NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker, februar 2021

NYT

Nr. 1 - Februar 2021 - 18. årgang

KIRKE

Det særligt danske | Renovering for 24 mio. | Dansk påske i udlandet

Det særligt danske Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK Foto: Anne Meldgaard

gælde i emigrantmenigheder, der er

læet for Dansk Kirke i Sydslesvig, kan

etableret for mange år siden, og hvor

foregå mere uhindret og ønsker stort

færre og færre efterhånden er fortrolig

tillykke og opbakning til festlighederne.

med det danske. Men det kan også

Det der fejres, er jo et fællesskab om-

gælde, hvor der er mange familier i

kring den danske identitet, som virker i

menigheden, og ikke alle taler dansk.

et positivt samspil med det omgivende samfund. Og det er et generelt træk

I Sydslesvig har yngre medlemmer

ved de danske kirker i udlandet: Danske

af kirken spurgt til, om der ikke kan

menigheder af danske og dansksinde-

åbnes mere op mod familierne, som

de, som virker positivt i deres samfund.

er blandede, dansk-tyske. De danske Danske Sømands- og Udlandskirker er

præster i udlandet kan nemt finde ud

Det sagt, så er det danske sprog en

dansk kirke i udlandet. Men hvor vigtigt

af at holde en dåb eller vielse, hvor der

vigtig del af identiteten for de danske

er det med det danske? Og hvad er det

tages hensyn til, at ikke alle taler dansk,

kirker i udlandet. Det skal vi værne om.

særlige kendetegn ved den danske folke-

sådan som præster i Danmark ind

kirke, som danskere i udlandet søger?

imellem gør det. Et godt eksempel på,

Der er andre måder, hvorpå vi som

at der rækkes ud, er den dansk-tyske

kirke er noget særligt. Det ser man

De fleste danskere, der rejser ud i dag,

salmebog, der blev udgivet i 2015, hvor

mere tydeligt, når man er i et andet

er vant til at begå sig på andre sprog og

menigheden kan synge de samme sal-

land. Ikke kun sproget, men også

kendt med andre kulturer – om ikke an-

mer sammen på to forskellige sprog.

gudstjenestens liturgi, markering af

det så gennem medierne. Så det fremmede er måske ikke så fremmed endda.

højtider, og de store begivenheder i I dette år kan Dansk Kirke i Sydslesvig

livet ved dåb, konfirmation, vielser og

fejrer sit 100-års jubilæum. Det vil ske

bisættelser rummer en vigtig genkend-

Alligevel er det danske sprog i forkyn-

året efter markeringen af genforenin-

elighed for danskerne i udlandet.

delsen, i samtaler og aktiviteter helt

gen af Sønderjylland med det øvrige

Vi skal holde fast i vor identitet som

central. Det er derfor, vi er der.

Danmark, en markering der desværre

evangelisk-luthersk kirke og som

blev hårdt mærket af begrænsningerne

dansk kirke. Det er den, der gør, at ko-

Det sker, at der spørges til, om det nu

som flg. af pandemien. Jeg håber og

smopolitiske danskere og dansksind-

er så vigtigt med det danske. Det kan

ønsker af al magt at fejringen af jubi-

ede søger den danske kirke i udlandet.

NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømandsog Udlandskirker Oplag | 8.500 eksemplarer ISSN 1603-6689 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk

02 LEDER

Redaktion Selma Ravn, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk

Forsidefoto Inga Rasmussen

Layout www.pernillepicherit.fr

SWIFT-BIC DABADKKK

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

IBAN nr.

DK 91 3000 4525 2100 49

Annoncer Eva Brøsted | eb@dsuk.dk

lnformation Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49

MobilePay 11980

Protektor Dronning Margrethe ll af Danmark Foto | Torben Eskerod

INDHOLD 6-7, 20-21

Foto: Grænseforeningen

DANSK KIRKE I SYDSLESVIG FYLDER 100 ÅR

6-7 & 20-21

Biskop Marianne Christiansen og Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen gør os klogere på de danske kirker i grænselandet.

HVAD ER DET SÆRLIGT DANSKE?

11-12

Vi forsøger at finde svarene på spørgsmålet.

RENOVERING FOR 24 MIO.

13

St Katharine’s danske kirke i London er klar til kommende generationer.

DANSK KONFIRMAND I CANADA

16-17

14-15

Villads bor i Ottawa og går til konfirmationsforberedelse hos præsten i Toronto.

Læs hvad familien synes om det.

HM DRONNINGEN BRODERER MESSEHAGEL

16-17

Danske Sømands- og Udlandskirker møder igen stor opbakning fra vores protektor.

STUDIE AF KIRKER I UDLANDET

33

18-19

Interview med præsteparret Birgitte og Jesper Kragh-Engholm, som har haft studieorlov.

DANSK PÅSKE I UDLANDET

33

To sømandskirker fortæller, og du får opskriften på en gammel jødisk påskeret.

INDHOLD 03

Stormen på søen, Mattæus 8; 23-27

Af Sune Haubek, sømandspræst ved Benediktekirken i Hamborg

Troels Kløvedal skriver et sted om den

For kirken har det været en drøj

og fællessangen i kirken. Vi længes

stemning, der kunne opstå på Nordka-

rejse. Vi har alle været dybt berørte.

efter det, som Kristus gør ved os,

peren, når besætningen efter lang tids

Rejsen har atter engang vist os, at

når vi er samlet om ham, og når vi er

sejlads endelig fik landkending. ”Ver-

der er mange kaptajner på skuden

samlet med ham.

den er en anden, end da vi var ude på

og mange meninger om, hvordan og

oceanet, og vi er alle meget berørte,

hvorhen skibet skal sejles. Vi har alle

Helligtrekongertidens tekster

ja, nogle begynder at tude, uden at

været i samme båd – omend hver for

handler alle om Jesus. Jesus som

de ved hvorfor. De kan bare ikke lade

sig og med afstand.

dreng sammen med de skriftkloge i templet. Jesus som gæst ved bryl-

være. Alle reagerer forskelligt, nogle kan finde på at give mig et knus, som

Men rejsen har fremfor alt synlig-

luppet i Kana. Jesus i Kapernaum

om jeg havde reddet deres liv, efter

gjort, at kirken er et fællesskab – et

hos den romerske officer med den

de har været i livsfare, hvad de jo ikke

fysisk fællesskab. Vel har vi kunnet

syge tjener. Jesus sammen med sine

har. Andre vil hurtigt i land”.

synge til morgensang med Phil-

disciple sovende midt i båden under

lip Faber. Vel har evangeliet været

stormen på søen.

Vi savner også landkending. Vi læn-

forkyndt i tv, i radioen og på nettet.

ges efter at få fast grund under fød-

Men det har ikke udfyldt tomrummet

Vel handler teksterne om de store

derne. I næsten et år har vi sejlet på

og de dybeste længsler. Vi har måt-

undere og gerninger Jesus gør. Men

coronaens vilde ocean. Vi har endnu

tet sande, at kirken har været væk

det største under er det, han gør

ikke land i sigte, men vi mødes af

for en stund. Vi har længtes efter

ved dem, han er i blandt. Han heler

fregatfuglene og de hvide suler, som

menighedens fællesskab, efter at

deres splittede sind. Han dæmper

giver os en tro på, at vi er tættere på

kunne samles som vi plejer. Vi sulter

deres angst og uro. Han åbner skrif-

land end tidligere.

efter fællesskabet omkring nadveren

terne og deler sin tro med os. Han tager del i vort liv - vores glæder og vores sorger. Alle hans undere peger frem mod, at han har kærlighed og længsel efter at være sammen med os. At han har magt og vilje til at hele os, samle os og frelse os gennem alle farer.

Kirken er Kristus med os. Kirken er os omkring Kristus. Kirken er han og os i samme båd på vej med ham mod evighedens kyst. Der er land i sigte…!

I denne tid, hvor Benediktekirken har været mere eller mindre lukket, har Sune Haubek gjort ekstra meget ud af skibsbesøgene.

Her på havnen fronten med Hamborgs nye vartegn ”Elphi” (Elbphilharmonien) i baggrunden.

04 MINIPRÆDIKEN

Skal du med hen i kirken?

Af Selma Ravn, udlandsprovst

Skal du med hen i kirken? Sådan kan

i forsamlingshuset og hvor vi ellers

er muligt derude, med alle de lokale

man blive spurgt i det store udland,

sætter hinanden stævne. Her mødes

begrænsninger, og på trods af den af-

når man søger et dansk fællesskab.

vi som ligemænd og -kvinder, om det

matning vi alle kan tale med om. Følg

Kirken? – vil nogle så svare – nej, det

vi har til fælles, her er rum for det

endelig med på de sociale medier

tror jeg ikke. Men mange af dem

særligt danske, som rammer os så

og deltag i deres digitale tilbud, en

ender der nu alligevel, og ofte går de

præcist og så velgørende at skuld-

enestående chance for at komme lidt

forandrede derfra. Det er sømands-

rene falder på plads.

ud i verden og se indenfor.

og udlandskirkernes store privilegie og store styrke. Vi har mulighed for

Jeg har aldrig tudet over I Danmark

at favne lige lidt bredere, mange

er jeg født, før jeg flyttede til Paris,

steder har vi næsten monopol på

og det er ikke engang særlig langt

det danske, og kombineret med den

væk. Og selvom det er næsten pinligt

lutherske grundindstilling, at vi alle er

banalt, så tuder jeg hver gang nu, ikke

lige for Gud, har vi et helt unikt ud-

fordi jeg er særligt nationalt anlagt,

gangspunkt for at være noget for de

men fordi jeg har forstået, at det er

danskere, der opholder sig udenfor

en velsignelse at høre til. Uden at

fædrelandets grænser.

skulle gå på kompromis med, at vi alle er Guds skønne skabninger, så

Kirkerne har mange og forskellig-

må vi også erkende, at vi er særpræ-

artede tilbud. På den ene side er det

gede og har sædvaner, og at al den

folkets kirke, der rejser med ud i ver-

rigdom, der ligger i mangfoldigheden,

den, med gudstjenester, sjælesorg,

også lever af dette særlige præg og af

undervisning, ritualer og traditioner.

disse særlige skikke. Og dem tager vi

Det er derfor, det giver god mening

med os, når udlængslen flytter os, og

at eventyrlystne præster søger ud i

de lever videre i os gennem mange

en periode og tager det nyeste med

generationer, når vi udvandrer eller

sig hjemmefra. På den anden side

landegrænser flyttes.

går det kulturelle og det sociale hånd i hånd med det kirkelige. Her kan

Skal du med hen i kirken – ja, hvorfor

man, midt i en hel anden kontekst,

ikke. Du risikerer at blive både over-

tage sine venner med hen og opleve

rasket og glad, og du risikerer måske

et stykke dansk kultur, smage en

ligefrem at få et nyt syn på kirken

fastelavnsbolle og prøve kræfter med

derhjemme. Vi er gode ambassadører

højtbelagt smørrebrød, eller nyde

for det folkekirkelige, vi er med til at

en skøn sommeraften til lyden af et

sænke dørtærsklen, og vi nedbryder

knitrende Sankthansbål og Midsom-

fordomme.

mervisen.

Jeg håber snart verden ligger åben Vi er først og fremmest kirke, det er

igen, så vi kan være det vi skal være

vores grundtanke, vores underlig-

til fulde. Så vi kan tilbyde åbne kirker

gende selvforståelse. Og det gen-

og danske særligheder, gå ubegræn-

nemsyrer alt, det vi foretager os i

set ombord på skibene og få gang i

kirkerummet, men også på skibet,

samtalerne. De gør det så godt det

UDLANDSPROVSTEN 05

100-års jubilæum for Dansk Kirke i Sydslesvig Det er 100-års jubilæernes tid i

Tilsammen giver de et billede dels

Grænselandet. I år fejres 100-året

af Dansk kirke i Sydslesvigs betyd-

for Dansk Kirke i Sydslesvig og næste

ning som brobygger, dels af for-

år kommer turen til Haderslev stift,

bundetheden mellem Sydslesvig og

som blev dannet som følge af Gen-

Haderslev stift.

Af Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift

foreningen i 2020 som et kirkeligt ”integrationsprojekt” mellem Kon-

Dansk kirke i Sydslesvig er, som

geriget og Nordslesvig, der nu for

provst Hasse beskriver i sin artikel på

første gang skulle indgå i den danske

s. 20-21, en helt særegen kirkedan-

kirkeordning. Hidtil havde Nordsles-

nelse, der er sin egen og samtidig

vig og Sydslesvig hørt sammen i

forbundet med folkekirken gennem

Slesvigs stift.

præsternes ansættelsesforhold i Danske Sømands- og Udlandskirker

I anledning af disse to 100-års

og tilsynet fra en af folkekirkens

jubilæer har Haderslev stiftsråd

biskopper. For folkekirken er der en

fået maleren Jacob Herskind til at

stadig inspiration at hente i Sydsles-

”kortlægge” både Haderslev stift

vig: Hvordan er man dansk kirke som

og Sydslesvig på to store malerier,

mindretalskirke på ganske andre

som han tilsammen har kaldt ”Cen-

vilkår, end dem, vi har i folkekirken

turium”.

nord for grænsen? Hvad betyder det

måder, kirkelivet leves på syd for grænsen. Og dertil kommer, at DKS udgør en vigtig brobygning til vores tyske nabo Nordkirche. Navnlig de senere år har Dansk Kirke i Sydslesvig været en del af en bevægelse fra spændingsfyldt sameksistens til venskab – synligt udtrykt i den DanskTyske Salmebog fra 2015.

Derfor og af mange andre årsager er Dansk Kirke i Sydslesvig en berigelse for hele folkekirken og forbundet med den.

Helt fra begyndelsen har Dansk Kirke i Udlandet (nu Danske Sømands- og Udlandskirker) sendt danske præster til Sydslesvig – fra 1950 og fremefter udgjorde de størstedelen af de udsendte præster. Derved var og er Dansk Kirke i Sydslesvig en sag for alle i folkekirken.

Værket Centurium er udført af kunstneren Jacob Herskind.

Malerierne er fabulerende med

danske sprog, de danske salmer og

utallige gådefulde og humoristiske

en dansk teologisk tradition for men-

henvisninger til historie og nutid,

nesker i dag? Først når noget bliver

kirkeliv og landskab. De fremstiller

u-selvfølgeligt, får man for alvor øje

Sydslesvig og Haderslev stift som

på betydningen af det. Vi kan lære af

adskilte og dog forbundne.

de beslægtede, men lidt anderledes

06 SYDSLESVIG

Geografisk og historisk består et særligt bånd mellem de jævnaldrende børn af Genforeningen, Haderslev stift og Dansk Kirke i Sydslesvig: Det gamle Slesvig stift havde sit eget kirkelige præg, som der findes spor af både nord og syd for grænsen. I 1921 udsendte Dansk

Kirke i Udlandet den første præst til

i Sydslesvigs kirkeråd, at menighed-

mindretalskirkerne på begge side af

Flensborg, nemlig Carl Wulff Noack,

erne i Sydslesvig kunne sikres ”en

grænsen, fx i det årlige dansk-tyske-

som senere blev Haderslev stifts bis-

passende indflydelse ved kommende

præstekonvent.

kop i årene 1936-1955, og i samme

bispevalg i stiftet”. Det ønske er dog

periode deltog i præsteansæt-

endnu ikke blevet opfyldt.

100-året for Dansk Kirke i Sydslesvig kan fejres med glæde og taknem-

telserne i Dansk Kirke i Sydslesvig.

Senere overgik tilsynet til Dansk

I det daglige består forbindelsen

melighed både syd og nord for

Kirke i Udlandets præsident, som

hen over grænsen blandt andet ved:

grænsen. Adskilt, men dog for-

altid var en biskop. Da man i 2006

Fællesskab og teologisk udveksling

bundne lever folkekirken og Dansk

bad om en indstilling fra Sydslesvigs

mellem præsterne; venskabsme-

Kirke i Sydslesvig sammen. Og jeg

Kirkeråd af, hvem der skulle overtage

nigheder; Sydslesvigprovsten er en

kan kun opfordre alle til at besøge

hvervet, pegede man på Haderslevs

del af provstekollegiet i Haderslev

Sydslesvig og gå i kirke, hvad enten

biskop Niels Henrik Arendt og i

stift, menighedsrådene inviteres til

kirken er en skolestue, et forsam-

2010 blev tilsynet med de danske

stiftets arrangementer, og repræsen-

lingshus, en tysk sognekirke eller

menigheder og præster i udlandet

tanter for Dansk Kirke i Sydslesvig

en af de fine kirkebygninger, som er

formaliseret ved en kgl. resolution,

deltager i stiftsudvalg mv.

blevet bygget igennem de 100 år.

Landskabet er endnu smukkere end

der lagde tilsynet med Dansk Kirke i Sydslesvig hos den til en hver tid sid-

Dansk kirke i Sydslesvig bygger bro,

landkortet, og mangfoldigheden i

dende biskop over Haderslev stift. I

også i de fælles mødesteder mellem

Dansk Kirke i Sydslesvig er en beri-

den forbindelse ønskede Dansk Kirke

de danske og tyske flertalskirker og

gelse for os alle.

SYDSLESVIG 07

Thor

kan du følge via hans hjemmeside og blog www.onceuponasaga.dk

*De Berejstes Klub

kan du læse mere om på www.deberejstesklub.dk.

Et rigtigt eventyr Af Anne Meldgaard, redaktør

For nylig tiltrådte Thor (Thorbjørn C. Pedersen) en midlertidig stilling ved sømandskirken i Hong Kong.

Han er nemlig strandet i Hong Kong pga. pandemien.

ger på havets bund. Noget underligt kunne være, at moderne musik fra Afrika ikke markedsføres i vesten, men at vestlig musik markedsføres i Afrika - jeg kan dårligt høre forskellen.

Måske så du ham på TV2 i november eller har læst om hans fantastiske jordomrejse tidligere. Thor er 42 år, og i 2013 rejste han ud for at besøge samtlige lande i verden, i ét stræk vel at mærke. Thor er forlovet med Le, som har besøgt ham 21 gange undervejs på hans færd. Thor har en fortid blandt andet fra shipping branchen. I dag er han et af verdens 300 mest berejste mennesker.

DU ER PÅ EN RIGTIG LANG REJSE OG ER UFRIVILLIGT STRANDET I HONG KONG. HVORDAN FØLES DET?

DU BESØGER ALLE VERDENS LANDE OG HAR VÆRET UNDERVEJS SIDEN 2013.

HVOR KOM DEN IDÉ FRA? Jeg har altid været interesseret i eventyrere og storslåede rekorder.

Det fascinerer mig med historierne om de første til at nå Syd- og Nordpolen, toppen af Mount Everest, jordomsejling og meget andet. Da jeg fandt ud af, at ingen har formået at besøge alle verdens lande helt uden at flyve, bed ideen sig fast.

Her står vi nu syv år senere.

HVILKE 9 LANDE MANGLER DU AT BESØGE? Palau, Vanuatu, Tonga, Samoa, Tuvalu, New Zealand, Australien, Sri Lanka og Maldiverne.

HVAD ER DET SJOVESTE, VILDESTE ELLER MEST UNDERLIGE DU HAR OPLEVET? Der er meget, jeg kunne fortælle.

Jeg har grint meget med mange mennesker over hele jorden. Og det er da ret vildt at tænke på, at tre af de skibe jeg har rejst med, i dag lig-

Det føles både heldigt og uheldigt på samme tid. Havde pandemien ikke ramt os, ville jeg nok have nået det sidste land omkring oktober 2020.

Jeg har siden 2015 ønsket at drage hjem, men har kæmpet videre - og jeg kæmper endnu. Men det er da super heldigt at sidde fast i Hong Kong af alle steder. Det ville have været mere sandsynligt, at jeg var strandet ombord på et skib eller en lille stillehavsø end her. Og i Hong Kong har jeg uanede muligheder.

NU HAR DU TAGET ET JOB I SØMANDSKIRKEN. FORTÆL OM DET. Ja, det er vist, hvad man kalder et rigtigt win-win. Jeg havde brug for et sted at være samt at ændre min immigrations situation til noget mere permanent. Og kirken havde brug for en dansktalende assistent, som kan arbejde selvstændigt og puste lidt liv i de daglige initiativer. Så det kunne snart ikke være bedre.

DU HAR ERFARING MED SØFART. HVORDAN SPILLER DET IND I JOBBET, DU SKAL UDFØRE? Det kan man roligt sige. Jeg kommer fra branchen og har over 12 års erfaring med shipping og logistik. Dertil har jeg været passager ombord på 25 containerskibe. Jeg kender til livet ombord og søfolkenes dagligdag, glæder og kvaler. Oveni har jeg rig

INTERVIEW 09

... fortsat fra side 9 erfaring med at levere service fra mere end 20 år på arbejdsmarkedet.

Så det skal nok blive godt alt sammen.

HAR DU FORUDGÅENDE KENDSKAB TIL DANSKE KIRKER I UDLANDET? Ikke meget. Jeg har afholdt foredrag ved sømandskirken i Singapore og her i Hong Kong. Så derigennem er jeg blevet introduceret lidt til det.

Og efter jeg blev mere involveret her i Hong Kong, har jeg således researchet og blogget om sømandskirken.

HVORDAN OPLEVER DU DANSKERE, NÅR DU MØDER DEM RUNDT OM I VERDEN?

HVAD SER DU MEST FREM TIL I FORLÆNGELSE AF DIN REJSE?

Det, synes jeg, kan være blandet.

Ofte siger jeg, at danskere er nogle dejlige mennesker, så længe man møder dem i Danmark. I udlandet kan de være noget højrøstede. Men det er så forskelligt. Danske expats er helt anderledes end danske turister og bliver ofte en del af det samfund, de lever i. Og vi har nogle fantastiske danskere i De Berejstes Klub* som repræsenterer vores land på fineste maner.

Det bliver dejligt at gense gamle venner og ikke længere leve ud af en kuffert. Jeg ser frem til at starte en familie og vågne op, ved siden af den kvinde jeg elsker. Og jeg ser i den grad frem til at kaste det ansvar og den stress, der følger ved at være nået så langt i et ambitiøst projekt, uden at være nået i mål. På sigt ser jeg frem til, at foredrag skal være mit levebrød. Der kommer også en bog ud af dette projekt.

Påskehygge for børn og voksne

Har du prøvet at farvelægge en Mandala? Hvis ikke, får du chancen nu!

Skriv en mail til os med dit navn og adresse, så sender vi et hæfte med mandalas til dig (så længe lager haves).

!

”Mandala” kommer af sanskrit og betyder cirkel eller kreds.

Den er et gammelt religiøst symbol, og kan fx anvendes meditativt.

10 INTERVIEW

Der er motiver både til børn og voksne, så du kan hygge dig med børn eller børnebørn.

Har du lyst at deltage i konkurrencen om lækker påskechokolade, kan du sende et foto* af din flotteste mandala eller af tegnesituationen til kontor@ dsuk.dk senest 22. marts. Vinderen får direkte besked.

*Vinderfotos vil blive offentliggjort på DSUK’s forskellige kommunikationskanaler.

”Det særligt danske”?

Af Anne Meldgaard, redaktør

Er der mere end midsommervisen og mormor-mad på færde, når udstationerede, rejsende, emigranter og danske efterkommere søger de danske kirker i udlandet? ”Ja”, siger en række mennesker med personlige erfaringer.

Det fortæller Joel Nagel, præst ved den danske kirke i Necochea gennem 4 år. Og han fortsætter: ”Et vigtigt element, som er karakteristisk ved den danske kirke, er salmerne. Hvad enten de bliver sunget på dansk eller spansk, er deres kvalitet og fælleskabsstiftende karakter helt unik. Og liturgien er vigtig.

Den forbinder os med kirken i Dan-

Men hvad er det særligt danske

mark, og er en del af vores identitet, af

egentligt? Kan en dansker i udlandet

”vores” særpræg. Nogle af ritualerne er

ikke ligeså godt gå i en lutheransk

kortere og enklere end i andre lutherske

kirke eller finde en protestantisk

kirker, men de har en særlig dybde.

præst og menighed? Hvorfor har vi både danske kirker og præster i det meste af verden? Og hvorfor er det vigtigt med opbakning til vores

Susanne Freddin Skovhus Præst v. Tårnby Kirke og rejsepræst til Rom for DSUK. Tidl. dansk præst i London samt projektleder i The Council of Lutheran Churches in Great Britain ved reformationsjubilæet I 2017.

Joel Nagel er tysk-argentiner og kom fra den tyske lutherske kirke. Derfor kan han tale med om, hvad der er særligt dansk. Joel beretter: ”Den

sag? Spørgsmål er der nok af, og vi

danske kirke er et sted, hvor vi kan høre

gør her et forsøg på at afdække ”det ning til hjemlandet. For nogle bekræf-

til, en kirke med åbne døre som modta-

ter udlandskirken en tilknytning til

ger alle uden adgangsbetingelser. Her

Danskere er overalt. I følge Uden-

kirken hjemmefra, for andre er mødet

føler vi noget, der er svært at forklare,

rigsministeriet ca. 250.000. Uanset

begyndelsen på en relation til en kirke i

men som tiltaler og forbinder os med

om de bor permanent et sted, er

det hele taget. Udlandskirken er derfor

generationer af kirkehistorie.”

udsendt for at arbejde, er emigreret

lige dele traditions- og relationsbåret.

eller på rejse, så er de alle vegne

Omdrejningspunktet er altså muligvis

Susanne er enig: ”De åbne døre, som

fra Bangkok til Berlin, fra Sydney til

det særligt danske, som heldigvis er

Joel nævner, viser sig typisk ved at

Sydslesvig.

en dynamisk størrelse. Udlandskirken

danskere i udlandet meget ofte vælger

giver mening, fordi danskere og deres

at have vielse og barnedåb i netop den

Det er disse mennesker og deres

familie, uanset hvor velintegrerede de

danske kirke. Udlandskirken er ikke

familier, der bruger de danske kirker

er i deres nye land, stadig har lyst til at

udpræget kirke og kulturinstitution af

og præster. Det er deres behov og

være med, fordi de holder af genkende-

national, nostalgisk karakter. Det ser vi

længsel Danske Sømands- og Ud-

ligheden i højmesser, kirkelige handlin-

blandt andet ved, at mange ægtefæller

landskirker forsøger at dække.

ger, sankthans, fastelavn m.m., tilsat

eller familiemedlemmer af lokal eller

aktualitet”.

anden nationalitet, glæder sig over, at

særligt danske”.

vores kirker har en nærhed og enkelt-

Susanne Freddin Skovhus siger: ”Det særligt danske, bør indkredses ud

Og netop genkendeligheden, litur-

hed over sig, som netop ikke virker

fra en bred margin. For danskerne,

gien*, i den danske gudstjeneste vi-

fremmedgørende.”

vi møder, er naturligvis forskellige og

ser sig at være noget særligt. Selv for

har hver sin årsag til at bo i udlandet.

efterkommere af danskere og folk i

Udlandskirkens opgave og udfordring

Argentina som ikke er af dansk slægt,

er derfor at være til stede i det krydsfelt,

og hvor gudstjenesten er på spansk,

hvor folk mødes om en positiv tilknyt-

appellerer den danske kirke til dem.

*Red: Liturgi er betegnelsen for ritualers forløb i den kristne gudstjeneste.

DET VI GØR 11

... fortsat fra side 11 Og en del af den kultur kommer også til udtryk i andre og meget centrale opgaver for kirkerne derude.

højt på ’verdens lykkeligste folk’ parameteret.”

Det særligt danske sat på spidsen kan formentlig findes tilsvarende i

Joel Nagel Præst v. Den Danske Kirke i Necochea lidt endnu.

Joel rejser inden længe til Gôttingen i Tyskland for at skrive Ph. D. i kirkehistorie.

Susanne tilføjer: ”Den forståelse af

det særligt svenske eller det særligt

socialt fællesskab, som i mange år

arabiske: At vi mødes af det kendte,

er blevet betegnet som noget særligt

at vi deler ord og ritualer og er fælles

dansk, afspejler sig også i udlands-

om måltidet med vores hjemlands

kirkerne. Præsten er til rådighed i de

dufte og smage. Det har med vores

situationer, hvor en dansker behøver

rødder at gøre og fastholdelse af

hjælp i form af samtale, rådgivning

kulturen, vi har med os. Det handler

og vejledning. Ikke sjældent vil præst-

om sproget - hjertesproget - og om

en i svære situationer være nærme-

frisindet, hvor kirkegængeren aktivt

ste pårørende. Det formaliserede

tager del i gudstjenesten. Det gør

samarbejde mellem udlandskirkerne,

tryg, og det sætter fri.

ambassaderne og Udenrigsministeriet omhandler også samarbejde ved

Vi må derfor være taknemmelige

Det understøttes af den danske ambas-

ulykker, naturkatastrofer og terror-

for den støtte, der fortsat gives fra

sadør i Canada, som siger i relation til

handlinger. Den enkelte dansker i

folketinget, folkekirken, virksomheder

hendes søns konfirmationsforberedelse

udlandet kan altså have tillid til, at

og folket i Danmark. Og det samme

hos den danske præst i Toronto. ”Når

der er et stykke Danmark til stede,

gælder for alle de danske frivillige i

man bor på den anden side af Atlanten,

hvis ulykken rammer. Og tillid frem-

udlandet, som knokler i kirkerne med

bidrager det til at fastholde solide rød-

hæves gang på gang som det særligt

at inddrive midler ved en række af at-

der i hjemlandets kultur og traditioner.”

danske, der medvirker til, at vi scorer

traktive og meningsfulde aktiviteter.

BETALINGSSERVICE BETALER SIG Ud med girokort hvor det kan lade sig gøre! Ind med betalingsservice og automatiske træk. For hvert girokort der kan ændres til et træk via betalingsservice, sparer vi 4 kr.

HJÆLP OS med at reducere omkostninger, så vi kan bruge flest mulige af jeres donationer på kirkerne i udlandet. Faste bidrag hjælper også til bedre planlægning af vores arbejde. ”Vi er dybt taknemmelige for alle bidrag vi modtager, men vi er også meget opmærksomme på at nedbringe omkostninger, hvor vi kan, siger Eva Brøsted fra Danske Sømands- og Udlandskirker.

12 STØT

SÅDAN GØR DU Ring til os på 7026 1828 – så udfylder vi det nødvendige over telefonen.

Send en sikker mail via www.dsuk.dk/kontakt Print og udfyld skemaet på www.dsuk.dk/støt/ betalingsservice og send det til DSUK, Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Vi skal bruge dit navn, CPR-nummer, reg.nr. og kontonr., samt evt. vennenr., hvis du er medlem.

OBS! Du kan til enhver tid afmelde betalingsserviceaftalen i din netbank eller ved at kontakte os.

Imellem murstene og levende stene

Af Anne Meldgaard, redaktør

En dansk kirke i udlandet har ikke auto-

Louis-Hansens Fond, Villum Fonden og

andre projekter strandet undervejs. Så

matisk en kirkebygning, og flere steder

mange andre.

selvom projektet både er forsinket og over budget, er jeg stolt over, at det lykkedes at

har de slet ikke nogen bygning, men lejer eller låner sig frem. Sådan er vilkårene,

Om selve projektet kan man kort sige,

holde arbejdet kørende gennem de lange

og det indebærer, at en menighed ikke

at det dels var bydende nødvendigt at

lock-down perioder og skrappe restriktioner,

kan nøjes med at fejre gudstjeneste,

renovere fx kirkens tårne, der var under

og at få det afleveret før den officielle ind-

blive viet eller drikke kirkekaffe.

stærkt forfald. Dels trængte kirken til en

vielse. Specielt slutspurten har været hård,

tidssvarende opvarmningskilde samt

men resultatet er det hele værd. Kvalitet hele

”De levende stene”, som det hedder i en

bedre plads til de mange aktiviteter, som

vejen igennem, med imponerende design

af Grundtvigs salmer, altså menneskene,

året rundt tilbydes danskerne i regionen

fra CF Møller Architects, udført i gode mate-

ja, de må lægge kræfter i og økonomi til,

Greater London.

rialer der kan holde i generationer.

Nu håber vi selvfølgelig, at pandemien snart

hvis de vil have et Guds hus at være i.

Det ved man i alle danske sømands- og

Søndag 6. december kunne præster og

kommer under kontrol, så vi kan invitere

udlandskirker - og i denne tid - måske i

frivillige ånde lettede op. For på denne

menigheden indenfor og se herlighederne.

særdeleshed i London.

dag kunne de indvie den færdige kirke

Snart vil det forhåbentlig myldre med liv i

og de nye lokaler. Ovenikøbet med en ny

de nyrenoverede lokaler, der vil være gang

Et enormt renoverings- og ombygnings-

og meget smuk, håndbroderet messe-

i kasseapparatet i den nye butik, og folk vil

arbejde ved St Katharine’s danske kirke i

hagel af Hendes Majestæt Dronningen.

nyde solen på de nye terrasser.

London har nemlig fundet sin afslutning.

Den kan du læse mere om på side 17.

Det startede med 3 års forarbejde og efterfølgende 3 års byggeperiode.

Formand for kirkerådet, Dorte Bille

Et kæmpe projekt til – hold fast - 24 mio.

Harding har, sammen med mange

danske kroner. Et projekt de ihærdige og

andre frivillige, lagt uanede antal timer

dygtige folk omkring kirken har hentet

i ombygningsprojektet. Hun fortæller

midler til via en ekstraordinær vellyk-

om forløsningen: Det er en stor lettelse og

ket fundraising. Betydelige donationer

tilfredsstillelse, at det faktisk lykkedes at få

er modtaget fra A.P. Møller Fonden,

afsluttet byggeprojektet, på trods af corona-

Dronning Margrethe og Prins Henriks

krisen. Der har været mange benspænd og

Fond, Oak Foundation, Aage og Johanne

besværligheder, og rundt i byen er mange

!

Der har været en dansk lutheransk menighed i London i mere end 300 år. Siden 1952 har man haft til huse i St Katharine’s Church i Regents Park. Kirken blev bygget i 1826 som en del af St Katharine’s hospital. Den danske menighed leaser kirken af Crown Estate (Red: Slots- og Ejendomsstyrelsen).

Bygningen er fredet.

Kirkerådsformanden på stilladset allerøverst ved toppen af et af kirketårnene samt den nyrenoverede kirke i aftenbelysning.

Foto Hanna Vajhøj Poulsen og Emma Bejstrup Strange.

LONDON 13

En dansk konfirmand i Canada Af Anne Meldgaard, redaktør

Hanne Fugl Eskjær er Danmarks ambassadør i Canada. Sammen med sin mand Mikkel og teenagebørnene Selma og Villads ankom hun til Ottawa i sensommeren 2019. Tidligere har Hanne Fugl Eskjær være udsendt til Bangladesh, Syrien, Tjekkiet og USA. Familiens danske base er Dragør, og deres folkekirkelige tilknytning er St. Magleby Kirke, hvor Selma blev konfirmeret.

Nu er det Villads tur, og han går derfor til konfirmationsforberedelse hos den danske præst i Toronto, Simon Kangas Larsen.

Hanne Fugl Eskjær fortæller: ”Pga. Corona foregår forberedelsen virtuelt, men vi har heldigvis også kunnet deltage fysisk i en gudstjeneste. Køreturen på fem timer fra Ottawa betyder dog, at vi ikke kommer så tit forbi.”

Hvorvidt Villads skal konfirmeres i Canada eller Danmark, står lige nu hen i det uvisse på grund af pandemien.

Hanne Fugl Eskjær siger: ”Det har Villads ikke helt besluttet endnu pga. de mange usikkerheder, som Corona desværre har medført. Men vi er glade for det gode samarbejde mellem præsten i Toronto og præsten hjemme i St. Magleby Kirke, Gitte Turin, som står for konfirmationsforberedelsen af Villads’

207.000

!

207.000 personer med dansk oprindelse

0,6% af befolkningen

I Canada bor der iflg. den seneste folketælling i 2016 godt 207.000 personer med dansk oprindelse, svarende til 0,6% af befolkningen.

14 INTERVIEW

danske skoleklasse. Det betyder, at vi har en fleksibel aftale med dem begge omkring selve konfirmationen, selvom forberedelsen foregår i Canada.”

På spørgsmålet om hvorfor det er vigtigt at modtage konfirmationsforberedelse på dansk folkekirkelig manér, svarer moderen: ”Det betyder meget for hele familien – også konfirmanden - at konfirmationsforberedelsen kan foregå på dansk vis. Når man bor på den anden side af Atlanten, bidrager det til at fastholde solide rødder i hjemlandets kultur og traditioner.”

Og med baggrund i sin ambassadørpost tilføjer hun: ”Som udsendt for Danmark og som ambassadør her i Canada og tidligere i Bangladesh, har jeg haft et fint samarbejde med danske præster og med Danmission. Det har fungeret godt - både når det drejede sig om kirkelige fejringer og mere kulturelle begivenheder.

Min fornemmelse er, at det samarbejde betyder meget for danskere bosiddende i udlandet. Vi er derfor rigtig glade for, at de danske præster rundt omkring i Canada er med til at skabe naturlige samlingspunkter for danskere og canadiere med danske rødder.

Om det generelle samarbejde mellem ambassade og kirke fortæller Hanne Fugl Eskjær: ”Udenrigsministeriet og Danske Sømands-og Udlandskirker indgik i april 2019 en formel aftale om at samarbejde med ambassader om at hjælpe danskere, hvis krisen rammer.

Ambassaden har i forbindelse med corona krisen haft et godt samarbejde med de danske præster i Canada.

De har fx hjulpet ambassaden med at formidle vigtig information videre i deres netværk.

I mere normale tider har ambassaden og den danske kirke i Toronto også et godt samarbejde. Vi fejrer de danske mærkedage i fællesskab, støtter op om dansk kultur og har bl.a. også afholdt valgaften i kirkens lokaler. Sidst, men ikke mindst, har kirkens nye online basar vakt stor glæde på ambassaden i Ottawa, der nyder godt af at kunne købe dansk slik og andre lækkerier.”

Hanne Fugl Eskjær fortæller derudover om ambassadens historie og arbejde i øvriget: ”De diplomatiske forbindelser går langt tilbage, men første gang ambassaden Ottawa optræder med en fysisk adresse er i Udenrigsministeriets kalender anno 1947. Der har dog været danske repræsentationer i Canada allerede i 1800-tallet pga. søfart og handel. Selvom vi havde et Generalkonsulat i Montreal fra 1901, skete formelle diplomatiske forhandlinger via London indtil efter 2. Verdenskrig. Siden da, har ambassaden været til stede for at varetage danske interesser.

I forhold til danskere i Canada i dag, så yder ambassaden og konsulaterne konsulær assistance, f.eks. her under pandemien, hvor vi assisterer strandede danskere og rådgiver omkring indrejserestriktionerne. Mange har vi direkte kontakt til, og endnu flere følger udviklingen via vores hjemmeside og de sociale medier.

Derudover servicerer vi danskere som fx skal forny deres pas, afgive stemme i forbindelse med valg i Danmark, Grønland og Færøerne. Vi løser også opgaver for private virksomheder inden for eksportrådgivning og eksportfremstød, som også gavner danske datterselskaber i Canada. Der har vi haft ekstra travlt pga. corona. Sammen med canadiske partnere fokuserer vi i øjeblikket på den grønne omstilling.”

Mor og søn nyder sneen i det canadiske.

Villads ved endnu ikke, om han skal konfirmeres hjemme i Dragør eller i Toronto.

INTERVIEW 15

En gave fra Hendes Majestæt Dronningen

Af Anne Meldgaard, redaktør

Søndag 6. december var på flere måder en stor dag i St Katharine’s i London. Ikke alene fejredes den store ombygning og renovering, også en ny messehagel, som er skabt af Hendes Majestæt Dronningen til Den Danske Kirke i London, blev indviet ved samme lejlighed. Det er første gang, at Majestæten designer en messehagel til en udlandskirke.

På Kongehusets Facebookside kunne man på dagen læse følgende om arbejdet:

Foto: Per Morten Abrahamsen.

Taget i anledning af 80-års fødselsdagen

Majestætens arbejde med den nye messehagel tog sin begyndelse i december 2019, hvor Dronningen besøgte Den Danske Kirke i Lon-

don. Dronningen studerede kirkens indretning, farver og glasmosaik, og inspirationen til farvevalget er både hentet fra farverne i kirkerummet og fra farver knyttet til Danmark og England.

Det hvide kors på den røde baggrund symboliserer Dannebrog, og de røde og hvide farver er også gennemgående i glasmosaikken i det store vindue over kirkens alter. Messehagelen har blåt fór, som sammen med de røde og hvide farver hentyder til det britiske flags farver.

På messehagelens forstykke har Dronningen broderet et Kristusmonogram. Monogrammet, som er

Fotos @Inga Rasmussen. Se også billedet på forsiden af NYT.

16 KONGEHUSET

baseret på de tre første bogstaver i navnet Jesus på græsk, er omgivet af en tornekrone.

På bagstykket ses det broderede kors med en Lutherrose i midten.

Lutherrosen er et udbredt symbol for den evangelisk-lutherske kirke.

De svungne ranker i messehagelens mønster antyder de gotiske linjer i kirken, som er en 200 år gammel neo gotisk kirkebygning.

Messehagelens stof er fra England, og Majestæten har i udformningen lagt vægt på, at den kan bruges i hele kirkeåret og til alle kirkelige højtider.

VIL DU OGSÅ VÆRE MED I ET STÆRKT, FAGLIGT MARITIMT FÆLLESSKAB? Så meld dig ind i LEDERNE SØFART

• Som studerende er din ulykkesforsikring med i kontingentet, og du har adgang til at søge legat fra foreningens fonde.

• Kompetent maritim rådgivning:

1.

2.

3.

Karriererådgivning Skatterådgivning Juridisk rådgivning

• Skræddersyet pensionsordning i PFA med bl.a.

Loss of License forsikring og helbredssikring.

Til vands, til lands og altid med dig.

• Fordelagtige forsikringer hos TJM, tre procent på indlånsrenten hos Lån & Spar.

Hos Lederne Søfart kan du være medlem, fra du starter som studerende og til efter, du er gået på pension.

KONGEHUSET 17

18 INTERVIEW

Det kirkelige står stærkt Af Anne Meldgaard, redaktør

Birgitte Kragh Engholm og Jesper Engholm har holdt studieorlov for at dykke ned i en hjertesag. De satte sig for at undersøge en hypotese, de havde om de danske kirker i udlandet.

dem fred i sindet og her er hjemlighed. Én sagde: ”Kirken er lidt ligesom en paraply, den er god at have ved hånden, så man kan slå den ud i tilfælde af regnvejr.”

At kirkerne i udlandet er en hjertesag, skal ses i forlængelse af deres egen udsendelse til Den Danske Kirke i Sydney. Fra midten af 2005 og 6½ år frem, oplevede de sammen med deres fire børn, blandt andet en kæmpe generøsitet og det udstrakte ejerskab, som menigheden i udlandet tager for sin kirke.

Selve kirkerummet er også af stor betydning for danskerne ude, det bliver fx beskrevet som et åndeligt kraftcenter.

HVAD VAR DET, I ØNSKEDE AT UNDERSØGE? Birgitte: ”Vi ville rigtig gerne undersøge vores hypotese om, at det kirkelige og kristne står stærkere, end man ofte hører eller tror. Der tales meget om det sociale og det kulturelle omkring udlandskirkerne, som er nok så vigtigt, men værdien af det kristne, oplevede vi selv som virkelig væsentligt, og det ville vi se nærmere på for kirkerne i udlandet generelt.”

Gennem 24 interviews med kirkegængere i henholdsvis 6 europæiske og 6 oversøiske kirker, tegnede der sig et klart mønster, som afslørede, hvor vigtig den kirkelige og kristelige del er for danskerne ude i verden.

Jesper fortæller: ”Vi stillede meget åbne spørgsmål, for at få folk til at fortælle. De kunne uden undtagelse tydeligt huske deres første møde med kirken, såvel som anledningen til deres besøg ”Danskerne ude kommer til kirken, når der er længsel eller trængsel”, siger Jesper. ”Men folk har typisk ikke et teologisk sprog, for dét der er på færde”, fortsætter Birgitte. ”De bruger ord som: Det giver

De 24 udlandsdanskere parret talte med, blev bedt om at sætte 3 ord på deres forhold til kirken. Her går ord som ro og fred i sindet igen hos mange, og der er ingen tvivl om, at kirken virker som en oase i en ofte fortravlet hverdag. ”At komme ind i kirken, er som at komme hjem, jeg får følelsen af at høre til. Det er ikke bare hjem til det danske, men også til et mere eksistentielt fundament”, som en siger.

Mere info!

Birgitte Kragh Engholm og Jesper Engholm er præster ved henholdsvis Vesterbro Sogn og Timotheus Kirke i Valby.

Birgitte har bl.a. udgivet bøgerne: Den fremtidsgodkendte folkekirke og Den fremtidsgodkendte folkekirke i tænkning og praksis.

Igennem interviewene blev det desuden tydeligt, hvor vigtig præsten, den danske salmesang og den digitale tilstedeværelse er for danskerne ude.

I de kommende måneder vil Birgitte og Jesper omsætte og uddybe deres studie til artikler, som de håber at få bragt i relevante medier.

Slutteligt siger Birgitte: ”Vi er taknemmelige over, at denne studieorlov blev mulig, ikke mindst takket være vores biskop, Peter Skov-Jakobsen, og vi må sige, at vores interesse og begejstring for Danske Sømands- og Udlandskirker bestemt ikke er blevet mindre efter vores studieorlov. Og så er det vigtigt også at sige, at uden den store velvilje og opbakning fra præsterne og deltagerne ude, var vores projekt jo ikke blevet til noget, så vil rigtig gerne sende en stor tak til alle medvirkende”.

INTERVIEW 19

Kirkehistorie fra grænselandet Dansk Kirke i Sydslesvig: hvad og

fast præst for mindretallet. I 1905

hvor? Svaret ligger i selve navnet; det

blev ”Kirkeligt Samfund for Flensborg

er et dansk kirkesamfund i landsde-

og Omegn” oprettet med det formål

len syd for den dansk-tyske grænse

at arbejde for flere dansksprogede

ned til Ejderen. En del af det gamle

gudstjenester. Dog stadig inden for

hertugdømme, Slesvig, der blev delt

rammerne af den tyske kirke. Det gik

efter folkeafstemningen i 1920. Søn-

nogenlunde i nogle år. Men 1. og 2.

derjylland nord for grænsen og Syd-

verdenskrig kom til at ændre interes-

slesvig. Hver med sit særlige mindre-

sen og rammerne for det danske

tal. I Sønderjylland et tyske mindretal

kirkeliv i Sydslesvig markant!

Af Hasse Neldeberg Jørgensen, Sydslesvigprovst

og i Sydslesvig et dansk mindretal i delstaten Slesvig-Holsten. Det anslås,

I 1920 foregik der intense forhand-

stuen eller forsamlingshuset til kirke-

at ca. 60.000 personer kan regnes

linger mellem det nyoprettede Dansk

sal. En mulighed, der stadig benyttes

med til dette. Det er svært at gøre en

Kirke i Udlandet (red: nu Danske

af mange menigheder.

lang historie kort, men her gives glimt

Sømands- og Udlandskirker), Kirkeligt

af 100 års kirkehistorie, der var og er

Samfund og den tyske kirke om

Tiden efter 2. verdenskrig blev en pe-

både ganske særegen og kompleks.

dannelse af frie, danske menigheder

riode med en vældig opblomstring for

inden for de kendte rammer. Over-

det danske menighedsliv. Nye menig-

Gennem århundreder har Slesvig

vejelserne nåede sit højdepunkt ved

heder blev oprettet i hele landsdelen

været præget af, at der tales flere

et møde d. 13. maj 1921, hvor man

og Dansk Kirke i Udlandet oprettede

sprog: dansk, tysk, frisisk, plattysk og

besluttede at oprette ”Den danske

en række nye præsteembeder. I dag er

sønderjysk. Rivaliseringen mellem

menighed i Flensborg”. En fri, dansk

der 22 præster ved Dansk Kirke i Syd-

dansk og tysk som henholdsvis fol-

menighed uden tilknytning til den ty-

slesvig, hvoraf den ene tillige er provst.

kesprog og kirkesprog går også langt

ske kirke, men tilknyttet Dansk Kirke

tilbage. I 1588 bestemte bystyret i

i Udlandet. Og hermed var grundste-

Naboskabet til den tyske kirke var

Flensborg, at der skulle oprettes et

nen lagt til Dansk Kirke i Sydslesvig.

gennem mange år temmelig kompli-

dansksproget præsteembede ved

Gudstjenester blev afholdt to steder

ceret. Det gjaldt anerkendelse af de

Helligåndskirken. Fra midten af 1800-

i Flensborg: en nyindrettet kirkesal,

danske præster, muligheden for at

tallet blev netop det danskspro-

”Ansgar” og Helligåndskirken. Alle-

benytte tyske kirker, kirkesprog og

gede kirkeliv ikke alene et kirkeligt

rede fra 1922 blev der også holdt

registrering af kirkelige handlinger.

anliggende, men også en del af en

gudstjenester i mindre byer omkring

Men i begyndelsen af 1960-erne

sproglig-kulturel kappestrid. Særligt

Flensborg. De fandt sted i både pri-

begyndte der at lyde mere forsonlige

perioden 1864-1920 bød på mange

vate hjem og forsamlingshuse.

toner. Det førte frem til en kirkelov i

udfordringer. Det handlede bl.a. om

I de følgende år blev aktiviteten

1969 om gensidighed og samarbejde,

en balance mellem at danne egen-

udvidet til at omfatte store dele af

der stadig gælder mellem den tyske

tlige danske frimenigheder, som man

Sydslesvig, hvor bl.a. de nyopførte

og den danske kirke. En konsekvens,

oplevede det i Nordslesvig/Sønderjyl-

danske skoler også blev benyttet til

er for eksempel, at nye præster ved

land og så at lade mindretallet betje-

møder og gudstjenester. Alter, præ-

Dansk Kirke i Sydslesvig altid følges

ne af en dansktalende præst fra den

dikestol og døbefont var bogstavelig

med Sydslesvigprovsten til Slesvig

tyske Landskirke. Gennem flere årtier

talt en indbygget del af skolestuen.

og bliver præsenteret for den tyske

fungerede således en dansktalende

Til daglig dækket af en skydedør eller

biskop. Altid en god stund for begge

præst, ansat som præst ved den

et forhæng. Om søndagen kunne

parter og en understregning af både

tyske Sct. Marie kirke i Flensborg som

man så på kort tid omdanne skole-

inspirerende forskellighed og samliv.

20 SYDSLESVIG

Forsamlingshuset i Arnis, der forvandles til kirke i et snuptag

Det kan være ganske svært at

slags generalforsamling, hvor repræ-

forklare den konstruktion og selvfor-

sentanter fra alle menigheder delta-

ståelse, som Dansk Kirke i Sydslesvig

ger.

frembyder. Men lad os afslutningsvis sammenfatte hovedtrækkene:

Dansk Kirke i Sydslesvig:

•

er en sammenslutning af danske frimenigheder. Sammenslutningen er organiseret efter tysk foreningslovgivning som en ”e.V.” = eingetragener Verein (red: registreret

•

forening). sammenslutningens højeste myndighed er Kirkedagen. Et årsmøde, en

• Imellem årsmøder er det Kirkerådet, •

komst, senest revideret i 2018.

• har ca. 5.500 medlemmer. Ét med-

lem repræsenterer ofte en hel familie.

En ægtefælle er medlem af den

med Sydslesvigprovsten som

danske kirke og den anden tilhører

formand, der står for beslutninger

den tyske eller står uden medlem-

omkring drift o.a.

skab. Børn bliver ikke medlem ved

forvaltes fra kirkekontoret i Flens-

dåb, da der i tysk lov er en ”religiøs

borg

myndighedsalder” på 14 år.

• præsterne er ansat af Danske Sø-

mands- og Udlandskirker og dermed udsendt til tjeneste i Sydslesvig.

• er forbundet til Danske Sømands- og Udlandskirker gennem kgl. resolution af 2010 og en fælles overens-

• gennem alle årene er økonomien helt afhængig af støtten fra Danmark,

som gives gennem et finanslovtilskud, der dækker løn til præsterne m.m.

• har biskoppen i Haderslev som tilsynsførende.

SYDSLESVIG 21

Rebeccas oplevelser i Singapore Af Rebecca Holm, tidl. assistent ved Sømandskirken i Singapore

”MAJULAH SINGAPURA” Ligesom mange andre har jeg, grundet den igangværende pandemi, måttet lægge mit liv om. Det er nu over tre måneder siden, jeg vendte hjem til København efter at have været assistent ved Dansk Sømandskirke i Singapore. ”Majulah Singapura” er navnet på Singapores nationalsang og betyder ”Fremad Singapore”, og hvis der er noget sted i verden, hvor udviklingen er gået fremad, må Singapore være på toppen af listen. Singapore er på rigtig mange måder meget anderledes end Danmark. Straks man stiger ud af flyveren mærker man forskellen, og det tager tid at finde sig til rette næsten på den anden side af kloden. Men det er umagen værd. Enhver burde få muligheden for at bo i et fremmed land, for det giver perspektiv på ens egen kultur og samfund at opleve, hvordan et land også kan fungere.

Man får ikke bare udvidet sin nationale horisont, man lærer nok også at værdsætte at være dansk, ikke mindst ved at møde danskere i en fremmed verden.

Da jeg ankom, var der meget nyt at forholde sig til, men jeg blev modtaget af venlige og hjælpsomme mennesker. Sømandskirken er båret af frivillige danskere, der oftest grundet arbejde er flyttet til Singapore. Jeg fandt hurtigt ud af, at kirken var det sted, hvor man var vant til at samles for at indånde dansk kultur midt i det fremmede. Jeg oplevede straks, hvordan danskerne holdt sammen, ikke kun når det handlede om at spise dansk mad, men først og fremmest i form af samvær.

Næsten dagligt kom danskere og andre europæere fra nær og fjern: turister, forretningsrejsende, eller mennesker

22 #UNGDERUDE

på besøg hos venner og familie. På en eller anden måde fandt de frem til sømandskirken oppe på bjerget, inde i junglen, som det ellers er lidt svært at komme frem til som gående, og slet ikke uden at sveden løber. Mange gange har jeg kunnet spørge: ”Hvem er du?” - over et glas koldt vand, når nogen søgte lidt ly for solen i kirken.

Noget af det mest spændende ved at være ved en sømandskirke, var selv-

følgelig at besøge de danske skibe.

Enhver, som har været i en stor containerhavn på full power, må blive fascineret. Ombord på et Mærsk containerskib kan man ikke undgå at føle sig lille, og det ikke bare hvad størrelse angår, men også lille i forhold til hvad 20-25 søfarende kan få flyttet rundt på i hele verden med det her skib. Søfolk er et helt unikt ”folkefærd”, og den åbenhed, de har vist mig i de mange samtaler, har jeg

sat stor pris på. Måske fordi jeg kom fra kirken, vidste de, at jeg var en person, der gerne ville tale med dem om stort og småt. Før mig havde andre assistenter fra kirken selvfølgelig gjort det samme, og jeg blev derfor altid mødt med venlighed og tillid. Desværre var det pga. corona ikke tilladt at gå ombord på skibene de sidste måneder, mens jeg var kirkeassistent, ligesom de søfarende ikke måtte gå fra borde. Pandemien

gjorde, at mange søfarende var ”fanget” på skibet i meget lang tid og ikke måtte gå i land og derfor heller ikke kunne tage flyveren hjem. Det var frustrerende, at meget af arbejdet måtte sættes i bero, og at jeg bare skulle være hjemme.

Det ville kræve en længere bog at fortælle om alt, hvad jeg har lært og oplevet, men jeg vil godt nævne to kvinder fra Indonesien, som er præ-

stens og kirkens hjælpere. De er ofte de første, der står op om morgenen og åbner kirken og sørger for, at der er friskbagte boller og rugbrød til kirkens ”coffeemorning”. De kommer med en helt anden kulturel og religiøs baggrund, men de gør alt, for at kirken kan fungere og de besøgende føle sig velkomne. De blev også mine meget gode venner. De viste mig byen, introducerede mig for deres venner, vi tog på ture sammen, spiste sammen og har ofte siddet i kirkens baggård og snakket til sent ud på natten. For mig betød de, at kirken var et ”helle”, et sted hvor jeg var tryg og altid glædede mig til at komme på arbejde.

Ved sømandskirken har jeg ikke kun mødt en ny kultur og lært at begå mig i den; jeg har også fået erfaring med, hvor meget der skal til for at drive en kirke, og hvor vigtigt samarbejde er. Sidst men ikke mindst har jeg mødt de mest fantastiske danskere, som ikke bare har ydet en kæmpeindsats for kirken, men som også har støttet mig personligt i tykt og tyndt. Jeg værdsætter derfor nu endnu mere at være dansker. Heldigvis fik jeg også mulighed for at få mange lokale venner, og jeg glæder mig allerede til at se dem alle igen, når det bliver muligt.

Pandemien gjorde, at jeg måtte pakke min kuffert og tage afsked. I dag står jeg så og poder på et covid 19-testcenter i København. Alt er selvfølgelig en del af livets rejse, men det er svært ikke at længes efter idyllen på Mount Faber, hvor sømandskirken ligger. Jeg er taknemmelig for, at jeg i en periode fik lov at komme ud i den store verden, hvor jeg både har fået udvidet min horisont og fået nogle gode venner.

#UNGDERUDE 23

Gaver hjemmefra Giv en gave ved at overføre til reg. nr. 4400 konto nr. 45 25 2100 49. Angiv gavens navn på overførslen f.eks. ”alterbøger”. Der ydes skattefradrag, hvis vi har dit cpr-nummer.

Kontakt venligst Eva Brøsted fra sekretariatet inden overførslen på 70 26 18 28 eller eb@dsuk.dk.

NICE

MIJAS

BRUXELLES

Alterbøger 2.000 kr.

Whiteboard 2.000 kr.

TV 20.000 kr.

I menigheden i Sydfrankrig har vi ikke vore egne alterbøger (bibel, salmebog, ritualbog, alterbog) men låner af den præst, der er knyttet til kirken. Derfor ønsker vi os et sæt pæne alterbøger, der har deres faste plads på alteret.

Når vi holder konfirmandundervisning vil det være praktisk med en whiteboard tavle, så det bliver lettere at skrive noget op. Tavlen vil også kunne bruges til foredrag, generalforsamlingen og andet.

Til børnene i ungdomsklubben og de voksne i filmklubben ønsker kirken sig et Apple-TV og sound bar. Apple-TV kan give os noget dansk TV. Det hele skal skrues godt fast på muren, så film kan nydes med ordentlige billeder og lyd.

GØTEBORG

HAMBORG

NEW YORK

Varmekilder 20.000 kr.

El-klaver og højskolesangbøger 16.600 kr.

Kirkesangbogen 20 stk. 4.500 kr. (manglende beløb)

Vi er økonomisk afhængige af årets julebasar. Skal restriktioner overholdes, kræves større social distance og nye sikkerhedstiltag. I Gøteborg udvider vi derfor udendørs, bl.a. andet kræver pavilloner og varmekilder.

Den danske sang og musik skal fylde endnu mere i Benediktekirken. Derfor ønsker vi at supplere med 18 nye højskolesangbøger og et nyt el-klaver, der kan gøre gavn ved korarbejde, fællessang og gudstjenester.

Vores menighed er meget glad for at synge nye danske salmer og kendte danske sange. Hidtil har vi klaret os med printede sangark som indstik til salmebogen, men vi ønsker at indkøbe eksemplarer af Kirkesangbogen

24 STØT

TAK FRA NEW YORK Industrikøleskab En privat giver har sponseret et nyt industrikøleskab til sømandskirken i Brooklyn. Et veludbygget køkken er en grundsten i sømands- og udlandskirkernes økonomi, da sammenkomster med spisning og salg af danske specialiteter er en væsentlig indkomstkilde.

Sømandspræst Julie Sløk siger: ”Vi glæder os enormt, til vi igen kan have mange mennesker til gode måltider i kirkens fællesskab.”

Stor tak til den private giver.

CALGARY

BERLIN

Flagstang med indvendig hejs 19.500 kr.

Belysning 2.000 kr.

Vi her i Calgary ønsker os meget en flagstang med indvendig hejs foran kirken, så vi kan hejse Dannebrog ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Det ser både festligt og indbydende ud.

Vi forbedrer løbende kirkens kollegium og ønsker os derfor en opgradering af lysforholdene med ekstra lamper.

TRES ARROYOS

TORONTO

DANSK KFUK I LONDON

Lydsystem 6.600 kr.

Fragt af sangbøger og stole 15.000 kr.

2 havebænke 15.000 kr.

Vores menighed har et smukt kapel ved siden af kirkegården, hvor der afholdes gudstjeneste, dåb, bryllup og begravelser. Vi har ønsket et lydsystem i lang tid, da det er meget vigtigt at have en god lyd i kapellet.

Vi har fået doneret 16 Børge Mogensen stole fra Vejleå Kirke og 150 Højskolesangbøger fra kirker, høj- og efterskoler samt diakonale organisationer. Det er dyre ting at flytte, men de vil gøre en stor forskel for os som kirke.

KFUK’s dejlige have er et yndet opholdssted i sommerhalvåret. Vi bruger haven til almindeligt ophold og hygge men også til fælles arrangementer.

Vi håber at kunne erstatte vores to meget gamle bænke med nogle nye.

STØT 25

På samme hold Af Søren Thomsen, tidl. assistent i Pelepas, Malaysia

Det må efterhånden være få, der ikke er blevet påvirket af covid-19, og som gjorde 2020 en anelse usædvanlig.

Hvad angår de søfarende, var man allerede fra årets begyndelse begyndt at mærke konsekvenserne.

Efter mange samtaler i løbet af året, er det min opfattelse, at corona, måske lidt forenklet sagt, har ændret både alting og ingenting for de søfarende.

For på flere områder er de søfarendes hverdag den samme som altid.

Skibene er ikke holdt op med at sejle, nærmest tværtimod. Når folk i land skal blive hjemme, kommer der gang i internethandlen, og så er der brug for skibe til at bringe alverdens genstande fra a til b. Og corona eller ej, så skal der fragtes sommerkollektioner og efterårskollektioner, primært fra tøjfabrikker i Asien, til varehuse i Europa. For ikke at tale om varer til julehandlen, og nå ja, nytårskrudtet.

Derfor sejler skibene videre, og trods vore dages teknologiske udvikling, så kan en søfarende altså ikke arbejde hjemmefra.

På et område har deres hverdag dog ændret sig mærkbart. De mange restriktioner, herunder nedlukning af grænser, har gjort det vanskeligt at skifte besætning. Mange steg for et år siden ombord med en forventning om at være hjemme til foråret. Sådan gik det ikke. For mange blev det først muligt at komme hjem i løbet af sommeren, og for nogle gik der endda endnu længere.

Forestil dig, at du i december 2019 går ombord på dit skib i en kinesisk havn. Du regner med, at når I om tre måneder er tilbage i Kina, kan du afmønstre og rejse hjem. Du har lagt planer for, hvad der skal ske i løbet af foråret. Men da I igen kommer til Kina

26 SØFART

midt i februar, er det ikke længere muligt at skifte besætning. Så må du prøve i Singapore eller Malaysia.

Inden du når så langt, meldes ud, at har man været i Kina, så er der ingen adgang. Så du sejler videre mod Suez og trøster dig med, at man da altid kan skifte i Europa. Hvis ikke det var fordi, det nu er blevet besluttet, at der ikke kan foretages nogen besætningsskifte overhovedet den næste måned.

Derfor må du atter sejle med til Østen, uvidende om, hvornår du så kan komme hjem.

Hvad har vi som ”sømandskirke” kunnet gøre i den situation, ud over selvfølgelig at stå til rådighed for samtale? I Pelepas har vi særligt prøvet at hjælpe på to fronter.

Dels i de små praktiske hverdagsting.

Når udmønstringer bliver forlænget, løber man tør for shampoo og tandpasta. Når man i seks måneder i streg skal arbejde dagens lyse timer i et maskinrum, kan der godt blive brug for et vitamintilskud. Den slags behov har vi i samarbejde med en lokal butik forsøgt at imødekomme, ved at levere shampoo, vitaminer, vaskemiddel og rigtig meget andet ombord efter bestilling.

Når de samme 23 besætningsmedlemmer skal gå op og ned ad hinanden i mere end et halvt år, er der brug for et godt sammenhold ombord. Vi hjælper fx dette på vej med T-shirts til besætningen designet efter skibets ønske. Lidt som en fodboldtrøje viser, at man er på samme hold, minder disse trøjer måske om, at man er netop det.

Her fra Pelepas har vi forsøgt at vise de søfarende, at vi er på samme hold som dem.

Til venstre billeder fra Sørens hverdag i Hong Kong, bl.a. sømandsklubben.

Herunder besøg med hustruen Camilla på en te-plantage.

SØFART 27

Dengang i Yokohama For nylig fortalte en gammel bekendt, at Henning var død. Eller ”Knægten”, som han hed. Med tatoveringerne og den ru stemme.

Det var ikke nogen overraskelse.

Overraskelsen var nærmere, at han levede så længe. Jeg vidste godt, at Henning var flyttet tilbage til Danmark. Jeg huskede ham lysende klart.

Han var på en måde den vigtigste af dem, jeg omgikkes i Yokohama. Han kendte gud og hvermand på skibene og havde selv sejlet engang. Han bad mig tit besørge ærinder til eller fra vennerne ombord. Men da jeg stoppede som sømandspræst derude for snart 30 år siden, og vi hilste farvel,

Henning alias “Knægten”.

regnede jeg aldrig med at se ham igen. Alene hans livsstil. Han indtog sit kvantum tykke cigarer og spiritus.

Arbejdede aften og nat på Copenhagen Bar i Chinatown. Han levede det hårde liv, og han så hærget ud.

Derfor var overraskelsen stor, da jeg for nogle år siden slentrede rundt i København. Foran mig gik en ældre, rank mand i en pæn, mørk frakke. Der var noget ved skikkelsen, hovedet, måden at gå på! Pludseligt slog det mig: Det skulle vel aldrig…? Og joh!

28 HISTORISK

Af Thomas Uhre Fenger, tidl. sømandspræst i Antwerpen og Yokohama

Da jeg nåede fodgængerovergangen og blikkene mødtes, lyste ansigtet op hos os begge. For den elegante mand var jo Henning. De mellemliggende år havde ikke bidt synderligt slemt på udseendet. Spiritussen var lagt på hylden, fortalte han.

I toget på vej hjem var det Henning, jeg tænkte på. Og Yokohama, og det liv, der var derude. Og den samme tankeflugt opstod, da jeg hørte om hans død.

Henning boede i Yokohama. Det var der også andre søfolk, der gjorde.

Dog ikke ret mange. Japan var blevet dyr at bo i, mange flyttede til Thailand eller Filippinerne. Men engang boede der en del. Da jeg var i Yokohama fra 1988-91, var der vel 10-15 stykker tilbage. Nogle, fordi de var japansk gift.

De fleste så jeg jævnligt. Når de ikke var ude at sejle, dukkede de op på Mission to Seamen, den engelske sømandsklub, som dansk sømandskirke samarbejdede med. Dér var indrettet en stue, ”Danish Room”, med danske aviser og fjernsyn, og dér hang skibsklokken fra den nedlagte sømandskirke. Engang eksisterede der en rigtig dansk sømandskirke i Yokohama, den første i Fjernøsten, indviet 1963.

Der fandtes også et lille alter i Danish Room, gemt bag et forhæng, og med inventar fra den gamle kirke.

Der var dog sjældent andagt. I stedet holdtes en månedlig gudstjeneste på dansk i den anglikanske Christ Church. Der kom sjældent søfolk til disse gudstjenester. Til gengæld var der deltagelse fra danskerkolonien.

Ikke mange af den simple grund, at der kun var få danskere, og at de

boede spredt i det ufattelige kæmpeområde omkring Tokyo.

Det var mest store containerskibe fra Mærsk, der anløb Tokyobugten.

Enkelte fra ØK. Containerskibene lagde til kaj oppe i en af de store terminaler. Det betød en lang køretur i tæt trafik på det sindrige og spektakulære vejnet med vejbaner i flere etager. På solrige dage i klart vejr, og hvis smoggen ikke lå som en tyk dyne, kunne man skimte det majestætiske Fuji bjerg. Hvis et skib lå længe nok til kaj, og nogen ombord havde fri, skete det, at jeg kørte på udflugt til tempelbyen Kamakura, berømt for sin statue af Den store Buddha.

Der kom også store tankskibe. De fleste lagde til på Miura halvøen syd for Yokohama. I gennemsnit var der næsten et skibsbesøg om dagen.

Men tilbage til Henning. En af de sidste dage op til jul havde han en smuk skik, som han lagde vægt på, at præsten deltog i. Han lagde små granbuketter på de skandinaviske søfolks grave på den internationale kirkegård.

Gran er dyrt i Japan, men det skulle være gran, også selvom han betalte af egen lomme. Han vidste præcist, hvor gravstenene stod inde midt mellem de engelske, franske, tyske og jødiske.

Forsømt så der ud, ingen passede længere de 7-8 gravsteder. Måske

var Henning den eneste og sidste, der kom, sammen med præsten. Netop derfor var det vigtigt.

Vi stod lidt ved hvert gravsted. Henning havde grumme og hårrejsende historier at berette om hver enkelt.

Det var i sandhed folk, der levede stærkt og døde unge fra dengang, der var en stor koloni skandinaviske søfolk i Yokohama.

Samme ritual gennemførte vi ved påskehøjtiden, blot med påskeliljer.

De fortrolige kirkegårdsture sammen med Henning var som en gudstjeneste bare mellem ham og mig med Henning i præstens rolle. Uden ord og forkyndelse. Og så alligevel!

Mere info!

Thomas Fenger har skrevet en række bøger, erindringer og novellesamlinger.

Bogen ”Åbnes når jeg dør” fra forlaget Attika, bevæger også sig i det japanske og forbi sømandsklubben.

HISTORISK 29

Ansættelse og udsendelse af medarbejdere

Fra venstre Pia Frederiksen, Selma Ravn og Margareta Bærentzen. Foto Melina Kolind Bruun.

Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) er sat i verden for at ansætte og udsende præster og andre medarbejdere. Det er kerneopgaven, og hertil kommer en række andre opgaver som administration, kommunikation, økonomistyring og fundraising. I kommende udgaver af NYT ser vi på de forskellige opgaver.

Det er primært udlandsprovst Selma Ravn og HR-sekretær Margareta Bærentzen, der varetager ansættelsesopgaverne. Dertil kommer Pia Frederiksen, som arbejder med løn og HR i bogholderiet, og et fast ansættelsesudvalg bl.a. bestående af bestyrelsesmedlemmer.

Ansættelsen af en præst til en sømands- eller udlandskirke foregår i et tæt samarbejde mellem biskop, udlandsprovst og det lokale kirkeråd.

30 SEKRETARIATET

Hvilke kvalifikationer og kompetencer er vigtige for kirkerådet? Er der særlige opgaver som fx skibsbesøg, diakoni eller kendskab til grænselandet? Skal noget korrigeres i forhold til en tidligere stilling? Et opslag og en tidsplan bliver udarbejdet. Stillingen bliver opslået i Præsteforeningens Blad, på Kirkeministeriets, DSUK’s og kirkens hjemmesider samt Facebook og LinkedIn. Ansøgninger samles hos Margareta, som sørger for at biskop, udlandsprovst og kirkeråd får ansøgningerne.

DSUK har tre tilsynsførende biskopper: Peter Skov-Jakobsen (København) for Sømands- og Europakirkerne.

Marianne Christiansen (Haderslev) for danske kirker i Sydslesvig. Marianne Gaarden (Lolland-Falster) for emigrant- og oversøiske menigheder.

Der holdes orienteringsmøde mellem biskop, udlandsprovst og det lokale kirkeråd, som gennemgår ansøgningerne og udvælger, hvilke kandidater der skal indkaldes til samtale med ansættelsesudvalget. Efter samtalerne bliver 1-3 kandidater indbudt til prøveprædiken og samtale i udlandskirken, og derefter indstiller kirkerådet deres foretrukne kandidat.

Når en kandidat har fået tilbudt stillingen og sagt ja, begynder et flersporet administrativt arbejde primært hos Margareta. Der skal indhentes en mængde dokumenter og ansøges om kgl. Stadfæstelse i Kirkeministeriet samt tilknytning til den lokale danske ambassade hos Udenrigsministeriet.

Der skal søges om visum, arbejdstilladelse og udfærdiges en ansættelseskontrakt. Pia går derefter i gang med at administrere flyttetilbud,

forsikringer, skattefritagelse i Danmark og indberetningen til de forskellige myndigheder. Og endelig skal ansættelsen offentliggøres.

inden, under og efter ansættelsen. For at en udstationering skal lykkes, skal vi forberede medarbejderen og familien, så godt vi overhovedet kan.

Det er en stor beslutning at tage ud i verden og være væk måske 4-8 år i en helt anden kultur. Der er mange spørgsmål: Kommer familien til at trives? Er der en jobmulighed for ægtefællen? Hvordan klarer børnene et nyt sprog og skole? Hvordan driver man kirke i udlandet uden det folkekirkelige bagland, og hvor man selv er kulturformidler, eventmanager, fundraiser, evt. socialattaché ved den danske ambassade og leder af mange frivillige og ansatte? Kan man fungere uden kollegaer i nærheden? Alt dette gør vi os umage med at besvare. Både

Et grundigt introduktionsforløb for den nye præst er ekstremt vigtigt.

Vi bruger et forløb på 2 dage, hvor præsten med evt. familie kommer til sekretariatet i Smallegade og får en intro til de forskellige områder i organisationen. Vi forbereder familien på, hvordan det er at være udsendt til et andet land og i en anden kultur, hvilket også kan være svært. Hvis man ansættes som sømandspræst, besøges vores samarbejdspartner, Sea Health and Welfare. Det er også en del af introduktionen at besøge Udenrigsministeriets Borgerservice,

som præsten efter al sandsynlighed vil få kontakt til i destinationslandet i forhold til nødstedte danskere.

Når der er tale om ansættelser i Sydslesvig, er proceduren anderledes.

Præsterne bliver ansat af DSUK, men ansættelsesprocessen kører lokalt mellem Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen, biskop Marianne Christiansen og det lokale kirkeråd.

Udover ansættelse af præster varetages også ansættelse af andre medarbejdere som assistenter, ungdomsrådgivere og juniorassistenter. Andre HR-opgaver som MUS, efteruddannelse, konventer og også kirkebogsføring, skattefritagelse af kirkeskat og andre forefaldende HR-opgaver ligger også hos HR-teamet.

Det handler ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen 18-22 ugers højskoleophold i Danmark.

KUNST, IDRÆT & VANDSPORT, MUSIK POLITIK, FRILUFTSLIV, CHANGE MAKERS og alt derimellem. www.silkeborghojskole.dk SEKRETARIATET 31

Kort nyt MØD DEN DANSKE KIRKE I AUSTRALIEN

Canberra

Melbourne

Sydney Perth

Brisbane

Adelaide

Der er mange tusinde, som regner med den danske kirke i Australien. Kontaktfladen er stor. Udover fastboende danskere er der mange backpackers og studerende, expats og midlertidigt udsendte.

Præsten rejser meget blandt de større og mindre menigheder. Gudstjenester og samtaler er kerneopgaverne. Hertil kommer blandt andet legestue, dansk undervisning, kulturarrangementer og salg af remoulade, lakrids og rugbrødsblandinger.

I Sydney er der ca. 5.000 bosiddende danskere plus alle de gennemrejsende. Ved et typisk julemarked i Sydney kigger ca. 2.000 danskere vejen forbi.

I Melbourne er der ca. 1.250 danskere i Metro Melbourne. Her lejer kirken sig ind hos den svenske kirke, og der er et værelse, præsten kan overnatte i.

I Brisbane kommer der i gennemsnit 50 deltagere til gudstjenesterne, og et dansk julemarked besøges af 300-400 mennesker.

GUDSTJENESTER PR. ÅR

Sydney 24

Melbourne 12

Anja Grønne Mathiassen, Dansk præst i Australien.

32 KORT NYT

Brisbane 3

STIFTER, KREDSE & KOMITEER Den 9. februar mødtes formænd og næstformænd for DSUK’s stiftsbestyrelser virtuelt med blandt andre udlandsprovst Selma Ravn og formand Anne E. Jensen.

På dagsorden var blandt andet en drøftelse af, hvordan stiftsbestyrelserne kan afholde de obligatoriske årsmøder, hvor delegerede til repræsentantskabsmødet vælges, på coronasikker facon.

Derudover orientering fra stiftsbestyrelserne såvel som sekretariatet.

SVENDBORG SØFARTSSKOLE Med kurs mod styrmand og maskinmester

• HF-Søfart (3 år) • Ubefaren skibsassistent (20 uger) • Befaren skibsassistent (20 uger) STCW-kurser Grundkursus i røgdykning

Genopfriskning af røgdykning

Brandbekæmpelse for skibsofficerer

Brandleder

Søsikkerhed

Overgade 6, 5700 Svendborg Tlf: 62210484

www.svesoef.dk

info@svesoef.dk

Påsketraditioner Lars Ulrich Kofoed, sømandspræst i Gøteborg fortæller om påsken i deres menighed: ”Hvordan forløb Jesu sidste måltid, var de virkelig 13 til bords, eller var de en hel menighed samlet omkring at bryde brødet og drikke vinens dråber? Her samles vi normalt skærtorsdag aften til, i vores forståelse af Jesu sidste måltid, et liturgisk påskemåltid med lam, jødiske retter og traditioner.

Måltidet krydres med læsninger fra evangelierne, nadver og afsluttes med velsignelsen.

OPSKRIFT FRA GØTEBORG

Blandt de populære retter til påskemåltidet findes fx Charoset, et symbol for den mørtel jøderne anvendte i deres huse under slaveriet i Egypten.

Hver jødisk husmor har sin opskrift, og vi har vores:

Charoset og resten af påskemåltidet indtages ved det smukke alter.

4

LIVSNYDERENS EVANGELIUM! I New York har sømandskirken påskegudstjeneste med efterfølgende påskefrokost. Her er smørrebrødet i højsæde, og pastor Julie Sløk fortæller: ”Påskefrokost handler ikke bare om overlevelse og næring, det er også fællesskab, kultur og identitet, og om at slå mave i godt selskab.

Påskefrokosten er et overflødighedshorn af dansk smørrebrød med alt, der hører med til den særlige danske frokostkultur, som det er svært for ikkedanskere at hitte rede i. Sild i alle afskygninger, leverpostej med rødbeder, flæskesteg, tarteletter og fiskefilet med remoulade, ristede løg og syltede asier. Jeg skal nok lade være med at fortælle om dengang, en amerikansk præstekollega kom til frokost og til trods for præcise instrukser endte med en rugbrødsmad med brie, sild og syltetøj.

FINT SKÅREDE MADÆBLER 100 g. FINTHAKKEDE MANDLER 100 g. FINTHAKKEDE HASSELNØDDER 50 g. FINTHAKKEDE VALNØDDER 50 g. ROSINER 50 g. AGAVEHONNING KANEL

Alt blandes til en frugtgrød og smages til med kanel.

Retten bliver bedre, hvis den står natten over i køleskabet og den kan typisk holde sig tre dage i køleskabet.

Dansk smørrebrød kan være en udfordring for ikke-danskere.

TRADITIONER 33

Find os...

EUROPA

ASIEN

NORDAMERIKA

Belgien

Spanien

Hong Kong + Kina

USA

BRUXELLES Tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be

ALGECIRAS Tlf +34 601 097 034 MALAGA ØST Tlf + 34 609 825 899 MIJAS Tlf +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk

HONG KONG Tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org

NEW YORK Tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

Malaysia

Canada

PELEPAS Tlf +6011 6127 8920 www.churchsg.dk

CALGARY Tlf +1 403 719 3832 www.danishlutheranchurch.ca EDMONTON Tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca SURREY Tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca TORONTO Tlf +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca VANCOUVER Tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca

England HULL www.danchurchhull.co.uk LONDON Tlf +44 207 935 7584 www.danskekirke.org LONDON, DANSK DFUK* Tlf +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk

Frankrig NICE Tlf +33 4 93 29 08 44 www.eglisedanoise.org PARIS Tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Holland ROTTERDAM Tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

Luxembourg LUXEMBOURG Tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu

Sverige GØTEBORG www.folkekirken.se STOCKHOLM Tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se SKÅNE Tlf. +45 31 47 69 47 SMÅLAND Tlf +45 3113 2216 www.berggrensson.dk

Tyskland BERLIN Tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de HAMBORG Tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de SYDSLESVIG Tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk

Schweiz

MELLEMØSTEN

GENÈVE Tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch BERN BASEL CHÂTLET ST-DENIS ZÜRICH

Forenede Arabiske Emirater DUBAI Mail: cb@dsuk.dk

Israel JERUSALEM** www.israel.dk

34 FIND OS

Singapore SINGAPORE Tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk

Thailand BANGKOK PATTAYA Tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th

OCEANIEN Australien SYDNEY BRISBANE MELBOURNE Tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au

SYDAMERIKA Argentina BUENOS AIRES NECOCHEA TANDIL TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar

Her finder du danske præster og kirker.

I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.

Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.

Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder. *Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos DSUK. **Kirken i Jerusalem hører under Isrealsmissionen.

Tiltrædelser

Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker og held og lykke i jeres gerning.

HONG KONG

SYDSLESVIG

Torbjørn C. Pedersen er pr. 1. december 2020 ansat som assistent ved sømandskirken i Hong Kong.

Ansættelsen er midlertidig.

Gunver B. Nielsen tiltræder 1. marts 2021 som præst i Kappel-Arnis-Gelting pastorat.

FREDERIKSBERG

SYDSLESVIG

Vibeke Fenger er ansat som kontorassistent på sekretariatet pr. 14. december 2020.

Birgitte Thun tiltræder som præst i Lyksborg og Omegn pr. 1. marts 2021.

FREDERIKSBERG

SYDSLESVIG

Pia Frederiksen er pr. 4. januar 2021 ansat som HR-assistent og lønbogholder på sekretariatet.

Alena Strelow tiltræder i Sct. HansAdelby pastorat pr. 1. marts 2021.

Yrsa lever i nuet, men tænker også på eftertiden I en hyggelig lejlighed i Aalborg bor Yrsa Mortensen. Yrsa kan godt lide at møde og hjælpe andre, og hun er derfor med i mange foreninger.

Det der med at støtte organisationer er en god ting “Det har altid ligget naturligt for mig at hjælpe til, hvor jeg kan. Der er så mange områder, hvor der er brug for hjælp, så derfor synes jeg, det er vigtigt at betænke velgørende organisationer i testamentet.”

Yrsa har fordelt sin arv ligeligt mellem tre organisationer og giver et godt råd med på vejen. “Jeg vil anbefale, at man kigger på, hvad man har lavet gennem livet – finde det vigtigste og så tage det videre i testamentet.”

En god følelse “Jeg forsøger at leve i nuet – og selvom jeg ikke bryder mig om at tænke på, at livet får en ende, så giver det en god følelse at have skrevet velgørenhed ind i mit testamente.”

Bliv klogere på de danske arveregler Prøv Arvetesten og se om det er relevant for dig at skrive et testamente.

Ta’ Arvetesten her: detgodetestamente.dk/arvetesten “Jeg kiggede tilbage på det, der har betydet noget for mig og min familie, og så er det blevet de ting, jeg har valgt at støtte.”

37 af landets velgørende organisationer er gået sammen om at gøre det lettere for alle, der overvejer at testamentere til et godt formål. Få overblik, inspiration, gratis advokatrådgivning og mulighed for tilskud til at oprette dit testamente på detgodetestamente.dk

NAVNENYT 35

Ifølge Villads… ”Det er rigtig fedt at bo i Ottawa, selvom jeg selvfølgelig savner familie og venner.

Jeg går i skole med folk fra rigtig mange forskellige lande. Og så er Canada et stort land, hvor man kan lave forskellige ting. Lige nu er der meget sne, så jeg kan løbe på ski.

Der bor en dansk pige i nærheden, og hende ser jeg engang i mellem.

Det er rart at kunne snakke dansk med andre på ens egen alder.”

På siderne 14-15 fortæller Hanne Fugl Eskjær, mor til 14-årige Villads på billedet, hvorfor det er vigtigt at få konfirmationsforberedelse på dansk manér, selvom man bor i udlandet, og hvordan det bidrager til at fastholde solide rødder i sit hjemlands kultur og traditioner.

Som udsendt for Danmark oplever familien, at de danske kirker og præster skaber naturlige samlingspunkter for danskere og canadiere med danske rødder.

I Villads tilfælde gør forankringen til folkekirken i Danmark det muligt, at han kan modtage konfirmationsforberedelse hos den danske præst i Toronto, og fortsat blive konfirmeret i St. Magleby Kirke i Dragør, hvis han vælger det.

Vi ønsker Villads en rigtig god konfirmation.

BANKOVERFØRSEL 4400-4525 2100 49 BETALINGSKORT M.M., BESØG WWW.DSUK.DK/STØT Få fradrag for dit bidrag Tak for din opbakning!

Har vi dit cpr-nummer får du fradrag hos SKAT.

Oplys os det på 7026 1828 eller send en sikker mail fra KONTAKT på www.dsuk.dk