KORT NYT
VANCOUVER Årets højdepunkter er de kirkelige handlinger! Mange familier kommer i årets løb for særligt at markere deres danske tilhørsforhold. Lille Jacob på billedet begyndte med at komme i kirke for første gang i foråret 2019 til sin egen barnedåb. Senere på sommeren havde han lært at gå og stavrede selv op ad kirkegulvet som brudesvend til sin onkels bryllup, og i november deltog lille Jacob i sin oldemors begravelse.
PARIS
Det betyder alverden for en familie at have et sted at gå hen, når både de glædelige og de svære stunder i livet skal markeres. Langt fra Danmark bliver kirken til ens udvidede familie, det bliver stedet, hvor man finder sit hjertehjem, et særligt Home Sweet Home.
I Paris fik vi i juni 2019 ny altertavle af Jesper Christiansen. Altertavlen hedder Skyggeflor - Getsemane Have, Det var en festlig dag med gudstjeneste og reception. H.K.H. Kronprinsesse Mary var med, og sammen med kunstneren, og fra DSUK formand, biskop og udlandsprovst, kastede de alle glans over vores store dag. GÖTEBORG Den bedste, største, herligste og gladeste begivenhed i 2019 var “Grisefesten”. Da sommeren gik på hæld, holdt vi klassisk dansk grisefest med helstegt pattegris og Mallorca-tema i haven hos Dansk Sømandskirke i Göteborg.
ØST FOR MÁLAGA I marts 2019 havde vi et ugelangt besøg fra Langelands Brassband, som seniorpræst Annalise Bager har samarbejdet med gennem mange år. 27 musikere, dirigent og leder rejste for egne midler til Solkysten, hvor de gav 2 koncerter under deres ophold
BRUXELLES For første gang blev det årlige julemarked henlagt til kirkens egne lokaler og vores skønne have. Markedet forløb denne gang over to dage, og vi havde 3-4.000 besøgende. Ambassadør Lars Bo Larsen åbnede markedet. TORONTO
BERLIN Christianskirken har mange traditioner. En af dem er den årlige jazzaften, hvor kirkens eget husorkester Blue Closet Jazzband siden 1977 har spillet op, mens de mange gæster indtager det klassisk store kolde bord.
I samarbejde med den danske ambassade i Ottawa inviterede kirken i Toronto til valgaften i 2019. En aften om danskernes folketingsvalg. Blandt andet holdt ambassadøren et oplæg om den politiske situation i Danmark, og der var god tid til at netværke.
27
NYT februar 2020