NYT februar 2015

NYT FRA DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER NR. 1 • FEBRUAR - APRIL 2015 • 12. ÅRGANG

Efter tragedien i Paris

Selma Ravn Fokus på

Frivillighed Folkekirken i udlandet | www.dsuk.dk

NYT | 1

SYNSPUNKT

» I sender præsten ... «

A

”

Anne E. Jensen, formand for DSUK, skriver Foto | Rune Hansen

NYT fra Danske Sømandsog Udlandskirker udkommer fire gange årligt og udgives af Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK Oplag | 7.500 eksemplarer ISSN 1603-6689

2 | NYT

rbejdet i kirkerne under DSUK udfolder sig meget mangfoldigt.

Sådan må det være. For opgaven er forskellig, menighederne er forskellige og de lokale forhold er forskellige. Jeg har på mine første besøg i udlandskirkerne oplevet denne mangfoldighed, og er samtidig blevet positivt overrasket over det store lokale engagement og opbakning, man finder i mange menigheder. Den situation, at man selv skal skaffe en stor del af finansieringen af kirkens arbejde vendes positivt til en stor frivillig indsats for det fælles.

Imidlertid er de økonomiske vilkår for kirkerne undertiden forskellige af historiske årsager, som måske ikke længere har aktualitet. På det seneste repræsentantskabsmøde og det forudgående medarbejder- og formandsmøde kom der således et meget stærkt signal om, at der nu skal ske den ligestilling af kirkerne, som længe har været efterlyst. Det blev af nogle formuleret i sætningen »DSUK sender præsten, så klarer vi resten«.

Det lyder enkelt. Men det er i praksis knap så enkelt. Både fordi opgaverne er forskellige, og fordi offentlig finansiering betyder, at der er politiske krav og ønsker at leve op til.

Kirkerne i Sydslesvig har en særlig bevilling, og har således særlige vilkår i forhold til de andre kirker i DSUK. Der er udarbejdet en plan for strukturudviklingen af sognene i Sydslesvig. For her som i Danmark oplever man afvandring fra land til by og

dermed behovet for løbende at revurdere fordelingen af præster.

Blandt sømandskirkerne har nogle en stærk lokal menighed, der bakker op om kirken og evner at rejse penge til at dække en stor del af omkostningerne ud over præsten. Andre har ikke denne stærke lokale forankring. Det må afspejles i en fleksibilitet i den løsning for ligestilling, vi vælger. Det er måske ikke altid nok at sende præsten.

Også for de øvrige kirker gælder det, at menighedernes evne til at skaffe penge til kirken varierer betydeligt. Det må der tages højde for. Omkostninger til bygninger varierer meget blandt kirkerne. Nogle steder ejer DSUK bygningerne, fordi donorer eller indsamlinger har gjort det muligt. Andre steder lejer man sig ind på de vilkår, der nu engang er lokalt. Det kan være billigt, eller det kan være meget dyrt.

Ligestilling kan altså godt betyde, at der skal være et vist element af forskelsbehandling. Men det er vigtigt at der er åbenhed om årsagerne og bred forståelse for, hvorfor en eventuel forskelsbehandling er der. Derfor er bestyrelsen i gang med en minutiøs afdækning af, hvad de reelle forskelle er, og en mere detaljeret drøftelse af hvilke principper, der skal være gældende for bevillingerne fra DSUK i fremtiden.

Det skal føre til et konkret forslag på det kommende repræsentantskabsmøde. Det skal drøftes i en åben proces, så alle berørte bliver hørt inden den endelige beslutning.

Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

Redaktion Margith Pedersen, ansvarshavende redaktør Bo Nygaard Larsen, redaktør, layout og annoncer Tlf | +45 4076 2151 E-mail | nyt@dsuk.dk

Annoncer Margareta Bærentzen E-mail | mab@dsuk.dk

Næste nummer Udkommer den 1. maj Deadline er den 1. april

Forsiden Selma Ravn Foto | Sille Arendt

Girokonto 500-3660 Danske Bank Reg. nr: 4400 Konto: 4525 2100 49 IBAN nr. DK31 3000 0005 0036 60 SWIFT-BIC DABADKKK Danske Bank 44 00 45 25 2100 49 IBAN nr. DK 91 3000 45 25 21 00 49 DSUK Genbrug Silkeborg, Solrød www.dsuk.dk/genbrug

INDHOLD

8-9 Fotos | Haderslev Stift, Bo Nygaard Larsen

Jørgen Holm i Gøteborg Han er på hjemmebane i Gøteborg. Jørgen Holm er præst ved byens danske kirke, og her betjener han både de søfarende og de fastboende. Han glæder sig blandt andet over, at en ny generation er begyndt at bruge kirken. NYT har besøgt ham.

Mødet med Rotterdam

29

I et år var Kristian Sørensen ungdomsassistent ved Den Danske Sømandskirke i Rotterdam. Det var en så stor oplevelse, at han nu vil læse teologi – med en drøm om at blive sømandspræst.

Årsmøder i stifterne

16-17

Traditionen tro byder årets første måneder på årsmøder i DSUKs lokale stiftsbestyrelser. Møderne er en god anledning til at få et indblik i, hvad der sker i det danske kirkeliv globalt ude i verden. Ved årsmødet i Haderslev Stift taler biskop Marianne Christiansen (billedet).

Generalsekretær Margith Pedersen | mp@dsuk.dk

Landssekretær Anders Friis Knudsen | afk@dsuk.dk

Formand Anne E. Jensen

Økonomichef Tommy Liechti | tl@dsuk.dk

Redaktør og informationsmedarbejder Bo Nygaard Larsen | nyt@dsuk.dk

Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

NYT | 3

FRIVILLIGHED

”

Uden frivillige var der ingen danske danske sømandsog udlandskirker

tema

Arbejdet i de danske sømands- og udlandskirker er baseret på en stor grad af frivillighed.

Uden den ville kirkelivet være meget anderledes.

DSUKs generalsekretær, Margith Pedersen, skriver her om den frivilighed, hun møder overalt i verden.

Tekst | Margith Pedersen, generalsekretær, DSUK Fotos | Rune Hansen, privat

4 | NYT

d

et er i den grad opløftende at besøge de danske sømands- og udlandskirker.

Jeg er så heldig, at det er en del af mit job, og hver gang gør det et stort indtryk at møde de frivillige, som i alle kirker og menigheder yder en meget stor indsats.

Jeg kan slå fast med syvtommersøm, at uden den frivillige indsats igennem årtier – og nogle steder i snart 150 år – ville der ikke være danske sømandsog udlandskirker.

Jeg har mødt mænd i firserne, som holder udendørsarealer ved kirken så flot og smukt, så ikke et græsstrå vender forkert.

Jeg har mødt kvinder i alle aldre, som fremtryller det ene flotte stykke smørrebrød efter det andet, laver kageborde, eller organiserer imponerende potluck – buffeter til fester og arrangementer.

Potluck involverer mange, der har været i gang derhjemme og medbringer en ret til buffeten.

Jeg har mødt kvinder og mænd, der tager fat på det ene fundraising-initiativ efter det andet: tegning af sponsorater og indhentning af annoncører til kirkeblade, for slet ikke at tale om alle dem, der har brugt tid og energi på at sidde i kirkeråd og menighedsråd igen-

nem årene og påtage sig enorme opgaver med kirkens og menighedens drift.

Ved julemarkeder og basarer er der hvert år imponerende beretninger om rigtig mange frivillige, som er med til at rejse midler til arbejdet.

Og endelig mange i alle aldre, som er med til at arrangere legestue, ungdomsaftner, ældregrupper, foredrag, koncerter, udstillinger, som alt sammen er med til at gøre stedet til både kirke og forsamlingshus i et – oftest – godt og konstruktivt samspil.

Fælles om ansvaret Motivationen for frivillige er forskellig: nogle ønsker at gøre en indsats for at der er kirke her, andre lægger vægt på de sociale aspekter og et dansk mødested, mens andre igen får udlevet de kreative evner i basargrupper og køkkenhold.

Men lige meget hvilken begrundelse man har, er man med til at tage ansvar og gøre stedet og den danske kirke og menigheds arbejde til noget særligt.

Den frivillige tager medejerskab og har dermed afgørende betydning for, at kirken er på stedet – også i fremtiden.

Alting kan kvæles i ligegyldighed og i en holdning om, at det kører da af sig selv, - og det går jo nok.

FRIVILLIGHED

Margith Pedersen, generalsekretær i DSUK, er her fotograferet i Haslev Kirke.

Det gør det aldrig i en udlandskirke, og én af folkekirkens udfordringer er at skabe rum for engagementet og frivilligheden midt i det professionelle.

I sømands- og udlandskirkerne har vi få professionelle: præster og deltidsansatte eller honorarlønnede organister, - og hvis der er særlige opgaver også enkelte andre medarbejdere, når der skal besøges skibe eller laves særligt ungdomsarbejde.

Opråbet fra Sydney Peter Madvig, der er tidligere menighedsrådsformand i Sydney, sendte mig for nogen tid siden en hilsen, hvor han erklærede sig enig med mit syn på det frivillige arbejde i kirkerne. »Det er lige netop sagen,« skrev Peter Madvig og fortsatte: »Det bør opsættes med kæmpe bogstaver på forsiden af alle landets blade

og aviser, og adverteres med trompet fanfarer. Intet mindre - vågn op til dåd, Danmark, inden det er for sent. Og, tag hånd i hanke med dem, der allerede gør det, både i Danmark og i udlandet. Alle danskere burde besøge en af udlandskirkerne og se, hvordan det gøres. For løst at bruge J F Kennedys ord: ’Spørg ikke hvad kirken kan gøre for jer, men hvad I kan gøre for kirken’«.

Den slags kommentarer gør mig glad.

Der er der også al mulig grund til at sige tak til de frivillige. Ellers var der ingen kirker.

Og der er al mulig grund til at fortælle om det, som Peter Madvig, siger. For det vil blive vigtigt også for folkekirken i fremtiden at høre mange flere af udlandskirkernes fortællinger.

Peter Madvig er tidligere formand for menighedsrådet ved Den Danske Kirke i Sydney. Han har gennem årene ydet en stor frivillig indsats for det lokale kirkearbejde. Blandt andet som fast oplæser af H.C. Andersen.

NYT | 5

FRIVILLIGHED

Til venstre er det Iben Vinther Nordestgaard, præst i Den Danske Kirke i Berlin.

Nedenunder er det Peter Vogt Jensen, der er en af kirkens mange frivillige.

Frivilligheden har det godt i Berlin Tekst og fotos | Bo Nygaard Larsen

D

er er stor forskel på at være en dansk sognemenighed og dansk menighed i udlandet.

Det ved Iben Vinther Nordestgaard, der er præst ved Den Danske Kirke i Berlin, Christianskirken. »Nok har vi som dansk sømands- og udlandskirke fælles bekendelsesgrundlag med folkekirken og markedsføres som folkekirken i udlandet, men økonomien er en helt anden. Her i Berlin bliver halvdelen af præstelønnen betalt fra Danmark, mens vi selv skal finde den sidste halvdel. Dertil kommer for eksempel driften af bygningerne, og det gør, at budgetposterne er indskrænket til et absolut minimum,« siger Iben Vinther Nordestgaard.

Hun understreger, at hun ikke synger en klagesang, men blot konstarerer vilkårene.

For den stramme økonomi gør, at kirken må trække på mange frivillige kræfter for at få dagligdagen til at fungere. Og på den konto går det godt i Berlin. »Der lægges en umådelig stor og frivillig indsats fra menighedens side for at 6 | NYT

skabe de bedste mulige rammer for vores virke. Det gælder kirkeligt, kulturelt og socialt,« siger Iben Vinther Nordestgaard og peger på en af fordelene ved den store frivillighed: »Ud af frivilligheden opstår der hjerterum, husrum og rummelighed. Det er med til at give menigheden en særegen styrke. Menigheden lærer ganske enkelt hinanden at kende på kryds og tværs og godt og ondt under udførelse af den fælles opgave, som ansvaret for kirkens liv og vækst er.«

Ung i Berlin Peter Vogt Jensen er en af de mange frivillige, der har sin gang i Christianskirken.

For nogle år siden dukkede han op til en fastelavnsfest med hjemmebagt kage og godt humør, og få måneder senere blev han valgt ind i menighedsrådet.

Han ville gerne lave en kirke for alle, ikke mindst byens mange danske unge.

Det blev startskuddet til Ung i Berlin, der én gang om måneden samler 30-40 deltagere til mad og socialt fællesskab. »Det er vigtigt, at vi også kan tilbyde

et sted for de unge at mødes. Mange unge danskere her i Berlin er ofte alene, og har de ikke kirken at søge til, har de ingen steder at mødes med andre danske unge,« siger Peter Vogt Jensen, der hellere end gerne bruger sin fritid for at hjælpe andre og kirken. »Hvis ikke vi gør noget hver især, har vi ingen kirke. Det er et vilkår for en dansk kirke i udlandet. Til tider kan det være hårdt, men det vil være hårdere at stå uden en dansk kirke hernede. Derfor er det frivillige arbejde så vigtigt, og jeg glæder mig til hver eneste gang, jeg skal hen i kirken,« siger Peter Vogt Jensen. | www.christianskirken.de

FRIVILLIGHED

Vi må aldrig gå ned på frivillighed

”

kirkeskatten. Langt de fleste af pengene til lønninger og drift må menighederne selv finde. Det kan være gennem fundraising eller julebasarer, og det er langt fra den virkelighed, som de danske sogne lever under.« Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er dårligt. »Kirkerne ude i verden har ikke det samme antal ansatte som et dansk sogn.

Det betyder, at man er afhængig af frivillige kræfter, og det ser jeg bestemt som et sundhedstegn. At man er kirke, fordi man vil, og ikke fordi pengene er der.

Derfor tror jeg, at de danske sognemenigheder kan lære meget af de danske kirker i udlandet,« siger Tommy Liechti.

Inspirationen fra udlandet

Tommy Liechti er økonomi- og administrationschef i DSUK og formand for Stiftsrådet i Roskilde Stift. Han mener, at folkekirken som helhed kan lære af frivillighedskulturen i DSUKs kirker.

Tekst | Bo Nygaard Larsen Foto | Rune Hansen

P

å de indre linjer arbejder han sådan lidt tilbagetrukket. Men det betyder ikke, at Tommy Liechti, DSUKs økonomi- og administrationschef, ikke holder et vågent øje med, hvad der sker i folkekirken – både i Danmark og i DSUKs kirker ude i verden.

Dels har han en professionel interesse, dels har han i sin fritid en position, hvor man forventer hans overvågenhed og knivskarpe analyser.

I december sidste år blev han valgt til ny formand for Stiftsrådet i Roskilde Stift, og med det hverv er han i forreste geled, når der skal tænkes nye tanker om kirkelivet i stiftet. »Jeg valgte at stille op til formandsposten, og jeg takkede ja, fordi det er et spændende arbejde, der sker i Stiftsrådet.

Jeg håber, at jeg kan være med til at formidle de forskellige synspunkter,« siger Tommy Liechti, der har været medlem af Stiftsrådet siden 2009.

Han er 58 år, er medlem af menighedsrådet ved Nørrevangskirken i Slagelse og kasserer i Kirkefondet.

Vi vil være kirke For Tommy Liechti kan DSUKs arbejde være til stor inspiration i kirkelivet i Roskilde Stift – og alle andre stifter for den sags skyld. »Der er ingen tvivl om, at DSUK for mange er folkekirken i udlandet. Men når vi ser på økonomien, er der stor forskel,« siger Tommy Liechti og fortsætter: »I en dansk sømands- og udlandskirke kommer pengene ikke automatisk over

Netop den store frivillighedskultur, der kendetegner de danske sømands- og udlandskirker kan den hjemlige folkekirke tage ved lære af. Pengene bliver færre, og det betyder, at mange sogne må tænke nyt og gratis, hvis opgaverne skal udføres. »Vi må aldrig gå ned på frivillighed.

Naturligvis er der nogle opgaver, der skal løses af lønnet personale, men hvis ikke vi giver plads til de frivillige, ender vi med en kirke, hvor det er mere form end indhold,« siger Tommy Liechti og fortsætter: »I mit eget sogn i Slagelse har vi en stor grad af frivillighed. Det hænder, at jeg er kordegn under gudstjenesterne.

Det giver en god forståelse af, hvad det vil sige at være kirke og en forståelse af. at vi alle må hjælpe, hvor vi kan.« Han er overbevist om, at folkekirken de kommende år vil opleve flere frivillige, og her kan menighedsrådene med fordel spørge DSUK til råds. »DSUK er nok den organisation, der har størst erfaring med frivillige i det daglige kirkelige arbejde. Det vil derfor være indlysende, at menighedsrådene gør brug af vores viden, for eksempel ved at besøge nogle af vores kirker,« siger Tommy Liechti.

NYT | 7

Interview | Sømandspræst- og kolonipræst Jørgen Holm, Gøteborg

Præst for søulke og landkrabber Tekst og fotos | Bo Nygaard Larsen

D

et er ikke for meget sagt, at han har fundet den rette hylde. Jørgen Holm lægger da heller ikke skjul på, at han nyder sit arbejde som

8 | NYT

sømands- og kolonipræst i Gøteborg, og som han denne fredag formiddag viser rundt i den kombinerede kirke og præstebolig har han svært ved at tøjle sin begejstring. »Det er et godt sted at være præst. Her er både en stor koloni af fastboende og mange skibe, der lægger til i havnen. Det

skaber en god dynamik i mit arbejde, og det skaber en god forbindelse mellem kirken og søen,« siger Jørgen Holm.

Embedet i Gøteborg er hans tredje som præst efter 24 år som præst i Flensborg og Læk i Sydslesvig.

Han kom til Gøteborg i 2013, og den del af hans arbejde, der har med den faste

GØTEBORG

På skibsbesøg Skibsbesøg hører med som en del af Jørgen Holms arbejde. Hvert år besøger han en lang række af de danske skibe, der anløber havnen. Men arbejdet som sømandspræst er blevet vanskeligere gennem årene. Tidligere kunne præsten nærmest bare køre ud på havnen uden at redegøre for sit ærinde. Men på grund af terrorfrygten er der strammet op på sikkerheden.

Jørgen Holm er her om bord på Eleonora Mærsk.

menighed at gøre, ligner det, han forlod i Sydslesvig. »Jeg står for gudstjenesterne, har hjemmebesøg og varetager det praktiske omkring kirken. Som præst er det godt. at der en fast menighed, der trofast kommer til gudstjenesterne og de arrangementer, vi afholder i løbet af ugen. Og de er trofaste heroppe,« siger Jørgen Holm med glæde i stemmen. »Til hver gudstjeneste kommer der 2530, og det er et ganske højt tal. Det siger også noget om, at den danske koloni i og omkring Gøteborg vil deres kirke,« siger han.

Fællesskabet betyder meget Den Danske Kirke i Gøteborg har eksisteret siden 1953. Efter Anden Verdenskrig var der mange danskere, der flyttede til Sverige for at få job. En del af dem slog sig ned i Gøteborg, og hurtigt opstod der et behov for en dansk kirke.

Kirken har tidligere holdt til to andre steder i byen, inden den i 1984 kom til den nuværende adresse på Thorild Wulffs Gatan.

Det er her, rammen er for det kirkelige arbejde. Derfor er der heller ingen grund til hastværk, når menigheden mødes. »Nogle kommer en time før, gudstjenesten begynder. Så læser de aviser og blade eller får en snak med hinanden. Efter gudstjenesten er der kaffe og frokost, og først efter tre-fire timer er det forbi.

Det kan synes som lang tid, men det er

netop den slags fællesskab, der er med til at holde sammen på menigheden,« siger Jørgen Holm.

Glad for sømandsdelen Han sidder på sin kontor på førstesalen af bygningen. Herfra har han en flot udsigt over kvarteret, og på sin computerskærm kan han holde øje med skibstrafikken i byens havn.

Hvert år anløber 11.000 skibe Gøteborg, og der går ikke en dag, uden der er dansk anløb. Det gælder ikke mindst Mærsk og DFDS. »For mig er det nyt at være sømandspræst. Men det er noget, jeg ikke vil undvære. Det giver meget at komme om bord på skibene, og det har slået mig, hvor velkommen jeg altid er. Det kan godt være, at søfolkene har travlt, men jeg har aldrig følt, at jeg var til besvær,« siger Jørgen Holm og fortsætter: »Sømandsdelen er en stor berigelse.

Det giver et udkig mod verden og er et gode for menigheden, fordi den på den måde bliver en del af noget, der er større.«

Generationsskiftet

ja, for alle. Det er vigtigt, at vi har en stor bredde, for vi skal hele tiden kunne tiltrække forskellige folk til kirken,« siger han.

De første emigranter, der kom til byen i 50erne, udgør stadig rygraden i menighedslivet. Men langsomt falder de fra, og nye kommer til. »Dem, der kom herop dengang, har nu fået børnebørn, og det er en fornøjelse at se, at de tager dem med, når der sker noget i kirken. For kirken har det en afgørende betydning, fordi vi på den måde er ved at sikre den næste generation. En kirke kommer ikke af sig selv, der skal mennesker til at lave den,« siger Jørgen Holm, der ved det seneste børnearrangement i kirken talte 25 børn.

Han er da heller ikke i tvivil om, at kirken er kommet for at blive. »Vi gør en stor forskel i manges liv, og mange er afhængige af kirken. På de søfarende kan jeg også mærke en glæde over vores tilstedeværelse. Så alt i alt går det ganske godt her i Gøteborg.« siger Jørgen Holm.

| www.dkig.se

Der bor omkring 5.000 danskere i Gøteborg. Det svarer til et mellemstort dansk sogn, og Jørgen Holm ser sig også som præsten for dem alle.

Derfor gør han meget ud af, at kirkens aktiviteter er så varierende som muligt. »Vi har noget for børn, familier, ældre, NYT | 9

” C

Interview | Flemming Damgaard Larsen, Venstre

Selvfølgelig skal vi have danske kirker i udlandet

hristiansborg ligger stille hen denne mandag formiddag i januar.

Som alle andre mandage er der ingen møder i Folketingssalen, og det betyder en politisk aktivitet langt under normalen.

Men møder eller ej insisterer Flemming Damgaard

10 | NYT

Tekst og fotos | Bo Nygaard Larsen

Larsen, Venstres kirkepolitiske ordfører, på at passe sit arbejde fra sit kontor på kvisten. »Jeg kan godt lide at være herinde, og når der ikke er møder, får jeg lidt mere fra hånden,« siger han og tager imod med en kande kaffe og sine tanker om de danske sømands- og udlandskirker.

FLEMMING DAMGAARD LARSEN

Flemming Damgaard Larsen har siddet i Folketinget siden 2007. Han er Venstres kirkeordfører og har i den egenskab flere gange deltaget i DSUKs lands- og repræsentantskabsmøde.

På billedet på modstående side er Flemming Damgaard Larsen på sin plads i Folketingssalen.

»Det har også stor betydning for de danskere, der rejser ud, at de ved, at de kan besøge en folkekirke. Det gælder for de søfarende, de udstationerde, emigranterne, au pairer og det danske mindretal i Sydslesvig. Alle er de med til at tegne et billede af en stærk og levende kirke i det fremmede.«

DSUK vedrører hele Danmark

»Det er vigtigt, at vi har danske kirker i udlandet. Vi lever i en globaliseret verden, hvor danskerne rejser ud og bosætter sig i fremmede lande. Derfor skal de have muligheden for at kunne gå til en dansk gudstjeneste og deltage i et dansk socialt og kulturelt liv,« siger Flemming Damgaard Larsen.

Han ved, hvad han taler om.

Flere gange har han besøgt danske sømands- og udlandskirker over hele verden – fra Singapore til Paris og fra emigrantmenighederne i Canada til London plus et utal af kirker i Sydslesvig. »Det er altid en stor fornøjelse at besøge en dansk kirke i udlandet. Her oplever jeg et stort engagement, som er båret af mange frivillige. Det er tydeligt, at de virkelig ønsker en dansk kirke, og det er i sig selv imponerende,« siger Flemming Damgaard Larsen.

Han taler på et syngende sjællandsk og er stolt over at komme fra netop den

del af landet. Han er født i 1951 i Kirke Hyllinge, hvor han stadig bor. På hans rummelige kontor hænger der forskellige kort over Danmark, Sjælland og det gamle Roskilde Amt. Den tidligere advokat lægger da heller ikke skjul på sin store interesse for historien, og han fortæller med stor indlevelse om tilblivelsen af det nuværende Christiansborg.

Kirken betyder meget Og med til Flemming Damgaard Larsens historiebevidsthed spiller folkekirken en afgørende rolle. For ham er folkekirken ikke til at komme uden om som noget af det, der får samfundet til at hænge sammen. »Jeg vil også til hver en tid hævde, at DSUK er folkekirken i udlandet. Nok er det en privat organisation, men der er så mange ligheder og forbindelser til folkekirken, at betegnelsen giver god mening,« siger han og fortsætter:

Af samme grund mener han, at DSUKs arbejde er noget, der vedrører hele Danmark. »Det er indlysende, at det danske samfund i højere grad støtter op om kirkerne i udlandet. Det er en god samfundsopgave, der bliver udført, og derfor er det kun rimeligt, at samfundet bidrager det, det kan,« siger Flemming Damgaard Larsen og fortsætter: »Når danskere i udlandet betaler kirkeskat, går beløbet ikke til den stedlige sømands- eller udlandskirke, men i statskassen. Det er ikke rimeligt, og det er noget, jeg vil arbejde på bliver lavet om efter næste folketingsvalg,« siger han.

En del af DSUKs midler kommer fra Finansloven. Gennem årene har beløbet været nogenlunde stabilt, men Flemming Damgaard Larsen vil ikke love, at der kommer flere penge ad den vej. »Nej, det vil jeg ikke. Jeg er ikke den, der kommer med den slags løfter, for sådan er politik ikke. Men jeg kan sige, at jeg vil arbejde for, at de danske sømands- og udlandskirker vil få en stærkere placering. For det fortjener de,« siger Flemming Damgaard Larsen.

NYT | 11

KORT NYT

Hjælpefond for danskere i udlandet har skiftet hænder Tekst | Margith Pedersen, generalsekretær, DSUK Foto | Colourbox

Siden 1920 har ’Nationalt Hjælpefond for Danske i Udlandet’ hjulpet danskere, som gennem årenes løb og ofte uden varsel er havnet i vanskelige og ulykkelige situationer i blandt andet afsides liggende dele af verden.

Men fokus og behov har ændret karakter igennem fondens levetid, idet det oprindelige formål var at hjælpe danskere i Tyskland efter 1. verdenskrig.

Fonden er ophørt pr. 22. oktober 2014, og de resterende midler er DSUK. Aktiviteterne føres nu videre i Danske Sømands- og Udlandskirker under navnet ’DSUKs Hjælpefond for danske i udlandet’, men uddelinger af puljen vil ske efter de samme nuværende retningslinjer. I forbindelse med fondens 75 års dag skrev redaktør Niels Alsted, der var medlem af bestyrelsen siden 1968 og i tyve år fra 1981 fondens formand, en artikel i Danmarksposten - det nuværende Danes – med titlen ’For dem, det gik ilde i udlandet’.

Her fremhæves de danskere, som vi sjældent hører om, nemlig de danske, der har det svært i udlandet. Desto mere vigtigt er det, at der er hjælp til dem i lande, hvor de sociale systemer fortsat er meget mangelfulde sammenlignet med vort danske system. Når hjælpen modtages af en måske gammel og/eller syg dansker i udlandet, har det også stor betydning, at hjælpen kommer netop fra Danmark.

Ved overdragelsen af Nationalt Hjælpefond bestod fondens bestyrelse af generalkonsul Carsten Dencker Nielsen (næstformand i Danes Worldwide), forretningsfører Henning Romme, pastor Ronald Pedersen (tidligere generalsekretær i Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne) og Anne-Grethe Jørgensen, Borgerservice i Udenrigsministeriet.

Midlerne administreres for fremtiden af DSUK, og henvendelser om fonden samt ansøgninger bedes rettet til økonomichef Tommy Liechti eller Margith Pedersen på kontor@dsuk.dk. | www.dsuk.dk/hjaelpefond

Nye maritime dage i 2015 Sidste år løb Danish Maritime Days af stabelen for første gang. Det blev så stor en succes, at Rederifore-ningen, der står bag dagene, er godt i gang med planlægningen af dette års Danish Maritime Days. »Vi har høje ambitioner for Danish Maritime Days 2015. I 2014 lykkedes det os at inspirere den globale maritime branche med vores unikke og anderledes koncept,« siger Anne H. Steffensen (billedet), der er direktør i Rederiforeningen.

Sidste år bød Danish Maritime Days på flere end 60 events for cirka 10.000 deltagere. I år finder dagene sted 5.-9. oktober. | Bo Foto | Rederiforeningen

Den Danske Kirke i Hull Foto | Bo Nygaard Larsen

Flere menighedsråd er med i DSUK Der er en lige linje mellem de danske sømands- og udlandskirker og folkekirken i Danmark. Derfor er en stor del af de danske menighedsråd medlem af DSUK. I 2014 var 874 medlemmer af DSUK mod 857 i 2013. »Vi er meget glade for den støtte, menighedsrådene på den måde giver til DSUK. Det vidner om, at der i Danmark er en stor forståelse for det arbejde, der bliver udført af de danske kirker ude i verden,« siger DSUKs landssekretær Anders Friis Knudsen. | Bo

12 | NYT

FRA STIFTSBESTYRELSERNE

Forårstur til Berlin DSUK stiftsbestyrelse i Helsingør Stift arrangerer en forårstur til Berlin. Det sker i dagene 23.-27. april. På turen vil deltagerne blandt andet opleve Brandenburger Tor, Berlins katedral, en sejltur på Spree-floden, en tur gennem Berlin, Gedächtnis Kirche, mindesmærkerne for Berlinmuren – og naturligvis et besøg i Den Danske Kirke.

Pris pr. person for turen er kr. 2900,- i dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse er kr. 1.200,-. Prisen inkluderer fly, hotel og fri transport i Berlin. Der tages forbehold for ændringer i fly- og hotelpriser.

Der vil højst være plads til 15 deltagere.

Rejseleder er sognepræst Arne Kristophersen, Brøndbyvester Kirke.

Tilmelding til ak@brondbyvesterkirke. dk, tlf 4346 0803.

Vi er altid tættere på, end du tror Brandenburger Tor i Berlin. Foto | Colourbox

Ribe Stift besøger Nordfrisland DSUK i Ribe Stift arrangerer i samarbejde med Grænseforeningerne i Sydvestjylland Kirkevandring i Sydslesvig.

Denne gang går turen til Nordfrislandsområdet, og den lokale guide er pastor Jens Bach Nielsen, Aventoft.

Deltagerne mødes kl. 10 ved Dansk Menighedshus, Drift 8, D 25927 Aventoft, og efter fælles formiddagskaffe og orientering om dansk kirkeliv i Aventoft fortsætter turen i private biler.

Der er middag på Rosenkrans Grænsekro.

Tilmelding skal ske senest den 20. april til Ib Ansgar Jensen, tlf. 7514 4755, e-mail ansgar@esenet.dk.

SMS DSUK100 TIL 1414 OG STØT VORES ARBEJDE Alm. SMS-takst + doneret beløb

Danske Sømandsog Udlandskirker www.dsuk.dk

NYT | 13

Vi vil også være sømands- og udlandskirke for de kommende generationer Tak for en god kollekt Giro 500-3660

Danske Sømands- og Udlandskirker

Troværdighed Ærlighed Tryghed Skal du rejse ud eller hjem?

Få hjælp til en god rejseoplevelse og favorable priser

Send dine brugte frimærker til DSUK

Tlf. 8723 1230 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk

14 | NYT

Poul L. Nielsen

Erik Larsen,

Stenbjergvej 98

Madumvej 60B

9220 Aalborg Ø

2610 Rødovre

Tlf 9813 7335

Tlf 4491 6534

På www.dsuk-butik.dk kan du købe et udvalg af bøger fra Bibelselskabet

LEVENDE STENE

LEVENDE STENE i krig & fred Dansk kirke i Berlin GENNEM 100 ÅR

Levende stene i krig og fred. Dansk kirkeliv i Berlin gennem 100 år.

Bestil nyt katalog med uforglemmelige oplevelser

189 sider. Kr. 150,-.

Køb den på www.dsuk-butik.dk

DEN DANSKE KIRKE I BERLIN

Christianskirken

2015

Maria Thuesen (tekster) Michael Hughes (fotos) Iben Vinther Nordestgaard (redaktør)

book et foredrag DSUK har en række foredragsholdere, der kommer ud til sognene for at fortælle om dansk kirkeliv i udlandet.

Konfirmander, ældreeftermiddag, sogneaften.

7592 2022

Uforglemmelige oplevelser!

KØB DEN PÅ WWW.DSUK-BUTIK.DK Den danske forfatter Ole Sønnichsen er manden bag bogen Rejsen til Amerika. Drømmen om et nyt liv, der handler om den danske udvandring til det store land. I samarbejde med Gyldendal udbyder DSUK nu bogen til salg i vores webshop.

319 sider. Kr. 299,95.

Se vores foredragsliste på

www.dsuk.dk/foredrag

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE KYSTSKIPPER SKIBSFØRER SÆTTESKIPPER

EFTERUDDANNELSE SPECIALKURSER

Ellenet 10 5960 Marstal Tlf. 6253 1075 E-mail: marnav@marnav.dk www.marnav.dk

NYT | 15

ÅRSMØDER I STIFTERNE

Årsmøder i landets stifter Traditionen tro bliver der i marts og april afholdt årsmøder i DSUKs stiftsbestyrelser. Det er en oplagt

Helsingør Stift

DSUKs arbejde – både ude i verden

Dato | Mandag den 9. marts kl 19.30 Sted | Sognets Hus, Præstegårdsvej 4, Brøndbyvester Om årsmødet | Foredrag ved tidligere medlem af Europaparlamentet, formand for DSUK Anne E. Jensen.

og i Danmark.

Haderslev Stift

Fyens Stift

Ribe Stift

Dato | Søndag den 1. marts kl. 11.00 Sted | Nazarethkirken, Gråbjergvej 4 B, Ryslinge Om årsmødet | Gudstjeneste ved frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsen.

Herefter er der frokost i Salen og foredrag ved tidligere medlem af Europaparlamentet, formand for DSUK Anne E. Jensen.

Som afslutning på dagen er der generalforsamling, kaffe med hjemmebag og lotteri.

Pris for hele arrangementet er 80,- kr. Overskuddet går til DSUK. Tilmelding til Lene Crone Nielsen, formand for stiftsbestyrelsen, tidligere sømandspræst, sognepræst i Hjallese, tlf. 2927 8713, email lecn@km.dk

Dato | Onsdag den 11. marts kl. 17.00 Sted | Kirkehuset, Fredensgade 9, Skjern Om årsmødet | Generalforsamling kl. 17.00. Spisning kl. 18.00 Tilmelding til spisning (á 50 kr.) til Jens Buelund, tlf. 7524 4662 eller Ib Ansgar Jensen, tlf. 7514 4755 Offentligt møde kl. 19.30. Foredrag ved Sognepræst Bodil Toftdahl: Blandt danske i Vancouver

mulighed for at få kendskab til

Københavns Stift Dato | Søndag den 8. marts kl. 10.00 Sted | Holmens kirke, Holmens Kanal 21, København K Om årsmødet | Gudstjeneste ved Holmens provst Ejgil Bank Olesen. Herefter er der et lettere traktement efterfulgt af foredrag ved tidligere medlem af Europaparlamentet, formand for DSUK Anne E. Jensen: At være dansk i Bruxelles.

16 | NYT

Dato | Onsdag den 11. marts kl. 14.00 Sted | Sognegården, Kirkely 15, Bramdrup, Kolding Om årsmødet | Foredrag ved biskop Marianne Christiansen, Haderslev. Kaffebord, lotteri og generalforsamling.

Lolland-Falster Stift Dato | Torsdag den 12. marts kl. 19.00 Sted | Rødbyhavn kirke, Havnegade 99 B, Rødbyhavn Om årsmødet | Foredrag ved tidligere medlem af Europaparlamentet, formand for DSUK Anne E. Jensen.

Roskilde Stift Dato | Tirsdag den 17. marts kl. 18.30 Sted | Himmelev sognegård, Fynsvej 69, Roskilde Om årsmødet | Spisning efterfulgt af årsmøde med kaffe/te, generalforsamling og foredrag ved tidligere medlem af Europaparlamentet, formand for DSUK Anne E. Jensen.

ÅRSMØDER I STIFTERNE

Anne E. Jensen blev sidste år valgt som ny formand for DSUK. I år deltager hun i en lang række af stiftsårsmøderne landet over. Til venstre er det Jesper Engholm, tidligere præst ved Den Danske Kirke i Sydney. Han vil tale ved årsmødet i Aalborg Stift. Fotos | Colourbox, Rune Hansen, Bo Nygaard Larsen

Aalborg Stift

Bornholm

Dato | Fredag den 20. marts kl. 16.30 Sted | Aaby Kirke og Aaby Sognegård, Aabybro Om årsmødet | Kl. 16.30 Andagt i Aaby Kirke ved sognepræst Ole Steen Hansen.

Kl. 17.15: Kort rundvisning i kirken og lidt om sognet ved sognepræsten.

Kl. 17.45: Spisning i Sognegården, der ligger lige ved kirken.

Kl. 19.00: Tidligere præstefamilie i Sydney, Birgitte og Jesper Engholm, fortæller om arbejdet for Den Danske Kirke i Australien.

Kl. 19.45: Årsmødetale ved en repræsentant fra DSUKs sekretariat i København.

Kl. 20.00: Aalborg Stiftsbestyrelses generalforsamling Foredrag ved Jesper Engholm: Dansk præst i Australien.

Dato | Søndag den 22. marts kl. 10.30 Sted | Tejn Kirke og Tejn Medborgerhus Om årsmødet | Gudstjeneste i Tejn kirke. Derefter kirkefrokost og årsmøde i Tejn Medborgerhus.

Viborg Stift Dato | Søndag den 19. april kl. 10.00 Sted | Viborg Domkirke og sognegården Om årsmødet | Gudstjeneste ved biskop Henrik Stubkjær.

Efter gudstjenesten årsmøde med frokost i Sognegården. Foredrag ved Henrik Stubkjær. Generalforsamling, lotteri og kaffe.

Aarhus Stift Dato | Mandag den 20. april kl. 19.00 Sted | Helligåndskirken, Torpevænget 1, Aarhus V

NYT | 17

MINIPRÆDIKEN

Vi må ikke slå ihjel i nogens navn

Tekst | Vicky Popp Fredslund, præst, Den Danske Kirke, Luxembourg Foto | Bo Nygaard Larsen

LEGO på frimærke Tro er ikke en ond ting. Hverken Gud, Allah, Jehova, Jahve, »noget mere mellem himmel og jord« eller, hvad man kalder den eller det, man tror på, opfordrer til at slå andre mennesker ihjel. Det er dyrisk at slå ihjel, ikke menneskeligt. Tro er ikke en ond ting, men når troen kommer i fanatiske hoveder og voldelige hænder, så kan den udvikle sig katastrofalt.

Det har vi set så tit i verdenshistorien – inklusive de kristne korstog, kommunistisk udrensning og 9/11. Men fordi vi har set det tit, så gør det det ikke mindre grusomt og angstprovokerende. Og i tider som disse har vi netop brug for at vende os mod det, vi tror på. Vende os mod troen på, at alt kan blive godt, kærligt og fredeligt.

Paris, januar 2014. 14 personer slås ihjel. Det vigtigste er ikke, hvem der slog dem ihjel, og hvorfor det skete. Det vigtigste er disse 14 mennesker og deres pårørende. Altid mennesket først.

Ofrene først. De 14 personer var både kristne, muslimer og ikketroende. Det i sig selv er en pointe.

Lige nu sørger vi. Sørger over de dræbte. Dem i Paris og dem fra alle andre terrorangreb i verden. Og der er mange. Desværre. Vi sørger over den ufred, der er i verden skabt af kriminelle voldelig mennesker.

Når sorgen lægger sig, kommer eftertanken. Hvorfor er det, at vi har så svært ved at respektere hinanden? Respektere ytringsfrihed såvel som religion? Respektere, at nogen vil sige, hvad de vil, og respektere, at nogen ikke bryder sig om at deres religion bliver latterliggjort. Hvor blev empatien af - evnen til at sætte sig i den andens sted?

Vi skal alle have lov at til at være her. Alle. Og hvis den tankegang bliver ført helt ud til det mest tolerante niveau: vi skal alle have lov til at være her, også dem, der ikke synes, at alle skal have lov til at være her.

Vi skal alle have lov til at ytre os. Alle. Og hvis den tankegang bliver ført helt ud til det mest tolerante niveau: vi skal alle have lov til at ytre os, både dem, der gør det gennem tegninger og tekster, gennem tørklæder og dragter eller gennem noget helt femte.

Vi skal alle have lov til at leve. Alle. Og hvis den tankegang bliver ført helt ud til det mest tolerante niveau: Vi må ikke slå ihjel, hverken i en Guds, en persons eller en stats navn.

18 | NYT

LEGO er kendt af børn i alle aldre i hele verden. Det samme er deres minifigurer, der har været produceret siden 1978. Nu har Post Danmark sat de populære figurer på frimærke. Ét til 10 kroner og ét til 14 kroner.

De to frimærker er årets danske EUROPA-frimærker.

Temaet for de særlige frimærker på europæisk plan er legetøj. Sidste salgsdag er 31. december 2015.

LEGO, the LEGO logo, the Brick configurations and the Minifigure are trademarks of the LEGO Group. ©2014 The LEGO Group.

Køb det i webshoppen Forklæde • kr. 170,www.dsuk-butik.dk

www.maersk.com

Even after a century of moving global trade, we set out each day to earn our customers. For us, every transaction is an opportunity to set new standards in service, efficiency, and safety.

A.P. Moller - Maersk Group includes Maersk Line, Maersk Oil and other companies within shipping, energy, logistics and retailing - with 108,000 employees in 130 countries.

NYT | 19

KIRKE+KULTUR

Han kan noget, ham Kåre Gade.

Han har et langt cv bag sig som forfatter, journalist, klummeskribent og præsteægtefælle ved Den Danske Kirke i London. Her er han aktuel med en vedkommende og lunefuld kogebog, der er målrettet den mandlige race.

Kærlighed og kalvebrisler er en hyldest til den gode mad og hverdagen. Den er spækket med opskrifter og underfundige kommentarer, man kan fordøje, mens maden simrer færdig. | Bo Kåre Gade | Kærlighed og brisler.

Mad for modne mænd. 171 sider.

Kr. 199,95. Kristeligt Dagblads Forlag

Der er skrevet markant mere om jul end om påske. Alligevel er påsken den vigtigste højtid i kirken, og derfor er denne bog nødvendig. Den byder på en række frie fortolkninger og gendigtninger af påskens tekster, skrevet af syv af landets bedste forfattere. Det er en bog, der er god at få mere forstand af om påskens mysterium. Teksterne er skrevet af Dy Plambeck, Bjarne Reuter, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Harald Voetmann, Lars Husum og Jens Smærup Sørensen. | Bo

Lykkes Tyskland Sidste år var det 25 år siden, at Berlinmuren faldt. Med ét blev det forenede Tyskland et yndet rejsemål for danskere, og ikke mindst unge valfartedede til den nye hovedstad, Berlin. Alt var – og er – übercool. Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet og tidligere klimaog energiminister, tager os i denne bog med til Angela Merkels Tyskland og trækker tråde tilbage til de tidligere Tysklande under Bismarck, Hitler og den kolde krig. | Bo

Jens Smærup Sørensen (redigering) | Gennem den kulsorte sky. Påskehistorier. 144

Lykke Friis | Hund efter Tyskland. 25 år efter Berlin-

sider. Kr. 199.95. Kristeligt Dagblads Forlag.

murens fald. 188 sider. Kr. 299.95. Gyldendal.

Bent Fabric

Danni Travn | Bent Fabricius-Bjerre.

En biografi. 312 sider.

Kr. 299,95. Gyldendal.

20 | NYT

Han er på mange måder så imponerende, ham Bent Fabricius-Bjerre – eller Bent Fabric, som han ofte kaldes. I ham kan man finde 90 år kulturhistorie, der blandt andet dækker over Alicat, Forelsket i København, kendingsmelodierne fra Matador og OlsenBanden og i nyere tid Jukebox, der hittede på landets diskoteker og radiostationer.

Bent Fabricius-Bjerre er en alsidig komponist, og det er en af grundene til, at han har kunnet holde sig på toppen.

I denne biografi får vi hans historie fra dengang de skrå brædder var skrå til i dag, hvor de er mere strømlinede. | Bo

Richard Jenkins | At være dansk. Identitet i hverdagslivet. 383 sider.

Kr. 348,-. Museum Tusculanums Forlag

Hvad vil det sige at være dansk? Det prøver den nordirske antropolog og sociolog Richard Jenkins at indkredse i denne bog. Han tegner et portræt af dansk identitet med historier om danskerne og Danmark set udefra: høflighed, humor og danske skikke, som for eksempel at bruge Dannebrog ved enhver given lejlighed, sættes under lup. | Bo

Maja Lisa EngELhardt

Maja Lisa Engelhardt har skabt over 50 unikke værker til Bibelens største fortællinger

Maja Lisa EngELhardt

ILLUSTRERER BIBELENS STØRSTE FORTÆLLINGER Bibelens største fortællinger er et nyt pragtværk til kun 299,95 kr.

276 sider illustreret med 57 unikke værker af den anerkendte kunstner Maja Lisa Engelhardt.

Køb den hos din boghandler eller via www.bibelselskabet.dk NYT | 21

PARIS Selma Ravn på prædikestolen i Den Danske Kirke i Paris.

Onsdagen, der ændrede verden Det var en ganske almindelig onsdag, der endte med at blive den mest tragiske i nyere tid i Frankrig. Terrorhandlingen mod Charlie Hebdo i Paris har også sat sine spor i byens danske kirke.

Tekst | Bo Nygaard Larsen Fotos | Sille Arendt, Scanpix, privat

22 | NYT

»E

r I ok?« Sådan lød det i en SMS, der tikkede ind på Selma Ravns telefon onsdag den 7. januar.

Hun var ude at handle med sin mand og vidste ikke, hvad beskeden betød. Lidt senere fik hun så en mail på Facebook, og langsomt gik det op for hende, at der var noget galt.

Og det var der. Det var dagen, hvor to maskerede mænd trængte ind i redaktionen på satirebladet Charlie Hebdo og dræbte 12 og sårede 11. »Da vi kom hjem, tændte vi fjernsynet og så, hvilke grusomheder, der var sket. Vi var som alle andre i Paris i chok. Nok vidste vi, at der var en mulighed for en terrorhandling her i Paris, men at der kun skulle to mænd og to geværer til, kom bag på os. Det viser, hvor skrøbeligt det hele i grunden er,« siger Selma Ravn, der siden april

PARIS

Den Danske Kirke i Paris Foto | Sille Arendt

60 år med Frederikskirken

En lang række af verdens statsledere, herunder Danmarks statsminister Helle ThorningSchmidt (S), deltog søndag den 11. januar i en protestmarch mod terroisme i Paris. Med i marchen, der havde samlet op mod én million deltagere, gik også Selma Ravn.

sidste år har været præst ved Den Danske Kirke i Paris, Frederikskirken.

Først to dage senere blev de to gerningsmænd fundet og dræbt af de franske sikkerhedsstyrker, og for Selma Ravn var ventetiden hård. »Alle var påvirket af den intense jagt på gerningsmændene, og det var som om, at ingen kunne finde ro.

Hver morgen, når jeg stod op, tændte jeg for fjernsynet for at se, om der var sket nyt. På den anden side skulle hverdagen gå videre. Folk tog fortsat metroen og passede deres arbejde,« siger Selma Ravn.

Kirken som samtalested Men terrorhandlingen fyldte meget.

Også i menigheden i Den Danske Kirke. »Det var den, vi talte om. Det gjorde vi ved alle de arrangementer, vi efterfølgende afholdt i kirken.

Egentlig var folk ikke bange, men det var tydeligt, at alle var glade for, at de kunne komme i kirken og tale om det, der gik dem på,« siger Selma Ravn og fortsætter: »Og det er det, vi skal kunne som en dansk kirke i udlandet. Vi skal lade folk vide, at vi er her og give dem et mødested, hvor de kan tale

med os i kirken eller hinanden. Den frygtelige tragedie viste da også, at sammenholdet i menigheden er stort.«

Det danske fællesskab Selma Ravn har været præst i Paris siden april sidste år. Hun kom fra en stilling som sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i København, og hun hæfter sig især ved den store fællesskabsfølelse, der er i Den Danske Kirke. »Jeg er imponeret over, hvor stort fællesskabet er hernede. Alle ved, at kirken kun kan bestå, hvis man giver en hånd med og giver plads til hinanden. Det er en stor styrke ved vores kirke, og det betyder også, at man har lettere ved at rykke tættere sammen, som vi gjorde det efter den 7. januar,« siger Selma Ravn og fortsætter: »Som dansk kirke er vi en del af Paris, og i den svære stund stod vi sammen med alle i Paris. Men vi har endnu ikke fået forløsningen, selv om sagen nu er afsluttet. Der går nok et stykke tid, før vi får den, men også i den periode er kirken et godt sted at mødes for at få hold på sine tanker.«

Livet går videre. Også i Den Danske Kirke i Paris. Frederikskirken. I skyggen af terrorhandlingen onsdag den 7. januar mod satirebladet Charlie Hebdo.

Den 24. april er det 60 år siden, at den nuværende kirke blev indviet. Det skete ved en festgudstjeneste, som Frederik IX deltog i. Det er netop ham, som kirken er opkaldt efter.

I forbindelse med jubilæet vil der i weekenden 10.-12- april blive afholdt en lang række arrangementer – fra koncert med Moonjam over Åbent Hus til festgudstjeneste. »Det er tanken, at vi i denne weekend vil vise de mange aktiviteter, som sker gennem ugens løb i kirken. Vi har et hus, der bliver brugt meget, og det vil vi gerne vise frem,« siger Selma Ravn, der er præst ved Den Danske Kirke.

Der har været dansk menighed i Paris siden 1660.

Kirkeliv i 60erne. Karen Ohrt og Elisabeth Detlefsen ordner her kirkens kartotek.

NYT | 23

”

BAGGRUND

inspiration den engelske

Den Danske Kirke i London, St Katherine’s, ligger lige over for Regent’s Park.

De danske sømands- og udlandskirker arbejder i lande, hvor andre kirker udgør flertallet. Hvad betyder det for de danske kirker? I en ny serie skriver vi om den inspiration, som DSUKs kirker får på det lokale sted. Vi begynder i London, hvor præst Else Hviid skriver om forholdet til Church of England.

Tekst | Else Hviid Fotos | Kåre Gade

24 | NYT

I

en skøn og berømt helsidestegning i det satiriske blad Punch har George du Maurier omkring 1870 tegnet en ung Edwardian skønhed, som tilbagelænet på en chaiselong modtager besøg af en meget formel ung præst, iklædt jaket, høj hat, stok og handsker.

Han læner sig frem og spørger hende: »Min kære, vil du helst være smuk eller god?« Og hun ser på ham med halvt lukkede øjne og mumler drillende: »Jeg vil helst være smuk og angre«.

En engelsk kollega viser mig billedet og siger, at sådan er det også med de engelske katedraler. De kan ikke andet, de kan kun være smukke og angre.

Kirkens lurmærke Sammenkædningen af det æstetiske og det alvorlige, som det finder sted i de engelske katedraler ved gudstjenester og ved Evensong, kan vel siges at være Church of Englands lurmærke.

En af de ting, man må opleve, når man er i London. Det er længslen efter skønhed, der får mennesker til at søge ind til en Evensong, og når man så er der, og alting bliver stort - Guds god-

BAGGRUND

Else Hviid er præst ved Den Danske Kirke i London. Hendes artikel har tidligere været bragt i Kirkefondets magasin Kirken i dag.

hed, livet selv, også ens eget lille liv - så kommer man også til at føle sig meget lille. Behovet for at angre både synges frem i ritualet og imødekommes, når Guds tilgivelse syngende rækkes dig.

Katedralen bliver stedet hvor du både erfarer din egen syndighed, din lidenhed og utilstrækkelighed, og - endnu dybere - Guds kærligheds altomfattende rækkevidde og storhed.

Men er det ikke bare ren æstetik? Det kan være. For Søren Kierkegaard var det et evigt dilemma, hvordan man bruger æstetikken til at udtrykke det alvorlige.

Det æstetiske skal ikke dyrkes i sig selv, er ikke en erstatning, men et middel til at styrke et menneskes kærlighed til Gud og næsten.

Det er en kirkelig opgave at hjælpe mennesker med at få øje på Gud. Bor man ikke i nærheden af en katedral, og det er trods alt de færreste mennesker beskåret, så må man gribe til andre metoder. Det gør man også i Church of England og det på meget forskellige måder.

Mangler folkelig forankring Den helt store udfording her er ikke bare faldende dåbstal, men en fatal mangel på folkelig forankring. Mine kolleger er storbypræster i et multikulturelt og forholdsvis velstående provsti i Nordlondon, North Camden Deanery.

Dåbsprocenten er katastrofal lav, der er ingen konfirmander, nogle steder ingen vielser og slet ikke begravelser, dem tager bedemændede selv, eller de beder freelance præster eller begravelses-

talere om det. Det vil sige, at de møder, hvor et menneske kunne få mulighed for at reflektere over sin tro eller mangel på samme sammen med en præst, ikke finder sted. De møder, hvor præsten kunne hjælpe et menneske til at få øje på Gud, de finder ikke sted. I hvert fald ikke som vi er priviligerede at kende til det i folkekirken i Danmark.

Det betyder ikke at vores engelske kollegaer ligger på den dovne side, det gør de ikke. De vil gerne etablere mødesteder og samtalemuligheder og gudstjenesteliv.

Er man heldig at have en Church of England-skole i sit sogn, giver det nogle gode muligheder, for adgangskravet til de populære privatskoler er ofte et kirkeligt engagement. Der bliver dermed grundlag for børnegudstjenester og kontakt med sognets børnefamilier.

Der er ihærdigt opsøgende arbejde i forhold til unge, et ungdomsarbejde som først og fremmest har et socialt sigte, og som forsøger at bidrage til at løse nogle af de alvorlige sociale problemer, der findes blandt unge i London, ved at skabe netværk og trygge rammer, hvor unge kan mødes.

Masser af inspiration at hente Der er megen inspiration at hente i Church of England. Gudstjenesten er konservativ og ejer samtidig en særlig musikalsk, liturgisk og poetisk skønhed som man skal være blind og døv for ikke at kunne sætte pris på. Men konservatismen er også en akilleshæl, og sådan, som den findes i strukturen, udgør den en stor udfordring.

Det kirkelige lægfolk har stor magt, men det er en forholdsvis lille gruppe, som tilmed ikke kan siges at være repræsentativ for den almindelige englænder. Han må derfor gang på gang konstatere, at kirkens virkelighed ligger så langt fra hans, at han ikke behøver tage den alvorlig.

Det er formodentlig også en af grundene til den præstemangel, mine kollegaer siger er den allerstørste udfordring for

Church of England lige nu. Der mangler tusindvis af præster og alt, alt for få vælger at læse teologi.

Blikket mod Danmark Vi har faldende dåbstal i Danmark, og vi skal passe på.

Det er stadig rimeligt at mene, at der i Danmark er et grundlæggende godt forhold mellem kirke og folk. At kristendommen på en særlig måde er indlejret i den danske kultur, viser sig i tilslutningen til folkekirken, ikke mindst i forbindelse med dåb, konfirmation, vielser og begravelser. Mine kollegaer i England er dybt misundelige, og jeg ser her, hvor svært det er at erobre tabt land tilbage.

Den folkelige forankring er værd at kæmpe for. Og vi skal til at kæmpe, hvis vi ikke skal miste den.

Samtalerne i forbindelse med dåb, konfirmation, vielse og begravelser er unikke muligheder, ikke kun for præster, men for mennesker som i en særlig anledning selv har valgt at komme og derfor ikke kun er lydhøre for en praktisk gennemgang af ritualet, men i langt de fleste tilfælde interesseret i at komme til at snakke om kristendom. I en god og respektfuld ramme at få lov til som voksen - måske for allerførste gang - at reflektere over det med troen.

Udlandskirkerne lever af at kulturkristendom findes, kan jeg oplyse om. At danskerne kender kirken som et sted, hvor deres identitet som danskere rummes, et sted hvor det sprog, den historie og poesi og de traditioner, som har været bestemmende for hvem de er, findes. Og at de må være her med alt det, de er og ikke er. Folkekirken er rummelig, det er den også i udlandet og hvor vigtigt det er, bliver tydeligt, når man lever i et land hvor kirketugt ikke helt er afskaffet. Vi skal kunne rumme den svage kristendom som kulturkristendommen ofte er udtryk for, for det er det vand, evangeliet svømmer i.

NYT | 25

Jorden rundt Mijas

Bruxelles

Han er kendt for det meste. Fra Nissebanden til alvorlige diskussioner om grønlandske forhold. Og så er han sjov. Fredag den 6. februar kl. 19.30 kommer skuespilleren, instruktøren og forfatteren Flemming Jensen til Den Danske Kirke i Mijas, Margrethekirken.

Med sig har han foredraget Risikoen ved at være humorist er, at folk tror, man laver sjov.

Den Danske Kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke, har skabt en god tradition med at vise danske film. Sammen med Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles afholder kirken en række filmaftener med danske film. Næste gang er tirsdag den 3. marts, hvor Forhandleren står på plakaten. Den handler om en EU-diplomat, der har en filosofisk tankegang i sin forhandling om en aftale mellem Serbien og Kosovo. Fillem er indstrueret af Karen Stokkendahl Poulsen.

| www.margrethekirken.com

| www.dankirke.be

Hamborg

Singapore

Berlin

Er du dansker i Hamborg og trænger til at læse en dansk bog? Så kan du besøge biblioteket i byens sømandskirke. På kirken hjemmeside kan du se en oversigt over bibliotekets bøger. | www.dankirke.de

Sømandskirken i Singapore er venskabsmening med Frederiksborg Slotssogn. Det betyder, at de to kirker følger hinandens arbejde og udveksler inspiration på tværs af kontinenterne. | www.dkchurch.com

Er du ny i Berlin – eller er du på vej til at blive det – kan du hente nyttige oplysninger på hjemmesiden for byens danske kirke. I kirken kan du også møde andre danskere og lære af deres erfaringer. | www.christianskirken.de

Rotterdam

Schweiz

Hong Kong

Fastelavn bliver afholdt de danske kirker verden over. Det gælder også i Rotterdam, hvor sømandspræst Ulrik Maarup Iversen (billedet) byder velkommen til fastelavn i sømandskirken søndag den 15. februar.

Dagen begynder med børnegudstjeneste, hvorefter den virtuelle kat skal slås ud af tønden. Og naturligvis er der fastelavnsboller.

Den Danske Kirke i Schweiz har et forgrenet arbejde ud i hele landet.

Det bliver bekræftet, når der lørdag den 7. marts kl. 11.00 er årsmøde og kirkedag i St. Ursulakirken i Bern.

Her vil præst Kresten Drejergaard (billedet) og menighedsrådene i Genéve, Bern, Zürcich og Basel drøfte fælles anliggender om det fremtidige kirkearbejde i Schweiz.

D:A:D har fyldt den danske rockscene i årtier. Torsdag den 19. marts kommer bandet til Hong Kong, hvor de skal give koncert på Hard Rock Café i Lan Kwai Fong. Bag koncerten står Det Danske Handelskammer.

| www.kirken.nl

26 | NYT

| www.www.dankirke-ch.com

| www.soemandskirken.org

Jorden rundt Skåne Dansk Kirke i Skåne er kommet godt fra land. Kirken afholder flere og flere arrangementer, og præst Oluf Steinlein (billedet) har opbygget et godt netværk i den sydlige del af Sverige.

Bededag, fredag den 1. maj, er kirken gået sammen med Foreningen Norden i Malmø om et fælles bededagsarrangement. Det finder sted i Dalby Kirke.

Dagen begynder kl. 17.00 med gudstjeneste, hvorefter der er foredrag ved Torben Petersen, der er tidligere feltpræst.

Og naturligvis vil der også blive serveret varme hveder, sådan som den danske tradition foreskriver.

| www.dsuk.dk/skaane

Øst for Málaga Den Danske Kirke Øst for Málaga er en sæsonkirke. Sæsonen går fra november til udgangen af marts. I løbet af dette halvår afholder kirken en lang række arrangementer for områdets danskere. Kirken lukker ned lørdag den 21. marts kl. 13.00, hvor der er afslutningsgudstjeneste i El Salvador Kirke i Nerja ved Balcones de Europa | www.danskeklub.dk – se under kirken

London

Det norske kongeslot er stedet, hvor Den Danske Kirke i Oslo holder sine gudstjenester.

Oslo

I år det 150 år siden, Carl Nielsen blev født. Han er Danmarks mest kendte komponist – også uden for landets grænser. Derfor vil hans runde dag blive markeret over hele verden.

Det gælder også i Storbritannien, hvor der i år vil blive spillet en lang række koncerter. Også i byens danske kirke vil der være Carl Nielsen på programmet. Det sker torsdag den 26. marts i en blanding af koncert og syng-med-aften. | www.danskekirke.org

Egentlig havde kirkekomiteen besluttet at lukke Den Danske Kirke i Oslo ved udgangen af 2014. Men i 11. time blev det besluttet, at give kirkelivet i den norske hovedstad en ny chance. Og det glæder Margith Pedersen, der er generalsekretær i DSUK. »Det vidner om, at der er et behov for en dansk kirke i Oslo.

Nu skal vi bare finde dem, der vil bakke op. Under alle omstændigheder er der grund til at takke kirkekomiteen, for det er deres fortjeneste, at der er et grundlag til at videreføre traditionen,« siger Margith Pedersen.

I år kan menigheden fejre sit 70-års-jubilæum. Det bliver markeret ved gudstjenesten søndag den 19. april. | www.dsuk.dk/oslo

Tekster | Bo Nygaard Larsen Fotos | Colourbox, carlnielsen.org, Fyens Stift, D:A:D, Bo Nygaard Larsen

NYT | 27

NAVNE

GLOBAL NAVNEGUIDE

Tiltrædelser

Fratrædelser

Frederiksstad og Husum, Sydslesvig Ulrich Vogel tiltræder 1. februar 2015 som præst for de danske menigheder i Frederiksstad og Husum i Sydslesvig. Ulrich har siden 1992 været ansat som sognepræst ved Tingbjerg Kirke, Brønshøj, København.

Husum, Sydslesvig Torben Mølgaard Jørgensen fratrådte den 31. august 2014 sin stilling som præst for den danske menighed i Husum og Omegn.

Rotterdam Signe Riis Helbo, København, tiltrådte den 26. januar 2015 som juniorassistent ved sømandskirken i Rotterdam.

Bruxelles Semine Søgaard Sigaard, lærerstuderende på Zahle Seminarrum København, tiltrådte den 16. januar 2015 som juniorassistent.

Nan Woergaard Holmvard, studerende i europæisk business med fransk som fremmedsprog på CBS København, tiltræder den 1. februar 2015 som juniorassistent.

Berlin Mette Foli Rousing Frandsen, stud.theol.

København, tiltrådte den 15. januar 2015 som juniorassistent.

Necochea Ida Lykke Hansen, stud.theol, København, tiltræder som volontør ved Den danske Kirke i Necochea.

Velkommen til nye medarbejdere. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker jer alt godt på de nye arbejdspladser.

28 | NYT

Singapore Claus Brandstrup er den 31. januar 2015 fratrådt som assistent ved Sømandskirken i Singapore.

New York Jacob Nielsen og Kristian Neergaard er fratrådt deres stillinger som juniorassistenter den 31. januar 2015.

Bruxelles Kathrine Stølegaard Poulsen fratræder medio februar som juniorassistent.

Herdis Bennedsgaard er den 1. december 2014 fratrådt som juniorassistent.

Rotterdam Kristian Henrik Sørensen er den 31. december 2014 fratrådt som juniorassistent.

Lise Sinnbeck er den 31. januar 2015 fratrådt som sekretær ved Sømandskirken.

Nye medarbejdere. Semine Søgaard Sigaard, Ida Lykke Hansen, Nan Woergaard Holmvard, Ulrich Vogel,

Buenos Aires Miriam Joensen og Ivan-Allan Kristensen er den 31. december 2014 fratrådt som volontører ved Den danske Kirke i Buenos Aires.

Hjertelig tak for en stor indsats i kirkerne for en kortere eller længere periode.

Signe Helbo og Mette Foli Rousing Frandsen. Fotos | Scanpix, private

INTERVIEW

Sportsmanden, der vil være sømandspræst Kristian Sørensen er netop vendt hjem efter et år som juniorassistent ved Den Danske Sømandskirke i Rotterdam. Opholdet bekræftede ham i, at han selv vil være præst.

NYT har mødt ham.

Tekst og foto | Bo Nygaard Larsen

h

an tog til Rotterdam med en hemmelig plan.

Faktisk var den så hemmelig, at hverken hans forældre eller bedste venner kendte til den.

Nu sidder han tilbage i København med et lille smil på læben: planen lykkedes, og målet er nu sat.

Vi skruer tiden tilbage til januar sidste år.

Den dengang 28-årige Kristian Sørensen havde fået jobbet som juniorassistent ved Den Danske Sømandskirke i Rotterdam, og pludselig stod han midt i en kirkelige virkelighed med gudstjenester og skibsbesøg. »Det var et fantastisk job. I Rotterdam mødte jeg mange mennesker, og jeg glædede mig over hver gang, jeg skulle på skibsbesøg. Det er noget ganske særligt at komme ombord på et skib og få en snak med besætningen og høre, hvad man kan hjælpe med,« siger Kristian Sørensen.

Han er uddannet tømrer og læste en periode til bygninskonstruktør. Men han droslede ud. Blandt andet fordi, der var noget andet, der fyldte hans sind. Og

dermed er vi tilbage ved den hemmelige plan. »Jeg havde en tanke om at læse teologi for at blive præst. Men jeg var ikke helt sikker, så derfor tog jeg til Rotterdam for at komme tæt ind på kirkelivet. Efter et stykke tid dernede blev jeg så bekræftet i, at det er er præst, jeg vil være,« siger Kristian Sørensen.

Sportsmanden Han smiler. Han er det, man kalder en glad mand, og følger man ham på Facebook eller Instagram får man et indtryk af pudsige indtryk og morsomme opdateringer. Og så den der sport.

Kristian Sørensen er bidt af sport. Han er tidligere divisionsspiller i håndhold, skriver på www.hbold.dk, løber maraton og er optaget af fodbold. »Når man som jeg er vild med fodbold, er Holland et fantastisk land at bo i. Jeg har set rigtig mange kampe i Æresdivisionen, der er en liga med mange danske spillere,« siger han.

I kirken havde han mange samtaler med sømandspræst Ulrik Maarup Iversen.

Han var den første, Kristian Sørensen fortalte om sine egne præstedrømme.

»I Ulrik mødte jeg det, jeg selv ville. Vi havde mange samtaler om teologi og om det at være præst. Samtidig havde jeg lejlighed til at at følge hans arbejde tæt på, og det var noget, der tiltalte mig,« siger Kristian Sørensen.

Stort behov for kirken I løbet af foråret vil han søge ind på teologistudiet på Københavns Universitet.

Efter et år i Rotterdam er han ikke i tvivl om, hvad det dybere formål er: »Ja, jeg vil gerne være sømandspræst en dag. Men jeg er varsom med at spå om fremtiden, for så går drømmen nok ikke i opfyldelse,« griner han og fortsætter i en mere alvorlig mine. »Der er et stort behov for de danske sømands- og udlandskirker. Det har jeg jo selv oplevet. Derfor bliver jeg trist, når jeg hører en diskussion om kirkernes berettigelse. Jeg ved, at de søfarende er glade for at få besøg på skibene og få en snak på dansk. Det danske modersmål har en stor betydning ude i verden.

Og dér må vi ikke svigte dem,« siger Kristian Sørensen.

NYT | 29

ADRESSER

Velkommen til vores kirker verden over

EUROPA BELGIEN

MALAGA ØST Montepino 19 C, Urb.

FRANKRIG

LUXEMBOURG

Las Palomas, 18.697 La Herradura, Spanien

NICE Association Eglise Danoise,

Fra november til april

154 Avenue de la Colle Villa 8,

www.danskeklub.dk

06800 Cagnes sur Mer, Frankrig, tlf +33 493 29 08 44

MIJAS Margrethekirken,

www.eglisedanoise.org

Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas, E-29649 Mijas Costa, tlf +34 952 58 74 81

BRUXELLES Den Danske Kirke, Vor

LUXEMBOURG Den Danske Kirke,

Frue Kirke, Rue Washington 27-29,

www.margrethekirken.com

28 rue Paul Wilwertz, L-2738 Lu-

B-1050 Bruxelles, Belgien,

xembourg, tlf +35 2 43 46 77

tlf +32 (0)2 660 93 34

SVERIGE

www.dankirke.lu

www.dankirke.be

GØTEBORG Dansk Koloni- og Sø-

ENGLAND HULL Danish Seamen’s Church, 104 Osborne Street, HU1 2PN

PARIS Frederikskirken, 17 rue Lord Byron, F-75008 Paris, tlf +33 142 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Hull, England, tlf +44 14 82 22 54 69

mandskirke, Thorild Wulffsgatan

SCHWEIZ

8, S-413 19 Gøteborg, tlf +46 31 82 23 09

GENÈVE Association Eglise

www.dkig.se

Danoise, 2, Ch. Taverny, CH-1218 Grand Saconnex, Gèneve, tlf +41

HOLLAND

www.danishchurchhull.co.uk

22 798 80 18

TYSKLAND

www.dankirke-ch.com ROTTERDAM Deense Zeemanskerk, Coolhaven 1-7, 3015 GC,

BERLIN Christianskirken, Brienner

SPANIEN

Strasse 12, D-10713 Berlin, tlf +49 30

Rotterdam, tlf +31 10 476 40 16

873 44 30

www.kirken.nl

www.christianskirken.de

HAMBORG Benediktekirken, Dansk Sømandskirke, Ditmar Koel LONDON The Danish Church, 4 St Katharine’s Precinct, London NW1

Strasse 2, D-20459 Hamborg, tlf

MELLEMØSTEN

+49 40 37 13 00

4HH, tlf. 020 7935 7584 www.danskekirke.org

LONDON DANSK KFUK, 43 Maresfield Gardens, Hampstead NW3 5TF, GB-London, tlf +44 20 74 35 72 32 www.kfuk.co.uk

30 | NYT

www.dankirke.de

ISRAEL ALGECIRAS International Seaman’s

SYDSLESVIG 23 præster er her an-

JERUSALEM Danish Church,

Center, Av. Virgen Del Carmen

sat ved danske kriker og menighe-

Bar Kochba Str. 91/5, IL-97892

15,3, E-11201 Algeciras, tlf +34 956

der. Kirkekontoret, Wrangelstrasse

Jerusalem, tlf +972 2 5324254

632 664

14, D-24937 Flensborg, tlf +49 46

www.israel.dk

www.algeciras.dk

15 29 25 www.dks-folkekirken.dk

ADRESSER

Telefonen viser dig vej ...

Med telefonen i hånden, er du altid tæt på en af vores kirker. Gå ind på vores mobile hjemmeside, m.dsuk.dk, hvor du via Google Maps nemt kan finde den kirke, der er nærmest dig. Bemærk, at ikke alle adresser er indentiske med gudstjenestestedet. Besøg de enkelte kirkers hjemmesider for nærmere information. På www.dsuk.dk kan du også finde oplysninger om vores mindre menigheder, der kun lejlighedsvis afholder gudstjeneste.

ASIEN

OCEANIEN

HONG KONG + KINA

AUSTRALIEN

SYDAMERIKA GRIMSBY Danish Lutheran Church, 130 Main Street East, Grimsby, Ont.

ARGENTINA

L3M 1N8, tlf +1 905 945-8187 SYDNEY Danish Church, Frederiks-

www.grimsby.folkekirken.dk

kirken, 33-35 Hillcrest Road,

BUENOS AIRES Iglesia Dinamarquesa, Carlos Calvo 257, 1102-Bu-

Pennant Hills, NSW 1715, tlf +61 2

SURREY Danish Lutheran Church,

enos Aires, tlf +54 114 362 9154

99 80 82 23

»Granly«, 15144-92 A. Avenue,

www.iglesiadanesa.com.ar

www.danishchurch.org.au

Surrey, B.C. V3R 7A6, tlf +1 604 581-0628

NECOCHEA Iglesia Danesa,

www.granlychurch.ca

Calle 51-2966, 7630 Necochea

HONG KONG Danish Seamen’s

Pcia. De Buenos Aires, tlf +54 22

Church, 1/F. Mariners’ Club, 11

6243 1345

Middle Road, Kowloon, Hong Kong, tlf +852 2368 8261

NEW ZEALAND

www.soemandskirken.org DUNEDIN Danish Church, 18 Greenhill Ave, Wakari, Dunedin 9010,

MALAYSIA

New Zealand, tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

TORONTO Danish Lutheran Church, 72 Finch Ave. West, Toronto, Ont.

PELEPAS International Seamen’s

M2N 2H4, tlf +1 416 222 – 2494

Centre, Port of Tanjung Pelepas,

www.dlctoronto.on.ca

Johor, Malaysia

TANDIL Iglesia Danesa, Maipu 599

www.dkchurch.com VANCOUVER Danish Lutheran

SINGAPORE

7000 Tandil, tlf +54 2293 427 331

Church, 6010 Kincaid Street,

NORDAMERIKA CANADA CALGARY Sharon Danish Lutheran

Burnaby, B.C. V5G 4N3, tlf +1 604

TRES ARROYOS Iglesia Danesa

298 – 6112

Moreno 114, 7500 Tres Arroyos,

www.danishchurch.vancouver.

Pcia De Buenos Aires, tlf +54 2983

bc.ca

42 3310

USA

Church, 210 10 AVENUE NE, Cal-

SINGAPORE Danish Seamen’s Church, 10 Pender Road, Singapore 099171, tlf +65 62 74 63 44 www.dkchurch.com

gary, Alberta T2E 0W9, tlf +1 403

NEW YORK Danish Seamen’s Church,

712 3832

102, Willow Street, Brooklyn, NY

www. danishlutheranchurch.ca

11201-2202, tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

EDMONTON Danish Lutheran Church, »Ansgar«, 9554-108 A. Avenue, Edmonton, Alberta T5H 1C1, Canada, tlf +1 780 422-8777 www.ansgar.ca

NYT | 31

Magasinpost SMP ID-nummer 46653 Kong Christian X blev under besættelsen et samlende symbol for den danske modstand mod tyskerne.

Her rider han på sin 70-års-fødselsdag den 26. september 1940 gennem Københavns gader til folkets store jubel. Tekst | Bo Nygaard Larsen Foto | Scanpix

Sydslesvig mindes 75-året for Danmarks besættelse Den 9. april er det 75 år siden, at Danmark blev besat af Hitlers Tyskland. Det bliver mindet på Christianslystmødet på Christianslyst i Sønderbrarup i Sydslesvig fredag den 20.- lørdag den 21. marts.

Temaet for mødet er kristendom og kultur og om forholdet mellem kristendom og politik – sådan som den lutherske kristendom tager sig ud i Danmark og Sydslesvig.

Martin Schwartz-Lausten, professor og dr.theol., fortæller om folkekirken under besættelsen. »Som andre offentlige institutioner måtte også folkekirken finde sin plads i samarbejdsregeringens politik over for besættelsesmagten,« siger Martin Schwartz-Lausten.

I foredraget vil han også komme ind på, hvad følgerne blev, da oppositionsgrupper inden for kirken afviste samarbejdspolitikken. Nogle præster blev under besættelsen nazister. De havde stærke jødekritiske holdninger.

32 | NYT

Lars N. Henningsen, tidligere leder af studieafdelingen ved Flensborg Bibliotek, fortæller om Dansk Kirke i Sydslesvig under nazismen.

I krigsårene balancerede Sydslesvigs danske mindretalskirke på en knivsæg. Hvis et dansk kirkeliv og mindretallet skulle nå frelst igennem, gjaldt det om at tage hensyn til både det nazistiske diktatur og moderlandet Danmark. Præsterne måtte tale ved kister svøbt i Hagekorsflaget omgivet af tyske soldater, og de ydede kristelig-social opmuntring til danske arbejdere indsat i den tyske krigsindustri,« siger Lars N. Henningsen.

Svend Andersen, professor og dr.theol., holder foredrag om religion og politik i folkekirkens Danmark. Her vil han påvise, at Luther både skelnede mellem kristendom og politik og hævdede en forbindelse mellem dem.

Bag Christianslystmødet står Dansk Kirke i Sydslesvig