Nyt fra Danske Sømands- og Udlandskirker juni 2020

NYT

NR. 2 JUNI 2020 17. ÅRGANG

Danske Sømandsog Udlandskirker

JEG ER O P S TA N D E L S E N OG LIVET J O H A N N E S 11:25

LEDER

NYT NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømands- og Udlandskirker

Sam m e n på af s t a n d

Oplag | 8.500 eksemplarer ISSN 1603-6689 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk Redaktion Anne Meldgaard, redaktør og layout Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern Annoncer Eva Brøsted E-mail | eb@dsuk.dk Forsidefoto Andrei Ignatov, UNSPLASH Information Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 MobilePay |11980 Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK Foto: Anne Meldgaard

D

anske Sømands- og Udlandskirkers arbejde har til alle tider udviklet sig under skiftende omstændigheder. Og det gælder naturligvis også nu under den verdensomspændende corona-pandemi. Stort set alle præster er forblevet ved kirkerne ude og har søgt at varetage deres arbejde og holde kontakt til menigheden bl.a. ved brug af sociale medier. I mange lande har samfundet været endnu hårdere lukket ned end i Danmark, med deciderede udgangsforbud. Så det har ikke været let at samle.

Midt i krisen er det også skiftedag i Danske Sømands- og Udlandskirker.

Bestyrelsen har ansat Selma Ravn som udlandsprovst. Hun starter medio juni efter seks år som præst ved Frederikskirken i Paris.

Selma Ravn har i sin tid i Paris arbejdet målrettet sammen med sit kirkeråd og sin menighed for at sikre gode fysiske rammer, en levende kirke og et stærkt ungdoms- og børnearbejde. Hun kender vilkårene, når man er præst ude, og hun er en dygtig teolog. Vi glæder os til at samarbejde med Selma Ravn og byder hende velkommen til den nye opgave.

I slutningen af april sagde vi farvel til udlandsprovst Pia Sundbøll, der på grund af en voldsom hjernerystelse har valgt at gå på pension. Vi siger også på gensyn, for Pia har lovet, at hun fortsat vil bakke varmt op om arbejdet for danske kirker i udlandet. Men i første omgang har hun brug for at tage hensyn til sit helbred.

Pia Sundbøll har i sine godt tre år på posten ydet en stor indsats for Danske Sømands- og Udlandskirker. Hun har haft særlig fokus på arbejdet med at forberede præsterne på opgaven i udlandet, fremme efteruddannelse og skabe netværk. Samarbejdet med udenrigstjenesten er blevet mere formaliseret, og samarbejdet med rederierhvervet er blevet styrket.

Når verden igen bliver mere normal, vil vi se frem til at sige både rigtigt farvel til Pia og ordentligt goddag til Selma.

De lukkede grænser og aflysning af det meste af flytrafikken påvirker Danske Sømands- og Udlandskirker markant.

Således har bestyrelsen besluttet at aflyse det fysiske lands- og repræsentantskabsmøde i august. Usikkerhed om muligheden for at samles og ikke mindst risikoen for, at delegerede fra udlandet ikke ville have reel mulighed for at deltage, er baggrunden for den triste beslutning. Vi skal ses igen, men ikke til august. Vi fortsætter arbejdet.

Vi er sammen på afstand. Og vi glæder os til, vi forhåbentlig kan mødes den 20.-21. august 2021.

2

NYT juni 2020

I n d h ol d Biskoppen i Argentina

4

Portræt af ny udlandsprovst

8

Ambassadører for DSUK

12

Nye måder at støtte DSUK på

Når du tanker brændstof, på auktion og med din egen indsamling. Læs om de mange muligheder.

14

Vi er kulturbærere

“Man kan ikke binde ånd” siger sangen!

18

50 år i Rotterdam

Ud af låste døre, udgangsforbud og maskepåbud voksede idérigdom og nærvær på nye måder.

20

Rundt om corona

22

Pigekor har besøgt 10 kirker

side 10-11

Mød Danske Sømands- og Udlandskirkers nye udlandsprovst, Selma Ravn.

Mette Bock og Karen J. Klint har begge sagt ja til at være ambassadører.

“Folkekirkens forlængede arm”, siger vi. Men så

sandelig også Danmarks. Kirkerne er utrolige

ambassadører for fædrelandet.

Tidl. sømandspræst Eskild Pedersen kigger tilbage på sømandskirkens start.

Pandemiens påvirkning har udspillet sig forskelligt ved vores kirker.

Gennem 20 år har Frederiksberg Sogns Pigekor rejst mere end mange danske kor. Ganske ofte med besøg ved en sømands- eller udlandskirke på vejen.

Samtaler til Søs

Faste dele:

side 9

Formandens leder 2 Mini-prædiken 6, Ungderude 16-17 Nyt fra stifter, kredse og komiteer 28, Kirkeoversigt 32-33 Til- og fratrædelser 35

NYT juni 2020

3

UDLANDSPROVSTEN

Tekst Selma Ravn | Foto Frederikskirken i Paris

Selma Ravn fortæller her om sig selv, om sin teologi og forholdet til Danske Sømands- og Udlandskirker, som hun er ny udlandsprovst for pr. 15. juni 2020.

Selma Ravn er et vellidt ansigt i organisationen, kendt for sin ligefremme stil og store arbejdsomhed. Seks år ved Frederikskirken i Paris er i sagens natur en væsentlig indsigt at have med sig ind i jobbet som udlandsprovst, fx indgående forståelse for udsendte præsters mange, mange nødvendige kvalifikationer. Årene i Paris har desuden givet hende et stærkt samarbejde med udenrigstjenesten, som er vigtig i forhold til den beredskabsopgave, udsendte danske præster løser i store og små kriser.

J

eg er lige fyldt 50 år, og jeg har haft Lars i mit liv i 29 år. Sammen har vi to børn: Tara på 20 og Ishak på 17.

Mit navn røber mit ophav, Selma fra min bosniske mor, Ravn fra min danske far.

Jeg er vokset op med min 17 måneder ældre søster i et flerkulturelt hjem, med familie og venner i mange lande. Jeg har gået på den franske skole i København med børn fra hele verden og tilbragt alle mine børne- og ungdomssomre ved den kyst, der engang var jugoslavisk.

Jeg er glad for at rejse, og jeg befinder mig godt i kulturmødet. Ligeså vigtigt det er at holde fast i det, man kommer fra, ligeså givende er det at opdage en stor og mangfoldig verden, man kan blive klogere af.

4

NYT juni 2020

Jeg har aldrig rigtig vidst, hvad jeg skulle være, og selvom jeg egentlig er målrettet nok, så har jeg en fornemmelse af, at mit arbejdsliv på en måde skaber sig selv.

Jeg begyndte at læse teologi, fordi min mors gode ven, Helmut Friis, rådede mig til at vælge dét fremfor religionsvidenskab. Og jeg skulle så langt som til praktikken på Pastoralseminariet, før jeg turde forestille mig et liv som præst.

Teologisk befinder jeg mig på den brede folkekirkelige midtbane, hvad det så end betyder. For mig er kristendommen kun vedkommende, nærværende og brugbar, når den taler ind i hverdagslivet.

Jeg er meget optaget af ikke at gøre Gud lille, jeg tror nemlig ikke, at han bliver mere forståelig af det, kun mindre guddommelig.

Kirkeligt er jeg ikke så bange for nybrud, så længe det er velovervejet og bygger på et solidt fundament.

Når jeg ser tilbage, så vidste jeg alt for lidt om Danske Sømands- og Udlandskirker, da jeg søgte stillingen i Paris.

Og det synes jeg egentlig er ærgerligt.

Der laves så meget godt og vigtigt i kirkerne ude i verden, og det fortjener at blive endnu bedre kendt. Der er gode ressourcer derude, der ved noget om omstillingsparathed, om frivillighed og om at være kirke under helt anderledes betingelser.

UDLANDSPROVSTEN

Ut roligt, hva d vi k a n , når vi hjælpe s ad!

Og så er sømands- og udlandskirkerne gode ambassadører for folkekirken og for Danmark.

Mine seks år i Paris har givet mig mod på mere DSUK. Jeg vil gerne være med til at videreudvikle og styrke organisationen fremadrettet og fortælle med på de gode historier udefra.

Jeg tror, det er vigtigt at skabe gode arbejdsbetingelser for de ansatte ude og hjemme og for alle de mange frivillige, der engagerer sig, bærer med og tager ansvar for deres kirker rundt omkring.

Der er stor styrke og stor glæde i at løfte i flok. Vi bliver bedre af det, og vores indsats for søfarende, udlandsdanskere og rejsende bliver mere tydelig og mere eftertrykkelig.

Mine år i Paris har budt på en hel del.

De første 8 måneder var meget fredelige.

Resten af tiden ikke så meget!

Terroranslagene på Charlie Hebdo og Bataclan var på alles læber i 2015.

Frankrig var terroriseret i uhyggelig grad. Året efter var det strandpromenaden i Nice, så julemarkedet i Strasbourg, så politimænd og tilfældige.

Konstante påmindelser, velplacerede nålestik, temmelig slidsomt for os alle ved kirken.

Et enkelt ord om corona også! Det er den mærkeligste tid, jeg har oplevet.

En lang øvelse i magtesløshed. Vi kan meget, men vi kan langtfra alt, og det bliver spændende at se, hvor forandrede vi kommer ud af det. Selv har jeg opdaget, at jeg kan nå ganske langt med mine elskede omkring mig og noget godt at spise.

Men jeg har også erfaret, at friheden ikke er selvfølgelig, og at fællesskabet hurtigt kan vise sig skrøbeligt. Det bliver godt igen, siger vi og tegner regnbuer.

Håbet lever…

Jeg har heldigvis også haft mange fine oplevelser i det franske, med mange skønne mennesker, og et berigende samarbejde med et stærkt kirkeråd, der har resulteret i, at jeg efterlader et velfungerende, livligt og forskønnet hus.

Fra venstre: fhv. generalsekretær Margith Pedersen, Selma Ravn, Kathrine Grosbøll og Camilla Sløk, Søren Eskildsen og Lisbeth Alkjærsig ved indsættelsen i Paris 2014.

Det bliver helt sikkert noget af en omvæltning at skifte Champs-Élysées ud med Smallegade, men jeg tror også, at det bliver både sjovt og udfordrende, og jeg har appetit på andre og nye opgaver.

Og så glæder jeg mig til at blive klogere på alt det arbejde, der foregår hjemme i Danmark, til støtte for de danskere, der er på farten eller har etableret sig uden for landets grænser.

Sammen er vi stærke, det er jeg overbevist om.

Selma Ravn har haft flere royale besøg ved kirken i Paris. Her i 2019 ifm. ny altertavle.

Foto: Julien Mouffron-Gardner

Vi havde også fornøjelsen af de Gule Veste, der stjal samtlige lørdage i et halvt år oppe i Frederikskirkens ende af byen.

Og transportstrejke og demonstrationer i tide og utide og nu til sidst en gang corona-udgangsforbud.

Om ikke andet har jeg lært at være forberedt på lidt af hvert, men jeg har også set, hvilken rolle de danske kirker kan spille, når det hele falder fra hinanden.

Det er ret utroligt, hvad vi kan, når vi hjælpes ad med det.

Selma Ravn foran Triumfbuen i de mennesketomme parisiske gader under coronakrisen, april 2020.

NYT juni 2020

5

MINIPRÆDIKEN

G lo bal s tu earrest Det er nødvendigt for at begrænse smittespredningen, men ganske irriterende. I et land med en temperatur døgnet rundt på de 30 grader og en meget høj luftfugtighed er brug af mundbind udfordrende. Det er besværligt at trække vejret, og sveden samler sig i ansigtet og især på overlæben, så man virkelig får lyst til at klø sig.

Men det går ikke. Meningen med mundbind er jo, at man skal undgå at putte fingrene i hovedet. Dertil gør mundbind det også svært at kommunikere med andre. Singapores officielle sprog er engelsk, men det tales af mange med en meget kraftig accent af malaysisk eller kinesisk. Det er ikke altid nemt at forstå.

Iført mundbind er det nærmest umuligt at høre, hvad der bliver sagt, og det er ligeså svært at blive forstået. Så man kan ligeså godt gå hjem igen - hvilket også er hele pointen!

Gå hjem og bliv hjemme, til det hele er overstået.

Tekst | Pastor Carl Bjarkam, Singapore Fotos | Maria-Louize Bjarkam Helbo

V

i har efterhånden en hel del familiefotos, hvor vi står i en park eller foran en af Singapores mange seværdigheder iført mundbind.

Det ser ret fjollet ud. Ikke mindst fordi vores datter på 2 1/2 synes, det er sjovt at trække mundbindet helt op i ansigtet og derefter drøne derudaf på sit løbehjul til fare for hende selv og for andre.

I Singapore er det blevet lovpligtigt at bruge mundbind. Du må kun forlade hjemmet for at motionere eller handle, og du skal være iført mundbind. Ellers får du en bøde på 1500 DKK.

6

NYT juni 2020

Det har vi så gjort. Kirken er lukket, og vi er gået hjem. Men vi har ikke lukket ned for kirken. Vores opgave som “sømandskirke” er at forkynde evangeliet om Jesus som Guds søn til de søfarende og til de herboende danskere.

Vores opgave som “danske” er at være et bindeled for selvsamme til dansk kultur og kirkeliv og være et socialt og kulturelt mødested. Hvilket er ganske udfordrende i en tid, hvor der er indført global stuearrest.

Kirken er et fællesskab. Menigheden er de levende sten, der samles til gudstjeneste og rundt om både alterbord og spisebord i sømandskirken. Men det er svært at være et fællesskab, når man ikke må samles om traditionerne, gudstjenesten eller rundt om bordets glæder.

Det er ligeså svært at forkynde evangeliet, når kirken skal holde lukket. Men det er ikke umuligt.

Derfor er vi som mange andre kirker gået online. Eller som jeg ynder at sige det “Åndline” - for forbindelsen mellem vores computere skal ikke bare fyldes med tant og fjas men også med ånd. Og med ord til trøst, glæde og håb.

Vi lever i en verdensomspændende krise. Virussen har gjort vores civilisations sårbarhed tydelig og har været en påmindelse til os alle om livets skrøbelighed. En mikroskopisk bacille kan sparke benene væk under os og sende os i respirator. Vi kan ikke se den, og det gør os alle utrygge.

Men når livet sortner, har vi endnu mere brug for lyset og for at høre om opstandelsen og livet, og for at styrkes i troen på, at døden ikke er det sidste. Evangeliet forkynder, at der er en opstandelse, og opstandelsen finder vi i Jesus.

“Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om end han dør,” siger Jesus i Johannesevangeliet til Martha, da hun har begravet Lazarus.

De samme ord lyder til os. Det er ord, som vi især nu midt i dette corona-kaos har behov for at høre. De er udtryk for Guds omsorg og for en tro på, at der med Guds omsorg også er liv og opstandelse i fremtiden. Ja, at der er en fremtid.

Her som hisset. Åndline bruger vi denne globale stuearrest på at forkynde disse ord.

Når sømandskirken igen kan slå dørene op, vil de også blive forkyndt i kirkesalen - os alle til trøst og fred - af præst iført både præstekjole og mundbind.

Det hører fremtiden til - ligesom opstandelsen.

Amen

V I G T I G I N F O R M AT I O N

L an ds- o g r ep ræsenta n t s k a b s mød e 2020

2021

Vi skal ses igen! Men ikke til august. Årets lands- og repræsentantskabsmøde afholdes ikke som planlagt. I DSUK vægtes den demokratiske samtale og det uformelle samvær på kryds og tværs meget højt. Derfor har lands- og repræsentantskabsmøder altid været et glædeligt og værdsat højdepunkt på året.

Det var derfor med stor beklagelse, at DSUK’s bestyrelse på sit møde den 27. april 2020 tog den tunge beslutning ikke at afvikle årets lands- og repræsentantskabsmøde i fysisk forstand.

Bestyrelsen er ved at undersøge, hvad der skal ske med de punkter, der ifølge vedtægterne skal behandles på repræsentantskabsmødet, herunder godkendelse af beretning og regnskab, godkendelse af budget og handlingsplan og valg til bestyrelsen.

Senest efter bestyrelsesmødet den 16. juni vil bestyrelsen fortælle nærmere om håndteringen af dette.

Bestyrelsen håber, at vi, indtil vi ses igen i 2021, på forskellig vis kan vise vores sammenhold på afstand, og alligevel følge livet ved vores kirker rundt om i verden.

Dato for lands- og repræsentantskabsmøde er fredag-lørdag 20.-21. august 2021.

Online Danskundervisning til børn og unge bosat i udlandet

Danes Worldwide tilbyder online danskundervisning til udlandsdanske børn og unge på tre niveauer: Begynderdansk, Basisdansk og Skoledansk.

Læs mere på danes.dk/danskundervisning NYT juni 2020

7

AMBASSADØRER

Det glæder os at præsentere Tekst | Anne Meldgaard Foto | Privat og Britta Egebjerg

Det er med stor fornøjelse, vi kan præsentere et nyt initiativ og med dette to spændende personer som ambassadører for vores sag.

Både Mette Bock og Karen J. Klint har været så venlige at sige ja til at bruge tid og kræfter på at hjælpe Danske Sømands- og Udlandskirker i vores bestræbelser på at finde opbakning og fundraising til arbejdet.

Begge er de afgåede medlemmer af Folketinget, og begge har de et nært forhold til kristendom og folkekirke.

Samtidig har de øje for, hvordan danske præster og kirker i udlandet er forposter for tros- og kulturfællesskab.

Hos Danske Sømands- og Udlandskirker er vi vældig stolte over ambassadørenes tilsagn og ser frem til det fremtidige samarbejde.

Når det bliver muligt, vil vi glæde os til - med forsinkelse - at udnævne ambassadørene i et større forum.

Her kan du læse Mette og Karens bevæggrunde for at støtte Danske Sømands- og Udlandskirker. Se mere på www.dsuk.dk/ambassadører 8

NYT juni 2020

Mette Bock udtaler: ”Med hånden på hjertet og et smil på læben må jeg sige, at jeg skylder Danske Sømands- og Udlandskirker mit liv. I midten af 1950’erne læste min far på et universitet i London, mens min mor var au pair i byen. Som unge mennesker i et fremmed land var det naturligt for dem at søge mod den danske kirke i London.

Her mødte de en hjemlighed og åbenhed, som de begge senere har beskrevet med taknemmelighed. Det er mange år siden, og verden har forandret sig. På en måde er den blevet mindre, da vi rejser så meget, at mange ender i udlandet i kortere eller længere tid, vi gifter os på tværs af grænser. Indtil coronaen meldte sin ankomst, var internationaliseringen en helt naturlig ting. Men på en måde er verden også blevet større og mere ensom i en tid med individualisme, sekularisering og den konstante udfordring af autoritet og tradition. Klar dig selv, synes mantraet at lyde. Behovet for noget at læne sig op af, et sted at mødes og noget at mødes om står klart.

Af den grund mener jeg, at de danske sømands- og udlandskirkers betydning er helt afgørende. ”

Karen J. Klint siger: ”Qva mit arbejde i Folketingets kirkeudvalg er jeg kommet til at interessere mig meget for kirkeliv og den samfundsmæssige betydning, kirkerne har. Jeg ser kirkerne som den største fællesnævner, vi har på tværs af, hvad vi ellers går og tror på. Jeg har selv tidlige oplevelser fra kirken i London og senere fra rejser til FN, hvor vi besøgt eog oplevede en utrolig fællesskabsfølelse ved sømandskirken i New York. Betydningen af det fælles sprog er enorm.

Det, der satte trumf på for mig, i forhold til at blive ambassadør for denne sag, var et besøg med folketingets kirkeudvalg ved Den Danske Kirke i Paris.

Her fik vi indsigt i de to voldsomme terroranslag og kirkens betydning for danskerne i byen i denne sammenhæng.

Det gjorde et stort indtryk på mig, hvor vigtig kirkens omsorgsrolle er, når kriser kradser.

Danske Sømands- og Udlandskirker må derfor ikke gå i glemmebogen, og det vil jeg gerne arbejde for.

SØFART

N ærvær på n ye må d e r Tekst | Anne Meldgaard Foto | Maria-Louize Bjarkam Helbo

I sidste udgave af NYT gik vi og så frem imod lanceringen af den udførlige søfartsrapport, der er udarbejdet på sekretariatet med fokus på, hvordan vi kan være sømandskirke i fremtiden.

Lanceringen hos Danske Rederier og erhvervsministerens bevågenhed denne dag måtte, som så meget andet, aflyses pga. coronakrisen.

Et af de tiltag, vi skulle have præsenteret, var et projekt i form af et digitalt supplement til skibsbesøg - en chatfunktion med navnet “Samtaler til Søs”: Et tilbud om at chatte (red: skriftlig samtale) med en sømandspræst uafhængigt af geografi og travlhed ombord.

Lanceringen skulle samtidig være løftestang for finansieringen af et 3-årigt projekt for denne supplerende, digitale form for nærvær.

Danske Sømands- og Udlandskirker traf derfor den beslutning at igangsætte “Samtaler til Søs” før tid, før finansiering og før det var endelig færdigudarbejdet.

Projektmedarbejder Maria-Louize Bjarkam Helbo, tidligere sømandspræst i Hong Kong, står for den daglige koordinering, fx bemanding af chattens åbningstid, kommunikation og videreudvikling af hjemmeside m.m.

Pt. er alle sømandspræster hos DSUK tilknyttet chatten, og de søfarende kan se, hvem de chatter med.

Søfarende kan nemt åbne chatten og skrive om alt, der ligger dem på sinde - stort og småt, godt og skidt i et helt fortroligt rum med sømandspræster, der kender til de søfarendes arbejdsliv. Åbningstiden er pt. 37 timer om ugen, og de er tilrettelagt, så de bedst muligt tager hensyn til forskellige tidszoner.

Se mere på www.samtalertilsøs.dk eller på Facebook.com/samtalertilsoes.

Istedet skete der noget ganske andet!

Det stod hurtigt klart, at netop de søfarende var ekstra udfordrede under krisen. Flere skibe oplevede at ligge helt stille forskellige steder i verden, uden mulighed for at anløbe planlagte havne.

Derudover blev udskiftning af besætninger udskudt af hensyn til smitterisiko, og sømandspræster kunne ikke længere gå ombord på skibene med de ellers så efterspurgte besøg..

VELKOMMEN HJEM !

Stor morgenbuffet inkluderet i prisen · Gratis internet Mødelokaler op til 40 personer ·Medlem af Green Key Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 www.hebron.dk NYT juni 2020

9

BISKOPPEN

K ærlighede n f l y t ter men nesk er

Tekst & foto | Af Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falster Stift og tilsynsførende for bl.a. de danske kirker i Argentina.

Dele af fortællingen har været bragt i LollandFalster Folketidende.

Der er fire danske hovedkirker i Argentina.

De ligger henholdsvis i Buenos Aires, Necochea, Tres Arroyos og Tandil.

Herudover er der også danske kirker i byerne La Dulce og San Cayetano og ved danskernes forsamlingssted Dannevirke. Disse tre steder betjenes af Joel Nagel fra Necochea (100 %*). Der er to danske menigheder i byerne Dorrego og Orense, hvor der holdes dansk gudstjeneste. De betjenes sammen med plejehjemmet i Tres Arroyos af præsten Martin Olesen (50 %*). I Buenos Aires betjener præsten Juan Dalinger (25 %*) foruden den danske kirke også det danske plejehjem, der ejes og drives af kirken. Sergio Utz er præst i Tandil (50 %*). *Procenttallene angiver præsternes ansættelsesgrad ved de danske kirker.

Kirkerne, som er selvfinansierende, samarbejder i fællesskabet Cointer, som støttes af Danske Sømands- og Udlandskirker med et årligt mindre beløb, der primært går til arbejdet med børn og unge.

Den danske ambassadør vurderer, at der i dag er mellem 40.-60.000 danskere og efterkommere af danskere i Argentina.

Tilsynsførende biskop Marianne Gaarden har nyligt været på visitats og besøgt alle menigheder.

10

NYT juni 2020

I flere fortællinger hjem til Folketidende samt i visitatsrapporten konkluderer Marianne Gaarden, at kirkerne lever videre i hænderne på de danske efterkommere.

Selvom det er økonomisk trangt, finder de hele tiden en vej til at bevare deres danske ophav og de kulturelle værdier, som knyttes til dansk-argentinere: høj arbejdsmoral, troværdighed og tillid, samt punktlighed i aftaler og respekt for andre menneskers tid og ressourcer. Et flot ry at have med fra sin danske rygsæk.

Herunder bringes en forkortet udgave af den af biskoppens fortællinger, der trækker trådene helt tilbage til udvandringen fra Falster i 1889 til i dag, hvor oldebarnet Maggie er stærkt involveret i den danske kirke i Buenos Aires.

Kærligheden flytter mennesker fra et kontinent til et andet

V

i blev modtaget fredag morgen i lufthavnen af Maggie, Danny og deres lille datter Dana på et år, der viftede med dannebrogsflag midt i et virvar af mennesker i ankomsthallen i Buenos Aires. De er medlemmer af kirkerådet, svarende til menighedsrådet.

Efter 24 timer tidligere at have forladt Nykøbing Falster var det dejligt at blive modtaget med åbne arme.

Allerede i bilen ind til byen fik vi de første to fascinerede historier om, hvorfor mennesker fra Lolland-Falster er flyttet til Argentina. Maggie, der rigtigt hedder Margrethe, fortalte om sine danske rødder – en familiehistorie, der kunne være plottet til en god film eller en skæbneroman.

Maggies oldefar kom fra Moseby på Falster, hvor han var ældste søn af en mejerist. Da han var 17 år, så han en plakat i bedste Toulouse Lautrec-stil med et billede af danserinder fra en amerikansk kabaret, der gæstede København. Han fik lov til at tage til København, hvor han forelskede sig pladask i en af danserinderne. Hans kærlighed var åbenbart ikke helt uigengældt, for danserinden gav ham sin adresse og sagde, han skulle være meget velkommen til at besøge hende, hvis han kom til New York.

Hjemme i Moseby plagede yndlingen om at få lov til at komme til Amerika, hvilket den unge mands far på ingen måde ville høre tale om. Han skulle blive hjemme og overtage gården. Da der var gået et år, blev faren så træt af at høre på drengens fantasier og plagen om at komme til Amerika, at han til sidst købte en billet til et skib, der skulle til det store land på den anden side af Atlanterhavet.

BISKOPPEN

Inden vi søndag formiddag holdt gudstjeneste i den danske kirke i Buenos Aires, blev vi præsenteret for endnu flere livshistorier om danskere, der er flyttet til Argentina, dels ved mødet med kirkerådet, dels besøg på et dansk plejehjem i byen, som drives af den danske kirke.

Søndag formiddag fejrede vi gudstjeneste, hvor en ny præst, Juan Dalinger, skulle indsættes i embedet i den danske kirke. Kirken er mere eller mindre selvfinansierende og overlever takket være de mange frivillige hænder og donationer. Lejeindtægter fra et par lejligheder i byen, som kirken ejer, dækker lønnen til præsten, der kun er ansat på 25 %. Lige som i en almindelig dansk kirke er der livlige aktiviteter i kirken hen over en måned med filmaftener, danskundervisning, et stort dansk bibliotek, hvor man kan låne dansk litteratur, gå til folkedans, mødes til fælles spisning, og en gang om ugen er det også muligt at få en samtale med præsten. To gange om måneden er der søndagsgudstjeneste i kirken, og en gang om måneden også på det danske plejehjem.

Biskoppen med pastor Joel Nagel i Necochea og hans søn Hans. Joel var i 2017 i en måneds praktik i Danmark.

Hvad faren ikke fortalte sønnen, var, at skibet ikke lagde til kaj i New York i Nordamerika, men i Buenos Aires i Argentina i Sydamerika. Faren fulgte sin søn til skibet og afleverede billetten for ham ved indgangen, så sønnen aldrig selv så slutdestinationen, der stod på den.

Maggie fortalte, at hendes oldefar var gået i land i Buenos Aires i 1898 efter et par måneders sejlads. Han havde vist sedlen med adressen på danserinden i New York for at spørge om vej, og først på det tidspunkt gik det op for ham, at hans far havde snydt ham. Faren havde regnet med, at drengen ville give op og slukøret komme hjem igen – men deri tog han fejl. I stedet blev sønnen rasende og sendte faren et brev, hvori han skrev: ”Jeg accepterer din straf, men du har ikke længere en søn.”

I stedet blev sønnen i Argentina, hvor han fik arbejde i et stort britisk mejeriselskab. Her arbejdede han sig hurtigt op, og blev efter ti år direktør. Han var nu en velhavende mand med kone og tre sønner, hvoraf den ene altså var Maggies farfar.

Hjemme i Moseby hørte familien ikke fra sønnen i Argentina i mere end 30 år.

Da forældrene skulle fejre guldbryllup, skrev moren til sønnen og bad ham så mindeligt om at komme hjem til festen.

Han tog for første gang sejlturen tilbage over Atlanterhavet. Han glædede sig over gensynet med sine søskende og sin mor, men han hverken hilste på eller talte med sin far.

Maggie har efterfølgende talt med en faster, der var til stede under guldbrylluppet i Moseby i 1931. Hun kunne bekræfte, at sønnen end ikke havde værdiget faren et blik. Og faren havde heller ikke anerkendt sønnens karriere som direktør, der så langt overgik det liv som landmand på Falster, som hans far havde insisteret på, at han skulle leve.

På mit spørgsmål om, hvorfor Maggie var så aktiv i den danske kirke i Buenos Aires, forklarede hun, at det kristne budskab om at tilgive og troen på, at Helligånden genopretter brudte relationer, er vigtig for at hele familiens sår.

Maggie er gift med Danny, hvis officielle navn er Daniel. Hans mor Keth Fornitz kommer fra Stokkemarke på Lolland.

Også hendes fascinerende livshistorie fik vi på turen fra lufthavnen og ind til byen.

Det blev en festlig gudstjeneste afholdt på en skøn blanding af dansk og spansk, og hvor alle sang med på ”Gud være lovet for sit glædelige budskab” – uanset om man forstod indholdet af ordene eller ej. Efter indsættelsen var der fælles spisning i kirkens kælder, der var indrettet som et stort festlokale. Her blev der serveret kartoffelmos, frikadeller, brun sovs og rødkål og selvfølgelig rødgrød til dessert. Her, som andre steder ved de danske kirker i udlandet, er maden, som vor mormor lavede den.

Med mig i bagagen havde jeg forskellige gaver, bl.a. bogen “Folkekirkerne på Lolland-Falster set fra luften”. Dannys mor, Keth, skulle selvfølgelig have et eksemplar af bogen, og stor var begejstringen, da hun kunne vise Stokkemarke Kirke, hvor hun er døbt og konfirmeret til sine sønner og børnebørn. Hun udpegede også skolen, hvor hun havde gået, og andre steder i byen, hvor hun havde trådt sine barnesko.

Mon ikke både hun og mange af de andre havde tanker, der gik tilbage til det land, de enten selv eller deres forfædre var udvandret fra.

Således havde vi allerede, inden vi kom til kirken, fået de første livshistorier og indblik i, hvordan kærligheden har flyttet mennesker fra et kontinent til et andet.

NYT juni 2020

11

STØT DSUK

Per Hillo har doneret maleriet “Together we can” til vores auktion på Odendo.

Maleriet er 80 x 80 cm og galleriprisen er 10.990 kr. Deltag i auktionen på www.odendo.dk/DanskeSoemands--og-Udlandskirker Kunstneren fortæller: “Min kunst handler om kærlighed og omsorg for sine medmennesker, og jeg håber, at min kunst skaber en god og dejlig stemning, hvor det hænges op.“ Se mere på www.perhillo.dk

Støt os via Odendo auktioner Tekst | Eva Brøsted Foto | Per Hillo

Det koster at sende danske præster ud i verden, men deres tilstedeværelse er vigtig for de mange danskere, der opholder sig i udlandet.

Vi har altid brug for støtte til at kunne løfte arbejdet, hjælpen og nærværet, som vi oplever, der er stort behov for, når søfolk, udlandsdanskere, rejsende, unge backpackere og au pairs rækker hånden ud og opsøger os i en af vores 48 kirker – eller er i kontakt med vores udsendte præster på telefon og online.

Du kan hjælpe på mange måder: Ved at starte din egen indsamling på indsamlingsplatformen BetterNow, ved kollekt i kirken, ved at blive medlem af Danske Sømands- og Udlandskirker eller tanke brændstof hos OK til fordel for vores sag. Og nu er der endnu en mulighed!

12

NYT juni 2020

Som noget nyt har vi indgået et samarbejde med Odendo, som er en online auktionsplatform. Her kan du gøre en god handel på masser af spændende auktioner og samtidig støtte Danske Sømands- og Udlandskirker.

Hvis du som virksomhed vil donere et produkt eller en serviceydelse, som kan sælges på auktion til gavn for Danske Sømands- og Udlandskirker, kan du kontakte Eva Brøsted på eb@dsuk.dk eller på telefon 7026 1828.

Auktionerne på Odendo består af produkter, som virksomheder donerer dele af eller hele overskuddet til gode formål som bl.a. Danske Sømands- og Udlandskirker.

En, der gerne vil støtte vores sag, er den anerkendte danske kunstner, Per Hillo.

Han har doneret et billede til os, og det kan du byde på nu hos Odendo.

Se de mange skønne ting, som du kan byde på online her: www.odendo.dk.

Husk at vælge Danske Sømands- og Udlandskirker som den organisation, der skal tilgodeses.

DSUK’S PROTEKTOR

Dette billede er siden fra en mindebog, Viborg Stift udgav i forlængelse af Himmelske Dage på Heden 2019.

Heri er glimt fra DSUK’s store 100-års fejring, som Herning og kirkedagene blev ramme for. Bogen kan ses på sekretariatet.

Majestæten f yl dte ru n d t Tekst | Anne Meldgaard Foto | Henrik Vinter Krogh, Viborg Stift

E

t rungende højt hurra skal lyde til Danske Sømands- og Udlandskirkers protektor, Hendes Majestæt Dronningen.

Vi er pivstolte over at have Majestæten som protektor og taknemmelige over bevågenheden ved vores seneste store mærkedage, både da vi fejrede sømandskirkernes 150 år i 2017 og sidste år, da vi markerede udlandskirkernes 100 år.

Tidligere var det Majestætens mor, Dronning Ingrid, der var protektor, og tidligere endnu var også Dronning Alexandrine aktiv til støtte for de danske søfarende.

De danske kirker i udlandet er heldige at have høj opmærksomhed fra Kongehuset i det hele taget.

Alene sidste år var der udover 100års fejringen besøg ved de danske menigheder i Argentina, da Majestæten og Kronprinsen var på officielt besøg.

Kronprinsessen var med ved indvielsen af den nye altertavle i Fredrikskirken, Paris, og samme sted åbnede Prinsesse Marie årets julebasar.

Tidligere har Prins Henrik besøgt menigheden i Nice. Kronprinseparret har besøgt Frederikskirken i Sydney, og som man kan læse på side 18-19, var Kong Frederik IX tilstede ved sømandskirkens indvielse i Rotterdam for 50 år siden, for blot at nævnte et udpluk.

Mange af vore kirker har navn efter en dansk kongelig, foruden de to Frederikskirker også Margrethekirken i Mijas, Benediktekirken i Hamborg og Christianskirken i Berlin.

At fejre Majestætens fødselsdag omkring 16. april er en udbredt tradition i vores kirker med “Dronningemiddag”.

Dette år på den runde dag sendte Danske Sømands- og Udlandskirker et digitalt (og virusfrit) fødselsdagskort med fotos af en lang række kirker og præster sammen med vores lykønskninger.

Til vores store overraskelse modtog vi omkring fødselsdagen en pengegave, som en anden af Majestætens protektioner havde givet i anledning af fødselsdagen. Majestæten valgte Danske Sømands- og Udlandskirker som modtager af beløbet.

Tak er kun et fattigt ord.

NYT juni 2020

13

K U LT U R B Æ R E R E

Fo ran på p oint Tekst & foto af kirken | Simon Kangas Larsen, præst ved Den Danske Kirke i Toronto.

Kronikken har været bragt i Kristeligt Dagblad.

S

om præst i Toronto er jeg sammen med de mange andre danskere i byen levende ambassadører for dansk kultur og værdier i en canadisk sammenhæng. Mange beundrer vores lille land og den måde, vores samfund er skruet sammen på.

Når danskere mødes i Toronto, skal der spises smørrebrød. Sommer og vinter, til grundlovsdag og jul, og når de to årlige basarer trækker fulde huse. Der bliver også spist æbleskiver året rundt, drukket kaffe, og ved særlige lejligheder nydes dansk kransekage. Når vi samles i den danske kirke i Toronto, er der næsten altid noget at spise. Både fordi mange kører langt for at nå frem, og fordi fællesskabet om måltidet er kulturbærer.

Det samme kan man sige om kirken.

Kirken i Toronto er en af de stærkeste bærere og vedligeholdere af dansk kultur i Canadas største by – langt væk fra Danmarks yndige land. Det at mennesker med danske rødder kan mødes, fordi de har Danmark tilfælles, har en stor værdi for dem – og har en stor værdi for vores land.

Det er en af de væsentligste erkendelser, jeg har haft efter at have været præst ved den danske kirke i Toronto i et år. At være præst i udlandet handler om at skabe kirke med sin menighed, men i måske lige så høj grad at skabe rammer om dansk kultur.

14

NYT juni 2020

I den nordlige del af Toronto, på Finch Avenue, tæt ved verdens længste hovedgade, Young Street, og en travl subway-station ligger den danske kirke.

Det har den gjort siden 1966. Her står danske salmebøger, danske bibeler og Højskolesangbogen på reolerne, og de bliver brugt uge efter uge. Bøgerne står side om side med salmebøger på engelsk (med både engelske salmer og danske salmer på engelsk) og Bibelen på engelsk. I kirken pryder Dannebrog væggen sammen med det rød-hvide canadiske flag, og på bordene i salen pyntes der også med begge landes flag.

Kirken i Toronto er nemlig en dansk kirke med rødderne forankret i canadisk muld. Som kirke her i Toronto er vi en del af det canadiske samfund. Danmark og danske værdier er bredt anerkendt i Canada, og når jeg fortæller, jeg er præst i den danske kirke, oplever jeg stor nysgerrighed på vores land. Det er blevet tydeligt for mig, at jeg, sammen med de mange andre danskere i byen, er levende ambassadører for dansk kultur og værdier i en canadisk sammenhæng.

Foto | Lars Salomonsen

Det talte jeg for nylig med en dansker om, der har boet i Canada i en længere årrække.

Vi mødte hinanden på en bar i Toronto, hvor danskere sætter hinanden stævne med jævne mellemrum. Jeg havde taget det seneste nummer af kirkebladet med, men han ville ikke læse det, for han var ret skeptisk på det folkekirkelige.

Men i løbet af vores samtale gik det op for ham, hvor meget mere kirken i Toronto er end bare kirke.

Det er tydeligt i kirkebladet, som vi sad og bladrede i, hvor 12 af de 16 sider beskriver de kulturelle og sociale aktiviteter, der foregår i kirken: Den ugentlige café om tirsdagen, fredagens folkedans, danske film, opera-frokoster, netværksaftener for nytilflyttere, danskundervisning eller spilleaftener for familier – for blot at nævne nogle. Det er på forskellig vis aktiviteter, der er kulturbærere i det danske fællesskab, hvor kirkens lokaler danner rammen.

Mange beundrer vores lille land og den måde, vores samfund er skruet sammen på.

Manden fik en ahaoplevelse, og jeg blev mindet om, hvor vigtig en opgave vi har i at kommunikere klart og tydeligt, hvad vi laver.

Derfor er en af de afgørende opgaver for mig som præst og os som en del af den danske kirke i udlandet at være bærer af dansk kultur; og både de sociale og kulturelle aktiviteter mellem søndagens gudstjenester er afgørende.

I Toronto lever dansk og engelsk side om side, selvom engelsk fylder meget.

Al kommunikation er på engelsk (kirkeblad, hjemmeside, Facebook og fællesbeskeder i kirken), og det samme er hver anden gudstjeneste.

K U LT U R B Æ R E R E

Årsagen er den enkle, at danskerne er gode til at integrere sig i det canadiske samfund. De har giftet sig med ikkedansktalende, og ofte kan anden og tredje generation derfor ikke dansk.

Det får dog ikke det danske til at stå svagere – tværtimod.

Når man kommer til gudstjeneste eller arrangementer, er det netop for at møde den danske kultur, selv når det foregår på engelsk.

Mange af de danskere, der immigrerede fra Danmark til Canada i 1950’erne og 1960’erne, lever stadig og kan fortælle om vanskelige år, og hvordan kirken i begyndelsen var deres samlingspunkt og en helle i vanskelige tider.

I dag rejser danskere ud af andre grunde. De rejser som expats med danske virksomheder, på grund af forskning eller måske ansættelse i internationale organisationer. Eller fordi kærligheden trækker.

Når jeg møder de danskere, er jeg nysgerrig på, om de som expats mon kan bruge en dansk kirke? De har ikke de samme udfordringer, som immigranterne havde for 60 år siden, og når man rejser ud i dag, er det for at møde verden – ikke for at møde andre danskere.

Men det samstemmende svar, jeg får, er, at jo, en dansk kirke er stadig relevant.

Den væsentligste grund er, at i kirken er man på hjemmebane, og på hjemmebanen kan man få gode råd, netværk og kultur – samt smørrebrød og æbleskiver. ”Man er på en eller anden måde foran på point, når man kommer i kirken,” som én formulerer det.

En anden grund er, at kirken er kulturbærer for nogle af de danske traditioner, som man giver afkald på, når man rejser ud. Derfor er fastelavn, sankthans, luciaarrangement og jul særligt vigtige højtider i kirken, ligesom fejring af Dronningens fødselsdag i april, og muligheden for at kunne købe danske importvarer til basaren bliver vigtigt.

På et højere plan spiller kirken en rolle som dansk kulturbærer, nemlig i samspil med danske organisationer, virksomheder og netværk i byen samt den danske ambassade og konsulatet.

Som præst forsøger jeg at række ud og give kulturen en dansk stemme i de sammenhænge. Økonomien til at drive kirke og sikre aktiviteter, bygninger og min løn kommer udelukkende fra indsamlede midler. Som migrantkirke er den danske kirke i Toronto i dag 100 procent selvfinansieret uden nogen form for økonomisk støtte fra folkekirken, Danske Sømands- og Udenlandskirker eller den danske stat. Det er en kæmpe opgave, som menigheden her tager på sig ved at opretholde og drive kirken og de mange vigtige kulturelle aktiviteter.

Den samme udfordring har de andre danske udenlandskirker rundtom i verden.

Der er ingen tvivl om, at kerneopgaven for kirken og for mig som præst er at holde gudstjenester, begravelser og varetage de øvrige kirkelige handlinger.

Men kirkens arbejde og præstearbejdet er meget mere end det. Det vidste jeg godt, inden jeg tog af sted, og alligevel er det først efter, at jeg er landet, at det går op for mig, hvor stor og afgørende en rolle kirkerne i verden påtager sig som bærer af danske traditioner og kultur for danskere og dansksindede rundtom i verden.

Danmark og dansk kultur har nemlig rigtigt meget at byde ind med i hele verden, og efter mit første år som dansk præst i Toronto er det blevet meget tydeligt for mig, at de 26 danske kirker, der ligger spredt over det meste af kloden, er oplagte platforme at bruge i det arbejde – og det meget gerne med højere grad af støtte ”hjemme” fra Danmark, end det sker i dag.

For kirkerne ude i verden kan meget mere end deres Fadervor på dansk og servere dansk smørrebrød.

At der bliver bedt Fadervor på dansk og sunget danske salmer på dansk og engelsk her i Toronto er for mig at se meget meningsfyldt, ligesom jeg ved, at der mange andre steder på kloden bliver holdt gudstjeneste på dansk i løbet af et søndagsdøgn.

NYT juni 2020

15

#UNGDERUDE

Jeg mærkede sammenholdet, vi sad på kirkebænken, og kirken var fyldt med danskere, som alle fik tårer i øjnene under ”Dejlig er jorden”. Kærligheden til at synge sange fra højskolesangbogen og glæden ved at købe makrel i tomat og dansk lakrids i kirkens butik gav et fælles udgangspunkt i de danske traditioner.

Jeg oplevede også fællesskabet, da Australien var enormt præget af ”bush fires”, og menigheden stod frem og ville hjælpe andre i nød. Jeg er stolt over at have været en del af en kirke og menighed, der gjorde alt, hvad vi kunne for at hjælpe vores medmennesker.

Hvor er det fantastisk at komme ud til en kirke, hvor man holder sammen og hjælper hinanden, selv i småting som at servere kirkekaffe. Det vil jeg tage med mig, når jeg skal være præst – for hvis der er noget, mit ophold har bekræftet mig i, så er det, at jeg skal være præst!

Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver min tur, og at jeg skal ud og have min egen menighed.

Corona

I kk e alt in g gå r. . .

Tekst & foto | Cordelia Johnston og Karina Schmidt, tidl. assistenter ved Frederikskirken i Sydney

Livet ved kirken Cordelia: I sommeren 2019 færdiggjorde jeg min bachelor i teologi på Aarhus Universitet og var ivrig efter at opleve, hvordan det er at være en dansk kirke i udlandet. Jeg var så heldig, at det var mig, som fik lov til opleve Den Danske Kirke på den anden side af jordkloden.

Karina: Jeg startede som assistent i Sydney i september 2019. Jeg elsker at rejse, og jeg blev ovenud lykkelig, da jeg fik jobbet i Sydney. Meningen var, at jeg skulle være blevet indtil maj 2020, men sådan gik det desværre ikke.

16

NYT juni 2020

Cordelia: Det, som har rørt mig mest i mit arbejde for Den Danske Kirke i Australien, er, hvordan hele menigheden er en stor familie. En familie, som hjælper og er der for hinanden på kryds og tværs, og som vil gøre alt for at fastholde de danske traditioner.

Det mærkede jeg især, da vi afholdte f.eks. mortensaften, julemarkedet og juleaften. Den store opbakning til de arrangementer og traditioner bevægede mig dybt. Æbleskiverne til julemarked blev solgt hurtigere, end de kunne bages, selv i den varme sommerhede!

Karina: Da corona lukkede Danmark i marts, fulgte vi med i de danske nyheder, men vi var overhovedet ikke bekymrede. Australien havde på det tidspunkt ingen syge, og hverdagen var normal.

Pludselig gik tingene i Danmark hurtigt.

Familie og venner hjemmefra skrev for at sikre sig, at Cordelia og jeg havde det godt. Folk begyndte at hamstre fødevarer og toiletpapir. Da kirken lukkede for arrangementer, antog vi, at det blev for en kort periode. Ugen efter havde jeg en ferie booket til Tonga. Den blev udskudt pga. smittefare, og først der begyndte jeg at overveje, hvor alvorligt denne virus var, hvis den begyndte at påvirke flytrafikken.

Cordelia ringede til Den Danske Ambassade for at få deres råd, og svaret var enkelt: “Vil I hjem i maj eller juni, så rejs hurtigst muligt.”

Vi snakkede med kirke og præst om situationen. De sagde, vi skulle følge myndighedernes råd og vejledninger.

#UNGDERUDE

. ..so m p la nl ag t!

Folk kunne hverken komme ind eller ud af landet, fordi mange andre lande var lukket for indrejse og flyene aflyst.

Jeg kan ikke beskrive den frygt, der gik igennem mig, når jeg kiggede op på skærmen, og det eneste, jeg kunne se, var ”CANCELLED” ved næsten alle afgange. Karina og jeg var så heldige, at vores fly ikke blev aflyst, men vi var ikke rolige, før vi kom ombord og fløj mod København. Flyveturen var også helt uforglemmelig, for på det her store fly var der næsten kun danskere ombord. Alle vegne, hvor man gik på flyet, blev der talt dansk. Alle vendte sig rundt i sæderne og snakkede på kryds og tværs om COVID-19 og om, hvordan alle glædede sig til at være hjemme igen.

Det var også her, at alvoren ramte os, og hvor vi indså, hvor heldige vi var at komme tilbage til Danmark.

Til Australien igen Foto | Tre tidl. assistenter ved Frederikskirken i Sydney på besøg i Smallegade.

Fra venstre Kirstine Rasmussen, Filip Jochumsen og Cordelia Johnston.

Kirken havde ikke økonomiske ressourcer til at hjælpe os efter endt kontrakt, og uden job, indtægt eller et sted at bo virkede det uoverskueligt og uansvarligt at blive.

Sammen skrev Cordelia og jeg til DSUK, at vi ønskede at rejse tilbage til Danmark. Det var enormt urealistisk.

Jeg havde så mange følelser i kroppen, men det værste var afmagten, fordi vi på ingen måde havde kontrol. Jeg har aldrig brudt en kontrakt og rejst min vej – jeg følte næsten, at vi stak af.

Hjemrejse Nu gik tingene stærkt. Både Danmark og Australien bad folk om at komme hjem. Dagen efter, vi havde talt med DSUK, havde Margareta på sekretariatet sørget for flybillet, og 48 timer senere sad vi i lufthavnen. Det var så uvirkeligt!

Det værste var at skulle vælge, hvem man kunne nå at sige farvel til. Det var umuligt at få ringet til alle. Jeg var slet ikke klar til at forlade Australien, men vidste inderst inde godt, at det var det rigtige valg, men det hele gik simpelthen for hurtigt, og jeg havde ikke tid til at bearbejde mine følelser.

Min reaktion var voldsom, da vi først sad på flyet. Jeg kunne ikke andet end at give frit løb for tårerne. Vi var på vej til Danmark. Et land, der var lukket ned, og hvor tallene for indlæggelser hver dag steg.

Vi havde handsker og masker på i flyet, ligesom alle andre var vi bange for, hvordan virussen kunne sprede sig.

Cordelia: Da vi fløj hjemad mod Danmark, var det helt uvirkeligt at lande i Dubai lufthavn, da den var helt anderledes, end man kender den. Folk lå rundt på gulvene i lufthavnen og havde pakket ud.

Karina: En ting er sikkert – når verden er ved at være sig selv igen, og jeg har penge på kontoen, så rejser jeg tilbage.

Jeg vil tilbage og sige ordentligt farvel samt opleve de dele af Australien, som jeg ikke nåede.

Cordelia: Ikke at kunne sige farvel og tak til alle de mennesker, som var en del af min hverdag og min australske familie gennem 10 måneder, har været hårdt.

Jeg er dog optimistisk, for jeg ved, at det ikke er et farvel men et på gensyn.

Karina: Denne oplevelse har på godt og ondt lært mig, at jeg ikke altid har kontrol og i visse situationer bliver nødt til at spørge om hjælp. Tusind tak til DSUK samt Den Danske Kirke i Australien for at have givet mig mulighed for at arbejde samt opleve Australien. Tak for nu og pas på hinanden på afstand.

Cordelia: Jeg vil afslutte med at sige tak til DSUK for den her fantastiske mulighed, hvor jeg har lært så meget om mig selv. Tak til Den Danske Kirke i Australien og alle i menigheden for at være min familie, imens jeg var i Australien. Tak til den danske præst Anja Grønne Mathiassen, som har inspireret og lært mig så meget om at være præst.

NYT juni 2020

17

ROTTERDAM

Ga ven o g o p g a ven 5 0 år i R o tterdam Tekst & foto | Eskild S. Pedersen, sømandspræst i Rotterdam (1970 – 1975)

I

år er det 50 år siden, Den Danske Sømandskirke i Rotterdam blev indviet. Det skete Store Bededag den 24. april 1970.

Man kan sige, at sømandskirken i Rotterdam blev jubilæumsgaven til Dansk Sømandskirke i fremmede Havne ved 100-års jubilæum i 1967.

Efter 2. verdenskrig var Rotterdam vokset til at blive Europas største havn.

Det tog bestyrelsen for organisationen bestik af, idet man allerede i 1954 sendte en dansk sømandspræst dertil: senere generalsekretær Palle Nielsen. I 16 år havde man til huse i den svenske sømandskirke.

Da det danske skibsanløb på Rotterdam var støt stigende, tog bestyrelsen den kloge og rigtige beslutning at bygge en selvstændig sømandskirke i den store havneby. Man var samtidig enige om, at midlerne til dette projekt skulle skaffes ved en storstilet landsindsamling i forbindelse med organisationens 100-års jubilæum.

Generalsekretær Palle Nielsen, bestyrelsen og sømandskredse rundt i Danmark gjorde en kæmpe indsats for at gøre drømmen til virkelighed.

18

NYT juni 2020

Sømandskirken i Rotterdam ved sin indvielse for 50 år siden.

Skibsreder Axel Kampen skrev fx mere end 300 personlige breve til venner og erhvervsledere i Danmark. Indsatsen bar frugt. Der blev indsamlet ca. 1 million kr. i Danmark og 200.000 gylden i Holland. Nok til at bygge en tidssvarende og moderne sømandskirke med læseværelser, kontor og boliger til præst, assistent og husmor. Grunden blev stillet til rådighed af bystyret i Rotterdam.

Sømandskirken i Rotterdam blev det sidste store kirkebyggeri i organisationens historie. Siden 2. verdenskrig havde man store udfordringer med at restaurere og bygge op rundt omkring i verden.

I Europa havde krigen ødelagt mange af sømandskirkens bygninger, nogle totalt smadret som i Hull og Hamborg. Årene efter krigen blev på mange måder en genopbygningsperiode. Nye sømandskirker blev bygget i Hamborg (1952), London (1959), Antwerpen (1962), Yokohama (1964) og Rotterdam (1970). Andre steder købte og indrettede man eksisterende bygninger til brug for sømandskirken. Det var en kæmpe opgave, som den forholdsvis lille selvstændige organisation, Dansk Sømandskirke i fremmede Havne, stod overfor og løste på beundringsværdig vis.

Efter min opfattelse er der to væsentlige grunde til, at det lykkedes. For det første bestod organisationens bestyrelse af særdeles kompetente og indflydelsesrige personer med hjerte for sagen, og for det andet nød sømandskirkerne i årene efter 2. verdenskrig stor agtelse og forståelse i brede kirkelige og folkelige kredse i Danmark for den indsats, organisationen havde udført under de fem onde år, hvor mere end 1.400 danske søfolk mistede livet.

Sømandskirken i Rotterdam blev indviet under stor festivitas med deltagelse af Hans Majestæt kong Frederik IX, den hollandske dronning Juliane, prins Bernhard og prins Georg.

Indvielsen blev foretaget af Københavns biskop W. Westergaard Madsen. Undertegnede, der samme år 1. februar blev ansat som sømandspræst i Rotterdam, holdt prædikenen og forestod resten af gudstjenesten.

Festlighederne begyndte allerede dagen før indvielsesdagen, da fregatten HMS ”Herluf Trolle” og minelæggeren HMS ”Sjælland” besøgte Rotterdam i anledningen af kirkeindvielsen.

ROTTERDAM

Den nyuddannede cand.theol, Eskild S. Pedersen, modtager den hollandske dronning og den danske konge ved indvielsen af sømandskirken.

Det blev min opgave som sømandspræst at gå ombord og byde velkommen til byen og takke for deltagelsen i indvielsesfestlighederne. På selve dagen ankom en delegation fra ”Herluf Trolle”, som marcherede med flag og musikanter i spidsen.

Et par dage efter indvielsen hentede generalsekretær Palle Nielsen et spritnyt ”folkevognsrugbrød” i rødt og med hvide bogstaver på siden: ”Dansk Sømandskirke, Rotterdam”. Stolt steg han ud af bilen, overrakte mig nøglerne og sagde følgende: ”Sømandskirken er indviet og betalt, bussen er betalt, men der er ikke flere penge i kassen! Rammerne er gode, og nu er det din og dine medarbejderes opgave at udfylde dem.

God vind og Guds velsignelse.”

Her stod vi så med gaven og opgaven.

Fra første dag og hver dag året rundt slog vi dørene op for søfolk, for danske i Holland og for enhver, der fandt frem til sømandskirken. Fra begyndelsen oplevede vi, at alle tog den nye kirke til sig.

Det kom ikke af sig selv. Der måtte en benhård indsats til for at fylde rammerne ud. Hver eneste dag besøgte assistenten og sømandspræsten skibene i den udstrakte havn.

Skibsanløbet pr. år var oppe på omkring 1.500 danske skibe, og målet var at aflægge alle skibe et besøg. Søfolk forventede, at vi kom. Altid blev vi vel modtaget. Ganske vist kom vi også med aviser, byttede bøger og film. Men det var de personlige kontakter, der vejede tungest. Ofte har jeg forladt et skib med den tanke, at jeg fik mere med tilbage, end jeg bragte. Hjemme i kirken stod husmoderen og præstekonen med kaffe og kage, men ikke mindst med åbne øren og tid til at tage godt imod hver eneste besøgende.

I kirkehilsen til danske i Holland har jeg hentet lidt statistik for året 1973, som tegner et godt billede af de første år:

Også dengang lå skibene kort tid i land. Men hver eneste aften året rundt hentede vi søfolk, der gerne ville tilbringe nogle timer i kirken. 20–50 søfolk fandt hver eneste dag og aften vej til sømandskirken, der i høj grad blev oasen og mødested for danske søfolk i verdens største havn.

Det var her, jeg som nyuddannet kom i lære som præst foruden at være bogholder, fundraiser og købmand. Kirken var en fantastisk læreplads. Jeg lærte, at alle – høj og lav – har uendelig værdi, og at kristendommens kerne er at sætte os fri som mennesker.

Selvom vi fra start ikke havde en gylden i kassen, så stod danske i Holland os bi med hjælp til basar og økonomisk støtte.

Desuden lagde søfolk mange penge i kassen, og vi fik indtægter ved salg af souvenirs m.m. Så efter kort tid havde vi en god driftskapital.

Gudstjenester 72 | Deltagere 2.064 Skibsbesøg 1.312 Hospitalsbesøg og sygebesøg 71 Film byttet på skibene 798 Befordret med kirkens bus 4.514 Besøg i kirke og læseværelser 15.548 Personalet bestod af 1 præst + præstekone (ulønnet), 1 assistent, 1 husmor, 1 deltids rengøringshjælp.

Den smukke sømandskirke i Rotterdam står der fortsat og kalder alle danske i Holland, søfolk, tilrejsende og andre til kirke, til gudstjeneste, til samvær. Den ligger der som ”Herrens hus ved alfarvej”, ”et hjemhus” for alle, der finder vej dertil.

Hjertelig tillykke med 50-års jubilæet.

God vind og Guds velsignelse over årene frem.

NYT juni 2020

19

RUNDT OM CORONA

Fotos | Gækkebrev fra Flensborg, maduddeling i Pattaya, p-plads gudstjeneste i Surrey, sømands-post-præst i Göteborg, bogbamse i London, bibelcitat i New York og lobby-yoga på K.

RUNDT OM CORONA

Idérigdom og nærvær på nye måder

Tekst Anne Meldgaard Foto | Nævnte kirker samt Sjømannskirken, norsk kirke i udlandet

Som en næsten verdensomspændende organisation har vi måttet se coronaen lukke vores kirkers og udsendtes døre og aktiviteter en for en.

Over et par uger var det alene triste og dystre meldinger, der kom fra alle hjørner. Det lød fx sådan fra Paris: “Vi har nu udgangsforbud i Frankrig. Man kan med ID og en tro & love erklæring bevæge sig ud, hvis man skal handle mad eller medecin, hvis man skal til lægen eller på arbejde. Over 100.000 politifolk og soldater er udkommanderede til at patruljere. Det er mærkelige tider.” og fra Hong Kong: “Det er en helt surrealistisk situation, vi befinder os i. 8. marts forlod vi Danmark, og forinden havde vi alle antenner rettet mod Hong Kong: Var det nu sikkert – endsige klogt - at rejse hertil. Der var ca. 120 smittede, og DK havde vel under 30! Nu sidder vi i Hong Kong, og følger situationen i Danmark, hvor alt er forandret på de 10 dage.”

Men så skete det forunderlige! Alle steder gik præsterne, assistenterne og gode folk fra kirkerådene igang med at tilpasse sig og finde frem til, hvordan man kan være nærværende selv på afstand. Der har været et utal af nytænkte måder at være præst, kirke og menighed på. Alt for mange til at få dem alle med, men her kommer et udpluk.

Helligåndskirken, Flensborg Konfirmanderne får til opgave at skrive gækkebreve med ord, der skal glæde en, de holder af. Victor sendte det fine gækkebrev til sin morfar i Danmark for at muntre ham op, imens grænsen er lukket, og fordi han savner ham.

Dansk Kirke Thailand Præsten er låst fast i Bangkok og kan ikke deltage i den månedlige fælles gudstjeneste i den norske sømandskirke i Pattaya. Istedet sender de det beløb, det normalt koster at deltage, til støtte for sømandskirkens maduddelingsprojekt.

I skrivende stund uddeles 3.000 madrationer ugentligt af frivillige og ansatte for indsamlede midler.

Danish Lutheran Church, Surrey Endnu før nogen har tænkt tanken i Danmark, har præsten i Granly inviteret til og afholdt p-plads gudstjeneste.

Menigheden medbragte selv klapstole og lidt forplejning.

Sømandskirken, Gøteborg Via brev til menigheden, som ikke bruger mail, organiserer sømandskirken et initiativ om at få eller give hjælp til indkøb.

St Katharine’s danske kirke, London Kirkens bibliotek er gået online, og bamsen Brussels gør her reklame for børnebøger på dansk. I øvrigt har kirken stor succes med at holde gudstjenester via den digitale tjeneste Zoom.

Sømandskirken, New York Udover videoandagter fra dagligstue såvel som kirkerum sender kirken bibelord til opmuntring ud via sin Facebookside.

Dansk KFUK, London På K er en lille gruppe danske unge forblevet, mens de fleste er rejst hjem.

På K lever man fuldt op til sit eget mantra: “Livet på K går aldrig i stå”.

På billedet dyrkes yoga med passende afstand i lobbyen.

Ekstra info Op til påsk en udsendt e en r æ kk e af de udsendt e pr æ ster en sm uk fæl l es videohilsen, hvor i der tæ ndtes lys r undt om i ver den.

Videoen k an fortsat ses på www.facebook.com/ dsuk. dk. D en er udgi vet 3. apri l .

NYT juni 2020

21

K U LT U R B Æ R E R E

D en v i gtige s am tale i k ultur møde t

Tekst & foto | Helle Krog Madsen, sognepræst ved Frederiksberg Sogn samt leder af Folkekirkens Skoletjeneste i København

D

et begyndte med en invitation i 2001 fra sognepræst Birgitte Grøn. Birgitte var på det tidspunkt sømandspræst i Rotterdam, og kendte koret, fordi hendes børn havde sunget i det.

En tur blev planlagt, og første stop og koncert på vejen blev Helligåndskirken i Flensborg med indkvartering på en af byens danske skoler. Begge dele gav indblik i dansk kirkeliv syd for grænsen, og blev et første møde med andre måder at være kirke på end sognekirken hjemme.

En sen aftentime rullede bussen med 46 kormedlemmer og medhjælpere så op foran kirken i Rotterdam. Overnatning skete af pladshensyn i den engelske sømandskirke en kort gåtur fra den danske igennem den enorme havn.

I løbet af de næste dage lærte både korpiger og vi andre, at en sømandskirke er et sted, hvor der – som en pige sagde – ”altid dufter af kaffe og er rigtigt hyggeligt at komme”, og vi begyndte at sige ”hjemme på sømandskirken”, for sådan følte vi det hurtigt. Vi erfarede også, at 38 teenagepiger godt kan undvære bad og deles om få håndvaske i fire dage, hvis det SKAL være…

22

NYT juni 2020

På hjemturen var der aftalt koncert og overnatning i Hamborg, og vi blev hjerteligt modtaget i Dietmar Koel Strasse af sømandspræst Henrik Fossing.

Koret havde i en årrække organist og prof. Grethe Krogh som akkompagnatør til de ugentlige korprøver, og Grethe var også med på korturene som solist og akkompagnatør. Koncerten dagen efter i St. Michaelis Kirche, nabokirke til sømandskirken, var derfor både en korog orgelkoncert, og den blev anledning til flere års deltagelse i de nordiske sømandskirkers store fælles julekoncerter i St. Michaelis.

Grethe Kroghs nære relation til den danske kirke i Paris, Frederikskirken, afstedkom i 2006 den første af tre korture hertil. Også her mødte vi den gæstfrihed, der er så karakteristisk og enestående for sømands- og udlandskirker. Jeg kendte selv kirken med den fine placering bag det danske hus på Champs-Élysées fra et sprogskoleophold i Paris, og var glad for at kunne vise korpigerne, at dér midt i en fremmed storby kan findes en hjemlig oase – i Paris og andre steder - og at en kirke også er et hjemligt sted med lænestole, aviser og terrasse.

Koret synger på det danske aldersdomshjem i Burnaby, Vancouve I forgrunden pastor ved Danish Lutheran Church, Susanne Ivalo

Varmen i Frederikskirken blev i februar 2012 sat meget konkret i relief af mødet med store, uopvarmede parisiske kirkerum. I Eglise de la Trinité var der under korets koncert så koldt, at man kunne se korsangernes ånde!

På alle turene har vi i enestående grad fået lov til at føle os hjemme i de kirker og menigheder, vi har besøgt. Personligt endte jeg med at få et favoritsovested i sømandskirken i Hamborg – nemlig under bordfodboldspillet. Her var jeg sikker på ikke at blive trampet på i nattens løb, når nogen skulle forbi.

Det er i øvrigt fantastisk at have sovet i kirkerum og oplevet disse rum ved nat, når fx glasmosaikker giver et helt særligt lys, og genstandene derinde træder frem på en ny måde.

Det sidste var tilfældet i den danske kirke i Yorba Linda nær Los Angeles.

Hertil gik turen i 2009, og som på de fleste ture blev indkvartering i kirken kombineret med nætter på hostels eller indkvartering hjemme hos medlemmer af menighederne.

Det har altid været en fin kombination at ”lande” et nyt sted ved at bo meget tæt sammen i kirker og menighedshuse

K U LT U R B Æ R E R E

ncouver. e Ivalo Rasmussen.

de første par dage for derefter at blive fordelt ud i private familier i små grupper. Sidstnævnte form for indkvartering giver af gode grunde noget helt særligt både menneskeligt og kulturelt. Det giver anledning til refleksion over den danske kultur, som gæster og værter ofte har som fælles baggrund og giver et hverdagsindblik i den lokale kultur og god tid til at snakke, spørge, lytte og smage på fremmed mad.

Mange samtaler i årenes løb er kommet ind på forholdet til kirken. Medlemmer af lokale menigheder har fortalt, hvordan det på tusindvis af kilometers afstand bliver tydeligere, hvad en dansk kirke kan og betyder. Mange af dem havde ikke noget specielt forhold til kirken hjemme i Danmark. Og spørgsmålene er gået begge veje. Efter en gudstjeneste i Burnaby spurgte et medlem af menigheden fx: ”Hvordan får en kirke så mange unge til at komme til kor?”

Pigerne forklarede, at de oplever kirkerne i Frederiksberg Sogn som ”åbne” steder, de har lyst til at komme.

I Yorba Linda talte vi med præsten Anne-Grethe Krogh Nielsen om undervisningen i de amerikanske skoler, der ikke må indeholde religiøse temaer.

Snapshots fra forskellige korrejser blandt andet til sømandskirken i Rotterdam og Frederikskirken i Paris.

De lokale skoleklasser, der gerne ville komme for at se kirkens kopi af Jellingestenen - som et vikingetidsmonument måtte derfor ikke høre om den korsfæstede figur på stenens forside.

I Heathrow Lufthavn på vej hjem fra Los Angeles i 2009 mødte vi biskop i Grønland, Sofie Petersen, og hun inviterede koret til Grønland. Det krævede en del forberedelse og opsparing, men resulterede i 2013 i en fantastisk tur og endnu en oplevelse af, hvordan det er at være kirke i et land med to sprog og to kulturer.

I 2016 opfordrede tidligere sognepræst i Frederiksberg Sogn, Margrete Auken, koret til at komme til Bruxelles. Som medlem af Europaparlamentet bød Margrete Auken koret på en særomvisning i parlamentet, og koret gav koncerter i såvel den danske som den svenske kirke i byen.

Frederiksberg Sogns Pigekor blev oprettet i 1984 af organist og korleder Lis Vorbeck, og sammen med sin mand, sognepræst Hermann Vorbeck, har Lis ledet alle korturene frem til 2018.

Jeg har selv været med til at planlægge og gennemføre de fleste af turene, og hvis nogen i årenes løb har tænkt, hvorfor man dog vælger frivilligt at sove på gulve, deles om få håndvaske og købe ind og lave mad til mange munde under ofte ret specielle forhold – ja, så er svaret, at man meget gerne tager udfordringerne med, fordi det har givet anledning til så mange kulturmøder med mennesker på helt unikke måder og så mange væsentlige samtaler med små og store korpiger om, hvad kirke er, hvad dansk kultur er, og hvordan man forener flere kulturer.

En samtale, der også er vigtig, fordi de fleste af pigerne går i skole med børn og unge fra familier, der ligesom de danske i udlandet skal finde ud af både at holde fast i egen kultur og blive en del af en ny og anden kultur.

Da Sigrid Damsager tiltrådte som ny korleder, var endnu en rejse på tegnebrættet. Et kormedlem havde familierelation til sognepræst Lasse Hultberg i den danske kirke i Edmonton, og jeg kendte sognepræst Susanne Ivalo Rasmussen i Burnaby. Tilsammen skabte det grobund for en særdeles fin kortur til Canada i efterårsferien 2018.

NYT juni 2020

23

K U LT U R B Æ R E R E Tekst & foto | Kim Røssell, formand for Frederiksberg Sogns Korudvalg.

På billedet Lars Ulrich og Iris fra sømandskirken.

E

fter få minutter er bagagen lastet, og Lars sætter kurs mod kirken på Thorild Wulffsgatan, mens korister og medfølgende voksne tager på sightseeing til fods gennem det gamle Gøteborg sammen med Iris fra kirken.

På gågaden i Gøteborgs gamle bydel giver koret en lille pop-up koncert, som fik flere lokale til at stoppe op og lytte, fx til den nordiske folkevise ”Vem kan segla forutan vind”. En god lejlighed til at annoncere eftermiddagens koncert i Den Danske Sømandskirke.

Da vi nåede kirken, gik koret i gang med at øve eftermiddagens program, medens medfølgende voksne hjalp med at sætte stole og borde frem, forberede kaffe og mad m.v.

Lars Ulrich tag e r i mo d På alle de her nævnte korture er det, der især står tilbage, når vi trætte og mætte af indtryk triller ind på Frederiksberg i bus eller lander i Kastrup Lufthavn, at der er mange måder at leve på, og at verden er fuld af mennesker, man kan blive venner med. Det er en fin erfaring at give videre.

Personligt gik jeg som præst næsten i stå i liturgien af bevægelse, da jeg så ud over menigheden i Frederiksberg Kirke 2. juledag 2018 og fik øje på mine to værter fra Edmonton nede på kirkebænken.

For de fleste af de skiftende kormedlemmer har sømands- og udlandskirkernes måde at være kirke på forhånd været ukendt. Undervejs har pigerne altid selv bemærket og er blevet slået af det helt særlige ved disse kirker og deres menigheder – gæstfriheden, kulturåbenheden og engagementet.

24

NYT juni 2020

Engagementet som også er en økonomisk nødvendighed, i langt højere grad end vi er vant til i den danske folkekirke.

Den ofte meget praktiske tilgang til at være kirke, som man finder i sømandsog udlandskirkerne, har givet både de børn og unge og alle os, der igennem årene har rejst med, en vigtig påmindelse om, at kirke ikke kun er bygninger, men først og fremmest noget, vi er sammen.

KORETS SENESTE TUR

P

å Gøteborgs banegård møder sømandspræst Lars Ulrich Kofoed pigekoret med kirkens hvide bus.

Blandt gæsterne var både nye, som havde hørt pop-up koncerten på gågaden, og mangeårige medlemmer som Kjeld Bager. Han tog på valsen som bager i 1946 og endte som en af de omkring 5.000 danskere og danske efterkommere, der bor i Gøteborg i dag.

Mange af kirkens omkring 300 aktive medlemmer bor uden for Gøteborg og skal køre 30-50 kilometer for at komme i kirke. Det er skønt at mærke det stærke engagement.

Dagen efter medvirkede koret ved højmessen i Partillekirken uden for Gøteborg. Et besøg på Hartvig Nissens Skole, kendt af alle teenagere fra den norske TV-serie SKAM, var en stor succes.

Mættet med skønne oplevelser var det nogle trætte korister, der steg ud af toget på Københavns Hovedbanegård.

Dejligt, at turen kunne gennemføres, før coronavirussen satte en stopper for alt rejseaktivitet.

Historien om og sange med koret kan læses og høres i bog og CD ”Frederiksberg Sogns Pigekor 1984-2018”. Den fås for 100 kr. ved kontakt til kirkekontoret@ frederiksbergsogn.dk. Indtægten går ubeskåret til korets arbejde.

ANNONCER

CHRISTIAN LIVING IN DAILY LIFE

NY DANSK WEBSHOP MED KRISTENT INTERIØR Vi sender til hele verden

OnlyByGrace.com SVENDBORG SØFARTSSKOLE SKIBSASSISTENT: Her får du 20 ugers maritim grunduddannelse og kan gå direkte i job. Efter 12 mdr. sejltid kan du læse videre her hos os. Næste hold starter d. 28. juli 2020. Søg via hjemmesiden www.svesoef.dk - vi optager løbende indtil holdet er fyldt.

BEFAREN SKIBSASSISTENT: Efter de 12 mdr. erfaring fra søen, har du mulighed for overbygning som befaren skibsassistent. Søg via hjemmesiden, vi optager løbende.

HF-SØFART: Her kombinerer du en fuld gymnasial uddannelse med en uddannelse som skibsassistent over 3 år. Herefter kan du gå direkte i job eller læse videre som officer i handelsflåden.

Følg os på Facebook- Svendborg Søfartsskole - Overgade 6 5700 Svendborg - info@svesoef.dk - Tlf: +45 6221 0484 www.svesoef.dk

DA N S K K F U K I LO N D O N

1 år b lev hurt i gt ti l 2 9 Tekst | Anne Meldgaard Foto | Palle Baggesgaard Pedersen og Helle Arensbak

Lise Schouboe vendte ikke tilbage, og den 1-årige stilling blev til en forlængelse på 4 år, som Palle hjertens gerne indgik i. Han havde ellers overvejet, om der mon var ligestilling ift. ansættelsen.

Han var den første mandlige forstander på K. Oprindeligt var det, som navnet angiver, KFUK (red: Kristelig Forening for Unge Kvinder) der udsendte medarbejdere i skikkelse af kvindelige ungdomssekretærer til at støtte danske unge i den engelske hovedstad.

Herefter gik årene hurtigt med alverdens udfordringer og omstillinger.

Stillingen blev gjort permanent under Egon Christiansen, der var generalsekretær for Dansk Kirke i Udlandet før sammenlægningen med Dansk Kirke i fremmede Havne.

Foto øverst: Palle med assistenterne fra 2. halvår 2019: Ida Juhl Holm, Marie Engestoft Kjærside og Laura Heide. Nederst: Palle med K’s protektor HKH prinsesse Benedikte ved 10-års markeringen af Dronning Ingrids Kollegieboliger i 2017.

D

a Palle Baggesgaard Pedersen i 1991 tiltrådte stillingen som forstander for Dansk KFUK i London lød kontrakten på 1 år.

Han havde som helt ung selv boet 3 måneder på K under et sprogophold, og senere bestred han en sekretærpost på stedet gennem 1,5 år.

Begejstringen for det danske hostel i London og det familiære fællesskab var stor, så da daværende forstander Lise Schouboe skulle have 1 års orlov, søgte Palle straks vikariatet. I mellemtiden var han blevet handelsuddannet og arbejdede som eksportchef. ”Jeg havde fortsat K i hjertet, og idéen om at, hvis muligheden opstod en dag, så skulle jeg afsted.”

26

NYT juni 2020

”Jeg har altid været optaget af, at vi skulle følge med tiden, og heldigvis har jeg alle år haft en fantastisk opbakning fra K’s bestyrelse. Samarbejdet med St Katharine’s danske kirke og de skiftende præster dér, har jeg prioriteret højt. K er en glimrende dør til kirken for de 17-24-årige, som bebor K. Morgensang fra salme- og højskolesangbog er fx et kæmpe hit her, ligesom fællesspisning.

De unge kommer typisk uden et forhold til kirken derhjemme, og bliver positivt overraskede her. Jobbet som forstander er egentlig mere en livsstil end et job.

Det er ikke i kontortiden, et ungt menneske kommer og forelægger et problem.

Det er, når vi er sammen en tur ude at spise eller får en øl på pubben. Dér åbner de op, og der bliver kontakten og tilliden stærkere. De unge og de ansatte er familie, ja – de har nærmest været mine børn, og det er nok det bedste, jeg tager med mig: et enormt netværk og en masse venskaber. Det bliver svært at tage af sted! Det er hér, jeg har boet længst i mit liv.”

Der har været ca. 250 ansatte og 18.000 forskellige danske beboere i huset gennem Palles tid.

Projektet med Dronning Ingrids Kollegieboliger er en af de største bedrifter. Der er i dag, udover det veldrevne hostel, 10 fine lejligheder i omegnen af K, som unge danske på videregående uddannelser i London kan bo i til fornuftige penge.

De seneste år har K i den smukke forstad Hampstead desuden fået nye, vedligeholdelsesfri vinduer, nyt fyr og nye senge. Investeringer af denne slags kommer ikke af sig selv. ”Man skal tage det helt alvorligt, at man er udsendt for at sælge agurkesalat”, griner Palle. ”Der skal penge i kassen, og det kræver selvfølgelig en del administration og fundraising. Igen er bestyrelsen en vigtig samarbejdspartner. Sidste år gav vores bestræbelser et overskud på 47.000 pund. Desværre er vores indtægt jo faldet drastisk under corona-krisen, og jeg er ærgerlig over at skulle overlade en ringere økonomi til min efterfølger.

Det havde jeg gerne været foruden, men jeg håber og ønsker det bedste for min efterfølger og for K. Det bliver godt for stedet, at der kommer nye øjne på tingene.”

Dansk KFUK i Londons forhistorie rækker tilbage til 1907, og huset har altid været en tryg havn - også i kriser.

Således igen nu under corona-pandemien. ”Beboerne forsvandt for en stor del retur til Danmark, og det kneb vældigt med klare retningslinjer her i UK”, fortæller Palle. ”Men selvfølgelig kom det aldrig på tale at lukke ned, og jeg forlængede naturligvis min ansættelse, selvom det var planen at fratræde pr. 1. juli. K har kørt på et lavt blus gennem corona-månederne, og vi har i sagens natur været tættere end nogensinde.”

Palle tog sin beslutning om pension for flere år siden og informerede bestyrelsen. Det er ham magtpåliggende at efterlade K på en ordentlig måde. Han forbliver i London, og ser frem til mere tid i sommerhuset i Frankrig efter sin fratræden 1. september.

Forespurgt om hans bedste råd til sin efterfølger, svarer han: ”Ta’ livsstilen til dig og ta’ det hele med lidt humor.”

Og helt automatisk følger også råd til de kommende generationer af unge, som skal bo på K: ”Planlæg selv dit udlandsophold. La’ vær og bruge din rejseopsparing på at bo alene, bo billigt på K og oplev et fantastisk fællesskab. Og bed dine forældre om ikke at kontakte dig.”

PROVSTEN HAR ORDET

Spisestuen er nu TV-/biografsal med flyder-sofaer og bookingliste til skærmtid, dagligstuen er fuld af liv med hyggesnak, magasiner, brætspil, app-udvekslinger og nye mobil-kontakter og selvfølgeligt wi-fi overalt. Det er virkeligt bemærkelsesværdigt, som ”Den gamle dame” har formået at være skarpt tidssvarende.

M it hjem i u d l andet Tekst & foto | Lars Seeberg, provst i Norddjurs Provsti

S

øren Brun siger til Thomas: Hvordan kan du sige, at verden er blevet bedre, nu? Læser du aldrig aviser? Hører du aldrig nyheder?

Hvordan kan du så sige, at verden er blevet bedre? Thomas griber sin sutteklud og svarer: Jo, for nu er jeg her!

Sådan er det også med K – altså Dansk KFUK i London. Verden er blevet en lille smule bedre at være i, fordi K er her – og K består. Her er et hjem, når du er hjemmefra, et sted at finde ly i en omtumlet verden, et sted at møde nye venner, en base, hvorfra eventyret kan opleves.

Der var engang, hvor London var meget langt hjemmefra, flere dages rejse og med meget begrænset kontakt til hjemmet i Danmark. London var vild, og der var blot en dansk sømandskirke som kontakt. Dengang havde Dansk KFUK en åbenlys berettigelse, så danske au pairs og overmodige ungersvende altid havde et rart sted at mødes og et trygt sted at søge tilflugt. Huset blev, for vældig mange ”a home away from home”, og i manges erindring har K været deres andet hjem resten af livet.

Men tiderne er skiftet – London er bare lige på den anden side af gaden, nu. En times tid med billigt fly, nem kontakt 24/7 på mobiltelefon, Skype, Facetime, mail, Money transfer, you name it! Det er billigere og nemmere at smutte hjem til en fødselsdag fra London til Aarhus end fra kollegiet i København. Hvad er så Dansk KFUK’s berettigelse i det tredje årtusinde?

Jeg har besøgt Dansk KFUK igennem årene, siden mit eget ophold dér i 197980. Senest besøgte jeg huset i maj 2019 med 16 nysgerrige sognepræster fra Norddjurs. Dette besøg gjorde et stærkt indtryk på præstegruppen: Dette er et fantastisk sted, og ingen vidste, det fandtes…

Måske er det derfor, huset altid er proppet til randen af glade unge mennesker.

Det er opløftende at ringe på døren og blive lukket ind af en tilfældig beboer med et stort smil og ”Hej, kom indenfor, åh glæd dig til at bo her!” Det er dejligt at opleve, at alle taler med hinanden, og taler ordentligt. Alle tager hensyn, og ingen ødelægger noget i huset (i al fald ikke med vilje), og ’stuepigen’ på sin rengøringsrunde fortæller begejstret om deres fælles ture ud i den store by, og om søndags-morgensang, og da hun lod sig lokke med på besøg i Den Danske Kirke.

Måske er husets store berettigelse for de unge selv, at hér møder de det gode liv, det trygge kammeratskab og et fælles livsmod. Alene dette, at huset altid er fyldt op, vidner om, at det er et godt sted at komme.

Husets berettigelse for os herhjemme og for folkekirken er, at der er et hjem, når vores unger rejser ud, og det er endda et sted, hvor de bliver dannede til gode voksne og møder folkekirken, hvor den er bedst: som en naturlig ramme i baggrunden af hverdagslivet. Ingen på K er i tvivl om den kirkelige tilknytning og det kristne sindelag – men ingen kan støde sig på næstekærligheden.

Ingen kommer upåvirket hjem fra et besøg på Dansk KFUK i London, og enhver vil sige: Verden er et bedre sted nu, for nu ved jeg, at K er der!

I dag møder vi et stærkt, sprudlende, veltrimmet, tidssvarende hus fuldt af unge, gode mennesker. Allerede ved ankomsten er det en glæde at se et velplejet hus med nye vinduer, moderne gardiner bag ruderne, en renholdt gårdsplads. Indenfor er det umiskendeligt et engelsk herskabshus, stilen derfra er bevaret – men det er også et dansk ungdomshus.

NYT juni 2020

27

STIFTER, KREDSE OG KOMITÉER

Ourekredsen

Aarhus og Viborg stiftsbestyrelser

Søndag den 20. september håber Ourekredsen at kunne afholde basar i præstegården.

Stiftsbestyrelserne arbejder ufortrødent videre med koncerttur til Hamborg:

Den 14.-15. december

Albjergvej 30, 5883 Oure

i håbet om at opleve julekoncerten i Hamborgs vartegn, St. Michaelis Kirche.

Basaren byder på strikvarer, hæklede tæpper samt syltede ting, hjemmebag og blomster.

Brochure kan rekvireres og forhåndstilmelding modtages gerne:

Kaffe/the med brød og kage sælges til favorable priser.

Kate Hornbek, tlf. 2175 4465 e-mail katehornbek@hotmail.com

Kom og mød en ven eller en bekendt til en hyggelig eftermiddag.

Ane-Marie Fuglsang, tlf. 2324 6221 e-mail amfuglsang@mail.dk

Basaren er åben fra 14.00 – 16.00.

St. Michaelis Kirche, også kaldet Michel, er en af ​​ Hamborgs fem lutherske hovedkirker og en af ​​de mest berømte kirker i byen. St. Michaelis betragtes som en af de ​​ fineste hanseatiske protestantiske barokke kirker.

Foto | Anne Meldgaard

Hanne Skov

Anna Louise von Lindern

At sige tak...

Hanne Skov, Kolding, var gennem årtier en kæmpe støtte af Danske Sømands- og Udlandskirker. Hun havde det ikke fra fremmede, for hendes mor, Vera Larsen, var før hende formand for både damekomité og børnekreds i Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Hanne Skov sad i bestyrelsen for den gamle organisation gennem 30 år og besøgte flittigt de danske kirker i udlandet. Senere var hun aktiv i ”Koldingkredsen”, som gennem mange år har været frivillige, fx med at pakke kampagnebreve, holde basar og meget andet.

Anna Louise von Lindern, Svendborg, havde Sømandskirken i Rotterdam som hjertebarn. Hun var et meget engageret medlem af den indsamlingskomite, der indsamlede penge i Holland. Med sit nære kendskab til indflydelsesrige personer i landet havde hun sin andel i, at Rotterdams kommune frit stillede det særdeles attråværdige grundstykke til rådighed for kirken. Hun engagerede sig i sømandskirkens damekreds og blev valgt ind i kirkerådet, hvori hun sad i mange år. Senere medvirkede hun i fundraising til kirkens renovering, og indtil for et par år siden var hun medlem i stiftsbestyrelsen på Fyn for Danske Sømands- og Udlandskirker. For hende havde sømandskirkerne og søfolk første prioritet.

“Ingen nævnt, ingen glemt”, hedder det. Og det giver mening, for måske det ikke altid, man kan give den tak, man er nogen skyldig.

Til det sidste havde Hanne Skov tanke for kirkerne i udlandet, og familien opfordrede derfor til donation til Danske Sømands- og Udlandskirker fremfor blomster ved bisættelsen.

Herfra skal lyde en kæmpe tak for indsatsen og omtanken.

28

NYT juni 2020

Også her lyder vores taksigelser for en stor indsats.

Derfor benytter vi lejligheden til at sende en varm tak til hver og en, som bakker op og støtter DSUK på den ene eller anden måde.

Opfindsomheden er stor, når frivillige støtter op om en hjertesag. Basarer, auktioner, indsamlinger og ikke mindst genbrugsbutikkerne har gennem årene bidraget med tusindtal af timer.

Tak også til alle, der tidligere har brugt kræfter på DSUK’s sag. Det er enestående.

SYDSLESVIG

G lad Sydsl e s vi g p rovs t Tekst | Anne Meldgaard Foto | Dansk Kirke i Sydslesvig

Fem præster og en provst til Sydslesvig i løbet af 14 måneder! Det er Sydslesvigprovsten svært tilfreds med.

Ved udgangen af februar kunne en meget glad Sydslesvigprovst, Hasse Neldeberg Jørgensen, præsentere hele fire nye danske præster for den tyske biskop over Slesvig-Holsten stift, Gothart Magaard.

“Det er der nok mange danske provstier, der sukker efter. Og nu følger så flere stillingsopslag her i efteråret”, tilføjer han.

Det har været tradition siden 1969 at præsentere hhv. danske og tyske præster i grænselandet for hinanden. I den gensidige anerkendelse ligger også, at man kan benytte hinandens kirkebygninger.

Siden er der kommet endnu en præst til, nemlig Sanne Dahlin, som skal varetage embedet i Nordvest danske Menighed.

Sanne Dahlins opstart pr. 1. april er dog blevet noget forpurret af coronakrisen, og har måttet afvente indtil videre.

Til gengæld ligger det tungt med fejring af genforeningsåret. Langt de fleste arrangemener er aflyste, og måneders - ja, års hårdt arbejde står uden sin forløsende afslutning.

Et samarbejde mellem de tre stifter, Ribe, Haderslev og Slesvig, Dansk Kirke i Sydslesvig og Nordschleswigsche Gemeinde ser dog frem til at præsentere et genforeningsprojekt i efteråret: “Grænseland/Grenzland Samtalekort” som er redigeret af den tyske præst ved Haderslev domkirke, Christa Hansen og Sydslesvigprovsten. Mere herom følger.

Foto: Fra venstre ses Merethe Neldeberg Jørgensen, præst ved Ansgar Kirke, Flensborg Nord og Kobbermølle.

Mai-Britt Josephsen Knudsen, præst ved Helligåndskirken, Flensborg.

Gothart Magaard, tysk biskop over Slesvig-Holsten stift.

Alena Strelow, præst ved Den danske Menighed i Valsbøl, Medelby, Store Vi og Skovlund.

Hasse Neldeberg Jørgensen, præst ved Helligåndskirken, Flensborg og Sydslesvigprovst.

Henriette Heide-Jørgensen, præst ved Husum og Omegns danske Menighed.

NYT juni 2020

29

STØT DSUK

G ave r h jem m e f ra Berlin Renovering af badeværelser – 3.000 kr.

Toronto To flagstænger og flag – 10.000 kr.

Kirken har fire kollegieboliger, som udlejes til danske studerende. Værelserne og fællesrummet er blevet istandsat takket være private donationer, og nu ønsker vi at renovere badeværelserne fra 1994. Det drejer sig om udskiftning af toilet, bruseniche, håndvask og ventilation.

I Toronto ønsker vi os to flagstænger til opsætning i parken ved kirken, hvor alle kan se dem ved ankomst til kirken. Vi vil gerne kunne flage med Dannebrog og det canadiske flag, når vi holder gudstjeneste, kirkelige handlinger og arrangementer.

Calgary Flagstang med indvendig hejs – 20.000 kr.

Vi her i Calgary ønsker os meget en flagstang med indvendig hejs foran kirken, så vi kan hejse Dannebrog ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Det ser både festligt og indbydende ud, og så kan det ikke blive mere dansk.

Bruxelles Kirkebøsse – 8.000 kr.

New York Kirkesangbogen, 25 stk. – 6.000 kr.

Her er menigheden meget glad for at synge nye danske salmer og kendte danske sange. Hidtil har vi brugt printede ark, men vi håber på støtte til at indkøbe Kirkesangbogen, så vi kan synge med på fx Christiane Gammeltoft-Hansens smukke”En skygge glider langsomt bort” til Tom Kristensens ”Begik du livet” fra en god sangbog.

Kirken havde desværre ubudne gæster sidste år, og de skruede vores gamle messing indsamlingsbøsse af muren.

Vi kunne godt bruge en ny indsamlingsbøsse, som menigheden kan lægge penge i. Vi skal nok passe bedre på den.

Hong Kong Højskolesangbøger og melodibog – 6.500 kr.

Fællessang smitter! Det har vi brug for at opleve, i modsætning til corona-smitte!

I Hong Kong kunne det give ny inspiration i Danish Room, hvor der ikke pt. er højskolesangbøger i Sømandskirken.

Derfor ønsker vi os 20 stk. samt melodibogen i den nye udgave, der udkommer i efteråret.

30

NYT juni 2020

STØT DSUK

Giv en gave ved at overføre et selvvalgt beløb til reg. nr. 4400 konto nr. 45 25 2100 49.

Angiv gavens navn på overførslen fx ”renovering Berlin”.

Hvis vi har dit cpr-nummer, kan du få skattefradrag.

Kontakt gerne Eva Brøsted fra sekretariatet i forvejen på 70 26 18 28 eller eb@dsuk.dk Vancouver En Ny Bibel – 500 kr.

Tak til kirker og private, der støtter op om de danske kirker i udlandet.

Her er et eksempel på en gave hjemmefra:

Vi ønsker os ét eksemplar af den Ny Bibel 2020. Vi vil være meget glade for et eksemplar af denne til præsten.

Hjemmeberettelsessæt Pastor Christa Lund Herum i i Thailand er ofte på besøg hos private, i fængsler, på sygehuse og mange andre steder.

Danskerne opholder sig mange forskellige steder i landet, og præstens rejseaktivitet er derfor nødvendig. Sjælesorg og samtaler er meget efterspurgt, hjemmeberettelsessættet gør, at der kan holdes gudstjenester, hvor hun kommer frem.

Rotterdam Interactive whiteboard – 18.200 kr.

Vi har ofte brug for et whiteboard til klubber, film, møder - både internt og til udlejning, fjernsynsaftener for sømændene og de fastboende danskere i Holland, og ikke mindst konfirmandundervisning. Et arbejdsredskab, der kan bruges i utallige sammenhænge.

Sydney – Australien Industrikøleskabe – 10.000-20.000 kr.

Som et vigtigt element i kirkens økonomi afholder vi mange sociale arrangementer, hvor mad er involveret.

For at sikre de bedst mulige betingelser til opbevaring af maden, ønsker vi os 1 eller 2 industrikøleskabe.

Gøteborg - Sverige Flag – 2.000 kr.

Hamborg Stor havegrill – 10.000 kr.

Vi ønsker at hædre rigsfællesskabet ved også at kunne hejse færøske Merkið og grønlandske Erfalasorput sammen med alle officielle bygninger hjemme i Danmark. Til det formål har vi brug for en håndsrækning.

Kirken er ramme om mange sociale stunder. Når unge studerende, børnefamilier og ældre mødes i forbindelse med gudstjeneste, højskoleeftermiddag eller noget tredje. Vi ønsker os rigtig meget at kunne købe en stor og god grill til brug ved fællesspisninger i haven.

NYT juni 2020

31

OVERSIGT

D S UK’s uds e ndte fi n d e r du her EUROPA

Luxembourg

Tyskland

Belgien

LUXEMBOURG Den Danske Kirke 28, rue Paul Wilwertz L-2738 Luxembourg tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu

BERLIN Den Danske Kirke Brienner Strasse 12 D-10713 Berlin tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de

Schweiz

HAMBORG Den Danske Sømandskirke Ditmar Koel Strasse 2 D-20459 Hamborg tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de

BRUXELLES Den Danske Kirke Rue Washington 27 B-1050 Bruxelles tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be

England LONDON Den Danske Kirke 4 St. Katharine’s Precinct, Regent’s Park London NW1 4HH tlf +44 20 7935 7584 www.danskekirke.org

Frankrig NICE Den Danske Kirke i Sydfrankrig 154 Avenue de la Colle, Villa 8 F-06800 Cagnes sur Mer tlf +33 4 93 29 08 44 www.eglisedanoise.org PARIS Den Danske Kirke 17, rue Lord Byron F-75008 Paris tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Holland ROTTERDAM Den Danske Sømandskirke Coolhaven 1 NL-3015 GC Rotterdam tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

Folkekirke i udlandet

GENÈVE Den Danske Kirke i Schweiz 2, Ch. Taverny CH-1218 Grand Saconnex, GE tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch

Spanien ALGECIRAS Den Danske Sømandskirke International Seamen’s Center Av. Virgen Del Caemen 15,3.

E-11201 Algeciras tlf +34 601 097 034 www.margrethekirken.com MALAGA Den Danske Kirke Øst for Málaga Los Girasoles II 48B Las Palomas E-18697 La Herradura tlf + 34 609 825 899 www.margrethekirken.com MIJAS Den Danske Kirke Avda. de Dinamarca 2 Las Lagunas E-29649 Mijas Costa tlf +34 952 587 481 www.margrethekirken.com

Sverige GØTEBORG Den Danske Sømandskirke Thorild Wulffsgatan 8 S-413 19 Gøteborg tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se

SYDSLESVIG 22 præster er ansat i Sydslesvig Kirkekontoret, Südergraben 36a D-24937 Flensborg tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk

MELLEMØSTEN Dubai DUBAI Det Danske Kultur- og Sømandcenter i Emiraterne Norwegian Seamen’s Center 252 Oud Metha Road P.O. Box 2404, Dubai, U.A.E mail: cb@dsuk.dk www.dksc.dk

ASIEN Hong Kong + Kina HONG KONG Den Danske Sømandskirke Danish Room, Mariner’s Club, 3/F 2 Container Port Rd., Kwai Chung tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org

OVERSIGT

Singapore/Malaysia PELEPAS International Seamen Centre Port of Tanjung Pelepas, Johor tlf +6011 6127 8920 www.churchsg.dk

EDMONTON Danish Lutheran Church 9554-108 A Avenue Edmonton, Alberta T5H 1C1 tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca

SINGAPORE Den Danske Sømandskirke 10 Pender Road Singapore 099171 tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk

SURREY Danish Lutheran Church 15144-92 A Avenue Surrey, British Columbia V3R 7A6

Thailand BANGKOK Dansk Kirke Thailand Christ Church of Thailand 328 Phaya Thai Road, 3rd floor Ratchathewi, 10400 Bangkok tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th

OCEANIEN Australien SYDNEY Den Danske Kirke 33-35 Hillcrest Road Pennant Hills, NSW 1715 tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au

NORDAMERIKA

tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca TORONTO Danish Lutheran Church 72 Finch Ave. West Toronto, Ontario M2N 2H4 tlf +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca VANCOUVER Danish Lutheran Church 6010 Kincaid Street Burnaby, British Columbia V5G 4N3 tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca

USA

DANSK KFUK I LONDON Af historiske årsager er Dansk KFUK i London organiseret hos DSUK. Her bor gennemsnitligt 60 danske, unge mennesker under deres ophold i London.

“K” ligger tæt på den danske kirke, St Katharine’s. www.kfuk.co.uk 43 Maresfield Gardens, Hampstead London NW3 5TF tlf. +44 207 435 7232

NEW YORK Den Danske Sømandskirke 102 Willow Street Brooklyn NY 11201 tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

Canada CALGARY Danish Lutheran Church 210 10 Avenue NE Calgary, Alberta T2E 0W9 tlf +1 403 719 3832 www.danishlutheranchurch.ca

NYT juni 2020

33

OVERSIGT

D an s ke gud s t j e n e s t e r an d re stede r i ve rd e n EUROPA

SYDAMERIKA

England

Argentina

www.danchurchhull.co.uk

www.iglesiadanesa.com.ar BUENOS AIRES

HULL

Schweiz

NECOCHEA

www.dankirke.ch

TANDIL

BERN

TRES ARROYOS

BASEL ZÜRICH CHÂTEL-ST-DENIS

Sverige

www.dkig.se SKÅNE SMÅLAND STOCKHOLM

MELLEMØSTEN Israel

www.israel.dk JERUSALEM

OCEANIEN Australien

www.danishchurch.org.au

HØJTIDSGUDSTJENESTER Köln - München Wien - Mons Brunssum - Groningen Waterloo - Newcastle Oxfordshire - Norwich Rom - Madrid Portland - Arlington Minneapolis - Seattle Washington - Victoria Nanaimo - Ottawa Sao Paolo - Kuala Lumpur Shanghai - Ho Chi Minh City Hanoi - Tokyo Canberra - Perth Adelaide - Wellington Hamilton - Auckland Papamoa

BRISBANE MELBOURNE

New Zealand

www.danishchurchnz.org

34

NYT juni 2020

Listen opdateres løbende

N Y T O M N AV N E

Til- o g f ratræ d e l s e r Velkommen

På gensyn

Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker og held og lykke i jeres gerning.

Hjertelig tak for jeres indsats igennem kortere eller længere tid.

Frederiksberg

Paris

Pastor Selma Ravn tiltræder pr.

15. juni som udlandsprovst og generalsekretær i Danske Sømands- og Udlandskirker. Der vil blive lejlighed til at byde Selma velkommen ved en senere lejlighed.

Pastor Selma Ravn og ungdomsassistent Lars Ravn fratræder hhv. midt og slut juni ved Frederikskirken i Paris.

Singapore Carl Bjarkam er konstitueret som sømandspræst for en 2-årig periode ved Sømandskirken i Singapore.

Sydslesvig Pastor Trine Parbo fratrådte pr. 31. maj sin stilling ved Nordvest danske Menighed.

Pastor Bo Nicolaisen fratræder pr. 15. august sin stilling ved Slesvig og omegns danske Menighed.

Schweiz Schweiz Pastor Agnete Brink tiltræder som seniorpræst ved Den Danske Kirke i Schweiz pr. 1. september.

“Samtaler til Søs” Maria-Louize Bjarkam Helbo er tiltrådt som projektmedarbejder for den digitale chatfunktion for søfarende “Samtaler til Søs”. Stillingen er tidsbegrænset med start pr. 13. februar.

Frederiksberg Melina Bruun er startet som studenter medhjælper på sekretariatet medio oktober 2019. Melina studerer i øvrigt Brand Design på KEA.

Pastor Lars Erich Stephansen fratræder som seniorpræst ved Den Danske Kirke i Schweiz pr. 30. juni.

Hamborg Pastor Vicky Popp Fredslund fratræder midt i sommerferien sin stilling ved Sømandskirken i Hamborg, Benediktekirken.

London Forstander Palle Baggesgaard Pedersen fratræder sin stilling ved Dansk KFUK i London pr. 31. august.

Også vores dygtige juniorassistenter er vendt/vender hjem: Joakim Steiner-Johnsen, Bruxelles Mathilde Bebe Clausen, Hamborg Beate Paisley, Hong Kong Rebecca Holm, Singapore Elisa Lund Hviid, Mijas Magnus Wall, Paris Simon Just, Rotterdam Cordelia Johnston og Karina Schmidt, Sydney

NYT juni 2020

35

“Jeg vil varmt anbefale alle at støtte op med et medlemskab” Foto | Britta Egebjerg. Karen J. Klint ved Vejle Fjord.

K

aren J. Klint, tidligere mangeårigt medlem af Folketinget og formand for Folketingets Kirkeudvalg, er ambassadør for Danske Sømands- og Udlandskirker, fordi hun om nogen forstår den vigtige forankring, kirker og præster i udlandet har brug for hjem til folkekirken.

Karen opfordrer til at stå sammen om arbejdet for de danskere, der opholder sig udenfor Danmark af den ene eller anden årsag. ”Har du selv oplevet, hvordan din kirke giver tryghed og kan gøre en forskel i svære såvel som gode tider? Så kan du sikkert forestille dig, hvor vigtigt det er at have sin danske kirke i udlandet,

når man er langt væk fra familie og netværk i Danmark.

Det er det, Danske Sømands- og Udlandskirker handler om: at lade folkekirkens trygge ramme følge med ud for danskere, der er udstationeret, for unge, der rejser eller uddanner sig i udlandet, for søfarende, emigranter og for de dansksindede i Sydslesvig.

Du kan gøre en forskel for danskere i udlandet ved at tegne et medlemskab af Danske Sømands- og Udlandskirker.

Tilmeld dig via girokortet nedenfor eller på www.dsuk.dk/bliv-medlem Tusind tak, fordi du er der for os!”

Vidste du..!

- at dit kontingent er med til at finansiere vores arbejde, herunder løn til præster og assistenter - at med mange medlemsskaber bag os bliver DSUK til en bred, folkelig organisation, der kan ansøge om Tipsog Lottomidler og blive fritaget for en række skatter og afgifter - at du som medlem hjælper danskere i udlandet, du inviteres til arrangementer, du modtager medlemsblade og kan få indflydelse i organisationen.

Afrives inden betaling Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING KVITTERING 8

Indbetaler

7

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

350 kr. individuelt medlemskab

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

808 64 00

808 64 00

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker

Smallegade 47 2000 Frederiksberg

Smallegade 47 2000 Frederiksberg

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

450 kr. familiemedlemskab

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+04<

+8086400<

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 03-20 – PNS 115-29052

.

.

Øre

,

Vi tager forbehold for, at vi modtager betalingen. Betaler du på et postkontor med betalingsterminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.