Fællesskab også i døden Biskoppen og Lis Søndergaard Foto: Simon Kangas Larsen
Siden 1990 har danskere i Canada haft mulighed for at finde et sidste hvilested på urnegravpladsen Sunset Mindepark i Ontario. Og det ønsker en del, for 620 urner fra Winnipeg, Montreal, Illinois, Chicago og Alabama, foruden hele Ontario provinsen, har fundet vej til mindeparken. Siden etableringen er mindeparken udvidet til godt 4 km2, tilført et 5 tons tungt granit stenmonument fremstillet i Danmark samt et kapel med røde, danske teglsten. Herfra holder den danske præst i Toronto jævnligt mindehøjtideligheder. Mindeparken passes af frivillige seniorer, hvilket tillader fornuftige priser for en urnegravplads. Det er et smukt og fredfyldt sted, som besøges af mange fra hele Canada, fra USA og Danmark. Søren og Lis Søndergaard er aktive omkring både mindeparken, kirken
24 FÆLLESSKAB
og den danske forening. De emigrerede uafhængigt af hinanden i 1959 og 1961 fra hhv. Gjellerup og Aarhus, Søren for at overtage et job fra en ven og Lis for at besøge en onkel. De mødtes i Den Danske Kirkes ungdomsgruppe, og et par år efter blev de gift i kirken af pastor Overgaard Thomsen.
”620 urner har fundet vej til mindeparken” På spørgsmålet om det vigtige i et dansk sidste hvilested, svarer Søren Søndergaard med ordene, der også er at læse på mindestenen: Her fandt vi vort virke, her er vore hjem. Vi rejser dette minde, til minde om dem. Forud for mindeparken etableredes allerede i 1953 ”Sunset Villa Association” med formålet at bygge et alder-
domshjem for danske immigranter, og herfra kom både idéen om og også jorden til en urnegravplads. Biskop Marianne Gaarden har netop været på visitats hos de danske kirker i Canada, og i den forbindelse også besøgt Sunset Mindepark. Hun skriver om oplevelsen: ”Området minder mere om en kæmpestor skovkirkegård end en kirkegård med stier af perlesten, som vi kender fra kirkegårde i Danmark. Her i denne smukke oase, hvor der er masser af frisk luft, fuglesang, blomster og store træer, bliver danskerne bisat fra et lille kapel, og urnen sættes ind i en mur, hvorpå der er en mindeplade med navn på. I Canada bliver man sjældent begravet. Man bliver kremeret, og først derefter holdes bisættelsen med jordpåkastelse på urnen. Så er der tid til at samle familien, der ofte kommer langvejs fra.”
