OMSORG FOR DET HELE MENNESKE

Tekst og foto: Anne Meldgaard

Ulla Thorbjørn Hansen, biskop over Roskilde Stift, lægger et bredt perspektiv frem, når hun taler om sjælesorg. Hun siger også ’omsorg for sjælen’ og ’omsorg for det hele menneske’, når hun fortæller om dét, folkekirken, ifølge hende, kan og bør tilbyde i vores tid, og som samtidig er Roskilde Stifts nye vision. ”Diakonien, fællesskabet og forkyndelsen hænger sammen. En sjælesørgerisk kirke – det er kirken helt tilbage fra Luther og reformationen.”

Begrebet rummer, ifølge biskoppen, alt fra at synge sammen, spise sammen, undervise og vandre sammen til sjælesorgssamtalen ved kriser i menneskers liv. Derfor er Ulla Thorbjørn Hansen også stor fortaler for Den Danske Kirke i Udlandet. ”Selvfølgelig skal vi følge danskerne ud af landet, hvor det er muligt,” siger hun.

Dansk undervisning, musik og fællesskab med rugbrød og eget sprog er også omsorg for sjælene.

Den danske kirke i Sydney spillede en stor rolle for Ulla Thorbjørn Hansen, da hun som ung fik mulighed for at studere i Australien. ”Jeg fik et stipendium til United Theological College i Sydney og tog selvfølgelig kontakt til kirken, som dengang havde base i præstens hjem. Her blev jeg opfordret til at prædike – både på dansk og engelsk, og det var en stor oplevelse for en teologistuderende. Jeg kom med i menighedsrådet og startede blandt andet søndagsskolen op. Præsten (red: Henrik True) tog sig tid til at tale med mig. Mit fundament for at holde fast i præstekaldet blev lagt i den kirke.”

Det har været to travle og spændende år for Ulla Thorbjørn Hansen siden hendes bispevielse i september 2022. I perioden har hun prioriteret at være i berøring med så store dele af stiftet som muligt, og det er ikke så lidt: 12 provstier og 313 sogne, som tæller næsten 750.000 mennesker, der lever og ånder imellem Odsherred i nord og Møn i syd samt Korsør i vest og Køge i øst. ”Det har været travlt, udfordrende og lærerigt,” siger biskoppen. ”Jeg har lagt mig i selen for at møde folk fra alle provstier og forsøger at være en tilgængelig biskop.”

Om forskelle og ligheder i stiftet fortæller hun, at forskellene mest går på, at købstæder og større byer har kirker med flere præster, hvor en præst i et lille landsogn f.eks. dækker over seks kirker. ”Men vi er alle del af lokalsamfundene, og præstegårdene er vigtige steder for kirkens rolle i civilsamfundet. Vi er til stede i menneskers liv, og vi er en del af sammenhængskraften og det genkendelige – i Danmark, i udlandet, og når feltpræsterne rejser med vores soldater ud på mission.”

Ulla Thorbjørn Hansen har tidligere været ledende beredskabspræst såvel som feltpræst, og hun har netop udpeget en ledende sygehuspræst i sit stift. Biskoppen drager en parallel mellem værns- og funktionspræster og udlandspræster, selvom Den Danske Kirke i Udlandet er en privat organisation. ”Alle menighedsråd burde melde sig ind. Det både kan og må vi, og jeg vil altid bakke op om arbejdet, så længe udlandskirken er som en genkendelig folkekirke. Udlandspræsten står i høj grad for en sjælesørgerisk kirke og løser så mange ting, som vi tager selvfølgeligt herhjemme.”

Jeg tror, at alle, der har haft en god oplevelse med en dansk præst ude, får en lavere tærskel ind i deres danske folkekirke. Jeg har ofte holdt foredrag og fortalt om udlandskirkerne. Det skal Den Danske Kirke i Udlandet blive ved med – at fortælle de gode historier og få de nye præster og menighedsrådsmedlemmer med på betydningen af tilstedeværelsen i udlandet med gudstjenester og salmer på modersmålet, og en følelse af at være hjemme.”

Ulla Thorbjørn Hansen har flere gange været retur i Australien. Hun slutter sin fortælling med ordene: ”Hvis et lokalt sogn har en opgave, de ikke kan klare på egen hånd, kan stiftet hjælpe til. På samme måde kan vi som land støtte op om Den Danske Kirke i Udlandet. Det skal vi være sammen om.”