mio. kr. stor donation fra Aage og Johanne Loius-Hansens fond. Donationen er øremærket til udvidelse af Dronning Ingrids Kollegieboliger, som således fremover tæller ti boliger.

Palles indsats er uforlignelig. Ikke blot gør han K til et værdsat ”home from home” for så mange unge danskere på rejse, men også som spydspids for Dronning Ingrids Kollegieboliger for unge danske studerende i London. Antallet af lejligheder er nu 8 og fortsat stigende. Der er tale om en indsats af de bemærkelsesværdige - vedholdende og ihærdig altid med danske unges behov for øje, når de er på rejse. En indsats, som har afstedkommet mange midler til at udvikle og udbygge arbejdet. Superlativerne står i kø, når det kommer til Palles indsats. 1907 startede Dansk KFUM som en gren af Dansk Kirke i Udlandet og er i dag en selvejende institution under Danske Sømandsog Udlandskirker. K er et hostel, der drives i en kristen ånd og med udstrakt relation til Den Danske Kirke, St. Katharine’s, i London. Et KÆMPE tillykke til Palle for 25 flotte år og tak for dit store engagement.

13 | NYT

50 år i Surrey Tekst | Ann Larsen, menighedsrådsmedlem, Surrey Foto | Pastor Mogens Mye

Å

ret var 1961. Mange danske emigranter var flyttet fra Vancouver til forstaden Surrey, hvor man kunne købe hus og jord for billige penge. Søndagsturen til kirken i Vancouver tog en god time. Vancouvers daværende præst, Arnold Vang, talte om “nye arbejdsområder,” nemlig blandt alle de danskere, som boede i Surrey og ikke kunne klare den lange vej. Han købte en lille “farm” på ca. 4 tdr. land som fristed til sig og sin kone, men også med det formål at samle danskerne derude. I maj 1962 gik invitationen ud til alle om at komme til samvær: “tag kop, fløde, brød og stol med, ” lød det. Snakken gik, og man blev enige om at danne en kvindekreds med det formål at samle penge til stole og andet inventar. I sommeren 1963 holdtes den første Skt. Hans fest og basar, hvor man i de mange boder kunne købe alt fra håndarbejde til æbleskiver. Hen på aftenen var der underholdning, og selvfølgelig, Skt. Hansbål. Brandvæsnet, hvis station ligger et par hundrede meter nede ad vejen, var underrettet. Godt det samme, for flere af naboerne varskoede dem om ildebrand inde bag granerne i det, der nu blev kaldt “Granly”. Granly-folkene ville ikke udskilles fra kirken i Vancouver, men ville selv bekoste evt. forbedringer derude i Surrey. Det skete lidt efter lidt. Et gammelt skur blev flyttet og bygget om til kirke. Man fik kirkeskib, alter, alterdug, kirkesølv, prædikestol og orgel. Alt var selvbygget eller havde været i brug andetsteds; Centralfyret kom fra et bageri, og der duftede herligt i kirken af bagt brød, når fyret var i brug. Døbefont havde man endnu ikke, da den første anmodning kom om at få et barn døbt. Man måtte klare sig med et fuglebad. I begyndelsen blev der holdt en gudstjeneste om måneden i Granly. Kirken blev indviet juni 1966, og familien Vang vendte hjem til Danmark kort tid derefter. Forinden havde den nu etablerede menighed købt ejendommen for samme beløb, som Pastor Vang havde givet. 14 | NYT

Pengene kom delvis som lån af medlemmerne. Granly regnedes nu for næsten selvstændig og blev betjent af pastor emeritus Jens Hansen, som dog formelt var ansat af Vancouver kirken. En søndagsskole trivedes enormt godt. Granly fik egen præst, Olga Grening i 1977. Samme år solgtes tre tdr. land fra ejendommen. Tre år senere ville man udvide kirken, men kunne ikke få tilladelse. Man byggede i stedet en menighedssal, som skulle ligge mindst ni meter fra kirken af hensyn til brandfaren. “Thasis,” et datterselskab af ØK, donerede alt tømmer, og arbejdet udførtes vederlagsfrit af menigheden.

G

ranly fejrer nu 50 år som indviet kirke, og det giver anledning til at takke de mange mennesker, der gennem årene ved deres engagement og deltagelse i menighedslivet har holdt liv i “Granly “ og har været med til at skabe et stykke enestående kirkehistorie. En stor tak også til DSUK for støtte og omsorg undervejs.

Præsteboligen blev opført nogle år senere, også af frivillige. Den var færdig, da pastor Benny Schuster afløste Olga Grening. Årene gik, Benny fulgtes af Jørgen Kappel Hansen, Folmer Johansen og Anne-Sophie Christiansen. Da menigheden efterhånden var blevet ældre, og der ikke var ny tilgang, besluttede man herefter at få pensionerede præster. Den første var Morten Larsen, der blev efterfulgt af Claus Franck og i maj ankom den sidste i rækken, Mogens Mye. Herover pastor Mogens Mye, Surrey. Nederst er vi til høj­messe i Granly, Surrey 2016.

50 år i Toronto Tekst | Pastor Kenneth Berg, Toronto Foto | Den Danske Kirke i Torontos arkiver

J

eg kan godt lide kvarteret, hvor den danske kirke i Toronto ligger. Det er især de små gamle huse, som jeg har et eller andet for. De har historie. Da veteranerne vendte hjem efter 2. verdenskrig, skulle de have deres eget sted, og det var ofte et lille typehus med have. Der er ikke noget bombastisk over dem. Sig til et barn, at det skal tegne et hus, og det kommer til at ligne de her huse: Røde mursten, fire vægge og vinkeltag. Ingen søjler eller stuk. Alligevel er der noget umiskendeligt nordamerikansk over dem. Ligesom der er det over de brede gader og haverne uden hække. Det er 40’ernes og 50’ernes amerikanske forstadsdrøm. Det er her den danske kirke blev indviet 24. april 1966. Hvis kvarteret var umiskendeligt nordamerikansk, er kirken dansk. Det er ikke til at tage fejl af. Der er et klokketårn med en rigtig klokke fra Danmark, som ganske vist ikke kunne ringe. Der er en syvarmet lysestage på alteret fra den første dag. Siden fik kirken både et og to kirkeskibe. Og et mekanisk orgel, en rigtig sjældenhed i Canada. Hvis der var noget, der var typisk canadisk over kirken, var det netop, at den var etnisk.

Alle kirker herovre er i udgangspunktet etniske. Forskellen ligger i, hvor langt de er fra udgangspunktet. Den danske kirke er stadig tæt på sine rødder, såvel i det ydre som i det indre. I dag forandrer kvarteret sig lynhurtigt. Huspriserne er eksploderet. Det samme er købernes drømme om et hus. De river de små huse ned og opfører små slotte i stedet for. Med deres dobbeltgarager ser det ud, som om de er bygget til folks biler. Det synes jeg er en skam. Jeg er heller ikke vild med arkitekturen i den serbiske syvendedagsadventistkirke, der ligger lige om hjørnet. Den ligner mest en forvokset firservilla. Men jeg kan alligevel godt lide, at den er der. Ligesom den kinesiske baptistmenighed til den anden side.

Herover pastor Kenneth Berg, Toronto. Billedet nederst er fra åbningen af Danish Lutheran Church i Toronto 1966.

Som den danske kirke minder de mig om, hvad det også er for et sted, jeg bor: Et sted, hvor det som regel ikke er et problem, at man har flere identiteter. Eller at man værner om sin etniske arv. Selv halvtreds år efter.

40 år i Bruxelles 25. september er der festgudstjeneste i Den Danske Kirke i Bruxelles. I denne anledning udgives en jubilæumsbog og den skønne Vor Frue statue, som lægger navn til kirken, vil være renoveret ved hjælp af små og store bidrag fra menigheden.

15 | NYT

Hola! Soy Jonas de Dinamarca Tekst | Anne Meldgaard Foto | Jonas Collin Hansen

J

onas Collin Hansen, 28-årige studerende fra København er fornylig hjemvendt fra fem måneders praktik, hvor han var tilknyttet Den Danske Sømandskirke i Algeciras eller International Seaman’s Center, som det også hedder. Praktikken kom i stand via DSUK og er en del af Jonas uddannelse på Diakonissestiftelsen. 3K (kristendom, kultur og kommunikation) er en uddannelse omhandlende kommunikation, ledelse, undervisning og kulturformidling i frivillige organisationer samt inden for kristendomsformidling i kirker og på fri- og efterskoler. I den fire-årige uddannelse er praktikken en vigtig del, hvor teori og praksis mødes. ”Jeg har haft stor glæde af mit arbejde som juniorassistent ved kirken i Algeciras. Sammen med sømandspræst Kim Alex Jacobsen besøgte jeg skibene, der lagde til kaj i området. Antallet varierer, men mellem fire og seks skibe blev det til pr. uge.

Arbejdet handler meget om social velfærd for søfolkene. Fx er der på enkelte skibe bare én dansk styrmand, og øvrigt personale er fra alle mulige andre lande. For den ene styrmand er besøget af sømandspræsten/juniorassistenten en stor glæde. Alene det at tale på sit modermål er af stor vigtighed”. Om besøgene fortælle han desuden, ”Man skal huske, at det er søfolkenes hjem i flere måneder, man entrerer, når man går ombord. Der skal udvises respekt for deres privatsfære, men helt generelt er bemandingen glade vore vores besøg, også selvom de ikke er danske”.

E

n anden del af kirkens arbejde handler om dérboende danskere. Kirkens tilbud giver dem mulighed for at etablere eller opretholde et dansk netværk. Ca. 5-6 gange om året, især omkring højtiderne, er der sammenkomster med spisning og aktivitet. Jonas fortæller, ”De dérboende danske er meget integrerede, oplevede jeg. Det er ikke ualmindeligt, at de har deres spanske venner med til et arrangement i kirken”. Mens Jonas var afsted i Spanien, udlejede han sin lejlighed i København for at finansiere opholdet. DSUK bidrog alene med flybilletten. Der er jævnligt stillinger og volontøropgaver i kirkerne verden over. I nogle sammenhænge er der en decideret løn, i andre fri kost og logi, alt afhængig af kirkens økonomiske fundering. Stillingerne opslås på Facebook-siden "ungderude" og på www.dsuk.dk.

Også for de lidt mindre Tekst | Anne Meldgaard Foto | Anne Meldgaard, Dreamstime, Frederikskirken

MARTIN LUTHER, NU SOM MUSICAL I Sydslesvig er reformationsåret og forberedelser hertil i fuld gang. Bl.a. skrives der på en musical, skolebørn kan spille. Tekstforfatter Randi W. Korsgaard fortæller, at sangene lidt længere fremme i kalenderen vil blive tilgængelige for andre interesserede.

BABY- OG SMÅBØRNSTRÆF Torsdag 24. august 11.00 er der sommerdag i skyggen, sang og leg for småbørnsfamilier i Margrethekirken på Mijas Costa, tæt på Fuengirola. Se mere på www.margrethekirken.com

NÅR MAN BOR I UDLANDET MED BØRN Danes Worldwide minder om, hvor vigtig danskundervisning er, hvis/når man skal retur til det danske skole og uddannelsessystem. Ofte er børnenes danskkundskaber ikke alderssvarende. Det er især de skriftlige færdigheder og stavningen, der er udfordret, og skriftsproget har stor betydning for sprogudviklingen og barnets samlede danskniveau. Yderligere info på www.abc.danes.dk Foto: Pelle Rink

17 | NYT

Jorden rundt i 2015 BERLIN Der er til stadighed omtrent 3.000 danskere i byen. Christianskirkens absolutte højdepunkt er julebasaren. Her bliver både kirke, ude- og indefaciliteter omdannet til et klassisk dansk julemarked. Ved basaren er vi dybt afhængige af frivilliges indsats, hvilket billede også afspejler.

GENEVE Der skønnes at bo 4-4.500 danskere i Schweiz. Foruden Geneve arbejder kirken også i Zürich, Basel, Bern samt Châtel St. Denis, som ligger nær Lausanne. Julestuer i nævnte byer er årets største begivenheder og bidrager væsentligt til kirkens drift. Snobrød i Buenos Aires

Ung frivillig i Berlin

BRUXELLES Her er 4-6.000 danskere i området. Året bød på mange gode begivenheder fx besøg af DGI’s verdenshold, Amalienborg-udstilling og Carl Nielsen arrangementer. Årets julemarked på den skandinaviske skole i Waterloo faldt samme dag, som der udbrød højeste terrorberedskab. Vi fik solid beskyttelse hele dagen og en flot tilslutning efter omstændighederne.

CALGARY Calgary og det sydlige Alberta siges at være ”det største danske kontinent” udenfor Danmark med omkring 80.000 danskere og folk af dansk afstamning. Vores "dessert night" 2015 indbragte midler, så vi kunne donere 100 Komfort Kits til et nærliggende hospice. For første gang holdt vi desuden fælles gudstjeneste med en kinesisk menighed, der lejer sig ind i vores kirke på 19. år. Med storskærm og gode oversættere var det muligt for alle at følge med på kinesisk, dansk og engelsk.

Foto fra dessert night

Foto: Torben Toft

BUENOS AIRES Vi kender til ca. 100 danskere og 600 danske efterkommere i byen. Skt. Hans er vores største begivenhed hvert år. I en skøn blanding af danske traditioner fra flere højtider fejrer vi med bål og heks, æbleskiver, gløgg, folkedans og snobrød. Hos os er det vinter, når Skt. Hans fejres, men vi er jo efterkommere af vikingerne, så det kan ikke stoppe os.

EDMONTON Der lever 8.–10.000 danskere og danske efterkommere i Edmonton området. Julebasaren og Spring Supper er årets største begivenheder og tiltrækker store dele af menigheden til fællesskab omkring danske traditioner. Efteråret 2015 var både en vemodig og spændende tid, idet vi måtte sige farvel til pastor Carl-Gustav Christensen og Kirsten Venø Knudsen efter syv gode år. I marts 2016, kunne menigheden byde pastor Lasse Hultberg og hans familie velkommen. I de mellemliggende måneder varetog Pastor Jørgen Flensted-Jensen og fru Kirsten kirken med stor energi og ansvarsfølelse.

Kresten Drejergaard prædiker

LONDON 30-40.000 danskere bor og opholder sig i Greater London. Året bød på alle de traditionelle højtidsfejringer og aktiviteter foruden højskoleeftermiddage om grøn energi, William Blake, Grundtvig og Carl Nielsen. Lørdagsskolen, som står for danskundervisning af 125 børn og 50 voksne og vores nye præst Susanne Freddin Skovhus var også en stor del af 2015. LUXEMBOURG Der er ca. 1700 danskere i Luxembourg og opland. Årets absolutte højdepunkter er lucia­ gudstjeneste og konfirmation. 35 børn og unge i luciaoptoget og godt 20 konfirmander gør, at vi må leje en større kirker med plads til 700 glade mennesker. Også julebasaren er et tilløbsstykke og vi måtte i 2015 finde større lokaler med plads til alle de hjemmelavede lækkerier, som tiltrækker mange mennesker.

Konfirmander 2016

18 | NYT

Deltagende præster ved jubilæet 16. juli 2016

ROTTERDAM Der er omkring 10.000 danskere i Holland og vi besøgte i 2015 254 skibe. I 2015 fejredes 70 års jubilæet for ”hollænderbørn”. 3.550 hollandske børn blev efter krigen hentet til Danmark for at få omsorg hos danske familier. Til jubilæet mødte ca. 140 hollænderbørn og ledsagere op. Mange har holdt kontakten med deres danske plejefamilier ved lige og er fyldt med taknemmelighed over den modtagelse, de fik. De mødes fast en gang om året i Den Danske Sømandskirke til smørrebrød og wienerbrød.

NECOCHEA Vi er kirke med et opland på 2-2.500. Det mest forunderlige for menigheden i Necochea i 2015 er, at den har kunnet starte alle forberedelserne til 100 års jubilæet den 16. juli 2016. For en emigrantmenighed er 100 rigtig mange år. Det er enestående, at man allerede i 1880erne holdt de første gudstjenester ude på de danske bondegårde i dette område og fortsat kan holde gudstjenester for udvandrernes oldebørn og tipoldebørn. Det skal fejres stort!

Julemarked i høj sol

Hollænder-børnene er blevet voksne

NEW YORK Der bor 12-14.000 danskere i Tri-State området (New York, New Jersey, Conneticut). Sømandskirken i New York har en ung menighed med mange børnefamilier. Derfor er aktiviteterne rettet mod dem med familiegudstjenester, mødregruppe og legestue samt fastelavn-, halloween-, børnejule- og luciagudstjeneste.

Sømandskirken i NY

SYDNEY Der omkring 8-9.000 danskere i Sydney. Årets højdepunkt er det danske julemarked, som lægger grunden for omkring 25% af den årlige indtægt og har et par tusinde gæster. Herudover holder vi Skandinavisk Marked med kollegerne fra Sverige, Norge, Finland og Estland, hvilket er særdeles populært, ikke mindst på grund af vikingerollespillere og al den lækre, hjemmelavede mad fra alle landene.

SMÅLAND Mange danske ejer fast ejendom i Sverige, alene i Markaryd er der 1.500-2000. I Småland opbygger Birgit Berggrensson en dansk menighed ved Timsfors Kirke. 2015 fik Den Danske Kirke, ved en donation fra A.P. Møllers fond, smukt altersølv som indviedes ved en adventsgudstjeneste.

TORONTO Der er tusinder af danskere i området. 2015 bød på flere gode besøg fra Danmark. Birkerød Brass Band og vokalensemblet Åkervinda gæstede os i august. I oktober havde vi besøg af en klasse fra Rysensteen Gymnasium i København. VANCOUVER 46.000 danskere og danske efterkommere i British Colombia. Årets nye tiltag var fastelavnsworkshop. Kirkegængere kommer generelt langvejs fra. Helt op til 10-12 timers kørsel væk bor der danskere, der føler sig knyttet til kirken. Vi har gudstjenester også i Victoria, Nanaimo og på Victoria Island.

Timsfors Kirke

19 | NYT

Præstemangel? Tekst | Margith Pedersen, Generalsekretær Foto | Bo Nygaard Larsen

K

an vi fremover få de præster, vi har brug for til DSUK, når der tales om begyndende præstemangel i Nord- og Vestdanmark! Vi har mærket det i Sydslesvig, hvor et enkelt embede ikke blev besat i første omgang. Den eneste ansøger nåede at få embede i Danmark, inden vi kunne indkalde til prøveprædiken. Og vi ser ofte små ansøgertal til selv attraktive embeder i Sydslesvig. Til stillingen i Flensborg Nord var der 5 ansøgere og til Ansgar Kirke i Slesvig bare 2 ansøgere. I sømands- og udlandskirkerne er ansøgertallene meget varierende. I foråret var der til embedet i London 14 ansøgere og til sømandspræstestillingen i Hamborg 10 ansøgninger. Til pensionist-præsteembederne er der generelt meget få ansøgere. Heldigvis ser det ud til, at vi får de rigtige ansøgere, for vi har gode præster i vores kirker. Almindeligvis anbefales unge cand. teoler at komme med noget erfaring, før de ansættes i en udlandskirke. Dette gælder dog ikke for Sydslesvig. Provst Viggo Jacobsen, Flensborg, fortæller, at man meget gerne vil gøre studerende på de teologiske uddannelser opmærksomme på mulighederne i Sydslesvig. Provsten inviterer gerne på besøg, så de unge teologer kan opleve både udfordringer og muligheder, de særlige forhold i Dansk Kirke i Sydslesvig rummer. Et kapitel for sig er de danske emigrantmenigheder i Argentina. Her er i dag brug for spansktalende præster, og muligheden for at sende præster fra Danmark er dermed ikke længere til stede. Samtidig er det sidste protestantiske uddannelsessted for præster i hele Sydamerika lukket. Det lå tidligere i Buenos Aires. Altså ser det mere end svært ud! Her må tænkes i andre baner. Når jeg taler med ansøgere til præstestillinger ved sømands- og udlandskirkerne, er der dog ikke grund til pessimisme.

20 | NYT

Ofte giver de udtryk for, at de gerne vil være præst på en anden måde og nævner netop de udfordringer, man står med som udlandskirke. De anderledes vilkår og den enkelte frivilliges indsats, som kan være afgørende for, om der overhovedet er en kirke. Her hvor kirken kun er der, når man skal bruge den, hvis man gør en indsats løbende. Der er særlige præstetjenester i sømandskirkerne, i storbykirker, i emigrantkirker og menigheder med meget forskellige profiler. Men der er naturligvis grund til hele tiden at være opmærksom på, om vi har attraktive og bæredygtige embeder og gode forhold for præsterne og deres familier. Den største udfordring, både i Danmark og for udlandskirkerne, er nok, at når en familie flytter, forventer begge ægtefæller at finde arbejde. Jeg tror ikke, der er grund til stor bekymring for, at vi ikke fremadrettet kan skaffe præster til sømands- og udlandskirkerne, men der må løbende arbejdes med sagen. For uden præster går det ikke!

Ledige stillinger kan altid findes på vores hjemmeside www.dsuk.dk, de opslåes på facebook og indrykkes i Præsteforeningens blad.

Ses vi på Nyborg Strand?

Det er snart tid for årets Lands- og repræsentantskabsmøde. Velkommen lørdag 27. august på Hotel Nyborg Strand

Lands- og repræsentantskabsmødet er åbent for alle. Man kan deltage helt eller delvist. Se det fulde program på www.dusk.dk Fristen for bestilling af værelser og forplejning er udløbet, men det er fortsat muligt at deltage i dagens møder, der strækker sig fra 10.30 til 17.30.

Fra Ballerup til Edmonton 21 | NYT

Danish Jack Tekst og foto | Pastor Birgitte Saltorp, Vancouver

H

an blev døbt Aage Larsen, men hans forældre flyttede ham og hans tre brødre fra Nyborg til Canada. Her lærte Aage hurtigt to ting: at slå fra sig, og at man kan blive forfærdeligt til grin som tolvårig, når man har et navn, andre ikke kan udtale. Derfor hedder han i dag Jack – Danish Jack. Efter et par år til søs tog Jack hjem til farfars værksted i Nyborg og kom i smedelære, men farfar sendte ham tilbage til Canada med besked om, at han hellere måtte forlade Nyborg: ”Inden der kommer små, der ligner dig for meget!” Jack praler ikke af at have været en engel i sine unge år, og da han tilbage i Vancouver mødte Linda, som han nu har været gift med i 49 år, fortæller han: ”Ja, hun vidste ikke, hvad hun fik – hun giftede sig med en canadier med motorcykel, som senere blev dansker med engagement i både kirke og kultur!” Forældrene var som emigranter engageret i alt, hvad der var dansk, så som ung undgik sønnen det, forældrene gik op i, og blev ærkecanadier. Han arbejdede indenfor byggeindustrien og blev med sin danske uddannelse hurtigt konduktør og byggeleder, mens Linda passede børnene Belinda og Brett. ”Jeg er ikke helt med på, at når fanden bliver gammel, går han i kloster, men der skete noget, da begge mine forældre var døde. Pludselig var jeg dansk,” fortæller Jack med et skævt grin. Han involverede sig i Danish House Society og var en af drivkræfterne i at få bygget det fællesnordiske Scandinavian Centre. Også i kirken blev Jack den selvfølgelige byggeleder på store og små projekter. Både Jack og Linda deltager i Nissebanden, som opbygger lageret til efterårets salg af juledekorationer. Ikke mindre vigtigt står de for salget af drikkevarer ved kirkens arrangementer.

Jack har en ræv bag øret og et glimt i øjet, når han fortæller om dengang, British Columbia var ved at løbe tør for Aalborg­ snaps: ”Da jeg fandt ud af, at importøren ikke havde fornyet licensen, ringede jeg rundt til alle forhandlerne i British Columbia og fik dem til at stille al deres Aalborg til side. Så kørte jeg rundt med min kassevogn og købte det hele op.” Nej, Jack har ikke et alkoholproblem, men han forhindrede den månedlige danske kroaften på The Scandinavian Centre i at få det. Mange har prøvet, om de ikke kunne lokke flasker ud af ham til runde fødselsdage og lignende, men flaskerne har været forbeholdt kroaften, og faktisk har Jack flyttet lageret et par gange for ikke at risikere noget. I det forgangne år er der igen kommet dansk snaps på hylderne i lokale butikker. De seneste år har Jack Larsen også siddet i bestyrelsen for ældrecentret Dania Home, som ligger ved siden af Vancouver-kirken. Mens den nye fløj med plads til 103 beboere er blevet bygget, har han aktivt arbejdet for, at indretningen skulle afspejle den danske arv. Samtalen om hjemmets fremtid tager han selvfølgelig med over i kirken, som bidrager til bestyrelsesarbejdet med præsten og et par andre medlemmer. De søndage, hvor gudstjenesten er på dansk, får Linda lov at blive hjemme, men Jack sidder trofast på sin bænk i sydsiden af skibet ”Der er ikke noget som at høre det danske sprog! Jeg elsker alle de små detaljer og talemåder, som vi ikke har her i Canada.” Og navnet Aage? Ja, det gled helt officielt ud, sidst Jack søgte om canadisk pas – han havde glemt at skrive Aage på ansøgningen, så da han fik passet tilbage med kun Jack, var det sådan det blev.

M

en han hverken kan eller vil løbe fra, at han er Danish Jack!

22 | NYT

Jack Larsen

Ældrecentret Dania Home, Vancouver, hvor Jack er involveret i bestyrelsesarbejde.

Nekrolog Pastor Lars Skjødt-Jakobsen døde efter kort tids sygdom fredag den 17. juni på et hospital i Flensborg. Han blev 75 år. Det var med stor sorg, vi fik denne meddelelse.

Lars var siden 2012 udsendt af Danske Sømands- og Udlandskirker som præst til den danske menighed i Grimsby, Ontario, Canada samt den danske Waterloo-menighed på Niagara-halvøen. Lars var desuden igennem mange år ansat i Dansk Kirke i Sydslesvig, i Tarp, Ugle Herreds Danske menigheder. Lars Skjødt-Jakobsen var initiativrig og altid klar til at se muligheder på de steder, han virkede. Han var primus motor for kirkebyggeri såvel som for boligkomplekser. I 2003 blev han Ridder af Dannebrog. Lars var en vellidt præst, og sammen med hustruen Lis gjorde han et meget stort og solidt arbejde for og med menigheden i Grimsby og Waterloo. Vi kan kun sige TAK for det, Lars har givet de danske menigheder i udlandet, hvor han har virket. Æret være Lars Skjødt-Jakobsens minde.

Generalsekretær Margith Pedersen skriver mindeord over Lars Skjødt-Jakobsen, som blev stedt til hvile i Tarp, Slesvig i slutningen af juni. Billedet er fra Grimsby, Canada hvor han havde sit seneste virke.

Det sidste lod

L

andslodsedlen har i mange år været en vigtig indtægtskilde for både Sømandskirken, DKU og siden 2004 for DSUK. Trods flere forsøg på fornyelse har det dog længe været tydeligt, at landslodsedlen ikke i længden kunne overleve. De seneste 3-4 år har det været en udfordring overhovedet at få et rentabelt resultat. DSUKs bestyrelsen har derfor truffet beslutning om ikke længere at sælge landslodsedlen. Den tid, der hidtil er blevet anvendt til landslodsedlen, vil DSUKs sekretariat anvende på andre indsamlings-områder. Desuden vil der blive udarbejdet en ny fundraisingstrategi.

Uden et stort antal engagerede præster, konfirmander og frivillige fra DSUKs bagland havde det slet ikke været muligt at få det resultat af landslodsedlen, som vi har haft. Det vil naturligvis også være en del af den fremtidige plan, at der etableres andre måder at fortælle sogne og ikke mindst konfirmander i Danmark, om hvad DSUKs arbejde går ud på.

D

er er grund til at udtrykke en stor tak til de mange, der gennem årene har medvirket ved salget af lodsedler.

23 | NYT

Spændende bøger

JEG MÅ MALE TIL JEG DØR, ELLERS DØR JEG

GODBIDDER

En kunstbog med særligt fokus på det kirkelige. Skrevet af sognepræst Egil Hvid-Olsen om Stig Weyes udsmykninger i Grindsted Kirke og værker generelt.

Med bogen Godbidder inviterer Jacob Ørsted, sognepræst i Sydslesvig, med til bords hos reformatoren Martin Luther. Bogen er en samling citater fra Luthers samtaler med sine kollegaer, studerende og andre gæster, der sad med omkring hans middagsbord.

www.skriveforlaget.dk | kr. 299,-

www.dsuk-butik.dk | kr. 148,-

NY STOR BØRNEBIBEL

DE FADERLØSE

Ida Jessen genfortæller gennem 29 kapitler de mest centrale historier fra Bibelen i et nutidigt, nærværende og til tider humoristisk sprog. Prisbelønnede Hanne Bartholin har lavet de smukke og moderne illustrationer i bogen.

Roman af Finn Egeris Petersen, sognepræst i Sydslesvig. Romanen tager sit udgangspunkt i Sydslesvig i byerne Tønning og Slesvig og dækker årene 1937-1950. Vi følger drengene Wilhelm og Kars i deres opvækstår under og omkring 2. Verdenskrig.

Bibelselskabet | kr. 349,95

www.mellemgaard.dk | kr. 199,95

24 | NYT

Læserne fortæller Mange tak for indsendte bidrag med historier om jeres tilknytning til DSUK. Vi har denne gang valgt bidraget fra Anne-Lise Espersen, Sjælland, som gennem mange år har fulgt DSUK.

M

in far sejlede som maskinmester, og det gav en selvfølgelig interesse i alt maritimt, hvilket har holdt sig livet igennem. Jeg var 9 år, da vi i 1927 mistede min far ved et skibsforlis under hjemturen fra Ivigtut på Grønland, hvor skibet var blevet lastet med Kryolit. Med skibet var 4 kryolitarbejdere, der nu skulle hjem for at nyde frugterne af deres slid deroppe. Sidste melding var "Vi er nu fri af isen og går sydover". Siden blev intet hørt eller set, så skibet blev anset som forlist, og det fik vi så meddelelse om som alle andre pårørende. Sådan en meddelelse var et slag for vores mor. Selv kom jeg hjem fra skole og oplevede min mors fortvivlelse, som jeg nu deltog i. Vi sagde til hinanden, at der jo var redningsbåde ombord og dermed en mulighed for overlevelse. Først i september drev en redningskrans mærket "Hugo" i land ved Holsteinsborg - det var alt. Flyveren ”Nobile” var forsvundet samtidig med "Hugo", og en eftersøgning ville se efter både fly og skib. Det var dog et falsk håb, i al fald hvad angår "Hugo". Intet dukkede op, og vi var og blev fortvivlede. Skibsinspektørerne gav al mulig støtte, og der var også en ulykkesforsikring på 9.000.kr. Det lød flot, men den skulle gemmes til, når alt håb var ude.

Så var vi kommet ud af skolen; min bror var blevet tolderelev, og min søster og jeg kom på telegrafkontoret i Kannikestræde. Derfra søgte jeg permission for at blive sygeplejelev på Gentofte Hospital. Permission var, det man i dag ville kalde orlov, for så kunne jeg jo fortryde og komme tilbage til telegrafen. Min mor var fuld af angst for det usikre og søgte altid at sikre os alle, hvad der slet ikke var let i de år. Desuden var der store årgange, så vi var mange om få arbejdspladser. Vi klarede os, men savnet af vores far fulgte os trods gode onkler og mostre. Jeg selv boede nu på Sjælland og deltog i bl.a. maskinmestrenes julefest. Alt omkring vores far var helligt og vigtigt for mig, så jeg blev ved at følge Dansk Sømandskirke i fremmede Havne (red: det tidligere navn for det ene ben i DSUK) gennem alle år. Som den fanatiker jeg nok er, blev jeg også ved at følge det maritime, og der kommer i høj grad DSUK ind i billedet. Pga. af min store interesse for fremmede sprog, hørte jeg meget om Sydamerika og de danske kirker her. En ung slægtning vandrede siden med en kammerat fra Buenos Aires nordpå. Selv kom jeg aldrig til America del Sur!

Fortæl os din historie. Hvorfor har netop du et forhold til Danske Sømands- og Udlandskirker? Vi vil gerne høre om de forskellige forbindelser og tråde, der gør, at du læser dette blad netop nu. Send din fortælling på mail (max. 2 A4 sider) til am@dsuk. dk, så bringer vi måske din historie i næste nummer eller på én af vores digitale platforme. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere i teksten. Blandt indkomne beretninger trækker vi lod om spændende litteratur.

Billedet er et gammelt postkort af en dampbark, der laster kryolit ved Igvitut i Grønland.

Jeg skal ikke trætte med den sorg, der nu herskede i vores familie, blot, at vi stod sammen, at min mor fortsatte sit natte­ vagtarbejde for et bureau, 5 kr. for 12 timers nattevagt hos dårlige patienter. Vi var 4 børn i hjemmet: min ældste søster var på kontor i en radioforretning, min storebror, endnu en søster og jeg gik i skole. Vores mors ønske og mål var, at vi tre måtte blive i skolen og få en realeksamen. Det lykkedes, og mor sled i de år, ja, fortsatte dermed i endnu næsten 10 år.

25 | NYT

BRUXELLES • HULL • LONDON • NICE • PARIS • ROTTERDAM • JERUSALEM • LUXEMBOURG • GENÈVE • ALGECIRAS • BORG SYDSLESVIG • DHAKA • HONG KONG • PELEPAS • SINGAPORE • SYDNEY • NEW ZEALAND • CALGARY • EDMONTON NEW YORK • BUENOS AIRES • NECOCHEA • TANDIL • TRES ARROYOS • BRUXELLES • HULL • LONDON • NICE PARIS • ROT ALGECIRAS • MALAGA • MIJAS • GØTEBORG • BERLIN • HAMBORG • SYDSLESVIG • DHAKA • HONG KONG • PELEPAS • SIN EDMONTON • GRIMSBY • SURREY • TORONTO •VANCOUVER • NEW YORK • BUENOS AIRES • NECOCHEA • TANDIL • TRES PARIS • ROTTERDAM • JERUSALEM • LUXEMBOURG • GENÈVE • ALGECIRAS BRUXELLES • HULL • LONDON • NICE • PA GENÈVE • ALGECIRAS • MALAGA • MIJAS • GØTEBORG • BERLIN • HAMBORG • SYDSLESVIG • DHAKA • HONG KONG • PE

Tiltrædelser Velkommen til alle nye medarbejdere. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker jer alt godt på de nye arbejdspladser.

London Flemming Kloster Poulsen, tidl. sognepræst ved Sct. Mortens kirke i Randers, tiltrådte den 15. juli 2016 som præst ved St. Katharine's, Den Danske Kirke i London.

Bruxelles Linne Stoltze, København, tiltræder den 15. august 2016 som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Bruxelles.

Hamborg Vicky Popp Fredslund tiltræder den 1. september 2016 som sømandspræst ved Benediktekirken, Den Danske Sømandskirke i Hamborg.

Paris Lulu Agnete Strube, København, tiltræder den 1. september 2016 som kirkeassistent ved Den Danske Kirke i Paris.

Luxembourg Karsten Erbs tiltræder den 1. september som vikarpræst ved Den Danske Kirke i Luxembourg fremtil der er fundet en ny præst til stillingen.

Sydney Caroline Trinskjær, Bagsværd, tiltrådte den 1. juli 2016 som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Sydney.

Sydslesvig Christina Frøkjær, sognepræst i Jernved-Hjortslund pastorat i Ribe domprovsti, tiltræder den 1. septembe ved Den Danske Kirke i Flensborg Nord, Ansgar Kirke. Singapore Henriette og Henrik Andersen, Hirtshals, tiltræder som ny assistent og juniorassistent ved Sømandskirken i Singapore pr. 1. oktober 2016.

26 | NYT

AS • MALAGA • MIJAS • GØTEBORG • BERLIN • HAMNTON • GRIMSBY • SURREY • TORONTO • VANCOUVER ROTTERDAM • JERUSALEM • LUXEMBOURG • GENÈVE • SINGAPORE • SYDNEY • NEW ZEALAND • CALGARY RES ARROYOS • BRUXELLES • HULL • LONDON • NICE PARIS • ROTTERDAM • JERUSALEM • LUXEMBOURG • PELEPAS • SINGAPORE • SYDNEY • NEW ZEALAND

Fratrædelser Hjertelig tak for en stor indsats i ­kirkerne for en kortere eller længere periode. Hamborg Henrik og Bodil Fossing er fratrådt som præstepar ved Sømandskirken i Hamborg pr. 31. juli 2016.

16

Luxembourg Vicky Popp Fredslund fratræder den 31. august 2016 som præst ved Den Danske Kirke i Luxembourg.

. juli var en sand festdag i den danske menighed i Necochea, Argentina. Et 100 års jubilæum er ikke noget man oplever ofte i en emigrantmenighed, hvor der gennem generationer sker dels en tilpasning til det land, man har bosat sig i, dels en mindre dansk etnicitet som naturlig følge af blandede ægteskaber.

Bruxelles Annika Lynbech fratræder som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Bruxelles pr. 31. august 2016.

Vi startede med festgudstjeneste ved afgående pastor Steen Lerfeldt ved alteret og Joel Nagel, menighedens nye præst fra 1. marts 2017.

Hull Catherine Anne Jakobsen fratræder den 31. august 2016 som kirkeassistent ved Sømandskirken i Hull. Paris Signe Korbo Christiansen er fratrådet som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Paris pr. 30. juni 2016.

Senere på året følger et 150 års jubilæum i Tandil, Argentina. Herunder et højt hurra! Foto: Susanna og Aldo Bidan. Tekst: Margith Pedersen, generalsekretær.

Herefter var der reception i Englehuset med gaveoverækkelser, taler og hilsner bl.a. fra kirkeminister Bertel Haarder. Naturligvis var det store danske frokostbord en del af fejringen foruden kranse­ kage med champagne. Et varmt tillykke fra Danmark til hele menigheden.

Rotterdam Johanne Andersen er fratrådt som juniorassistent ved Sømandskirken i Rotterdam pr. 30. maj 2016.

Dødsfald Grimsby Lars Skjødt-Jacobsen er død 17. juni 2016. Læs nekrolog på side 23.

27 | NYT

Tak til alle der støtter DSUK

D

er er mange måder at støtte DSUKs arbejde på, og enhver hjælp modtages med stor tak. Du kan fx støtte via MOBILPAY 3119 6600, på Giro 500 3660 ved testamentariske gaver, donationer, køb i vores webshop og som annoncør i NYT eller ved at forære DSUK mønt- og frimærkesamlinger. Vil du være med til at gøre en forskel for danskere i udlandet, så kontakt os gerne eller kig forbi www. dsuk.dk

Nu kan du støtte via MobilePay

BO CENTRALT I KØBENHAVN • Stor morgenbuffet inkluderet i prisen • Gratis internet • Medlem af Green Key • Mødelokaler op til 40 personer

3119 6600

28 | NYT

BEST WESTERN HOTEL HEBRON Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 ·hebron.dk

BEST WESTERN

our vision To become a leading global operator of chemical and product tankers, known for the best people and the highest efficiency.

Bestil nyt katalog med uforglemmelige oplevelser

7592 2022

Søfartens Ledere – Vi ved hvad du taler om

KYSTSKIPPER SKIBSFØRER MARITIM FORBEREDELSE e-mail: marnav@marnav.dk

SÆTTESKIPPER EFTERUDDANNELSE SPECIALKURSER

Ellenet 10 5960 Marstal Tlf. 6253 1075 Fax 6253 1946 29 | NYT

Velkommen til vores kirker i Sydslesvig

SYDSLESVIGS KIRKEKONTOR

Distrikterne i Læk, Vesterland og Aventoft-Nibøl

Distrikterne i Husum, Ejdersted og Frederiksstad-Bredsted

Flensborg bys menigheder

Hjemmeside www.dks-folkekirken.dk

Aventoft Pastorats danske Menighed Pastor Jens Bach Nielsen, Drift 8, 25927 Aventoft Tlf.: 04664/212 Fax 983474 Mail: bach@kirken.de

Den danske Menighed for Husum og Omegn og Den danske Menighed i Frederiksstad og Omegn Pastor Ulrich Paul Georg Vogel Prinzenstr. 28 25840 Frederiksstad Tlf.: 04881/533 Mail: vogel@kirken.de

Ansgar-Kirkens menighed Flensborg-Nord

Tysk postadresse Südergraben 36 a, 24937 Flensborg Tlf.: 0461/52925 Fax: 9091596 Mail: kirken@kirken.de Dansk Postadresse Postboks 386 DK-6330 Padborg Provst Viggo Jacobsen Tlf.: 0461/52565 Fax 9091598 Mail: provsten@kirken.de Forretningsfører Jytte Nickelsen Mail: nickelsen@kirken.de

Den danske menighed for Læk og omegn Pastor Henriette Gosvig Knudsen Osterstr. 5, 25917 Læk Tlf.: 04662/2443 Fax 884904 Mail: knudsen@kirken.de Den danske Menighed på Sild Pastor Jon Hardon Hansen Rosenweg 5 25980 Vesterland Tlf.: 04651/22892 Fax 23088 Mail: hansen@kirken.de

Kontorassistent Jonna Bardt Mail: bardt@kirken.de

Den danske Menighed i Bredsted og Omegn Pastor Jens Bach Nielsen Drift 8, 25927 Aventoft Tlf.: 04664/212 Mail: bach@kirken.de Tønning danske Menighed og Vestejdersted danske Menighed vakant Herrengraben 3 25832 Tønning Tlf.: 04861/453

Kontorassistent Meike Nedbal Mail: nedbal@kirken.de

Staldkirken i Sild

30 | NYT

Husum Kirke

Pastor Preben Kortnum Mogensen Apenrader Str. 25 24939 Flensborg Tlf.: 0461/43376 Mail: pkm@kirken.de Helligånds Sogns Menighed Provst Viggo Jacobsen Wrangelstr. 14 24937 Flensborg Tlf.: 0461/52565 Mail: provsten@kirken.de Pastor Jacob Ørsted Stuhrs Allee 17 24937 Flensborg Tlf.: 0461/56446 Mail: oersted@kirken.de Sct. Hans og Adelby danske Menighed Pastor Ea Dal Kappelner Str. 38 24943 Flensborg Tlf.: 0461/25986 Mail: dal@kirken.de

Ansgar Kirke

Distrikterne i Lyksborg, Kappel-Arnæs, Sønder Brarup og Satrup

Mobilen viser vej ... Gå ind på m.dsuk.dk og find den kirke der er nærmest dig.

Den danske menighed i Lyksborg og omegn Pastor Ruben Fønsbo Schwennaustr. 12 24960 Lyksborg Tlf.: 04631/7179 Mail: ruf@kirken.de

Du finder alle danske sømands og udlands­kirer på www.dsuk.dk, herunder også mindre menigheder, der kun lejlighedsvis afholder gudstjeneste.

Flensborg bys menigheder fortsat

Distrikterne i Harreslev, Valsbøl og Tarp

Distrikterne i Slesvig, Rendsborg og Egernførde

Sct. Jørgen-Mørvig danske Menighed Pastor Finn Egeris Petersen Adelbyer Kirchenweg 34 24943 Flensborg Tlf.: 0461/25299 Mail: egeris@kirken.de

Harreslev danske Menighed og Hanved Menighed Pastor Susanne Bramsen Böll Berghofstr. 10 24955 Harreslev Tlf.: 0461/71334 Mail: boell@kirken.de

Slesvig og omegns danske Menighed Pastor Bo Nicolaisen Bismarckstr. 18 a 24837 Slesvig Tlf.: 04621/25815 Mail: nicolaisen@kirken.de

Sporskifte danske Menighed Pastor Thomas Hougesen Alter Husumer Weg 220 24941 Flensborg Tlf.: 0461/1689676 Mail: hougesen@kirken.de

Den danske menighed i Valsbøl, Medelby, Store Vi og Skovlund Pastor Finn Johannes Lyngholm Rønnow Kirchenweg 17 24980 Valsbøl Tlf.: 04639/823 Mail: ronnow@kirken.de Menigheden under den danske Kirke i Tarp og Jaruplund danske Menighed og Vanderup danske menighed vakant Harkielweg 2 24963 Tarp Tlf.: 04638/80131

Helligåndskirken

Harreslev Kirke

Rendsborg og omegns danske Menighed Pastor Cecilie Brask Gerichtsberg 6 24768 Rendsborg Tlf.: 04331/71127 Mail: brask@kirken.de Egernførde danske Menighed og Holtenå danske Menighed Pastor Mads Peter Mønsted Ostlandstr. 21-23 24340 Egernførde Tlf.: 04351/86644 Mail: moensted@kirken.de

Egernførde Kirke

Kappel danske Menighed og Arnæs danske Menighed og Gulde-Gelting danske Menighed Pastor Randi Wetke Korsgaard Amselweg 9 24376 Kappel Tlf.: 04642/2057 Mail: randiw@korsgaard.de Midtangels danske Menighed og Den danske Menighed i Sønder Brarup og Stenfeld og Den danske Menighed for Thumby/Strukstrup Pastor Nikolaj Steen Wolleshuus 1 24986 Satrup Tlf.: 04633/1649 Mail: steen@kirken.de

Lyksborg Kirke

31 | NYT

Magasinpost SMP ID-nummer 46653

Et hashtag fra Gud Af Bente Holdgaard, Australien I foråret er det konfirmationstid både i Danmark og i Australien. Glade unge mennesker og stolte forældre fylder kirken. Hvert år dukker diskussionen op, om det mon mest er for pengenes og gavernes skyld, de unge mennesker møder op? Dertil er der vel kun at svare, selvfølgelig er det OGSÅ derfor. Efter snart en del års undervisning af konfirmander kan jeg dog med overbevisning sige, at der bestemt også er andre årsager, der driver værket! Ved siden af de materielle goders fristelser, er der en oprigtig søgen efter at lære og forstå, hvad kristendom er. Der er en oprigtig tro på, at Gud er der et sted, også selvom man især som ung teenager kan have et lidt diffust billede af hvordan og hvorledes. Selve konfirmationsgudstjenesten har sit helt eget liv. Det er en begivenhed af særlig betydning: Her får de unge mennesker offentligt og sammen med dem, de elsker, og de som elsker dem, sat deres liv ind i den helt store ramme, som hverdagen, skolen og idrætsforeningen normalt ikke kan bidrage til. Det er en meget speciel og stor oplevelse for alle! Konfirmandens plads i forhold til Gud og alt det der er vigtigt i livet, er det, som konfirmationsgudstjenesten er med til at synliggøre. Det kan udtrykkes på talrige måder. I Australien blev konfirmandernes forhold til Gud i år beskrevet med billeder fra de sociale medier. Velsignelsen ved alteret er at sammenligne med Guds store ”thumbs up”! Konfirmanderne får hver især et stort ”like” og ”love you” fra Gud selv.

Mange konfirmander bruger mediet Instagram, hvor man bruger hashtag foran et ord. Derved er ordet mærket og alle opslag og billeder, der er relateret til det ord, kan nemt spores og findes. Da konfirmanderne blev døbt, bad deres forældre Gud sætte et mærke, et hashtag, på deres barn, så det ikke bliver væk fra ham. Ved konfirmationen beder konfirmanderne ham selv om at gøre det igen. De beder ham blive ved at sige til dem: ”Jeg vil være med jer alle dage indtil verdens ende”. Konfirmationsdagen er en af livets helt særlige dage med masser af ”likes”, ”love” og et løfte om, at man hverken som ungt menneske eller senere voksen bliver væk fra Gud, for man er ”tagget”. Det er en dag med meget mere ægte bekræftelse fra Gud og familie end den, man modtager med ”likes” på de sociale medier. Værdien af at have timer til undervisning og samtale samt en festdag, hvor bekræftelse af fællesskabet med Gud og med dem, man holder af, er i centrum, kender enhver konfirmand og konfirmandforælder og ville ikke være det foruden! At der så følger andre gode gaver med, er jo bare med til at vise, hvad grundtemaet på konfirmationsdagen dybest set er: Gud giver sit løfte om nærvær som den største gave, og de mennesker, der holder af én, giver andre spændende gaver for at understrege dagens karakter.