NYT februar 2016

NYT FRA DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER NR. 1 • FEBRUAR - APRIL 2016 • 13. ÅRGANG

Sandi Toksvig

Storbritanniens berømte dansker DSUK på det lokale plan

Årsmøder i stifterne

Folkekirken i udlandet | www.dsuk.dk

NYT | 1

SYNSPUNKT

Hvor skal vi være kirke – og hvordan?

Danskerne rejser ud, og selv om DSUK sender danske præster til mange lande opstår der nye behov, hvor danskere og dansksindede i udlandet ønsker kirkelig betjening af en dansk folkekirkepræst.

For sømandskirkerne har det fra starten været en tradition, at kirkernes placering fulgte udviklingen i transportmønstrene, så man var der, hvor de danske skibe anløb i stort tal. Andre danske kirker i udlandet er startet på initiativ af danskerne i udlandet, der i fællesskab dannede et menighedsråd og skaffede pengene til en præst. Ofte er initiativet taget af præster, som tog ud og konstaterede et behov.

Indsatsen varierer med behovene og de økonomiske muligheder. Nogle steder er der fuldtidsansat præst og egen kirke, andre steder må man låne kirkebygninger og atter andre steder betjenes man af en rejsepræst.

Hvor vi skal være og hvordan er en opgave, som bestyrelsen skal tage ansvaret for. Det sker på grundlag af principper for beslutningsprocessen, når der skal tages stilling til den kirkelige betjening.

Det er nemlig ikke muligt at fastlægge firkantede kriterier for, hvornår DSUK sender en præst. For de grundlæggende vilkår i de forskellige lande varierer meget, og vi er nødt til at være fleksible.

Men selvfølgelig skal der være principper, så udviklingen ikke styres af ren tilfældighed, og så vi kan prioritere de økonomiske ressourcer.

Udgangspunktet er tilstedeværelsen af en tilstrækkelig stor gruppe af danskere,

NYT fra Danske Sømandsog Udlandskirker udkommer fire gange årligt og udgives af Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK Oplag | 7.300 eksemplarer ISSN 1603-6689

2 | NYT

”

demografisk sammensætning og interessen for kirkelig betjening bl.a. i form af konkrete henvendelser.

Det kan også være meldinger fra norske og svenske kirker, hvor der ikke er dansk kirke eller præst om samarbejde. DSUK undersøger forholdene, herunder de danske relationer, udvikling og fremtidsperspektiver. Nogle steder er en besøgstjeneste tilstrækkelig, andre steder viser sig hurtigt behov for mere fast betjening. Denne proces er baggrunden for at DSUK nu mere konkret undersøger mulighederne i Dubai. Her har DSUK frikøbt pastor Carl Bjarkam fra kirken i Sydfrankrig til at foretage en mere konkret undersøgelse af behovet. Udgangspunktet er at der er mange danske i området. Således har den norske præst i Dubai flere danske konfirmander end norske. Arbejdet I Dubai følges af en særlig følgegruppe under bestyrelsen.

I mere end 10 år har spørgsmålet om en dansk præst i Thailand været et tema i DSUK. Her er der mange danske og også sociale problemer, der kalder på en mere diakonal indsats. Bestyrelsen har nu nedsat en følgegruppe, der i første omgang evaluerer det forslag, som er udarbejdet med støtte fra Den folkekirkelige Udviklingsfond. Økonomien sætter grænser for aktiviteterne.

DSUK har en forpligtelse til at være til stede der, hvor danskerne er og kalder på en kirke.

Men vi skal også overveje hvordan, herunder om den digitale udvikling rummer nye muligheder, som vi kan benytte, gerne i tæt samarbejde med Folkekirken.

Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

Redaktion Margith Pedersen, ansvarshavende redaktør Bo Nygaard Larsen, redaktør og layout Tlf | +45 4076 2151 E-mail | nyt@dsuk.dk

Annoncer Margareta Bærentzen E-mail | mab@dsuk.dk

Næste nummer Udkommer den 1. maj Deadline er den 1. april

Tekst | Anne E. Jensen, formand, DSUK Foto | Rune Hansen

Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 Girokonto | 500-3660

Forsiden Sandi Toksvig Foto | BBC

DSUK Genbrug Silkeborg, Solrød www.dsuk.dk/genbrug

INDHOLD

22-23 Ruben og Flensborg Fjord

Fotos | LSebastian Iwersen, Bo Nygaard Larsen, privat

Ruben Fønsbo, præst for Den Danske Menighed i Lyksborg og Omegn i Sydslesvig, skriver her om Flensborg Fjord og kirkelivet i grænselandet.

Ny præst i Hong Kong

19

Anders Skaaning Andersen er ny sømandspræst i Hong Kong. Søndag den 24. januar blev han indsat.

Årsmøder i stifterne

16-17

Årets første måneder er lig med årsmøder i DSUKs stiftsbestyrelser. Det er en god anledning til at høre mere om dansk kirkeliv i udlandet. Ved mødet i Fyens Stift vil Marianne Gyldenkærne (billedet) tale. Hun er tidligere præst ved Den Danske Kirke i Paris.

Generalsekretær Margith Pedersen | mp@dsuk.dk

Landssekretær Anders Friis Knudsen | afk@dsuk.dk

Formand Anne E. Jensen

Økonomichef Tommy Liechti | tl@dsuk.dk

Redaktør og informationsmedarbejder Bo Nygaard Larsen | nyt@dsuk.dk

Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

NYT | 3

Online Danskundervisning Støttet af Undervisningsministeriet

Online Danskundervisning er udviklet særligt til danske børn i udlandet. Undervisningen er for jer, der ønsker, at jeres barn taler og skriver dansk på samme niveau som jævnaldrende børn i danske skoler.

Tilmeld dit barn på danes.dk/danskundervisning 4 | NYT

MENIGHEDSRÅD

Menighedsrådene er DSUKs naturlige bagland Det siger Inge Kjær Andersen, menighedsrådsformand og næstformand i DSUK

Tekst og foto | Bo Nygaard Larsen

D

e danske sømands- og udlandskirker er dybt forankret i de danske menighedsråd. Det siger Inge Kjær Andersen, der er menighedsrådsformand i Hans Egedes Sogn i Aalborg og næstformand i DSUK. »Man kan sige, at DSUKs tilhørsforhold til folkekirken bliver legitimeret i menighedsrådenes opbakning og dermed medlemskab. Populært sagt er DSUK folkekirken i udlandet, og derfor er det vigtigt, at vi også på sogneniveau har en stor forståelse for vores arbejde,« siger Inge Kjær Andersen.

Hun opfordrer derfor menighedsrådene til at melde sig ind i DSUK for på den måde at signalere, at dansk kirkeliv i udlandet også vedrører de hjemlige sogne. »Danskerne rejser som aldrig før, og der vil altid være sognebørn i udlandet. Mange af dem har brug for at komme et sted, hvor de kan fastholde forbindelsen til dansk kirke og kultur, og det er, hvad de får i de danske sømandsog udlandskirker,« siger Inge Kjær Andersen og fortsætter: »DSUK varetager på den måde det kirkelige arbejde for de hjemlige kirker, og derfor er det

naturligt, at bakker op. I kroner og ører koster et medlemskab ikke meget, men signalværdien er meget stor.«

Opbakningen betyder noget Hun glæder sig da også over, at der i øjeblikket er 854 menighedsråd, der er medlem af DSUK. »Det har stor betydning for kirkerne ude i verden, at de ved, at de har støtte hjemme i Danmark. Mange af vores kirker ligger flere tusinde kilometer væk, og derfor betyder det meget, at de ved, at de ikke er alene,« siger Inge Kjær Andersen, der også er medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd.

Hun erkender, at budgetterne er stramme i mange sogne, men omvendt ser hun en fordel i ikke at nedprioritere støtte til DSUKs kirker. »Man skal huske på, at vi er de eneste, der gør det, vi gør. Var vi der ikke, ville dansk kirkeliv i udlandet se meget anderledes ud, end det gør i dag. Det vil ikke være en fordel for nogen.

Tværtimod vil det kun gøre det værre for danskerne ude at komme til dansk gudstjeneste og deltager i de sociale arrangementer ved for eksempel jul og andre højtider,« siger Inge Kjær Andersen. | Bo

Det koster det Med et medlemsskab af DSUK er jeres menighedsråd med at støtte de danske sømands- og udlandskirker, der populær sagt er folkekirken i udlandet.

Tak for jeres støtte.

Et medlemskoster 500 kroner for sogne indtil 1.000 folkekirkemedlemmer.

1.200 kroner for sogne med mellem 1.001 og 5.000 folkekirkemedlemmer.

1.800 kroner for sogne med 5.001 eller flere folkekirkemedlemmer.

NYT | 5

HONG KONG

Ombord på den mægtige Edith Rugbrød, rundvisning og rigtig rare sømænd. Det er ingredienserne til en perfekt lørdag formiddag tilbragt på Edith Mærsk, hvor personalet fra Hong Kongs Sømandskirke kom helt ind i maskinrummet på den 398 meter lange E-båd.

Tekst | Signe Trier Simonsen, Dennis Boelt, Maria-Louize Helbo

6 | NYT

D

ing dong. Klokken i Danish Room meddelte kadetterne Kenny Kastrup og Henrik Kroghs ankomst i Danish Room den 19. september. Det blev til Pringleschips, kolde colaere, sludder og efterfølgende email-skriverier.

I starten af oktober lagde de kommende sømænd så igen til i havnen i Hong Kong, og nu var det deres tur til at invitere på mad og en tur bagom maskineriet – og ikke mindst livet – på Edith Mærsk.

Morgenmad med besætningen Klokken var 7, og kroppene søvnige, da vi parkerede VW’en uden for Edith Mærsk. Missende øjne fulgte den gule streg på bordeaux baggrund, og vi skrævede over ståldørtærskler, som var vi pensionister med dårlig ryg. Endelig nåede vi final destination: messen. Foran os udfoldede sig et overflødighedshorn af danske lækkerier og luften svirrede af vores modersmål.

HONG KONG

»Velkommen – godt I kunne få det til at passe,« lød det fra Kenny Kastrup og Henrik Krogh, som henviste til ugens korrespondance om Edith Mærsks skiftende ankomsttid. Seks danskere deriblandt kaptajn Regin Hansen og maskinchef Jens Bak fik os bænket, og rugbrødet blev taget imod med klapsalver, mens de sidste ugers levet liv blev endevendt.

Med maven fuld af yoghurt, BUKO ost og sort kaffe var depoterne klar til rundvisning. Første stop var broen, og her fik vi syn for, hvordan Edith Mærsk kan have 15.550 containere.

Skibet var nemlig ikke fyldt og lastlugerne taget af, og derfor kunne vi se de mange etager, som de står stablet i også under vandoverfladen. Kenny Kastrup og Henrik Krogh hjalp desuden Signe med at opklare, at der faktisk sidder mænd og styrer flytningen af containere – og nogle gange er de nødt til at flytte nogen, for at nå ned til den i nederste hjørne. Kenny Kastrup siger: »Du kan altid høre, hvis det er en, der ikke er så dygtig til at flytte containerne – for så buldrer det en del mere, når de læsses. Og det er rimelig irriterende, hvis du gerne vil sove efter en vagt.« Vi gik også ud på den del af broen, som ligger udenfor styrhuset og kaldes monkey island. Her kunne vi stå helt ude på kanten af skibet i 55 meters højde og kigge ned langs skibets yderside. En oplevelse som kan give den mest højdestærke kriller i maven.

Verdens længste aksel Varmen der slog os i møde, da vi bugserede den tunge hvide metaldør fri fra sit

leje, føltes som en glohed maveplasker. »Her er cirka 40 grader, og det kan være værre på en varm dag,« siger maskinchef Jens Bak, mens hans fødder hjemmevant smuttede ned af de stejle trapper – eller lejdere som de hedder på sømandslingo - som forbinder maskinens indre.

Så snart vi begyndte at bevæge os i maskinrummet, begyndte sveden sine rutsjebaner ned ad ryggen. Vi forstår derfor godt, at en sømand smider et par kilo, når han eller hun kommer til søs.

Jens Bak flankeret af kaptajn Regin Hansen fortalte løbende om det, vi så, mens de guidede os ind imellem stempler, tanke, generatorer, kompressorer, kedler og pumper.

Selvom triple-E skibene er de største, så har en E-båd en længere aksel på 105 meter. Derfor kan de også slå en hurtigere fart, selvom det i dag dog er mest afgørende at sejle økonomisk.

Alt på rette plads i pastel Visuelt er et maskinrum en modsætningsfyldt størrelse. Overalt er der bolte på størrelse med en knyttet næve og teknik, der for det utrænede øje virker fuldstændig uoverskuelig. Til gengæld er det meste holdt i pastelfarver som mintgrøn, blød rustorange og lysegul. Og alt er ryddet op.

Henrik Krogh siger: »Alt her har en plads og intet er med, hvis det kan undværes, for det skal kunne stå imod, hvis der kommer en storm.« Han suppleres af maskinchef Jens Bak, som fortæller om, hvordan en storm kan vende op og ned på et skib. Han tilføjer:

»Der er jo en grund til, at alle stole er bundet sammen og lamperne hænger for enden af et rør og ikke en løs ledning.« Udover en rundtur i maskinrummet fik vi også en tur i redningsbådene. Til sidste endte vi i skibets ene langside.

Det var ligesom en meget smal tunnel med rør hele vejen, og det gav virkelig en god fornemmelse af Edith Mærsks 398 meter. Som Kenny Kastrup sagde: »Du skal kun løbe 53 gange frem og tilbage – så har du løbet en halvmarathon.«

Hvor sømænd bor Kenny Kastrup og Henrik Krogh viste os også en anden side af Mærsks skibe – de private gemakker. Og der er langt fra de hængekøjer, vi alle har set på biograflærredet til sømændenes værelser. Alle har eget bad, skrivebord og seng Henrik Krogh siger: »Det er nødvendigt med sit eget rum, for det er i princippet det eneste sted på skibet, hvor du kan koble helt af og føle, at du ikke er på arbejde.« Udover egne værelser er der også vaskerum, tv-stue, fitnessrum og svømmepøl om bord.

Kenny Kastrup siger: »Ifølge konventionen MLC 2006 er et krav på alle internationale skibe, at der skal være en række faciliteter til sømændene, som de kan bruge i deres fritid – så det er vi selvfølgelig glade for.«

NYT | 7

LONDON

Store byggeplaner i Den Danske Kirke i London Den Danske Kirke i London står over for en gennemgribende renovering og ombygning.

Men kirken mangler penge til projektet.

Tekst og foto | Kåre Gade

M

ed et budget på godt 20 millioner danske kroner er renoveringen og udvidelsen af St Katharine’s en stor mundfuld for en menighed, som aldrig har haft mange penge.

Selvom donationerne allerede er begyndt at komme ind, og A.P. Møller Fonden generøst har tilbudt at betale halvdelen af projektet, er der mange, som spørger, om projektet er for ambitiøst. Måske kunne man have nøjedes med mindre, eller delt renoveringen op i etaper?

Det er en forståelig skepsis, og derfor har vi bedt nogle af kirkens ansatte, frivillige og beslutningstagere om at fortælle, hvorfor alle elementerne i ombygningen er nødvendige - og ikke mindst, hvordan ombygningen vil komme alle kirkens brugere til gavn. »Vi skal gribe ind, før facaden falder ned,« forklarer kirkerådsformand Dorte Bille Harding.

200 år gammel bygning St Katharine’s ligner en smuk og velholdt kirke. Hvorfor er der brug for en facaderenovering?

8 | NYT

»Kirken er bygget i mursten, der på facaden mod Regent’s Park er beklædt med limsten. Desværre er stenlaget usædvanligt tyndt, og efter 200 års vind og vejr er vand sivet ind, så nogle af de jernkramper, man brugte ved opsætning af stenlaget, er rustet. Rustent jern svulmer op og får hjørnerne af limstene til at brække af.

Desuden er der ved tidligere reparationer i 1960’erne brugt forkerte materialer som cement, der ikke er tilstrækkeligt fleksibelt og derfor sprækker og falder af,« siger Dorte Bille Harding.

Kirken er leaset af Crown Estate.

Hvorfor tager de sig ikke af den ydre vedligeholdelse? »Kirkens lease fra Crown Estate er forholdsvis billig i husleje, til gengæld står vi selv for al vedligeholdelse. Dette kan ikke ændres uden at genforhandle hele leasingaftalen, hvilket kirkens advokater fraråder på nuværende tidspunkt,« siger Dorte Bille Harding, der her forklarer, hvad der mere konkret skal gøres. »Alle løse dele er fjernet, så folk ikke risikerer at få sten i hovedet. Men inden for de næste par år skal de rustne kramper fjernes helt, og nye stykker limsten indsættes i små felter til at dække over hullerne. Cement vil blive erstattet af

originale materialer, der holder bedre,« siger hun og fortsætter: »Nedbrydningen af facaden accellererer, efterhånden som dele falder af eller fjernes med vilje - og giver lettere adgang for vand til at sive ind. Så der er ingen vej udenom en tilbundsgående reparation. Vi søger Heritage Lottery Fund og andre engelske fonde om midler til reparationerne, og håber at kunne gå igang med arbejdet i marts 2017.«

Bedre service med mere plads Forbedrede pladsforhold vil give overskud til bedre service, mener bestyrer Lone Sigurdsson »St Katharine’s er også alt muligt andet end en kirke. I sæsonen foregår der noget hver dag, og planlægningen er et puslespil, fordi lokalerne ikke giver mulighed for at have flere ting på samme tid.

Samtidig laver vi mad, driver købmandsforretning og holder bogudsalg - altsammen noget, der er meget pladskrævende. Op til julen og sommerbasaren har vi varer proppet ind i alle hjørner, selv i præsteboligen og den ejendom i Camden, hvor organisten og assistenterne bor,« siger Lone Sigurdsson og fortsætter: »Det er en opgave, der burde kunne

LONDON

s Den Danske Kirke i London står over for en større renovering og ombygning.

klares på en dag, men som tager en lille uge på grund af pladsforholdene. Kirkens eksistens er afhængig af, at vi tjener penge, og bedre plads vil gøre den opgave meget nemmere.

Vil gavne undervisningen Gode lokaler vil også gavne danskundervisningen. Det siger Anette Thorup, der er leder af Lørdagsskolen i kirken. »Lørdagsskolen bruger pladsen i Den Danske Kirke hver anden lørdag eftermiddag fra september til april. Det giver cirka 25 timers undervisning om året. Vi har 11 klasser med 122 elever fordelt på 22 lærere, og vores elever kan starte fra de er fire år gamle,« siger Anette Thorup og fortsætter: »De 122 elever undervises i alle rum i kirken pånær det forreste i churchhallen, som er forbeholdt forældre og mindre søskende. Men ellers bruger vi al den plads,

vi har, ikke kun de offentlige lokaler, men også bestyrerens køkken og præstens kontor, dagligstue, spisestue, entré og køkken.« Hun mener, at forbedrede lokaler også vil give en bedre undervisning. »Det vil give meget bedre vilkår for undervisningen og meget mere ro om den enkelte klasse. Som det er nu, er der flere klasser i hvert rum, fordi pladsforholdene ikke tillader andet. Desuden vil vi kunne engagere forældrene under undervisningen og indgå i en dialog med dem om, hvordan de kan styrke deres families sprogkundskaber derhjemme. For at lykkes med at lære dansk er vi meget afhængige af, at familien forsøger sig med det danske sprog derhjemme,« siger Anette Thorup.

gene for menigheden, siger næsteformand i kirkerådet Per Gullestrup Det er mange penge, der skal rejses.

Men vi mener, at det foreliggende projekt er fornuftigt i forhold til de forventede fremtidige behov. Man kan altid diskutere enkelt dele i projektet, men vi synes, der er fundet en god balance,« siger Per Gullestrup.

Kirken er leaset, og selvom der blot er 40 år tilbage af leasingperioden, mener Per Gullestrup, at investeringen er god. »Vi har et overordentlig godt lease hos Crown Estate, og derfor kan det bestemt godt betale sig at foretage en investering, som vi kan have glæde af i lang tid fremover,« siger Per Gullestrup. ı www.danskekirke.org

En fornuftig investering En samlet ombygning vil være til mindst NYT | 9

AKTUELT

Genbrug Mellem jul og nytår opstod der brand i en tilstødende bygning til DSUK Genbrug i Solrød. Branden gjorde, at genbrugsbutikken måtte lukke, og den vil ikke genåbne på samme adresse.

I stedet har DSUK været på udkig efter en tilsvarende beliggende. Den er nu fundet, og DSUK Genbrug vil genåbne på den anden side af Solrød Strandvej i lokaler, hvor Røde Kors tidligere har drevet en genbrugsbutik. »Det er meget glædeligt, at vi så kort tid efter branden har fundet nye lokaler. Nu glæder vi os til at indrette dem og komme i gang igen,« siger DSUKs landssekretær Anders Friis Knudsen. i | Bo

s Kim Andersen (V) er formand for Sydslesvigudvalget.

Tekst | Bo Nygaard Larsen Foto | Venstre

Danske pas måske på vej til danskere i Sydslesvig

D 11.000 DSUK fortsætter sin succes på Facebook. Nu følger snart 11.000 mennesker over hele verden vores arbejde. Dermed er Facebook DSUKs største medie, hvor vi hurtigt kan skrive om arbejdet i vores kirker.

Mange af DSUKs kirker har også deres egne Facebooksider, og derfor bliver størstedelen af indholdet her delt med DSUKs egen side. | Bo 10 | NYT

er er måske godt nyt på vej til danskerne i Sydslesvig. I hvert fald er Venstre positivt indstillet på at give danskerne syd for grænsen muligheden for også at få et dansk pas. »Regeringen har i et aktuelt udkast til en politisk aftale om præmisserne for erhvervelse af dansk statsborgerskab indføjet en passus, der lægger op til en nærmere undersøgelse af mulighederne for, at danske sydslesvigere lettere får adgang til dansk statsborgerskab,« siger Kim Andersen (V), der er formand for Sydslesvigudvalget og tidligere medlem af Folketinget.

Politisk opbakning I en artikel i Sydslesvig Magasin skriver han, at de politiske sonderinger peger på, at der er en bred politisk opbakning til spørgsmålet. »Danmarks forpligtelser over for det danske mindretal er formelt forankret i Sydslesvigloven. Med det udgangspunkt vil

det være helt naturligt at give de danske sydslesvigere, der ønsker det og opfylder kriterierne, adgang til dobbelt statsborgerskab. For det dansk-tyske grænselands vedkommende har den positive mellemfolkelige forståelse hen over grænsen, ikke mindst med afsæt i Bonn-København-erklæringerne fra 1955, fremmet anerkendelsen af mindretallene og deres ligestilling,« siger Kim Andersen og fortsætter: »Venstres udgangspunkt for at bakke op om det danske mindretals ønske er således ikke en forældet nationalpolitisk position vendt mod vore tyske venner, tværtimod.

I det dansk-tyske grænseland, burde det falde helt naturligt, at en person tilhørende et nationalt mindretal ud over at være statsborgerretligt tilknyttet sit bopælsland har mulighed for at få det statsborgerskab, der rummer og symboliserer vedkommendes.«

AKTUELT

BO NYGAARD LARSEN STOPPER SOM REDAKTØR Præst til Den danske Kirke i Schweiz En spændende udfordring i hjertet af Europa.

Danske Sømands- og Udlandskirker søger en aktiv, pensioneret præst til ulønnet tjeneste i Den danske Kirke i Schweiz med bopæl i Genève.

Forventet tiltrædelse 1. september 2016.

Det er håbet, at vi kan ansætte en præst, som vil påtage sig opgaven i 3 år, og helst længere. s Bo Nygaard Larsen foran Jersie Kirke, hvor hans hustru er sognepræst.

Foto | Casper Christoffersen

E

fter seks og et halvt års ansættelse stopper Bo Nygaard Larsen som redaktør i Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK. I stedet skal han fra den 1. februar 2016 arbejde på fuld tid som kommunikationsmedarbejder i Roskilde Stift, hvor han i en årrække har været ansat på deltid. »Det er meget vemodigt. Jeg har haft en særdeles god tid i DSUK med et spændende arbejde både i Danmark og i danske sømands- og udlandskirker verden over. Men det har også været en tid, hvor jeg har tjent to gode arbejdsgivere, og da muligheden opstod for at arbejde på fuld tid i Roskilde Stift, takkede jeg ja,« siger Bo Nygaard Larsen.

Margith Pedersen, generalsekretær i DSUK, udtaler: »Jeg må tage en sådan beslutning til efterretning, og forstår godt, at det kan være svært at dele arbejdslivet to steder, hvor der er mere end opgaver nok til fuld tid. Jeg glæder mig over den tid, Bo har været hos os. Han har på bedste vis deltaget i udviklingen af DSUKs arbejde og i at gøre sømands- og udlandskirkerne synlige. En stor tak til Bo

for de seks et halvt år, for sparring og masser af gode idéer. Jeg ønsker ham alt godt fremover.«

DSUK er i blodet Bo Nygaard Larsen blev ansat i DSUK i 2009 og har haft ansvaret for DSUKs kommunikation med bladet NYT, hjemmeside, de sociale medier, diverse publikationer og PR-materiale. »Det har været en spændende tid, hvor jeg sammen med gode kolleger har været med til at sætte DSUK på dagsordenen i det offentlige rum. Jeg har i kraft af mit arbejde fået gode relationer over hele verden, og dem vil jeg, sammen med kollegerne på sekretariatet på Frederiksberg, komme til at savne. Ikke mindst det tætte samarbejde med generalsekretær Margith Pedersen,« siger Bo Nygaard Larsen og fortsætter: »DSUK har været en del af min identitet i så mange år, at organisationen sidder langt inde under huden på mig. Jeg vil fortsat følge arbejdet tæt og med lige stor glæde.«

Forventninger til præst for de danske menigheder i Schweiz: Præsten forestår gudstjenester og andre kirkelige handlinger: • Genève: En gudstjeneste, som afholdes den 3. søndag i hver måned • Basel, Zürich og Bern: Der afholdes 3-4 årlige gudstjenester i disse byer (kirkekomitéerne tager sig af de praktiske forhold vedrørende afholdelse af gudstjenester).

• Præsten forestår andre kirkelige handlinger efter behov i hele landet.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 18. februar.

Se mere på www.dsuk.dk

NYT | 11

SANDI TOKSVIG

Sandi

Et interview om danskhed og kirke

Tekst | Kåre Gade Foto | BBC

d 12 | NYT

a jeg ankommer til hotellet i Mayfair i London, hvor jeg skal interviewe Sandi Toksvig, ser den polske receptionist forvirret på mig. »Hvad sagde du, vedkommende hed?« spørger han. »Sandi Toksvig, værelse 439,« gentager jeg.

Han leder. »Hvordan staver du det?« spørger han Jeg staver navnet. »Vi har ingen af det navn på værelse 439. Eller i det hele taget,« siger han. »Men hun skal optræde her i aften,« siger jeg. »Måske er hun på et andet hotel,« siger receptionisten.

»Hun skriver ellers tydeligt, at hun er her,« siger jeg.

Sådan fortsætter det i ti minutter, indtil det går op for mig, hvad der er galt: På den ene side tilhører Sandi Toksvig en liga af britiske berømtheder, som naturligvis har andre folk til at booke deres hotelværelser.

På den anden side er hun et fuldstændig ukendt navn blandt polske hotelarbejdere. Jeg overtaler receptionisten til at ringe til værelse 439 og spørge, om der er en Sandi Toksvig til stede. Det er der. »Din chauffør venter i receptionen,« siger receptionisten til hende.

Tre minutter senere dukker Sandi Toksvig op i

SANDI TOKSVIG

foyeren. Hun byder på kaffe og danskvand i baren og undskylder misforståelsen - på klingende dansk. Iført jeans, sweatshirt og sportssko ligner hun ikke en, der har sin jævnlige gang på det dyre Mayfair-hotel, men det har hun. »Jeg er her alt for ofte. De har en kæmpestor sal i kælderen, hvor der bliver afholdt kongresser og prisuddelinger og den slags. Så bliver jeg hyret til at underholde. Det er dødssygt, men det er et arbejde,« siger hun.

Claus Toksvigs datter Forfatteren, komikeren, skuespilleren og tv- og radioværten Sandi Toksvig er formentlig Storbritanniens mest populære dansker.

Hun er en berømthed i samme sværvægterklasse som Stephen Fry - en jævnaldrende ven og kollega, som hun i år afløser som vært for BBC’s populære tv-quiz QI. Selv har hun i ti år været vært for et andet BBC-program, Radio 4’s The News Quiz.

Men ligesom polske receptionister ikke kender Sandi Toksvig, er der også meget få danskere, der har hørt om hende.

Så meget desto mere paradoksalt, fordi alle danskere over 50 husker hendes far, Danmarks Radio-korrespondenten Claus Toksvig, der døde i 1988.

Men i virkeligheden er netop hendes kendte far årsag til, at hun har holdt Danmark fri af sin professionelle karriere, forklarer hun. »Jeg har altid undgået at lave ting i Danmark, fordi det var min fars domæne.

Jeg har haft flere tilbud og har altid takket nej. Men i 2014 blev mit teaterstykke Bully Boy opført i København - på engelsk. Jeg tog over til premieren og det føltes egentlig ok,« siger Sandi Toksvig. »En anden forklaring er, at jeg altid holder ferie i Danmark, og det er ganske rart at være anonym. I Storbritannien har jeg været kendt, siden jeg var 23,« siger hun.

Den kendte dansker Hvis Sandi Toksvig er en næsten ukendt brite i Danmark, er hun til gengæld en meget kendt dansker i Storbritannien.

Når hun medvirker i underholdningsprogrammer, refererer de andre medvirkende ofte til hendes danske rødder, som regel med en underliggende kærlig tone.

»Ja, de beundrer Danmark for mange ting, som jeg også er stolt af - tolerancen, kreativiteten og den æstetiske sans,« siger hun.

Hvor kendskabet til Danmark tidligere begrænsede sig til wienerbrød og H.C. Andersen, har de danske tv-seriers succes åbnet briternes øjne for andre sider af landet. »Jeg plejer at drille dem og sige, at underteksterne til Forbrydelsen er forkerte, og at det i virkeligheden er en romantisk komedie,« siger hun.

Dobbelt statsborger Sandi Toksvig har tre voksne børn sammen med sin eks-partner, som fødte børnene. Sandi Toksvig har adopteret dem, men hun er kendt for at sige, at hun er inderligt ligeglad med det genetiske. »Jeg ville være ligeglad, om vi så havde fået dem i Tesco. Jeg er ligeglad med den der blod-ting. De kalder mig mor, og det har jeg gjort mig fortjent til. Vi elsker hinanden, og så kan man ikke gøre det bedre. Det er mere, end mange andre familier formår,« har hun sagt til The Times.

I april 2015 var Sandi Toksvig medstifter af et nyt politisk parti, Women’s Equality Party. Hun har altid været et politisk engageret menneske, men har aldrig kunnet stemme, fordi hun var bosat uden for Danmark. Derfor har hun fornylig fået britisk statsborgerskab ved siden af sit danske. »Jeg fik dobbelt statsborgerskab på grund af mit politiske engagement, men det var, til min egen forundring, en vanskelig beslutning at træffe. Jeg ville ikke have gjort det, hvis jeg havde skullet give afkald på mit danske pas,« siger hun.

Jeg spørger, om hun så er halvt dansk, halvt britisk? »Jeg tror, mine rødder er meget danske. Kender du det, når man er syg, og kun har lyst til noget bestemt mad, man husker fra sin barndom? For mig er det altid dansk mad. Hvis jeg er meget syg, er det rødgrød med fløde. Og jeg kan ikke komme i tanke om noget bedre end nye, danske kartofler moset med brun sovs. For mig udgør det et komplet måltid,« siger hun.

Dansk i hjemmet

er præget af hendes danske baggrund, blandt andet grandtanten Signe Toksvig, som skrev på engelsk, farfaren Harald Toksvig, som var journalist, og så naturligvis Claus Toksvig, som oversatte engelsk lyrik til dansk. »Desuden har min far selvsagt haft stor indflydelse på mit arbejde med radio og tv. Da vi boede i Washington, hvor han arbejdede som udenrigskorrespondent, havde han en Reuters-telefax stående. Når dens klokke ringede én gang, var der en nyhed, og når den ringede to gange, var der en stor nyhed. Hvis den ringede tre gange, stod hele huset op, for så var der udbrudt krig eller noget lignende. Jeg kan huske invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968 og attentatet på Robert F. Kennedy samme år: Tre klokker,« siger Sandi Toksvig, der sprogligt føler sig mere sikker på engelsk end på dansk. »Vi talte altid dansk hjemme, men fordi vi boede det meste af min barndom i Afrika, USA og rundt omkring i Europa, er mit danske sprog et barnligt dansk, hvor jeg mangler mange af de voksne ord. Det er en af mine ambitioner, når jeg engang får bedre tid: At gå til dansk og lære at tale om interessante, voksne ting. Politik, for eksempel,« siger Sandi Toksvig.

Finder trøst i kirken I januar optrådte hun gratis ved nytårsfesten i Den danske Kirke i London, og selvom hun har et problem med organiseret religion, har hun det godt i en dansk kirke. »De har en enkelthed, som sætter fokus på indholdet snarere end bygningen, og jeg holder af kirkeskibene og deres symbolik. Der er mange aspekter af dansk kirkeliv, som jeg virkelig elsker.

For nylig var jeg til min onkels begravelse i en dansk landsbykirke, hvor præsten holdt en virkelig fin tale, og vi sang min barndoms salmer. At jeg er ateist, betyder jo ikke, at jeg ikke søger efter svar,« siger Sandi Toksvig. »Desuden er Den Danske Kirke i London meget andet end en kirke. Det er også et sted, hvor der er hemmelige lagre af sild på glas, og hvor man kan få frikadeller og rigtigt rugbrød,« griner Sandi Toksvig – Storbritanniens mest berømte dansker.

Hun siger også, at hendes forfatterkarriere (hun har udgivet mere end 20 bøger) NYT | 13

AKTUELT

Unge søfolk Det går godt for Marstal Navigationsskole. Kort efter nytår tog 37 studerende hul på deres uddannelse på Ærø, og det er det største antal elever for skolen i 20 år. Det skriver Søfartens ledere. »Vi er rigtigt glade for, at så mange har valgt at påbegynde uddannelsen til navigatør her hos os,« siger Jens Naldal, der er rektor på Marstal Navigationsskole.

Han siger, at Marstal Navigationsskole generelt oplever en stor interesse for sine navigatøruddannelser. »Det er min oplevelse, at uddannelserne her på skolen i høj grad anbefales af tidligere studerende, der er glade for den uddannelse, de selv har fået og det, de efterfølgende har kunnet bruge den til i erhvervet,« siger Jens Naldal til Søfartens Ledere. | Bo s Ung-netværket på udflugt til Taronga Zoo i Australien. Og naturligvis skulle de have en selfie. Foto | Kirstine Rasmussen

Udlandskirkerne giver de unge trygge rammer

D

e danske sømands- og udlandskirker har et godt tag i de unge danskere, der rejser ud. I kirkerne er der en væld af arrangementer og mulighed for en fortrolig samtale med en af de ansatte, ligesom også det sociale sammenhold bliver dyrket.

Det gælder også i Den Danske Kirke i Sydney, Frederikskirken.

Her står ungdomsassistent Kirstine Rasmussen for at skabe og vedligeholde et netværk for alle unge danskere, der kommer til byen – også dem, der bare er på rejse. »Når man som ung springer ud i at rejse til Australien, så er det et eventyr uden lige. Eventyret byder ofte både på spændende oplevelser og til tider også udfordringer, og derfor er det vigtigt, at der er et netværk, som man kan dele sine oplevelser med, og 14 | NYT

som kender til den situation, man står i. Nogle har selvfølgelig også bare lyst til at snakke lidt dansk med andre danskere,« siger Kirstine Rasmussen.

Ungdomsarbejdet byder på forskellige events i løbet af året.

Den første torsdag i hver måned mødes en masse unge til Young Danes på Slip Inn – den bar, hvor Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary mødte hinanden. »Det er vigtigt for mig, at det er noget, som folk kan være sammen om. Det skal være sjovt og også gerne være lidt australsk.

Man behøver ikke have en tilknytning til kirken i Danmark for at deltage i arrangementerne.

Det vigtige for mig er, at alle føler sig velkomne og får en god oplevelse i et fællesskab og i en ramme, som giver mening for unge mennesker.« | Bo

Book et foredrag om DSUK

s Kristian Sørensen, tidligere assistent ved Den Danske Sømandskirke i Rotterdam, er en af de foredragsholder, der kan bokes. Foto | Rune Hansen

DSUK har en række foredragsholdere, der kommer ud til sognene for at fortælle om dansk kirkeliv i udlandet. Foredragene egner sig til konfirmander, ældreeftermiddag, sogneaften.

Se foredragslisten på

www.dsuk.dk/foredrag.

Salmer på dansk og tysk Kr. 248,Køb den på www.dsuk-butik.dk

HYMNS IN ENGLISH Salmebogen indeholder 55 salmer fra Den Danske Salmebog oversat til engelsk. 49 af salmerne er nyoversat af Edward Broadbridge.

De dækker kirkeårets højtider og årstider samt livets begivenheder som dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Indeholder også ritualerne på engelsk.

Kr. 200,-. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.

Kan købes hos DSUK • tlf. 7026 1828

www.dsuk.dk

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE KYSTSKIPPER SKIBSFØRER SÆTTESKIPPER

EFTERUDDANNELSE SPECIALKURSER

Ellenet 10 5960 Marstal Tlf. 6253 1075 E-mail: marnav@marnav.dk www.marnav.dk

NYT | 15

ÅRSMØDER

Tidligere præst ved Den Danske Kirke i Paris, Marianne Gyldenkærne, holder foredrag på årsmødet i Fyens Stift.

Deltag i årsmøderne i DSUKs stiftsbestyrelser I de kommende måneder er der årsmøder i DSUKs stiftsbestyrelser. Det er en kærkommen lejlighed til at møde mere om dansk kirkeliv i udlandet.

Fotos | Bo Nygaard Larsen, SF, Rune Hansen

16 | NYT

ÅRSMØDER

DSUKs formand, Anne E. Jensen, taler ved årsmøderne i både Haderslev Stift og Ribe Stift.

Haderslev Stift

Bornholm

Onsdag den 2. marts kl. 14.00 i Vojens sognegård, Østerled 4, Vojens.

DSUKs formand Anne E. Jensen: At være dansk i Bruxelles

Søndag den 20. marts kl. 10.30 i Aa kirke, Storegade 2, Aakirkeby Gudstjeneste ved sognepræst Erik E. Th. Jørgensen.

Frokost i Aaker præstegård, Nybyvej 2, Aakirkeby Foredrag ved landssekretær Anders Friis Knudsen: Fra Midtvestens prærie til vestkystens storbyer

Roskilde Stift Onsdag den 2. marts kl. 18.00 i Himmelev Sognegård, Fynsvej 69, Roskilde Kl. 18.00: Spisning. Kl. 19.00: Årsmøde.

Kl. 19.45: Kaffe. Kl. 20.00 Foredrag ved medlem af DSUKs bestyrelse, biskop Steen Skovsgaard. Kl. 21.30: Aftensang

Københavns Stift Søndag den 6. marts kl. 10.00 i Godthåbskirken, Nyelandsvej 51, Frederiksberg Kl. 10.00: Gudstjeneste ved provst Kirsten Jørgensen. Kl. 11.30: Frokost. Kl. 12.00 Foredrag ved Kirsten Jørgensen efterfulgt af generalforsamling og kaffe.

Ribe Stift Onsdag den 9. marts kl. 17.00 i Landemodesalen, Korsbrødregade 7, Ribe Kl. 17.00: Generalforsamling. Kl. 18.00: Spisning. Kl. 19.00: Foredrag ved DSUKs formand Anne E. Jensen: DSUK i arbejdstøjet. Tilmelding til spisning til Ib Ansgar Jensen – tlf. 75144755 eller mail: ansgar@esenet.dk senest 3. marts (Deltagerpris ca. 50 kr.).

Lolland-Falster Stift Torsdag den 10. marts kl. 19.00 i Nysted sognegård, Østergade 24, Nysted Kirkesvindler og lystige søfolk - Glimt og oplevelser fra en svunden tid i en af Europas travleste havnebyer i 70erne og begyndelsen af 80erne ved Hans Vestergaard Jensen. Kaffe og generalforsamling.

Kirkeskibe ved modelskibsbygger Olaf Jørgensen, Errindlev

Aarhus Stift Torsdag den 14. april kl. 19.00 i Helligåndskirken, Torpevænget 1, Aarhus V. Foredrag ved DSUKs næstformand Inge Kjær Andersen.

Kaffebord, generalforsamling og lotteri.

Helsingør Stift

Fyens Stift

Torsdag den 7. april kl. 19.30 i Grøndalslund kirke, Tårnvej 350, Rødovre.

Foredrag ved tidl.igere menighedsrådsformand Vibeke Nyborg: At være kirke i Schweiz.

Kaffe. Generalforsamling.

Søndag den 17. april kl. 10.00-15.00 i Oure Kirke og sognegård, Landevejen 162, 5883 Oure Kl. 10.00 i Oure Kirke, og herefter er der frokost i sognegården.

Kl. 12.15: Foredrag v. valgmenighedspræst Marianne Gyldenkærne.

Hun har gennem flere år været præst i Den danske Kirke i Paris og er nu hjemme igen som præst i Bøvling Valgmenighed.

Marianne Gyldenkærne vil fortælle om sin tid i Paris og om at være dansk præst i udlandet.

Generalforsamling, lotteri og kaffebord.

Aalborg Stift Fredag den 8. april kl. 16.30 i Frejlev kirke og kirkecenter, Verdisvej 4, Frejlev, Aalborg SV Kl. 16.30: Andagt i Frejlev Kirke.

Kl. 17.15: Kort rundvisning i kirken og lidt om sognet ved sognepræsten.

Kl. 17.45: Spisning i Sognegården.

Kl. 19.00: Foredrag om det kirkelige og folkelige liv i Sydslesvig ved provst Viggo Jacobsen, Flensborg.

Kl. 19.45: Årsmødetale ved repræsentant fra DSUKs sekretariat.

Kl. 20:00: Aalborg Stiftsbestyrelses generalforsamling.

Kl. 21:00: Amerikansk lotteri og kaffebord.

Sognepræst Pernille Vigsø Bagge, Løgstør, taler ved årsmødet i Viborg Stift.

Viborg Stift Søndag den 10. april kl. 11.00 i Løgstør kirke, Rådhusgade 25 B / Sognehuset, Bindebomsgade 19, Løgstør.

Kl. 11.00: Gudstjeneste ved sognepræst Pernille Vigsø Bagge.

Kl. 12.20: Kirkefrokost.

Kl. 13.00: Foredrag ved DSUKs formand Anne E. Jensen.

Kl. 14.15: Generalforsamling, kaffe og lotteri.

NYT | 17

Send dine brugte frimærker til DSUK

Salmer på dansk og tysk.

Deutsch-Dänisches Kirchengesangbuch kr. 248,-.

Poul L. Nielsen

Det Kgl. Vajsenhus Forlag www.dsuk-butik.dk

Stenbjergvej 98 9220 Aalborg Ø Tlf | 9813 7335

Erik Larsen, Madumvej 60B 2610 Rødovre Tlf | 4491 6534

BO CENTRALT I KØBENHAVN • Stor morgenbuffet inkluderet i prisen • Gratis internet • Medlem af Green Key • Mødelokaler op til 40 personer

BEST WESTERN HOTEL HEBRON Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 ·hebron.dk

Bestil nyt katalog med uforglemmelige oplevelser

7592 2022 18 | NYT

BEST WESTERN

HONG KONG

NY PRÆST PÅ PLADS I HONG KONG

s Margith Pedersen, generalsekretær i DSUK, indsætter her Anders Skaaning Andersen.

H

an er godt kendt med DSUK. Søndag den 24. januar blev Anders Skaaning Andersen indsat som ny sømandspræst ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong.

Det skete ved en gudstjeneste, hvor flere end 60 danskere mødte frem. Blandt dem DSUKs generalsekretær Margith Pedersen, der stod for selve indsættelsen. »Anders Skaaning Andersen kommer med en solid baggrund, nye erfaringer og vil derfor være et frisk nyt pust til kirken i Hong Kong,« siger Peter Minor, der er formand for kirkerådet.

Han tilføjer, at Anders Skaaning Andersen vil blive mødt af et aktivt og supporterende assistentpar, Signe Trier Simonsen og Dennis Boelt samt et samlet kirkeråd, der står klar med opbakning til

en ny fremtid for sømandskirken efter 17 gode år med Hans Aage Koller.

Også i DSUK er der glæde over den nye præst. »Anders Skaaning Andersen har været juniorassistent ved Sømandsklubben i Algeciras, hvor menigheden er lille men skibene mange. Ellers har hans erfaringer fra folkekirken i Danmark i et stort sogn i Himmelev ved Roskilde. Samlet set har han derfor en god basis for at blive sømandspræst i Hong Kong og rejsepræst til danskerne i Shanghai og Beijing. Der er nok at tage fat på, og jeg overbevist om, at Anders vil kunne leve op til de mange forventninger, som møder en ny sømandspræst,« siger Margith Pedersen. | Bo

NYT | 19

AKTUELT + MINIPRÆDIKEN

Venskab med Argentina

s Steen Skovsgaard. Foto | Privat

E

n række menigheder i folkekirken er venskabskirke med en dansk sømands- og udlandskirke. Det gælder for eksempel Horslunde Menighedsråd, der er venskabsmenighed med med den danske menighed i Tandil i Argentina.

Det er ikke en tilfældighed. Byens store dansker, Hans Fugl (1811-1900), blev født i Horslunde, og i Tandil satte han sit store præg på blandt andet skolevæsen og opbygningen af Den Danske Kirke.

Men her stopper forbindelsen mellem Lolland-Falster og Argentina ikke. Hele stiftet er venskabsstift med de fire danske menigheder i Argetina, Necochea, Tres Arroyas, Tandil og Buenos Aries.

Desuden er stiftets biskop, Steen Skovsgaard (billedet), DSUKs tilsynførende biskop for de oversøiske menigheder, herunder de fire i Argentina. | Bo

20 | NYT

MINIPRÆDIKEN Tekst | Mogens Bering Rasmussen, præst, Bruxelles Foto | Bo Nygaard Larsen

D

er er godt nok meget, der kan få en til at trække følehornene til sig og lukke sig inde. Det gør noget ved vores selvforståelse, hvis vi begynder at frygte at være til.

Når man har oplevet at være udleveret til andre menneskers både terrortrusler og beskyttelse, så ved vi jo, hvad afhængighed er. Vi, der lever i lande, vi trods alt ikke behøver at flygte fra på grund af magthaveres forgodtbefindende - vi erfarer lige nu, at vi nu alligevel er forbundne med andre på godt og på ondt.

Og det er der, hvor vi er afhængige, at vi mærker, hvad der egentlig er vigtigst. Vi kan nævne i flæng, hvad vi får givet fra andre: tillid, kærlighed, barmhjertighed. Intet af det kan vi tage selv, men må gives os.

Det er det, som vi lever af og det er det, vi lever på. Vi lever i afhængighed, nogle gange mere tydeligt end andre gange.

Usikkerheden omkring os har gjort det noget mere tydeligt for tiden.

Midt i dette byder kirken et rum til, vi kan være i. At gå i kirke er ikke at vende verden ryggen, men at se

og høre, at Gud vedkender sig sit skaberværk på trods af, at skabningen så ofte vender ryggen til skaberen og ikke svarer, når der bliver kaldet. »Adam, hvor er du?«, lød det allerede i syndefaldsberetningen. Med det kristne evanglium i ryggen kan vi så gå ud igen til hverdagens mange udfordringer.

I kirken sættes ord på. Også ordet tak.

Tak for hver en dag, tak for alt godt og gode mennesker omkring os. Og ord på usikkerhed og ord til os, at vi må stole på, at vores opgave i al sin enkelhed er ikke at smide dagen væk og lukke verden ude.

Den verden, som har brug for os og det, vi kan og magter til gavn og glæde for andre.

Det er ikke ryggen, vi skal vise verden, men i stedet den ind med et »Vær velkommen«.

Jorden rundt Skåne Pastor Oluf Steinlein, Malmø, er sammen med Den danske menighed i Skåne rykket ind i centrum af Malmø, til Sømandsgården tæt på banegården. De danske gudstjenester vil fremover afholdes i Sømandskirken-St. Nicolai Kapell, Fiskehamnsgatan 3.

Sømandskirken anvendes for tiden ikke til andre gudstjenester, så det betyder, at den danske menighed kan anvende kirkerum og lokaler uden begrænsning.

Det er kirkekomitéens håb, at en central placering af de danske gudstjenester, vil gøre det nemmere for danskere i hele Malmø at deltage i gudstjenester, foredrag og andre aktiviteter. | www.dsuk.dk/skaane

Sydslesvig I dagene 26.-27. februar bliver der afholdt Christianslystmødet i Sydslesvig. I år er det overordnede tema 500året for Reformationen, der vil blive markeret næste år verden over. | www.dks-folkekirken.dk

Gøteborg

s Margrethekirken i Mijas på den spanske solkyst.

Mijas Den Danske Kirke i Gøteborg har fået et ønske om bedre adgangsforhold til kirken opfyldt. Kort før jul – faktisk lige op til julebasaren – blev en rampe med lettere adgang med kiste og for kørestolsbrugere færdigt. Næstformand i menighedsrådet, Frede Overby, har styret projektet, og foruden en solid rampe bag ved huset er der kommet meget bedre lysforhold inde i kirken. | www.dkig.se

Der står påskemusik på programmet, når Collegium Musicu Costa del Sol Palmesøndag den 20. marts gæster Margrethekirken i Mijas.

Collegium Musicu Costa del Sol vil her præsentere et varieret program med sange for kor og kammerorkester og instrumental musik – blandt dem Bachs dobbelte violinkoncert.

Efter koncerten er der forfriskninger i salonen.

Koncerten er et fælles fundraising-arrangement. Overskuddet deles ligeligt mellem Colmus og Margrethekirken. | www.margrethekirken.com NYT | 21

SYDSLESVIG

Ich bin ein Sydslesviger

Ruben Fønsbo er præst ved Den Danske Menighed for Lyksborg og Omegn. Her skriver han om mødet med det Sydslesvig, som han er opvokset i.

Tekst | Ruben Fønsbo Foto | Sebastian Iwersen

22 | NYT

I

”

1990erne var min far præst i Egernsund, og fra førstesalen i hans præstebolig var der en betagende udsigt mod syd, ud over Flensborg Fjord. Når jeg var på besøg, stod jeg ofte ved vinduet og kiggede over mod kysten på den anden side, og af og til spekulerede jeg på hvad der mon var derovre. Normalt er jeg meget nysgerrig, men af en eller anden grund faldt det mig aldrig ind at krydse grænsen og finde ud af det.

I 1990erne tilbragte jeg megen af min tid i den århusianske reklamebranche.

Her tjente jeg til dagen og vejen ved at skrive tekster og udvikle koncepter, men af forskellige grunde gik reklamebranchen og jeg gradvist i hver sin retning, og det skulle ret hurtigt vise sig at vi ikke savnede hinanden.

I en årrække bevarede jeg dog alligevel

en vis tilknytning til branchen, for da jeg efter cirka et halvt livs overvejelse begyndte at læse teologi på Aarhus Universitet, havde jeg nået en alder hvor det i praksis var umuligt at leve af SUen. Alt bliver jo dyrere med tiden; også det at få mad på bordet, så den månedlige udbetaling fra en velvillig Styrelse for Videregående Uddannelser blev periodisk suppleret med indtægter fra freelance-reklameopgaver.

Med eksamensbeviset i hånden I slutningen af 00erne stod jeg med mit eksamensbevis i hånden som nybagt cand. theol. og skulle i gang med at søge embede.

Jeg søgte temmelig bredt, og derfor var jeg ikke afvisende da den daværende biskop i Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt,

SYDSLESVIG

informerede mig om at der ville blive et embede ledigt i en lille, idyllisk by lidt sydpå.

Der var en dejlig kirkebygning, en god præstebolig, et aktivt menighedsråd og en fornuftig økonomi; det eneste Aber Dabei var at ’lidt sydpå’ var udenlands.

Ikke meget udenlands, men dog … Den nysgerrighed som jeg omtalte tidligere, fik alligevel hurtigt overtaget, og efter et besøg i den lille, idylliske by søgte jeg embedet. Og fik det. Og flyttede til Sydslesvig.

En ø af danskhed Mentalt var jeg indstillet på at det nok ikke ville være den store forandring at flytte til Tyskland.

Ganske vist var det et andet land, men jeg havnede jo på en lille ø af danskhed midt i alt det tyske, og jeg havde på forhånd ved selvsyn konstateret at danskheden her heldigvis ikke lignede den man for eksempel finder blandt efterkommere af danske udvandrere i Solvang i Californien.

I Lyksborg var der ingen kopier af Den Lille Havfrue, Dybbøl Mølle eller fynske bindingsværkshuse. Heller ingen plastikstorke, og heldigvis kun meget få havenisser. Men alligevel er Lyksborg ikke bare i et andet land. Det er en helt anden verden.

Det er en verden hvor der er danske flag i haverne hist og her. Der er også et rigt udvalg af foreninger, organisationer og institutioner der udspringer af det danske.

Og der bliver talt det meget smukke og charmerende sydslesvigske dansk som for en tilflytter kræver en vis tilvænning.

For eksempel undrede jeg mig over, at skolebørn hævdede at kunne nationalsangen udvendigt, og det varede også et stykke tid før det gik op for mig, at ordet »nee« i slutningen af en sætning faktisk var den fonetiske version af et skrevet spørgsmålstegn. Og langsomt gik det op for mig, at jeg befandt mig i en verden som i stort set alle henseender adskil-

ler sig fra den kendte og trygge verden i udkanten af Århus, som indtil for få år siden var min.

Et privilegium Det er en verden, som det både er en udfordring og et privilegium at få lov at lære at kende, og der er nyt at lære hver dag.

Det viser sig også at være nødvendigt, ikke mindst når man som jeg er havnet her i kraft af embedet som præst. Min daglige berøringsflade er meget stor, og det betyder at jeg hyppigt kommer i kontakt med både mennesker og institutioner af den ene eller den anden art, og den åbenhed som man mødes med i Sydslesvig, betyder at det er meget let at blive involveret. Øvelsen i den sammenhæng er ikke at lære at sige nej, men snarere at lære at prioritere efter hvor der kan være gensidigt glæde af at blive involveret. I næsten alle de sammenhænge, jeg indtil nu er stødt på, har der vist sig masser af muligheder for at lære både mennesker og kultur at kende, blandt andet gennem foreninger og organisationer. Det er et af de steder hvor Sydslesvig adskiller sig positivt fra resten af Danmark.

Den nationale danskhed Det gør det også på mange andre måder. Den danskhed der dyrkes, er national, men langt fra nationalistisk, og det danske mindretal i det tyske flertal er et smukt eksempel på gnidningsløs integration.

Mindretallet består både af tilrejste rigsdanske og indfødte dansksindede tyske som hver for sig har et forskelligt tilhørsforhold til danskheden og det danske, og jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde helt kommer til at forstå hvad der generation efter generation forbliver så stærkt at det kan holde liv i mindretallet.

Der er jo ikke tale om 50.000 individer, hvis største drøm er at bosætte sig nord for grænsen; ej heller et mindretal der

opretholder deres status på trods af forfølgelse og undertrykkelse. Men der er et tilhørsforhold; et bånd mellem mindretallet og dem nord for grænsen, som binder mennesker sammen både indbyrdes og på tværs af grænser.

Konceptet holder Skulle jeg som reklamemand have udarbejdet et koncept for en dansk koloni i udlandet, ville enhver idé der minder om Sydslesvig, omgående blive kasseret.

Den ville ikke kunne sælges, for den er for usandsynlig.

Men ikke desto mindre viser virkeligheden at den netop er – virkelig. Danskheden og dansksindetheden, to meget udefinérbare størrelser, lever og trives i en overordentligt spændende blandingskultur som er både historisk og helt aktuel, og selv om jeg som sagt ikke forstår den, holder jeg umådeligt meget af den.

Så meget, faktisk, at jeg håber at jeg ad åre kan komme til at betragte mig selv som en del af den og med en let omskrivning af John F. Kennedys ord kan sige »Ich bin ein Sydslesviger«.

Øjnene ved Flensborg Fjord Måske er det naivt at håbe at blive en del af noget som man ikke forstår, men jeg ved at man ikke kan regne med at kunne forstå alt, hvad man møder i livet; nogle gange må man bare følge sin nysgerrighed og se, hvor den fører hen.

Det gjorde jeg en solskinsdag forrige sommer. Her førte min vej ved et tilfælde fra Flensborg og østpå langs fjorden, og da jeg på et tidspunkt kiggede over mod kysten på den anden side, fik jeg øje på ... min fars tidligere præstebolig i Egernsund.

Det gik op for mig at jeg nu – i hvert fald delvist – havde fået svar på spørgsmålet om hvad der var på den anden side af fjorden, og jeg glæder mig hver dag over at være midt i det som engang var det fjerne ukendte og nu kunne tage del i både hverdags- og kirkelivet i Sydslesvig.

NYT | 23

NAVNE

GLOBAL NAVNEGUIDE Tiltrædelser

LONDON

Susanne Freddin Skovhus tiltrådte den 1. december 2015 som præst ved Den danske Kirke i London for en 2-årig periode. Hun skal arbejde halv tid som præst for den danske menighed og halv tid som projektleder ved Council of Lutheran Churches in Great Britain, hvor hun skal forberede reformationsjubilæet i 2017. Susanne kommer fra en stilling som sognepræst i Skagen sogn, Aalborg Stift.

HONG KONG

Anders Skaanning Andersen tiltrådte den 1. januar 2016 som sømandspræst ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong og som rejsepræst til Shanghai og Beijing.

Anders kommer fra en stilling som sognepræst i Himmelev Sogn, Roskilde Stift.

EDMONTON

Lasse Hultberg tiltræder den 1. marts 2016 som præst for Den Danske Kirke i Edmonton, Canada.

Lasse kommer fra en stilling som sognepræst i Ballerup Sogn., Helsingør Stift.

ROTTERDAM

Emilie Blåberg Andersen, Ebeltoft, tiltræder 1. januar 2016 som juniorassistent ved Den Danske Sømandskirke i Rotterdam.

HAMBORG

Tidligere sømandspræst Steen Tygesen, Tønder, tiltrådte som vikar for sømandspræsten i Hamborg pr. 24. januar 2016 og indtil videre.

24 | NYT

BRUXELLES

Annika Lynbech tiltræder 1. februar 2016 som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Bruxelles.

PARIS

Signe Korbo Christiansen tiltræder 1. februar 2016 som ny kirkeassistent ved Den Danske Kirke i Paris.

SYDSLESVIG

Paul Møller tiltræder som vikar som sognepræst for Slesvig og omegns danske Menighed pr. 1. marts 2016 indtil stillingen er besat.

GRANLY

Mogens Mye, Skårup, tiltræder den 1. maj 2016 for en to-årig periode som pensionistpræst ved den Danske Kirke i Granly, Surrey, Vancouver.

Velkommen til nye medarbejdere. Vi glæder oS til samarbejdet og ønsker jer alt godt på de nye arbejdspladser.

Fratrædelser

HAMBORG

Sømandspræst Henrik Fossing er fratrådt sin stilling som sømandspræst i Hamborg.

HONG KONG

Maria-Luize Helbo fratrådte sin stilling som konstitueret sømandspræst ved Den danske Sømandskirke i Hong Kong den 31. januar 2016

HULL

Torben Elmbæk Jørgensen fratræder sin stilling som sømandspræst ved Den Danske Sømandskirke i Hull den 29. februar 2016. Han tiltræder en stilling som sognepræst i Ønslev-Eskilstrup Sogn, LollandFalster Stift.

ROTTERDAM

Signe Riis Helbo er fratrådt sin stilling som juniorassistent i Rotterdam den 31. december 2015.

PARIS

Camilla Elisa Larsen fratrådte sin stilling som kirkeassistent i Paris den 31. december 2015.

SLESVIG

Christian Ulrich Terp fratræder sin stilling som sognepræst for Slesvig og omegns Danske Menighed Sydslesvig pr. 29. februar 2016. Han tiltræder en stilling som præst i Tim Stadil Vedersø Pastorat i Ribe Stift.

SEKRETARIATET

Bo Nygaard Larsen fratræder sin stilling som redaktør og kommunikationsmedarbejder pr. 31. januar 2016.

Hjertelig tak for en stor indsats for en kortere eller længere periode.

www. dsuk-butik. dk Vi har det, du lige står og mangler

Nu kan du støtte os med MobilePay

31 19 66 00

Danske Sømands- og Udlandskirker www.dsuk.dk

NYT | 25

ADRESSER

Velkommen til vores kirker verden over

EUROPA BELGIEN

MALAGA ØST Montepino 19 C, Urb.

FRANKRIG

LUXEMBOURG

Las Palomas, 18.697 La Herradura, Spanien

NICE Association Eglise Danoise,

Fra november til april

154 Avenue de la Colle Villa 8,

www.danskeklub.dk

06800 Cagnes sur Mer, Frankrig, tlf +33 493 29 08 44

MIJAS Margrethekirken,

www.eglisedanoise.org

Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas, E-29649 Mijas Costa, tlf +34 952 58 74 81

BRUXELLES Den Danske Kirke, Vor

LUXEMBOURG Den Danske Kirke,

Frue Kirke, Rue Washington 27-29,

www.margrethekirken.com

28 rue Paul Wilwertz, L-2738 Lu-

B-1050 Bruxelles, Belgien,

xembourg, tlf +35 2 43 46 77

tlf +32 (0)2 660 93 34

SVERIGE

www.dankirke.lu

www.dankirke.be

GØTEBORG Dansk Koloni- og Sø-

ENGLAND HULL Danish Seamen’s Church, 104 Osborne Street, HU1 2PN

PARIS Frederikskirken, 17 rue Lord Byron, F-75008 Paris, tlf +33 142 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Hull, England, tlf +44 14 82 22 54 69

mandskirke, Thorild Wulffsgatan

SCHWEIZ

23 09 GENÈVE Association Eglise

www.dkig.se

Danoise, 2, Ch. Taverny, CH-1218 Grand Saconnex, Gèneve, tlf +41

HOLLAND

8, S-413 19 Gøteborg, tlf +46 31 82

22 798 80 18

TYSKLAND

www.dankirke-ch.com BERLIN Christianskirken, Brienner

ROTTERDAM Deense Zeemanskerk, Coolhaven 1-7, 3015 GC,

SPANIEN

Rotterdam, tlf +31 10 476 40 16

Strasse 12, D-10713 Berlin, tlf +49 30 873 44 30 www.christianskirken.de

www.kirken.nl

HAMBORG Benediktekirken, Dansk Sømandskirke, Ditmar Koel LONDON The Danish Church, 4 St Katharine’s Precinct, London NW1

Strasse 2, D-20459 Hamborg, tlf

MELLEMØSTEN

+49 40 37 13 00 www.dankirke.de

4HH, tlf. 020 7935 7584 www.danskekirke.org

ISRAEL

LONDON DANSK KFUK, 43 Mares-

SYDSLESVIG 23 præster er her anALGECIRAS International Seaman’s

sat ved danske kriker og menighe-

field Gardens, Hampstead NW3

JERUSALEM Danish Church,

Center, Av. Virgen Del Carmen

der. Kirkekontoret, Wrangelstrasse

5TF, GB-London, tlf +44 20 74 35

Bar Kochba Str. 91/5, IL-97892

15,3, E-11201 Algeciras, tlf +34 956

14, D-24937 Flensborg, tlf +49 46

72 32

Jerusalem, tlf +972 2 5324254

632 664

15 29 25

www.kfuk.co.uk

www.israel.dk

www.algeciras.dk

www.dks-folkekirken.dk

26 | NYT

ADRESSER

Telefonen viser dig vej ...

Med telefonen i hånden, er du altid tæt på en af vores kirker. Gå ind på vores mobile hjemmeside, m.dsuk.dk, hvor du via Google Maps nemt kan finde den kirke, der er nærmest dig. Bemærk, at ikke alle adresser er indentiske med gudstjenestestedet. Besøg de enkelte kirkers hjemmesider for nærmere information. På www.dsuk.dk kan du også finde oplysninger om vores mindre menigheder, der kun lejlighedsvis afholder gudstjeneste.

ASIEN

OCEANIEN

SYDAMERIKA GRIMSBY Danish Lutheran Church,

BANGLADESH

AUSTRALIEN

130 Main Street East, Grimsby, Ont.

ARGENTINA

L3M 1N8, tlf +1 905 945-8187 www.grimsby.folkekirken.dk

DHAKA Pastor Christa Lund Herum

SYDNEY Danish Church, Frederiks-

tlf +88 017 98595967,

kirken, 33-35 Hillcrest Road,

e-mail clh@danmission.dk

Pennant Hills, NSW 1715, tlf +61 2

SURREY Danish Lutheran Church,

enos Aires, tlf +54 114 362 9154

99 80 82 23

»Granly«, 15144-92 A. Avenue,

www.iglesiadanesa.com.ar

www.danishchurch.org.au

Surrey, B.C. V3R 7A6, tlf +1 604

HONG KONG + KINA

quesa, Carlos Calvo 257, 1102-Bu-

581-0628

NECOCHEA Iglesia Danesa,

www.granlychurch.ca

Calle 51-2966, 7630 Necochea Pcia. De Buenos Aires, tlf +54 22 6243 1345

HONG KONG Danish Seamen’s Church, 1/F. Mariners’ Club, 11

BUENOS AIRES Iglesia Dinamar-

NEW ZEALAND

Middle Road, Kowloon, Hong Kong, tlf +852 2368 8261

DUNEDIN Danish Church, 18 Green-

www.soemandskirken.org

hill Ave, Wakari, Dunedin 9010, New Zealand, tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

TORONTO Danish Lutheran Church, 72 Finch Ave. West, Toronto, Ont.

MALAYSIA

M2N 2H4, tlf +1 416 222 – 2494 www.dlctoronto.on.ca

PELEPAS International Seamen’s

TANDIL Iglesia Danesa, Maipu 599

Centre, Port of Tanjung Pelepas,

VANCOUVER Danish Lutheran

Johor, Malaysia

Church, 6010 Kincaid Street,

www.dkchurch.com

SINGAPORE

NORDAMERIKA CANADA CALGARY Sharon Danish Lutheran

7000 Tandil, tlf +54 2293 427 331

Burnaby, B.C. V5G 4N3, tlf +1 604

TRES ARROYOS Iglesia Danesa

298 – 6112

Moreno 114, 7500 Tres Arroyos,

www.danishchurch.vancouver.

Pcia De Buenos Aires, tlf +54 2983

bc.ca

42 3310

USA

Church, 210 10 AVENUE NE, Calgary, Alberta T2E 0W9, tlf +1 403

NEW YORK Danish Seamen’s Church,

719 3832

102, Willow Street, Brooklyn, NY

www. danishlutheranchurch.ca

11201-2202, tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

EDMONTON Danish Lutheran SINGAPORE Danish Seamen’s

Church, »Ansgar«, 9554-108 A.

Church, 10 Pender Road, Singapore

Avenue, Edmonton, Alberta T5H

099171, tlf +65 62 74 63 44

1C1, Canada, tlf +1 780 422-8777

www.dkchurch.com

www.ansgar.ca

NYT | 27

Magasinpost SMP ID-nummer 46653 s Margith Pedersen, generalsekretær i DSUK, skriver her om nødvendigheden af danske kirker i udlandet. Tekst | Margith Pedersen Foto | Rune Hansen

Vi har brug for de danske kirker i udlandet

V

i har taget hul på et nyt år og fejret afskeden med 2015 ved nytårsfester og nytårstaler. Og på besøg i Hong Kong og Singapore er alt i gadebilledet klar til det kinesiske nytår om 14 dage.

Her bliver det så abens år!

Her ønsker man hinanden Happy New Year – som taxachaufføren, der kørte mig i lufthavnen. Det er den tid, hvor kinesere holder stor fest, rejser hjem til familien og giver hinanden gaver.

Og der er al mulig grund til at ønske godt nytår. Der er skyer nok på himlen – over Europa og over verden. Utryghed og frygt er nærliggende, når vi oplever terroranslag mod mennesker. Krig og ufred skaber ustabilitet og bekymring, og retorikken bliver hårdere og hårdere overfor mennesker på flugt, som også ser Danmark som en mulighed for at leve i tryghed og sikkerhed.

Rammerne for folkekirkens arbejde – og for DSUKs arbejde – ændrer sig løbende.

Nogle gange hurtigere end andre. Fælles er menneskers søgen efter håb og efter holdepunkter i en verden i forandring.

Derfor er det også den danske kirke og 28 | NYT

præst i Paris, danskere søger til, når terror har ramt uskyldige mennesker. Derfor kan vi henvise til Vor Frue Kirke i Bruxelles, når frygten banker på.

Derfor har vi brug for danske kirker, danske menigheder, præster og medarbejdere rundt om i verden. Til at være kirke og forkyndere, til at bringe håb og lys til mennesker, så vi tør tage fat på fremtiden – og ikke blive lammede, til at give et andet perspektiv, som ikke lader mørke og død få det sidste ord.

2016 bliver endnu et år, hvor vi skal kæmpe for at få midler til arbejdet, så vi kan udsende præster til verdens brændpunkter. Det er der brug for – mere end nogensinde før.

Med nogle linjer fra Lisbeth Smedegaard Andersens salme I går var hveden moden ønsker jeg et GODT NYTÅR til hele verden: Om alle vore drømme forsvinder i det blå, og skyggerne bliver lange, og mørket banker på, skal kirken stædigt vidne om troen, der består og føjer dage sammen i evighedens år.