NYT august 2015

NYT FRA DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER NR. 3 • AUGUST - OKTOBER 2015 • 12. ÅRGANG

Reportage fra Berlin

Konvent i DSUK DSUK er nu i Bangladesh

Christa Lund Herum Vi er de levende stene

Ansigterne bag vores kirker verden over Folkekirken i udlandet | www.dsuk.dk

NYT | 1

”

SYNSPUNKT

Sammenhold og forskellighed i kirkerne Kirkerne under DSUK rummer stor forskellighed. Forskellighed i baggrund og historie.

Forskellighed i menighedernes sammensætning, behov og tilgang. Og - mere jordnært forskellighed i økonomiske vilkår.

De store forskelle ser jeg som en styrke.

Opgaven med at lade danske folkekirkepræster følge danskerne til udlandet skal løses fleksibelt, alene fordi der er så store variationer i, hvad behovene er.

Der er stor forskel på den opgave, sømandskirken i Algeciras varetager, og den opgave, kirken i Bruxelles står overfor. Det skal vi kunne rumme i DSUK. Men vi skal også sikre sammenhold og skabelsen af en fælles identitet trods forskelle.

Den fælles identitet med udgangspunktet i den danske Folkekirke skal på ingen måde være i modstrid med mangfoldigheden i opgaveløsningen blandt kirkerne under DSUK. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at repræsentanter fra de forskellige kirker kan mødes og udveksle erfaringer, og derigennem inspirere hinanden. For gennem mødet bliver man bevidst om det fælles, såvel som det der er forskelligt.

I år og til næste år afholder DSUK således tre interne konventer, hvor ansatte og repræsentanter for menighederne fra danske kirker i udlandet mødes og drøfter kirkernes

NYT fra Danske Sømandsog Udlandskirker udkommer fire gange årligt og udgives af Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK Oplag | 7.500 eksemplarer ISSN 1603-6689

2 | NYT

arbejde. I juni var der konvent i Berlin for deltagere fra storby - og sømandskirker i Europa og New York. I september er der konvent for kirkerne i Sydamerika og Canada, og i januar afholdes konvent for kirkerne i Østen.

Konventerne giver mulighed for gensidig inspiration både gennem de mere formelle indlæg og de uformelle diskussioner. Og de giver også inspiration og viden til arbejdet i DSUK. Som noget nyt i Berlin var rejsepræsterne, der dækker Rom og Grækenland, også inviteret med. Og det var godt. De har jo markant anderledes vilkår for arbejdet. De mødes ikke så ofte med menigheden. De har ikke så mange problemer med vedligehold af bygninger. Men de har meget at fortælle om forkyndelse og mødet med mennesker, som vi andre kan blive inspireret af.

Konventerne i år er de første i tre år, for økonomien sætter snævre grænser for, hvor ofte de kan holdes. Alene udgifter til rejser og ophold løber hurtigt op. Men det ville være værdifuldt at kunne mødes med kortere mellemrum. Selv i disse internettider, hvor det er let at kommunikere på tværs af grænser, er det personlige møde af stor betydning – ikke mindst når der skal skabes en fælles identitet midt i forskelligheden.

Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

Redaktion Margith Pedersen, ansvarshavende redaktør Bo Nygaard Larsen, redaktør og layout Tlf | +45 4076 2151 E-mail | nyt@dsuk.dk

Annoncer Margareta Bærentzen E-mail | mab@dsuk.dk

Næste nummer Udkommer den 1. november Deadline er den 1. oktober

Forsiden DSUKs konvent i Berlin Foto | Bo Nygaard Larsen

Tekst | Anne E. Jensen, formand, DSUK Foto | Rune Hansen

Girokonto 500-3660 Danske Bank Reg. nr: 4400 Konto: 4525 2100 49 IBAN nr. DK31 3000 0005 0036 60 SWIFT-BIC DABADKKK Danske Bank 44 00 45 25 2100 49 IBAN nr. DK 91 3000 45 25 21 00 49 DSUK Genbrug Silkeborg, Solrød www.dsuk.dk/genbrug

INDHOLD

6-7 DSUK er nu i Bangladesh

Fotos | Bo Nygaard Larsen

Takket være et samarbejde med Danmission varetager cand.theol. Christa Lund Herum nu DSUKs arbejde i Bangladesh. Dermed har danskerne i det asiatiske land god mulighed for at få en kirkelig betjening. NYT har mødt hende.

Ny salmebog på vej

16-17

Ea Dal, præst ved Sct. Hans Kirke i Flensborg, og Stephan Krueger, organist ved Helligåndskirken i Flensborg, har været med i arbejdet med den nye dansk-tyske salmebog, der udkommer i september. NYT har mødt dem.

Folkekirken og DSUK

4-5

De danske menighedsråd kan lære meget af de danske sømands- og udlandskirker. Ikke mindst når det gælder det frivillige engagement. Det siger Søren Abildgaard, der er nyvalgt formand for Landsforeningen af Menighedsråd. NYT har mødt ham.

Generalsekretær Margith Pedersen | mp@dsuk.dk

Landssekretær Anders Friis Knudsen | afk@dsuk.dk

Formand Anne E. Jensen

Økonomichef Tommy Liechti | tl@dsuk.dk

Redaktør og informationsmedarbejder Bo Nygaard Larsen | nyt@dsuk.dk

Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

NYT | 3

MENIGHEDSRÅD

Interview med Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd

”

DSUKs kirker inspirerer de danske menighedsråd Tekst og foto | Bo Nygaard Larsen

4 | NYT

MENIGHEDSRÅD

D

et er juli, det er dansk sommer, og det blæser. Det er et grundvilkår, vi har vænnet os til i et land, hvor vi med stor iver synger med på Thøger Larsens sang om den danske sommer, der så ofte har sveget os.

Måske det er derfor, at Søren Abildgaard insisterer på at tage espressoen og snakken på terrassen i haven i hans private hjem i Søborg.

Det er herfra, at han som nyvalgt formand for Landsforeningen af Menighedsråd – landets største folkekirkelige interesseorganisation – har udsynet til folkekirken både hjemme og ude.

For ifølge den 47-årige konsulent bør man se det folkekirkelige arbejde i Danmark og i udlandet som ét hele. »Om man kommer i en dansk sognekirke eller i en dansk sømands- og udlandskirke, er det folkekirken, man kommer i. Det er et vigtigt signal at sende, og det udtrykker et symbolsk ønske om, at man som folkekirke ønsker et arbejde på tværs af grænserne. På den måde bliver DSUKs virke en naturlig del af folkekirkens arbejde,« siger Søren Abildgaard.

Han er på ingen måde ukendt med DSUK. Han har en fortid som kontorchef i blandt andet Fødevareministeriet, og fra 2000 til 2002 var han udstationeret ved EU-kommissionen i Bruxelles. »Ja, jeg kender alle fordelene og faldgruberne ved at være udlandsdansker,« siger Søren Abildgaard og fortsætter: »Som dansker i Bruxelles er det svært at undgå at komme i kontakt med byens danske kirke. Den fungerede dengang som nu som et naturligt samlingssted, og sammen med den danske EU-repræsentation og Europa-Skolen er kirken med til at lave et godt miljø for danskerne. Den konstellation er et godt eksempel på, hvordan en dansk kirke i udlandet fungerer.

Den lukker ikke om sig selv, men søger at samarbejde med andre.«

Tilknytningen til Danmark Det er, mener han, en af grundene til, at det er vigtigt med danske kirker i udlandet. »Som dansker i udlandet er det afgørende, at der er en dansk kirke at komme i. Ganske vist er arbejdet primært koncentreret om det, vi kan kalde kulturkristendom. Men det er med til

at understrege relationen mellem dansk kirkeog kulturliv, og på den måde kan man sikre, at danskerne kan bevare tilknytningen til folkekirken,« siger Søren Abildgaard.

Hans eget ophold i Bruxelles ligner det generelle billede. De fleste danskere opholder sig i byen for en kortere årrække, men der er også dem, der slår sig ned i byen permanent. »Når man bor i et andet land i mange år, er der en risiko for, at det danske glider i baggrunden, fordi man bliver mere integreret i lokalsamfundet. Derfor er der et behov for en dansk kirke, der kan formidle den danske gudstjeneste og kultur. På den måde sikrer man, at udlandsdanskerne ikke får klippet navlestrengen til folkekirken,« siger Søren Abildgaard.

Inspiration fra DSUK Der kommer lidt støvregn. Mere bliver det ikke til. Søren Abildgaard ser i sine notater, bunder sin espresso og taler om det naturlige samarbejde, der er mellem Landsforeningen af Menighedsråd og DSUK. Ikke bare har foreningen en fast plads i DSUKs bestyrelse, men en stor del af foreningens medlemmer, altså menighedsrådene, bakker lokalt op om DSUKs arbejde for eksempel gennem medlemskab og indsamlinger. »På den måde er vi med til at skabe en legitimitet mellem kirkerne hjemme og ude, og generelt er der i Landsforeningen af Menighedsråd en stor opbakning til DSUK,« siger Søren Abildgaard og fortsætter: »Det giver os en god indsigt i de vilkår, de danske sømands- og udlandskirker arbejder under, og dermed har vi lettere ved at blive inspireret i vores eget arbejde.« Han har blandt andet bemærket, at de danske sømands- og udlandskirker er båret af en høj grad af frivilligt arbejde. »Det kan vi lære meget af i menighedsrådene i Danmark. I de danske sognekirker er der også mange frivillige, men mange har det indtryk, at det er en servicekirke med mange ansatte. I DSUKs kirker er det anderledes, for her står og falder meget af arbejdet med de frivillige, og det er med til at skabe levende menigheder.

Landsforeningen af Menighedsråd blev stiftet i 1920 og har i dag 99 procent af landets cirka 1.800 menighedsråd som medlemmer.

DSUK Landsforeningen af Menighedsråd har én fast plads i DSUKs bestyrelse. I øjeblikket bliver den varetaget af Carsten Bøgh Pedersen, provst i Hadsund Provsti.

DSUKs næstformand, Inge Kjær Andersen, er også medlem af Landsforeningens bestyrelse. I DSUKs bestyrelse er hun valgt direkte af repræsentantskabet.

Medlemmer DSUK har traditionelt et godt samarbejde med landets menighedsråd.

Det kommer blandt andet til udtryk i de medlemskaber, som menighedsrådene tegner af DSUK. I 2014 var 874 menighedsråd medlem af DSUK.

NYT | 5

BANGLADESH

Christa vil gøre en forskel i Bangladesh DSUK arbejder nu officielt i Bangladesh. Takket være et samarbejde med Danmission har Christa Lund Herum netop påbegyndt sit virke som præst i det asiatiske land.

Tekst | Bo Nygaard Larsen Fotos | Rune Hansen, Bo Nygaard Larsen

6 | NYT

D

er er ikke megen rejsefeber at spore. Dagen efter dette interview skal Christa Lund Herum flyve tilbage til Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, for at fortsætte sit arbejde som konsulent i Danmission. Måske fordi hun adskillige gange har sat sig op i en flyvemaskine for mange timer senere at stå under et andet himmelstrøg.

Men denne gang er det alligevel anderledes. Med i sin bagage har hun den præstekjole, som hun første gang bar ved sin ordination i Roskilde Domkirke mandag den 6. juli i år.

Nok er hun uddannet teolog, men hun har aldrig haft ambitionerom at blive præst. Indtil sidste år, hvor hun påbegyndte sit nuværende arbejde i Dhaka. »Jeg opdagede, at der i Bangladesh er en mindre gruppe af danskere og andre skandinavere. De har som så mange andre et ønske om at deltage i en folkekirkelig sammenhæng,

BANGLADESH

og derfor tænkte jeg på, hvad jeg kunne gøre,« siger Christa Lund Herum.

Hun tog straks affære og sendte en forespørgsel til DSUK, om hun i regi af DSUK kunne virke som ulønnet præst i Bangladesh. Margith Pedersen, DSUKs generalsekretær, kvitterede med et ja tak, og sidste år stod Christa Lund Herum både for en adventsandagt og en juleaftensgudstjeneste i den nordiske klub i Dhaka – støttet af de tre nordiske ambassader. »Det var en stor oplevelse, hvor der begge gange kom ganske mange. Det bekræftede mig i, at der er basis for mere kirkearbejde i byen,« siger Christa Lund Herum.

Drømmen om en menighed Men hun manglede præstekjolen for at kunne fungere som egentlig præst. Derfor indgik DSUK og Danmission tidligere på året et samarbejde, og det var det, der førte til Christa Lund Herums ordination.

Den blev foretaget af biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift, der også er formand for Danmission. Med det formelle på plads betyder det, at Christa Lund Herum nu er klar til at tage fat på opgaverne. »Som ulønnet præst har jeg frie rammer. I første omgang handler det om, at jeg nu kan udføre dåb, konfirmation, velsignelser og bistå ved dødsfald. Sideløbende skal jeg så forsøge at bygge en menighed op. Jeg vil forsøge med én månedlig gudstjeneste, og jeg vil naturligvis have særligt fokus på de kirkelige højtider og for eksempel fastelavn og Sankthans,« siger Christa Lund Herum.

Udgangspunktet for det kirkelige arbejde vil være den nordiske klub. »I forvejen har jeg et godt samarbejde med klubben, og desuden er det her, at alle skandinavere i Dhaka mødes. Det gør det også nemmere for mig at annoncere for kommende kirkelige arrangmenter,« siger Christa Lund Herum, der også ser muligheder for et børnearbejde. »Der er en del danskere i Bangladesh, der har boet der i mange år. De har så fået børn og vil derfor gerne formidle det danske videre til dem. Men de

mangler den konkrete viden til at fortælle om både dansk kultur og kristendom, så det er et arbejde, jeg hellere end gerne påtager mig.«

Jeg er meget glad for det samarbejde, som Danmission nu har lavet med DSUK. Det er mit håb, at Christa Lund Herums virke som præst kan komme danskerne til gavn og glæde i Dhaka og det øvrige Bangladesh.

formand for Danmission

Religionsdialog Vi sidder i det store mødelokale i Danmissions hovedkontor i Hellerup.

Den statelige bygning er fra 1908, og i hver ende af lokalet er der indbygget en halv globus. Den ene viser de steder, hvor missionsselskabet arbejder – den anden, hvor selskabet ikke gør.

Christa Lund Herum peger på den globus, der udtrykker aktiviteterne.

I 2005 blev hun udsendt af Danmission til Cairo, hvor hun var i to år. Her arbejdede hun med dialogen mellem kristendom og islam – et område, hun nu har tyve års erfaring i. »En del af mit arbejde i Bangladesh handler også om dialog. Det er særlig vigtigt i denne tid, hvor ekstremister truer med at begynde at operere i landet. Derfor må vi gennem samtalen og den indbyrdes forståelse gøre, hvad vi kan, for at dæmme op mod disse kræfter. Og helt generelt er det mit indtryk, at Bangladesh er 10-15 år efter Egypten, når det gælder dialog,« siger Christa Lund Herum.

Hun vil ændre kvindesynet Men hendes arbejde går også indadtil.

For eksempel har hun det overordnede ansvar for den teologiske uddannelse i Bangladesh Lutheran Church, ligesom hun prøver at fremme kvindesynet i landet. »I Bangladesh bliver kvinder opfattet som andenrangs. Opfattelsen er, at kvinder skal gå derhjemme, og derfor bruger de færreste af dem tid på en uddannelse. Der er heller ikke mange kvinder, der tager den teologiske uddannelse, men jeg kan mærke, at der er et ønske om, at det skal ændre sig,« siger Christa Lund Herum.

Til gengæld kan danskerne i Dhaka og omegn nu glæde sig over at have fået deres egen præst – med licens til stå i spidsen for dansk kirke og kultur.

”

Peter Fischer-Møller,

biskop, Roskilde Stift, og

Danmission

blev til ved en fusion mellem Det Danske Missionsselskab (DMS) og Dansk Santalmission (DSM). Det skete den 1. janaur 2004. Det Danske Missionsselskab blev stiftet i 1821.

Bangladesh

er et af de 12 lande, Danmission arbejder i. Omkring 38 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Ambassaden Christa L. Herum har et godt samarbejde med Hanne Fugl Eskjær, der er Danmarks ambassadør i Bangladesh. Hun har flere gange udtrykt ønske om at få en dansk præst til landet.

Christa Lund Herum er gift og har to børn. Hendes mand, Peter Herum, er også ansat i Danmission, hvor han er regionsleder for Asien.

Blog Du kan følge Christa Lund Herums arbejde på hendes egen blog, blog.danmission.dk/christalundherum.

NYT | 7

AKTUELT

MARGITH SKRIVER

Statsborger Det har været lidt op ad bakke for de unge udlandsdanskere, der har søgt om bevarelse af deres danske statsborgerskab.

Flere har klaget over en for lang sagsbehandlingstid i Justitsministeriet, og det har fået Danes Worldwide til at klage til Ombudsmanden.

Klagen bar frugt, og i sit svar skriver Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen blandt andet: »Justitsministeriets sagsbehandlingstid var blevet så lang, at ansøgerne i en periode kunne risikere at stå uden gyldigt pas, selv om de havde fulgt ministeriets vejledning om, hvornår de skulle søge. Derfor er det selvfølgelig godt, at der nu bliver strammet op på behandlingen af disse sager.« | Bo

Rotterdam Præsterne i de danske sømands- og udlandskirker stiller sig ofte til rådighed for medierne. Det gælder for eksempel Ulrik Maarup Iversen, der er sømandspræst ved Den Danske Sømandskirke i Rotterdam.

I det seneste nummer af Horisont, der bliver udgivet af Handelsflådens Velfærdsråd, fortæller han i et interview om sit arbejde, om kirken og om glæden ved at arbejde for søens folk. | Bo 8 | NYT

Tekst | Margith Pedersen, generalsekretær, DSUK Foto | Rune Hansen

Grib muligheden. Sådan tænkte jeg, da pastor Anja Grønne Matthiassen for nogle år siden skrev, at hun nu var rejst til New Zealand efter en tid som sømandspræst i New York.

Måske var der, sagde Anja, mulighed og grundlag for at hun som ulønnet præst kunne være dansk præst og holde gudstjenester forskellige steder i New Zealand.

I dag er Danish Lutheran Church of New Zealand en realitet og i 2014 var der danske gudstjenester flere steder i landet.

Grib muligheden. Sådan tænkte jeg også, da dialogkonsulent i Danmission, cand. teol. Christa Herum, sidste sommer ringede og sagde, at hun skulle rejse til Bangladesh og i den forbindelse måske kunne være til rådighed for danskere og skandinavere i hovedstaden Dhaka.

Grib muligheden. Sådan tænkte jeg, da pastor Søren Kristiansen, tidligere Lolland-Falster Stift, henvendte sig i marts sidste år for at tilbyde sin frivillige tjeneste i Filippinerne, hvortil han flyttede august 2014.

Dermed er der nye muligheder for danske gudstjenester og for tilstedeværelse af dansk præst. Ganske vist ikke i stort omfang – og i den situation bestemmer man arbejdstiden selv, men med muligheder for at gøre en indsats, når og hvor det er ønskeligt.

Og på et tidspunkt kan de jo antage et omfang, så der ikke længere kan være tale om en ulønnet tjeneste.

Samarbejdet med Danmission og andre danske, kirkelige organisationer med udsendte præster og teologer har længe stået på to-do-listen.

Ingen af stederne ville der være basis for en udsendt dansk præst – i hvert fald ikke foreløbig, som økonomien står - og heller ikke for især Dhakas vedkommende med det antal danskere, der er. Men med samarbejdspartnere kan DSUK nå længere omkring. Det er ikke resultatet af et grundigt strategiarbejde, som altid afhænger af at kunne finde økonomi til at realisere nye opgaver. Det er et spørgsmål om at gribe chancer og muligheder, når de byder sig.

Vi glæder os til at høre nærmere fra pionererne. Det er da en win–win-situation, mest for danskerne og skandinaverne i området.

Det er mit håb, at der kunne være flere samarbejdsmuligheder af denne art. DSUK er klar.

2491 gudstjenester blev der afholdt i DSUKs kirker sidste år. Det er en fremgang i forhold til 2013, hvor der blev afholdt 2427 gudstjenester.

facebook er DSUKs største medie.

Her kan vi hurtigt komme ud med vores budskaber over hele verden, og på den måde er vi med til at sikre en dynamisk organisation.

Ved redaktionens slutning havde DSUK 9628 følgere på facebook.

Minicafé

I begyndelsen af juli afholdt DSUK minicafé på pladsen foran Helligåndskirken på Strøget i København. På grund af et par dage med regn faldt overskuddet til kr. 12.382,41. »Men vi havde nogle gode dage, hvor 40 frivillige gjorde en stor indsats,« siger Anders Friis Knudsen, der er landssekretær i DSUK.

Her er Ulf. Han har solgt lodsedler for DSUK siden 2004.

Der bor også en Ulf i dit sogn.

Kontakt os, hvis du vil hjælpe os med at sælge.

Danske Sømandsog Udlandskirker Tlf | 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk/lodseddel

NYT | 9

hjerteblod Ægteparret Ulf og Inger Hedemann bruger mange frivillige timer til fordel for DSUK. Hun som aktiv i den legendariske Koldingkreds, han som inkarneret lodseddelsælger. NYT har besøgt dem.

h

Tekst og fotos | Bo Nygaard Larsen

er er Ulf. Sådan lyder de første linjer af salgsannoncen for årets landslodseddel fra DSUK. Og her er Ulf så. Ulf Hedemann, 76, står smilende foran sit hjem i Dalby ved Kolding – på den matrikel, hvor han har boet det meste af sit liv. Umiddelbart lyder det som en mand, der ikke har den store lyst til at flytte sig. Det vil dog være en fejlslutning, for Ulf er her, der og ofte på farten i DSUKs frivillige tjeneste, ikke mindst når det gælder salget af lodsedler.

Og så er der forhistorien som sømand med 10 | NYT

sejlads i 1950erne mellem Falklandsøerne og England. For ikke at tale om tjansen som tilkaldevagt i sikkerhedskontrollen i Billund Lufthavn.

Eller hvervet som censor i gaffeltruck på AMU Syd i Kolding. Plus alt det løse. »Ja, jeg har nok at se til, men jeg har altid tid til DSUK,« siger han og slår hånden ud over haven med udsigt over Kolding Fjord.

Grunden blev købt af hans farmor, Gerda Cæcilia Hedemann, i 1920. Hun var det andet barn ud af seks af den berømte erhvervsmand Christian Hansen, men i stedet for at gå ind i den allere-

ULF OG INGER HEDEMANN

de dengang store virksomhed brugte hun en del af sin arv på at købe grunden, hvor hun anlagde en frugtplantage. Dengang fyldte den ni tønder land, siden er de otte solgt fra.

Men Gerda Cæcilia Hedemanns privatbolig står der endnu, og det er her, Ulf Hedemann bor sammen med sin hustru, Inger.

Gensynet med Hanne Og her er Inger. Inger Hedemann. Hun er ét år yngre end sin mand, og som ham ser hun ikke alderen som en hindring for at gøre en frivillig indsats for DSUK. Siden 1999 har hun været aktiv i Koldingkredsen, der gennem håndarbejde og pakning af kort fortsat hjælper DSUK. Faktisk var der dengang tale om en tilbagevenden. Kredsen blev grundlagt af Vera Larsen umiddelbart efter Anden Verdenskrig, og da Inger Hedemann havde hendes datter, Hanne Skov, som sidekammerat i folkeskolen, var det oplagt, at de to også fulgtes til Koldingkredsens børnearbejde.

Så gik årene, og de to sidekammeraters veje skiltes. Indtil i 1999, hvor de mødte hinanden til et kursus i billedkunst på VUC. »Hanne spurgte mig, om jeg ville sidde ved siden af hende igen. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Vi snakkede om arbejdet i Koldingkredsen, og, ja, så blev jeg aktiv. Og det er jeg stadig, for DSUK laver et godt og vigtigt arbejde, og det vil jeg gerne være med til at bakke op om,« siger Inger Hedemann.

Præsten og Pinnochio Vi tager frokosten i spisestuen med panoramaudsigt over Kolding Fjord. »Det her rum var min farfars soveværelse,« siger Ulf Hede-

mann og peger ned i den anden ende. »Og dernede havde han sit præstekontor.« Paul Hans Emanuel von Hedemann hed han. Først præst i Nødebo på Sjælland, og siden i Kolding – og i datidens brede offentlighed mest kendt som ham, der oversatte Carlo Collodis Pinnochio fra italiensk til dansk. »Jeg har ikke min kirkelige interesse fra fremmede. Jeg er vokset op i en familie, hvor kirke og kristendom var naturligt, og derfor har det også været selvfølgeligt for mig at bruge en del tid på kirkeligt arbejde,« siger Ulf Hedemann.

Døden ombord Han rejser sig og henter et dokument. Det bevidner, at han den 30. november 1954, i en alder af 15 år, krydsede ækvator første gang.

Det skete ombord på skibet Hanne S fra det nu lukkede rederi A.E. Sørensen i Svendborg.

Senere kom han til det endnu eksisterende The Falkland Islands Company, hvor han sejlede med uld fra Falklandsøerne til London. »Der er ikke den havn på den sydamerikanske østkyst, jeg ikke har besøgt. Men nogle besøg husker jeg bedre end andre.

Engang var der en dansk sømand, der på havnen i Santos i Brasilien faldt ned i lasten. Han blev dræbt. Det var en voldsom oplevelse, men da en af de danske præster i Argentina efterfølgende holdt en mindegudstjeneste, blev jeg bekræftet i vigtigheden af de danske sømandskirker. I min tid som sømand forsømte jeg da heller ikke at besøge en af de danske sømandskirker, når vi lagde til kaj,« siger Ulf Hedemann.

Hans eventyr til søs sluttede i

1955. Han gik i land, blev uddannet smed og maskinmester og arbejdede som sådan frem til sin pension.

Nok har han stadig sit at se til, og Inger det samme. Men DSUK er de fælles om.

For eksempel er han næstformand i DSUKs stiftsbestyrelse i Haderslev Stift, mens Inger er suppleant. Han har sit salg af lodsedler, hun arbejdet i Koldingkredsen. »Jo, men Ulf hjælper nu også til i kredsen. En dag fik vi brug for en ekstra hånd, og den tog vi fra Ulf,« smiler Inger Hedemann og fortsætter: »Vi er glade for, at DSUK er der. Kirkerne gør meget for de danskere, der er ude. Det arbejde er vi glade for at støtte op om.«

”

Man kan nemt have 50 lodsedler i baglommen Tirsdag den 1. september lyder startskuddet til salget af DSUKs landslodseddel. Over hele landet vil flere tusinde frivillige være på gader og stræder til fordel for DSUKs arbejde.

En af dem er 76-årige Ulf Hedemann, der siden 2004 har solgt lodsedlen. »Man kan nemt have 50 lodsedler i baglommen. Og så kan man sælge dem ved sogneaftener, foran det lokale supermarked, eller som jeg i sejlklubben. Kun fantasien sætter grænsen,« siger Ulf Hedemann. | www.dsuk.dk/lodsedler

NYT | 11

KONVENTER

KONVENTER STYRKER DSUK. Reportage fra Berlin.

s Selma Ravn, dansk præst i Paris, og Mogens Lindhardt, medlem af

Tekst og fotos | Bo Nygaard Larsen

DSUKs ansættelsesudvalg, er her fotograferet midt i Mindesmærket for de myrdede jøder i Europa.

t Line Küpper, medlem af kirkerådet ved Den Danske Sømandskirke i Hamborg.

12 | NYT

S

temningen er skiftevis koncentreret og fyld med latter. Det er den sidste weekend i juni, og DSUK har indkaldt præster og kirkerepræsentanter ved de europæiske kirker til konvent i Berlin. »Konventer er nødvendige, hvis vi sammen fortsat skal kunne udvikle DSUK. På sådanne møder får vi lejlighed til at komme i dybden med aktuelle muligheder og udfordringer, ligesom vi kan se fremad,« siger Margith Pedersen, der er generalsekretær i DSUK. Det er Anne E. Jensen, formand for DSUK, enig i. I sit indlæg taler hun blandt andet om den globaliserede verden. »Vi bliver mere og mere globale.

Men med til billedet hører også, at folk ikke nødvendigvis flytter sig fysisk. Når man ringer til en dansk virksomhed, sidder medarbejderen måske i Indien, uden at man nødvendigvis opdager det,« siger Anne E. Jensen og fortsætter:

»Det er en helt anden form for globalisering, som vi kan lære af i DSUK. Vores fremtid kan også indbefatte en bedre brug af de sociale medier og Youtube. Det betyder ikke, at vi kan nøjes med det, for den personlige kontakt skal stadig være i højsædet.«

Brug for andre øjne Med til at binde konventet sammen er Erling Andersen fløjet ind til den tyske hovedstad. Han er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og er den måske største ekspert, når det gælder ledelse og samarbejde i folkekirken. »Som organisation kan vi måske have en tendens til at fokusere på nogle andre punkter, fordi det hele for os er så selvfølgeligt. Derfor er det godt med Erling Andersen, der så kan give os en mere objektiv vurdering af og indspark til, hvor vi står nu og i morgen. Vi har ikke kun brug for vores egne

s

KONVENTER

Erling Andersen, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og videnscenter. s Dorte Bille Harding, kirkerådsformand ved Den Danske Kirke i

s

London.

Lørdag den 27. juni indbød Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken, til fælles Sankthansfest for konventdeltagerne og den lokale menighed.

øjne, men i høj grad også andres,« siger Margith Pedersen.

Udveksler erfaringer Erling Andersen sætter et nyt gruppearbejde i gang. »Det er vigtigt, at I alle får lejlighed til at tale om jeres egen kirkes muligheder og udfordringer. Det vil også få jer til at tænke, og ved at lytte til hinanden får I noget, I kan tage med hjem,« siger han.

Den 43-årige Line Küpper, kirkerådsmedlem ved Den Danske Sømandskirke i Hamborg, Benediktekirken, deltager med stort engagement i arbejdet. »Jeg får meget ud af det. Jeg får et indblik i, hvor mange muligheder, der er for os som kirkeråd, og hvordan vi agerer med de andre danske sømands- og udlandskirker rundt om i Europa. Jeg kommer nu hjem med en helt ny indgangsvinkel til vores eget arbejde, og jeg ser frem til at bruge de nye impulser,« siger Line Küpper og fortsætter: »I Storhamborg bor der omkring 10.000 danskere, og derfor vil vi også fremover have potentiale til at have en stærk kirke. Mange danskere bruger da også kirken som deres danske samlingspunkt, og det er vigtigt, at vi fortsætter ad det

spor. Konventet her er med til at få os til at fastholde fokus.« Også Selma Ravn, præst ved Den Danske Kirke i Paris, er glad for konventet.

Hun kom til byernes by sidste år, og hun ser dagene i Berlin som en oplagt mulighed for at lære kollegerne ved de andre kirker bedre at kende. »Vi arbejder i den samme organisation, og vi arbejder for den samme sag, men alligevel er det for sjældent, at vi har lejlighed til at tale sammen ansigt til ansigt.

Derfor er jeg glad for at være med, for det kan kun styrke kirken i Paris og DSUK som helhed,« siger Selma Ravn.

Rejsepræstens muligheder Med til den globaliserede verden hører, at danskere, der rejser ud, bosætter sig i flere og flere lande. For at betjene dem så godt som muligt har DSUK et korps af såkaldte rejsepræster, der nogle gange om året besøger de respektive menigheder.

En af dem er Klaus Frisman, sognepræst i Spentrup-Gassum Pastorat og provst i Randers Nordre Provsti. I en lang årrække har han betjent danskerne i Grækenland, og også han er begejstret for konventet.

»Som rejsepræst lever du sådan lidt på sidelinjen. Du er både en del af DSUK og så alligevel ikke så meget som de fastansatte præster. Men situationen for danskerne ude i verden er et langt stykke henad vejen de samme, og derfor får jeg her i Berlin mulighed for at tale med og lytte til mine kolleger ,« siger Klaus Frisman.

En dynamisk organisation Præster kommer og går i DSUK. De er udsendt for en kortere årrække, typisk fire år plus en eventuel forlængelse. »Det betyder, at vi er en dynamisk organisation, der i løbet af få år kan opleve en stor udskiftning af præster. Den gruppe, vi drøftede fremtid med for bare tre år siden, er ikke den samme gruppe, vi gør det med i dag. Alene af den grund har konventerne en stor betydning. Vi lever i en verden, der måske er mere foranderlig, end den nogensinde har været, og derfor må vi igen og igen tage bestik af den aktuelle situation. Kun på den måde kan vi styrke det, vi er fælles om. Og det har det aktuelle konvent her i Berlin bekræftet mig i,« siger Margith Pedersen.

NYT | 13

AKTUELT

Basar i Oure

Genbrug DSUK har to genbrugsbutikker i Danmark. DSUK Genbrug hedder de og er placeret i Silkeborg og Solrød. »Butikkerne bliver drevet udelukkende af frivillige, der gør en stor indsats,« siger Anders Friis Knudsen, der er landssekretær i DSUK. Butikken i Silkeborg bliver drevet af DSUK alene, mens den i Solrød bliver drevet i samarbejde med Jersie-Solrød Menighedspleje. | Bo

Beretning Årsberetning 2014 Danske Sømands- og Udlandskirker

1

DSUKs årsberetning for 2014 er nu udkommet. Den kan læses som en pdf-fil på DSUKs hjemmeside.

Beretningen er skrevet af bestyrelsen, og den indeholder blandt andet opfølgende orienteringer om de beslutninger, der blev taget på sidste års repræsentantskabsmøde. »DSUK har et godt navn.

Både blandt danskerne ude i verden og blandt danskere i Danmark. Det fortæller, at vores arbejdet er vigtigt, og at vi gør en forskel i de lande, hvor vi arbejder,« skriver bestyrelsen i sin indledning til beretningen. ı www.dsuk.dk 14 | NYT

s Mads-Bjørn Jørgensen og Jens Barfod i samtale på DSUKs sekretariat på Federiksberg. Tekst og foto | Bo Nygaard Larsen

Søndag den 20. september kl 14.00-17.00 afholder Ourekredsen basar i Oure Præstegård. »Kom og gør et godt køb af alle vore lækre ting og sager. Du kan også købe kaffe, te og lækre kager samt få en sludder med venner og bekendte,« lyder opfordringen.

Overskuddet fra dagen går til Den Danske Sømandskirke i Rotterdam. | Bo

EN GANG PRÆST

D

e sidder og snakker om dage, der er gået, og om at være præst i en dansk sømandsog udlandskirke. Mads-Bjørn Jørgensen og Jens Barfod har prøvet lidt af hvert på den konto – og begge har de arbejdet under DSUKs særlige ordning for pensionerede præster. En ordning, hvor det lokale danske kirkeliv ikke kan bære en præst på fuld tid, men alligevel har behov for en kirkelige betjening. »Jeg har nydt at arbejde under denne ordning. Jeg har mødt mange spændende mennesker, og for mig har det været en fin måde at slutte min præstegerning på,« siger Jens Barfod, der var præst ved Den Danske Kirke i Schweiz fra 2009-2012.

Desuden var han i 2013 udsendt som præst til Den Danske Sømandskirke i Rotterdam, inden Ulrik Maarup Iversen tog over som fast præst. Og så er der forhistorien, hvor Jens Barfod var sømandspræst i den nu lukkede sømandskirke i Lissabon.

Mads-Bjørn Jørgensen har været pensionistpræst i både Den Danske Kirke Øst

for Malaga og i Schweiz.

Han arbejdede i Schweiz fra 2006 til 2009 og i Spanien fra 2009-2013. »Det er positivt at rejse ud som pensioneret præst, fordi man kommer med et erfaringsgrundlag. Og man behøver ikke være bange for arbejdsmængden, for der er nok at lave,« siger Mads-Bjørn Jørgensen.

Han er forundret over, at ikke flere af hans præstekolleger søger til udlandet som pensionistpræster. »For mig handler det om, at jeg altid er præst, uanset at jeg er gået på pension. Ved at rejse ud får man en stor viden om de europæiske forhold, og man kommer til at se på Danmark på en anden måde,« siger han.

Det er Jens Barfod enig i: »Men man skal tænke sig godt om. Som dansk pensionistpræst i udlandet skal man have kræfterne i behold, og man skal være åben og nysgerrig. Har man det, kan jeg varmt anbefale, at man rejser ud,« siger Jens Barfod.

London

s Fællessang i Den Danske Kirke i London. Foto | Kåre Gade.

Der vil være masser af dansk sang, når Den Danske Kirke i London fredag den 23. oktober kl. 19.30 afholder fællessangsaften.

I foråret kårede lytterne af DR P2 Danmarks bedste sang. Valget faldt på I Danmark er jeg født, og derefter lavede kanalen en Top 50.

Det er denne hitliste, som er udgangspunktet for fællessangen i London. | Bo

På www.dsuk-butik.dk kan du købe et udvalg af bøger fra Bibelselskabet Troværdighed Ærlighed Tryghed

Bestil nyt katalog med uforglemmelige oplevelser Skal du rejse ud eller hjem?

Få hjælp til en god rejseoplevelse og favorable priser 2015

Tlf. 8723 1230 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk

7592 2022

Uforglemmelige oplevelser!

book et foredrag DSUK har en række foredragsholdere, der kommer ud til sognene for at fortælle om dansk kirkeliv i udlandet.

Konfirmander, ældreeftermiddag, sogneaften.

Se vores foredragsliste på

www.dsuk.dk/foredrag

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE KYSTSKIPPER SKIBSFØRER SÆTTESKIPPER

EFTERUDDANNELSE SPECIALKURSER

Ellenet 10 5960 Marstal Tlf. 6253 1075 E-mail: marnav@marnav.dk www.marnav.dk

NYT | 15

”

DANSK-TYSK SALMEBOG

Selvom vi ikke taler samme sprog, er det vigtigt at synge sammen Interview med pastor Ea Dal og organist Stephan Krueger om den nye dansk-tyske salmebog, der udkommer til september.

D

er er kø for at komme ud af det indre Flensborg denne fredag eftermiddag. Det er tysk industriferie, og de færreste forsømmer muligheden for nogle dage eller uger væk fra storbyens grå masse.

Ea Dal, præst ved den danske Sct. Hans Kirke i Flensborg, har ikke ferie. Alligevel har hun grund til at hvile sig en smule. Siden 2008 har hun været medlem af den fem mand store arbejdsgruppe, der har arbejdet med en ny dansk-tysk salmebog.

Salmer på dansk og tysk. Deutsch-dänisches Kirchengesangbuch hedder den, og nu er arbejdet bragt til ende, bogen er sendt i trykken, og den 27. september vil den blive præsenteret for offentligheden. »Det har været et langstrakt, men dejligt arbejde,« siger Ea Dal og bladrer i en udprintet version af salmebogen.

Stephan Krueger nikker. Han er organist ved Helligåndskirken i Flensborg – den største af de danske kirker i Sydslesvig. Han har stået for søgning og registrering af de mange salmer, der gennem tiden har været oversat fra dansk til tysk og fra tysk til dansk. 600 har han fundet, men kun halvdelen af dem er kommet med i den nye salmebog.

16 | NYT

»Det har været spændende at dykke tilbage i historien for at finde ud, hvor mange salmer der er oversat fra de to sprog. Det vidner også om, hvor meget Danmark og Tyskland har haft og har til fælles,« siger Stephan Krueger.

Nyere danske salmer er med Den eksisterende dansk-tysk salmebog udkom i 1995, men allerede syv år senere blev den delvis uaktuel. I 2003 udkom den seneste udgave af Den Danske Salmebog, og dermed var der ikke længere overensstemmelse mellem numrene i de to salmebøger. »Det er en af grundene til, at vi har lavet en ny salmebog. Forskellen i nummeringen har gjort, at vi kun med besvær har kunnet bruge de to bøger sammen,« siger Ea Dal. Et andet argument er, at den eksisterende dansk-tyske salmebog ikke har de nyere danske salmer med. Det gælder blandt andre salmer af salmedigtere som Hans Anker Jørgensen, Johannes Johansen, Holger Lissner, Lars Busk Sørensen og Leif Rasmussen, der siden begyndelsen af 1970erne har været med til at præge den moderne danske salmedigtning. »Der har i menighederne været et ønske om også at kunne synge de nyere salmer.

Især er konfirmanderne glade for disse sal-

Tekst og foto | Bo Nygaard Larsen

Redaktionen Redaktionen af Salmer på dansk og tysk består af Søren Agersnap, dr.theol. og forhenværende præst ved Den Danske Kirke i Sønder Brarup, Cecilie Brask, præst ved Den Danske Kirke i Rendsborg, Ea Dal, præst ved ved den danske Sct. Hans Kirke i Flensborg, Christa Hansen, sognepræst ved Haderslev Domkirke, og Stephan Krueger, organist ved den danske Helligåndskirken og Christuskirche, begge i Flensborg.

Forgængeren Den nye salmebog erstatter en lignende fra 1995. Den blev redigeret af GrundtvigVærkstedet. I lighed med den er den nye udgivet af Det Kgl. Vajsenhus Forlag.

Festgudstjeneste Salmebogen bliver officielt taget i brug ved en fælles festgudstjeneste i Marienkirche i Flensborg søndag den 27. september.

DANSK-TYSK SALMEBOG

s Ea Dal og Stephan Krueger på førstnævntes terrase ved Sct. Hans Danske Kirke. De sidder her i en klassisk tysk strandkurv.

mer, og jeg er derfor tilfreds med, at vi med den kommende salmebog kan opfylde ønsket,« siger Ea Dal.

Stort behov for salmerne Den kommende salmebog lægger sig i forlængelse af en årtier gammel tradition.

I 1950erne udkom et hæfte med 30 salmer, og i 1974 kom den første egentlige dansk-tyske salmebog. Den holdt frem til 1995, hvor den eksisterende salmebog kom på markedet. »Der er et stort behov for en dobbeltsproget salmebog. Til gudstjenesterne og navnligt til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse er der både danskere og tyskere i kirken. Hvis halvdelen af kirkegængerne ikke kan synge med på salmerne, er det klart, at vi får en anden gudstjeneste. Derfor er en dobbeltsproget salmebog med til at styrke kirkelivet, for selvom vi ikke taler samme sprog, er det vigtigt at synge sammen,« siger Ea Dal. Af samme grund er den kommende salmebog todelt. Som den første af de

dansk-tyske salmebøger, der er udkommet, indeholder den både salmer oversat fra dansk til tysk og omvendt. De danske salmer kommer fra Den Danske Salmebog, mens de tyske er hentet i den tyske Evangelisches Gesangbuch. »Med denne dobbelthed kan vi også appellere til de tyske menigheder, der er i Sønderjylland. Dermed får vi en salmebog, der kan samle alle menigheder på begge sider af grænsen,« siger Ea Dal.

De tyske input Der er stor forskel på dansk og tysk salmetradition. Derfor har redaktionsgruppen haft to tyskere med i arbejdet.

Udover Stephan Krueger er det Christa Hansen, der er tysk sognepræst ved Haderslev Domkirke.. »Christa Hansen er kommet med gode bidrag til, hvad der bliver sunget i de tyske kirker. For os har det fra begyndelsen været vigtigt, at vi får en salmebog, der kan bruges. Det vil sige, at den også skal indeholde salmer, som folk kender,« siger Ea Dal.

Det er Stephan Krueger enig i. Udover at være organist ved Helligåndskirken er han også organist ved den tyske Christuskirche, der også ligger i Flensborg.

Han har stået for melodisiden, og det har ikke været helt let. »Der er mange fælles melodier i den danske og tyske tradition, men de bliver ikke altid brugt til de samme salmer. Desuden er der også rytmiske og melodiske forskelle,« siger Stephan Krueger.

De store forskelle i melodierne gør, at salmebogen er uden noder. I stedet er der et omfattende notesystem, der skal hjælpe organisten med at finde den rette melodi.

Ea Dal samler den udprintede version af salmebogen sammen. »Nu skal den bare ud at blive brugt.

Det glæder jeg mig meget til. Efter syv års arbejde bliver det en lettelse at se salmebogen stå i de danske og tyske kirker på begge sider af grænsen,« siger hun.

NYT | 17

EFTERÅRSMØDE + MINIPRÆDIKEN

EFTERÅRSMØDE PÅ FYN

MINIPRÆDIKEN DSUKs stiftsbestyrelse i Fyens Stift inviterer til efterårsmøde søndag den 25. oktober kl. 10.00 i Gudme Kirke og Gudme Sognegård.

Dagen begynder med gudstjeneste kl. 10.00 i Gudme Kirke ved sognepræst Liselotte Kirkegaard.

Herefter er der frokost og foredrag i sognegården.

Foredrag handler om Danes Worldwide, og foredragsholderen er Solveig Kolbe Engberg (billedet) fra netop Danes Worldwide.

I sit foredrag vil hun fortælle om organisationens arbejde for og blandt danskere i udlandet. Henover sommeren samles en stor gruppe danske børn og unge, der til daglig bor i udlandet, på sommerskoler i Danmark. Solveig Kolbe Engberg arbejder blandt andet som koordinator på disse sommerskoler.

Som afslutning på dagen er der kaffe med hjemmebag og lotteri.

Prisen for hele arrangementet er kr. 75,-. Overskuddet går til DSUKs arbejde for kirkerne verden over.

Af hensyn til frokosten modtager vi gerne tilmeldinger senest onsdag den 21. oktober til Lene Crone Nielsen, tlf. 2927 8713, e-mail lecn@ km.dk, eller Conny Frederiksen, tlf.

5091 5247, e-mail connyfrederiksen@ hotmail.com.

18 | NYT

Tekst | Preben K. Mogensen, præst, Ansgar Kirke, Flensborg Foto | Privat

»L

ykken er... « Er man i den lykkelige situation at være gammel nok, så vil man kende denne titel fra en sang med Jørgen Ryg og Preben Kaas. Den skildrer lykkelige øjeblikke fra vugge til alderdom. Graven er der ikke noget om, men at lykke er flygtig, kun til i øjeblikke, siger den faktisk ret så uforligneligt.

Bortset fra at ordet »lykke« har en meget uheldig klang af »heldig« – og salighed egentlig er et langt bedre ord på dansk – så er søgen efter lykken jo da helt afhængig af, hvad det er.

Hos Thomas af Aquinas, i hans Summa, anden dels første del, Questio 2, finder man den bedste og faktisk meget korte analyse af svarmulighederne med argumenterne for og imod.

Thomas opregner otte kandidater i rækkefølge fra det tåbeligste til det viseste: lykken er at være rig, at være anset, at være berømt, at have magt, at have et godt helbred, at nyde livet, at være god og endelig, at den fuldkomne lykke ikke kan være og ikke er af denne verden.

Her kun lidt fra argumentationen: »Alt kan købes for penge«, men det gælder kun for ting, der er til salg, og det er lykken ikke.

Den mest almindelige opfattelse af lykke, selvom den benægtes i gamle popsange, er altså den tåbeligste. »Jeg vil være rig for at blive lykkelig«, angiver det egentlig allerede.

Velstand er et middel, men ikke et mål.

Og velstand kan vendes til ulykke.

Det ved store vindere i lotteriet måske allerbedst, men det samme gælder anseelse, berømmelse og magt. Når vi bliver gamle og vise, siger vi ofte, at sundhed er det vigtigste.

Men selv om man er sund og rask, kan man snildt være ulykkelig. Men det er også muligt at være lykkelig, selvom man er alvorligt syg, ja endda døende.

At nyde livet så, at glædes ved stadig både at kunne vise og modtage godhed. Er det så den fuldkomne lykke?

Thomas ser selvfølgelig, at godhed som er den næstviseste vej til lykke, deler vilkår med den tåbeligste. Der er aldrig nok.

Jeg kan ikke lade være med selv at tænke, at det forklarer en del om, at så mange falder for det tåbeligste.

Lykken er aldrig fuldkommen og altid flygtig. Undtagen hos Gud. Som må have lagt dette højeste behov i os.

Hvem ellers?

KIRKE+KULTUR

Det er egentlig ikke til at forstå, at Hans Anker Jørgensen, dansk salmedigtnings evige unge rebel, er fyldt 70. Men hvad betyder alder, når man som Hans Anker Jørgensen stadig har så meget på sinde.

I denne salmesamling knytter han tråde til Auschwitz, befrielsen og Hiroshima.

Teologi i versform kalder han selv sine salmer, og i denne udgivelse har han samlet 70 kendte og ukendte tekster fra egen hånd. | Bo Hans Anker Jørgensen | Du skal se dit land fra Vejrhøj, før du dør. Kr. 198,-. Unitas.

Hans Adolph Brorson er en af store danske salmedigtere. Med udgangspunkt i egnen ved Vadehavet var han med til at sætte markante præg på 1700-tallets Danmark, og når den senere biskop i Ribe talte eller skrev sine salmer, blev der lyttet og sunget med.

Ikke mindst fordi Brorson om nogen går ind og roder godt op i vores sjæleliv.

Ved at koble beskrivelser af de steder, hvor Brorson levede, med den enorme salmeskat, han efterlod, tegner Bente og Torben Bramming et indlevet portræt af en af dansk digtnings allerstørste stemmer. Ægteparret er blandt landets førende eksperter i Brorson, og som et koriosum bor de i dag i hans gamle bispebolig, Taarnborg, midt i det gamle Ribe. | Bo

Se Venedig og far vild Der er Venedig, og så er der alle de andre byer.

Nuvel en påstand, men der er noget ganske særligt over denne norditalienske kanalby.

Venedig har gennem de seneste 1000 år fascineret og fortryllet alle, der har besøgt byen.

Jens Blendstrup og Lars Gundersen har lusket rundt i kroge og afkroge i et forsøg på at aflure byens uskyld, men der er ikke nogen. Til gengæld er det endt med en bog – hverdagens, kunstens, historiens, elskovens og vandets Venedig set gennem fotografens poetiske kamera og forfatterens visuelle fantasi. | Bo Jens Blendstrup & Lars Gundersen | Venedig – eller kunsten at fare vild 176 sider. Kr. 299,95. Samleren

Bente og Torben Bramming | Brorson. Sjælens digter 262 sider. Kr. 299,95 Kristeligt Dagblads Forlag.

Hans Boll-Johansen | Danskerpak og Tyskerpak 296 sider. Kr. 349,95 Gyldendal

Efter befrielsen i 1945 lukkede danskerne de tyske skoler, og børnene fra tysksindede hjem blev sendt i danske skoler. En sådan blandet gruppe blev studenter fra Aabenraa Statsskole i 1955.

Seks studenter fra dengang møder nu hinanden i denne bog for at tale om de gamle modsætninger mellem dansk og tysk.

Det er først i dag, at det er blevet muligt at tale om svære temaer som hævn, bitterhed og dømte fædre.

Hans Boll-Johansen skriver om det hele og formår at formidle den danske og den tyske vinkel på én gang. Netop den dobbelthed er værd at hæfte sig ved. | Bo

Nanna Heggelund Christensen | And med posten.

174 sider. Kr. 199,95 Forlaget Alfa

Nanna Heggelund Christensen tager os i denne lille bog med tilbage til et grundtvig-koldsk friskolemiljø i en fynsk provins i 1950erne og 1960erne.

Hendes observationer er både naive og nøgterne, og hun beskriver en hverdag, der er fuld af kønsroller og kartofler. And med posten er en underfundig lille bog, der nok er hurtigt læst, men sent glemt. | Bo NYT | 19

NEW ZEALAND

På den anden side af jorden Interview med Anja Grønne Mathiassen, der er ulønnet præst ved Den Danske Kirke i New Zealand Tekst | Bo Nygaard Larsen

s Anja Grønne Mathiassen sammen med sin mand, Mikkel Fredslund Andersen, og deres to børn, Matilda og Valde Foto | Privat

New Zealand

E

gentlig skulle hun bare gå derhjemme og passe hus og børn. Men skæbnen ville det anderledes, og nu er Anja Grønne Mathiassen, 45, på syvende år udlønnet præst ved Den Danske Kirke i New Zealand.

Efter tre år som præst i Danmark og fire år som sømandspræst ved Den Danske Sømandskirke i New York flyttede hun og familien i 2007 til New Zealand. »Min mand var rejst efter mit arbejde, så nu var tiden kommet til, at jeg skulle rejse efter hans. Vi aftalte, at jeg skulle være sådan en slags hjemmegående husmor, og efter syv år som præst passede det mig fint,« siger Anja Grønne Mathiassen.

Men der gik ikke mange måneder, før hun igen måtte trække i præstekjolen. Jesper Engholm, der dengang var præst ved den Danske Kirke i Sydney, Frederikskirken, ringede og spurgte, om hun ikke ville holde en julegudstjeneste i Auckland. »Da vi flyttede hertil var det svært for mig at slippe tanken om, at jeg for en periode ikke skulle være præst. Jeg læste teologi for netop 20 | NYT

at blive præst, og da Jesper Engholm ringede, så jeg det som en rent mirakel. Jeg tænkte, at det var stort, at Gud kunne finde mig helt i New Zealand,« siger Anja Grønne Mathiassen.

Kirkegrundlæggeren Mere ville have mere. Efter julegudstjenesten blev hun kontaktet af Niels Jægersborg, der er dansk generalkonsul i New Zealand.

Han så gerne, at Anja Grønne Mathiassen gik med i arbejdet om at starte en dansk kirke i New Zealand. »Som studerende havde jeg en drøm om at blive Danmarks første kvindelige biskop.

Det blev jeg så ikke, men nu kunne jeg blive kirkegrundlægger,« griner Anja Grønne Mathiassen, der bortset fra nogle mindre donationer fra kirken arbejder ulønnet.

Kirken holder ikke til ét bestemt sted, men låner sig frem fra gudstjeneste til gudstjeneste. »Det kan være i en kirke, men det kan også være i et lokale, hvor menigheden sidder på gamle ølkasser, mens duggen driver ned ad væggene. Den slags oplevelser får mig til at tænke på missionshuset i min barndom på

er opkaldt efter den hollandske provins Zeeland.

Landet består af to store øer, Nordøen og Sydøen, og en række mindre øer.

Fra nordspidsen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen er der 1.600 kilometer.

Den Danske Kirke holder gudstjenester i Hamilton, Auckland, Christchurch, Wellington og Dunedin. De fleste gudstjenester bliver afholdt i Auckland, men kirkens centrum er Dunedin, hvor Anja Grønne Mathiassen bor.

Web www.danishchurchnz.org

NEW ZEALAND

Djursland,« siger Anja Grønne Mathiassen og fortsætter: »Når vi ikke holder gudstjeneste i en kirke, men i et almindeligt lokale, skal der rigges til med kors, alter og de andre ting, der hører sig til i et kirkerum. Det er menigheden selv, der står for dette arbejde, og for mig er det helt enestående. Det fortæller, at menigheden virkelig ønsker en kirke. Det er en ren nådegave.«

Drømmekage fra Brovst Der er officielt registreret 1.500 danskere i New Zealand. Dertil er et ukendt antal danskere, der kommer til ø-staten for at studere eller arbejde i en kortere periode. »Der er bestemt danskere nok til, at vi kan have vores egen kirke,« siger Anja Grønne Mathiassen og hæfter sig ved den store udvikling, kirken har gennemgået siden 2007. »Da vi begyndte, havde vi et succeskriterium om, at alle danskere i New Zealand skulle kende kirken. Det er jeg ikke i tvivl om, at de gør i dag,« siger hun.

Det gælder ikke mindst de unge og børnefamilierne. Og Anja Grønne Mathiassen er ikke i tvivl om årsagen: »De vil gerne kunne give noget igen til deres børn om den danske kultur og kristendom. Det kender jeg alt for godt fra mig selv, for også jeg har en længsel efter Danmark, og at mine børn kan opleve det, jeg selv har oplevet.

Alle danskere herude står med to ben, hvor det ene er i Danmark og det andet i New Zealand.

Med kirkens tilstedeværelse har vi skabt et sted, hvor man kan tale om denne længsel efter det danske,« siger Anja Grønne Mathiassen.

Det mærker hun også i sine samtaler med danskerne i New Zealand.

»Folk ringer til mig, når der er sygdom i familien, eller når de har behov for at tale med mig som sjælesørger. Det er et arbejde, jeg sætter stor pris på, og for mig er det vigtigt, at folk også kan bruge mig til det,« siger hun.

Hun er dog bevidst om, at interessen for kirken mere skyldes det sociale end det kirkelige. »Det er meget enkelt. Er der ikke kaffe og kage efter gudstjenesten, kommer folk ikke. Der er ingen grund til at tro andet.

Omvendt giver det mig så en mulighed for at engagere dem.

De skal selv have kage med, og det er typisk danske kager som Drømmekage fra Brovst. Men de kommer også til gudstjenesten, og på den måde får vi skabt et kirkeligt indhold i deres liv,« siger Anja Grønne Mathiassen.

Succes med begrænsning DSUKs mest fjerntliggende kirke er blevet en succes. Alligevel tager den ulønnede præst situationen med sindsro. »Det hele skal også hænge sammen med mit familieliv. Jeg rejser cirka ti weekender om året plus nogle perioder i hverdagen.

Når jeg er væk, må min mand tage fri fra sit arbejde for at passe vores børn. Det sætter en naturlig begrænsing,« siger hun og kommer alligevel med et lille fremtidshåb: »Det er mit ønske, at vi fremover vil have lige så meget at lave, som vi har nu. Når danskerne kommer herned, plejer de at sige, at de i hvert fald ikke skal bruge Den Danske Kirke. Men efter et par måneder har vi dem hængende. Og det må de gerne blive ved med,« siger Anja Grønne Mathiassen.

s Den 14. februar i år viede Anja Grønne Mathiassen Tina Buus Hansen og Louis Funder Kristensen. Det skete i Pukehiki Church uden for Dunedin. Foto | Privat

Danske par siger ja i New Zealand Det er så yndigt at følges ad. Også til New Zealand. Østaten tiltrækker hvert år mange danske par, der holder deres drømmeferie dér. Med Den Danske Kirke vælger flere og flere par også at blive dansk gift i New Zealand. Det oplever Anja Grønne Mathiassen, præst ved Den Danske Kirke i New Zealand. »Da jeg kom hertil for syv år siden, havde jeg to vielser. Her i 2015 har jeg haft seks, og der er allerede indskrevet fire til næste år. Så man kan godt tale om et boom,« siger hun.

Den 14. februar i år viede hun Tina Buus Hansen og Louis Funder Kristensen fra København. De var sammen med deres to små børn taget på en fem-ugers ferie i New Zealand, og efter halvandet års forlovelse var tiden inde til det endelige ja. »Vi ville gerne have en intim vielse, hvor det bare var os og et par vidner. Vi ønskede ikke det store bryllup, men dog ét i en kirke. Det var derfor naturligt for os at blive gift i New Zealand,« siger Louis Funder Kristensen.

Anja Grønne Mathiassen glæder sig over den stigende efterspørgsel efter danske bryllupper. »Jeg har haft store bryllupper i Danmark og i New York. Men der er noget ganske særligt ved de små vielser, fordi det er så enkelt. Det er et fantastisk syn, når et brudepar kommer kørende til kirken i en autocamper, nogle i fint tøj, andre bare i shorts og t-shirt.

Og dér midt i det hele er der så en dansk præst, der har indkøbt en bryllupskage fra den danske bager i Dunedin og lidt new zealandsk vin,« siger hun. | Bo NYT | 21

JORDEN RUNDT

Hun vandt

s Mødre og babyer i Den Danske Sømandskirke i New York.

MØDRE I NEW YORK

I

januar 2012 fik Den Danske Sømandskirke i New York en henvendelse fra en gravid mor. Hun ville vide, om kirken havde en mødregruppe hun kunne komme med i. »Det havde vi ikke, men ideen var god, så torsdag den 9. februar 2012 kunne vi slå dørene op for den første mødregruppe,« fortæller sømandspræst Julie Sløk.

Mødregruppen henvender sig til gravide og småbarnsmødre – og ind imellem en småbarnsfar – som har behov for at tale om livet med en baby. »Vi kan også tale om at

være gravid i USA i forhold til i Danmark. Hvor finder man en barnevogn i dansk størrelse i New York, hvad skal babyer have at spise først?

Grød som i Danmark eller grøntsagsmos som i USA?« siger Julie Sløk.

Fra fire mødre den første gang er gruppen nu vokset til ti mødre. »Efter tre et halvt år er mødregruppen en fast del af sømandskirken, en mor er gået ind i kirkerådet, og mødregruppefamilierne møder talstærkt op til fastelavn, juletræsfest og legestue,« siger Julie Sløk. | Bo

Lykken står den uheldige bi ...

Frida Pippi Sparre Hangel fra Frederikssund deltog i DSUKs forårskonkurrence om en iPad Air 2. Hun vandt, men vi kunne ikke få fat i hende.

Til sidst prøvede vi via Facebook, og så var der bid. Hun havde været i Malawi for Folkekirkens Nødhjælp – uden god internetforbindelse.

Desuden fik hun dernede stjålet sin iPod. På den netop afholdte Roskilde Festival fik hun stjålet sin smartphone, og næsten samtidig satte hendes bærbare computer ud. Men nu er lykken altså vendt, og fredag den 10. juli kunne den 21-årige Frida så hente sin gevinst på DSUKs sekretariat.

Og helt i sømandskirkens ånd tog hun dagen efter på en 14-dages sejlads til Jylland. Vi ønsker til lykke og takker for alle indsendte svar i konkurrencen. | Bo

Verdenbasar Igen i år afholder DSUK Verdensbasar. Det sker lørdag den 14. november kl. 11.00-16.00 i Lindevang Kirke på Frederiksberg. Traditionen tro vil der på basaren blive solgt varer fra hele verden for på den måde at udtrykke, at DSUK arbejder globalt. Sæt allerede nu kryds i kalerenden. | Bo

Fotos | Den Danske Sømandskirke i New York, PR-foto, Colourbox, Bo Nygaard Larsen

LINDHARDT TIL LUXEMBOURG

S

kuespilleren Thure Lindhardt besøger Den Danske Kirke i Luxembourg torsdag den 9. oktober, hvor han vil holde foredrag.

Thure Lindhardt, født 1974, har medvirket i adskillige

22 | NYT

film i Danmark som Nordkraft, Flammen & Citronen og Sandheden om mænd.

Internationalt er han kendt for roller i Dan Brown-filmatiseringen Engle og Dæmoner og filmen 3096 Tage. | Bo

VANCOUVER

Meget ændrer sig ikke med tiden.

For eksempel DSUKs lodseddel.

Den koster stadig kun 20 kroner.

Afstanden fra hjemmet til kirken kan være stor. Ikke mindst i Canada. Derfor er Den Danske Kirke i Vancouver meget aktiv på Facebook med opdateringer om både kirkelivet og livet i Danmark. »For mig er det vigtigt, at sådan en side ikke sander til. Defor laver vi gerne to opslag om ugen,« siger pastor Birgitte Saltorp. | Bo

Køb den hos en af vores sælgere eller på www.dsuk-butik.dk.

KAFFEBORD

Salgsperiode fra 1. september til 15. november 2015.

Landslodsedlen 2015 Danske Sømands- og Udlandskirker

gevinster • præ mie su

m

2 cha

.796,178 kr.

nce r fo rk

4 55

på

Skrab dig til en drømmerejse

• 0,r. 2

Det sønderjyske kaffebord er nærmest et hovedmåltid i sig selv. Grænseforeningens hjemmeside har besøgt Bov Museum for at få historien bag kaffebordet. Scan koden her eller se filmen på Grænseforeningens hjemmeside www.graenseforeningen.dk. | Bo

Skrab nedenfor

Serie A Serie A Drømmerejse (værdi 40.000,-) 50 håndklæder fra Georg Jensen (værdi á 240,-) 200 gavekort til Kop & Kande (værdi á 200,-)

Serie B

Serie B Supergavekort til flere end 100 butikker (værdi 25.000 kr.)

3 duge fra Georg Jensen (værdi á 1.240,-) 100 gavekort til Coop Danmark (værdi á 250,-)

Kontrolnummer

MINIPROJEKTER

100 gavekort til BR Legetøj (værdi á 200,-)

Svendborg Søfartsskole Skibsassistent / HF-Søfart -vejen til styrmand

Vi tilbyder:

Søsikkerhedskurser Brandkurser STCW

Skibsassistentuddannelse

Grundkursus røgdykker - 24 timer Genopfriskning røgdykker - 8 timer Brandlederkursus - 16 timer

HF-Søfartsuddannelsen

Vidste du, at du kan støtte et konkret projekt i en dansk sømands- og udlandskirke?

Med tiltaget Miniprojekter kan du donere et beløb på minimum 100 kroner til for eksempel salmebøger med stor skrift til Den Danske Kirke i Mijas, Margrethekirken, tilskud til computerudstyr til Den Danske Sømandskirke i Algeciras eller en projektor til Den Danske Sømandsog Kolonikirke i Göteborg. Se hele listen på vores web-shop. | Bo

Brandbekæmpelse for skibsofficerer - 40 timer

Svendborg Søfartsskole - Overgade 6 - 5700 Svendborg - tlf. 62 21 04 84 - info@svesoef.dk - www.svesoef.dk

| www.dsuk-butik.dk

NYT | 23

MENNESKER De danske sømands- og udlandskirker bliver båret af de mennesker, der kommer i kirkerne. Uden dem var der ingen kirke.

På disse sider præsenterer vi 11 personer, der har en forskellig tilgang til deres lokale danske kirke. For det enkelte menneske betyder noget. Som Mogens Bering Rasmussen, præst ved Den Danske Kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke, siger:

”

Kirken er afhængig af det konkrete menneske – på en meget konkret måde: økonomisk, praktisk og i det menneskelige fællesskab. I udlandet er vi mere udleveret til hinanden. Vi kan ofte ikke gå andre steder hen end kirken, hvis vi vil udtrykke os dybt med det, vi har på hjerte.

Og modersmålet er hjertesproget.

Mijas.

Næsten altid i kirken Gøteborg.

Kim Larsen

72-årige Susanne Marke er oprindeligt fra København.

Hun har boet i Andorra og siden 2006 på den spanske solkyst og er i dag næstformand i menighedsrådet ved Den Danske Kirke i Mijas, Margrethekirken. »Kirken er et rart sted at komme, og der er altid nogle at tale med. Her kan man søge hjælp, hvis man har brug for det. Og som frivillig er der altid nok at gå i gang med,« siger Susanne Marke og fortsætter: »Jeg er næsten altid i kirken – både om søndagen og om onsdagen, når der er café. Det sociale betyder meget. Jeg håber, at vi kan blive ved med at fungere, som vi gør nu, og at næste generation vil tage ansvar så det gode liv omkring kirken kan fortsætte.« 24 | NYT

Han er én af de mange danskere, der har internationalt blod i årene.

47-årige Patrik Sandström er født i Gøteborg. Hans mor er dansk, faren finsk. »Jeg kommer til gudstjeneste først og fremmest, fordi jeg tror på Gud. Jeg synes, det er spændende at høre dagens prædiken og teksterne fra Bibelen. I kirken finder jeg også et godt fællesskab, og jeg synes, det er dejlig, når vi engang imellem tager på tur sammen som på vores årlige busudflugt. Desuden synger vi meget i kirken, og det kan jeg godt lide. Gerne noget rytmisk som Kim Larsen,« siger Patrik Sandström.

Han bor tæt på kirken og kommer gerne til søndagens gudstjenester, men også til andre arrangementer.

Patrik Sandstöm bidrager også gerne med en sang og akkompanerer på guitar.

Læs mere på

www.dsuk.dk/mennesker

MENNESKER

Calgary.

Pers åbenbaring Som helt ung forstod han ikke meget af kirken og gudstjenesten. Men siden kom Per Falkenberg-Andersen, fast kirkegænger i Den Danske Kirke i Calgary, efter det. »Før min konfirmation ville jeg finde ud af, hvad der foregik inde i sådan en bygning. Der var også mange af dem dengang, og når der stod en mand hver uge, højtuddannet og betalt af staten, måtte der vel være en mening

Hull.

Kirken er mit andet hjem 30-årige Christian Hinz hører til de unge ved Den Danske Sømandskirke i Hull, Skt. Nikolaj Kirke. Han kom til byen for ti år siden, hvor han første gang hørte om sømandskirken. »Jeg tog ind til kirken sammen med min familie, mens de var på besøg fra Danmark. Vi fik tilbudt kaffe og kage og faldt i snak med husmor Anne. Jeg følte mig meget velkommen og begyndte at komme regelmæssigt,« siger Christian Hinz og fortsætter: »Kirken er ligesom et andet hjem for mig. Som udenlandsdansker er det utrolig dejligt at have adgang til en dansk menighed, der tilmed tilbyder socialt samvær. Det er betryggende at kunne komme et sted, der er garant for dansk mad, kultur og sprog, når man bor fast i udlandet.« Christian Hinz kommer i kirken mere eller mindre hver uge, mest til lørdagsfrokost. Han deltager i arrangementer som for eksempel Skt. Hans og det årlige julemarked. I 20122013 sad han i kirkerådet.

Desuden har han været dansklærer i kirken i tre år. For ham er det en måde at række hånden ud til folk på, og det giver en vis kulturel base.

Sidste sommer giftede Christian Hinz sig med Holly Sayer ved et skønt bryllup i Ilfracombe i det sydvestlige England.

Sømandspræst Torben E. Jørgensen, Hull, stod for vielsen. »Jeg har planer om at blive boende i England, og jeg føler mig sikker på, at Skt. Nikolaj Kirke har en fremtid, for kirken er en stor del af mange menneskers liv i Hull og omegn,« siger Christian Hinz.

Teksterne | er skrevet på baggrund af indsendte artikler fra kirkerne Fotos | Kirkerne, Kaare Gade, Bo Nygaard Larsen

med det,« siger Per Falkenberg-Andersen.

Heller ikke lige efter konfirmationen var han blevet klogere. »Nej, det var jeg ikke, men jeg forsatte med at gå i kirke, for der måtte være en mening. Men syntes dog, at det var noget underligt noget, at Jesus skulle korsfæstes for vore syndere. Så slemme var vi da heller ikke,« siger Per Falkenberg-Andersen.

Men to år efter konfirmationen fik han det, han kalder en religiøs åbenbaring. »Det skete under altergangen, og åbenbaringen varede i flere timer efter gudstjenesten. Det rystede mig i en sådan grad, at det tog mig 42 år, før jeg fortalte det til nogele,« siger Per Falkenberg-Andersen, der for nogle år siden skrev en bog om sin oplevelse.

Paris.

Kirken og modersmålet Hun kom til byernes by i 1985, da hun fik jobbet som ungdomssekretær ved Frederikskirken. Men efter tre år blev Lis Overby hængende – og kommer stadig i kirken. »Frederikskirkens vigtigste rolle er efter min mening gudstjenesten, men kulturelt og socialt når kirken ud til mange andre danskere end de trofaste kirkegængere.

Kirken er et lille stykke Danmark midt i Paris, der gennem dens mange aktiviteter gør det muligt for os at fastholde vores danske traditioner og vedligeholde vores modersmål. Kirken giver os danskere rod og tryghed, fordi vi har et samlingssted, der er åbent for alle; unge og ældre, velhavende og mindre bemidlede. Det er dyrebart,« siger Lis Overby.

NYT | 25

MENNESKER

London. Noras dåb

Bruxelles.

Fritid i kirken

Livet har det med at tage nogle drejninger. 28-årige Nora Branzk er født i 1987 i Dresden i DDR – to år før Murens fald. Det var et land præget af ateisme, og det påvirkede også Nora Branzks opvækst. »Mine forældre er begge ingeniører, og jeg blev opdraget med et ateistisk, naturvidenskabeligt verdenssyn. Kristendom betragtede vi som overtro,« siger hun.

Som voksede flyttede hun til Freiburg, og her mødte hun Michael Kofoed-Nielsen. Han var dansk præstesøn, kristen, og de blev kærester. Langsomt fandt hun interesse for hans tro, og da hun flyttede til London, meldte hun sig ind i Den Danske Kirke. »Jeg havde egentlig tænkt mig bare lige så stille at begynde at gå til gudstjeneste. Men den første søndag, jeg mødte op, og jeg på vej ind mødte præsten, røg det ud af mig: Kan vi tale sammen bagefter? Og så spurgte jeg, om man kunne blive døbt som voksen i kirken,« siger Nora Branzk.

I juni blev hun så døbt af pastor Else Hviid. Naturligvis i overværelse af sin Michael, der på billedet ovenfor følger hende ud af kirken.

Luxembourg.

Naturligt at være frivillig Hun kender folkekirken ud og ind. Både hjemme og ude. Jeanette Fænøe begyndte som barn at gå i kirke i Brøndbyøster, hun sang både i kirkens børne- og ungdomskor og i 1992 blev hun valgt ind i menighedsrådet.

Fire år senere flyttede hun til Singapore, hvor hun blev valgt ind i kirkerådet ved Den Danske Sømandskirke. Så gik turen til Norge, og i 2008 til Luxembourg, hvor hun kom i menighedsrådet ved Den Danske Kirke. »Det er helt naturligt for mig at træde ind i menighedsrådet og yde mit frivillige arbejde. Jeg synger også i kirkens kor 26 | NYT

hver søndag og sammen med de andre fra rådet passer jeg tjansen som kirketjener og kordegn,« siger Jeanette Fønøe og fortsætter: »Jeg glæder mig over at være en del af en kirke og det sammenhold, vi har. Det er helt naturligt for mig at være i kirken og være med til at sprede det glædelige budskab som kirken har. Jeg synes, det er vigtigt at fastholde vores kristne tro og vores kulturarv. I en verden med ufred er det her, vi skal stå sammen og glæde os over det liv vi er blevet givet.«

Travle mennesker når meget. Thomas Bardram er et af de mange mennesker omkring Den Danske Kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke, der når meget. En del af fritiden lægges i de opgaver, som medlemskabet af menighedsrådet kaster af sig. Her er det især finansiering og kollegiedrift, som Thomas er engageret i.

Hans kontakt til kirken kom hen ad vejen. »Der var i forbindelse med børnenes fødsler, at vi begyndte at tale om, hvor de skulle døbes. Min kone er fra Finland, og der har man tradition for hjemmedåb. En anden mulighed var at få dem døbt i Den Danske Kirke i Bruxelles. Som kompromis besluttede vi os for at døbe de to sidste hjemme – af Per Melhof, der var den danske præst dengang,« siger Thomas Bardram.

Ved samme lejlighed foreslog Per Melhof, at han blev medlem af menighedsrådet – og det gjorde han så. »Kirken er for mig først og fremmest et samlingspunkt for den danske del af Bruxelles og Belgien.

Kirken har været god til at finde budskaber og prioriteter, som taler til mange mennesker hernede, uanset om de betragter sig som særligt kristne eller ej,« siger Thomas Bardram og fortsætter: »Derudover er kirken det sted, hvor jeg kan introducere vores tre børn til det lidt mere åndelige i livet.«

MENNESKER

Argentina.

Fadervor Det er efterhånden fire årtier siden, at Lilian Karina Bitsch konverterede til den lutherske kirke og meldte sig ind i Den Danske Kirke Necochea i Argentina.

Hun arvede tilknytning af sin bedstefar, og det var derfor også naturligt, at hendes argentinske forældre blev gift i Den Danske Kirke. »Jeg var ikke mere end tre år, da min mor lærte mig at bede Fadervor hver aften. Hun lærte mig også salmen Jeg er træt og går til ro som bøn,« siger Lilian Karina Bitsch.

Hun var den første, som stedets præst, Steen Lerfeldt, døbte. »At tilhøre den evangelisklutherske kirke har præget mit liv, og fik mig til at tro på Gud. Det vigtigste var at lære Ham at kende og etablere et forhold til Ham. Og nøglen til at kende Ham var, er og vil til mit sidste åndedrag være Den Danske Kirke,« siger Lilian Karina Bitsch.

Rotterdam. Sømandskirkens rolle Hun var været med længe. Vivi Sterkenburg flyttede til Holland i 1967, og tre år senere var hun med til indvielsen af den bygning, hvor Den Danske Sømandskirke i Rotterdam ligger i dag. »Kirken er et festligt samlingssted for danskere i Holland. I begyndelsen var det et fristed i en travl hverdag. En oase, hvor jeg kunne komme og være sammen med andre danskere. Jeg har lært rigtig mange mennesker at kende gennem kirken. Med årene har de danske traditioner også fået en større betydning for mig,« siger Vivi Sterkenburg, der er hollandsk gift. »Jeg kommer til gudstjenesterne. Jeg tror, jeg går mere i kirke her, end jeg ville gøre hjemme i Danmark. Det er det med det

danske og fællesskabet. Jeg er også med i en syklub, som laver håndarbejdsting til vores julemarked. Og så er jeg med i menighedsrådet. Vores søn er døbt og konfirmeret i kirken, og mens han var barn, kom vi også til fastelavnsfest, julefest og alle de andre familieting,« siger Vivi Sterkenburg.

Hun mener, at sømandskirken har sin naturlige rolle i Rotterdam. »Det hører til i byen, at det er en sømandskirke. Det var måske en lidt anden kirke, da der endnu var mange besøg fra søfolk, men jeg synes stadig, det er vigtigt.

Jeg har været med til mange gode fester, når der var flådebesøg og besøg fra skibene,« siger hun.

Sydney.

Kom dog ind Hun er international med stort I. Anne Lise Kraft er født i Danmark, bosat i Australien og gift med en østriger. Siden hun i 1989 kom til Sydney som nygift, har hun været en del af Den Danske Kirke, Frederikskirken. »Kirken har altid været en del af mit liv. I min opvækst tog vi del i arrangementer gennem kirken, og som lille pige kørte vi ud og solgte lodsedler til fordel for Danske Kirke i Udlandet. Jeg rejste ud i verden som 20-årig og har ikke boet mere end to år i Danmark siden. Da jeg fik min egen lille familie, blev det en vigtig måde at holde fast i mine rødder på, kirkeligt, kulturelt og traditionelt‚« siger Anne Lise Kraft. »Jeg kan huske, at min mand og jeg bankede uanmeldt på døren i Den Danske Kirke her i Sydney i 1989. Folmer Johansen, der dengang var præst i Sydney, åbnede døren. Vi stod og fik en snak, så kom Else Johansen og sagde »kom dog ind«. Det blev til et livslangt venskab,« siger hun og fortsætter: »Kirken er en let måde at være social på. Det er et dejligt varmt sted at komme, og folk er åbne og villige til at møde nye mennesker.« NYT | 27

NAVNE

GLOBAL NAVNEGUIDE Tiltrædelser

Fratrædelser

PARIS

BRUXELLES

Pernille Ovesen, København, tiltræder den 1. september i en halvtidsstilling som ungdomsrådgiver ved Den Danske Kirke i Paris, Frederikskirken.

Lars Albæk Ravn tiltræder den 1. september i en halvtidsstilling som koordinator ved Den Danske Kirke i Paris, Frederikskirken.

Camilla Elisa Larsen, Ryslinge, tiltræder den 1. september som kirkeassistent ved Den Danske Kirke i Paris, Frederikskirken.

HONG KONG

Maria-Louize Helbo er fra den 1. august konstitueret i stillingen som sømandspræst ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong med fortsat betjening af danskere i Kina.

Signe Trier Simonsen og Dennis Boelt, Aarhus, tiltræder den 1. september som juniorassistenter ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong.

SYDNEY

Kirstine Rasmussen, Aarhus, tiltrådte den 1. juli som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Sydney, Frederikskirken.

DHAKA

Christa Lund Herum tiltrådte den 1. juli som ulønnet præst i Dhaka, Bangladesh, i samarbejde med Danmission.

Velkommen til nye medarbejdere. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker jer alt godt på de nye arbejdspladser.

28 | NYT

Juniorassistenter Nan Woergaard Holmvard og Semine Sigaard er fratrådt deres stillinger ved Den Danske Kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke, den 30. juni.

LANDSMØDET Lørdag den 22. august afholder DSUK lands- og repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand. Læs nyt om mødet på www.dsuk.dk eller følg liveopdateringene på DSUKs facebookside. | Bo

SØFARTSPRIS

SYDNEY

Juniorassistent Marianne Houmøller-Jørgensen fratrådte sin stilling ved Den Danske Kirke i Sydney, Frederikskirken, den 15. juli.

PARIS

Ungdomsrådgiver Elisabeth Møller Thomsen fratræder sin stilling ved Den Danske Kirke i Paris, Frederikskirken, den 31. august.

Kirkeassistent Klara Pagh fratrådte sin stilling ved Den Danske Kirke i Paris, Frederikskirken, den 30. juni.

ROTTERDAM

Juniorassistent Line Jensen fratræder sin stilling ved Den Danske Sømandskirke i Rotterdam den 31. august og fortsætter som køkkenleder på KFUK i London.

BERLIN

Juniorassistent Mette Foli Rousing Frandsen fratrådte sin stilling ved Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken, den 15. juli.

Hjertelig tak for en stor indsats i kirkerne for en kortere eller længere periode.

Søfartsprisen 2015 er gået til kaptajn Peter Sams og hans besætning fra skibet TORM. Prisen uddeles af Danmarks Rederiforening og blev overrakt torsdag den 28. maj.

Peter Sams og hans besætning reddede i juli 2014 564 bådflygtninge op i Middelhavet fra en synkende fiskekutter. Det er det hidtil største antal bådflygtninge, et dansk skib har reddet i Middelhavet. »Søfartsprisen gives som en anerkendelse til Peter Sams og hans besætning på TORM Lotte og til alle de andre søfolk, der har været involveret i aktionerne i Middelhavet og har fået prentet disse intense – og desværre også ofte tragiske situationer ind i hukommelsen for altid,« siger formand i Danmarks Rederiforening, adm. direktør i Maersk Drilling Claus V. Hemmingsen. | Bo

DOBBELT OP Tirsdag den 1. september træder loven om dobbelt statsborgerskab i kraft.

I den forbindelse afholder Danes Worldwide fest på dagen i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

Det sker i samarbejde med Politiken. »Accepten af dobbelt statsborgerskab i Danmark har stor betydning for mange danskere i det meste af verden.

Det betyder, at man nu kan søge om statsborgerskab i det land, hvor man er bosat uden at miste sit danske statsborgerskab,« siger Anne Marie Dalgaard, der er generalsekretær i Danes Worldwide.

På www.danes.dk har Danes Worldwide lavet en liste over de mest stillede spørgsmål om dobbelt statsborgerskab.

Ved festaftenen vil Danes Worldwide kåre Årets Verdensdansker. Det er organisationens pris til en dansker, der har gjort en særlig og synlig indsats for at markere Danmark og danske værdier i udlandet. | Bo

VINDERFOTO

Handelsflådens Velfærdsråd har kåret årets foto 2014 i en intern fotokonkurrence. 55 fotografer indsendte i alt 287 motiver. Vinderen blev Finn Salomon Nielsen, der er maskinmester på Orasila.

Han havde skudt disse fire containere. »Vinderbilledet udmærker sig ved at fokusere på en lille detalje i helheden og vise os en skønhed, som de færreste lægger mærke til,« hedder det fra dommerkomiteen. | Bo

Nu kan du støtte os med MobilePay

31 19 66 00

Danske Sømands- og Udlandskirker www.dsuk.dk

NYT | 29

ADRESSER

Velkommen til vores kirker verden over

EUROPA BELGIEN

MALAGA ØST Montepino 19 C, Urb.

FRANKRIG

LUXEMBOURG

Las Palomas, 18.697 La Herradura, Spanien

NICE Association Eglise Danoise,

Fra november til april

154 Avenue de la Colle Villa 8,

www.danskeklub.dk

06800 Cagnes sur Mer, Frankrig, tlf +33 493 29 08 44

MIJAS Margrethekirken,

www.eglisedanoise.org

Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas, E-29649 Mijas Costa, tlf +34 952 58 74 81

BRUXELLES Den Danske Kirke, Vor

LUXEMBOURG Den Danske Kirke,

Frue Kirke, Rue Washington 27-29,

www.margrethekirken.com

28 rue Paul Wilwertz, L-2738 Lu-

B-1050 Bruxelles, Belgien,

xembourg, tlf +35 2 43 46 77

tlf +32 (0)2 660 93 34

SVERIGE

www.dankirke.lu

www.dankirke.be

GØTEBORG Dansk Koloni- og Sø-

ENGLAND HULL Danish Seamen’s Church, 104 Osborne Street, HU1 2PN

PARIS Frederikskirken, 17 rue Lord Byron, F-75008 Paris, tlf +33 142 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Hull, England, tlf +44 14 82 22 54 69

mandskirke, Thorild Wulffsgatan

SCHWEIZ

23 09 GENÈVE Association Eglise

www.dkig.se

Danoise, 2, Ch. Taverny, CH-1218 Grand Saconnex, Gèneve, tlf +41

HOLLAND

8, S-413 19 Gøteborg, tlf +46 31 82

22 798 80 18

TYSKLAND

www.dankirke-ch.com BERLIN Christianskirken, Brienner

ROTTERDAM Deense Zeemanskerk, Coolhaven 1-7, 3015 GC,

SPANIEN

Rotterdam, tlf +31 10 476 40 16

Strasse 12, D-10713 Berlin, tlf +49 30 873 44 30 www.christianskirken.de

www.kirken.nl

HAMBORG Benediktekirken, Dansk Sømandskirke, Ditmar Koel LONDON The Danish Church, 4 St Katharine’s Precinct, London NW1

Strasse 2, D-20459 Hamborg, tlf

MELLEMØSTEN

+49 40 37 13 00 www.dankirke.de

4HH, tlf. 020 7935 7584 www.danskekirke.org

ISRAEL

LONDON DANSK KFUK, 43 Mares-

SYDSLESVIG 23 præster er her anALGECIRAS International Seaman’s

sat ved danske kriker og menighe-

field Gardens, Hampstead NW3

JERUSALEM Danish Church,

Center, Av. Virgen Del Carmen

der. Kirkekontoret, Wrangelstrasse

5TF, GB-London, tlf +44 20 74 35

Bar Kochba Str. 91/5, IL-97892

15,3, E-11201 Algeciras, tlf +34 956

14, D-24937 Flensborg, tlf +49 46

72 32

Jerusalem, tlf +972 2 5324254

632 664

15 29 25

www.kfuk.co.uk

www.israel.dk

www.algeciras.dk

www.dks-folkekirken.dk

30 | NYT

ADRESSER

Telefonen viser dig vej ...

Med telefonen i hånden, er du altid tæt på en af vores kirker. Gå ind på vores mobile hjemmeside, m.dsuk.dk, hvor du via Google Maps nemt kan finde den kirke, der er nærmest dig. Bemærk, at ikke alle adresser er indentiske med gudstjenestestedet. Besøg de enkelte kirkers hjemmesider for nærmere information. På www.dsuk.dk kan du også finde oplysninger om vores mindre menigheder, der kun lejlighedsvis afholder gudstjeneste.

ASIEN

OCEANIEN

SYDAMERIKA GRIMSBY Danish Lutheran Church,

BANGLADESH

AUSTRALIEN

130 Main Street East, Grimsby, Ont.

ARGENTINA

L3M 1N8, tlf +1 905 945-8187 www.grimsby.folkekirken.dk

DHAKA Pastor Christa Lund Herum

SYDNEY Danish Church, Frederiks-

tlf +88 017 98595967,

kirken, 33-35 Hillcrest Road,

e-mail clh@danmission.dk

Pennant Hills, NSW 1715, tlf +61 2

SURREY Danish Lutheran Church,

enos Aires, tlf +54 114 362 9154

99 80 82 23

»Granly«, 15144-92 A. Avenue,

www.iglesiadanesa.com.ar

www.danishchurch.org.au

Surrey, B.C. V3R 7A6, tlf +1 604

HONG KONG + KINA

quesa, Carlos Calvo 257, 1102-Bu-

581-0628

NECOCHEA Iglesia Danesa,

www.granlychurch.ca

Calle 51-2966, 7630 Necochea Pcia. De Buenos Aires, tlf +54 22 6243 1345

HONG KONG Danish Seamen’s Church, 1/F. Mariners’ Club, 11

BUENOS AIRES Iglesia Dinamar-

NEW ZEALAND

Middle Road, Kowloon, Hong Kong, tlf +852 2368 8261

DUNEDIN Danish Church, 18 Green-

www.soemandskirken.org

hill Ave, Wakari, Dunedin 9010, New Zealand, tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

TORONTO Danish Lutheran Church, 72 Finch Ave. West, Toronto, Ont.

MALAYSIA

M2N 2H4, tlf +1 416 222 – 2494 www.dlctoronto.on.ca

PELEPAS International Seamen’s

TANDIL Iglesia Danesa, Maipu 599

Centre, Port of Tanjung Pelepas,

VANCOUVER Danish Lutheran

Johor, Malaysia

Church, 6010 Kincaid Street,

www.dkchurch.com

SINGAPORE

NORDAMERIKA CANADA CALGARY Sharon Danish Lutheran

7000 Tandil, tlf +54 2293 427 331

Burnaby, B.C. V5G 4N3, tlf +1 604

TRES ARROYOS Iglesia Danesa

298 – 6112

Moreno 114, 7500 Tres Arroyos,

www.danishchurch.vancouver.

Pcia De Buenos Aires, tlf +54 2983

bc.ca

42 3310

USA

Church, 210 10 AVENUE NE, Calgary, Alberta T2E 0W9, tlf +1 403

NEW YORK Danish Seamen’s Church,

712 3832

102, Willow Street, Brooklyn, NY

www. danishlutheranchurch.ca

11201-2202, tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

EDMONTON Danish Lutheran SINGAPORE Danish Seamen’s

Church, »Ansgar«, 9554-108 A.

Church, 10 Pender Road, Singapore

Avenue, Edmonton, Alberta T5H

099171, tlf +65 62 74 63 44

1C1, Canada, tlf +1 780 422-8777

www.dkchurch.com

www.ansgar.ca

NYT | 31

Magasinpost SMP ID-nummer 46653 s Bertel Haarder i midten efter præsentationen af den nye regering på Amalienborg Slotsplads søndag den 28. juni. Foto | Scanpix

Velkommen tilbage til Bertel Haarder

H

an har været det før. Nu er Bertel Haarder igen kirkeminister.

Det blev offentliggjort søndag 28. juni, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin rene Venstreregering på Amalienborg Slotsplads.

DSUK har traditionelt et godt forhold til den altid siddende kirkeminister, og DSUKs formand, Anne E. Jensen, glæder sig da også til samarbejdet med Bertel Haarder. »Jeg vil gerne byde Bertel Haarder til lykke med hvervet. Med ham får vi en erfaren minister, der har et solidt kendskab til det kirkelige område,« siger Anne E. Jensen.

Bertel Haarder har været ministre i flere regeringer. Fra 2005 til 2007 var han kirkeminister under Anders Fogh Rasmussen (V). »Dengang havde vi et godt samarbejde med Bertel Haarder. Han har en stor forståelse for det kirkelige og det internationale, og han har vist, at han har kendskab til den særlige situation, der gælder for danskere, der rejser ud,« siger Anne E. Jensen.

70-årige Bertel Haarder er den længst siddende nulevende minister, og han er den 32 | NYT

eneste politiker, der har været minister på et tidspunkt i hvert af de sidste fire årtier. Og så er han den eneste, der har været minister hver eneste dag under en bogerlig regering siden Poul Schlüter (K) lavede sin første regering i 1982.

Udover at være kirkeminister er Bertel Haarder også kulturminister – præcis som sin forgænger Marianne Jelved (R). »En kirkeminister skal helst have så meget andet at lave, at han ikke blander sig for meget i kirkens forhold,« sagde Bertel Haarder til Kristeligt Dagblad i januar 2014.

Han er født den 7. september 1944 på Rønshoved Højskole ved Kruså, og netop opvæksten i grænselandet har haft betydning for hans tænkning. »Bertel Haarder har rødder i det sønderjyske. Derfor har han også forståelse for det arbejde, der sker blandt det danske mindretal, herunder Dansk Kirke i Sydslesvig. Så på alle fronter ser jeg frem til samarbejdet med den nye minister,« siger Anne E. Jensen. | Bo