NYT FRA HELE VERDEN

NYT

Danske Sømandsog Udlandskirker

NR. 2 JUNI 2018 15. ÅRGANG

Tema

I N T E R R E L I G I ØS T

LEDER

NYT

Ski f te d a ge

NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømands- og Udlandskirker Oplag | 8.700 eksemplarer ISSN 1603-6689 Næste udgivelse: Ultimo oktober Deadline: 17. september Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk Redaktion Pia Sundbøll, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør og layout Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern Annoncer Marie Østerholt E-mail | mrko@dsuk.dk Forsidefoto Ryan Tang Information Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 MobilePay | 3119 6600 Girokonto | 500-3660 Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

Tekst | Anne E. Jensen, formand DSUK Foto | Bo Nygaard Larsen

D

anske Sømands- og Udlandskirker præges af omskiftelser, ofte på meget eksistentiel måde. Og sådan har det været igennem organisationens historie, særlig for sømandskirkerne, der traditionelt blev åbnet og lukket afhængig af, hvor skibene lagde til med danske søfolk.

Nye menigheder opstår, fordi danskere melder sig med ønsket om dansk kirke nye steder, og andre steder stopper man, fordi menigheden svinder ind.

I marts var der indsættelse af præst i den nyetablerede danske kirke i Thailand.

Det er et mangeårigt ønske, der nu er gået i opfyldelse, indtil videre med en to-årig bevilling af præstestilling for at komme i gang. Der forestår en gigantisk opgave for den nye præst og det nye kirkeråd.

Det skønnes, at ca. 8.000 danskere bor i Thailand permanent eller i vinterhalvåret. Dertil kommer 160.000 danske turister til landet hvert år. Der dør således gennemsnitligt 1 dansker om ugen i Thailand, så behovet er ikke alene forkyndelse og samvær over et stort geografisk område, men i høj grad også sjælesorg og diakoni.

I april afholdtes den sidste gudstjeneste i Grimsby i Canada efter at kirken gennem 60 år har været en fast støtte for danske emigranter. Og det er selvfølgelig tungt at skulle beslutte, at nu må det stoppe.

Emigrantmenighederne er selvfinansierende. De betaler alle omkostninger selv, inklusive præstens løn, så når menigheden svinder ind, melder der sig også en kontant virkelighed.

Den smukke kirkebygning i Grimsby vil fremover rumme en børnehave, og den kapital, der er sparet op, vil gå til det øvrige kirkelige arbejde i Canada, herunder i Toronto.

Ved irkedagen i Sydslesvig meddelte Sydslesvigprovst Viggo Jacobsen overraskende, at han stopper i slutningen af i år. I september kan han fejre 25 års jubilæum som provst. Det er således mange år, Dansk Kirke i Sydslesvig har været præget af hans store indsats og engagement, og vi skylder ham stor tak.

Det betyder skiftedag i Sydslesvig senere på året. DSUK er ansættende myndighed, men det er kirkerådet i Sydslesvig og menigheden i Helligåndskirken i Flensborg, der via biskoppen i Haderslev indstiller til DSUK, hvem man ønsker som provst i Sydslesvig. Og den proces vil nu gå i gang.

Sådan præger forandringer udviklingen i DSUK. Danskerne rejser meget ud.

Men det skifter, hvor de tager hen.

Og det skal altid afvejes, om der er grundlag for en kirke, både i form af opbakning fra en menighed, og i form af behov for at støtte og være mødested for danskerne i tunge tider.

2

N Y T j u n i 2 018

I nd h ol d 10 år på New Zealand

4-7

Fokus på Thailand

8-9

Lands- og repræsentantskabsmøde

16

Farvel til kirken i Grimsby

18

Sydslesvigprovsten stopper

Kirkedagen i Sydslesvig forløb rigtig godt, men fik en overraskende afslutning.

19

Gudmor til Madrid Mærsk

22

Scandinavia Down Under

side 10-12 Jesus sagde: “Hvor to eller flere er forsamlet i mit navn, der er jeg tilstede”

Indsatsen i Thailand er nu en realitet. Læs hvordan opbygningen sker og hør også hvad den norske præst kan fortælle om diakoni i landet.

Se program til årets DSUK Lands- og repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand, hvor Ann Eleonora Jørgensen gæster os.

Læs om den rørende afsked med den danske kirke i Grimsby, Canada.

Mettelise Fritz Hansen fra Maersk Line fortæller.

Danskere, svenskere, nordmænd, finner og estere sammen om en glad dag i Sydney.

Herrens Veje

Faste dele:

side 8

Formandens leder 2, Nyt fra udlandsprovsten 13, Ungderude 20-21, Til- og fratrædelser 30, Nyt fra stifter, kredse og komiteer 31, Oversigt 32-34, Mini-prædiken 36

N Y T j u n i 2 018

3

THAILAND

S

iden 1. november har der været gang i etableringen af den danske kirke i Bangkok. Det er givet, at præsten skal tage sig af almindelige, kirkelige opgaver, men foruden dette er opbygning, fundraising og en geografi, der udfordrer den almindelige arbejdsuge, i høj grad med til at sætte dagsorden. NYT har spurgt pastor Christa Lund Herum, hvordan griber man det an, når man kun er en ansat?

“Først og fremmest er der nødt til at være en rækkefølge. Allerførst har vi, kirkerådet og jeg, fokuseret på etablering. Altså – et sted at bo, et kontor, en stol, en printer og den slags. Dernæst handler det om at opbygge netværk af ressourcestærke danskere og deres familier; et netværk af kirker, hvor vi kan afholde gudstjenester; et netværk af musikere vi kan trække på. Det er vi også langt med, så nu er der fokus på gudstjenester forskellige steder og kirkelige handlinger, der hvor danskerne er.”

Økonomien Parallelt skal kirkens økonomi etableres, så den kan eksistere fremover. Christas løn er dækket fra DSUK i to etableringsår, men der er også udgifter til rejser rundt i landet, leje af kirker og honorar til musikere, som skal finansieres, og på sigt skal man også dække en del af lønnen selv. En fundraiser skal kobles på sagen, og en julebasar ligger i kalenderen til 24. november. Præsten håber desuden, at menigheden vil overføre evt. kirkeskat fra Danmark til kirken i Thailand, og så skal der gang i indsamling ved gudstjenester og andre arrangementer.

Danskerne i Thailand Antallet af danskere, der bor og rejser i Thailand, ligger meget tæt på de norske tal. Til sammenligning har den norske kirke, qua en langt højere økonomisk opbakning fra Norge, fem ansatte plus lokale kræfter, så hvordan skal det kunne lade sig gøre at løse sammenlignlige opgaver?

4

N Y T j u n i 2 018

EMNE

EMNE

C H R I S TA O G D E 1000 O P G AV E R TEKST | ANNE MELDGAARD FOTO | SILLE ARENDT

N Y T j u n i 2 018

5

THAILAND

“Det kan det heller ikke (endnu).

Heldigvis har vi fået en praktikant herud, og det må gerne blive tilbagevendende. Vi tænker også, at seniorvolontører er en mulighed. Det kunne være en stor hjælp at have folk med forskellige kompetencer tilknyttet, fx inden for bogholderi, ledelse mm.

Pensionerede, danske præster kunne måske fungere som vinterpræst og aflaste i højsæsonen, som er fra november til marts. Og så er der selvfølgelig hele tanken om en dansk diakon på stedet. Det bliver virkelig spændende at være midt i denne etablering, og jeg ser meget frem til det hele.”

Indsættelsen 18. marts “Vi har jo forberedt det længe, så det var forløsende, og jeg er oprigtig glad over den store opbakning på dagen, hvor ca. 80 deltog i gudstjenesten. Også opbakningen fra DSUK med deltagelse af biskop og udlandsprovst gør mig meget taknemmelig. Tænk at de kom helt her ud, for at jeg skulle i gang med at passe mit arbejde,” siger Christa med et kæmpesmil.

Det menigheden kan forvente fremover, er gudstjenester på en blanding af dansk og engelsk, så også udenlandske ægtefæller føler sig inkluderet. Liturgien vil dog altid være dansk, medmindre det er fælles gudstjenester med de andre skandinaviske eller europæiske kirker.

“Den danske kirke vil altid skulle tilpasse sig den internationale kontekst, og det giver fuld mening, når man er i Thailand, hvor mange religioner mødes,” tilføjer præsten.

Teologisk sparring Christas nærmeste danske kollegaer findes i Hong Kong, Singapore og Dubai. I Thailand har hun de skandinaviske præster, den tyske præst samt kristne, thailandske kollegaer i CCT-bygningen (red: Church of Christ, Thailand), hvor hun har kontor. Christa vil også gerne opbygge et kollegialt fællesskab, hvor der kan foregå en faglig sparring, og man kan give hinanden næring til det teologiske.

6

N Y T j u n i 2 018

I nt erre l i gi øs t Christa Lund Herum i Bangkok: Jeg har arbejdet meget med religionsdialog, både i Danmark og i andre lande og været en del af interreligiøse samarbejder gennem mange år. Det giver mig en særlig ramme for arbejdet med dansk kirke i Thailand.

Vi har et fælles udgangspunkt, og her er det på alle måder naturligt at agere ud fra det fælles, som overskrider religion og tradition.

Samtidig er jeg bevidst om, at jeg er gæst i Thailand. Respektfuld og høflig adfærd over for andre religioner ligger lige for.

Når man er kirke ude i verden, hvor alle sammenhænge er anderledes, så møder man sin egen kristendom på ny. For kristendommen er forskellig fra land til land.

Par og familier med blandede trosretninger, fx kristendom og buddhisme, skal kunne komme i kirken på lige fod.

Etik og værdighed er ens i forskellige religioner, og det skal vi afspejle.

Religioner er bevægelige, og vi skal være opmærksomme på ikke at lukke os om os selv, og det vi opfatter som den rigtige måde.

Jesus sagde: "Hvor to eller flere er forsamlet i mit navn, der er jeg tilstede".

Det tror jeg på i den bredeste forstand, og det vil jeg efterleve.

Jeg oplever stor samhørighed med andre troende, uanset ritualer og højtider.

En ung, buddhistisk kvinde har betalt dansere og musikere for at medvirke under hendes bøn ved et større tempel midt i bybilledet.

THAILAND

”Så tager vi kontakt til familien i Norge og køber flybilletter, hvis de vil betale.

Der er ingen økonomisk hjælp herfra eller fra ambassaden. Vi følger ofte nogen til flyet og håber på det bedste.

Desværre får mange en trist afslutning på livet herude, når hjælpen hjemmefra rinder ud, og sygeforsikringen ikke rækker. Her er triste skæbner, og der er nogle, vi simpelthen ikke kan hjælpe.

Vi har også hjemmebesøg hos syge og ensomme, som prioriteres bedst muligt.

Vi har faktisk for meget at se til her. Lige nu er praktikanten afsted på kursus, og én holder ferie. Så er vi tre tilbage.

I dag, hvor vi har 120 til gudstjeneste og ”risgrøt”, og der samtidig dukkede en begravelse op, er det svært at følge med.”

Tekst & foto | Anne Meldgaard Sømandspræst Ragnvald Seierstand t.v. taler med landsmænd

D i akoni i Pa t t a ya Vores norske søsterorganisation ved en del om emnet diakoni, og sømandspræst Ragnvald Seierstad fortæller gerne.

Den Norske Sjømannskirke startede sin indsats i Thailand med en præst fra Singapore, der rejste dertil nogle weekender om året. Man konstaterede hurtigt, at mange nordmænd havde brug for hjælp, og etablerede herefter en fast stilling med udgangspunkt i Bangkok. Senere flyttede kirken til Pattaya, hvor der bor en større koloni af norske pensionister.

De fleste nordmænd er ægtepar, der klarer sig rigtig godt.

Desværre er der også en del, som er tiltrukket af et liv med billig alkohol og tilgængelig prostitution. Også psykisk syge finder til landet. Begge disse grupper lever ofte et hårdt liv og har dårlige prognoser for deres alderdom.

Ragnvald fortæller: ”Hjemme i Norge får man hjælp hos kommunen, psykologen, socialarbejderen eller andre.

Her går man til kirken, for det er det eneste sted at hente hjælp, og vi hjælper så godt, vi formår. Fx med at betale regninger via netbanken, bestille flybilletter eller komme til en læge. Vi gør mange mystiske ting, som man aldrig ville gøre i kirken hjemme, men som er gode, kristne gerninger set herfra. Hver søndag besøger vi gennemsnitligt 10-12 nordmænd, som vi finder på sygehusene, via ambassaden eller via bekymringsopkald hjemme fra Norge! ”Kan I finde min far? Jeg har ikke hørt fra ham, som jeg plejer”, lyder det tit.”

Sjømannskirken i Pattaya har fem medarbejdere og ca. 400 ”socialsager” om året. De tungeste sager implicerer jævnligt psykisk syge, som aldrig skulle have været til Thailand, hvis det stod til Ragnvald. ”De holder op med at tage deres medicin, sælger deres pas for at få lidt penge, og så havner de på vores veranda. Engang havde vi en, der kun havde sine badebukser tilbage,” fortæller Ragnvald hovedrystende.

Diakoner har lagt en professionel strategi for det diakonale arbejde, som præster og assistenter er impliceret i. Der skal store hjerter til, men det er vigtigt, at medarbejderne ikke overtager problemerne fra deres landsmænd. ”Det er nødvendigt at kunne sige fra – ellers holder man ikke til det,” understreger Ragnvald. ”Børnehjemmet” med thailandske børn er også et diakonalt projekt, man bruger kræfter på. Det drives af en kristen organisation under CCT (red: Church of Christ, Thailand). Sjømannskirken giver 10% af den støtte, de får ind ved gudstjenester og juleaften. Det er en måde at give noget til landet og lokalsamfundet.

Børn fra børnehjemmet deltager ved jul i kirken med sang og dans.

Det anslås, at der bor 6-8.000 nordmænd fordelt over hele Thailand og ca. 1.500 i Pattayaområdet. Ca. 175.000 nordmænd rejser til Thailand årligt.

Selvom det diakonale fylder meget, er der også mange hyggelige ting i kirken.

Der er sejl- og badeture, udflugter til junglen og fejring af nationaldagen 17. maj. Hver lørdag er det risengrød, og her kommer mellem 100-300 gæster.

En gang om året har der traditionelt været dansk aften i Den Norske Sjømannskirke. Fremadrettet ser Ragnvald frem til samarbejdet med den danske præst. De har allerede gang i en fast månedlig gudstjeneste på dansk.

N Y T j u n i 2 018

7

L A N D S - & R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

Lands- og repræsentantskabsmøde

Lørdag 25. august på Hotel Nyborg Strand Dagens program 9.00-10.00 Indskrivning, udlevering af stemmesedler mv.

10.00 Morgenandagt ved biskop Marianne Gaarden, Lolland-Falster Stift 10.20 Landsmødet åbnes. Velkomst ved formand Anne E. Jensen 10.30 “Herrens veje fører mange steder hen” Kirkelige handlinger uden for rammerne ved egne præster

“Herrens Veje” Foredrag ved skuespiller Ann Eleonora Jørgensen, kendt fra TV-serien Herrens Veje 13.00 Frokost 13.45 Repræsentantskabsmøde iht. vedtægterne 17.00 Landsmødet afsluttes

Dagsorden for repræsentantskabsmødet 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Valg af dirigent og stemmetællere Godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år Godkendelse af det reviderede årsregnskab Indkomne forslag Godkendelse af handlingsplan for kommende år og rammebudget Valg af formand samt øvrige medlemmer og suppleanter til bestyrelsen Valg af statsautoriseret revisor Eventuelt

Vedr. punkt 2, 3 og 5 Bestyrelsens årsberetning, årsrapporten (med revideret årsregnskab) samt forslag til det kommende års rammebudget lægges på hjemmesiden og udsendes til repræsentantskabets medlemmer senest 21. juli (4 uger før). Forslag til visionsog handlingsplan foreligger på mødet.

Vedr. punkt 4 Forslag, der ønskes optaget på dags ordenen, skal jf. vedtægterne være formanden i hænde senest 6 uger før repræsentantskabsmødet, dvs. senest lørdag 14. juli. Forslag sendes til formanden, Danske Sømands- og Udlandskirker, Smallegade 47, 2000 Frederiksberg, kontor@dsuk.dk.

Vedr. punkt 6 Forslag til kandidater til bestyrelsen skal være formanden i hænde senest 6 uger før mødet, dvs. senest lørdag 14. juli og være underskrevet af mindst 6 repræsentantskabsmedlemmer eller være fremsat af bestyrelsen. Liste over opstillede kandidater og medlemmer af repræsentantskabet findes på www. dsuk.dk/LM18 På valg er Ole Stevns (valgt 2016), Per Poulsen-Hansen (valgt 2015) og Anders Vestergaard (valgt 2016). De tre nævnte personer har meddelt, at de er villige til at modtage genvalg, og bestyrelsen har besluttet at genopstille dem.

(Formanden er ikke på valg i år)

L A N D S - & R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

Ses vi på Nyborg Strand?

Tilmelding

Pris

Betaling

Tilmelding sker senest mandag 30. juli enten på mail til kontor@dsuk.dk eller på telefon til +45 70 26 18 28.

Deltagelse i repræsentantskabsmødet koster 150,- kr. for repræsentanter og 285,- kr. for øvrige deltagere.

Betalingen sker som en overførsel til konto: 4400 – 4525210049.

Du bedes oplyse flg. for hver person, du tilmelder:

Med i prisen er frokost lørdag med en øl/vand samt eftermiddagskaffe.

NAVN MAILADRESSE TELEFONNUMMER HVORVIDT DU ER REPRÆSENTANT ELLER GÆST EVT. FAKTURAADRESSE

Har du brug for overnatning, koordinerer sekretariatet dette.

Skriv venligst ”Landsmøde + dit navn” i tekstfeltet.

Betaler du for flere, referer da gerne til din tilmelding.

Enkeltværelse kr. 770,Dobbeltværelse kr. 539,- pr. person

G R E NAA GYM NAS I U M IB • STX • HF • KOSTSKOLE

IB-STUDENT? Tag din IB-uddannelse på Grenaa Gymnasium!

IB Diploma - en internationalt anerkendt studentereksamen af høj akademisk standard Kostskole - skole og venner helt tæt på! ”Kostskolen er som en stor familie” Amy ”IB gives me a good self-confidence” Touka

”Du danner utroligt hurtigt et netværk på kostskolen, fordi folk er så åbne og søde” Jonas

www.grenaa-gym.dk

N Y T j u n i 2 018

9

NEW ZEALAND

10 u tro lige år p å N ew Zea la nd Tekst & foto| Anne Meldgaard

Pastor Anja Grønne Matthiasen er glad for at rejse rundt på øerne og betjene danskerne.

Imellem markeringerne af 150-året for sømandskirken og 100-året for udlandskirken er der et 10-års jubilæum, som fortjener særlig opmærksomhed og stor applaus.

Men hvorfor nu det? 10 år er jo kort tid op imod alle de mange andre jubilæer, NYT ofte omtaler.

Frivillig, ulønnet indsats Jo, dette jubilæum adskiller sig, idet der er tale om 10 års frivillig, ulønnet indsats af pastor Anja Grønne Matthiasen, som arbejder ud fra Dunedin på Sydøen i New Zealand.

Anja kom med sin mand Mikkel og deres barn til landet for 11 år siden uden planer om at skulle eller kunne følge sit præstekald. Tanken var tre år, hvor Mikkel fik en jagt- og fiskeridrøm opfyldt, og hvor Anja tog sig af deres barn og måske fik endnu et barn. Forinden var Anja dels sygehuspræst i Danmark, dels sømandspræst i New York.

Heldigvis for danskerne på New Zealand gik det helt anderledes. Præsten dengang i Sydney, Jesper Engholm, havde hørt, at Anja var kommet ”down under” (red: Australien og New Zealand). Han ringede og spurgte, om hun ville stå for julegudstjenesten i Auckland samme år. Og det ville Anja rigtig gerne.

Her traf hun konsulparret Rita og Niels Jægersborg, der straks spurgte, om ikke 10

N Y T j u n i 2 018

Anja kunne tænke sig at grundlægge en dansk kirke på New Zealand. ”Hvis Gud kan bruge mig i denne del af verden, er det det, jeg skal,” tænkte Anja. Med hjælp fra de tre konsuler på New Zealand begyndte tingene snart at vokse. Bl.a. fik Anja vielsesmyndighed på øerne. Da Anja ventede parrets 2. barn, var en mødregruppe også en oplagt aktivitet at kaste sig over og med denne fulgte fastelavnsfejring.

Der er, så vidt vides, ca. 1.600 danskere spredt rundt om på New Zealand. Hertil kommer et fhv. stort antal studerende.

Det er ikke tilstrækkeligt grundlag for at udsende en lønnet præst fra DSUK. Men det betyder ikke, at mange af danskerne ikke gerne vil have dansk gudstjeneste og adgang til kirkelige handlinger som vielse, dåb og konfirmation.

Og det har de haft nu igennem 10 år, takket være Anjas frivillige indsats.

Anja arbejder sammen med et kirkeråd, bestående af fem medlemmer, der bor forskellige steder på øerne. Kirkerådsmøder foregår på Skype, og qua tilknytningen til DSUK har præsten desuden en provst og en biskop at læne sig op ad. Anja har vielsesmyndighed i landet, og for nylig er hun kommet på ambassadens kontaktliste i tilfælde af krise og katastrofe.

Præsten bor med sin familie i Dunedin og rejser herfra ud til byerne Auckland, Wellington, Hamilton og Christchurch.

Her holdes der julegudstjenester hvert år med efterfølgende socialt samvær og dansk wienerbrød. Kirker låner man sig frem til, og New Zealænderne er meget gavmilde i denne sammenhæng. Både hos presbyterianske, metodist og anglikanske kirker får den danske præst lov at benytte kirkerummene uden beregning. Vielser og konfirmationer foregår også andre steder, fx i naturen eller i en dagligstue. Udgifter til rejser og evt. overnatning dækkes af fundraising og bidrag fra dem, der er brugere af gudstjenester eller kirkelige handlinger.

Anja bruger ca. 25% af sin tid på præstegerningen og i december hver weekend.

Gudstjenesten starter dage i forvejen Kirkelige handlinger rundt om i private hjem eller på særlige destinationer fordrer en del forberedelse. Hvilket rum er velegnet? Hvordan kan man indrette et alter? Hvordan skabes den rette stemning forinden en vielse eller en konfirmation? Anja gør meget ud af at tale med de implicerede forinden. Fx skyper hun flere gange med brudepar eller kommer og spiser med familien dagen før, så de sammen kan finde de bedste løsninger.

Det lykkes altid via de fælles anstrengelser og via ritualerne at finde Guds nærvær.

NEW ZEALAND

Anja foran en lille anglikansk kirke på halvøen Pukehiki. Et yndet sted for vielser.

Taknemmeligheden er stor Danskerne på øerne, de frivillige omkring kirken og de tilrejsende, der nyder godt af præstens indsats, er meget taknemmelige, og det samme er præsten. Anja fortæller: ”Jeg er så glad for at kunne følge mit kald som præst på denne måde og hele set-up’et, hvor frivillige bager kage og plukker blomster dage forinden en gudstjeneste, og vi sammen fejer gulvet bagefter – det synes jeg virkelig godt om.”

Ingen Anja, ingen dansk kirke Danske Birgitte Saaby Bendsen, der bor med mand og fire børn i Geraldine på Sydøen, er for nylig kommet med i kirkerådet. Birgitte og familien er emigreret til New Zealand, hvor de trives og føler sig vældig godt tilpas. Alligevel er der behov for et dansk anker, og det er udgøres af den kirkelige tradition, herunder konfirmation af børnene.

Birgitte siger: ”Anjas indsats er vigtig for mig og min familie. Jeg er for nylig gået ind i kirkerådsarbejdet for at hjælpe hende bedst muligt, og i håbet om at hun kan forblive vores præst her på New Zealand. Vi er helt bevidste om, at hvis vi ikke har Anja, har vi ingen dansk kirke.” To af parrets fire børn er konfirmeret af Anja i dagligstuen, men det er en anden historie.

Mødregruppe Jane Robb, oprindeligt fra Djursland, har boet permanent på New Zealand siden 2001 med sin newzealandske mand.

Også hendes danskhed er knyttet til den danske kirke og præstens indsats.

Julegudstjenesten i Dunedin gav et fællesskab, som affødte en mødregruppe sammen med præsten. Her var der danske sanglege og samtale på dansk, som Jane har sat stor pris på. “Vores børn opfatter sig selv om newzealændere, men vi vil gerne, at de har en dansk forbindelse og et kendskab til det danske sprog.”

Tillykke DSUK ønsker stort tillykke til både præst og kirkeråd med den flotte indsats.

Opstart af kirken Læs på næste side om opstarten for mere end 10 år siden.

Mangler et kors Præst og kirkeråd ønsker sig et kors, som kan tages med ud ved kirkelige handlinger. Læs mere på side 26.

N Y T j u n i 2 018

11

NEW ZEALAND

Op start af e n k i rk e Tekst & foto | Anne Meldgaard Rita og Niels Jægersborg fotograferet ved deres danske base på Enø.

T

idligere konsulpar på New Zealand gennem 30 år, Rita og Niels Jægersborg, var meget involveret i at få den danske kirke etableret på øerne for mere end 10 år siden, og de glæder sig i dag over jubilæet.

Begge var klar over, at der kunne være et behov, udover den årlige tilbagevendende julegudstjeneste som præsten fra Sydney stod for og som supplement til de new zealandske, lutheranske kirker.

Niels Jægersborg havde også personligt følt savnet af en dansk præst, da hans far skulle begraves derude.

12

N Y T j u n i 2 018

Da Anja dukkede op og ovenikøbet var positiv, så konsulparret chancen for en egentlig dansk kirke.

De to øvrige honorære konsuler blev kontaktet, og i 2007 blev der skrevet vedtægter for kirkens virke. Der skulle også skaffes 35 betalende medlemmer, så konsulparret måtte afsted og stemme dørklokker!

I 2008 blev kirken organiseret under DSUK, og snart fulgte besøg af både tidl. generalsekretær for DSUK, Margith Pedersen og tidl. biskop over LollandFalster Stift, Steen Skovsgaard.

Niveauet for en frivillig præsts virke skulle afklares, og megen afklaring kunne kun ske ved at afprøve ting i praksis. Samarbejde med danske foreninger og klubber skulle etableres, og danskere i landet skulle gøres opmærksom på præstens tilstedeværelse.

Gennem årene spirede kirkens liv, og det, der engang var én årlig julegudstjeneste, er i dag langt mere takket være Anja og de ildsjæle, som er og var impliceret i kirken.

Det glæder Rita og Niels Jægersborg sig over, og de ser frem til årets jubilæums-julegudstjeneste i Auckland.

UDLANDSPROVSTEN

Win -Win! E n gagement o g m en ing Tekst | Pia Sundbøll, udlandsprovst Foto | Sille Arendt

I

ndimellem bliver vi mennesker optaget af spørgsmålet om, hvad meningen med livet er.

Det kan være den unge, der spørger: Hvad skal jeg med mit liv, hvem skal jeg dele livet med, hvordan finder jeg en partner der passer til mig? Eller de overvejer hvilken uddannelse og hvilket arbejde, der kan give mening. Verden for mange unge består af et væld af muligheder, hvor det kan være svært at finde ud af, hvad der for alvor kan give mening, gøre mig glad.

Det kan også være den ældre, der spørger: Hvad skal jeg nu, hvor jeg er uden for arbejdsmarkedet, er der overhovedet brug for mig mere, er der stadig mening med mit liv?

Og så er der også de særlige tidspunkter i livet, hvor man spørger efter meningen. Når man mister en, man holder af eller mister noget af sit helbred, får en alvorlig sygdom. Også der spørges der: Hvorfor? Er der en mening med det, der overgår os i livet?

En at tale med Vores danske præster ude i verden er indimellem samtalepartnere til sådanne spørgsmål. Når vi er i tvivl, når vi spørger til eksistensens mening, er det en god ide at opsøge en præst. I den kristne tro er det et af grundtemaerne.

Da en rig ung mand spørger Jesus, hvad han skal gøre for at få et godt liv, giver Jesus det ganske enkle svar , nemlig: ”Elsk din Gud og din næste som dig selv”.

Med andre ord: Meningen finder du ikke ved at kigge indad og spørge, hvordan bliver det bedst for mig, hvordan får jeg det godt – nej, meningen finder du ved at kigge udad og spørge, hvad kan jeg gøre for min næste, for de andre.

Det gælder om at finde en ide Tilværelsen kan aldrig blive ligegyldig for et menneske, når vi er engagerede og optaget af noget. Så længe du er optaget af dine elskede, din familie, dine børn og børnebørn eller af dit arbejde, din tro, dit land – så længe stiller du ikke spørgsmål ved meningen med livet. Så er meningen der bare givet i og med engagementet!

Søren Kierkegaard har formuleret det sådan: ”Det gælder om at finde en ide, for hvilken jeg vil leve eller dø.”

Det er engagementet han taler om. Det engagement, der giver livet værdi og mening.

Det har været spændende at se, hvilke lokaliteter de forskellige kirker har, lige fra en dagligstue, der omdannes til kirkerum om søndagen til fine hvide danske landsbykirker, man har fået bygget i Spanien eller i Canada.

Det har været spændende at høre kirkernes historier. Men det, der har været helt særligt at opleve, er engagementet både hos kirkeråd, medarbejdere og frivillige ved kirkerne.

Her er mennesker, der har valgt at bruge deres tid og energi for at arbejde på, at der skal være et sted, hvor danskere ude i verden, væk fra deres kendte og vanlige kan finde fælleskab og tryghed.

Her er meningen/livsopgaven og engagementet ikke til at tage fejl af. Her er der tale om det, man med en engelsk vending kalder en win-win situation.

Kirkerne derude lever af de mange menneskers engagement i sagen, og de mange engagerede mennesker finder mening og glæde i opgaven at være dansk kirke i udlandet.

Engagementet – ude i verden Gennem det sidste år har jeg besøgt en del af vore kirker rundt om i verden.

N Y T j u n i 2 018

13

INTERWIEV

I n t er kulture l t , i nter religiøs t o g i nter natio na l t Tekst & foto | Anne Meldgaard Foto til højre | Privat fra Einars 5-års fødselsdag

Sammen har de sønnerne Eivind og Einar på hhv. 10 og 5 år. Begge drenge er født i Thailand, men i disse år bor de med deres mor i Sdr. Bjert, mens far passer familiehotellerne. Ikke en helt almindelig beslutning, men en måde at give sønnerne det bedste af begge kulturer, føler ægteparret.

Y

u er thai-kineser, buddhist og hotelejer i Thailand. Vi sidder på terrassen på hans hotel i Rayong, hvor hotelpersonale myldrer rundt og ganske ofte skal spørge chefen om et-og-andet. Han er en travl mand med en stor indre ro, som kommer til udtryk mange gange under samtalen.

Yu har sagt ja til at fortælle om familiens liv, som både er interkulturelt, interreligiøst og internationalt. For hvordan fungerer det, når den ene går i tempel og den anden i kirke? Hvordan får man et ægteskab til at lykkes, når den ene part bor i Rayong udenfor Bangkok og den anden i Sdr. Bjert ved Kolding?

Yu, som i virkeligheden hedder noget helt andet, svært udtaleligt, er gift med danske Mai. Mai har boet og arbejdet mange år i Asien. I knap 10 år opbyggede hun og var leder af alarmcentralen Euro-Center for Asien, som er den forlængede arm til forsikringsselskaberne og bl.a. ejet af Europæiske Rejseforsikring i Danmark.

14

N Y T j u n i 2 018

Sidste sommer blev begge drenge døbt i Sdr. Bjert af den præst, der også viede Mai og Yu ved deres bryllup i Danmark. ”I Sdr. Bjert kan drengene opleve at være frie, lege udenfor uden at skulle passe på en masse som i Bangkok. De oplever dansk skolegang og får danske venner,” siger Yu. Samværet med mormor og morfar er også højt prioriteret. På den anden side af kloden er den ældre generation også en væsentlig faktor i ægteparrets prioriteringer. ”Min far på 83 forventer af mig, at jeg driver hans livsværk videre.

Den forventning kan jeg ikke negligere,” siger Yu. Yu driver også bageriet ”Fyn Bakery” i Bangkok. Han elsker dansk brød og kager og har lært at bage på dansk manér af en pensioneret konditor på Fyn, som var nabo ved familiens sommerhus. De kunne godt nok ikke tale samme sprog, men det var ingen forhindring. Hvis man i dag bestiller en kringle hos Fyn Bakery i Bangkok, er det i øvrigt Mai’s farmors opskrift, der ligger bag.

Det gennemsyrer Yu’s svar på mange spørgsmål, at hvis man ser på muligheder i stedet for begrænsninger, så er det ikke så svært at leve interkulturelt, interreligiøst og internationalt.

”Det gælder om at se mennesker fremfor kultur eller religion. At tale sammen og finde den bedste løsning i en given situation.”

Det er selvfølgelig svært at undvære familien i det daglige, men med tanke på sine egne år i udlandet, hvor et brev og et telefonopkald om måneden var niveauet af kontakt med forældrene hjemme, synes Yu, at de er privilegerede i dag med de moderne kommunikationsmidler. ”Jeg kan skype med Mai og drengene ligeså meget, vi har lyst.”

Både Mai og Yu er mennesker med et internationalt sindelag. Mai har rejst og boet mange år i Asien. Yu har studeret og boet både i USA og Europa. Derfor er det ikke svært at forene deres forskellige kulturer iflg. Yu. Deres forskellige trosretninger udgør ingen udfordring. Yu holder af at komme i det buddhistiske tempel, hvor han ofte involverer sig i velgørenhed.

Fx at samle midler ind til kister til brug for fattige. Han holder også af at komme i protestantiske kirker og er involveret både i den katolske og den danske kirke i området. Det, der betyder noget i hans terminologi, er menneskene og deres handlinger.

Mai har været stærkt engageret i at få en dansk præst til Thailand. Med baggrund i sit arbejdsliv i regionen har hun om nogen en forståelse for, hvorfor og hvornår der kan være brug for en præst.

Fx var Mai indsatsleder for Europæiske Rejseforsikring efter terror-bomberne på Bali, og hun mistede selv kollegaer under tsunamien.

INTERWIEV

Mai har derfor gjort en stædig indsats i forløberen til det kirkeråd, som i dag varetager opbygning af kirken sammen med den danske præst.

Omkring børnene og religion siger Yu: ”Vi tager dem med i tempel, og vi tager dem med i kirke som det naturligste i verden. Vi har ikke sagt en masse om forskellige religioner eller valg. Det skal de nok finde ud af selv. Om de vælger det ene eller det andet, er ikke afgørende. Essensen i begge vores religioner er, at vi skal være gode ved hinanden, ved andre og yde det bedste vi kan i enhver given sammenhæng.”

Fra Sdr. Bjert uddyber Mai: ”Vi ønsker ikke at lukke nogen døre for vores sønner. Vores opgave er at give dem en opvækst, som gør dem i stand til at balancere i deres blandede kulturelle baggrund. Fx opfører man sig meget anderledes hos bedsteforældre i Thailand end hos bedsteforældre i Danmark. Også i internationale skoler skal de kunne begå sig godt.”

Omkring deres familier tilføjer hun: ”Vi er meget privilegerede. Vores familier giver os fuld opbakning i vores beslutninger. Faktisk kommer Yu’s mor med til Danmark næste gang, når vi skal fejre Einars fødselsdag.”

In te rre l i gi øs t Camilla Jørgensen, dansker i Bangkok: Jeg bor 8.813 km fra Danmark.

Kontrasterne byder mig velkommen, fra det øjeblik jeg forlader flyveren, og varmen omfavner mig som en tung og doven dyne. Skyskraberne der står side om side, midt i trafikkens vilde kaos, minder mig konstant om præcis, hvor langt jeg er fra Danmark.

Bangkok er min by nu, og én ting er sikkert, jeg nyder den så længe, jeg er her.

Jeg føler mig fascineret af denne eksotiske verdensdel, der nu er mit hjem.

Jeg oplever kontrasterne overalt i min hverdag.

De smukke, dekorerede buddhistiske templer, blandet med hinduguder og åndehuse fylder gadebilledet i høj grad, da 95% af befolkningen er buddhister.

At bo i et land og en kultur hvor alt er anderledelse, og normen er så langt fra min egen, har medvirket til, at jeg er blevet mere opmærksom på mine egne kulturelle værdier og min tro.

Bevidstheden om, hvor jeg føler mig hjemme, og hvad der for mig er rigtigt og vigtigt, er blevet tydeligere i de år, jeg har boet i udlandet.

Som udenlandsdansker er fællesskab og sammenhold omkring traditioner og tro blevet en del af min hverdag, som jeg prioriterer og har mere fokus på herude, end jeg havde i Danmark.

Jeg er utrolig glad for, at den danske kirke nu kan blive samlingssted både for fastboende og turister fra Danmark.

N Y T j u n i 2 018

15

R E P O R TA G E

Vemod og t ak nemmeli g he d i G ri m sby Tekst | Pastor Jørgen Flensted-Jensen Foto | Mette Berg, Toronto

Det smukke, gamle farmerhus der har været dansk kirke gennem 60 år.

Solen skinner fra en skyfri himmel, og det er den første rigtige forårsdag i Grimsby, som ligger tæt ved de kendte Niagara vandfald.

Netop på denne solskinsdag afslutter og fejrer en dansk emigrantkirke sit virke igennem 60 år. En dansk menighed, som i 1970 blev slået sammen af to danske menigheder i henholdsvis Hamilton og Skt. Catharines. Der rundes af efter et langt og aktivt kirkeliv med en festgudstjeneste og samvær med spisning, sange, taler, og mange ”kan du huske dengang-historier”.

Ca. 100 deltagere fra nær og fjern havde tilmeldt sig og adskillige stod på venteliste, idet kirkens fysiske rammer havde nået bristepunktet. Foruden menighedens, efterhånden aldrende medlemmer, deltog inviterede gæster fra den danske kirke i Toronto, en søn af den allerførste danske præst i kirken, den danske konsul for Ontario og formanden for ”The Federation of Danish Associations in Canada”.

Stemningen var tydelig en blanding af vemod, glæde og taknemmelighed over de mange gode år, der var gået.

16

N Y T j u n i 2 018

Min hustru Kirsten og jeg var ansat de sidste fire måneder for at hjælpe med at gøre afslutningen værdig og ordentlig, for den menigheden vi kendte godt fra vores tid som fast præstepar i årene 2006-2011.

Ved spørgsmålet om, hvordan man lukker en kirke værdigt og smukt, skævede vi lidt til den canadiske tradition, som netop har et ritual for det. Festgudstjenesten indledtes med en procession, hvor tre unge, tidligere konfirmander bar den Canadiske, Norske og Danske fane ind i kirken efterfulgt af fire præster, den danske konsul og andre inviterede gæster.

Gudstjenesten, som normalt holdes på engelsk hver anden søndag, forløb traditionelt, men denne dag med læsninger, bøn og prædiken på engelsk og alle salmer på dansk.

Torontos danske præst, Kenneth Berg, og to canadiske præster havde forskellige læsninger. Jeg selv stod for den liturgiske ledelse, prædiken og det såkaldte lukningsritual.

For ved afslutningen af gudstjenesten kom det højtidelige og vemodige øjeblik, hvor alterlysene blev slukket og menighedsrådet bar lysestagerne, kirkens bibel, kalk og oblatskål samt dåbsfad ud af kirken. Det skete til Skt. Jørgens March, smukt spillet af kirkens organist, som har tjent kirken gennem 30 år. Og der var ikke et øje tørt, da alle i kirken rejste sig og sang verset fra ”Dejlig er jorden”: ”Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang.

Aldrig forstummer tonen fra himlen i sjælens glade pilgrimssang.”

Herefter blev kirkerummet på 30 min. omdannet til en festsal med pyntede borde og en fin servering af frokost og dansk kaffebord med kringle.

Med mange taler, hilsener, indslag og både danske og engelske sange blev dagen en festdag, som mange var meget berørte af og sent vil glemme.

Alle tog afsked med vemod, men også med taknemmelighed, fordi mange gode og positive minder knyttede sig til netop det gamle farmerhus, som har været dansk kirke i så mange år.

R E P O R TA G E

Alterlysene slukke for sidste gang, bl.a. af Edith Wulf, som har været formand gennem mange år.

Denne bygning havde for de familier, hvoraf mange har levet over 50 år i Canada, dannet ramme om både de mest glædelige begivenheder og de sværeste stunder, når man tog afsked med et kært menneske – som ofte et trofast medlem af den danske menighed.

Flere pegede på, at når en dør lukkes, åbnes der en anden med nye muligheder. Mange så det derfor også som en sammenlægning med den danske kirke i Toronto, som fremover tager imod alle med åbne arme.

”Men end er der sang i skoven højt bølger det røde flag, end er der en Gud for oven der råder for Danmarks sag.”

Alle oplevede, at dagen havde fået et forløb, der var værdigt og smukt, og som man med glæde kan tænke tilbage på i årene fremover.

Det skriftsted, som blev et omdrejningspunkt i prædiken og samtale var hentet fra Det Gamle Testamente hvor der står: ”Alting har sin tid, for alt hvad der sker under himlen er der et tidspunkt, en tid til at fødes, en tid til at dø”.

Efter gudstjenesten og eftermiddagens festlige og rørende samvær samledes alle ved de to flagstænger foran kirken, hvor det canadiske og danske flag blev sænket stilfuldt ned, medens vi alle sang:

VELKOMMEN HJEM !

Stor morgenbuffet inkluderet i prisen · Gratis internet Mødelokaler op til 40 personer ·Medlem af Green Key Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 www.hebron.dk

N Y T j u n i 2 018

17

SYDSLESVIG

S y d s lesvig p rovs t e n s atte p unktum Tekst | Pastor Preben K. Mogensen, Sydslesvig & Marie Østerholt Foto | Villi Batzlaff Udlandsprovst Pia Sundbøll og Sydslesvigprovst Viggo Jacobsen ved kirkedag 2017.

V

iggo Jacobsen, DSUK Sydslesvigprovst og formand for Dansk Kirke i Sydslesvig siden 1983, benyttede det sidste ord på dette års kirkedag i april til at meddele sin pensionering pr. 1.12.2018.

Denne kirkedag, hans 25., var således den sidste med ham som Sydslesvigprovst. Meddelelsen kom som en stor overraskelse for mange ved den som sædvanligt meget velbesøgte kirkedag.

Dagen begyndte i Gottorp Slotskirke, hvor årets prædikant var Henrik Stubkjær, biskop i Viborg. Herefter dannede A.P. Møller-Skolen ramme om kirkedagen.

18

N Y T j u n i 2 018

I den første hilsen roste kirkeminister Mette Bock kirkerådets/Sydslesvigprovstens beretning som givet med ”hjerte og engagement”. Det var også grundtonen i de følgende hilsener fra bl.a. generalkonsul Kim Andersen, formand for Folketingets kirkeudvalg, Karen J. Klint, formanden for Sydslesvigudvalget, Anni Matthiesen og udlandsprovst for DSUK, Pia Sundbøll.

Beretningen nåede vidt omkring i det sydslesvigske kirkeliv i reformationsjubilæumsåret 2017. Forretningsfører Jytte Nickelsen aflagde regnskabet, der udviste en god beholdning. Begge beretninger blev enstemmigt godkendt.

Nye tider De danske kirker i Sydslesvig står over for en udfordring, som flere af mødets talere nævnte. Det er allerede et aktuelt emne i folkekirken i Danmark og nu

også syd for grænsen. Mange forudser mangel på præster. Provst Viggo Jacobsen nævnte, at der årligt er brug for 54 nye præster i den danske folkekirke for at besætte alle stillinger, men i øjeblikket er der kun 15 studerende ved landets pastoralseminarier. Også udlandsprovst Pia Sundbøll nævnte problematikken og vurderede, at det kan blive en udfordring i kommende år. De to provster er optagede af opgaven og har iværksat et projekt med at skabe endnu mere attraktive stillinger i Sydslesvig ved hjælp af bl.a. en trivselsundersøgelse.

Jubilæumsfejring for Viggo Jacobsen Søndag 2. september kl. 14.00 er der festgudstjeneste i Helligåndskirken i Flensborg, Grosse Str. 43 og efterfølgende kaffebord i Borgerforeningen, Holm 17, Flensborg. TILMELDING NØDVENDIG AHT. KAFFEBORD til kirken@kirken.de senest 20. august.

SØFOLK

En gu dmo r f ort æller Tekst | Mettelise Fritz Hansen Foto | Maersk Line

Hvor der ofte er stor signalværdi i at knytte kunder eller andre eksterne personer til et skib, så var det i dette tilfælde et stærkt signal til vores søfarende i Mærsk, at det var mig.

Min stilling, Crew Relations Manager, for Maersk Line har til formål at bygge bro mellem vores mere end 9.000 søfarende og hele vores organisation på land. Selvom begge sider arbejder med samme mål for øje at servicere vores kunder, er det to vidt forskellige arbejdspladser med forskellige arbejdskulturer, -opgaver og rammer. Min funktion er forankret i organisationen på land, men er til for vores søfarendes skyld som et talerør, der kan formidle til begge sider.

Kaptajn på MADRID MÆRSK, Thomas Lindegaard Madsen, og skibets gudmor, Mettelise Fritz Hansen i Korea, april 2017.

Mettelises tradition overfor MADRID MÆRSK er at lave pakkekalender i december måned, så alle søfolk ombord får en pakke. Juleaften er der en større pakke, som kan deles af alle.

P

å en smuk, kold og klar solskinsdag i Sydkorea, med de japanske kirsebærtræer i blomst, flyver champagneflasken mod skibssiden, og et nyt skib får sit navn: MADRID MÆRSK. Hun har hjemstavn i København, og traditionen om flaskedåb og navngivning foretaget af skibets kvindelige gudmor rækker i Danmark mindst tilbage til Dronning Alexandrines dåb af Kongeskibet Dannebrog i 1931.

Jeg havde den store ære at blive gudmor til MADRID MÆRSK og navngive hende i champagne.

At jeg er gudmor for MADRID MÆRSK er derfor et klart signal til vores søfarende om deres store betydning for virksomheden og en måde, hvorpå den brobygning, min stilling repræsenterer, bliver understøttet.

Som gudmor eller Lady Sponsor, som er den engelske betegnelse, har man visse forpligtelser over for sit skib. Det er en tilknytning, der bevares i skibets levetid, og i Mærsk er det kutyme at sende julekort til sit skibs besætning. Derudover har hver gudmor sin egen tradition og måde at vise generel omtanke på, fx i form af hilsner på skibets fødselsdag.

Samtidig ved besætningen, at der er én, der tænker på dem og på skibet, og har deres velbefindende på sinde. Denne specielle og personlige relation bruges af mange rederier til at knytte særligt værdsatte kunder til virksomheden og vise påskønnelse. Det er derfor ofte en kvindelig direktør hos kunden, eller en direktørs hustru, som får æren af at være gudmor og navngive et nyt skib under stor fejring.

Mærsk har andre gange haft den glæde at byde kvindelige medlemmer af kongefamilien velkommen som gudmor, ligesom ambassadører eller kvinder fra Mærsk-familien har accepteret det vigtige hverv.

At overtage et nyt skib er en særlig begivenhed for et rederi. Mange overvejelser er gjort, betydelige beløb er reserveret og en stor arbejdsindsats ligger forud, og nu skal investeringen ud at sejle pengene hjem – til glæde for kunder, ansatte og rederi. Skibsværftet tager del i festlighederne, men det er rederiets ledelse og inviterede gæster, som er i fokus. Nu om dage afvikles navngivning og spisning samme dag, men førhen, fx da Mærsk byggede skibe på Odense Staalskibsværft, inden det blev til Lindøværftet, kunne festlighederne strække sig over nogle dage, når et nyt skib skulle døbes og søsættes. Men der var selvfølgelig også længere til Fyn dengang.

Containerskibet MADRID MÆRSK var det første i Mærsks serie af 2. generations ’Triple E’ og blev leveret i april 2017. Selvom hun er bygget, leveret og døbt i Sydkorea, holdes de danske traditioner i live så vidt muligt. Og det stikker dybere end et lands eller en virksomheds traditioner, det berører selve sømandskabet og det maritime hverv.

Dåben af et skib og den forbindelse, der bliver skabt til skibets gudmor, er et vigtigt led i transformationen fra sammensatte metaldele, maskineri og udstyr til den helhed, som skibet ender med at være. Dåben er med til at gøre skibet ’levende’, den tilfører skibet sin ’sjæl’, bringer held og sikrer, at skibet holder sin besætning beskyttet på deres sejlads.

N Y T j u n i 2 018

19

EMNE

Bl.a. arbejdede hun med ungdomsklub for de 10 til 14-årige, au pairs og konfirmander.

Annika fortæller, at der var et stort frivilligt arbejde omkring kirken og et meget ressourcestærkt kirkeråd. Om menigheden siger hun: ”Der kommer både troende og ikke-troende, som udover gudstjenester gerne vil kulturen og fællesskabet og føler, at kirken kan give dem det.

For mig er kulturen og det sociale fællesskab en lige så vigtig del af kirken, som selve kristendommen og teologien.

Tekst | Annika Lynbech Foto | Øverst, modelfoto, nederst privat fra en udflugt til Brügge med kæresten

D er er ingen ti ng , j e g ikke tø r!

A

nnika er sognepræst ved Røsnæs Kirke tæt på Kalundborg. Hertil kommer opgaver som arrest- og demenspræst. Hun er i dag 30 år og var for et par år tilbage juniorassistent ved den danske kirke i Bruxelles.

Da NYT taler med Annika, har hun været 19 dage i stillingen på Røsnæs, og dagen efter skal hun have sin første bisættelse, som hun er i færd med at skrive tale til. Demensgudstjenesterne og besøgene i arresten har hun allerede taget hul på. Med i rygsækken har Annika erfaring som kirketjener og konfirmandunderviser i Aarhus.

Men allermest giver hun opholdet i Bruxelles æren for, at hun ikke er hverken nervøs eller usikker på sine nye udfordringer.

20

N Y T j u n i 2 018

”Det var en kæmpe udfordring for mig, da jeg havnede i kirken i Bruxelles. Dels havde jeg ikke en forgænger at sparre med, dels fik jeg et stort ansvar at løfte med det samme. Ugen efter jeg kom, var præstefamilien på vinterferie, så jeg var ret alene i kirken. Men generelt var præstefamilien en god støtte, der også tog mig med på ture og viste mig byen.

Min første opgave var fastelavn for ca.

200 mennesker. Med det samme skulle jeg tage stilling til en masse og holde hovedet koldt.

Det tog lidt tid, før jeg fik holdt nogle møder og lavet aftaler og planer med de andre ansatte. Tiden i Bruxelles har givet mig en stor selvtillid og hår på brystet.”

Heldigvis overkom Annika ufordringerne og fik et udbytterigt ophold med mange spændende opgaver.

Mit ophold har vist mig, hvor stor betydning kirken har, særligt for de danskere som længes efter Danmark, kulturen, modersmålet og den danske form for kristendom, som må siges at være enestående.

For mig har det været en unik oplevelse at se den betydning, kirken har for danskerne i Bruxelles - det er rigtig dejligt at opleve kirken have en så vigtig plads i menneskers liv.

Jeg savner virkelig kirken i Bruxelles, men skal heldigvis snart på besøg”, slutter sognepræsten fra Røsnæs.

# U N GEDMENREU D E

Ny t un gd om s p roj e k t i S in g a po re

D

et kan for manges vedkommende være overvældende at flytte til et andet land, ikke mindst når landet befinder sig på den anden side af jordkloden.

Det gælder selvfølgelig også for teenagere. At starte på en skole med flere forskellige nationaliteter, der snakker forskellige sprog og har en anden kultur, er således ikke altid nemt.

Derfor har Sømandskirken i Singapore, med økonomisk støtte fra DSUK, startet en dansk ungdomsklub for 13-16 årige danskere i Singapore.

Ungdomsklubben har til hensigt at skabe et forum, hvor de unge kan mødes, udvikle venskaber, lære sig selv bedre at kende samt indgå i sociale sammenhænge, der udfordrer og udvikler de unge i relation til det kirkelige.

Dette projekt munder helt konkret ud i 5 ungdomsklubsdage i 2018, hvor de unge kommer igennem en god blanding af fysisk aktivitet og fordybelse gennem samtaler.

Startskuddet for ungdomsklubben lød i foråret, hvor 18 unge friske danskere mødte op kl. 11.00 om formiddagen. Her blev de unge præsenteret for temaet dobbelthed, hvor de bl.a. skulle sætte ord på, hvad der gør dem glade, og hvad der gør dem kede af det.

Tekst & foto | Stine Bech Olsen og Mathias Breum, assistenter ved sømandskirken i Singapore

Efterfølgende tog vi på tur. Turen gik til et Escape Room (red: en forlystelsessted), hvor de unge i grupper skulle løse gåder og mysterier (foto herunder). Således fik de bl.a. til opgave at detonere en bombe, tilintetgøre Dracula og undgå at blive taget af blodtørstige zombier.

Dagen bød på høje grin, store smil og gode snakke. I kirken glæder vi os meget til at se dem allesammen igen, hvor vi bl.a. skal ud og klatre i træer.

Følg DSUKs unge udsendte på Facebooksiden UNGDERUDE

DSUK N NY YT T jj u an n iu a2 r0 1280 1 8

22 11

R E P O R TA G E

Fotos | Børn i Legoboden, Lis & Jørgen fra Brisbane, Ditte i kageboden, 3 generationer på bænken, vikinger, pastor Bente Holdgaard

22

N Y T j u n i 2 018

R E P O R TA G E

Scand i n a vi a d ow n unde r Tekst & foto | Anne Meldgaard

D

agen starter 05.30 på Pennant Hills i Sydney. Hans Holdgaard, gift med præsten, skal afsted til den danske bager og hente alt brødet – wienerbrødet og rugbrødet samt en masse lækre dagmartærter.

Hele ugen forinden har frivillige, sammen med familien Holdgaard, været i gang med at gøre klar. Klar til det Skandinaviske Marked lørdag.

Kirken i Sydney har, som alle øvrige sømands- og udlandskirker, holdt markeder gennem mange år, og der er styr på tingene. Oversigtskort over opbygningen i og omkring kirkens bygninger, tjeklister vedr. arbejdssikkerhed, byttepenge og meget andet. På hver kirkebænk ligger forskellige ting til forskellige boder linet op. Duge, skilte med priser, skeer til æblekagerne, tallerkner til frikadeller og kartoffelsalat osv.

På kontoret rumsterer præsten Bente, mens repræsentanter fra de øvrige skandinaviske kirker samt den estiske kirke begynder at dukke op. Hver med deres forskellige bidrag og nationale specialiteter, der skal sælges på markedet og forhåbentlig bringe kirkerne gode penge i kassen.

Der er ca. 25 boder, som også tæller adskillige med skandinaviske varer.

Finske Marimekko produkter, rejsearrangør 50Degrees North, som sælger ture til Lapland, og danske Blond Catering for at nævne nogle få.

Op mod klokken 9.00 strømmer frivillige til. Der skal piskes flødeskum til vaffelboden, brygges kaffe og stilles op i Kids Corner, hvor Lego er det foretrukne legetøj. I et af familien Holdgaards børneværelser holder ”banken” til. To rutinerede danske kvinder, som har boet i Australien gennem mange år, er faste på tjansen med at tælle, veksle og holde styr på indtægterne.

Alle ved, hvad de skal og går til opgaven med entusiasme og højt humør.

Markedet er på mange måder et smukt manifest over frivilligheden og glæden over at skabe noget sammen med andre.

Et kvarter i 10.00 er der kø ved indgangen, og kl. 11.00 er forhave, baghave, Church Hall (red: menighedshuset), terrasse og hver en krog fyldt af gæster.

Foran kirken har vikingerne taget opstilling i deres flotte klædninger, omgivet af smukke, håndlavede produkter af træ, horn og uld. Adskillige gange i dagens løb er der kampe, som tiltrækker sig stor opmærksomhed.

Mange børn er med deres forældre på markedet og nyder dagen. Også beboere fra området generelt ynder at deltage i Skandinavisk Marked, så der er reelt mennesker fra hele verden.

En ung kvinde fra Bergen er tilstede med sin indiske mand og deres to børn.

Hendes planlagte 1-årige studieår i Australien blev til permanent ophold, da hun traf sin mand i Sydney. Da deres ældste barn skulle døbes, var den norske præst på rejse og kunne således ikke forestå dåben.

Altså blev datteren, Neela, døbt af den

danske præst i Frederikskirken. Næsten ligeså godt som ”den ægte norske vare.” Familien bakker op om kirkernes marked og nyder at få en vaffel med myseost.

Lis og Jørgen er kommet kørende 1.000 km fra Brisbane for at deltage. De har boet i Australien i 36 år, men taler fortsat dansk med jysk accent. De kommer oprindeligt fra Kolding-egnen, men da også deres børn lever i Australien, er der ingen planer om at returnere til Danmark. ”Himlen er også en del mere blå her i Australien”, siger Jørgen med et smil. I hånden har han en dansk hotdog, og den kører han efter eget udsagn gerne 1.000 km for.

Faktaboks Historien om kirken i Sydney går tilbage til 1988. Forinden var der en skandinavisk kirke, men danskerne ønskede deres eget sted og egentlige danske gudstjenester.

I 2005 erhvervede man bygningerne på Pennant Hills, og i 2009 blev den navngivet Frederikskirken af HKH Kronprinsen.

Der bor efter sigende 6-8.000 danskere i Sydney. På en dag som den skandinaviske markedsdag kommer ca. 1.000 besøgende.

N Y T j u n i 2 018

23

R E P O R TA G E

Foto | Præsteboligen på Pennant Hills

I Brisbane har de tre gange om året dansk gudstjeneste samt et julemarked.

Så kommer præsten Bente rejsende fra Sydney og overnatter hos Lis og Jørgen.

På samme måde er der besøg i Perth, Adelaide, Melbourne og Canberra.

Dagen igennem er der underholdning på den lille, udendørs scene, som ligger smart placeret ift. terrasse og have. En ung kvinde fra den svenske kirke synger ABBA og andre ørehængere. Indimellem spilles Kim Larsen på anlægget. På scenen optræder også et estisk kor iklædt smukke folkedragter.

Rundt om i boderne er der gang i salget.

Præstens hjemmebagte hindbærsnitter og den friske æblekage langes over disken af danske Ditte, svenske Carla og finske Maritt i skøn forening. I forhaven sælger to af præsteparrets børn, Anna og Jacob, dansk slik. Datteren Sofie har tjans i fiskeboden, hvor børnene hviner af fryd, når deres fangst er et populært stykke legetøj.

Over vandene svæver kirkerådets formand Peter og rådsmedlem Ole. De er godt tilfredse med det skandinaviske marked, som nu har fire år på bagen. Det er ikke nær så stort som julemarkedet, men giver stadig en god indtjening og en god dag for alle implicerede.

24

N Y T j u n i 2 018

Allerede ved 13-tiden har den danske bager udsolgt og pakker sammen. Også boden med leverpostej og frikadeller har været et travlt sted dagen igennem.

I Church Hall er der dækket op med caféborde, og gæsterne kan nyde et godt måltid, fx svensk smörgåstårta.

Præsteparret er i konstant bevægelse.

Hans, iført gul sikkerhedsvest og australske walkabout-boots, giver en hånd med alle vegne. Bente taler med hundredevis af gæster, hun kender fra de øvrige byer, fra nabolaget eller fra menigheden i Sydney. Deres hjem er i dagens anledning ligesom en hovedbanegård. Der er sikkerhedsmåtter og underlag at gå, så ingen snubler.

Ledninger hænger gennem rummene, så de mange vaffelbagere har strøm på vaffeljernene.

Bente og Hans har taget hul på deres 6. år i Frederikskirken og er meget glade for at være i Australien. Deres ældste søn, Christian, studerer i Danmark og senere på året følger datteren Anna i brormands fodspor.

To, der har rygende travlt dagen igennem, er assistenterne Astrid og Ditte. De to har boet og arbejdet sammen næsten et år, men inden længe er det slut! Nye assistenter er under ansættelse, og Astrid og Ditte skal retur til Danmark efter én på opleveren i Australien.

Ved 15-tiden tynder det ud på markedet, og de fleste boder har udsolgt. En travl og glad dag for både præstefamilie og frivillige. Til jul gør de det hele igen, bare med tre gange så mange gæster.

SVENDBORG SØFARTSSKOLE

Med kurs mod styrmand og maskinmester

HF-Søfart (3 år) Skibsassistent (20 uger)

STCW-kurser

Grundkursus i røgdykning · Genopfriskning af røgdykning · Brandleder · Brandbekæmpelse for skibsofficerer · Søsikkerhed

Overgade 6, 5700 Svendborg · Tlf: 62210484 · info@svesoef.dk

www.svesoef.dk

NYHEDER

E t n yt NYT me d fl e re s i d er

V

i har givet NYT et nyt design, flere sider og kraftigere papir.

Vi håber, du synes om resultatet!

Fremover vil der være 36 sider i bladet samt et omslag af kraftigere karakter, så levetiden stiger. Indeni er det fortsat de gode historier, der spiller den største rolle.

Nye vilkår i distributionsbranchen i Danmark, herunder PostNords store omvæltning har betydet at distributionspriserne er markant forhøjet. Derfor har vi valgt, at NYT udkommer tre gange (marts-juni-oktober) i 2018.

HUSK, at din DSUK historie også kan finde vej til bladet. Hvorfor læser du NYT, og hvorfor synes du om netop denne sag? Måske bringer vi din beretning i bladet eller på et digitalt medie som fx vores Facebookside.

Send en mail til redaktør Anne Meldgaard på am@dsuk.dk. Den må fylde max. to A4 sider. Vi forbeholder os ret til at vælge blandt indkomne materialer.

Du må også meget gerne sende et foto, hvis muligt.

Er NYT udeblevet?

I 2018 vil Bladkompagniet distribuere størstedelen af NYT, og en mindre del sendes med PostNord.

Er dit NYT udeblevet, vil vi meget gerne have besked, så vi kan finjustere vores adresselister. Besked venligst til kontor@dsuk.dk eller pr. telefon 7026 1828.

In te rre l i gi øs t Pastor Susanne Freddin Skovhus, tidl. projektleder for The Council of Lutheran Churches in Great Britain, CLC og præst ved Den Danske Kirke i London.

Jeg har haft den glæde, at varetage en hel unik opgave for CLC; At skabe større opmærksomhed om Luthersk tilstedeværelse i Storbritannien samt at forberede markering af 500-års jubilæet i 2017.

Der er blot 180.000 lutheranere i Storbritannien, så som repræsentant for CLC er man en minoritet i det økumeniske fællesskab. Vi arrangerede i 2017 bl.a. en række økumeniske reformationsgudstjenester i Kings Chapel i Cambridge, i

Liverpool Cathedral, St. Martin-inthe-Fields i London og flere andre steder.

Den allerstørste markering var en økumenisk reformationsgudstjeneste i Westminster Abbey på selve reformationsdagen, hvortil alle andre trossamfund selvfølgelig var inviteret. Deltagelse af ikke mindre end 2.000 og en procession på 175 gejstlige fra hele verden festliggjorde dagen (se foto s. 28).

ikke mindst gæste- og talerlister til selve dagen, som også bestod af et symposium og en middag som Ærkebiskoppen af Canterbury’s gæster.

Et kæmpearbejde, men det hele værd, for dagen var med til at cementere værdien af det økumeniske fællesskab og inspirerede til de næste 500 års arbejde for kirkens enhed. Altså en begyndelse frem for en kulmination på jubilæumsåret.

Forberedelserne til dagen i Westminster Abbey bestod af et omfattende logistisk arbejde med valg af kor, salmer, læsninger og aktive i selve gudstjenesten,

N Y T j u n i 2 018

25

EMNE

G aver hjemm e f ra BANGKOK – Ungdomscafé Brætspil – 3.500 kr.

Kaffemaskine og elkedel – 2.500 kr.

Mange danske backpackers kommer til Bangkok. De trænger til en snak og et pusterum i det fremmede. Kirken holder derfor ugentligt ungdomscafé. Her kan man slappe af, dele erfaringer og møde omsorg. Hertil ønsker vi nogle brætspil, samt at kunne byde på kaffe og te.

MIJAS, Spanien – Dåb Dåbskande – 10.000 kr.

LONDON – Sikkerhed Boks til kirkebøger – 12.500 kr.

Mange er blevet døbt i Margrethekirken gennem årene med vand fra en alminelig glaskande ude fra køkkenet.

Den danske kirke i London mangler et sikkert sted at opbevare sine kirkebøger samt andre værdifulde genstande.

Menigheden ønsker sig brændende en rigtig dåbskande, som de kan bruge i mange år fremover.

Der har netop været indbrud i kirken, hvor nogle vigtige papirer gik tabt.

GÖTEBORG – Sang i kirken 30 højskolesangbøger – 6.500 kr.

NEW ZEALAND – Kirkelige handlinger Transportabelt kors - 10.000 kr.

Om tirsdagen er der fællessang i kirken med stort fremmøde.

På New Zealand rejser præsten rundt og foretager kirkelige handlinger, fx konfirmationer i folks hjem, vielser på strande mm.

Hertil ønskes en ny version af højskolesangbogen med melodibog samt CD med klaverakkompagnement.

Til dette savnes et transportabel kors.

SYDNEY – Danskundervisning Smart Board - 15.000 kr.

I Frederikskirken undervises både børn og voksne i dansk flere gange hver uge.

Det er meget populært, og det fastholder den danske kultur.

Kirken ønsker sig et Smart Board, som vil gøre undervisningen nemmere.

26

N Y T j u n i 2 018

SMS DSUK til 1272 og støt med 150 kr.

M e d p å Års m ød e Tekst: Anne Meldgaard

Sømandskredsen i Aarhus støtter Dansk KFUK i London 8 aktive kvinder i Aarhus udgør sømandskredsen, hvis historie rækker langt tilbage.

De har for nylig opfyldt ønsket fra dansk KFUK i London, om en storskærm til deres dagligstue.

Kredsen siger: ”Vi håber, at vores gave bliver til gavn for livet omkring K i London, som vi ved yder et fantastisk arbejde med unge danske under deres ophold i London.”

Foto: Tine Harden

I forrige uge var DSUK med på Landsforeningen af Menighedsråds Årsmøde, som det er tradition. Årsmødet foregik på Hotel Nyborg Strand, og her var lejlighed til at hilse på ca. 600 menighedsrådsmedlemmer fra det danske sognekirke-landskab.

Samtalen med danske sogne er overordentlig vigtig for DSUKs arbejde.

Ikke alene pga. forankringen de udsendte præster har og skal have til folkekirken, men i lige så høj grad pga. den forståelse og opbakning, der er brug for fra de hjemlige sogne.

Fotoudstilling rundt i Danmark Forbeholdt for medlemmer tilbyder vi en flot fotoudstilling til låns i op til en måned. 24 fotos klar til ophængning rejser fra Mols til Skagen og fortæller historier fra Singapore, New York, Rotterdam mm. Udstillingen fortæller om grundvilkårene for danske kirker i udlandet, de helt specielle opgaver og danskere i udlandet. Læs mere om udstillingen på www.dsuk.dk/fotoudstilling.

I 2017 ramte vi den milepæl at have mere end 50% af danske sogne som medlemmer hos DSUK. Det er virkelig positivt. Så mangler vi blot de resterende! Vi må kontinuerligt ud og fortælle, hvorfor det danske sognebarn, der er rejst ud, stadig har brug for at have sin kirke med sig i videst mulig udstrækning.

Ønsker du eller din kirke at hjælpe med et af ønskerne til venstre, kan det ske ved overførelse til reg. nr. 4400 konto nr. 45 25 2100 49.

Angiv gavens navn fx ”Dåbskande, Mijas”.

Er du privat giver, kan du få skattefradrag.

Kontakt gerne sekretariatet på 70 26 18 28.

Gratis foredrag til dit sogn Et af de tilbud, alle danske sogne har fra DSUK, er spændende foredrag holdt af mennesker med mangfoldige relationer til organisationen. Mange er tidligere udsendte præster eller juniorassistenter, der kan fortælle om de meget forskellige menigheder og lande, hvor danske kirker og menigheder lever. Folk med relation til søen eller til Sydslesvig dækker disse helt særlige vinkler af sømandsog udlandskirkernes virke.

Foredrag er gratis for DSUKs medlemmer. Øvrige skal betale et beløb svarende til et års medlemskab. Se listen af foredragsholdere og øvrig info på vores hjemmeside www.dsuk.dk/foredrag.

N Y T j u n i 2 018

27

PRÆSTEN

Tekst | Susanne Freddin Skovhus Foto | Privat & CLC

HJEMVENDT FRA LONDON TEKST | SUSANNE FREDDIN SKOVHUS F O T O | C L C , R E F O R M AT I O N S G U D S T J E N E S T E I WESTMINSTER ABBEY

28

N Y T j u n i 2 018

PRÆSTEN

London især er ’hjemme’ og har været det optimale centrum for os, både familie- og arbejdsmæssigt.

E

r det svært at komme hjem, når man har været afsted i to år? ”Nej,” svarer Susanne Freddin Skovhus, ”vi har ikke haft det som om, vi var rejst ud, vi har blot boet et andet sted!”

Susanne har de seneste to år været halvtids præst ved St Katharine’s danske kirke i London og halvtids projektleder for The Council of Lutheran Churches in Great Britain (CLC) med særligt fokus på markering af Reformationsjubilæet i Storbritannien. En stilling der blev skabt i et samarbejde mellem CLC og St Katharine’s og opslået af DSUK. Om at bo i udlandet siger hun: ”Vi har nær familie i Jamaica, USA, Australien og Italien, og vores tre døtre har alle fundet partnere fra andre lande. To af dem bor med børn og familie i England.

Familien mødes der, hvor det nu passer bedst for alle parter.

Vi har, ligesom en stor del af menigheden i netop London, altid været vant til denne form for familieliv, hvor man ikke ses så hyppigt, men til gengæld har fornøjelsen af hinanden lidt længere tid ad gangen.

Som 16-årig ’rejste jeg ud’ for første gang. Først til USA og siden til England, hvor jeg arbejdede for Landbrugsrådet.

Det kommer på en eller anden måde i blodet på en; så siden har jeg med familie boet kortere eller længere perioder forskellige steder i verden, blandt andet Tanzania en kort periode.

Det har kunnet lade sig gøre i kraft af boligbytte, fremleje, studier og min mands arbejde i kombination. Sammenlagt kendetegnet ved, at landegrænser på en måde er mentalt ophævede.

Det står desværre meget i kontrast til tendensen i Danmark, hvor muligheden for at leve sammen i en familie, hvor alle ikke er EU- borgere, er indskrænket til bristepunktet.

Men altså tilbage i Danmark. Her er det naturligvis godt at være tættere på venner og den danske familie, og så er det skønt at have vand til alle sider. Jeg tror dog ikke, vi er helt færdige med at bo ’andre steder’, selv om vi altid vil bevare vores hjem nær Nyboder som en base.

Når vi ikke har nøjedes med at flytte rundt på møblerne derhjemme, men bosat os andre steder med jævne mellemrum, er det måske, fordi vi undervejs har erfaret den inspiration og styrkelse af ægteskab og familieliv, som opstår, når man er på opgave og opdagelse sammen.

Det har været en berigelse personligt såvel som professionelt og ikke mindst en stor glæde at arbejde med hver sin vinkel omkring kirken i London. Jeg som præst og Lars som flittig fundraiser.

Præstens dagligdag Jeg blev præst relativt sent, men det opleves kun som en slags sidegevinst.

Det har givet rig mulighed for at inddrage erfaringer fra tidligere erhverv.

Det er fx ganske nyttigt at have haft en delikatessebutik, været sagsbehandler på et socialcenter og arbejdet i reklamebranchen, når man skal være præst i udlandet, hvor opgaverne som bekendt rækker langt ud over det almindelige kirkelige arbejde.

Præstegerningen er helt afgjort og ubetinget det mest meningsfulde og berigende, jeg har fået lov at beskæftige mig med. Jeg er meget taknemmelig for at have lært alle de mennesker at kende, som har været en del af hverdagen som konstitueret præst i Skagen, Vridsløselille Statsfængsel, Brøndbyvester Sogn og ikke mindst i London.

Umiddelbart virker disse steder kontrastfulde, men opgaven med at gøre evangeliet vedkommende, at stille sig til rådighed, være en del af menigheden samt tage ansvar for at styrke og udvide fællesskabet er den samme uanset, hvortil man kaldes.

St Katharine’s i London St Katharine’s ligger i CamdenTown, et område med lidt af det hele, herunder meget velhavende mennesker og på den anden side også megen social nød.

Denne kontrast i omgivelserne befordrer udsyn og kurerer snæversyn, hvilket også er kendetegnende for menigheden i London, der består af en herlig blanding af folk.

Kernemenigheden består af danskere, som har boet i og omkring London i en årrække og blandt dem en stor gruppe kvinder, der rejste ud som au pairs for mange år siden samt deres engelske ægtefæller.

Og så er der familierne omkring Lørdagsskolen, hvor 125-130 børn og voksne modtager danskundervisning, de mange på gennemrejse, erhvervsfolk og studerende, som er med i kortere eller længere perioder.

Og man er god til at tage imod i London, så tilkommende hurtigt kommer til at føle sig hjemme i kirken. Og som udlandspræst deler man jo i hvert fald et væsentligt vilkår med menigheden, nemlig at have haft modet til at bevæge sig ud i verden. Karakteristisk for mange er også, at de fleste har et højt aktivitetsniveau og involverer sig meget i kirken og mange andre steder.

Jeg har været helt ubeskrivelig glad for at være præst i St Katharine’s.”

N Y T j u n i 2 018

29

N Y T O M N AV N E

T il - og fratræ d e l s e r Velkommen Rotterdam

Dubai

Nyt fra sekretariatet Pastor Carl Bjarkam, præst ved Den Danske Kirke i Sydfrankrig, tiltræder den 1. september 2018 som præst for den danske menighed i Dubai.

Pastor Kristine Nordentoft Gustav, sognepræst ved Luther- og Frihavnskirken, tiltræder som sømandspræst ved Sømandskirken i Rotterdam pr. 15. juli 2018.

Toronto Pastor emeritus Hanne Vejs Christensen tiltræder som vikar ved Den Danske Kirke i Toronto fra 1. august til 31. oktober 2018.

Hjertelig tak for en stor indsats i DSUK for en kortere eller længere periode.

Hong Kong

Bruxelles Thora Sommerlund Bjerringgaard, Haderslev, tiltræder som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Bruxelles pr. 1. september 2018.

Sydney Filip Jochumsen, Haslev, tiltrådte som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Sydney pr. 15. juni 2018, og Andrea Larsen, København, tiltræder som juniorassistent samme sted pr. 1. juli 2018.

30

På gensyn

N Y T j u n i 2 018

Pastor Anders Skaanning Andersen fratræder som sømandspræst ved Sømandskirken i Hong Kong pr. 31. juli 2018.

Julianne Sloth Bach er er ansat som akademisk medarbejder på Smallegade pr. 1. april 2018. Stillingen er en to-årig projektstilling, hvor Julianne skal være med til at lave forskellige undersøgelser. Julianne er uddannet religionssociolog og har tidligere arbejdet ved Danmission. Hun har været volontør på et gadebørnsprojekt i Cameroun, og i forbindelse med sine studier været i praktik i Libanon, hvor hun arbejdede med interreligiøs dialog.

Toronto

Pastor Kenneth Berg fratræder som præst for Den Danske Kirke i Toronto pr. 15. juli 2018.

Valsbøl, Sydslesvig

Pastor Finn Rønnow fratrådte som præst for den danske menighed i Valsbøl pr.

14. maj 2018.

Annette Vang tiltræder som kontorassistent på sekretariatet pr. 1. juli 2018.

Annette kommer fra en stilling hos Kræftens Bekæmpelse, hvor hun har arbejdet i forskellige funktioner, herunder med receptionsopgaver.

Sydney

Juniorassistenterne Astrid Damgren Christensen og Ditte Bennick fratræder ved Den Danske Kirke i Sydney hhv.

30. juni og 14. juli 2018.

Birgit Korsgaard fratrådte som kontorassistent ved sekretariatet 30. april 2018.

ARBEJDET I DANMARK

DS U K Netvæ rk Companydating I starten af året var to unge DSUK frivillige med på “Companydating” på Aarhus Universitet for at fortælle om DSUK og mulighederne for at komme ud til en af de danske kirker i udlandet.

Her mødte de, sammen med andre organisationer og virksomheder, de studerende der orienterede sig om muligheder for jobs, praktik mv.

Stor tak til Emilie Blåberg Andersen og Signe Riis Helbo som begge har været juniorassistenter ved sømandskirken i Rotterdam.

Emilie og Signe på standen i Aarhus.

Kulturnat 12. oktober Til oktober ved Københavns Kulturnat er der igen bud efter de unge frivillige fra DSUK Netværk.

Ved en stand foran Holmens Kirke skal de sælge varme drikke mm. til kulturnatsgæsterne og samtidig udbrede kendskab til DSUKs arbejde.

Holmens Kirke har hvert år et flot program på kulturnatten, og der forventes i nærheden af 3.000 gæster.

DSUK Netværk består af unge, tidligere udsendte juniorassistenter samt interesserede teologistuderende fra Københavns Fakultet.

Stift er, kreds e & k omi t e e r Nye i repræsentantskabet Alle ti stiftsbestyrelser har afholdt årsmøder og her valgt repræsentanter til DSUKs demokratiske grundlag, repræsentantskabet. Du kan se en opdateret liste på www.dsuk.dk/LM18.

Utrættelige frivillige Koldingkredsen har igen været behjælpelige med at pakke kampagnebreve, flere steder har man arrangeret rejser med besøg ved DSUK kirker, og andre igen arrangerer basarer og julemarkeder til fordel for DSUK.

Til vands, til lands og altid med dig.

Tak til enhver frivillig for opbakningen.

N Y T j u n i 2 018

31

OVERSIGT

D S U Ks udse ndte fi n d e r du h er EUROPA

Schweiz

Belgien

GENÈVE Association Eglise Danoise 2, Ch. Taverny CH-1218 Grand Saconnex, Gèneve tlf +41 22 798 80 18 www.dankirke-ch.com

BRUXELLES Vor Frue Kirke Rue Washington 27-29 B-1050 Bruxelles tlf +32 (0)2 660 93 34 www.dankirke.be

England HULL Danish Seamen’s Church 104 Osborne Street, HU1 2PN, Hull tlf +44 14 82 22 54 69 www.danishchurchhull.co.uk LONDON The Danish Church 4 St. Katharine’s Precinct London NW1 4HH tlf +44 20 7935 7584 www.danskekirke.org

Frankrig NICE Association Eglise Danoise 154 Avenue de la Colle Villa 8 F-06800 Cagnes sur Mer tlf +33 493 29 08 44 www.eglisedanoise.org PARIS Frederikskirken 17 rue Lord Byron F-75008 Paris tlf +33 142 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Holland ROTTERDAM Deense Zeemans-kerk Coolhaven 1-7 3015 GC, Rotterdam tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

Luxembourg LUXEMBOURG Den Danske Kirke 28 rue Paul Wilwertz L-2738 Luxembourg tlf +35 2 43 46 77 www.dankirke.lu

Spanien ALGECIRAS International Seaman’s Center Av. Virgen Del Carmen 15,3 E-11201 Algeciras tlf +34 956 632 664 www.margrethekirken.com MALAGA ØST Montepino 19 C, Urb. Las Palomas E-18697 La Herradura www.margrethekirken.com MIJAS Margrethekirken Avda. de Dinamarca 2 Las Lagunas E-29649 Mijas Costa tlf +34 952 58 74 81 www.margrethekirken.com

Sverige GØTEBORG Dansk Sømandskirke Thorild Wulffsgatan 8 S-413 19 Gøteborg tlf +46 31 82 23 09 www.dkig.se

Tyskland BERLIN Christianskirken Brienner Strasse 12 D-10713 Berlin tlf +49 30 873 44 30 www.christianskirken.de HAMBORG Benediktekirken Ditmar Koel Strasse 2 D-20459 Hamborg tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de

SYDSLESVIG 21 præster er ansat i Sydslesvig Kirkekontoret, Südergraben 36a D-24937 Flensborg tlf +49 46 15 29 25 www.dks-folkekirken.dk

MELLEMØSTEN Dubai DUBAI Norwegian Seamen’s Center Oud Metha Road P.O.Box 2404, Dubai, U.A.E tlf +971 4 3370062 tlf +33 660 81 64 48 www.sjomannskirken.no/dubai

ASIEN Hong Kong + Kina HONG KONG Danish Seamen’s Church, 1/F. Mariners’ Club 11 Middle Road, Kowloon tlf +852 2368 8261 www.soemandskirken.org

Malaysia PELEPAS Int. Seamen’s Centre Port of Tanjung Pelepas, Johor kholstt@gmail.com tlf +6012 767 1699 www.dkchurch.com SINGAPORE Danish Seamen’s Church 10 Pender Road, Singapore 099171 tlf +65 62 74 63 44 www.dkchurch.com

Thailand BANGKOK Christ Church of Thailand 328 Phayathai Road, 3rd Floor Ratchathevi, 10400 Bangkok tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th

OCEANIEN Australien SYDNEY Danish Church Frederikskirken 33-35 Hillcrest Road Pennant Hills, NSW 1715 tlf +61 2 99 80 82 23 www.danishchurch.org.au

New Zealand DUNEDIN Danish Church 18 Greenhill Ave, Wakari, Dunedin 9010 tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

EDMONTON Danish Lutheran Church “Ansgar”, 9554-108 A. Avenue Edmonton, Alberta T5H 1C1 tlf +1 780 422-8777 www.ansgar.ca

VANCOUVER Danish Lutheran Church, 6010 Kincaid Street Burnaby, B.C. V5G 4N3 tlf +1 604 298 – 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca

SURREY Danish Lutheran Church “Granly”, 15144-92 A. Avenue Surrey B.C. V3R 7A6 tlf +1 604 581-0628 www.granlychurch.ca

USA

TORONTO Danish Lutheran Church 72 Finch Ave. West, Toronto Ont. M2N 2H4 tlf +1 416 222 – 2494 www.dlctoronto.on.ca

NORDAMERIKA Canada CALGARY Sharon Danish Lutheran Church, 210 10 AVENUE NE, Calgary Alberta T2E 0W9 tlf +1 403 719 3832 www. danishlutheranchurch.ca

Fast dansk præst Danske menigheder som besøges Sydslesvig har 22 danske kirker

NEW YORK Danish Seamen’s Church 102, Willow Street, Brooklyn NY 11201-2202 tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

OVERSIGT

D an ske meni gh e d e r a nd re st eder i ve rd e n EUROPA

MELLEMØSTEN

England

Israel

LONDON DANSK KFUK, 43 Maresfield Gardens, Hampstead NW3 5TF, GB-London tlf +44 20 74 35 72 32

JERUSALEM Danish Church Muristan Rd. 15 Old City, Jerusalem tlf +972 54 442 3154

www.kfuk.co.uk

Schweiz

www.dankirke-ch.com BERN St. Ursulakirken Jubiläumsplatz 2 3005 Bern BASEL Niklauskapelle Münsterplatz 4051 Basel ZÜRICH Martin-Luther-Kirche Kurvenstrasse 39 8006 Zürich CHÂTEL-ST-DENIS Den evangelisk-reformerte kirke Le Gottau 9 1618 Châtel-St-Denis

Sverige

http://www.dkig.se SKÅNE St. Nikolai Kapell Fiskehamnsgatan 3 211 18 Malmö SMÅLAND Timsfors Kirke Diligensvägen 2 285 40 Markaryd STOCKHOLM Kronprinsesse Märthas Kirke Stigbergsgatan 24 116 28 Stockholm 34

N Y T j u n i 2 018

www.israel.dk

OCEANIEN Australien

www.danishchurch.org.au BRISBANE St. Mark’s Lutheran Church 71 Newnham Rd Mount Gravatt QLD 4122 MELBOURNE Den Svenske Kirke 21 St Georges Road Toorak VIC 3142, Melbourne

SYDAMERIKA Argentina

www.iglesiadanesa.com.ar BUENOS AIRES Iglesia Dinamarqusa Carlos Calvo 257, 1102-Buenos Aires tlf +54 114 362 9154 NECOCHEA Iglesia Danesa Calle 51-2966, 7630 Necochea Pcia. De Buenos Aires tlf +54 22 6243 1345 TANDIL Iglesia Danesa Maipu 599 7000 Tandil tlf +54 24 944 27 331 TRES ARROYOS Iglesia Danesa Moreno 114, 7500 Tres Arroyos Pcia De Buenos Aires tlf +54 2983 42 3310

Højtidsgudstjenester holdes desuden i disse byer: Mons Brunssum Gronningen Oxfordshire Norwich Waterloo Athen Rhodos Rom Oslo Madrid Köln München Wien Kuala Lumpur Shanghai Saigon Hanoi Tokyo Canberra Perth Adelaide Wellington Hamilton Auckland Christchurch Listen opdateres løbende.

D E T G O D E T E S TA M E N T E

1. Arver du som ugift samlevende automatisk din samlever? o Ja, jeg arver min samlever, også selv om vi ikke har oprettet testamente o Nej, jeg arver ikke automatisk min samlever, heller ikke selv om vi har levet sammen i 25 år og har børn 2. Hvis du er gift og lever i en sammensat familie med dine-mine-vores-børn, arver dine børn så mindre, hvis du dør før din ægtefælle? o Ja o Nej 3. Når dine børn arver dig, SKAL de så i tilfælde af separation/skilsmisse dele arven med deres ægtefæller (dine svigerbørn)? o Nej, arveloven siger ikke noget om, at mit barn skal dele med sin ægtefælle o Ja, mit barn skal dele sin arv med sin ægtefælle. Kun ved at oprette testamente med bestemmelse om særeje, kan jeg sikre, at mit barn ikke skal dele sin arv 4. Hvilke af følgende slægtninge er ikke arvinger i henhold til arveloven? o Fætre o Farbrødre o Bedsteforældre 5. Hvis du ikke har arvinger i henhold til arveloven – og ikke har oprettet testamente – hvem arver dig så? o En meget fjern slægtning o Staten o Den bank hvor fx din opsparing står 6. Er det altid en fordel at sidde i uskiftet bo? (Uskiftet bo betyder, at den overlevende ægtefælle ikke behøver at gøre arven op og udbetale arv til børnene. Børnene får først deres arv, når den sidste af ægtefællerne dør) o Ja, det er altid en fordel o Nej, det kan i mange tilfælde være en bedre løsning at oprette et testamente med min ægtefælle og skifte med børnene, når den første af os dør 7. Kan du sidde i uskiftet bo med din ægtefælles særbørn? o Ja, det har jeg krav på, fordi vi er ægtefæller og har formuefællesskab (fælleseje) i vores ægteskab o Nej, ikke automatisk – kun hvis de børn, som min ægtefælle har uden for vores ægteskab, giver samtykke 8. Kan man testamentere både til sine slægtninge og en velgørende organisation? o Nej, det ene udelukker det andet o Ja, det kan man sagtens (og det er der mange, der gør)

Danske Sømands- og Udlandskirker er en del af arvesamarbejdet Det Gode Testamente. Her er 32 velgørende organisationer gået sammen om at gøre det nemmere at skrive testamente.

Bliv ringet op af en advokat med gratis råd og vejledning – se kontaktoplysninger på www.detgodetestamente.dk Hvis du betænker Danske Sømands- og Udlandskirker, får du tilskud til oprettelse af dit testamente.

Svar: 1 = Nej, 2 = Ja, 3 = Ja, 4 = Fætre, 5 = Staten, 6 = Nej, 7 = Nej, 8 = Ja

Ken der du arve re g l e rne ?

Ta’ ar veteste n !

I dicip len es s t e d Tekst | Pastor Julie Sløk Foto | Privat

I ugen op til påske var jeg med min familie i Israel for første gang. Det blev, som vores børn drillende sagde, en ferie i Jesu fodspor, for vi besøgte alle de store kristne kirker og steder. Jerusalem, Betlehem, Jordanfloden og Genesaret Sø.

Genesaret Sø, også kendt som Tiberias Sø eller Galilæas Sø, ligger nordligt i Israel, hvor mange af de mest elskede bibelhistorier fandt sted. Nazareth, hvor Jesus voksede op; Kapernaum, hvor Jesus begyndte sit virke ved at helbrede Simons svigermor; Kana, hvor han lavede vand til vin, og selve søen, hvor Jesus stiller stormen, gik på vandet og viste sig for disciplene tredje gang efter opstandelsen.

Det var også dér, Jesus fandt sine første disciple. En dag stod han ved Genesaret Sø og fik øje på to både. Fiskerne var gået fra borde for at rense deres garn. En af dem var Peter, som Jesus bad sejle ud på dybt vand for igen at kaste garnene ud, “Så får I en masse fisk” sagde han. ”Vi har slidt i det hele natten uden at fange noget,” indvendte Peter, men gjorde dog som Jesus sagde. Kort tid efter havde de fanget så mange fisk, at garnene var lige ved at revne. Peter og de andre fiskere var rystede, men Jesus sagde til Peter ”Frygt ikke. Fra nu af skal du være menneskefisker.”

i Danmark og er sendt ud i verden for at forkynde evangeliet og få kirker til at fungere under vidt forskellige betingelser, sat på en opgave, som hverken er enkel eller snævert defineret.

Fiskerne trak bådene på land og forlod deres kendte hverdag for at slutte sig til Jesus.

Ligesom disciplene, vil vi så gerne og misforstår indimellem. Vi kaster nettet ud utallige gange, vi inviterer til brunch og gudstjeneste, til fastelavn og julemarked, til skærtorsdagmiddag og mødregruppe. Nogle gange sidder vi i båden som disciplene, alene med nettet ude hele den lange nat, og der kommer ikke nogen. Det var ikke ungdomsklub og æbleskiver, de ville have, det var heller ikke David Bowie på Brooklyn Museum. Men konfirmandundervisning, jazzgudstjeneste og fodboldkamp, blev det, som gav fangsten. Men tror vi, at vi kender vejen og bliver vi for skråsikre, så vælter vi, og vi må igen og igen falde igennem for så pludselig at få medvind og fangst.

At være sømandskirke eller udlandskirke er på en eller anden måde at være i disciplenes sted. Vi har som menighed og præst forladt trygheden

Disciplene er også dem, som til trods for, at de ikke kan genkende den opstandne Jesus tredje gang! igen og igen får overdraget ansvaret, får tildelt opgaven

i tillid til, at de kan magte den, også når der er bølger, og horisonten er uklar.

Sikke en tillidserklæring!

Og de klarede det jo, disciplene! Budskabet kom ud, så vi står her 2000 år efter ved søens bred og prøver at tage billeder, så det ligner, at min datter kan gå på vandet. Vi spiser Peters fisk på den lokale fiskerestaurant og alt sammen i lyset af de begivenheder, som tømrersønnen fra Nazaret var ophavsmand til.

Og vi klarer det jo! Får udlandskirkerne til at fungere med få penge, megen engagement og tid fra vores lokale menigheder, forbundet til Danmark og Folkekirken gennem præsten, menigheden, biskopperne, sekretariatet og repræsentantskabet i DSUK. Alt det kom op en eftermiddag ved søens bred i det hellige land.

Folkekirke i udlandet | www.dsuk.dk