NYT maj 2015

NYT FRA DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER NR. 2 • MAJ - JULI 2015 • 12. ÅRGANG

Per Stig Møller om

Kaj Munk Fokus på kirkelivet i

Argentina

Fælles forståelse for Sydslesvig

Anne E. Jensen og Mette Bock Folkekirken i udlandet | www.dsuk.dk

NYT | 1

SYNSPUNKT

Arbejdet i Danmark styrker kirkerne ude DSUK sender folkekirkepræster til udlandet.

Men DSUK forbinder også folkekirken med kirkerne i udlandet gennem danske menigheders aktive støtte og interesse for kirkerne i udlandet. Næsten halvdelen af alle menighedsråd bakker op om DSUK gennem medlemskab. Det er en vigtig støtte, som vi er glade for. Men vi så gerne, at endnu flere meldte sig.

Også gennem aktiviteter som landslodseddel, basarer og andre aktiviteter støttes kirken i udlandet hjemmefra. Det er båret af traditioner og engagement fra mange frivillige, ofte frivillige der har et personligt kendskab til sømandskirkerne og de andre kirker i udlandet.

Den formelle ramme for samarbejdet mellem kirkerne i udlandet og menighederne er stiftsbestyrelserne, der er stærkt repræsenteret i DSUKs repræsentantskab og i bestyrelsen.

Det understreger, at der politisk lægges vægt på forbindelsen mellem kirkerne i udlandet og kontakten til de danske menigheder.

Jeg har i foråret deltaget i en række årsmøder i stiftsbestyrelserne, og her har jeg set det engagement, der hjemmefra omgiver kirkerne i udlandet.

Det kan tage meget forskellige former.

Nogle steder er man meget knyttet til sømandskirkerne, måske fordi lokalsamfundet fra gammel tid var stærkt præget af søfarten.

Andre har fokus på bestemte storbymenigheder og arrangerer rejser og besøg.

Andre igen har en forkærlighed for kontakt med bestemte emigrantmenigheder.

NYT fra Danske Sømandsog Udlandskirker udkommer fire gange årligt og udgives af Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK Oplag | 7.500 eksemplarer ISSN 1603-6689

2 | NYT

Arbejdet er båret af ildsjæle, der lægger stor vægt på at støtte kirkerne i udlandet. Det betyder stærke bånd, og det kan vi bygge på.

Men vi skal sikre endnu større viden og interesse for DSUK i de danske menigheder.

Stiftsbestyrelserne vil gerne virke som ambassadører for DSUK, og vi har drøftet hvordan vi skaber større viden hjemme om kirkerne i udlandet.

Der skal fortælles mere bredt om arbejdet i kirkerne i udlandet. Og vi har mange, der gerne vil berette om deres erfaringer. Det er elementært spændende at høre om den anderledes virkelighed, man møder i udlandet.

Men der er også inspiration at hente. Det understreges tit, at vi kan lære af det store frivillige arbejde i kirkerne i udlandet, der er et grundvilkår for kirkens overlevelse.

Der skal ofte rejses rigtig mange penge til husleje, det kirkelige arbejde og andre aktiviteter. Og det bliver der. Det giver et engagement og en opbakning, som mange danske menigheder herhjemme godt kunne misunde.

Vi skal arbejde for, at der i folkekirken er en bred forståelse for betydningen af, at præsten følger med danskerne ud. Vi skal sikre, at der er fortalere for dette arbejde, og at der er vilje til også at bidrage økonomisk.

Her er arbejdet i stiftsbestyrelserne vigtigt, som navlestreng mellem folkekirken og DSUK.

Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

Redaktion Margith Pedersen, ansvarshavende redaktør Bo Nygaard Larsen, redaktør og layout Tlf | +45 4076 2151 E-mail | nyt@dsuk.dk

Annoncer Margareta Bærentzen E-mail | mab@dsuk.dk

Næste nummer Udkommer den 1. august Deadline er den 1. juni

Forsiden Anne E. Jensen og Mette Bock Foto | Rune Hansen

Girokonto 500-3660 Danske Bank Reg. nr: 4400 Konto: 4525 2100 49 IBAN nr. DK31 3000 0005 0036 60 SWIFT-BIC DABADKKK Danske Bank 44 00 45 25 2100 49 IBAN nr. DK 91 3000 45 25 21 00 49 DSUK Genbrug Silkeborg, Solrød www.dsuk.dk/genbrug

INDHOLD

10-12 Samtalen om Sydslesvig

Fotos | Rune Hansen, privat, , Kirsten Venø Knudsen , Bo Nygaard Larsen

De har det politiske arbejde og Sydslesvig til fælles.

På Folkemødet i år vil Mette Bock, Liberal Alliance og formand for Grænseforeningen, have en samtale med Anne E. Jensen, formand for DSUK. NYT har mødt dem på Christiansborg.

Sømandskonerne

8-9

De passer på den søfarendes familie, når han eller hun er på havet. NYT har mødt Charlotte Munk og Dominique Jacobsen fra Sømandskoneforeningen af 1976 til en snak om at være på land, når den anden halvdel er på havet.

Inspirationen i Edmonton

20-21

Det danske har det godt i Edmonton i Canada. Det skyldes ikke mindst byens danske kirke, hvor Carl-Gustav Christensen har været præst siden 2008. I dette interview fortæller han om at være dansk minoritetskirke i et land, der er præget af mange religioner og kulturer.

Generalsekretær Margith Pedersen | mp@dsuk.dk

Landssekretær Anders Friis Knudsen | afk@dsuk.dk

Formand Anne E. Jensen

Økonomichef Tommy Liechti | tl@dsuk.dk

Redaktør og informationsmedarbejder Bo Nygaard Larsen | nyt@dsuk.dk

Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

NYT | 3

SKÅNE

Fuld fart på det danske kirkeliv i Skåne Den Danske Kirke i Skåne er en af de nyeste kirker i DSUKs regi. På den anden side af Øresund gør præst Oluf Steinlein en stor - og frivillig indsats – for de omkring 35.000 danskere. NYT har besøgt ham.

Tekst og fotos | Bo Nygaard Larsen

4 | NYT

S

ådan mere i symbolsk betydning er han slået tilbage til start. Oluf Steinlein, præst ved Den Danske Kirke i Skåne, tager imod i Bunkeflo Strandkirke i Malmø.

Det var her, at områdets danske kirke reelt blev grundlagt tilbage i 2011 efter en tilfældig samtale mellem Oluf Steinlein og Berth Löndahl, der er præst ved Bunkeflo Kirke. »Han fortalte mig, at han havde omkring 20 danske dåb om året. Det fik mig til at tænke på, at der måtte være basis for en reel dansk kirke herovre, og så gik det stærkt,« siger Oluf Steinlein.

Med hjælp fra Berth Löndahl fik han lov til at bruge Lockarps Kirke, der ligger uden for Malmø, og med støtte fra DSUK var han klar til at begynde et decideret dansk kirkearbejde i Skåne.

Det første arrangement var juleaftensgudstjenesten i 2011. Den fik en del omtale i de lokale svenske medier, og med et ganske pænt fremmøde blev Oluf Steinlein bekræftet i, at han havde fat i noget. »Danskerne herovre har brug for hinanden, og både det kulturelle og det sociale betyder meget. Jeg ved godt, at der er dem, der siger, at vi jo bare kan

køre over Øresundsbroen for at komme til Danmark, men så enkelt er det ikke.

Danskerne i Skåne har jo deres liv her.

Mange har deres arbejde jer, og deres børn går i svenske børneinstitutioner og skoler. Derfor har de også behov for, at deres danske netværk og kirke er i deres nærhed. Præcis som alle andre danskere ude i verden,« siger Oluf Steinlein.

Det gode naboskab Vi sidder i et mødelokale i Bunkeflo Strandkirke. Her har Oluf Steinlein stadig sin gang, og her føler han sig hjemme. »Jeg er meget benovet over den gode modtagelse, vi har fået i den svenske kirke. Der er en stor forståelse for, at der i Skåne også skal være en dansk kirke, og for mig som præst er det vigtigt at have andre præster at snakke med,« siger han.

De gode relationer har også betydet, at Den Danske Kirke i Skåne lejlighedsvis holder fællesgudstjeneste med en svensk præst. »Det er med til at styrke vores naboskab og de kirkelige relationer,« siger Oluf Steinlein og nævner økonomien som et tredje parameter. »Vi har aldrig betalt én eneste krone

SKÅNE

Oluf Steinlein er her fotografet ved stranden i Bunkeflo – med Øresundsbroen i baggrunden.

for at låne Lockarps Kirke. Uden den velvilje kunne vi aldrig komme i gang herovre,« siger han.

Snart farvel til Lockarps Hans ord falder i en blanding af glæde og vemod. I de senere år har den svenske kirke været presset på både økonomi og medlemstal.

Det har betydet, at en række kirker især på landet er blevet lukket og sat til salg. Nu er turen så kommet til Lockarps Kirke, der har fået sat et prisskilt på én svensk krone. »Sålænge kirken ikke er solgt, kan vi blive ved med at låne den. Vi kan naturligvis også købe den, for én krone skal vi nok kunne finde,« griner Oluf Steinlein og fortsætter: »Men det er ikke kun et spørgsmål om selve købet. En bygning skal også vedligeholdes, og kirken i Lockarps har ingen mødelokale. Og det er afgørende, da vi også har brug for

et sted at afholde mere kulturelle arrangementer.« En dag vil tiden i Lockarps Kirke være forbi. Oluf Steinlein vælger at se det som en ny mulighed fremfor en forhindring for de omkring 35.000 danskere, der bor i Skåne. »Vi har virkelig fuld fart på herovre vores få midler taget i betragtning. Især har vi godt fat i børnefamilierne. Det mærker vi for eksempel til fastelavn, hvor vi fylder kirken med omkring 150 deltagere til gudstjeneste og tøndeslagning. Det fortæller noget om vores eksistensberettigelse,« siger Oluf Steinlein.

Han er selv 72 år, er tidligere valgmenighedspræst i Danmark, og så arbejder han ganske frivilligt i Skåne. »Jeg giver gerne mit bidrag til kirken, men det er klart, at jeg ikke kan blive ved. Men jeg er overbevist om, at Den Danske Kirke i Skåne kun vil vokse i de kommende år,« siger Oluf Steinlein.

Lockarps Kirke udenfor Malmø er centrum for Det Danske Kirkeliv i Skåne. Kirkearbejdet begyndte i 2011, og efter nogle år alene har OLuf Steinlein nu fået et kirkeråd bag sig. »Det betyder meget, at vi har et kirkeråd. Det gør, at der er flere til at tage ansvar, for det er jo en kirke, der skal bæres af menigheden selv,« siger præst Oluf Steinlein. | www.dsuk.dk/skaane

NYT | 5

MENIGHEDSRÅD

Bjarne Hansen og Naima Simring foran den gamle landsbykirke i Jersie.

Siden 2004 har Jersie Menighedsråd været medlem af DSUK. Samtidig er den lokale menighedspleje med til at drive DSUK Genbrug i Solrød. Vi har besøgt sognet.

Tekst og fotos | Bo Nygaard Larsen

Det er godt, at DSUK er derude

S

-togslinje E kører forbi bare 50 meter fra Jersie Sognegård ved Solrød. Snuden er vendt mod København cirka 35 kilometer nordpå, og derfra er der forbindelse til resten af verden. Det lyder måske lidt simpelt, men for Naima Simring og Bjarne Hansen er det et udtryk for, at Jersie Sogn er en del af noget større – også i en folkekirkelig sammenhæng.

De to er henholdsvis formand for og kasserer i Jersie Menighedsråd, der siden 2004 har været medlem af DSUK. »Det er kun ganske naturligt, at vi er medlem af DSUK. Vi er ikke kun kirke her i sognet eller en del af folkekirken i Danmark, for vi vedkender os at være en del af den danske kirke over hele verden,« siger Naima Simring.

Det er Bjarne Hansen enig i. »Det er godt, at DSUK er derude. De danske sømands- og udlandskirker gør en stor indsats for danskerne ude i verden, og det er derfor vigtigt, at vi fra den hjemlige folkekirkes side bakker op om arbejdet,« siger han.

Succes med genbrugsbutikken Bjarne Hansen ved, hvad han snakker om. Han er også kasserer i Jersie-Solrød 6 | NYT

Menighedspleje, der sammen med DSUK driver DSUK Genbrug i Solrød. »Der kommer en del kunder i butikken, der har en eller anden god oplevelse med en af de danske sømands- og udlandskirker ude i verden. Måske de selv har været der, eller så har de en datter eller en søn, der har. Det er dejligt at få den slags tilkendegivelser,« siger han og fortsætter: »Og dem, der ikke ved, hvad DSUK er, spørger til det. Det giver så anledning til, at vi kan få en god snak og fortælle om det arbejde, der foregår ude i kirkerne.« Også for de omkring 25 frivillige, der arbejder på skift i butikken, har det stor betydning med forbindelsen til DSUK. »Det er klart, at ikke alle frivillige til at begynde med ved, hvad DSUK er. Men efterhånden får de et godt indblik i organisationen, og på den måde er DSUK en del af deres sociale samvær,« siger Bjarne Hansen.

Menighedsrådet er ikke direkte involveret i genbrugsbutikken. Men rådet stiller lokaler til rådighed for møder og det tøj, der ikke skal sælges her og nu.

Og det er kun naturligt, mener Naima Simring. »I menighedsrådet er vi meget glade

DSUK Genbrug i Solrød.

for det arbejde, som menighedsplejen laver. Deres arbejde gør, at vi i sognet kan hjælpe de sognebørn, for hvem midlerne er små,« siger hun.

Genbrugsbutikken er et eksemple på, hvordan man lokalt kan give en konkret hånd til DSUK, og Naima Simring opfordrer da også andre menighedsråd til at melde sig ind i DSUK. »På den måde får man gjort det tydeligt, at der er en forbindelse mellem de danske kirker herhjemme og dem ude i verden. Jeg kender selv folk, der har haft glæde af at bruge kirkerne, og deres oplevelser fortæller jeg gerne videre,« siger Naima Simring. | www.dsuk.dk/menighedsråd

MENIGHEDSRÅD

Tommy Liechti Foto | Rune Hansen

»Sognene i folkekirken har en central placering og er en vigtig del af DSUKs bagland gennem de medlemskaber, som flere og flere menighedsråd tegner.« Det siger Tommy Liechti, der er administrations- og økonomichef i DSUK. Han mener, at et menighedsråds medlemskab af DSUK ikke kun er symbolsk. »DSUK har brug for den folkelige opbakning, menighedsrådenes engagement er udtryk for. Det betyder meget for de danske kirker ude i verden, at de har støtte i Danmark. Det giver dem en viden om, at de ikke arbejder alene,« siger Tommy Liechti.

Det koster det om året Kr. 500,- for sogne under 1000 folkekirkemedlemmer Kr. 1.200 for sogne mellem 1001 og 5000 folkekirkemedlemmer Kr 1.800 for sogne med over 5001 folkekirkemedlemmer

Lovgrundlaget Menighedsrådenes mulighed for at melde sig ind i DSUK er lovfæstet i Lov om Folkekirkens økonomi § 2, nr. 6, som giver mulighed for at ’afholde udgifter vedrørende den kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet’ Indmeldte sogne råder over en stemme ved stiftsårsmødet, hvor medlemmer af DSUKs repræsentantskab vælges. Medlemskab inkluderer bladet NYT - mindre sogne op til tre blade og store sogne op til fem blade. | Bo

Never get lost

Ny kampagne sætter fokus på DSUK og de unge

| www.dsuk.dk/unge Han kender DSUK bedre end så mange andre unge. Kristian Sørensen er tidligere assistent ved De Danske Sømandskirke i Rotterdam og har i den senere tid været rundt i landet for at fortælle om sine oplevelser.

Nu er han også frontfigur i DSUKs nye kampagne, der er målrettet studerende på landets uddannelsessteder. Never get lost hedder kampagnen og udtrykker, at unge, der rejser ud, aldrig skal føle sig længere væk end den nærmeste danske kirke.

Kampagnen består af en plakat, der er sendt ud til uddannelsesstederne, og en en lille film. Filmen kan findes på DSUKs hjemmeside og på YouTube.

Du kan også scanne koden ovenfor for at se med. | Bo

Foto | Rune Hansen

Menighedsrådene er en vigtig del af DSUKs bagland

Få besøg i dit sogn I DSUK kommer vi gerne ud til landets sogne for at fortælle om vores ungdomsarbejde verden over.

Kontakt vores sekretaiat for yderligere info.

NYT | 7

Bag om | Sømandskoneforeningen af 1976

De passer på de søfarendes familier De fylder ikke så meget i antal. Men de er der, og de gør et stort stykke arbejde for ægtefæller og kærester til landets søfarende.

NYT har mødt Charlotte Munk og Dominique Jacobsen fra Sømandskoneforeningen af 1976.

Tekst og fotos | Bo Nygaard Larsen

8 | NYT

SØMANDSKONEFORENINGEN AF 1976

Også for mænd Charlotte Munk og Dominique Jacobsen står her på havnen i Odense. De er henholdsvis tidligere og nuværende formand for Sømandskoneforeningen af 1976. »Ja, navnet er lidt langt og gammeldags. Men hver gang, vi har drøftet en ændring, er det ikke blevet til noget. Men det er vigtigt at sige, at vi også er til for de mænd, hvis ægtefælle eller kæreste sejler,« siger Dominique Jacobsen. | www.soemandskoner.dk - eller find dem på facebook

V

andet i Odense Havn klukker stille. Charlotte Munk og Dominique Jacobsen går hen til en forladt fiskekutter og spejder derud, hvor havnen møder det noget større vand. Det er derude på søen et sted, at deres bedre halvdele arbejder. De er sømænd, og Charlotte Munk og Dominique Jacobsen er sømandskoner. Det er sådan, de omtaler sig selv, og det er som sådan, at de kender hinanden.

De er begge involveret i Sømandskoneforeningen af 1976 med Charlotte Munk som tidligere formand og Dominique Jacobsen som den nuværende. »Sømandskoneforeningen gør et stort arbejde for de søfarendes familier. For vi ægtefæller og kærester betyder det, at vi har et netværk, hvor vi kan tale om fælles problemer, udfordringer og muligheder,« siger Charlotte Munk.

Ikke et 8-16-job Det er Dominique Jacobsen enig i. »Det er noget specielt at være gift eller være kæreste med en sømand. Det er jo ikke et 8-16-job, og hvis man ikke lever i det, forstår man ikke, hvad det vil sige. Men det gør vi i vores forening, og på den måde kan vi tale med hinanden uden fordomme og uvidenhed,« siger Dominique Jacobsen og fortsætter: »Det er også lettere for børnene. Når de er sammen med andre børn af søfolk, behøver de ikke forklare så meget, som

de ellers gør. Børn af søfolk ved godt, at deres mor eller far har et arbejde, der ikke er som de fleste andres. Når de så er sammen med hinanden, oplever de et større fællesskab.«

Et unikt netværk Dermed har hun sagt, hvad Sømandskoneforeningen af 1976 også er: en forening, der er optaget af trivslen for de søfarendes familier. »Vi plejer at sige til de søfarende, at vi er den forening, der passer på din familie, mens du er væk. Det giver dem en tryghed, når de ved, at der er nogle herhjemme, der bekymrer sig om dem, de holder af,« siger Dominique Jacobsen.

Selv har hun og hendes kæreste, Réne Hansen, ingen børn. Men det ser hun så som en mulighed for at hjælpe dem i foreningen, der har. »Vi har en intern SMS-service, hvor vi skriver rundt til hinanden om alt muligt.

Og hvis nogle mangler én til at passe børn, springer jeg gerne til, hvis det ellers passer ind i min kalender,« siger hun.

Dominique Jacobsen arbejder som projektmedarbejder på det kommende supersygehus i Odense, og fra sit hjem i Svendborg prøver hun at holde styr på foreningens mange aktiviteter. »Vi er en forening med et højt aktivitetsniveau, og vi laver mange sociale arrangementer sammen. Det er vigtigt for sammenholdet og for, at ingen skal føle, at de er alene, når deres ægtefælle eller

kæreste er ude at sejle,« siger Dominique Jacobsen.

Den lille forening Sømandskoneforeningen af 1976 er en lille forening. Blot 120 medlemmer har den, og selvom medlemstallet har været stabilt i mange år, ønsker de begge en tilgang. »Vi kan sagtens være flere, og vi gør, hvad vi kan for at udbrede kendskabet til vores eksistens. Men det kræver også, at folk kan se, at vi gør en forskel for dem,« siger Charlotte Munk.

Hun taler af erfaring. Hendes mand, Kim Munk, har altid sejlet, men det var først, da de i 2000 flyttede fra Nordjylland til Vejle, at hun meldte sig ind. »I Nordjylland havde jeg mine venner, og jeg havde ingen grund til at være medlem af Sømandskoneforeningen. Men da jeg kom til Vejle, måtte jeg begynde forfra, og så meldte jeg mig ind. Og det har jeg ikke fortrudt, for nogle af mine allerbedste venner har jeg, fordi min mand er sømand,« siger Charlotte Munk, der ejer sin egen grafiske virksomhed.

Også Dominique Jacobsen har fundet mange af sine venner i foreningen. »Vi er en blandet landhandel med stor aldersspredning. Men det er kun positivt.

De unge hjælper de ældre med at opsætte deres iPhone, og de ældre fortæller så de yngre, hvordan de laver det bedste brød. Det er helt fantastisk,« siger Dominique Jacobsen.

NYT | 9

”

Interview | Anne E. Jensen og Mette Bock

Vi har en fælles interesse for dansk kirkeliv i udlandet

De har en fælles interesse for at styrke det danske mindretal i Sydslesvig. DSUKs formand, Anne E. Jensen, og Mette Bock, kirkeordfører for Liberal Alliance og formand for Grænseforeningen, har mødt hinanden til en snak om dansk kirke, mindretal og identitet. Fredag den 12. juni sætter de hinanden stævne på Folkemødet på Bornholm.

Tekst | Bo Nygaard Larsen Fotos | Rune Hansen 10 | NYT

ANNE + METTE

Skole og kirke er noget, der hænger tæt sammen i Sydslesvig, og derfor er det vigtigt, at vi i Grænseforeningen også tænker kirken med.

G

angene på Christiansborg emmer af liv denne onsdag middag.

Det gør det sådan set altid, men i en tid, hvor et folketingsvalg kan blive udskrevet når som helst – og måske er det, når denne artikel bliver læst – er der ekstra meget på spil.

I ét virvar løber politikere, embedsfolk og journalister hinanden på dørene til korridorsnak og almindeligt politisk arbejde.

Ude på ridebanen, der er det eneste tilbage fra det oprindelige slot, går det mere stille for sig. Her holder blandt andre partiet Liberal Alliance til, og et af de første kontorer på den smalle gang tilhører Mette Bock.

Hun er kirkeordfører for Liberal Alliance og formand for Grænseforeningen.

Det er i sidstnævnte egenskab, at hun denne dag tager imod DSUKs formand, Anne E. Jensen. De to vil på Folkemødet, der finder sted på Bornholm 11.-14. juni, sætte hinanden stævne til en snak om de danske kirker i udlandet, ikke mindst i Sydslesvig. »Der er ingen tvivl om, at Grænseforeningen og DSUK har meget til fælles.

Begge organisationer arbejder for at sikre gode forhold for danskere i udlandet, og for Grænseforeningen gælder det naturligvis Sydslesvig,« siger Mette Bock.

Den betragtning er Anne E. Jensen enig i. »Hvor Grænseforeningen arbejder med

”

Mette Bock

hele mindretalsproblematikken, er DSUKs arbejde koncentreret om Dansk Kirke i Sydslesvig. Men på den anden side fletter tingene så meget ind i hinanden, at det er svært at skelne. Kirkerne arbejder tæt sammen med de danske institutioner, skoler og det kulturelle arbejde, og derfor bliver vi nødt til at se vores indsats som en helhed. Og her vil det være oplagt med et øget samarbejde med Grænseforeningen,« siger Anne E. Jensen.

Mette Bock nikker: »Skole og kirke er noget, der hænger tæt sammen i Sydslesvig, og derfor er det vigtigt, at vi i Grænseforeningen også tænker kirken med,« siger Mette Bock.

Som et eksempel peger hun på, at Grænseforeningen har ydet økonomisk støtte til den nye dansk-tyske salmebog, der udkommer senere på året. »Jeg er imponeret over den måde, man laver kirke på i Sydslesvig. For eksempel ved at have skolestue og kirke i samme rum. Det giver en god dynamik og er med til at styrke det frivillige arbejde,« siger Mette Bock.

Bekymret for udviklingen Omvendt er hun også bekymret for kirkens udvikling. »Jeg er bekymret for kirkens medlemstal. Jeg hører, at flere melder sig ind i kirken op til for eksempel barnets konfirmation, og når den er overstået, melder man sig ud igen. Det er ikke en holdbar løsning, men desværre udtrykker det en ændring i tiden. Tidligere tog man hele den danske pakke, så når man gik i dansk skole, kom man også i den danske

kirke. Sådan er det ikke mere, og derfor må man indstille sig på at lave kirke på en anden måde,« siger Mette Bock, der mener, at problemet ikke kun er et rent kirkeligt. »Erkendelsen af at vi har et mindretal er rystende lav. Her på Christiansborg er det stadig tabu at tale om støtten til Sydslesvig, men på et tidspunkt vil man spørge, hvorfor vi gør det. Men den store udfordring ligger hos mindretallet selv. Vi kan herfra give dem nogle midler, men hvordan de vil indrette sig i hverdagen, må de selv finde ud af,« siger Mette Bock.

Mindretallets styrke Fra 1999 til 2014 var Anne E. Jensen medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Her var hun særligt optaget af forholdet for de europæiske mindretal. Hun mener, at det danske mindretal i Sydslesvig står stærkt, fordi der fra politisk side i både Danmark og Tyskland har været forståelse for at skabe de nødvendige rammer. »Tidligere hørte man om folk, der ikke talte på tværs af nationaliteterne. Der blev skelnet skarpt mellem, om man var dansk eller tysk. Det er vi heldigvis kommet over nu, og det fortæller, at der er en fredelig sameksistens, og det er et udtryk for, at man er integreret med hinanden. Det skyldes, at der er kommet en accept af og respekt for hinanden, og at vi giver hinanden lov til at tale eget sprog og gå i egne skoler, og at man kan dyrke sin egen kultur. I for eksempel Ungarn har vi desværre en anden sitiuation, NYT | 11

ANNE + METTE

Anne E. Jensen og Mette Bock i deres samtale på Christiansborg.

fordi man her taler fjendskabet op. Det er en tikkende bombe, og selvom vi ikke kan sammenligne med Sydslesvig, viser det, hvor tynd huden er, når det kommer til stykket. Der skal ikke meget til, før såret springer op igen,« siger Anne E. Jensen.

Den vurdering er Mette Bock enig i.

I år er det 60 år siden, at den såkaldte København-Bonn-erklæring blev vedtaget for at sikre det danske mindretal i Sydslesvig. »Det er politik, når det bliver til kunst.

Man lavede ikke en aftale på ét stykke papir, men på to, hvor de to lande forpligter sig selv og ikke hinanden. Det var genialt, fordi det stadig giver mindretallet mulighed for netop at være mindretal,« siger Mette Bock.

Den store forskel Hun skifter kasket for et øjeblik og går ind i samtalen som politiker. Mette Bock har gennem årene fulgt arbejdet i de danske sømands- og udlandskirker, og hun mener, at det arbejder, der foregår er vigtigt. »Jeg har altid opfattet de danske sømands- og sømandskirker som et socialt 12 | NYT

mødested. Det er klart, at når man som dansker flytter ud, har man behov for at reflektere mere over, hvor man selv kommer fra. Og i den henseende får det kirkelige også en betydning, for kirkerne derude gør en stor forskel for danskerne,« siger hun.

De danske sømands- og udlandskirker bliver ofte opfattet som folkekirken i udlandet, og for Mette Bock kan kirkerne da også inspirere den hjemlige folkekirke. »De danske kirker ude i verden – og i Sydslesvig – er præget af en stor frivillighed. Det betyder, at mange flere er involveret i det kirkelige arbejde. Det er ikke et spørgsmål om økonomi, men et spørgsmål om, at så mange som muligt føler, at det også er deres kirke, og at de har et medejerskab. Det kan folkekirken lære af,« siger Mette Bock og fortsætter: »Man kan ikke helt sammenligne den kirkelige situation i Danmark med den, der er i udlandet. Men jeg ser gerne, at de danske sømands- og udlandskirker og Dansk Kirke i Sydslesvig bliver bedre til at fortælle, hvordan man også kan være kirke. Det vil give en nuance i debatten,« siger Mette Bock.

På Folkemødet Fredag den 12. juni kl. 13.00 vil Anne E. Jensen og Mette Bock møde hinanden i en samtale på Folkemødet på Bornholm. Det sker i folkekirkens telt.

Håndslag på samarbejde Grænseforeningen og DSUK vil nu på uformelt plan sætte sig sammen og drøfte, hvordan det danske mindretal i Sydslesvig kan blive styrket – og ikke mindst om at øge kendskabet til mindretallet. I første omgang er der aftalt at afholde et uformelt møde – og gerne i Sydslesvig.

Grænseforeningen Grænseforeningen blev grundlagt umiddelbart efter Genforeningen i 1920. Foreningen ønsker gennem folkeoplysende aktiviteter at fastholde opbakningen til det danske mindretals kulturelle arbejde i Sydslesvig. I dag har Grænseforeningen cirka 14.000 medlemmer fordelt på 70 aktive lokalforeninger i hele Danmark. | www.graenseforeningen.dk

SLESVIG

Nogle gange stiller vi telefonen om til hinanden

”

Det er bedre at være sammen i stedet for hver for sig. Sidste år kom Slesvig og Omegns Danske Menighed til verden som følge af en fusion mellem tre menigheder. NYT har besøgt den nye menigheds to præster, Bo Nicolaisen og Christian Ulrich Terp.

Bo Nicolaisen og Christian Ulrich Terp foran den danske kirke i Slesvigbydelen Frederiksberg.

Tekst og foto | Bo Nygaard Larsen

T

onen er let, latteren er høj og de indbyrdes kommentarer er mange.

Bo Nicolaisen og Christian Ulrich Terp er det nye makkerpar i Slesvig og Omegns Danske Menighed.

En menighed, der blev dannet den 1. januar sidste år som følge af en fusion mellem de danske menigheder SlesvigFrederiksberg, Slesvig-Ansgar og den lille menighed Treja vest for byen. »Det giver helt nye muligheder for vores menighedsliv. Før var vi én lille og to store menigheder, men nu er vi én stor.

Det betyder, at vi nu er én fælles dansk kirke her i Slesvig,« siger Christian Ulrich Terp.

Stadig i en indkøringsfase Han har været præst i byen siden 1991, og indtil fusionen var han kun tilknyttet den danske menighed i bydelen Frederiksberg. I november sidste år blev Bo Nico-

laisen ansat som byens anden præst og bor i det tidligere Ansgar Sogn. »Vi er stadig i en indkøringsfase. Der er en del, som ikke helt har forstået, at de ikke længere tilhører menigheden i Frederiksberg, Ansgar eller Treja, men den fælles menighed. Men vi gør, hvad vi kan, for at fortælle dem det,« siger Bo Nicolaisen og fortsætter: »Ja, der sker nogle gange det, at vi omstiller vores telefoner til hinanden. På den måde lærer vi menigheden, at vi ikke er to præster i tre menigheder, men to præster i den samme menighed, og at vi derfor er ligestillet.« Af samme grund er der ikke parallelle gudstjenester i de to danske kirker i Slesvig hver søndag. »Hvis vi fastholder, at der fortsat skal være gudstjeneste i de to kirker i Slesvig hver søndag, ændrer vi ikke menighedens vaner. Derfor må den skiftevis køre

fra Frederiksberg til Ansgar og omvendt,« siger Christian Ulrich Terp.

Satser på de unge Den nye stormenighed har 690 medlemmer. Det svarer til cirka ti procent af samtlige medlemmer af Dansk Kirke i Sydslesvig. En del af synergieffekten vil Slesvig og Omegns Danske Menighed blandt andet bruge på en øget indsats overfor børn og unge, og derfor er Bo Nicolaisen ansat som børne- og ungdomspræst på halv tid: »Vi har lavet en plan for, hvordan vi vil nå de forskellige målgrupper fra 0 til 18 år. Kirken skal være til stede hele tiden, og på den måde får børnene og de unge et naturligt forhold til det at være dansk kirke i Sydslesvig. Det er et positivt arbejde, der lover godt for fremtiden,« siger Bo Nicolaisen.

NYT | 13

PER STIG MØLLER

Kaj Munk står stadig stærkere Interview med Per Stig Møller, der er aktuel med en ny bog om digterpræsten Tekst | Bo Nygaard Larsen Foto | Scanpix

O

m nogen kan han sin Kaj Munk. Per Stig Møller, tidligere minister i flere regeringer, er landets største kender af den danske digterpræst, der blev likvideret af nazisterne den 4. januar 1944.

Her i 75-året for den danske besættelse og 70-året for befrielsen er Per Stig Møller aktuel med en ny bog om Kaj Munk.

Aldrig skal Danmark dø. Kaj Munks avisdigte 1940 og censuren hedder den, og den er baseret på de avisdigte, som Kaj Munk skrev i Berlingske Aftenavis i 1940. »Jeg ser disse digte, som jeg ser på hans øvrige produktion. Det vil sige både godt og mindre godt. Men de vidner om tiden og hans tidlige ulydighed,« siger Per Stig Møller til NYT.

Man skal ikke skulke Det var netop Kaj Munks offentlige kamp mod den tyske besættelsesmagt, der kostede ham livet.

Men ifølge Per Stig Møller kunne Kaj Munk ikke have gjort det anderledes, hvis han skulle være tro mod sine egne idealer. »Kaj Munk har skrevet, at det er lige så slemt at være passiv i det gode som at være aktiv i det onde. Han mente med 14 | NYT

Jesus som eksempel, at man ikke skulle skulke. Disse grundholdninger gjorde, at han sagde fra og gjorde det højt. Men først til sidst blev han klar over, at risikoen for hans fremfærd ikke var fængsel, men døden,« siger Per Stig Møller.

Imod samarbejdspolitikken Kaj Munk var på mange måder sin egen.

Han var imod enhver form for ismer og ideologier, og kun én gang stemte han ved et folketingsvalg. Det var i 1943, hvor han opfordrede alle til at stemme på Dansk Samling – det eneste parti, der var imod regeringens samarbejde med nazisterne.

Men selv om han ikke stemte, gav han sin mening til kende på andre måder. I 1936 skrev han teaterstykket Sejren som en protest mod Mussolini, og to år senere skrev han Han sidder ved Smeltediglen, der gik imod jødeforfølgelserne.

Nogle mener, at Kaj Munk var for urealitisk i sin kamp imod samarbejdspolitikken, men for Per Stig Møller begyndte hans oprør længe før besættelsen den 9. april 1940. »Men under besættelsen lagde samarbejdspolitikken navn til for meget, der skadede Danmark. Uden den modstand og opsætsighed, som blandt andre Kaj Munk opfordrede til, var Danmark ikke i

1945 blevet anerkendt som allieret,« siger Per Stig Møller.

I 2000 udgav han bogen Munk – en gedigen biografi på 680 sider – og som stadig står som det væsentligste bidrag til historien bag digterpræsten. Men Per Stig Møller bliver alrig færdig med sit ikon. »Det er som forsker, jeg finder det nye, som er vigtigt at fremdrage for at få det virkelige billede af Munk og af tiden,« siger han og pointerer, at Kaj Munk står stadig stærkere. »Det skyldes, at vi i dag har mødt nye trusler og angreb. Her i 2015 kan vi lære af Kaj Munk, at den, der lægger sig halvt ned, kommer til at ligge helt ned. At der er værdier, man skal gøre sig klart og forsvare,« siger Per Stig Møller.

Per Stig Møller | Aldrig skal Danmark dø.

Kaj Munks avisdigte 1940 og censuren 136 sider. Kr. 199,95. Kristeligt Dagblads Forlag.

På www.dsuk-butik.dk kan du købe et udvalg af bøger fra Bibelselskabet Troværdighed Ærlighed Tryghed

Bestil nyt katalog med uforglemmelige oplevelser Skal du rejse ud eller hjem?

Få hjælp til en god rejseoplevelse og favorable priser 2015

Tlf. 8723 1230 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk

7592 2022

Uforglemmelige oplevelser!

book et foredrag DSUK har en række foredragsholdere, der kommer ud til sognene for at fortælle om dansk kirkeliv i udlandet.

Konfirmander, ældreeftermiddag, sogneaften.

Se vores foredragsliste på

www.dsuk.dk/foredrag

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE KYSTSKIPPER SKIBSFØRER SÆTTESKIPPER

EFTERUDDANNELSE SPECIALKURSER

Ellenet 10 5960 Marstal Tlf. 6253 1075 E-mail: marnav@marnav.dk www.marnav.dk

NYT | 15

LANDS- OG REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Velkommen til DSUKs landsog repræsentantskabsmøde

Nyborg Strand Foto Scanpix

Lørdag den 22. august kl. 10.00-17.30 på Nyborg Strand Dagens program Kl. 10.00 Ankomst/registrering af medlemmer af repræsentantskabet – udlevering af stemmekort, navneskilte mm.

Kl. 10.30 Landsmødet åbnes. Velkomst ved Anne E. Jensen, formand for Danske Sømands- og Udlandskirker. Morgensang og andagt v. biskop Peter Skov-Jakobsen, København Kl. 10.50 Tema: DSUKs arbejde i Danmark.

I forbindelse med etableringen af DSUK i 2004 blev en direkte forbindelse mellem folkekirken på lokalt plan og sømandsog udlandskirkerne defineret.

Gennem menighedsrådenes medlemskaber af DSUK og en stiftsstruktur i hvert af de 10 danske stifter blev muligheden

16 | NYT

skabt for et nyt bagland. I 2014 var 874 menighedsråd medlemmer af DSUK. Hvordan kan der skabes en dynamisk forbindelse mellem de danske sømands- og udlandskirker og den danske folkekirke?

Hvordan kan et aktivt hjemmearbejde blive til støtte for arbejdet i udlandskirkerne – og hvordan kan forbindelsen mellem sogne ude og hjemme styrkes?

Oplæg Dynamik i hjemmearbejdet – hvad skal der til? Ved Carsten Bøgh Pedersen, provst, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd og tidligere formand for DSUKs stiftsbestyrelse i Aalborg Stift.

Sådan gør andre. Ved Gunvor Wibroe, projektleder i Folkekirkens Nødhjælp.

Gruppedrøftelser Opsamling Kl. 13.00 Frokost Kl. 14.00 Repræsentantskabsmøde Kl. 15.30 Kaffepause Kl. 15.45 Repræsentantskabsmøde, fortsat Kl. 17.30 Afslutning på landsmødet

LANDS- OG REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Tilmeld dig her Her kan du tilmelde dig Danske Sømands- og Udlandskirkers lands- og repræsentantskabsmøde lørdag den 22. august 2015.

Lands- og repræsentantskabsmødet er åbent for alle. Man kan deltage helt eller delvist i mødet.

Tilmelding via www.dsuk-butik.dk eller klip nedenstående ud og send til:

Gunvor Wibroe Foto | Frederiksberg Kommune

Danske Sømands- og Udlandskirker, Smallegade 47, 2000 Frederiksberg inden torsdag den 30. juli.

Dagsorden for repræsentantskabsmødet 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for det forgangende år 3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab 4. Indkomne forslag 5. Godkendelse af handlingsplan for kommende år og rammebudget 6. Valg af formand samt øvrige medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 7. Valg af statsautoriseret revisor 8. Eventuelt

Fornavn(e)

q

Kr. 254,- for frokost inkl. én øl / vand samt eftermiddagskaffe.

Vedr. punkt 4: Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal jf. vedtægterne være formanden i hænde senest 6 uger før repræsentantskabsmødet, det vil sige senest lørdag den 11. juli.

Forslag sendes til formanden, Danske Sømandsog Udlandskirker, Smallegade 47, 2000 Frederiksberg, e-mail kontor@dsuk.dk.

Bestyrelsen fremlægger forslag til nye vedtægter – forslaget kan hentes på dsuk.dk/landsmøde.

q

Medlem af repræsentantskabet (valgt af en af DSUKs kirker,

Vedr. punkt 6: På valg er bestyrelsesmedlemmerne Kirsten Termøhlen, Vence, Frankrig (villig til genvalg) og Rikke Aagaard Nielsen, Mesinge (ønsker ikke genvalg).

Forslag til kandidater til bestyrelsen skal være formanden i hænde senest seks uger før mødet, det vil sige senest lørdag den 11. juli og være underskrevet af mindst 6 repræsentantskabsmedlemmer eller være fremsat af bestyrelsen.

Liste over repræsentantskabets medlemmer kan ses på www.dsuk.dk/landsmøde.

Efternavn Adresse Postnr./by Tlf Ønsker at deltage i følgende

udpeget af organisation eller valgt i et stift) Kr. 125,- for frokost inkl. én øl/vand samt eftermiddagskaffe.

q

Ønsker værelse mellem den 21. og 22. august

q

Dobbeltværelse (523,- kr.)

q

Enkeltværelse (748,- kr.)

Betaling foregår således

q

Sendt pr. giro 500 3660

q

Overført til konto 4400 - 4525210049

NYT | 17

MINIPRÆDIKEN

I kirken kan vi høre modersmålet

DSUK søger ny præst til Berlin Stillingen som præst for den danske menighed i Berlin er ledig til besættelse fra den 1. september 2015 – eller snarest derefter.

Vi søger en præst, som blandt andet Tekst | Mogens Bering Rasmussen, præst, Den Danske Kirke, Bruxelles Foto | Privat

Velkommen til remoulade Danmark Velkommen til ligeglade Danmark Velkommen til roulade-flade ekstrablade smørmade Danmark Da vi i foråret skulle have visitats ved den tilsynsførende biskop for Den Danske Kirke i Bruxelles, besøgte vi 4. sekundær i den danske sektion på Europaskolen i Uccle. Dansktimen bød på oplæsning af elevernes egne digte om danskhed. Det var et flot arbejde, der blev præsenteret med forskellige stilistiske greb, men også med hjerteblod.

Hvis vi havde forventet en sød, sentimental tale om danskhed, blev vi overraskede. Der var både rå og sjove fremlæggelser, der var fyldt af eftertænksomhed. Tankevækkende ord om at føle sig dansk uden nogensinde at have boet i Danmark. Om at kende halvdelen af danske traditioner og derfor være i tvivl om, hvorvidt man nu også er dansk, og om man nogensinde får det afklaret.

• er teologisk velfunderet og kan formidle evangeliet på en inspirerende og aktuel måde, så det relaterer sig til menighedens dagligdag • kan være en dynamisk og inspirerende præst • vil deltage i udvikling og fornyelse af kirkelivet i Den Danske Kirke i Berlin • har evne og vilje til samarbejde med menighedsråd og frivillige medarbejdere, de danske organisationer i Berlin og andre relevante samarbejdsparter Ansøgningsfristen udløber den 20. maj.

Se det fulde stillingsopslag på www.dsuk.dk.

Send dine brugte frimærker til DSUK

Ord, der indimellem rummede en vis sarkasme over remouladeDanmark, nok fordi verden bliver oplevet større. Ovenfor står indledningen til Viktors digt, der, ligesom flere af de andre elever, benyttede mad i eftersøgningen af identiteten.

Den Danske Kirke er dansk.

Her mødes vi og taler dansk. Her lytter vi til evangeliet på modersmålet. Og vi hører netop om, at vi må høre hjemme her, som dem, vi nu er. Gud ville give os mennesker et sted at høre til. Og det samlende bliver den kærlighed, vi møder i Jesus Kristus. Den mand, som kom mennesker i møde, så også vi kunne vide os genkendte, som vi er, på godt og ondt. Og elskede. »Min sjæl, hvad vil du mer?« Læs mere på bagsiden.

18 | NYT

Poul L. Nielsen

Erik Larsen,

Stenbjergvej 98

Madumvej 60B

9220 Aalborg Ø

2610 Rødovre

Tlf | 9813 7335

Tlf | 4491 6534

KIRKE+KULTUR

Litteraturen om Anden Verdenskrig fylder en del på markedet her i 75-året for besættelsen af Danmark og 70-året for befrielsen. Kim Malthe-Bruuns dagbog og breve fra krigen har rørt generationer, siden bogen første gang udkom i 1945. I anledning af 75-året for besættelsen er bogen nu genudgivet som paperback. Kim Malthe-Bruun blev henrettet af nazisterne den 6. april 1945 - få uger før krigens afslutning.

Med sine dagbogsoptegnelser fra livet på søen, breve til kæresten Hanne og den tunge afsked fra fængslet inden døden tegnede han et stærkt portræt af Danmark under besættelsen. | Bo

Thomas Harder | Besættelsen i billeder. Danmark 1940-45. 448 sider.

Kr. 499,95. Lindhardt og Ringhof.

Det er ikke for ingenting, at den tyske besættelse af Danmark 1940-45 bliver kaldt for de fem forbandede år. Livet var hårdt, og dagligdagen håbløs. Nogle kæmpede på tyskernes side, andre satte livet på spil – og tabte det – for deres elskede fædrelands skyld.

I denne bog har Thomas Harder samlet flere end 500 fotos og plakater, herunder en del, der ikke tidligere har været offentliggjort. På den måde får vi serveret besættelsens gru råt for usødet.

Virker billederne for voldsomme, er de en kærkommen lære i, hvordan det var at stå midt i det dengang. Besættelsen i billeder er en oplagt gave – ikke mindst til dig selv. | Bo

Rifbjergs sidste

Kim Malthe-Bruun | Kim. Dagbog og breve

Den 4. april døde Klaus Rifbjerg – Danmarks mest betydningsfulde forfatter i årtier. Fem dage efter, på 75-års-dagen for Danmarks besættelse, udkom hans sidste bog, Besat. Den består af ti fortællinger, der på hver sin måde har med besættelsen af Danmark at gøre.

Klaus Rifbjerg nåede at skrive 150 bøger (ja, 150), og hos flere anmeldere placerer Besat sig på deres private Top 20 over Rifbjergs forfatterskab. | Bo

1941-1945 222 sider. Kr. 129,-. Kristeligt Dagblads Forlag.

Klaus Rifbjerg | Besat. Fortællinger. 176 sider.

Kr. 249,95. Gyldendal.

Rørth rører

Charlotte Rørth | Jeg mødte Jesus. Bekendelser fra en modvillig troende.

189 sider. Kr. 249,95.

Informations Forlag.

Det er ikke alle, der har mødt Jesus. Men det har journalisten Charlotte Rørth. I denne personlige bog fortæller hun om, hvordan hun en dag i Spanien så Jesus – og om, hvordan hun af frygt for at blive til grin kun fortalte det til sine allernærmeste. Charlotte Rørth skriver godt og overbevisende, og bogen har med god grund toppet landets bestsellerlister. Det skyldes også, at det er en modig bog. I Danmark er det tabu at blotlægge sin tro, som hun gør det her. Men troen har hun, og med den flytter hun ikke bare bjerge, men også hele synet på, hvordan man kan praktisere sin tro. Jeg mødte Jesus er god at have med i sin rejsebagage - eller på natbordet. | Bo

Jacob Kronika | Berlins Undergang. 318 sider. kr. 199.95. Lindhardt og Ringhof.

Journalisten Jacob Kronika var korrespondent i Berlin, blandt andre for Flensborg Avis, under Anden Verdenskrig og boede i byen under hele krigen.

Berlins Undergang er hans fantastiske dagbogsoptegnelser fra de sidste dage og måneder i den sønderbombede by. Forfatteren og filosoffen Peter Tudvad, der bor i Berlin, har skrevet nyt forord til bogen. | Bo NYT | 19

EDMONTON

Den canadiske inspiration De danske sømands- og udlandskirker arbejder i lande, hvor andre kirker udgør flertallet. Hvad betyder det for de danske kirker? I en ny serie skriver vi om den inspiration, som DSUKs kirker får på det lokale sted. Denne gang med Carl-Gustav Christensen, der er præst ved Den Danske Kirke i Edmonton i Canada.

Tekst | Bo Nygaard Larsen Foto | Kirsten Venø Knudsen

D

et kan godt være, at bygningen vitterligt kun ligner en dansk middelalderkirke. Men i Edmonton i den canadiske delstat Alberta betyder det mindre. Det afgørende er, at den danske menigheds kirke netop leder tankerne hen på Danmark. »Selve kirkebygningen er et vigtigt symbol for os. Det samme er naturligvis Dannebrog, som bliver luftet på kirkens flagstænger ved kirkelige handlinger side om side med det canadiske flag Maple Leaf,« siger Carl-Gustav Christensen, der siden 2008 har været præst ved byens danske kirke.

I sig selv er det interessant. En stor del af menigheden taler nemlig ikke dansk, og derfor foregår det meste af det kirkelige arbejde på engelsk. Dog er to gudstjenester om måneden dansksprogede, ligesom gudstjenesterne juleaften og påskedag er det.

Men, forsikrer Carl-Gustav Christensen, interessen for det danske er stor. »Mange i menigheden er anden og tredje generation af danske indvandrere, og de vil ikke nøjes med at kommunikere med familien i Danmark på engelsk. Der20 | NYT

for modtager de danskundervisning her i kirken,« siger han.

De tre indvandringsbølger Den første store indvandringsbølge fra Danmark til Canada kom i slutningen af 1800-tallet, mens den næste kom i mellemkrigsårene. Det betød, at der rundt om i landet blev behov for danske kirker. I Edmonton blev den første danske gudstjeneste holdt i 1923, og efter nogle år med lånte kirker, fik menigheden sin egen kirke i 1930, Ansgar Danish Lutheran Church.

Efter Anden Verdenskrig kom den tredje store indvandringsbølge, hvor omkring 50.000 danskere søgte en ny tilværelse i Canada. I dag har omkring 170.000 canadiere danske rødder, og af dem har små 34.000 danske forældre.

Med så stor en koncentration af danskere opstod der hurtigt danske forsamlinger og foreninger. Nogle af dem er stadig aktive – også i Edmonton. Det gælder for eksempel Dansk Canadisk Forening, Dania, som kirken har et tæt samarbejde med. »Dania arrangerer to årlige fester med dansk smørrebrød, øl, snaps og dans. Til

jul står de bag en traditionel dansk juletræsfest med danske sanglege, hvor jeg med hjælp fra børnene genfortæller juleevangeliet,« siger Carl-Gustav Christensen og fortsætter: »Omkring midsommer er der campinglejr med Sankthansbål. Dania står sammen med de andre skandinaviske foreninger i byen bag den skandinaviske pavilliion på den årlige Heritage Festival, der fungerer som en udstilling og anerkendelse af de mange forskellige nationaliteter og kulturer, som er i Edmonton. I løbet af festivalens tre dage kommer der knap 400.000 besøgende.«

Den lille kirke i det store land Canada er et af de lande i verden, der har flest indvandrere og nationaliteter.

Det giver også et varieret kirkeliv, som Carl-Gustav Christensen bliver mindet om hver dag, når han sætter sig på sit kontor. »Fra skrivebordet kan jeg se tre kirker, hvoraf to ligger i samme vejkryds som Den Danske Kirke. Inden for én kilometers omkreds af vores kirker ligger der 12-15 kirker og religiøse bygninger, der repræsenterer lutherske, protestantiske,

Carl-Gustav Christensen foran Den Danske Kirke i Edmonton. Læs mere på www.ansgar.ca

karismastiske, katolske og ortodokse menigheder,« siger han.

Det giver kirken nogle udfordringer og muligheder, fordi den i modsætning til en sognekirke i Danmark altid vil være en mindretalskirke. »Ja, det er spændende og udfordrende.

Som dansk præst skal man lige vænne sig til at være en kirke blandt rigtigt mange andre kirker. Det er en lærerig oplevelse, at være en blandt mange tilbud. Vores styrke er vores danske identitet, og den er samtidigt så også vores svaghed, da den kan virke ekskluderende på folk, der ikke identificerer sig med det danske,« siger han.

Den danske forbindelse Men der er også en bagside. Den danske indvandring især til Edmonton er i dag stort set nul, og det betyder, at menigheden langsomt skrumper ind.

Alligevel er Carl-Gustav Christensen fortrøstningsfuld, fordi den danske forbindelse stadig er markant.

»Den danske forbindelse giver en rodfæstethed i en kultur og traditon, der er meget ældre, end man kan finde i Canada. Det giver en identitet og historie.

Denne forbindelse oplever vi bliver holdt i live i forbindelse med dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Den danske identitet og følelse af at være dansker kan endog være meget stærk, selvom man ikke nødvendigvist dyrker det danske i form af sprog, madkultur og forbindelse med danske slægtninge,« siger han.

Han lægger også sin optimisme i den store frivillighed, som også i dag præger kirkens arbejde. En afgørende ting, som kirken har lært af det canadiske samfund. »Helt fra kirkens begyndelse har man

der også har glæde af samarbejdet med de andre kirkesamfund. »Ansgar Danish Lutheran Church har et fint samarbejde med den Canadisk Evangelisk Lutherske Kirke. Ansgar Kirken er ikke officielt medlem, men modtager informationer og tilbud fra den canadiske søsterkirke. Jeg mødes regelmæssigt med mine canadiske kollegaer til et uformel konvent. Det betyder, at der er støtte og hjælp at hente,« siger Carl-Gustav Christensen og fortsætter: »I lokalområdet er samarbejdet med de lokale kirke mere af praktisk art end økumenisk art. Økumenien er der ikke overskud til i hverdagen. Den praktiske samarbjede går på at håndtere udfordrin-

jo vidst, at den frivillige indsats var nødvendigt. Ville man have en kirke, måtte man arbejde for det med enten sine hænder eller pengepung. Det den danske kirke også har lært er at anerkende de frivilliges indsats. Det er helt naturligt offentligt at rose enkeltpersoners frivillige arbejde,« siger Carl-Gustav Christensen,

gerne i at være lokaliseret i en ældre del af byen tæt på bymidten med de mange sociale problemer, der så følger med. I de sidste par år har der også været samarbejde med lokalområdet om byfornyelsesprojekter og at arrangerer events der viser og fejrer den mangfoldighed der findes i bydelen.« NYT | 21

ARGENTINA På gensyn | Der vinkes farvel og på gensyn foran Den Danske Kirke i San Cayetano.

Med venlig hilsen fra Argentina I begyndelsen af april var biskop Steens Skovsgaard og DSUKs generalsekretær Margith Pedersen på besøg i de fire danske menigheder i Argentina. Margith Pedersen skriver her om besøget, der havde fokus på fremtidens arbejde i det sydamerikanske land.

Tekst og fotos | Margith Pedersen

22 | NYT

B

esøget gjaldt alle menigheder fra Buenos Aires og til de tre sydlige menigheder: Tres Arroyos, Tandil og Necochea.

Fælles for menighederne er, at de er midt i en udvikling – over mange år - hvor de som dansk-argentinske menigheder må og skal finde nye veje, så de også kan være menigheder for de efterkommere, som ikke længere taler dansk og som lutherske kirker i det katolske Argentina.

Det er en proces med mange trin, hvor ikke mindst ansættelse af dansk-argentinske præster, der ikke taler dansk, har været afgørende – og fortsat er til diskussion.

For nogle er det en smertelig proces, når forbindelsen til Danmark ikke længere sker gennem en udsendt præst.

ARGENTINA

Nyt mindesnærke i Tres Arroyos | Den Danske Kirke i Tres Arroyos har fået et mindesmærke til markering af den danske tilstedeværelse i byen. Stenen har påskrift i runer og bærer citater af Søren Kierkegaard, Grundtvig og H. C. Andersen. På billedet er det Aldo Bidan, præst i menigheden og Eduardo Dam, der er formand for menighedsrådet.

Åbne døre i Buenos Aires For andre åbner der sig andre muligheder.

Buenos Aires Formanden for menighedsrådet ved Den Danske Kirke i Buenos Aires, Liliana Diskin de Caratozzolo, fortæller, at medlemstallet er gået fra 37 til cirka 100. Kirken er en dansk kirke, og mange danskere – danske studerende og danske turister og turistgrupper – kommer forbi kirken i St. Telmo.

Flere af de fastboende oplever en luthersk kirke som et fristed og en kirke for dem. Lilian taler dansk, men er ikke født i Danmark. Hun er gift med en argentiner – og lægger mange timer i kirken.

Hun siger, at man jo godt ved, at det er en dansk kirke. Der er ingen modsætning i at den åbner sig for andre – og det er afgørende for, at der fortsat er den danske kirke i St. Telmo.

Engang var kirken også sømandskirke, - men terminalerne, hvor de danske skibe anløber, er så langt væk, så det ikke er en mulighed –

og slet ikke, når der ikke er dansktalende præst. I tre år har der været danske volontører, som har kunnet modtage danskere og støttet aktiviteter for danskere i Buenos Aires, som ikke er emigranter, men bor i en kortere periode i Buenos Aires.

Tres Arroyos Mens vi kører fra Buenos Aires mod Tres Arroyos fortæller formanden for menigheden i Tres Arroyos, Eduardo Dam, om menighedens arbejde.

Efter at man har afviklet den gamle danske skole i Cascellares er der igen kommet orden på økonomien, omend det har kostet dyrt, og man måtte sælge jord for at redde menigheden.

Men nu er det tid til at komme videre. Der er helt aktuelle planer om at ville bygge kirke og forsamlingshus inde i byen. Kapellet, hvor menigheden har holdt gudstjenester gennem mange år, ligger uden for Tres Arroyos på kirkegården.

Det betyder, at der er langt fra kirken til et samlingssted for menigheden.

Den danske menighed i Buenos Aires deler præst med en anden menighed – af tysk oprindelse.

Sergio Lopez er argentiner og har været præst i snart fire år i menigheden. Han er en energisk mand, der udstråler energi og entusiasme for at være præst. Han vil gerne gøre kirken til et levende sted. Noget af det første, han gjorde, da han var blevet ansat som præst, var at overbevise menighedsrådet om, at døren ind til kirken skal stå åben, når der er gudstjeneste. Dermed kunne – og kan - forbipasserende se fra gaden og ind i kirken og opdage, at der fejres gudstjeneste og ovenikøbet føle, at de var inviteret indenfor.

Trods skepsis – og et par indvendinger om, at sådan gør man ikke i Danmark - blev dørene ind til kirken åbnet under gudstjenesten. Og med kirkens beliggenhed i St. Telmo - et turistområde og med megen beboelse omkring - blev kirkegangen hævet fra 10–15 til cirka 40 i gennemsnit. Sig ikke, at Åbent Hus er udansk.

Men måske kan det være koldt på visse tidspunkter af året med døren åben til gaden på de hjemlige breddegrader.

NYT | 23

ARGENTINA

Billedet til venstre | Der er masser af nytænkning i de de danske menigheder i Argentina. Det er kirken i San Cayetano et godt eksempel på. Kirken er fra 2003 og er en arkitektonisk perle. Kirkerummet bliver også brugt som menighedssal – og når det sker, bliver der sat mobile vægge op foran alteret. I kirken hænger et kirkeskib, som er bygget af Olaf Jørgensen fra Lolland. I 2013 rejste han og barnebarnet Nicolas til San Cayotano for at overbringe det til menigheden.

Billedet til højre | Aldo Bidan, præst i Den Danske Kirke i Tres Arroyos i samtale med biskop Steen Skovsgaard.

Menigheden har en vision og et ønske om i højere grad at åbne sig for lokalsamfundet. Den danske menighed holder gudstjenester på spansk og det meste foregår på spansk, så muligheden for at være udadvendt er til stede – og er sket gennem længere tid, blandt andet ved børneklubaktiviteter.

Menighedsrådet præsenterede et skitseprojekt for et kombineret kirke og forsamlingssted med spændende muligheder, såfremt der kan findes en grund – og i øvrigt den nødvendige økonomi.

Jeg fik et klart indtryk af, at når de sætter sig noget for, så er de også klar til at sætte vilje og arbejde ind på at nå målet.

Men de økonomiske vilkår er generelt i landet særdeles vanskelige.

Menighedsrådets fastsættelse af medlemsbidrag sker under hensyntagen til inflationen, således at det netop fastsatte bidrag på 1000 pesos pr. person stiger med 20 procent hvert kvartal.

Præsten, Aldo Bidan, var den første argentinske præst i en dansk-argentinsk menighed. Han har gennem et par år ønsket at gå på pension efter 42 år som præst i Tres Arroyos og gudstjenester flere andre steder i omegnen.

24 | NYT

Men det har endnu ikke været muligt at finde en anden præst – så han fortsætter lidt endnu.

Necochea Steen Lerfeldt har været præst i Necochea – også i 42 år. De seneste år er han fortsat som pensioneret præst, fordi det heller ikke her har været muligt at finde en anden præst.

Der er præstemangel i de lutherske menigheder i Argentina, og efter endt uddannelse er der en tidsmæssig klausul, før en præst kan søge til andre menigheder i eksempelvis de danske menigheder.

Så samtidig med at der uddannes færre præster, er det fælles uddannelsessted for en række protestantiske kirker i store vanskeligheder.

Derfor mødes DSUK også herfra af spørgsmål om en dansk præst igen. Det er ikke så enkelt: Der er kun en enkelt månedlig gudstjeneste på dansk – og alle forstår spansk.

Globaliseringen spiller en rolle, fordi mange unge tager til Danmark for at gå på højskole, lære dansk – og de fleste kommer tilbage igen med større bevidsthed om de danske rødder. Endelig er

det også et økonomisk spørgsmål, for en dansk præst ansat på lokale vilkår, er ikke en mulighed.

Besøget i Necochea gik både til San Cayetano, La Dulce og Necochea. Alle steder med en opdækning og en bespisning, som kræver sin kvinde!

Tandil I Tandil ligger den ældste dansk-argentinske menighed, og i 2016 kan den fejre 150-års-jubilæum.

Tandil er den største by i den sydlige Buenos Aires-provins. Alicia Larsen er formand – og meget aktiv. Her er en stor folkedanseforening som en del af kirkens aktiviteter.

Og Alicia leder en del af folkedansen.

Det er imponerende at se danske folkedanse danset af dansk-argentinere fra 3 år til meget voksne – med danske folkedansedragter og med alt, hvad der hører med. Det sker også andre steder i de danske menigheder, - og det er faktisk svært at forklare, at de gamle danske folkedanse i Danmark stort set er forbeholdt særlige folkedanseforeninger. Alicias familie er lige så aktive.

Der har indtil for få år siden været tre

ARGENTINA

Fællesmøde | Nogle gange om året afholder de fire danske menigheder i Argentina et fællesmøde. Det bliver kaldt Cointer-mødet. Her er repræsentanter samlet på det seneste møde i april.

Alicia Larsen og Martin Olesen i samtale.

Martins kamp mod spirituskørslen generationer i menighedsrådet, da Alicias mor og søn og Alicia samtidig var i menighedsrådet.

Fremtiden Fremtiden for de dansk-argentinske menigheder tilkommer det ikke DSUK eller nogen i Danmark at definere. Men det er et stort ønske i alle menigheder at have en levende og tæt forbindelse til DSUK og dermed til folkekirken – ja, til Danmark. Og denne forbindelse må og skal DSUK naturligvis støtte.

Det vil – som samtalerne i ugens løb viste – ikke være gennem udsendelse af præster fra Danmark.

Den tid er ved at være forbi.

Men der kan være så mange andre muligheder: venskabsforbindelser, udveksling af volontører, støtte til det fælles arbejde med danske liturgier og salmer på spansk, til organister – og meget mere. For ønsket om at holde fast i de danske rødder er stort, og også en vigtig del af de danske sømands- og udlandskirker.

Hvert år kommer en dansk foredragsholder på besøg i Argentina til de fem højskoledage. Det er et pust fra det land, som man kredser om i de mange fortællinger om forældre, bedsteforældre og olde-

forældre, som udvandrede.

Der er brug for levende forbindelser, - og også unge danskargentinere kommer til Danmark for at opdage deres rødder, lære noget dansk, gå på højskole – og måske studere eller arbejde. Nogle ønsker også fortsat muligheden for at kunne få dansk statsborgerskab, og nu, hvor det bliver muligt at få dobbelt statsborgerskab, er der nye muligheder i denne forbindelse.

Så ønsket om samspil, kontakt og fællesskab er levende og stærkt; – og der er ikke noget, der tyder på, det bliver mindre fremover.

Jeg har mange fortællinger med hjem i bagagen og erindringen.

Om familier, der rejste ud; nogle kom tilbage til Danmark. De fleste blev.

Forbindelsen til Danmark er for mange blevet en levende forbindelse og samspil med det danske, fordi det ikke længere tager seks uger med skib – men 14 timer fra Frankfurt til Buenos Aires.

Det er en forbindelse, som gør Danmark større – og jeg er igen blevet mindet om, at det også gør folkekirken større.

Han har fået en mission. I 2013 mistede Martin Olesen, præst ved Den Danske Kirke i Tandil, sin datter Josefina i en trafikulykke. Føreren af den bil, hun sad i, var påvirket af alkohol, og det kostede hende livet.

Spirituskørsel især blandt unge er et stort problem i Argentina. Her bliver der hver dag dræbt 20 mennesker som følge af spirituskørsel.

Derfor har Martin Olesen siden ulykken brugt en stor del af sin tid på at advare unge mod at blande alkohol og bilkørsel sammen.

Han rejser rundt på uddannelsesinsitutioner for at fortælle om sine egne erfaringer, og han står også til rådighed for andre efterladte.

Han tror så meget på vigtigheden af dette oplysningsarbejde, at han nu har opsagt sin stilling som præst med udgangen af 2016. Dermed afslutter han en æra på 18 år som dansk præst. | Bo

Martin Olesens kamp mod spirituskørsel har også vakt opsigt i de lokale medier i Argentina.

NYT | 25

Jorden rundt Bruxelles

Cannes

Der er en ekstra grund til at fejre Sankthans i år i Den Danske Kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke. Det sker tirsdag den 23. juni, og båltalen vil blive holdt af Margrethe Vestager (R), der er EUs konkurrencekommissær. Festen vil blive holdt i kirkens have, og naturligvis vil der være ægte bål. | www.dankirke.be

Billetterne er allerede revet væk, når Prinsgemalen onsdag den 23. september besøger Dansk Kirke i Sydfrankrig. Her vil han læse op af sine digte, mens kgl. operasanger Visti Hald, kgl. operasangerinde Gitta-Maria Sjöberg, pianist Ulrich Stærk og komponist Matti Borg vil stå for den musikalske underholdning. Konfericer er professor i musikpædagogik Inge Marstal Der er tale om et velgørenhedsarrangement til fordel for kirkens arbejde, og det sker i Holy Trinity Church i Cannes. | www.eglisedanoise.org

Sydney

Mijas

Newcastle

Lørdag den 30. maj lægger Den Danske Kirke i Sydney, Frederikskirken, hus til et skandinavisk marked i samarbejde med de stedlige svenske, norske, estiske og finske kirker. | www.danishchurch.org.au

De danske sømands- og udlandskirker er populære mål for mange danske kunstnere. Det gælder også koret Courage, der torsdag den 14. maj besøger Den Danske Kirke i Mijas, Margrethekirken. | www.margrethekirken.com

Søndag den 10. maj holder Den Danske Kirke i Newcastle mindegudstjeneste i St Nicholas Cathedral. I kirken er der et mindevindue til ære for de danske søfolk, der faldt under Anden Verdenskrig. | www.danskekirke-newcastle.co.uk

Luxembourg

Sydslesvig

Singapore

Kirkerådet under Dansk Kirke i Sydslesvig afholder søndag den 10. maj Kirkedagen 2015.

Det er en af de helt store oplevelser, der er i vente, når Verdensholdet fra DGI onsdag den 3. juni kommer til Luxembourg. De 28 gymnaster besøger fyrstendømmet som et led i deres store verdensturné, hvor de opfører showet ORBITA. | www.dankirke.lu 26 | NYT

Dagen begynder kl.10.00 med gudstjeneste i Gottorp Slotskirke med biskop Tine Lindhardt (billedet), Fyens Stift, som prædikant.

Efter gudstjenesten er der fællesspisning og årsmøde på A.P. Møller-Skolen. | www.www.dks-folkekirken.dk

Den Danske Sømandskirke i Singapore er, som navnet siger, ikke mindst til for de danske søfolk. Kirkens præst eller en anden medarbejder ved kirken besøger ofte de skibe, der anløber ø-statens store havn. Kirkens står også altid til rådighed med hjælp til mere praktiske problemer. | www.dkchurch.com

Jorden rundt

Tekster | Bo Nygaard Larsen Fotos | Colourbox, Kåre Gade, Scanpix/ Alberto E. Tamargo,

Berlin

Fyens Stift, DGI, Christian T. Jørgensen/EUP-Berlin

Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken, har fået doneret en ny altertavle af Erichsen Kunstfond. Den vil blive afsløret af ambassadør Per Poulsen-Hansen i forbindelse med gudstjenesten Kristi Himmelfartsdag den 14. maj.

Det er ikke første gang, at Erichsen Kunstfond tilgodeser Christianskirken. I september sidste år afslørede Dronning Margrethe et maleriet Sitting in a big Crown af Lars Nørgaard – skænket af selvsamme fond. »Maleriet pryder nu vores menighedssal til stor glæde for brugere af rummet, og den nye altertavle vil forhåbentligt ligeledes blive til glæde for menigheden,« siger kirkens netop fratrådte præst, Iben Vinther Nordestgaard. | www.christianskirken.de

Bo på K i London Går din sommerferie til London, kan du med fordel bo på Dansk KFUK, der er en del af DSUK. ’K’, som stedet bliver kaldt, tilbyder billigere gæsteværelse og familierum. Samtidig kan du få et unikt indblik i, hvad der bliver gjort for unge danskere i London.

Men skynd dig, for der er rift om sengepladserne. Kontakt K’s kontor for yderligere information | www.www.kfuk.co.uk

Mere London

Caroline Wosniacki er her i kamp mod Venus Williams ved Miami Open, der blev afviklet i marts i år.

New York

Den Danske Kirke i London, St Katharine’s trænger til en kærlig hånd, der samtidig skal forbedre kirkens faciliteter. Derfor har kirkerådet indledt et samarbejde med C.F. Møllers tegnestue, der har lavet tegningerne til en fornyet udgave af kirken. Der er tale om den mest omfattende renovering, siden Den Danske Kirke overtog bygningerne i 1952. Hvis arbejdet skal gå i gang, kræver det, at kirkens egne medlemmer også bidrager. Derfor har kirkerådet oprettet en byggefond til formålet. | www.danskekirke.org

Det gælder om at være kreativ, når man er en dansk sømandsog udlandskirke. Pengene, der skal sikre kirkelivet, kommer ikke af sig selv, og derfor bliver der i kirkerne tænkt anderledes. Det gælder også Den Danske Sømandskirke i New York, der i april havde sat donerede effekter til salg via en online auktion. Caroline Wozniacki, Danmarks bedste tennisspiller nogensinde, skænkede for eksempel en af sine ketchere – naturligvis med autograf. Den blev solgt for $320. EUs konkurrencekommissær Margrethe Vesterager donerede en hjemmestrikket elefant til auktionen – den gik for $2810, svarende til omkring 19.500 danske kroner. I alt indbragte auktionen $16.669, svarende til cirka 115.000 danske kroner. | www.dankirkeny.org NYT | 27

NAVNE

GLOBAL NAVNEGUIDE Tiltrædelser

Fratrædelser

Singapore Søren og Laila Sørensen, Viborg, tiltrådte den 1. maj som praktisk leder og juniorassistent ved sømandskirken i Singapore.

Berlin Iben Vinter Nordestgaard, præst ved Christianskirken i Berlin, fratrådte den 1. maj for at tiltræde stillingen som sognepræst ved Elsted Pastorat, Aarhus Stift.

Velkommen til jer. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker jer alt godt i Singapore.

Til venstre | Laila og Søren Sørensen er nye ansigter ved Den Danske Sømandskirke i Singapore. Til højre | Iben Vinther Nordestgaard er fratrådt sin stilling som præst ved Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken. Fotos | Privat, Bo Nygaard Larsen.

Søfolkene har fået deres egen klub i Rotterdam

D

et er godt at sejle. Men det er også godt at komme i land. Især hvis man lægger til kaj i Rotterdam. Tidligere på årets åbnede Handelsflådens Velfærdsråd Danish Government Seamen’s Service — en klub for alle søfolk, der sejler under dansk flag.

Klubben er centralt beliggende i Rotterdamforstaden Brielle og er indrettet med blandt andet internet-café og tv-stue.

I klubben kan søfolkene slappe af i rolige omgivelser eller benytte byens muligheder for indkøb, gå i banken, sætte sig på en café eller bare slentre langs kanalen i en stille stund – væk fra skib og pligter.

Margith Pedersen, generalsekretær i DSUK, deltog ved åbningen, og hun glæder sig over klubbens muligheder. »I DSUK har vi altid haft et godt og tæt samarbejde med Handelsflådens Velfærdsråd. Vi ser derfor den nye klub som et godt supplement til vores sømandskirke i Rotterdam. Det afgørende er, at de søfarende ved, at der bliver taget hånd om dem, når de er i land. Og det er denne klub også et udtryk for,« siger Margith Pedersen.

Tekst | Bo Nygaard Larsen Foto | Margith Pedersen 28 | NYT

Hjertelig tak for en stor indsats i Berlin og held og lykke i det nye embede i Danmark.

KORT NYT

DSUK afholder igen minicafé Det er efterhånden blevet en stærk tradition, at DSUK afholder minicafé ved Helligåndskirken på Strøget i København. I år er ingen undtagelse. Her vil cafeen finde sted fra tirsdag den 7. til og med søndag den 12. juli. »Minicafeen har to formål. For det første at samle penge ind til DSUKs arbejde og for det andet at skabe en konkret aktivitet for de mange frivillige, der på en eller anden måde har deres gang i DSUK,« siger Anders Friis Knudsen, der er landssekretær i DSUK. Han fortsætter: »For dem betyder det meget, at de kan se synlige resulater af deres indsats.

Og så har vi det sjovt, når vi sælger lagkager, sandwiches, øl og sodavand.« Har du lyst til at være frivillig ved minicafeen, kan du kontakte Anders Friis Knudsen på e-mail afk@dsuk.dk. | Bo

Nu kan du støtte os med MobilePay

31 19 66 00 Hans Vestergaard Jensen, Marianne Gyldenkærne og Henrik Stubkjær foran Viborg Domkirke. Foto | Bo Nygaard Larsen

Gensynsglæde i Viborg Stift De store smil var fremme, da DSUKs stiftsbestyrelse i Viborg Stift søndag den 19. april afholdt årsmøde i Viborg.

Blandt de fremmødte var to tidligere præster i DSUK: Hans Vestergaard Jensen, tidligere Antwerpen, Hong Kong og Singapore, og Marianne Gyldenkærne, tidligere Valsbøl i Sydslesvig og Paris.

De to hørte deres biskop, Henrik Stubkjær, fortælle om sit møde med DSUK verden over. | Bo

Danske Sømands- og Udlandskirker www.dsuk.dk

NYT | 29

ADRESSER

Velkommen til vores kirker verden over

EUROPA BELGIEN

MALAGA ØST Montepino 19 C, Urb.

FRANKRIG

LUXEMBOURG

Las Palomas, 18.697 La Herradura, Spanien

NICE Association Eglise Danoise,

Fra november til april

154 Avenue de la Colle Villa 8,

www.danskeklub.dk

06800 Cagnes sur Mer, Frankrig, tlf +33 493 29 08 44

MIJAS Margrethekirken,

www.eglisedanoise.org

Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas, E-29649 Mijas Costa, tlf +34 952 58 74 81

BRUXELLES Den Danske Kirke, Vor

LUXEMBOURG Den Danske Kirke,

Frue Kirke, Rue Washington 27-29,

www.margrethekirken.com

28 rue Paul Wilwertz, L-2738 Lu-

B-1050 Bruxelles, Belgien,

xembourg, tlf +35 2 43 46 77

tlf +32 (0)2 660 93 34

SVERIGE

www.dankirke.lu

www.dankirke.be

GØTEBORG Dansk Koloni- og Sø-

ENGLAND HULL Danish Seamen’s Church, 104 Osborne Street, HU1 2PN

PARIS Frederikskirken, 17 rue Lord Byron, F-75008 Paris, tlf +33 142 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Hull, England, tlf +44 14 82 22 54 69

mandskirke, Thorild Wulffsgatan

SCHWEIZ

8, S-413 19 Gøteborg, tlf +46 31 82 23 09

GENÈVE Association Eglise

www.dkig.se

Danoise, 2, Ch. Taverny, CH-1218 Grand Saconnex, Gèneve, tlf +41

HOLLAND

22 798 80 18

TYSKLAND

www.dankirke-ch.com ROTTERDAM Deense Zeemanskerk, Coolhaven 1-7, 3015 GC,

BERLIN Christianskirken, Brienner

SPANIEN

Strasse 12, D-10713 Berlin, tlf +49 30

Rotterdam, tlf +31 10 476 40 16

873 44 30

www.kirken.nl

www.christianskirken.de

HAMBORG Benediktekirken, Dansk Sømandskirke, Ditmar Koel LONDON The Danish Church, 4 St Katharine’s Precinct, London NW1

Strasse 2, D-20459 Hamborg, tlf

MELLEMØSTEN

+49 40 37 13 00

4HH, tlf. 020 7935 7584 www.danskekirke.org

LONDON DANSK KFUK, 43 Maresfield Gardens, Hampstead NW3 5TF, GB-London, tlf +44 20 74 35 72 32 www.kfuk.co.uk

30 | NYT

www.dankirke.de

ISRAEL ALGECIRAS International Seaman’s

SYDSLESVIG 23 præster er her an-

JERUSALEM Danish Church,

Center, Av. Virgen Del Carmen

sat ved danske kriker og menighe-

Bar Kochba Str. 91/5, IL-97892

15,3, E-11201 Algeciras, tlf +34 956

der. Kirkekontoret, Wrangelstrasse

Jerusalem, tlf +972 2 5324254

632 664

14, D-24937 Flensborg, tlf +49 46

www.israel.dk

www.algeciras.dk

15 29 25 www.dks-folkekirken.dk

ADRESSER

Telefonen viser dig vej ...

Med telefonen i hånden, er du altid tæt på en af vores kirker. Gå ind på vores mobile hjemmeside, m.dsuk.dk, hvor du via Google Maps nemt kan finde den kirke, der er nærmest dig. Bemærk, at ikke alle adresser er indentiske med gudstjenestestedet. Besøg de enkelte kirkers hjemmesider for nærmere information. På www.dsuk.dk kan du også finde oplysninger om vores mindre menigheder, der kun lejlighedsvis afholder gudstjeneste.

ASIEN

OCEANIEN

HONG KONG + KINA

AUSTRALIEN

SYDAMERIKA GRIMSBY Danish Lutheran Church, 130 Main Street East, Grimsby, Ont.

ARGENTINA

L3M 1N8, tlf +1 905 945-8187 SYDNEY Danish Church, Frederiks-

www.grimsby.folkekirken.dk

kirken, 33-35 Hillcrest Road,

BUENOS AIRES Iglesia Dinamarquesa, Carlos Calvo 257, 1102-Bu-

Pennant Hills, NSW 1715, tlf +61 2

SURREY Danish Lutheran Church,

enos Aires, tlf +54 114 362 9154

99 80 82 23

»Granly«, 15144-92 A. Avenue,

www.iglesiadanesa.com.ar

www.danishchurch.org.au

Surrey, B.C. V3R 7A6, tlf +1 604 581-0628

NECOCHEA Iglesia Danesa,

www.granlychurch.ca

Calle 51-2966, 7630 Necochea

HONG KONG Danish Seamen’s

Pcia. De Buenos Aires, tlf +54 22

Church, 1/F. Mariners’ Club, 11

6243 1345

Middle Road, Kowloon, Hong Kong, tlf +852 2368 8261

NEW ZEALAND

www.soemandskirken.org DUNEDIN Danish Church, 18 Greenhill Ave, Wakari, Dunedin 9010,

MALAYSIA

New Zealand, tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

TORONTO Danish Lutheran Church, 72 Finch Ave. West, Toronto, Ont.

PELEPAS International Seamen’s

M2N 2H4, tlf +1 416 222 – 2494

Centre, Port of Tanjung Pelepas,

www.dlctoronto.on.ca

Johor, Malaysia

TANDIL Iglesia Danesa, Maipu 599

www.dkchurch.com VANCOUVER Danish Lutheran

SINGAPORE

7000 Tandil, tlf +54 2293 427 331

Church, 6010 Kincaid Street,

NORDAMERIKA CANADA CALGARY Sharon Danish Lutheran

Burnaby, B.C. V5G 4N3, tlf +1 604

TRES ARROYOS Iglesia Danesa

298 – 6112

Moreno 114, 7500 Tres Arroyos,

www.danishchurch.vancouver.

Pcia De Buenos Aires, tlf +54 2983

bc.ca

42 3310

USA

Church, 210 10 AVENUE NE, Cal-

SINGAPORE Danish Seamen’s Church, 10 Pender Road, Singapore 099171, tlf +65 62 74 63 44 www.dkchurch.com

gary, Alberta T2E 0W9, tlf +1 403

NEW YORK Danish Seamen’s Church,

712 3832

102, Willow Street, Brooklyn, NY

www. danishlutheranchurch.ca

11201-2202, tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

EDMONTON Danish Lutheran Church, »Ansgar«, 9554-108 A. Avenue, Edmonton, Alberta T5H 1C1, Canada, tlf +1 780 422-8777 www.ansgar.ca

NYT | 31

Magasinpost SMP ID-nummer 46653 Anne Egelund Jensen, lærer på Europaskolen i Bruxelles, har fået sine elever i 9. klasse til at skrive digte om danskheden. Tekst | Bo Nygaard Larsen Foto | Margith Pedersen

Unge danskere i Bruxelles skriver digte om danskhed Hvornår er man dansk? Det er et spørgsmål, der ikke bare optager den politiske debat, men også fylder meget blandt danskere i udlandet. Det gælder for eksempel de danske elever i 9. klasser, der går på Europaskolen i Bruxelles, Ecole Européenne de Bruxelles.

Sammen med deres lærer, Anne Egelund Jensen, har eleverne skrevet en række digte om det at være dansk. »Her på skolen havde jeg en dansk elev, der sagde, at man jo ikke bliver belgier af at bo i Belgien. Vi er danskere. Det gav mig så ideen til at lave et forløb om danskhed,« siger Anne Egelund Jensen, der tidligere har undervist efterkommere af indvandrere på Nørrebro i København.

Et resultat af arbejdet er digtene. De blev læst op, da DSUKs generalsektær Margith Pedersen og biskop Peter Skov-Jakobsen tidligere på året besøgte Europaskolen. »Det var en rigtig fin oplevelse at høre elevernes digte – morsomme, reflekterede, humoristiske og med bid,« siger Margith Pedersen, 32 | NYT

Danskhed kan jeg ikke kende Danskhed, hvor er du henne?

Dansk det er jeg nu kun halvt Dansk – halv fransk – halv.

Danskhed har jeg derhjemme Danskhed har fra hende Dansk dansk dansk Dansk er ikke som spansk Alexandre Er man dansk, hvis man bor i et land?

Er man dansk, hvis man er gift med en dansk mand?

Er man dansk, hvis man har kondisko?

Er man dansk, hvis man ejer en ko?

Er man dansk, hvis man kan lide lakrids?

Er man dansk, hvis man hedder Lis Edith | Læs alle digtene på www.dsuk.dk/danskedigte