Issuu

NYT

Danske Sømandsog Udlandskirker

NR. 2 JUNI 2019 16. ÅRGANG

Tema

R E L AT I O N E R

LEDER

NYT NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømands- og Udlandskirker

F ol k e k i rk e i u dl ande t

Oplag | 8.000 eksemplarer ISSN 1603-6689 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk Redaktion Pia Sundbøll, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør og layout Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern Distribution Bladkompagniet Annoncer Marie Østerholt E-mail | mrko@dsuk.dk Forsidefoto Shane Rounce, Unsplash Information Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 MobilePay |11 980 Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK Foto: Anne Meldgaard

De danske kirker i udlandet er folkekirken i udlandet således at forstå, at det er danske folkekirkepræster, der sendes ud, under tilsyn af danske biskopper. Der er relation til folkekirken via repræsentantskabet, hvor medlemmer fra folkekirkens menigheder udgør et flertal af stemmerne. Ca. halvdelen af menighedsrådene bidrager til DSUKs drift gennem deres medlemskab, kollekt og aktiviteter. Men de danske kirker i udlandet er ikke finansieret af den store fælles kasse, kirkeskatten. Staten giver et bidrag, og for dansk kirke i Sydslesvig dækker det hovedparten af udgifterne, men i de øvrige danske kirker skaffer de lokale menigheder selv godt 70 pct. af pengene til driften. Det gør de ved medlemsbidrag, betaling for tjenester og arrangementer og ikke mindst basarer og aktiviteter drevet af et stort frivilligt arbejde. Denne store frivillige indsats er bemærkelsesværdig, fordi den udtrykker en opbakning og et engagement, som er smittende og som måske undertiden savnes herhjemme. Danskerne ude søger kirken for de kirkelige tjenester og personlige samtaler, men også som et samlingssted, hvor man kan møde andre danskere, deltage

i aktiviteter for hele familien, og hvor unge kan få en sikker grund i både glade og svære stunder. I DSUK møder vi megen begejstring, når vi fortæller om det kirkelige arbejde for danskerne i udlandet. Vi møder også opbakning til at udbygge arbejdet. Danskere rejser ud som aldrig før, og i det fremmede er kirken mange steder en vigtig personlig støtte og et vigtigt bindeled til Danmark. DSUK har netop indgået aftale med Udenrigsministeriet om samarbejde. Mange af DSUKs præster er socialattacheer og varetager sociale opgaver, som ambassader og konsulater ikke er gearet til. Vi er glade for denne aftale, som også er en anerkendelse af præsternes betydning og indsats. I Thailand fx er der massive sociale problemer blandt nogle af de udrejste danskere og behov for en stor diakonal indsats, som den lokale menighed selvfølgelig ikke kan løfte. DSUK arbejder på at finde finansiering af en sådan indsats. Også for de ”stærke” danskere er der fokus på betydningen af kirken som et samlingssted. Der er politisk fokus på betydningen af, at danskere tager ud for at dygtiggøre sig og for at arbejde i udlandet, for det har betydning for de kompetencer, vi udvikler i det danske samfund. Også politisk er der anerkendelse af, at det kan være afgørende for den enkelte at kunne deltage i et fællesskab omkring kirken. Der er således nye formål og nye ønsker til DSUKs indsats. Og vi vil gerne byde ind. Men vi må også appellere til, at det kan være en indsats, der skal finansieres hjemmefra og ikke af de bestående menigheder.

N Y T j u n i 2 019

I nd h ol d En glad protektor

Lands- og repræsentantskabsmøde

Himmelsk 100-års fejring

Samarbejdsaftale på plads

Ny indsats for unge

At rejse ud og at vende hjem

Hvordan er det, at være den medfølgende ægtefælle i en udstationeret familie? Og komme retur?

Søfart - Uddrag af rapport

Viden og tro udfordret i Sydslesvig

“Alt det vigtigste i livet er vores relationer, resten er bare detaljer”. Mikkel Beha Erichsen.

Vores relationer til Udenrigsministeriet, Folketinget, Det Blå Danmark, kirkelige organisationer og Kongehuset præger dette nummer af NYT.

Du inviteres hermed til årets DSUK Lands- og repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand.

Vellykket festgudstjeneste i Herning Kirke under Himmelske Dage på Heden.

Udenrigsministeriet og DSUK har fået papir på hinanden og på samarbejdet.

Margrethekirken er i gang med en helt ny indsats. Læs hvordan de griber det an.

Et længere forløb med vidensindsamling og analyse har fundet sin afslutning.

Unge studerende fra begge sider af grænsen mødtes til en dag om viden og tro.

Faste dele:

Formandens leder 2, Ungderude 10-13, Nyt fra udlandsprovsten 15, Nyt fra stifter, kredse og komiteer 26-27, Kirkeoversigt 32-33, Til- og fratrædelser 35 Mini-prædiken 36

N Y T j u n i 2 019

I N V I TAT I O N

L an dsmøde & f e s tm i ddag f red a g 23. a u gu s t Tekst | Anne Meldgaard Foto | Hotel Nyborg Strand

Særligt tilb ud!

Tag med til landsmøde og hør om alt det spændende, der sker i organisationen lige nu.

14.30 Kaffepause

Vær selv med til workshop og deltag i hyggelig festmiddag om aftenen, hvor vi fejrer 100-året for etablering af Dansk Kirke i Udlandet.

* At rejse ud og at komme hjem

13.00 Ankomst og registrering

* Unge i sømands- og udlandskirkerne

13.30 Landsmødet starter

17.00 Afrundig af landsmødet

* Udlandsprovsten fortæller om højdepunkter fra året der gik

18.30 Festmiddag med underholdning, festtale og god mad

* Danmarks Diaspora! Danskere i udlandet er en kæmpe ressource * Præsentation af undersøgelse om sømandskirkerne

N Y T j u n i 2 019

15.00 Valgfri workshops

* Hvad rør sig i folkekirken og den hjemlige debat

0 kr. Alle medlemmer inviteres til at deltage fredag

350 kr. Er du endnu ikke medlem inviteres du til at deltage fredag inkl. mulighed for 1 års medlemskab af Danske Sømands- og Udlandskirker Tilmelding på: dsuk.dk/tilmelding

I N V I TAT I O N

R epræsentants kab s m øde l ø rd a g 24. a u gu s t

epræsentantskabsmødet er denne gang uafhængigt af landsmødet, men vi håber, du har mulighed for at deltage og bidrage begge dage. 9.30 Ankomst og registrering 10.00 Velkomst og andagt 10.30 Repræsentantskabsmøde 12.00 Frokost

Vedr. pkt. 6: På valg er følgende: Formand: Anne E. Jensen Bestyrelsesmedlemmer: Inge Kjær Andersen Line Kofoed Karina Sillesen Elmquist Suppleanter: Hans M. Janus Jens-Peter Lorentzen

Kandidatforslag til bestyrelsesvalg skal indsendes til formanden senest 6 uger før repræsentantskabsmødet, dvs. lørdag 13. juli, og skal være tiltrådt af mindst 6 medlemmer af repræsentantskabet. Hvert medlem af repræsentantskabet kan kun tiltræde ét kandidatforslag. En liste over repræsentantskabets medlemmer kan ses på www.dsuk.dk.

13.00 Repræsentantskabsmøde fortsat 16.00 Tak for i år Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år 3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab 4. Indkomne forslag 5. Godkendelse af handlingsplan for kommende år og rammebudget 6. Valg af formand samt øvrige medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 7. Valg af statsautoriseret revisor

TILMELDING OG PRIS Gælder repræsentantskab, ansatte og øvrige deltagere (fx ægtefæller). Ansatte deltager uden betaling. REPRÆSENTANTSKABSMØDE FREDAG mail til kontor@dsuk.dk

LANDSMØDE OG REPRÆSENTANTSKABSMØDE FREDAG OG LØRDAG mail til kontor@dsuk.dk

Valgt/udpeget til repræsentantskab Deltagelse uden overnatning kr. 450,-

Valgt/udpeget til repræsentantskab Deltagelse uden overnatning kr. 450,Deltagelse inkl. enkeltværelse kr. 750,Deltagelse inkl. dobbeltværelse kr. 600,- pr. person

8. Eventuelt

Vedr. pkt. 4: Forslag, der ønskes optaget på dagsorden, skal jf. vedtægterne være formanden i hænde senest 6 uger før repræsentantskabsmødet, det vil sige lørdag 13. juli. Forslag sendes til formanden på mail: kontor@dsuk.dk eller pr. post: DSUK, Smallegade 47, 2000 Frederiksberg.

Øvrige deltagere Deltagelse uden overnatning kr. 650,-

Øvrige deltagere Deltagelse uden overnatning kr. 600,Deltagelse inkl. enkeltværelse kr. 1.366,Deltagelse inkl. dobbeltværelse kr. 1.138,- pr. person

N Y T j u n i 2 019

R E P O R TA G E

N Y T j u n i 2 019

R E P O R TA G E

Him melsk fe j ri ng i H er ning Tekst | Anne Meldgaard Fotos med tak til | Henrik Vinther Krogh, Viborg Stift. Tom Laursen, Herning Folkeblad. Tobias Nørgaard Pedersen, Herning Kommune.

Vi har igen haft lejlighed til at markere og fejre et flot, rundt årstal. Denne gang i relation til udlandskirkerne. Forberedelserne hertil har fyldt en hel del gennem 2018 og starten af 2019, så vi 1. juni kunne henlægge vores festgudstjeneste til Himmelske Dage på Heden i Herning. I lighed med fejringen af sømandskirkens 150 år i 2017 blev det os forundt at have deltagelse af vores protektor, HM Dronningen. Foruden ni af ti danske biskopper samt en række udenlandske gejstlige. Stor velvilje I foråret 2018 startede forberedelserne med en henvendelse til Herning Kirke - kunne vi få lov at henlægge vores fejring til deres kirkerum? Det kunne vi heldigvis, og kirkens dygtige drengekor blev også stillet til vores rådighed. Vi har modtaget støtte til fejringen fra LysgaardFonden, og hele komiteen bag Himmelske Dage på Heden såvel som Herning Kirke og kommune har været utrolig imødekommende. Gudstjenesten Godt 400 gæster fyldte kirken, heriblandt afgående kirkeminister Mette Bock, generalkonsuler fra New York og Sydslesvig såvel som en mængde nuværende og tidligere udsendte præster. Også det jyske opland og bagland mødte talstærkt op. Hendes Majestæt Dronningen blev ført ind af menighedsrådsformand Arne Bach og udlandsprovst Pia Sundbøll. Herefter fulgte en farverig procession af førnævnte gejstlige.

Herning Kirkes Drengekor ledet af Mads Bille sang bl.a. et smukt præludium: ”God is gone up” af Gerald Finzi. ”Den signede dag” løftede på det nærmeste taget af kirken. Også en ny salme fra salmebogstillæget ”100 salmer” var i sangarket. Det var den smukke ”Vi finder fred i kirken” med tekst af Iben Krogsdal. Ved orglet sad kirkens dygtige organist, Christian Marius Andersen. Udlandsprovst Pia Sundbøll og biskop Marianne Gaarden forestod gudstjenesten. Herefter gik alle i procession anført af kirkebogsførende præst ved Herning Kirke, Jens Carl Moesgård. Reception I forlængelse af gudstjenesten afholdtes en kort reception i det nærliggende kulturhus. Her var en spændende talerække, hvor bl.a. fhv. ungdomsrådgiver ved kirken i Paris, Pernille Ovesen, talte om mødet mellem menneske og kirke. Mette Bock takkede DSUK for sit liv (hendes forældre mødtes i den danske kirke i London) og generalkonsul Anne Dorte Riggelsen fortalte, hvad det er, vi kan sammen i udlandet. Peter Skov-Jakobsen sluttede på smukkeste vis talerækken. På billedet DSUKs formand, Anne E. Jensen, som med glimt i øjet bl.a. sagde “send flere penge.”

Himmelske Dage Hvert 3. år i Kr. Himmelfartsweekenden fejres det mangfoldige, kirkelige fællesskab. Formålet med Himmelske Dage er på bredest mulig fælleskirkelig basis at samle mennesker - både til trospraksis og trossamtale. Der sker meningsudveksling, hvor man i fællesskab behandler kirkens opgaver og problemer i verden, ligesom der er et ønske om at drøfte og tage hånd om et praktisk engagement i samfundet – lokalt, nationalt, internationalt og fælleskirkeligt. Himmelske Dages mål er at styrke deltagerne i deres kristenliv i hverdagen, men også åbne op og byde indenfor til dialog og fællesskab. Dagene i Herning levede fuldt ud op til formålet om det “bredest mulige” med et væld af arrangementer og tilbud - fra undergrundsgudstjeneste til Himmelsk Show i Boxen - liturgisamtaler, børneteater, temavandringer og meget, meget mere. Næste gang I 2022 er det Roskilde Stift, der har stafetten. Kr. Himmelfart 2022 falder torsdag 26. maj.

Hverdag igen Hos DSUK er der stor glæde over den fine dag og taknemmelighed for al den opbakning, en sådan fejring følges af. Nu er det hverdag igen, en masse nye præster og assistenter skal sendes godt i vej, og der skal arbejdes frem imod årets Lands- og repræsentantskabsmøder 23. og 24. august. N Y T j u n i 2 019

S A M A R B E J D S PA R T N E R E

Vigtig s am a rbejds af tal e m ed UM u n d erskreve t

Pia Sundbøll og Ib Petersen underskriver samarbejdsaftalen. I baggrunden ser formand Anne E. Jensen og HR-sekretær Margareta Bærentzen til. Tekst | Kim Andersen, generalkonsul i Flensborg Foto | Wikimedia

et var en stor dag på sekretariatet 12. april, hvor centerchef for Udenrigsministeriets Borgerservice, Ib Petersen, og udlandsprovst Pia Sundbøll underskrev en fælles samarbejdsaftale. Aftalen rummer det samarbejde, Danske Sømands- og Udlandskirker altid har haft med ambassader og konsulater i hele verden. Hvor det er muligt, er præsterne attacheret ambassaden, med i beredskab og i det hele taget en hjælpende hånd for danskere i nød. I hverdagen arbejdes der sammen om kulturelle begivenheder, der netværkes, og højtider fejres ofte i fællesskab. Som noget nyt vil Danske Sømands- og Udlandskirker fremover være repræsenteret på de kurser, Udenrigsministeriet (UM) holder for folk, der skal udsendes, og nye præster vil blive præsenteret i Borgerservice forinden udrejse. Kontaktoplysninger til danske præster og kirker vil på sigt kunne findes via Udenrigsministeriets app, Rejseklar.

N Y T j u n i 2 019

I aftalen står bl.a.: Gennem regelmæssig kontakt og samarbejde både hjemme og ude ønsker UM og DSUK at styrke informations- og aktivitetsindsatsen på de områder, hvor de to organisationer kan videreudvikle samarbejdet til gavn for danskere i udlandet.

- deltagelse fra UMs side i DSUKs årlige repræsentantskabsmøde samt evt. andre relevante møder i DSUK-regi som jubilæer o. lign.

Følgende tiltag kan nævnes:

- gensidige henvisninger til hinandens hjemmesider

- henvisning til kirken af borgere, som har behov for samtaler i forbindelse med individuelle krisesituationer som pludselig sygdom, ulykker eller ubehagelige nyheder hjemmefra - gensidig deltagelse i relevant undervisning og i øvelser på beredskabsområdet - gensidig information om beredskabssager, hvor begge organisationer kan spille en rolle - møde med UM-udsendte før udsendelsen - møder i UM for præster før udsendelse, herunder særskilte møder for dem, der vil blive anmeldt som socialattacheer - information fra DSUKs side i forbindelse med det årlige ambassadørmøde i UM

- årligt møde mellem de to organisationer, med mulighed for ekstra møder efter behov

S A M A R B E J D S PA R T N E R E

I 2017 var DSUK, Danes Worldwide og Udenrigsministeriet på Folkemødet sammen for at tale om det beredskab, de tre parter i fællesskab kan tilbyde danskere i udlandet. Fra venstre: journalist Lone Kühlmann, generalsekretær Anne Marie Dalgaard, udlandsprovst Pia Sundbøll og fhv. centerchef René Dinesen

Familie-Sommerskolen Et unikt familieophold for udlandsdanskere

Familie-Sommerskolen er for udlandsdanske børn i alderen 6-9 år i følgeskab med op til to voksne. Opholdet er en enestående mulighed for at styrke kendskabet til Danmark og det danske sprog samt danne netværk med andre familier i samme situation. Tilmeld jer på danes.dk/familie-sommerskolen

N Y T j u n i 2 019

#UNGDERUDE

“Tro o g kr i s t e n d om k a n go d t være h e l t a fs l a p p et” RASMUS MONDRUP JUNIORASSISTENT VED MARGRETHEKIRKEN I MIJAS

N Y T j u n i 2 019

#UNGDERUDE

S o l k yst en N y i ndsats for u n ge danske re Tekst & foto | Anne Meldgaard

olkysten i Spanien forbinder man ofte med gode ferier og danske pensionister, der søger sydens varme klima i vinterhalvåret eller har en feriebolig, de kan nyde deres otium i. Og det er også ganske vist.

Indsatsen har været i gang et lille års tid, da NYT lægger vejen forbi. Vi taler med juniorassistent, Rasmus Mondrup, med seks unge danskere samt præst Iben Snell og kirkerådsformand Mogens Skriver Frandsen.

Men der har gennem flere år været en større tilstrømning af danske unge, som får arbejde på Solkysten. Lavere løn og færre krav omkring arbejdsforhold gør det attraktivt for flere brancher. Mange unge arbejder på call-centret, hvor de typisk bor i firmalejligheder nogle stykker sammen. Andre arbejder fx i turistbranchen, bor spredt og kender ikke nødvendigvis andre danskere på deres alder. De vil alle gerne udvide deres vennekreds.

Rasmus fortæller Jeg så jobbet på Facebooksiden ”ungderude”. Det er der, Danske Sømands- og Udlandskirker slår den type muligheder op. Jeg var lige færdig med gymnasiet og ville gerne ud og opleve noget og få noget sol. Det tiltalte mig at skulle være med til at opbygge noget.

De unge får prøvet deres kræfter af, ikke alene med selve arbejdet, men også med at forstå, hvordan tingene fungerer i et andet land og at arbejde med mange nationaliteter. Der er en stor udskiftning på call-centrene, fortæller de unge, vi møder. Mange kan ikke finde sig til rette, og det er også svært at være ”Palle alene i verden” lige pludselig. Det har Margrethekirken i Mijas heldigvis sat sig for at gøre noget ved. For første gang i kirkens 40-årige historie er der derfor ansat en juniorsassistent ved kirken, med det mål at skabe et netværk for de unge danskere i området.

I starten holdt jeg møder med præsten, Iben, og vi lagde en plan for, hvordan vi skulle gribe tingene an. Først skulle vi finde frem til de danske unge på solkysten, dels på call-centrene, dels på forskellige arbejdspladser og studier. I den sammenhæng er sociale medier et fantastisk værktøj! Jeg oprettede en gruppe på Facebook kaldet ”Solkystens Ungdomshus” og introducerede her tanken om at skabe relationer og kontakter mellem os unge danskere på Solkysten. Vi fik også omtaler i medierne ”Spanien i Dag” og ”La Danesa”. Vi kendte bl.a. til en del unge hos det danske biludlejningsfirma i Malaga, Helle Hollis. Jeg tog forbi og hilste på dem, fik dem ind i gruppen, og fik dem til at invitere andre, de kendte i området. Lige så stille og roligt voksede gruppen, som pt. tæller ca. 100 unge.

Vi har grillet og holdt brætspilsaften i kirkens lokaler, været til fodboldkampe og også bare hængt ud sammen. Alle kan foreslå en aktivitet, de har lyst til, men ikke selv har mulighed for at arrangere. Mange unge kan have lidt forbehold omkring kirken, men det går hurtigt over, for netværket handler jo ikke om at missionere eller hverve medlemmer men om at give folk mulighed for en ny, tryg omgangskreds, når de er på udebane. Jeg er selv kirkevant, for jeg har gået på en grundtvig-koldsk skole og sunget i kirkekor i Svendborg, så jeg har talt med de andre unge om, at tro og kristendom godt kan være helt afslappet og mest handler om, at vi har det godt med hinanden. Flere har været med til gudstjeneste og været positive omkring det. Indimellem hjælper de unge til med småting ved kirken, fx i kirken juleaften, og da vi for nylig havde påskefrokost. Menigheden hernede er nogle virkelig rare og skønne mennesker, og de har taget virkelig godt imod alle os unge. Mit år her på Solkysten er snart slut, og en anden får muligheden for at tage over efter mig. Det er gået super hurtigt, og jeg har været rigtig glad for muligheden og oplevelserne. Menneskene omkring Margrethekirken og de unge i netværket har været fantastiske, og jeg har lært en masse. N Y T j u n i 2 019

EMNE

S olk yst en...

Trine, Marie og Alexander fra Helle Hollis Trine

De tre unge mennesker er alle 19-21 år og i gang med en uddannelse, hvor det har været muligt og givet mening for dem at komme til udlandet. To er PIU studerende = Praktik i udlandet, og en tager anden del af EUX (kombineret gymnasial og erhvervsuddannelse). Med forskellige ord fortæller de, at de er meget glade for ungdomsindsatsen fra Margrethekirken. Menighedsrådsformand, Mogens Skriver Frandsen, flankeret af sin hustru Marianne til højre og medlem af menighedsrådet, Anne Bjerngaard til venstre. Anne Bjerngaard bor permanent i Spanien gennem mange år. Ægteparret Skriver Frandsen har en smuk bolig, de har ferieret i gennem årtier. De planlægger at bo der mere permanent fremover. Alle tre yder en stor frivillig indsats i og omkring Margrethekirken.

Menighedsrådsformanden siger Vi har været klar over, at der var en hel del unge i Malaga-området, uden at vi havde kontakt til dem. Vores menighed her er af en vis alder, og vi er nok ikke de første, de unge mennesker tænker på at opsøge. Men vi vil gerne prøve at skabe et ungdomsnetværk i relation til kirken og bruge nogle af vores kræfter på at etablere et godt kontaktpunkt for dem. Derfor lå det til højrebenet at forsøge med en juniorassistent, som mange øvrige sømandsog udlandskirker også har. Vi har været utrolig heldige at få Rasmus til denne opstart. Han er med sine bare 21 år et utroligt aktiv for kirken. Nu er der pludselig unge mennesker på patioen indimellem, det er forfriskende! Kirken gør et stort socialt arbejde blandt danskerne her på kysten og er blevet et fast holdepunkt for mange. Det gælder de unge, de lidt ældre og de meget voksne. Det kan vi være stolte af, selvom varme hænder og økonomi altid er en udfordring. 12

N Y T j u n i 2 019

Alexander siger: ”Det er en udfordring i sig selv at flytte hjemmefra, og nok også en lidt større udfordring, når man flytter direkte fra værelset hjemme hos mor til et andet land. Det at have et netværk af andre danske unge er rigtig rart.”

Alexander

Trine fortæller, at hun har fået en spansk kæreste og dermed ikke har tænkt sig at flytte retur til Danmark. ”At være sammen med de andre danskere er vigtigt for mig, for sprog, humor og kultur er jo vidt forskellig. Jeg kan slappe helt af, når jeg er omgivet af andre danskere.” Marie er den kirkevante af de tre, så hun har skubbet lidt på for at få andre med til aktiviteterne i kirken. ”Det er så godt, det kirken og Rasmus har sat i gang. Jeg er meget bevidst om, at initiativet ikke var her for 2 år siden, og jeg tænker, at det kommer til at gøre en forskel for mange unge fremover.” Marie

Tak til Helle Hollis for lån af deres medarbejdere midt i arbejdstiden. Helle Hollis udlejer biler, busser m.m. og er fast støtte af Margrethekirken.

EMNE Til venstre: Andreas, Patrick og Kevin på besøg hos Rasmus i Fuengirola, hvor Rasmus bor med en roomie. Nederst: Kevin og Andreas til påskegudstjeneste og efterfølgende påskeforkost i Margrethekirken.

Andreas, Kevin og Patrick I Fuengirola har Rasmus hidkaldt tre friske fyre til sin lejlighed, så NYT kan tale med dem. Andreas og Kevin arbejder på hvert deres call-center i Malaga. Patrick arbejder med ferieboligudlejning i familiens firma. De har alle tre været i gang med forskellige uddannelser hjemme i Danmark, men er stoppet igen. Det er svært at vide, hvad der er den rigtige hylde. Tanken om et liv på Solkysten og et ungdommeligt, internationalt arbejdsmiljø fristede, og 1-2-3, så var de i Spanien.

”Der er nu mange, der ikke kan ta’ det og rejser hjem igen lynhurtigt”, siger Andreas. ”Det er benhårdt, men også sjovt. Jeg er rigtig glad for at have mødt andre danske unge gennem netværket, og vi har haft nogle sjove timer sammen.” ”Det er altså også rart at kunne spørge om hjælp hos Rasmus, fx til at få sit spanske id eller købe helt almindelige ting, som ens mor sørgede for derhjemme”, siger Kevin med et smil.

Patrick, som har familie i området, fremhæver, at de fleste kommer helt alene til Solkysten, og derfor skal starte helt forfra med at få nogle venner. Solkystens Ungdomshus gør det en hel del nemmere. Andreas og Kevin deltager næste dag ved påskegudstjenesten i Margrethekirken. De hjælper til med at rydde af, og rummet er fyldt af glæde over de to unge call-center-gutter, der synes at vokse i al den positive opmærksomhed.

N Y T j u n i 2 019

GODE HISTORIER

Lån et lyttetræ I marts udgav vi en podcast-serie i anledning af 100-året for etableringen af Dansk Kirke i Udlandet. 2.000 lytninger er det blevet til i skrivende stund.

Første ledige måned er september i år. Skriv til Anette Vang, hvis jeres sogn er interesseret, av@dsuk.dk. Ventetid kan forekomme.

Serien rummer 10 helt forskellige og meget personlige fortællinger, som alle har en forbindelse til en udlandskirke. Men allermest er det 10 mennesker i alderen 20-90, der deler deres egne historier – og den ene er mere utrolig end den anden. Inden længe kan danske menighedsråd, som er medlem af DSUK, låne et lyttetræ, hvorpå de ti fortællinger kan høres. I lighed med vores fotoudstilling fra sømandskirkerne kan lyttetræet lånes en måned mod betaling af fragt.

Podcast-serien er udgivet i samarbejde med forlaget Eksistensen. Hvis du vil høre dem på din podcast-app, skal du søge efter Eksistensen podcast og serien “Langt væk, men ikke alene”.

FOR DE 6-9-ÅRIGE

FOR DE 3-6-ÅRIGE

Af Jonas Lucas Christy

ADAM, ANNA OG HULLET I TAGET

Adam og Anna ser noget mærkeligt. Fire mænd bærer en lam mand på en båre, og firer ham ned gennem taget på et hus! Huset er fyldt med mennesker, der er kommet for at se Jesus.

59,-

HANNA, HERODES OG HIMMELKONGEN

EN LILLE BOG OM STORE TING

PETRA OG FEBEREN

Petras mormor har feber. Tænk, hvis mormor dør! Petras far har besøg af en mand, Jesus. Jesus tager mormor i hånden, men kan man blive rask af at holde i hånd?

En papbog for de yngste og deres voksne. De små fortællinger formidler nogle af livets største temaer - fortalt til de mindste.

59,-

Det er fredag, og Laban og Leas far skal begrave sin ven Jesus. De sniger sig efter og ser, at den døde mand lægges i en klippehule. Om søndagen går de derud igen, men nu er manden væk!

59,N Y T j u n i 2 019

Af Maria Baastrup Jørgensen og Therese Fabricius

LABAN, LEA OG LAGENET

Hanna bor hos sin morfar kong Herodes, men i al hemmelighed drømmer hun om at flygte til sin mor i Egypten. Hun får uventet hjælp fra en stjerne og tre vise mænd.

FOR DE 1-3-ÅRIGE

Af Jonas Lucas Christy

59,-

69,Alle bøgerne er illustreret af Josephine Kyhn. 17x17 cm. Indbundet.

Køb bøgerne på eksistensen.dk

UDLANDSPROVSTEN

Kø b mand el l e r p ræ st?

Tekst | Pia Sundbøll, udlandsprovst Foto | Sille Arendt

kirke.

ret er 1960. Han var netop ankommet til Paris, hvor han skulle være præst i den danske

I sine erindringer fortæller Peter Ohrt: “Jeg var ung og fuld af nidkærhed for evangeliets udbredelse – hvilket måske ikke helt svarede til de forventninger, menigheden havde til deres præst. En af de første dage cyklede jeg gennem Paris’ tætte trafik ud for at besøge næstformanden i kirkerådet. Ja, nu skal De endelig ikke tro, at De er kommet herned for at omvende os”, sagde han. “Hvis de blot sørger for, at der er dansk smør, danske sild, snaps og dansk konserves til den årlige basar, som også helst skal give 15.000 francs i overskud, så er det først og fremmest det, vi forventer af Dem, pastor Ohrt”. Det ophidsede mig så meget, så jeg sagde noget i retning af: ” Jeg tror også, at ud fra det, jeg hører lige nu, skal det vigtigste være at rense Guds hus og kirke for alle dens kræmmere”. Selvom det er ved at være nogle år siden, at Peter Ohrt oplevede dette, er hans dilemma ikke ukendt for de præster, vi sender ud i dag. Skal jeg være købmand eller præst?, spørger de undertiden. Der er ingen tvivl om, at i perioden op til kirkens julebasar bruges der megen tid og arbejdskraft på at sørge for at tjene de nødvendige penge til driften af kirken resten af året. Sådan er det i de fleste udlandskirker. Men det betyder ikke, at man er mere købmand end præst.

hvem du er blevet som menneske. Tre ben De danske kirker ude i verden står på tre ben: det kirkelige, det kulturelle og det sociale. Det første ben: det kirkelige - gudstjenesterne, dåb, konfirmation og begravelser. Det sker ganske ofte, at mennesker, som derhjemme i Danmark ikke har været særligt optaget af deres tro, forandrer holdning. Hvis de befinder sig mellem fx stærkt praktiserende muslimer eller kristne trossamfund, der er langt mere lukkede og konservative, bliver de pludselig mere bevidste om, at deres barn skal døbes eller konfirmeres. En mor udtrykte det sådan over for mig for nylig: “Jeg vil gerne, at min søn skal møde den frie og åbne måde at være kristen på, som jeg selv er opdraget med hjemme i Danmark.” Det andet ben: det sociale/diakonale hænger tæt sammen med det kirkelige. Det er fordringen om at være der for din næste, når han eller hun er i nød. En fordring som ikke kun gælder præsten, men som alle er fælles om i en udlandskirke – vel vidende at sorg og menneskelige kriser bestemt ikke bliver nemmere, når man er langt væk fra familie og venner i Danmark. Og endelig det tredje ben: det kulturelle. Kirken som det sted, hvor du kan gå hen for at møde det sprog, den historie og de traditioner, som er bestemmende for,

Det kan være, når kirken fejrer fastelavn, Sankthans eller grundlovsdag. Det kan være, når man inviterer danske forfattere, filminstruktører eller skuespillere på besøg. I en mere og mere globaliseret verden er udfordringen for dansk kultur at bevare, hvad vi kan af vores traditioner og kulturelle arv. Ellers går vi arveløse ind i fremtiden. Som tidligere kulturminister Per Stig Møller har udtrykt det: ”Det globale mister sin mening, hvis vi skrotter det nationale særpræg. Det nationale er det basale i det globale”. Der er ikke en modsætning mellem at være verdensborger, borger i en globaliseret verden, og så at holde af sit land og dets kultur og sprog. Tværtimod er muligvis den bedst til at være verdensborger, som har sine rødder solidt plantet i det land og den kultur, han kommer af. En globaliseret verden Der er ingen modsætning mellem at brænde for evangeliet og sørge for danske sild og snaps. En erkendelse pastor Ohrt i øvrigt også kom til efter årene som udlandspræst. Tværtimod er alt, også den danske madkultur, en del af de rødder, vi alle deler. Både for os herhjemme og for de danskere, der lige nu befinder sig ude i verden, er opgaven dobbelt: dels at være bevidst om egen identitet kulturelt og religiøst og samtidig møde verden åbent. Lade sig inspirere af alle de andre lande og kulturer, vi møder, også i en globaliseret verden. N Y T j u n i 2 019

UD OG HJEM

Læg dertil almindelige pligter som rengøring og madpakker. Og tilsæt endelig et savn af venner og familie, til rugbrød og leverpostej og til bare at høre til. Kort sagt er det for mange et hårdt og tidskrævende arbejde. Så hvad stiller man op, når man som medfølgende ønsker mere end de praktiske opgaver? Jeg involverede mig i frivilligt arbejde. Hundredevis af timer har jeg brugt på mine døtres forskellige skoler, i bestyrelser, som arrangør af diverse arrangementer osv. osv. Noget af det mest meningsfyldte har været mit engagement i etableringen af Det Danske Kultur- og Sømandscenter i Dubai. At skabe et sted, hvor alle kan indgå i et dansk fællesskab, fejre danske traditioner og højtider, tale dansk og møde ligesindede, er utrolig værdifuldt. For vi har alle tidspunkter, hvor afsavnene bliver ekstra store, og vi søger nærvær i det trygge og kendte.

Med fø lg ende ! Tekst | Christine Bjørn Foto |Fra familien Bjørns private album

ey mor… hvad er der i min madpakke, kører vi direkte fra skole til fodbold – og nå, ja - ku’ du så ikke også lige få DGI Verdensholdet til Emiraterne? Mange medfølgende expats har befundet sig i den på én gang eventyrlige og vanskelige situation at sætte en erhvervskarriere på hold for at rykke en familie til udlandet og begynde et helt nyt kapitel. Men hvad stiller man egentlig op, når ens identitet ændrer sig fra en god dansk stillingsbetegnelse til ”medfølgende expat”, og hele dynamikken i familien forandrer sig? De medfølgende – oftest kvinder - jeg har mødt på vores rejse, er uden tvivl nogle af de stærkeste, modigste og mest inspirerende personer, jeg kender. Ofte kommer muligheden for at blive udstationeret i kraft af den 16

N Y T j u n i 2 019

enes job og karriere – men en succesfuld udstationering skyldes i lige så høj grad den medfølgende. Det kræver en særlig styrke, når en familie bestående af individer, der reagerer forskelligt, flytter til den anden side af jorden. Det kræver mod at sige et job op og genopfinde en ny hverdag, hvor partnerens job kommer i absolut første række. Hvor ens vigtigste funktion er at klare alle praktiske opgaver for at få familien til at trives i det nye. Hvor man bruger, hvad der svarer til en normal arbejdsdag, på transport af børn til og fra skole, fritidsaktiviteter, hente fra venner og klare simple indkøb i supermarkedet. En medfølgende expat hjælper børnene i overgangen til en ny skole, et nyt sprog og nye venner. De sætter sig ind i nye skole-, sundheds- og skattesystemer. De stiller sig op i alle mulige og umulige sammenhænge for at finde nye venner – til hele familien vel at mærke – og gør det om igen, når de nye bedstevenner rejser (hvad de ofte gør).

Med tiden blev min identitet at være medfølgende expat, og jeg nød virkelig at indgå i relationer med andre expats fra hele verden, der oplevede præcis de samme glæder og udfordringer, som jeg selv. Da vi sidste år vendte tilbage efter 12 år i udlandet, begyndte det hele forfra – blot med omvendt fortegn! Igen en identitet, jeg mistede, og en ny, som jeg skal bygge op. En proces fuld af sorg og savn. Usikkerhed og tvivl. Håb og tro. På at beslutningen om at rejse ud og komme tilbage var rigtig, og at det hele nok skal falde på plads. Og ville jeg så gøre det igen eller anbefale andre at gøre det samme? Ja, uden tøven. At være medfølgende expat er at skifte karriere for en periode. Men det er på alle måder en glæde, en berigelse og en gave. Og for så lige at svare på min datters spørgsmål en helt almindelig morgen i Abu Dhabi, så var der formentlig ris med kylling i madpakken, ja jeg henter dig som altid direkte fra skole og kører dig til fodbold – og ja, selvfølgelig arrangerer jeg lige et besøg af DGI Verdensholdet. Men det er en helt anden historie.

DANSK I UDLANDET

U d landsdans ke re s o m en r essou rce Mere end 250.000 danskere opholder sig i udlandet. De er en ressource for Danmark. Det er tid til at samle Danmark på tværs af grænserne.

I løbet af 2019 vil Diaspora Denmark blive stiftet som en forening, hvor Danske Sømands- og Udlandskirker er inviteret til at være med.

Sådan lyder et nyt initiativ, som går under navnet Diaspora Denmark.

En af anbefalingerne fra taskforcen lyder: ”Afsætte nye ressourcer til aktiviteter hos de danske repræsentationer og organisationer, der kan understøtte og styrke diaspora-indsatsen lokalt”.

Diaspora Denmark er en taskforce, som har afleveret syv anbefalinger til statsministeren. Målet med anbefalingerne er politisk at sætte fokus på, hvordan vi som land i højere grad kan trække på den store kapacitet og ressource, der findes blandt udlandsdanskerne.

Faktaboks Der bor mere end en kvart million danskere uden for landets grænser, og de er Danmarks diaspora. 98 % af dem har dansk statsborgerskab, 20.000 vender hjem hvert år.

Her nævnes Danske Sømands- og Udlandskirker sammen med ambassader, innovationscentre og handelskamre.

Størstedelen af den danske diaspora er mellem 18-59 år og er erhvervsaktive, primært bosat i EU og USA*. *kilde: diasporadenmark.com

HerlufsHolm for livet Herlufsholm er mere end en skole. Vi arbejder for at uddanne fremtidens verdensborgere - nysgerrige og visionære mennesker, der engagerer sig, fordyber sig og tager ansvar. Vi sørger for, at vores elever trives og har et solidt fundament, hvorfra de kan udvikle sig. De lever tæt sammen med ligesindede kammerater og lærer at omgås hinanden med respekt, mens de opbygger livslange venskaber. Vi sørger for, at de har fokus på læring i alt. At de får en solid uddannelse med internationalt perspektiv, men efter danske uddannelsesprincipper - kreaHerlufsholm Skole Herlufsholm Allé 170 Denmark - 4700 Næstved

tivitet, kritisk tænkning, samarbejde og selvstændighed - med ansvar for egen læring. Vi tilbyder dem muligheder for at engagere sig og udforske verden og dens kulturer. Vi ansporer dem til at dygtiggøre sig både fagligt, kreativt og fysisk gennem et alsidig fritidsprogram, hvor lyst og vilje er de bærende drivkræfter. Og vi tilbyder et aktivt alumni-netværk, der kan give kontakter over hele verden. Vi giver dem nøglerne til verdens døre, men de skal selv åbne dem.

6.-10. grade and STX Pre-IB and IB Diploma Summer School

Begynd med et 1-årigt ophold: Pre-IB - forberedelse til IB Diploma 10. klasse - globalt perspektiv i 10. Global 7., 8. eller 9. klasse - Udviklingsår i grundskolen

Se www.herlufsholm.dk

N Y T j u n i 2 019

THAILAND

G od t ig ang med andet år

Christa Lund Herum i det pulserende Bangkok hvorfra hun rejser ud til forskellige destinationer i landet

Tekst | Anne Meldgaard & Christa Lund Herum Foto | Sille Arendt

I november 2017 sendte DSUK en præst til Thailand; landet hvor 10.000 danskere bor helt eller delvist, og hvor 160.000 danskere årligt rejser til på ferier. Præsten, Christa Lund Herum, blev formelt indsat i marts 2018. Som forventet har den første tid været præget af et omfattende opstartsarbejde bestående af praktisk etablering og at skabe alliancer og netværk. Et samarbejde med veletablerede danske foreninger i Thailand i form af Danish Women´s Network, Danish Thai Chamber of Commerce og Danes Worldwide har været helt nødvendigt ift. ressourcer og etablering af kirkens naturlige tilstedeværelse i det danske samfund. Den danske ambassade, den svenske og den norske kirke er også væsentlige samarbejdspartnere. År 2 startede med et nyt kirkeråd, da flere af de oprindelige medlemmer var rejst retur til Danmark. Pt. er Peter Sand, leder af Handelsafdelingen ved Den Danske Ambassade, formand for kirkerådet. Om starten fortæller Christa:

N Y T j u n i 2 019

”Jeg er den første, danske præst i Thailand. Jeg føler mig privilegeret, udfordret og velsignet.” Bangkok er ”easy livable” sammenlignet med New York, Cairo, Dhaka og Phnom Penh - foruden København, hvor jeg tidligere har boet. Jeg kommer let omkring med skytrain i byen, hvor der estimeres at bo 15-17 mio. mennesker. Her er den største stressfaktor, at folk går så langsomt - og de er ikke til at komme udenom! I myldretiden er der sort af mennesker på togperronen, men alle stiller blot op og afventer deres tur. Helt uden sure miner. Venlige og imødekommende Bangkok og Thailand er i det hele taget et imødekommende sted at arbejde. Lokale thaier er venligt interesserede og lidt overraskede, når de får at vide, at jeg egentlig er lidt som en munk, bare i kvinde-udgave. Men de respekterer det. Danske og skandinaviske turister og fastboende rundt omkring i landet er venlige og imødekommende, og vi har nu i samarbejde med den norske og svenske kirke fået gudstjenester, ungdomscafe og skandinaviske sociale sammenkomster i gang i Bangkok, Pattaya og Hua Hin. Inden længe tager vi også fat i Phuket og Chiang Mai.

I november holdt vi for første gang dansk julebasar i samarbejde med Danish Women´s Network. Det blev en stor succes, der tiltrak familier af alle nationaliteter. Trist og grusomt Der er også en dyster side af Thailand, og det er de liv, der leves i sygdom, fattigdom og ensomhed og til tider kriminalitet. Det kan være både trist og grusomt at være vidne til. I samarbejde med ambassaden forsøger kirken så godt som muligt at hjælpe nødstedte danskere til en form for værdighed og liv igen, når de har været slået ud af kurs. Det er et krævende arbejde, men det kan også give sjove og pudsige oplevelser. Som den, mildt sagt, forvirrede mand på førtidspension, der uden forsikring eller medicin mødte op på den danske ambassade og glad forsikrede min kollega på ambassaden: “Ingen grund til panik. Jeg har før rejst langt mere psykotisk end dette her!” Mit bedste råd til danskere, der står og gerne vil til Thailand, er: Rejs ALDRIG uden en ordentlig forsikring! Thailand er det dejligste ferieparadis, når man har netværk, forsikring og penge. Uden disse goder ender mange desværre på bunden af et samfund, der ikke yder nogen hjælp overhovedet.

THAILAND

Christ Church of Thailand hvor præsten har kontor og kan leje gudstjenestelokale

Og mange danskere dør ganske enkelt syge og ensomme herude. Familier og danske højtider Som kirke er vi også garant for, at de danske højtider bliver holdt og fejret på traditionelt dansk vis, såsom jul, påske, pinse og fastelavn. Julegudstjenesten var allerede igennem flere år etableret som en skandinavisk tradition, da jeg kom herud, og hvert år deltager ca. 200 skandinaver i julegudstjeneste i den anglikanske Christ Church i Bangkok. Dansk fastelavn holdt vi for første gang her i marts 2019. Der kom ca. 50 mennesker, hvoraf de fleste var børn. En dansk far kom glad med sine to skønne drenge på ca. 5 og 8 år. De talte flydende dansk, selv om moderen er thai og de aldrig har boet i Danmark. Drengene hoppede nærmest af begejstring, for nu skulle de prøve det, deres far havde fortalt om så tit – at slå katten af tønden. Danskerne i Thailand kan opdeles i forskellige grupperinger: De udsendte og bedre stillede Denne gruppe består fortrinsvis af udsendte familier på 2-4-års kontrakter samt danske forretningsmænd, der har bosat sig i Thailand og driver virksomhed her.

Disse danskere, hvoraf der skønnes at være ca. 300, er ressourcestærke og vil ofte være aktive i deres støtte til etablering af kirkens aktiviteter. Pensionister Danske pensionister vælger at flytte til Thailand for at nyde deres otium. Der er en mindre gruppe velhavende pensionister, typisk golfspillende, der har købt villaer eller lejligheder specielt i Hua Hin og Phuket. Denne gruppe ses og høres der meget lidt til i Bangkok, både ift. ambassaden og kirken. De klarer stort set sig selv. Kirken er dog i gang med at række ud til denne gruppe. De nødstedte Det er populært blandt nogle førtidspensionister at flytte til Thailand. Der er desuden en stor gruppe, der er pensioneret tidligt og flyttet til landet. Mange lever ”det søde liv” med stort alkoholforbrug og anden usund levevis. Dette medfører en større og større gruppe af danskere i Thailand med sociale problemer og sygdomme, og der ses et stigende antal dødsfald. Denne gruppe fordrer et stort omsorgsarbejde, som ambassaden ikke har ressourcer til at løfte alene. Her spiller kirken en større og større rolle, idet præsten aktivt går ind i diakoniarbejdet og tager samtaler

med både de pågældende nødstedte danskere i Thailand samt, efter behov, også med de pårørende i Danmark. Desuden gennemfører præsten et stigende antal besøg hos syge og fængslede danskere i Thailand. Denne forholdsvis store gruppe af danskere kan typisk ikke bidrage til hverken menighedsarbejdet eller fundraising, og bliver således afhængige af kirkens indsamlede midler og velvilje hos danskere både hjemme og i Thailand. Økonomien og fremtiden Kirken fundraiser selv til sine aktiviteter og opererer med en ganske lille økonomi. Driftsomkostninger år 1 beløber sig til ca. 68.000 kr., som er brugt af den engangsdonation på 150.000 kr., som kirken modtog fra henholdsvis Lauritzen Fonden og ØK Fonden til opstart af Dansk Kirke i Thailand i de første 2 år.

Læs på næste side, hvordan Folkekirkens Mission Slagelse Provsti har valgt at støtte etableringen af den danske kirke i Thailand.

N Y T j u n i 2 019

ARBEJDET I DANMARK

S æ rlig opb aknin g h j e mme f r a Tekst | Ellen Hansen, sekretær for Folkekirkens Mission, Slagelse Provsti

olkekirkens Mission i Slagelse Provsti har til formål at fremme og styrke menighedernes forståelse for og engagement i mission lokalt og globalt i form af deltagelse i fælles 2-årige projekter. For 2019 og 2020 har Folkekirkens Mission valgt at støtte den danske kirke i Thailand. Særligt støtter man kirkens ungdomsarbejde og det sociale arbejde for nødstedte danskere i Thailand. Ellen Hansen fortæller: ”Vores støtteprojekt er valgt ud fra vores formålsparagraf om at støtte missionsprojekter globalt. I udvalget så vi behovet for at give et bidrag til en kirke, som er ved at etablere sig og være til stede i et nyt område. Med så mange danskere, som rejser til landet hver år, ser vi et behov for en dansk kirke i Bangkok.

Vores valg af støtteprojekt er blevet taget godt imod i provstiet. Søndag 19. maj var der gudstjeneste og efterfølgende foredrag i samarbejde med menighedsrådet ved Sørbymagle Kirke. Blandt deltagerne var bl.a. biskop Peter Fischer-Møller og provst Ulla Thorbjørn. Efter gudstjenesten holdt Mai Ellegaard fra Sdr. Bjert foredrag. Hun fortalte om sit liv i Danmark og i udlandet og sin thailandske familie.

akutte situationer som sygdom og dødsfald. Det understreger nødvendigheden af en dansk kirke i Bangkok. Folkekirkens Mission, Slagelse Provsti samler en gave ind til den danske kirke i Bangkok i 2019 og 2020. Vores mål er 50.000 kr. Sådan kan en søndag være i Sørbymagle Kirke, når tingene gøres i fællesskab og lokale frivillige kræfter stiller op. ”

Det er godt med et fast holdepunkt i en fremmed by og land, hvor mere end 160.000 danskere rejser til hvert år. Her kan man finde hjælp i trygge rammer, møde andre backpackers og familier, der arbejder i Thailand. Her kan der holdes konfirmation og dåb og gives praktisk hjælp, når der opstår

Hør Mai Ellegaards historie på Eksistensen podcast i serien Langt væk, men ikke alene

Gymnasial uddannelse i Danmark? Internationale Programmer

Sports College

Skolen tilbyder Pre-IB (år 11) samt det meget anerkendte IB Diploma Programme (år 12 og 13).

Stenhus Gymnasium er godkendt som Eliteidrætsgymnasium.

Kostskole

Dansk som 2. sprog

Som elev på Stenhus Gymnasium er der mulighed for at bo på kostskole.

Vi kan tilbyde danskundervisning på 4 niveauer.

For yderligere information, se www.stenhus-gym.dk eller kontakt IBkontoret på tlf. (+45) 59 40 09 46.

N Y T j u n i 2 019

Stenhusvej 20 4300 Holbæk Denmark

SØFART

Uddrag af rapport

Fremtidens kirke for søfolk Siden sommeren 2018 har Danske Sømands- og Udlandskirker udarbejdet en større undersøgelse af, hvordan vi fortsat kan være en relevant partner for søfolk. Undersøgelsen viser, at søfolk sætter stor pris på sømandskirkernes indsats. Rapporten peger samtidig på tiltag, der kan bidrage til en tidssvarende udvikling af arbejdet i takt med de aktuelle tendenser i søfarten. Som baggrund for rapporten ligger en lang række interviews med søfolk, møder med væsentlige aktører fra Det Blå Danmark, gennemgang af forskningsrapporter og statistik samt et tæt samarbejde med nuværende og tidligere sømandspræster. Den indsamlede viden tegner et billede af den aktuelle teknologiske udvikling indenfor søfarten samt de deraf følgende muligheder og udfordringer for sømandskirkerne. Fakta om Det Blå Danmark: - Danmark er blandt verdens førende maritime nationer, og danske maritime virksomheder står for omkring en fjerdedel af Danmarks samlede eksport. - Samlet set udgør Det Blå Danmark 3,8 % af beskæftigelsen i Danmark. Flere danskflagede skibe: - Der indregistreres løbende flere skibe under Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). - Fra april 2017 til april 2018 voksede andelen med 25 %. - I april 2018 var der indregistreret 703 skibe i DIS.

Havneophold bliver kortere: - En undersøgelse viser, at godt en tredjedel af søfolks havneophold er kortere end 12 timer, knap en tredjedel er mellem 12 og 24 timer, mens en tredjedel varer mere end 24 timer. - Undersøgelsen viser yderligere, at 76 % af besætningen sjældent eller aldrig går i land.

Trivslen ombord påvirkes: - Forbedret internet giver mulighed for at holde kontakt til omverdenen, men udfordrer også sammenholdet ombord. - Social isolation og selvmord opleves som udfordringer blandt rederier og søfolk. - Alkoholforbud og restriktioner har forhindret alkoholmisbrug ombord, på den anden side opleves forbuddet også som hindrende for det sociale sammenhold. - De kulturforskelle, der opstår med blandede besætninger, kan udfordre samarbejde og samværet ombord.

Færre danske søfolk ombord: - Samlet er 7.635 danske søfolk ansat på danskflagede skibe i 2018. - Antallet af danske søfolk påmønstret danskflagede skibe på en given dag er faldet med ca. 20 % fra 3.639 i 2000 til 2.910 i 2017. - I samme periode er den samlede beskæftigelse på danskflagede skibe steget, og andelen af danskere ombord udgør derfor under en fjerdedel.

N Y T j u n i 2 019

SØFART

Uddrag af rapport

Fremtidens kirke for søfolk Sømandskirkernes indsats beskrevet af søfolk: o o o o

Skibsbesøgene og omtanken bag er værdifuld. Det er dejligt med et frisk pust udefra og at kunne tale dansk med en udenforstående. Muligheden for at komme i land og få hjælp til forskellige ærinder er værdsat. Nogle søfolk føler sig oversete og oplever, at sømandskirkerne prioriterer den lokale danske menighed mere end søfolk.

Udviklingsforslag Skibsbesøg og tilstedeværelse Skibsbesøg, det fysiske møde og nærværet er fortsat første prioritet for søfolk. For at sikre, at så mange søfolk som muligt får glæde af skibsbesøgene vil der fremadrettet foregå en koordinering mellem sømandskirkerne om skibsbesøg. Ud fra intentionen: ”Hvor danske skibe sejler, bør den danske kirke være” foretages der løbende vurderinger af, hvilke havnebyer der er mest besøgt af danskflagede skibe. I alt er 23 sømandskirker åbnet og lukket i takt med søfartens udvikling.

Sjælesorg til søs En online tilstedeværelse kan ses som et nutidigt svar på en fleksibel tilstedeværelse. Virkeligheden er, at havneopholdene bliver kortere, og at der er mindre tid til det fysiske møde. Samtidig bliver internetkvaliteten løbende bedre på skibene, hvilket tillader at tænke i online supplementer til det fysiske besøg. I øjeblikket søger Danske Sømands- og Udlandskirker midler til et pilotprojekt med håbet om at ansætte en sømandspræst til at afprøve et tilbud om online, medmenneskelige samtaler til danske søfolk. Tiltaget er inspireret af Folkekirkens Sjælesorg på nettet, der har god erfaring med det online og anonyme chattilbud.

VELKOMMEN HJEM ! Stor morgenbuffet inkluderet i prisen · Gratis internet Mødelokaler op til 40 personer ·Medlem af Green Key Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 www.hebron.dk

N Y T j u n i 2 019

Internationalt er der i søfarten lignende tiltag. ISWAN har to hjælpelinjer. SeafarerHelp, der anvendes til arbejdsrelaterede spørgsmål, og Mind Call, der fokuserer målrettet på det mentale helbred. ISWAN oplever en stor interesse for tiltagene, men de får ikke mange henvendelser fra danskere, formentligt fordi det i svære situationer er afgørende at tale med en, der har samme modersmål og kulturelle forståelsesramme som en selv. Fra en undersøgelse fra 2013 fremgår det, at 62 % af de adspurgte søfolk kunne finde på at bruge præsten eller assistentens tavshedspligt til en fortrolig samtale, hvis de er tynget af problemer. Ansættelse og introduktion Indsatsen for søfolk hører ikke til det typiske hverv som sognepræst, og sømandspræstens virke kan karakteriseres som en funktionspræst. Derfor er det vigtigt at sømandspræster og assistenter klædes godt på til indsatsen. I rekrutteringsprocessen og i ansættelsessamtalen kan man bidrage til det ved at have fokus på, hvad indsatsen konkret består af. Ligeledes kunne der være en repræsentant fra søfarten eller en tidligere sømandspræst med i ansættelsesudvalget. Fremadrettet vil Danske Sømands- og Udlandskirker forbedre den almene introduktion og understøtte, at der lokalt bliver en god overlevering. Desuden vil vi afprøve, hvorvidt det er muligt, at sømandspræster og assistenter sejler med ombord på et skib i en periode som en del af introduktionen, for at give et bedre indblik i dagligdagen til søs og den virkelighed, man som sømandskirken agerer i.

SØFART

Uddrag af rapport

Fremtidens kirke for søfolk Sømandspræsternes udfordringer: o I takt med at færre danskere fordeler sig på flere skibe, bliver det sværere at koordinere skibsbesøgene på en måde, hvor flest muligt får glæde af indsatsen. o Mange havne rykker længere væk, hvorfor transporttiden forøges. o Sikkerhedsregler i havne gør det nogle steder mere krævende at komme ind på havnene og besværliggør muligheden for at få søfolk med ind og ud af havnene.

Tydeligere brand Umiddelbart er der stadig et bredt kendskab til sømandskirkerne, men der er en større udskiftning både på skibene og i kirkerne end tidligere, så der er behov for, at kirkerne fortsat er synlige og kendte trods færre personlige relationer mellem skibe og kirker. Først og fremmest er det vigtigt internt at definere indsatsen for søfolk, så det er muligt at kommunikere en tydelig og fælles profil. Dernæst er det afgørende, at denne profil kommunikeres til søfolk på egnede måder. Danske Sømands- og Udlandskirker har tidligere overvejet at lave en hjemmeside særskilt til søfolk. En lignende løsning kan være en facebookside, der i højere grad end en hjemmeside muliggør kommunikation og interaktion. Konkret er der tanker om at få produceret små videoer, der formidler sømandskirkernes arbejde og kerneydelser, som kan deles på sociale medier og gennem rederierne. Nogle af de garvede søfolk beskriver, at det særligt er i starten af en karriere til søs, at det kan være svært at tilpasse sig livsstilen med lang tid væk hjemmefra. Derfor kan det være særligt vigtigt, at man får kendskabet til sømandskirkerne allerede inden første udmønstring.

Til vands, til lands og altid med dig.

For at sikre at kendskabet til sømandskirkerne etableres tidligt, vil der fremadrettet blive arbejdet med at lave en ordning, hvor en tidligere sømandspræst eller assistent besøger søfartsuddannelser og fortæller om sømandskirkerne.

N Y T j u n i 2 019

SYDSLESVIG

Mødet mellem de unge fra hver sin side af grænsen er samtidig en eksponering af det unge, danske mindretal i Sydslesvig. ”Vi har brug for forankringen til Danmark, og vi er derfor meget glade for dette samarbejde over grænsen.” Emner til konferencerne findes i fællesskabet mellem MBU og SUK. Det kan udspringe af en given oplægsholder eller tage udgangspunkt i aktuelle spørgsmål i samfundsdebatten. I år var det professor i fysik og kvantemekanik ved Niels Bohr Instituttet, Anders Søndberg Sørensen, der stod på mål for videnskaben. På det teologiske mål stod Christian Hjortkær, ph.d., forfatter og underviser i bl.a. filosofi og sociologi.

Vid en & Tro Tekst |Bo Nicolaisen og Anne Meldgaard Foto | Anne Meldgaard

Er det alt sammen tilfældigt?

r det orden i kaos eller hvad! Mere end 800 gymnasieelever fra Sydslesvig og Haderslev tilbragte en dag sammen på A. P. Møller Skolen i Slesvig for at blive klogere på de helt store spørgsmål: Kan det moderne menneske styre verden? Eller beror alting på tilfældigheder? Konferencen VIDEN & TRO, som afholdtes for 5. gang, havde indkaldt en videnskabsmand og en teolog til at inspirere og hjælpe spørgsmålene på vej. Forinden havde de unge arbejdet med stoffet hjemme på deres lokale gymnasier.

N Y T j u n i 2 019

”Vi ønsker at skabe rum for samtalen”, siger ungdomspræst Bo Nicolaisen. ”Viden og tro” er ikke nødvendigvis et enten-eller, de kan godt gå hånd-i-hånd, og det vil vi gerne inspirere de unge omkring.” Konferencen, som afholdes hvert 2. år, arrangeres i et samarbejde mellem MBU, Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejde i Sydslesvig og SUK Haderslev, Stiftsudvalg for Unge og Kirke. ”Vi vil gerne eksponere de unge for, hvad kirken kan også i forhold til et højere perspektiv på spørgsmål, hvor videnskaben ikke nødvendigvis har alle svar”, siger ungdomspræsten.

I oplægget til konferencedeltagerne stod der: Det moderne menneske ønsker at styre og kontrollere verden omkring sig og ikke mindst sit eget liv. Men kan vi det? Kan vi styre verden og verdens gang, eller beror det hele bare på tilfældigheder? Findes der en Gud, der sidder derude et sted og trækker i trådene, så alt er determineret, eller er vi frie mennesker med en fri vilje, eller giver det måske mening at tale om selektiv determinisme? Man kan blive helt svimmel af at tænke på disse store spørgsmål; spørgsmål, som begynder ved skabelsen, hvis der altså var en skabelse, og det hele ikke bare er opstået tilfældigt. Fra de mindste partikler og alt det skabte til vore følelser og det metafysiske er alt udspændt i et fint net af enten ordnede forhold eller måske et totalt kaos af tilfældigheder. Eller befinder vi os et sted mellem orden og kaos? I forlængelse af de to oplæg og en debat var der tid til spørgsmål fra tilhørerne, og de spændte vidt og illustrerede i høj grad, at de unge var tilfredse med dagens indhold.

SYDSLESVIG

Jessica fra Aabenraa siger bl.a.: ”Jeg læser bio-science, så jeg var meget interesseret i at høre Anders Søndberg Sørensen. Det har været et godt forløb og fint med samarbejdet over grænsen, selvom jeg ingen tilknytning har til mindretallet.

Jasper (til venstre) og Max (til højre) går til dagligt på A. P. Møller Skolen. Jasper siger: ”Jeg planlægger at uddanne mig i Danmark og sætter derfor pris på konferencerne, som understøtter tilknytningen og øver sproget. De bruger begge ungdomspræstens tilbud om fællesspisning og hygge i Ansgarhuset i Slesvig.

G R E NAA GYM NAS I U M IB • STX • HF • KOSTSKOLE

IB-STUDENT? Tag din IB-uddannelse på Grenaa Gymnasium! IB Diploma - en internationalt anerkendt studentereksamen af høj akademisk standard Kostskole - skole og venner helt tæt på! ”Kostskolen er som en stor familie” Amy ”IB gives me a good self-confidence” Touka

”Du danner utroligt hurtigt et netværk på kostskolen, fordi folk er så åbne og søde” Jonas

www.grenaa-gym.dk

ARBEJDET I DANMARK

Datoer i 201 9 NYT udkommer tre gange om året. Bladet udkommer i ca. 8.000 eksemplarer, primært i Danmark, men også i udlandet hos DSUKs kirker samt danske ambassader og konsulater. Du er velkommen til at indsende relevante kommentarer eller historier til os.

NYT nr. 3 Deadline 16. september Udgivelse uge 44 Er du interesseret i at annoncere i NYT, så kontakt Marie Østerholt på mrko@dsuk.dk / 7026 1828.

Vi forbeholder os ret til at udvælge og evt. forkorte indkomne tekster. Her kan du se deadlines og udgivelsesdatoer. Input sendes til nyt@dsuk.dk.

Kredse, stif t e r & k omi t e e r Invitation Ourekredsen afholder basar til fordel for DSUK Søndag 22. september kl. 14.00 til ca. 16.30 Præstegården, Albjergvej 30 5883 Oure Vi har rigtig meget i strikkevarer, gode syltede sager, blomster og hjemmebag. Desuden sælger vi kaffe/the med brød/ kage til. Kom og mød en ven eller en bekendt til en hyggelig eftermiddag. 26

N Y T j u n i 2 019

Det handler ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen 18-22 ugers højskoleophold i Danmark. KUNST, IDRÆT & VANDSPORT, MUSIK POLITIK, FRILUFTSLIV, CHANGE MAKERS og alt derimellem. www.silkeborghojskole.dk

ARBEJDET I DANMARK

P å tu r til Be rl i n Tekst | Nils Roland, stiftsbestyrelsen Lolland-Falster Foto | Nils Roland og Marie Østerholt

ele 38 deltog i DSUK Lolland-Falsters tur til Berlin. Vi havde en fin tur i dejligt vejr i Tysklands spændende hovedstad. Mange af deltagerne havde kun den relation til Danske Sømands- og Udlandskirker, at de kendte en person i stiftsbestyrelsen, men efter turen kendte de også meget til organisationens virke. DSUKs tidligere formand, A. O. Andersen, som deltog i turen, havde formidlet, at vi ved besøg på den danske ambassade i det nordiske ambassadekompleks, også fik et glimrende foredrag af ambassadør Friis Arne Pedersen om forholdet mellem Danmark og Tyskland historisk og aktuelt.

Herover kirkerådsformand Katrin Lück Herunder pastor Jens Frederik Olsen

Selvfølgelig skulle vi også se KaiserWilhelm-Gedächtniskirche, Berliner Dom og Berlin oppe fra rigsdagens kuppel og flere andre steder. En sejltur med udflugtsbåd på Havel og Wannsee til historiske og smukke Potsdam var et clou! Sidst, men ikke mindst, var vi til gudstjeneste i den danske kirke, Christianskirken, med efterfølgende hyggeligt samvær over kaffebordet, indlæg af kirkerådsformand Katrin Lück samt rundvisning ved pastor Jens Frederik Olsen. Det var en stor og god oplevelse, som vi siger menigheden i Berlin mange tak for! Summa summarum: Gør DSUK kendt. Arranger en fælles rejse med et besøg i en DSUK-kirke! N Y T j u n i 2 019

INTERVIEW

N y fo rmand f o r stift sb es tyre l s e n i A al b org Tekst & foto | Anne Meldgaard

irgit Hjortlund har været udstationeret til de danske ambassader i Mozambique, Letland, Serbien, Frankrig, Iran og Argentina samt det danske generalkonsulat i Shanghai, og hun har rejst over hele verden. Igennem 25 år har hun arbejdet for udenrigstjenesten, kun afbrudt af få år i Danmark. Sprogkundskaber i engelsk, spansk, fransk, portugisisk og tysk samt en stor rejselyst har bragt hende verden rundt. Nu har hun pensioneret sig med base i Lønstrup, men det store udsyn til verden er på ingen måde forduftet. Dels gør hun en stor frivillig indsats i Danske Sømands- og Udlandskirker, dels rejser hun ud som valgobservatør, og er for nylig kommet hjem fra præsidentvalget i Ukraine. Her fortæller hun lidt af sin historie og om, hvorfor de danske kirker i udlandet har fået en særlig betydning. ”Efter mange år i udlandet, hvor jeg har haft så megen glæde af de danske kirker, er jeg kommet hjem til Danmark og har engageret mig i arbejdet herhjemme. For hvis ingen tager aktivt del i arbejdet herhjemme, er der ikke basis for arbejdet i udlandet! Jeg er lige blevet valg til formand for stiftsbestyrelsen i Aalborg Stift efter at have været i bestyrelsen i 3 år.

N Y T j u n i 2 019

Jeg vil fortsætte arbejdet med at få flere menighedsråd som medlemmer af DSUK med henblik på at sikre lokal forankring til det folkekirkelige arbejde uden for Danmarks grænser. Jeg var blot 20 år, da jeg rejste til Peru på et længerevarende ophold i 1971 og dengang fik kontakt til den skandinaviske sømandskirke i Callao nær Lima. Her fandt jeg tryghed og hjemlige forhold. Senere boede jeg et år i Paris, og her blev den danske kirke som mit andet hjem, hvor jeg tog del i de fleste aktiviteter. Efter Paris flyttede jeg til Shanghai, hvor der godt nok ikke var nogen dansk kirke, men vi havde fornøjelsen af kontakt til sømandskirken i Hong Kong, og hvert år kom præsten til Shanghai for at holde julegudstjeneste. Mit sidste længerevarende udlandsophold var i Buenos Aires, og endnu engang kunne jeg deltage i de mange aktiviteter i en dansk kirke. Efter jeg er flyttet hjem til Danmark, har folkekirken en særlig plads i mit liv, og jeg nyder at deltage i gudstjenesten om søndagen og de foredrag, koncerter mv., som min lokale kirke tilbyder. Ved sidste valg til menighedsrådet var jeg heldig at blive valgt ind i mit lokale menighedsråd i Lønstrup. Mange danskere bosætter sig i udlandet med det ønske, at nu skal de tage deres nye lands skikke og kultur til sig, og lade danskheden blive derhjemme.

Den indstilling er såmænd prisværdig nok, men erfaringsmæssigt viser det sig, at jo længere man kommer fra Danmark, des mere dansk bliver man! Man kan sagtens integrere sig i sit nye land og samtidig bevare sine danske værdier. Ingenting er skønnere end at møde landsmænd ude i den store verden. Man føler straks en samhørighed med andre danskere og kan slappe af og grine af de samme ting. Skulle man pludselig blive udsat for en krise af mere personlig art eller ramt af en naturkatastrofe, er der ingen som forstår at lytte og trøste som en landsmand. Netop her spiller de danske kirker i udlandet en stor rolle. De danske præster kan give den tryghed, som man har brug for, når verden ramler sammen omkring ens person. Jeg har altid bakket op om de muligheder, jeg har fået for at være med, hvor danskere samles. Om det var gudstjenester, julefrokoster, koncerter med danske musikere eller udstillinger med danske kunstnere etc. Set i det lys har de danske kirker været ideelle for mig og givet mig hjemlig hygge, gode venner og ikke mindst tryghed. Derfor er jeg glad for at være engageret i sagen herhjemme.”

INTERVIEW

“Hvis i n ge n t a ge r ak tiv t del i a rb e j d e t h er h jemme, er d e r i k k e b a sis fo r ar bejde t i u d l a n d e t .” BIRGIT HJORTLUND FORMAND FOR STIFTSBESTYRELSEN I AALBORG

N Y T j u n i 2 019

EMNE

G aver hjemm e f ra

GÖTEBORG – Sang i kirken 30 højskolesangbøger – 6.500 kr. Om tirsdagen er der fællessang i kirken, og til Sankthans skal midsommervisen naturligvis synges. Menighed og præst ønsker en ny version af højskolesangbogen med melodibog samt CD med klaverakkompagnement.

MIJAS, Spanien – Dåb Dåbskande – 10.000 kr.

LONDON – Sikkerhed Boks til kirkebøger – 12.500 kr.

Mange er blevet døbt i Margrethekirken gennem årene med vand fra en almindelig kande fra køkkenet.

Den danske kirke i London mangler et sikkert sted at opbevare sine kirkebøger samt andre værdifulde genstande.

Præst og menighed ønsker sig brændende en rigtig dåbskande, som de kan bruge i mange år fremover.

Der har to gange været indbrud i kirken, hvor vigtige papirer såvel som præstens violin gik tabt.

HAMBORG - Kultur Træhytte til haven – 8.000 kr.

BANGKOK - Nadver Transportabelt nadversæt - 5.000 kr.

Hvert år inviterer kirken til julebasar. Det er en vigtig indtægtskilde til hele det kommende års aktiviteter. Basaren er de sidste år vokset, og er nu både indenfor og ude i haven. Kirken mangler et overdækket sted til salg af æbleskiver mv. udenfor, så gæster og frivillige kan holde varmen.

Præsten tager på besøg både privat, i fængsler, på sygehuse forskellige steder i Thailand. Sjælesorgssamtaler er efterspurgte, men præsten håber også at kunne holde gudstjenester, hvor hun kommer frem. Derfor ønskes der indkøbt et transportabelt nadversæt.

BRUXELLES - Kultur Flagstang og flag – 4.000 kr. Danskerne i Bruxelles ønsker sig at kunne flage med Dannebrog ved kirken, når der er gudstjenester og arrangementer.

3300

NNYYTT j juanniu 2a 0r 1290 1 8

MobilePay 11980

Re j s e kors ove rra k t Tekst & foto: Anne Meldgaard

SYDNEY - Dansk undervisning Smartboard - 7.500 kr. I kirken bliver der flere gange hver uge undervist i dansk sprog for både børn og voksne. Kirken ønsker sig et smartboard, som vil gøre undervisningen nemmere. Haderslev Stiftsbestyrelse har allerede doneret 7.500 kr. svarende til 50 % af udgiften. En STOR tak sendes hermed videre til Haderslev.

om nogen måske husker, blev ønsket om et rejsekors til kirken i New Zealand opfyldt ved donation fra Danmark. I løbet af vinteren og foråret blev aftaler om udformning og transportæske indgået mellem kirkerådet i New Zealand og en sølvsmedje i Danmark. Og så gik arbejdet i gang. Ved 100-års fejringen i Herning kunne korset overrækkes til præst, Anja Grønne Mathiassen, som tog imod med stor glæde.

Både præst og kirkeråd er taknemmelige og glade for gaven. Korset vil fremover blive anvendt ved dåb eller konfirmation i private hjem, ved en vielse på stranden eller på en bjergtop og i lånte kirker og lokaler, hvor præsten kommer frem og holder julegudstjenester eller mindehøjtidligheder. Hjertelig tak til donor i Danmark.

Anja vil bringe korset sikkert med sig hjem og inden længe tage det i brug for første gang, når hun skal konfirmere Christine Bendsen i familiens dagligstue i Grenadine på Sydøen. Anja Grønne Matthiasen ved overrækkelsen i Herning og på New Zealand, hvor hun rejser rundt på øerne.

Ønsker du eller din kirke at hjælpe med et af ønskerne til venstre, kan det ske ved overførelse til reg. nr. 4400 konto nr. 45 25 2100 49. Angiv gavens navn fx ”Dåbskande, Mijas”. Er du privat giver, kan du få skattefradrag. Kontakt gerne sekretariatet på 70 26 18 28.

N Y T j u n i 2 019

OVERSIGT

DS U Ks udse ndte fi n d e r d u h er EUROPA

Luxembourg

Tyskland

Belgien

LUXEMBOURG Den Danske Kirke 28, rue Paul Wilwertz L-2738 Luxembourg tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu

BERLIN Den Danske Kirke Brienner Strasse 12 D-10713 Berlin tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de

Schweiz

HAMBORG Den Danske Sømandskirke Ditmar Koel Strasse 2 D-20459 Hamborg tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de

BRUXELLES Den Danske Kirke Rue Washington 27 B-1050 Bruxelles tlf +32 2 666 93 34 www.dankirke.be

England LONDON Den Danske Kirke 4 St. Katharine’s Precinct, Regent’s Park London NW1 4HH tlf +44 20 7935 7584 www.danskekirke.org

Frankrig NICE Den Danske Kirke i Sydfrankrig 154 Avenue de la Colle, Villa 8 F-06800 Cagnes sur Mer tlf +33 4 93 29 08 44 www.eglisedanoise.org PARIS Den Danske Kirke 17, rue Lord Byron F-75008 Paris tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Holland ROTTERDAM Den Danske Sømandskirke Coolhaven 1 NL-3015 GC Rotterdam tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

Folkekirke i udlandet

GENÈVE Den Danske Kirke i Schweiz 2, Ch. Taverny CH-1218 Grand Saconnex, GE tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch

Spanien ALGECIRAS Den Danske Sømandskirke International Seaman’s Center Av. Virgen Del Carmen 15,3. E-11201 Algeciras tlf +34 601 097 034 www.margrethekirken.com MALAGA Den Danske Kirke Øst for Màlaga Los Girasoles II 48B Las Palomas E-18697 La Herradura tlf + 34 609 825 899 www.margrethekirken.com MIJAS Den Danske Kirke Avda. de Dinamarca 2 Las Lagunas E-29649 Mijas Costa tlf +34 952 587 481 www.margrethekirken.com

Sverige GØTEBORG Den Danske Sømandskirke Thorild Wulffsgatan 8 S-413 19 Gøteborg tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se

SYDSLESVIG 22 præster er ansat i Sydslesvig Kirkekontoret, Südergraben 36a D-24937 Flensborg tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk

MELLEMØSTEN Dubai DUBAI Det Danske Kultur- og Sømandcenter i Emiraterne Norwegian Seamen’s Center 252 Oud Metha Road P.O. Box 2404, Dubai, U.A.E tlf +971 50 119 0368 www.sjomannskirken.no/dubai

ASIEN Hong Kong + Kina HONG KONG Den Danske Sømandskirke Danish Room, Mariner’s Club, 3/F 2 Container Port Rd., Kwai Chung tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org

OVERSIGT

Singapore/Malaysia

OCEANIEN

NORDAMERIKA

PELEPAS International Seamen Centre Port of Tanjung Pelepas, Johor tlf +65 86 89 66 70 www.dkchurch.com

Australien

Canada

SYDNEY Den Danske Kirke 33-35 Hillcrest Road Pennant Hills, NSW 1715 tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au

CALGARY Danish Lutheran Church 210 10 Avenue NE Calgary, Alberta T2E 0W9 tlf +1 403 719 3832 www.danishlutheranchurch.ca

New Zealand

EDMONTON Danish Lutheran Church 9554-108 A Avenue Edmonton, Alberta T5H 1C1 tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca

SINGAPORE Den Danske Sømandskirke 10 Pender Road Singapore 099171 tlf +65 6274 6344 www.dkchurch.com

Thailand BANGKOK Dansk Kirke Thailand Christ Church of Thailand 328 Phaya Thai Road, 3rd floor Ratchathewi, 10400 Bangkok tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th

DUNEDIN Den Danske Lutherske kirke 18 Greenhill Avenue Wakari, Dunedin 9010 tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

SURREY Danish Lutheran Church 15144-92 A Avenue Surrey, British Columbia V3R 7A6 tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca TORONTO Danish Lutheran Church 72 Finch Ave. West Toronto, Ontario M2N 2H4 tlf +1 416 222 2494 www.dlctoronto.on.ca VANCOUVER Danish Lutheran Church 6010 Kincaid Street Burnaby, British Columbia V5G 4N3 tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca

USA NEW YORK Den Danske Sømandskirke 102 Willow Street Brooklyn NY 11201 tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org Dansk præst/assistent Besøgsmenighed Sydslesvig 22 præster N Y T j u n i 2 019

OVERSIGT

D an ske gud s t j e n e s t e r a n d re stede r i ve rd e n EUROPA England

www.danishchurchhull.co.uk

SYDAMERIKA Argentina

www.iglesiadanesa.com.ar BUENOS AIRES

HULL

Schweiz

NECOCHEA

www.dankirke.ch

TANDIL

BERN

TRES ARROYOS

BASEL ZÜRICH CHÂTEL-ST-DENIS

Sverige

www.dkig.se SKÅNE SMÅLAND STOCKHOLM

MELLEMØSTEN Israel

www.israel.dk JERUSALEM

OCEANIEN Australien

www.danishchurch.org.au BRISBANE MELBOURNE

DANSK KFUK I LONDON Af historiske årsager er Dansk KFUK i London organiseret hos DSUK. Her bor gennemsnitligt 60 danske, unge mennesker under deres ophold i London. “K” ligger tæt på den danske kirke, St Katharine’s. www.kfuk.co.uk 43 Maresfield Gardens, Hampstead London NW3 5TF tlf. +44 207 435 7232

HØJTIDSGUDSTJENESTER Köln München Wien Mons Brunssum Gronningen Waterloo New Castle Oxfordshire Norwich Rom Madrid Portland Arlington Minneapolis Seattle Washington Victoria Nanaimo Sao Paolo Kuala Lumpur Shanghai Ho Chi Minh City Hanoi Tokyo Canberra Perth Adelaide Wellington Hamilton Auckland Christchurch Listen opdateres løbende

N Y T j u n i 2 019

OVERSIGT

T il - o g f ratrædelse r VE L KOMME N Hjertelig velkommen i DSUK og held og lykke i jeres gerning.

Singapore

Hong Kong

PÅ GENSYN

Pastor Sussie Nygaard Foged, sognepræst kbf. ved Sønderholm-Frejlev kirker i Aalborg Stift, tiltræder 1. august som sømandspræst ved Den Danske Sømandskirke i Singapore. Ægtefælle Jan Nygaard Foged samt børnene Amalie og Emil Nygaard Foged rejser med.

Pastor Lars Emil Bolt, nyudannet cand. theol. fra København, tiltræder 1. august som sømandspræst ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong. Ægtefællen Nickie Mathilde Bolt rejser med.

Vi siger en stor tak til alle dygtige juniorassistenter som kommer hjem til Danmark her i sommer efter et år ved en dansk kirke i udlandet. Tak til: Thora Sommerlund (Bruxelles) Lasse Olsen (Paris) Rasmus Mondrup (Mijas) Johanne Svendsen (Berlin) Amanda Winther Fugl (Hamborg)

Sydney Cordelia Hedegaard Johnston, Århus, tiltræder 1. juli som ungdomsassistent ved Den Danske Kirke i Sydney. Karina Schmidt, Sønderborg, tiltræder 1. september samme sted.

Bruxelles

Joakim Steiner-Johnsen, København, tiltræder 1. september som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Bruxelles.

Hamborg

Mathilde Bebe Clausen, Århus, tiltræder 1. august som ungdomsassistent ved Sømandskirken i Hamborg.

Casper Plambech (Hong Kong) Filip Jochumsen (Sydney) Andrea Larsen (Sydney)

Vi ønsker jer en dejlig sommer og glæder os til at se jer igen.

Paris Magnus Wall, København, tiltræder 1. september som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Paris, Frederikskirken.

N Y T j u n i 2 019

At mær ke eft e r Tekst | Pastor Vicky Popp Fredslund, Hamborg Foto | Benediktekirken

anmark er verdens næstlykkeligste land, siger FN. Og Eurostat siger, at danskere bosat i landdistrikterne er de mest tilfredse mennesker. Så er du fra Danmark, er du lykkelig og potentiel også tilfreds. What’s not to like? Problemet sætter bl.a. Dorothee Sölle sin finger på, når hun siger, at glæden, her i vores moderne vestlige verden, ofte ikke er oprigtig glæde, men et fravær af lidelse. Et fravær, der er skabt ved at bedøve os, så lidelsen ikke er væk – vi mærker den blot ikke. Men hvad er problemet i ikke at kunne mærke smerten? Hvad er forskellen på at være oprigtig lykkelig og så at få lykkefølelsen via bedøvende midler? Er den ene lykke ikke lige så god som den anden? Umiddelbart: jo. Vil man have lykke ’til husbehov’, så er det fint nok. Men hvad nu hvis lykke også handlede om andre end os selv? Dér tænker jeg, at problemet opstår: hvis smerte for os er en slags teflonsmerte, som preller lige så hurtigt af på os, som dug for solen, så kan vi få problemer med at sætte os ind i andres smerte. Og kan vi ikke dét, så kan vi få problemer både med vores mellemmenneskelige forståelse – når vi møder et menneske i nød eller når vi står ved stemmeurnen og skal sætte et kryds, der kan påvirke vores medmenneskers fremtid.

Og problemer med vores handlekraft, for føler vi kun teflon-smerte, så er vejen fra tanke til handling næsten umulig, idet tanken sjældent når at blive til handling, inden mindet om smerten er rutsjet væk. Når Vor Herre taler om glæden, der fødes af smerte, tror jeg, at han taler om vores egen glæde, der kommer af smerte. Men jeg tror også, at han taler om den glæde, som vi kan hjælpe andre til, ved oprigtigt at sætte os ind i deres smerte, fordi vi har følt noget lignende. At evne det, kræver at tilberede sit liv på en støbejernspande i stedet for en teflonpande. Skal vi så forsage al moderne køkkengrej – forsage alle moderne bekvemmeligheder? Selvfølgelig ikke. Men hvad så? Er det muligt i vores moderne behagelige livsstil at undgå at blive bedøvet for smerte, så vi kan nå at gøre vores tanker til handling? Vi kunne forsøge at acceptere smertens tilstedeværelse og dvæle i den, inden vi rækker ud efter panodil-glasset. Mærke efter, hvad det er for en følelse og sætte den i relation til vores og andres liv, så vi kan genkende den, når vi bliver præsenteret for den i mødet med vores næste.

Og så skal vi vide, at alle de moderne bekvemmeligheder, som vi har skabt og som er ganske fantastiske, de giver os et overskud, så vi faktisk kan sprede lykke ved ikke kun at sætte flueben - eller kryds, for den sags skyld - ved vores egen lykke. For – med Sölles ord – så er synd ikke kun, hvad vi gør, men også hvad vi billiger, at andre gør.